vækstNYT FRA CENTROVICE / NO. 6 - 2014

• 3 ting du skal vide om etablering af vårbyg • Åbent hus i forsøgsmarken i Nr. Søby • Brug den gratis krisehjælp • Mød os på dyrskuet

INDHOLD

Af Hans Erik Eriksen, ejendomsrådgiver og økonomi-konsulent

Der er igennem de seneste år, ikke mindst på grund af fi nanskrisen, skrevet meget om fi nansiering af investe-ringer og generationsskifte i landbruget.

Det er stadig er meget aktuelt emne, idet gennemsnit-salderen for ejere af landbrug er høj, og den stiger for hvert år, der går. Det kan skyldes mange forhold, eksem-pelvis ønsket fra landmanden om at fortsætte så længe

som muligt, manglende unge købere og ikke mindst mu-ligheder for fi nansiering af ejerskiftet.

Finansieringens sammensætning og mulighederLandbruget er et specielt erhverv, idet det er meget kapi-taltungt og samtidig med et forholdsvist sikkert, men lavt afkast. Derfor kræver det en langsigtet fi nansiering. Her har vi i Danmark et godt realkreditsystem med mange og gode muligheder indenfor en maksimal belåning på 60 til 70 %.

Forbered salg og generationsskifte af din landbrugsejendom

fortsættes side 4

2 / NO. 6 / vækst - Juni 2014

Hovedkontor:Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg

Afdeling:Statene 8, 5970 Ærøskøbing

Tlf.: 7015 9900mail: kontakt@centrovice.dk

Redaktion:Marianne Hedelund og Nina Bjørnskov

Foto:Agrofoto.dk, Centrovice, Colourbox.dk, Istock.com, Naturnet.dk, fotograf Mette Krull og Pia Kragh Buffon

En god start på vækstsæsonen 3

Forsat fra forsiden... 4

Handels-erfa giver mig ro i maven 5

Ensileringsmidler til græs - sådan vælger du det rigtige ensileringsmiddel 6

3 ting du skal vide om etablering af vårbyg 7

Medlemsundersøgelse af bidrags- og rentesatser 8

Hvad du skal vide om våd- og tørfoderanlæg 10

Brug den gratis krisehjællp 11

Forsikring til familie og medarbejdere 12

Det Fynske Dyrskue - Mød os på stand 200 13

Åbent hus i forsøgsmarken i Nr. Søby 14

Et aktivt tilvalg 15

Indholdsfortegnelse

NO. 6 / vækst- Juni 2014 / 3

Det travle forår er ved at være ovre, og for os landmænd har det været et fantastisk nemt forår i år. Det er sjældent, at vi bare kan køre den ene dag efter den anden uden at blive afbrudt af regn. Da vi var færdige med at så, kom den mængde regn, vi havde brug for. Hvad kan vi for-lange mere? Alle afgrøder er kommet godt fra start, nu drejer det sig bare om at få ukrudtet sprøjtet til tiden, så vi kan bruge så lidt pesticider som muligt, og ellers holde afgrøderne sunde og raske.

Gode tider for mælkeproducenterDet er jo ingen hemmelighed, at det er rimeligt godt at have mælkeproduktion for tiden. Vi glæder os over den høje mælkepris, så vores bytteforhold er rigtigt fornuftigt. Arla har meddelt, at de kan afsætte 1 mio. kg mælk mere om året, end vi Arla leverandører har mælkekvote til. Så vi ser meget frem til, at kvoterne forsvinder næste år til april, så vi ikke har den begrænsning i vores produktion.

Jeg vil kraftigt opfordre til, at kvægproducenter sætter sig ind i ”Lov om hold af kvæg”, da de første regler træder i kraft allerede pr. 1. juli 2014. Ved evt. spørgsmål kan du kontakte kvægkonsulent Laurits Rasmussen.

Ny direktør er hamrende skarp Som bestyrelsesmedlem i Centrovice er jeg rigtig ked af, at vores direktør, Henrik Borup Jeppesen, har sagt op efter kun 2,5 år på posten. Henrik har stået i spidsen for sammen med ledergruppen, medarbejderne og besty-relsen at lave en turn around af virksomheden. Og det må siges, at det er lykkedes. Ikke at vi har nået målet helt endnu, men vi er rigtigt godt på vej.

Et af de helt store mål er nemlig, at vi skal være Dan-marks førende Landboforening inden for alle fagområder og til en konkurrence dygtig pris.

Vores nye direktør, Louise Helmer, er hamrende skarp og er helt sikkert den rigtige person til fremover at stå i front for Centrovice. Hun kan føre den gode ånd videre og ar-bejde for at nå de store mål.

Mulighed for at præge udviklingenDet er min opfattelse, at Centrovice og de fynske land-mænd står rigtigt stærkt fremadrettet. Vi er repræsente-ret både i kvæg, svin og planter på landsplan og har næstformand Torben Povlsen i Landbrug & Fødevarers bestyrelse. Vi har dermed alle muligheder for at præge udviklingen i den rigtige retning.

Og det har vi brug for, for vi kæmper bravt for at få samme rammevilkår som andre lande. Det er helt urimeligt, at vi ikke kan have samme indtjening, som vores nabolande har. Vi skal have så stort et afkast på vores landbrug, så det bliver muligt at udvikle og forbedre vores virksom-hed, så der også er noget, der hedder dansk landbrug om både 10 og 20 år.

Ses vi på dyrskuet?Jeg håber, at alle, der har mulighed for det, vil bakke det Fynske Dyrskue op. Det er et rigtigt godt vindue udadtil, og det er et sted, hvor land og by mødes om en positiv begivenhed.

Til sidst vil jeg håbe, at alle får en rigtig god sommer samt en fornuftig høst.

af Carsten HedegaardBestyrelsesmedlemTlf.: 2043 5305

En god start på vækstsæsonen BESTYRELSEN

4 / NO. 6 / vækst - Juni 2014

Den resterende belåning skal således fi ndes i form af egen opsparing, pengeinstitutlån eller alternativ fi nansiering. Denne del af fi nansieringen er naturligvis den mest risikobetonede, og kravet fra kreditgivere vil derfor være en højere rente på denne del af fi nansieringen. For år tilbage var det meget naturligt, at sælger lod en del af købesummen blive stående i ejendommen i form af sælgerpantebreve. Dette har stor set ikke været gæld-ende i de senere år, hvilket er helt naturligt, idet der i mange tilfælde bliver udløst store skattekrav i forbindelse med salg af ejendommen og ophør af virksomhed. Der skal måske også anvendes likviditet til køb af en ny bolig. Det har i de senere år frem til fi nanskrisens indtog i 2008 ikke være det store problem, idet pengeinstitutterne var meget villige til at stille denne kapital til rådighed. Dette er ikke tilfældet i øjeblikket og formentlig ikke i den nær-meste fremtid.

Forbered salget i god tidDet er derfor meget vigtigt, at man som sælger overvejer sin situation og forbereder sig i god tid - måske 3 til 5 år

før man reelt ønsker at sælge. Man skal gøre sig klart, hvilke muligheder der er for fi nansieringen af salget, og hvilket behov man har for likviditet, samt få beregnet de skattemæssige konsekvenser.

Sælgerpantebrevet på vej tilbage? Det kan måske blive nødvendigt at genindføre brugen af sælgerpantebreve, hvilket der også fra politisk hold har været forslag om, i forbindelse med muligheden for at ud-skyde betalingen af avanceskatten i takt med afviklingen af sælgerpantebrevet. Dette vil formentlig blive en kom-pliceret opgave og er ikke den ideelle løsning.

Det bedste må være, at de frie markedskræfter fi nder det rigtige niveau både for salgspris og for fi nansieringen, idet ethvert politisk tiltag påvirker prisdannelsen og har en ten-dens til at blive kapitaliseret.

Vi er klar til at hjælpeHvis du overvejer at sælge ejendommen og ønsker at få belyst konsekvenser og muligheder, er ejendomsråd-giverne klar til at rådgive dig.

Forsat fra forsiden...

af Hans Erik EriksenEjendomsrådgiver og økonomikonsulentTlf.: 2014 2283

EJENDOM & JURA

Fra den 1. november i år skal alle danskere over 15 år, som har et CPR–nummer, kunne modtage al kommunikation fra det offentlige i en digital postkasse. En stor del af ind-byggerne i Odense kommune blev allerede omfattet af ordningen fra 1. april 2014

Du har pligt til at oprette en digital postkasseSidste år blev det lovpligtigt for alle erhvervsdrivende at have en digital postkasse til post fra det offentlige. I år er turen kommet til de private – også udenlandske medar-bejdere i Danmark.

Papirbreve fra det offentlige, som vi tidligere har kendt det, forsvinder, og du vil nu i stedet modtage al post fra det

offentlige i din digitale postkasse. Der er dog mulighed for at blive fritaget, hvis du opfylder lovgivningens krav hertil.

Lad os hjælpe dig med oprettelsenBliver du træt alene ved tanken om at oprette og tilmelde dig til NemID og Digital Post, så kanCentrovices løn- og HR-rådgivere klare oprettelse og tilmelding for dig. Vi har erfaringen og kan på kort tid klare begge dele.

Ring og få styr på din digitale postkasse Ring til os på telefon 7015 9900 og bestil hjælp til oprettelse og tilmelding, så bliver du kontaktet af en rådgiver, som sørger for, at du får styr på din digitale postkasse.

Digital post til private – er du klar?

af Lisbeth Skovbjerg MadsenLøn- og HR-rådgiverTlf.: 6340 7228

HR OG LØNSERVICE

NO. 6 / vækst- Juni 2014 / 5

Hvilken type bedrift har du?Vi har 750 søer, og så laver vi 10.000 - 12.000 slagtesvin. Derudover har vi ca. 370 ha jord. Vi driver maskinstation – og så har vi turridning på islandske heste samt en put & take-sø og nogle hytter, som vi lejer ud.

Hvor længe har du deltaget i Handels-erfa?Jeg har været med i to - tre år efterhånden.

Hvorfor har du tilmeldt dig Handels-erfa?Jeg er med i Handels-erfa for hele tiden at være opdateret på, hvad der sker - og for at kunne lave de rigtige handler. Vi kan sagtens fare rundt ude i stalden og bruge en masse tid på at passe grise, men det er jo ikke nok, hvis vi køber eller sælger forkert.

Handler du selv med afgrøder og foder?Ja, det gør jeg. Vi laver alt vores foder selv, så jeg handler sojaskrå og mineraler, og så køber jeg det korn, vi ikke selv kan avle.

Er du tilfreds med dit udbytte af Handels-erfa møderne?Ja, det er jeg. Det er jo ikke sådan, at jeg kan gå hjem og skrive ind på kontoen, at nu har jeg tjent så og så meget, men det er en god måde at holde sig opdateret på. Jeg læser selvfølgelig nyhedsbrevet fra AgroMarkets hver uge, og den viden, jeg får på Handels-erfa, bruger jeg, når jeg skal købe eller sælge, og så har jeg brugt den i mine forhandlinger med banken.

Kunne man ikke skaffe sig den information på anden vis?Jo, og det gør jeg også. Jeg følger med i blade og aviser, og jeg handler igennem indkøbsforeningen, så der får også information fra, men det er rart at få informationer fra fl ere vinkler.

Hvad synes du om de emner, som diskuteres på Handels-erfa møderne?Jeg synes, emnerne er relevante. John Jensen har fi ngeren på pulsen, og han ved, hvad vi har brug for at vide noget om.

Vil du anbefale andre landmænd at deltage i Handels-erfa?Ja, bestemt. Det er rigtig mange penge, vi køber for, så det er vigtigt, at vi forsøger at gøre det så godt som muligt hver gang. Og når jeg er med i Handels-erfa, kan jeg

gennemskue, om jeg får en god pris, når jeg handler. Det giver mig tryghed.

Giver det dig positiv økonomisk effekt at deltage i Handels-erfa?Det mener jeg. Det er jo svært at måle effekten direkte i penge. Det er mere en fornemmelsessag. Men det giver mig ro i maven at være med at i Handels-erfa.

Hvordan fungerer John Jensen fra AgroMarkets som oplægsholder på Handels-erfa?Jeg synes, han er rigtig god til at fortælle godt og levende - og det er vigtigt, for det er en temmelig lang dag, når vi skal op om morgenen for at passe grise først. Så er det rart, at man virkelig føler, at man får noget med derfra.

Du bruger en hel dag på at tage til Handels-erfa?Er det, det værd?Der går en hel dag med det, ja. Men det får jeg også udbytte efter, synes jeg. Nogle gange mere end andre naturligvis, men der er så mange forskelige ting til de møder, så der er altid noget, der er relevant for mig.

Hvad er det bedste ved at være med i Handels-erfa?Det er, når vi kommer hjem og kan fortælle, at markedet udvikler sig sådan eller sådan – før de andre ved det. Det er altid rart, hvis man ved noget, bare lidt før de andre. Jeg ved godt, at de får det at vide dagen efter, men det er rigtig rart at være på forkant.

Vi vil gerne passe gården så godt som overhovedet muligt, så vi forsøger hele tiden at indsamle den nyeste viden, så vi kan udvikle i stedet for at afvikle, og der er Handels-erfa et godt redskab.

“DET SI’R MEDLEMMERNE”Handels-erfa giver mig ro i maven

af Lars IlumSvineproducent, Højrupgaard, Ringe

Handels-erfa er for alle

• Handels-erfa er Centrovices erfagruppe for køb og salg af afgrøder og foder samt rentestrategi

• Erfa-gruppen mødes 3 gange årligt• Handels-erfa baserer sig på informationerne fra

Agromarkets.dk• Kontaktperson: Dennis Andreasen,

økonomirådgiver, tlf. 3043 2420

INFO

6 / NO. 6 / vækst - Juni 2014

Sådan vælger du det rigtige ensileringsmiddel

Ensileringsmidler består af både bakteriefremmende og kemiske midler. Vælger du et forkert ensileringsmiddel, risikerer du, at den ønskede effekt udebliver - og i værste fald at ensilagen forringes.

Inden du anvender ensileringsmidler, skal du derfor gøre dig klart, hvad midlet skal kunne.

Homofermative bakterier giver hurtig omsætningDe bakteriefremmende ensileringsmidler kan opdeles i to grupper. Den ene gruppe indeholder udelukkende mælkesyredannende bakterier, kaldet homofermative bakterier. Den anden gruppe af ensileringsmidler inde-holder både eddikesyredannende og mælkesyredan-nende bakterier. Disse kaldes heterofermative bakterier.

Det største potentiale - og dermed den bedste økonomi - ligger umiddelbart i anvendelsen af homofermentative mælkesyrebakterier. Disse sørger for en hurtig omsætning af sukker til mælkesyre og dermed en hurtig nedsættelse af Ph, hvilket stopper nedbrydningen af næringsstoffer. På den måde bliver flere næringsstoffer tilbage, som senere kan udnyttes til mælkeproduktionen.

Vær opmærksom på varmedannelserSelv om ensilagen er stabil under plastik, kan den ændre sig, når den lukkes op. Ved indtrængning af luft kan skimmel og gærsvampe formere sig, og her er mælkesyren ikke så effektiv som eddikesyre.

Er der risiko for varmedannelser, kan det være en god idé at vælge et ensileringsmiddel, som udover mælkesyrer også indeholder bakteriestammer, der producerer eddike-syre. Ensileringsmidler, der kun indeholder mælkesyrer, kan i nogle tilfælde forhøje risikoen for varmedannelser. Ved hurtig omsætning af sukker til mælkesyre begræn-ses produktionen af den eddikesyre, der giver ensilagen stabilitet efter åbning.

De kemiske ensileringsmidler har udelukkende effekt på stabiliteten ved udtagelse af ensilage.

Vælg det rigtige ensileringsmiddelValg af middel afhænger meget af omstændighederne. I skemaet kan du se, hvilket ensileringsmiddel du bør vælge under forskellige forhold.

Har du spørgsmål om ensilering eller ensileringsmidler, er du velkommen til at kontakte din kvægkonsulent.

Ensileringsmidler til græs KVÆGBRUG

af Rik KoolKvægkonsulentTlf.: 2149 3278

Er vejromstændighederne gode?

Risiko for varmedannelse?

Anvend ensileringmidler med mælkesyredan-

nende bakterier. F.eks. sukker (melasse) som

energikilde.

Umiddelbart er der ingen behov for ensileringsmiddel, så længe sukkerindholdet er 7 - 15 %.

Hvis sukkerindholdet er under 7 %, kan det være fornuftigt at anvende mælkesyredannende bakterier, som sørger for en effektiv omdannelse fra sukker til syre, og dermed mindsker tabet af næringsstoffer.

Ved 40-50 % tørstof i silo, eller under 1,5 m fremdrift pr. uge, eller hvis der er over 15 % sukker i ensilagen.

Anvend ensileringsmidler med mælke- og eddikesyredan-nende bakterier. Ved udelukkende at tilsætte mælkesyre-bakterier kan effekten blive negativ. Kemiske midler kan i

dette tilfælde også anvendes.

Det har ingen effekt at tilføre ensilerings-

midler, da miljøet er for tørt til at bakterier kan

fungere.

Tørstofi ndhold > 55 %?

NEJ

NEJJA

JA

NEJJA

NO. 6 / vækst- Juni 2014 / 7

Etablering af årets vårbyg er overstået, og vi kan se tilbage på et tidligt forår, der for mange gav mulighed for såning i et næsten perfekt såbed. Det er også den overordnede vurdering fra de mange landmænd, der har deltaget i de fokusbesøg om etablering af vårbyg, som Centrovices planteavlsafdeling udbød i foråret 2014, for at sætte fokus på såning.

I denne artikel får du et sammendrag af de foreløbige resultater af fokusbesøgene.

Regn med lavere spiringsprocentPå grund af den korte vækstsæson kompenserer vårbyg dårligt for modgang. De foreløbige resultater viser, at der på trods af de næsten perfekte forhold, i gennemsnit kun er realiseret en markspiringsprocent på 82 % mod et forventet gennemsnit på tæt ved 90 %.

Den opnåede markspiringsprocent ligger mellem 66 % og 97 % - og kun ca. 10 % af deltagerne i fokusbesøgene har realiseret en markspiringsprocent på 90 % eller derover.

Uens sådybde reducerer spiringsprocentenDet fremgår også af fokusbesøgene, at en uens sådybde på 1-7 cm reducerer fremspiringprocenten i forhold til at så i den anbefalede dybde på 4 cm. Udover at reducere fremspiringsprocenten ved vi fra forsøg, at det koster udbytte at så for dybt eller for øverligt. Det er derfor vigtigt at indstille såmaskinen korrekt - og justere den jævnligt.

TusindKornsVægten (TKV) på såsæden har varieret mere end 25 % imellem sorter og såsædspartier. Det bekræfter, at man skal huske at beregne udsædsmængden ud fra TKV og det ønskede plantetal pr. m2, samt at man i mange tilfælde må regne med en lavere markspiringsprocent end hidtil antaget.

Samsåning påvirker ikke fremspiringenEt andet aktuelt emne, der har relevans i forbindelse med etablering af vårbyg, er samsåning af handelsgødning og såsæd. En del planteavlere har med gode resultater forsøgt sig med denne fremgangsmåde, og iblandet op til 100 kg handelsgødning pr. ha, typisk i form af NS gødninger.

Der er ifølge vores erfaringer ikke noget, der tyder på, at man får salt- eller ammoniakskade ved at placere gødningen sammen med såsæden, og fremspiringen har således ikke været påvirket af sammenblandingen.

Vil du være klogere på etablering af vintersæd?I planteavlsafdelingen vil vi fortsat sætte fokus på etab-lering af de forskellige afgrøder, og i efteråret 2014 tilbyder vi derfor fokusbesøg ved etablering af vintersæd. Meget tyder på, at vi kan blive langt klogere på dette område.

Følg med på vores hjemmeside, hvis du vil holde dig opdateret på den nyeste viden om etablering af vintersæd – eller kontakt din planteavlskonsulent og bestil tid til fokusbesøg i efteråret.

PLANTEAVL3 ting du skal vide om etablering af vårbyg

af Søren Lykkegaard HansenPlanteavlskonsulentTlf.: 2616 6116

Bygplante til venstre sået i optimal dybde på 4 cm. Bygplante til højre sået i 7 cm, hvor den lige efter fremspiring etablerer sekundært rodnet og buskningszone i 4 cm dybde.

FokusbesøgKontakt planteavlskonsulent Søren Lykkegaard Hansen, hvis du vil høre mere om efterårets fokusbesøg.

Du kan tilmelde dig allerede nu.

INFO

8 / NO. 6 / vækst - Juni 2014

Med den gældssætning, som præger landbruget, er det naturligt, at branchen har meget fokus på og diskussion af bidragssatsernes størrelse. Men hvordan ser de egentligt ud for Centrovices medlemmer?

Det har vi undersøgt via en spørgeskemaanalyse, som er gennemført blandt vores medlemmer i maj 2014. Efter at undersøgelsen er afsluttet og analyseret, har vi oplevet, at bidragssatserne er sat yderligere op fra realkreditinstitut-terne. Disse seneste stigninger er ikke med i denne un-dersøgelse.

Vores undersøgelse tager udgangspunkt i 150 besvarel-ser fordelt på forskellige bedriftstyper, lånestørrelser og realkreditinstitutter.

Nuværende gennemsnitslig bidragssats:

Som det ses af diagrammet, er der stor forskel mellem bidragssatserne fra de forskellige realkreditinstitutter, hvor Realkredit Danmark ligger højest med en gennemsnitlig bidragssats på 1,2 % og Totalkredit og Nordea Kredit lig-ger i den lave ende med 0,7 og 0,8 %. Det er dog så få respondenter i undersøgelsen, der har Totalkredit, at man vanskeligt kan generalisere deres bidragssats.

Gennemsnitsligt bidrag opdelt på bedriftstype:

Ser man på forskellene mellem bidragssatserne for de forskellige driftsgrene, som diagrammet ovenfor viser, er det bedrifter uden husdyr, som har den laveste gennem-snitlige bidragssats.

Stigninger på grund af øget sikkerhed Spørger man Realkreditrådet, skyldes bidragsstigninger-ne de senere år stigende tab og hensættelser på land-brugssektoren samt lovkrav om supplerende sikkerhed, som pålægger realkreditinstitutterne at lægge penge til side som ekstra sikkerhed i forbindelse med de faldende ejendomspriser.

Det betyder, at når et lån overstiger belåningsgrænsen på for eksempel 70 % af vurderingen, efter at det er givet, så skal realkreditinstituttet stille supplerende sikkerhed. Lovkravet fra EU hedder LTV (loan-to-value). Kravet er ikke tåbeligt, da det giver en formel større sikkerhed for dem, der køber obligationerne, men det er lidt ligesom at tage seler på, når man har gået med livrem i meget lang tid. Den danske realkreditmodel har altid været velanset hos investorer, og obligationerne er i turbulente tider ble-vet brugt som “safe haven” investering.

Opsummeret er det omkostningstungt at anskaffe sig den kapital, den supplerende sikkerhed kræver. Realkreditin-stitutterne kan enten anskaffe sig kapitalen ved hjælp af investorer, eller de kan tjene kapitalen ved at sætte en højere bidragssats for kunderne.

Gennemsnitslige rentesatser på driftskreditterDen gennemsnitlige rentesats for alle modtagne besvarel-ser i undersøgelsen var 6,80%. Undersøgelsen viste lidt lavere rentesatser for bedrifter med ren planteavl.

ØKONOMIMedlemsundersøgelse af bidrags- og rentesatser

af Lasse BeierholmVirksomhedskonsulentTlf.: 6340 7266

BRF Kredit

DLR Kredit

Nordea Kredit

Nykredit

Realkredit Danmark

Totalkredit

Andet

I alt

0,9

0,7

1,2

1,0

0,8

1,0

1,0

0,5

1

Kvæg

Svin

Planteavl

Andet

I alt

1,0

0,9

1,0

1,1

1,1

1

NO. 6 / vækst- Juni 2014 / 9

ØKONOMI

Andelskassen Fyn

Danske Bank

FS Bank

Fynske Bank

Jyske Bank

Nordea

Rise Sparekasse

Sparekassen Fåborg

Sydbank

Totalbanken

Andet

I alt

9,0

6,9

4,9

8,6

7,7

6,6

5,0

6,5

3,8

6,8

6,2

Som grafen viser, er der stor spredning på rentesatserne fra de forskellige pengeinstitutter. De to banker Sydbank og Jyske Bank ligger i den lave ende under 5 %, mens Fynske Bank og Danske Bank ligger i toppen med renter over 7,5 %. Rise Sparekasse ligger højest, men bemærk, der er kun én respondent, så rentesatsen kan ikke gener-aliseres.

Ved vurdering af rentesatserne i banken skal man være opmærksom på, at det generelle renteniveau har været faldende de sidste par år. De rentefald, der har været, er for de fl estes vedkommende mere end ‘spist’ op af mar-ginalforhøjelser. Således var den gennemsnitlige rente 5,1 %, da den var på det laveste mod i dag 6,8 %.

Hvad kan du gøre Vi oplever en vis opbløding hos nogle realkreditinstitutter. Det er nu realistisk for nogle landmænd at skifte til et an-det realkreditinstitut eller presse prisen på bidragssatser.

Du vil have den bedste forhandlingssituation om lavere bidragssatser ved at nedbringe ejendommens gæld samt øge indtjeningen, likviditeten og rentabiliteten af driften.

Den samlede undersøgelse kan du se påwww.centrovice.dk under Rådgivning/økonomi/aktuelt.

Ønsker du hjælp til forhandlingerne om bidrags- og rente-satser, er du velkommen til at kontakte os for en snak.

Gennemsnitslig rentesats fordelt på banker:

10 / NO. 6 / vækst - Juni 2014

Står du foran en ombygning eller etablering af smågrise- eller slagtesvinestalde, skal du forholde dig til, om det nye foderanlæg, skal være vådfoder eller tørfoder.

Find det foderanlæg, der passer til digFørst skal du gøre dig klart, hvilket anlæg du helst vil arbejde med. Er du til teknik, og har du evtuelt mulighed for at indkøbe restprodukter, skal du vælge vådfoder. Vil du have et simpelt anlæg, som evt. er placeret på en satellitejendom, er det bedre for dig at vælge tørfoder.

Uanset hvad du vælger, skal du have et foderanlæg, der giver dig mulighed for at skifte foderblanding efter grisenes vægt. Det er nemlig uhensigtsmæssigt at skifte blanding for en hel sektion af gangen, og en del af effekten ved at sortere efter størrelse går tabt, hvis du efterfølgende fodrer hele sektionen efter vægten på de største grise i stalden.

Både våd- og tørfodringsanlæg kræver justeringVælger du et tørfodringsanlæg, skal der være to foder-strenge eller et multifasefodringsanlæg, mens vådfoder-anlægget skal kunne håndtere fl ere foderblandinger. Store restmængder af foder i rørene vil betyde, at du ikke har fuldstændig styr på, hvilken blanding der fodres ud til grisene, og du bør derfor vælge rastløs fodring - især hvis det drejer sig om smågrise.

Ligegyldigt hvilket fodersystem, du vælger, er det både vigtigt og nødvendigt, at du bruger den fornødne tid og energi på justering af anlægget.

Hvad viser DB-tjek fra 2. halvår af 2013?Opgørelsen for smågrise viser, at tør- og vådfoder holder samme produktivitet, men dødelighed og medicinforbrug er højere ved vådfodring. Derudover er DB 8 kr. bedre pr. gris på tørfoder end på vådfoder. Heraf skyldes de 3,5 kr. pr. gris lavere dødelighed og medicinforbrug. Der er imidlertid ikke mange opgørelse med vådfoder, så forskellen er noget usikker.

Opgørelsen for DB pr. slagtesvin viser +25 kr. pr. gris på vådfodring. I 2013 skyldtes denne forskel bedre afregningspris, herunder bedre kødprocent og bedre UK godkendelser, samt lavere foderomkostninger i form af billigere pris pr. FE.

Der ses en tendens til højere energiomkostninger for både smågrise og slagtesvin ved vådfodring. Til gengæld er vedligehold ikke, som det tidligere har været, dyrere ved vådfodring. Ved slagtesvin ses en tendens til lidt højere arbejdsforbrug pr. gris.

Spørg om råd, hvis du er i tvivlEr du i tvivl om, hvad du skal vælge, kan det være en god idé at kontakte din svinebrugskonsulent. Ud fra dine ønsker og muligheder hjælper vi dig med at fi nde det fodringsanlæg, der passer til dig og din bedrift – også på langt sigt. Vi kommer naturligvis også gerne med input til, hvordan det anlæg, du allerede har, kan komme til at køre endnu bedre, end det gør i dag – for det kan det garanteret.

Hvad du skal vide om våd- og tørfoderanlæg

af Thea Dahl VilladsenSvinebrugskonsulentTlf.: 2933 9378

SVINEBRUG

NO. 6 / vækst- Juni 2014 / 11

Hvor går du hen, hvis det hele ser sort ud?Har du, din familie eller en af dine kolleger brug for krisehjælp?

Brug den gratis krisehjælpLandboforeningernes netværk af socialkonsulenter stiller sig gratis til rådighed for landmænd og deres familier, der er i økonomisk eller personlig krise og ikke kan betale for den socialrådgivning, de har brug for.

Det eneste du skal gøre er at ringe til hotlinen og fi nde ud af, om du er omfattet af tilbuddet. Du kan også ringe, hvis du har kendskab til kolleger eller andre, som selv har svært ved at bede om hjælp.

En sundhedsforsikring er en god investeringAlternativt til den gratis krisehjælp er du rigtig godt hjulpet, hvis du, for eksempel via dit medlemskab i Centrovice, tegner en sundhedsforsikring for dig selv og din familie. Via sundhedsforsikringen får du bl.a. adgang til akut psykologisk krisehjælp. Du kommer forrest i køen, og når præmien er betalt, skal du ikke spekulere på, hvad det koster, den dag du har mest behov for hjælp og rådgivning.

Det er vigtigt at handle på en kriseUanset hvordan krisen er opstået, og hvordan din økonomiske situation ser ud, er det vigtigt at handle, hvis du er i en krise. For at gøre ingenting, løser ingenting - tværtimod.

Det er vigtigt at nå frem til en erkendelse af, at der er muligheder på den anden side af krisen. Tal med din økonomirådgiver. Han kan guide dig videre og kender måske din situation bedre end både din familie og naboen, fordi han er inde i din økonomi.

For fuld fart ud af krisenVidencentret for Landbrug har udgivet magasinet ”For fuld fart ud af krisen”, som kan være et nyttigt redskab til at forstå nogle af de typiske forløb igennem en økonomisk krise. Magasinet er krydret med personlige skildringer fra landmænd, der har været igennem en krise, og de giver deres bud på, hvordan du klarer dig igennem krisen. Det kan også være en hjælp til omgivelsernes forståelse af den krise, du og din familie gennemlever.

Få hjælp til at komme igennem krisenHar du spørgsmål vedrørende den gratis krisehjælp, sundhedsforsikring eller behov for at tale med en social-

konsulent, er du velkommen til at kontakte social-teamet i Centrovice. Vi er første skridt på vej ud af krisen.

HR OG LØNSERVICEBrug den gratis krisehjælp

af Jens Skov RasmussenHR-rådgiverTlf.: 6340 7152

Den gratis krisehjælp:• Kontakt den gratis hotline på tlf.7020 0442

på hverdage mellem 9 – 12. Uden for hotli-nens åbningstid kan du indtale en besked.

• Den gratis krisehjælp omfatter en startpakke med op til 5 timers gratis socialrådgivning og tilbud om at deltage i en erfa-gruppe for kriseramte landmænd og deres ægtefæller/samlevere.

Samarbejdspartnere:• Centrovice samarbejder med private social-

rådgivere, socialkonsulenter, psykologer og en stresskonsulent. Find deres kontaktoplys-ninger på www.centrovice.dk

Sundhedsforsikring:• Kontakt forsikringsselskabet Tryg på tlf. 7011

2020 eller læs mere om sundhedsforsikrin-gen på vores hjemmeside.

• Sundhedsforsikringen dækker akut krise-hjælp hele døgnet, de typiske dækninger er operation, fysiske behandlinger og andre for-mer for behandling, som sikrer, at du hurtigt er i gang igen.

• Få rabat på sundhedsforsikringen via dit Centrovice medlemskab

For fuld fart ud af krisen:• Magasinet er gratis og kan læses online. Klik

ind på vores hjemmeside og brug ikonet med redningskransen i højre side. Du kan også rekvirere den trykte udgave hos Videncentret for Landbrug. Kontakt sektrær Birthe Stou-gaard Schøtt på tlf. 8740 5078 eller email bss@vfl .dk.

INFO

12 / NO. 6 / vækst - Juni 2014

Sådan forsikrer du dig selv, din familie og dine medarbejdere

En sygedagpengeforsikring er en god og billig forsikring, som giver dig mulighed for at sikre både dig selv, din fami-lie og dine medarbejdere.

Forsikring til selvstændige erhvervsdrivendeSom selvstændig erhvervsdrivende kan du tegne en forsikring, der sikrer dig sygedagpenge de første to uger af en sygeperiode. Sygedagpengeforsikringen giver dig ret til at modtage sygedagpenge fra 1. eller 3. sygedag afhængig af, hvilken type forsikring du tegner.

Du kan vælge at tegne forsikring til fuld sats (type 1) eller 2/3 af fuld sats (type 2, minimumssats). Hvad der bedst kan betale sig afhænger af, hvor stort dit skattemæssige resultat før renter er ifølge din årsopgørelse for det seneste regnskabsår.

Pr. 1. januar 2014 er højeste sygedagpengebeløb kr. 4.075 pr. uge eller kr. 110 pr. time. Du skal i øvrigt være opmærksom på, at der er en ventetid på 6 måneder, fra du tilmelder dig ordningen, til du kan få udbetalt sygedagpenge i forbindelse med sygdom.

Udover retten til sygedagpenge ved sygdom giver forsikringen dig ret til dagpenge i forbindelse med adoption og barsel. En anden fordel ved sygedagpengeforsikringen er, at din medarbejdende ægtefælle har mulighed for at tegne forsikringen.

Afhængig af hvilken type forsikring du tegner, ligger den årlige præmie i 2014 mellem 1.578 kr. og 3.657 kr.

Forsikring til private arbejdsgivereEr du privat arbejdsgiver, kan du tegne en sygedagpenge-forsikring, der gælder for dine ansatte. Forsikringen giver dig ret til refusion fra 2. sygedag af de sygedagpenge, du har pligt til at betale til dine ansatte i de første 30 dage af deres sygeperiode. Du har dog ikke ret til refusion af sygedagpenge gennem forsikringen til medarbejdere, som du modtager en eller anden form for lønrefusion for.

Sygedagpengeforsikringen dækker alle medarbejdere, som har været ansat i en eller fl ere perioder i de sidste 8 uger før sygefraværet, og som har arbejdet i mindst 74 timer.

Er din ægtefælle ansat hos dig med lønaftale, er han eller hun også omfattet af forsikringen.

Den årlige præmie i 2014 er 0,79 % af den samlede lønudgift. For at kunne tegne forsikringen må din samlede lønudgift i 2014 ikke overstige kr. 7.131.250 kr. Har du ansatte i fl eksjob, er det muligt at fratrække lønudgiften til disse i opgørelsen af den samlede lønudgift, som præmien bliver udregnet af.

TilmeldingUanset om du er selvstændig erhvervsdrivende eller privat arbejdsgiver, skal sygedagpengeforsikringen tegnes på www.statens-adm.dk/forsikring, men Løn- og HR-rådgiverne hjælper dig naturligvis også gerne med tilmeldingen. Kontakt os endelig, hvis du har spørgsmål om sygedagpengeforsikringen eller brug for hjælp til tilmelding.

Vi opfordrer alle til at tegne en sygedagpenge-forsikring.

Forsikring til familie og medarbejdere

af Anne Fahlmann JensenLøn- og HR-rådgiverTlf.: 6340 7262

HR OG LØNSERVICE

NO. 6 / vækst- Juni 2014 / 13

Dyrskuet er en festlig begivenhed for landbruget. Det ser vi frem til at fejre med dig.

Det sker den 13.-15. juni 2014på Dyrskuepladsen i Odense

Vi byder på en forfriskning og en snak med vores konsu-lenter om de emner, som er relevante for dig i din hverdag.

På Centrovices stand har vi temaet Fremtidens land-brug.

Vi mener, at Dansk landbrug er Fremtidens landbrug. Men hvad betyder det for de forskellige driftsgrene? Se eksempler på, hvad fremtidens landbrug kan være inden for kvæg, svin og planteavl. Du kan blandt andet se vores nye drone og høre om, hvor vi kan skabe værdi for din planteavls- eller kvægbedrift med brug af dronen.

Under dyrskuet kan du få en snak med Centrovices besty-relsesmedlemmer, som på skift vil være at fi nde på stand-en. Se på www.centrovice.dk under Forening/aktuelt, hvornår du kan møde de enkelte bestyrelsesmedlemmer

På standen har vi også klappedyr og minitraktorer for de små.

Nedenfor fi nder du to fribilletter til Det Fynske Dyr-skue.

Vi glæder os til at byde dig og din familie velkommen.

KOMMUNIKATIONDet Fynske Dyrskue - Mød os på stand 200

af Marianne HedelundMarketing- og kommunikationschefTlf.: 6340 7219

Navn:

Adresse:

13. - 14. - 15. juni 2014

Dette kort giver adgang til ét besøg

Åbningstider:Fredag kl. 8.00 - 18.00Lørdag kl. 9.00 - 18.00Søndag kl. 9.00 - 16.00

Dyrskuepladsen, Broløkkevej 2, 5250 Odense SV

FRIBILLET

Kun adgang, når hele kortet er udfyldt:

Navn:

Adresse:

13. - 14. - 15. juni 2014

Dette kort giver adgang til ét besøg

Åbningstider:Fredag kl. 8.00 - 18.00Lørdag kl. 9.00 - 18.00Søndag kl. 9.00 - 16.00

Dyrskuepladsen, Broløkkevej 2, 5250 Odense SV

FRIBILLET

Kun adgang, når hele kortet er udfyldt:

14 / NO. 6 / vækst - Juni 2014

PERSONALENYTRunde fødselsdage40 år10. jul - Søren Bjerring Bækholm, virksomhedskonsulent

50 år17. jun. - Inge Højgaard Rasmussen, seniorassistent28. jun. - Ejler Petersen, afdelingschef Miljø og Svin9. jul. - Jan Cederfeld, økonomikonsulent

60 år16. jun. - Hanne Abildtrup, bogholder

REPRÆSENTER LANDBRUGET

Bliv repræsentant for landbruget på Det Fynske DyrskueLandbrug & Fødevarer mangler fagligt stærke og engagerede landmænd M/K til deres stand på Det Fynske Dyrskue 2014.

Landbrug & Fødevarer har skabt rammerne med den mobile udstilling ’På sporet af vores mad’, men de helt rigtige fortællere er landmændene selv. Derfor har Landbrug & Fødevarer brug for dig til at fortælle om din bedrift og de madvarer, du producerer - og til at svare på spørgsmål fra de besøgende.

Lyder det som noget for dig?Ring til bestyrelsesmedlem Anja Kongsdal på tlf. 2683 0708 i dag og hør mere.

Planteavlsafdelingen inviterer igen i år til åbent hus i forsøgsmarken, beliggende ved Danish Agros lager-faciliteter, Røjlevej 4B, 5792 Årslev.

Det sker onsdag d. 25. juni kl. 19.00.

Der er masser af spændende forsøg og demonstrations-parceller at se på.

RapsdyrkningÉt af emnerne for aftenen vil være rapsdyrkning. Der er etableret parceller med forskelligt plantetal med og uden vækstregulering, som vil blive præsenteret af vores planteavlskonsulenter.

SortsforsøgDer vil naturligt være fokus på sortsvalget til den kom-mende sæson, og der bliver præsenteret sorter af både vinterhvede, vinterbyg, rug, triticale, vårbyg, havre og vinterraps.

Danish Agro byder på lidt mad og drikke som afslutning på arrangementet.

Det er gratis at deltage i arrangementet, og tilmelding er ikke nødvendig.

Åbent hus i forsøgsmarken i Nr. Søby

af Leif HagelskjærAfdelingschef PlanteavlTlf.: 2961 5002

PLANTEAVL

NO. 6 / vækst- Juni 2014 / 15

I Centrovice arbejder alle medarbejdere benhårdt for at skabe resultater, både for medlemmer og kunder, og for vores fælles forretning, Centrovice. Og det vil vi gerne være kendte for, så vi fortsat - og gerne i endnu højere grad end i dag - er et aktivt tilvalg for vores medlemmer.

Vi har de seneste 3 år leveret positive resultater i vores regnskab, og man kan på mange måder sige, at Cen-trovice har været igennem en konsolideringsfase. Men nu skal vi videre. Gode resultater må aldrig blive en sovepude, og slet ikke når de gode resultater kommer efter en længere periode med negativ vækst, tilpasninger og dårlige resultater.

Udvikling og vækstMålene for Centrovice i 2014 og 2015 er udvikling og vækst. Det er mål, der i lige så høj grad kunne være mål for mange af jeres landbrug.

Der er fl ere tegn på, at Danmark er på vej ud af de sidste års krise, og det kan og skal vi udnytte for at nå vores mål.

I Centrovice har vi lavet en afdeling for forretningsudvikling, der arbejder på tværs af organisationen. Det har vi gjort for at have bevidst fokus på nye produkter og tilbud, der bidrager til udvikling af vores medlemmers forretning og af Centrovices egen forretning.

For ting sker sjældent af sig selv. Både udvikling og vækst skal gennemtænkes og planlægges, hvis man vil gøre det på en måde, hvor antallet af hovsa løsninger minimeres.

Jeg er ikke i tvivl om, at udvikling og vækst både hos jer og i Centrovice kommer, når ting ses i større perspektiv, og der tænkes i helheder og tværfaglighed.

StrategitjekEt af de produkter, der er relevant i den sammenhæng, er ’Strategitjek’.

I din virksomhed er der sikkert en masse ting i gang, og har du ikke allerede gjort det, kunne de mange overvejelser om fremtiden med fordel samles i et strategitjek. Målet med strategitjek er, at vi kommer hele vejen rundt om bedriften i forhold til de overvejelser, du selv har, og i forhold til de faktorer i omverden, der netop nu påvirker din virksomhed.

Det er samtidig vores mål at holde strategibegrebet meget tæt på den hverdag, du selv kender. Strategi er for alle, og

ikke noget højtravende, som kun få forstår. I virkeligheden handler det om god planlægning. Og det er kommet for at blive!

Det tværfaglige budgetOgså med hensyn til dit budget giver det ekstra værdi at tænke tværfagligt – både for dig og for de involverede i Centrovice. Det gælder både, når budgettet skal udarbej-des, og når der efterfølgende skal følges op. Målet er at gøre budgettet og den løbende budgetopfølgning mere korrekt og handlingsorienteret.

Det er en af måderne, hvorpå du kan følge den planlagte udvikling kvartal for kvartal, år for år. Er din virksomhed samtidig i en periode med vækst, er det bare endnu vigtigere med et retvisende og handlingsorienteret budget.

Dette skal og vil vi mestre i endnu højere grad end i dag. I alle faggrene og i alle forretningssegmenter.

Fremtidens landbrugDette er bare to af de initiativer, der er i gang. I alle afdelinger arbejdes der løbende på at fi nde tidens ’vise sten’. Det klare mål er, at vi i Centrovice vil vælges til, netop fordi vi har den høje faglighed og de produkter, der til hver en tid skal til for at udvikle og sikre ’Fremtidens Landbrug’.

LEDELSEEt aktivt tilvalg

af Louise HelmerAdm. direktørTlf.: 6340 7133

www.centrovice.dk

Damsbovej 115492 Vissenbjerg

TANK VIDEN

Juni 2014

6-tonsklubben - StudieturI juni drager 6-tonsklubben til England for at besøge den store planteproduktionsmesse Cereals og en række landmænd, der har høje udbytter i vinterrapsen.10-06-2014 - 12-16-2014

Det Fynske Dyrskue - Mød os på pladsenSe omtale inde i bladet.13-06-2014 - 15-06-2014

Handels-erfaHvordan er situationen for korn og foder efter høst? Holder so-jamarkedet det høje niveau? Bør du frygte rentestigning? Og er jordpriserne ved at dele sig i 2 forskellige markeder?

Det kan du blive klogere på, når John Jensen fra AgroMarkets den 16. og 17. juni byder velkommen til endnu en omgang Handels-erfa. Denne gang stilles der skarpt på råvaremarkedet, konjunkturer og renter.16-06-2014 og 17-06-2014 kl. 09.45 - 14.30

Lean virksomhedsbesøg - Max 20 deltagereTag med Centrovices leankonsulenter på virksomhedsbesøg. Vi besøger produktionsvirksomheden Heco International i Heden-sted, hvor vi får mulighed for at se, hvordan lean bruges i det daglige arbejde.17-06-2014 kl. 09.15 - 14:45

Åbent hus i forsøgsmarken i Nr. SøbyPlanteavlsafdelingen inviterer igen i år til åbent hus i forsøgs-marken beliggende ved Danish Agros lagerfaciliteter, Røjlevej 4B, 5792 Årslev. Der er masser af spændende forsøg og de-monstrationsparceller at se på.25-06-2014 kl. 19.00 - 21:00

Læs mere om arrangementerne på www.centrovice.dk, hvor du også kan tilmelde dig.