global Økologi nr. 1, 15. årgang 2008

Status – bæredygtigt dansk byggeriFremtidens klimabyerHelhedstænkning i StockholmNye værdier bag energibesparelser

Tidsskriftet der tager pulsen på dansk

og international miljøpolitik

Nr. 1 | 15. årgaNg | FEBrUar 2008

GLOBALØKOLOGI

TemA moderne byer er da bæredygtige?

2 | gloBal Økologi | FEBrUar 2008

INDHOLD

4 Uforståelig indsats mod pesticidrester

5 Risici ved nanopartikler

6 energisiden der sparer

7 TemA: moderne byer er da bæredygtige?

8 Vi har for lidt at vise frem af rie Øhlenschlæger, arkitekt m.a.a. aplusB

12 Klimaforandringer giver byforandringer af Torben gade, byplanlægger og arkitekt. adm. direktør i gBl gruppen for by & landskabs- planlægning aps

15 Grønne globale byer af redaktør Tina læbel

16 Trivsel og bæredygtighed i Hammarby Sjöstad af Bent kristensen og Tina læbel, global Økologi

20 Varme og Velvære af redaktør Tina læbel

22 europas brakmarker ofres for bioethanol af gymnasieelev axel Frederik Møller

24 Fælleder i forandring af Erik Christensen, lektor i samfundsfag og Per Christensen, professor i miljøplanlægning, aalborg Universitet

26 Økologiens ambassadør i Centralasien af freelancejournalist gérard Diez, kasakhstan

29 Debat

30 Nyt fra Det Økologiske Råd

global Økologi nr. 1, 15. årg., februar 2008 / Redaktion | Tina læbel (ansv.), katrine V. køber, Bent kristensen, Bo Normander, Uffe geertsen, Claus Wilhelmsen,

Bendt Ulr ich Sørensen, Xenia Thorsager Trier, Poul Erik Pedersen, kåre Press-kr istensen, Niels Henrik Hooge / Layout: Eg&Fjord / Udgiver: Det Økologiske råd,

Blegdamsvej 4B, 2200 kbh N. Tlf. 3315 0977, fax 3315 0971, [email protected], www.globalokologi.dk / global Økologi samarbejder med bl.a. The Ecologist og Politische Ökologie

og udkommer fire gange årligt. / redaktionens og Det Økologiske råds synspunkter afspejles kun i indlæg, hvor dette er angivet. / Tryk: Svendbog Tryk / Papir: reprint 90g,

FSC godkendt / Forsidefoto: lennart Johansson/ Næste deadline 15. april 2008. Næste nummer udkommer juni 2008 / © global Økologi | forfatterne / iSSN 0909-1912 /

global Økologi er støttet af Undervisningsministeriets tips/lottomidlerne

Foto

: gé

rard

Die

z

Foto

: Da

nsk

Ener

giFo

to:

rie

Øhle

nsch

læge

r

TemA: Kommuner har mulighed for at stille krav om lavenergi byggeri i lokalplaner-ne. Få danske kommuner har gjort det. i Europa satses der nogle steder stort. læs og få en vurdering af bæredygtige danske og europæiske bydele.

Se artiklen s. 8

TemA: Bedre komfort og indlæring, færre sygedage. En amerikansk økonom har værdisat alle forbedringer ved energi-besparelser. Det handler ikke kun om tilbagebetalingstider og sparet kWh. De ’bløde værdier’ spiller en stor rolle.

Læs mere i ’Varme og Velvære’

s. 20

efter årtiers sovjet-ortodoksi med for-faldne infrastrukturer, dårlig økonomi og mangel på miljøbeskyttelse, spirer en grøn bevidsthed frem i Centralasien.

Læs om mels eleussizovs miljøkamp i Kasakhstan s. 26.

af Søren Dyck-Madsen, energimedarbejder Det Økolo-

giske råd

Regeringens energisparepolitik halter voldsomt. Det går ud over byggeriet. Vel at mærke den del af byggeriet, der skal sikre os nye bæredygtige by-dannelser og et markant fald i energiforbruget i eksisterende bygninger.

I 2005 blev der indgået et bredt forlig i Folketinget om en forstærket indsats for energibe-sparelser svarende til, at det danske energiforbrug skal bringes ned med 7,5 PJ om året i forhold til en forventet stigning. Det skulle medføre en lille bitte absolut reduktion hvert år.

Energidistributionsselskaberne blev pålagt at gennemføre besparelser for 3 PJ og Staten/re-geringen skulle sørge for virkemidler til resten. Energiselskaberne har faktisk næsten klaret deres del i 2006, mens statens virkemidler tydeligvis er alt for slappe eller helt fraværende, for energifor-bruget steg i 2006 med 1,5 pct.

Staten og kommunerne skulle energimærke egne bygninger senest 1 januar 2008. Det har de ikke gjort, og nu har regeringen udsat datoen for energimærkning med 1 ½ år.

Hvordan skal det offentlige så kunne gå forrest? Energimærkningen er grundlaget for kravet om at alle offentlige bygninger skal have gennemført alle de energibesparelser, der har tilbagebetalingstid på højst fem år. Og hvorfor i øvrigt begrænsningen til fem år, som svarer til en fortjeneste på unormalt høje 15 pct.? Et krav om gennemførelse af ener-gibesparelser med højst 10 års tilbagebetalingstid havde været korrekt i forhold til normale offentlige rentesatser.

Der er et kolossalt behov for at få analyseret og re-videret energisparehandlingsplanen, så den kan få tilført tilstrækkelige virkemidler – f.eks. i form af strammere energikrav i bygningsreglementet til re-noveringer, skatteomlægninger, som belønner byg-ningsejere med energirigtige huse, tilskudsordnin-ger til konkrete energirigtige ombygninger m.v.

En lille absolut reduktion – som slet ikke over-holdes – er ikke nær nok.

Danmark står sammen med resten af verden over for den største opgave nogensinde, nemlig at afbøde klimaforandringerne. Her kræves massive energibesparelser, investeringer i vedvarende ener-gi og udfasning af fossile brændsler. Der er behov for mange flere besparelser end blot et lille fald.

– Vi har brug for, at kommunerne bruger deres mulighed for at kræve lavenergi i lokalplaner til fremme af bæredygtige bydannelser – herunder en byplanlægning, som muliggør energieffektiv of-fentlig transport til erstatning for bilkørsel ved at fastholde princippet om stationsnærhed.

– Vi har brug for at de bløde værdier i form af komfortforbedringer m.v. medtages i overvejel-serne om gennemførsel af energirenoveringer af eksisterende bygninger for at tilskynde flere til at gennemføre energirenoveringer.

Regeringen må se at komme i gang med vedta-gelsen af ambitiøse sparekrav, stramning af ener-gisparehandlingsplanen, energimærkning af alle offentlige bygninger og generelt at få vedtaget po-litiske virkemidler på alle områder, som sikrer, at disse energibesparelser faktisk også gennemføres.

gloBal Økologi | FEBrUar 2008 | 3

Søren Dyck-madsen, Det Økologiske Råd

Foto

: le

nnar

t Jo

hans

son

Ingen energi-vitaminer til byggeriet

TemA: moderne byer er da bæredygtige?

bæredygtige byer. læs og få inspiration – der er flotte eksempler fra udlandet, men også gode, mindre projekter i Danmark. Udenfor temaet, er vi taget så langt væk som kasakhstan, her er bæredygtighed nok en ’by i rusland’, men ikke desto mindre er det lykkedes miljøforkæmperne at få miljøet med helt til tops i politik.

Bæredygtighed handler ikke om at begrænse folks valgmuligheder, eller om at gøre livet sværere. Det handler om at gøre livet bedre. Bæredygtige bydannelser med energi- og miljø-venlige byggematerialer, styrket kollektiv trafik og et større islæt af grønne områder, gavner ikke kun miljøet, det er også godt for din vel-være. Vi sætter i temaet denne gang fokus på

Det Økologiske RådFremtidens miljø skabes i dag

Kort nyt

kina: Plastikposer for-bydesProduktion og brug af hvide

plastikposer i kinas supermar-

keder og detailkæder forbydes

fra 1. juni i år. regeringen

har taget dette skridt for at

dæmme op for den tiltagende

’hvide forurening’ med plastik i

miljøet. kineserne bruger dag-

ligt tre milliarder plastikposer.

også australien indfører forbud

mod poserne, startende med

en udfasning i 2008. Poserne er

bl.a. et problem på de austral-

ske strande og for dyrelivet.

kilde ENN

odder-redning en succesEn odder der i december blev

slået ihjel på Fyns landeveje,

bliver af Skov og Naturstyrel-

sen kaldt en sensation. Fra at

være tæt på at uddø, ser det

nu til at odderen har genetab-

leret sig i hele landet. ’red-od-

deren’ har bl.a. bestået af riste

i ruser, etablering af passager

under broer ved vandløb og

genudsætning. For 20 år siden

var der kun oddere tilbage på

få lokaliteter i Jylland. i 2007

er der også fundet oddereks-

krementer på Sjælland.

Økologisk tøjDet danske tøjkoncern Best-

seller tager nu yderligere

et skridt til at udvide sor-

timentet af økologisk tøj.

allerede i efteråret lancerede

Bestseller økologisk tøj til

mænd af mærket Jack & Jones,

og nu lanceres økologisk tøj

til kvinder under et andet af

virksomhedens tøjmærker:

Vero Moda. Vero Moda Organic

Cotton kan købes i mærkets

700 butikker over hele verden

fra april måned.

kilde ecoweb.dk


af Tina læbel, redaktør

Æbler er langt den største enkelt-kilde til vores indtag af pesticid-rester (29 mikrogram/dag/per-son), mens gulerødder indtager 12. pladsen med 1,9 mikrogram/dag/person. Alligevel blev antal-let af prøver på danske æbler re-duceret fra 44 prøver i 2005 til 21 prøver i 2006. Det omvendte var tilfældet for gulerødder, der steg antallet fra 37 prøver i 2005 til 43 prøver i 2006.

Hertil kommer, at der i 2005 blev fundet pesticidrester i 61 pct. af æblerne og i 27 pct. af gulerødderne.

Generelt er antallet af pesti-cidrester tre gange større i bær og frugt sammenlignet med grøntsager, alligevel foretages der fire gange så mange målin-ger af grøntsager som af bær og frugt. Det Økologiske Råd (DØR) fin-der det uforståeligt, at der fore-tages langt flere målinger i føde-varer med få pesticidfund end i de fødevarer, hvor der er mange pesticidfund, og at der foretages langt flere målinger i de fødeva-rer, der bidrager relativt lidt til indtagelse af pesticidrester end i de fødevarer, der bidrager rela-tivt meget.

DØR har i et åbent brev bedt fødevareminister Eva Kjer Hansen om en forklaring.

antallet af målinger af pesticidrester i bær, frugt og grønt-sager var i 2006 det laveste i fem år. Samtidig foretages de fleste målinger i fødevarer, hvor der er fundet få pesticid-rester og i fødevarer som bidrager relativt lidt til vores samlede indtag.

Det Økologiske råd har bedt fødevare- ministeren om en forklaring.

”Vi har desværre ikke fået et svar, der vil føre til en styrket indsats for at få færre pesticid-rester i dansk frugt og grønt i fremtiden. Fødevarestyrelsen afviser at ændre deres målepro-gram i den retning, som vi fore-slår”, fortæller landbrugsmed-arbejder Hans Nielsen fra Det Økologiske Råd.

DØR gjorde i 2006 fødevare-styrelsen opmærksom på, at der var et stigende antal fund af pe-sticidrester i frugt og bær – især stoffet tolylfluanid. Stoffet er i dag forbudt at anvende og fund af rester heraf er da også faldet.

Læs hele brevet på www.eco-council.dk under nyheder.

DØR foreslår bl.a.:

> Antallet af målinger af pesti-cidrester i dansk frugt og bær skal øges fra i gennemsnit 78 i de seneste år til mindst 150 om året – minimum fem må-linger årligt for typer af frugt og bær produceret i DK

> Der skal foretages flest under-søgelser af pesticidrester i de afgrøder, der betyder mest for befolkningens indtagelse af pesticidrester og i de afgrøder, hvor der bliver fundet flest pe-sticidrester.

Uforståelig indsats mod pesticidrester

Foto

: Se

laha

ttin

Bay

ram

Kort nyt

regn truer ZimbabweNormalt er det tørke, i år var

det massive regnfald i decem-

ber, der truer med alvorlig

fødevaremangel i Zimbabwe.

2007 blev den vådeste måned

i 127 år, det kan være første

tegn på klimaændringer. Myn-

dighederne har været dårligt

forberedte, og der er ingen

nødplan. Bønder anbefales,

at gøde ekstra for at undgå

udvaskning, men der er ingen

gødning af få. Zimbabwe har

siden jordreformerne i år 2000

lidt under alvorlig fødevare-

mangel.

kilde ENS

Bio-95 skal tjekkesNepenthes har henvendt sig

til forbrugerombudsmanden

for at få Statoils Bio 95-kam-

pagne stoppet. Fem pct. af

Statoils Bio 95-benzin er

bioethanol, og produktionen

af ethanol er på ingen måde

Co2-neutralt, siger Nepenthes,

der frygter at forbrugerne bli-

ver vildledt. EU arbejder i dag

på en certificeringsordning

for biobrændstof, men der er

i dag ingen kontrol med pro-

duktionen af bioethanol.

kilde Nepenthes.dk

Tiger på spring Brølet fra tigeren skal også

kunne høres i fremtidens

indien. Det mener landets re-

gering, der netop har beslut-

tet at bruge seks milliarder

rupees (770 mio. kr.) på at

redde den udrydningstruede

tiger over de næste fem år.

Det er en firedobling i forhold

til de beløb, der er brugt de

sidste fem år. antallet af tigre

i indien var for 100 år siden så

højt som cirka 40.000, i dag er

der blot mellem 1300 og 1500

tigre tilbage.

kilde ritzau


Nanomaterialer er i princippet omfattet af EUs kemikalie-reform rEaCH. Men rEaCH dækker ikke de særlige forhold, der gælder for nanomaterialer. Det Økologiske råd udsender ny publikation om nanopartikler.

af Tina læbel, redaktør

”Der er ikke brug for en sær-skilt nanolovgivning, men for en løbende vurdering af regler og bekendtgørelser fra EU og OECD,” konkluderede en ar-bejdsgruppe under Sundheds-ministeriet for nyligt i rappor-ten ’Nanoteknologi og sundhed – december 2007 .́

Det Økologiske Råd mener derimod, at EU direkte bør re-gulere nanopartikler, og at for-sigtighedsprincippet bør anven-des. Samtidig bør en større del af forskningsmidlerne til nanotek-nologi øremærkes til vurderinger af risici for sundhed og miljø.

”Vores viden om de mulige effekter på miljø og sundhed er p.t. utilstrækkelige, og dette falder i vidt omfang uden for ek-sisterende lovgivning, REACH omfatter i praksis kun stoffer der markedsføres i mere end 1 t/producent/år – og det er sjældent tilfældet for nanopartikler på

grund af deres ringe størrelse,” siger Christian Ege, formand for Det Økologiske Råd.

Det Økologiske Råd udsender nu publikationen ’Nanopartikler, miljø og sundhed’ som især retter sig mod brug i gymnasiet, men som også kan læses af den interesserede borger. Publikatio-nen gennemgår, hvad nanomate-rialer er, samt hvilke effekter de kan have på miljø og sundhed. Desuden gennemgås lovgivnin-gen, og der gives bud på hvor-dan denne kunne bringes til reelt at dække miljø- og sundhedsef-fekter fra nanomaterialer.

Det Økologiske Råd anbefaler:

> At eksisterende testmetoder til risikovurdering af nanopar-tikler udbygges med nye pa-rametre: Bl.a. overfladeareal, reaktivitet, interaktioner med andre kemikalier i miljøet og organismen

Risici ved nanoteknologi

Forskere på Fraunhofer i Tyskland har v.h.a nanoteknologi udviklet en solcelle, som er semitransparent og kan farves. meningen er at den skal kunne integreres på alle flader af en bygning, fra vindue til ydermure.

Nanopartikler, miljø og sundhed

d e t ø k o l o g i s k e r å d

> At produkter med indhold af nanomaterialer mærkes

> At der oprettes bindende af-rapportering mht. til data, målinger og information.


eNeRGISIDeN DeR SPAReR

Universiteterne skal være grønne

grønt Netværk på københavns Uni-

versitet afholder den 28.-30. marts

seminaret ’Den grønne Vej – for

fremtidens universiteter’.

På seminaret vil studerende fra hele

landet diskutere og komme med et

bud på hvad universiteternes rolle

er i bestræbelserne på at gøre vores

samfund bæredygtigt.

Læs mere og tilmeld dig på: www.greenuni.dk

’min bolig’ – det intelligente hjemElsparefonden tilbyder nu et gratis værktøj ’Min Bolig’, som analyserer dit elforbrug og ud-

peger sparemuligheder. Du kan skære en tredjedel af elregningen væk, hvis du styrer for-

bruget mere intelligent. og det er forholdsvist nemt:

Tegn en model af dit hjem, og sæt dine el-

apparater ind, eller upload en plantegning

og brug den i stedet. ’Min Bolig’ regner dit

elforbrug ud, og du kan hele tiden følge

med og få besked, når du bruger mere el,

end anbefalet.

Bemærk ’Min bolig’ er under udvikling og

vil på lang sigt også kunne give andre

oplysninger om for eksempel ubudne

gæster.

www.elsparefonden.dk - ’Min bolig’

Bærbare er billigst

De bærbare compu-

tere bruger kun

ca. en tredjedel

strøm sammenlignet

med en stationær, og salget af dem

vokser. i 2007 var 65 pct. af alle

solgte computere bærbare, mod 59

pct. året før. i alt blev der solgt ca.

1,3 millioner computere i Danmark

i 2007. Elsparefonden har i flere år

anbefalet bærbare til kontor og pri-

vate. På www.elsparefonden.dk findes

en oversigt over computernes ener-

gieffektivitet.

Solen oplader batterier

gP Batteries, lancerer

nu sin første soldrev-

ne batterioplader.

Modellen sælges

med to styk aaa-

batterier, der er den type, der oftest

anvendes i MP3-afspillere, fjernbe-

tjeninger, legetøj med mere. Det

tager ca. seks timer at oplade bat-

terierne til deres fulde kapacitet.

opladeren fungerer bedst mellem

marts og september.

www.gpbm.dk

Seminar Towards Copenhagen 2009 – strategy to combat climate change

københavn, begyndelsen af april, kl.

15.00-17.30 – nærmere tid og sted,

se www.ecocouncil.dk samt DØrs

Nyhedsbrev.

oplæg ved bl.a.:

Direktør Jennifer Morgan, tænke-

tanken E3g, Bruxelles, en absolut

central Ngo i de globale klimafor-

handlinger – og en af dem, som tør

komme med konkrete bud på efter-

følgeren til kyoto-aftalen.

arrangør:

DØr på tlf. 3315 0977 eller

[email protected]

Læs mere s. 30.

”Bæredygtighed handler ikke om at begrænse folks valgmuligheder, eller om at gøre livet sværere. Det handler om at gøre livet meget bedre.” Alejandro Gutierrez, chef-designer på masterplan for Dongtan til Ingeniøren Se også s. 15

moderne byer er da bæredygtige?

”Det ryger ind ad sprækkerne til pølserne på rækkerne” – en vel-kendt strofe af Jeppe Aakjær om vinterens blæsende kulde tilbage i 1916, og selvom vintre ikke er, hvad vintre har været, så ’ryger det stadig ind ad sprækkerne’ i de danske hjem.

Vi ved godt, at loftet mangler isolering, men vi isolerer det ikke.Vi afventer. For der er jo også lige et nyt køkken og et nyt bad på tegnebrættet.

De manglende initiativer får nu Dansk energi til at søsætte en ny kampagne som ikke fokuserer på sparet kW timer, men på komfort og velvære. Hvorfor kan du læse om i dette tema, hvor vi sætter fokus på bæredygtige byer og byggeri.

Bæredygtighed handler ikke om at begrænse folks valgmuligheder. Det handler om at gøre livet meget bedre, til gavn for både os bor-gere og miljøet.

- Det grønne islæt skal styrkes, på tagene, på terrasserne, flere træer – det modvirker og afbøder klimaforandringer, og højner dit almene velvære. - Den kollektive trafik skal styrkes og transportbehovet mindskes. - Der skal anvendes miljøvenlige og energibesparende byggemate-rialer. et bedre indeklima gavner også dit velvære.

Bæredygtige byer behøver således ikke være kedelige. Tværtimod. Og der er flere gode nyheder: De findes!

Læs bl.a. om trendy Hammarby Sjöstad ved Stockholm, hvor man har tænkt i helheder. Om Kronsberg ved Hannover hvor 15.000 ind-byggere har reduceret deres CO2 udledning med 80 pct. Og om Kinas Dongtan, der har som mål, at en halv million kinesere skal bo bæredygtigt!

Den dårlige nyhed er, at Danmark langt fra er med på vognen. Vi forpassede en oplagt mulighed i Ørestaden, vi mangler konkrete planer, og der mangler statslige initiativer og tilskud. men nogle kommuner har alligevel valgt at vise vejen. Du kan læse om nogle af dem i artiklen ’Vi har for lidt at vise frem’.

Og så tilbage til sprækkerne. For selvom vore politikere nøler, så er der jo intet til hinder for, at du og jeg genovervejer – om det ikke nu er tid til den isolering? Vi har forpasset 1916, og vi kan endda få gode råd og vejledning – gratis hos vores energiselskab. Hvad venter vi egentlig på?

med venlig hilsen

Redaktionen

GLOBALØKOLOGI TemA 1 - 2008

Foto

: Ei

ra k

arls

dott

er S

jöbe

rg


af rie Øhlenschlæger, arkitekt m.a.a. aplusB

Kender du en dansk kom-mune, som for nylig har realiseret en bæredygtig bydel? – en bydel med tek-nologi, funktion og æste-tik der tegner løsningen på vores voldsomme behov

for at leve med en markant mindre miljø-belastning end vi gør i dag?

Nej vel – den eksisterer ikke, for vi har selvtilfredse sovet i timen – hvilende i sik-ker forvisning om at vi er landet, som har reduceret vores energiforbrug pr. m2 – laver vindmøller, mineraluld, termostater, biogas-anlæg, lavenergipumper og flot arkitektur til hele verden.

Det er måske karakteristisk for si-tuationen i Danmark, at det Svenske Miljøforsknings Institut IVL, havde pro-blemer med at nominere en dansk kan-didat til ’mest miljørigtige byudvikling i Nordeuropa’, da man i sommeren 2007 skulle indstille kandidater til modtagelse af Sustainable City Award 2007.

– IVL endte med pege på Hedeby-gadekareen i København, som det danske

eksempel der skulle konkurrere med seks nordeuropæiske bydannelser:

Vi har ganske enkelt for lidt at vise frem.

UdstillingsvindueI Tyskland, Holland, Østrig, Sverige og Fin-land har der siden begyndelsen af 90erne været gang i realiseringen af miljøoptime-rede bydele til mange tusinde indbyggere. Karakteristisk for disse projekter har været, at der er truffet politiske beslutninger om at definere standarder og guide udviklingen i en miljørigtig retning, og at der endvidere har været politiske beslutninger om støtte til gennemførelsen af disse pilotprojekter.

I Danmark har vi projekter – i mindre skala, der søger at skabe et bæredygtigt fundament for byudvikling, det gælder for eksempel i: Stenløse, Hillerød, Roskilde og Frederikshavn med flere.

Hvis alle de gode projekter realiserer det fulde potentiale for miljøoptimering, kan der skabes mulighed for en virkeliggørelse af visionen om Danmark som et udstil-lingsvindue for bæredygtige løsninger – og dermed en mulighed for at planlægning og

byggeri kan påtage sig en væsentlig del af den nødvendige CO2 reduktion i de kom-mende år.

Desværre er der lidt for mange eksem-pler på planer, som ingen konkrete mål har. Der er kommuner som end ikke overvejer, at jo flere nye arealer (ofte i naturskønne omgivelser) der udlægges til nybygning, jo mere stiger energiforbruget til nye veje, an-læg med mere. Vi skal sikre et minimum af nye udlægninger til byområder. Vi skal også sikre, at vi konkret arbejder med de krævede miljøvurderinger som et redskab til at definere nødvendige energireduktioner for at mindske miljøbelastningen – så længe vi ikke hverken tænker eller agerer i disse baner – ja så kan det være svært at bevare optimismen.

Der er behov for meget markante statsli-ge initiativer og en lang række incitamenter i form af rammekrav, finansieringsfordele, tilskud o.lign.

Politikerne må træde i karakter, hvis Danmark skal blive et foregangsland.

I det følgende gives eksempler og karak-teristik af projekter i Danmark og andre ste-der i Europa.

Tyskland og Østrig har for længst defineret standarder for bæredygtige byområder. i Danmark kniber det gevaldigt. Vi har visioner, men få konkrete handlinger. kun en storstilet indsats kan sætte os i front.

Vi har for lidt at vise frem

TemA mODeRNe BYeR eR DA BÆReDYGTIGe?

Væksten i indbyggertallet i det lille land

og det deraf kommende store boligbehov

har presset på for en overordnet strategi

som fremmer bæredygtig byplanlægning.

Under ViNEX programmet (500.000 nye bo-

liger) igangsatte man i 90erne en række

udviklingsprojekter. De kendte hollandske

eksempler er Niewland ved amersfort, et

byområde hvor 500 boliger er forsynet med

solcelleanlæg, som ejes af energiselskabet

samt Leidsche Reijn ved Utrecht: En lav-

energibydel med 30.000 boliger, institutio-

ner og erhverv.

Culemburg er måske et af de mest gennem-

førte permakulturorienterende nyere projek-

ter. Det er en lille ny bydel til 2000 indbyg-

gere med lukkede energikredsløb, energi

neutrale huse og 100 pct- forsyning med

vedvarende energi. Bydelen er næsten bilfri

og har sit eget delebilssystem.


Fra omkring 1990 er de tyske eksempler i Südstadt Tübingen og Vauban Freiburg – begge

steder er der tale om ’brownfield developments’ dvs. konvertering af urbaniserede områder, hvis

oprindelige funktion ikke mere er relevant.

Südstadt Tübingen Südstadt Tübingen er et gammelt fransk kaserneområde, som er udbygget med stramme krav om

diversitet, human skala og minimeret miljøbelastning, som indskrives som minimumsstandarder

ved salg af byggegrunde: grønne tage hvis der ikke anlægges tagterrasser, max 65kWh/m2/år til

opvarmning (standard fra 1992), tæt bebyggelse for at minimere overflade og bebyggelse i skel

mod byrum for at skabe urbanitet.

Der sælges kun byggegrunde til mindre bygherrer, andelsforeninger og lignende. Bydelen rum-

mede i 2002 ca. 3200 nye beboere og 750 arbejdspladser fordelt på 120 bredt definerede ’virk-

somheder’. Byområdet er bilfrit med P-huse placeret i periferien.

Se www.tuebingen-suedstadt.de

Hannover – Kronsberg Hannovers byplanafdeling havde ved planlægningen af verdensudstillingen EXPo 2000 et klart

blik for, at miljøoptimering er en af fremtidens markante udfordringer. – Udover at udstillingen

som gennemgående tema havde et miljøfokus – besluttede man, at demonstrere, hvorledes man

i Tyskland kan planlægge en ny bydel til 15.000 indbyggere med høje krav til boligkvaliteter og

miljøoptimering.

Bydelen er udviklet på baggrund af en byplankonkurrence og et sæt bæredygtighedsregler kal-

det ’kronsberg Standarden’ bl.a. med et krav om at reducere Co2 udledningen med 60 pct. i for-

hold til tysk standard 1995, og med krav om tæt bebyggelse og højt prioriterede grønne byrum.

Vand er brugt som et integreret designelement i hele bydelen, hvor alt regnvand ledes til åbne

kanaler og småsøer i området. regnvand fra færdselsarealer ledes via et filtersystem til lokal

nedsivning. Det er efterfølgende bevidst, at bebyggelsen ikke har påvirket de lokale grund-

vandsressourcer negativt.

affald sorteres med tysk grundighed i mange fraktioner uden at det dominerer byens rum, idet

der anvendes underjordiske containere.

Ved salg af grunde er der krav om lavenergibyggeri, og der gives særlig præference til bygherrer

som vil bygge passivhuse. Se www.hannover.de

Solcelleanlæg på taget. I Niewland ved Amersfort er 500 boliger forsynet med solcelleanlæg.

Øverst. 15.000 indbyggere bor i den bæredygtige bydel Kronsberg. CO2-udledningen er reduceret med 80 pct. siden 1995! Vind, solceller og et solvarmeanlæg supporter fjern-varmesystemet.

Th. Kronsberg. Passiv huse. Der går max 15kWh/m2/år til opvarmning af rum og kun 120kWh/m2/år til el incl. belysning og apparater.

Tv. Südstadt. Grønne balkoner eller grønne tage er et must her.

Den finske bydel Vikii modtog Sustainable

City Award 2007 for den helhedsorienterede

tilgang som udover at sætte mål for mindre

ressourceforbrug til opførelse og drift af

bygninger og erstatning af fossile brændsler

med vedvarende energikilder - også har krav

om ikke giftige og miljømærkede materialer,

sætter mål for biodiversitet og indlægger

arealer til dyrkning af fødevarer i området.

Målsætningen for det samlede energiforbrug

til opvarmning og elektricitet var 105kWh/

m2/år, realiseret gennemsnit er dog indtil

videre kun 120 kWh/m2/år. Der er endvidere

mål for reduktion af vandforbrug, affalds-

dannelse og Co2 emission. Helsinki Univer-

sitet monitorerer og afrapporterer både de

præcise ydeevner og områdets sociale bære-

dygtighed.

foto

: Cl

aus

Wil

helm

sen,

køb

enha

vns

kom

m.

Foto

: ri

e Øh

lens

chlæ

ger

Foto

: ri

e Øh

lens

chlæ

ger

Finland Holland

Tyskland


Østrig

Solarcity Linz er en 60 ha stor bydel til

25.000 indbyggere. Udviklet fra 1994 med

fokus på passiv og aktiv solenergi. Bydelen

er pt. i gang med et stort monitorerings-

program, som skal dokumentere graden af

opfyldelse af de definerede miljømål. Stan-

dardkravene er i dag i Østrig 65kWh/m2/år

til opvarmning – i Solarcity linz er kravet

37kWh/m2/år.

i Solarcity linz har man via konkurrencer

fået en række gode arkitekter til at tegne

lavenergi boligbebyggelser og offentlige

bebyggelser i en samlet plan genereret om-

kring en kollektiv letbane.

Man har bla. realiseret en børnehave i pas-

sivhusstandard som bruger 10kWh/m2/år

mod gennemsnit i linz 172kWh.

Se www.solarcity.linz.at

Trekroner, Roskilde roskilde kommune har et stort ønske om at

skabe en grøn miljøoptimeret ny bydel i Tre-

kroner, ved roskilde Universitet. Munksøgaard

bebyggelsen har markeret sig som en kol-

lektivbebyggelse med megen fokus på social

bæredygtighed, miljøoptimerede materialer

og lokal varmeproduktion med fornyelige

brændsler. Ved salg af nye byggerunde vurde-

res købers projekts grad af miljøoptimering,

og man har prisværdigt valgt at prioritere

miljøhensyn over pris.

Se www.trekroner.info

Lisbjerg – ny bydel i Aarhus En byplankonkurrence med et prisbelønnet 2.

præmieforslag af tegnestuen Force4 satte fo-

kus på bæredygtighed primært ved at arbejde

med genbrug og rensning af spildevand i driv-

huse, som også er socialt samlede elementer

i byen. Projektet skulle inspirere den videre

udvikling af byplanen – men er tilsynela-

dende for uhåndterbart i den videre praktiske

planlægning.

Byggeriet er igangsat med et nyt skolebyggeri

uden markante lavenergi ambitioner. Skolen

bliver forhåbentlig ikke målestok for standar-

den for den kommende bydel.

De lokale politikere har heldigvis ved bud-

getforliget for 2008 vedtaget, at nu skal der

fokuseres på klimapolitik bl.a. ved at kræve

lavenergiklasse 1 byggeri i en række nye lo-

kalplaner bl.a. i lisbjerg.

Der er stadig håb for, at lisbjerg ny by kan

blive et foregangsprojekt!

Danmark

munksøgård ved Roskilde. Ønsker du at bygge her prioriteres

miljøhensyn over pris.

Lavenergi boligbebyggelse i by-center i Linz. Her er bl.a. fokus på aktiv og passiv solenergi.

Ørestaden kunne været blevet et flagskib for bæredygtig byudvikling i Danmark, men byggeriet kræves kun udført med standard energirammer.

Ørestaden

Ørestaden var en af de første store nye bydannelser i mange år i Danmark – et højt profileret og

ambitiøst projekt, som dog led gevaldigt under en økonomimodel, hvor salget af byggegrunde

skulle finansiere et meget stort nyt metroanlæg i københavn.

af skræk for at byggegrundene ikke kunne sælges, valgte man ikke at stille ambitiøse miljøkva-

litetskrav til byggeriet udover bygningsreglementets krav – som ikke er bedst praksis, men kun

den nødvendige minimumsstandard, som kræves i dette land!

Samtidig med at der var fuld gang i udviklingen af nye bæredygtige byområder rundt omkring i

Europa indskrænkede miljøvisionen i Ørestaden sig primært til mantraet ’Metroen sikrer, at by-

delen er kollektiv trafikbetjent’ – det er vældig godt – men en metro og en regnvandskanal med

tilførsel af store mængder drikkevand for at sikre vandstanden, når afledningen af regnvand

ikke giver tilstrækkeligt – gør ingen bæredygtig bydannelse.

Foto

: Sø

ren

Dyc

k-M

adse

n

Foto

: ri

e Øh

lens

chlæ

ger



Frederikshavn Frederikshavn har et erklæret mål om at bli-

ve en 100 pct. VE by, et mål som i høj grad

er defineret, fordi man her ser et stort lokalt

erhvervspotentiale. Byen har foreløbig et

mål om i en tiårsperiode fra 1998 at redu-

cere kommunens Co2 udledning med 15 pct.

i løbet af de syv første år lykkedes det flot

at reducere med 12 pct.

Ullerødbyen – ny bydel i Hillerød Her er en lang proces igangsat, som skal

lede til en samlet energihandlingsplan for

kommunen – heldigvis har man i 2007 be-

sluttet at begynde at stille præcise krav om

lavenergiklassebyggeri i forbindelse med

salg af nye byggegrunde i Ullerødbyen.

Carlsberg omdannelsen i København Er et håbefuldt projekt, hvor Entasis og Es-

bensens vinderforslag i en konkurrence om

udformningen af den nye bydel markerer sig

ved en arkitektonisk flot vision som rummer

ambitiøse miljømål. gid det må lykkes at

realisere visionen.

Stenløse Syd Nu en del af Egedal kommune er p.t. den

danske bydel som mest konsekvent har rea-

liseret en reel reduktion af miljøbelastnin-

gen. Her er store ambitioner omsat i helt

enkle konkrete krav til det byggeri, som

opføres i bydelen. (se foto). Der er desuden

krav om genbrug af regnvand til toiletskyl

og vask af tøj samt krav om at undgå PVC og

traditionelt kemisk imprægneret træ.

[email protected]

I Stenløse Syd bygges 330 boliger som i realiteten er bedre end lavenergiklasse 2 (venstre kile). 40 pct. af disse er taget i brug. Det grå område til højre er byggemodnet til 450 boliger, der skal bygges som lavenergiklasse 1. (max varme-forbrug bliver realiseret til kun 25 kwh/m2/år).

Tv. Optimal isolering af loft, gulv og vægge, energiruder samt – tre m2 sol-fangere, varmegenindvending og intel-ligent styring sikrer det lave energifor-brug. – Og så bruges regnvand både til vask og toiletskyl.

Foto

: Br

uno

ande

rsen

, Eg

edal

kom

mun

e

Foto

: Fo

to:

rie

Øhle

nsch

læge

r

eksempel ved bolig på 150 m2:

Br08 til boligbyggeri:

Standardkrav 85kWh/m2/år

lavenergiklasse 2: 61kWh/m2/år

lavenergiklasse 1: 42kWh/m2/år

Energi til opvarmning, varmt vand og el

til drift. Privat elforbrug er således ikke

medregnet.

Energirammekrav til boligbyggeriet

1. Minimum nye byudlæg

byen skal fortættes frem for at ind-

drage nye land-områder, – giver mindre

ressourceforbrug og mindre trafik

2. Blandede funktioner

erhverv, institutioner og boliger i sam-

menhæng giver mindre transport og

større oplevelser i byen

3. Prioriteret offentlig transport

hellere god offentlig transport og gode

cykelruter end flere vejudlæg

4. Erindring om historien

historiske spor i en moderne by giver

kontinuitet og sammenhæng for men-

nesker

5. Energineutralt byggeri

tilført energi kun hvor det er absolut

nødvendigt, gode bebyggelser er selv-

forsynende

6. Prioriteret sundhed ude og inde

byens luft og indeklima skal være sundt

med mulighed for motion. Farligt kemi

udfases

7. grøn by, høj biofaktor

planter kan forbedre byens mikroklima,

og give mennesker psykisk og fysisk

velvære

8. lokale ressourcestrømme

man skal udvikle lukkede energi- og

ressourcekredsløb omkring byen

Dogmerne er udviklet af Rie Øhlenschlæger

8 dogmer for den bære-dygtige by


De forestående klimaforandringer rejser to grund-læggende spørgsmål for de danske byer:

Hvad kan vore byer gøre for at mindske forandrin-gerne, og hvordan kan byerne tilpasse sig de æn-drede grundvilkår?

allerede nu tegner der sig et billede af meget væsentlige forandringer i vores hverdag, men der tegner sig også en række handlinger og virkemid-ler, som kan være med til at tilpasse vore byer og reducere forandringerne – hvad gør vi?

Klimaforandringer giver byforandringer

MODELFOTO OVERVIEW CENTEROMRÅDE OG LISBJERGSKOLE - SOGNEGÅRDSFACILITETER


af Torben gade, byplanlægger og arkitekt.

adm. direktør i gBl gruppen for by & landskabs-

planlægning aps

Som i al anden byøkologisk tankegang er det lokale udgangspunkt essentielt. De lo-kale forudsætninger og muligheder danner udgangspunktet. Selv i lille Danmark er for-holdene vidt forskellige: Klimatiske, topo-grafiske, geografiske, trafikale, teknologi-ske, økonomiske etc. etc.

Næste led i kæden er hvilke løsninger – virkemidler – vi vælger at benytte os af. Vil vi søge individuelle eller kollektive løs-ninger? Vil vi søge high tech eller low tech løsninger?

Her vil det være klogt at satse på intel-ligente løsninger, som giver flerfold gunstige effekter frem for ensidige tiltag. Eksempelvis miljø- og energiteknologier med flersidige fordele. Det vil også være klogt at etablere ’living systems’, hvor naturen aktivt integre-res i byens kredsløbsfunktioner og klimasy-stem.

Som det fremgår af det følgende, er det i høj grad politikerne, staten og kommuner-ne, der må tage initiativ. Fælles løsninger er nødvendige. Her skal blot nævnes behovet for væsentlige ændringer af vores miljømæs-sige adfærd, som næppe vil finde sted uden stærke økonomiske incitamenter i form af et grønt skatte- og afgiftssystem.

Hvad betyder klimaforandringerne?Klimaforandringerne medfører en række ændrede forhold i byerne: Højere vandstan-de betyder oversvømmelser langs kyster, langs åer og i lavtliggende byområder. Kraf-tige nedbørsmængder betyder oversvømmel-ser af bygninger og gader. Kraftige vinde betyder stormskader og dårlig udekomfort. Højere temperaturer betyder mere behov for køling i bygninger, ubehagelige hedebølger samt ubehagelige tørkeperioder, hvor vege-tation går ud og risikoen for brande øges. Højere temperaturer betyder også ændrin-ger i flora og fauna, lavere luftfugtighed og flere støvpartikler i luften.

Hvad kan vi gøre i de eksisterende byområder?Det bliver i de eksisterende byområder, vi møder de største udfordringer. Her ligger enorme samfundsværdier, som skal beskyt-tes, og her vil opstå utallige interessekon-flikter mellem byernes forskellige interes-senter. Men dette må naturligvis ikke afhol-de os fra handling. Her kan sondres mellem ’reducerende virkemidler’, som modvirker klimaforandringen, og ’adapterende virke-midler’, hvor byerne tilpasses til klimafor-andringerne.

Det følgende er et signalement af, hvordan vore eksisterende byer sandsynligvis vil for-andres i løbet af de kommende årtier:

> En del lavtliggende områder langs ky-ster og åer opgives som byområder, idet oversvømmelsessikring heraf vil være for kostbar. Ejendommene her vil miste de-res værdi, og det vil næppe være muligt at forsikre ejendommene. Områderne vil formentligt forslumme eller bliver ryddet (for det offentliges regning) og overgår til naturprægede arealer.

> Andre lavtliggende områder langs kyster og åer sikres mod oversvømmelser vha. digebyggerier. Her vil opstå interesse-konflikter mellem de (privat-) økonomi-ske hensyn og hensynet til beskyttelse af kystlandskaber og vådområder.

> Byernes regnvandssystemer vil blive ud-bygget på flere måder: Ved at reducere af-strømningshastigheden (masser af grøn-ne tage hvor vandet ’forsinkes’, flere over-flader uden fast belægning hvor vandet bedre kan nedsive). Ved at omlægge store grønne områder og sportsarealer til søer, kanaler og ’oversvømmelsesarealer’,


Lisbjerg ved Århus. et nyt byområde, hvor en lang række miljøhensyn er indarbejdet i plan-

lægningen, bl.a. god kollektiv trafikbetjening, kompakt og integreret by, solorientering,

store grønne områder. Udført af GBL gruppen for by & landskabsplanlægning aps.

HELHEDSPLAN 1:2500 LANDSKABSSNIT C-C

Boligbebyggelse Sivegade

Klimaforandringer giver byforandringer



hvor regnvand midlertidigt kan stuve op og måske sive ned. Ved at etablere under-jordiske regnvandsbassiner og nedsiv-ningsanlæg. Ved at udbygge kloaknettet.

> De grønne områder udbygges og får langt større værdi som byens klimaregulatorer: Her opstuves og nedsiver regnvand fra ekstreme nedbørssituationer. Her køles luften som følge af væksternes skygge og fordampning, og luftfugtigheden hæves. Her er svalt i modsætning til bygninger-nes og færdselsarealernes hede ’stenland-skaber’. Træerne giver bedre læ og be-skytter bygningerne mod stormskader.

> De grønne vækster optager CO2. - Flere grønne områder betyder med andre ord et mere tåleligt byklima. For slet ikke at nævne den naturmæssige, rekreative og mentalhygiejniske værdi.

> Den eksisterende bygningsmasse reno-veres til væsentlig bedre miljøstandard,

ligesom nybyggerier vil være langt mere miljørigtigt, end vi ser det i dag. Synlige forandringer vil være omfattende integra-tion af solcelleanlæg i tag- og vinduesfla-der. Mange facader og tagflader vil være dækkede af grønne vækster som skaber bedre byklima. Fjernvarmesystemerne udbygges til også at være kølesystemer.

> For at reducere transportbehovet, spare ressourcer og udnytte infrastrukturen op-timalt bliver byerne bygget tættere, høje-re og med stor blanding af byfunktioner. De økonomiske vækstzoner vil ligge tæt på det kollektive trafiknet.

> Det kollektive trafiksystem (tog, metro, sporvogn, lightrail, bus) vil blive udbyg-get og vil være en afgørende parameter i byernes indbyrdes konkurrence.

> Havnene kan meget vel få en renæssan-ce i takt med stigende energipriser, road pricing og udvikling af mere miljørigtige transportsystemer ad vandvejen.

Hvad kan vi gøre i nye byområder?Vore byer vokser meget disse år, og det er sandsynligt at der også de kommende tiår vil være en vis udbygning af nye byområder. Her er situationen langt ’nemmere’ end i de eksisterende byer. I de nye byområder kan man forberede sig på klimaforandringerne og reducere effekterne heraf.

> Nye byområder vil især udvikles i tæt tilknytning til det kollektive trafiknet og i nærheden af de større byområder. Yderområder vil få det hårdt i byernes indbyrdes konkurrence. Nye (erhvervs-)områder vil sikkert også opstå i nærhe-den af (evt. nye) havne.

> De nye byer vil være kompakte, dvs. tætte og med blandede byfunktioner, så ressourcebehovet og transportbehovet re-duceres.

> Nybyggeriet vil være med ekstremt lavt energiforbrug til både opvarmning, kø-ling og el.

> De nye byområder vil være meget frodige med store grønne områder, masser af ga-detræer og masser af grønne vækster på facader og tage. – Betydningen heraf er beskrevet ovenfor.

> De nye byer vil være veludbyggede med hensyn til kollektiv trafikbetjening og cy-keltrafik. Man kommer til at betale dyrt for biltransport (brændstof og road pri-cing eller lignende) og parkering.

> Byernes fjernvarmesystemer vil også være fjernkølesystemer, så overskud det ene sted bedre kan udnyttes det andet sted. Store solfangeranlæg placeres rundt omkring byerne. Nye energiteknologier (f.eks. brændselsceller) vinder indpas.

> Højteknologien hjælper os til ekstremt gode digitale kommunikationsformer, som reducerer transportbehovet.

gBl gruppen for by & landskabsplanlægning aps.

rådgiver kommuner og andre bygherrer om bl.a.

miljørigtig byplanlægning og landskabsplanlæg-

ning. læs mere: www.gbl.dk

Hedebygadekarréen, Ydre Vester-bro i København. Byfornyelse med meget stor vægt lagt på frodighed i gårdrummet af hensyn til byens klima, stedets dyre- og planteliv, samt beboernes velvære.

Udført af GBL gruppen for by & landskabsplanlægning aps.


abu Dhabi

en CO2-fri by til 50.000 indbyggereDen arabiske oliestat abu Dhabi byder nu ind med al-

ternative energikilder – en Co2-fri by med plads til

50.000 indbyggere, der efter planen skal stå klar i slut-

ningen af 2009. Byen, der er navngivet Masdar City, bli-

ver verdens grønneste, med

nul biler og al energi fra

vind, sol og affald.

Biler er bandlyst, så bebo-

erne skal cykle, spadsere el-

ler komme rundt i den seks

kvadratkilometer store by med en letbane. Energien

skal udelukkende komme fra solcellepaneler, vindmøller

eller genanvendelse af affald.

Maden skal være økologisk og i videst muligt omfang

selvdyrket. al vand skal genbruges, og der må kun an-

vendes den halve mængde i forhold til en gennemsnit-

lig emirats forbrug.

Bag projektet står Masdar initiative med Sultan al Ja-

ber i spidsen:

”Vi forsøger ikke at erstatte vor gas- og oliesektor, men

snarere at forlænge livslængden på dem og finde alter-

nativer for fremtiden,” siger han i en pressemeddelelse.

Masdar City har allerede fået Verdensnaturfonden WWFs

godkendelse til et samarbejde, og det schweiziske

bankvæsen hjælper med at oprette en fond, der skal

skyde 1,25 milliarder kroner i grønne energitiltag i by-

en. Mere at vide: www.masdaruae.com/index.aspx kilde: ingeniøren

Shanghai

Kina vil bygge grønt for 500.000 indbyggere

Det skal ske

i den nye by-

del Dongtan

uden for mil-

lionbyen Shanghai, hvor biomasse-anlæg, brintbiler,

husstandsvindmøller og en gennemtænkt infrastruktur

skal sikre en 100 pct. bæredygtig by. i første etape

skal 10.000 indbyggere flytte ind på 1 km2 inden åbnin-

gen af Verdensudstillingen i Shanghai i 2010. om 40 år

er det meningen, at en halv million skal bo i bydelen.

Energibehovet skal dækkes af lokale fornybare energi-

kilder. Bl.a. et kraftvarmeværk, der forbrænder affald

i form af skaller fra risplanter, en vindmøllepark og et

biogas-anlæg, som bruger menneskeligt affald. Endelig

udstyres bygningerne med solceller og husstandsvind-

møller.

Men energiforbruget skal også begrænses. Det gøres

ved at afskære indbyggernes daglige rejsebehov. Byg-

ninger, der er designet til at være fire til otte etager

høje, er aldrig længere end otte minutters gang fra lo-

kalcentre eller offentlig transport.

Trafikken i byen skal være emissions-fri. Det betyder i

praksis, at busser, biler og både skal drives af brænd-

selsceller eller batterier, der får energi fra lokal el- og

brintproduktion. De brint-drevne busser til 2010 er

bestilt, men det kniber med at få brint-drevne biler. og

så er der planer om at anvende helt ny lED teknologi

til lamper til underjordiske landbrugsfabrikker. Bydelen

bygges ovenpå eksisterende marker, som underjordiske

landbrugsfabrikker forventes at erstatte.

Det engelske ingeniørfirma arup står bag masterplanen,

som udover bystyret også støttes af den kinesiske rege-

ring. kina vil gerne fremstå som andet end miljøforag-

tende produktion, og samtidig er der brug for at finde

en ny måde at udbygge de kinesiske byer til de rundt

regnet 400 millioner kinesere, som vil flytte fra landet

og ind til byerne i løbet af de næste 20 år. kilde: ingeniøren

Verdens befolkning flytter til byen. 2007 markerede et vendepunkt, idet over halvdelen af verdens befolkning nu bor i byer (cirka tre ud af seks milliarder mennesker). I 2030 forventes 75 pct. af jordens befolkning at bo i byer. Kilde FN

Grønne globale byer


sammenlignet med et område bygget i be-gyndelsen af 1990. Eller man kan sige, at husene skal være dobbelt så gode som et al-mindeligt bygget hus, når det gælder miljø-spørgsmål.

Naturen bevares og nyt opstårDer er dog ikke kun tænkt på miljøvenli-ge huse, men i økologi og helheder, så også omgivelserne får særlig opmærksomhed. En esplanade sammenkæder således bydelens nye grønne områder og danner grønne kor-ridorer. Gamle naturområder får særlig be-vågenhed, det gælder for eksempel en gam-mel egeskov på Sickla Udde, som i dag hu-ser flere arter af insekter og fugle.

Det var et gammelt industri- og havneområ-de tæt på Stockholm, det er i dag en moder-ne økologisk bydel centreret om den gamle sø Hammarby Sjö. Hammarby Sjöstad dæk-ker et område på 1,5 kvadratkilometer og huser i dag cirka 13.000 personer fordelt i 6000 lejligheder. Målet er, at området i 2017 når, det er fuldt udbygget, skal have 11.000 lejligheder og cirka 25.000 indbyggere.

De første streger til den unikke miljøind-sats, der tæller alt fra affald, energi, trans-port og natur blev lavet helt tilbage i 1990, og at det i dag er blevet en verdenskendt succes, skyldes den måde planlægningen er gennemført på. Helt fra starten af har mil-jømål været tænkt ind i projektet. Målet har været at halvere den totale miljøbelastning

Trivsel og bæredygtighed i Hammarby Sjöstad

Tæt på Stockholm i den økologiske bydel Hammarby Sjöstad har de det hele – og mere til. Smukke naturområder, arkitekttegnede bygninger af økologiske byggematerialer, egen energiforsyning, kildesorteret affaldsrenovering og god kollektiv trafik.

oversat og bearbejdet af Bent kristensen

og Tina læbel, global Økologi.

Foto

s: l

enna

rt J

ohan

sson



I Hammarby Sjöstads rensningsanlæg udvikles ny teknologier for rensning af afløbsvand.

Slam forgasses på det lokale spilde-vandsanlæg til biogas. Det bruges som brændstof i bus og taxa og føres ind til cirka 1000 lejligheder, hvor det anvendes til gaskomfurer.

Flere arkitektfirmaer og entreprenørvirksomheder er involveret i det bæredyg-tige byggeri. Udfordringen er at forene æstetik og miljøkrav. Der skal anvendes genbrugsmaterialer, hvor det er muligt. Alle rutiner for det bedste resurse-

sundheds- og miljøhensyn skal være fastlagt inden projektets start.

I Hammarby Sjöstad er målet ikke kun, at parker skal være attraktive miljøer og gangstrøg for folk, naturområder skal også fungere som spredningskorridorer og leve-steder for dyr og planter.

Økologiske byggematerialerHvis man hører til dem, der mener, at bæ-redygtigt byggeri er skrabet og kedeligt, må man tro om igen, når man oplever det vari-erede byggeri i Hammarby Sjöstad. Her har adskillige arkitektfirmaer i samarbejde med entreprenører taget udfordringen op med at forene æstetik og skærpede miljøkrav.

Miljøhensyn gælder for alle de materialer der anvendes, både de synlige materialer i facader og belægninger og materialer inde i bygningerne. Et gennemgående princip er at anvende afprøvede, sikre materialer og mil-jødeklarerede produkter og ingen kemiske produkter eller byggematerialer, som inde-holder farlige stoffer.

energien har vi selv….Målet er, at beboerne selv skal producere halvdelen af deres energibehov, når byen er færdigbygget i 2017.

Det skal blandt gøres ved at man udnyt-ter varmen fra det lokalt rensede spildevand og energien i det kildesorterede, brændbare

affald. Men der eksperimenteres også med ny teknik indenfor brændselsceller, solceller og solfangere samt fjernkøling – her er kul-den et restprodukt fra fjernvarmeproduktio-nen, som veksles til det vand der cirkulerer i fjernkølenettet i Hammarby Sjöstad.

Rensningsanlæg med ny teknologi Der er opført et nyt renseanlæg Sjöstadver-ket, som skal vurdere og afprøve ny teknik indenfor spildevandsrensning.

Målet er, at 95 procent af den tilførte fosfor skal udskilles og videreføres til jord-brug, og at halvdelen af tungmetaller og andre farlige stoffer skal mindskes med 50 procent. Det anses for muligt blandt andet, fordi spildevandet fra starten af kun er let-tere forurenet: Visse metaller og plast i hu-sene er undgået, det rene og afledte regn- og smeltevand holdes separat, og beboerne in-formeres om at bruge miljørigtige hushold-ningsprodukter. Det mindsker behovet for rensning og betyder i sidste ende, at der lø-ber renere vand ud i den svenske skærgård.

En kampagne for at mindske brugen af Triclosan, et miljøfarligt stof der findes i tandpasta, gav et hurtigt fald. Fra 26 mg/kg ved kampagnes start i februar 2005 til 9.2 mg/kg allerede i marts måned samme år.

Foto

: le

nnar

t Jo

hans

son

Foto

: le

nnar

t Jo

hans

son

Foto

s: U

lf B

ergs

tröm

Foto

: U

lf B

ergs

tröm

18 | gloBal Økologi | DECEMBEr 2007

Regnvand bliver til vandkunstVand spiller en central rolle i Hammarby Sjöstad.

I den lokale husholdning er der opsat mål om et forbrug på 100 l/person om dagen, det svarer til en halvering sammenlignet med det normale i Stockholm. Besparelserne kommer fra køb af energimærke A hus-holdsningsprodukter, lavtskyllende toiletter og vandbesparende haner. I dag er forbruget cirka 150 l vand om dagen.

Regn- og smeltevand behandles lokalt og på forskellig vis. Fra offentlige area-ler ledes det i jorden eller gennem sindrige kanaler videre til Hammarby Sjö gennem vandtrapper. Et andet led i håndteringen er mostage, som ses på flere huse. De opsam-ler regnvandet, forsinker og afdunster det. Opsamlingsmagasiner hjælper til med at rense vandet. I magasinerne står vandet stil-le i mange timer, for at urenheder kan synke til bunds (sedimentere), så vandet siden kan ledes ud i kanalerne.

Biltrafikken begrænsesVandet spiller også en rolle i trafikken, hvor en del af den foregår med færge mellem den sydlige og nordlige del af søen. Færgen sejler alle årets dage, fra tidlig morgen til sen af-ten – og den er gratis.

Miljømålsætningerne gælder også for tra-fikken. Målet er, at 80 procent af beboerne og lokalt arbejdende i år 2010 skal bruge kollektiv trafik, gå eller cykle. Færgen udgør sammen med en letbane og busser nerven i den kollektive trafik. Det er dog ikke for-budt at køre i egen bil, men delebilsordnin-ger er udbredte. 420 medlemmer deles i dag om 33 biler.

Underjordisk vakum til affaldDet tilstræbes så vidt muligt at al affald sor-teres og genanvendes. Organisk affald kom-posteres i poser lavet af majsstivelse og bru-ges til gødning. Brændbart affald bruges i kraftvarmeværket og miljøfarligt affald tager

Regnvand afledes separat. Her i vand-magasinet sedimenterer urenheder, inden vandet ledes ud i kanalerne.

Tv. Vandtrapperne er udformet af kunstneren Dag Birkeland

Blå – grøn og gul. Affaldet sorteres i brændbart, mad-affald og papir og tidsskrifter og lægges i affaldsskakte. Ved hjælp af elektronisk styring og vakuum suges affal-

det under jorden til en central opsamlingsplads.

GlashusEtt – et centralt miljøinformations-center sig af.

Affaldssystemet er bygget op under jor-den. Man smider sine poser i affaldsskakte eller i gårdhaven i den til brændbart eller komposterbart affald. Når man giver slip på poserne suges de via vakuum i underjordi-ske rør til en central opsamlingsplads, hvor en skraldebil suger affaldet op.

Skraldebilerne behøver ikke tømme hver eneste husholdnings affaldscontainer og sto-re områder kan holdes fri for tung trafik. Det giver renere luft og mindsker transporten.

Mere at vide: www.hammarbysjostad.se

illu

stra

tion

: En

vac

Foto

s: U

lf B

ergs

tröm

Foto

s: l

enna

rt J

ohan

sson

Foto

s: U

lf B

ergs

tröm



Hammarby Sjöstad er et populært bosted, men markedsføringen som miljøby kun-ne ikke sælge huse i starten. Det fortæller Eira Karlsdotter Sjöberg, der er informati-onsmedarbejder ved GlashusEtt i Hammar-by Sjöstad. Vi har bedt hende fortælle om områdets popularitet, miljøkrav, og hvor de første grønne tanker egentlig kom fra.

Er området populært?Det er blevet vældigt trendy at bo i Hamm-arby Sjöstad, og der er lange køer til både leje- og ejerboliger. 60 pct. af byggeriet er ejerboliger, der som regel sælges et år inden, de er færdigbyggede til en pris som i resten af Stockholm C.

Vi har især mange familier, der vælger at bo her. Det har overrasket, vi troede husene især ville tiltrække seniorer. Så i dag er vi også i gang med at bygge skoler og børneha-ver. Men området er for alle, og vi forsøger at blande, så alle områder består af et mix af livsaldre og bygningsformer.

Hvorfor flytter folk hertil?Det ligger nær storbyen og alligevel i udkan-ten, hvor der både er luft, vand og grønt - og så er der miljøet.

I startfasen var økologien det vigtigste i markedsføringen, men folk bed ikke på. De fik en fornemmelse af at skulle bo ’fodfor-met’. Først da man begyndte at sælge på nyt design og spændende arkitektur vandt man genklang. I dag er stemningen skiftet. De sidste års skriverier om klima og miljø bety-der, at folk i dag også flytter hertil, fordi de gerne vil leve miljørigtigt.

Er folk tilfredse?De fleste flytter ikke igen, men de flytter ger-ne indenfor området.

Hvem gjorde sig de første tanker om pro-jektet?Det startede tilbage i 1990, hvor Sveri-ge planlagde at blive vært ved sommer-OL i 2004. Vi ville bl.a. kvalificere os med et økologisk byområde. Vi fik ikke OL, men projektet overlevede, fordi det var langt fremme og entusiasmen bag var stor.

Bliver miljøkravene opfyldt?Vi havde som udgangspunkt et ambitiøst krav om et gennemsnitligt energiforbrug – både el til drift og varme på 60 kwh pr m2. Det har vist sig ikke at være muligt i prak-sis. Det er i dag justeret til 100 kwh pr m2. Men man kan sige, at vi har lidt svært ved at opgøre denne målsætning, da vi stadig mangler at opføre halvdelen af byggeriet.

Med hensyn til målet om 80 pct. brug af kollektiv trafik, så går, cykler, og transpor-terer 75 pct. af beboerne sig i dag med kol-lektiv trafik. Når letbanen er fuldt udbygget, så regner vi med, at målet er fuldt opfyldt.

eira Karlsdotter Sjöberg er informationsmedar-bejder ved Glashusett i Hammarby Sjöstad

Arealanvendelse: Sanering, genanven-

delse og ændring af gamle industri-

grunde til attraktive boligkvarterer med

parker og grønne områder.

Transport: Hurtige og attraktive kollek-

tive trafikmidler i kombination med de-

lebilordning og cykelstier for at mindske

den private biltrafik

Byggematerialer: Sundt, tørt og miljø-

tilpasset.

energi: Fornybare brændsler, genvin-

ding af spildvarme samt biogasprodukter

i kombination med effektiv energian-

vendelse i ejendommene.

Vand og afløb: Så rent og effektivt som

muligt – både inde og ude, ved hjælp af

ny teknik til vandbesparelse og til rens-

ning af brugtvand.

Affald: god sortering i praktiske syste-

mer med genindvinding af materialer og

energi i størst muligt omfang.

Miljømål for Hammarby Sjöstad

iNTErWiEW

Nu flytter folk for miljøet

75 pct. af beboerne går, cykler eller bruger kollektiv trafik til arbejdet.

Færgen sejler hele dagen og er gratis.

Th. med et vakuumsug suger skraldebilen affaldet op fra centrale containerne, som er en del af det underjordiske affaldssystem.

Foto

: Ei

ra k

arls

dott

er S

jöbe

rg

Foto

: Ei

ra k

arls

dott

er S

jöbe

rg


af redaktør Tina læbel

Hendes skulderlange, mørke hår er sat på plads med hårspænder. Hun retter en sidste gang på sin blazer, og så taler hun langt og længe. Hun er amerikaner, og hedder Lisa Skumatz. Hun er uddannet økonom og in-viteret til Danmark af Det Økologiske Råd og Dansk Industri for at tale ved et semi-nar om bløde værdier ved energirenovering af bygninger.

Bløde værdier er alt fra bedre indeklima, mindre sårbarhed overfor stigende ener-gipriser, bedre nattesøvn, mindre vedlige-holdelse, bedre indlæringsevne, højre pro-duktivitet og glæden ved at gøre godt for miljøet – eller kort fortalt alle andre effekter end den direkte økonomiske besparelse ved energiforbedringer.

På engelsk kaldes værdierne også for ’Non-energy Benefits’ (NEBs), og skønt vi alle ved, de eksisterer, hvordan så værdisæt-te disse bløde værdier, og spiller de overho-vedet en væsentlig rolle?

PrissætningLisa Skumatz har udviklet et analysesystem, der gør det muligt. Hun siger ikke, at hen-des metoder er perfekte, men at anvendelsen af dem afhænger af, hvad der skal undersø-

ges. For det er ikke uden problemer at rela-tivere og sætte pris på værdier, vi ikke nor-malt måler på.

”’Willingness to pay’ er en velkendt me-tode, der går ud på, at man spørger, hvad folk er villige til at betale for for eksempel et bedre indeklima, men svarene er for afhæn-gige af folks økonomiske situation”, fortæl-ler Lisa Skumatz, der i stedet især anvender vurderingsmetoder.

Det kan konkret handle om at vurdere forbedret komfort efter isolering af et hus. Vurderingen kan udtrykkes i kroner og ører, og sammenholdes med besparelser på den mindre energiregning – altså hvis der er tjent 3000 kr om året ved energibesparel-ser, hvor meget kan så lægges ’oven i’ som ’værdi’ af den øgede komfort?

Velvære scorer højtI et energiforbedringsprojekt i New Zea-land, hvor tres husstande deltog, blev der udført en analyse af forbedringerne af Lisa Skumatz’ firma SERA. Husene i New Zea-land fik alle nye vinduer, blev isoleret og udstyret med solpaneler til opvarmning af vand og solceller til elforbruget. Projektet blev udført af The New Zealand Founda-

”Hvis vi ikke prissætter de bløde værdier, eksiste-rer de ikke og politikere, der skal tage beslutninger overser disse,” fortæller Lisa Skumatz som forkla-ring på, hvorfor hun som økonom har kastet sig over miljøstof.

Varme og Velvære


Energibesparelser er ikke kun et spørgsmål om en mindre energiregning. Det handler også om bedre indeklima, mindre støj og at gøre godt for miljøet – goder der ofte betyder mere end de indtjente kroner, siger ekspert på området. Dansk Energi afprøver i nyt projekt budskabet om bløde værdier.


tion for Research Science and Technology. Efterfølgende har den enkelte husstand vur-deret og prissat de bløde værdier (NEBs).

Vurderingen af bedre vinduer og bedre isolering tegnede et positivt billede, som omfattede større velvære, mindre støj, bed-re kontrol over elregninger, bedre helbred og en oplevelse af at gøre godt for miljøet. Tilsammen oversteg disse NEBs omregnet til dollars den direkte økonomiske bespa-relse ved energiforbedringen.

Et noget andet billede tegnede sig for sol-cellerne, hvor der både var positive og ne-gative omkostninger. Folk oplevede, at de-res huse blev grimmere at se på, ligesom de synes, at det var et stort arbejde at sætte sig ind i vedligeholdelsen af anlæggene.

målrettet markedsføringSERA har lavet adskillige NEB-analyser ik-ke kun i private hjem, men også i erhverv og offentlige bygninger, hvor især forbedret indlæringsevne og øget produktivitet vur-deres højt efter en velgennemført energifor-bedring:

”Vi ser, at de NEBs, der bliver identifice-ret både i erhverv og hos private – i mange tilfælde ofte har en signifikant større øko-

nomisk værdi end de økonomiske besparel-ser”, fortæller Lisa Skumatz.

Resultaterne bruges til at forbedre energi-programmer og målrette markedsføringen. De negativt vægtede NEBs giver et fingerpeg om, hvor der kan optimeres. For eksempel tyder en del på, at solcelleanlæg skal have større æstetik og være nemmere at betjene, hvis ikke private skal opleve dem som en byrde. I hvert fald i New Zealand.

Inde i varmenI USA, har fokus på de bløde værdier i fle-re år været drivkraften for renoveringer og energibesparelser i bygninger, mens man i Danmark traditionelt har brugt ’ingeniør-argumenter’ som tilbagebetalingstider og sparet kWh. Det gør Dansk Energi nu op med, i et split nyt varmeprojekt Inde i Var-men:

”Vi skal bredt ud og have fat i de fami-lier, der ikke lige først tænker i energi, der-for har vi valgt et nyt koncept, der fokuserer på værdier som komfort, velvære og bedre indeklima, som er nogle af de mange for-dele familier får ud af at gennemføre ener-gibesparelser,” forklarer konsulent Dorte Lindholm fra Dansk Energi.

”Vi appellerer til kvinderne gennem foldere med mere, og forklarer hvilke værdier fami-lien får ud at skifte vinduer, isolere eller få et nyt varmeanlæg. Vi håber det koncept be-tyder, at der gennemføres flere energibespa-relser på varmeområdet,” siger hun videre.

Sidstnævnte er der hårdt brug for. Danskerne laver alt for få energiforbedrin-gerne i deres huse. Det endskønt det både gavner klimaet, pengepungen – og sidst men måske ikke mindst dit velvæ[email protected]

Mere at vide: www.serainc.com

I et nyt varmeprojekt Inde i Varmen fra Dansk energi, er kvinden og familiens

værdier i centrum. Det handler om komfort, velvære og bedre indeklima frem for traditio-

nelle budskaber som sparet KWh og tilbagebe-talingstider.

I fire nye foldere kan du læse om hvorfor isolering er godt, og hvordan du kommer i gang. Folderne fås hos

Dansk energi og elselskaberne.

Cirka 175.000 danske familieboliger har

i dag et energimærke. alligevel opfylder

kun få boliger de til enhver tid gælden-

de energikrav i Bygningsreglementet –

og det gælder også huse frem til 2003,

hvor undersøgelsen stoppede.

Kilde: Statens Byggeforsknings Institut

Fakta

i oktober sidste år afholdt DØr og Politiken en miljøkonkurrence for unge under 21 år. opgaven var en artikel om miljøpolitik i Europa. 18 årige axel Frederik Møller vandt andenpræmien med hans artikel om problemer og muligheder ved produktion af bioethanol.

europas brakmarker ofres for bioethanol af axel Frederik Møller

Naturen i Europa med dens flora og fauna står overfor en ny udfordring. Efter at EUs kornlagre er ved at være tomme, er det be-sluttet, at den obligatoriske braklægnings-ordning annulleres fra næste år. Det er så-ledes estimeret, at omkring 1/3 af braklæg-ningsjorden genindtages i den almindelige dyrkningsdrift. Udtømningen af kornlagre-ne skyldes flere ting, men de sidste års dår-lige høst og efterspørgslen på landbrugsaf-grøder til 1. generation af bioethanol bærer en stor del af ansvaret.

Bioethanol er i sig selv en fremragende ide, da brugen af dette brændstof kan med-virke til at gøre verden mindre afhængig af fossile brændstoffer, hvilket kan dæmme op for den stadig stigende CO2 udledning. En mindskelse af denne udledning er ønsk-værdig, da udledningen af mange anses for værende medskyldig i den globale opvarm-ning.

Fødevaremangel 1. generation af bioethanol, som indtil vi-dere er den eneste type bioethanol af stør-re betydning, fremstilles ud fra landbrugs-afgrøder, som kunne være brugt til menne-skeføde. Ved produktion af 1. generation af bioethanol er der et stort restprodukt, da man ikke forgærer det fiberholdige plante-materiale såsom halm og de færdigpresse-de sukkerrør. For at 1. generation af bioet-hanol skal kunne udgøre en betydende del af verdens brændstofforbrug, ville enorme landområder skulle inddrages i landbrugs-produktionen. Herved vil marginaljorder i Europa og specielt naturområder i den tred-

je verden blive omdannet til traditionelle landbrugsområder. Mange steder hvor der i forvejen er problemer med fødemangel, vil det være yderst problematisk at skulle bruge store mængder landbrugsjord til fremstilling af bioethanol.

Naturen forarmesOpdyrkningen af Europas braklægnings-arealer vil også have negative konsekven-ser. I Europa har braklægningsordningen flere steder givet den trængte flora og fau-na en mulighed for at genvinde lidt af det tabte. Samtidig har områderne kunnet virke som spredningskorridorer for dyr og plan-ter i et ellers mange steder intensivt dyrket Europa. Ved inddragelse af disse områder i den konventionelle landbrugsdrift ophø-rer områderne med at have værdi for langt de fleste plante- og dyrearter. Derudover er det meget problematisk, at der ved inddra-gelse af yderligere landbrugsjord i den kon-ventionelle landbrugsdrift vil blive benyttet endnu mere kunstgødning end tilfældet er i dag. Dette vil udelukkende være med til at øge den allerede problematiske forurening af naturtyper med forarmelse af biodiversi-teten til følge.

Samlet set er der derfor mange proble-matiske aspekter ved brugen af bioethanol af 1. generation. Det er derfor vigtigt ikke at stille sig for positiv, da det er meget ureali-stisk, at store dele af verdens brændstoffor-brug skulle kunne erstattes af 1. generation af bioethanol, grundet fødemanglen i de fattige lande og den globale forarmelse af naturen, som produktionen vil medføre.

Foto

: St

eve

Mcs

wee

ny

Foto

: Eu

rope

an C

omm

unit

y, 2

007-

11-2

5

europas brakmarker ofres for bioethanol

enzymer fra DanmarkI stedet skal der satses på 2. generation af bioethanol. Denne type bioethanol er ka-rakteriseret ved, at den kan fremstilles ud fra fiberholdige restprodukter. Dette kan både være halm og færdigpressede sukker-rør, men også træaffald. Forgæringen af disse sværere nedbrydelige stoffer kræver egnede enzymer. Danske firmaer er allere-de godt i gang med udviklingen af specifik-ke enzymer til forskellige restprodukter. For at maksimere disse fremskridt vil det være meget gavnligt, hvis EU satsede på en fælles indsats ved at investere i en målrettet forsk-ning indenfor dette felt.

Hjælp til den lokale naturBrugen af 2. generation bioethanol vil i al-lerhøjeste grad have gavnlige effekter på globalt niveau, men også lokalt. En fordel på det lokale niveau kunne være den værdi, som hø og halm igen kunne få. Denne vær-di kan tilskynde til en genoptagning af den gamle landbrugsform kaldet høslæt. Hø-slæts-enge er en halvnaturtype på stærk re-tur. Konsekvensen af reduktionen i arealer hvorpå der drives høslæt kendes i Danmark vel bedst som den næsten totale forsvinden af landets storkebestand, men mange andre dyre- og plantearter er tilknyttet høslætsen-gen. En genoptagning af høslætsdriften vil derfor på længere sigt hjælpe mange plante- og dyrearter, der i dag er rødlistede i Dan-mark men også i EU som helhed. Denne lo-kale effekt vil af mange blive opfattet som underordnet. Dog kan lokale effekter og-så være med til at overbevise om nytten af tiltag, da vi i EU også har et ansvar for at beskytte vores egen indigene flora og fau-na, selvom der ofte fokuseres langt mere på ødelæggelsen af naturområder i andre ver-densdele.

CO2-neutralitetDe globale effekter af brugen af 2. genera-tion af bioethanol er derudover også me-get tungtvejende. Som tidligere nævnt vil vi således kunne formindske vores afhængig-hed af fossile brændstoffer. Herved vil det blive muligt at mindske vores CO2 udled-ning voldsomt. Forgæring af plantemateri-ale til brændstof er således omtrentligt CO2

neutralt, da planterne ved næste års dyrk-ning igen optager det kulstof, der blev ud-ledt under forbrændingen det forgangne år. Her er det dog antaget, at man ved forgæ-

ringen udvikler mindre energikrævende me-toder, samt at man ved selve produktionen af plantematerialet ikke benytter en meget energikrævende produktionsform med ek-sempelvis store mængder kunstgødning. Ved at dæmme op for den globale opvarm-ning vil man formentligt kunne begrænse den eskalering af naturkatastrofer, der har ramt mange lande, herunder i høj grad fat-tige lande.

Store lande medEn satsning på 2. generation af bioethanol i EU vil således kunne komme til at have be-tydning globalt, da lande som USA, Indien og Kina vil kunne benytte teknologien, og dermed vil indsatsen for at bremse den glo-bale opvarmning virkelig kunne have betyd-ning. Glemt er det dog ikke, at der samtidig fortsat skal forskes meget mere i udnyttel-sen af brint som energikilde, og at brugen af de vedvarende energikilder som vand- og vindenergi stadig kan forbedres. Brugen af 2. generation af bioethanol kan således ik-ke løse verdens energiproblemer alene, kun ved videre forskning og inddragelse af an-dre teknologier kan vi på sigt leve på et bæ-redygtigt grundlag.

Global Økologi har spurgt Axel Fre-derik møller, hvad han ser som den største udfordring for Danmarks natur. Han siger: ”Den største ud-fordring er den manglende naturlige dynamik. Forringelsen af naturom-råder samt manglen på sammenhæng imellem disse. Det betyder, at mange arter lever i små isolerede bestande, og det er kun et spørgsmål om tid, før de uddør.”

en løsning mener han er, at overlade store sammenhængende områder til vild natur med en højere grad af fri dynamik.



Fælleder i forandringFælleder er ikke umulige i en moderne verden, men de er truede af opløsning. i Danmark er vi i lange perioder lykkedes med nye former for organisering til alles fælles bedste – det gælder vores vandværker, elforsyning og andelsbevægelse. Men det er tid til at tænke nyt.

Det danske ord fælled betyder oprindeligt den fælles jord, som henlå udyrket og brug-tes som græsgang. I nyere tid er fælledbegre-bet udvidet til også at omfatte en lang ræk-ke forskellige fællesressourcer. Dette er spe-cielt sket i den angelsaksiske verden, hvor commons- begrebet, nu hyppigt anvendes om en række andre ressourcer og fælles-skabte områder. Det drejer sig om fælles naturressourcer som vores vand og fisk, og vores el-system men også de mere uhåndgri-belige sociale og kulturelle ressourcer som andelsbevægelsen, patenter, Internettet, vi-den, og universiteter.

’Tragedy of Commons’ – fælledens trage-die er en berømt titel på en artikel af den amerikanske biolog Garret Hardin fra 1968. Begrebet fælled blev her introduceret som forståelsesmæssig ramme omkring men-neskets udnyttelse af natur-ressourcer, der var begrænsede. Med tragedien sigtede han til det faktum, at man ofte ser sådanne fæl-leder, der udnyttes fælles, blive overudnyt-tede, fordi enhver er sin egen lykkes smed.

For eksempel nævner Hardin græsgan-gen, der blev overudnyttet, fordi den en-kelte ejer af en fåreflok kunne vinde ved at øge sin flok medens andres tab, taget som individuelle ejere, derimod var lille. Dette skisma ledte til ruin for fælleden, der blev overgræsset. Hardins svar på dilemmaet var privatisering af ejendomsretten.

Hardins artikel om fælledens tragedie har en væsentlig del af æren for den moderne vi-denskabelige genopdagelse og debat om fæl-ledens betydning. Men den har imidlertid også været med til at fordreje billedet af de reelle problemer med de forskellige typer af fælleder, og hvordan de er blevet forvaltet.

Hvorledes har de danske fælleder ud-viklet sig historisk?Den oprindelige fælled eksisterede som et vigtigt element i det feudale produktions-system, der ikke alene havde økonomiske funktioner, men også havde økologiske, so-ciale og politiske dimensioner. Bag ved den-ne fælled eksisterede et mangesidigt fælles-skab. Fælled og selvforvaltende lokalsam-fund hang sammen.

Den danske andelsbevægelses historie er et eksempel på, at det under bestemte be-tingelser kan skabes en meget succesfuld ny fælled (social organisationsform), som først i de senere år har været under nedbrydning. Baggrunden for denne nye organisations-dannelse var en økonomisk og social krise i 1870’erne, hvor det lykkedes at opbygge nogle helt nye produktionsanlæg og afsæt-ningsorganisationer. Når det lykkedes, skyl-des det, at man i en stor gruppe af danske bønder havde samme interesser, man ønske-de selvstændighed og store dele af bonde-befolkningen var præget af det Grundtvig-Kold’ske frigørelses- og dannelsesprojekt. Der skulle nogle bestemte strukturelle for-hold og sammenfald af objektive materielle interesser kombineret med et fælles ide-grundlag i en særlig historisk kontekst til at skabe og opretholde andelsbevægelsen.

Efter 1960 begyndte alle tre baggrunds-betingelser at ændre sig så meget, at denne bevægelse forandrede sig.

Vandfælleden, forstået som det rene og friske grundvand som alle danskere har ret til, har forandret sig. For 150 år siden havde vi ikke en sådan vandfælled. Dengang drak vi overfladevand eller brøndvand, og først i slutningen af 1800 tallet skabes billedet af

erik Christensen og Per Chri-stensen har sammen redigeret bogen Fælleder i forandring udgivet på Aalborg Universi-tetsforlag 2007.

Global Økologi anmelder i næste nummer bogen.

af Erik Christensen, lektor i sam-

fundsfag og Per Christensen, profes-

sor i miljøplanlægning på aalborg

Universitet.


sammenhængende grundvandressourcer, hvor man blot skulle åbne for hanen for at få rent vand, som alle havde adgang til. I Danmark overflyttes vandfælleden til al-menvellet, og håndteringen af vandindvin-dingen sker i kommunalt eller private inte-ressentselskaber, hvor der ikke tjenes penge på levering af vand ud fra en grundopfat-telse om, at alle har ret til rent drikkevand i hanen.

Truslen fra landbrugets forurening har ledt til en centralisering af vandforsyningen, og på længere sigt vil sektoren formentlig også være truet af en privatisering.

Man kan også tale om at der findes en fiskefælled. De farvande, hvori kystfiskeri foregik, har kunnet betragtes som en fælled, hvor alle kunne udøve fiskeri side om side. Fiskefælleden som i princippet var det dan-ske søterritorium, var en rumligt begrænset fælled. Tidligere udgjorde mængden af fiske-ressourcer på fiskefælleden i det store hele ikke nogen begrænsning, idet fiskebestan-dens bærevene synes at have kunnet modstå fisketrykket med den fiskeriteknologi, som var til rådighed. Med fiskeriets industriali-sering er der imidlertid opstået problemer med ressourcen, f.eks. kollapsede sildebe-standen i slutningen af 1970’erne. Det har betydet, at man har indført kvoter for fiske-riet. Senest er der indført omsættelige kvo-ter, hvor der sket en foræring af ressourcen væk til fiskerne på en reguleret måde.

ejendomsret eller ejSelvom man altså kan registrere en række tragedier omkring fælleder, må man sige, at i den virkelige historiske verden har Har-dins præmisser for sine ræsonnementer sjæl-dent været til stede. De historiske og eksiste-rende fælleder har meget sjældent været for-bundet med fri adgangsret, men været for-bundet med særlige adgangskrav for særlige grupper. Og mennesker har ofte vist sig at være sociale moralske individer, der har væ-ret ledt af bredere hensyn end snævre øko-nomisk egoistiske motiver.

Derfor må man konkludere, at Hardins ’historie’ fortælling om, at fælleder i sig selv fører til tragedier, er fejlagtig. Det er altså ikke et spørgsmål om ikke-ejendomsret con-tra ejendomsret og ej heller at fællesskaber som en social organiseringsform er dårligere og mindre effektiv end privat ejendomsret.

Men man må dog samtidig konstatere, at historien viser mange eksempler på fælle-ders tragedier forstået som opløsning af for-skellige former for fællesskabers forvaltning af fælles ressourcer, men da ofte udsat for nye teknologier, der nedbryder den sociale organisering, eller introduktionen af regler og normer der nedbryder den tidligere or-ganisering, som vi f. eks kender det fra de seneste årtiers liberalistiske bølge.

For Hardin var fælleder umulige i en mo-derne verden, hvorfor han kalder fælledens eksistens en tragedie. Det er at vende tingene fuldstændig på hovedet. For os at se består fælledens tragedie i dens opløsning gennem privatisering. Og den historiske tragedie var dobbelt, idet den ikke alene bestod i fælle-dens privatisering, men også i opløsningen af det fællesskab, der opretholdt fælleden.

Derfor består løsningen af fælledproblemet i fremtiden for os at se i udviklingen af det fællesskab, der ligger bag en fælled. Det be-tyder også en accept af, at hver fælled har sin egen historie og egne regler formet af de ressourcer, teknologier og historiske forløb, de hver især har gennemgået. Fælleder kan derfor ikke behandles ens. Egne regler, nor-

mer og sædvaner må udvikles og ikke alene reduceres til et spørgsmål om ejendomsret og markedsgørelse og derfor må man være dybt skeptisk over for alle strategier om pri-vatisering af fælleden. Nogle gange kan det måske være en løsning, men i de fleste til-fælde er det ikke.

Ny bevægelseI USA kan man i dag ligefrem tale om Com-mons som en form for bevægelse. Begrebet er ved at få samme betydning som det nye ord ’the environment’ (miljøet) fik i 1960’er-ne. Ligesom skabelsen af det nye begreb ’the environment’ symbolsk var et led i skabel-sen af den nye miljøbevægelse, kan com-mons begrebet være med til at skabe en ny måde at snakke om det politiske på samt forene forskellige delbevægelser (miljø, anti-globalisering anti-kommercialisering m.v.)

I Danmark er vi langt tilbage. Her kræves først og fremmest en sproglig nyudvikling og oprustning. Vi mangler et fælles sprog om det fælles, som er truet af privatisering og kommercialisering. Selvom fælled-begrebet ikke er så kendt og udbredt som commons-begrebet er i den angelsaksiske verden, kun-ne det uden tvivl blive styrket symbolsk ved at blive koblet sammen med fællesskabs- og andelsbegrebet. Men vi har også en masse at være stolte over. I Danmark er det lykke-des at finde nye sociale organisationsformer og i lange perioder succesfuldt at forvalte en række fællesressourcer til gavn for store be-folkningsgruppers fælles bedste, for eksem-pel gennem vores vandværker, elforsyning og andelsbevægelse.

En måde, hvorpå man kan komme videre i en praktisk realisering af en bæredygtig udvikling, ville være i langt højere grad at lægge op til større eksperimenter i lokal-samfundene (skabelse af nye fælleder), hvor man forsøger at koble en række af de nye økologiske teknologier (indenfor energi, landbrug, landbrugsindustrier), således at man i praksis får sprængt sektortænknin-gen. Eksperimenternes fokus må være dan-nelsen af nye fælleder eller revitaliseringen af allerede eksisterende, så viden og enga-gement om den konkrete forvaltning af de forhold der indvirker på vores liv kan sikres forvaltet af konkrete mennesker i socialt og økologisk bæredygtige fællesskaber.

Græsgange, der blev overudnyttet, fordi enkelte fårejere øgede antallet af deres får på bekostning af andre, er et klasseeksempel på ’Fælledens tragedie’. men netop dette eksempel har også fordrejet sandheden om for-valtning og problemer af forskellige fælled-typer.

Foto: ole Malling


af gérard Diez, freelance journalist, kasakhstan

Siden uafhængigheden i 1991 og op igen-nem halvfemserne var spin og medieliren det eneste regeringen i Kasakhstan tænk-te på efter årtiers sovjet-ortodoksi med en økonomi i ruiner, forfaldne infrastrukturer og en manglende fornemmelse for miljøbe-skyttelse. Den 57-årige miljøaktivist Mels Eleussizov har været med til at ændre på dette. Hvor miljøspørgsmål for knapt et årti siden var rent tankespind i denne tidligere sovjetiske republik er Mels Eleussizov i dag præsident Nursultan Nasarbajev nærmeste rådgiver på miljøområdet. Han er også for-mand for organisationen TABIGAT, det be-tyder naturen på kasakhisk, og for hvilken det på kort tid er lykkedes at forvandle en nation af regulære miljøsyndere til et folk, der konstant tænker på holdbare veje til at skabe udvikling.

Kineserne truer søenMels Eleussizov har endnu ikke fået skuden på ret køl, men han er meget populær. Ka-sakherne lytter til ham, når han taler om de

alvorlige trusler landet står over for. Han er forud for sin tid, og han var den første til at forstå, at vandet bliver et vigtigt våben i det-te århundrede. Han var med til at sætte ud-tørringen af Centralasiens største sø Aral-søen på dagsorden, og han frygter at en til-svarende skæbne i dag vil overgå Centralasi-ens næststørste sø Balkhash-søen.

Aralsøen er skrumpet ind til en femtedel af sin oprindelige størrelse og med de værst tænkelige fremtidsscenarier for Balkhash-søen, kan det komme til alvorlige konflikter med nabolandet Kina.

”Hvis Kina tager mere vand fra Ilifloden, som har sit udspring i det nordvestlige Kina og løber ud i Balkhash-søen, så vil det medføre store miljøskader, forårsage be-tydelige tørkeperioder, et økonomisk sam-menbrud, social uro og destabilisering i hele Centralasien”, varsler Mels Eleussizov.

Balkhash-søen er temmelig lavvandet og derfor meget udsat, da den får 80 procent af vandet fra Ilifloden. Kinas behov for vand stiger konstant, og talsmænd for den kine-

Økologiens ambassadør i Centralasien

En 57-årig kasakher er den udfarende kraft og bane-bryderen i den grønne bølge, der er ved at overrumple den tidligere sovjetiske republik kasakhstan. Økologiske ka-tastrofer lurer i det olierige land, der ikke er vant til at drøfte miljøspørgsmål. i dag er selv landets præsi-dent lydhør.

Foto

s: a

lexa

ndre

Dud

arev


Økologiens ambassadør i Centralasien

siske regering er blevet citeret for at sige, at de planlægger at forøge pumpningen af vandet med op til 15 procent for at skaffe vand til olieindustrien, kornmarkerne og bomuldsplantagerne i Jingxian-provinsen, som grænser op til Kasakhstan.

Ifølge TABIGAT planlægger den kinesi-ske regering at forflytte 150 millioner ind-byggere fra det østlige Kina til den tilbage-stående kinesiske udørk.

Den ryggesløse udbytningDen ryggesløse udbytning af vandressour-cerne sker blandt andet fordi intensiv bom-uldsdyrkning igennem årtier har drænet de naturlige vandreserver og afstedkommet en hævning af saltaflejringerne i de fleste vand-løb, som før forsynede det meste af landet med drikkevand.

”Det nuværende vandniveau i Balkhash-søen forbliver stabilt takket være den glo-bale opvarmning og klimaforandringen. Gletscherne smelter med stigende hastighed. Der er også faldet usædvanligt meget ned-

bør de seneste år, men nu kommer de tørre år”, siger Mels Eleussizov.

Balkhash-søen er den femte største i ver-den. Den strækker sig over 16.000 kvadrat-kilometer og ligger 400 kilometer nord for den økonomiske hovedstad Almaty. Søen er en ferskvandssø i dens vestlige del, hvor Ilifloden munder ud, og en saltsø i den øst-lige del. Den er allerede skrumpet ind med 2.000 kvadrat kilometer. Yderligere ind-skrumpning vil medføre en forøget salthol-dighed, der vil tilintetgøre både dyre- og plantelivet og ændre på klimaet i det østlige Kasakhstan, et område der er to gange stør-re end Frankrig.

Ili-deltaet ved søens sydvestlige kant er også alvorligt truet. Den værste årsag til deltaets forandring er oprettelsen af Kapshagai-vandkraftværket sidst i tresser-ne samt Kapshagai-reservoiret på Ilifloden nordøst for Almaty. Dermed er tilstrømnin-gen til søen blevet stærkt reduceret.

modsatte side. mels eleussizov kæmper for flere penge til at stoppe forureningen.

Denne side øverst. mels eleussizov kigger på gamle filtre i Balkhash-kombinatet ved en metalvirksomhed. Der skal nye filtre på for at reducere udledningen af tungmetaller til søen.

Nederst. Fattige russere fisker i Balkhash-søen. Her vises fangsten frem.

Foto

s: a

lexa

ndre

Dud

arev


ØrkendannelseForureningen fra industri, landbrug og spil-devandet fra de store byer ødelægger også økosystemet. Det forurener både vandet over jorden og grundvandet, og det forringer kva-liteten af landbruget og fiskeproduktionen.

”Fiskefangsten er aftaget voldsomt. Karpebestanden er i dag mange gange for-mindsket og den berømte ’marinka’ (lokal ørredart, red.) fra Centralasien er udryddet. Det resulterer i at musvåger, krumnæbbet ryle, snepper og fiskehejrer også er truet,” fortæller en fiskeekspert fra organisationen TABIGAT.

Trods det, at vandstanden for tiden for-bliver stabilt, så er søens niveau faldet med 2,3 meter siden halvfjerdserne ifølge Mels

Eleussizov. Støv og salt fra det blotlagte søleje bliver blæst til vejrs og spreder sig over hundreder af kilome-ter. Det fremskynder ned-smeltningen af gletscherne og vil på lang sigt forårsage tørke og ørkendannelse.

mels’ fingeraftrykDet er lykkes for Mels Eleussizov at promovere en international kommis-sion for vandforvaltning i Centralasien selv om kon-krete resultater fra de an-

dre lande endnu lader vente på sig. Han har også fået myndighederne til at finansiere en del af moderniseringen af Sorbulak, et spil-devandsreservoir udenfor Almaty. Der blev bygget et kæmpe voldanlæg og aflednings-kanaler, som i dag er bevokset med siv og rør, der virker som et naturligt rensnings-anlæg. Desværre har reservoiret nået briste-

punktet, og der er behov for nye store inve-steringer, da det truer med at udlede giftigt affald i Ilifloden, der forsyner millionbyen Almaty med rent drikkevand.

Mels Eleussizov er også gået i gang med et stort projekt, der går ud på at forny fi-skebestanden i Balkhash-søen, med blandt andet sevruga-stør, sterlet-stør og russiske stører fra det Kaspiske hav og schip-stører fra Aralsøen, som er uddøende arter.

International opmærksomhedProppen er gået af flasken i den kasakhi-ske økonomi takket være deres olieeventyr. Millioner strømer til Almaty for at lave for-retninger, og befolkningen giver udtryk for bekymring over den stigende forurening.

Mels’ visionære planer og intense ener-giudladninger er smittet af på folket. Hvert år arrangerer han en kapsejlads mellem Balkhash-søen, op ad Ilifloden og over til Kapshagaï. Den måned langs regatta væk-ker international opmærksomhed i medi-erne og er samtidig en platform for at disku-tere økologiske problemer.

Det vækker også ny begejstring hos poli-tikerne fra alle kanter, der ser en mulighed for at komme i søgelyset. I hvert fald er Mels Eleussizov som præsidentens nye rådgiver inden for miljøspørgsmål nu vant til at fær-des i rampelyset. Han har skudt en breche i ledelsens stil for at forsvare miljøet, lige som man kan mærke en omstillingsparat-hed hos den almindelige kasakher. Det er enestående i den del af verden. Kasakhstan vil gerne have formandskabet for OSCE (organisation for sikkerhed og samarbejde, red) i 2009. EU kunne måske bidrage med at række en hjælpende hånd til flere ‘Mels Eleussizov’er’. [email protected]

mels eleussizov støtter indbyggerne i udkanten af millionbyen Almaty, hvor en fabrik udleder spildevand i naturen. På plakaten står der: “Uden stærk miljøpolitik, intet godt helbred”.

K A S A K H S T A N

Balkhasjsøen

ALMATY

ASTANA

R U S L A N DK

AS

PI S

KE

HA

V JINGXIAN

K I N A

AFGHANISTAN

PAKISTAN

IRAN

Aralsøen

af Sven Skovmand, forfatter og ivrig bruger af

brændeovn

Hvis jeg skal rette mig efter Brændeovne duer ikke til opvarmning i sidste udgave af Global Økologi, er der ingen tvivl om, hvad jeg skal gøre:

Jeg skal sende bud efter en vognmand, der kan køre min brændeovn på genbrugs-pladsen. Derpå skal jeg anskaffe mig et olie-fyr og installere centralvarme. Det vil være mere skånsomt for miljøet.

Det vil jeg bare ikke!Jeg erkender blankt, at der kan være pro-

blemer med udsendelse af giftige stoffer, og at man må gøre, hvad man kan for at bringe dette udslip ned. Men jeg nægter at anerkende, at brug af brænde ikke skal være CO2 neutralt. Hvad pokker skal det ellers være?

De danske skove producerer hvert år mere nyt træ, end der bruges. Hvorfor ikke udnytte denne energikilde som set ud fra en CO2-mæssig synsvinkel er gratis?


Skal brændeovne virkelig afskaffes?DeBAT

7200 kilowatt om åretBrændeovne kan være effektive. Vi bor i et ikke særlig godt isoleret 200 m2 hus på lan-det. Vi har to computere i nogenlunde fast drift og eget vandværk. Samtidig sørger el for det varme vand. Alligevel havde vi sid-ste år et samlet elforbrug på kun 7200 kilo-watt-timer. Og brændeovnen slugte kun 11-12 rummeter brænde.

Alene af økonomiske grunde ville vi al-drig skrotte brændeovnen. Men det tæller naturligvis også, at vi er med til at holde ud-slippet af CO2 nede. er masseovne gode?I omtalte artikel kan man også læse, hvad DØR mener om brændeovne. Det er jeg hel-ler ikke enig i.

Jeg synes ikke, at man skal nøjes med at bruge en brændeovn engang imellem til hygge. Har man en, skal man naturligvis

Læs tidsskriftet Vedvarende Energi & Miljø

Organisationen for Vedvarende EnergiDannebrogsgade 8A8000 Århus C.Tlf. 86 76 04 44

Prøvenummer kan rekvireres ved henvendelse til [email protected]

Alle taler om vejret… vil du gøre

noget ved det?

bruge den, når det er koldt. Alt andet er pjat og forslår ikke over for CO2-udslippet.

Og så deler jeg ikke begejstringen for finske masseovne. De bruger mere træ end brændeovne, som man undlader at tænde, når det ikke er virkelig koldt.Forkortet af red.

Forfatter Sven Skovmand

DANSK NATURUge-kursus fra d. 26.4. til 2.5. på Ryslinge Højskole.

Foredrag, Debat og Handling en hel uge!

mød bl.a.:

Michael Stoltze, forfatter og naturhistoriker

’Det brede og specielle naturbegreb’ bliver sat i fokus

’Cool it baby’ – ‘Der er et yndigt land’

Debat med panel (lomborgs nyeste bog)

’Landbruget sviner ikke’ foredrag & debat v. Dansk landbrug,

viceformand Ib W. Jensen

Debat og studie af lokalt miljøarbejde og deltagelse i aktiviteter

på ’Økologisk landbrug og naturnært Skovbrug’ Skovsgård,

langeland

Tilmelding: Se www.ryslinge-hojskole.dk Tlf: 6267 1020


KALeNDeR

Seminar: Towards Copenhagen 2009 – strategy to combat climate changekøbenhavn, begyndelsen af april, kl. 15.00-17.30 – nærmere tid og sted, se www.ecocouncil.dk samt DØrs Nyhedsbrev

Oplæg ved:

klima- og energiminister Connie Hedegaard (inviteret)

Direktør Jennifer Morgan, tænke-tanken E3g, Bruxelles

Vicedirektør Lars Aagaard, Dansk Energi

Energimedarbejder Søren Dyck-Madsen, Det Økologiske råd

Tilmelding til DØr 33 15 09 77 eller [email protected] senest d. 31.3.

Jennifer Morgan er en af de absolut centrale på Ngo-siden i de globale klima-

forhandlinger – og en af dem som tør komme med konkrete bud på, hvordan

efterfølgeren til kyoto-aftale bør se ud.

kl. 18 generalforsamling i Det Økologiske råd.

Dagsorden:

1. Velkomst og valg af dirigent og referent

2. Formalia

3. Beretninger fra formanden samt global Økologis redaktion.

Diskussion af beretninger

4. Fremlæggelse af regnskab og budget

5. Medlemshvervning og støttemedlemmer

6. Vedtægtsændring

7. ideer til det videre arbejde, herunder arbejdsgrupper,

samt evt. øvrige forslag fra medlemmerne

8. Valg til bestyrelsen

9. Evt.

ad 6: Bestyrelsen foreslår, at DØrs rotationsregel afskaffes, dvs. at følgende

bestemmelse i §4, stk. 9 udgår: ”Medlemmerne kan dog maksimalt sidde i

bestyrelsen i en sammenhængende periode på 6 år – heri medregnet evt.

periode som suppleant”.

Begrundelsen er, at den tendens til ’pamperi’ og ’fastgroethed’, som en sådan

regel skal forebygge, finder bestyrelsen ikke er en reel fare i vores tilfælde –

og der er under alle omstændigheder relativt stor udskiftning i bestyrelsen.

Ny husdyrlov forringer miljø-beskyttelsenDet Økologiske Råd har i en række klager til Miljøklagenæv-net påvist, at beskyttelsesniveau-et i den nye husdyrlov er ringe-re end i den tidligere lov både for ammoniak, nitrat, fosfor og for anvendelse af renere teknologier.

I nogle tilfælde har kommu-nerne lempet de krav om anven-delse af renere teknologier, der blev stillet efter den gamle lov bl.a. ved at ophæve krav om gyl-leforsuring med henvisning til, at miljøkravene er blevet lem-pet i den nye lov. Jammerbugt Kommune har f.eks. tilladt en forøgelse af ammoniakforure-ningen med 37 pct. på en svi-nefarm, og der er tilladt over-gødskning med fosfor på mere end 100 pct. i oplande til bl.a. Limfjorden og Vadehavet.

I et åbent samråd i Miljø- og Planlægningsudvalget den 16. ja-nuar afviste miljøminister Troels

Lund Poulsen at skærpe lovens krav for at fremme anvendelsen af renere teknologier og undgå forringelser af beskyttelsesni-veauet.

Det Økologiske Råd vil nu tage initiativer, der i højere grad synliggør de forringelser af be-skyttelsesniveauet, som loven medfører.

Nyt projekt: Eksport af elektronikaffald til ulandeVi har fået støtte fra Danidas oplysningsmidler til at lave et hæfte til gymnasier m.v. om eks-port af farligt affald og kemi-kalier til ulande, med fokus på elektronikaffald. Hæftet forven-tes færdigt omkring august. Personale Johan Nielsen stoppede 1.1. som trafik- og energimedarbejder. Ingeniør Hans Ege er ansat på projektet for Nordisk Minister-råd om reduktion af CO2-udslip fra biler.

Den nye husdyrlov tillader ringere beskyttelse af miljøet, end den gamle. For eksempel er der tilladt overgødskning med fosfor på mere end 100 pct. i op-lande til bl.a. Limfjorden og Vadehavet.

Foto

: ole

Mal

ling

Frivillige søgesHar du mulighed for at komme engang imellem – i f.eks. ½ dag –

og hjælpe med udsendelser, pakning af breve etc?

kontakt Det Økologiske råd på tlf. 3315 0977


Stud.polit. Kirsten Hasberg er ansat som studentermedhjæp til at arbejde med klima og energi og laver bl.a. et hæfte til gymna-sieundervisning, som vil trække forbindelse fra IPCC og klima-forandringerne til EUs og Dan-marks politik til remme af ener-gibesparelser.

Engodsag.dk og Det gode ProgramVi er tilsluttet engodsag.dk, hvor en lang række virksomheder er tilsluttet med deres nethandel. Brugerne kan så vælge at støtte en bestemt almennyttig organi-sation, når de handler på nettet. Vi opfordrer vores medlemmer og sympatisører til at benytte sig af dette, f.eks. når man bestil-ler flybilletter over nettet. Her kan man bestille via Supersaver, og så overføres der 225 kr. til DØR, når man køber en flybillet – eller Travellink, hvor der over-føres 105 kr. Det kræver, at man downloader ’Det gode program’ se http://www.engodsag.dk.

Vi skal dog advare om, at Det Gode Program endnu ikke er udviklet til Microsoft Vista og til MAC.

PUBLIKATIONeR

Her på siden ses et udpluk af Det Øko logiske råds publikationer. En fuld-stæn dig liste kan ses på www.ecocoun cil.dk.

De fleste publi kationer kan gratis downloades. Ved køb af klassesæt gives normalt 33% ra bat.

Ekspe ditions gebyr og porto tillæg ges prisen. Bestilling på tlf: 3315 0977.

Debathæfte om invasive plantearterDØr udsender sidst i maj et hæfte om

invasive plantearter, som er en alvor-

lig trussel mod dansk natur. Hæftet

indeholder en be-

skrivelse af syv in-

vasive plantearter,

herunder bjørneklo

og hybenrose, og

en strategi for

forebyggelse og

bekæmpelse af dem i Danmark.

Hæftet er gratis, mod betaling af

porto og et ekspeditionsgebyr.

EUs kemikaliereform rEaCHDØr har udsendt en ny publikation,

56 sider i farver, a4, især rettet imod

virksomhederne, som skal forberede sig

på den nye rEaCH-

reform. Her er fokus

på erstatning (sub-

stitution) af farlige

stoffer, men også

på klassificering,

mærkning og kemi-

kaliestyring. Hæftet er gratis – mod

betaling af porto og et ekspeditionsge-

byr på 10 kr.

Dette er kun et udpluk, se flere af

DØrs udgivelser på www.ecocouncil.dk

NY Nanoteknologi, miljø og sundhed

Nanomaterialer

kan muligvis have

skadelige effekter

på miljø og sund-

hed, men dette

er utilstrækkeligt

undersøgt. Sam-

tidig er de i praksis kun i ringe grad

omfattet af EU-lovgivning om farlige

stoffer. af roza Pedersen og Pia lund

Nielsen. Hæfte, 28 sider. Det Økolo-

giske råd, december 2007, gratis.

NY guide til energiforbed-ring i etageboligerMeget konkret guide rettet mod

bestyrelser,

ildsjæle og ejere

til etageboliger.

Her kan man

læse, hvordan

man lokaliserer

muligheder for

energibesparelser, økonomien heri

samt hvordan man kombinerer det

med bedre komfort og undgår inde-

klimaproblemer m.v. af Jesper Toft.

Hæfte, 56 sider. Det Økologiske råd,

januar 2008, gratis.

kemikalier, miljø og sund-hed – en udfordring for EU’s kemikaliepolitikHvordan spiller udviklingen indenfor

den kemiske indu-

stri sammen med

samfundet og især

beskyttelsen af

miljø og sundhed?

Hvordan reguleres

de farlige kemi-

kalier i EU? i dette hæfte fokuseres

på nye stoffers problemer og hvordan

man politisk forsøger at håndtere

dette. Til undervisning, for eks. i

tværfaglige forløb med kemi, biologi

og samfundsfag i gymnasiet. 40 s.

Guide til energiforbedringer af etageboligen

Nanopartikler, miljø og sundhed


REACH og substitution i danske virksomheder

det økologiske råd


Forebyggelse og bekæmpelse af

Invasive plantearter


afsender

global Økologi

c/o Det Økologiske råd

Blegdamsvej 4B

2200 københavn N


Bygrønt sænker temperaturen

Ny forskning cementerer, at flere grønne områder i byerne kan sænke de stigende

temperaturer væsentligt – især træer udviser imponerende køleevner.

Ved 10 pct. mere grønt kan temperaturen sænkes med 1,2 ºC i parcelhuskvarterer

og 3,7 ºC i byens centrum.

”Det svarer nogenlunde til den temperaturstigning, man forventer frem til år 2080

– når man ser bort fra det mest ekstreme klimascenarie,” siger Stephan Pauleit, der er

professor i landskabsplanlægning ved Skov & landskab på Det Biovidenskabelige Fakul-

tet ved københavns Universitet i en pressemeddelelse herfra. Han har været tilknyttet

projektet aSCCUE – adaptation Strategies to Climate Change in the Urban Environment,

der foregik i Manchester, England.

Beregninger herfra viste også store forskelle på temperaturen i byens rum. For mens

overfladetemperaturen i byens centrum i gennemsnit var 32,1 ºC, var temperaturen i en

større park i gennemsnit kun 18,4 ºC.

Forskeren forventer, at resultaterne vil få stor betydning for planlægning og design

af fremtidens byer.

Foto

: pi

noba

rile

iD-nr. 47464

global Økologi nr. 1, 15. årgang 2008

Documents