girlz united nyhedsbrev december 2014

9
Velkommen til Girlz Uniteds første nyhedsbrev Vi er rigtig glade for endelig at kunne præsentere det første nyhedsbrev i Girlz Uniteds historie. Hvorfor skal vi nu til at have et nyhedsbrev i foreningen? Idéen kom fra nogle af vores engagerede og idérige frivillige, som under det sidste fællesmøde i foreningen gav udtryk for, at de synes, vi manglede et nyhedsbrev, der samlede alle vigtige informationer, begivenheder og historier i Girlz United. Både for Girlz Uniteds frivillige og samarbejdspartnere, men hovedsageligt for alle forældrene i foreningen. Som sagt så gjort – første nyhedsbrev! I det hele taget har efterårssæsonen i den grad været karakteriseret af at gøre ting for første gang for os. Udover at kunne præsentere første nyhedsbrev, har vi også kunnet præsentere et helt nyt Amager Pigekøkken hold i denne sæson: med Go Big har vi budt velkommen til en ny gruppe teenagere, som har lavet lækker mad med en ny gruppe frivillige. At måle ud fra humøret i køkkenet og de mange lækre måltider, der er blevet tryllet frem, må vi sige, det har været en succes! Vi har også skiftet hjemmesidedesign i denne sæson, og det er første gang, vores hjemmeside har været så flot og brugervenlig. Arbejdet er endnu ikke helt færdigt, men siden er allerede meget bedre, end den før har været. Det var også første gang, vi deltog i det traditionsrige juleoptog på Amagerbrogade. Det kan du læse mere om inde i nyhedsbrevet. I nyhedsbrevet kan du også læse beretninger fra de frivillige i Amager Pigekøkken Mini og Farvefabrik Øst på Sønderbro Skole, om hvad de har lavet på holdene i denne sæson. Du kan også læse mere om den kommende sæsonafslutning i Foreningshuset på Sundholmsvej 8 d. 18. december, samt få et overblik over de hold, vi udbyder i forårssæsonen 2015. Sidst men ikke mindst kun du få et overblik over nuværende åbne frivilligstillinger i foreningen. På vegne af de frivillige i Girlz United Denise H.E. Robinson Daglig leder i Girlz United Redaktør: Stine Karlsson

Upload: girlz-united

Post on 06-Apr-2016

217 views

Category:

Documents


1 download

DESCRIPTION

Girlz Uniteds første nyhedsbrev er nu ude. Læs om de nye tiltag i foreningen, reportage fra juleoptoget på Amagerbrogade, fortællinger fra Amager Pigekøkken Mini og Farvefabrik Øst

TRANSCRIPT

Page 1: Girlz united nyhedsbrev december 2014

Velkommen til Girlz Uniteds første nyhedsbrev

Vi er rigtig glade for endelig at kunne præsentere det første nyhedsbrev i Girlz Uniteds

historie.

Hvorfor skal vi nu til at have et nyhedsbrev i foreningen?

Idéen kom fra nogle af vores engagerede og idérige frivillige, som under det sidste

fællesmøde i foreningen gav udtryk for, at de synes, vi manglede et nyhedsbrev, der

samlede alle vigtige informationer, begivenheder og historier i Girlz United. Både for

Girlz Uniteds frivillige og samarbejdspartnere, men hovedsageligt for alle forældrene i

foreningen.

Som sagt så gjort – første nyhedsbrev!

I det hele taget har efterårssæsonen i den grad været karakteriseret af at gøre ting for

første gang for os. Udover at kunne præsentere første nyhedsbrev, har vi også kunnet

præsentere et helt nyt Amager Pigekøkken hold i denne sæson: med Go Big har vi

budt velkommen til en ny gruppe teenagere, som har lavet lækker mad med en ny

gruppe frivillige. At måle ud fra humøret i køkkenet og de mange lækre måltider, der

er blevet tryllet frem, må vi sige, det har været en succes!

Vi har også skiftet hjemmesidedesign i denne sæson, og det er første gang, vores

hjemmeside har været så flot og brugervenlig. Arbejdet er endnu ikke helt færdigt,

men siden er allerede meget bedre, end den før har været.

Det var også første gang, vi deltog i det traditionsrige juleoptog på Amagerbrogade.

Det kan du læse mere om inde i nyhedsbrevet.

I nyhedsbrevet kan du også læse beretninger fra de frivillige i Amager Pigekøkken Mini

og Farvefabrik Øst på Sønderbro Skole, om hvad de har lavet på holdene i denne

sæson.

Du kan også læse mere om den kommende sæsonafslutning i Foreningshuset på

Sundholmsvej 8 d. 18. december, samt få et overblik over de hold, vi udbyder i

forårssæsonen 2015. Sidst men ikke mindst kun du få et overblik over nuværende

åbne frivilligstillinger i foreningen.

På vegne af de frivillige i Girlz United

Denise H.E. Robinson

Daglig leder i Girlz United

Redaktør: Stine Karlsson

Page 2: Girlz united nyhedsbrev december 2014

Kl. 18:00

Velkomst. Fernisering for Farvefabrik Øst og Vest.

Kl. 18:30

Evaluering af sæsonen og festlege for børnene.

Kl. 19:15

MTV-dansepigerne optræ-der.

Kl. 19.30

Farvefabrikkernes udstilling pilles ned, og pigerne fra Farvefabrikkerne kan få de-res værker med hjem.

Kl. 20.00

Vi ønsker hinanden en god juleferie og siger på gensyn til januar.

PROGRAM

Kommende events

Vinterafslutning 2015

Juleferien nærmer sig og sæsonen ved at gå på hæld. Det betyder, vi snart hol-der vores årlige vinterafslutning i Girlz United, hvor vi evaluerer sæsonen, der er gået, og hvor pigerne viser os det, de har arbejdet med. Derfor vil vi gerne invitere jer til vinterafslutning:

Torsdag den 18. december Kl. 18-20

i Foreningshuset i Sundholmsvej 8

I skal gennem porten på Sundholmsvej 6. Foreningshuset er første hus på venstre hånd.

Der vil være danseforestilling, fernise-ring, samt snacks og drikkevarer til 20 kr. pr. person.

I skal huske at give besked om, hvor mange børn og voksne I kommer på [email protected] eller sms: 61 71 53 38.

Vi glæder os til en festlig aften i jeres selskab!

De bedste hilsner,

De frivillige i Girlz United

Page 3: Girlz united nyhedsbrev december 2014

Juleoptog på Amagerbrogade 2014

Girlz United var for første gang med til juleoptoget på Amagerbrogade i år, og vi havde en fest! Af Stine Karlsson

Endnu en gang blev det tid til at tænde lysene over Amager og skyde julestemning og forberedelser i gang, med det årlige juleoptog på Amagerbrogade. Den lokale tradition med at pynte Amagerbrogade stammer helt tilbage fra 1969 og har siden bragt megen glæde blandt børn og voksne, som hver år samles for at se de lokale butikker og foreninger sparke julen i gang.

Girlz United deltog for første gang i juleoptoget i år. 42 af vores piger mødte glade op og bidrog til en fantastisk energiladet stemning, som gjorde det til en fornøjelse som frivillig at gå med dem.

Vi mødtes ved Sundbyvester Plads og forsøgte i få samling og overblik over de mange energiske og glade tøser, hvorefter vi i samlet flok begav os ned til Kvickly, hvor optoget skulle starte kl. 16. Trods kulden, var stemningen høj ved optogets start, hvor vi traditionen tro var omringet af julemænd, nisser, maskotter og alle mulige sjove indslag. Forrest i vores gruppe gik to af vores piger med et stort banner med skriften GIRLZ UNITED, som Farvefabrik Øst havde lavet og pyntet med hjerter. Efter dem kom fire af vores dansere fra MTV- danseholdet, som med vimpler og dans trak megen opmærksomhed. Bag dem gik et blandet hold af tøser fra vores to Farvefabrikker og Pigekøkkener, som i bedste stil spredte juleglæde og god energi med tilråb som: ”GOD JUL OG GODT NYTÅR!” og ”GIRLZ UNITED STYRER!” (hvilket jo er sandt *blink*). Da vi endelig nåede bunden af Amagerbrogade, virkede det som om, pigerne var godt tilfredse og ved godt mod, og vi sluttede turen af med et fællesbillede, for at runde dagen af.

Girlz United fik for alvor startet julen med et brag af en fest, og vi håber den gode stemning vil vare ved, når vi hygger max i værksteder, køkkener og på danseholdet i december.

Tak til Ama’r Butikkerne for at lade os blive en del af den fantastiske tradition!

GOD JUL

Page 4: Girlz united nyhedsbrev december 2014

Et kig indenfor hos AMP & FFØ

Et hyggeligt efterår i Amager Pigekøkken

Få indblik i, hvad Amager Pigekøkken for mellemtrinnet har arbejdet med i denne sæ-

son, når de frivillige skriver lidt om, hvad de har taget sig tid til at lave med pigerne.

Siden September, hvor vi havde vores første gang i pigekøkkenet, har vi lavet en mas-

se dejlig mad. Pigerne har blandt andet lært at lave pizza, lasagne, grøntsags tærte,

kyllingesalat, burgere og den lækre indiske ret butter chicken.

I anledningen af Halloween lavede pigerne græskarsuppe med sorte boller og uhygge-

lige chokolade muffins til dessert. Derudover pyntede vi op med æbler, som vi lavede

ansigter i og brugte til fyrfadslys, og så blev der også fortalt lidt spøgelseshistorier. Det

var hyggelig uhygge af bedste skuffe!

I løbet af sæsonen har vi også haft tid til tre mødre aftener, hvor vi inviterede pigernes

mødre til at komme og lave mad sammen med os. Det medførte bl.a. kylling i karry og

en suveræn oplæring i at lave forårsruller.

I pigekøkkenet tager vi os god tid til at lave maden og spise den sammen med pigerne,

hvilket helt klart også har bidraget til at efteråret i køkkenet har væres så hyggeligt.

Tak til pigerne for deres gå-på-mod i køkkenet og dejlige, sjove væsner!

Tilmeld din datter

Amager Pigekøkken foregår hver onsdag kl. 15.30-18.30 og er for piger i 3.-6. klasses-

alderen. Holdet er fyldt op i denne sæson, men man kan allerede nu tilmelde sin dat-

ter til forårssæsonen ved at gå ind på vores hjemmeside under ”bliv medlem” og følge

vejledningen.

Forårssæsonen starter onsdag d. 28. januar.

Illustration: Kaya Bergholdt

Page 5: Girlz united nyhedsbrev december 2014

Et kig indenfor hos AMP & FFØ

Et efterår med knald på kreativiteten

Få indblik i, hvad de har arbejdet med i Farvefabrik Øst på Sønderbro Skole i denne

sæson, når de frivillige instruktører skriver lidt om alt det, de har lavet med pigerne.

I Farvefabrik Øst startede vi sæsonen med at lave de såkaldte ”Loom bands” elastik-

armbånd, hvorefter vi begyndte på produktionen af lysestager og vaser der blev pyn-

tet med glittersten, bånd og glimmer.

Derefter startede vi ”Frost” temaet, hvor pigerne har produceret Oluf og Elsa figurer i oste-

voks, som de derefter har pyntet. Til figurerne har vi bygget et kæmpe is-slot, af skotøjsæsker

og toiletruller.

Efteråret er over os og i den forbindelse har vi lavet collager og tryk med efterårsblade. Til

juleoptoget stod Farvefabrik Øst for det fine banner, med et hjerte fra hver af pigerne. Ellers

har vi lavet indkøbsnet, som pigerne har dekoreret med stofrester, perler og pailletter. De

sidste gange inden jul står i julens tegn, vi skal lave juledekorationer og juleklippe klister.

Det har været en glæde at opleve pigernes uhæmmede kreativitet, samt være en fast del af

deres liv dette efterår som instruktører på en aktivitet, de altid glæder sig til at komme til.

Tilmeld din datter

Farvefabrik Øst foregår hver mandag

kl. 16.30-18 på Sønderbro Skole og

er for piger i 1.-4. klasses-alderen.

Holdet er fyldt op i denne sæson,

men du kan allerede nu tilmelde din

datter til forårssæsonen ved at gå

ind på vores hjemmeside under ”bliv

medlem” og følge vejledningen.

Forårssæsonen starter mandag d.

26. januar.

Page 6: Girlz united nyhedsbrev december 2014

Information om den nye sæson

Forårssæsonen i Girlz United

Forårssæsonen i Girlz United løber fra uge 5 i januar frem til skolesommerferien 2015.

I foråret kan din datter gå på følgende hold:

Amager Pigekøkken Go Big på Sønderbro Skole (for piger i 7.-10. klasse). Kode: APU

Amager Pigekøkken Mini på Sønderbro Skole (for piger i 3.-6. klasse). Kode: APM

Farvefabrik Vest på Peder Lykke Skolen (for piger i 1.-4. klasse). Kode: FFV

Farvefabrik Øst på Sønderbro Skole (for piger i 1.-4. klasse). Kode: FFØ

Du kan allerede nu booke plads til din datter på de hold, hun gerne vil gå på. Det gør

du ved at skrive til Denise på [email protected]

Amager Pigekøkken Go Big (APU)

Amager Pigekøkken Go Big er Girlz Uniteds madlavningshold for teenagere. Her mødes

vi en gang om ugen og har det sjovt, mens vi laver og spiser god mad. Vi slutter af med

et folkekøkken ved Girlz Uniteds sæsonafslutning.

I Amager Pigekøkken bestræber vi os på at lave sunde og så vidt muligt økologiske

måltider.

Praktisk information

Klassetrin: 7.-10. klasse

Hvornår: Hver mandag kl. 17-20

Hvor: Madlavningslokalet på Sønderbro Skole

Adresse: Lybækgade 20

Sæson: 26. januar – 22. juni 2015

Sæsonpris: 700 kr.

Kontingentstøtte: Udsatte familier kan søge om tilskud til kontingent. Ring til Denise

på 61 71 53 38 for at høre mere.

Page 7: Girlz united nyhedsbrev december 2014

Information om den nye sæson

Amager Pigekøkken Mini (APM)

Amager Pigekøkken er for piger, der kan lide at lave mad, og som interesserer sig for

at lære om sundhed og mad fra forskellige kulturer. En gang om måneden inviterer vi

pigernes mødre med i køkkenet. Mødrene skiftes til at planlægge aftenens menu og

lave retter til Amager Pigekøkkens helt egen kogebog. Vi slutter af med et folkekøkken

ved Girlz Uniteds sæsonafslutning. Kogebogshæfter fra tidligere sæsoner kan bestilles

for 35 kr. på: [email protected]

I Amager Pigekøkken bestræber vi os på at lave sunde og så vidt muligt økologiske

måltider.

Praktisk information

Klassetrin: 3.-6. klasse

Hvornår: Hver onsdag kl. 16-19

Hvor: Madlavningslokalet på Sønderbro Skole

Adresse: Lybækgade 20

Sæson: 28. januar – 24. juni 2015

Sæsonpris: 700 kr.

Kontingentstøtte: Udsatte familier kan søge om tilskud til kontingent. Ring til Denise

Page 8: Girlz united nyhedsbrev december 2014

Farvefabrik Vest (FFV)

Farvefabrik Vest er vores kreative værksted for piger, der har lyst til at bruge deres

fantasi til at male, tegne, klippe, klistre, finde på og have det sjovt sammen med andre

fantasifulde piger. Vi slutter hver sæson af med en udstilling for forældre og venner.

Klassetrin: 1.-4. klasse

Hvornår: Hver torsdag kl. 16.30-18

Hvor: Formningslokalet på Peder Lykke Skolen

Adresse: Brydes Allé 25

Sæson: 29. januar – 25. juni 2015

Sæsonpris: 500 kr.

Farvefabrik Øst (FFØ)

Farvefabrik Øst er et kreativt værksted for piger, der har lyst til at bruge deres fantasi

til at male, tegne, klippe, klistre, finde på og have det sjovt sammen med andre

fantasifulde piger. Vi slutter hver sæson af med en udstilling for forældre og venner.

Aldersgruppe: 1.-4. klasse

Hvornår: Hver mandag kl. 16.30-18

Hvor: Billedkunstlokalet på Sønderbro Skole

Adresse: Lybækgade 20

Sæson: 26. januar – 22. juni 2015

Sæsonpris: 500 kr.

Kontingentstøtte: Udsatte familier kan søge om tilskud til kontingent. Ring til Denise

på 61 71 53 38 for at høre mere.

Page 9: Girlz united nyhedsbrev december 2014

Bliv frivillig

Lav legende danseforløb for børn

Girlz United søger en danseinstruktør, som er god til børn, og som har lyst til at gøre

en forskel for små piger på Amager

http://frivilligjob.jobbank.dk/job/33295/girlz-united/lav-legende-danseforloeb-for-boern

PR-ansvarlige til forening med vokseværk søges

Bliv en del af Girlz Uniteds PR-udvalg og vær med til at formidle den gode sag

http://frivilligjob.jobbank.dk/job/33076/girlz-united/pr-ansvarlige-til-forening-med

Hjælp børn med at udvikle deres kreativitet Er du kreativ, god til børn, og har du lyst til at gøre en forskel for små piger på Amager?

http://frivilligjob.jobbank.dk/job/33075/girlz-united/hjaelp-boern-med-at-udvikle-deres

Lær teenagere at lave god mad fra bunden Lær piger at lave mad med gode råvarer og gør en forskel for deres madvaner i fremtiden

http://frivilligjob.jobbank.dk/job/33040/girlz-united/laer-teenagere-at-lave-god-mad

Bliv sponsoratjæger for Girlz United Udvikl dit fundraising talent og hjælp samtidig en lokal pigeforening med fokus på inklusion og mangfoldighed

http://frivilligjob.jobbank.dk/job/32855/girlz-united/bliv-sponsoratjaeger-for-girlz