Francys evangelium

Download Francys evangelium

Post on 23-Mar-2016

212 views

Category:

Documents

0 download

Embed Size (px)

DESCRIPTION

FRANCYS EVANGELIUM er en hsblsende og actionfyldt gangster-roman med psykologisk dybde, et rt og fortryllende sprog og, ikke mindst, en god portion humor.

TRANSCRIPT

  • 91.

    Lille Marie og eventuelt Belle

    Denne elendige regn over haven, gr og charmeforladt som en mand uden mandighed ikke engang den lille kerubsta-tue under hibiscussen gldede Francys je. Hun var alle-rede trt af efterret. Kunne man dog bare aflyse rstiderne. Havde hun bare vret Gud. Hun bed i en negl, havde ikke lyst til at arbejde mere i dag, men det var, som det var. Du fr en chance til, sagde hun og lftede hagen med de korte skgstubbe op p den storsniffende smtyv Han-nes, der endnu ikke havde vret kvik nok til at hoste op med, hvem der var begyndt at slge narko til Stureplanseli-ten og dermed var braget direkte ind p hendes territorium. Hun holdt en kunstpause og borede sit isblik ind i hans svmmende, skrkslagne jne. Stakkels fyr, han burde vre blevet nrd i stedet for, i tryg forvaring p et eller andet kontor. Det var srgeligt med alle disse vildfarne sjle. Kun n, sagde hun. Hun klemte hans mund sammen, s han lignede en guppy. Hun havde altid tnkt, at de lod til at have det s godt. Guppyerne, alts. De svmmede frem og tilbage i de-res akvarium, og efter hvert bump mod glasset vendte de velfornjede om og fortsatte med at svmme gennem deres uendelige univers. Det, der lige var sket, var glemt. Der var ingen minder at grave sig ned i. Der var ingen synder at bekende. Der eksisterede ingen anger. Ingen lngsel efter

  • 10

    andet end at fortstte med at svmme og se, hvad der bump gemte sig bag hjrnet i havets dyb. Hvis bare jeg kunne vre en guppy af og til, tnkte hun, da hun overlod Hannes i hnderne p Lille Marie og tan-gen. Det ville vre dejligt. Intetsigende og absolut ikke mindevrdigt, men dejligt. Som en pause fra sin egen men-neskelighed. Hun gik gennem den dunkelt oplyste forhal og smilede indvendig, da hun s de indrammede tegninger, som Adri-an havde lavet. Slotte, magiske skove og riddere til hest, for han ville jo vre ridder, nr han blev stor, prcis som sin mor. Hun mrkede et stik i hjertet. Hun bnede dren til sit arbejdsvrelse og gik ind. Satte sig stnnende p kontorstolen og lagde vanen tro fdderne op p skrivebordet. Strmpekldte fdder. Tstrmper. Ja, ligesom fingervanter, men til fdderne. Uldstrmperne var desuden bl-, rosa- og grnstribede. Hun havde selv kbt dem. Det var ogs det eneste, hun selv kbte af tj, alt andet var postordreting eller noget, som Natascha, barnepigen og blksprutten, havde kbt. Francy havde helt enkelt ikke tlmodighed til at slen-tre rundt i tjbutikker og shoppe, det fltes, som om hun ville eksplodere af rastlshed. Desuden blev hun ofte ufat-telig trt. Blodsukkeret sank ned i terne, og hun havde bare lyst til at lgge sig ned og sove. Nej, det var bedre, at Natascha tog sig af tjindkbene. Hun havde desuden blik for, hvad Francy kunne vre i, og kom sjldent hjem med noget, der slet ikke passede. At Francy var en forholdsvis elegant kvinde, kunne hun alts ikke selv tage ren for. Hun tndte for radioen, P2, naturligvis, for det eneste,

  • 11

    der kunne overdve skrigene, var klassisk musik, helst stry-gere. Hun var heldig, der var en violinkoncert, en af Schu-berts, hvis hun ellers gttede rigtigt. Hun vrikkede med terne og foldede hnderne over den bristefrdige mave. Lille Marie havde foreslet navnet Belle. Ja, hvorfor ikke? Eller Tracy. Men det ld lidt for jvnt. Hendes datter var ikke jvn, men eksklusiv. Rebecka, s? Nej, for bibelsk. Isa? For kligt. Ida? For nuttet. Katja? Nej, for hrdt. Belle. Hun flte uvilje mod at vlge et navn, som hun ikke selv havde bestemt. P den anden side var Lille Marie jo hen-des hjre hnd og dermed en forlngelse af hende selv, s i princippet var det alligevel Francy, der havde valgt navnet. Eventuelt Belle, skrev hun i sin notesbog for Barnet. Der havde hun ogs skrevet ting ned som:

    Narkose. Klippet. Syet sammen. Plastikkirurgi. Op. overvget af Lille Marie. Dr. Wallins datter gr p Enskilda Gymnasium. Er hans gld justeret? Jim og Louise, gudfar, gudmor. (NB! Har de lev. varer til Theo?) Flytte mde med Ronnie D til ugen efter fdslen.

    Men egentlig hrte Ronnie D-noten hjemme i notesbogen vedrrende Womans Paradise. Hun stregede surt stnin-gen over og skrev den i den rigtige bog. Francy var vldig njeregnende med, at den rigtige ting havnede det rigtige sted. Huset var altid klinisk rent, og der var knap nok en blomst i haven, der voksede vildt. Hun

  • 12

    kunne endda blive irriteret over vinterens snedriver, hvis de l det forkerte sted (nej, hun kunne ikke rigtig forklare det, men det var mske et eller andet feng shui-hallj) ude i ha-ven. Hvis fejlen ikke blev rettet, fik hun et raseriudbrud, hvor-efter hun lukkede sig inde i sit arbejdsvrelse og tudede. Hun var en dobbeltnatur, skrbelig som en ggeskal, hrd som beton. Hun kunne lide af angst i timevis over en ridse p bilen. Kunne med lethed kre nogen over, som hun syntes fortjente det. Hun blev konstant kastet frem og tilbage mellem sine to naturer, havnede aldrig et sted midt imellem og led derfor konstant af en slags mental ssyge. Det skete, at hun smuttede ind i en kirke et sted og sad dr og forbandede Gud for den skbne, hun havde fet til-delt. Det var faktisk ikke retfrdigt. Det skyldtes nok, at hun var en skurk, men det havde hun jo ikke vret, da hun blev fdt. Medmindre arvesynden fandtes, selvflgelig. Far Josef havde ikke ligefrem vret nogen engel. Det bankede p dren. Kom ind. Lille Maries varme, svedige ansigt dukkede frem, musk-lerne svulmede under tjet, den kmpemssige barm vip-pede, og der var en blodig tand i den tang, hun havde i hnden. Han snakkede til sidst, sagde Lille Marie og tog et kort skridt over drtrskelen. For hvis hun kom til at rre ved trskelen, ville der ske noget forfrdeligt, uvist hvad, men hun turde ikke under-sge sagen nrmere.

  • 13

    Og? Rhenman. Francy hvede forbavset hjre jenbryn. Ja, kun det hjre. Velplukket og en smule farvet. Sdan ville hudte-rapeutdamen have det. Hun tog sig ikke selv synderligt af det, hun var kun forfngelig i perioder, og sdan en periode havde hun absolut ikke nu. Det var ligesom lidt svrt at fle sig chik, uanset hvordan man opfrte sig, med denne hvalroskrop p slb. Pr masserede hendes fdder hver aften og mumlede pligtskyldigt, at hun var smukkere end nogen sinde. Han var s sd, men alligevel havde hun mest lyst til at sl ham for den elendighed, han havde forrsaget. Hvem som helst, der kom til hende og pstod, at de havde en kunstig livmoder under udvikling, ville f en fed check af hendes egen lomme. S ville hendes datter i det mindste slippe. Slagtehuset, sagde hun. Okay, sagde Lille Marie. Og fyren derinde? Gr, hvad du vil. Lille Marie nikkede og trrede sveden af panden. Blikket blev draget mod barskabet, hun var tidligere alkoholiker, dru nu, men trsten var der stadig. E-sklsbrysterne, der var kunstige og i vejen, beholdt hun ogs kun for konstant at blive mindet om det liv som luder og junkie, hun havde lagt bag sig. Francy havde reddet hendes liv ved at fiske hende op af fornedrelsens morads og pbegynde en langtrukken sjle-renovering, der endnu ikke var helt frdig. Nu og da brd Lille Marie sammen og grd ud i Francys favn. Og om-vendt. Ikke ofte, men tilstrkkelig hyppigt til, at begge tnkte sster om hinanden.

  • 14

    Francy havde en biologisk sster, men Lille Marie stod hende meget nrmere. Blod. Ja, Christine var sster gennem blod, men det var Lille Marie ogs, om end p en anden mde. Skal du bruge dem her til noget? Lille Marie havde gravet hnden ned i lommen og rakte en nvefuld blodige tnder frem. Dem kan du beholde, sagde Francy, som vidste, at det var, hvad Lille Marie nskede. Hun spekulerede p, hvor Lille Marie opbevarede alle de trofer, hun havde taget gennem rene. Der var jo tem-melig mange p nuvrende tidspunkt. Nogle af dem optog ogs betydeligt mere plads end disse tnder. For eksempel pdofilsheikens hoved. Men hun havde mske en kumme-fryser. Rigtigt gttet. I det lille hus med den lille have, hvor hun boede, var der en udbygget klder, hvor Lille Marie havde lavet et lille museum, som hun aldrig havde vist til nogen, ikke engang Francy. I klderen havde hun ogs sit trningsrum. Hun var strk som en okse. Et vgtlfteremne. Hun var ikke ligefrem rap som en vsel, men hun var forblffende smidig og havde lynhurtige reflekser. Engang havde hun vret en mager, lille pige, som var blevet kneppet snder og sammen af svin, der kaldte sig mnd. Hun havde bedvet sig selv p alle mulige mder for at holde det ud. Forsgt at tage sit liv to gange. Det lykke-des med bravur at kaste sig ud foran et metrotog og slippe med et smadret lr. Dengang havde hun vret enogtyve, nu var hun toogfyrre. Med hestehale, vandfast mascara, Slog-

  • 15

    giundertj, tmrerbukser, trningssko og en livmoder, der vrkede af misundelse over Francys hjgravide mave. Ingen brn til Lille Marie. Utallige spontane aborter og tre provokerede havde gjort hende steril. Om hun fortrd aborterne? Nej. Hun ville ikke fde sex-kunders brn. Heller ikke voldtgtsbrn. Men hun var fadder til et barn i Tanzania, som hun skrev til nsten hver mned. I brevene skrev hun, at hun arbejdede som bibliotekar og hver dag gik rundt i et gigantisk bibliotek, hvor hun klatrede op p fem meter hje stiger og hentede romaner fra det for-rige rhundrede, som en eller anden forvirret professor havde bestilt. I brevene havde hun ogs en sster, der var vidunder-lig. Og dde forldre. For hun ville gerne slippe for at skrive om sine forldre, finde p liv til dem, tnke p dem. Hvornr vil du mde Rhenman? spurgte Lille Marie. S hurtigt som muligt, sagde Francy. Han tager hen og trner i Sturebadet hver morgen klokken syv. Han par-kerer bilen i nrheden, s Jeg er med. Francy smilede. Det boblede i Lille Maries hjerte. Vellyst. Ring til mig senere i aften og rapportr om Hannes, sagde Francy. Hvis du nr det, kan du kre forbi Jim og Louise og hente penge fra inddrivningen. I morgen skal jeg give Johansson et par hndrer. Johansson. Politimanden, der var stamkunde i Francys kasino. Han sad altid i uheld. Hvilket var heldigt for Franc