Frodo Mikkelsen:Min svenske barndom

Foto: Nikolaj Palmskov

I Min svenske barndom (2013) lurer døden i form af kraniet under den lille model af et

svensk træhus. Det lille træhus forestiller kunstnerens barndomshjem i Sydsverige.

Snildt kan man forestille sig, hvor hyggeligt det har været at sidde i en solskinsplet på

bænken ved husets gavl.

Selv om Frodo Mikkelsen flyttede flere gange som barn, så var det det svenske

barndomshjem, der kom til at betyde mest for kunstneren:

”Der var huler alle steder, lader og udhuse og en stor mørk skov..”, erindrer han i dag.

Frodo Mikkelsen er desuden vild med kranier! Med kraniet får han fortalt, at livet

umiskendeligt hænger sammen med en afslutning - vi ved bare ikke, hvornår den

kommer.

Frodo Mikkelsen: Min svenske barndom, 2013. MUSE®UM Kunst

I 2013 har MUSE®UM Kunst erhvervet to af Frodos sølvkranier. Min svenske barndom

var en gave, som museet med stor glæde modtog fra kunstneren selv og Normann

Copenhagen.

Derudover erhvervede museet skulpturen Bjørnenes ven.

Frodo Mikkelsen: Bjørnenes ven, 2013. MUSE®UM Kunst

Frodo er vild med kranier

Frodo Mikkelsens produktion af af sølvkranier med miniatureuniverser på toppen er

snart lang. Kranierne danner fæste for brudstykker af parcelhuskvarterer,

industrikvarterer, urbane rum og bjælkehytter i ufremkommelige skove. De små

miniatureverdener virker så genkendelige. Men konstant mindes vi også om, at alting

ikke fortsætter, som det er. Kranierne er et memento mori.

Der er flere grunde til, at Frodo Mikkelsen er så optaget af menneskekraniet i sine

skulpturer. I bund og grund elsker han kraniets form og dets symbolik:

”.. det, at det er der, hvor alle tanker er, og at alle har en mening om det… For mig

symboliserer kraniet ikke kun død, men også… Tja… Håb… De smiler… I døden

smiler vi alle!” 

Frodo Mikkelsen

Frodo Mikkelsen: uden titel, 2008. Privateje

Frodo Mikkelsen: uden titel, 2011. Privateje

På mange måder er det muligt at vende tilbage til fortiden i Frodo Mikkelsens

skulpturer.

Skulpturerne kan eksempelvis lede tankerne hen på Bjergkøbing Granprix og

dukkefilmens små træer og det lille hus på toppen af bjerget. Men også

modeljernbaner - hvor Københavns Hovedbanegård i barndommens tid havde den

mest spændende - og de små landskaber og byer, som togene kører igennem, kan

man komme til at tænke på.

Still fra Bjergkøbing Granprix, 1975

Frodo Mikkelsen i sit atelier

Frodo Mikkelsen anser sig selv for at være et stort legebarn!

- Der er glad for stærke farver, kranier og knogler.  

Fascinationen af kranier går helt tilbage til hans barndom, hvor han fandt et kranium

fra en ko i skoven sammen med en ven. Kraniet blev kogt og renset, og efterfølgende

malede kunstneren Frank Rubin, der var ven af familien, flere billeder, hvor kraniet

indgik i motivet.  

Det var også i denne forbindelse, at Frodo opdagede kunsten og besluttede sig for, at

han ville være kunstner.  

I 2006 gik han forbi en byggeplads i København, hvor der stak knogler ud under

fundamentet på husene. Ejendommene lå nemlig oven på en gammel kirkegård, hvor

ofre for pestens angreb i København lå begravet. Også i denne forbindelse blev hans

begejstring for kranier og knogler styrket.

Under en rejse til Mexico oplevede Frodo Mikkelsen, at der er mange andre i verden,

som deler hans begejstring for kranier.

I Mexico fejres 1. og 2. november som Dia de los Muertos, ”dødedagene”, hvor de

døde mindes. På førstedagen mindes børnene, de små engle, og på andendagen de

voksne. De afdødes sjæle tilbydes mad og drikke og der fortælles sjove historier om

dem, der ikke længere er til.

”Dødedagene” er festdage, og fejringen foregår bl.a. med lys og masser af

udsmykkede kranier.

”Det, der fascinerer mig ved festen, er netop, at jeg slet ikke finder den morbid. De

laver døden til noget knap så tragisk med deres sukkerkranier, papmachemasker og

lyskæder.”

Frodo Mikkelsen

Nogle af Frodo Mikkelsens tidlige skulpturer med kranier var stærkt inspireret af de

mexicanske traditioner.

Frodo Mikkelsen, Mother Skull, 2009

Siden hen har skulpturerne med kranier fået mange forskellige formater!

Om sine værker siger Frodo Mikkelsen selv:

”De må gerne få folk til at sige ”Hvad fanden sker der her?” De må gerne forvirre og

skabe uhygge. Det eneste, jeg helst ikke vil have, er, at folk får en afsluttet og entydig

historie med hjem.”

Harmen Steenwyck: An Allegori of the Vanities of Human Life, 1640

Memento mori

Frodo Mikkelsens skulpturer rummer desuden referencer til verdenskunsten gennem

århundreder, da traditionen for vanitassymboler i kunsten går helt tilbage til antikken.

Kraniet, nedbrændte lys, timeglas, blomster og letfordærvende madvarer som frugt og

skaldyr har været meget anvendte symboler for den uundgåelige forgængelighed.

Memento mori betyder ”husk du skal dø” og beskriver de motiver, som har til formål at

minde betragteren om vedkommendes egen dødelighed.

Samtidig har kraniet sammen med andre menneskeknogler også en dobbeltsymbolik,

da de også symboliserer livskraft og evigt liv: Barndomshjemmet vil eksisterer i

erindringen i al evighed.

Adriaen van Utrecht: Vanitas Still Life with a Bouquet and a Skull, ca. 1642

For Frodo symboliserer kraniet en form for livets hjul; Vi lever og dør og bliver begravet

– og som de begravede på pestkirkegården i København, er der måske nogen, der en

dag bygger et hus oven på os – og livet er gået videre. Det handler kort og godt om

livet og døden og de store spørgsmål i livet – og for Frodo er kraniernes smil et bevis

på, at døden ikke behøver at være så alvorlig.

I øvrigt hader Frodo Mikkelsen sølv – især smykkesølv og forsølvede roser og

babysko. Derfor udfordrede han sig selv ved at sætte sig for at skabe noget

spændende og opsigtsvækkede af dette materiale. Sølvet i graffitimaleriet har han nu

altid elsket.

Frodo Mikkelsen er ikke den eneste samtidskunstner, der er optaget af

menneskekraniet. Herhjemme har eksempelvis billedkunstneren Michael Kvium også

malet kraniet ind i sine motiver.

Et andet meget omtalt værk i nyere tid er britiske Daimen Hirsts diamantbesatte

kranium For the Love of God (2007), som modsat Frodo Mikkelsens kraniumskulpturer

stadig har sin underkæbe indtakt.

Daimen Hirst: For the Love of God, 2007

Frodo Mikkelsen er født i 1974. Autodidakt som maler, men gennemførte Den Fri

Ungdomsuddannelse i årene 1998-2000. Debuterede på Kunstnernes

Efterårsudstilling i 2001. Udstiller flittigt i Europa, USA og Asien.  

Repræsenteret på:

Metropolitan Museum of Art

MUSE®UM Kunst

ARoS

Bergen Kunstmuseum

Esbjerg Kunstmuseum

Vejle Kunstmuseum

Frederikshavn Kunstmuseum

Vestjyllands Kunstmuseum

Nuuk Kunstmuseum

Grafiska Museet Helsingborg

Tak til Frodo Mikkelsen, Normann Copenhagen og Nikolaj Palmskov

Månedens 12 minutter er i maj 2013 produceret af:

Museumsinspektør Connie Hansen

Teknikere Søren Ladefoged og Bjørn Julian Thomsen

Teknisk støtte fra Bo Pagh Shultz og Jan Tapdrup