FLERE SKAL LEVE ET LIV MED BEDRE MENTAL SUNDHED

Oplæg ved Lisbeth Holm Olsen Center for forebyggelse i Praksis, KL

eller stress.

Tal for mental sundhed i Hjørring Kommune

Stigning i andelen af borgere med dårlig mental sundhed • 13,4 % af alle voksne har dårligt mentalt helbred. Der er en stigning fra

2013, 10,7% • 23,9% af kvinder og 18,5 % af mænd i aldersgruppen 16-24 år har

dårligt mentalt helbred • 15,3% af de unge kvinder i alderen 16-24 år føler sig ofte ufrivilligt alene. • 31% af pigerne i 5. klasse og 25% af pigerne i 8. klasse føler sig

ensomme.

Kilde: tal fra Sundhedsprofilen og børnesundhedsprofilen i Region Nordjylland.

Blandt børn og unge har cirka hver 5. dagligt flere tegn på dårlig mental sundhed; de er kede af det, nervøse, føler sig uden for eller er pressede af skolearbejdet Børn, der ikke trives: oftere indlæringsproblemer og sværere ved at gennemføre skole og ungdomsuddannelse

større risiko for at udvikle alvorlige psykiske symptomer og sygdomme, der kan vare ved som

ung og senere som voksen Kilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2013, Psykiatrifonden "Tal til psyken" og Sundhedsstyrelsen "Forebyggelsespakke Mental Sundhed".

DÅRLIG MENTAL SUNDHED HOS BØRN OG UNGE

4

HØJT STRESSNIVEAU BLANDT BESKÆFTIGEDE, ARBEJDSLØSE OG FØRTIDSPENSIONER (PROCENT)

5

Kild

e: R

egio

n N

ordj

ylla

nds

Sund

heds

prof

il 20

17

Mental sundhedsfremme

Mental sundhed

…en tilstand af trivsel, hvor individet kan udvikle sig og udfolde sine evner, kan håndtere belastninger, indgå i positive sociale relationer og bidrage til fællesskabet Kilde: Sundhedsstyrelsen og WHO

Beskyttende faktorer

Individuelt niveau

Robusthed - evne til at håndtere udfordringer og stress Tro på egne evner Oplevelsen af at lykkes

Socialt niveau Tilknytning og tryg opvækst Deltagelse i fællesskaber Arbejdsmiljø: balance, indflydelse og retfærdighed

Strukturelt niveau Uddannelse Beskæftigelse Hjælp og støtte Godt nærmiljø - social kapital

God viden om mental sundhedsfremme

Ressourcer for mental sundhed

FORSKNINGSBASERERET FORSTÅELSES- OG ARBEJDSRAMME FOR MENTAL SUNDHEDSFREMME

GØR NOGET AKTIVT

GØR NOGET SAMMEN

GØR NOGET MENINGSFULDT

Vision: at fremme danskernes trivsel

A - Gør noget aktivt Vær fysisk, mentalt, spirituelt og socialt aktiv løb, dans, løs en Sudoku, læs en bog, spil kort, tal med en forbipasserende…

...det at gøre noget aktivt, at holde sig selv i gang, ikke som at være ude at løbe

nødvendigvis, men mere bare at gøre nogen ting, kæmpe med nogen ting,

arbejde med nogen ting er vigtigt Simon, 18 år

B - Gør noget sammen Bliv medlem af en bogklub, tag et madlavningskursus, deltag i aktiviteter i dit lokalsamfund, engager dig yderligere i grupper, du allerede er medlem af…

… at have det godt med sine venner,

det er jo med til at man har det mentalt godt

Lis, 66 år

C - Gør noget meningsfuldt Lær noget nyt, giv dig selv en udfordring, kæmp for en sag, hjælp en nabo, bliv frivillig…

….for mig er det vigtigt at opleve, at det jeg gør, gør en forskel både privat og professionelt, at jeg

bidrager med noget Sten, 40 år

Kommunerne kan fremme den mentale sundhed ved at skabe alsidige og inkluderende fællesskaber: • i samarbejdet med forenings- og frivilligområdet ved

også at have fokus på borgere der ikke kommer af sig selv

• i kommunerne egne tilbud fx i dagtilbud, skole, jobcenter og på social- og ældreområdet

Samtidig kan idræts- og kulturlivet, boligområder, byrummet og naturen indrettes, så der skabes gode muligheder for, at borgerne kan være aktive i fællesskaber

FREMME AF MENTAL SUNDHED IGENNEM FÆLLESSKABER

14

FLERE SKAL LEVE ET LIV MED BEDRE MENTAL SUNDHED

15

KL ANBEFALER TIL KOMMUNERNE:

• at kommunalbestyrelsen tager stilling til, hvordan kommunen kan fremme mental sundhed og forebygge udvikling af psykisk mistrivsel, så flere kan leve et liv med bedre mental sundhed

• at kommunen fremmer alsidige og inkluderende fællesskaber i egne institutioner og indsatser samt igennem samarbejde med civilsamfundet

• at kommunens medarbejdere styrker opmærksomheden på børn og unges tidlige tegn på psykisk mistrivsel og risikofaktorerne herfor og har kompetencer og viden til at handle på bekymringer

• at kommunen i eksisterende sundhedsindsatser sikrer, at borgerne får støtte til at tackle også mentale udfordringer

• at kommunen drøfter muligheden for at etablere forebyggelsestilbud til borgere med tegn på psykisk mistrivsel, og at man i givet fald baserer tilbuddet på bedste viden og sikrer opfølgning på tilbuddets effekt

EKSEMPLER FRA KOMMUNERNE

16

Data om børns sundhed og trivsel som strategisk styringsværktøj

Fritidspas giver udsatte børn og unge adgang til foreningslivet

Fremme af sund livsstil igennem skolen

Samarbejde med socialt netværk om rådgivning af børn og unge

17

ALLE BØRN SKAL HAVE EN SUND START PÅ LIVET – DER FREMMER DERES TRIVSEL, UDVIKLING OG LÆRING

Samarbejde med ungdomsuddannelser om trivsel og rusmidler Helhedsorienteret indsats for at få unge godt på vej i uddannelse og

job Hus med nye sociale rum og måder at organisere velfærdsløsninger .

18

ALLE UNGE SKAL HAVE PLADS I FÆLLESSKABET – OG KOMME GODT PÅ VEJ I UDDANNELSE OG JOB

Samarbejde mellem sundhed og beskæftigelse for mere lighed i

sundhed og mental sundhed Tilbud om håndtering af stress målrettet arbejdsløse

Fremme af mental sundhed igennem aktive fællesskaber

19

FLERE SKAL LEVE ET LIV MED BEDRE MENTAL SUNDHED

KOMMUNER KAN BIDRAGE VED

• at kommunens medarbejdere bidrager til at synliggøre og skabe

alsidige og inkluderende fællesskaber • at kommunens medarbejdere støtter borgere til at tackle mentale

udfordringer • at kommunen baserer indsatsen på bedste viden og sikrer

opfølgning på indsatsens effekt • at kommunen brobygger til arbejde og uddannelse og til

frivilligheds- og foreningslivet, så det bliver nemt at deltage

TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN

Lisbeth Holm Olsen llo@kl.dk Center for forebyggelse i Praksis, KL