forord - gydedesign.dk¸ringsøkonom... · international markedsføring indgår. modtageren af...

1

Forord

Dette projekt udarbejdes i forbindelse med uddannelsen som markedsføringsøkonom

AK på Erhvervsakademi Dania, Randers. Projektet har til formål at vise hvilke

færdigheder, vi har erhvervet os på 1. semester samt 1. del af 2. semester, hvor faget

international markedsføring indgår.

Modtageren af dette projekt er underviser Jeppe Juncker.

Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke underviserne fra vores 1. og 2. semester for

et godt og lærerigt semestre, samt Tina de Linde, Salgs og marketingchef i Randers

Regnskov, som vi har haft et spændende interview med. Sidst men ikke mindst, vil vi

gerne takke alle de adspurgte respondenter, fordi de tog sig tid til at hjælpe.

2

Executive summary

Randers Rainforest is by far the biggest tourist attraction in Randers, and has more

than 250,000 visitors every year. 50% of the visitors come from the local area. Most of

the people in Randers have heard of the Rainforest, but does this mean that these

people also have visited the attraction? And those who have not visited the Rainforest,

what is their reason? What can the Rainforest do to get these people to visit the place?

That is the objective of this project. Furthermore, the image of the Rainforest among

local people will be examined.

To answer the above questions, a questionnaire has been made and relevant people

have been asked to answer the questions. The questionnaire has been posted on the

internet, more precisely on Facebook. This is an easy way to get in contact with peo-

ple, but the downside is that a lot of people outside the target group answer the ques-

tions as well, so many of the answers cannot be used in the analysis.

The questionnaire has also been given out to people on the street in Randers, and in

Randers Storcenter. This requires more time and effort than on the internet, but it is

easier to get the right people to participate. The problem with this approach is that

many people on the street do not want to answer the questions, maybe due to lack of

time or lack of interest.

75 answers were collected, and out of this group, only one person said that he had

never heard of the Rainforest. Nine of the respondents had never visited the Rainfor-

est, so the visiting rate among locals in Randers is very high. It is mostly people without

children, and men, who have not visited the attraction.

But what is the reason why these people had not visited the Rainforest? There were to

main reasons among the answers: they do not feel that they belong to the target

group, or they just have not found the time for it yet. The group of people who has not

visited the Rainforest is very small, and therefore, it can be difficult to say something

general about this group.

3

The image of the Rainforest is very high among the people of Randers. Almost every-

body has a positive view of the attraction, which is very good. This applies to both the

visitors and the non-visitors, so there is not any connection between the image and

why people do not visit the Rainforest. A recent survey made by Ugebrevet Mandag

Morgen shows that many people in Denmark would be proud of working in the Rain-

forest. This also provides evidence of the good image.

In order to get more visitors, Randers Rainforest has decided that, in 2012, they will try

to focus on new segments outside the holiday season, when most families with chil-

dren visit the attraction. One possible segment could be people without children. As

mentioned before, the analysis shows that many of these people do not feel that they

belong to the target group, and therefore, do not visit the place. They would therefore

be an interesting segment to focus on, when the Rainforest wants to increase the visit-

ing figure.

To get a higher visiting rate from this segment, the Rainforest could arrange some

events, made especially for people without children. This could for instance be dating

events or romantic dinners for couples in the café, combined with a guided tour in the

domes. Another idea could be evening events just for men, or just for women. When

one considers the value chain by Porter, this is part of the research and development,

and the human resources.

Another part of the value chain to have focus on, is the marketing. This is used to get in

contact with the new segment. It is important for the Rainforest to convince the new

target group that this attraction can offer them something special and different, and

that the Rainforest is for everybody, not only families with children. The new segment

can be reached through brochures, radio ads and social media like Facebook. Many of

the respondents have not visited the Rainforest’s page on Facebook, so this could also

be something to have focus on in the future.

4

Indhold

Indledning ...................................................................................................................... 1

Problemformulering ...................................................................................................... 1

Metode .......................................................................................................................... 2

Afgrænsning .................................................................................................................. 2

Kildekritik ...................................................................................................................... 3

Virksomhedsbeskrivelse af Randers Regnskov ........................................................... 3

Analysedesign ............................................................................................................... 5

Validitet ..................................................................................................................................... 5

Reliabilitet ................................................................................................................................. 6

Dataindsamling ......................................................................................................................... 6

Databehandling ......................................................................................................................... 7

Dataindsamlingsmetode ........................................................................................................... 7

Udvælgelse af respondenter ..................................................................................................... 8

Vurdering af undersøgelse ........................................................................................................ 8

Spørgeskemaets udvikling ......................................................................................................... 9

Analyse af data ............................................................................................................ 11

Vækststrategi .............................................................................................................. 16

Segmentering .............................................................................................................. 16

Positionering ................................................................................................................ 19

Konklusion ................................................................................................................... 22

Perspektivering ........................................................................................................... 23

Litteraturliste ............................................................................................................... 24

5

Interview med Tina de Linde ................................................................................................... 25

Bilag 2 .......................................................................................................................... 31

Spørgeskema ........................................................................................................................... 31

Bilag 3 .......................................................................................................................... 33

Brochurer Randers Regnskov .................................................................................................. 33

Bilag 4 .......................................................................................................................... 34

Aktivitetsplan .......................................................................................................................... 34

Bilag 5 .......................................................................................................................... 35

Besøgstal ................................................................................................................................. 35

Bilag 6 .......................................................................................................................... 36

Data analyse ............................................................................................................................ 36

Bilag 7 .......................................................................................................................... 55

Svar på de åbne spørgsmål ..................................................................................................... 55

Bilag 8 .......................................................................................................................... 56

Planlægning af Projekt uge ..................................................................................................... 56

Bilag 9 .......................................................................................................................... 57

Logbog ..................................................................................................................................... 57

1

Indledning

Denne opgave tager udgangspunkt i Randers Regnskov. Regnskoven er Randers’

største turistattraktion og byens fyrtårn, som hvert år tiltrækker mange turister til

byen. Det er en spændende virksomhed, i udvikling og fremgang. De seneste år har

Randers Regnskov fået et større og større besøgstal. Allerede nu i 2012, er der slået

besøgsrekord,1 sammenlignet med sidste år. Derfor kunne det være spændende og

interessant, at arbejde med lige netop denne virksomhed.

50 % af de besøgende kommer fra lokalområdet2. Regnskoven mener selv, at de har en

stor kendskabsgrad blandt de lokale, men måske ikke så stort et besøgstal blandt

denne gruppe. Måske er dette et område, der skal være mere fokus på i fremtiden.

Der vil derfor i denne opgave blive udarbejdet en analyse, af Regnskovens image og

besøgstal blandt lokalbefolkningen, for at finde frem til om der i fremtiden skal satses

mere på den gruppe, der ikke har besøgt Randers Regnskov.

Problemformulering

Der vil i denne opgave blive undersøgt, om den høje kendskabsgrad i Randers skaber

tilstrækkeligt mange besøgende i Regnskoven. Vores hypotese er, at de fleste i

Randers kender til Regnskoven, men at der stadig er mange, der ikke har besøgt

stedet. Der vil derfor i denne opgave blive undersøgt, om denne hypotese holder, og i

givet fald, hvad det skyldes.

Der vil blive vurderet, hvilket image Regnskoven har blandt de lokale, der ikke har

besøgt stedet. Samt om der er en sammenhæng mellem denne gruppes opfattelse af

Regnskoven, og deres manglende besøg? For til sidst, at finde ud af hvad Regnskoven

kan gøre for at få en højere besøgsrate blandt dette segment?

1 Se bilag 5 2 Se bilag 1

2

Metode

Opgaven vil have fokus på faget International Markedsføring, og relevante teorier

derfra vil blive anvendt. Der vil blive udformet et spørgeskema, som skal besvares af

ca. 50 respondenter fra Randers kommune. Svarene vil derefter blive behandlet i

programmet SPSS. Målet med spørgeskemaet er at finde frem til, hvorfor mange af de

lokale ikke besøger Randers Regnskov. Skyldes det, at Regnskoven ligger lokalt, og folk

derfor tænker, at de altid kan besøge stedet, eller skyldes det noget helt andet?

Der vil i forbindelse med spørgeskemaet blive set på markedsudvælgelsesprocessen,

analysedesignet, spørgeskemaets udformning, samt undersøgelsens validitet og

reliabilitet. Desuden vil der blive analyseret ud fra CPV og Porters værdikæde for at

belyse, hvad Regnskoven kan gøre for at forbedre sig i forhold til det valgte segment.

Endelig vil der blive set på segmentering, positionering og Ansoffs vækst-strategi for at

vurdere, hvordan Regnskoven i fremtiden kan øge markedspenetreringen overfor

dette segment.

Afgrænsning

I et forsøg på at indskærpe fokusområdet, er der truffet nogle fravalg, som er med til

at overskueliggøre opgaven. Der vil kun blive fokuseret på de folk, der kender til

Regnskoven, men som ikke har besøgt stedet. Dette afgrænser dermed de folk, som

allerede har besøgt Regnskoven, samt dem, som ingen kendskab har til Regnskoven.

Der vil i markedsundersøgelsen desuden, for at afgrænse målgruppen, blive fokuseret

på folk i Randers kommune i alderen 20-60 år.

Da Randers Regnskov er en servicevirksomhed, ses der i værdikæden bort fra

produktion og ind- og udgående logistik.

3

Kildekritik

Udover diverse teoribøger fra faget International Markedsføring, er der blevet anvendt

materiale, udleveret af Randers Regnskov selv. Det formodes, at dette materiale er

troværdigt, da det ikke forventes, at de uddeler forkerte tal. Noget af materialet er

fortroligt, og er dermed ikke vedlagt som bilag i denne opgave.

Der er foretaget et interview med Regnskovens markedsføring og salgschef, Tina de

Linde. Dette interview vurderes at være troværdigt, da hun ikke kun fik Regnskoven til

at fremstå positivt, men også kom ind på ting, de selv mener, der kunne forbedres.

Regnskovens hjemmeside giver et meget positivt indtryk af stedet, og giver dermed

kun et overfladisk billede af virkeligheden.

Virksomhedsbeskrivelse af Randers Regnskov3

Midt i 80’erne opstod ideen til en ny, spændende og anderledes turistattraktion i

Randers. Engen ned mod Gudenåen ved Justesens plæne blev udpeget som den ideelle

placering. Den 1. januar 1995 blev direktør Henrik Herold ansat og kort tid efter, blev

flere af Randers Regnskovs nuværende medarbejdere ansat. Randers Regnskov åbnede

i 1996, af protektor Grevinde Alexandra.

Randers Regnskov blev allerede fra starten en stor publikumssucces. Inden udgangen

af 1996 havde mere end 200.000 mennesker besøgt Regnskoven. Siden da er det gået

forrygende fremad, i dag har Regnskoven ca. 300.000 besøgende gæster om året.

I forbindelse med opførelsen af en ny stor kuppel til dyr og planter fra den

sydamerikanske regnskov, blev hovedindgang, café og butik flyttet og kraftig udvidet i

2002. I 2005 åbnede Regnskovens saltvands akvarier, med et stort antal fisk fra

Caribien. I samme år blev Afrikakuplen renoveret og ombygget, så det bl.a. blev muligt

3 www.regnskoven.dk

4

at se colobusaber i et nyt stort anlæg. Randers Regnskov har over 200 forskellige

dyrearter, samt 75 forskellige fiskearter i saltvandsakvariet.

Randers Regnskov er i dag en selvejende institution, der bliver drevet af fonden for

Randers Regnskov. Bestyrelsen består af syv medlemmer og sidder for fire år ad

gangen.

Folk der kommer i Randers Regnskov er forholdsvis en bred målgruppe, idet interessen

for at besøge dem er stor. De besøgende er primært børnefamilie eller

bedsteforældre, der i ferien tager deres børnebørn med i Regnskoven, da forældrene

selv har for travlt til det. Randers Regnskov adskiller sig markant fra andre aktiviteter i

Randers by, dog føler de selv at konkurrencen er der, Regnskoven kæmper især om

sommeren for at få gæster. Dette skyldes at folk hellere, vil være ved stranden eller

lave andre udendørs aktiviteter. Hvis konkurrencen ikke kommer fra andre forlystelser

som Randers Legeland, Graceland så føler Randers Regnskoven at især Randers

Storcenter er deres største konkurrent i lokalområdet. Randers Storcenter er rigtig

gode til at tiltrækker, mange mennesker med diverse aktiviteter og arrangementer.

Disse aktiviteter er også tilrettet mod det segment, som er Randers Regnskovs

primære målgruppe. De er væsentlig bedre til at tiltrække en bredere målgruppe

gennem deres markedsføring, som er hyppigere og tiltænkt børnefamilierne. Det som

gør Randers Storcenter til Regnskovens største konkurrent, er at kunderne kan opleve

arrangementerne i storcentret gratis. Hvorimod det koster mellem 95-1654 kr. hos

Randers Regnskov, med mindre man har investeret sig et sæsonkort.

4 http://www.regnskoven.dk/planlaeg-besoeg/priser-aabningstider/priser/

5

Analysedesign

Der vil i denne undersøgelse blive taget udgangspunkt i en deskriptiv analyse. Denne

analyse type er valgt, da det vil være for omfattende at udarbejde en eksplorativ

analyse, set i forhold til den afsatte tidshorisont. Formålet med den deskriptive analyse

er, at få beskrevet omfanget, af problemet i den opstillede hypotese.

For at gennemføre den deskriptive analyse, er der udarbejdet et spørgeskema, hvor de

forskellige variabler der ønskes undersøgt er opstillet. Der er altså tale om en

kvantitativ analyse, hvor resultatet kan måles i tal, for at finde frem til problemets

omfang.

Validitet

Der vil i denne opgave blive målt, hvor stor en del af lokal befolkningen, der har

kendskab til Regnskoven, men endnu ikke har besøgt stedet.

For at sikre en høj statistisk validitet, vil der blive udformet et spørgeskema, som

ønskes besvaret af tilfældige respondenter fra populationen. Der vil desuden blive

udarbejdet et internetspørgeskema, som ligeledes er med til sikre en høj besvarelses

procent blandt populationen.

Selvom der er opnået svar fra 75 respondenter, har kun et lille udsnit svaret, at de ikke

har besøgt Randers Regnskov, og det kan derfor være svært at konkludere på dette

aspekt af undersøgelsen.

For at sikre, at der findes begrebsvaliditet, er det blevet taget højde for, at definitioner

og andre anvendte begreber, i spørgeskemaet er præcise. Samt at disse har en klar

formulering, så de ikke vil blive misforstået af respondenterne. Spørgeskemaet er

ydermere blevet testet, inden det er blevet delt ud til populationen. Dette er gjort for

at sikre, at der bliver spurgt om det helt rigtige, samt for at finde de fejl og mangler,

der måtte være i spørgeskemaet.

6

De adspurgte respondenter, er ikke blevet isoleret. Det har derfor ikke været muligt, at

isolere eksterne faktorer, som evt. kan have påvirket respondenterne, og deres svar.

Og dermed været med til at påvirke undersøgelsens resultat.

De eksterne faktorer der ikke har været mulige at isolere, er faktorer som: Det at

respondenterne, har mulighed for at tale sammen, og dermed være med til at påvirke

hinanden, både negativt og positivt.

Der er dermed ikke taget højde for at en høj intern validitet i denne analyse.

Det er svært at sige, om denne undersøgelse kan bruges til en markedsundersøgelse,

med en anden eller lignende situation. Da dette jo som bekendt er en, image analyse

for Randers Regnskov blandt de lokale i Randers kommune. Det er derfor i praksis

svært at bevise, om denne undersøgelse har en høj grad af ekstern validitet. Og

dermed kan gennemføres igen, og med samme resultat.

Reliabilitet

For at være sikker på, at respondenterne forstår formuleringerne og begreberne i

spørgeskemaet ens. Er der taget højde for, at disse er klare og præcise, så de ikke

bliver fortolket forskelligt blandt respondenterne. For at finde frem til de fejl, der har

måttet være i spørgeskemaet, er skemaet blevet testet grundigt igennem, inden det er

blevet udsendt. Dette er sket gennem, et lille pilot projekt i SPSS. Hvor spørgeskemaet

fik konstruktivt kritik, på hvad der kunne gøres bedre. Derefter blev spørgeskemaet

revideret. Dernæst kom der igen respons på spørgeskemaet. Denne respons var med

til at få et klarer syn på spørgeskemaet, og dets fejl og mangler. Spørgeskemaet blev

endnu engang, revideret så det var klart til endelig udsendelse til respondenterne.

Dataindsamling

For at få de nødvendige data indsamlet, har vi været ude i Randers by, Randers

Storcenter, samt rundt på akademiet med spørgeskemaer. Dette er gjort for at sikre at

de adspurgte respondenter var lokale, samt en del af den ønskede målgruppe.

7

Der er ligeledes også lavet et internet spørgeskema. Dette har haft den fordel, at det

har været nemt, at nå ud til mange respondenter på en gang, og på den måde få

mange svar. Ulempen ved dette er, at 50 % af svarene ikke har været brugbare. Da

respondenterne enten har været, udenfor den ønskede målgruppe. Eller fordi der

simpelthen ikke er blevet opgivet hvilket postnummer respondenterne bor i. Det kan

dermed ikke ses om de adspurgte respondenter, ligger indenfor det geografiske

område, som undersøgelsen tager udgangspunkt i. Derfor er disse respondenter

fravalgt i undersøgelsen.

Databehandling

For at sikre at de indsamlede data bliver indtastet og behandlet korrekt i SPSS, er alle

data blevet dobbelttjekket, efter indtastning, for at sikre, at der ikke er opstået

tastefejl, da der er mange data at holde styr på.

Dataindsamlingsmetode

Det er i denne undersøgelse brugt primære kvantitative datakilder. Denne type

datakilde er valgt, da det har været nødvendigt, at indsamle data specielt til at belyse

den konkrete problemstilling. Det har i denne undersøgelse også været en

nødvendighed, at benytte primære data, da der så vidt vides aldrig har været lavet en

lignende analyse før om Regnskoven. Kvantitative data er ligeledes med til at give

nogle bedre og mere repræsentative resultater.

For at indsamle data, er det som tidligere nævnt, udarbejdet et spørgeskema, som er

blevet uddelt i lokalområdet. Fordelen ved dette er, at der har været mulighed for at

forklare hvad de forskellige spørgsmål går ud på, hvis de har været lidt uklare. Dette

har ligeledes været med til at sikre en høj svarprocent. Denne indsamlingsmetode har

været tidskrævende, der er derfor truffet beslutning om, at der også skulle udarbejdes

et internetspørgeskema. Da denne metode er en effektiv indsamlingsmetode, fordi

den når ud til mange respondenter på samme tid. Dette er ligeledes en billig

indsamlingsmetode. Denne metode har dog den ulempe, at det ikke er alle svar der

kan anvendes, da nogle respondenter, falder uden for den ønskede målgruppe. Disse

8

medtages dog alligevel, da der ellers er sandsynlighed for at undersøgelsen ikke vil

blive repræsentativ.

Udvælgelse af respondenter

Populationen i denne undersøgelse, er gruppen af lokale mennesker i alderen 20-60 år,

i Randers kommune. Der er sigtet efter så højt et antal respondenter som muligt, men

en stor del er blevet valgt fra pga. manglende opgivelse af postnummer.

Der vil i denne opgave blive brugt en stikprøve, til udvælgelse af respondenterne, da

dette er den mest hensigtsmæssige udvælgelses metode, til sådanne undersøgelse, da

det ville være for omfattende, at benytte en totaltælling, i det alle respondenter ville

skulle inddrages.

De adspurgte respondenter er udvalgt ved hjælp af bekvemmelighedsmetoden, som er

den nemmeste udvælgelsesmetode. Denne metode kan føre til en overrepræsentation

af bestemte aldersgrupper og køn. I denne undersøgelse af Regnskoven er der for

eksempel en meget stor andel af kvindelige respondenter.

Folk på gaden er valgt ud fra en vurdering af deres tilhørsforhold til målgruppen, mens

internet deltagerne er valgt ud fra screened internet samples,5 hvor folk udenfor

målgruppen er valgt fra efterfølgende.

Vurdering af undersøgelse

Der er i forbindelse med undersøgelsen taget højde for mange af de faldgruber, der

kan opstå i denne proces. Dog er der ikke opnået så mange respondenter, der ikke har

besøgt Regnskoven, og det kan derfor være svært at konkludere noget generelt om

denne gruppe. Det kunne dermed have været nødvendigt med en større stikprøve.

5 Kompendium fra Jeppe Juncker

9

Spørgeskemaets udvikling

Spørgeskemaet er stillet op, sådan at respondenterne får en præsentation af, hvad

undersøgelsen handler om6. Dette gøres for at respondenterne, bliver informeret, om

hvad undersøgelsen går ud på.

Det første spørgsmål lyder på om respondenterne har hørt om Randers Regnskov før?

Det er stillet op som et lukket spørgsmål, med to svarmuligheder. Respondenterne kan

således kun svare ja og nej. Dette har den fordel, at det er godt til nemme emner, dog

er der ikke så meget dybde i dem. Efter en måleskala er det nominalskala, da det

anvendes til at kategorisere personerne. Det der også gør, at det er en god ide at

begynde med et nominalskalaspørgsmål, er at respondenten har kendskab til og let

ved at besvare spørgeskemaet.

Spørgsmål to, handler om hvilke medier respondenterne har hørt om Randers

Regnskov fra. Det er ligeledes et lukket spørgsmål, de har bare flere svarmuligheder.

Spørgsmålet her er også nominalskala, da det sætter respondenterne i kategorier, alt

efter hvor de har hørt om Randers Regnskov fra. Respondenterne må gerne sætte flere

krydser, så der kan findes frem til om Randers Regnskov er god til at markedsføre sig i

lokalområdet.

Spørgsmål tre, handler om at respondenterne, har besøgt Randers Regnskovs

hjemmeside. Dette er ligeledes et lukket spørgsmål med kun to svarmuligheder og

nominalskala. Her ses det bare at, hvis respondenten svar nej, skal de gå videre til

spørgsmål fem, eftersom spørgsmål fire høre sammen med spørgsmål 3, og derfor ikke

kan besvares, hvis respondenten ikke har set hjemmesiden før.

Spørgsmål 4 er lidt anderledes, end de andre spørgsmål der findes i spørgeskemaet.

Hvis respondenterne har set hjemmesiden før, skal de her sætte kryds efter hvordan

de opfatter hjemmesiden. Spørgsmål 4 er også et lukket spørgsmål, men det er et

skalaspørgsmål i semantisk differentialeskala, hvor der er blevet valgt en række ord,

som er modsætninger til hinanden. Respondenterne skal derfor markere på en skala

6 Spørgeskemaet findes i bilag 2

10

mellem, de modsætninger, hvad deres holdning er. Derefter kan der laves en profil af

gennemsnittet for alle respondenter.

Spørgsmål fem er om respondenterne har besøgt Randers Regnskov. Dette er stillet

op, som nominalskala og et lukket spørgsmål, med to svarmuligheder. Hvis

respondenterne siger ja til at de har besøgt Randers Regnskov før, skal de gå til

spørgsmål tolv.

Spørgsmål seks er ligesom spørgsmål to, et lukket spørgsmål. Det handler om hvorfor

respondenterne ikke har besøgt Randers Regnskov. Dog er der en mulighed der hedder

eventuelt, som gør at spørgsmålet også kan blive et åbent spørgsmål. Dette er taget

med hvis responderende, har andre ting som de vil tilføje, ang. hvorfor de ikke har

besøgt Randers Regnskov.

Spørgsmål otte er et åben spørgsmål, der handler om hvad der kan få respondenterne

til at besøge Randers Regnskov. Dette er et åbent spørgsmål, så respondenternes

forslag til evt. forbedringer, kan bruges i opgavens analysedel.

Spørgsmål tolv er de demografiske spørgsmål. Her bliver respondenterne spurgt om

deres køn, for at mænd og kvinder kan blive målt hver for sig. Der bliver ligeledes

spurgt om alder, da det er godt at vide om respondenterne, passer til den målgruppe

der ønskes undersøgt. Dette gør også at det kan analyseres hvordan holdningen til

Randers Regnskov er, i de forskellige aldersgrupper. I de demografiske spørgsmål,

bliver der også spurgt om respondenterne har børn, efter som målgruppen til Randers

Regnskov, rammes bedst hvis respondenterne har børn. Hvis respondenterne har

børn, kommer der et par underspørgsmål.

Der handler om hvor mange børn de har, og hvor gamle de er. Til sidst bliver der

spurgt om respondentens postnummer/by, for at finde ud af om respondenterne er fra

lokalområdet. De demografiske spørgsmål kommer til sidst, da de kan være med til at

fremkalde en ”stop effekt” hos respondenterne.

11

Analyse af data

Ud fra de indsamlede data, vil der blive analyseret på de vigtigste faktorer i

undersøgelsen. Der startes med demografi.7

Køn: Respondenter i undersøgelsen udgør 75 personer fordelt på begge køn. Af de

adspurgte har flertallet været kvinder. Hele 75 % af respondenterne udgør kvinder og

kun 25 % mænd. Kvinder har været mere tilbøjelige til at standse op og lytte omkring

emnet, mens mænd var hurtige til at vise udtryk for enten ikke at have tid eller mindre

interesseret i at blive standset på farten. Kvinderne har deltaget mere aktivt og givet

deres mening til udtryk, mens mændene har været en smule og til tider overfladiske

med deres svar. Derfor vil analysen bære mest præg af de kvindelige meninger og

synspunkter.

Alder: Aldersfordelingen er mellem 20 og 60 år. Den største gruppe er de 20-29 årige.

Dette kan blandt andet skyldes, at spørgeskemaet er blevet sendt ude via Facebook.

Hele 20 % har undladt at angive alder, så aldersfordelingen er ikke helt retvisende.

Har du børn: Ca. 56 % af de adspurgte har børn. 4 % har undladte at svare og indgår

derfor i procentfordelingen. I betragtningen af Randers Regnskovs primære målgruppe

er, børnefamilier, så vides det ikke om de 40 %, som ikke har børn, evt. har besøgt

Randers Regnskov med mindre søskende, niecer eller nevøer, som de evt. har taget

med i stedet. Dette skulle der have været taget forbehold for i spørgeskemaet, så der

var noget konkret at forholde sig til.

Geografiske områder: De fleste er fra Randers by, hvorimod ca. 7 % er udenbys. Dette

kunne have været anderledes, hvis vi havde indsamlet data bevidst i forskellige

postnumre eller sendt spørgeskemaet specifikt til respondenter udenfor byens

postnumre. Dog afspejler kendskabsgraden ikke det, at dem udenfor byen kender

Randers Regnskov i mindre eller højere grad end dem som bor i Randers by.

7 Se bilag 6 for dataanalyse

12

Kendskab til Randers Regnskov: Af de adspurgte respondenter så er kendskabet til

Randers Regnskov mellem de lokale i Randers kommune meget høj, dog har én enkelt

svaret nej og udgør derfor 1 % i undersøgelsen. Respondenten er en mand på 35 år og

har ingen børn, og det vides ikke, om vedkommende er tilflytter til Randers.

Kendskab til Randers Regnskov via medier: Kendskabsgraden til Randers Regnskov er i

nogenlunde høj. Næsten 59 % af respondenterne har stiftet kendskab gennem tv

udsendelserne, og 53 % af dem har det gennem Randers Regnskovs brochurer. Så som

radio- og tv-spot er derimod på henholdsvis 43 % og 36 %. Mange af de adspurgte på

gaden kunne kun mindes Randers Regnskovs tv-spot, dog kan flere huske

radiospottene, fordi den alligevel kører i bilen eller i baggrunden på arbejdet. De få

ude på gaden har forklaret, at de havde en tendens til at zappe videre, når der især

kommer reklamer, og det gør man normalt ikke på samme måde, når det er i radio.

Randers Regnskov kom på Facebook d. 10. juni 2010 og har til dags dato ca. 1.277

medlemmer8. Det er meget få i forhold til at de hvert år har mere end 250.000

besøgende gæster9. Hele 92 % har ikke set Randers Regnskovs Facebook side, selvom

størstedelen af respondenterne deltog via Facebook. Kendskabet til Randers

Regnskovs hjemmeside er også i mindre grad kendt. Hele 60 % af de adspurgte har

endnu ikke besøgt deres hjemmeside. Her kunne grundene være den, at idet det er et

lokalt sted, har man ikke det samme behov for informationssøgning, som hvis det var

man kom udenbys.

Besøgt Randers Regnskov: Besøgstallet er høj blandt de lokale i kommunen. Af de

adspurgte har 87 % besøgt Randers Regnskov og 12 % har endnu ikke besøgt den. Én

enkelt har undladt at svare på spørgsmålet og udgør derfor den ene procent i

undersøgelsen. Af dem som ikke har besøgt Randers Regnskov regner 44 % af dem

med at besøge den i 2012.

Kan man sige noget særligt om besøgstallet, når man kigger på fordelingen af

besøgende og ikke-besøgende, og deler dem op på faktorer som køn, børn og alder?

8 http://www.facebook.com/messages/?action=read&tid=id.271650186242475#!/randersregnskov 9 Se bilag 5

13

Som sagt har ca. 87 % af respondenterne svaret, at de har besøgt Regnskoven. Hvis

man deler det op på køn, ser man dog, at der er forskel på besøgsraten hos mænd og

kvinder. Hos de adspurgte kvinder har hele 93 % besøgt stedet, mens det hos

mændene drejer sig om 72 %. Man kan dermed se, at når det gælder de adspurgte i

denne undersøgelse, er besøgsraten hos kvinder meget højere end hos mændene.

Dette har muligvis noget at gøre med Regnskovens primære målgruppe,

børnefamilierne, hvor det måske især er kvinderne, der tager med deres børn derind.

Ligeledes kunne man nemt forestille sig, at mange kvinder tager i Regnskoven med

veninder og kolleger, mens det samme nok ikke er gældende for mændene og deres

venner. Som sagt er der i alt ni respondenter, der svarer, at de ikke har besøgt

Regnskoven, og de fordeler sig på fem mænd og fire kvinder, men når man samtidig

tænker på, at 75 % af deltagerne er kvinder, ses det tydeligt, at der er stor forskel på

mænd og kvinders besøg i Regnskoven, i hvert fald i denne undersøgelse.

Når man så kigger på fordelingen mellem børnefamilier og folk uden børn, er

tendensen igen klar. 95 % af respondenter med børn har besøgt Regnskoven, mens det

er 79 % for folk uden børn. Kun to af respondenterne med børn har svaret, at de ikke

har besøgt stedet. Igen viser det med stor tydelighed, at Regnskoven primært

henvender sig til børnefamilier. Dette ses også på de svar, der er modtaget på

spørgsmålet: „Hvad kunne få dig til at besøge Regnskoven?”, hvor en del har svaret, at

de gerne vil besøge stedet, hvis deres børn har lyst, eller når deres børn får den rette

alder. At det især er børnefamilier, der besøger stedet, ses endnu tydeligere, når man

kigger på gruppen af deltagere, som har børn under tolv år. Denne gruppe udgøres af

25 respondenter, det vil sige 1/3 af den samlede gruppe, og her har alle 25 besøgt

Regnskoven. Ingen af de ni, der ikke har besøgt stedet, har dermed børn under tolv år.

Hvis der kigges på aldersfordelingen af respondenterne, kan der ikke rigtig ses en

tydelig tendens. Et stort problem ved netop denne inddeling er som sagt, at en stor del

af deltagerne ikke har oplyst deres alder, så der kun er fire deltagere med oplyst alder,

der ikke har besøgt Regnskoven, og disse fordeles rimeligt lige ude på de enkelte

aldersgrupper.

14

Årsag til manglende besøg: Der er som tidligere sagt ni respondenter, der har svaret,

at de ikke har besøgt Regnskoven, og de har givet forskellige grunde hertil. Da der er

tale om meget få respondenter, kan det være svært at kigge på fordelingen imellem

kønnene, aldersgrupper og børn/ikke-børn. Dog kan man se, at det udelukkende er

folk uden børn, samt 75 % mænd, der ikke føler, de er en del af målgruppen.

Regnskoven siger selv, at deres primære målgruppe er børnefamilier, men alle er

velkomne10, men måske er den generelle opfattelse hos folk, at Regnskoven kun er

henvendt til børnefamilier, og derfor ikke føler, de vil få noget ud af at besøge stedet,

så dette var måske noget, Regnskoven kunne prøve at ændre på.

Sådan ser billedet også ud, når man ser på de folk, der endnu ikke har fået besøgt

Regnskoven – igen er det mænd (67 %) og folk uden børn (80 %), som dominerer

billedet. Måske venter de, til de har fået børn, igen fordi de ikke føler, de er en del af

målgruppen på nuværende tidspunkt.

Anbefale Randers Regnskov til andre: Hos de adspurgte er anbefalinger fordelt

således at 87,7 % vil anbefale Randers Regnskov for andre og kun 2,7 % siger nej. Ca.

10,7 % har ikke kunnet tage stilling til det. De to, der ikke vil anbefale Regnskoven, er

begge mænd, og den ene har besøgt stedet, men siger, at det er spændende og en god

oplevelse, så hvorfor han ikke vil anbefale den, står hen i det uvisse.

Image: Det var egentlig kun meningen, at der skulle undersøges Regnskovens image

blandt dem, der ikke havde besøgt stedet, men en del af dem, som har besøgt

Regnskoven, valgte også at svare på den del, derfor er de besvarelser også inddraget i

den nedenstående analyse.

Der er omkring 30 respondenter, der har svaret på imagespørgsmålene – nogle har kun

givet deres mening til kende om nogle af spørgsmålene. Der bliver næsten ikke sagt

noget negativt om Regnskoven – ud over nogle enkelte negative meninger, er alle svar

neutrale eller derover, så det ser rigtig godt ud for Regnskovens image. Især når det

gælder spørgsmålet om Regnskoven er lærerig, er folk meget positive. Her har hele 78

10 Interview med Tina de Linde, bilag 1

15

% svaret, at stedet er meget lærerigt, men også når det gælder serviceniveauet, og om

Regnskoven er børnevenlig, er der et meget positivt indtryk.

At Regnskoven har et godt image, ses også i en undersøgelse, lavet af Ugebrevet

Mandag Morgen, som har spurgt folk, hvor de ville være mest stolte af at arbejde. På

denne liste ligger Randers Regnskov på en flot 33. plads, som er den næsthøjeste

placering for danske attraktioner, kun overgået af Københavns Zoologiske Have.11

Hvis man så kigger på fordelingen blandt svarene for henholdsvis kvinder og mænd, ser

man, at kvinderne er mere positive end mændene. Dette kan hænge sammen med det

faktum, som der blev sagt tidligere, at end større del af kvinderne havde besøgt stedet

frem for mænd. Det kan både sige noget om, at mænd ikke er så positive overfor

stedet, og derfor ikke kommer der, men omvendt også, at mændene måske ikke ved så

meget om stedet, hvis de ikke har besøgt det, og derfor er mere neutrale i deres

holdning. Det kan dog også skyldes at mænd ikke viser deres begejstring så meget som

kvinder. Størstedelen af de mænd, der har svaret på imagespørgsmålene synes dog, at

Regnskoven er et spændende og meget lærerigt sted. Størstedelen af kvinderne har

valgt at placere deres svar i den mest positive mulighed ved de fleste kategorier.

Når det gælder opdelingen imellem folk med og uden børn, opdager man, at folk med

børn generelt er mere positive overfor Regnskoven end dem uden børn, og dette

hænger jo meget godt sammen med, at børnefamilier er Regnskovens primære

målgruppe. Set i det lys, er resultatet af imageundersøgelsen meget positivt for

Regnskoven. De positive svar gælder både for børnefamilier og familier med børn

under tolv.

Det interessante lige her er nok især, om børnefamilierne synes, at Regnskoven er

børnevenlig, og det synes hele 80 % af børnefamilierne heldigvis. Dog har en enkelt

respondent med børn under tolv sagt, at stedet ikke er børnevenligt. Hvad dette

skyldes, kan der naturligvis kun gættes på, men denne person har måske haft en dårlig

oplevelse på stedet. Det er dog ikke en generel tendens i undersøgelsen.

Ligeledes kan nævnes, at 67 % af børnefamilierne synes, serviceniveauet er meget

højt, ligesom hele 88 % af dem synes, at Regnskoven er meget lærerig. Dette er også to

11 http://amtsavisen.dk/debat/lokomotivet

16

faktorer, som man må formode, at børnefamilier vægter højt. Regnskoven har altså et

rigtig flot image, når det gælder deres primære målgruppe.

Hvis man kigger på image ud fra en aldersfordeling, kan man se, at den yngste gruppe,

20-29 år, er dem, der er sværest at imponere. De er positive, men ikke helt så positive,

som dem, der er over 30. Det eneste punkt, hvor størstedelen af de unge er mest

positive, er ved spørgsmålet om børnevenlighed, men det må også formodes, at der

findes en del med små børn i den gruppe. Derudover kan man sige, at denne gruppe er

så unge, at de har været i Regnskoven, da de selv var børn, og har dermed en positiv

oplevelse fra dem selv, mens de ældre aldersgrupper kun har oplevet det igennem

deres børn.

Hvis man kigger på Regnskovens image kun blandt de ikke besøgende, er indtrykket

også meget positivt. De fleste synes, at det er et spændende og meget lærerigt sted,

og det overordnede indtryk er positivt eller meget positivt. Man kan dermed ikke

konkludere, at folks manglende besøg skyldes et dårligt image.

Vækststrategi

For at Randers Regnskoven i fremtiden kan sikre sig vækst, skal de fremover være

mere fokus på andre segmenter. Dette er også Randers Regnskovs egen plan for

201212. Der er gennem spørgeskemaet, fundet frem til, at de nye segmenter kunne

være mænd, eller folk uden børn. Der vil i denne opgave blive fokuseret på folk uden

børn. Den øgede vækst kan ske gennem markedspenetrering, da besøgsraten hos

dette segment kan forøges.

Segmentering

Randers Regnskov har hidtil fokuseret mest på børnefamilier, som deres primære

segment. Andre større segmenter må siges at være skoler/institutioner, efterfulgt af

ældre, kvinder med børn, kvinder uden børn, og til sidst mænd med børn. Dog findes

12 Plan 2012 – Udleveret af Randers Regnskov

17

der to andre segmenter, som er interessante at tage med i en fremtidig

segmentvurdering, idet de også udgør en stor del af markedet.

Randers Regnskov burde fokusere mere på segmenterne ”folk uden børn” og ”mænd”.

Rigtig mange af de adspurgte respondenter har kendskab til Randers Regnskov, og har

enten besøgt den eller har haft lyst til at gøre det oftere. Alligevel er besøgsraten

væsentlig lavere hos disse segmenter. Hos de deltagende respondenter har 12 % ikke

besøgt Randers Regnskov, hos dem svarer ca. 67 % at hvis tiden er til det, så vil de

gerne besøge Randers Regnskov i 2012. Ud af undersøgelsen kan det ses at 44 % af

respondenterne, føler ”de ikke er målgruppen”13. Begge segmenter er målbare og

tilgængelige, så at fange disse segmenter er nemt med det rette markedsføringsmedie.

Størrelsen af denne målgruppe er høj14. Derfor er det en god ide at se på deres behov

samt hvilke demografiske forhold, livsstil og medievaner disse har. ”Kvinder uden

børn” var mere tilbøjelige for at besøge Randers Regnskov i forhold til ”mænd uden

børn”. Interessen omkring Randers Regnskov og det sociale, rammer det kvindelige

køn i højere grad end hos mænd. Dog føler begge køn at fordi man føler sig udenfor

målgruppen, ”børnefamilier”, at valget om at foretage sig noget sammen en lørdag

formiddag, tilfalder andre aktiviteter, selvom interessen for Randers Regnskov

forefindes i høj grad. Dette segments synspunkt på om at tage en tur i Randers

Regnskov, ”kun” er for børnefamilie gør, at besøgsraten er lavere end det nødvendig

vis behøver at være. Besøgsraten ser væsentlige ringere ud mellem, mænd og kvinder.

Kvinder er mere tilbøjelige til at få arrangeret en tur med veninderne end mænd. Om

dette skyldes at mænd måske ikke betegner det at komme i Randers Regnskov som

specielt maskulint, og derfor fravælger dette, står hen i det uvisse.

Behov – CPV

For at se hvad der skaber værdi for folk uden børn, vil der i følgende afsnit blive set

nærmere på CPV. Det der skaber værdi for dette segment, er at de får en unik, lærerig,

underholdende og grænseoverskridende oplevelse ved at besøge Randers Regnskov.

13 se bilag 1 14 http://www.statistikbanken.dk/BEF44

http://www.statistikbanken.dk/BEF44

18

Den unikke lærerige, underholdende del af oplevelse skabes ved, at man kommer tæt

på dyrene, på en anden måde, end i en klassisk zoologiskhave. Samtid er det lærerigt,

for de besøgende, da de kan læse om dyrene. Det grænseoverskridende, ved et besøg i

Randers Regnskov, er at man kommer tæt på dyrene, på en unik måde, Og på den

måde kommer tæt på sine grænser. Det der kan får folk uden børn, til at fravælge

Randers Regnskov, er at der er mange børnefamilier, der besøger Regnskoven, og at

der derfor er meget larm og støj. Prisen er måske også medvirkende til fravalget.

Værdikæde15

Som det ser ud nu, har Randers Regnskov en værdikæde, der ser således ud. Randers

Regnskovs kernekompetencer er, Human Ressources(HR), da der gøres meget for, hele

tiden at have kompetente personale. Randers Regnskov holder bla. lukket en uge hvert

år, denne uge kalder de for medarbejder-ugen. Her laves forskellige aktiviteter, hvor

medarbejderne får mulighed, for at have indflydelse, på fremtidige aktiviteter i

Regnskoven. Der bliver ligeledes i denne uge også plads til meget socialt samvær, så

personalet bliver rystet godt og grundigt sammen16. Randers Regnskov har også stort

fokus på medarbejders udvikling og efteruddannelse, for at sikre at de har et

kompetent personale. En anden kernekompetence Randers Regnskov har, er

markedsføring og salg. Dette er en kernekompetence, da Randers Regnskov

markedsfører sig gennem, sociale medier som Facebook osv., dette er godt da sociale

medier er en ny markedsføringsplatform, med kæmpe vækstpotentiale. Randers

Regnskov har også meget fokus på PR, dette ses i form af tv udsendelser som fx Vild

med dyr (TV2OJ). Et eksempel på hvor der er gjort stort brug af PR, var da Randers

Regnskov fik en ny komodovaran. Dette var i alle medier, ikke bare lokalt tv, men også

på landsdækkende tv, dette er en situation, hvor Randers Regnskov formår, at udnytte,

den interesse der er omkring dem. Randers Regnskov har ligeledes også brochure, tv

spots samt reklame spot i lokal radioer, samt en hjemmeside. Markedsføringen

kommer således ud til en bred del af befolkningen. Servicen i Randers Regnskov består

15 Kotler, Philip (2009): Marketing Managment, Prentice Hall, s. 80

16 Se bilag 4

19

af, at personalet i Randers Regnskov er glade, smilende, åbne og venlige, og kan

besvare de spørgsmål gæsterne har. Regnskoven mener selv, at den største værdi

ligger i service. Derfor tiltaler man de besøgende ikke som kunder, men gæster17.

Dette gør at man som gæst i Regnskoven får lyst til at besøge den igen, da der er en

god og positiv stemning.

Positionering

Hvilke arrangementer kunne Regnskoven så tilbyde dette segment? Der er mange

muligheder. Det vigtige er især, at disse arrangementer afholdes på tidspunkter, hvor

der ikke er børn i Regnskoven, for eksempel om aftenen.

Der er igennem markedsundersøgelsen kommet forskellige bud fra folk, som måske

kunne være en mulighed. Blandt andet nævnes dating som en idé. Altså kunne

Regnskoven lave forskellige dating-arrangementer, hvor folk mødes under eksotiske

forhold, måske med romantiske middage i caféen. Nu udvides restauranten og

integreres bedre med terrassen de kommende år, så muligheden er der18. I samme stil

kunne der også laves arrangementer for par uden børn, igen med romantiske middage

som tema, samt rundvisninger i kuplerne. Guidede ture i Regnskoven om aftenen

findes allerede, men i dette tilfælde skulle fokus være på det romantiske aspekt.

Ligeledes har de allerede Valentine-arrangementet, men dels er der ikke så mange, der

kender til arrangementet, og dels ville det være en god idé med sådanne

arrangementer flere gange om året. Derved vil Valentine-arrangementet i fremtiden

blive endnu mere attraktivt blandt dette segment.

En anden mulighed er specielle mande-aftener, hvor det kun er mænd, der har adgang,

og hvor temaet kunne være farlige dyr, samt en eksotisk middag på menuen. Ligeledes

kan der naturligvis også laves venindeaftener, hvor der kan være fokus på Wellness,

eller måske overvindelse af frygt for farlige dyr.

17 Se bilag 1 18 Se bilag 1

20

Mulighederne er mange, og set i forhold til Porters værdikæde, er det her

produktudviklingen, der er sat fokus på, men også de menneskelige ressourcer, altså

de ansatte, der kan ligge inde med en masse gode ideer til nye arrangementer, og dels

også skal sørge for den gode stemning, når eventene finder sted.

Et andet vigtigt aspekt i værdikæden, som Regnskoven også skal øge deres fokus på,

hvis besøgsraten hos dette segment skal øges, er deres markedsføringsdel. Dette har

blandt andet betydning i forhold til deres position hos segmentet.

Positionering handler om at skabe sig en unik plads i forbrugernes bevidsthed, og når

Regnskoven skal have fat i det nye segment, er det vigtigt, at de gør det klart for

segmentet, at Regnskoven er det helt rigtige sted at besøge, for eksempel med

vennerne. Dette kan dels gøres gennem de allerede eksisterende men også nye

kampagner for deres nye arrangementer, mens også gennem en image-kampagne, der

skal vise, at Regnskoven er det nye mødested i Randers, og så meget mere end blot en

zoologisk have. Der er i forvejen en meget positiv holdning til stedet i Randers, og

denne holdning skal udnyttes, så der kan tiltrækkes endnu flere kunder.

Det er også vigtigt at signalere, at Regnskoven er et sted for alle, også dem uden børn.

Problemet er jo netop, at de, der ingen børn har, ikke tror, de er en del af målgruppen.

Lige nu er Regnskovens markedsføring meget fokuseret på børnefamilier, blandt andet

i deres tv-reklamer og på deres hjemmeside, og dette kan måske være med til at

skræmme folk uden børn væk. Der skal derfor gøres en ekstra indsats for at overbevise

segmentet uden børn, at Regnskoven er et sted for alle, også dem uden børn.

Der skal naturligvis ikke ændres i hele markedsføringen, da det primære fokus stadig

skal være på børnefamilierne, men der kunne blandt andet laves specielle

reklameindslag til tv og radio, der netop slår på at Regnskoven er for alle, og naturligvis

reklamerer for de nye arrangementer.

Der kunne reklameres igennem brochurer og radio-spots, som var de medier, de fleste

i undersøgelsen havde kendskab til. En anden mulighed er markedsføring igennem

21

Facebook og andre sociale medier, da dette er en ny markedsføringsplatform med

stort vækstpotentiale, som nemt når ud til mange mennesker.

I det hele taget skal der en holdningsændring til hos borgerne i Randers kommune. De

skal overbevises om, at Regnskoven er et sted med muligheder for alle, og ikke kun for

børnefamilierne, og dette kræver en fælles indsats af alle i Regnskoven.

22

Konklusion

Med udgangspunkt i Regnskovens egen hypotese om manglende besøg blandt borgere

i Randers kommune, er der foretaget en undersøgelse blandt denne målgruppe.

Undersøgelsen viser, at kendskabsgraden blandt de lokale er meget høj, ligesom

andelen af besøgende blandt respondenterne også er meget stor. Regnskovens

hypotese holder dermed ikke stik, hvilket naturligvis er meget positivt.

Størstedelen af de ikke-besøgende er dels mænd, dels folk uden børn. De føler ikke, de

er en del af målgruppen, eller også har de endnu ikke fået besøgt Regnskoven. Denne

gruppe har dog stadig et positivt indtryk af Regnskoven, og der kan dermed ikke

konkluderes, at der er en sammenhæng mellem folks manglende besøg og deres

opfattelse af stedet.

Som det ser ud nu, er Regnskovens primære fokus på børnefamilier, og de ønsker selv

at satse på andre segmenter udenfor højsæsonen, det vil sige udenfor skolernes ferier.

Der kunne med fordel satses på folk uden børn, ved hjælp af spændende og

anderledes arrangementer, primært om aftenen.

For at tiltrække denne målgruppe, er det vigtigt at få overbevist disse mennesker om,

at Regnskoven er et sted for alle, også dem uden børn, samt at de kan tilbyde nogle

interessante arrangementer. Dette kan gøres gennem markedsføringskampagner i

brochurer, radio-spots, og gennem sociale medier som Facebook.

23

Perspektivering

Fremtiden for Randers Regnskov ser lys ud. De har mange projekter i støbeskeen.

Deres Danmarkspark åbner til sommer, og der er allerede nu planer for udviklingen af

Vorup Enge og Planet Randers, som skal blive verdens største zoo, og stå færdig

omkring 2022.

Randers Regnskov har ikke så stor viden om fordelingen af deres besøgstal, med

henblik på segmentering, og dette kunne være en mulighed i fremtiden. Især når de

selv ønsker at have mere fokus på nye kundegruppe. For at vide, hvem der skal satses

på, er det nødvendigt at vide noget mere om, hvem der besøger, og måske især, hvem

der ikke besøger Regnskoven, for at besøgstallet dermed kan stige, og endnu en rekord

kan slås.

24

Litteraturliste

Bøger

Andersen Rolighed, Finn(2007): International markedsføring 3. udgave, Trojka

Hollensen, Svend(2011): Global MARKETING 5.udgave, Prentice Hall

Kotler, Philip (2009): Marketing Managment, Prentice Hall

Internettet

www.Regnskoven.dk

http://www.facebook.com/messages/?action=read&tid=id.271650186242475#!/randersregnskov http://www.statistikbanken.dk/BEF44

http://amtsavisen.dk/debat/lokomotivet

Andet

Plan 2012 – Dokument, udleveret af Randers Regnskov

Interview med Salgs og marketingschef Tina de Linde

Udleveret kompendium Jeppe Juncker – markedsinformation & markedsanalyse

http://www.regnskoven.dk/

http://www.facebook.com/messages/?action=read&tid=id.271650186242475#!/randersregnskov

http://www.facebook.com/messages/?action=read&tid=id.271650186242475#!/randersregnskov

http://www.statistikbanken.dk/BEF44

http://amtsavisen.dk/debat/lokomotivet

25

Bilag 1

Interview med Tina de Linde

Interviewer, Lene, Jannik og Subaskaran

Hvem er jeres primære målgruppe?

Det er børnefamilier men alle er velkommen.

Gør I så noget specielt for de lokale?

Nej det vil jeg ikke sige vi gør, men man kan godt sige, at nogle af de events vi har løbet af året er primært for de lokale, fordi vi annoncere det lokalt. F.eks. har vi lige haft en fastelavns arrange-ment, som vi annoncerede lokalt og det er også fremgangsmåden, hvis vi har haft aftenåbent op til vinterferien, som vi også lige har haft, så er det lokalt markedsføring, vi laver.

Er det så igennem Amts Avisen?

Nej. Der er det typisk radio. Vores aften arrangementer var på Radio ABC, ALFA og alle de sta-tioner, men sådan noget som vores fastelavns arrangementer annoncerede vi kun via vores Facebook side.

Facebook, det bruger I også?

Ja det er sådan meget afhængig af hvilken form for aktivitet der er, så går vi hen og ser på det og derefter for at markedsføre det.

Hvilke arrangementer er det I har udover fastelavnen åbent?

Vi har rigtig mange arrangementer, som også fremgår i vores brocherer.

Har en målsætning? En vision?

Ja det har vi. Nu er spørgsmålet om jeg kan huske det. Ha ha. Jamen vi har den målsætning, at vi gerne vil være en af verdens betydningsfulde virksomhed og det arbejder vi ligeså stille imod. Vi har arbejdet meget på vores værdier, visioner, missioner ting og sager. Vi arbejder så meget med det, og nu gider vi ikke diskutere mere om det. Fordi man bliver næsten træt af at snakke om sådan noget igen. Også fordi de værdier vi har på mange måde, er så integreret i denne her virksomhed og hos de folk der er her nede og udspringer i de mennesker, derfor bruger vi ikke tid på det mere. Fordi nogen gange bliver man så træt, at man er nød til at siger stop.

26

Du nævner I gerne vil være en af verdensbetydningsfulde virksomhed, men føler I ikke et sted at I er det allerede?

Vi syntes selv at vi gør det rigtig godt og vi har også fået et rigtig godt afsæt. Både som en zoologisk have, altså anerkendelse den vej rundt, men også som en attraktion, som har en betydning. Altså er vi nok nogle af dem, som man ser op til blandt attraktioner, men der kommer også andre zoologisk haver fra udlandet for at se hvordan vi gør det, for at lære af os. Det syntes vi er skide flot, når man tænker på, hvor unge vi forholdsvis er som zoo. Der er vi igen nogen af dem, som skulle tager springet i mange sammenhæng, hvor de gamle traditionelle zoologiske haver ikke vil slippe af med, men vi er så unge, så gør vi det og det er smadder sjovt.

Hvordan ser i er om fem år?

Lige pt. Kører vi nogle kæmpe projekter, som f.eks. bagved, som I også kan se kommer der et Danmarksparken som vi indvier her til sommer. Vi har også en fire års plan.

Randers Planet?

Ja, men den ligger længere frem i tiden. Nej vi har en plan om, hvordan vi får optimeret den bygning vi har nu. Det er sådan, som en ny restaurant og personale faciliteter. Udbyggelse ad ny facade således at vi får lavet et nyt indgangsparti. Vi har snakket om at det skal forblive på to plan, så vi har butik på 1. sal og så kan man udnytte hele underetagen til publikumsareal, fordi vi mangler plads, når folk kommer ind. Lige nu snakker vi ikke om flere kupler, men om Danmarksparken og det ideer der skal til. Den nuværende restaurant skal gøres mere effektivt. Der kommer også en masse nye dyr, men det bliver med en løbende renovering af den udstilling vi har og som vi har forberedt i dag.

Hvad gør i så for at markedsføre alt det her?

Det er meget forskelligt og det er også meget svært at finde ud af i disse tider, men man skal gør det man skal gøre. Fordi tingene skifter sig fra den ene dag til den anden, så det er meget forskelligt, hvad vi gør. Nu er det heller ikke sådan at jeg alene sidder med markedsføringen og fremlægger en plan for hvad vi skal gøre i 2012. Jeg har en købmandsvægtet tilgang til hvordan vi laver vores markedsføring og jeg vil gerne have at vores markedsføring generer gæster, for jeg gider ikke bruge penge, hvis jeg ikke syntes jeg får noget ud af det. Når alle andre markedsføre sig, så vil vi gerne adskille os, for hvem kan se forskel på det alligevel? Vi kørte dog lidt landsdækkende som f.eks. i tre uger i januar februar måned op til vinterferien, så kører vi lidt spots, men det er mest over radio, der er regionalt. Vi tilpasser markedsføring efter, hvad det er for noget vi har eller hvad vi gerne vil sælge.

27

Bruger I så der Tv2-østjylland, hvor man bl.a. har set Jer i programmet ”vild med dyr”?

Ja, men nu er det PR. Det er en redaktionel omtale. Det er Tv2-Østjylland som gerne vil lave et program om dyrene i Randers Regnskov, så ringer de og det vil vi gerne. Så det er ikke noget vi bruger penge for at få det gjort. Markedsføring bruger vi penge for at få den tilgang vi gerne vil have. PR den er gratis omtale vi får, så derfor er det vigtig at have en positiv tilgang til PR og ting der sker rundt omkring. Så hvis Se & Hør ringer og siger, det gerne vil bruger Regnskoven for at lave en fotosession med Gustav fra ”Divaer i Junglen”, så må det selvfølgelig gerne komme her hen. Hvis andre tv kanaler også vil benytte Regnskoven til noget, er de også mere end velkommen til det. Så på den måde har vi en masse folk som gerne vil lave noget med os. Derved får vi selv en del goder ud af det. Nu har vi selv en masse historier, og nogen historier vælger vi bare og siger det er her er sandelig en god historie. Den skal bare i og hvordan får vi den solgt ind!

Var det sådan med Jeres komodovaran?

Ja den nye komodovaran det er et fantastisk eksempel på det her, for man skulle da næsten have været blind, stum og døv, hvis man ikke havde hørt at vi havde fået en nye komodovaran, næsten uanset hvor man bor i landet, ikke?

Jo, det er sandt.

Og det er noget med det rigtige varer på det rigtige tidspunkt, fordi, i januar der sker der ikke en skid og hvad fik vi? Vi fik da en komodovaran, og så gav vi den bare max gas på det håndtag der hed PR og det har været helt fantastisk. For vi har jo lige haft den største februar nogensinde i vores historie med et besøgsrekord på 35.000 gæster. Det er jo en kombination af alle de parametre og alle de ting som går ind og roder.

Har I så en højsæson?

Jamen højsæsonerne er jo skoleferierne og jeg vil engang sige sommerferien. For sommerferien kan være det men den kan absolut også lade være med at være det!

Ja for, hvis der er meget godt vejre?

Hvis der er sindssygt godt vejre udenfor så er det en katastrofe for os, for så kan vi bruge mia. i kroner på markedsføring men det vil alligevel ikke hjælpe en skid. Folk vil alligevel ligger på stranden. Men skoleferien er selvfølgelige det som ”speaker” som altid. Så har vi også det at arbejde meget målrettet i at brede sæsonen så vi har gæster hele året og det går faktisk meget godt.

Jamen hvordan gør det så?

Det gør vi ved, at der sker noget hele tiden. Vi sætter fokus på arrangementerne hele tiden og så kommer vi også ud og synliggøre det. Derudover har vi jo også en masse fantastiske medarbejder, som gæsterne gerne vil ind og hilse på. Ha ha.

28

Jamen det passer vel også?

Jamen det er utroligt vigtigt. For når folk kommer her, så er det utroligt vigtigt at vi har en masse af folk til at tage imod dem. Det er ikke noget man ser andre steder. Det gør vi også meget ud af især med vores guider. Det er faktisk den allerbedste markedsføring.

Nu har vi været ind og kigge på nogle tal omkring Randers Regnskov. Har I noget fakta tal angående besøgstal og lignende?

Ja det har vi. Det kan I godt få af mig.

Har I også noget om hvor mange af jeres gæster er lokale eller ej?

Nej det har vi desværre ikke og det gør vi ikke. Det er simpelthen for dårligt og det er noget vi burde ha’, men det har vi ikke. Altså har vi noget fra året tilbage, hvor vi solgte årskort, hvor vi kunne registre om, hvor folk kom fra. Men så lavede vi hele sæsonkortet om i år, at man i dag kan købe et for en tier ekstra sin entrebillet. Og det kører helt lav-praktisk for jeg kan kun fortælle omkring fordeling på barn og voksen, men ikke hvor folk kommer fra. Dog har jeg en ide om det, for der er nogen andre parametre vi stadigt kan gå ind og kigge på og nu har vi selv en masse års erfaring. Men ellers kan jeg ikke, men ”vi arbejde på”.

Men hvad er så Jeres ide om hvor mange af de lokale der kommer her?

50 – 60 %, men jeg skal lige tænke mig om, for jeg skal ligesom stille det op i forhold til hvad. For mange af de unge har været her i forbindelse af et skole besøg og hvis man stiller sig ned på gågaden, vil man få et andet billede.

Jeres kendskabsgrad til Randers Regnskov den er høj?

Jo, kendskabsgraden er enorm, den kan næsten ikke blive højere. Faktisk er vi mere kendt end de gamle zoologiske haver i landet og den er vi også meget glad for.

I er jo også Randers’s største varemærke?

Jo, vi er fyrtårnet i Randers i dag. Det er Randers Regnskov, der gør at Randers er blevet en turistby, så i forhold til forhen, hvor Randers var kendt for den gamle industriby. Nu er det Randers Regnskov!

Hvad så med Jeres årskort, ved I hvor mange der køber dem?

Jo, det kan vi fortælle jer lige præcise, for det gør ca. 80 % af dem som køber en billet, fordi det er så nemt og billigt. Der er heller ingen tvivl om at det er rigtig mange fra Randers omegn der har det.

Er det noget I har målt siden du nævner det?

Nej, vi mangler mange analyser. Sæsonkortet er for mange der bor her i Randers men også for turister. Det er for folk som kommer fra hele landet og det er faktisk

29

udlændinge. Det er lidt noget pudsigt men det er det. Når man alligevel er på sommerferie er her i landet et par uge, så kan det jo godt være man vil investere i en turepas.

Ved I hvorfra Jeres turister kommer fra?

Altså har vi en nationalitets fordeling, så der ved også præcise hvilke turister fra hvilke lande der kommer her, men langt de fleste gæster er dansker. Jeg tror 53 % af gæsterne er dansker. Derudover så er der nordmænd, tysker, svensker og hollænder og øvrige nationaliteter kommer derefter.

Hvem er Jeres konkurrenter er det andre zooer?

Vores primære konkurrenter er alt der kan betegnes som fritidsaktiviteter. Storcentre og alt der forgår rundt omkring er jo konkurrenter, derfor betrækker vi ikke andre zoologiske haver som konkurrenter. Der forgår så mange andre ting rundt omkring som når storcenter arrangere en weekend, hvor de prøver at slæber dyr ind, at vores kolleger i Ålborg eller Reepark, der tager derud og underholder, og så er der altid gratis aktiviteter der samt inde i byen. Det er nok mere vores største konkurrenter, så derfor har det været vigtigt at vi kunne skille os ud!

Sponserer I med noget i lokalt?

Nej det gør vi ikke. Vi har en naturfond, Randers Regnskov Naturfond, hvor vi bruger hver betalendes kunders bidrag til nogle natur projekter omkring i verden. Så hvis I snakker om sponsering, så vil svært være ”nej”. Men vi støtter andet. Det er en politisk beslutning, som vi vedtog for mange år siden, hvor vi fik én mand til at tage telefonen og formidle det. Det er bedre at siger der er mange for at gøre gode ting, men vi er her for at støtte naturen, derfor er det kun det vi fokusere på da det er det der skal gøres.

Jeres bedste markedsføring er gennem personalet. Hvad gør I for at motivere dem?

Vi har en uge hvert år, hvor Regnskoven er helt lukket for besøg, i år er det uge 48 og i den uge der arbejder vi sammen og får lavet nogle ting i huset. Christian som der over. Han er dyrepasser men også administrator af vores Facebook side, så hvis han den uge, mener vi skal have lavet et nyt anlæg op, så gør vi det den uge. Alle afdelinger laver et tiltag til hvad de gerne vil have lavet. ”Ved I hvad, jeg har noget på mit kontor, som I kan se hvordan”.

Tina smutter i tre min og tilbage med nogle ark. I mellem tiden sider vi tre og vurdere situationen. Vi føler os meget beæret over den fine modtagelse og positive indtryk hun har givet til interviewet. Hun er absolut meget i mødekommende og villig til at svare på tingene med et objektivt synspunkt.

”Så. Det her er oversigten over. Her kan I se at vi arbejdede med nogle fælles projekter mandag til onsdag. Så fik sat fokus på sundhed, så alle fik lavet et sundhedsprofil, så man kunne se lige nøjagtigt, hvordan man stod i livet, om var ung eller gammel, sund eller usund og hvad man skulle gøre ved det. Vi har en opfølgning på det sidst i marts måned. Så tager vi på et kursuscenter, hvor vi arbejder med tema for næste år, som er

30

”i dyrets design” vi var denne gang 70 – 80 mennesker af sted. Vi blev delt op i gruppe og hver gruppe fik to måneder til det her tema, hvor man skulle komme med forslag til hvordan det skal se ud i år. Derefter snakker man videre om tingene i grupperne og torsdag fortæller man hvad man vil fokusere på. Fredag aften holder vi en god fest og tilbage hjem til Regnskoven og rydde op om lørdagen, derefter har vi weekend. Så en uge har vi hvert år. Og i år var det således denne uge, næste år vil det være noget helt andet. Det er først og fremmest om hvad der sker og hvor er vi henne. De somre hvor vi havde trope sommer og vi ikke havde nogen gæster. Det kunne jo godt være vi skulle arrangere disse uger til den tid så vi ikke kommer ud med et større underskud en nødvendigt. På den måde løfter vi enormt meget sammen, så det er på den måde vi motivere de ansatte på.”

Så har vi også plan 2012, som I gerne må få med. Det er godt nok et fortroligt dokument, men I må gerne kigge i den, dog ikke smide den rundt. Her kan man se de målsætninger der er for 2012, hvor alle afdelinger også lavet hver deres målsætninger. Dette er derfor uddelt til alle i afdelingen, så på denne måde er alle afdelinger involveret i dette dokument.

Så I har et tema, hvert år?

Ja det har vi. Det øger produktivitetsniveauet og det tema sidste år strækker over to år, idet det er i sådan et omfang.

Randers har fået et helt andet image efter Randers Regnskov kom. Er der noget I ønsker som Randers som by blev bedre til?

Randers skal være bedre til at markedsføre sig selv og ikke sammenligner sig med andre. Det er så skide dumt at komme i nyhederne om den manglende parkeringsplads inde byen. Det er ikke sandt. Der er mange steder og nogle er bare placeret dumt end andre. Der skal være et bedre dialog. Eksempelvis for nylig virkede billet automaterne ikke foran Regnskoven, og der vidste vi at vi vil blive vist i nyhederne, der gik vi også frem og sagde at gæsterne bare skulle sende bøden videre til os, og vi klarede problemet for gæsterne. Det er jo service. Og det er noget der bider fast hos de besøgende. Det er ikke så smart at fortælle i medierne at der ingen parkerings muligheder er, når det er automaterne, der er noget i vejen med. Folk vil gerne betale, de har bare ikke mulighed for at betale. Folk vil ikke komme til Randers når det først er printet i hovedet på folk. En anden ting. Det er ikke for klogt at sige, vi er ligeså gode som Århus eller vi er ligeså dygtige, for hvem siger Århus er gode eller dygtige? Randers har meget at lære, når det kommer om markedsføre sig selv. Det er så synd, der er så meget i Randers og potentillen er der også for at Randers kan bliver en bedre turistby, hvis byen ikke ødelagde det for sig selv.

31

Bilag 2

Spørgeskema

33

Bilag 3

Brochurer Randers Regnskov

34

Bilag 4

Aktivitetsplan

35

Bilag 5

Besøgstal

36

Bilag 6

Data analyse

Køn

Frequency Percent Valid Percent Cumulative

Percent

Valid

mand 19 25,3 25,3 25,3

kvinde 56 74,7 74,7 100,0

Total 75 100,0 100,0

Aldersgruppe


Percent

Valid

20-29 28 37,3 46,7 46,7

30-39 15 20,0 25,0 71,7

40-49 9 12,0 15,0 86,7

50-59 8 10,7 13,3 100,0

Total 60 80,0 100,0

Missing -1 15 20,0

Total 75 100,0

Har du børn


Percent

Valid

ja 42 56,0 58,3 58,3

nej 30 40,0 41,7 100,0

Total 72 96,0 100,0

Missing -1 3 4,0

Total 75 100,0

37

Postnummer


Percent

Valid

8860 Ulstrup 1 1,3 1,3 1,3

8870 Langå 3 4,0 4,0 5,3

8900 Randers C 20 26,7 26,7 32,0

8920 Randers NV 19 25,3 25,3 57,3

8930 Randers NØ 13 17,3 17,3 74,7

8940 Randers SV 2 2,7 2,7 77,3

8960 Randers SØ 16 21,3 21,3 98,7

8983 Gjerlev J 1 1,3 1,3 100,0

Total 75 100,0 100,0

Kendskab

Kendskab til Regnskoven


Percent

Valid

Ja 74 98,7 98,7 98,7

Nej 1 1,3 1,3 100,0

Total 75 100,0 100,0

Kendskab gennem medier

Trykte medier


Percent

Valid

ja 26 34,7 35,1 35,1

nej 48 64,0 64,9 100,0

Total 74 98,7 100,0

Missing -1 1 1,3

Total 75 100,0

38

TV spot


Percent

Valid

ja 27 36,0 36,5 36,5

nej 47 62,7 63,5 100,0

Total 74 98,7 100,0

Missing -1 1 1,3

Total 75 100,0

Facebook


Percent

Valid

ja 5 6,7 6,8 6,8

nej 69 92,0 93,2 100,0

Total 74 98,7 100,0

Missing -1 1 1,3

Total 75 100,0

Radio spot


Percent

Valid

ja 32 42,7 43,2 43,2

nej 42 56,0 56,8 100,0

Total 74 98,7 100,0

Missing -1 1 1,3

Total 75 100,0

TV udsendelser


Percent

Valid

ja 44 58,7 59,5 59,5

nej 30 40,0 40,5 100,0

Total 74 98,7 100,0

Missing -1 1 1,3

Total 75 100,0

39

Brochurer


Percent

Valid

ja 40 53,3 54,1 54,1

nej 34 45,3 45,9 100,0

Total 74 98,7 100,0

Missing -1 1 1,3

Total 75 100,0

Hjemmeside


Percent

Valid

ja 28 37,3 38,4 38,4

nej 45 60,0 61,6 100,0

Total 73 97,3 100,0

Missing -1 2 2,7

Total 75 100,0

Besøg

Besøgt Regnskoven


Percent

Valid

ja 65 86,7 87,8 87,8

nej 9 12,0 12,2 100,0

Total 74 98,7 100,0

Missing -1 1 1,3

Total 75 100,0

Planer om besøg i 2012


Percent

Valid

ja 4 44,4 44,4 44,4

nej 2 22,2 22,2 66,7

ved ikke 1 11,1 11,1 77,8

hvis tiden er til det 2 22,2 22,2 100,0

Total 9 100,0 100,0

40

Besøgt Regnskoven * Køn Crosstabulation

Køn Total

mand kvinde

Besøgt Regnskoven

ja Count 13 52 65

% within Køn 72,2% 92,9% 87,8%

nej Count 5 4 9

% within Køn 27,8% 7,1% 12,2%

Total Count 18 56 74

% within Køn 100,0% 100,0% 100,0%

Besøgt Regnskoven * Har du børn Crosstabulation

Har du børn Total

ja nej

Besøgt Regnskoven

ja Count 41 22 63

% within Har du børn 95,3% 78,6% 88,7%

nej Count 2 6 8




Besøgt Regnskoven * Børn under tolv Crosstabulation

Børn under tolv Total

ja nej

Besøgt Regnskoven

ja Count 25 39 64

% within Børn under tolv 100,0% 81,2% 87,7%

nej Count 0 9 9




41

Besøgt Regnskoven * Aldersgruppe Crosstabulation

Aldersgruppe Total

20-29 30-39 40-49 50-59

Besøgt

Regnskoven

ja Count 27 12 8 8 55

% within Aldersgruppe 96,4% 85,7% 88,9% 100,0% 93,2%

nej Count 1 2 1 0 4


Total Count 28 14 9 8 59


Ikke besøgt Regnskoven pga...

Bange for tropiske dyr


Percent

Valid

ja 1 11,1 11,1 11,1

nej 8 88,9 88,9 100,0

Total 9 100,0 100,0

Ingen interesse


Percent

Valid

ja 1 11,1 11,1 11,1

nej 8 88,9 88,9 100,0

Total 9 100,0 100,0

Kedeligt


Percent

Valid

ja 1 11,1 11,1 11,1

nej 8 88,9 88,9 100,0

Total 9 100,0 100,0

For dyrt


Percent

Valid nej 9 100,0 100,0 100,0

42

Ikke i målgruppe


Percent

Valid

ja 4 44,4 44,4 44,4

nej 5 55,6 55,6 100,0

Total 9 100,0 100,0

Ikke fået det gjort


Percent

Valid

ja 6 66,7 66,7 66,7

nej 3 33,3 33,3 100,0

Total 9 100,0 100,0

Andet


Percent

Valid

ja 2 22,2 22,2 22,2

nej 7 77,8 77,8 100,0

Total 9 100,0 100,0

Ikke i målgruppe * Køn Crosstabulation

Køn Total

mand kvinde

Ikke i målgruppe

ja Count 3 1 4

% within Ikke i målgruppe 75,0% 25,0% 100,0%

nej Count 2 3 5


Total Count 5 4 9


43

Ikke i målgruppe * Har du børn Crosstabulation

Har du børn Total

ja nej

Ikke i målgruppe

ja Count 0 4 4


nej Count 2 2 4


Total Count 2 6 8


Ikke fået det gjort * Køn Crosstabulation

Køn Total

mand kvinde


ja Count 4 2 6

% within Ikke fået det gjort 66,7% 33,3% 100,0%

nej Count 1 2 3


Total Count 5 4 9


Ikke fået det gjort * Har du børn Crosstabulation

Har du børn Total

ja nej


ja Count 1 4 5


nej Count 1 2 3


Total Count 2 6 8


44

Anbefaling

Anbefale Regnskoven til andre


Percent

Valid

ja 65 86,7 86,7 86,7

nej 2 2,7 2,7 89,3

ved ikke 8 10,7 10,7 100,0

Total 75 100,0 100,0

Anbefale Regnskoven til andre * Køn Crosstabulation

Count

Køn Total

mand kvinde

Anbefale Regnskoven til andre ja 14 51 65

nej 2 0 2

Total 16 51 67

Anbefale Regnskoven til andre * Besøgt Regnskoven Crosstabulation

Count

Besøgt Regnskoven Total

ja nej

Anbefale Regnskoven til andre ja 57 8 65

nej 1 1 2

Total 58 9 67

Image

Moderne * Køn Crosstabulation

Køn Total

mand kvinde

Moderne

meget moderne Count 2 9 11

% within Køn 28,6% 45,0% 40,7%

moderne Count 1 10 11

% within Køn 14,3% 50,0% 40,7%

neutral Count 4 1 5

% within Køn 57,1% 5,0% 18,5%

Total Count 7 20 27

% within Køn 100,0% 100,0% 100,0%

45

Spændende * Køn Crosstabulation

Køn Total

mand kvinde

Spændende

meget spændende Count 2 16 18

% within Køn 28,6% 69,6% 60,0%

spændende Count 5 3 8

% within Køn 71,4% 13,0% 26,7%

neutral Count 0 4 4

% within Køn 0,0% 17,4% 13,3%

Total Count 7 23 30

% within Køn 100,0% 100,0% 100,0%

God service * Køn Crosstabulation

Køn Total

mand kvinde

God service

meget god service Count 2 13 15

% within Køn 28,6% 59,1% 51,7%

god service Count 2 6 8

% within Køn 28,6% 27,3% 27,6%

neutral Count 2 2 4

% within Køn 28,6% 9,1% 13,8%

dårlig service Count 1 1 2

% within Køn 14,3% 4,5% 6,9%

Total Count 7 22 29

% within Køn 100,0% 100,0% 100,0%

God oplevelse * Køn Crosstabulation

Køn Total

mand kvinde

God oplevelse

god oplevelse Count 2 12 14

% within Køn 28,6% 63,2% 53,8%


% within Køn 42,9% 26,3% 30,8%

neutral Count 2 2 4

% within Køn 28,6% 10,5% 15,4%

Total Count 7 19 26

% within Køn 100,0% 100,0% 100,0%

46

Børnevenlig * Køn Crosstabulation

Køn Total

mand kvinde

Børnevenlig

meget børnevenlig Count 4 13 17

% within Køn 57,1% 65,0% 63,0%

børnevenlig Count 2 4 6

% within Køn 28,6% 20,0% 22,2%

neutral Count 1 2 3

% within Køn 14,3% 10,0% 11,1%

ikke børnevenlig Count 0 1 1

% within Køn 0,0% 5,0% 3,7%

Total Count 7 20 27

% within Køn 100,0% 100,0% 100,0%

Lærerig * Køn Crosstabulation

Køn Total

mand kvinde

Lærerig

meget lærerig Count 6 16 22

% within Køn 85,7% 76,2% 78,6%

lærerig Count 0 2 2

% within Køn 0,0% 9,5% 7,1%

neutral Count 1 3 4

% within Køn 14,3% 14,3% 14,3%

Total Count 7 21 28

% within Køn 100,0% 100,0% 100,0%

47

Moderne * Har du børn Crosstabulation

Har du børn Total

ja nej

Moderne





neutral Count 2 3 5




Spændende * Har du børn Crosstabulation

Har du børn Total

ja nej

Spændende





neutral Count 3 1 4




God service * Har du børn Crosstabulation

Har du børn Total

ja nej

God service





neutral Count 1 3 4






48

God oplevelse * Har du børn Crosstabulation

Har du børn Total

ja nej

God oplevelse





neutral Count 3 1 4




Børnevenlig * Har du børn Crosstabulation

Har du børn Total

ja nej

Børnevenlig





neutral Count 2 1 3






49

Lærerig * Har du børn Crosstabulation

Har du børn Total

ja nej

Lærerig





neutral Count 1 3 4




Moderne * Børn under tolv Crosstabulation


ja nej

Moderne





neutral Count 0 5 5




Spændende * Børn under tolv Crosstabulation


ja nej

Spændende





neutral Count 2 2 4




50

God service * Børn under tolv Crosstabulation


ja nej

God service





neutral Count 0 4 4






God oplevelse * Børn under tolv Crosstabulation


ja nej

God oplevelse





neutral Count 1 3 4




51

Børnevenlig * Børn under tolv Crosstabulation


ja nej

Børnevenlig





neutral Count 1 2 3






Lærerig * Børn under tolv Crosstabulation


ja nej

Lærerig





neutral Count 0 4 4




52

Moderne * Aldersgruppe Crosstabulation

Aldersgruppe Total

20-29 30-39 40-49 50-59

Moderne

meget

moderne

Count 1 3 2 3 9

% within

Aldersgruppe 12,5% 37,5% 100,0% 75,0% 40,9%

moderne

Count 6 4 0 0 10

% within

Aldersgruppe 75,0% 50,0% 0,0% 0,0% 45,5%

neutral

Count 1 1 0 1 3

% within

Aldersgruppe 12,5% 12,5% 0,0% 25,0% 13,6%

Total

Count 8 8 2 4 22

% within

Aldersgruppe 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0%

Spændende * Aldersgruppe Crosstabulation

Aldersgruppe Total

20-29 30-39 40-49 50-59

Spændende

meget

spændende

Count 3 5 3 4 15


spændende Count 3 2 0 0 5


neutral Count 2 1 0 1 4




53

God service * Aldersgruppe Crosstabulation

Aldersgruppe Total

20-29 30-39 40-49 50-59

God

service

meget god

service

Count 2 4 2 3 11


god service Count 4 3 0 0 7




dårlig service Count 0 1 0 0 1




God oplevelse * Aldersgruppe Crosstabulation

Aldersgruppe Total

20-29 30-39 40-49 50-59

God oplevelse

Meget god

oplevelse

Count 3 5 2 2 12


god oplevelse Count 4 2 0 0 6






54

Børnevenlig * Aldersgruppe Crosstabulation

Aldersgruppe Total

20-29 30-39 40-49 50-59

Børne-

venlig

meget

børnevenlig

Count 5 4 2 3 14


børnevenlig Count 2 2 0 0 4




ikke børnevenlig Count 0 1 0 0 1




Lærerig * Aldersgruppe Crosstabulation

Aldersgruppe Total

20-29 30-39 40-49 50-59

Lærerig

meget

lærerig

Count 3 8 2 3 16


lærerig Count 2 0 0 0 2






55

Bilag 7

Svar på de åbne spørgsmål

”Hvad kunne få dig til at besøge Randers Regnskov?”

Dette var et åbent spørgsmål, hvor folk kunne komme med deres egne meninger.

Svarerne fordeler sig således:

Hvis mine børn ønsker det/ når mine børn bliver større/ når jeg får børn – otte

svar.

Billigere priser – fem svar.

At der sker noget ekstraordinært – to svar.

Mere fokus på de voksne – et svar.

Arrangementer – et svar.

Dating – et svar.

Events med kolleger – et svar.

Klassetur – et svar.

Hvis de udvider udendørsarealer – et svar.

Nye dyr – et svar.

Regnskoven bliver lavet om til noget helt andet end et sted med dyr!

56

Bilag 8

Planlægning af Projekt uge

Mandag

Lave plan for ugen

Hvad skal vi analysere på?

Dataindsamling – skolerne, Storcentret og gågaden

Tirsdag

Skrive om selve markedsanalysen

Analysere og skrive om data

Onsdag

Skrive om vores modeller:

- Værdikæde

- CPV

- Segmentering

- Positionering

- Vækststrategi

Torsdag

Konklusion, perspektivering, resumé

Rettelser, sætte sammen

Fredag

Indhold, litteraturliste, kildekritik, bilag

Printe

57

Bilag 9

Logbog

Allerede efter gruppen blev dannet blev der hurtig enighed om at vi skulle lave en

Facebook gruppe, for at gøre formidlingen mellem gruppen lettere.

Der blev i en kort periode snakket om at skrive om Randers Amts Avis, idet et af

gruppemedlemmer havde arbejdet for virksomheden, men efter vi havde været på

virksomhedsbesøg hos Gardin Lis, var der en lille stemning for at skrive om denne

virksomhed, nu hvor alle i gruppen havde gjort bekendtskab med denne. Vi aftalte at

tænke over det endnu engang. Vi aftalte at nogle dage at møde tidligt og andre dage

blive på skolen en lille times tid, og snakke om valg-mulighederne. Næste gang, kom

der flere forslag, som Jyske Vin, Graceland, Djurs Sommerland. Først der faldt Randers

Regnskov som den helt oplagte og mest interessante virksomhed at arbejde omkring.

Fredag den 2 – 03 -2012

Mødes vi i gruppen kl. 8.30. Dagen i dag var afsat til projektet.

Der blev drøftet hvad det var vi ville undersøge og hvad hver især selv kunne tænke

sig. Der skulle laves et spørgeskema og undersøges om vi kunne få et interview. Da vi

havde sat os for hvad det var vi ville undersøge, gik vi i gang med at skrive spørgsmål til

interviewet. Det var svært at komme i kontakt med salgschefen telefonisk, så der blev

sendt en mail omkring vores henvendelse, som blev besvaret allerede næste morgen,

og sidenhen gik alt kommunikation mellem gruppen og Randers Regnskov via mails,

som faktisk har fungeret rigtig godt. Vi fik aftalt et møde med Tina de Linde, som er

salg og marketingchef for Randers Regnskov.

Tirsdag den 6 – 03 -2012

Vi fik udarbejdet de spørgsmålene for der var kun afsat en lille halv time til interviewet,

så det var med at være mest muligt forberedt. Vi vidste ikke hvordan mødet ville

forløbe, idet vi ikke kendte Tina som person, eller om det ville blive kort eller lang om

58

omfattende møde. Derfor havde vi prioriteret spørgsmålene efter grader af deres

vigtighed. Til vores forbavselse var det en meget imødekommende og veltalende

kvinde, som vidste hvordan hun skulle give et interview. Allerede efter et kvarter,

havde vi stillet 4/5 af vores spørgsmål, derfor stillede løbende andre spørgsmål som vi

også havde snakket om i gruppen. Tina gav sig god tid med os, og vi fik næsten et 45

minutters interview.

Torsdag den 8 – 03 -2012

Mødes vi i gruppen kl. 9:00, på Erhvervsakademiet. Der arbejde vi med

problemformulering, afgrænsning og metode, så vi kunne blive klar til projektugen. Vi

fik snakket om spøgeskemaet til Randers Regnskov, om hvordan vi bedst kunne passe

det til vores problemstilling. Det brugte vi meget tid på, alle i gruppen var gode til at

komme ind med deres ideer. Der gjord at vi brugte mere tid på det, end vi havde

regnet med. Vi fik snakket med Jeppe, om vores problemformulering, afgrænsning og

metode, om det kunne godkendes. Da det ikke blev godkendt, måtte vi endnu en gang

kigge på det hele igen, og lave vores spørgeskema om.

Fredag den 9 – 03 – 2012

Mødte vi kun 3 af os fra gruppen, for at vi kunne for det afklaret med Jeppe om

problemformulering, afgrænsning og metode. Vi fik også styr på spørgeskemaet. Efter

problemformulering, afgrænsning og metode blev godkendt, blev der et mere klart

overblik over hvordan projektugen skal forløbe. Vi vil derfor mandag gå i gang med at

dele spørgeskema ud, og så sat det ind i en SPSS programmet. Pga. tidsmangel og for

at være sikker på at få de 50 respondenter, blev der besluttet at udsende et

tilsvarende spørgeskema ud på nettet via Facebook. Hjemmeopgaven var så at få

indsamlet data og udsende spørgeskemaet til sine venner og familie på Facebook og

ønske dem til at videre sende linket til deres venner.

59

Mandag den 12 – 03 – 2012

Mandag kl. 8:30 mødte vi ind. Der gik vi i gang med at dele spørgeskemaer ud på

skolen, som passede til målgruppen. Imens to fra gruppen arbejde med rapport, gik to

af os andre over i centret, for at dele spørgeskema ud. Da vi var færdige med det, tog

to af gruppens andre medlemmer ind til byen, for at samle flere spørgeskemaer

sammen. Alle de besvarede spørgeskemaer blev afleveret til en fra gruppen, som satte

værdierne ind i SPSS, så den var klar til tirsdag. (se evt. bilag 8)

Tirsdag den 13 – 03 – 2012

Tirsdag mødte vi kl. 9:00. hvor vi fik styr på de forskellige ting, der skulle skrives til

rapporten. Det blev en kort dag, da vi blev enige om at tag hjem for at skrive, hver for

sig, så vi kunne koncentrere os. Hvor vi derefter aftale at sende tingene på Facebook,

så vi kunne få styr på det hele onsdag. (se evt. bilag 8)

Onsdag den 14 – 03 – 2012

Mødte vi kl. 9:00 og fik snakket om rapporten og hvad der manglede at få skrevet. Der

blev uddelegeret opgaver i gruppen, så rapporten kan sættes sammen engang torsdag.

(se evt. bilag 8)

Torsdag den 15 – 03 – 2012

Torsdag mødte vi kl. 8:30. I dag fik gruppen styre på kildekritik, konklusionen og

perspektivering. Derefter var rapporten stort set færdig. Vi manglede bare nogle få

rettelser, til det sidste i rapporten. Vi havde den målsætning fra starten at rapporten

skulle være klar fredag inden middag, for at sende den til print. (se evt. bilag 8)

Fredag den 16 – 03- 2012

Vi mødte hos Majbritt, idet vi alle boede inde i byen. Vi aftalte at møde kl. 9:00 til

morgenmad, hvor værtinden havde bagt kage. Det sidste i rapporten blev tjekket også

om bilagene passede med sidetal mm. Lidt stresset kunne ikke undgås, idet tiden var

knap til deadline. Alt blev sendt af sted til Majbritts mor og vi sad og diskuterede om

ugens forløb med kage og kaffe og the til de svage. Det blev en rigtig god afslutning på

nogle lange projektuger.

60

Gruppevurdering

I gruppe har vi været gode til at sige vores meninger og lytte til dem. Det gjorde at hver

problemstilling blev undersøgt endnu engang. Vi brugte meget af tiden på at snakke

om de forskellige problemer og detaljer vi mødte hen af vejen, men fordi vi så meget

forskellige i gruppen, har vi hver især arbejdet med det vi føler var vores stærke side.

Men for det meste har vi arbejdet med det vi syntes var sjovt og fordelt det ligeledes

på denne måde. Vi i gruppen har været gode til at holde vores aftaler, og deadlines,

når vi har skullet mødes. Der har været visse uenigheder til indholdet og udformningen

af rapporten, men der har absolut ikke været nogen konflikter. Alt i alt, så har vi i

gruppen klart opgaverne godt, og haft en god kommunikation igennem hele

processen, samt et godt fællesskab som har gjort det lærerigt.

forord - gydedesign.dk¸ringsøkonom... · international markedsføring indgår. modtageren af...

Documents