STEDETSivegadens rum er meget stort og elementerne, der er p spil, voldsomme i forhold til den menneskelige skala. Derfor mangler der steder og elementer, der kan formidle overgangen mellem den store skala, som bygninger og hjbane har, og den menneskelige skala.

MANGLERNEStedet har en klar og dominerende nord-sydgende retning. Banen og vandet er monotone og let oversk-uelige. Her mangler noget, der bryder retningen, som gennemskrer den steder, hvor jet kan hvile. Her mangler ogs overraskelser, sm speci kke steder i det store og generelle.

EVENTYRETVi vil tilbyde beboerne og de besgende en oplevelses-rig rejse. En rejse, der bryder det monotone og tilbyder den rejsende en mulighed for eventyr, sansning og overraskelser.

REJSENRejsen bestr af 3 primre elementer:

Afrejsen. Fra kajen afventer man med spnding sin rejse. Her er der mulighed for ophold p stentrapppen, der frer ned til fartjet ogs for dem der blot tager afsked.

Overfarten. Med tr den kan man trkke sig over til destinationen, der kan skimtes i horisonten. P den kan man forlnge opholdet p vandet; et rum der ikke fr har vret adgang til.Haven. Destinationen er en have, et intimt rum, der lukker verden ude og skaber en sanselig pause. Her afskrmes mod vejen, s forholdet mellem have og vand skrpes.

HAVERNEAlle haverne er forskellige: hk, beplantning, lyde og dufte bruges til at skabe unikke oplevelser. Der trkkes p referencer fra den klassiske havekunst og analogien De 7 verdenshaver inspirerer til at introducere uventede elementer fra andre dele af verden.

DE 7 VERDENSHAVER 35813

SNIT 1:100

PLAN 1:100

Situationsplan 1:2000

Metrohjbanen, kanalen under banen og vejen st for den udspnder sig alle i den samme nord-sydvendte retning. Strkningen er udelukkende bestemt af muligheden for at komme hurtigst muligt fra A til B og forholder sig ikke til lokale forhold som bebyggelser, aktiviteter eller tomrum.

Der mangler et greb, der kan bryde det monotone. Et element, som i skala kan mle sig med metrohjbanen og oplse retningen. Et lter mod tra kken p vejen, der skaber nye rum og muligheder for ophold.

Et stort landskabeligt element vil kunne mle sig med og udfordre det domi-nerende trk, der udgres af metro, kanal og vej. Det vil kunne oplse retningen og tilbyde nye mder at bevge sig p. Den kantede bymssige kontekst gives et organisk modspil, der sammenbinder varierede former for natur, ophold og bevgelse.

Vi foreslr en serie af nye elementer tilfjet til stedet:

SIVSivene bestr af forskellige arter, f.eks. tagrr og dunhammer. Sivene har en vertikal karakter, der kan tilbyde nye rumligheder til stedet og l for den kraftige vind. De bidrager desuden til naturlig rensning af vandet.

GRS/URTERForskellige urter kan sammen med grsset give en mere varieret og frodig ade og bidrage med nye farver og dufte.

KANDERkanderne har en horisontal karakter, der di erentierer vand aden. De bidrager ogs med nye farver til stedet.

LYS-SIVLys-sivene har en strk vertikal karakter. De giver med LED og lysledere stemn-ingslys til stedet, bde lokalt og generelt. Lys-sivene udveksler med deres omgivelser og registrer vinden p stedet. I blst vil hele sivet bevge sig, mens en brise kun registreres af lystrdene i toppen af sivet.

STEN

Stenene fungerer som trde ader, s man kan bevge sig over vandet. Lokalt placeres de tt sammen, i klaser, der tilbyder ader til ophold.

Som helhed fungerer disse elementer som en ny natur p stedet. Et samlet landskabeligt trk, hvor arti cielle og naturlige elementer yder sammen. Der leges med kultur overfor natur og fast overfor ydende. Herved skabes mulighed for di erentieret ophold med forskellige grader af o entlighed p tvrs af den fr s dominerende retning.

Der skabes et erfaringsrum, hvor dyr, beplantning, lyde, teksturer og farver refererer til og vkker minder om langt strre naturomrder, der in uerer p den konkrete oplevelse af stedet.

Den selvgroende struktur kan formes, beskres og styres i en nsket retning. Sledes kan der lbende og efter behov skabes nye rumligheder til ophold og bevgelse. Landskabet er i dialog med stedet og beboerne og foranderligt over bde tid og rstider.

ELEMENTER

02355

SIVGADEN

SNIT 1:100

PLAN 1:100

Til at starte med afprves forskellige arter og lsninger i en mindre skala. Over tid udvikles projektet til sin fulde skala. Herefter kan man tilpasse og variere landskabet som man nsker.

SIV

GRS

KANDER

STEN

LYS-SIV

NATUREN SPRNGER FREMRESTADS BOULEVARD I DAGrestad indeholder i dag tre markante nordsydgende blter - det grnne blte under metroen, kanalen som det bl blte samt sivegaden som det gr. Overordnet savner omrdet inddeling i mindre rum, et godt mikroklima i form af mindre vind, variation samt fysiske og mentale rammer for ophold.

KONCEPTrestads nste lag har en klar og strk reference til stedets oprindelige natur. Ved at sprnge huller i den velordnede restad skabes autentiske hypernaturfelter, som direkte relaterer sig til alle de naturkvaliteter, som kendetegner Amager Flled. I samspil med restads rette linjer tilbageerobrer naturen dele af byrummet. Naturen, reprsenteret ved vegetationen, skaber nye rum i rummet.

Byplanens stramme linier tillader at tilfre nye overliggende organiske lag uden at planens oprindelige grundid svkkes. Spngningerne skaber get variation, oplevelser, bedre mikroklima og tryghed og dermed nye rammer for mde, ophold og udfoldelse. Som en frste etape etableres tre konkrete nedslagspunkter p strkningens sydlige del p lokaliteter, hvor opholds- og aktivitetssynergierne er strst. Sprngingerne opleves som et nyt sammenbindende element og fungerer som grnne pauser p promenaden.

DE TRE SPRNGNINGERTre sprngninger tager udgangspunkt i de eksisterende funktioner og fysiske rammer, der findes langs strkningen: GRDEN (omkring Bjerget og VM Husene) PORTEN (omkring Porthuset og forbindelsen til byparken) SKOLEN (omkring restad Gymnasium og den nye folkeskole)

BYKVALITETER OG -AKTIVITETERHver sprngning tildeles et overliggende lag. Grden fokuserer p ophold, Porten p leg og Skolen p lring.

For at sammenbinde de nordsydgende grnne, bl og gr blter (grs, vand og gade) arbejder forslaget med at knytte

og understrege diagonalforbindelserne ved at flette elementerne sammen stvest. Der skabes direkte forbindelser til ml og attraktioner. De grnne, bl og gr elementer blandes og interagerer. Det sikres at alle brugergrupper har let og direkte adgang.

VEGETATIONDen nye vegetation er inspireret og udsprunget af Flledens naturkvaliteter. I sprngningerne danner de nye hypernaturfelter flere skalaniveauer, som komplimenterer den store skala. Ved at etablere rum i rummet modereres temperatuen, der skabes l og variation, som er forudstningen for ophold. Beplantningen etableres i tre hjder; som bunddkke, buske, mindre trer, dertil kommer etablering af plantninger i kanalen.Vegetationen placeres overvejende i det grnne blte, som en grn skrm mod restadsboulevard. Her bestr beplantninge af mindre, flerstammede trer og buske i frie grupper. Beplantningen skaber en ny, ben vg mod restads Boulevard.

I brudfladerne i sivegaden vokser naturen frem i form af bunddkke, buske og mindre trgrupper. For at skabe bedre levevilkr for supplerende dyre- og planteliv i kanalen, skabes forskellige bunddybder. Trer, planter og urter er udvalgt p baggrund af robusthed og naturlig forekomst i omrdet.I fremtiden forudsttes et lavt plejeniveau/lavt kulturtryk, men med fjernelse af invasive arter.

FAUNAI takt med artsrigdommen i vegetationen stiger, vokser ogs faunaens diversitet. Sm- og andefugle og insekter/sommerfugle vil blive tiltrukket af den supplerende beplantning langs bredder og i vandet og sammen med begrnningen skabe nyt liv i sprngningerne og langs kanalen.

Allerede i dag er der en naturlig alsidighed i dyrelivet i kanalen. Karper, skaller og rudskaller, brasen og rovfisk som gedder og aborre. Med etableringen af strre artsrigdom i bred- og vandplanter vil antallet af fisk stige og dermed ogs mulighederne for at fange spisefisk som aborre, gedde og karpe.

EPILOGNaturen sprnger frem er et enkelt og robust greb, som frit og med stor variation kan adderes over tid i takt med forttning og ndrede forhold og funktioner. Og som i omfang fleksibelt kan tilpasses konomien. For eksempel ville det p sigt vre oplagt at sprnge hul i omrdet omkring Bella Center Station.

Det er i samspillet mellem ny beplantning og belysning det fysiske grundlag for at skabe nye lokale mdesteder og samlingspunkter for bydelens beboere og brugere opstr.

metrobane

granitplint

eks. siddetrappe

lyssprkke

lysmast

lysmast

lysmast

lysmast

sprkke i granitbelgning

stiforbindelse

sidde- / legembler

sidde- / legembler

fremtidigfolkeskole

gangsti overtrstamme

siv og donhammere

siv og donhammerestore trdesten

kander

# 33249

01. FORBEDRET MIKROKLIMA

l for vind

skygge ly for regn

04. TRYGHED / OPLEVELSER

02. RUMSKABENDE ELEMENT

05. OPHOLD / LEG / LRING

dyreliv

ophold og aktivitet

03. TILTRKKER LIV

!?

... S BLEV RESTAD BYGGET ...

vind

turbulens

FRST VAR DER FLLEDEN OG DEN VILDE NATUR ...

FRHEN

NU

P SIGT

vind

vind

... OG NU VIL DEN VILDE NATUR FRA FLLEDEN SPRNGE FREM IGEN.

Ved at sprnge hul i restad er det muligt at opn flgende bykvaliteter, som tilsammen vil gre restad til en mere levende bydel med fokus p ophold, leg, lring og oplevelser.

BYKVALITETER

GRDEN

KONCEPT

PORTEN

SNIT 1:100

PLAN 1:50

SITUATIONSPLAN 1:2000

SKOLEN 1:100

De tre sprgninger oplyses primrt af opstillede lysmaster med pmonterede spotarmaturer. Lysmasterne placeres mellem trer og bag trkroner, s armaturenes lyspunkter ikke er til gene for forbipasserende. Hensigten med den nye belysning er bde at skabe fokus og stemning omkring de tre sprngninger samtidig med, at tryghedsflelsen ved at frdes i omrdet forbedres. Lyset vil oplyse de forbipasserende og deres ansigter med et kvalitativt og varmt lys.

MNELYSFor at skabe sammenhng langs hele vejstrkningen vil vandets krusninger fra kanalerne blive reflekteret op p undersiden af metrobanens brokonstruktion i et iskoldt og blligt lys. Samtidig vil der ned mellem trernes blade og grene sive et kligt mnelys. Trernes bevgelse i vinden fr lyset fra mastearmaturerne til at skabe en dynamisk og naturtro lyseffekt, som vil f gturen langs restads Boulevard til at minde om en magisk nattevandringstur p Flleden.

LYSSPRKKERUdvalgte steder i den sprngte granitbelgning vil der glde lys fra jordens indre. Lyset generes af LED armaturer, som vertikalt strejfer nrtliggende buske, trer samt forbipasserende, som bevger sig henover lyssprkken.

Armaturerne i lyssprkkerne placeres under diffuserende filtre, som slrer og jvnt fordeler lyset i sprkken. Sprkkerne tildkkes med hrdet glas, som tler tryk fra et bildk. Lysintensiteten samt tnd/sluk styres via programmering, dagslyssensor samt bevgelsessensor, som skaber mulighed for interaktion mellem beskuer og armatur.

Der, hvor sprngningerne berrer kanalerne opbldes kanalkanterne ved, at der udlgges trdesten, som skaber bedre mulighed for nrkontakt med vandet. De store trdesten og vltede trstammer giver mulighed for, at nysgerrige og dristige forbipasserende kan skyde genvej tvrs over kanalerne.

I den sydlige sprngning lgges vgt p interaktiv lring - i naturlig forlngelse af gymnasium, folkeskole og bibliotek. I sprngningen vil det vre muligt at komme helt tt p den oprindelige Amager Flled natur samt dyreliv og p denne mde tilegne sig viden, hvad der var i omrdet fr restad blev bygget.

Eksempelvis formidles naturens cyklus, viden om flora og fauna i det digitale univers. Ved berring af et tr, objekt eller sprkke i belgningen projekteres viden og fortlling p genstanden og skaber en dynamisk og legende formidling af emnet.

Foran skole, bibliotek og gymnasium etableres der som et kunstnerisk lag en lysspalte, symboliserende indkigget i fortiden og udstrlingen i fremtiden, og en lysende siddeplint, symboliserende oplysningen.

Buske, som er typiske for Amager Flled:

Kalkved (Viburnum opulus)

Trst (Frangula alnus)

Solbr (Ribes nigrum)

Fem-hannet pil (Salix pentandra)

Planter og urter, som er typiske for Amager Flled:

Brombr (Rubus armeniacus)

Dunhammer (Typha)

Gul iris (Iris pseudacorus)

Krmysse (Calla palustris)

Vejbred-skeblad (Alisma plantago-aquatica)

Hvid Nkkerose (Nymphaea alba)

Vandranunkel (Ranunculus aquatilis)

Trer, som er typiske for Amager Flled:

Rdel (Alnus glutinosa)

Grpil (Salix cinerea)

Seljern (Sorbus intermedia)

Flerstammet hvidtjrn

Dun-birk (Betula pubescens)

Alm. hyld (Sambucus nigra)

Stilkeg (Quercus robur)

Skovble (Malus sylvestris)

SNIT 1:50

BELYSNING

PLAN 1:100

PLAN 1:50

SNIT 1:50

SNIT 1:100

N

N

N

TRAPPE TIL GYMNASIE DK

ER OG GRN FORBINDELSE

NETVRK AF METALSTNGER FOR-BINDER SIDERNE

ENGKANT OG GRNT SLR FORAN VEJ

/ SPEJLING AF NATURMOTIV FRA DEN LILLE KANAL

linjer af tr

Grsser og bambus

Grsser og bambus

Platform

Grsser og bambus

Bevgelses struktur / Parkour netvrk

Ophold og plinte af optagne sten

Ophold og plinte af optagne sten

FORLB, PLADSDANNELSE OG TVRGENDE NETVRK:

PROJEKTFORSLAGET UDGRES AF 5 ENKLE VIRKEMIDLER, DER ALLE UNDERSTT-TER SAMME PROGRAM: STRRE SANSELIGHED, BEDRE KLIMA, BEDRE SKALAFORMIDLING

TMMER:Tr som materiale benyttes som bearbejdning af fladen og ved nedgang til vandet. Tret er et essentielt basismateriale til at styrke stoflighed og skabe nrvr og en imdekommende karakter. I belgningen nedlgges stnger, der udover at kunne stabilisere den ustabile granitbelgning, vil kunne give lede motiv for bevgelse gennem omrdet. Forlbet fr identitet

PLANTER:Rette valg af planter til de givne, og udsatte, vilkr er altafgrende for succes med lgivende og frodigere beplantningskarakter. Flgende arter vil i sammenstning kunne danne udgangspunkt for et bde hortikulturelt og arkitektonisk vellykket projekt. Langs fortovet etableres en trketlende robust rabat med grsser og ro-buste stauder. Ved Den grnne kant etableres et fuglevenligt bryn med blomstrende og srligt hrdfre buske

Planterne foresls organiseret i et stiliseret flodeng forlb, hvor karakteren af bryn trkkes op i forlb med planterne organiseret efter hjde og vkstkarakter, s det samlede planteudtryk fr arkitektonisk fylde og styrke til at yde modspil til bebyg-gelsen.

NETVRKET PARKOUR-STRUKTUR:Ved at benytte et mikado/grid-lignende system, der kan formidle det rumlige ska-laspring mellem bygning og menneske, indfres et element der bde har legende funktionalitet, enkelt kan tilfres lgivende flader samt koble p tvrs af kanalen og skabe en sprd og mere krystalinsk og sanselig dimension til stedet.

VANDET:Vandet tilgs ved 2 centrale positioner: Ved Gymnasiet og ved Boligblokkene. Der satses dermed p en klar styrkelse af omrdet hvor der i forvejen er bevgelse og energi. Mennesker samles hvor mennesker er. Med den begrnsede konomi vgtes det hjt at fokus er p nedslagsomrderne, som her styrkes med platforme i vandet, udfrt som ophobninger af drivtmmer der skaber en irregularitet og stetisk spnding i forhold til det langstrakte kajmo-tiv.

LYSET:Lysstning handler ikke kun om tryghed, men skaber ogs en befordrende isce-nesttelse som drager bevgelse gennem omrdet. Metrolinjen lyssttes via beton-stolperne spredt langs hele strkningen. Ved nedslagsomrderne benyttes Metroens underside som reflektor for en bllig tone der lfter taget og illuderer himmel. Hvor mdestederne/nedslagspunkterne udfres, koncentrerer lysstningen af Beton-pillerne sig om en varm rdlig tone. Hvor betonpillerne er placeret ved de grnne kiler benyttes en gul/grn tone sledes at der skabes en slags puls, ved gennem i omrdet.

FLODENGEN / 98571En strk hovedkarakter, med et uendelighedsperspektiv og stramme parallelle strukturer, danner basis for forslaget, der sledes arbejder med det langsgende forlb og sger at tilfje denne dominerende karakter en stoflighed og struktur, der gr at man som besgende eller beboer i omrdet, fascineres og drages af uendeligheden i stedet for at fle omr-det som afvisende. Med enkle og spinkle greb bryder projektet samtidigt det langsgende forlb, med sprde krystallinske og legende netvrk p tvrs. Tmmer driver ned ad kanalen og lejrer sig ved kanten og danner ophldspladser. Som et nervesystem i restaden dukker STLNETVR-KET op og kravler over kanalen, og slynger sig om sjlerne. Motivet dukker op med mellemrum, som sm aktive zoner. Nogle sted-er som parasitter p bygninger hvor det er muligt, andre steder som uformelle vindbrydere og cross-fit/opholdsmbler. Leg og natur er bragt sammen.

Aktivitetszone

Fremtidige bygninger planlgges med pladsdannelser

Fremtidige bygninger planlgges med pladsdannelser

Fremtidige bygninger planlgges med pladsdannelser

Bella Hus

KE Domicil

Eksisterendeparkering

Bella Centeret

VM Bjerget

VM Husene

Port-huset

Byparkrestad City

Parkhusene

KLP

Wing House

Gymnasium

ParkeringFremtidigskole

Companypark

Aktivitetszone

Opholdszone-med kontakt til vandfladen

Opholdszone-med kontakt til vandfladen

Der skabes kontakt mellem grnne rum.- planterne trkkes over vandet

Der skabes kontakt mellem grnne rum.- planterne trkkes over vandet UDSNIT 1:100

UDSNIT 1:100NEDSLAG VED GYMNASIET

PRINCIPSNIT 1:100 NETVRKET

FORTOVET / RAMBLAENArtemisia maritima, strandmalurt Anaphalis margaritacea, perlekurvLeymus arenarius, marehalmEryngium bourgatii, mandstroCalamagrostis x acutiflora Karl Foerster, grsEuphorbia polychroma, forrsvortemlkHemerocallis fulva, daglilje + Allium Purple SensationCentranthus ruber, sporebaldrianSesleria heufleriana, sesleriaPhysostegia virginiana, drejeblomstOriganum laevigatum, oreganoCampanula portenschlagiana, krybeklokkeEchinops ritro, tidselkugleSalvia nemorosa, staudesalvieEryngium planum Blauer Zwerg, mandstroAnemone hupehensis Honorine Jobert, hstanemonePhalaris arundinacea Picta, hvidstribet rrgrsSedum telephium, sankthansurt

ENGKANTENAmelanchier spicata brmispel 2,5-3m Hvide/Creme Cornus mas kirsebrkornel 4-5m Gule Forrsblom-strende Corylus avellana hassel 4-5m Gule Vinterblomstrende, Forrsblomstrende Cotoneaster salicifolius dvrgmispel 4-5m Hvide/Creme Ligustrum ovalifolium liguster 2,5-3m Hvide/Creme Salix purpurea purpurpil 2,5-3m Gule, Rent rde Forrsblomstrende Sambucus nigra hyld 4-5m Hvide/Creme Sommer-blomstrende Viburnum opulus kvalkved 2,5-3m - 4-5m Hvide/Creme Forsommerblomstrende

VINTERAKTIVITETER

SOMMERAKTIVITETER

BRUGERTYPER

PORTEN

LEG & SPIL

BRUGER

restaden og Sivegaden mangler i forhold til andre bydele i Kben-havn en port. Derfor markerer vi indgangen til Sivegaden med en port der skaber indentitet til omrdet og samtidig hilser gster og beboere ordentligt velkommen. Samtidig skaber porten gode l og opholdsmuligheder, s stedets brugere kan nyde pauser i gaden.

Erhverv og folk p gennemfart

LYSKUNST FITNESS SEJLSPORT SKULPTUR

MAD & DRIK SKJTE BLSTED JULETR SKULPTUR

SNELEG

TIDSPERIODE TIDSPERIODE

EVENT MARKED KLATRESTED LYSKUNST

MAD & DRIK LEG P VAND SIDDEPLADS

MARKED GRILL KLATRESTED

EVENT SKATE

HVERDAGKL. 9-17

WEEKENDHELE DGNET

PRISKr. 0,4 mio. til PORTEN +

Kr. 0,2 mio. til aptering i gaden.

BUDGET

SOMMERAKTIVITETER

SANSEPLADSEN

LEG & SPIL

Omrdet mangler steder hvor beboerne og omrdets brugere frit kan udfolde sig aktivt trods vind og vejrforhold. Sansepladsen er et aktivitetsrum hvor alle aldersgrup-per kan udfordre pladsens aktiviteter til vands, til lands og i luften. Pladsen kan benyttes hele dagen ret rundt.

LYSKUNST FITNESS SEJLSPORT SKULPTUR

MAD & DRIK SKJTE BLSTED JULETR SKULPTUR

SNELEG

TIDSPERIODE

EVENT MARKED KLATRESTED LYSKUNST

MAD & DRIK LEG P VAND SIDDEPLADS

MARKED GRILL KLATRESTED

EVENT SKATE

HVERDAG & WEEKENDHELE DGNET

VINTERAKTIVITETER

BRUGERTYPER

BRUGER

Beboere og omrdets brugere

PRISKr. 1,2 mio. til SANSEPLADSEN +

Kr. 0,4 mio. til aptering i gaden.

BUDGET

VINTERAKTIVITETER

SOMMERAKTIVITETER

BRUGERTYPER

SCENEN

LEG & SPIL

BRUGER

Der er mangel p tilbud - socialt og kulturelt - til de unge og studerende fra skolerne i omrdet. Scenen er stedet hvor man mdes, holder frikvarter, spiser sin frokost eller tager hen for at opleve sociale eller kulturelle indslag p scenen. Stedet kan benyttes hele dagen, ret rundt.

Unge og studerende fra skolerne i omrdet. Omrdets brugere.

LYSKUNST FITNESS SEJLSPORT SKULPTUR

MAD & DRIK SKJTE BLSTED JULETR SKULPTUR

SNELEG EVENT MARKED KLATRESTED LYSKUNST

MAD & DRIK LEG P VAND SIDDEPLADS

MARKED GRILL KLATRESTED

EVENT SKATE

TIDSPERIODE

HVERDAG & WEEKENDHELE DGNET

PRISKr. 1,5 mio. til SCENEN +

Kr. 0,3 mio. til aptering i gaden.

BUDGET

BELLA

P

BYPARKEN

BOBLENDE BYLIV

PORTENMarkerer indgangen til SivegadenSkaber l og opholdsmuligheder

Kan realiseres i fase 3- Porten 0,4 mio.- Belysningsprojekt 0,4 mio.

SOMMER P SANSEPLADSEN

SOMMER P SCENEN

PLANUDSNIT I SCENEN 1:100

TVRSNIT I SCENEN 1:100

PLAN 1:2000

TILTAG I GADENEksempler p skulpturelle og funktionelle tiltag i gaden og i kanalen; Kajakker, Vindroser, Belys-ningskunst, Grnne espallierer og landart kunst-vrk af genbrugte materialer fra stedet.

Kan realiseres i fase 3 - 1/3 af de mindre tiltag i gaden 0,4 mio.- Belysningskunst 0,4 mio.

NYTTEHAVERSkulpturelle hkafgrnsninger med haver som beboerne selv kan prge individuelt - kun fanta-sien stter grnser.

Kan realiseres i fase 3 - Nyttehaver 0,4 mio.

SANSEPLADSENStedet med plads til sjov og leg, og hvor du kan pirre dine sanser.

Kan realiseres i fase 2 - Sansepladsen 1,2 mio.- 1/3 af de mindre tiltagi gaden 0,4 mio.

SCENENPlatformen danner base for et utal af events af social og kulturel karakter. Det centrale mdested i restaden.

Kan realiseres i fase 1 - Scenen 1,5 mio.- 1/3 af de mindre tiltagi gaden 0,3 mio.

Trappen fungerer som en sekundr siddeplads og forbinder kanalen og aden.Det multifunktionelle mbel

fungerer bde lgivende, skyggegivende, som bar el-ler til udlejning af skjter om vinteren. Desuden er mblet med til at formidle en skala.

Dkket p kanalen tiltrkker de unge studerende i deres pauser og danner rammen for sociale og kulturelle events.

Siddebnk med ryg, skaber l og fordrer til ophold p sansepladsen

Stenene skyder op af hullet og fun-gerer med sin sto ighed som et naturligt element i den sanselige leg.

Konstruktionen og bjerget op-fordrer til leg og bevgelse.

8 8 8o o

Bobler blser i vinden og lgger sig i l, dr hvor vinden ikke raser. Det samme gr sig gldende for mennesker: Vi vil helst have l og sol, fr vi bevger os udenfor i byrummet. Boblerne samler sig ofte i sm hold. Sdan er det ogs med mennesker; vi vil mdes med andre, dr hvor der al-lerede er mennesker. For byliv skaber endnu mere byliv. Derfor bylivsforstrker vi de steder p Sivegaden, som al-lerede har lovende byrumskvaliteter. P den mde skabes der langs bkken attraktive bylivsbobler, der bryder med oplevelsen af Sivegaden som en lang og ensartet rute.

De forskellige bylivsbobler er alle placeret dr, hvor det eksisterende byliv er koncentreret allerede; ved Vejlands All, ved Food Shop 55 og ved gymnasiet. Vi kalder de tre bylivsbobler for Porten, Sansepladsen og Scenen. Indholdet af bylivsboblerne er de neret af de brugertyper, der typisk er i omrdet: Hvem er de, hvad er deres alder, hvorfor og hvornr p dgnet opholder de sig p Sivegaden, hvilket ow bevger de sig i og hvilke aktiviteter har de lyst til og brug for? Svarene p disse sprgsml brugernes karakteristika har de neret hvilke aktiviteter vi har planlagt i de forskellige bylivsbobler.

Hvert bylivsnedslag svarer p tre udfordringer, som karakteriserer stedet og som opleves som benspnd for et bob-lende byliv i restaden i dag: Klimaet, skalaen og aktiviteterne.

DIAGRAM DER VISER DEN DOMINERENDE VINDRETNING FRA VEST SAMT LYS OG SKYGGEFORHOLD P 3 TIDSPUNK-TER AF DAGEN, KL: 11:00, 15:00 OG 17:00 .

DIAGRAM DER VISER HVORDAN OMRDETS BRUGERE BEVGER SIG RUNDT NR DE GR ELLER CYKLER, SAMT PLACERINGEN AF METROEN.

DIAGRAM DER VISER EKSISTERENDE BEPLANTNING OG AKTIVITETER. HER ER DER TEGN P LIV I DAGEN.

KLIMA

ANALYSE

BEVGELSE BEPLANTNING & AKTIVITETER

UDFORDRINGER

?

1: KLIMA (VIND, SOL & SKYGGE) 2: SKALA 3: VALG AF AKTIVITET

SKYGGE

SKYGGE

SIVEGADEN I DAG:- TURBOLENS OG KRAFTIG VIND FRA VEST- NSKE OM L- NSKE OM OPHOLD

SIVEGADEN I DAG:- STORT SKALASPRING FRA BYGNING TIL GADE- NSKE OM STEDER TIL OPHOLD- MANGE UAFBRUDTE STRKNINGER

SIVEGADEN I DAG:- F AKTIVITETER- NSKE OM MERE LIV I GADEN- AKTIVITETER HELE DGNET - HELE RET- HJ GRAD AF MOTIVATION

SIVEGADEN I FREMTIDEN:- SKABE STEDER MED L- SKABE ATTRAKTIVE OPHOLD AFSTEMT AF SOL OG SKYGGE

SIVEGADEN I FREMTIDEN:- SKABE FUNKTIONER DER APPALERER TIL GADENS BRUGERE- SKABE NRVR OG SOCIAL AKTIVITET

SIVEGADEN I FREMTIDEN:- VARIERET BYLIV- MDESTEDER- GOD SOCIAL KULTUR I GADEPLAN

VINDENS STRMNINGER

VINDENS STRMNINGER

SCENEN VED AFTENTIDE

VINTER P SANSEPLADSEN

Baggrund:Danmark har mange dygtige lyskunstnere. De har vrksteder rundt omkring i byen og udstiller hver for sig p forskellige tidspunkter.Faktisk var een af de strste og frste lyskunstnere af dansk oprindelse: Thomas Wilfred, som grundlagde Art Institute of Light og udviklede LUMIASenere kom mange flere til, som man kan se i bogen: Lyskunst i Danmark af Helge Krarup (forlaget politisk revy 2000)Det er kendt fra andre faggrupper at det er en fordel for alle hvis man samles geografisk, s et bestemt omrde bliver kendt p baggrund af et fag.Vrnedamsvej havde slagterneFalkoner Alle har computerforretningerGammel Kongevej har mbelforretninger.....................Forslag:Tilbyd lys-kunstnere gode betingelser hvis de flytter deres aktiviteter (helt eller delvis) til Sivegaden og omdb den til Lys-gangen

Begrundelse:Kunstnere skaber liv, dels ved deres produkter, dels ved at vre tilstede og arbejde med deres kunst p tidspunkter, der ikke er begrnset af alm. arbejdstider.

Byrummet:restaden er belastet med strk blst, som gr det vanskeligt at skabe attraktive byrum.Forslaget indebrer at der etableres afskrmning s vinden bremses og besgendes oplevelse bliver prget af at man er spndt p hvad der dukker op omkring det nste hjrne. Af hensyn til brandvsenet skal afskrmningen best af pressenninger, som let kan fjernes eller sprnges.

Metroen:Beboerne omkring metroen er generet af stjen fra skinnerne. Denne stj kan dmpes ved at etablere skrme, som lyskunstnerne kan projicere p. P denne mde kan lyskunstnerne bde forbedre beboernes forhold og reklamere for deres kunst. Nr folk ankommer med metroen kan de inspireres til at st af og g tilbage for at opleve Lysgangen p tt hold.

Vrksteder:De sm lejeml langs med metroen anvendes som udstillingsvindue for kunstnerne og sm vrksteder. For strre projekter kan der f.eks. indrettes et strre flles vrksted i nrheden, f.eks. i det fantastiske byggeri 8-tallet hvor der er velegnede erhvervslejeml.

Lyskunst:Der findes mange slags lyskunst:

LaserLyset fra en laser er det reneste lys, der findes. Det giver mange muligheder, som f.eks. kunstneren Frithioff Johansen har vist med sit Kaos Tempel i Holstebro.

GlaskunstSom Bjrn Nrgaard har vist ved Bella Centeret, kan glas skabe meget smukke virkninger nr det ses op mod lyset.

NeonGun Gordillo har gennem mange r udforsket lysrr som udgangspunkt for sin kunst

Video-projektionerVideokunst er i de seneste r blevet meget udbredt p grund af teknologiens udvikling

InstallationerOlufor Eliasson og andre har vist potentialet i at kombinere mange teknikker, som ofte omfatter lys objekter i deres kunst.

Lys og musikKombinationen af lys og musik kan dyrkes p utallige mder. Allerede i 1930'erne dyrkede danskeren Thomas Wilfred lys der blev afspillet p et slags klaver: Clavilux. Det vakte international opmrksomhed.

Andre fagomrder:Det kan vre interessant ogs at tiltrkke fagomrder, som har lyset som arbejdsomrde. En konstruktiv synergi effekt kan udnyttes.Optikere, jenlger, Lampe butikker, Glas butikker, Belysnings konsulenter, Kamera butikker, osv.

Sponsorater:Der br vre gode muligheder for at skaffe sponsorater til at friste lyskunstnerne til at flytte deres aktiviteter til restaden. Der er jo mange store fremsynede virksomheder i omrdet.

Gaden for Lyskunst: Lysgangen

Mrk. 1 8724

ZigZag gangenFor at skrme mod vinden og samtidig skabe en mere spndende oplevelse, udspndes der trekantede lrreder som skillevgge med passende mellemrum.Lrrederne skal vre fastgjort p en mde, som gr det simpelt at fjerne dem nr et kretj skal passere. En brandbil skal kunne f befstigelsen til at briste ved pkrsel, s der ikke spildes tid ved en evt. udrykning.

OverdkningOmrdet er delvis overdkket til glde for de besgende.Tagpladerne er samtidig beregnet til bag-projektion af lyskunst af forskellig art.To kraftige glasplader (svarende til metro stationernes tag) med et mellemlg af bagprojektions lrred vil kunne skabe en perfekt flade til alle slags projektioner: DIAS, Video, Laser, mmProjektionerne vil kunne ses fra metroen, sdan at passagererne bliver fristet til at stoppe op ved nste station og g en tur ned langs lysgangen.

SkyggeLyskunst gr sig bedst i skyggefulde omgivelser sdan at lysvirkningerne trder tydeligt frem.Om morgenen vil der vre skygge fra bygningerne.Ved middagstid vil skillevggene kaste skygger, s udstillinger i vinduerne gr sig bedst.Om eftermiddagen vil der vre skygge fra de tagplader, der ligger tttest ved metroen.

StjdmpningMetroen er ikke stjfri.Beboerne langs metroen vil kunne glde sig over en vis stjdmpning fra de tagplader, der ligger nrmest metroen.

TurismeAllerede nu er der mange besgende i den nyopfrte bjerglandsby: 8-tallet.De fleste vil passere lysgangen p vej derud eller p vej til naturcenteret p Flleden.Oplevelserne som lyskunst kan tilbyde matcher godt de arkitektoniske og naturmssige oplevelser.

restadsfortllinger - steder skaber historiernye mder at leve p gennem forbindelser og nye byrum

- To be conTinued -

sekvens 4: frikvarteret

sekvens 3: basen

sehvens 2: transformationen

sekvens 1: indgangenudvalgte scener og overgange fra strkningen

Scene 2 : vejviseren - vlg hastighed

30 m

altankassen

indhold p strkningen

historiernes forlb og ruter

porte - overgange

sekvensen og scenen

sekvens 1indgangen

2 km/T ruTen - her er du helt nede i tempo og tt p naturen

5 km/T ruTen - her oplever du bydelen i en gendes hastighed

10 km/T ruTen - her kan du cykle og g

inSTrukTrSTolen

- hvor historien

starter

lySeT

- hvor alt kan ske

AlTAnkASSen

- hvor hjemmet er

legeSTATiveT

- hvor vi drmmer

en Anden hiSTorie

- hvor resten af

restaden begynder...

sekvens 2Transformationen

her forvandles ste-det alt efter humr, rstid, events og

initiativer

her starter det hele

sekvens 3basen

sekvens 4Frikvarteret

Porte markerer overgangen mellem sekvenserne, og definerer en stemning for sekvensen. Instruk-trstolen indikerer begyndelsen, og slutningen bliver overgangen til resten af restanden. Porten afspejler det omrde, den er placeret i. Lyset er omrdet for det omskiftelige og transformationen. Altankassen afspejler det hjemlige, hvor der er potteplanter og plads til at nyde en kop kaffe. Legestativet ligger i det aktive omrde, hvor leg og udfoldelse er i fokus.

En sekvens er kendetegnet ved en rkke scener, der udspiller sig. Hver scene defi-nerer en overgang over kanalen - hver overgang har karakter efter sekvensens kara-kter. Der findes ca en overgang pr. 30 meter - et interval der gr det let for folk at bevge sig frit langs kanalen. Filmstriben vises i belgningen, og bruges som mlebnd for hastighed, for hvilket tempo du bevger dig.

Strkningen er et forlb med masser af historier, der udspiller sig mellem begyndelsen og slutningen. Forlbet bestr af 4 sekvenser, hver med en unik karakter, begivenheder og handlinger.

Man bevger sig mellem sekvenserne ved forskellige ruter. Man vlger selv ruten, man vil g og kan skifte vej undervejs, hvis det bliver for spndende eller kedeligt. Du kan afspille din historie i forskellige hastigheder.

Scene 1

en sekvens

Scene 2 Scene 3 Scene X

begyndelse Slutningen

i restaden var der engang en strkning, som man aldrig vidste, hvor sluttede eller begyndte. Her blste en halv pelikan. Alt var nyt og skinnende, og man kunne se bygninger formet som et bjerg. Her boede og arbejdede en masse mennesker, men man s dem aldrig i gaden.

Alle var stolte af at bo, arbejde og g i skole der. Det var nemlig fremtidens by. Den havde ingen fortid, s beboerne var selv med til at forme den bde nutiden og fremtidens restad.

Noget nyt var p vej, en ndring var ved at ske i restaden. En ny mde at opleve stedet og bevge sig p. ndringerne gav stof til nye oplev-elser og begivenheder - nye historier skulle skrives for restaden. Og det var dem der boede, og gik i skole og arbejdede her, det var deres historier, der skabte den nye bydel.

En historie-indsamler besgte restaden, og indhentede fortllinger fra alle i omrdet. Alle havde noget p hjertet unikke oplevelser i deres omrde.

indgangenDen frste Historie-indsamleren mdte, lige ved indgangen til omrdet var en ung mand. Han var i lbetj, for han lb til arbejde over Amag-

1:100Situationsplan 1:2000

Snit 1:100

Scene 1 : Instruktrstolen

St dig i instruktrstolen og fortl dine egne historier.

Scene 4 : Belgningen - viser dit tempo

Scene 5 : Lyset - viser indgangen til transforma-tionsomrdet

Scene 6 : Broer der kan tippe, vippe, rykke, dreje, og ndre sig i takt med omrdet.

Scene 7 : Rummet i evig forandring - som afspejler events i Bellacentret, og ben bio, festivaller, loppemarkeder og meget mere.

Scene 8 : Events - graffitikunst p containere

Scene 9 : altankassen Scene 10 : Flydende platforme - her kan beboerne selv vlge indhold som nyttehaver og soldk.

Scene 13 : Legestativet - den sjove mde at komme i skole p

Scene 14 : hngebroer Scene 15 : tarzantov Scene 16 : Tmmerflde - her flyder vi.

Scene 12 : by-bier - her laver vi restadshonning

her er du hjemme

her slippes fantasien ls

her bor vi!

vi kan svinge os over kanalen

Instruktrstolen

vejviseren

diagonale broer

Uformelle stier til 2 km ruten

Vippe broer

midlertidge installationer

midlertidigecontainere

Bde

Flydende platforme

Flydende platforme

by - bier

altankassen

lyset

transformationen

bella centret

metro station

P - plads

Busholdeplads

Amagerflled

basen

bjerget

Bella Hus

KE Domicil

Wing House

restad Gymnasium

fremtidens skole

VM -husene

Port -huset

Tmmerflde

klp

fields

Park-husene

hngebro

slangebro

legestativet

Byparken

frikvarteret

indgangen

erflled hver dag til KE-domicilen. Historie-indsamleren spurgte den lbende, hvilke srlige oplevelser, der var sket for ham i restaden. Prompte deklarerede han, at restaden var hans sted. Han var instruk-tr, sagde han med et glimt i jet! og hver dag tog han en ny vej over de sjove diagonale broer i starten ved kanalen, og nogle gange fort-satte han lidt lngere ned til by-bierne. De laver s god honning.

Historie-indsamleren fortsatte sin vej igennem restaden, og blev fornjet over at opdage, at der ikke kun var n vej at g, men 3 ruter med forskellige hastigheder. Han tnkte, hvad det mon betd, og mdte en flok rygskskldte gymnasieelever, der hjlydt debatterede, hvilken vej de ville vlge i dag. Lad os g ad 2 km -ruten i dag, jeg tror at der stadig er brombr sagde en, men en anden ville en helt anden vej. De har opsat nogle store oppustelige cat-walks, i anledning af Fashion Week, skal vi ikke hellere kigge p nogle modeller. Der blev hujet, og gymnasieeleverne fortsatte videre af 5 km ruten.

transformationenHistorie-indsamleren fulgte efter eleverne. Han synes ogs, det ld spndende med modellerne. Her blev han mdt af en port af lys i alver-dens farver, der fld p vandet. En masse mennesker var samlet, og bev-gede sig ud p de flydende lys. Han hrte sprog fra hele verden, og

vendte blikket mod Bella-centeret, hvor farvestrlende folk, biler, busser og taxaer kmpede om pladsen. Fra metroen kom en lind strm af mennesker, og lige her fltes restaden som en dynamisk metropol. Han faldt i snak med en meget smuk asiatisk udseende kvinde, der fortalte at efter alle de formelle mder i Bellacentret, var det afslappende at nyde installationer og uformelle events p den anden side. I like this kind of urban transformation it gives this place some life and energy. Og s hoppede hun ud p de lysende sten let og elegant.

basenHistorien-indsamleren var nu fuld af optimisme. Her var s mange glade og interessante mennesker og oplevelser. Han passerede en vippende bro, som blev tippet af en flok unge mennesker. Lngere fremme kom en anden bro til syne med masser af aktiviteter. Her lavede nogle yoga mens an-dre sad p kanten med deres avis. Og var det en fiskestang? Hvad monman kunne fange i kanalen? Historie-fortlleren synes, det lignende en altankasse med store overdimensionerede potteplanter. Det var nrm-est som at komme hjem. Et bjerg tonede frem i baggrunden og glinsede i solen, og ved dets fod sad folk med deres kaffe og nd vejret. Her var l og varme, og historie-indsamleren satte sig ved et bord med et yngre par. De fortalte om deres flydende urtehave og pegede p kanalen. Her kunne Historie-indsamleren se en rkke flydende platforme, nogle grnne

og frodige, andre med bnke og borde og parasoller. Der var masser af aktiviteter p vandet. Parret fortalte, at sidste r havde deres grskar vundet for at vre det strste. Og i r satser vi p ogs at vinde konkurrencen for squash.

frikvarteretDer hrtes hje brnestemmer, og historie-indsamleren fortsatte nysger-rig sin frden i restaden. Et legestativ placeret over kanalen havde et virvar af brn hngende p sig. Historie-indsamleren spurgte; hvad de legede? Kan du ikke se det?, smilede en lille pige, og pludseligforan jnene p historie-indsamleren, forvandlede alle brnene sig til aber, og stativet til en jungle. Sikke en fantasi, tnkte han, og blev vkket af klokken fra skolen. Frikvarteret var ovre, og brnene strm-mede mod skolen. Der blev talt om alle de eventyr, de havde oplevet i pausen. Om tmmerflder, der havde sejlet p verdenshavene, og lianer over vilde floder og gyngende hngebroer.

Historie-indsamleren noterede alle oplevelserne ned fra sin tur gen-nem restaden. En ny bydel var blevet skabt, og det var brugerne, der fortalte dens historier. Det var tydeligt, at mrke at brugerne havde et tilhrsforhold til netop deres sted. De nye historier blev skrevet p metroens sjler og kunne genfortlles eller opleves p ny af forbi-passerende. Og der var stadig plads til en masse flere historier i frem-tiden.

Plan 1:100

lianer

Store potteplanter

Siddemuligheder Cafe

Vandkunst

# 22445

Scene 11 : Flydende dk - ogs til intime middage

Scene 3 : diagonale broer

Forslaget iscenestter stedets eksisterende kvaliteter: Et hrdt urbant rum med en hurtighed og et uendeligt kig langs hje huse og hjbanen. Noget man oplever i New York eller andre storbyer, men sjldent i Danmark.

Disse kvaliteter skal bevares og styrkes. Men den ensformige, hje fart skal ogs konfronteres med lokale kvaliteter og pauser.

Projektet foreslr nye takter med forskellige afstande ifht. til bropillernes. Nye og gamle takter glider forbi hinanden og danner et moir, hvor de flere gentagne rytmer tilsammen danner lokale konstellationer.

Forslaget udspiller sig p stedets tre gennemgende flader:

SCENEN: P den skrnende grsflade indgr beplantninger, lys, reflek-torer ea. Elementerne er ordnet i felter, der er skiftevis flade og lave. Flade felter kan i udgangspunktet vre grs, mens lave felter kan vre robuste dkplanter som buksbom. Felterne krydses af linjer, der kan vre hkke, som vokser sig lidt hjere. Her kan der laves forsg med blomster, fx tuli-paner i forret. Hkkene kan ogs vre metalflader, udskret i silhuetter eller perforerede, som p bygningen Bjerget.

SPEJLET: Vandet bliver en blgende og omskiftelig flade for lysspil. Her-fra reflekteres farver og lys op p loftet. I sommerhalvret kan der vre mindre flydende elementer. Her er foreslet sm tmmerflder med pro-jektorer i hjrnerne, hvor mennesker, der bevger sig ud p tmmerflden, kan lege med lysets bevgelser.

LOFTET: Metro-hjbanens underside samler lys, refleksioner og skygger. Langs indersiden af de to metrospor fastgres lys. Fra det vestlige spor sendes lys udover vandet mens det stlige spor oply-ser scenen og ogs lyser ud p fortorv og vej udenfor. Det mod-lys, som det giver forbipasserende, vil svkke muligheden for indkig. Det vil skabe tryghed i sivegaden at st foran og kigge p lyset og ikke at vre udsat i det.

Linjer, der krydser gennem bde spejlet og scenen angiver, hvor der kan vre lys og reflekser.

Projektets attraktioner skal give anledning til, at sivegadens fodgngere i frste omgang drejer blikket, dernst sagtner farten og efterflgende slr sig ned. Differentierede bevgelser, lokale mindre skalaer og ophold. Forskellige tempi, pauser. Det skal alt sammen give anledning til at situ-ationer, hndelser og begivenheder kan finde sted.

Det er som flygtige og forbigende, men afgrende melodier, som opstr henover stedets nye swingende rytmer - p baggrund af stedets hrde, men effektive technobeat.

Tvrgende linjer kontrasterer fladernes lange strk. Men det lange kig bevares og obstrueres ikke af visuelle barrierer.

Forslaget er en robust strategi til et partitur for stedets udvikling. Her er det anskueliggjort med forslag til lys og beplantning, men det kan suppleres med og udskiftes med andre dele. Projektets enkle strategi giver mulighed for at mange forskellige interesserer og par-ter kan bidrage og komme til orde, ved en evt. virkeliggrelse. Her kan dele og effekter rokeres rundt efter partituret.

SCENENSCENEN

SPEJLETSPEJLET

LOFTETLOFTET

TVRSNIT 1:100

PLAN 1:100 der sammen med tvrsnittet beskriver forslagets potentialer i det nre rum

Moir katPartitur af Karl Heinz Stockhausen Space writing, Man Ray

Facade p Bjerget af BIGKoncert med Feverray

Bjerget af BIG DRs koncerthus af Nouvel

Loft i DRs koncerthus af Nouvel

SITUATIONSPLAN 1:2000 beskriver den overordnede strategi med et partitur for stedet

LOFTET,LOFTET,

SPEJLET SPEJLET

26047

SCENEN &SCENEN &

SCENEN med lavt felt ca. 40 cm hjt og buskrkke ca. 100 cm hj

LOFTET viser vandspejlets reflekser

SPEJLET reflekterer lys og farverFra forskellige hjder kan man betragte LOFTET, SCENEN og SPEJLET

SCENENS TAKTER kan fortstte ud i byparken

Lysere felt er fladt og fx dkket af grs

Mrkere felt er lavt og fx dkket af buksbom

Linier der angiver buskrkker med fx blomster

Linier der angiver, hvor lys kan placeres

Stiplede cirkeludsnit angiver udstrkningen p lyset fra LOFTET mens ggeformerne angiver mulige lyskegler.

Angivelse af hvor lyset fra jorden rammer LOFTET

Tmmerflde med projektorer i hjrnerne

Lys fastgjort til metrosporets vrn

TAKTER/AFSTANDE:Bropillerne: 22 meterEksisterende belysning: 18 meterLys fra det stlige metrospors vrn : 23 meterfra vestsporet: 14 meterSkiftevis lave og flade felter p SCENEN: 7 meterBuskrkker p SCENEN: 9 meterLinjer til lys p SCENEN og SPEJLET: 12 meter

nord

nord

Modlys mindsker muligheden for indkig fra vejen

Etape 5

Etablering af butiksareal ved Bella-center station med markant monolit. Beplantning af den nordligste del af kanalen

Kanalvsner

Etape 4

Overdkket boldbur MarkedshalLegeplads delvis i trvejr.

Ideen er at opfatte kanalen som et forlb af ser, hvor de brede broer over kanalen bliver til pladser midt ude i kanalen. Dette gres ved at plante trer i kanalen samt at placere store rumgivende skulpturkroppe i kanalzonen. Behov for l og variation i Sivegaden opfyldes alts ved at tilfje kanalrummet og bred-den overfor Sivegaden l og variation. Dette sker i erkendelse af, at det er ndvendigt at tilfje nogle ere vrdier til det offentlige rum omkring Sivegaden. Det vil generelt forge Sivegadens kvaliteter og aaste Sivegaden i de situationer hvor den ikke er rar at opholde sig p. Desuden giver det muligheder for at opholde sig andre steder og dermed se bebyggelsen i nye perspektiver. Dette sker enten fra de eksisterende broer, eller fra en stor pontonbro i kanalen. Trakken p broerne skal omlgges s det bliver sive broer. Undtagelsen er dog broen ved Porthuset hvor symmetrien er en vigtig del af arkitekturen. restaden har meget store bygningskroppe og meget store linier, men ikke meget i

jenhjde. For at matche disse forhold er det ndvendigt at skulpturerne fr nogle markante volumener med en detaljerigdom og tvetydighed som giver en menneskelig skala.

Skulpturerne er s store at de skaber deres egne byrum. De giver l fra nord- og sndenvinden, idet de str p tvrs af kanalen, og da de er 30 % vindgennemtrngelige opstr der ikke meget hvirvelvind p bagsiden. De eksisterende huse giver delvis l for stenvinden. Skulpturerne giver l p forskellige mder, s brugeren m ytte sig rundt for at nde det gode sted . Dette afhnger selvflgelig af solhjde tidspunkt p dagen og vindforholdene.

Monolitterne er forsynet med gurer som smyger sig rundt om dem i et sort hvidt mnster. Da mnsteret er komplementrt opstr der bde lyse og mrke vsner. Figurer kigger rundt om hjrnerne p monolitterne og kan ses fra alle sider ogs ovenfra, sledes ogs fra metroen.

Vestenvinden som i dag kommer strygende ind under metrobroerne vil blive siet af stedsegrnne hkke, og andre grnne buske. Den del af vestenvinden, som nr til de store bygningskroppe vil danne faldvinde. Derfor er opholdsstederne rykket ud fra de eksisterende bygninger, s der er hb om at den eksisterende trbeplantning vil tage det vrste sus fra vestenvinden

Ud over monolitterne vil grnne er vre med til at denere s-rummene og give l til kanalgaden. De etableres i kanalen og beplantes med stvnede elletrer. S-danne trer bestr af mange tynde stammer, som hlder ud over kanalen og skaber meget l. Elletrer kan tle oversvmmelse, vokser hurtigt og kan klare en hrd-hndet beskring. erne vil fungere som fugleer.

Arealet mellem kanalen og Amager Boulevard vil have forskellig karakter. Den eksis-terende retlinede grskant ud til kanalen vil f en bld landskabelig moseagtig karak-ter med et sammenhngende snoet stiforlb og stor variation i beplantningen. Siden ud mod vejen vil som princip have en lukket karakter. Der vil vre mindre lommer med forskellige funktioner. Der er en del eftermiddagssol p dette areal, s larmende leg og boldspil i bure vil vre godt at placere her.Ud for byparken vil der vre bne kiler af grs ind under hjbanen for at binde parken sammen med kanalenSydligst under hjbanen etableres en overdkket uopvarmet hal med forskellige anv-endelsesmuligheder, fra boldspil til marked.I den sydligste del vil der primrt vre funktioner som henvender sig til unge. Bold-bure, skaterhjrne, legeplads og romantiske opholdssteder.

nderne skal ligge ud for gymnasiet, og vre en lidt grnseoverskridende bro og opholdsplads for de strre brn. Broen forbinder gymnasiet med parken, og legea-realet p den anden side af kanalen. Broen bestr af 3 pontoner udformet som abstrakte andereder. erne er udspndt s de ikke kan vippe ret meget. erne er bekldt med skridsikkert materiale. Hvis der en person som er faldet i vandet vil det vre nemt at komme op.

Vestsiden af kanalen kommer til at fremst som en bld skant med varieret beplantning.

Den eksisterende kant og opbygning bevares, men der etableres en ny kant af 15 mm tyk sort bjelig genbrug-splast ude i kanalen. Plastikkanten er forankret i en sten-stning p begge sider af plastikken. Plastikken rager 15 cm op over vandspejlet. Omrdet op til den nye kant fyldes op med rjord. verst lgges 20 cm muld, spag-num eller grus afhngigt af den fremtidige funktion. Det er ca. 2/5 af kanalkanten der bliver ndret. Der etableres en grussti langs kanalkanten, med sm gruspladser til stole. Planterne vil primrt vre buske som ikke bliver over 4 meter (s de ikke skal klippes) med grslysninger ind imellem. Plnerne skal klippes i park kilerne, og i opholdszonerne, men der vil vre omrder som kun bliver klippet 2-3 gange om ret, s der kan komme en biodiversitet. I visse zoner under metroen kan der kun gro trketlende planter.

Fugleen afgrnses af n 12 mm sort bjelige gen-brugsplastplade. Pladen er bjet som et rr og boltet sammen og sat direkte p s bunden. Der hvor bunden skrner skal bunden afskres s den str lige, og rag-er ca 5cm op over dagligt vande. Minimum diameter 2 m. Derefter er den fyldt med et lag ler, et lag rjord og 20 cm muld til sidst.. verst er udlagt en grsarmering lavet af genbrugsplast til at holde p jorden hvis erne bliver oversvmmet inden ukrudtet fr fat. erne kan have mange forskellige diametre op til 5 m. De beplan-tes med stvnede rd-el. Hver har en andetrappe til varierende vandstand. Ud for gymnasiet og skolen vil omrdet have en hold-bar karakter med f.eks. tjrn, syren, brmispel , busk hestekastanje og grsbekldte sbredder.

Ud for parken vil omrdet have en parkmssig karak-ter med f.eks., Rododendron, troldnd, taks, viburnum, ln, skrpper, kander og iris

Ud for Bjerget og WM husene vil omrdet vre prget af spiselige brbuske og lave frugttrer f.eks. blbr, solbr, ribs, hindbr, prer, bler, blommer og japansk kvde. Ud mod gaden vil det vre stedsegrnne buske f.eks. kirsebrlauerbr, vinterlue, glansmispel. Mellem lhegnet og kanalen kan der ogs vre flles krydderurtebede, jord-brbede og hvad en brugergruppe kan nde ud af at passe. Der vil vre en metro overdkket blplads til sang og musik. Kanten mod vandet kan vre med skrpper og forskellige stauder.

Kanalomrdet ud for metrostationen friholdes for beplantning og skal fremst bymssigt, gerne med de 2 eksisterende pontonbroer.

Omrdet nord for Bellacenter station vil have kara-kter af mose med f.eks. lavt voksende tjrn, syren, lavt voksende rn, brmispel, vinterlue, engkabele-je, skrpper, skjoldblad og rrskov.

Skulpturerne er lavet af en 3 cm perforeret aluminiums plade fastgjort til et ber-line kompositskelet. Pladen er perforeret 30 %,skret op efter det store mnster og derefter malet med mat prelaq nova i hvid og sort/ rd. Pladerne er buk-ket omkring hjrnerne sledes at der er et halvt modul p hver side. jnene er selvstndige plader. Aliminium giver s let en konstruktion som mulig, Der er vist 2 forskellige skulpturer. n p en eksisterende bro, og n som en udvidelse af kanalgaden som en lille plads.Den frste skulptur er fastgjort til den eksisterende bro.Den anden er placeret p en issikret ponton, som er fastgjort til jordankre i den nyetablerede bred og til kajkanten. Fra Sivegaden er der adgang til pontonpladsen med en rampe. Fra pontonp-ladsen til den nyanlagte sbred vil der vre en rampe som er fastgjort i ponton-pladsen. Dkket p pontonpladsen og broerne er lavet af komposit bekldt med indfarvet asfaltbelgning, s det fremstr som n ade. Skulpturerne vil vre belyst indefra af solcelledrevne LED lys. I kraft af den perforerede overade vil de fremst som en pendant til Bjerget.

nderDer er kun n type and og den er indfarvet forskelligt. De er lavet af glasber, og er sm bde. Der vil vre udsparede omrder til indfarvede asfaltbelgninger p de vandrette dele af anden. Der er 3 redningsstiger. nderne skal tages op om vinteren. De er fastgjort til hinanden under vandet.

Blomsterkummer.Blomsterkummerne laves efter samme princip som plastikkanterne i kanalen. De svejses sammen til en spand. For at fastholde en oval form foroven sttes et strk indfarvet plastikstykke som mellemlagsskive fra top til bund af spanden fr siderne strammes sammen med gevindstnger. Dekorationsstykket kan have forskellige farver og mnstre efter butikker eller andre kendetegn i gaden.

Mblering.Der skal indkbes turkise kanal stole som kan yttes rundt til fri afbenyttelse i kanalomrdet.

Beplantning

Brovsner

RkkeflgeplanI dag er den sydligste del af omrdet frdigud-bygget, s derfor vil denne del af bebyggelsen prioriteres, med omrdet ud for WM huset som det frste. Det vil vre et omrde hvor de forskellige lsninger bliver afprvet s de kan justeres til det resterende projekt

Etape1Etablering af skulptur p broen ved WM huset.Ca. 1.200.000 kr.5 fugle er samt 6 blomsterkummer ca. 100.000 krBeplantning og opfyldning i kanalen ud for broen ca. 500.000kr.Omlgning af trak p broen ved WM huset , samt delvis ny belgning (betales over vejbudgettet)

Etape 2Andebro ca. 500.000 kr.Beplantning og opfyldning af kanal ud for gymnasiet og ud for Porthuset samt brohoved til pontonbro ca.1.100.000kr.

Etape 3Pontonplads med 2 monolitter, samt gangbro til modsatte bred ca. 1.800.000 kr.

Etape 4overdkket boldbur. Legeplads, Skaterplads.Beplantning og opfyldning af det nordligste kanal-stykke fra Bjerget.

Etape 5 Etablering af butiksareal ved Bellacenter station med markant monolit .

Fugle i kanalenSrum og udvidelse af bredden ud i kanalen

Plads p bro i kanalen

Plads p pontonbro i kanalen

nder legebro i kanalen

Pontonvsner

Brovsner, opholdsplads med l fra syd

Skant med stier og grusplads Udsigt til pontonvsner fra stiforlbet. Grn kile ud for parkarealet

Brovsner maj mned kl 17. Brovsner plads mod syd, l fra nord og st Brovsner set fra Sivegaden.

Brovsner set fra blplads Brovsner set fra Sivegaden.

1,80m

1,00 m

nder med gymnasieelever.nder som bro.

Kanalvsner set fra vejen. Kanalvsen set fra SivegadenKanalvsner p pontonbro.

Situatinsplan 1: 2000

Snit i kanal med opstalt af pontonvsen 1:100

Blomsterkummer

Snit og opstalt fugle 1.50 2623

VIPPEBRO

PUNKTBELYSNING I VANDET

BORDE + BNKEAKTIVITETS-HUSE 1 - 7

PUNKTBELYSNING

FISKEDAM

VANDTRAPPE

SOLTRAPPE

VANDTERRASSE

PROMENADEBNK

SIVPLANTERKANALPARK_PLAN 1:100

HJT GRS

BROMBR

HINDBR

234

GRS SIVEGADEN

SIVEGADEN_PLAN 1:2000

P

P P

M

BE

LLAH

US

BJERGETVM-HUSET

NYTTE- HAVER

FODBOLD-BANE

FLLED- STRAND

SANDLEG

SKATER-AMFITEATER

TOILET

1

2 34 5 6

7

T

BEACH-VOLLEY 100M-LB

TENNIS/MULTIBANE

BL/GRILL

SOL/SAND- LOMMER

NYTTE- HAVER

FLLED NATURS

RESTAD CITY KANALPARKVANDTERRASSE

AKTIVITETSHUSE

BYPARKEN

VANDTERRASSEVANDTERRASSER

GYM-NASIUM WING

HOUSE

PO

RTH

US

ET COMPANY

PARK

PORTHUSET

KE/DOMICIL

FOLKE-SKOLE

VIPPEBRO

BNKEBNKEBNKEBNKEBNKEBNKE

VANDLEG

SPRINGVAND SPRINGVAND

VANDTERRASSE

VIPPEBROVIPPEBRO

VANDPLATEAU

VANDPLATEAU

VANDPLATEAU

VANDPLATEAU

BNKE

BNKE

KANALPARK_PLAN 1:100

FISKEDAM

VANDTERRASSE

VANDTRAPPE

TRHUSE

METROHJBANE METROHJBANE

KANAL

VIPPEBRO

MLKEBTTER OG VILDTVOKSENDE BLOMSTER SANDDYNGER VED FLLEDSTRANDDYRELIV INSEKTER BESTVER FRUGTER OG BRLEGEHULER I NATURFLETFUGLELIV VED KANALPARKEN VANDTERRASSER SOM TRLANDSKABER

BYRUM FOR LIVET

FORSLAG 11022

VANDTERRASSERNE I SIVEGADEN

AKTIVITETSHUSE VED SIVEGADEN

Med udgangspunkt i Vrftet skal der etableres flere muligheder for at skabe liv og aktiviteter langs kanalen.

Aktivitetshusene 1-7 opfres i genbrugstr og indholdet og aktiviteterne i husene kan vre meget forskellige. Dog er det vsentligt, at de alle bidrager positivt med udadvendte tilbud eller aktiviteter som er i trd med planen for at skabe mere byliv.

1: Kaffe- og is-hus kan servicere mange forbipasserende og bordbnkene skal sammen med Vandterrasserne invitere til at blive og hnge ud.

2-4: Kunstnere eller ivrksttere indbydes til at leje et vrksted eller samles om et vrested.

5: Vandskole for institutionerne med plads til vandeksperimenter og workshops med bredygtighed, vandmlle eller andet tiltag som giver leg og lring med vand, der ogs kan benyttes som fritidsklubhus.

6: Sundhedshus for krop og sjl; med vejledning om kost, motion og med generel information om restaden og Amager Flled.

7: Hus med mini-vandsport, Kano/Kajakhotel/stand up paddle (SUP) eller i den mindre skala; fjernstyrede bde skal aktivere vandet og variere opholdet ved kanalen.

SIVEGADEN NU MED SIV!

Sivegaden nu med hje siv, buske og vilde blomster, der skal give et mere rigt fugleliv og tiltrkke insekter, som er vigtige for at holde restaden blomstrende og befrugte trer og buske. Sm springvand etableres og giver visuelt og auditivt rum til velvre. Samtidig iltes vandet til fordel for dyrelivet.

Brombrkrat og andre brbuske fungerer som spiselige lhegn ved Vandterrasser og bnkophold. I kanalen svajer hje siv i vinden. Grsset gror hjt under metrobanen, og danner en naturlig afskrmning mod vejen. Grsset sls ved kanalens kant og danner stier og pladser til bnkene i solen. Mlkebtter og andre vildtvoksende planter er hjerteligt velkomne.

Klynger af nyttehaver etableres foran Bjerget samt i Byparken og skaber bde aktivitet og grnne oaser. De grnne omrder skal i hele restad City vokse sig strre og vildere og danne grobund for et friere og smukkere liv i restaden.

For brn og unge ved Kanalen ud for gymnasiet og folkeskolen, er der srligt fokus p balance og aktivitet i vandet, hvor der er etableres sm opholdssteder. Samtidigt anlgges flere grnne bede med buske, hjt grs eller trer. Granitbelgningen brydes op og genbruges som trdesten i kanalen mellem terrasserne skabe en leg hvor man hopper fra sten til sten.

MIDLERTIDIG P-PLADS ELLER LEVENDE FLLEDSTRAND?

Med de store Vandterrasser skal restad City blive en levende, tryg, bredygtig og sund bydel som inviterer til at bevge sig. En bydel hvor man cykler og motionerer, bevger sig til fods, for at reducere biltrafik og store parkeringsarealer.

Vi foreslr at den midlertidige P-plads ved Bjerget inddrages til et omrde med dynger af sand, som kan rumme flere aktiviteter. Et skater-amfiteater for unge, grnne oaser og grillpladser, bordbnke ved kaffe- og ishus, event for brnefamilier; lave huler i pileflet, sandomrde med klatre- og parkourelementer, beachvolley, fodbold og slutte oplevelsen med en svvebanetur over enI dette omrde af restaden er der srligt fokus p omsorg for teenagere, yngre mennesker samt brnefamilierne, derfor har dette omrde fet karakter af sunde, sociale faciliteter og mdesteder.

Desuden kan man se p om restadens virksomheder bidrager til bylivet eller om der kan skabes endnu mere aktivitet, hvis man prioriterer butikker eller virksomheder med et meget udadvendt aktivitetsniveau en kiosk/grnthandler/delikatesse kombineret med caf eller en takeaway.

ARKITEKTONISK HOVEDGREB OG IDENTITET

Naturen omkring restad City; Amager Flled, er en bemrkelsesvrdig fin og poetisk oplevelse. Derfor er flleden og en udgangspunktet for at skabe et mere grnt liv i restad City. Et grnnere restaden kan tiltrkke et rigere fugle-, dyre- og insektliv, som vil byde p flere sjove, tilfldige oplevelser.

Kanalen og en skal gres mere tilgngelig og leg med vand bliver en naturlig aktivitet i forlngelse af byen. restaden har en unik blanding af byliv og natur, som fremhves med Vandterrasser langs hovedkanalen. Vandterrasserne er opbygget som et stort trappelandskab der lgger sig mellem siv og nder.

PAUSE P VANDTERRASSERNE I SIVEGADEN

Vandterrasserne er et trappembel til meget forskellig brug og til at udfolde sig p. Et trningslandskab, - til step-leg eller trappe til udstrk og velser, der indgr som en del af en motionsrute langs kanalen.

Disse kvalitative og permanente indsatsomrder skal indbyde til lngere ophold og leg med vand i restaden. Omrderne skal samtidig give plads og rum for foranderlige aktiviteter og brugernes egne ider og nsker til indholdet i restad City.

Hovedideen er Vandterrasser der griber kanten af kanalen og frer menne-sker fra promenaden til et ophold ved vandet p en platform, en terrasse. Et rekreativt sted med hjt til loftet hvor man lader op, opnr indre ro og fornemmelsen af, at tiden gr i st.

Der etableres 2,5m brede vippebroer p tvrs af kanalen, som kan bruges hvad enten man er 8 eller 88. Det skal vre en leg med balancen at bevge sig over vandet. Vippebroer giver fri passage til kanalsejlads.Hovedkanalen bliver en vandlegeplads med fiskedamme og vandtrapper for at ge brugen og oplevelsen af vandet. Samtidig gres omrderne tilgnge-lige for alle.

RET RUNDT - DGNET RUNDT I SIVEGADEN

I den mrke aften opleves sm Fiberlys-punkter p Vandterrasserne, metrosjlerne og vandet i kanalen, som en afspejling af stjernehimmelen. De sm lys er nedfldet i belgningerne.

Til efterret kan beboerne inviteres til en Plant et tr- weekend og omdanne Sivegaden og Flledstrand til en lvfldende, smuk natur. Her kan man mdes, plante et tr og f ejerskab for bydelen, netvrke med naboer, skabe sammenhold og generere nye ideer til kommende projekter i restaden.

Vinteraktiviteter i restaden kan vre skjtelb og curling i kanalen. Ishuset byder indendrs og tilpasser sig vinterssonen med glgg og bleskiver, suppe og varm kakao. Et andet trhus tilbyder udlejning af skjter og curlingudstyr.

ANLGSFASER

Udover de 3 faser har vi forslag til yderligere to faser, for at lfte hele omrdet, give liv og gre naturoplevelserne mere tilgngelige og integreret i bydelen.

Fase 1 Mblering af Hovedkanalen med Vandtrapper, Vippebroer og belysning

Fase 2 Trhuse etableres samt beplantning og springvand.

Fase 3 Flledstrand formgives, anlg af nyttehaver og sportsfaciliteter ved Flledstrand.

Fase 4 en gres tilgngelig med trplateauer, belysning, Vandsport ved en gres mulig.

Fase 5 Naturs med sivplanter genetableres i Byparken, samt anlg af nyttehaver i Byparken.

Her er der p samme tid mulighed for at sidde, st, ligge eller g, spise eller hoppe, plaske og soppe

Aktivitetshusene 1-7 indeholder faciliteter eller virksomheder der understtter planen om at skabe byliv i omrdet. Tre vippebroer binder omrderne sammen p tvrs af kanalen.Mlet med hovedgrebet er at understrege bydelens storslede beliggenhed og skabe pauserum for mange mennesker.

FLDET KUBEN BOKSEN

Den grundlggende id er et system af punkter baseret p metrolinjens sjler. Afstanden mellem punkterne kan fordobles eller halveres, og dermed skabes et system af punkter af vari-erende tthed. Forttningen igen opstr i bestemte sekvenser langs med Sivegaden og bestr af tre typer: Punkter der rummer, som er grundlaget for en bygning; punkter som erobrer, som er grundlaget for en plads, og punkter der indhegner, som er sttte for rumlighed i det ydre milj.

Floating Spaces princip er , at strre fundament ikke er ndven-dige. Inden for systemet af punkter passer alle muligheder for

Belysning, stole og legeskulpturer af stbt plast. Kuberne er stbte plastbde med kanter af perforeret plexiglas. Jord og planter danner det indre landskab.

Flydende stlkonstruktion med plads til bok-ser, der er stabiliseret med ledninger.

placering af begivenhederne. Steder, kuber eller haver har en lethed i sit design, der gr dem mobile og fleksible. Deres str-relse og form kan variere og varieres. Princippet at elementerne er flydende giver byrummet en bestandig forandring.Floating Spaces er et klart bidrag til restad som fremtidsrum i byen. Det offentlige rum fr med Floating Spaces en ny betydn-ing som vil inspirere til at en bred vifte af ider kan tage form langs og i vandet.

Systemets punkter har en varierende grad af synlighed, og de kan ogs betragtes som muligheder for fremtiden. De punkter

som er bragt til live, fr en dimension af materialisering, hjde og strrelse, og bidrager dermed til aktivt at sttte funktioner og begivenheder i byrummet.Det som frst etableres vil vre klare eksempler p lethed, lev-edygtighed og tilskud af grnt og liv.

Fldet - punkter som erobrerDen frste sekvens erobrer punktsystemet broen, vandet, grs-set og Sivegaden ved Porthuset. Belysning kommer op af vandet, bryder op af asfalten og kommer op af grsset. I punktsystemet dukker siddepladser og legeskulpturer op.

Kuben - punkter der indhegnerI den anden sekvens som etableres er det flydende landskab af kuber ved Food Shop no. 55. Hver kube omslutter et fantastisk grnt landskab som man kan besge; disse kan drive af sted og derigennem omorganisere sin egen struktur og kanalens rum.

Boksen/kassen - Punkter der rummerDen tredje sekvens giver plads til nye aktiviteter og et rigere byliv - studio, danseskole eller ungdomshus - mellem sjlerne er der muligheder!

1 m

4 m

LethedRytme

Variation

Brugerdefineret

F konstruktioner

Drama

1-2.000

Den frste sekvens: Fldet, 1-500Anlgssummen for gennemfrelse af frste fase i 2012 er 1,61 mio. DKK.

Den anden sekvens: KubenAnlgssummen for gennemfrelse af anden fase i 2012 er 1,48 mio. DKK.

1-50

FldetKuben

BYGNING FORTOVCYKELSTI CYKELSTIHAVER RESTAD BOULEVARDKANALSIVEGADEN BYGNINGGRUS

STI

Mange har skrevet og beskftiget sig med restadens fortrdeligheder, det vil vi ikke g nrmere ind p her, snarere se p potentialerne. 2 af bydelens problemer skal dog fremhves, da dette forslag er et svar p hvordan man kan understtte en get social interaktion i bydelens offentlige rum, samt tilfre den nogle elementer i en anden skala end den allestedsnrvrende planlagte og designmanualbestemte.

Sivegaden er i dag et meget afklaret urbant rum, som nok ville vinde ved en lidt strre grad af variation i inventar og anvendelse, men hvis fremtid i hj grad vil vre prget af bygningernes indhold og bidrag til gadens liv. Det er p den anden side af kanalen vi ser det store potentiale for i restad City at skabe noget unikt i Kbenhavn.

Rummet imellem kanalen og restad Boulevard er i dag en grn rken, en grsplne der krver energi at sl, men som ingen bruger og som ikke tilfrer nogen oplev-else og vrdi til kvarteret, hverken for beboerne eller kvarterets gster. Vi vil foresl at man med simple midler omdanner dette strk til et eksperimentarium for urban havedyrkning. Et tiltag der bde vil give en funktion og mening til stedet, men ogs vil bidrage positivt til at skabe socialt liv p strkningen, samt tilfre nogle elementer og en skala der mangler bde her og i resten af restaden.

En sekvens af strre og mindre havestykker udlgges efter et modul p 5 m. Nogle af haverne er ganske sm dyrkningsparceller, andre strre, alt efter brugerens nsker og behov. Fortovet langs restad boulevard mod st droppes, og der anlgges i stedet en 1,5 m bred grussti langs kanalens kant.

Haverne adskilles st/vest af 50 cm brede trelementer i henholdsvis 50 og 180 centimeters hjde, dybden anvendes til opbevaring af haveredskaber mv. og de lave kan udnyttes til en enkel siddeplads. Der bnes dog ogs op for at der kan opfres sm skure (max. 5 m2) p grundene til redskaber og en enkelt liggestol, sledes at den enkelt kan prge sin egen grund i velkendt kolonihavestil med spir og anden selvbyggercharme. Det er vigtigt at bne op for noget rod, personlighed, og ejerskab i restadens gennemdesignede virkelighed.

Haverne udlejes af grundejerforeningen. Det er bde lokale beboere som udnytter chancen for en plet jord, men det giver ogs kvarteret mulighed for at tiltrkke andre kbenhavnere, hvor mange har nsket om en lille have, de kan kalde deres egen.Nogle af haverne anlgges som flles frugthaver med ble-, pre-, blomme- og kirsebrtrer, man passer dem i fllesskab og nyder hstens frugter liges. I nogle af disse kunne man forestille sig at der opstilles skulpturer fra Kbenhavns skulptur-kirkegrd, sledes at endnu en dimension bliver knyttet til oplevelsen ved at tage stien langs kanalen, samtidig med noget af det klassiske Kbenhavn kommer til restaden.

Man kan sledes nu vlge mere konsekvent, om man vil tage den urbane oplevelse i sivegaden p den anden side af kanalen, eller g tt p vandet med de sm havers mange sm sanselige oplevelser. Langs vejen/cykelstien mod vest plantes hkke, bde blomstrende og klippede, dels for at skabe l og rumlighed for haverne; men det vil ogs gre cykelturen langs restad Boulevard til en sanselig og varieret oplevelse.

Ved broerne/vejovergangene udnyttes den yderste have til en flles kompoststation, hvor gadens beboere har mulighed for at aflevere deres komposterbare affald, der sledes ikke ryger til forbrndingen, men kan vre med til at indg i et kredslb, der forbedrer havernes dyrkningspotentiale.

Man skal ikke p forhnd diktere brug af haverne til f.eks. grnsagsdyrkning, de skal nrmere ses som et frirum, hvor den enkelte kan prge sin egen plet, det kan vre at nogle vil bruge den til at holde bier, en anden vil mske dyrke engelske roser, en tredje plante et enkelt valnddetr til snapseproduktion og siesta i skyggen; men de fleste vil forhbentlig anvende haverne til at dyrke frugt og grnt til eget forbrug.

Haverne skal ogs ses som et bud p hvad der skal til for at skabe mere naboskab og social interaktion i kvarteret langs sivegaden. Her skabes der en mulighed for p Jan Gehlsk vis at opholde sig legitimt i det store offentligt sociale rum, p sin egen private grund. Her er der mulighed for et fllesskab henover hkken, bde med naboen, men ogs med de forbipasserende der kommer forbi. De flles tiltag som frugthaverne, kompoststationerne og flles arbejdsdage vil ogs vre med til at skabe socialt liv.

Tiltaget med haverne skal mske understttes de frste r, man kan overveje om man skal anvende penge til at anstte en vicevrt/gartner dels til at tage sig af og ar-rangere de flles tiltag, men ogs som en underviser der kan hjlpe os stakkels byboere med at lre om kldyrkning, kologisk skadedyrsbekmpelse, kompostering og beskring af roser for blot at nvne nogle stopklodser for den velmenende, men nystartede, urbane havedyrker.

Haverne giver desuden identitet til stedet sledes at der kan vre grobund for mere eventprgede tiltag i sivegaden ssom rlig madfestival, farmers market, hstfest osv. Sdanne tiltag vil pludselig give mening og have en forankring i stedet og ikke vre lsrevne bylivstiltag og derfor ogs kunne tiltrkke folk fra andre dele af Kbenhavn.

Bliver haverne en succes kunne man jo overveje at viderefre konceptet p andre af restadens mellemarealer, som de lange strk langs metrodmningen espalierede ferskner og abrikoser er en oplagt mulighed. Skalaspringet fra metroens infrastrukturelle skala til havernes variation er jo allerede kendt langs S-togsbanerne, hvor mange kolonihaver trives og giver karakter og variation, i overgangen mellem bane og by.

restadens sm haver- et eksperimentarium for urban havedyrkning.

'Toget krer henover hovedet p mig og minder mig om at jeg er midt i storbyen - jeg kan p n gang hre naboens bier summe og se caf

-gsterne tage plads i solen p den anden side af kanalen.'

HAVE SEKVENS 1:200PLAN 1:250

57621

zone 1.

zone 2.

zone 4.

zone 3.

zone 5.

byrum for livet

kajak sstning.

solcelleskulptur.

ophold.

ophold.

skulpturer.

terrassering ned til kanalen.

udsmykning af facade.

springvand i belgning.

springvand i kanalen.

pullertskov.

vandplanter.

vandplanter.

ophold.

ophold.

ophold.

ophold.

leg og ophold.

ophold.

ophold.

ophold.

ophold.

ophold.

ophold.

ophold.

ophold.

leg og ophold.

grsbakker.

grsbakker.

grsbakker.

oplevelsessti.

oplevelsessti.

Indledning.

Variation i materialevalg og farver.

Projektets overordnede ml er at skabe et vedkommende og

varieret byrum med plads til liv, leg og ophold.

Det sker ved at skabe:

Den nuvrende granitbelgning reprsenterer et sikkert,

gedigent og fremtidssikret materialevalg, der skaber

sammenhng i hele restad. Denne gr basisfarve kalder

dog p kontraster i form af varme og berringsvenlige

materialer, og til det forml er der nppe noget bedre

materiale end tr. Vi foreslr at hrdt er et

i det nye byrums-

inventar p hele strkningen. Derudover indgr andre

materialer i mindre omfang: lakeret stl, granit og

plastik/gummi.

- variation i materialevalg og farver

- nye bevgelsesmnstre

- pladsdannelser i det lige forlb

- intime opholdsnicher

- identitetsskabende zoner

tr

gennemgende materiale

De nye materialer indfres som byrumsinventar, der ud over

at skabe ogs skaber

samt og

En anden meget vigtig materialitet er det grnne. Det er

vigtigt at de eksisterende trer ikke opstammes yderligere,

da de skal medvirke til at give

mod metroen og boulevarden.

Beplantningen i plantekummerne er varieret - bde hvad

angr hjde og farve. Det kunne vre stauder, sommer-

blomster, slyngplanter, bgepur og stedsegrnt bunddkke.

Den overordnede belysningsstrategi for sivegaden er i dag

den samme som i resten restad.

Derfor suppleres den nuvrende gadebelysning p sivegaden

med lamper integreret i bde inventar og belgning.

Belysningen giver ogs mulighed for at integrere

, og

dermed gre sivegaden til et

sted at frdes og opholde sig

siddepladser, plante-

kummer, belysning forbindelser til

stier p vandoverfladen.

intimitet og

afskrmning

farver

og effekter efter mrkets frembrud

rart og spndende

hele dgnet.

Nye bevgelsesmnstre.

Sivegaden

Den grnne kile.

Det nuvrende flow i sivegaden er prget af gende og

cyklister, der alle skal fra A til B i den kortest mulige linie og

kun f tager ophold. Ved at tilfje elementer p selve

sivegaden, der indbyder til ophold i ved , i

og ved skabes der et nyt milj, hvor man

har lyst til at holde en pause og udnytte

sivegadens unikke placering ved bde park og vand.

Elementerne placeres uden at pvirke sivegadens funktion

som brandvej.

Grsarealet p vestsiden af kanalen, ligger i dag for det

meste uudnyttet hen, med et sjldent besg af en

hundelufter. Dette areal udnyttes til en til en hyggelig

hvor man bevger sig p et

i et blgende landskab af

forskelligartede , med adgang til sm bdbroer helt

nede ved vandkanten.

Bakkerne, der placeres forskudt for hinanden og i varierende

form og hjde, ca. 1,5 2 m, har desuden en positiv effekt p

solen, vandet

l parkerne

zigzagge,

oplevelsessti, sjovt

snrklet stiforlb

bakker

sivegaden, da den absoberer en stor del af stjen og samtidig

giver en og skaber mere

p sivegaden, da man ikke lngere vil vre

'overvget' af de mange trafikanter.

Bakkerne er grsbevoksede, gerne af forskellige vilde sorter

efter vokseforhold. De intensiveres og forhjes p udvalgte

strkninger, og intensiteten af bakkerne varieres efter

forlbet af oplevelsesstien og ud fra hvad der ligger p den

vestlige side af restads Boulevard, s man fx. bevarer kigget

til Byparken men skrmer mod hegnet ved Bella Center.

Vi ser det desuden som en god mulighed at skabe flere

af hovedkanalen i form af

sm gangbroer, trdesten og trkbde.

Derudover tilfres kanalen beplantning bde i form af

vandplanter som , og i form af

, hvor nderne kan tage sig en

middagslur i et blomsterbed. Det grnne kan tilpasses og

varies gennem kanalens forlb. Desuden kan nogle af

fra den grnne kile, f lov til at bevge sig helt

ud og dermed vre med til at nedbryde

barrieren mellem vand og land.

ny, spndende udsigt

intime rum

forbindelser p tvrs

siv og kander

flydende haver

bakkerne

i kanalen,

Pladsdannelser i det lige forlb.

Intime opholdsnicher.

Identitetsskabende zoner.

Udvalgte steder skabes som

afbrydelser i det lange lige forlb. Pladsdannelserne ligger

naturligt ud for de 4 pocketparker. Desuden foreslr vi at man

integrerer nogle sm pladsdannelser i de sidste store

byggefelter. Pladserne ud for parkerne har i modstning til

resten af sivegaden ,

og vil derfor vre med til at skabe liv frst p dagen.

Byrumsinventaret udformes generelt sledes, at der er

mulighed for flere forskellige former for ophold. Det er vigtigt,

at der skabes afskrmninger som giver

og ved at variere mellem generelle plateauer,

hvor man kan sidde mange og , hvor man kun

kan vre et par stykker, skabes der en

p hele gaden.

Sivegadens lange lige forlb har i dag samme anonyme

identitetslse karakter fra den nye folkeskole til

Vejlandshuset. Vi foreslr at man opdeler den kilometerlange

pladsdannelser

morgen- og formiddagssol

l og

intimitet,

sm kroge

variation i

brugen og livet

gade i , med hver deres P den

mde gres turen ned ad sivegaden til en

, hvor man ikke "har set det hele", nr man har

get de frste 30 meter.

Med tr som det gennemgende materiale, sikres stadig en

, hvor hver zone

har sin egen identitet gennem et

, sin egen og

.

Gymnasiet og den nye folkeskole danner naturlig basis for

udformningen af den sydligste zone. Vi foreslr derfor, at der

her indfres elementeter, der

opfordrer til , og samtidig fungerer

som for gymnasieeleverne. I denne

zone suppleres tret med i

afgrnsede zoner, og belysningen suppleres med

i belgningen. Konkret foreslr vi at der skabes; 2

plateauer p vandoverfladen med rutsjebane forbindelse til

5 zoner indentitet.

varieret

oplevelse

udtryksmssig sammenhng

srligt geometrisk

afst farveholdning belysnings-

strategi

organisk formede

bevgelse og leg

'hnge-ud-sted'

gummi-belgninger

runde

spots

Zone 1

sivegaden, i hver sin strrelse, store sidde- / bevgelses-

mbler med og blomster-

kummer.

Udover at skabe forplads og ophold for gymnasiet og

folkeskolen, der begge har meget begrnsede udearealer, er

zonen ogs adgangsgivende for Winghouse, og ved det nye

byinventar opns desuden en dynamisk og attrativ forplads

for kontorlejemlene.

Vi anser det ogs for vigtigt at man laver en bro over

tvrkanalen ved folkeskolen, s man fr sivegaden syd for

Arne Jacobsens All bundet sammen med resten.

Bygningerne p denne strkning er alle beboelsesejen-

domme med mindre butikslokaler i stueetagen. Derfor

foreslr vi at der i dette omrde fokuseres p

integreret farvet lys

ophold og

mulighed for udeservering,

Zone 2

s denne del af

gaden med tiden kan blive et lille attraktivt handelsomrde.

Ved at udnytte vandoverfladen til terrasser, sikrer man

udeservering i solen, nr hjbanen kaster skygge p

sivegaden ved spisetid. Her skal det supplerende materiale

vre , formerne bliver

, der udfres

som supplerende belysning.

Konkret foresls 3 nedslagspunkter, der mbleres med

byrumsinstallationer af varierende strrelse, hvoraf 2 gr ned

i kanalen. I dette omrde bevares kigget p tvrs af den

grnne kile over mod Byparken.

Bjerget er endnu det eneste byggeri p denne strkning; det

huser til gengld et af bydelens strste aktiver, nemlig

foodshop 55. I sammenhng med zone 2 er det en del af

sivegadens handelsomrde. Derfor er temaet for

byrumsinventaret ogs her

lys beton klodser med

udskringer lysende skove af

farvede pullerter

opholdsarealer og

Zone 3

udservering

ortogonalt formede foldninger hje

slanke klynger af lamper

integreres beplantning

stl

bevgelse og leg

. Dog foreslr vi her et tema, hvor

, og

som belysnings-

srkende, skaber en srlig identitet. I inventaret

af varierende karakter,

farve og hjde. Som supplerende materiale til tret er .

Parken ved siden af Bjerget er idrtspark, og vi foreslr at

man i denne del af sivegaden, ud over ophold og udeserve-

ring, ogs fokuserer p . Konkret

foresls 3 foldningsmbler med integrede stl-kummer,

siddepladser og belysning, der alle gr ned i kanalen.

Her ligger Bellahus endnu som eneste byggeri, og en park der

opfordrer til leg og ophold. Bde parken og bygningen er

farverigt udformet, og vi ser her mulighed for at supplere tr

med det neutrale granit, der muliggr et vandelement p

Zone 4

grn

kile.

kanal. sivegade.kanal. sivegade.grn

kile.

kanal. sivegade.grn

kile.

selve sivegaden, s man ikke kun oplser overgangen ved at

trkke gaden ned til vandet, men ogs ved at

. Det kunne udforme sig i et

springvand / vandlb / vandstv i belgningen. Det

overordnede geometriske koncept er

, og belysningen suppleres med aflange firkantede

, integreret med

vandinstallationen. Desuden skal der ogs her etableres

opholdsarealer p vandet. Konkret foresls 3 nedslags-

punkter, hvoraf 2 gr ned til vandet.

Vejlandshuset er her zonens eneste nuvrende bygning, som

i tilknytning til sin kantine har en terrasse med en stor trappe

ned til sivegaden. Vi foreslr at trappen fortsttes

Her bruges som supplerende

element. Konkret foreslr vi at der p hele strkningen

placeres 3 granit trappeplateauer der skaber pladsdannelser

p vandet.

trkke

vandet op p gaden

rektangulre

former

lysstriber i belgningen

kunstnerisk udsmykning

helt

ned i vandet. granit

Vest for kanalen i dette

omrde ligger Bella Center station, hvis tekniske anlg er

placeret i et 'skur' under banen. Vi foreslr at man laver en

af den store flade, og

dermed forvandler den til et positivt element.

Zone 5

Desuden foresls , fx.

solcelletrer, som en del af byinventaret. Mod nord ender

sivegaden i en vendeplads, hvor man med fordel kunne

placere et nyt varetegn i midten. Hovedkanalen ender her i et

lille bassin og forbindes med Nordre Landkanal. Her er oplagt

mulighed for at lave et

Dermed fr man denne ende af sivegaden

afsluttet i en aktivitet, der kan til trkke folk og skabe liv.

Ved at bruge det nye byinventar til at

mellem kanal, sivegade og pocketpark,

udnyttes den unikke mulighed for et

med bde handelsliv, park og vand.

De 5 zoner med hver deres , skaber et

og forlb gennem sivegaden,

der naturligt vil fungere som katalysator for livet i gaden.

grn bredygtig kunst

sstningssted for

kajakker.

oplse

grnserne

urbant rekreativt

areal

identitet

varieret spndende

designmssig rd trd

Tret som gennemgende materiale skal vre med til at

sikre en gennem forlbet,

hvor variationerne i belysning og vrige materialer skaber det

unikke.

Konklusion.

1:100

1:50

1:2000

flydende haver.

flydende haver.

11300