generativ lingvistik - aarhus universitet · * det manden fra Ærø gjorde en brugt bil var [at...

Dansk Sprog 3 – Sprogteori Københavns Universitet, 07.09.2015

Generativ lingvistik

Sten Vikner Afd. for Engelsk, Institut for Kommunikation & Kultur, Aarhus Universitet, 8000 Århus C

[email protected] ● www.hum.au.dk/engelsk/engsv ● http://au.dk/en/sten.vikner@dac

Indhold Abstract / resumé ..................................................................................................................................... 1

1. Indledning .......................................................................................................................................... 2

1.1 Et par grundantagelser ....................................................................................................... 2 1.2 Konstituenter ..................................................................................................................... 3

1.3 Konstituenttests ................................................................................................................. 4 2. Tre slags fraser i den generative struktur: VP, IP og CP ................................................................... 5

2.1 Verbalfrase (VP) ............................................................................................................... 6 2.2 Inflektionsfrase (IP)........................................................................................................... 7 2.3 Complementiserfrase (CP) .............................................................................................. 10

3. Centrale og mindre centrale forskelle mellem analyserne .............................................................. 14 4. Tre forskelle mellem de to tilgange ................................................................................................. 16

4.1 To sætningsskemaer vs. én generativ struktur ................................................................ 16 4.2 Antallet af pladser ........................................................................................................... 18 4.3 Antallet af konstituenter .................................................................................................. 19

5. Tre ligheder mellem de to tilgange ................................................................................................. 23

5.1 De tre overordnede felter i Diderichsen-analysen og hvad de svarer til ......................... 23

5.2 Topologi vs. syntaks ........................................................................................................ 24 5.3 Flytninger og spor ........................................................................................................... 25

6. Konklusion ...................................................................................................................................... 26

Bibliografi .............................................................................................................................................. 26

7. Appendix: C-kommando ................................................................................................................. 28

Abstract / resumé Efter en indføring i den generative sætningsanalyse i afsnit 1 og 2 tager afsnit 3 fat på en sammen-ligning med Diderichsens (1946) analyse af dansk, som også anvendes af mange andre. I afsnit 4.2-4.3 vil jeg forsøge at vise at det er en fordel snarere end det modsatte at der i en generativ struktur er langt flere konstituenter end i sætningsskemaerne, idet man faktisk har brug for flere konstituenter (felter/pladser) end Diderichsens analyse kan tilbyde. En anden forskel (afsnit 4.1) er at den generative tilgang bruger den samme struktur til at analysere både hoved- og bisætninger, hvorimod der er to forskellige sætningsskemaer. En tredje forskel (appendix, afsnit 7) er at der ikke findes noget i sætningsskemaerne der svarer til den generative tilgangs c-kommando-begreb. Udover disse forskelle vil jeg også diskutere tre ligheder mellem de to tilgange i afsnit 5, nemlig Diderichsens skelnen mellem topologi og syntaks, de tre topologiske felter, og endelig også ideen om at konstituenter kan flytte fra et sted i sætningsstrukturen til et andet.

Vikner: Generativ Lingvistik, KU 07.09.2015 s. 2 af 32

1. Indledning

1.1 Et par grundantagelser Inden for den generative lingvistik er det almindeligt at antage den såkaldte medfødthedshypothese, dvs. man går ud fra at børn der tilegner sig dansk som modersmål, ikke skal begynde helt fra bunden, idet der er visse ting som disse børn ikke behøver at tilegne sig, fordi disse ting allerede er i hjernen. Sagt på en anden måde, så er det ikke alle egenskaber ved den danske grammatik (altså alt det modersmålstalende "ved" om dansk) som er baseret på det input danskerne fik dengang de var børn. Nogle af egenskaberne ved dansk kan man derimod føre tilbage til noget der allerede er i hjernen ved fødslen, og som børn altså ikke behøver at bruge tid og energi på at tilegne sig. Idet man må gå ud fra at alle menneskehjerner er så godt som ens, må disse egenskaber formodes at gælde alle sprog, ikke bare dansk. Dermed kan medfødthedshypothesen altså også give os lidt af forklaringen på sproglige universalier som fx forskellen mellem (1) Da. a. Han tror [at John er rig] INGEN KOREFERENCE (Han ≠ John) b. John tror [at han er rig] MULIG KOREFERENCE som er en forskel man genfinder på rigtig mange andre sprog (jf. eks. (76)-(82) nedenfor). Der er faktisk endnu et problem her, nemlig at hvis et barn finder ud af at der kan være koreference i (1)b, hvordan skal det så finde ud af at der ikke kan være det i (1)a? Børn ser nemlig ikke ud til at kunne bruge negativt input til noget: (2) Barn: Ved du hvor meget jeg drikkede?

Far: Nej, hvor meget drak du? Barn: Først drikkede jeg en hel kop te og så drikkede jeg et glas juice, og så .. Far: Drak du så meget? Barn: Ja, så meget drikkede jeg.

(14.03.2000, alder 5 år og 3 mdr. Nu siger barnet altid drak, aldrig drikkede.) Derudover tilbyder medfødthedshypothesen også begyndelsen på en forklaring af hvordan det kan være at førstesprogtilegnelsen er så hurtig og så effektiv (sammenlignet med hvor langsomme vi er til at blive gode til et fremmedsprog eller til mange andre ting). Det er fordi vi ikke skal lære "det hele", noget af det "ved" vi godt i forvejen. Ovenstående overvejelser (herunder det ønskværdige i at forklare hvordan kan være førstesprogs-tilegnelsen er så hurtig og så effektiv) ligger også bag den generative lingvistiks interesse for komparativ lingvistik . Det gælder nemlig om at redegøre for så mange (overflade-)egenskaber som muligt ved at aflede dem fra så få underliggende forskelle som muligt. Ikke alene er det teoretisk elegant at forene forskellige overfladefænomener under den samme generalisering (jf. Occams ragekniv), men det bidrager også til forklaringen på førstesprogs-tilegnelsen: Jo færre underliggende forskelle der er mellem sprog, jo færre data er nødvendige for barnet for at kunne vælge mellem forskellige mulige grammatikker, og jo færre data der er nødvendige for at tilegne sig et sprog, jo bedre er vores forklaring på hastigheden ved førstesprogs-tilegnelsen. Komparativ lingvistik bør således forsøge at etablere hvilke egenskaber ved fx dansk der også findes i andre sprog, og hvilke der er helt specifikke for et givet sprog. Et sådant typologisk perspektiv gør det


muligt at opstille en række typologiske paralleller og forudsigelser og ikke mindst at redegøre teoretisk for disse overfladeforskelle og -paralleller. Ved at sammenligne både forskellige sprog (dansk og engelsk) og forskellige stadier af samme sprog, bliver det muligt at opstille hypetheser om hvad der er mulige (og umulige) typer af sprogvariation.

1.2 Konstituenter Når man vil udforske en sætnings syntaktiske struktur gælder det om om at finde de enkelte strukturelle enheder, dvs. de enkelte konstituenter: (3) Konstituent: 1. (vigtig) bestanddel 2. [gram.] sproglig enhed som er en bestanddel af en større, kompleks sproglig

enhed (Dansk fremmedordbog = Hårbøl et al. 2001)

(4) Constituency: Relation, especially in syntax, between a unit which is part of a larger unit and the

whole of which it is part. E.g. the adjective phrase very friendly is a constituent of the noun phrase very friendly people.

(Oxford Concise Dictionary of Linguistics = Matthews 1997) Det er ikke noget (syntaktisk) problem at finde de mindste enheder/konstituenter (dem kender vi nemlig i forvejen, det er de enkelte ord), og det er heller ikke noget problem at finde den største enhed (det vil nemlig typisk være hovedsætningen). Udfordringen ligger i at finde konstituenterne mellem disse to niveauer, altså større end de enkelte ord og mindre end hele sætningen. Tag for eksempel udtrykket britiske aviser og ugeblade i (5): (5)

Er britiske aviser en konstituent i (5)a? I (5)b? Er aviser og ugeblade en konstituent i (5)a? I (5)b? Som vist i (5) udgør britiske og aviser en konstituent i (5)a men ikke i (5)b, hvor britiske og aviser er dele af to separate konstituenter. Derimod udgør aviser og og og ugeblade en konstituent i (5)b men ikke i (5)a, hvor aviser er en del af britiske aviser og det er og ugeblade ikke. Dette hænger tæt sammen med betydningen af den pågældende sætning, fx (6) Der er kun i britiske aviser og ugeblade man finder udførlige reportager fra cricketkampe. Hvis jeg udtaler (6), så vil en cricketreportage i en dansk avis være et modeksempel til mit påstand, men det er ikke nødvendigvis tilfældet med en cricketreportage i et dansk ugeblad. Jeg ville nemlig kunne påstå at jeg havde ytret (6) med strukturen i (5)b, dvs. om aviser fra Storbritannien, men om ugeblade fra hele verden. (6) er altså tvetydig fordi den kan have mere end en struktur: (5)a og (5)b.

(Det drejer sig her om strukturelle tvetydigheder/ambiguiteter, i modsætning til leksikalske tvetydigheder, hvor det er et ord der har to betydninger, fx kort: Nogle kort kan bruges til at finde vej med, andre til at betale med, og atter andre til at spille poker med – og desuden kan kort også være det modsatte af lang.)

a. b.

aviser britiske ugeblade

og

aviser britiske ugeblade

og


1.3 Konstituenttests Hvis man vil finde ud af om to eller flere ord udgør en enhed, kan man anvende en konstituenttest. Hvis en streng af ord består en konstituenttest, kan vi konkludere at disse ord tilsammen udgør en konstituent, hvorimod hvis en ordstreng ikke består en test, så kan vi ikke konkludere noget som helst: (7)

Med andre ord, for at en række ord kan bestå en konstituenttest, skal to betingelser opfyldes:

(8) For at bestå en konstituenttest, a. skal ordstrengen udgøre en konstituent (udgøre en enhed), OG b. testen skal være den rigtige type test.

Der er tre hovedtyper af tests: flytning , substitution og udeladelse. Jeg vil ganske kort illustrere tre forskellige flytningstests. Topikalisering/Fundamentprøve (e.g. Diderichsen 1946: 163, 166) (9) [xxx] … … … _____ … … (10) Da. a. Købte manden fra Ærø en brugt bil i Holte? b. [I Holte] købte manden fra Ærø en brugt bil . c. [En brugt bil] købte manden fra Ærø i Holte. d. * [Bil i] købte manden fra Ærø en brugt Holte. e. * [I] købte manden fra Ærø en brugt bil Holte. I (10)d må bil og i enten ikke udgøre en konstituent eller udgøre en konstituent af den forkerte slags. Når vi så også ved fra (10)c at bil udgør en konstituent sammen med en og brugt, så er det klart at bil ikke samtidig kan udgøre konstituent med i.

I (10)e må i ligeledes enten ikke udgøre en konstituent eller udgøre en konstituent af den forkerte slags. Når vi så også ved at i udgør en konstituent for sig selv (vi er nødt til at gå ud fra at de enkelte ord udgør konstituenter/enheder), så må i udgøre en konstituent af den forkerte slags for denne test.

Anvend konstituent-

testen

� (består)

� (består ikke)

Ordene udgør en konstituent.

Ordene udgør ikke en konstituent, ELLER

testen var en forkert type test.


Kløvning (11) Det er/var [xxx] (som) … … … … _____ … … (12) Da. a. Det var [i Holte] manden fra Ærø købte en brugt bil . b. Det var [en brugt bil] manden fra Ærø købte i Holte. c. Det var [manden fra Ærø] som købte en brugt bil i Holte. d. * Det var [manden fra] som Ærø købte en brugt bil i Holte. e. * Det var [bil i] manden fra Ærø købte en brugt Holte. f. * Det var [købte] manden fra Ærø en brugt bil i Holte. Pseudo-kløvning (13) Det … _____ … … … er/var [xxx] (14) Da. a. Der hvor manden fra Ærø købte en brugt bil var [i Holte]. b. Det manden fra Ærø købte i Holte var [en brugt bil]. c. * Det manden fra Ærø købte en brugt Holte var [bil i]. d. * Der hvor manden fra Ærø købte en brugt bil Holte var [i]. (15) Da. a. Manden fra Ærø købte en brugt bil i Holte. b. Det manden fra Ærø gjorde i Holte var [at købe en brugt bil]. c. Det manden fra Ærø gjorde var [at købe en brugt bil i Holte]. d. * Det manden fra Ærø gjorde en brugt bil var [at købe] [i Holte]. e. * Det manden fra Ærø gjorde en brugt bil i Holte var [at købe]. (Bemærk at i (15)b-e bliver det finitte hovedverbum købte (som står i præteritum) 'delt i to', dvs. substitueret af en finit version af gøre (i præteritum) PLUS infinitiven af hovedverbet, købe.)

2. Tre slags fraser i den generative struktur: VP, IP og CP Først lidt terminologi til dem der skal ud og klatre i tæer: (16)

X er mor til Y og Z, Y og Z er døtre af X, Y og Z er søstre.

X dominerer Y og Z.

Y står før Z.

Den generative analyse antager en generel frasestruktur, et mønster som findes i alle fraser (inkl. hoved- og bisætninger). Dette mønster er den såkaldtet X-bar-struktur i (17). XP er en forkortelse for en frase med kategorien X, hvor X can være enhver syntaktisk kategori, fx. V, N, P, Adj, Adv, ...

X

Z Y

mor til

søstre

PRÆCEDENS

DO

MIN

AN

S

datter af


(17)

X-bar-strukturen styres af to principper for konstituentstrukture: (18) a. Binær forgrening: En knude har højst to døtre.

b. Headedness: Alle fraser er projektioner af en kerne. Forskellen på komplementer og modifikatorer i (17) er følgende: (19) a. En konstituent kan være søster til en X° (en kerne), og så er den et komplement til denne

kerne, dvs. den er et argument for kernen (fx et objekt), og ikke et adjunkt.

b. En konstituent kan være søster til en XP (en frase), og så er den en modifikator af denne frase, dvs. den er et adjunkt til frasen (fx et adverbial), og ikke et argument.

2.1 Verbalfrase (VP) Man kan referere til en foregående verbalfrase (VP) på forskellige måder hvis man vil undgå at gentage den ord for ord, fx ved hjælp af do so på engelsk eller enten gøre det eller bare det på dansk: (20) Da. a. Henrik vil købe julegaver i Paris i morgen og det vil Joachim også. b. Henrik vil købe julegaver i Paris i morgen og det vil Joachim i næste uge. c. Henrik vil købe julegaver i Paris i morgen og det vil Joachim i London i næste uge. d. * Henrik vil købe julegaver i Paris i morgen og det vil Joachim bøger i London i næste uge.

Ordene det eller gøre det kan substituere: 1. V°-DP-PP-AdvP: købe julegaver i Paris i morgen = (20)a 2. V°-DP-PP: købe julegaver i Paris = (20)b 3. V°-DP: købe julegaver = (20)c

but NOT just: 4. V°: købe = (20)d

(DP står for determinerfrase, hvilket dækker over det der ellers hedder fx en nominalgruppe (fx [ Ib], [bogen], [den røde bog], eller [den bog jeg gav dig til jul]. DP henviser til at det er bestemmeren/the determiner der ses som kernen i konstituenten. Se fx Vikner (2014).)

XP

specifikator X'

XP

modifikator

X° komplement MINIMAL PROJEKTION (KERNE)

MAKSIMALE PROJEKTIONER (FRASER)


Hvordan kan vi udtrykke at tre forskellige konstituenter kan substitueres af det samme element? Ved at antage at de tre konstituenter er af samme kategori, nemlig VP: (21)

Henrik vil

Der er to forskellige måder at udtrykke hvad der der galt med substitutionen i (20)d:

(i) (gøre) det skal substituere mindst verbet og det følgende objekt (hvis der er et). (ii) (gøre) det skal substituere mindst verbet og den følgende DP (hvis der er en).

• Hvis (i) var på rette spor, så skulle der være en forskel mellem de to følgende strukturer (hvilket der også er),

• men hvis (ii) var på rette spor, så skulle der ikke være nogen forskel (hvilket ikke passer): (22)

... fordi Ib

(23) ... fordi Ib

Med andre ord, hvis der er et objekt i sætningen, fx en sweater, så skal det være en del af hver eneste VP (objektet er et komplement til V°, dvs. et argument), men et adverbial som en hel time behøver ikke at være en del af hver eneste VP (adverbialet er en modifikator , dvs. et adjunkt ). For mere om forskellige analyser af VPer, se fx Vikner (2015b).

2.2 Inflektionsfrase (IP) Oven over VP er der en anden XP, nemlig IP (inflektionsfrase). I følgende bisætninger (24) Da. a. Idet vi aldrig taler dansk, ... b. Idet vi aldrig har talt dansk, ... c. Idet vi aldrig vil tale dansk, ... er der først en VP med hovedverbet som kerne, [VP taler/talt/tale dansk], derefter en VP med hjælpeverbet som kerne [VP har/vil talt/tale dansk], og endelig endnu en VP fordi aldrig er en modifikator adjungeret til VP, altså fx [VP aldrig [VP taler dansk]].

VP

V° strikkede

DP

en hel time

VP

VP

V° strikkede

DP

en sweater

VP

VP

VP

V° købe

DP

julegaver

PP

i Paris

AdvP

i morgen

(*... hvorimod Bo kun gjorde det et halstørklæde)

(... hvorimod Bo kun gjorde det et kvarter.)


Det betyder at der ikke er plads til subjektet, der jo står til venstre for aldrig, og derfor har vi brug for en ny frase oven over VP, nemlig IP. Resultatet er: (25)

(26)

Måske kunne man indvende at at det er lidt meget at "bygge en hel etage" oven på VP, når man bare skal bruge en position til subjektet, og når man slet ikke har brug for den kerneposition (I°) man får med i købet. Her kan man dog vise at man har brug for den kerneposition i andre sprog, fx ved alle franske finitte verber og ved engelske finitte hjælpeverber: (27) Fr. a. Puisque nous parlons jamais français, ...

b. Puisque nous avons jamais parlé français, ...

(28) En. a. As we never speak English, ... b. As we have never spoken English, ...

IP

I' DP vi

VP I°

VP AdvP aldrig

V'

VP V° har

V'

DP dansk

V°

talt

= (24)b

IP

I'

I°

VP

VP

V'

DP dansk

AdvP aldrig

V°

taler

DP vi

= (24)a


Det at der aldrig kan forekomme mere end et verbum mellem subjektet og sætningsadverbialet, og det at det altid drejer sig om det finitte verbum, fører til en analyse hvor det finitte verbum flyttes fra sin basisposition i V° til I°: (29)

Indtil omkring 1500-1550 forekom det finitte verbum i dansk også i I° (se bl.a. Vikner 2005):

(30) Da. Æn beriær man threl for bondæns øghæn. tha bøtæ han bondæn … But hits a man a slave for peasant-the's eyes, then pays he peasant-the ... … tolf øræ foræ um thrællæn takær ey atær gen. ... twelve øre therefore if slave-the attacks not back again

(ca. 1300, Valdemars sjællandske lov, yngre redaktion, chap. 86, Uldaler & Wellejus 1968:54, l. 21-22)

"Men slår en mand en træl for øjenene af bonden, da skal han bøde tolv øre derfor til bonden, hvis trællen ikke sætter sig til modværge"

(31) Da. Som en Spyflue icke springer vdi den gryde som er hed, men flyer derfra, … As a blowfly not jumps into the pot which is hot, but flees therefrom, … … saa flyer oc Dieffuelen fra de hierter som daglige brende, … … thus flees also devil-the from the hearts that daily burn … … ved en Christelig Bøn og tacksigelse. … in a Christian prayer and thanksgiving

(1572, Niels Hemmingsen Om Ecteskab, DSST = Ruus et al. 2001, ecteskab.sgm, p. 215) Forskellen mellem (30) og (31) viser at det finitte verbum i bisætninger holdt op med at flytte til I° omkring 1500-1550: (32) DP I° Neg V° Da. a. ... um thrællæn takar ey atær gen 1300 = (30) b. ... Som en spyflue icke springer vdi den gryde... 1572 = (31)

IP

I' DP we VP I°

have VP AdvP

never

V'

VP V° t

V'

DP English

V°

spoken

= (28)b


2.3 Complementiserfrase (CP) Nu er så spørgsmålet hvor man gør af den underordnende konjunktion (idet, om, som, at, når, ...). Den underordnende konjunktion bliver set som kernen i endnu en etage i bygningen, nemlig CP: (33)

Betegnelsen complementiser kommer af at man oprindelig (dvs. omkring 1970) så effekten af den underordnende konjunktion that som det at gøre en hovedsætning (fx John will not speak English) til et komplement i en anden hovedsætning (fx I regret that John will not speak English). Nu er der så igen sket det at vi har bygget en etage på vores hus (ligesom ved IPen) , selvom vi kun havde brug for en enkelt position, i dette tilfælde kernepositionen C°. Men ligesom før kan vi faktisk godt bruge begge positioner, nemlig til at give en analyse af det såkaldte V2-fænomen. I hovedsætninger i alle de germanske sprog, bortset fra moderne engelsk, er det nemlig sådan at det finitte verbum altid skal stå lige efter den første konstituent: (34) Verb second = V2

1 - 2 - 3 en konstituent det finitte verbum resten af sætningen Idéen er at det finitte verbum i V2-hovedsætninger står i den position hvor den underordnende konjunktion står i bisætninger, nemlig C°, jf. strukturen i (38): CP-Spec C° IP (35) Da. a. ... at børnene har set den her film. b. Denne film har børnene __ set __________. (36) Ic. a. ... að börnin hafa séð þessa mynd. b. Þessa mynd hafa börnin ___ séð _________. (37) Ge. a. ... dass die Kinder diesen Film gesehen haben. b. Diesen Film haben die Kinder _________ gesehen _____.

CP

C'

C° that

IP John will not speak English


Her er strukturen for en V2-sætning: (38)

Hvis der ikke er V2 i en sætning, så er der to muligheder:

a. Enten er der V°-til-I°-flytning (fransk, gammeldansk, og engelske hjælpeverber), b. eller også er der slet ikke nogen verbalflytninger.

(39)

I°

I'

IP C°

C'

CP

V°

V'

VP

VP/DP/PP/CP/...

DP

XP

V°-til-I° flytning

I°

I'

IP C°

C'

CP

V°

V'

VP

VP/DP/PP/CP/...

DP

XP

V2 = V°-til-I°-til-C° flytning


Her er en nærmere illustration af V2 i tre danske hovedsætninger: (40) Da.

a.

b. c.

CP

C'

C° spiser2

AdvP aldrig

DP Ost3

DP t3

VP

V'

V° t2

VP

IP

DP Erik1

I'

I° t2

NON-SUBJEKT-INITIAL V2

CP

C'

C° spiser2

AdvP aldrig

DP Erik1

DP ost

VP

V'

V° t2

VP

IP

DP t1

I'

I° t2

SUBJEKT-INITIAL V2

CP

C'

C° spiser2

AdvP aldrig

AdvP Måske

DP ost

VP

V'

V° t2

VP

IP

DP Erik1

I'

I° t2

NON-SUBJEKT-INITIAL V2


Støtte for denne analyse, altså at det finitte verbum i V2-hovedsætninger står i den position hvor den underordnende konjunktion står i bisætninger (nemlig C°), kan findes i betingelsesbisætninger, hvor der enten kan stå en underordnende konjunktion eller et finit verbum til venstre for subjektet, men ikke begge dele: C° (41) En. a. If I had had more time, ... Da. b. Hvis jeg havde haft mere tid, ... Ic. c. Ef ég hefði haft meiri tíma, ... Ge. d. Wenn ich mehr Zeit gehabt hätte, ... (42) En. a. Had I ____ had more time, ... Da. b. Havde jeg ____ haft mere tid, ... Ic. c. Hefði ég ____ haft meiri tíma, ... Ge. d. Hätte ich mehr Zeit gehabt ____, ... (43) En. a. * Had if I ____ had more time, ... Da. b. * Havde hvis jeg ____ haft mere tid, ... Ic. c. * Hefði ef ég ____ haft meiri tíma, ... Ge. d. * Hätte wenn ich mehr Zeit gehabt ____, ... (44) n. a. * If had I ____ had more time, ... Da. b. * Hvis havde jeg ____ haft mere tid, ... Ic. c. * Ef hefði ég ____ haft meiri tíma, ... Ge. d. * Wenn hätte ich mehr Zeit gehabt ____, ...

En. ... I would have made an even longer hand-out. Da. ... ville jeg have lavet et endnu længere hand-out. Ic. ... myndi ég hafa gert ennþá lengri úthendu. Ge. ... hätte ich ein noch längeres Thesenpapier gemacht.

(45) Da. Hun så på ham, ... C° a. ... som om han havde begået en stor forbrydelse. b. ... som havde han _____ begået en stor forbrydelse. c. * ... som om havde han _____ begået en stor forbrydelse. d. * ... som havde om han _____ begået en stor forbrydelse. (46) Ge. Sie schaute ihn an, ... C° a. ... als ob er ein großes Verbrechen begangen hätte. b. ... als hätte er ein großes Verbrechen begangen ____. c. * ... als ob hätte er ein großes Verbrechen begangen ____. d. * ... als hätte ob er ein großes Verbrechen begangen ____.


3. Centrale og mindre centrale forskelle mellem analyserne Efter denne "korte" gennemgang er vi nu klar til at sammenholde den generative analyse med sætningsskema-analysen i fx Diderichsen (1946, 1964). Det kunne det se ud som den helt centrale forskel er forskellen mellem

• træ-analyser, som fx dem der anvendes bl.a. i den generative lingvistik (fx Chomsky 1986 og mange andre),

• felt-analyser, som fx de to sætningsskemaer i Diderichsen (1946, 1964) og mange andre, eller

som den topologische Modell i Drach (1937) og mange andre. Her er en direkte sammenstilling mellem den generative træstruktur for dansk, (47)a, og Diderichsens (1946) sætningsskemaer, (47)b for hovedsætninger og (47)c for bisætninger: (47)

b. Fund. Neksusfelt Indholdsfelt

F v n a V N A Nu har Peter igen poleret bilen med ståluld

c. Konj. felt Neksusfelt Indholdsfelt

(F) k n a v V N A om Peter igen har poleret bilen med ståluld

Forskellen er (bl.a.) i hvor høj grad de forskellige konstituenter i sætningen ses som værende dele af andre konstituenter ('æsker inden i andre æsker') eller som følgende efter andre konstituenter ('perler på en snor'):

CP

C'

C° IP

I'

I°

Spec

Spec

VP

V'

V°

VP

AdvP

Spec

VP

PP VP

V'

V°

Spec

DP

a.


(48)

a. b. Som man kan se i (47)a-c ovenfor, er dette er ikke er et enten-eller spørgsmål, idet der i begge tilgange er konstituenter der forekommer ved siden af andre konstituenter og idet der i begge tilgange er konstituenter der forekommer inden i andre konstituenter: Selv for Diderichsen (1946) eller for Drach (1937) står nogle konstituenter inden i andre konstituenter (fx er objektet en del af indholdsfeltet i analysen af dansk og en del af centralfeltet i analysen af tysk); og også for den generative analyse følger nogle konstituenter efter andre (fx følger objektet efter hovedverbet i analysen af dansk). Dette illustreres endvidere af at en generativ træstruktur som den i (47)a ligeså godt kan formuleres som en feltstruktur, se (49)a, ligesom en sætningsskemaanalyse som den i (47)b ligeså godt kan formuleres som en træstruktur, se (49)b: (49) a. CP

C' IP I' VP VP V' VP VP V'

AdvP Nu

C° har

DP Peter

I° AdvP igen

Spec V° Spec V° poleret

DP bilen

PP med ståluld

b.

Det at (47)a har samme indhold som (49)a og (47)b samme indhold som (49)b, viser klart at forskellen mellem træanalyse og feltanalyse kun er en notationsforskel og ikke en central forskel mellem en generativ analyse og Diderichsen-analysen. Helt central er derimod den forskel at der er mange flere konstituenter der er inde i andre konstituenter i den generative analyse, end der er i sætningsskemaerne. Dette giver sig udtryk i at både Diderichsen-sætningsskemaerne i (47)b og Diderichen-træstrukturen i (49)b er langt fladere end de tilsvarende generative træstrukturer og feltstrukturer i (47)a og (49)a.

SætningClause

Indholdsfelt Neksusfelt

v har

n Peter

a igen

V poleret

N bilen

A med ståluld

Fundamentfelt

F Nu


Grunden er bl.a. at den generative analyse ikke tillader mere end binær forgrening (binary branching), dvs. hver knude i træstrukturen eller hvert felt i feltstrukturen må højst deles op i to knuder/felter på niveauet nedenunder (som nævnt i (18)a ovenfor). En følge af denne forskel er at der er flere og andre konstituenter i den generative analyse end der er i Diderichsens analyse, se afsnit 4.2 og 4.3 nedenfor. 1 Udover at diskutere disse forskelle vil jeg også komme ind på tre paralleller mellem de to tilgange: Diderichsens tre overordnede felter i afsnit 5.1, Diderichsens forskel mellem topologi og syntaks i 5.2, og endelig i 5.3 også det at konstituenter kan flytte fra et sted i sætningsstrukturen til et andet. Jeg vil først se på endnu en forskel mellem de to tilgange i afsnit 4.1, nemlig det at der kun er én (træ)struktur i den generative analyse, hvorimod der er to sætningsskemaer.

4. Tre forskelle mellem de to tilgange

4.1 To sætningsskemaer vs. én generativ struktur Diderichsen (1946) selv relaterer ikke hovedsætningsskemaet og bisætningsskemaet direkte til hinanden, hvilket man inden for Diderichsen-tradition har søgt at råde bod på sidenhen.

Det første egentlige forsøg på at etablere hvilke pladser i det ene skema der svarer til hvilke pladser i det andet skema, er Hansen (1977:73), se (54) nedenfor. Den kobling af de to skemaer som jeg (og fx Heltoft (1986:108) og Hansen & Heltoft 2011:328-330) foretrækker, kommer oprindelig fra Platzack (1985:71, fn 5), se (56) nedenfor.

De forskellige forsøg på at koble de to sætningsskemaer direkte til hinanden kan deles op i tre grupper, hvis man deler dem op efter hvorledes de behandler forskellene mellem neksusfeltet i hovedsætningsskemaet og det i bisætningsskemaet. (De pladser/felter i hovedsætningerne i (50)-(56) der afviger fra bisætningerne, har særlig fede kanter.) • I den første gruppe er alle pladser i neksusfeltet i hovedsætningen forskellige fra bisætningen:

(50) Allan et al. (1995:498) k n a v V N A bisætning

k F v n a V N A hovedsætning

Her svarer v i hovedsætningen til a i bisætningen, og a i hovedsætningen svarer til v i bisætningen. Udover at v og a bytter plads, svarer subjektspositionen n i hovedsætningen til fundamentfeltet i bisætningen.

(51) Lundskær-Nielsen et al. k n a v V N A bisætning

(2010:584) k F v n a V N A hovedsætning

(Lundskær-Nielsen et al. 2010 er den reviderede udgave af Allan et al. 1995, og det er også den uforkortede udgave af Lundskær-Nielsen et al. 2011). Her er der en total ombytning af de tre pladser i neksusfeltet,: v-n-a i hovedsætningen bliver til n-a-v i bisætningen.

1 En anden følge er at der er mere asymmetri i den generative analyse: Det er meget få konstituenter der er på samme niveau, og det er det der fx udnyttes i definitionen af den relation der kaldes C-kommando, som er en vigtig bestanddel af mange forskellige generaliseringer angående fx negative polaritetselementer, pronominal koreference og refleksive pronominer. Se appendixet i dette hand-out og Vikner (2013), og også Vikner (1985).


• I den anden gruppe svarer v-pladsen i hovedsætningen til v-pladsen i bisætningen:

(52) Becker-Christensen (2010:82) k n a v V N A bisætning

F v n+a V N A hovedsætning

Prisen for at holde v konstant i hovedsætningen og i bisætningen er at både n og a så skal være på forskellige pladser. Hertil kommer den asymmetri at n og a er på to forskellige pladser i bisætningen, mens de deler en plads i hovedsætningen. • I de fire analyser i den tredje gruppe er både n- og a-pladserne de samme i hoved- og

bisætningen:

(53) Togeby (2003:98-102) k n a v V N A bisætning

k F v n a V N A hovedsætning

(54) Hansen (1977:73) K k n a v V N A bisætning

K F v n a V N A hovedsætning

I (53) og (54) svarer v (det finitte verbum) i hovedsætningen ikke til k (den underordnende konjunktion) i bisætningen, selv om alle 12 eksempler der illustrerer det "totale" sætningsskema i Togeby (2003:102) enten har v tom og k udfyldt, eller v udfyldt og k tom (se også Vikner 2007:471-474). I de sidste to analyser, (55) og (56), svarer v (det finitte verbum) i hovedsætningen til k (den underordnende konjunktion) i bisætningen. Forskellen er at i Jørgensen (2000:70) er der en plads (k) i bisætningen der svarer til to pladser (F & v) i hovedsætningen:

(55) Jørgensen (2000:70) k n a v V N A bisætning

F v n a V N A hovedsætning

(56) Platzack (1985:71, fn 5), (F) k n a v V N A bisætning

Heltoft (1986:108), F v n a V N A hovedsætning

Hansen & Heltoft (2011:328-330) Det at man inden for både den generative forskning og den Diderichsen-basererede forsking har forsøgt at aflede hovedsætningsanalysen og bisætningsanalysen fra en og samme analyse, viser at det ikke nødvendigvis er centralt at Diderichsen (1946) ikke relaterer de to sætningsskemaer til hinanden. Dermed er denne forskel mellem de to tilgange formentlig heller ikke særlig central.


4.2 Antallet af pladser Den generative analyse i (47)a indeholder to pladser mere end Diderichsen-analyserne i (47)b-c: VP-spec (søsteren til V') og I°. (47) gentages her i lidt forenklet form: (57)

VP-spec er subjektets basisposition, selvom subjektet altid flytter til IP-spec (søsteren til I') for at blive tilskrevet kasus (hvilket igen næsten altid er nominativ på dansk). I° er aldrig udfyldt på dansk (og på engelsk udfyldes den kun af finitte hjælpeverber og det finitte hovedverbum be), hvorimod I° på islandsk og på fransk kan indeholder alle typer af finittte verber (se fx Vikner 1999). Den generative analyse kan således sige noget principielt om forskellene mellem (beslægtede) sprog, hvorimod forskellige sprog simpelthen har brug for forskellige analyser set fra et Diderichsen-synspunkt (to strukturer (sætningsskemaer) for dansk/norsk, svensk, se (47)b-c, to andre for gammeldansk/islandsk, se Diderichsen 1941:89, og en helt anden struktur fx for tysk, se (58)b-c nedenfor), uden at analysen giver nogen principiel forklaring på hvorfor dansk ikke følger den tyske struktur, eller hvorfor tysk ikke følger de danske strukturer. Det at den generative analyse kan sige noget principielt om de strukturelle forskelle mellem dansk og islandsk er specielt interessant, idet man dermed også kan sige noget om den historiske udvikling af dansk. For flere detaljer og referencer angående feltanalysen af tysk, (58)b-c, se Wöllstein-Leisten et al. (1997:53-75) eller en nyere udgave af Duden-grammatikken (fx Eisenberg et al. 2006:879).

CP

C'

C° IP

I'

I°

Spec

Spec

v har

n Peter

a igen

F Nu

VP

V'

V°

VP

AdvP

Spec

V poleret

t

N bilen

A med ståluld

VP

AdvP

v har

n Peter

a igen

k om

V poleret

t

N bilen

A med ståluld

VP

V'

V°

Spec

DP


(58) a.

Vorfeld Linke

Satzklammer Mittelfeld Rechte

Satzklammer Nachfeld

b. Vielleicht Måske

hat har

Peter nie ein Auto Peter aldrig en bil

poliert. poleret

c. ob om

Peter nie ein Auto Peter aldrig en bil

poliert hat. poleret har

forfelt venstre

sætnings-parentes

centralfelt venstre

sætnings-parentes

slutfelt

På den anden side har Diderichsens analyse(r) af dansk og også den tilsvarende af tysk i (58)b-c den fordel at de ikke indeholder nogle pladser som aldrig bliver udfyldt.

4.3 Antallet af konstituenter Der er flere konstituenter i den generative analyse, (47)a, end der er i Diderichsen-analysen, (47)b-c. Færre eller flere konstituenter er selvfølgelig ikke godt eller dårligt i sig selv. Det centrale er at de kons*tituenter som man kan påvise eksistensen af, også repræsenteres som konstituenter i analysen. Jeg vil bruge to slags argumenter for eksistensen af en konstituent: Flytning til fundamentfeltet/CP-spec (som også anvendes i Diderichsen 1946:163), og substitution ved hjælp af et pronomen (her med efterfølgende flytning til fundamentfeltet/CP-spec). [ ] afgrænser den pågældende konstituent, og ___ viser hvor den er flyttet fra. Den øverste linje (V) over (59) viser Diderichsen-analysen, den næste linje (V°) viser den generative analyse.

CP

C'

C° IP

I'

I°

Spec

Spec

VP

V'

V°

VP

AdvP

Spec

VP

V'

V°

Spec

DP


Det kan således vises at en VP som inkluderer et finalt adverbial, er en konstituent (og den svarer til indholdsfeltet i Diderichsen-analysen forudsat at der kun er ét infinit verbum): 2 V

V°

N DP

A PP

(V+N+A = indholdsfeltet) (V°+DP+PP = VP)

(59) Da. [ Kritisere regeringen for åben mikrofon ] ...

... ville departementschefen under ingen omstændigheder ____. V

V°

N DP

A PP

(60) Da. [ Bagtale folk uden at lægge fingrene imellem ], det kunne hun ___. I den generative analyse er der et finalt adverbial adjungeret til en VP, hvilket betyder at der både er en VP der også indeholder det finale adverbial (som det fremgår af (59) & (60) ovenfor), og at der er en VP der ikke indeholder det finale adverbial (som det fremgår af (61) & (62) nedenfor). Sidstnævnte, en VP der ikke omfatter det finale adverbial udgør ikke en konstituent i Diderichsen-analysen, som derfor ikke forudsiger følgende data: V

V°

N DP

A PP

(61) Da. [ Lave en anstændig lasagne ] kan jeg kun ___ [ ved hjælp af en kogebog ]. V

V°

N DP

A PP

(62) Da. Det viser sig at Henrik kan [ rette eksamensopgaverne ] [ i toget ], ...

... det kan jeg kun ___ ved mit skrivebord. Som vist fx i (47)a er der i den generative analyse en VP for hvert verbum, således at en sætning med tre verber også må indeholde (mindst) tre VP'er, hvor to af dem så har et infinit verbum som kerne. I sådan en sætning vil den VP der har hovedverbet som kerne, ikke udgøre en konstituent i Diderichsen-analysen, idet alle infinitte verber står på en og samme plads, V. Det kan imidlertid vises at en sådan VP er en konstituent, idet den kan flyttes til fundamentfeltet/CP-spec, (64) & (66), og den kan substitueres af det, (65) & (67). Også her er der to forskellige VP'er der er relevante: Den ene VP som har hovedverbet som kerne, omfatter kun hovedverbet og dets objekt (VP-α i (63)), og den anden VP som også har hovedverbet som kerne, omfatter ikke blot hovedverbet og dets objekt men også det finale adverbial (VP-β i (63)).

2 Analysen i (59) er helt parallel til Diderichsens (1946:166) analyse af Sende børnene hjem turde han ikke.


(63)

VP-α, som kun omfatter hovedverbet og dets objekt, kan flyttes, (64), og substitueres af det, (65): del af V

V°

N DP

del af V V°

(64) Da. [VP-α Lave en anstændig lasagne ] har jeg aldrig kunnet [VP-α ___] ...

A PP

... [ uden en kogebog ved hånden ]. V

N

A

V° V°

DP

PP

(65) Da. Tina sagde at Egon skulle [VP-α åbne pengeskabet ] med en papirkniv , ...

... men det sagde han at han kun kunne [VP-α ___] med rigtigt værktøj.

CP

C'

C° IP

I'

I°

Spec

Spec

v n a F

VP

V'

V°

VP

AdvP

Spec

v n a k V N A

VP

V'

V°

Spec

VP-β

AdvP VP-α

V'

V°

Spec

DP

V N A


VP-β, som omfatter hovedverbet, dets objekt og det finale adverbial, kan ligeledes både flyttes, (66), og substitueres af det, (66) & (67): del af V

V°

N DP

A PP

(66) Da. [VP-β Snakke ordentligt tysk uden at lave fejl ] har jeg altid ...

del af V V°

del af V V°

... gerne villet kunne [VP-β ____], men det er aldrig helt lykkedes. V

N

A

V° V°

DP

PP

(67) Da. Oles mor sagde at Ole skulle [VP-β lappe sin cykel med det samme ], ...

... og det synes jeg også at du skulle [VP-β ___]. Det at der er flere konstituenter i den generative analyse, (47)a, end der er i Diderichsen-analysen, (47)b-c, betyder at den generative analyse er mere kompliceret. Men er også en fordel, fordi det betyder at den kan redegøre for langt flere af de konstituenter hvis eksistens kan påvises, end Diderichsen-analysen kan.3 Her er det på sin plads at understrege at ikke kun den generative analyse men også Diderichsen-analysen er interesseret i konstituentstruktur, altså fx det at kunne teste om en række af ord udgør en konstituent eller ej. Dette fremgår tydeligt af Diderichsen (1946:163), hvor "fundamentprøven" (dvs. om en række ord kan flytte til fundamentfeltet/CP-spec, se (9) ovenfor) bruges til at vise at hjem til Ribe udgør en konstituent i Han rejste ikke hjem til Ribe, hvorimod hjem i går ikke udgør en konstituent i Han rejste ikke hjem i går. På den ene side må det indrømmes at begge analyser indfører konstituenter som ikke ser ud til at kunne påvises ved hjæp af konstituenttests (fx C' i den generative analyse eller neksusfeltet i Diderichsen-analysen). På den anden side har jeg ovenfor søgt at vise at de to analyser ikke står lige med hensyn til at kunne redegøre for de konstituenter som kan påvises ved hjæp af konstituenttests, idet den generative analyse (som sagt) kan redegøre for langt flere sådanne fænomener end Diderichsen-analysen kan.

3 Helt parallelle argumenter bliver ofte fremført i forbindelse med den tyske feltanalyse, (58)b-c: Der findes nemlig konstituenter (også i (i) drejer det sig om en VP) som består af en del af et felt og en del af et andet felt.

(i) Vorfeld

Linke Satzklammer

Mittelfeld Rechte

Satzklammer Nachfeld

Sein eigenes Auto polieren Sin egen bil polere

wird vil

Peter wohl nie ______ Peter vel aldrig

_______ müssen. skulle


5. Tre ligheder mellem de to tilgange

5.1 De tre overordnede felter i Diderichsen-analysen og hvad de svarer til

Det første eksempel på konvergens mellem de to analyser vedrører de tre overordnede felter i Diderichsen-analysen og hvad de svarer til i den generative analyse. De centrale konstituenter på sætningsniveauet i den generative analyse, dvs. CP, IP og VP, kan nemlig ses som parallelle med de domæner der ofte antages i de analyser der bygger på Diderichsen-analysen eller lignende. (68) viser en lagdelt sætningsstruktur fra Dik (1997:67, her taget fra Christensen 2005:51), se også Togeby (2003:9, 327n), Harder (2005:106) og Hansen & Heltoft (2011:145-8), hvor hvert niveau omfatter flere og flere af sætningens konstituenter, og hvor π står for "grammatiske operatorer" og σ for "lekskalske satellitter" (fx adverbialer): (68) Level 4: clause (speech act)

σ4: “briefly" π4: illocutionary force (declarative, interrogative, imperative)

Level 3: proposition (possible fact) σ3: “in my opinion" π3: subjective modality (evaluation, attitude)

Level 2: extended predication (state of affairs) σ2: time, location, space π2: tense, objective modality (time, space, cognition)

Level 1: core predication (property or relation) σ1: manner, speed, instrument, direction, beneficiary π1: (im)perfective aspect, (non-)progressive aspect (Subj, Obj)

Level 0: nuclear predication Predicate and terms (arguments)

En parallel lagdelt struktur findes også i den generative analyse, jf. følgende illustration fra Christensen (2005:30), se også fx Platzack (2010:84) og van Gelderen (2014:65): (69) CP → Discourse Form:

Proposition; Illocutionary Force, Topic, Focus

IP → Grammatical Form: Subject-Predicate (EPP/“Nexus"), Tense, Aspect, Voice, Polarity VP Thematic Form: Predication; argument structure


Ved første øjekast kunne denne konvergens mellem funktionel grammatik og generativ syntaks se ud til ikke at inkludere Diderichsen-analysen: Hvor hvert niveau i både (68) og (69) indeholder det næste niveau nedenunder, er felterne i Diderichsen-analysen separate konstituenter der ikke omfatter hinanden, Diderichsen (1946:161-162). Dette er dog muligvis ikke et problem, af de to følgende grunde. En grund er at nogle af de analyser der bygger på Diderichsen (1946), antager at i hvert fald nogle af felterne er dele af andre felter. I Hansen & Heltoft (2011:329) er fx indholdsfeltet en del af kernefeltet. Noget tilsvarende gør sig gældende hos Togeby (2003:268) og Blom (2006:43), og faktisk også hos Diderichsen (1946:186), hvor parentes-strukturen ovenfor tabellen ser ud som følger: (70)

(fra Diderichsen 1946:186) Den anden grund er at selv om Diderichsens felter ikke omfatter andre felter, så er generaliseringerne parallele i alle tre tilgange: Den generative opfattelse af hvad der sker på IP-niveauet (som også omfatter VP'en, (69)) og Diks (1997:67) opfattelse af hvad der sker på hans niveau 2 (som også omfatter niveau 1, (68)) er begge helt parallelle til Diderichsens opfattelse af hvad der sker i neksusfeltet, også selv om indholdsfeltet ikke (altid) er en del af neksusfeltet, se (47)b-c: (71) Fundamentfeltet Orientering mod sætningens kontekst

Diskursrelevante elementer Neksusfeltet Snitflade mellem kommunikation og indhold,

fx polaritet, aspekt Indholdsfeltet Organisering af indholdet: aktanter, frie led

(baseret på Diderichsen 1941:35; Togeby 2003:50-51; Heltoft 2005:115-117) Dette skyldes at Diderichsen-analysen s neksusfelt omfatter de elementer i den generative analyse som er del af IP men ikke af VP, eller de elementer i Diks (1997:67) analyse som er del af niveau 2 men ikke af niveau 1.

5.2 Topologi vs. syntaks Den generative analyse kunne måske se ud til ikke at indeholde en distinktion der svarer til Diderichsens to niveauer "topologi" og "syntaks", som Heltoft (1986:121) beskriver som følger: "topologisk analyse (Hvor står hvilke konstituenter?) og syntaktisk analyse (Hvilke konstituenter kan en sætning bestå af og hvordan kan de kombineres?)". I den generative analysis vil både den "topologiske analyse" og den "syntaktiske analyse" være en del af syntaksen. Ikke desto mindre kan man foretage parallelle distinktioner ved hjælp af flytningsmekanismen. En flyttet konstituent efterlader et spor (mere end et hvis det flytter i flere skridt). Et eksempel som (72) bliver således analyseret som i (73):


(72) Da. Den her bog kendte Tanya ikke

Den her bog er i CP-spec (Diderichsens topologi: Det står i fundamentfeltet, F) og det har efterladt et spor på komplementspladsen til kendte (Diderichsens syntaks: Det er objektet for kendte). Man kan derfor sige at Diderichsens distinktion mellem "topologi" og "syntaks" svarer til forskellen mellem udgangspositionen og landingspositionen i den generative analyse (dvs. til forskellen mellem D-struktur og S-struktur).

5.3 Flytninger og spor Som vist i (73) kan konstituenter flytte rundt i sætningen i den generative analyse. Det er værd at understrege at det samme er tilfældet i Diderichsen-analysen, som det fremgår af følgende diskussion af præpositionsstranding og "pied piping" i Diderichsen (1946:228): (74) Man kan lægge Genstanden selv til Grund for Udsagnet (som "Genstandsfundament"), og

Konjunktionalet bliver da adskilt fra Ledstammen og henstaar paa sin Plads i Indholdsfeltet: Mig tænkte du vel ikke paa? | Hans sidste Digte er der ikke meget ved. Eller man kan gaa ud fra en Situation og flytter da Konjunktionalet med: I den lille By var der stort Røre.

Hansen (1977:55) nævner "opflytning til fundamentfeltet" og giver eksempler (1977:61, 75) med flyttede konstituenter hvor den "normale placering" er vist med "( )", svarende til et spor i den generative analyse): (75) Da. a. Vinden fører ( ) med sig langt ud over havet en duft af hø og nyslåede enge. b. Den bemærkning lod jeg bare som om jeg ikke havde hørt ( ). Lundskær-Nielsen et al. (2011:186, 207) nævner også flytninger indenfor sætningen, og Jørgensen (2000:69) bruger betegnelsen "fremrykning" både til fundamentfeltet og af det finitte verbum i hovedsætninger.

(73) Da.

XP Den her bog IP

I'

I°

VP

Spec t

AdvP ikke

CP

C'

C° kendte DP

Tanya

V'

V° t

DP t

VP


6. Konklusion Mit mål var at illustrere både hvor meget den generative analyse og Diderichsen-analysen har til fælles og hvad præcist der skiller dem ad: ► en pseudo-forskel: de to sætningsskemaer vs. én generativ struktur, ► tre forskelle: C-kommando, antallet af pladser, antallet af konstituenter, ► tre ligheder: de overordnede felter/CP-IP-VP, topologi og syntaks, og syntaktisk flytning. Den mest slående forskel er nok at den generative analyse ikke er skræddersyet til dansk, og derfor har brug for mere "maskineri" end Diderichsen-analysen har. Til gengæld så har den generative analyse sålkedes noget principielt at sige om forskellene mellem (beslægtede) sprog. Hertil kommer at den generative analyse kan redegøre for langt flere af de konstituenter hvis eksistens kan påvises, end Diderichsen-analysen kan. Det er dog også værd at betone at der er mange ligheder eller parallelismer mellem tilgangene. Konklusionen må være at alle syntaktikere burde være parat til at tage både de generative og de funktionelle tilgange alvorligt. Selvom tonen nogle gange kan være lidt polemisk, har de forskellige tilgange meget til fælles, hvilket også betyder at de kan lære noget af hinandens resultater og erkendelser. Dette betyder bestemt ikke at man skal ignorere forskellene mellem tilgangene, men derimod at man ikke skal glemme at man på trods af forskellene kan lære af hinanden. I sidste ende vil de forskellige tilgange aldrig blive (helt) enige, og det er nok også fint nok, for som Popper (1994:93-94) siger:

Since the method of science is that of critical discussion, it is of great importance that the theories discussed should be tenaciously defended. For only in this way can we learn their real power. And only if criticism meets resistance can we learn the full force of a critical argument.

Bibliografi Allan, Robin, Philip Holmes, & Tom Lundskær-Nielsen: 1995, Danish, a Comprehensive Grammar,

Routledge, London. Becker-Christensen, Christian: 2010, Dansk syntaks, Samfundslitteratur, Copenhagen. Bjerre, Tavs, Eva Engels, Henrik Jørgensen, & Sten Vikner: 2008, "Points of convergence between functional

and formal approaches to syntactic analysis" in Working Papers in Scandinavian Syntax 82, 131-166, <www.hum.au.dk/engelsk/engsv/papers/bjer08a.pdf>

Blom, Jonas: 2006, "Feltanalyse og topologisk rektion", unpublished M.A. dissertation, University of Southern Denmark, Odense.

Chomsky, Noam: 1981, Lectures on Government and Binding, Foris, Dordrecht. Chomsky, Noam: 1986, Barriers, MIT Press, Cambridge MA. Christensen, Ken Ramshøj: 2005, Interfaces: Negation – Syntax – Brain, unpubl. Ph.d. dissertation, University

of Aarhus. <www.hum.au.dk/engelsk/engkrc/Papers/krc-phd.pdf> Diderichsen, Paul: 1941, Sætningsbygningen i Skaanske Lov, Munksgaard, Copenhagen. Diderichsen, Paul: 1946, Elementær Dansk Grammatik, Gyldendal, Copenhagen. 3rd edition 1962, Reprinted

1984. Diderichsen, Paul: 1964, "Sætningsleddene og deres stilling - tredive år efter" in Danica, Studier i dansk sprog

til Aage Hansen 3. september 1964. Reprinted in Diderichsen (1966:364-379). Diderichsen, Paul: 1966, Helhed og Struktur, G.E.C. Gads Forlag, Copenhagen.


Dik, Simon C.: 1997, The Theory of Functional Grammar Part 1: The Structure of the Clause. 2nd Edition, Mouton de Gruyter, Berlin.

Drach, Erich: 1937, Grundgedanken der deutschen Satzlehre, Moritz Diesterweg, Frankfurt. Eisenberg, Peter/Peters, Jörg/Gallmann, Peter /Fabricius-Hansen, Cathrine/Nübling, Damaris/Barz, Irmhild

/Fritz, Thomas A./Fiehler, Reinhard 2006: Grammatik der deutschen Gegenwartssprache, Duden vol. 4, 7th edition. Mannheim: Bibliographisches Institut.

van Gelderen, Elly: 2014, Clause Structure, Cambridge University Press, Cambridge. Hansen, Erik: 1977, Dæmonernes Port, Støttemateriale til undervisningen i nydansk grammatik, Hans Reitzel,

Copenhagen. Hansen, Erik & Lars Heltoft: 2011, Grammatik over det Danske Sprog, Det Danske Sprog- og

Litteraturselskab, Copenhagen. Harder, Peter: 2005, "Lagdelt Sætningsstruktur" in Engberg-Pedersen et al. (2005:101-111). Heltoft, Lars: 1986, "Topologi og syntaks. En revision af Paul Diderichsens sætningsskema" in Lars Heltoft &

John E. Andersen (eds.), Sætningsskemaet og dets stilling - 50 år efter, Nydanske Studier og Almen Kommunikationsteori, NyS 16/17, 105-130.

Heltoft, Lars: 2005, "Topologi som tegnsystem" in Engberg-Pedersen et al. (2005:112-131). Hårbøl, Karl, Jørgen Schack & Henning Spang-Hanssen. 2001. Dansk fremmedordbog. Copenhagen:

Gyldendal. Jørgensen, Henrik: 2000, Indføring i Dansk Syntaks, University of Aarhus, Aarhus,

<www.hum.au.dk/engelsk/engsv/papers/joer00b.pdf> Lundskær-Nielsen, Tom & Philip Holmes: 2010, Danish, a Comprehensive Grammar, Routledge, London. Lundskær-Nielsen, Tom & Philip Holmes: 2011, Danish, an Essential Grammar, Routledge, London. Matthews, Peter. 1997. Oxford Concise Dictionary of Linguistics. Oxford: Oxford University Press. Platzack, Christer: 1985, "A Survey of Generative Analyses of the Verb Second Phenomenon in Germanic" in

Nordic Journal of Linguistics 8.1, 49-73. Platzack, Christer: 2010, Den fantastiska gramatiken, Nordstedts, Stockholm. Popper, Karl: 1994, The Myth of the Framework, Routledge, London. Ruus, Hanne et al.: 2001, Dansk Sprog- og Stilhistorisk Tekstbase (DSST), CD-ROM corpus, Dept. of

Scandinavian Languages, University of Copenhagen. Togeby, Ole: 2003, Fungerer denne sætning? - Funktionel dansk sproglære, Gads Forlag, Copenhagen. Uldaler, Nelly & Gerd Wellejus (eds.): 1968, Gammeldansk Læsebog, Gyldendal, Copenhagen. Vikner, Sten: 1985, "Parameters of Binder and of Binding Category in Danish", Working Papers in

Scandinavian Syntax 23. <www.hum.au.dk/engelsk/engsv/papers/vikn85a.pdf> Vikner, Sten: 1999, "V°-til-I° flytning og personfleksion i alle tempora" in Islenskt mál 19, 81-128.

<www.hum.au.dk/engelsk/engsv/papers/vikn99b.pdf>. Vikner, Sten: 2005, "Det finitte verbums position i dansk før og nu" in Peter Widell & Mette Kunøe (eds.), 10.

møde om udforskningen af dansk sprog, Aarhus University, 383-394. <www.hum.au.dk/engelsk/engsv/papers/vikn05a.pdf>

Vikner, Sten: 2007, "Teoretisk og komparativ syntaks" in Henrik Jørgensen & Peter Widell (eds.), Det bedre argument - Festskrift til Ole Togeby, 7. marts 2007, Wessel & Huitfeld, Århus, pp. 469-480. <www.hum.au.dk/engelsk/engsv/papers/vikn07a.pdf>.

Vikner, Sten: 2013, "C-kommando, koreference og negative polaritetselementer i dansk" in Inger Schoonderbeek Hansen, Tina Thode Hougaard & Peter Widell (eds.), 14. møde om udforskningen af dansk sprog, Aarhus University, 467-484. <www.hum.au.dk/engelsk/engsv/papers/vikn13a.pdf>

Vikner, Sten: 2014,"Possessorens status inden for nominalgruppen" in Ny Forskning i Grammatik 21, 193-211. <www.hum.au.dk/engelsk/engsv/papers/vikn14b.pdf>

Vikner, Sten: 2015a,"Dansk sætningsstruktur – et generativt vs. et Diderichsen-perspektiv" in Inger Schoonderbeek Hansen & Tina Thode Hougaard (eds.), 15. møde om udforskningen af dansk sprog, Aarhus University, 211-230. <www.hum.au.dk/engelsk/engsv/papers/vikn15a.pdf>

Vikner, Sten: 2015b," "Den engelske verbalfrases omfang og struktur", forthcoming in Ny Forskning i Grammatik 22. <www.hum.au.dk/engelsk/engsv/papers/vikn15b.pdf>

Wöllstein-Leisten, Angelika, Axel Heilmann, Peter Stepan, & Sten Vikner: 1997, Deutsche Satzstruktur, Stauffenburg, Tübingen.


7. Appendix: C-kommando

Lad os vende tilbage til eksempel (1) i det allerførste afsnit:

(76) Dansk: a. Han tror [at John er rig] KOREFERENCE UMULIG (Han ≠ John) b. John tror [at han er rig] KOREFERENCE MULIG

(77) Engelsk: a. He thinks [that John is rich] KOREFERENCE UMULIG b. John thinks [that he is rich] KOREFERENCE MULIG

(78) Icelandsk: a. Hann heldur [að Jóhann sé ríkur] KOREFERENCE UMULIG b. Jóhann heldur [að hann sé ríkur] KOREFERENCE MULIG

(79) Tysk: a. Er glaubt [dass Johann reich ist] KOREFERENCE UMULIG b. Johann glaubt [dass er reich ist] KOREFERENCE MULIG

(80) Fransk: a. Il croit [que Jean est riche] KOREFERENCE UMULIG b. Jean croit [qu’ il est riche] KOREFERENCE MULIG

(81) Walisisk: a. Mae o ’n gwybod [ bod Sion yn gyfoethog] KOREFERENCE UMULIG b. Mae Sion yn gwybod [ei fod o ’n gyfoethog] KOREFERENCE MULIG

(82) Swahili: a. Yeye anafikiri [John ni tajiri] KOREFERENCE UMULIG b. John anafikiri [yeye ni tajiri] KOREFERENCE MULIG Sådanne eksempler anføres ofte som eksempler på en generel regel: (83) Et referentielt udtryk (John) må ikke følge efter et koreferentielt pronomen (han). Imidlertid kan det let vises, fx ved hjælp af (84), at denne formulering ikke er helt på rette spor: (84) Da. a. Uden at de vidste det, var Anne og Bo blevet fotograferet b. Uden at Anne og Bo vidste det, var de blevet fotograferet Både (84)a,b er mulige, både med og uden koreference mellem Anne og Bo og de. Dermed er (84)a et modeksempel til ovenstående formulering af universaliet, idet eksemplet viser at det er muligt for pronominet de at være koreferentielt med det efterfølgende referentielle udtryk Anne og Bo. Dette betyder ikke nødvendigvis at den foreslåede generelle regel er forkert, men kun at den relevante relation mellem et referentielt udtryk og et pronomen ikke er præcedens-relationen i (83). I stedet vil jeg argumentere for at at den relevante relation mellem et referentielt udtryk og et pronomen er mere kompliceret, som i (85): (85) Et referentielt udtryk må ikke være en del af søsterkonstituenten til et koreferentielt pronomen. Denne relation (at være en del af søsterkonstituenten til noget) er det den generative lingvistik kalder "C-kommando", og den kan som sagt bruges til at opstille forskellige generaliseringer både om koreference og om negative polaritetselementer. (Den kan også bruges i mange andre forbindelser, fx angående hvor refleksive og reciprokke pronominer kan anvendes -- som beskrevet bl.a. i Vikner 1985.)


(86) C-kommando: X c-kommanderer Y hvis og kun hvis a. alle konstituenter der indeholder X også indeholder Y, b. hverken X eller Y indeholder den anden.

Med andre ord:

• Y er en del af søsterkonstituenten til X. eller

• Hvis man kan komme fra X til Y i træet by ved at klatre et trin op og derefter klatre nedad resten af vejen, så vil X c-kommandere Y.

Re-formuleringen af reglen om koreference i (83) var som sagt (85), gentaget her: (87) Et referentielt udtryk må ikke være en del af søsterkonstituenten til et koreferentielt pronomen. hvilket nu fuldstændig svarer til (88) Et referentielt udtryk må ikke c-kommanderes af et koreferentielt pronomen.

(= princip C i Chomskys såkaldte bindingsteori, Chomsky 1981:188.) (89)

Sådanne generaliseringer, som ikke bare gælder for dansk, kan (såvidt jeg kan se) ikke formuleres inden for en analyse som den i Diderichsen (1946, 1964).

IP

I'

I° VP

V'

V° tror

DP han1

IP

I'

I°

DP John1

VP

V'

V° er

AdjP rig

CP

C'

C° at

c-kommando: et trin op,

og så nedad resten af vejen

DP han1

DP John1

IP

CP

C'

C° fordi

*


Jeg vil slutte med at give fire strukturer til som yderligere eksempler på reglen i (87)/(88). I (84), gentaget nedenfor som (90), er det hverken tilfældet at de c-kommanderer Anne og Bo, eller at Anne og Bo c-kommanderer de. (90) Da. a. Uden at de vidste det, var Anne og Bo blevet fotograferet b. Uden at Anne og Bo vidste det, var de blevet fotograferet I (90)a/(91) er der mindst en konstituent der indeholder de uden også at indeholde Anne og Bo, fx den indlejrede sætning at de vidste det:

(91) Da.

DP t1

PP

IP

I'

I° t3

VP

DP t1

DP t1

CP

C'

C° var3 DP

Anne og Bo1

V'

V° fotograferet

VP IP

I'

I° VP

Spec t1

CP

C'

C° at

DP de1

V'

V° vidste

DP det

P'

P° Uden

V'

V° blevet

VP

DP t1

V'

V° t3


I (92) er der derimod ingen konstituenter der indeholder de uden også at indeholde Anne og Bo:

Det vil sige at pronominet de c-kommanderer det referentielle udtryk Anne og Bo i (92), men ikke i (91), hvilket giver den korrekte forudsigelse at (92) er ugrammatisk (altså med koreference mellem de og Anne og Bo), men at (91) ikke er ugrammatisk med en sådan koreference.

(92) Da. *Jeg tror ikke ...

C° at

IP

I'

I° VP

Spec t1

C'

DP de1

V'

V° vidste

DP t1

IP

I'

I°

VP

DP t1

DP t1

CP

C'

C° at DP

Anne og Bo1

V'

V° fotograferet

VP

V'

V° blevet

VP

DP t1

V'

V° var

CP


Tilsvarende er der i (93) mindst en konstituent der indeholder deres uden også at indeholde Anne og Bo, fx. DP'en i CP-spec (= nominalfrasen i fundamentfeltet) deres tilladelse:

I (94) er der derimod ingen konstituenter der indeholder deres uden også at indeholde Anne og Bo.

Det vil sige at pronominet deres c-kommanderer det referentielle udtryk Anne og Bo i (94), men ikke i (93), hvilket giver den korrekte forudsigelse at (94) er ugrammatisk (med koreference), men ikke (93).

(93) Da.

(94) Da. *Jeg har ikke hørt om...

DP t1

V° fotograferes

IP

I'

I°

DP t1

CP

C'

C° at DP

Anne og Bo1

V'

VP

VP DP t1

V'

V° kunne

NP

N'

N° tilladelse

DP

D'

D° deres1

PP

P'

P° til

P° Uden

DP t1

PP

IP

I'

I° t3

VP

DP t1

DP t1

CP

C'

C° var3 DP

Anne og Bo1

V'

V° fotograferet

VP NP

N'

N° tilladelse

DP

D'

D° deres1

P'

V'

V° blevet

VP

DP t1

V'

V° t3

generativ lingvistik - aarhus universitet · * det manden fra Ærø gjorde en brugt bil var [at...

Documents