fiskeindeks til vandløb

AARHUS UNIVERSITYDEPARTMENT OF BIOSCIENCE

Fiskeindeks til vandløb

Esben Astrup Kristensen, Niels Jepsen, Anders Koed, Jan Nielsen og Stig Pedersen


Økologisk status i vandløbDVFI

DVPIUdvikling i løbet af 2014

DFFV

http://images.google.dk/imgres?imgurl=http://i.livescience.com/images/ig01_periphyton_09.jpg&imgrefurl=http://www.livescience.com/php/multimedia/imagegallery/igviewer.php?gid%3D1&usg=__bjSOYXjwg9SGP84_kVV5QsmsfhM=&h=221&w=276&sz=31&hl=da&start=2&tbnid=VtvqWQO7sakPkM:&tbnh=91&tbnw=114&prev=/images?q%3Dperiphyton%26gbv%3D2%26hl%3Dda%26sa%3DG


Dansk Fiskeindeks For Vandløb (DFFV)› I Danmark startede processen henimod et

fiskeindeks til vandløb i 2011.

› Da processen blev startet relativt sent var den europæiske interkaliberingsproces afsluttet på dette tidspunkt.

› Interkaliberingen er en øvelse hvor alle de nationale indeks fra de forskellige medlemslande holdes op mod et ”Common Index” samt miljøvariable og derved enten godkendes eller afskrives.


DFFV› Den afsluttede interkaliberingsproces betød

at muligheden for at DK kunne byde ind med et nyt indeks for begrænset.

› Det blev derfor besluttet at undersøge om allerede eksisterende og interkaliberede indeks fra andre lande kunne anvendes i DK.


DFFV› Et fælles Europæisk Fiskeindeks (EFI+) og et

Litauisk Fiskeindeks (LZI) blev valgt til afprøvning under danske forhold.


Fysisk Indeks

0,0

0,2

0,4

0,6

0,8

1,0

DFFV› Afprøvningen viste, at LZI var bedst og

responderede som forventet ift. nogle væsentlige påvirkninger (data renset for udsætninger anvendt).

› Ikke muligt med eksisterende datagrundlag at beregne ift. spærringer, men vurderes også at afspejle denne påvirkning.

Grus (%)

0,0

0,2

0,4

0,6

0,8

1,0

Høj Moderat Lav

LZI

Høj Moderat Lav

BI5 (mg/l)

0,0

0,2

0,4

0,6

0,8

1,0

Høj Moderat Lav


DFFV› Også sammenhæng mellem LZI-værdi og

tætheden af ørreder.

Ørredtæthed (antal/100 m2)

0 50 100 150 200 250

LZI v

ærd

i

0,0

0,2

0,4

0,6

0,8

1,0

1,2


DFFV› En justering af LZI ift. naturgivne forskelle i

artsforekomst mellem Øst-Vest blev undersøgt.

Ikke grundlag for en Øst-Vest justering, bla. baseret på udsætninger, begrænset forekomst og lav fangsteffektivitet.


DFFV› Dermed grundlag for at “godkende” LZI til

brug i DK

Det litauiske fiskeindeks (LZI) består af følgende trin:

1. Fangsten inddeles i 4 grupper:1. Tolerante og intolerante arter (over for habitat og ilt)2. Rheophile arter.3. Lithophile arter.4. Omnivore arter.

2. Derefter udregnes følgende indikatorer:- antal intolerante arter- % af individer af lithophile arter- % af antal lithophile arter (af totalt antal arter)- % af individer af tolerante arter- % af antal tolerante arter (ud af total antal arter)- antal rheophile arter- % af individer af omnivore arter

3. Vandløbene inddeles i type efter størrelse4. Indenfor hver vandløbstype sammenlignes de udregnede indikatorværdier med værdier

fra tilsvarende referencevandløb.5. Forskellen mellem referenceværdien og den aktuelle udregnes for alle 7 indikatorer og

forskellene kombineres til 1 indeksværdi.

-


DFFV› Men……› Da LZI er baseret på den relative forekomst af

forskellige arter kan der ikke udregnes en værdi hvis kun 1 art. Og ved kun 2 arter tilstede er værdien meget usikker.

› Vandløb med kun 1-2 arter er naturligt meget almindelige i DK (mange af vores små vandløb) hvorfor brug af LZI udelukker beregning af indeksværdi for disse.

› Derfor besluttet at ny-udvikle et indeks specielt til disse artsfattige vandløb.


Udvikling af nyt indeks› Skal anvendes i vandløb med få arter (ca. 75

% af danske vandløb) og baseres på mest almindelige art i disse – ørreden.

› Udviklet vha. data fra DTU-Aqua’s database indsamlet under udarbejdelse af udsætningsplaner (ialt 2072 observationer er anvendt).

› Data for ørredyngel er upåvirket af udsætninger og disse anvendes – altså et ”single-metric” indeks.


Udvikling af nyt indeks› Der blev arbejdet med 3 påvirkningsvariable –

de fysiske forhold, spærringer og vandkvalitet – de væsentligste for ørredyngel i vandløb.

› Første trin var derfor at undersøge sammenhænge mellem yngeltæthed, fysisk tilstand, spærringer og vandkvalitet.


Udvikling af nyt indeks› Fysisk

tilstand


Udvikling af nyt indeks› Spærringer


Udvikling af nyt indeks› Spærringer

- Gudenåen ved Voervadsbro


Udvikling af nyt indeks› Vandkvalitet

› Dermed en indikator der direkte afspejler habitatforringelser, spærringer og vandkvalitet – opfylder dermed de grundlæggende EU krav til et brugbart indeks


Udvikling af nyt indeks› Fastsættelse af grænseværdi

› 160 yngel/100 m2

› og grænserØkologisk kvalitet Antal ørred yngel

per 100 m2EQR

Grænseværdi

Høj > 130 0,8125 (H/G)God 80 - 130 0,5 (G/M)

Moderat 40 - 79 0,25 (M/R)Ringe 10 - 39 0,0625 (R/D)Dårlig 0 - 9


Udvikling af nyt indeks› Og endelig en års-korrektionsfaktor da

“single-metric” indeks er meget følsomme overfor naturlig variation i det der måles (yngeltæthed).

› Den naturlige variation i yngeltætheder fra tidsserier udregnet til at være op til 30%.

› Dermed arbejdes derfor med de angivne grænser mellem tilstandsklasserne +/- 30%.


DFFV› Der findes dermed et fiskeindeks der består af

2 ben:› 1) Hvis vandløbet er relativt artsrigt (3 eller flere

arter) anvendes et allerede interkaliberet indeks udviklet i Litauen - DFFVa

› 2) Hvis vandløbet er artsfattigt (2 eller færre arter) anvendes et nyudviklet dansk indeks der baseres på tætheder af ørredyngel - DFFVø

› Typologien angiver hvilket del-indeks der skal anvendes.


DFFV


DFFV› Opsummering:

› Vi har et fiskeindeks til vandløb der dækker langt de fleste danske vandløb.

› Indekset kan anvendes til bedømmelse af den økologiske kvalitet sammen med invertebrater og planter.

› Der mangler dog en afklaring på en evt. godkendelse/interkalibering af DFFVø.


Tak for opmærksomheden!

fiskeindeks til vandløb

Documents