frie skoler nr 2

F R I E S KO L E R N R . 2 · 5 . S E PT E M B E R 2 0 1 1 1

Nr.2 5. september 2011

6 VALG Partierne om de frie skoler 16 KRYDS9.b vil ikke stemme24 FUSERRanglister giver uklart billede

Dansk

www.gyldendal-uddannelse.dkTlf. 33 75 55 60

- veje til viden

13315

Klarelæringsmål Se uddrag af

bøgerne online

Dansk direkte 9

kr. 71,- ex moms

NyheDDansk

direkte 9 elevbog

I Dansk direkte træner eleverne grammatik, genrer og

skrivemetoder med udfordrende opgaver. Til de elever,

der har brug for mere øvelse eller udfordring, er der

kopiark med supplerende opgaver.

Dansk direkte lægger sig direkte op ad Fælles Mål, og

evalueringsark efter hvert afsnit viser, om målene er nået.

Det giver eleverne et sikkert, bevidst og levende sprog.

Lærervejledningen er fyldig med alle redskaber til differen-

tiering og evaluering, og der er løsningsforslag til

alle opgaver.

I Dansk direkte bruger eleverne sproget – mens de leger,

undrer sig, iagttager og forstår. Det gør det sjovt at lære

om sproget og dets regler. Dansk direkte indeholder

mange forskellige typer opgaver, hvor eleverne skal skrive

i sammenhænge, de kender til.

Dansk direkte– Skarpt danskfagligt fokus

Dansk direkte 7 er grundig og kvalificeret undervisning i grammatik med flere tilgange …

Mange af opgaverne appellerer til elevens personlige og selvstændige vurdering og mening. Det burde medvirke til, at eleven opnår en følelse af mening bag grammatik-

øvelserne. Lærervejledningen med kopi- og evalueringsark er meget grundig og fagligt velfunderet. For den sprogligt

interesserede lærer er den faktisk også god læsning. Det virker som en sjov måde at lære grammatik på

– også for eleverne!Bitten Longholm i Læsepædagogen

“

”

13315 GYL Ann_Frie Skoler nr 2_Dansk direkte_190x273.indd 1 08/08/11 14.54


Indhold

Meget er usikkert op til valget den 15. september, men et står rimelig fast: Uanset om den kommende undervis-ningsminister hedder Lund Poulsen eller Antorini eller noget helt tredje, vil de frie skoler også i fremtiden være en af de knapper, politikerne vil føle sig fristet til at dreje på, når der skal findes penge, og når det kniber med at skabe løsninger, som styrker folkeskolen. Kan man skrue ned for de frie skolers succes, kan det jo altid læses som fremgang for folkeskolen, som både Lund Poulsen og

Antorini omklamrer med de evaluerin-ger, Pisa-undersøgelse og nationale test, som helt sikkert bliver genvalgt.

Og det er endnu noget af det særlige ved dette valg: Mens de ideologiske fronter trækkes skarpt op på det øko-nomiske område, er det svært at finde profiler på uddannelsesområdet. Der er nuancer i holdninger til begrænsninger, besparelser og kontrol,men hvor er de offensive og visionære bud? Vi dækker valget side 4-12. Thomas Kehlet, redaktør

De frie skoler er til at dreje på

Foto Martin Dam Kristensen

REDAKTØREN MENER

I hvert nummerKORT OG GODT I 14

AJOUR 27KORT OG GODT II 30

KURSUSKALENDER 31FRIKVARTER 32

KONSULENTENS BORD/AJOUR 33,AJOUR 34

STILLINGER 34DEBAT 36

KOLOFON 37NAVNLIGT 38

FORENINGEN MENER 39 FORSIDE LLUSTRA

FOLKETINGSVALG

4 DefrieskolererpåvalgFem formænd om valgets betydning for de frie skoler.

6 ValgkampenerigangSamtlige opstillede partier svarer på seks spørgsmål om frie skoler.

16 17for3imod9.b fra Frederiksberg Privatskole diskuterede 16-års-valgret.

SKOLERNES RANGLISTER

24 Såklarsom blommegrødMinisteriets sociale rangliste for-tæller helt andre historier, end den ministeren efterlyser.

PRØVEFRI SKOLER

26 PrøvefriskolertesterogsåNærmest falsk varebetegnelse, siger konsulent bag undersøgelse.

KREDSINDDELING

28 ForeningenskaltagestillingtilsigselvForeningen diskuterer om kredsene skal ændres.

FSL'S SEKRETARIAT

24 EtnytlivudendagsordenHun har været garant for, at medlemmerne føler sig godt behandlet. Kirsten Nielsen stopper til novem-ber som sekretariatsleder.

4 F R I E S KO L E R N R . 2 · 5 . S E PT E M B E R 2 0 1 1

FOLKETINGSVALG

DefrieskolererpåvalgRepræsentanterne for de frie skoler har flere ønsker til et kommende folketing

Af Mikkel Hvid ·[email protected]

fornuftig økonomisk balance mellem folkeskolen og de frie skoler.

»Jeg kender vilkårene, så jeg vil ikke stå og kræve en masse ekstra bevillinger til de frie skoler. Men det er vigtigt, at rege-ringen sikrer en fornuftig økonomiske balance mellem de frie skoler og folkeskolen«.

FriskolemandhepperpåfolkeskolenFormanden for Frie Skolers Lærerforening, Arne Pedersen, er enig i, at de frie skoler har noget på spil ved valget. Alligevel sætter han en styrket folkeskole øverst på sin ønskeliste til en kommende regering.

»Uanset hvordan vi vender og drejer det, så er de frie sko-ler afhængige af, hvordan det går i folkeskolen, og de sidste mange år har politikerne behandlet folkeskolen skidt. Det fyger om lærernes ører med regelændringer, og der er ingen tydelig skolepolitisk kurs«, siger han.

Desuden krydser de frie læreres formand fingre for, at en ny regering vil sikre bredde, solide og fremadrettede aftaler om folkeskolen og på den måde give lærerne arbejdsro.

»Hvis der er et sted, hvor vi ikke har brug for blokpolitik, så er det på uddannelsesområdet«, siger Arne Pedersen.

SætskolernetildebatDansk Friskoleforening er allerede valgkampsparat. På foreningens hjemmeside lå der tre dage efter at valget blev udskrevet, et brev fra formanden, Ebbe Lilliendal, hvor han opfordrede medlemmerne til at sætte de frie skoler på den politiske dagsorden.

»Vi har brug for en ny regering, som vil revurdere sko-lernes økonomiske grundlag«, kommer det både klart

og hurtigt fra efterskolernes formand, Troels Borring, da Frie Skoler ringer og spørger repræsentanterne for de frie skoler, hvilken betydning folketingsvalget vil, kan og bør have for de frie skoler.

Og for Troels Borring er det afgørende, at en ny regering vil kaste et blik på skolernes økonomiske situation. Og så ønsker han sig en regering, som vil lægge sig i selen for, at det også bliver attraktivt at bo i Udkantsdanmark.

»I øjeblikket oplever vi en bevægelse fra randområderne mod de store byer, og det gør det meget svært for efterskoler-ne i for eksempel Vest- og Nordjylland«, siger Troels Borring.

PolitikkenstodistampeKurt Ernst, formanden for Danmarks Privatskoleforening, øn-sker en regering, som vil sætte gang i de nødvendige skolere-former. De sidste mange måneder er der ikke rigtig sket noget afgørende nyt på skoleområdet, mener han.

»Det har været noget underligt skuespil, det vi har været vidner til, og det er ærgerligt, for sektoren har virkelig brug for langsigtede og brede løsninger, så vi kan få ro om grund-skolen«.

Og så ønsker Kurt Ernst sig en regering, som vil sikre de frie skoler det frihedsrum, som gør det muligt for dem at være et reelt pædagogisk alternativ til folkeskolen.

»Uden friheden bliver vi bare et ubetydeligt halehæng«, siger han.

Endelig håber Kurt Ernst, at en ny regering vil sikre en


Opfordringen ledsages af et pdf-dokument med en række spørgsmål, som læserne kan stille til de lokale kandidater.

»Det er vigtigt, at de frie skoler bliver synlige i valgkam-pen, og det sker kun, hvis vi stiller spørgsmål til kandidater-ne og rejser de spørgsmål, som betyder noget for os«, siger Ebbe Lilliendal.

Friskoleforeningen stiller i dokumentet, som man kan downloade fra hjemmesiden, syv spørgsmål til folketings-kandidaterne. De går blandt andet på forældrenes ret til og muligheder for at oprette frie skoler, når kommunen lukker små, lokale folkeskoler og på specialundervisning, hvor de frie skoler ikke får støtte, der kan sammenlignes med folkeskolen.

KommedditbudFormanden for Lilleskolerne, Søren Hansen, håber, at vi får et folketing med politikere, som tør tænke grundskolen ud fra andre kriterier end dem, som styrer den aktuelle skole-politiske diskussion.

»Jeg savner politikere, som tør give et bud på, hvad vi har brug for i fremtiden, i stedet for bare at tale om en skole, der ligner den, de selv gik i«.

Og det er det, der præger de sidste mange års skolepo-litik, mener lilleskoleformanden: manglen på visioner og politisk mod:

»Ranglister og evalueringer af det, man kan måle og veje, betyder, at vi hele tiden kommer til at diskutere skolen af i går, i stedet for at rette blikket fremad«. n

Femskarpefra de frie skoler

Hvis du kan stille politikerne et spørgsmål som afgør, hvor du sætter din stemme, hvad vil du så spørge om?

Ebbe Lilliendal, formand for Dansk Friskolefor-ening: »Vil du arbejde for, at de frie skoler får samme muligheder for at tilbyde fritidsordninger som folkeskolen har, så de kan lave heldagsordninger og pasning, i månederne før barnet begynder i skolen?«

Arne Pedersen, formand for Frie Skolers Lærerfor-ening: »Hvordan vil du sikre de frie skolers frihed?«.

Kurt Ernst, formand for Danmarks Privatskolefor-ening: »Hvordan vil du sikre den økonomiske balance mellem folkeskolen og de frie skoler?«.

Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen: »Hvordan ser du efterskolernes rolle i forbindelse med at løfte et samfundsmæssigt ansvar?«

Søren Hansen, formand for Lilleskolerne: »Hvordan vil du politisk og ressourcemæssigt sikre en skole, som sørger for, at vi får de sidste 25 procent med på bussen mod fremtiden?«.


Vil du gøre noget ved det, hvis det viser sig, at genopretningspakkens be-skæringer i tilskud til efterskoleophold betyder, at langt færre unge kommer på efterskole?

VILLUMCHRISTENSEN(LA) »Ja, helt bestemt. Som modellen er skruet sammen, ser det meget ud, som om man bliver beskåret to gange«.

CHARLOTTEDYREMOSE(K) »Det kommer an på, hvem der ikke kommer på efterskole og hvorfor. Vi ser gerne, at færre tager 10. klasse og flere 9. klasse på efterskole. I det hele taget ser vi gerne, at 10. klasse målrettes dem med særlige behov, mens alle andre går videre til en ungdomsuddannelse«.

CHRISTINEANTORINI(S) »Vi har stemt imod regeringens og Dansk Folkepartis nedskæringer på uddannelsesområdet og vil annullere besparelserne i en ny S-SF-regering. Det gælder også efterskolerne. Men vi vil bru-ge muligheden for, at pengene kan sættes i spil på en smartere måde, for eksempel i forhold til fripladser og nedsat forældrebetaling«.

JOHANNESCHMIDT-NIELSEN(ENH.) »Enhedslisten har hele vejen igennem været modstander af nedskæringerne på eftersko-lerne og vil arbejde benhårdt for, at flere unge får mulighed for et efterskoleophold«.

Valgkampenerigang.Vispørgerpartiernes uddannelsespolitiskeordførereomfrieskoler

MARIANNEJELVED(R) »Ja, og de fi re op-»Ja, og de fire op-positionspartier har aftalt, at de vil annullere de besparelser, som VKO's såkaldte genop-retningspakke indeholder på uddannelse og forskning«.

MARLENEHARPSØE(DF) »Så er det en ny situation, som jeg vil overveje til den tid. Men skal jeg prioritere, og det skal man som ansvarlig politiker, mellem for eksempel svage ældre og syge og så en forhøjelse af tilskud til efterskoleophold, så vælger jeg førstnævnte«.

PERNILLEVIGSØBAGGE(SF) »SF har sammen med S givet håndslag på at ville tilbageføre de penge, der blev taget fra de frie skoler i forbindelse med VKO's genopretnings-pakke«.

PETERJUELJENSEN(V) »Der er ingen tvivl om, at når det bliver dyrere at sende unge på efterskole, vil det kunne mærkes på optaget. Jeg ville gerne gøre noget ved det, hvis jeg kunne finde pengene andre steder. Men alle bliver nødt til at bidrage til at genoprette den danske økonomi, det tjener alle både på langt og kort sigt«.

PERØRUMJØRGENSEN(KD) »Absolut. Kristendemokraterne har allerede haft held med til at forbedre tilskuddene i forhold til, hvad regeringen havde tænkt sig, såvel som tilskuddene til de unges transport til skolen«.


Har samfundet råd til, at unge, som er fagligt parate til gymnasiet, vælger først at tage 10. klasse på efterskole?

VILLUMCHRISTENSEN(LA) »Ja, det bør vi have. Det er jo ikke alene et spørgsmål om at forberede til gymnasiet«.

CHARLOTTEDYREMOSE(K) »Nej, de bør tage 9. klasse på efterskole og så komme videre til en ungdomsuddannelse«.

CHRISTINEANTORINI(S) »10. klasse er et godt tilbud for unge, der har forskellige grunde, fx faglige eller modenhedsmæssige til et ekstra år før gymnasiet eller erhvervsud-dannelsen. Husk, at friskoler og efterskoler også skal motivere unge til en erhvervsfaglig vej, som dette spørgsmål viser, man nogle gange glemmer«.

JOHANNESCHMIDT-NIELSEN(ENH.) »Ja. Et efterskoleophold er for mange unge en helt unik oplevelse, der er med til at udvikle dem personligt. Uddannelse handler om andet og mere, end der umiddelbart kan aflæses på den danske bundlinje. Vi bør også forbedre tilskudsordningerne, så flere har mulighed for at sende deres børn på efterskole, og der er behov for en aktiv oplysnings- og støtteindsats blandt de forældre, hvor der ikke er tradition for at sende børnene på efterskole«.

MARIANNEJELVED(R) »Ja, det er en reel valgmulighed i dag, og det skal det fortsat være. Kravene til de unge er i dag mega meget større, end de var for forældrene og bedstefor-ældrene. Så giv dem dog den tid«.

MARLENEHARPSØE(DF) »Det skal vi tage os råd til. For det handler ikke kun om faglighed, men også om modenhed. Unge skal forsat have mulighed for at blive mere modne og bedre i stand til at træffe uddannelsesvalg. Det er jo også derfor, at efterskolerne er så efterspurgte«.

PERNILLEVIGSØBAGGE(SF)»Ja så afgjort! Flere undersøgelser, og en kommende fra EVA, viser, at unge med 10. klasse klarer sig hurtigere gennem uddannelsessystemet, så 10. klasse er en rigtig god samfundsinve-stering«.

PETERJUELJENSEN(V) »Umiddelbart nej. Vi har i forvejen relativt få år på arbejdsmar-kedet, men hvem kan vurdere, om man både fagligt og socialt er parat?«.

PERØRUMJØRGENSEN(KD) »Ja, for det giver en varigt mere moden tilgang til gymnasiet, andre uddannelser og mange af voksen-livets udfordringer, hvorved man bliver lykkeligere, og nationen bliver stærkere«.

Illustration Llustra


Oplever du frie grundskoler som pæda-gogiske og holdningsmæssige alterna-tiver til folkeskolen, eller ser du dem som privatiserede folkeskoler?

VILLUMCHRISTENSEN(LA) »Jeg oplever de frie grundskoler både som vigtige alterna-tive pædagogiske tilbud, og som mere selv-stændige og dermed frie og ansvarliggjorte skoleformer«.

CHARLOTTEDYREMOSE(K) »Jeg oplever, at begge dele findes. Og jeg sætter stor pris på de første to kategorier, mens jeg finder, at den sidste kategori er en falliterklæring for folkeskolen«.

CHRISTINEANTORINI(S) »Der er des- »Der er des-værre stor forskel. For mange fungerer som en folkeskole uden at gøre sig umage med at være et alternativ. Det er ærgerligt for hele friskoletanken. Også når folkeskoler laves om til protest-skoler med friskoleloven, fordi kom-munen vil lukke en lille folkeskole«.

JOHANNESCHMIDT-NIELSEN(ENH.) »Både og. Der findes mange frie skoler, der er pædagogiske og holdningsmæssige alterna-tiver til folkeskolen, men der findes også frie skoler, der udelukkende oprettes, fordi den lokale folkeskole lukker som følge af nedskæ-ringer. Og det har aldrig været tanken med de frie skoler. Det kan man imidlertid næppe bebrejde de frie skoler, men derimod den økonomiske politik, der medfører, at vores kommuner er så økonomisk presset, som de desværre er«.

MARIANNEJELVED(R) »De er pædagogiske og holdningsmæssige alternativer. De forud-sætter et forpligtende fællesskab af forældre som grundlag for den frie skole. De er en vigtig del af vores frihedskultur og traditioner, som også byder folkeskolen op til en ædel kappe-strid om at holde skole for børn«.

MARLENEHARPSØE(DF) »Jeg oplever dem som skoler, der giver forældre et alter-nativ til folkeskolen. Jeg ønsker ikke at sætte friskolerne i en enkelt ”boks”«.

PERNILLEVIGSØBAGGE(SF) »Der findes både privatiserede folkeskoler og holdnings-skoler, og heldigvis er der et meget mangfol-digt udbud. Det er dog vigtigt at huske, at lov om frie grundskoler har sit ophav i tanken om, at forældre skal kunne vælge grundskoleun-dervisning efter holdning og overbevisning og ikke primært som fravalg af det lokale fælles-skab«.

PETERJUELJENSEN(V) »Venstre har intet ønske om at privatisere folkeskolerne, så det må være pædagogiske og holdningsmæssige alternativer til folkeskolen. Noget, begge par-ter gerne skulle få udbytte af«.

PERØRUMJØRGENSEN(KD) »Frie skoler skal styrke den mangfoldighed, sociale kompetence, tolerance og dannelse i det hele taget, som danskere bør vokse op med. Det kræver små og forskelligartede enheder - ikke at folkeskolen blot plagieres i private rammer«.

Børnenes U-landskalender 2011 Årets u-landskalendermateriale ”De magiske briller” hand-ler om børn i Sierra Leone – og om venskaber og mobning. Amie bliver drillet. Hun prøver at løse konflikten ved selv at drille tilbage – men det gør bare det hele værre!

”De magiske briller” lægger via mangfoldige aktiviteter op til arbejde med trivsel og konfliktløsning i Sierra Leone såvel som i eget klasseværelse. Materialet, der er tilrettelagt så flere læringsstile tilgodeses, indeholder såvel fagfaglige som praktisk/musiske indgange til undervisning.

De magiske briller består af•Elevbog •Arbejdshæfte til eleverne •Lærervejledning •Dvd med film fra Sierra Leone • Hjemmeside med masser af læringsspil.

Et undervisningssæt med 30 elevbøger, 30 arbejdshæfter og 2 lærervejledninger koster 995 kr. Dvd med Nørd i Sierra Leone følger gratis med. Bøgerne kan også købes enkeltvis.

Carl Quist-Møller har skrevet og illustreret elevbogen. Mikala Klubien står bag lærervejledning, arbejdshæfte, film og hjem-meside. Bøgerne er illustreret med fotos af Jørgen Schytte.

Overskuddet fra salget af Børnenes U-landskalender 2011 går til Red Barnets arbejde med børn i Sierra Leone i Vestafrika.

Bøgerne udkommer den 3. oktober 2011

Materialet kan bestilles på:

www.u-landskalender.dk

Målrettet 1.-4. klasse. Inddrager trinmål i flere fag bl.a. dansk og matematik.

BØRNENES U-LANDSKALENDER

brillerDe magiske A f C a r l Q u i s t- M ø l l e r · Fo t o s J ø r g e n S c h y t t e

Konflikter, forsoning og venskab

133407_Ann_Frie Grundskoler_190x273.indd 1 25/08/11 09.14


Er du enig i den holdning, at man politisk bør stille krav til elevsammensætningen på frie skoler?

VILLUMCHRISTENSEN(LA) »Nej, absolut ikke. Så begynder vi jo netop at pille ved fri-heden og selvstyret, som vi finder helt centralt i skolesystemet«.

CHARLOTTEDYREMOSE(K) »Nej. Men man bør politisk tilskynde til en blandet elevsammensætning også på de frie skoler«.

CHRISTINEANTORINI(S) »Vi synes, at friskolerne også skal påtage sig et socialt ansvar og leve op til kommunens overordnede børnepolitik på dette område. Det gør de selvejende daginstitutioner for eksempel i forhold til fordeling af elever med anden etnisk baggrund, og det bør der også tages hensyn til i friskolerne«.

JOHANNESCHMIDT-NIELSEN(ENH.) »Ja. Jeg mener, vi har behov for en diskussion af, hvordan vi får flere frie skoler til at løfte et større socialt ansvar. Mange skoler gør det allerede, men vi skal have alle med. Det må være et rimeligt krav at stille, så længe en så forholdsvis stor del af finansieringen kommer fra skatteyderne«.

MARIANNEJELVED(R) »Nej, det giver ikke mening, hvis de frie skolers elevsammen-sætning skal igennem en screening og opfylde en politisk fastlagt og centralt stillet elevsam-

mensætning. Derimod kan det offentlige have stipendier eller andre former for støtte til elever, der har brug for en anden skoleform end folkeskolen«.

MARLENEHARPSØE(DF) »Nej. Det er godt, at egenbetalingen for forældre er indkomstreguleret, således at forældre med mindre indtægter har mulighed for at sende deres børn på efterskole. Dog finder vi det nærliggende, at de frie skoler tager større ansvar i forhold til integration«.

PERNILLEVIGSØBAGGE(SF) »Hvis frie grundskoler fremadrettet virker eksklude-rende, er vi nødt til at sætte politisk fokus på, hvordan det IKKE må være den socio-økonomiske baggrund, der er afgørende for, om man kan gå i en fri skole. Hvis det viser sig, at alle børn som udgangspunkt har adgang til frie skoler, er der ikke brug for politisk regule-ring«.

PETERJUELJENSEN(V) »Nej, men det vil tjene de frie skoler af egen fri vilje at tage sociale hensyn. Og det er faktisk også det billede, vi ser i dag. Man tager et socialt hensyn«.

PERØRUMJØRGENSEN(KD) »Nej. Når en forældrekreds ønsker en skole med bestemte værdier, og det ikke bunder i intolerance eller udelukkelse af nogen, der vil det samme, skal staten ikke blande sig«.


Hvorfor skal frie skoler have en frihed, som folkeskolen ikke har?

VILLUMCHRISTENSEN(LA) »Fordi det er rimeligt, at der med større ansvar følger større frihed, ligesom hele grundtanken med denne frihed jo netop knytter sig til et ønske om en mere varieret skoleform«.

CHARLOTTEDYREMOSE(K) »Forældrene skal have en mulighed for at opfylde undervis-ningspligten på en måde, som passer til deres holdningsmæssige og værdimæssige funda-ment, uden at det behøver være ved hjem-meundervisning. Samtidig kan de frie skolers alternative metoder være med til at inspirere til forbedringer i folkeskolen«.

CHRISTINEANTORINI(S) »Friskoleloven har en lang tradition tilbage til 1800-tallet og bygger netop på muligheden for at være et alternativ til statens skole. Det er adelsmærket for en friskole. Derfor er det ærgerligt, når friskolerne ikke lever op til at være et tydeligt alternativ«.

JOHANNESCHMIDT-NIELSEN(ENH.) »Muligheden for at skabe andre former for skole end folkeskolen er vigtig og kan i mange tilfælde også være med til at inspirere og udvikle den fælles folkeskole. Men det er ikke kun de frie skoler, der har behov for frihed. Man burde fra politisk side have langt større tillid til de enkelte skoler frem for at lade mere og mere blive styret fra centralt hold – sådan som vi for eksempel ser det med de nationale test, afskaffelsen af gruppeeksamen og de standardiserede elevplaner«.

MARIANNEJELVED(R)»Folkeskolen er den vigtigste kulturinstitution, vi har. Dens formål er flot: den er forpligtet til at give alle børn –

hvert og et – andel i den almene dannelse til frie, selvbestemmende mennesker og ansvar-lige, medbestemmende borgere. Folkeskolen er ikke værdifri. Den er beskrevet ved lov. Det er så vigtigt, at der må være et alternativt valg for forældrene«

MARLENEHARPSØE(DF) »Fordi friskoler netop er frie og private skoler i modsætning til folkeskoler, som Folketinget sætter overord-nede rammer for. Man bør dog huske, at frie skoler jo ikke har ubetinget frihed«.

PERNILLEVIGSØBAGGE(SF)»Folkesko-len skal have større frihed, end den har i dag, og de frie skoler skal have frihed for at kunne sikre forældre deres grundlovssikrede ret til indflydelse på deres børns undervisning, og være værn mod en potentielt totalitær stats-skole, som vi dog heldigvis ikke har i Danmark – endnu«.

PETERJUELJENSEN(V) »Jamen, folke-»Jamen, folke-skolen skal også have mere frihed, men den frihed, de frie skoler har, er noget, man har tilkæmpet sig, og det forsøgs- og udviklings-arbejde, de frie skoler laver, kommer også folkeskolen til gode«.

PERØRUMJØRGENSEN(KD) »Fordi folkeskolen ikke har den, og fordi samfundet behøver begge skole-typer. Staten skal ikke bestemme alle værdier, som børn opdrages til - lige så lidt, som frie skoler af speciel obser-vans bør have monopol i et lokalområde«.

Illustration Llustra


Er det staten eller forældrene, som skal bestemme, hvad eleverne skal lære?

VILLUMCHRISTENSEN(LA) »Børns skolegang er i langt højere grad et mellem-værende mellem skole og forældre, end et mellemværende mellem staten og forældre«.

CHARLOTTEDYREMOSE(K) »Det er en kombination. Staten skal opstille nogle retningslinjer, som sikrer, at alle lærer nok til at kunne klare sig videre i livet. Men det er forældrene, der bestemmer, hvordan barnets undervisningspligt bliver opfyldt«.

CHRISTINEANTORINI(S) »Folkeskolelo- »Folkeskolelo-ven skal sætte rammerne for, hvad eleverne skal lære, udmøntet i fælles mål og trinmål. Uanset om børn går i folkeskole eller friskole, om de bor i Hjørring eller Hørsholm, skal de have de fornødne faglige, personlige og sociale kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse derefter«.

JOHANNESCHMIDT-NIELSEN(ENH.) »Det er fornuftigt, at man fra samfundets side definerer nogle brede rammer for, hvad børn skal lære i skolen, men det skal naturligvis ske i samspil med skoler, lærere, forældre og elever. Derudover burde man i langt højere grad end i dag have frihed til at bestemme, hvordan de givne læringsmål nås – i den enkelte kommune, på den enkelte skole og for den enkelte elev«.

MARIANNEJELVED(R) »Staten har ansvar for den offentlige skole og skal stille krav om fag og formål og mål for arbejdet. De frie skoler skal leve op til det, der almindeligvis kræves i folkeskolen. De frie skoler skal også opdrage og danne eleverne til at leve i et sam-fund med frihed og folkestyre. Hvad der skal til og hvordan, det er op til den frie skole«.

MARLENEHARPSØE(DF) »Rent fagligt er det jo så at sige staten, der bestemmer og skal bestemme, hvad eleverne skal lære. Det fag-lige niveau skal være i orden på såvel friskoler som i folkeskolen«

PERNILLEVIGSØBAGGE(SF) »Det er en skøn blanding. I et samfund som det danske lader man sit barn i stikken, hvis man nægter at overholde Grundlovens undervisningspligt, og det er ok, at staten siger, at alle børn skal lære at læse, skrive og regne. Diskussionen om, hvor detaljeret stat, forældre og skole hver især skal bestemme over undervisningen, er en sund diskussion«.

PETERJUELJENSEN(V) »I Danmark har vi undervisningspligt, ikke skolepligt. Samfundet har nogle klare forventninger til den viden, de færdigheder og de holdninger, der ligger bag undervisningspligten. Dette skal efterleves, men hvordan? - her har man muligheden for at skille sig ud«.

PERØRUMJØRGENSEN(KD) »Begge parter. Derfor er der regler for, hvad samfun-det med rette kan forvente, at alle danskere undervises i, og resten er op til friskolen«. n


Dansk - mellemtrinnet

Hverdagsliv i 50'erne– flinke drenge og artige piger!

I Der var masser af børn – om 1950’erne styrker elevernes danskfaglighed og historiebevidsthed. I 50’erne sagde man pænt ’tak for mad’ og adlød autoriteterne. Og så skulle man helst være som alle andre!

Den emnemæssige røde tråd er børneliv i den ’ideale’kernefamilie, herunder legeliv, skoleliv, trafik og brug af massemedier. Men der er også kig på udsatte børns hverdag – dem på børnehjem og svagbørnskolonier.

• Etuniktbilledeaflivsformerognormsætitiden

• Giverelevernefordybelseogsammenhæng

(16

04

6· B

urea

uLU

ST.d

k) F

RS1

-20

11

Dansk · 4.-6. klasse

Dansk i Midten er en vifte af materialer til 3.-7. klasse, der kan bruges uafhængigt af hinanden. Perioden om 50’erne kan fx læses sammen med eller i forlængelse af ’Der var forskel på folk - tiden omkring 1900’.

Se uddrag af bogen på

alinea.dk

alinea.dk · tlf.: 3369 4666


Kort og godt

27.697 unge mennesker pakkede kufferten og tog på efterskole efter

sommerferien. Det er tre procent færre end i sidste skoleår, og dermed krymper efterskolerne elevtal for første gang siden 1970.

Men formanden for Efterskolefor-eningen, Troels Borring, tager tilbage-skridtet med stoisk roligt.

Efterskolermisterelever

Mens10.klassenæstenholder

stand,misteref-terskolerneeleveri

deres9.ogisær8.klasser.

41 års ubrudt fremgang blev brudt, da efterskole-foreningen offentliggjorde sin elevstatistik

»Jeg synes, det er et ganske fornuftigt resultat, som viser, at efterskolerne stadig er en meget attraktiv skoleform«, siger han.

SepåsammenhængenIfølge Troels Borring skyldes tilbagegan-gen tre faktorer. Genopretningspakken skabte til det sidste stor usikkerhed om prisen på et efterskoleophold. Finansloven gør efterskolen dyrere for især familier med mellemindkomster. Og så vokser konkurrencen fra de kommunale 10. klassescentre og andre, som har ladet sig

Arkivfoto Finn Nordfeld

Læreruddannelsen er ikke god, men det er de lærere, den uddanner. Umiddel-bart et paradoks, men ikke desto mindre konklusionen på en undersøgelse fore-taget af Bureau 2000 på vegne af Poli-tiken. I undersøgelsen er en fjerdedel af alle landets skoleledere blevet spurgt om deres syn på både læreruddannelsen og nyuddannede lærere, og her er der altså ros til de nyuddannede lærere og kritik af deres uddannelse.

Kritikken af uddannelsen går blandt andet på, at de studerende på lærerud-dannelserne burde have flere under-

Ungelærerefårros-uddannelsefårhug

visningstimer og flere fag. Og at det er for nemt at komme ind. 53 procent af skolelederne er enige i, at det er et problem, at adgangskravene til lærer-uddannelsen er lempet, mens kun 12 procent er uenige.

Men kritikken til trods er der altså generel ros til de nye lærere fra skole-lederne. Eksempelvs fra Søren Gülich fra Fuglsanggaardsskolen i Virum. Til Politiken siger han:

»Jeg er dybt imponeret over den ind-sats, de gør – de arbejder meget, længe og kvalificeret«, siger han. UAN

UndervisforetbedrelivDen danske designorganisation INDEX efterlyser frie skoler til sit nye program, Education designed to improve life.

INDEX vil efteruddanne lærerne, så de med udgangspunkt i organisationens designforståelse og dens designværk-tøjer kan lære eleverne at få styr på deres eget liv og at løfte andres. Ifølge INDEX skal kreativitet og design have en social vinkel, og INDEX er derfor meget interesserede i at få kontakt til de frie skoler (www.indexaward.dk/undervis-ning). MHV

Seogsåside31


Foto Cyklisforbundet

Tegn,mal,tænkAmnesty International fylder 50 og inviterer elever fra 1. til 5. kl. til at del-tage i en plakatkonkurrence. Plakatens

budskab skal ramme beskueren lige i hjertet, vise værdien af

menneskerettighederne, når de er opfyldt, og hvad ret-

tighederne betyder for os, opfordrer organisationen.

Eleverne kan lave grafik, kollage, fotografere eller

male eller noget helt andet. Alt er tilladt. Plakaten skal være i A3 og i højformat og deadline er 14. oktober 2011. www.amnesty.dk. MLA

Børncykler250 frie skoler har meldt sig til Dansk Cykelistforbunds Alle Børn Cykleram-pagne. Den foregår fra 5.- 16. septem-ber, og opfordrer alle skolebørn til at komme til og fra skole ved hjælp af den tohjulede. Sidste år deltog over 100.000 børn i kampagnen, der med egne ord ”gerne vil være med til at udvikle glade og selvstændige børn, som lærer at passe på sig selv og andre”. Det er gratis at deltage i kampagnen. Tilmelding på www.abc-abc.dk. MLA

FSLgav35.000kr.tilAfrika Nu12 millioner mennesker på Afrikas Horn er tørkeramte og mangler vand, mad og medicin som følge af den værste tørke i årtier. Frie Skolers Lærerforening støttede den danske indsamling til de nødstedte med 35.000 kroner, da indsamlingen kul-minerede med DR og TV2’s Afrika Nu-indsamling.

Foreningens hovedbestyrelse be-sluttede at støtte indsamlingen med de sidste 35.000 kroner af forenin-gens humanitære midler. FSL afsæt-ter hvert år et beløb, i år 60.000 kroner, til humanitære formål, og egentlig skulle de resterende penge først være fordelt i september.

»Men den helt usædvanligt alvorlige situation på Afrikas Horn gjorde, at vi valgte at bruge pengene nu«, siger FSL-formand, Arne Pe-dersen.

Du kan se, hvordan du selv kan bidrage til indsamlingen, ved at gå ind på afrikanu.dk. Læs også mere om både indsamlingen og den humanitære katastrofe på DR’s temaside. UAN

inspirere af efterskolernes succes. »Vi er ikke længere de eneste på

det marked, og det må vi lære at leve med«, siger efterskoleformanden, som fortsætter:

»Vi må blive bedre til at gøre det klart, hvad vi som skoleform kan og vil«.

MangemanglermangePå grund af skolelukninger og tilpas-ninger udbyder efterskolerne i år færre pladser end i 2010/11. Alligevel vokser antallet af ledige senge på skolerne foru-roligende. Seks procent af de pladser,

efterskolerne tilbyder, står tomme. Det tal er næsten dobbelt så højt

som sidste års, og det er ikke rart, medgiver Troels Borring. Især ikke fordi statistikken viser, at mange skoler mangler rigtig mange elever. 15 procent af de 261 skoler mangler mere end 20 elever.

Troels Borring frygter dog ikke en stormflod af skolelukninger.

»Skolerne drives ansvarligt, og de er forberedt på situationer som den her – det er jeg sikker på«. MHV

2010/11 2011/12Antalelever 28.656 27.697Samletkapacitet 29.709 29.509Tommepladser 3,5 % 6,1 % Fyldtvedskolestart 59 % 43 %Manglerover20elever 8 % 15 %Kilde: Efterskoleforeningens elevstatistik


FOLKETINGSVALG

17for3imod16-års-valgret

9.b fra Frederiksberg Privatskole i Rødovre diskuterede 16-års-valgret, aldersgrænser og ansvarlighed

De har blot været 9. b på Frederiksberg Privatskole i et par travle uger. Kun én i klassen har endnu rundet de

16 år. Faget Samfundsfag har handlet om den kolde krig og den forestående rejse til Berlin og så lidt om forberedelserne til klassens kommende efterårsudflugt til Folketinget som "Politiker for en dag".

Det er lærer Lars Jakob Augustesens erfaring, at besøget i Folketinget rykker ved de unges tanker om politik og ikke mindst om politikerne og deres arbejdsindsats. Det er jo hårdt at søge flertal og kompromis for en sag, man brænder for.

AldersgrænsertildebatOg de unge brænder for tingene, for politik.

9. b vil gerne diskutere aldersgrænser. De vil gerne være med til at undre sig over, at man skal være 16 for at købe øl, og 18 år for at købe cigaretter. De har sikre meninger om den kriminelle lavalder, for det er umuligt at sætte alder og årstal på forbrydelser og forbrydere. Og ikke mindst undrer de sig over, at nogle kan bestemme, at voksne mennesker ikke må gifte sig, før de er 24 år, selv om myndighedsalderen er 18 år.

Af Iben Danielsen · [email protected]

9.b har meninger, de har tænkt over tingene, men de vil ikke stemme for alvor.

Afstemning3for,17imodVed en håndsoprækning sådan en sen onsdag eftermiddag på skolen i Rødovre er der tre ud af klassens fremmødte 20 elever, der faktisk synes, 16-års-valgret kunne være noget for dem.

Valdemar Hyldgaard mener, det kunne være fedt. Mikkel Jacobsen synes, det ville give et bredere billede på politik med 16-års-valgret, mens Sandra Heile Bang synes, det kunne være en god idé, at 16-årige fik stemmeret, for så ville de unge interessere sig mere for politik og gå ind i det.

Stillet over for fem argumenter (se boks) for 16-års-valgret, som Dansk Ungdoms Fællesråds valgretskomite er kommet frem til, engagerer de fleste af klassens elever sig ivrigt i debatten.

Peter Roed siger: »De unge har ikke begreb om politik, jeg tror mere, de ville vælge til egen fordel end for hele samfundet. Når man er 16 år, så vil man stemme ligesom sine forældre«.

Foto Henning Hjorth


»Detkunnegodtværejegkunnestemme«,sigerVal-demarHyldgaard(medgulkasket),»menjeggiderikke,detkræverformeget,oghvisjegbarevalgtesommineforældre,såvilledetværesnyd«.

Sandra Heile Bang er mere i tvivl: »Jeg ved ikke, om de unge vil gøre, som deres forældre gør, men det er dem, altså forældrene, vi diskuterer politik med«.

Emilie Jensen slår fast: »Jeg har ikke en idé om, hvad jeg ville stemme, hvis jeg skulle!«.

ForstortetansvarDer er forskel på folk og deres holdning til politik, mener mange i klassen. Men hvor Mikkel Jacobsen synes, det er helt i orden, at teenagere stemmer for at få deres vilje og få de ting igennem, de gerne vil have, så mener Jonathan Sinius Tofft, at ældre er bedre til at tænke ud over deres egen alder. Sandra Heile Bang er ikke enig: »For gamle tænker på sig selv, de behøver ikke andet, de bliver jo ikke unge igen, mens unge må vælge og tænke på, at de bliver gamle på et tidspunkt«.

Julie Winkel er en af dem, som mener, at valgret til unge vil være for stort et ansvar. »Bare fordi de vil kunne vælge, så interesserer det jo ikke mere. Så skulle man tale meget mere politik i skolen og i fjernsynet«, siger hun.

Også Casper Tobiesen bliver helt træt af at tænke på

ansvaret: »Der er ikke så mange unge, som sætter sig ind i det. De sidder jo ikke så meget og ser tv. Hvis unge skal interessere sig for politik, så skal det serveres på en anden måde, inde på Strøget med sjov og ting«, siger han.

MinegenmeningEfter debatten prøver vi igen at måle stemningen for 16-års-valgret i Frederiksberg Privatskoles 9.b med en håndsop-rækning. Det er igen 3 mod 17, men der er en ny blandt tilhængerne, og en har fortrudt sin holdning.

Line Glade fortæller, at hun har tænkt, at hun ville interes-sere sig mere for politik, hvis hun faktisk kunne stemme.

»Jeg ville undersøge mere, hvorfor tingene er, som de er, og jeg ville arbejde på at finde min egen mening«, siger Line Glade.

Valdemar Hyldgaard, som før var for 16-års-valgret, har ændret mening.

»Det kunne godt være, jeg kunne, men jeg gider ikke, det kræver for meget, og hvis jeg bare valgte som mine forældre, så ville det være snyd«, siger han.


Der er ikke noget galt i, at unge er påvirkelige og ændrer holdning, mener Mikkel Jacobsen:

»I politik må det da være et ekstra kort på hånden, at hvis man har en god sag, så er de unge nemmere at overtale«, siger han.

Lærer Lars Jakob Augustesen er ikke i tvivl efter debatten. Han ville med god samvittighed og ro i sindet sende sin 9. klasse til valgurnerne ved næste valg, hvis valgretsalderen var 16 år.

»Vi skulle naturligvis klæde de unge bedre på i skolen og satse på at undervise i politik på et helt andet plan, men som det er nu, så har de unge jo deres meninger, og de har gjort de første erfaringer med politiske forhold«.

16-årigevilændremediebilledetDet Lars Jakob Augustesen finder interessant er, hvordan politikken ville ændre sig med en ny valgretsalder:

»Hvis det blev vedtaget, at 16-årige kunne stemme, så tror jeg, at partierne ville fokusere mere på den gruppe. Så havde de pludselig mange, tusindvis af nye vælgere mellem 16 og 17 år. Det ville da helt sikkert ændre mediebilledet, og de histo-rier, de tog frem, ville nok fokusere på unge på en ny måde. Flere af de unge ville for alvor komme til at interessere sig for politik. Især kommunalpolitik kunne man godt motivere unge til at deltage meget mere aktivt i, hvis de kunne stemme. I det kommunalpolitiske er der områder, de unge har direkte interesse for, for eksempel skoler og på fritidsfronten«, siger Lars Jakob Augustesen.n

LærerLarsJakobAugustesenerikkeitvivlefterdebatten.Hanvillemedroisindetsendesin9.klassetilvalgurnernevednæstevalg,hvisvalgretsalderenvar16år.

HISTORIENDanmark har haft 18-års-valgret siden 1978. I den første udgave af Grundloven fra 1849 hed det, at enhver uberygtet mand, med indfødsret, når han har fyldt sit 30’te år kan stemme. De, der ikke måtte stemme, var de 5 F'er: fruentimmere, folkehold, forbrydere, fjolser og fattige! I 2011 er der ikke nogle folketingspolitikere i Dan-mark, der for alvor har taget 16-års-valgret på deres agenda.

FEMARGUMENTERFOR16-ÅRS-VALGRET• Når unge på 16 og 17 år er gamle nok til at betale skat og komme i fængsel, er de også gamle nok til at være med til at bestemme! • Det er noget vrøvl, at unge er lette ofre for politisk propaganda eller bare vil kopiere forældrenes stemme. Hvornår har vi sidst hørt om teenagere, der gør præcis , som deres forældre siger?• Der er en begyndende demokratisk skævvridning i gang. I takt med at aldersgennemsnittet stiger, vil unges stemmer fylde mindre, og så risikerer vi, at den politiske debat bliver ”gammel” og kun handler om spørgsmål om efterløn og hjemmehjælp.• Sænkes valgretsalderen, vil 16-årige være motive-ret for politiske spørgsmål og demokrati, de unge vil leve op til det ansvar, de får.• Den kriminelle lavalder er på 14 år. Den seksuelle lavalder er 15 år. Studerende på SU er afhængige af deres forældres økonomi frem til de er 20 år. Du må køre knallert som 16-årig. Der er aldersgrænser for køb af cigaretter og sprut, ligesom du er udelukket fra visse film efter en alderscensur, og så er der 24 års reglen, hvor unge må flytte uden for Danmark, hvis de gifter sig med en fra et andet land, inden de er fyldt 24 år.

Kilde: duf.dk – Dansk Ungdoms Fællesråds valgrets-kommissionen. http://duf.dk/maerkesager/valgret_til_16_aarige/

NORGEI september er der kommunalvalg i Norge. I 20 kommuner forsøger man denne gang med 16-års-valgret. Der er i alt 128.000 nordmænd på 16 og 17 år. Hvis alle ville stemme, vil det udgøre 4,3 % af de stemmeberettigede. Faktisk viser nye norske under-søgelser, at flere partier nu går ind for at nedsætte valgretsalderen til 16 år efter tragedien på Utøya. Norske valgforskere påpeger, at terrorangrebet mod Norge vil mobilisere ungdommen politisk.

FAKTA

Foto Henning Hjorth

35,-Enhedspris

- Høj faglighed- Fleksible it-muligheder- Lave priser

ex. moms

Så er det sagt:Det virker!

Rigtig god sammenhæng mellem bog og iwb/net-del

Det bliver spændende at prøve evalueringssiderne sammen med eleverne

Den er blevet flot!- superide at lade læse- og arbejdsbog være et

Dejligt at læsebogen handler om et genkendeligt univers

Skrivebogen er fed, lærerens bog er fuld af gode ideer til undervis-ningen

Spændende materiale, der kommer godt rundt om indholdet i Fælles Mål 2009

Jeg finder bogen velegnet til tosprogsundervisning

Eleverne kommer til at slås om at arbejde ved IWB-tavlen

Smart med de forberedte tavler, så behøver jeg ikke selv at tegne

Se alle materialerne på digtea.dk

DigTEA.DK


Etnytlivuden

dagsordenKirsten Nielsen,

FSL's sekretariatetsleder og omdrejningspunkt, stopper 16. november

FARVELAf Lars Møller · [email protected]

Foto Martin Dam Kristensen


Sekretariatschef Kirsten Nielsen står på trappen og taler i telefon. Hun viser med armen, at vi skal hen ad gangen.

»Jeg bliver lidt fraværende, Iben, jeg skal lige servere kaffe og byde velkommen til en journalist, der er kommet«, siger Kirsten Nielsen i telefonen, alt imens hun viser ind på sit kontor, angiver en plads og skruer termokanden til hæld.

Med en venlighed runder hun samtalen af, drejer hovedet mod gæsten og spørger, inden hun hælder op: »Eller vil du hellere have te, det har vi også?«.

Sekretariatschefen er vant til at tage hensyn til flere men-nesker på en gang. Som nu til det medlem i telefonen, der begejstret fortalte, at hun endelig har fået pension og fleksjob, og til journalisten, der skal skrive om hende i anledning af, at hun går på pension, efter 21 år i fagforeningens sekretariat.

Sådan er Kirsten Nielsens opmærksomhed delt: mellem medlemmerne derude og sekretariatet herinde. Sådan har det været, siden hun blev ansat som faglig sekretær i 1990, og sådan er det selv nu, i hendes sidste måneder på jobbet.

AlleharkravpåhjælpKirsten Nielsen har arbejdet 14 år som folkeskolelærer, så hun kender virkeligheden i klasseværelset. Hun blev snart valgt som tillidsrepræsentant og fortsatte det faglige engagement i kredsbestyrelsen i Danmarks Lærerforening.

Det var den kombination, der kvalificerede hende til jobbet i Frie Grundskolers Lærerforening i 1990. Som faglig konsulent lærte hun de frie skolers og lærernes mangfoldig-hed at kende , og hun fortsatte medlemskontakten, da hun efter seks år blev chef for sekretariatet. Selv efter fusionen til Frie Skolers Lærerforening og opbygningen af et stort fælles sekretariat, har hun fulgt sine gamle sager til dørs. Som nu sagen med Ibens fleksjob.

For hende har det aldrig været et problem, at medlemmer-ne kun ringer til fagforeningen, når de er oppe at køre over et eller andet som problemer med lønnen, eller endnu værre, har samarbejdsproblemer, stress eller er alvorligt syge.

»Jeg tænker altid på, hvordan vi kan hjælpe det menne-ske«, siger hun og uddyber:

»Har medlemmet brug for krisehjælp, eller er det snarere skolen, der har brug for ledelseshjælp? Måske vil det være bedst for medlemmet at finde et andet job. I afskedigelsessa-ger handler det om, at medlemmet får størst mulig kompen-sation eller en efteruddannelse, der kan hjælpe til at få et liv uden for skolen. Nogle blomstrer op, når de kommer til et nyt sted«, siger hun.

KirstenkiggertilbageKirsten Nielsen brugte de samme evner, da hun byggede fagforeningens sekretariat op fra fem ansatte for 20 år siden til nu 40 fusionerede medarbejdere, der er specialiseret i alt fra jura og sociallovgivning til forhandlingsteknik og arbejds-miljø.

På spørgsmålet om, hvad det er, hun er god til som chef, svarer hun meget embedsmandsagtigt:

»Jeg har været med i forhandlingerne inden for alle om-råder. Så jeg er aldrig i tvivl om, hvad grænsen er for, hvad vi kan kræve«.

Andre siger om hende, at hun er empatisk og rummelig. Selv siger hun, at det nok er, fordi hun er det midterste barn. Og så er hun god til at lytte, det har hun lært som lærer.

Men det er jo ikke gjort med, at hun selv er empatisk og rummelig. Som chef blev det hendes ansvar, at de ansatte hjælper medlemmerne ligeså overskudsagtigt og optimistisk, som hun selv gør det.

»Vi har nogle superdygtige medarbejdere, der kan selv. Men en vigtig opgave for mig som chef er at give dem hjælp og sparring, så de undgår at blive revet med af det stress-niveau, der tit er i den anden ende«, siger hun.

Det er vigtigt ikke at blive opslugt af arbejdet. Derfor orga-niserer hun gerne kollegialt samvær om alt andet end arbejdet – fra DHL-stafet til fester.

»De skal lære sig teknikker til at lukke det svære ude og det sjove ind. Og de skal lære at mærke efter, hvad de selv har brug for«, siger Kirsten Nielsen, der selv dyrker meditation og

Etnytlivuden

dagsorden


ror kajak og går på Folkeuniversitetet.

KirstenkikkerfremForeningen står midt i en debat om forandringer, og det er nødvendigt, mener Kirsten Nielsen. Også selvom »hele huset bobler og udvikler sig«, som hun udtrykker det. Hovedbesty-relsen har sat en evalueringsproces i gang, og hvad der skal komme ud af den, vil Kirsten Nielsen helst ikke sige noget om.

»Det har hovedbestyrelsen helt styr på. Og jeg skal jo heller ikke gøre det sværere end nødvendigt for min efterfølger«, siger hun, men alligevel på en af de store udfordringer:

»Medlemsundersøgelser giver os meget ros for at reagere hurtigt og være meget tilgængelige, og vi får meget sjældent kritik fra medlemmerne. Men det kan godt blive en sovepude. Vi må finde ud af, hvordan vi vedligeholder og udvikler den service«, siger hun.

Kirsten Nielsen er bekymret over, at hun det seneste par år har oplevet medlemmer, der melder sig ud med den begrun-delse, at det er for dyrt at være med. Ikke mange, men nok til at hendes panderynker reagerer.

»Tidligere var fagforeningen båret af nærhed og identitet foruden usikkerheden i ansættelsesformen. Måske skal vi styrke nærhed og identitet ved at styrke tillidsrepræsentan-terne. Vi skal fokusere mere på at lære dem at være talsmænd, der skaber engagement, også for fagforeningen. Vi skal lære dem noget mere af alt det, vi kan her på sekretariatet, om lønforhandlinger og psykisk arbejdsmiljø og samtaleteknik«, funderer hun.

»Fusionen for fem år siden gav en masse energi i huset. Alle fik nye kollegaer, og det gav sekretariatet et vældigt løft. Nu trænger der til at ske noget igen, så det er godt, der kom-mer en ny leder af sekretariatet«, siger hun.

Hvilken fornyelse sekretariatet trænger til, synes hun ikke en 65-årig skal komme med. Men en af hendes medarbejdere har foreslået en ny måde at holde møder på, og det optager hende.

»Alle vores møder er per definition beslutningsmøder, med dagsorden, emner og punkter. Vi binder en masse energi i den kultur, måske var det bedre, at vi gjorde det modsatte og ikke nødvendigvis skulle beslutte noget, men bare kaste nyt lys ind over arbejdet«, siger hun.

»Hele mit professionelle arbejdsliv har været bundet op af dagsordener og referater. Jeg satser på, at livet også kan leves uden en dagsorden«.

Hun glæder sig til for første gang i 40 år at få rigtig fritid, hvor hun ikke skal andet end at læse, efteruddanne sig, passe børnebørn og måske arbejde med noget helt andet.

EfterskriftSenere på dagen kom der to buketter roser i orange, pink og hvide farver fra Iben, en til Kirsten og en til socialrådgiveren Mette . n

HAR DU STÆR I

KASSEN?

Hent inspiration i FSL's folder om

barsel og adoption. Rekvirér den i dag på

[email protected] eller download den fra fsl.dk/udgivelser

Snakker I kommunIkatIon

på Skolen?

Hent inspiration i FSL's folder om

kommunikationspolitik på skoler. Rekvirér den

i dag på [email protected] eller download den

fra fsl.dk/udgivelser1

KommuniKationspolitiKpå skoler guide til en god start

LÆRERFORENING F R I E S K O L E R S

1



1




Historie”Indblik og udsyn” er Forlaget Melonis nye historiesystem. Sys-temet er bygget op omkring Fælles Mål 2009 og historiekanon. Systemet lægger vægt på kronologi og sammenhængsforståelse. Igennem levende bøger guides eleverne gennem historien ved hjælp af billeder, faktabokse og kildetekster.

Samfundsfag“Samfundsfag for...” er et meget fleksibelt system, der er opbyg-get, så klassen og læreren har stor valgfrihed til at udvide de enkelte temaer alt efter interesser og forudsætninger.

Natur/teknik”Natur/teknik for …” er et nyt system, der udfordrer eleverne og hjælper lærere i grundskolen til mange spændende naturfagstimer. Gennem arbejdet med systemet indføres eleverne i en natur videnskabelig tankegang samt introduceres til naturvidenskabelige forklaringer på hverdagsfænomener.

Billedkunst“Billedkunst i skolen” er et nyt, banebrydende og inspirerende lærebogssystem til billedkunst. De mange inspirerende, velskrevne og eksemplariske undervis-ningsforløb tilbyder styring og støtte for billedkunstlæreren til planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen i billedkunst.

Klassesæt 2000 kr.25 elevbøger plus Lærerens håndbogPris er eksklusiv moms og forsendelse

Gode solide systemer til den rigtige pris

Gode solide lærebøger til den rigtige pris

Læs mere og se bøgerne på på meloni.dk

Historie for 5. klasse

Indblik og udsyn - historie for 5. klasseThom

as Meloni R

ønn

”Indblik og udsyn” er et system, der udfordrer eleverne og hjælper lærere i grundskolen til spændende historietimer. Gennem arbejdet med systemet indføres eleverne i historie, historiske problemstillinger, historisk metode og sammenhængsforståelse, og de lærer at perspektivere historiske begivenheder til deres egen hverdag. Serien medtænker en række nye teknologier som fx Interactive White Boards og netbaserede materialer. På den måde udvides emner og temaer. ”Indblik og udsyn” er opbygget efter Fælles Mål 2009 og har fokus på kanonpunkterne. Til grundbogen er der en netdel og ”Lærerens håndbog”. ”Lærerens håndbog” indeholder – ud over metode og en omfattende baggrundsviden – også en lang række aktivitetsark.

Indblik og udsyn – historie for 5. klasseI denne bog kan du læse om, hvordan man levede og boede for mange år siden.Hvornår faldt Danmarks flag ned fra himlen?Hvorfor en dansk konge blev sørøver?Hvem var dronning Margrete den 1.?Er det rigtigt, at der engang var borgerkrig i Danmark?Alt dette, og meget mere, ved du, når du har læst denne bog.

Indhold i historie for 5. klasse:Middelalder • Renæssance

978-87-92505-17-0

www.meloni.dk

Middelalder og renæssance sTenalder, deT gaMle egYPTen, BronZealder og Jernalder

Indblik og udsynIndblik og udsyn

Husk 9mm til ryg

Planter Jord Gro Hvede efterår vand fruGt urter Grene Muld frø Medicin eG Mark rødder reGn veJ-

kant tændstikker BloMster ruG løvfældende natur vinter Bark kunstGødninG reGnorM forår fin-

Ger Blad fiBer Pesticider soMMerfuGl BreGner fredninG skelet nåle BestøvninG træGrænsen aks

Gulerødder dyrkninG Busk BJerGe Græs drivHus æBler kronBlad sukker stænGel ilt forureninG

ruGBrød Pære GødninG landMand skov fuGl Mark Havre toMater Mider sPade PaPir træer dinosaur

Grundvand Muskler stråforkorter Grantræ soMMer vulkaner ilt BloMkål lerJord HøJMose kar-

tofler naturPark Grøftekanter BøGeskov MuldJord vandinG Mark Pesticider soMMerfuGl BreGner

fredninG skelet nåle BestøvninG træGrænsen Busk aks Gulerødder dyrkninG Busk BJerGe Græs

drivHus æBler kronBlad sukker stænGel ilt forureninG ruGBrød Pære GødninG landMand skov

fuGl Mark Havre toMater Mider sPade PaPir træer dinosaur Grundvand Muskler stråforkorter Bark

kunstGødninG Grantræ soMMer vandPlanter ilt BloMkål lerJord træGrænsen aks skov fuGl Mark

Gulerødder dyrkninG Planter Jord Gro Hvede efterår vand fruGt urter Grene Muld frø Medicin eG

Mark rødder reGn veJkant tændstikker BloMster ruG løvfældende natur vinter Bark kunstGødninG

reGnorM forår finGer Blad fiBer Pesticider soMMerfuGl BreGner fredninG skelet nåle BestøvninG

træGrænsen aks Gulerødder dyrkninG Busk BJerGe Græs drivHus æBler kronBlad sukker stænGel

ilt forureninG ruGBrød Pære GødninG landMand skov fuGl Mark Havre toMater Mider sPade Pa-

Pir træer dinosaur Grundvand Muskler stråforkorter Grantræ soMMer vandPlanter ilt BloMkål

lerJord HøJMose kartofler naturPark Grøftekanter BøGeskov MuldJord vandinG Mark Pesticider

soMMerfuGl BreGner fredninG skelet nåle BestøvninG træGrænsen Busk aks Gulerødder dyrkninG

Busk BJerGe Græs drivHus æBler kronBlad sukker stænGel ilt forureninG ruGBrød Pære GødninG

landMand skov fuGl Mark Havre toMater Mider sPade PaPir træer dinosaur Grundvand Muskler

Planter Jord Gro Hvede efterår vand fruGt urter Grene Muld frø Medicin eG Mark rødder reGn veJ-

kant tændstikker BloMster ruG løvfældende natur vinter Bark kunstGødninG reGnorM forår fin-

Ger Blad fiBer Pesticider soMMerfuGl BreGner fredninG skelet nåle BestøvninG træGrænsen aks

Gulerødder dyrkninG Busk BJerGe Græs drivHus æBler kronBlad sukker stænGel ilt forureninG

ruGBrød Pære GødninG landMand skov fuGl Mark Havre toMater Mider sPade PaPir træer dinosaur

Grundvand Muskler stråforkorter Grantræ soMMer vulkaner ilt BloMkål lerJord HøJMose kar-

tofler naturPark Grøftekanter BøGeskov MuldJord vandinG Mark Pesticider soMMerfuGl BreGner

fredninG skelet nåle BestøvninG træGrænsen Busk aks Gulerødder dyrkninG Busk BJerGe Græs

drivHus æBler kronBlad sukker stænGel ilt forureninG ruGBrød Pære GødninG landMand skov

fuGl Mark Havre toMater Mider sPade PaPir træer dinosaur Grundvand Muskler stråforkorter Bark

kunstGødninG Grantræ soMMer vandPlanter ilt BloMkål lerJord træGrænsen aks skov fuGl Mark

Gulerødder dyrkninG Planter Jord Gro Hvede efterår vand fruGt urter Grene Muld frø Medicin eG

Mark rødder reGn veJkant tændstikker BloMster ruG løvfældende natur vinter Bark kunstGødninG

reGnorM forår finGer Blad fiBer Pesticider soMMerfuGl BreGner fredninG skelet nåle BestøvninG

træGrænsen aks Gulerødder dyrkninG Busk BJerGe Græs drivHus æBler kronBlad sukker stænGel

ilt forureninG ruGBrød Pære GødninG landMand skov fuGl Mark Havre toMater Mider sPade Pa-

Pir træer dinosaur Grundvand Muskler stråforkorter Grantræ soMMer vandPlanter ilt BloMkål

lerJord HøJMose kartofler naturPark Grøftekanter BøGeskov MuldJord vandinG Mark Pesticider

soMMerfuGl BreGner fredninG skelet nåle BestøvninG træGrænsen Busk aks Gulerødder dyrkninG

PLANTER

HR. S

ØR

EN

SE

N

DYR OM

KR

ING

DIG

NATUR/TEKNIKFOR 1. KLASSENATUR/TEKNIK

FOR 1. KLASSE

DIN

KR

OP

natu

r/t

ekn

ik f

or

1. k

las

se - l

ar

s G

ro

tH

”Natur/teknik for …” er et nyt system, der ud-

fordrer eleverne og hjælper lærere i grundsko-

len til mange spændende naturfagstimer.

Gennem arbejdet med systemet indføres ele-

verne i en natur videnskabelig tankegang samt

introduceres til naturvidenskabelige forklarin-

ger på hverdagsfænomener.

Serien medtænker en række nye teknologier

som fx Interactiv White Boards og netbaserede

materialer, som udvider emner og temaer i

bøger og hæfter.

Til grundbogen er der udarbejdet et arbejds-

hæfte samt Lærerens håndbog.

Grundbogen indeholder til 1. klasse flg. emner:

Dyr omkring dig, Hr. Sørensens værksted, Din

krop og Planter.

Natur/Teknik-systemet redigeres af Lars Groth

og Thomas Meloni Rønn..

lars groth

ISBN 978-87-92505-00-2

www.meloni.dk

NaturTeknik1_Omslag.indd 1

11/02/09 23:09:02

Annonce


Ministeren er tilfreds, og Skolerå-dets formandskab glædede sig

over den socialt korrigerede rangliste, som Undervisningsministeriet præsen-terede i midten af august. Listen ordner skolerne efter, om elevernes karakterer ved afgangsprøven ligger over eller under, hvad man kan forvente af elever med netop deres sociale bagage.

Ministeren sagde til Folkeskolen, at forældrene har brug for viden om, hvordan folkeskolen klarer sig, mens Skolerådets formandskab med blandt andre Niels Egelund og Jørgen Søn-dergaard i Berlingske Tidende skrev, at ranglisten giver kommunerne bedre grundlag ”... for at vurdere egen ind-sats og behovet for at udvikle skolernes undervisning”.

Men andre eksperter tvivler på, at ranglisten giver et billede af skolens kvalitet, som forældrene kan bruge, når de skal vælge skole (som ministeren ønsker det), og politikerne kan bruge til at udvikle kvaliteten (sådan som Skolerådet drømmer om det).

VieralleligeSocialt korrigerede karakterer er en

SKOLERNES RANGLISTE

SåklarsomblommegrødMinisteriets sociale

rangliste fortæller helt andre historie, end den

ministeren efterlyser

Af Mikkel Hvid · [email protected]

klar fordel, mener Skolerådet. Ele-vernes sociale baggrund er afgørende for, hvor godt de klarer sig i skolen, så hvis man ranglister rene karaktergen-nemsnit, fortæller ranglisten mere om elevsammensætningen end om skolens undervisning.

Med de socialt korrigerede karakte-rer får skolerne en indikation af under-visningens bidrag til elevernes læring, mener Skolerådets formandskab.

Men det bestrider Peter Allerup, der er professor i statistik på Århus Univer-sitet. Han peger på, at kun en meget be-skeden del af resultaterne er signifikant forskellige fra gennemsnittet.

»Over 80 procent af skolerne har samme snit, så i stedet for en rangliste, som fortæller noget om forskelle mel-lem skolerne, har vi en blommegrød, hvor det er helt umuligt at se, hvad der er hvad«.

Ifølge en undersøgelse, som forsk-ningschef Beatrice Schindler Rangvid fra Anvendt KommunalForskning (AKF) står bag, er det kun 0,3 karak-ter, som adskiller 92 procent af alle skolerne.

Derfor kan forældrene ikke bruge


Såklarsomblommegrødlisten til at vælge skole, mener Peter Allerup.

»Ser vi bort fra de fem procent af skolerne, som ligger i toppen, og de fem procent, som ligger i bunden af ranglisten, er det helt ligegyldigt, hvil-ken skole de tager. Skolerne præsterer stort set lige godt«.

RanglistenafslørerårgangeneMen selv når man kigger i toppen og bunden af listen, er det tvivlsomt, om det er skolens undervisningseffekt, man ser.

Ranglisten varierer nemlig voldsomt fra år til år, viser AFK-undersøgelsen.

Kun en tredjedel af de skoler, der lå blandt den laveste femtedel i 2002, lå der stadig i 2003. Og godt en tiendedel af de skoler, der lå i den øverste femte-del i 2002, lå i den nederste femtedel året efter.

ListeneretsnapshotJesper Lund fra UNI-C, der har udar-bejdet ranglisten og beregningerne for ministeriet, medgiver, at den er et øjebliksbillede.

»Den viser kun resultater for skolens

9. klasser for skoleåret 2009/2010 «.Men det gør ikke listen ligegyldig,

mener han: »Selv hvis resultaterne for den en-

kelte skole skulle ændre sig meget fra år til år, kan listerne stadig sige noget om skolens kvalitetsniveau i det enkelte år. Hvert år tæller, og for den 9. klasse, som går ud et år med dårlige præstatio-ner, betyder det ikke så meget, at det ville være bedre næste år«.

Men for Peter Allerup bekræfter variationen blot, at forældrene ikke kan bruge listen. De kan ikke vælge skole efter, hvordan 9. klassen tilfældigvis klarer sig.

ListengiverstadigmeningSurfer man lidt rundt på nettet, finder man undersøgelser af undervisningsef-fekten flere steder. Hos CEPOS, hos KREVI (Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut), AKF og nu hos UNI-C.

Men selv om de alle måler under-visningseffekten, kommer de frem til forskellige resultatet. De har forskel-lige variable med i deres beregning, og derfor scorer skolerne forskelligt. Så

det ene sted kan en skole ligge godt, mens det havner langt nede på den anden liste.

Jesper Lund fra Uni-C medgiver, at forskellige metoder og variable kan give forskellige resultater for den enkelte skole, men det rykker intet ved det store billede, mener han.

»Listen giver mening«, siger han.

ListenafslørerstatistikerenSå når man kigger på ranglister, fortæller de tilsyneladende mere om årgangen og om metoden, end om skolens kvaliteter. Og måske fortæller de allermest om tilfældigheder og den statistiker, som har lavet ranglisten.

Det mener Peter Allerup i hvert tilfælde. Ranglisten tager udgangs-punkt i en statistisk forventning om, hvilken karakter en elev med en ganske bestemt social profil skal have, og den forskel, der er mellem den statistiske forventning og elevens faktiske karak-ter, definerer man som undervisnings-effekten.

Men det er en tolkning, siger Peter Allerup. »Forskellen kan vise alle mulige andre tilfældige faktorer«.

Foto Istock

DefrieskolertagertopogbundHver fjerde efterskole trækker eleverne ned, hævder rangliste

Efterskolerne fylder godt i bunden af den rang-liste, Undervisningsministeriets har lavet over

skolernes evne til at løfte eleverne. Otte ud af de ti lavest placerede skoler er efterskoler.

Omvendt napper de frie grundskoler topplace-ringerne. 18 af de 20 bedst placerede skoler er frie grundskoler.

Men næstformanden i Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup, kommer hverken til at grine eller græde, når han kigger ned over listen.

»Listen skjuler det afgørende«, siger han og fort-sætter:

»De frie skoler er ikke sat i verden for at konkur-rere med folkeskolen eller hinanden. Vi skal ikke give bedre undervisning, men et anderledes pædagogisk tilbud, og det er jeg sikker på, at også efterskolerne gør. Det, eleverne får efter et år på efterskolen, kan de ikke få nogle andre steder, men det fremgår ikke af ranglisten«, siger han.

Ifølge listen får eleverne på hver fjerde efterskole lavere karakterer, end man må forvente ud fra deres sociale og kulturelle baggrund, men det får ikke Efterskoleforeningens sekretariatschef Sophus Bang Nielsen til at ryste på hånden.

»Bestemt ikke«.Han ryster snarere på hovedet. »Jeg har ikke den store fidus til resultaterne. Der

er mange forhold, som vi synes, er svære at forklare, og der er da også mange statistikere, som tager afstand fra den«, siger han.

Både efterskolerne i bunden og grundskolerne i toppen er dog placeret der, hvor resultaterne er sta-tistisk signifikante, og hvor eksperterne er enige om, at placeringen har en betydning. Spørgsmålet er blot, hvad den betyder. n


I virkeligheden viser forskellen bare, at statistikeren ikke har været i stand til at lave en model, hvis forudsigelser ram-mer plet, siger Peter Allerup. n

PrøvefriskolertesterogsåNår prøvefri skoler kalder sig prøvefri, er det på

sin vis falsk varebetegnelse. Et mere rammende navn ville være skoler med alternative prøveformer. Det er konklusionen i en pilotundersøgelse foretaget af konsulent Lone Milkær i samarbejde med Nationalt Videnscenter for Frie Skoler, som bliver fremlagt på Den frie Lærerskole i Ollerup den 14. september. Lone Milkær har undersøgt og interviewet syv prøvefri skoler, og selvom skolerne ikke fører deres elever op til folkeskolens afgangsprøve, fandt hun ikke, at nogle af skolerne tager slapt på evalueringen af elevernes ind-læring. Tværtimod. »Mærkatet prøvefri er upræcist for de flestes tilfælde. De arbejder derimod meget seriøst med alternative prøveformer. Arbejdet er ofte baseret på projektarbejde, som der bliver opstillet formelle krav til. Projektarbejdet bliver så brugt til at evaluere den læring, der har fundet sted, på samme måde som en afgangsprøve gør. Det er ikke laissez faire, det er gen-nemtænkt arbejde, der bliver lavet på skolerne«, siger Lone Milkær. Ifølge Lone Milkær bliver fravalget af de almindelige folkeskolers afgangsprøve jævnligt diskute-ret på skolerne, men der er en udbredt opfattelse på de prøvefri skoler af, at de gør det rigtige.

»For dem alle handler det om et bestemt børnesyn og en modvilje mod at sætte tal på børnene«, siger Lone Milkær.

Undersøgelsen af de prøvefri skoler har været et pilotprojekt i den forstand, at Lone Milkær håber, at undersøgelsen kan bruges som afsæt til en større afdækning af de prøvefri skoler, hvor der ikke blot bliver foretaget interview med skoleledere og lærere, men også eleverne selv og de gymnasier, handelsskoler osv., der modtager dem.

Ifølge en opgørelse fra Undervisningsministeriet i marts er der 35 prøvefri frie grundskoler og 19 eftersko-ler. n

NOTEAf Ulrik Andersen · [email protected]


Ajour

17.-18. NOVEMBER 2011

på Hornstrup Kursuscenter

ved Vejle

PROGRAMFREDAG D. 18. NOVEMBER 9.00-10.30 Relationspædagogik – få undervisningen til at lykkes. Oplæg af Helle Bjerresgaard, cand. pæd. pæd., UC-syd. Relationsskema til styrkelse af lærernes samarbejde om eleverne. Baggrund og perspektiv i brugen af denne arbejdsform.10.45.-12.00 Gruppearbejde. Der vælges ud fra konkreteoplæg, at arbejde med forskellige lærings- og udviklings-projekter:1. Læringsstile2. Cooperative Learning3. LP modellen4. Mange intelligenser5. Relationsarbejde12.15-13.00 Frokost13.00-14.00 Opsamling. Der arbejdes med tilbagemelding/opsamling/perspektiv. 14.15-15.45 Nye pædagogiske vinkler. De frie skolers muligheder for at udvikle og styrke nye pædagogiske vinkler. Oplæg ved Anette Vilhelmsen, Centerleder på ’Nationalt Videncenter for frie skoler'.15.15-16.00 Perspektiv på de videre forløb og FSL's rolle som sparringspartner.

Det er vigtigt, at vi i den frie skolesektor deler vores erfaringer om, hvorfor det er vigtigt at have frie skoler. Hvad er det, vi kan gøre anderledes? På FSL’s medlemskursus bliver du budt på overordnede pædagogiske overvejelser om, hvad der virker, og hvad der ikke virker, og hvad er det, der er eller kan være så pædagogisk anderledes ved en fri skole. Der vil være fokus på de frie skolers frihedsrettigheder som fx prøvefrihed, specielle linjer med mere. Målet med kurset er at give deltagerne inspiration og viden om de muligheder, der ligger i de frie skolers frihed til at lave anderledes skole.

PROGRAMTORSDAG D. 17. NOVEMBER

13.00-13.15 Velkomst13.15 -15.15 Sund skepsis om læringsteorier. Styrker pædagogiske modeller lærerne i at udvikle deres profession eller hæmmer de i virkeligheden lærerne i at tænke selv? Oplæg ved Mads Hermansen, professor, Syddansk Universitet: Den sunde skepsis, Vores friheds-begreber, De mange læringsteorier. 15.45-17.15 og 17.45-19.15 Sådan kan det gøres. Fire eksempler på målrettede pædagogiske projekter (vælg to):1. Ranum Efterskolen - særlige pædagogiske projekter: Adventure-linie etc.2. Sorø Privatskole – naturfagsprojekt og andre projekter.3. Osted Friskole - projekt med prøvefri 9. klasse. 4. Ryparken Lilleskole – med særligt projekt om at inkludere 'børn m/ særlige behov'.

Kurset er gratis og kun for medlemmer af Frie Skolers Lærerforening, kørsel og vikarudgifter dækkes ikke.Tilmeldingsfrist: Mandag d. 10. oktober 2011. Først til mølle - max 56 deltagere. Tilmelding og yderligere

oplysninger på www.fsl.dk/temadage eller ved henvendelse til Bente Lund Larsen, konsulent i FSL. Tlf. 4018 8210 / 8746 9110 eller [email protected].

vi kan gøre det anderledes

To dage med inspiration til, hvordan frie skoler kan udnytte friheden

MEDLEMSKURSUS


Kostskoler, efterskoler, privatskoler, friskoler, Rudolf Steiner skoler og lilleskoler. Frie Skolers Lærerforening (FSL) orga-

niserer ansatte på alle frie skoleformer. Nu er fem år gået, siden foreningen blev født af fusionen

mellem grundskolelærerenes fagforening FGL og efterskole-lærerenes fagforening EL. Derfor er det på tide at spørge, om foreningen er, som den skal være? Og hvordan den kan blive bedre?

Det var 60 bestyrelsesmedlemmer af foreningens 12 kredse enige om, da de var samlet på det årlige kredsbestyrelseskursus på Hornstrup Kursuscenter 24.-26. august. Debatten skal foregå det næste års tid blandt medlemmerne og bliver for alvor skudt i gang med et oplæg på repræsentantskabsmødet i november, hvor hovedbestyrelsen vil præsentere tanker og spørgsmål til videre diskussion blandt medlemmerne.

DebatSkal vi lave fælles kredse i stedet for at have kredse opdelt i grundskolelærere og efterskolelærere?

Hvor mange?Hvilke nye opgaver kunne fælles og større kredse tage sig af?Er det en styrke at få flere fuldtidspolitikere?Sådan lød spørgsmålene fra hovedbestyrelsen til deltagerne,

og det gav en livlig debat i både grupper og plenum. En del lærere fra både efterskoler og grundskoler var umiddelbart åbne overfor fælles kredse. Men der var også mange spørgsmål og forbehold. Som efterskolelærer synes Flemming Madsen fra Kerteminde Efterskole, at det fortsat er godt at have skole-formsopdelte kredse.

»Vi er udmærket tilfredse med den struktur, vi har«, siger han. »Nu har vi drøftet spørgsmålet rundt omkring i krogene i

STRUKTUR

Foreningenskal tage stilling til sig selv

Tiden er moden til at diskutere fælles kredse for efterskolelærere og grundskolelærere. Det var medlemmerne af foreningens kreds-bestyrelser enige om, da de var samlet til det årlige, fælles kursus

Af Maria Larsen · [email protected]

SpørgsmåltildebatSkal vi lave fælles kredse?Hvor mange kredse skal der være?Hvilke nye opgaver kunne fælles og større kredse tage sig af?Er det en styrke at få flere fuldtids-politikere?


Foreningenskal tage stilling til sig selv

flere år og trænger til at få en afklaring, så lad os tage debat-ten og se hvilke forbedringer, vi kan blive enige om. Jeg føler mig ikke overbevist om, at det er nu, vi skal lave en omstruk-turering, men lad os nu se. Tillidsrepræsentanterne i kreds 2 foretrækker stadig at møde deres kolleger fra andre efterskoler, når vi indkalder til diverse møder. Det får de mest ud af, mener de«.

Samme forbehold har Gitte Jørgensen, der er lærer på Nyborg Private Realskole:

»Jeg tænker på, om fælles kredse kan komme til at favne for bredt. Vi oplever allerede nu, at vi som realskole befinder os i en meget anderledes hverdag end friskoler, alligevel er samarbejdet i kredsen yderst frugtbart. På grundskolerne er vi lige nu meget opmærksomme på et stigende lektionstal, hvor efterskolens tillidsfolk måske mere har fokus på vagter og weekendarbejde.

Jeg er altid åben for nytænkning, men er glad for, at der fra hovedstyrelsens side lægges op til en diskussion og refleksion i forhold til en ny struktur, så grundighed og medejerskab sikres«.

MereensendforskelligeSom lilleskolelærer og tidligere meget aktiv i Lilleskolekred-sen, der blev nedlagt for fem år siden, forstår Annie Storm fra Roskilde Lilleskole godt efterskolelærernes skepsis.

»Det er fuldstændig, sådan som vi havde det, dengang vores kreds blev nedlagt. Vi syntes også, at vi var noget helt særligt og havde noget helt unikt sammen, og det havde vi også«, fortæl-ler hun.

Efter et års pause fra fagligt arbejde har hun været med i be-styrelsen af kreds 7 og erfaret, at fællesskabet og inspirationen

fra de andre skoleformer er meget større, end hun havde troet:»Jeg sidder i bestyrelsen med lærere fra en katolsk skole, en

friskole, en by-realskole og en kristen friskole, og det er lige så dynamisk og sjovt, som da jeg sad i bestyrelsen i lilleskolekred-sen. Vi har meget mere at sige hinanden, end man skulle tro«, siger Annie Storm.

StærkerepolitikereHvis de nuværende kredse bliver slået sammen til fx syv kredse, bliver de større, og der er mulighed for et større frikøb til fx kredsformanden, påpegede FSL-formand Arne Pedersen i sit oplæg til debatten.

»Som forening er FSL blevet mere og mere professionali-seret. Vi har over 40 dybt kvalificerede mennesker ansat på sekretariatet; jurister, socialrådgivere og økonomer. De er væl-dig dygtige, og de kan alt. Det betyder, at opgaveløsningen for-svinder fra det politiske niveau og overgår til det administrative niveau. Derfor har vi brug for politikere, der har mere frikøb og jævnligt kan bruge en arbejdsdag på sekretariatet. Politikere, der har tid og mulighed for at sætte sig grundigt ind i arbejdet og kan matche professionaliseringen«, sagde Arne Pedersen.

Som større kreds med 1000-1500 medlemmer er det også muligt at løfte flere formelle opgaver, mener formanden for FSL.

Uanset hvad der kommer ud af debatten om foreningens struktur, mener Arne Pedersen, at diskussionen i sig selv vil være med til at styrke sammenholdet i foreningen.

»Den nuværende struktur er bestemt af fusionen. Den er ikke blevet til på bagrund af lange og saglige diskussioner om, hvordan foreningens bedst skrues sammen, så den fungerer optimalt. De diskussioner tager vi nu«. n

Sådanserkredsind-delingenudnu.Kreds

1-4erefterskole-kredse,kreds5-11er

grundskolekredse.Dererholdningerforogimodatfusionere

kredse.

»Under forud-sætning af

at Uffe bliver valgt som formand, er jeg kandidat til næst-formandsposten«.

Sådan siger kreds 7’s formand, Monica Lendal Jørgensen, som har meldt sit kandidatur som næstformand i Frie Skolers Lærerforening(FSL). Monica Lendal Jørgensens beslutning kom i forlængelse af, at FSL’s nuværende næst-formand Uffe Rostrup meddelte sit kandidatur til formands-posten, når Arne Pedersen stopper som formand for FSL ved repræsentantskabsmødet i november.

Monica Lendal Jørgensen er 45 år, har siddet i hovedbesty-relsen siden 2008 og har været aktiv i kredsbestyrelsen siden 1991. Hun har været både tillidsrepræsentant, tr-suppleant og sikkerhedsrepræsentant på Vor Frue Skole i Næstved, hvor hun har arbejdet, siden hun blev uddannet som lærer i 1990 fra Haslev Seminarium.

»For mig handler det om en mangeårig interesse for fagligt arbejde, og jeg synes, det har været voldsomt interessant at komme ind i hovedbestyrelsen. Jeg kan godt lide at være tæt på beslutningerne og være med til at beslutte, hvilken vej vi skal bevæge os som forening«, siger Monica Lendal Jørgensen.

Monica Lendal Jørgensen er den første, som har meldt sig som kandidat til næstformandsvalget, som kun bliver aktuelt, hvis den nuværende næstformand Uffe Rostrup bliver valgt som formand. 30. september er fristen for at opstille som formand, mens det er muligt at stille op som næstformand på selve repræsentantskabsmødet 11.-12. november.

Frie Skoler vil bringe interview med kandidaterne op til repræsentantskabsmødet. TKE

NÆSTFORMANDSVALG

Første kandidat til næstformandsposten har meldt sigMonica Lendal Jørgensen fra FSL’s hovedbestyrelse stiller op som næstformand

UVMpræcisererindholdaflønsedlerFrie Skoler bragte i maj 2011 en artikel om fejl i lønsedler til lærere og børnehaveklasse-ledere på frie skoler. Baggrunden for artiklen var en konstatering af talrige fejl i lønsedler. På den baggrund har Undervisningsministeri-et netop udsendt en vejledning om indhold af lønsedler. Vejledningen er sendt til samtlige frie skoler. Af vejledningen fremgår blandt andet, at en lønseddel ifølge Undervisnings-ministeriet skal indeholde en særskilt linie for hver løndel, så lønnen er gennemskuelig for den ansatte. Alternativt kan skolen vedlægge et bilag til lønsedlen, der angiver hver løndel og størrelsen heraf. Vejledningen ligger på fsl.dk/loenseddel.

Du kan checke, om din egen løn er kor-rekt, ved at bruge Beregn din løn på fsl.dk. Ellers kontakt din tillidsrepræsentant eller sekretariatet i Frie Skolers Lærerforening. TKE

RåderumspapiretersendttilskolerneUndervisningsministeriet har udsendt en orientering til skolerne om det økonomiske råderum for den lokale løndannelse – det såkaldte råderumspapir. Råderumspapiret angiver, hvad overenskomstparterne skønner, der gennemsnitligt er til rådighed til lokale løntillæg på de frie skoler. Råderumspapiret opererer med 6,9 % af lønsummen til lokale løntillæg i 2011 stigende til 7,8 % i 2012 og 8,7 % i 2013. Såfremt de lokale forhandlings-parter, dvs. ledelsen og tillidsrepræsentanten, er enige om at anvende procentsatsen for 2011 på 6,9 %, så betyder det typisk ca. 2.000 kr. i lokale løntillæg i gennemsnit pr. måned for lærere og børnehaveklasseledere. TKE


Kort og godt

Foto David Bering

Illustration Istock


Kursus-kalender

5. OKTOBER 2011

EUiundervisningen-sådanAarhus Universitet, Institut for statskundskab, bygning 1331 i Universitetsparken

Temadag for samfundslærere i overbygningen. Hvordan gør man undervisningen i EU interessant for eleverne? Se mere på www.deo.dk. eller via Jacob Clausager Jensen /[email protected].

10. OKTOBER 2011

UndervisningtiltidenVartov, Farvergade 27. København K

En samtale mellem grundtvigsk pæ-dagogisk tænkning og nyere pæda-gogiske teorier. Oplæg ved bl.a. lektor Kirsten Krogh-Jespersen, UC VIA.Workshops med præsentation og drøftelse af fire forskellige undervis-ningsteknologier. Tilmelding til: [email protected] senest d. 15. september. Se program: www.grundtvig.dk.

UGE 41

Vilduværelæsegruppeleder?Hald Hovedgård, Hald

Læseforeningen tilbyder dig at blive uddannet læsegruppeleder i metoden Guidet Fælles Læsning. Mere info: www.laeseforeningen.dk. Tilmelding på [email protected].

7. - 10. NOVEMBER 2011

HandsonBaltikumTallin, Estland.

Kvalificere det internationale arbejde, studieture samt den internationale dimension i undervisningen. Møder mellem den enkelte kursist og lærere fra Finland og de baltiske lande. Info: Jacob Clausager Jensen, [email protected]. Se også www.efterskoleforeningen.dk/kalender.

10. NOVEMBER 2011

Engelsklærere-seherQuality Park Hotel, 5500 Middelfart

Mød forfatteren Tim Bowler og få indblik i hans forfatterskab og inspi-ration til, at eleverne får 'kød' på deres egenproduktion. Info: [email protected]. Info og tilmelding til kurset 'Flesh in the Inkpot' på www.sproglaererforeningen.dk.

9. JANUAR 2012. EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE

DeninternationaledimensionTre faglige moduler: Internationalise-ring, Komparativ pædagogik, Interna-tionalisering i skolen og skoleledelse i et internationalt perspektiv (10, 10 og 5 ECTS-point). Nærmere oplysnin-ger: Tove Heidemann, tlf. 7322 2400 www.UCSYD.dk.

Semangeflerekurser:www.kursusmarkedspladsen.dk

Friluftslivkurser: www.ungdomsringen.dk/natur-1696.aspx.

Indrykningafkursusomtaler:Bente Lund Larsen · T: 4018 8210 · E: [email protected].

NONSTOPefterskolen - storbyenEfterskolerne i Udkantsdanmark har svært ved at trække elever fra de store byer

(se boks), men skolerne i det fynske har fundet en praktisk løsning, som kan gøre det mere attraktivt for de kræsne bybørn at rejse uden for ringvejen: Et privat busselskab transporterer eleverne fra efterskolens dørtrin og direkte til de store byer. Og retur.

Ideen opstod på Langeland, hvor eleverne havde svært ved at nå hjem til fami-lien i weekenden. Transporttiden var for lang og forbindelserne for dårlige.

Det problem mente busselskabet Espe-turist.dk godt, at de kunne løse, så de tilbød at fragte eleverne fra efterskolerne til de store byer i Jylland, på Fyn og Sjæl-land. Eleverne skulle bare købe et klippekort. Hvis de gav besked dagen før afrejsen, blev de samlet op, når timerne var forbi.

På vejen kørte busserne forbi mange fynske efterskoler, og hvorfor så ikke lige tage dem med? tænkte de hos Espe-turist.dk, og som tænkt, så gjort.

I dag er flere fynske efterskoler koblet på busordningen. Bernstorffminde, blandt andre, og forstander Inge Amelung er rigtig glad for det nye tilbud, hun kan give familierne.

Busordningen er økonomisk fornuftig for eleverne, og forældrene kan være trygge, for de ved, at deres børn er i gode hænder hele vejen.

Og det betyder noget, mener Inge Amelung: »Fra de samtaler, jeg har med forældrene, ved jeg, at de interesserer sig for,

hvordan de unge kommer til og fra skolen. Og jeg forstår det godt. Herude, hvor vi ligger, er det virkeligt mørkt om vinteren, og der er ingen gadelys, så jeg forstår godt, at forældrene bliver utrygge, hvis deres børn skal stå i vejkanten og vente på offentlig transport«, siger hun. MHV

TilbagegangrammerefterskolerskævtDet er især efterskolerne i Nord- og Sydjylland, som mærker, at eleverne svigter. Her falder elevtallet med 7,5 og 8,4 procent. Elevtallet i Vestjylland ligger 2,6 procent lavere end sidste år, mens tilbagegangen i Østjylland og Fyn er mindre (1,2 og 2,1). Vejle og Sjælland har derimod budt velkommen til i alt 10 ekstra elever. Kilde: Efterskoleforeningen


t

Frikvarter

En sydlandsk inspireret trend har bredt sig i Tyskland – på lærerværelser, kontorer og andre steder i det offentlige

rum. Kindkys, eller som tyskerne kalder det, Bussi Bussi. Men ikke alle er glade for, at håndtryk i brede kredse tilsyneladende er afløst af kindkys. I hvert fald ikke ifølge det tyske Knigge selskab, der arbejder med og rådgiver om social etikette. Efter at have modtaget mail efter mail fra sagesløse tyskere, som ikke bryder sig om, at deres kolleger kindkysser dem, beslut-tede Knigge-selskabet at iværksætte sin egen undersøgelse af fænomenet. Og fandt ud af, at mailskriverne ikke var alene, forklarer Knigge-selskabets formand:

»De fleste siger, at de ikke kan lide det. De føler, at det på en eller anden måde har et erotisk aspekt – en form for krops-kontakt, som kan blive brugt af mænd til at komme tæt på en kvinde«, siger Hans-Michael Klein – eller måske rettere - Hr. Klein, til BBC.

Der er en god grund til ubehaget, for det er atypisk tysk opførsel, mener Hans-Michael Klein. Det overholder nemlig ikke, hvad han beskriver som den ”sociale distancezone” på 60 centimeter, som de fleste er komfortable med, og som bør over-holdes. Kindkysset derimod er ”for privat, for intimt og ganske enkelt upassende”, lyder det i en udtalelse fra Knigge-selskabet, der er opkaldt efter Adolph Franz Friedrich Ludwig Freiherr von Knigge, der i 1700-tallet skrev den nok så kendte bog, »Über den Umgang mit Menschen«.

Da et decideret forbud mod kindkys på arbejdspladsen er urealistisk, anbefaler Knigge-selskabet, at man på sit skrivebord sætter et skilt, der signalerer, om man siger ja eller nej til Bussi Bussi. Tro mod gode, hjælpsomme manerer har Knigge-selska-bet forproduceret skilte, der kan hentes på knigge-akademie.de. Læs også mere på deutsche-knigge-gesellschaft.de. n UAN

TYSKANBEFALING

Sig fra over for Bussi Bussi på arbejdspladsen

Illustration Istock


ER DER STYR PÅ ANSÆTTELSESBREVET?

Når du bliver ansat på en skole, skal du have et ansæt-telsesbrev. Hvis der er sket ændringer i din ansættelse – for eksempel i din beskæftigelsesgrad - skal du have et nyt ansættelsesbrev eller en tilføjelse til det gamle.

Ansættelsesbrevet skal udarbejdes af skolen og skal være færdigt og udleveret til dig senest en måned efter, du er startet på skolen. Ansættelsesbrevet bør dog udleveres til dig, inden du starter. Samme frist gælder, hvis der er sket væsentlige ændringer i dine ansættelsesvilkår.Ansættelsesbrevet skal indeholde alle væsentlige vilkår for din ansættelse. Det skal således for eksempel inde-holde oplysninger om eventuel tidsbegrænsning i ansæt-telsen, prøvetid, lønindplacering, eventuel tjenestebolig med mere. Ansættelsesbrevet skal være underskrevet af skolens ledelse og af dig. Du bør dog ikke underskrive ansættelsesbrevet, før du er helt sikker på, at I er enige om det, der står i det.

Hvis du ikke har fået dit ansættelsesbrev senest en måned efter, du er ansat, bør du rette henvendelse til din tillidsrepræsentant eller FSL. Skolen skal nemlig skriftligt gøres opmærksom på det manglende ansættelsesbrev. Hvis der fortsat ikke 15 dage efter en skriftlig henven-delse er styr på ansættelsesbrevet, er der tale om brud på gældende regelsæt, og skolen kan blive pålagt at betale dig en godtgørelse.

FSL har sammen med skoleorganisationerne udarbejdet standardansættelsesbreve, som vi anbefaler skolerne at bruge. Disse kan downloades på vores hjemmeside. Her kan du også læse mere om ansættelse og krav til ansæt-telsesbrevene.

Hvis du er det mindste i tvivl om dit ansættelsesbrev eller dine vilkår, bør du straks kontakte FSL.

Frakonsulentens

bordAf Jette Morsing, konsulent i FSL

Konsulentensbord

KREDS 3 - INVITATIONElektroniskkommunikation - lærerens daglige arbejdsredskabHvor tit skal jeg tømme min mail? Skal jeg besvare en sms fra forældre søndag morgen? Er det ok at være ”venner” med sine elever på facebook?

Vi ved, at elektroniske kommunikationsformer skaber debat på skolerne. Hvordan kan skolen undgå, at den elektroniske kommunikation presser lærerne? Lærerne bliver tilgængelige for eleverne og forældrene på en helt anden måde via de elektroniske kommunikationsformer. Har I lavet aftaler for denne kommunikation for at støtte lær-ernes balance mellem arbejdsliv og privatliv? Skab tryghed om den elektroniske kommunikation på din skole med en kommunikationspolitik. Konsulent Bolette Bom, FSL giver ideer til i en kommunikationspolitik, der støtter lærerne i deres elektroniske kommunikation.

Hvem: AMR, TR samt skolens ledelse (hvis denne er medlem af FSL). Dato: Torsdag d. 12. september 2011 Tid: 16.00 – 19.00 Sted: Hornstrup Kursuscenter, Kirkebyvej 33, 7100 Vejle Kørsel: Kreds 3 betaler laveste kørselstakst til medlemmerne / kør gerne sammen. Servering: Der serveres en kop kaffe ved ankomst samt en middag kl. 18. Tilmelding: Kreds 3's hjemmeside inden 12. septemberhttp://kreds3.fslnet.dk/

KREDS 2 OG 3TRitrangetiderKreds 2 og Kreds 3 indbyder hermed til temamøde for TR i de to kredse.

Onsdag den 28. september på Hornstrup Kursuscenter Program: 15.30: Ankomst og kaffe 16.00 – 18.00: Tema: TR i trange tider 18.00: Spisning Rundt om på efterskolerne kæmpes der i øjeblikket med manglende eller træg elevtilgang – med mange forskellige konsekvenser til følge Afskedigelser – Svære lønforhandlinger – m.m. Hvordan agerer TR i dette minefelt – Kollegaer – Ledelse – Bestyrelse - FSL? Eftermiddagen vil forhåbentlig kunne give nogle bud på denne svære problemstilling. Vel mødt!

Tilmelding foregår via din egen kreds på følgende vis. Kreds 2: via online tilmelding på [email protected] Kreds 3: via online tilmelding på http://kreds3.fslnet.dk NB! Sidste frist for tilmelding er den 20. september 2011.

( AJOUR fortsættes på næste side)

Ajour


NYT FRA KREDS 5 OG 6Detgrænseløsearbejdsliv Invitation til TR, AMR (medlem af FSL) og TR-suppleanterDer har igennem en række år været en støt stigning i antallet af lærere, der søger førtidspension på baggrund af et dårligt psykiskarbejdsmiljø hovedsageligt begrundet i stress – hvor-for det?Hvorfor er det, at vi gang på gang oplever kollegaer, der brænder ud og kommer ud i langtids sygemeldinger? Har vi for store ambitioner på egne vegne? Er ledelsen klædt rigtig på til at tackle de problemer, der opstår ved selvledende teams? Eller er vi simpelthen gået hen og blevet afhængige af at arbejde 24/7? Kan vi ikke længere tæmme det indre monster, der driver os fremad? Arne Raastrup Kristensen, Ph.d. ved Copenhagen Business School udgav sidste år en spændende bog om et spændende emne - Det Grænseløse Arbejdsliv. Her beskriver han nogle af de faldgruber, der eksisterer for selvledende mennesker - som lærere. Han kommer og vil prøve at give et svar på nogle af disse spørgsmål.Tid og sted: 22.9.11: Kl. 16.00 – 19.00 på Næstved Vandrerhjem, Præstøvej 65, 4400 Næstved26.9.11 Kl. 16.00 – 19.00, Vartov, Farvergade 27, Kbh. K.Tilmelding til begge møder: [email protected] senest 15.9.Der vil være forplejning undervejs, ligesom kredsene er vært for lidt at spise efter arrangementerne.

Stillinger

En af Danmarks smukkest beliggende lilleskoler, Ballerup Ny Skole, søger skoleleder.

Vi er en lilleskole under friskoleloven med ca. 130 elever fra 0.-10. klasse.

Med fællesskabet som udgangspunkt for læring udvikler vi både børnenes faglige, sociale og etiske kompetencer: ”På Ballerup Ny Skole er det nemlig ikke kun din krop og din hjerne, der vokser – sjælen og hjertet vokser med”.

Ballerup Ny Skole har et stærkt værdigrundlag, engagerede og kompetente medarbejdere, en god økonomi samt et godt forældre-samarbejde, en velfungerende madordning, integreret SFO, rejsende overbygning, familiegrupper (0.-10. kl.), temauger, gode traditioner, fælles lejrskole for hele skolen og meget mere.

Vi søger en skoleleder som brænder for en lilleskole som vores, og de værdier der ligger til grund, og som i respekt for skolens kultur kan være med til at sikre fortsat udvikling og virkelyst på BNS. For den rette person er der tale om en særdeles attraktiv stilling med mulighed for i samarbejde med medarbejdere, elever og forældre at præge udviklingen på en lilleskole.

Du kan se det fulde stillingsopslag og læse mere om os på vores hjemmeside: www.ballerupnyskole.dk

Ansøgningsfrist: Onsdag d. 28. september 2011 kl. 12.

Ballerup Ny Skole søger skoleleder

Ajour

Da vores viceleder har påtaget sig lederkasketten på en anden friskole, søger vi hermed en ny dynamisk ildsjæl til stillingen.

Århus Friskole er en levende lilleskole med små 200 børn. Vi er beliggende på en stor naturgrund tæt ved Brabrand Sø i udkanten af Århus. I disse år er vi i gang med en omfattende til- og ombygning af vores fysiske rammer.

Det er vores mål, at tiden på Århus Friskole lærer børnene at navigere i verden som livsduelige mennesker, der mes-trer at stå ved sig selv i de omskiftelige sammenhænge, de er en del af. I nært samarbejde mellem børn, forældre og skole, arbejder vi for, at børnene opnår nødvendige forudsætninger for at blive deltagende, skabende og kritiske medspillere i samfundet.

Glæde, udviklende fællesskaber, faglige færdigheder og udsyn til verden er afsættet for vores hverdag. Vi lægger stor vægt på, at børnene skal kunne lide at gå i skole, og vi betragter børnenes egne idéer som en vigtig pædagogisk resurser.

Viceskoleleder til Århus FriskoleVi søger en person, der• vil indgå i et tæt ledelsesteam i en flad skolestruktur• har lyst til - og flair for administrative opgaver• vil medvirke til udviklingen af skolens kultur, pædagogik

og fysiske rammer• er god til at kommunikere og samarbejde• har lærererfaring • vil undervise ca. 10 timer om ugen• trives i en bramfri og lattermild skolekultur

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomster.Ansøgningsfristen er onsdag den 5. oktober kl. 12:00.Ansøgninger mærket ”viceskoleleder” sendes til:[email protected] eller Århus Friskole, Søholmvej 13, 8260 Viby J.

Samtaler vil blive afholdt tirsdag den 25. og onsdag den 26. oktober.

Yderligere information på www.aarhusfriskole.dk og hos skoleleder Martin Ottosen / koordinator Ingrid Jørgensen på 8628 3354.

Søholmvej 13 · 8260 Viby J · Tlf. 8628 3354 · www.aarhusfriskole.dk


Annoncer

s. 12

januar 2010

de frie skolers advokat ®

185 frie skoler og børnehaver kan tage fejl

www.frieskolerlaw.dk


Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler


Annonce til januar-nr.:

Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

BERLINSPECIALISTENDanmarks førende i grupperejser til Berlin

Kombinerer studietur og undervisningTlf. 8646 1060 · [email protected]

www.berlinspecialisten.dk

LÆS SIDSTE NYT PÅ

WWW.FSL.DK

Formand Lærer Stig AndersenTræffes I sekretariatet efter aftale

SekretariatschefLærer Frank A. Jørgensen

HovedkontorKompagnistræde 32Postboks 22251018 København K

Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955Email: via hjemmesidenwww.dlfa.dk

KontaktoplysningerRegionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid. Vil du have en personlig samtale, bør du aftale en tid ved at ringe på tlf. 70 10 00 18. Du kan også sende en mail via hjemmesiden.

Ved mailhenvendelse skal du huske at angive medlemsnummer eller adresse.

RegionscentreOdenseKlaregade 7, 1. · 5000 Odense CTlf: 7010 0018

EsbjergSkolegade 81, 3. · 6700 EsbjergTlf: 7010 0018

Århus – RisskovRavnsøvej 6 · 8240 RisskovTlf: 7010 0018

AalborgC. W. Obels plads 1 · 9000 AalborgTlf: 7010 0018

KøbenhavnHestemøllestræde 5 · 1464 København KTlf: 7010 0018

ÅbningstiderMan – Tor: ..........................................10.00–15.30Fredag: ............................................... 10.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

WWW.LPPENSION.DK

Pensionkassen af 1925for de private eksamensskoler

Kassens medlemmer er bl.a. ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler, der som personlig ordning har bevaret retten til statslig tjenestemandspension.

M: [email protected] T: 86228900 F: 86228664 TeleFonTid dagligt kl.10.00–12.00 & 12.30–14.00onsdage lukket

Lyshøjen 4, 8520 Lystrupwww.p25.dk

Pensionskasse for lærere og ledere med en tjenestemands-lignende pensionsordning på frie grundskoler og efterskoler

ADRESSE Smedegade 3, 2., 4200 Slagelse.TLF 58 53 14 84. /Fax 58 53 14 02E-MAIL [email protected] 9.00 – 14.00 (onsdag lukket)

Pensionskasse for lærere og ledere med en tjenestemands-

w

ww

.eft

-sla

gels

e.dk

VÆRDIBASERETSKOLELEDERSKIFTE

Business Development · Bøgetorp ApS · Aastvej 10B · 7190 Billund

Hjælp til skolelederskifte!Konsulenthuset Bøgetorp har specialiseret sig i skoleleder-skifte, som specielt er rettet mod de frie skoler.

Vi bygger på skoleleder-erfaring og professionalisme i opgaven.

Vi tilbyder et afklaringsforløb tilpasset den enkelte skoles ønske og behov.

Vi udarbejder oplæg på komplet og fl eksibel rekrut-teringsproces.

Det kunne f.eks. være:• Vi sørger for grundig profi l-

beskrivelse.

• Vi laver oplæg på annonce og medieplan.

• Vi laver personanalyser og tager referencer.

• Vi tager os af alt det praktiske.

• Vi headhunter – efter aftale.• Vi hjælper og støtter ved

jobsamtalerne.• Vi skaber tryghed og fælles

opbakning for beslutninger.

Søg nærmere oplysning hos konsulent Mogens Bregen-dahl, tlf. 24 87 19 05.Mail [email protected] eller læs mere om Bøgetorp på www.bogetorp.com

Bogetorp.indd 1 30/06/10 21.15


Af Uffe Rostrup, næstformand i Frie Skolers Lærerforening

Hvordan skal landet ligge? VOL2

I sidste nummer af Frie Skoler tog Anders Munk fra kreds 10 fat på

diskussionen af foreningens fremtidige kredsstruktur. Anders skriver, at vi bør lave fælles kredse men med samme antal som i dag.

Jeg mener, at formålet med en ny kredsstruktur skal præge debatten.

Og formålene er flere.Siden fusionen i 2006 har målet

været at få integreret begge de ”gamle” foreninger i den nye. Det er sket ved at lave ét blad for hele foreningen og ved at afskaffe reglen om, at formand og næstformand skal komme fra hver af de gamle foreninger. Sidste trin på stigen er at få lavet fælles kredse. Forskellen mel-lem efterskolelærere og grundskolelæ-rere har vist sig ikke at være større end på privatskole-, lilleskole-, kostskole- eller steinerlærere, som med succes har været i én forening i mange år.

Den hidtidige struktur er resultatet af en politisk konstruktion, hvor man i fu-sions øjemed skulle kunne se sin ”gamle” forening i den nye. Tiden er inde til at diskutere, om de ”gamle” strukturer skal være styrende for et moderne FSL i dag.

Vi har et fantastisk dygtigt sekretariat. Det består af cirka 40 professionelle og

engagerede medarbejdere. Vi har to fuldtidsfrikøbte politikere til i samar-bejde med sekretariatschef og vicese-kretariatschef at varetage den daglige ledelse af foreningen. Det er helt centralt, at vi vedbliver med at være en politisk forening, hvor det er de politiske beslut-ninger, som styrer foreningen. Derfor er det afgørende, at det politiske arbejde udvikles og styrkes. Det kræver blandt andet, at hovedbestyrelsen får mere tid til arbejdet, hvilket blandt andet kan ske ved øget frikøb til færre personer.

Foreningens økonomi er god. Vi har fået flere medlemmer år efter år. Så det er ikke et økonomisk projekt at reducere i antallet af kredse. Alligevel vil repræsen-tantskabet i november for første gang no-gensinde blive præsenteret for et budget, som ikke har en buffer indlagt.

Det kommer sig af, at vi de sidste år med recession har valgt at sætte medlemskontingentet ned. Derfor gør det ikke noget, hvis der bliver et provenu i forbindelse med kredsomlægningerne. Det er dog vigtigt at slå helt fast, at det ikke er et mål i sig selv.

I sit indlæg udtrykker Anders bekym-ring for misforholdet mellem antallet af ansatte med lærerbaggrund og eksper-

ter på sekretariatet. Oplysende kan jeg nævne, at der i dag er 21 konsulenter på sekretariatet. 10 af disse har under-visningserfaring. Det er foreningens officielle politik, at vi skal tilstræbe at bevare dette forhold mellem de ansatte. Sammensætningen af sekretariatet må dog aldrig blive determinerende for den politiske struktur i foreningen. Hvis man deltager i fagforeningsarbejde, så er der risiko for, at man kan miste opdaterede kvalifikationer til at undervise. Man erhverver sig imidlertid andre kvalifika-tioner, som kan bruges i en karrieremæs-sig kontekst.

Debatten vil bølge i foreningen frem mod repræsentantskabsmødet i år, hvor der skal tages stilling til, om vi fortsat skal diskutere struktur i det kommende år. Det bliver spændende at følge debat-ten - om vi er klar til at blive én forening eller, om det må vente.

Jeg håber, at vi kan finde en ny kreds-struktur, som stort set hele foreningen kan bakke om, og jeg ser frem til arbej-det.

Læs også referatet fra debatten på kredsbestyrelseskurset om foreningens struktur på side 28. n

Debat


Info

REDAKTION Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 [email protected] Thomas Kehlet (TKE) · ansvarshavende redaktør [email protected] Mikkel Hvid (MHV) · journalist [email protected] Maria Larsen (MLA) · journalist [email protected] Ulrik Andersen (UAN) · webredaktør [email protected] Christina Ann Sydow · grafisk design [email protected]

ABONNEMENT 16 numre pr. år · kr. 505 Hanne Rasmussen · T: 87 46 91 10 [email protected] LØSSALG 25 kr. pr. stk. Ved køb af klassesæt: 10 kr. pr. stk. Forsendelse: 28 kr.

ANNONCER Allan Christensen · T: 86 28 03 15 [email protected] · Kunneruphøj 34, Kolt 8361 Hasselager eller kontakt redaktionen

DEADLINE Annoncer: 10 dage før udgivelse Læserbreve: 10 dage før udgivelse (max. 2500 anslag)

UDGIVELSER Nr. 3 - 26. september / Nr. 4 -17. oktober Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com

PRODUKTION Datagraf A/SISSN 1902-3111 OPLAG 9.444stk. Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artik-ler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtrykfor Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og hold-ninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

Brug Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Du får branchens bedste læringsmiljø med masser af engagement, idéer, læringslegetøj og procesunderstøttende rekvisitter.Find masser af inspiration på vores hjemmeside

www.hornstrupkursuscenter.dk

Hornstrup Kursuscenter ejes og drives af Frie Skolers Lærerforening

KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 75 85 21 11

FORMAND MOGENS LORENTZEN T: 74 83 00 40

NÆSTFORMAND RUD NIELSEN T: 40 18 79 51

Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · Tlf. 8746 9150

[email protected] · www.frieskolersledere.dk

· Pålidelig rådgivning som leder· Effektfuld viden når du forhandler din løn · Skræddersyede lederkurser· Kompetent kollegialt samvær på tværs af alle skoleformer

F R I E S K O L E R S L Æ R E R F O R E N I N G

Ravnsøvej 6 · 8240 RisskovTlf: 87469110 · Fax: 87469111 [email protected] · www.fsl.dk

Formand Arne PedersenNæstformand Uffe RostrupSekretariatsleder Kirsten Nielsen

Sekretariatet T: 87469110 Mandag-torsdag 9.30 - 15.30 Fredag 9.30 - 14.30 Kredsformænd HovedbestyrelseKreds 1 Hanne Lindbjerg Kristensen, T: 55894455Kreds 2 Ricky Bennetzen, T: 28925511Kreds 3 Kim Hansen, T: 86543130Kreds 4 Thomas Münchow, T: 50509712Kreds 5 Søren Vogth Hansen, T: 20213596Kreds 6 Minna Riis, T: 44843494Kreds 7 Monica L. Jørgensen, T: 55762018Kreds 8 Finn Petersen, T: 66112502Kreds 9 Inge-Lise Jensen, T: 75586145 Kreds 10 Anders Munk, T: 86851443Kreds 11 Torben C. Skov, T: 98188430Frie Skolers Ledere Formand Mogens Lorentzen, T: 74830040 Frie Skolers Ledere Næstfmd. Rud Nielsen, T: 40187951


Nyt om navne

Af Mikkel Hvid · [email protected]

Navnligt

Destuderendemedlemmer af FSL på Den frie Lærerskole i Ollerup har valgt følgende til de studerendes udvalg: Soroush Zand (formand), Susanne Krause Sørensen (næstform-and), Morten J. Lauritsen, Tue Nielsen, Nina Jaszarowski Dahl, Jesper Stærdahl Villadsen.

Pensionistmedlemmeraf FSL valgte medlemmer til pension-istudvalget i forbindelse med de to årskurser på Hornstrup Kursuscenter i august.

Marna Brunebjerg blev genvalgt som formand for pensionistud-valget.Merete Woll og Jens Arne Jensen blev genvalgt som menige medlemmer.Bente Haugaard blev nyvalgt til pensionistudvalget.Suppleanter: Lene Knudsen og Ester Nielsen.

Nytnavngørkrisenlidtmindre»Den Økologiske Efterskole i Store Vildmose. Prøv lige at forestille dig at

skrive det som ordblind«, siger Kurt H. Nielsen, forstander på ordblinde-efterskolen Ryå Efterskole, som indtil for nylig hed Den Økologiske Efterskole. Og han har op til flere forklaringer på, hvorfor skolen har skiftet navn til Ryå Efterskole.

»Det nye er kort og neutralt«, siger han og tilføjer, at økologi ikke nødvendig-vis er et salgsargument for en efterskole i Vendsyssel. Navnet Den Økologiske Efterskole hænger delvist sammen med at bygningerne indtil 2003 rummede Den Økologiske Landbrugsskole, og skolekredsen var indstillet på, at efterskolen skulle fastholde en økologisk linje, fortæller Kurt H. Nielsen.

»Navnet skabte i midlertid forvirring, når de unge søgte os, fordi vi var en efter-skole for unge med læsevanskeligheder og ikke, fordi vi var økologiske«.

Men der er ikke kun tale om at skifte navn. Navneændringen slår også igennem i skolens vedtægter, som siden starten i 2003 fastlagde, at skolen skulle drives øko-logisk. Økologi er blevet skiftet ud med bæredygtighed, og det giver skolen en vis frihed til i en krisetid at spare på budgettet ved at slække på nogle økologiske prin-cipper. Skolen er delvist selvforsynende med kød og kan som eksempel nu spare en del ved at købe almindelige smågrise i stedet for økologiske smågrise til opfedning, forklarer Kurt H. Nielsen.

»Vi har i år og sidste år haft elevnedgang, og jeg vil godt indrømme, at man bliver lidt mere pragmatisk, når man bliver presset. Når der ikke helt er elever nok, bliver man nødt til at tænke anderledes«.

Ryå Efterskole har 51 elever, hvilket er fire elever færre end budgetteret, og 14 elever færre end de 65 elever, som er det optimale. n

LOGO – FARVE

Ryå logo Marginal Reklamebureau a/s · 2011

ORANGECMYK 0 / 45 / 100 / 0 RGB 223 / 155 / 27

RØDCMYK 10 / 100 / 100 / 10 RGB 168 / 26 / 27

GRÅCMYK 0 / 0 / 0 / 50 RGB 153 / 153 / 153

LOGO – NEGATIV

LOGO – GREYSCALE


F R I E S K O L E R S L Æ R E R F O R E N I N G

Foreningenmener

Se mig dog!

- og udfører den, for blot at gøre op-mærksom på sin eksistens. I sidste ende et stort råb om hjælp - Se mig dog!

Den noget barske indledning til illu-stration af, hvor langt nogle mennesker er villige til at gå for at tiltrække opmærksom-hed, negativ eller ej.

Heldigvis er det sjældent, vi oplever netop den form for profilering i samfun-det, men tendenser i tiden til selvpromo-vering og individuel markedsføring synes ganske klare. Vi opretter profiler som aldrig før, sociale medier turer frem. Det er her, det sker!

Nu er mantraet : ”Mig først”. Før i tiden var det første maj! Vi må sælge os selv bedst muligt og til højestbydende - og så dernæst et diffust fællesskab. Se mig dog!

Tidens trend, javel, hop du bare på! Ellers kan det gå dig så forfærdeligt ilde.

I den fagpolitiske verden mener nogle gule foreninger sågar på medlem-mernes vegne, at tiden er inde til at spendere medlemskontingent på radio/tv-spots og sponsorater af forskellige fodboldklubber! Senest en mindre jysk klub (AGF), der tidligere spillede i HVIDT, men nu er skiftet til GULT?

Medlemmer af Krifa må da være ovenud lykkelige - medejere af diverse fodboldklubber! Nuvel, hvad skal en ikke forhandlingsberettiget forening dog ellers bruge medlemmernes penge på?

Det kan jo ikke være så meget andet - al den stund, der ikke kan forhandles om noget som helst i OK-sammenhæng - og sagsbehandling klares over en bred kam!

Marketingsdi-rektøren for Coca Cola Company

svarede på et tidspunkt en journalist på spørgsmålet: ”Mener du stadigvæk, det er nødvendigt at bruge milliarder til markedsføring - er Coca Cola-brandet efterhånden ikke så kendt i alle afkroge af verden, at det sælger sig selv?”. Direktøren svarede: ” Hvis vi ikke gjorde det - var vi glemt på et splitsekund”! Se mig dog!

I FSL ønsker vi naturligvis hel-

ler ikke at gå i glemmebogen blandt nuværende og kommende medlemmer. Vi ønsker også i lighed med tidens trend at gøre opmærksom på vores eksistens. Udvikling af blandt andet hjemmeside og sociale medier er konstant på diverse dagsordener i foreningen.

En god, åben og frugtbar kom-munikation med medlemmerne er altafgørende, og tillidsrepræsentanterne rundt om på skolerne er alfa og omega i synliggørelse og profilering af FSL. Og lige netop uddannelse og dygtiggørelse af TR prioriterer foreningen særdeles højt. Det er jo dem, der i sidste ende er med til, at lærerne på de frie skoler får kendskab til det glade budskab!

I Frie Skolers Lærerforening anser vi det for en bedre investering af med-lemmernes kontingentkroner også at prioritere de indre linjer. Vi anser det ikke for nødvendigt på medlemmernes vegne at indgå diverse sponsorater med kommercielle foretagender. Se mig dog (på en lidt anden måde)! n

Overskriften stammer fra Iben Melbyes novelle, hvor en sårbar indsat i fængslet af andre fanger bliver opfordret til en ekstrem og voldelig handling

»Engod,åbenogfrugtbar

kommunikationmedmedlemmerneeraltafgørende,og

tillidsrepræsentanternerundtompåskolerneeralfaogomegaisynlig-gørelseogprofilering

afFSL«.

Af Kim Hansen, formand for organisationsudvalget

v

Kristendom · 9. klasse

Tror du det?Et nyt og anderledes system til kristendomskundskab

• Faglig læsning

• Forforståelse

• Evaluering

Er Matadormix kosher?Hvad betyder det, at noget er helligt? Hvorfor synes mange, at det er provoke rende at forme Jesus af chokolade eller at tegne Muhammeds ansigt? Og er Mata dor mix kosher? Tror du det? giver eleverne viden om religionernes mang foldighed – og undervejs har de mulighed for selv at tage stilling til, hvordan de opfatter verden.

Se første kapitel af lærervejledningen på alinea.dk.7.-8. kl. udkommer primo 2012.

Forfattere: Religionshistorikerne Mikael Rothstein, Annika Hvith amar og Morten Warmind

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

(16

19

0 · B

urea

uLIS

T.dk

) FR

S22

01

1

Gratis kursus både i København og Vejle! – Læs mere på alinea.dk under Materialekurser.

16190_tror_du_det_BS_FRS2_2011.indd 1 11/08/11 14.21

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: [email protected] • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

frie skoler nr 2

Documents