groent regnskab 201213

Grønt regnskab 2012 ⎮ 2013

[ 1. juni 2012 - 31. maj 2013 - 16. regnskabsår ]

SelskabetHjørring Varmeforsyning er beliggende på Buen 7 i Hjørring.CVR-nr. 64 54 46 16 . P-nr. 1003156630

Selskabets øverste myndighed er et repræsentantskab på 61 medlemmer valgt af forbrugerne for en 4-årig periode. Blandt repræsentantskabsmedlemmerne er valgt 7 personer til bestyrelsen. Bestyrelsen er valgt for en 4-årig periode.

Bestyrelsen er sammensat som følger:

Formand Flemming Simonsen Valgt af forbrugerne

Næstformand Helmuth Zickert -

Bestyrelsesmedlem Willy Bjerregaard - - Kurt Poulsen - - Minna Breuner Valgt af almene boligorganisationer - Eva Lykke Nielsen - - Jens Møller Lee Valgt af storbrugerne

Tilsynsmyndigheder Hjørring Kommune Team Erhverv Springvandspladsen 5 9800 Hjørring

>

2

GR

ØN

T R

EG

NS

KA

B

Indholdsfortegnelse

Præsentation af Hjørring Varmeforsyning . . . . . . . . . . . . . .3Ledelsens årsberetning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .4Anvendt regnskabspraksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6Noter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6Input- og outputopgørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .7Energifordelingsskema . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8

Introduktion

Hjørring Varmeforsyning er etableret i 1960 som et forbrugerejet andelsselskab. I regnskabsåret 2012/13 er der solgt 269.223 MWh varme til 9.093 forbrugere, og der er solgt 1.309 MWh el på det frie marked.

Der har i året været ansat 21 medarbejdere.

I december 1984 tog selskabet et nyt kulværk på 24 MW i an-vendelse. Det fungerede i 11 år som grundlastenhed. I foråret 2004 er anlægget, som efterfølgende betegnes biomassevær-ket, blevet justeret til biobrændsel (træpiller).

I 1985 påbegyndtes en større renovering af ledningsnettet, som nu er droslet ned på normalt niveau.

Igennem årene er nettet løbende blevet udbygget, og i forbind-else med opførelse af et kraftvarmeværk i 1995-96 blev der lagt varmerør i de sidste områder i byen.

I 1987 kom der naturgas til Hjørring, og alle kedler blev konver-teret fra olie til naturgas.

Ved årsskiftet 1996-97 blev Hjørring Kraftvarmeværk taget i brug.

I 2012/13 har Hjørring Varmeforsyning købt 27% af den nød-vendige varme fra Affaldssselskabet Vendsyssel Vest I/S og 9% fra to lokale biogasanlæg. Egenproduktionen er sket ved produktion på biomasseværk, kraftvarmeværk og gaskedler med andele på henholdsvis 46%, 0% og 18%.

Beliggenhed af Hjørring Varmeforsynings produktionsanlæg og vekslercentraler:

Hjørring Kraftvarmeværk - Mandøvej 10Biomasseværk - Mandøvej 10Kedel- og vekslercentral - Buen 7- - - Gasværksbakken 5- - - Åstrupvej 50Kedelcentral - Anemonevej 4- - Vandværksvej 41Vekslercental - Jeppe Aakjærs Vej 2

KraftvarmeværketHjertet i kraftvarmeværket er en gasturbine, som trækker en generator. Forbrændingen foregår med et Dry Low NOx forbrændingssystem, som sikrer en ren forbrænding.

Røggas fra forbrændingen føres til en dampkedel, som leve-rer damp til en dampturbine, der trækker på den samme generator som gasturbinen. Når dampen har afl everet det meste af energien til dampturbinen, anvendes resten til op-varmning af fjernvarmevand.

Anlægget har en max. eleffekt på 59 MW. Elproduktionen leveres til Elforsyningen Nord-Vendsyssels, nu Nord Ener-gi’s, transformatorstation på Farøvej, som ligger 1/2 km fra kraftvarmeværket.

>

3

GR

ØN

T R

EG

NS

KA

B

VARME-FORBRUGERE

EM

ISS

ION

ER

TIL

LU

FT

ST

ØJ

EM

ISS

ION

ER

TIL JO

RD

AF

FALD

FR

AS

PID

SLA

ST

CE

NT

RA

L

EM

ISS

ION

ER

TIL K

LOA

K

MASSEFLOWDIAGRAM FORSPIDSLASTCENTRAL

VARMESPIDSLASTCENTRAL

KEDELSTENS-VÆSKE

BRÆNDSEL

ENERGIVIRKNINGSGRAD %

EM

ISS

ION

ER

TIL

LU

FT

ST

ØJ

EM

ISS

ION

ER

TIL JO

RD

AF

FALD

FR

AK

RA

FT

VAR

ME

VÆ

RK

ET

EM

ISS

ION

ER

TIL K

LOA

K

MASSEFLOWDIAGRAM FORHJØRRING VARMEVÆRK

ELENERGI

VARME

KRAFTVARMEVÆRK

BRÆNDSEL

ENERGI

VAND

VIRKNINGSGRAD %

TRANSFORMATOR-STATION

VARME-FORBRUGERE

SMØREOLIEKEMIKALIER

Varmeeffekten er på max. 53 MW. Varmeproduktionen le-veres til 4 vekslercentraler fordelt i Hjørring by, samt til vekslercentral på Sygehus Vendsyssel.

Fig. 1 viser et massefl owdiagram og de væsentligste res-sourceforbrug og miljøpåvirkninger.

KedelcentralerGaskedlerne på de forskellige centraler fungerer ude-lukkende som spidslastkedler, når kraftvarmeværket ikke har kapacitet nok.

På alle centralerne er installeret Dry Low NOx-brændere, som sikrer en ren forbrænding.

Kedlerne har sammenlagt en kapacitet på 65 MW.

Fig. 2 viser et massefl owdiagram og de væsentligste res-sourceforbrug og miljøpåvirkninger.

BiomasseværketBiomasseværket har ved fyring med træpiller en effekt på 20 MW. Anlægget kører med træpiller og indgår fast i var-meproduktionen.

Fig. 1

Fig. 2

Præsentation af Hjørring Varmeforsyning

Dette grønne regnskab, som er det sekstende af sin art for sel-skabet, er udarbejdet med det formål at give offentligheden, herunder kunder, naboer, leverandører og andre af selskabets interessenter, mulighed for at få indblik i selskabets miljø-forhold.

Nærværende grønne regnskab omfatter aktiviteterne på alle adresser, og det er selskabets strategi, gennem dette afl agte regnskab, primært at fokusere på de parametre, som ledelsen anser for at være af miljømæssig betydning, og som samtidig er af økonomisk betydning for selskabet. Selskabet har forvent-ninger til, at en forøget indsats på styring af sådanne parametre ikke blot vil medføre miljømæssige forbedringer, men også bi-drage positivt til selskabets økonomi.

Selskabets hovedaktiviteterDet er selskabets hovedaktivitet at producere og levere varme til dets forbrugere. Selskabet har ingen væsentlige biaktiviteter.

Selskabets miljøpolitikHjørring Varmeforsyning ønsker at fremstå som en miljøbevidst virksomhed. Selskabet vil åbent og sagligt over for alle interes-senter redegøre for sine miljøforhold for at vise, hvorledes selskabet lever op til såvel lokale som globale miljøkrav.

Inden for økonomisk forsvarlige rammer samt de miljømæs-sige rammer, der er pålagt af myndighederne, skal belastning af miljøet og forbrug af ressourcer søges minimeret. Driften af an-læggene skal tilrettelægges på en sådan måde, at energien ud-nyttes bedst muligt. Forbruget af miljøbelastende stoffer holdes på et minimum. Selskabet skal sikre, at affaldsstoffer, spildolie m.v. bortskaffes på forsvarlig vis.

Årets resultat ses i input- outputopgørelsen. Bygninger, installa-tioner og teknisk udstyr skal vedligeholdes i sikkerhedsmæssig stand og ved brug af miljøvenlige materialer. Hjørring Varmefor-syning har ingen direkte miljøkrav til leverandører.

Miljøgodkendelser/myndighedskravSelskabet er en listevirksomhed efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, der kræver særlig godkendelse for drift.

Kraftvarmeværket er omfattet af bekendtgørelse nr. 943 af 16. september 2004 punkt G101, “Kraftvarmeværker og varme-producerende anlæg med indfyret effekt på mere end 50 MW, herunder gasturbine- og gasmotoranlæg”.

De gasfyrede kedelcentraler og det kulfyrede reserveanlæg er omfattet af bekendtgørelse nr. 622 af 23. juni 2005 punkt G201, “Kraft- eller varmeproducerende anlæg med en indfyret effekt mellem 5 og 50 MW”, som ikke er omfattet af loven om grønne regnskaber.

Hjørring Varmeforsyning har valgt at udarbejde grønt regnskab for hele virksomheden.

Kraftvarmeværkets aktiviteter er reguleret af en miljøgodken-delse fra Nordjyllands Amt dateret 06.09.1994, som er godkendt af Miljøstyrelsen d. 01.12.1995. Godkendelsen er revideret 21.12.2004. Hjørring Kommune har den 10. november 2010 godkendt en forøgelse af den indfyrede effekt fra 150 MW til 159,6 MW. Miljøgodkendelsen skal senest revurderes i 2014. Tilladelse til udledning af spildevand til off. kloak er givet d. 29.03.1996.

De væsentligste reguleringer er følgende:

Emissioner af NOx, CO

Støjemission

Bortskaffelse af affald

Der er i maj 1999 fremsendt miljøgodkendelse af Hjørring Var-meforsynings spidslastcentraler i h.t. Miljøministe riets bekendt-gørelse om miljøgodkendelse af bestående listevirksomhed.Miljøgodkendelsen indeholder ikke særlige begræns ninger i driften af anlæggene.

MiljøindikatorerUnder hensyntagen til miljøgodkendelsens vilkår anser selska-bet derfor følgende miljøindikatorer som væsentlige:

1. Energiudnyttelse og -fordeling2. Luftemissioner3. Affaldsmængder og -håndtering4. Støjemission5. Arbejdsmiljø

1. Energiudnyttelse og -fordelingDet er valgt at regne udnyttelsen ude hos forbrugerne.

>

4

GR

ØN

T R

EG

NS

KA

B

2012

/13

inp

ut

2012

/13

outp

ut

2011

/12

inp

ut

2011

/12

outp

ut

2010

/11

inp

ut

2010

/11

outp

ut

År / in- / output

MW

h

0

50000

100000

150000

200000

250000

300000

350000

400000

Input

Køb af affaldsvarme i altForbrug af træpillerKøb af biogasvarme

Køb af naturgas i altKøb af el i alt

Output

Salg af varmeSalg af elProces- og ledningstab

Af fi g. 4 fremgår årets energifordeling.

EnergifordelingFig. 4

0

20

40

60

80

100

120

19,3%

0,4%

80,3%

20,0%

0,6%

79,4%

20,1%

8,6%

71,3%

2010/11output

År

Pro

cent

2011/12output

2012/13output

Salg af varmeSalg af elProces- og ledningstab

Energiudnyttelse og tabFig. 3

Af fi g. 3 fremgår årets energiudnyttelse og tab.

Ledelsens årsberetning

2. LuftemissionerDer foretages kontinuerlige målinger af luftemissioner på kraft-varmeværket, som gemmes i 5 år. Tilsynsmyndigheden kan se dem på forlangende. Der er ikke konstateret overskridelser af de gældende grænseværdier.

3. Affaldsmængder og -håndteringSpildevand udgøres af

a. Vand fra processenb. Vand fra vandbehandlingsanlæggetc. Sanitært spildevand

Ad. a. Vand fra processen på kraftvarmeværket er afsaltet og renset vand. Ca. 65 - 67% af procesvandet genanvendes.

Ad. b. Vand fra vandbehandlingsanlægget indeholder restmate-rialer fra blødgøringssalt.

Ad. c. Der er i varmeforsyningen 21 ansatte, fordelt med 12 på Buen og 9 på Mandøvej, som anvender de sanitære installa-tioner. Derudover udledes spildevand fra normal rengøring. Alt spildevand ledes til den kommunale kloak.

Affald fra anlæggene omfatter almindelig dagrenovation, aske/slagger fra biomassekedlerne samt olie- og kemikalieaffald og bortskaffes som:

Dagrenovationen afhændes via den kommunale affaldsord-ning.

Olie- og kemikalieaffald afl everes til behandling på den kom-munale modtagestation i Hjørring.

Aske/slagge transporteres i lukkede containere til AVV’s depo-neringspladser.

Kasserede fjernvarmerør afhentes af miljøgodkendt produkt-handel.

4. StøjemissionEfter støjdæmpning af kedlerne på centralen på Buen i 2011/12, har der ikke været klage fra naboerne.Der er sket en mærkbar reduktion af støjniveauet.

5. ArbejdsmiljøHåndtering af alle kemikalier på anlæggene sker i h.t. arbejds pladsbrugsanvisninger, der er udarbejdet på basis af le verandørforeskrifter leveret med de pågældende produkter. Arbejdspladsbrugsanvisningerne er udarbejdet i h.t. vejledning fra Arbejdstilsynet og i samarbejde med AM-Gruppen.

Alle steder, hvor der arbejdes med kemikalier og ætsende væsker, er der ophængt beskyttelsesvejledninger, og der fore-fi ndes de nødvendige personlige værnemidler samt brusere og øjenskyllere.

>

5

GR

ØN

T R

EG

NS

KA

B

2012/13 2011/12 2010/11År

mg

/Nm

3 rø

gg

as

CO grænseværdi v. 5% iltNOx v. 5% iltCO v. 5% ilt

NOx grænseværdi v. 5% ilt

0

50

100

150

200

250

Emissioner til luft fra kraftvarmeværket samt grænseværdierne

Fig. 5

Per SørensenDirektør

Niels Jørgen BækDriftsleder

Flemming SimonsenFormand

Jørgen MølgaardRegnskabschef

Helmuth ZickertNæstformand

Forelagt bestyrelsen 10/09 2013

Der blev i 1999 udarbejdet en beredskabsplan for hele virksom-heden, som redegør for hvordan personalet skal reagere ved uheld og sygdom. Virksomheden arbejder med miljøledelse og alle medarbejdere er indraget.

Arbejdstilsynet har i 2005 kategoriseret kraftvarmeværket og biomasseværket som en “niveau 2” virksomhed.

Selskabets forventninger til fremtidenI miljømæssig henseende ser selskabet fortrøstningsfuldt på fremtiden og forventer, at alle vilkår i kommende miljøgodken-delser kan opfyldes mange år frem.

I februar 2013 startede opførelsen af et nyt multi-biomasseværk på Sprogøvej 20, som idriftsættes i foråret 2014. Værket skal afl øse de snart 30 år gamle kulkedler, som i 2004 blev omstillet til fyring med træpiller. Det nye værk, som har en langt højere virkningsgrad end de gamle kulkedler, kan også levere driv-varme til et eventuelt kommende geotermisk anlæg.

I efteråret 2012 blev der foretaget seismiske undersøgelser i et større område omkring Hjørring by med henblik på at afgøre, om der er et geotermisk potentiale. Konklusionen er, at der er et ret godt grundlag for at etablere et geotermisk anlæg i Hjørring. Forudsætningen for, at vi vil gå videre med en prøveboring er bl.a., at der fi ndes en forsikrings- eller garantiordning, som kan afdække den økonomiske risiko, hvis der mod alle forventnin-ger skulle vise sig ikke at være egnede lag i undergrunden. På det område er der desværre endnu ikke sket noget.

Ledelsens konklusionNærværende grønne regnskab for Hjørring Varmeforsyning er afl agt i overensstemmelse med intentionerne i loven om grønne regnskaber, og udarbejdet i samarbejde med medarbejderne.

Ledelsen erkender, at det ved opstilling af regnskabet har været nødvendigt at foretage enkelte skøn og vurderinger på grund af manglende måleresultater, men det er vurderet, at måling ikke vil bidrage med væsentlige informationer i forhold til de skønnede værdier. Det er dog ledelsens opfattelse, at nærværende regn-skab indeholder oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af alle væsentlige miljømæssige forhold for selskabet.

Virksomheden har i indeværende regnskabsår ikke modtaget klager som har nødvendiggjort ændringer i driften.

Hjørring, den 5/9 2013

Ledelsens årsberetning

>

6

GR

ØN

T R

EG

NS

KA

B

GenereltDet grønne regnskab er udarbejdet med udgangspunkt i lov om grønne regnskaber med tilhørende bekendtgørelse og omfatter det væsentlige ressourceforbrug og de forurenende stoffer ved selskabets aktivitet. Regnskabet i dets nuværende form inde-holder dog punkter, der ligger ud over lovens krav.

På visse områder er mængdeangivelserne baseret på skøn og-beregninger.

De væsentligste anvendte regnskabs- og opgørelsesmetoder er:

EnergiforbrugEnergiforbruget for de anvendte energikilder er opgjort ved for-brugsafl æsning af målere for regnskabsperioden.

Forbrug af hjælpestofferForbrug af hjælpestoffer er opgjort ud fra faktisk forbrug i regn-skabsperioden. Forbruget af vand er opgjort ved målerafl æs-ning på forbrugsstedet.

ProduktionProduktionsdata er fremkommet ved målerafl æsning.

Opgørelse af udledningI henhold til Miljøministeriets regler for rapportering af oplys-ninger om udledning fra virksomheder, er der ud for de enkelte stoffer i input- og outputopgørelsen anført, om mængden er anslået (A), beregnet (B) eller målt (M), suppleret med oplysning om konkret metode for opgørelse af mængden.

Noter1. Energiforbrug.Naturgas anvendes som brændstof i turbinen og til gaskedler.

På biomasseværket anvendes rene træpiller uden bindemid-del.

Kraftvarmeværket, kulværket og alle spidslastcentralerne er tilsluttet det offentlige elforsyningsnet og anvender elektricitet til bl.a. drift af pumper og andet udstyr.

Den varme, som det kommunale affaldsforbrændingsanlæg producerer, aftages af Hjørring Varmeforsyning og sendes vi-dere til forbrugerne.

2. Hjælpestoffer.Der er ikke skiftet olie på turbine.

Salt anvendes til blødgøring af vand. Lud (natriumhydroxyd) og Hydro-X modvirker tæring af rør.

3. Forurenende stoffer i processen.Ammoniak modvirker tæring af dampkedel.

4. Forurenende stoffer i udledning til luft.De forurenende stoffer til luft er primært forbrændingsgasserne fra turbinen.

5. Forurenende stoffer i udledning til kloak.Rensevæske til gasturbine er en godkendt sæbe, som må ledes direkte i kloak. Den totale udledning af spildevand er ca 4.000 m3.

6. Forurenende stoffer i udledning til jord.Fjernvarmevand som undslipper ved udskiftning af rør og ved utætheder, indeholder natriumhydroxyd og Hydro-X i meget små koncentrationer.

7. Forurenende stoffer i affald.Slagger fra træpiller går gennem vandbad og udgør ca. 1,1% af den forbrændte vægt.

Anvendt regnskabspraksis

>

7

GR

ØN

T R

EG

NS

KA

B

Note

Opgørelses-metode f. udledning Enhed

Mængder2012/13

Mængder2011/12

Mængder2010/11

Mængder2009/10

Mængder2008/9

1 EnergiforbrugNaturgas (samlet gasforbrug) . . . . . . . . . . . . M Nm3 5.630.303 3.652.471 10.681.510 3.868.737 3.209.186Elektricitet (samlet køb af alle lokaliteter) . . . M MWh 4.107 3.424 3.648 3.621 3.321Varme (køb fra AVV I/S) . . . . . . . . . . . . . . . . . M MWh 88.467 103.335 107.240 141.700 142.392Forbrug af træpiller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . M Ton 31.594 26.323 25.521 24.731 21.311Køb af varme fra biogasanlæg . . . . . . . . . . . M MWh 29.153 30.002 27.217 23.188 21.283

2 Forbrug af hjælpestofferGasturbinekompressor, rensevæske . . . . . . . M ltr. 0 0 20 0 0Olie til hovedmaskineanlæg . . . . . . . . . . . . . M kg 300 0 230 0 500

Glucol til komponentkølesysyem . . . . . . . . . M m3 0 0 0 0 0Vandforbrug inkl. brugsvand . . . . . . . . . . . . . M m3 30.124 23.763 26.457 22.893 15.657Kemikalier til vandbehandling:Salt (NaCl) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . M kg 15.000 13.000 14.775 11.500 9.800Lud (NaOH) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . M kg 200 200 240 215 125Hydro-X (kedelstensvæske). . . . . . . . . . . . . . B OTH kg 600 550 640 525 925Uranin (sporstof) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . M kg 3 - - - -Produktion/SalgElenergi leveret til transformatorstation . . . . . M MWh 1.309 1.811 32.756 1.393 6.730Varme leveret hos forbrugerne . . . . . . . . . . . M MWh 269.223 240.776 269.420 262.471 230.965

3 Forurenende stoffer i processenKedel:Ammoniak (NH3) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . A kg 5 5 0 10 5

4 Forurenende stoffer i udledning til luftSamlede røggasmængder i kraftvarmeværk . M PER m3 9.830.000 13.620.000 230.150.000 11.322.101 50.267.390CO kraftvarmeværk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . M PER kg 314 12 2.800 60 460CO2 kraftvarmeværk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . M PER kg 635.000 901.000 15.500.000 689.000 3.220.000NOx kraftvarmeværk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . M PER kg 628 588 12.800 400 1.800CO2 spidslastcentraler . . . . . . . . . . . . . . . . . . B MAB kg 12.000.000 8.230.000 8.580.000 8.020.000 4.010.000

5 Forurenende stoffer i udledning til kloakGasturbinekompressor, rensevæske . . . . . . . B OTH ltr. 0 0 20 0 0Salt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . B OTH kg 15.000 13.000 14.775 11.500 9.800

6 Forurenende stoffer i udledning til jordHydro-X (kedelstensvæske). . . . . . . . . . . . . . B OTH kg 600 550 640 525 925Lud (NaOH) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . B OTH kg 200 200 240 215 125Uranin (sporstof) 3 - - - -

Input- og outputopgørelse 01.06.2008 - 31.05.2013

7 Forurenende stoffer i affaldAffald til håndafl æsning M ALT kg 0 0 190 2.140 4.470Skumning af OBU OE1, olie emballeret M ALT kg 0 0 0 0 0Spildolie, emballeret M ALT kg 0 420 0 0 370EE-affald u/billedrør (1330) M ALT kg 280 0 150 140 110Håndtering, EE-affald M ALT kg 0 0 0 0 920Flasker, behandling (1210) M ALT kg 60 0 100 100 150

Pap, behandling (1320) M ALT kg 165 150 200 140 190Blandet papir, behandling (1330) M ALT kg 305 540 380 585 1.060Papir og aviser, behandling (1340) M ALT kg 380 265 485 250 240Kobberledning (1595) M ALT kg 60 0 75 80 195Erhvervsaffald (2020) M ALT kg 0 - - - -Slagger fra bioanlæg (3230) M ALT kg 335.500 276.800 311.000 285.000 246.680Ren jord M ALT kg 0 0 0 0 16.000Olieforurenet jord 0,05 - 1,0% M ALT kg 0 0 0 0 0Kemikalieforurenet jord M ALT kg 0 0 0 0 16.460Kemikalieforurenet jord, kviksølv M ALT kg 0 110 1.280 25.340 209.000

Let forurenet jord M ALT kg 0 0 0 224.040 -Jord til § 19, direkte M ALT kg 0 0 0 0 0Elektronik, batterier M ALT kg 0 0 0 12 0

Spildolie (fra olieskift) M ALT kg 0 0 0 0 0

Olie-/vandudskiller tømt (OBU 376 og 377) A ltr. 500 0 400 20.000 0Filtermateriale/kviksølv M ALT kg 0 0 0 775 -

Det samlede energifl ow gennem Hjørring Varmeforsyning er vist på nedenstående illustration.

Buen 7, Hjørring by9800 HjørringTlf. 9624 [email protected]

SAMLET ENERGIFORBRUG

Naturgas: 35.301 MWh.Elenergi: 3.252 MWh.Varme: 142.392 MWh.Træpiller: 104.424 MWh.Biogasvarme: 21.283 MWh.

Ialt: 306.652 MWh.

2008/09

Elenergi til forbrugerne6.628 MWh eller 2,2% af tilført energi

Varmeenergi til forbrugerne230.965 MWh eller 75,3% af tilført energi

Lednings- og procestab69.059 MWh eller 22,5% af tilført energi



Ialt: 303.291 MWh.

2011/12






Ialt: 329.776 MWh.

2009/10






Ialt: 378.100 MWh.

2010/11






Ialt: 335.312 MWh.

2012/13




Energifordelingsskema

groent regnskab 201213

Documents