DAGBLADETROSKILDE ONSDAG 30. APRIL 2014 • 143. årgang nr. 174 • www.sn.dk

Hørebørn fik nej til støtte- timerLejre1. sektion side 10

Løssalgspris kr. 14,50

Så’ der krolfRoskilde 1. sektion side 7

Privilegium at være præst

Høje Taastrup1. sektion side 13

GA

RDIN

ER

DER

GØ

R EN

FO

RSK

EL

www.magnild-gardiner.dkKøbenhavnsvej 77 - Roskilde

Tlf. 46 35 18 36

EN LØSNING FORETHVERT VINDUE

Nemt og lækkert

Hyg dig derhjemmemed din yndlings-menu fra Bone’s.Du kan parkerelige uden for Take Away på Sortebrødre Plads.

Algade 55 . 4000 Roskilde . Tlf. 46 73 20 20 . www.bones.dkBestil mad og bord online

450.000ECONOMY BILLETTER

INKL. 9 PERSONER OG UBEGRÆNSET BAGAGE

299,-FRA

Economy-enkeltbillet via Rødby-Puttgarden – bil op til 6 m lang med op til 9 personer. Kan kun købes online senest 14 dage i forvejen. Over 450.000 billetter pr. år med begrænset antal pr. afgang. Priser på Economy-enkeltbillet på Gedser-Rostock starter fra kr. 399,-.

5 709330000333

00018

Lejres børnetal falder dra-matisk, og politikerne prø-ver nu en omvendt metode, nemlig at give forældre fra alle Lejres institutioner og skoler frit spil til at finde en bæredygtig løsning frem til september. En langvarig de-bat blandt politikerne man-dag aften var udtryk for, at de er bevidste om, at sagen er alvorlig.

Lejre 1. sektion side 9

En alvorlig sag om børnetal

Færre elever, halvtomme skoler og en ambitiøs folke-skolereform betyder, at by-rådet i Greve nu overvejer, om en eller flere skoler skal lukkes.

Nu starter en dialogrunde mellem politikerne og sko-lernes bestyrelser.

Greve 1. sektion side 14

Skoler til debat

Foto: Mie Neel

Foto: Christian Mikkelsen

Af Kristian Jørgensen

RETSSAG: Helt uden at ville det har to dren-ge på 15 og 16 år været medvirkende til to grove hjemmerøverier. I hvert fald hvis man skal tro deres forklaringer ved Retten i Roskilde tirsdag under den første dag af retssagen mod dem.

De to drenge er tiltalt for to hjemmerøverier begået mod ældre kvinder i Ejboparken og Gart-nervang henholdsvis den 28. september og 12. oktober 2013.

De hævder, at de blev narret med i hjemme-røverierne af to 14-årige, og at de således ikke var klar over, at de var del af et røveri, før de stod i offerets lejlighed. Ikke bare én, men to gange.

- Det hele skete på én gang, så jeg blev helt for-

virret og stod pludselig inde i lejligheden hos hende. Jeg lavede ikke noget, sagde den 15-årige.

De to drenge er også tiltalt for et forsøg på at at hæve penge med et stjålent dankort og for et indbrud i Himmelev, hvor de blev anholdt. Den 15-årige er endvidere tiltalt for besiddelse af 21,5 gram hash.

Roskilde 1. sektion side 2

Hjemmerøvere: Vi vidste ikke det var et røveri

TRO: I 2014 er det 100 år si-den, at Roskildes katolske me-nighed fik sin egen kirke.

Skt. Laurentii Kirke på Frederiksborgvej blev indvi-et den 19. april 1914, men det runde jubilæum bliver først fejret med en festmesse på lør-dag, hvor den katolske biskop Czeslaw Kozon deltager.

Kirken blev stiftet af to hollandske præster, og det udenlandske præg har været en gennemgående tråd i hi-storien. I dag er pater Alren Soosaipillai fra Sri Lanka den lokale præst.

Roskilde 1. sektion side 4-5

Roskildes katolikker fejrer rundt jubilæum

Foto: Kim Rasmussen

Foto: Kenn Thomsen

Antallet af deltagere i den årlige »Vi cykler til arbejde« kampagne er faldet kraftigt i år i forhold til sidste år. 22 procent færre har meldt sig til at trampe i pedalerne.

DB2 forside og side 2

Færre cykler

ROSKILDE DAGBLADET ONSDAG 30. APRIL 2014

4SEK TION 1

KATOLSK: Den katol-ske Skt. Laurentii Kirke blev indviet for 100 år siden og fejrer det på lørdag med en festmesse.

Af Lars Ahn Pedersen

ROSKILDE: Engang var der så få katolikker på Roskil-de-egnen, at gudstjenester-

ne blev holdt på Ledreborg Slot, hvor grev Ludvig Hol-stein var konverteret til ka-tolicismen i 1867. I dag tæller menigheden 1100 medlem-mer og dækker et område svarende til Roskilde, Lejre og Egedal kommuner.

Meget er sket i løbet af de 100 år, der har ligget en ka-tolsk kirke i Roskilde. Det første store skub kom om-kring 1900, hvor antallet af katolikker steg på grund af de mange polske landarbej-

dere, som kom til Danmark.- Man kan godt sige, at vo-

res menighed og kirke ikke ville have været, hvad den er i dag, hvis det ikke havde været for den polske indvan-dring, siger Ole-Christian M. Plum, som er næstfor-mand i menighedsrådet.

Det internationale har præget kirken lige siden. Det var to hollandske præster, der grundlagde den katolske menighed i Roskilde, og det var pater Alfons Kerckhoffs, som tog initiativ til at få byg-get en kirke på Frederiks-borgvej, hvor man i forvejen havde et lille kapel.

Han søgte om byggetil-ladelse ved at sende en håndskrevet ansøgning på fi re linier til Roskilde Byg-nings-Kommission den 12. marts 1913, og allerede 12 dage senere blev det første spadestik taget.

Indvielsen fandt sted den 19. april 1914, men i år var den 19. april påskelørdag og faldt derfor sammen med andre store kirkebegiven-heder, så 100-års jubilæums-festen er i stedet skubbet til lørdag den 3. maj.

Præster fra udlandetEn af traditionerne i Skt. Laurentii Kirke er en påske-frokost for menighedens fri-

villige medarbejdere, hvor der bliver serveret lam.

- I år opstod der spontan sang, og så endte det med, at vi fi k sange på ungarsk, tysk, polsk, slovakisk og fl ere andre sprog. Det siger noget om mangfoldigheden i menigheden, siger Ole-Chri-stian M. Plum.

Sognets præster kommer også fra udlandet, da der fi ndes meget få katolsk ud-dannede danske præster. Den nuværende pater, Alren Soosaipillai, er fra Sri Lan-ka og har været i Roskilde siden 2011. Han kom til Dan-mark i 2006 og var forinden i Herlev og Lyngby og har lært at tale dansk.

- Tidligere havde vi to-tre præster, men lige nu er pater Alren alene om opgaverne. Vi håber i menighedsrådet, at vi kan få fl ere præster til Danmark, siger Ole-Christi-an M. Plum.

En anden verdenMenighedsrådets formand Maria Alster er født kato-lik og kom første gang i Skt. Laurentii Kirke i 1953.

- Det var meget anderledes dengang. Messerne foregik på latin, og der var gregori-ansk sang. Jeg husker også, at jeg har været til stille-messer som barn, hvor der

næsten ikke blev sagt et ord. Det var en helt anden ver-den, siger hun.

Efter Andet Vatikanerkon-cil i 1962-65 skete der store forandringer i den katolske kirke. Messerne har siden været holdt på modersmålet i stedet for på latin, men Ma-ria Alster vil gerne gøre op

med en bestemt fordom.- Der bliver også sagt, at

der blev prædiket på latin, men det gjorde man altså ikke. Heller ikke i middelal-deren. Præsten prædikede på dansk, for hvordan skul-le menigheden ellers kunne forstå, hvad han sagde? Men resten af messen var på la-tin, siger hun.

Samarbejder gerneSelv om Skt. Laurentii Kirke ikke er en del af folkekirken, deltager den alligevel i by-ens kirkeliv.

Det er herfra, at Fredslyset fra Betlehem bliver uddelt til de andre kirker, og pater Alren Soosaipillai er med i det økumeniske arbejde, når han mødes med de øvrige præster i Roskilde.

- Vi diskuterer forskellige emner og taler om, hvordan vi kan arbejde sammen. For eksempel hvordan vi kan få delt Biblen ud til fl ere, siger han.

Skt. Laurentii Kirke hol-der også økumeniske guds-tjenester i forbindelse med påske, pinse og jul.

- Det vigtigste er, at folk tilbeder Gud og anerkender, at Gud har skabt os, siger Al-ren Soosaipillai.

100 år med katolikker

1901: To hollandske præster samt en lægbroder af montfortanerordenen grundlægger den katolske me-nighed i Roskilde. Det første kapel bliver indrettet på gården Rodishøj på Frederiksborgvej. Det er den første katolske kirke i Roskilde siden reformationen i 1536.

1904-05: Søsterordenen Visdommens Døtre grund-lægger både den katolske Skt. Josefs Skole og Skt. Maria Hospital over for kapellet. Skolen er i dag en privatskole, mens Skt. Maria Park er indrettet til æl-dreboliger og drives af Roskilde Kommune.

1914: Skt. Laurentii Kirke bliver indviet den 19. april. Kirken er tegnet af den hollandske arkitekt Ja-cob van Gils Kirken og er opført i nyromansk stil med et højt, slankt spir på tårnet. Kirken er opkaldt efter Skt. Laurentius, fordi man så den som arvtager for middelalderkirken af samme navn, som lå på Stæn-dertorvet.

1940: Kirken brænder den 6. januar, hvor alterbal-dakinen og altertavlen går tabt. Efter branden genop-bygges kirken, og de oprindelige trælofter erstattes med stenhvælvinger.

1984: En undersøgelse viser, at tårnets træværk er rådnet op, og spiret må tages ned. Frem for at genop-bygge det bliver spiret erstattet af den nuværende lave tårnhætte.

1993: Den sidste montfortanske sognepræst afl øses af franciskanere fra USA. De er sognets præster frem til 2011, hvor pater Alren Soosaillai fra Sri Lanka tager over. Han tilhører ordenen Oblatfædrene, der blev grundlagt i Frankrig i 1816.

2014: Skt. Laurentii Kirkes 100-års jubilæum fejres lørdag den 3. maj med en festmesse klokken 17, hvor den katolske biskop Czeslaw Kozon deltager. Efter messen er der fest med spisning i Skt. Josefs Skoles sal.

100 år med Skt. Laurentii Kirke

Skt. Laurentii Kirke har i 100 år været hjemsted for Roskilde-egnens katolske menighed. Den runde dag faldt egentlig i påsken, men jubi-læet fejres først nu på lørdag. Foto: Kim Rasmussen

Skt. Laurentii Kirke blev tegnet af den hollandske arkitekt Jacob van Gils Kirken og har ligget på Frederiksborgvej i 100 år.

Skt. Laurentii Kirke dækker Roskilde, Lejre og Egedal kommuner. Indtil for nylig var Frederikssund også med, men de blev fl yttet over til et andet sogn, da der blev ændret på grænserne.

Et lille kar med vievand byder folk velkommen, når de træder inden-for i den 100 år gamle Skt. Laurentii Kirke.

SEK TION 1 DAGBLADET ONSDAG 30. APRIL 2014

5

Kære Harly og AnniEt stort tillykke med jeres guldbryllupsdag den 2. majVi glæder os til at komme og fejre jer

Kærlig hilsenKasper, Nicki og Vinni

DETSKALFEJRES

Pris 60.00 kr. - Max. 20 ordIndlevering:DAGBLADET, RoskildeEkspedition, mrk.: Det skal fejresHersegade 22, 4000 RoskildeSeneste indl. er 3 hverdage førindrykningsdatoBilleder returneres IKKE!

KATOLSK: Ligesom folkekirken kæmper den katolske kirke i Danmark også med at få fat i den yngre del af menigheden.

ROSKILDE: Selv om man som katolik har truffet et valg om sin tro og derfor må an-tages at være mere troende end gennemsnittet af befolk-ningen, er det fortsat mest den ældre del af menighe-den, der kommer til guds-tjenesterne i Skt. Laurentii Kirke.

Ifølge pater Alren Soo-saipillai deltager et sted mellem 100 og 200 typisk i gudstjenesterne ud af en me-nighed på 1100 medlemmer, men der kan dukke mange flere op i højtiderne, for ek-sempel i påsken. Han ved dog af erfaring, at det godt kan lade sig gøre at tiltræk-ke de unge.

- Da jeg var i Lyngby, var der en lille gruppe uden-landske studerende, som spurgte, om jeg ville holde en messe på engelsk. Den første gang kom der 17, men da jeg rejste derfra et par

år senere for at tage til Ros-kilde, kom der næsten 200. Der kom endda også danske unge til messerne, hvor der blev sunget og spillet musik. Liturgien og messen er i cen-trum i den katolske kirke, og det her blev de unges liturgi, siger Alren Soosaipillai.

Ikke så moderneI Roskilde er der familie-messe en gang om måneden, men det er stadig sin sag at være ung og troende i det

danske samfund. For mens der i andre lande bliver set skævt til folk, som siger, at de ikke går i kirke og ikke tror på Gud, er det lige om-vendt herhjemme.

- Det er en udfordring for de unge at gå til messer, for når deres venner hører om det, spørger de: »Går du i kirke? Er du troende?« Jeg har talt med mange unge om det, men voksne oplever det også. Jeg har selv et par gange været ude for, at når

jeg har fortalt folk, jeg er ka-tolsk præst, at jeg kan mær-ke, der opstår lidt afstand, siger Alren Soosaipillai.

Næstformand i menig-hedsrådet, Ole-Christian M. Plums forældre konvertere-de, da han var teenager. Selv konverterede han sammen med sin kone til den katol-ske kirke i 1996, og han har også været ude for, at der bliver stillet spørgsmål til hans katolske tro.

- Jeg har et ståsted og et livssyn, og det er der nogen, som kan være lidt jaloux over. Det er ikke så moder-ne at vedstå, at man har en tro. Hvis du standser folk på Stændertorvet og spørger dem, om de har en tro, så vil mange sige, at det har de ikke. Men hvis du går dem på klingen, så har mange af dem alligevel prøvet at bede i situationer, hvor de har haft brug for hjælp, siger han.

ahn

Svært at være ung og troende

Maria Alster er formand for den katolske menighed i Roskilde. Hun ses her i Skt. Laurentii Kirke sammen med menighedsrådets næstfor-mand Ole-Christian M. Plum og pater Alren Soosaipillai.

ROSKILDE: Som omtalt i lør-dagens udgave af DAGBLA-DET var Ida Gydesen fra Roskilde i spil til prisen som Årets Førstehjælper, der ud-deles af Røde Kors.

Prisen og de 10.000 kroner gik dog i stedet til 71-åri-ge Henrik Schellerup fra Hillerød, som reddede sin

fodboldkammerat Kurt Sch-midt, da denne fik hjertestop under en kamp.

Ida Gydesen var blandt de tre nominerede, fordi hun i august sidste år reddede sin mands liv, da han fik en stor blodprop i hjertet og fik hjer-testop i parrets hjem.

Ida blev ikke Årets Førstehjælper

ROSKILDE: Den lokale tv-sta-tion, Kanal Roskilde, fik tidligere i år fornyet sig sendetilladelse og sender to timers nyproduktion hver uge.

I denne uge er der en ud-sendelse om Vikingeskibs-museets nye udstilling »Vi-kingernes verden« på pro-grammet. Den kan ses tors-dag klokken 16.30 og fredag klokken 10.30.

Derudover markeres be-frielsen med udsendelser med erindringer om den 4. og 5. maj 1945. Jørgen Olsen og Marie Jensen fra Osted samt Inger Madsen fra Bo-

rup fortæller erindringer fra befrielsen. De kan ses torsdag klokken 14 og tors-dag klokken 16.00.

Endelig tager Mette Øster-gaard seerne med i haven i programmet »Netop nu«, der vises torsdag klokken 14.30 og lørdag klokken 21.

Hele programplanen kan ses på www. kanalroskilde.dk, hvor man også kan se alle Kanal Roskildes udsen-delser.

Kanal Roskilde sender på Kanal Hovedstaden – sam-me kanal som DR og TV2 bruger til tegnsprogskana-len.

Vikinger og befrielsen på Kanal Roskilde

ROSKILDE: På fredag den 2. maj er der aftensang i Ros-kilde Domkirke med dom-kirkens drengekor og med sognepræst Paul Kofoed Christiansen som liturg.

Temaet for tjenesten er »Efter påske«, og det bety-der, at koret synger den 30. salme fra Gammel Testa-mente. Derudover synger koret en moderne komposi-tion over »Marias Lovsang« og »Simeons Lovsang«, hvor musikken er skrevet af S. Watson.

Som motet synger koret en sats, »Angelus Domini«,

skrevet for dobbeltkor af den italienske renaissancekom-ponist, Giovanni Gabrieli. Korsvarerne er skrevet af William Smith.

Teksterne, som læses ved tjenesten, er de tekster, der liturgisk knytter sig til på-sketiden.

Der er fri adgang til guds-tjenesten begynder og slut-ter, som den plejer, med ko-ret gående i procession gen-nem kirken.

Gudstjenesten starter klokken 17 og forventes at vare cirka 45 minutter.

Aftensang i domkirken med efter påske-tema