generel klinisk studieplan aarhus universitetshospital ... · afsnit 1, klinik 1 og afsnit for akut...

Generel klinisk studieplan

Aarhus Universitetshospital

Børn og Unge Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus

Modul 11

Side 1 af 18

Kære Sygeplejestuderende

Med denne generelle kliniske studieplan vil vi gerne byde dig velkommen til Børn og Unge, Aarhus

Universitetshospital (AUH) Skejby.

Klinisk undervisning i Modul 11 og 12 er tilrettelagt som pakkeforløb. Det betyder, at du tilknyttes pleje- og

behandlingsfunktioner i afdelingens fire afsnit og klinikker; 1, 2, 3, 4 eller evt. forløb mellem afsnit og klinikker.

Det kan også indebære forløb mellem afdelinger og hospitaler. Nedenfor er der udfor hvert afsnit angivet mulige

pakkeforløb i Børn og Unge. Hver tværgående linje repræsentere et pakkeforløb for én studerende. Der kan

forekomme ændringer i pakkeforløbene som følge af ændringer i personaleressourcer samt organisatoriske og

ledelsesmæssige forhold.

I Børn og Unge tilbydes endvidere 1-2 ”fleksible pladser” ved evt. mangel på uddannelsespladser på hele Aarhus

Universitetshospital.

Modul 11 og 12 vil være tilrettelagt forholdsvis identiske. Ifølge modulbeskrivelsen for Modul 11 vil fokus være

på at udføre og formidle sygepleje i komplekse patientsituationer. For Modul 12 vil fokus være at lede og udvikle

sygepleje samt den selvstændige professionsudøvelse.

Afsnit 1, Klinik 1 og Afsnit for akut sygdom

Modul 11 Modul 12

Afsnit 1 - sengeafsnit Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC)

AUH Risskov

Afsnit 1 - sengeafsnit Klinik 1 - ambulatorium

Klinik 1 - ambulatorium Afsnit 1 - sengeafsnit

Afsnit 2, Klinik 2

Modul 11 Modul 12

Afsnit 2 – sengeafsnit Klinik 2

Klinik 2 – dagafsnit, ambulatorium Afsnit 2 – sengeafsnit

Afsnit 3

Modul 11 Modul 12

Afsnit 3 – team 1-2 Kvindesygdomme og Fødsler, afsnit for mor -

barn

Kvindesygdomme og Fødsler, afsnit for mor -

barn

Afsnit 3 – team 1-2

Afsnit 3 – team 1-2 (evt. forløb i TUTH og

sundhedsplejen)

Afsnit 3 – team 1-2 (evt. forløb i team 3-4, TUTH

og sundhedsplejen)

Afsnit 4, Klinik 4

Modul 11 Modul 12

Afsnit 4 – sengeafsnit, kirurgi, urologi/Nefrologi Klinik 4

Afsnit 4 – sengeafsnit, medicin,

gastroenterologi/kardiologi

Klinik 4

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Organisatorisk placering

Børn og Unge, Aarhus Universitetshospital (AUH) er beliggende i Skejby. Børn og Unge er én af Region

Midt´s fire børneafdelinger. De øvrige børneafdelinger er placeret på regionshospitalerne i Herning, Viborg




Modul 11

Side 2 af 18

og Randers. Organisatorisk er Børn og Unge placeret i Mave – Barn Centeret, som er ét af AUH´s fire

kliniske centre.

Børn og Unge. ledes af oversygeplejerske Marie Rosbjerg og ledende overlæge Rune Weiss Næraa.

Afdelingen består af 4 afsnit og 3 klinikker; Afsnit 1, Klinik 1, Afsnit 2, Klinik 2, Afsnit 3 og Afsnit 4 og

klinik 4. Klinikkerne består af dagog ambulatoriefunktioner samt centre. Yderligere er der Afsnit for akut

sygdom.

De enkelte afsnit, klinikker og centre varetager behandling og pleje af børn og unge 0-15 (18) år inden for

ca. 18 pædiatriske fagområder (se nedenstående oversigt).

Fagområder Centre

Afsnit

1,

Klinik 1

og

Afsnit

for

Akut

Sygdom

Infektionsmedicin, endokrinologi, diabetes, neurologi,

astma/allergi, pulmonologi, cystisk fibrose, børn med

sjældne sygdomme, socialpædiatri

Center for Cystisk Fibrose (CF),

Center for sjældne sygdomme

Afsnit

2,

Klinik 2

Cancer sygdomme, immunologiske sygdomme, hæmofili

(blødersygdomme) reumatologi (gigtsygdomme) benigne

hæmatologiske sygdomme

Afsnit 3 Nyfødt og Børneintensivt Afsnit.

Neonatologi (det for tidlig fødte barn og det syge for

tidlig fødte barn) samt børneintensiv >2år

Afsnit

4,

Klinik 4

Urologi (kirurgiske sygdomme i nyrer/urinveje)

Nefrologi (medicinske nyresygdomme)

Kardiologi (medicinske og kirurgiske i hjertet)

Hepato-gastroenterologi (medicinske sygdomme i lever

og tarm)

Center for medfødte

hjertesygdomme, Center for

Børneinkontinens(CBI)

I forbindelse med at AUH flytter under ”fælles tag” i det nye Universitetshospital i Skejby reduceres antallet

af sengepladser. Det betyder, at patientforløb omlægges, hvis muligt, til ambulante forløb og eventuelt til

hjemmebehandling. Endvidere flyttes behandling og pleje af børn på afdeling E, AUH Nørrebrogade til

Børn og Unge og Afsnit for Akut Sygdom flyttes til den nye fælles akutte modtagelse (FAM) efteråret 2017.

Samlet råder Børn og Unges 4 afsnit over 71 sengepladser (januar 2017).

Aktiviteterne i Børn og Unge var i 2014: 6.600 indlæggelser, 27.500 sengedage, 30.000 ambulante

kontakter og 12.000 telefon og e-mail konsultationer.

Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle

Der er ca. 410 ansatte i Børn og Unge. Hovedparten af de ansatte er plejepersonale (fortrinsvis

sygeplejersker og et mindre antal social og sundhedsassistenter), læger og sekretærer. Der er tilknyttet

psykolog, socialrådgiver, pædagog, diætist og hospitalsklovne. Der samarbejdes tæt med hospitalets ergo-

og fysioterapeuter, præst og skolelærer.




Modul 11

Side 3 af 18

I Børn og Unge uddannes medicinstuderende, sygeplejestuderende, jordemoderstuderende og Falck-redder

elever. På afsnit 2 uddannes endvidere sygeplejersker på specialuddannelse i kræftsygepleje.

Afsnit og klinik ledes af et funktionslederteam, der består af afdelingssygeplejerske og en afdelingsoverlæge

(se nedenfor). De enkelte pædiatriske fagområder ledes af professorer og overlæger i et samarbejde med

fagområdets tværfaglige team, afsnit og klinikkernes funktionslederteams og afdelingsledelsen.

Afsnit/Klinik Funktionslederteam

Afsnit 1, Klinik 1 og Afsnit

for Akut Sygdom

Afdelingssygeplejerske: Anne Grete B. Elman Hansen

Overlæge: Jens Erik Veirum

Afsnit 2, Klinik 2 Afdelingssygeplejerske: Birgitte Dyreborg

Overlæge: Pernille Wendtland

Afsnit 3 Afdelingssygeplejerske: Pernille Karlskov og Helle Egelund

Overlæge: Bente Høst

Afsnit 4, Klinik 4 Afdelingssygeplejerske: Vakant d.1/8 2015

Overlæge: Charlotte Siggaard Rittig

Pleje og behandling i de enkelte afsnit og klinikker er organiseret i plejeteams, hvor sygeplejerskerne er

tilknyttet et eller flere plejeteams og tværfaglige fagområdeteams.

Plejeformen i de enkelte afsnits plejeteams er kombinationer af tildelt patientpleje/primary nursing og

gruppepleje.

Den daglige ledelse og organisering af sygeplejen i afsnittene varetages af én eller flere koordinatorer i

samarbejde med afdelingssygeplejersken.

Ud over det tværfaglige samarbejde i afsnittene samarbejdes der mellem Børn og Unges forskellige afsnit og

hospitalets øvrige kliniske afdelinger og serviceafdelinger. Afhængigt af afsnits og klinikkers fagområder og

diagnosegrupper samarbejdes der fx med følgende kliniske afdelinger; Urinvejskirurgisk afdeling K (K-OP),

Anæstesiologisk afdeling I, Børneintensiv gruppe 10, Hjertemedicinsk afdeling B, Hjerte-lunge-karkirurgisk

afdeling T (T-OP), Nyremedicinsk afdeling C, Medicinsk afdeling V, Kirurgisk afdeling P, Gynækologisk-

obstetrisk afdeling Y, fødestue 1,2,3 og afsnit Y2 – mor/barn.

Der samarbejdes med Nuclearmedicinsk afdeling, Røntgen- og ultralydsafsnittet, MR-centeret,

Tolketjenesten, Apoteket, Fysioterapien, Ergoterapien, Det palliative team, Patienthotellet, Trygfondens

Familiehus og Ungecafeen Nexus.

Eksternt samarbejdes der med andre hospitalers børneafdelinger i og udenfor regionen eksempelvis Børne-

og Ungdomspsykiatrien (BUC), Aarhus Universitetshospital Risskov. I forhold til landsdelsfunktioner

samarbejdes der med Rigshospitalet og Odense Universitetshospital. De kommunale samarbejdspartnere er

fx sundhedsplejen, hjemmeplejen og praktiserende læger. Der samarbejdes der med diverse

patientforeninger.

Patientkategorier/borgerkategorier

Afsnit for Akut Sygdom

Afsnit for Akut Sygdom har 5 modtagestuer og modtager børn med medicinske sygdomme til observation

og udredning. Børnene er visiteret af vagtlæge eller praktiserende læge.




Modul 11

Side 4 af 18

Børn og familier opholder sig i Afsnit for Akut Sygdom imens sygdomsforløbet udredes. På baggrund af

udredningen udfærdiges en plan for det videre forløb. 60 % af børn og familier, der kommer i Afsnit for

Akut Sygdom indlægges ikke, men tager hjem med mulighed for at kontakte afsnittet eller praktiserende

læge.

Afsnit 1 - sengeafsnit

Afsnittet har 18 sengepladser.

Afsnittet varetager udredning og behandling af børn og unge indenfor afsnittets fagområder. Børn og unge

kommer akut via vagtlæge, Afsnit for Akut Sygdom eller andre afsnit i Børn og Unge AUH eller i Region

Midt. Nogle børn /unge henvises fra speciallæger eller visiteres via afsnittets egne speciallæger og kan være

på venteliste til en indlæggelse. Der er en del kronisk syge og handicappede børn/unge, som gennem en

årrække kommer til observation og behandling.

Indlæggelser inden for infektionssygdomme kan være børn og unge med pneumoni, RS-virus, otitis media,

gastroenteritis, meningitis, kighoste og pseudocroup samt infektioner i hud, led og knogler.

Indlæggelser inden for akutte og kroniske lungesygdomme kan være cystisk fibrose, astmatisk bronchitis,

astma og sjældne lungesygdomme.

Indlæggelser inden for neurologien kan være børn/unge med epilepsi, forskellige neurologiske lidelser og

neurologiske udfalds-symptomer samt børn og unge der ikke udvikler sig som forventet.

Der er mange kroniske syge børn knyttet til afsnittet eksempelvis multihandicappede børn/unge med

forskellige grundlidelser.

Indlæggelse inden for socialpædiatrien kan være børn, der ikke trives. Det kan være helt fra små børn, der

ikke tager på i vægt, til større børn med forskellige funktionelle lidelser (hovedpine, mavepine,

skolefravær). Børn og unge, der tager medikamenter i suicidal øjemed (fx paracetamol), indlægges på Afsnit

1til afgiftning.

Inden for endokrinologien udgør børn og unge med diabetes en stor patientgruppe eksempelvis med

nyopdaget diabetes og dysregulering.

I Center for Sjældne Sygdomme (CSS) indlægges børn, unge og voksne med sjældne medfødte genetiske

sygdomme og sjældne stofskiftesygdomme.

Klinik 1 – dagsafsnit/ambulatorier

Der er ambulatorievirksomhed inden for alle fagområder eksempelvis for børn med vækstforstyrrelser,

pubertas præcox og small gestination of age.

Dagsafsnittet for medicin- og fødemiddelprovokation holder åbent 1- 3 dage om ugen. Der kommer ca. 3-4

patienter pr. dag. Børnene provokeres eksempelvis med panodil, peanuts og torsk, hvor der er stor risiko for

at de kan reagere med et anafylaktisk shock.

Afsnit 2, Klinik 2

Afsnit 2 har 12 sengepladser. Klinik 2 har dagog ambulatoriefunktioner indenfor de forskellige fagområder

og diagnosegrupper. Afsnit 2 og Klinik 2 har landsdelsfunktion inden for flere diagnosegruppe bl.a.

retinoblastom. Der modtages ca. 60 nye børn med cancer årligt.

Diagnosegrupperne inden for cancerområdet er leukæmi (akut lymfoblastær leukæmi (ALL) og akut

myeloblastær leukæmi (AML)), hjernetumor, Ewing sarkom, osteosarkom, rhabdomyosarkom, lymfom,

Willms tumor, neuroblastom og histiocytose samt andre mere sjældne kræftsygdomme.




Modul 11

Side 5 af 18

Indlæggelsestiden er i gennemsnit 3-5 dage. Børnene/de unge er i såvel kurative som terminale forløb. I

terminale forløb er der tæt samarbejde med det palliative team og primærsektor.

Børn og unge med sygdomme inden for hæmofili, immunologi, reumatologi og benigne hæmatologiske

sygdomme behandles og plejes primært i Klinik 2 i dagog ambulatoriefunktioner. Enkelte patienter

indlægges i Afsnit 2.

Afsnit 3 – Nyfødt og Børneintensivt afsnit

Afsnit 3 har 24 sengepladser, hvoraf 6 sengepladser er til intensive syge børn under 2 år. Børnene er

kategoriseret i fire grupper relateret til graden af kompleksitet. Indlæggelsestiden er typisk lang.

Til afsnittet er tilknyttet neonatal ambulatorium og afsnittets udgående funktion: Tidlig udskrivelse til eget

hjem (TUTH). Endvidere varetager læger og sygeplejersker i afsnittet transportordningen af neonatale- og

intensive behandlingskrævende børn i Vestdanmark.

Patientkategorierne kan opdeles i nedenstående og som sygeplejestuderende kan man være tilknyttet

patientforløb i alle kategorier.

For tidlig fødsel/præmature børn med en gestationsalder (GA) fra 24. uger til 2år.

Børn med medfødte sygdomme og misdannelser.

Nyfødte med infektioner, nefrologiske- og neurologiske sygdomme.

Børn af mødre med dårligt reguleret diabetes.

Børn med icterus, asfyksi og cancer.

Dysmature børn.

Børn af sårbare familier herunder familier fra socialt belastede miljøer.

Børn til abstinensbehandling af mødre med misbrugsproblemer.

Børn op til 2 år med mange forskellige medicinske sygdomme, som kræver intensiv pleje og behandling.

Børn med medfødte hjertesygdomme, som skal stabiliseres inden overflytning til Afdeling I.

Børn til bortadoption.

Børn med trivselsproblemer.

Afsnit 4, Klinik 4

Afsnit 4 har 12 sengepladser. Klinik 4 har dagog ambulatoriefunktion inden for alle fagområder.

Det kardiologiske fagområde er overflyttet til Rigshospitalet november 2016. Der foregår mindre aktivitet i

Børn og Unge inden for det kardiologiske fagområde i samarbejde med Rigshospitalet fx rytmeforstyrrelser.

I det urologiske fagområde/team har børnene diagnoser inden for følgende områder:

Drenge i alderen1-8 år til operation for hypospadi, fistellukninger og retentio testis (udgør en stor gruppe

af afsnittets patienter)

Børn til operation for nyre- og urinvejslidelser som hydronefrose, fjernelse af dobbeltanlæg, fjernelse af

en hel nyre eller dele heraf.

Børn til deflux og botox behandling i blæren, som foregår under fuld bedøvelse.

Børn til udrednings-, undersøgelses- og behandlingsforløb for nefro-urologiske lidelser. Det kan f.eks.

være ultralyd, røntgen, renografi, cystometri og døgnmonitorering.

Børnene er som regel grundlæggende sunde. De er indkaldte og kommer til planlagte undersøgelses- eller

operationsforløb. Enkelte børn indlægges akut med behov for operation eller andet akut behandlingsforløb.

Indlæggelsestiden er 1-7 dage med en gennemsnitlige indlæggelsestid på 1-2 dage. Mange børn overnatter

på patienthotel/familiehus eller derhjemme. Såfremt børnene ikke bliver helt raske, følges de med løbende

kontroller i ambulatoriet.




Modul 11

Side 6 af 18

I det nefrologiske-, hepar- og gastroenterologiske fagområde/team indlægges børn med svær forstoppelse,

mavesmerter, spædbørn med blod i afføringen eller mistanke om galdevejsatresi. Børn med inkontinens

bliver fulgt ambulant, men nogle skal også igennem udredningsforløb, som kræver indlæggelse. Der

indlægges børn med urinvejsinfektioner, som behandles med intravenøs antibiotika.

Afsnittet har en endoscopi-enhed, hvor der indlægges børn, som i forbindelse med udredning og

diagnosticering får foretaget gastro- og koloskopi i fuld bedøvelse.

Alle fagområder har stor ambulant virksomhed.

Klinik 4

I Klinik 4 kommer børn til forskellige røntgenundersøgelser. Disse kræver ofte, at der anlægges perifer

venekanyle og at børnene skal ligge stille. En stor del af besøgene drejer sig om infusion med Remicade til

børn med kroniske tarmsygdomme.

Som studerende på Modul 11 i Afsnit 4/Klinik 4 er man tilknyttet fagområder med både medicinske og

kirurgiske sygdomme og patientforløb. Medicinske forløb med primær tilknytning til det nefrologiske,

hepatologiske og gastroenterologiske samt kardiologiske fagområde/team og kirurgiske forløb i det

urologiske fagområde/team..

Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold

Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger

Helt centrale kendetegn ved pleje og behandling af børn og unge er, at der altid må tages udgangspunkt i

patientens alder samt udviklings- og mestringsniveau.

Forældre/familie er altid en aktiv og deltagende part af pleje og behandling. Der er tale om pleje og

behandling i ”triader”, hvilket vil sige, at der er tre parter i relationen, kommunikationen og samarbejdet;

patienten, forældre/familie og de sundhedsprofessionelle. Alle børn/unge tilbydes medindlæggelse af en af

forældrene eller eventuelt hele familien. I den sammenhæng anvendes patienthotellet og Trygfondens

Familiehus.

I Børn og Unge søges pleje, behandling, inddragelse og samarbejde tilrettelagt og udøvet ud fra principperne

i den børne- og familiecentrerede omsorg (Family Centred Care (FCC)). Det indebærer at yde pleje og

behandling ud fra såvel barnets/den unges, forældres/familiens, de sundhedsprofessionelles og et

samfundsmæssigt perspektiv. Det er centralt, at børns rettigheder jævnfør FN´s børnekonvention

imødekommes. Det er en udfordring i FCC:

At afklare og udforme hensigtsmæssige relations-, kommunikations-, formidlings- og samarbejdsformer

mellem patienten, forældre og sundhedsprofessionelle. Det gælder i forhold til såvel akutte, planlagte

eller kronisk patientforløb med lange og korte kontakter.

At udgangspunktet tages i den enkelte patient/families liv, baggrund og behov i forhold til de aktuelle

sygdoms- og sundhedsproblemer. Det skal afklares, hvordan patienten/forældre kan og ønsker at blive

inddraget i pleje og behandling. Pleje og behandling skal bygge på og spejle en imødekommelse af

grundlæggende og professionsetiske principper

I forhold til barnet/den unge er udfordringen kontinuerligt at kunne observere, vurdere og intervenere i

forhold til det aktuelle udviklings- og mestringsniveau herunder samarbejde med forældrene. Løbende må

man afklare og tilpasse hvordan sprog, leg, humor og eventuelt hospitalsklovne kan være en bidragende




Modul 11

Side 7 af 18

faktor i samarbejdet om og mestringen i forhold til gennemførelse af grundlæggende sygeplejetiltag,

indlæggelse i fremmed miljø samt ved gennemførelse af smertefulde og ubehagelige procedurer.

En anden udfordring er at følge og støtte barnet og forældrene i de udviklingsfaser barnet og forældreskabet

gennemgår fra 0-15 (18) år. Det kan være at følge og støtte bevægelsen eller ”transitionen” til ung teenager

med voksende ansvar for kronisk sygdom og eget liv. Det kan være at følge og støtte den unge teenager og

forældre i transitionen til voksen med selvstændigt ansvar for eget liv, kronisk sygdom og samarbejde med

sundhedsprofessionelle og sundhedssystem.

At udføre grundlæggende sygepleje og medvirke i udredning og behandling af syge børn og unge

forudsætter stor viden om patofysiologi samt udrednings- og behandlingsprincipper i forhold til sundheds-

og sygdomstilstande. Børn er ikke ”små voksne”. De kan have andre og hurtigere respons- og

adfærdsformer end voksne. Viden og kompetence må derfor omsættes til ”børnehøjde”.

At forældre, familie og netværk altid er til stede og aktive i pleje- og behandlingsinterventioner forudsætter

stor forståelse for familiedannelse, forældreskab, familie og netværksdynamikker i forskellige kulturer og

samfund samt evne til medtænke disse aspekter i udformning af kontakt, kommunikation, formidling,

inddragelse og samarbejde.

Det er en stor pædagogisk udfordring at planlægge og gennemføre vejledning og undervisning af både børn,

unge og forældre ift. forståelse og mestring af egen sygdomsbehandling, rehabilitering og hverdagsliv. Der

udbydes forskellige typer af alderstilpassede patient- og familieskoler.

Daglig håndteres etiske problemstillinger, hvor der reflekteres over, hvad der er til barnets bedste fx ved

vanskelige venflonanlæggelser og fastholdelse af barnet under udførelsen af smertefulde procedurer. Hvor

langt man skal gå i behandlingen af meget præmature børn. Hvordan vurderer man forældreevne hos

forældre med misbrug.

Typiske kliniske sygeplejeopgaver

Typiske opgave i forhold til det udførende og formidlende aspekt:

At modtage børn/unge og forældre i planlagte og akutte medicinske patientforløb (primært Afsnit 1,

Afsnit 2 og Afsnit 3).

At modtage børn/unge og forældre til planlagte og akutte operationer i kirurgisk patientforløb (primært

Afsnit 4).

At varetage præ- og postoperativ sygepleje (primært Afsnit 4).

At medvirke i udredning, undersøgelser og kontroller samt iværksætte behandling og pleje i forhold til

barnets/den unges sundheds- og sygdomstilstande samt udvikling.

At varetage grundlæggende og kompleks pleje- og behandling fx fortløbende observation, vurdering og

intervention i forhold til barnets/den unges ernæring, udskillelse, aktivitet, hvile, respiration, cirkulation,

temperatur, smerter, hud og væv og vækst samt emotionelle, kognitive og sociale funktioner og trivsel.

At varetage udarbejdelse af smerteanamnese og smertescoring med brug af afdelingens forskellige

alderstilpassede smertescoringsredskaber. Medvirke i brugen af farmakologiske og nonfarmakologiske

interventioner fx afledningsmetoder eller brug af lattergas ved smertefulde procedure.

At varetage medicingivning, herunder medicinregning og vurdering af bivirkninger.

Vejlede og undervise patient/forældre i forhold til eksempelvis peroral, rektal, inhalations og intravenøs

medicin samt hjemmebehandling og selvadministration.




Modul 11

Side 8 af 18

Varetage pleje og behandling af børn med behov for støtte til respiration, ilt og sugning samt invasive

katetre/sonder fx CVK, venflon, neoflon, insuflon, dræn, ventrikelsonde, PEG-sonde.

At anvende og varetage vedligeholdelse/rengøring af instrumenter og teknisk udstyr som anvendes i pleje

og behandling.

At etablere kontakt, skabe tillid og inddrage barnet/den unge og forældre i pleje, behandling og

samarbejde ud fra principperne for FCC. Være opmærksom på uoverensstemmelser og konflikter i

samarbejdet og bidrage til løsning af disse.

At støtte barnets/den unges og forældrenes mestring af fx ubehag og angst ved indlæggelse, undersøgelser

og behandling ved anvendelse af leg og humor, der matcher barnets alder og udviklingsniveau og

familiens baggrund.

At anvende NIDCAP-konceptet (Newborn Individualized Developmental Care and Assessment Program)

overfor præmature børn og deres forældre.

At tilrettelægge, gennemføre og evaluere forskellige typer af samtaler, vejledning, undervisning (patient-

og forældreskoler) om behandlings- og indlæggelsesforløbet med afsæt i enkelte barns og forældrenes

forudsætninger, behov, værdier, opfattelser og reaktioner.

At organisere, prioritere indhold og strukturere samtaler i korte kontakter i ambulatorier under

hensyntagen til patientforløbet samt barnets/den unges og familiens hverdagsliv.

At kunne anvende forskellige former for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) samt

sundhedsteknologi i kommunikation og samtale med patient og forældre. Herunder anvende afdelingens

muligheder for telefon- og emailkonsultationer.

At varetage pleje- og behandlingsforløb hos kronisk syge børn/unge og forældre herunder støtte

barnets/den unges og familiens mestring af kronisk sygdom, behandling og livet med kronisk sygdom

(primært i afdelingens forskellige ambulatorier).

At planlægge og udskrive børn/den unge og forældre til egen læge, sundhedspleje, hjemmepleje,

institution eller ambulant opfølgning, herunder vejlede og undervise i forholdsregler efter udskrivelsen.

Typiske opgaver i forhold til det ledende og udviklende aspekt er følgende:

At dokumentere sygeplejen i Midt-EPJ og medvirke i udvikling af dokumentationssystemet.

At anvende relevante retningslinjer og instrukser fra E-dok.

At skabe overblik og medvirke i koordineringen af pleje og behandling i patientforløbet i et tværfagligt

samarbejde med andre faggrupper, afsnit, afdelinger og sektorer.

I samarbejde med lægen varetage stuegang for tildelte patienter.

At fremlægge patientforløb og aktuelle pleje- og behandlingsmæssige problemstillinger ved stuegange,

sygeplejekonferencer og tværfaglige konferencer med anvendelse af korrekte fagsprog og argumentation

hentet fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden.

At udvise overblik og evne til at organisere, prioritere egne arbejdsopgaver i forhold til tildelte patienter,

egne ressourcer og de ressourcer der er til rådighed i afsnittets samt uddelegere arbejdsopgaver til andre.

At bevare overblik og koordinere mange indlæggelses- og udskrivningssamtaler i afsnit med højt

patientflow fx afsnit Afsnit 1 og Afsnit 4.

At medvirke til at bevare overblik, sikre omsorg, kvalitet, patientsikkerhed ved højt patientflow i korte

kontakter i fx dagafsnit og ambulatorier.

At være sig sit ansvars- og kompetenceområder bevidst i forhold til forældre og deres netværk.




Modul 11

Side 9 af 18

At være sig sit ansvars- og kompetenceområder bevidst i forhold til kolleger i afsnittet, afdelingen og

eksterne samarbejdspartnere herunder vide, hvornår og hvordan kolleger inddrages som sparringspartner i

patientforløb med henblik på optimering af kvalitet og patientsikkerhed.

Typiske patientforløb/borgerforløb

I det følgende præsenteres eksempler på kortere og længerevarende patientforløb i forhold til flere af

afsnittenes fagområder.

Afsnit for Akut Sygdom

Et barn indlægges med et astmaanfald og der opstartes inhalationsbehandling. Forældrene oplæres i brug af

relevant inhalationsudstyr, så de kan varetage den videre behandling i eget hjem. Indlæggelsen varer typisk

et døgn eller to. Børnene visiteres til ambulant efterbehandling.

En teenager pige på 14 år har spist 25 tabletter Panodil. Hun ønsker ikke at dø, men kan ikke overskue sit liv

lige nu. Hun føler sig ensom og bliver mobbet i klassen. Hun får aktivt kul, der bevirker, at hun kaster meget

op. Indlægges i A10 til opstart af medicinsk behandling iv-medicin med henblik på afgiftning af leveren.

Der gennemføres samtaler med pigen og forældrene. Der udarbejdes en underretning til kommunen, hvor

hændelsesforløbet beskrives. Pigen udskrives til hjemmet på 3. dagen og henvises til Center for

Selvmordsforebyggelse.

Afsnit 1

Et barn med cystisk fibrose indlægges med pneumoni. Der opstartes intravenøs antibiotika behandling.

Barnet er indlagt et til to døgn og udskrives til behandling hjemme. Forældrene oplæres i selv at blande og

give antibiotika intravenøst i eget hjem.

Et barn indlægges til observation og udredning for meningitis. Der opstartes intravenøs

antibiotikabehandling. Det konstateres, at det er en otitis media. Barnet udskrives til hjemmet med kontakt

til praktiserende læge og sundhedsplejerske. Barnet har ikke fulgt normal vægtkurve og følges med henblik

på trivsel. Indlæggelsestid er på10 timer.

En nyfødt dreng, der er født 7 uger for tidlig, overflyttes 10 uger gammel fra A30 til A10. Drengen er uden

kendt diagnose men har neurologise symptomer, hvorfor han indlægges på A10 til videre udredning.

Forældrene er meget unge, de har ingen uddannelse eller arbejde og har et sparsomt netværk. Familien

vurderes til at være socialt skrøbelig.

Observationer og undersøgelser viser, at barnet har påfaldende træk og ikke udvikler sig. Barnet er meget

passivt og der er i tvivl om barnet kan bruge sit syn. Barnet får sondemad.

Der gennemføres et omfattende udredningsprogram, uden at man finder en egentlig diagnose. Der afholdes

netværksmøde med socialforvaltningen, hvor det vurderes, at det er for stor en opgave for familien at passe

barnet hjemme. Efter 11 ugers indlæggelse udskrives barnet til specialinstitution, hvor forældrene må

besøge ham så meget, som de vil. Barnet dør 5 måneder gammelt. Der afholdes samtale med familien efter

barnets død.




Modul 11

Side 10 af 18

En dreng på 11 år indlægges med nyopdaget diabetes i modtagelsen. Barnet henvises af egen læge på grund

af vægttab, træthed, polyuri, polydepsi og højt blodsukker. Der opstartes insulinbehandling. Familien finder

den nye livssituation meget uoverskuelig og kommer i krise.

De følgende dage undervises barn og familie i blodsukkermåling, injektionsteknik, kulhydrattælling og

symptomer på hypo- og hyperglykæmi. Indlæggelsen er på ca. 5 dage. Efter udskrivelsen følges barn og

familie tæt i Klinik 1 - diabetesambulatoriet.

Klinik 1

En 1 årig pige med Prader-Willi syndrom følges livslangt i CSS-ambulatoriet i fælles læge- og

sygeplejekonsultationer. I forbindelse med at diagnosen kommer familien i krise. Forældrene finder livet

uoverskueligt med et udviklingshæmmet barn. Barnets udvikling og trivsel følges. Barnet behandles med

væksthormon og løbende drøftes om barnet/familien modtager de rette tilbud i forhold til fx dagpasning,

skole, institutioner og bosted.

En 3-årig pige med cystisk fibrose følges livslangt i Klinik 1 CF-ambulatoriet i fælles læge- og

sygeplejekonsultationer. I forbindelse med konsultationen bliver pigen målt og vejet. Pigen er ikke i trivsel

på grund af hyppige lungeinfektioner og der planlægges samtale med diætisten, som er tilknyttet CF-

børnene. Sygeplejersken suger rutinemæssigt barnet i trachea for at hente sekret op til undersøgelse for

diverse bakterier. Dette gøres med henblik på om barnet skal påbegynde en antibiotisk behandling, når svar

foreligger på prøven. I nogle tilfælde får barnet smertestillende lattergas i forbindelse med denne procedure.

Afsnit 2

Et barn indlægges akut via egen læge/lokalt sygehus med mistanke om akut lymfoblastær leukæmi. Barnet

er blevet tiltagende træt og har haft feber, ondt i benene, tabt sig, blevet bleg og har udviklet mange

petekkier.

Der tages blodprøver og værdier måles. Væsketerapi og eventuel transfusion iværksættes. Der foretages

knoglemarvs- og lumbalpunktur og anlægges ikke- tunneleret CVK. Diagnosen bekræftes, og barnet

opstarter behandling med cytostatica. Barnet er indlagt i 5 dage til cytostatica behandling samt behandling af

eventuelle bivirkninger. Forældrene får information og vejledning om, hvad de skal være opmærksomme på,

når de udskrives til hjemmet.

Et barn indlægges akut fra hjemmet med høj feber. Barnet får taget blodprøver fra CVK. Der måles BT,

puls, respiration, saturation, temperatur og almen tilstanden observeres og der opstartes væsketerapi.

Blodprøverne viser, at barnet er neutropent og har forhøjet C-reaktivt protein (CRP), hvorfor førstevalgs

antibiotisk behandling (AB) opstartes. Efter 3 døgn er patienten afebril og CRP er faldet, men på grund af

positive venylesvar skal barnet forblive indlagt i 7 døgn til AB-behandling. Barnet kan gå hjem mellem

behandlingerne, som gives tre gange i døgnet.

Et barn indlægges til planlagt HDM-kur (høj dosis methotrexat). Barnet får anlagt nåle, taget blodprøver,

opstarter forhydrering og starter kvalmeprofylakse. Der foretages stix af urin for PH, og der måles diureser

inden opstart af kur. Dette gentages under hele indlæggelsesforløbet. Er barnets diurese og PH normale

opstartes HDM kuren. Sideløbende med og indtil kuren afsluttes skal barnet hydreres med væske tilsat

elektrolytter. Barnet undervises i forebyggelse af infektion i mundhulen, da en af bivirkningerne til kuren er

slimhindeløsning. Der tages blodprøver efter skema. Blodprøverne giver indikation for, om kuren udskilles i




Modul 11

Side 11 af 18

rette tempo. Hydreringsvæsken reguleres eventuelt afhængig af blodprøvesvarene. Efter skema opstartes

behandling med folinsyre, som er en antagonist til kuren. Barnet forventes at blive udskrevet efter 4 dage.

Et barn indlægges på grund af smerter i abdomen, udspilet abdomen, kvalme, madlede og enkelte

opkastninger. Barnet har ikke haft afføring i 5 dage trods laxantiabehandling. Objektiv undersøgelse

bekræfter mistanke om obstipation. Behandling med iv-væske, smertestillende og laxantiabehandling i form

af glycotylklysma iværksættes. Klysmaet har ringe effekt. Om aftenen får barnet anlagt rectalsonde til

olieklysma og den efterfølgende morgen anlægges igen rectalsonde til fosfatkysma. Barnet kvitterer med

afføring flere gange i løbet af dagvagten. Barnet udskrives efter vejledning af forældrene i brug af peroral

laxantia. Indlæggelsestiden er et døgn.

Afsnit 3

Barn født vaginalt i GA 38+1. Indlægges til observation og antibiotisk behandling, idet mor har haft

langvarig vandafgang og feber. Barnet kommer i kuvøse til observation og monitorering af puls og

saturation. Der anlægges neoflon, tages venyler og første dosis antibiotika gives i.v. Herefter tages

infektionstal, og alt efter prøveresultater samt barnets kliniske tilstand fortsættes antibiotika-

behandlingen. Hvis barnet ikke frembyder noget abnormt, kommer det på afdeling Y afsnit Y2 mor-barn-

afsnittet efter få dage.

Immatur pige født vaginalt i GA 25+1, vægt 500 g, længde 31 cm, hovedomfang 22 cm. Mor har været

indlagt siden uge 22 på grund af truende fødsel.

Ved fødslen på Kvindesygdomme og Fødsler er pigen stille, uden egen respiration og med en puls på 40.

Efter fødslen bliver hun ventileret, får anlagt iv. adgang og flyttet til afdeling A30 af afsnittets læge og

sygeplejerske. Ved ankomsten lægges hun i en lukket kuvøse, sættes i c-pap behandling og monitoreres. På

grund af dårlig respiration intuberes pigen og får et lungemodnende stof (Curosurf). Der anlægges navle-

vene og arterie- katheter, foretages røntgenundersøgelse med henblik på om tuben sidder korrekt og der

tages livsvigtige blodprøver. Der opstartes i.v. behandling med glukose 10 %. Dette ændres på grund af

blodsukker på 2,0. Da pulsen forsat er lav, får pigen væske som bolus. Hæmoglobinen viser sig at være 4,0

hvorfor pigen får blodtransfusion 10ml/kg over 3 timer. Der opstartes early feeding 1ml x 6.

Far er med under hele forløbet og orienteres løbende om, hvad der foregår. Når pigens tilstand er

stabiliseret, vil informationen blive fulgt mere grundigt op. Der tages et foto af pigen, som far kan tage med

over til mor på Kvindesygdomme og Fødsler.

Når mor er klar kommer hun over til sit barn. I den forbindelse er det sygeplejerskens opgave møde begge

forældre og forklare, hvad der er sket og skal ske. Sygeplejersken skal berolige og lindre forældrene samt

planlægge samtale med lægen. Den første uge af pigens liv er den mest kritisk, idet der kan opstå blødninger

i hjernen.

Når pigen er mere stabil, kommer hun, selv om hun fortsat er i respirator, ud til mor og far i ca. 3 timer ad

gangen. Forældrene informeres om, at de skal forblive indlagt til terminsdatoen. De informeres om, at der

kan være gode dage, hvor alt går fremad, men også dage hvor situationen hurtigt kan forværres på grund af

pigens præmaturitet. Disse dage kan være flydt med usikkerhed, angst og bekymringer.

Sygeplejerskens vejleder og støtter forældrene i at ”læse” og tolke pigen samt pleje og drage omsorg for

deres lille tidlig fødte barn. Sygeplejersken hjælper og støtter forældrene i at udvikle forældrekompetence og

skabe en hverdag på Afsnit 3, der også tager hensyn til eventuelle ældre søskende, som er derhjemme.




Modul 11

Side 12 af 18

Når tiden er kommet til at gøre klar til udskrivelse, kontaktes sundhedsplejersken med henblik på at besøge

familien på Afsnit 3, eller familien tilbydes at deltage i TUTH-projektet (Tidlig Udskrivelse Til Hjemmet).

Præmature børn følges i NEO-ambulatoriet i ca. 2 år til det kan gå og tale.

Afsnit 4

Urologisk fagområde/team

En dreng på et år indlægges til en planlagt hypospadi operation. Barnet bliver første postoperative dag

udskrevet til hjemmet med afklippet kateter og skumforbinding omkring penis. De følgende seks dage skal

forældrene selv sørge for at give drengen medicin fire gange dagligt, sørge for at forbindingen holdes tør og

sikre tilstrækkelig væskeindtagelse. Familien ringes op af en sygeplejerske tre gange i løbet af perioden med

henblik på vejledning og kontrol. En uge efter operationen bliver barnet genindlagt til fjernelse af forbinding

og kateter, hvorefter barnet udskrives senere på dagen efter to vandladninger.

En pige på syv år har aldrig været kontinent, bruger ble og har mange tilfælde af urinvejsinfektioner (UVI).

Hun indlægges til et tre dages undersøgelsesforløb som indebærer anlæggelse af subrapubisk kateter i fuld

anæstesi med efterfølgende cystometriundersøgelse og miktion-cysto-uretrografi-undersøgelse. Muligvis

skal forældre oplæres i ren intermitterende katerisering (RIK), så pigen dagligt kan få tømt blæren og undgå

recidiverende infektioner.

Cardiologisk fagområde/team

Et barn indlægges på grund af en hjerterytmeforstyrrelse og skal påbegynde en medicinsk behandling.

Barnets hjerterytme overvåges på telemetri. Barnet udskrives når hjerterytmen er under kontrol og den rette

medicindosis er fundet. Det drejer sig ofte om et enkelt døgn.

Nefrologisk, hepatologisk og gastroenterologisk fagområde/team

Et barn på 12 år har igennem flere måneder tabt i vægt, haft mange mavesmerter og hyppige diareer. Barnet

indlægges til en semiakut gastro- og koloskopi som udføres på Børn og Unges operationsstue (lokaliseret i

Afsnit 2). Barnet forbliver indlagt de næste dage til opstart af relevant behandlingsforløb, da det viser sig, at

der er tale om en kronisk tarmsygdom i en meget aggressiv fase.

Mere information kan findes på Colitis-Crohns foreningens hjemmeside: http://www.ccf.dk/

Sygeplejemetoder

Kliniske metoder

Sygeplejeprocessen er den primære metode til afdækning, vurdering og evaluering af barnet/den unges og

familiens behov for sygepleje. Der anvendes plejeplaner i forskelligt omfang i de enkelte afsnit.

Sygeplejen dokumenteres i MidtEPJ.

Der anvendes elektronisk dokumentstyringssystem (e-dok) med politikker, retningslinjer og instrukser

som fx smertevurdering og behandling, ernæringsplan og opfølgning.

Vurdering af udviklings- og mestringsniveau hos barnet/den unge og forældre er centrale metoder i

sygeplejen.

Guidede og spontane lege og fortællinger anvendes som kommunikations-, samarbejds- og

mestringsmetode i forhold til barn og familie.

http://www.ccf.dk/




Modul 11

Side 13 af 18

Der anvendes didaktiske modeller for udformning af alderstilpasset vejledning og undervisning af børn,

unge og forældre i individuelle og gruppebaserede vejlednings- og undervisningsforløb, fx ”Stikke-skole”

og Cystisk Fibrose skole.

I den akutte og kritiske sygepleje anvendes triageringskonceptet (A10-modtagelsen), ABCDE algoritme

og Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (P-TOKS).

ISBAR anvendes til sikker kommunikation mellem sundhedsprofessionelle.

Læring og kompetenceudvikling

Model for Praktisk Færdighedsudøvelse.

Makkerskab/ Følgeskab.

Undervisning i afsnittet.

Sygeplejekonferencer.

Tværfaglige konferencer.

Supervision og debriefing.

E-læring i Hjerte-lunge-redning, medicinregning, ernæringsscreening, håndhygiejne og

brandbekæmpelse.

Udviklingsmetoder

Den Danske Kvalitets Model danner ramme for arbejdet med den samlede kvalitet; den kliniske, den

patientoplevede og den organisatoriske kvalitet samt patientsikkerhed og risikostyring.

Afdelingen er organiseret med et kvalitetsudvalg, en kvalitetskoordinator og flere udvalgsområder. Hvert

udvalgsområde varetager opgaver inden for et kvalitetsområde fx hygiejne, kost og ernæring,

dokumentation og EPJ. Udvalgsområdernes opgaver er beskrevet i kommissorier. Medlemmerne i

udvalgsområderne er ledere og afsnitsmedarbejdere i nøglefunktioner. Kvalitetsarbejdet består i

kvalitetsovervågning, kvalitetsforbedring og kvalitetsudvikling med udgangspunkt i Kvalitetscirklen – også

kaldet PDSA-cirklen.

Udvikling af sygepleje i afdelingen initieres og varetages i et samarbejde mellem oversygeplejerske,

afdelingssygeplejersker, kvalitetskoordinator, udviklingsansvarlig sygeplejerske og afsnittenes

specialeansvarlige sygeplejersker og udviklingssygeplejersker. Metodisk anvendes fx projektarbejdsformer,

kvalitative- og kvantitative metoder og journal clubs.

Forskning i sygepleje til børn og unge foregår i begrænset omfang, idet der ikke er ansat kliniske

sygeplejespecialister.

Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder

Eksempler på udviklingsprojekter

Videreudvikling og implementering af Kendetegn for sygepleje til børn og unge.

Videreudvikling og implementering af AUH´s koncept for systematiske kompetenceudvikling for

plejepersonale.

Børn og unge har det bedst hjemme. Et samarbejdsprojekt med hjemmeplejen i Aarhus Kommune om

hjemmebehandling i forbindelse med fx iv antibiotika behandling og inhalationsbehandling.

Implementering af brug af lattergas ved smertevoldende procedurer. Implementering af Pædiatrisk -

Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (P-TOKS).

Implementering af kliniske retningslinjer




Modul 11

Side 14 af 18

TUTH-projektet (Tidlig Udskrivelse Til Hjemmet), som er et samarbejdsprojekt mellem A30 og

sundhedsplejen i Aarhus Kommune om at støtte og vejlede præmature børn og deres forældre i

familiedannelse og familieliv i eget hjem.

Implementering af og videreudvikling af MidtEPJ.

Eksempler på forskningsprojekter

Udvikling af model for early warning score børn (PEWS/P-TOKS) og undersøgelse af om PEWS/P-

TOKS af indlagte børn optimerer opsporingen af det akut kritisk syge barn og forebygger livstruende

situationer. Periode: januar 2014 - december 2017. Udviklingsansvarlig sygeplejerske, MHSc(nurs), Ph.d.

studerende Claus Sixtus Jensen.

Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold

Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud

Organisering af klinisk undervisning

Uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske cand.pæd.pæd. Jane Astrup har ansvaret for organisering

og tilrettelæggelse af uddannelse i afdelingen i samarbejde med Uddannelsesrådet AUH, Udvalget for

uddannelse i Sygepleje og Radiografi AUH, Sygeplejeledelsen i Børn og Unge, afsnittenes kliniske

vejledere samt tilknyttede undervisere og studievejledere fra VIA Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus.

Uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske udvikler, planlægger, beskriver, koordinerer og

superviserer den kliniske uddannelse i samarbejde med kliniske vejledere samt understøtter udvikling af

lærings- og studiemiljø i afsnit, klinikker og afdeling.

Som studerende kan man møde den uddannelses- og udviklingsansvarlige sygeplejerske i forbindelse med

introduktion til det kliniske studieforløb og ved afslutning af uddannelsesperioden samt i forbindelse med

fastlagte og planlagte studieaktiviteter. Den uddannelses- og udviklingsansvarlige sygeplejerske kan fungere

som observatør, når kliniske vejledere, daglige vejledere og evt. studerende modtager direkte vejledning på

den daglige klinisk sygepleje, under ugesamtaler eller ved klinisk prøve.

Den kliniske vejleder har det direkte ansvar for den enkelte studerendes kliniske undervisningsforløb samt

ansvar for uddelegering til daglige vejledere. Klinisk vejleder er ansvarlig for udvælgelse af eksemplariske

patientforløb, der matcher den studerendes aktuelle fokus for læring. Udvælgelsen af patientforløb sker

typisk ved uge-samtalerne.

Den kliniske vejleder er ansvarlig for at gennemføre planlægnings-, uge- og evalueringssamtaler. Klinisk

vejleder kan ved behov tilrettelægge ad hoc samtaler med øvrige ansvarlige for den studerendes kliniske

undervisningsforløb. Ekstraordinært kan enkelte samtaler uddelegeres til daglige vejledere og eller

uddannelsesansvarlig. Samtalerne tager udgangspunkt i de forskellige elementer i

ePortfolio/Praktikportalen.

Kliniske vejledere har ansvar for oplæring og udvikling af de daglige vejleders pædagogiske kompetencer i

forhold til uddannelsen samt medansvar for udvikling af afsnittets lærings- og studiemiljø i samarbejde med

uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske og afsnitsledelse.

Den daglige vejleder har ansvar for den studerendes læring/vejledning og den/de patienter den studerende er

tildelt den/de pågældende dag(e). Endvidere har daglige vejledere ansvar for at skabe sammenhæng i den




Modul 11

Side 15 af 18

studerendes kliniske undervisningsforløb ved at deltage i feedforward /feedback med klinisk vejleder i

forhold til den enkelte studerendes forløb.

Struktur og indholdselementer i den kliniske undervisning

Igennem modulet vil der ske en progression i kravene til den studerendes selvstændighedsniveau og

kompetencer, idet de sygeplejefaglige opgavers kompleksitet øges igennem modulet. Dette indebærer, at

vejledningen bevæger sig fra tæt støtte og elementer af mesterlære til, at den studerende løser

sygeplejefaglige opgaver selvstændigt med klinisk vejleder/daglige vejledere som sparringspartner og

refleksiv udfordrer.

Den kliniske vejledning er struktureret i nedenstående perioder og metodisk anvendes i vejledningen fx

Model for Klinisk Færdighedsudøvelse, før-, under, efter vejledning, feedback og redskaber i

Praktikportalen.

Før klinisk undervisning:

14 dage før den kliniske undervisningsperiode modtager den studerende velkomstbrev med informationer

om mødetidspunkter, afsnittets specialer, litteraturliste og eventuelt navne på tilknyttede daglige

vejledere.

2 ugers introduktionsperiode

I den første uge afvikles planlægningssamtale med henblik på afdækning af den studerendes personlige

og faglige forudsætninger, ønsker og behov for læring. Der tages udgangspunkt elementerne i

Praktikportalen.

Undervisningsperioden planlægges i et samarbejde mellem den studerende og klinisk vejleder. Den

studerende har ansvaret for udarbejdelse af den individuelle kliniske studieplan (IKS).

Der udarbejdes en endelig mødeplan.

Daglig planlægning, gennemførsel og evaluering af klinisk sygepleje med fokus på det udførende og

formidlende aspekt ift. én patient/familie.

Der gennemføres obligatoriske e-lærings kurser.

6 ugers læringsperiode

Daglig planlægning, gennemførelse og evaluering af klinisk sygepleje med fokus på det udførende,

formidlende, ledende aspekt i forhold til én eller eventuelt flere patienter/familier, involverede

faggrupper, afsnit, afdelinger og sektorer.

Udvælgelse og gennemførelse af planlagt studieaktivitet/seminar i periodens 5-6 uge sammen med andre

studerende i Børn og Unge, kliniske vejledere samt tilknyttede underviser fra VIA

Sygeplejerskeuddannelsen Århus.

Udvælgelse og gennemførsel af fastlagte studieaktivitet/Etik-seminar sammen med alle studerende på

Børneafdelingen, kliniske vejledere og uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske i periodens 6.-

8. uge.

Præsentation og drøftelse af resultater af planlagt og/eller fastlagt studieaktiviteter ved

sygeplejekonference.

Mulighed for at møde og eventuelt samarbejde med diverse ressourcepersoner i afsnit/afdeling i forhold

til udvikling af kvalitet og forskning i børnesygepleje.




Modul 11

Side 16 af 18

Mulighed for at arbejde med patientforløb på tværs af afdelinger og eventuelt sektorer ved fx at følge

patienten i undersøgelses- og behandlingsafdelinger.

2 ugers evalueringsperiode

Introduktion til, forberedelse/træning og gennemførelse af intern klinisk prøve.

Mundtlig og skriftlig evaluering (elektronisk evaluering) af læringsudbyttet i undervisningsperiode i

forhold til IKS, den generelle kliniske studieplan (GKS) og modulbeskrivelsen.

Udarbejdelse/opdatering og drøftelse af aktuel uddannelsesmæssig baggrund jævnfør element i

Praktikportalen.

Forventninger til den studerende

At du er til stede i afsnit/klinik 30 timer pr. uge. At din tilstedeværelse i det omfang, hvor relevant klinisk

vejledning er mulig også omfatter aften-, nat- og weekendvagter.

At du udfylder og afleverer blanket med kontaktoplysninger og nærmest pårørende til afsnittets

personalemappe.

At du melder dig syg ved at ringe til afsnittet/klinikkens/koordinator senest 1 time før vagtstart og at du

melder dig rask senest kl. 12 dagen før du skal møde. Desuden forventer vi en fornyet telefonisk kontakt

til klinisk vejleder ved sygdom udover 3 dage.

At du indgår som en del af personalegruppen dels ift. det sociale ved at deltage i fælles kaffe- og

frokostpauser og dels ved at deltage i de praktiske opgaver i afsnittet/klinikken som fx oprydning på

stuerne, kaffestuen, skyllerum mm.

At du tager initiativ og deltager aktivt i planlægningen, gennemførsel og evaluering af

uddannelsesperioden.

At din Praktikportalen er opdateret ved starten af den kliniske undervisningsperiode

At din IKS og dine ugeplaner er opdateret til alle ugesamtaler.

At du deltager aktivt i faglige drøftelser i afsnittet fx sygeplejekonferencer, tværfaglige konferencer eller i

de drøftelser der naturligt dukker op i dagligdagen, herunder selv tager initiativ til drøftelser.

At du i forbindelse med udarbejdelsen af fastlagte og planlagte studieaktiviteter bidrager med dine

sygeplejefaglige betragtninger og refleksioner ved sygeplejekonferencer i afsnittet.

At du er bevidst om dit kompetenceområde og siger fra, hvis du tildeles opgaver som overstiger dine

kompetencer eller ved tvivl rådspørger relevant personale.

At du repeterer relevant pensum fra tidligere moduler og tilegner dig pensum for den kliniske

undervisning.

At du udvikler din refleksion og selvrefleksion ved at reflektere og argumentere med teori fra

uddannelsen.




Modul 11

Side 17 af 18

Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer

Sygeplejefaglige kvalifikationer:

Har minimum kompetenceniveau 3 svarende til AUH`s kompetencekoncept.

Har indgående kendskab til den generelle og specifikke sygepleje i afsnit og klinikker.

Pædagogiske kvalifikationer:

Har indgående kendskab til sygeplejeuddannelsen.

Har minimum 1/6 diplomuddannelse, men der tilstræbes en hel diplomuddannelse.

Kliniske vejledere i Børn og Unge:

Afsnit Navn Uddannet Erfaring med

børnesygepleje fra

Uddannelse

Afsnit 1

Klinik 1

Lone Pederstrup 1985 1986 Sundhedsfaglig diplom 2013

Afsnit 1

Klinik 1

Afsnit

for Akut

Sygdom

Mette Østergaard Mathiasen 1994 1994 Sundhedsfaglig diplom 2013

Afsnit 2 Tina Lindberg Sølvgren 1999 1999 Sundhedsfaglig diplom 2002

Klinik 2 Lisbeth B. Sivebæk Jensen 2007 2008 Kl. vejleder modul 2015

Afsnit 3 Jette Dalkær Petersen 1996 1996 Sundhedsfaglig diplom 2011

Afsnit 4

Klinik 4

Charlotte Stær Nielsen 2010 2004 Kl. vejleder modul 2017

Afsnit 4

Klinik 4

Marie Thornemann

Østergaard

2003 2008 Kl. vejleder modul 2015

Krav vedrørende klinisk pensum

Det kliniske pensum er opdelt i en generel pensumliste og en afsnitsspecifik pensumliste. Hvilke dele af det

generelle pensum og det afsnitsspecifikke pensum, der udgør det endelige pensum, aftales med og

godkendes af klinisk vejleder. Klinisk pensum er på 360-600 sider. Selvvalgt pensum er på 90-150 sider og

godkendes af klinisk vejledere senest en uge inden klinisk prøve.

Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser

Forudsætningen for indstilling til den interne kliniske prøve er at du har været studieaktiv i hele

undervisningsperioden. At være studieaktiv omfatter følgende:

At du har planlagt, gennemført, evalueret og dokumenteret sygepleje til flere patienter/familier i

samarbejde med involverede mono-, tværfaglige faggrupper i afsnit og afdelinger. I den forbindelse været

undersøgende og bidragene ift. til at identificere og vurdere sygeplejefaglige kliniske problemstillinger ud

fra praksis- udviklings- og forskningsbaseret viden.

At du i forhold til de pleje- og behandlingsforløb, du har været involveret i, har koordineret, prioriteret,

uddelegeret arbejdsopgaver til andre relevante samarbejdsparter under hensyn til patienternes og

familiernes behov og ønsker herunder værdier, opfattelser og reaktioner.

At du har været aktivt deltagende i udvalgte konferencefora ift. sikring og udvikling af sygeplejen til den

enkelte patient/familie/patientforløb, fx udarbejdet kortere oplæg til sygeplejekonference.

At du har gennemført e-læring i håndhygiejne og brand indenfor de første 2 uger.

At du har gennemført relevant e-læring ift. lægemiddelregning.




Modul 11

Side 18 af 18

At du har gennemført fastlagt og planlagt studieaktivitet.

At du har dokumenteret såvel forud som bagudrettet studieaktivitet under hele undervisningsperioden i

/Praktikportalens dokumenter.

At du har udarbejdet og ajourført din præsentation, uddannelsesmæssig baggrund og IKS.

At du har deltaget i planlægningssamtale og minimum 7 ugesamtaler.

At du har udarbejdet 7 ugeplaner med beskrivelse af udvalgt patient i relation til sygeplejefaglige

problemstillinger, sygeplejefaglige opgaver og metoder med inddragelse af teori, refleksioner og

evaluering.

At selvvalgt pensum er dokumenteret og godkendt af klinisk vejleder i Praktikportalen senest en uge før

intern klinisk prøve.

Kontaktadresse:

Jane Astrup

Uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske

Børn og Unge, Aarhus Universitetshospital

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Telefon: +45 30 71 52 29 / 22 45 39 62. Mail: [email protected]

Udarbejdet af: Børn og Unge, Aarhus Universitetshospital, august 2014. Opdateret august 2015 og januar

2017.

Uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske Jane Astrup i samarbejde med kliniske vejledere og

oversygeplejerske Marie Rosbjerg.

Godkendt af Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus 9. september 2014, juli 2015 og januar 2017.

mailto:[email protected]

generel klinisk studieplan aarhus universitetshospital ... · afsnit 1, klinik 1 og afsnit for akut...

Documents