godsejer kræver 39 mio. kr.: min forretning drukner · 2018. 6. 26. · godsejer kræver 39 mio....

Godsejer kræver 39 mio. kr.: Min forretning drukner Side 1 af 8

24.06.2018 KL. 05:45

Godsejer kræver 39 mio. kr.: Min forretning druknerDer er tale om en principiel sag, når ejeren afAakær Gods sagsøger både Odder

Kommune og Slots- og Kulturstyrelsen.

Står det til godsejer Johan Koed, skulle dette vandløb være væsentlig bredere, så drænrørene i bunden 0 0 0konstant 1igger over vandspejl. Foto: Anita Graversen

e M1LJØ VANDSEKTOR ODDER

MARIE-LOUISE ANDERSEN FØLG %/

Det er ikke hver dag, en kommune sagsøges for 3g mio. kr. Det er heller ikkehvem som helst, der tager så drastisk et skridt.

Men »nok er nok,« siger Johan Koed-Jørgensen, ejer af Aakær Gods, der har

sendt en stævning mod Odder Kommune på det svimlende beløb.

Sagen kan, hvis han vinder, åbne for stribevis af andre søgsmål mod

kommuner og skabe præcedens for, hvilke krav danske landmænd kan stille til

kommunerne om at sikre deres marker imod oversvømmelse.

https://jyllands-posten.dk/protected/premiurn/aar/ECE10702411/godsejer-kraever-39-... 25-06-2018


»Det er en snigende erstatningsfri ekspropriation, kommunen forsøger at lave

ved at sætte store dele af godset under vand,« siger Johan Koed-Jørgensen om

baggrunden for sagsanlægget.

Principiel sag

Godsejeren kan fra Aakær i det sydlige Odder pege det ene jordstykke efter det

andet ud, som enten er ødelagt, eller som er omsået, fordi afgrøden var for

ringe. Jorden er for våd, fordi markerne ikke drænes tilstrækkeligt. Hans

påstand er, at Odder Kommune har ansvaret, fordi den ikke vedligeholder

AakærÅ, som lovgivningen foreskriver. Sagen er ifølge hans advokat principiel.

Det er noget, jeg føler, jeg er nødt til. Ikke bare for min egen

skyld. Jeg synes, det er sølle behandling af de danske landmænd.

Johan Koed-Jørgensen, godsejer Aakær Gods

<Co'lT'AT

»Her møder konsekvensen af fejlimplementering den virkelige verden,« siger

advokat Hans Sønderby Christensen.

Tilbage i2010 offentliggjorde Folketinget de danske vandmiljøplaner, som

implementerer EU's vandrammedirektiv. Formålet er at sikre ensartet

beskyttelse af bl.a. vandløb iEU, og Danmark har forpligtet sig til at sikre god

økologisk tilstand i kilometervis af såkaldt "naturlige" vandløb. Problemet, set

med kritikeres øjne, er, at man undervejs har fejlkategoriseret mange

"naturlige" vandløb, som for hovedpartens vedkommende reelt er kunstigt

etablerede - gravet af landmænd for hundrede år siden for at afvande

markerne. At man i dag betragter dem som naturlige, betyder, at marker bliver

til sump, fordi deres afløb bliver blokeret af mudder og planter, som ikke bliver

fjernet af hensyn til vandløbenes naturlige tilstand.

y 4



DET STÅR DERISTÆVNINGEN

Hovedpåstande

I : At anerkende, at "aftale om helhedsplan" udgør det gældende

reguleringsgrundlag.

2: At anerkende, at diget er fjernet med rette og ikke kan kræves reetableret.

Påstand Slots- og Kulturstyrelsen skal anerkende:

3: At vejkisten ikke er beskyttet som fortidsminde.

Påstande Odder Kommune skal anerkende

4: At regulativ af 2001 vdr. amtsvandløb nr. 56 alene regulerer vandløb og

område ved Aakær Gods, når regulativet ikke er i modstrid med Helhedsplan

for Aakær Gods.

5: At retableringen af stensætningen langs Åkær Å er lovlig og ikke kan

kræves ændret.

6: At være forp1igtet til at vedligeholde vandhuler, diger, hegn, vandløb,

dræning, enge og overdrev og øvrige forhold i området ved Åkær Hgd. Falling

og straks foretage bund- og kantskæring og oprensning, vedligeholdelse og

fornøden reparation af det samlede vandforløb i Åkær Å, samt fritlægning,

vedligehold, spuling og reparation af skader på markerede dræn og udløb.

7: At Aakær Gods har ret til at genopdyrke arealer i overensstemmelse med

helhedsplanen.

https://jyllands-posten.dk/protected/prernium/aar/ECE1070241l/godsejer-kraever-39-... 25-06-2018


8: At betale kr. 39.140.000.

Interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug har stævnet staten idet, de har

kaldt "århundredets sag". Håbet er, at få sagen sendt til EU-Domstolen, der

skal vurdere, om den danske stat har handlet istrid med reglerne.

Organisationens formand, Flemming Fuglede Jørgensen, roser derfor også

Odder-godsejeren for som enkeltlandmand at føre en konkret sag, der

eksemplificerer påstandene i den principielle sag.

To lejre

Johan Koed-Jørgensen har inviteret JP Aarhus til godset for at vise, hvordan

hans jorde bliver påvirket af, atAakærÅ, som skal aftage overskudsvandfra

godsets jorde, ikke bliver oprenset tilstrækkeligt. Konsekvensen er ifølge

godsejeren et stort udbyttetab og værditab på hans ejendom.

Hovedspørgsmåleti hans søgsmål går på, at Odder Kommune ikke lever op til

de aftaler, der blev indgået, da Johan Koed-Jørgensen købte Aakær Gods i

1994, men i det ligger også påstande om, at kommunen skal erkende, at deændringer, godsejeren har foretaget på sin grund, er lavet med rette, ligesom

Slots- og Kulturstyrelsen skal anerkende, at en bro på godset ikke er beskyttet

som fortidsminde.

»Godset er nødt til at få ryddet op og tage et opgør med

myndighedsreguleringen. Han har i en længere periode været

imødekommende, så der har hobet sig en række forhold op, som, når vi nu eri

gang med rette noget op, skal ryddes op i samtidig,« forklarer advokat Hans

Sønderby Christensen.

Odder Kommune og Slots- og Kulturstyrelsen afviser beskyldningerne. I

svarskrifter til stævningen står, at kommunen og Slots- og Kulturstyrelsens

ikke anerkender eller vil frifindes for samtlige dele i stævningen.

JP Aarhus ville gerne have hørt Odder Kommunens udlægning af sagen, men

kommunaldirektør i Odder Kommune, Henning Haahr, afviser at kommentere

på en igangværende sag.

Fra forfald til storhed

https://jyllands-posten.dk/protected/premium/aar/ECE10702411/godsejer-kraever-39-... 25-06-2018


Der er nok ikke mange ilokalområdet, der ikke har hørt om den 75-årige

godsejer, selv om han efter eget valg lever en privat tilværelse. Han

sammenligner sig selv med kaptajnen på kommandobroen på et skib i

skærgården. Tiden er ikke til at være offentlig. Godset og hans andre

besiddelser ii alt fem kommuner er det, han prioriterer sin tid på at navigere i.

For at forstå den igangværende sag, skal vi tilbage til 1994, hvor Johan Koed-Jørgensen overtog Aakær Gods.

Dronning Ingrids tidligere hofdame Ebba Busky-Neergaard boede på godset,

men magtede ikke den store opgave, det var at drive det. Jordene stod

udyrkede, og bygningerne faldefærdige. Da Koed-Jørgensen kom til,

genopbyggede han de faldefærdige bygninger, ligesom de tilhørende jorde blev

opdyrket og klargjort til, efter mange års til stilstand, at kunne dyrkes.

I dag drives godset som et mønsterlandbrug. Men det skyldes alene en aftale,

en såkaldt helhedsplan, indgået mellem Aarhus Amt og Johan Koed-

Jørgensen.

Helhedsplanen var resultatet af et tovtrækkeri om retten til at dyrke godsets

jorde. I planen gav godsejer og myndigheder bl.a. hinanden håndslag på, at

godset, ved at udlægge en stor del af jordene til uopdyrket engområde, til

https://jyl1ands-posten.dk/protected/premium/aar/ECE10702411/godsejer-kraever-39-... 25-06-2018


gengæld havde ret til at dyrke resten, og at godsets vandløb skulle renses helt

ned til de gamle drænrør, som afvander markerne. Siden er amterne blevet

nedlagt, og lovgivningen ændret, og kommunen har erstattet helhedsplanen

med et regulativ, som den mener overholder gældende lovgivning. Det er det,

tvisten går på. Johan Koed-Jørgensen kræver, at kommunen lever op til det,

der står ihelhedsplanen.

Men helhedsplanen »erstattede ikke - og kunne heller ikke erstatte - de

nødvendige tilladelser efter lovgivningen,« skriver kommunen bl.a. i sit

svarskrift. Og videre at »helhedsplanen ikke udgjorde et selvstændigt

reguleringsgrundlag, men at der på sædvanlig vis skulle søges dispensation i

henhold til naturbeskyttelsesloven og vandløbsloven«.

Skylder erhverv meget

På godset viser Johan Koed-Jørgensen rundt på det 1.200 hektar store område

isin store firhjulstrukne Mercedes. Fra de store flade marker og engområder,

som vi, trods tørken, svupper og glider i, da vi kæmper os vej ud til et at de

omtalte vandløb. Til skovene og videre ud mod havet, hvor han også råder over

et kæmpe rekreativt område, som befolkningen fra lokalområdet er

velkommen til at gå tur i. Det er tydeligt at høre, at godsejeren, når han

fortæller om situationen, føler sig voldsomt pikeret over, at kommunen med

hans ord ikke lever op til en indgået aftale.

Med udsigt ud overAakærÅpeger godsejeren etlille vandløb på knap en halv

meter ud, som bugter sig ned langs en mark.

»Jeg kalder det en vandrend. Den var tre-fire meter bred engang. Se broen,

den er 3oo år gammel og fire meter bred. Hvorfor laver man broen fire meter,hvis ikke vandløbet skal være det?« spørger han.

Lovgivningen forbyder Johan Koed-Jørgensen selv at rense de offentlige

vandløb på grunden. Måtte han, ville han grave ud, så drænene ligger i

vandspejlet og kan lede markvand væk. Det er det, han med søgsmålet vil sikre

sig sker.

https://jyllands-posten.dk/protected/premium/aar/ECE10702411/godsejer-kraever-39-... 25-06-2018


»Det her er ikke noget, jeg bryder mig om. Det er noget, jeg føler, jeg er nødt

til. Ikke bare for min egen skyld. Jeg synes, det er sølle behandling af de danske

landmænd,« siger han og forklarer, at han intet har imod at prioritere miljø og

den smukke natur, som han selv sætter så stor pris på.

https://jyllands-posten.dk/protected/premium/aar/ECE107024l1/godsejer-kraever-39-... 25-06-2018


»Der må bare ikke gå så meget miljø i det, at vi ikke kan drive vores landbrug.«

Godsejer vandt fredningssag o-.

Om han vinder eller ej, skal Aakær Gods nok leve videre, siger Johan Koed-

Jørgensen, og i snakken med ham forstås også, at han mener, han påtager sig

sagen på vegne af landbrugserhvervet.

»Jeg skylder mit erhverv meget, rigtig meget. Jeg kan måske betale noget af

det tilbage ved at gøre det her.«


godsejer kræver 39 mio. kr.: min forretning drukner · 2018. 6. 26. · godsejer kræver 39 mio....

Documents