01-05-2023

Familiebaggrund og social marginalisering

Lars Benjaminsen

1

01-05-2023

Hovedpunkter i oplæggetBaggrund: Social marginalisering og social arv

SFI’s undersøgelse af Familiebaggrund og social marginalisering -De marginaliserede grupper -Den sociale marginaliserings geografi -Forældrebaggrund og social marginalisering

Opsamling – hvad betyder resultaterne for forståelsen af social arv

2

01-05-2023

BAGGRUND: SOCIAL MARGINALISERING OG SOCIAL ARV

3

Social marginalisering – vanskelige livsvilkår i mange dimensioner

01-05-2023 4

Psykisk sygdom

Misbrug

Hjemløs-hed

Fattig-dom

Arbejds-løshed

Ensom-hed

Svagt netværk

Ingen uddan-nelse Krimi-

nalitet

Dårligt helbred

01-05-2023

Beslægtede begreber i forskningslitteraturenSocial eksklusion Udelukkelse fra deltagelse i centrale dele af samfundet og livet:• Eksklusion fra arbejdsmarkedet• Eksklusion fra politisk og civil deltagelse• Eksklusion fra social og kulturel deltagelse

Socialt udsatte grupper: Psykisk syge, stof- og alkoholmisbrugere, hjemløse, prostituerede - ofte fokus på de enkelte udsatte grupper

I forskningslitteraturen er der særligt fokus på multidimensionaliteten – at forstå samspillet og kompleksiteten mellem mange forskellige aspekter af marginalisering og eksklusion

Dyb eksklusion: Eksklusion på mange områder af livssituationen5

Samspil mellem individuelle og strukturelle faktorer

01-05-2023 6

Indivi-duelle

faktorer

Inter-personelle faktorer

Strukturelle faktorer

Velfærds-systemet

01-05-2023

Begrebet om den sociale arvHvad skal vi forstå ved social arv?

• At børn og unge fra marginaliserede familier selv bliver marginaliserede?

• At børn og unge fra marginaliserede familier har en højere risiko for marginalisering end børn og unge fra ikke-marginaliserede familier?

• At der er overføringsmekanismer af sociale og psykiske problemer i spil mellem forældre og børn?

7

01-05-2023

Kritik af begrebet om den sociale arvForforståelse i den sociale sektor og i samfundsdebatten af at socialt marginaliserede unge primært kommer fra udsatte familier?

Begrebet medfører et individualiseret fokus på sociale problemer – de strukturelle faktorers betydning glider i baggrunden

Morten Ejrnæs (2011)• Der en overhyppighed af sociale og psykiske problemer blandt børn og unge

med socialt udsatte forældre• Men mange børn og unge med udsatte forældre sig ganske fint, og får ikke

selv sociale og psykiske problemer• Ligeledes er der børn og unge som ikke har udsatte forældre men som

alligevel udvikler sociale og psykiske problemer• =>Begrebet om den sociale arv gør mere skade end gavn – vi skulle hellere

bruge begrebet chanceulighed

8

01-05-2023

SFI UNDERSØGELSE AF FAMILIEBAGGRUND OG

SOCIAL MARGINALISERING

9

01-05-2023

Undersøgelsens fokus• Samspillet mellem forskellige former for sociale og

psykiske problemer Fra fokus på enkelte udsathedsfaktorer (fx hjemløshed, psykisk sygdom og misbrug) til fokus på sammenhæng mellem udsathedsfaktorerne

• Familiebaggrund og marginalisering Hvilke typer af familier kommer socialt marginaliserede unge fra?

• Teste forforståelsen: Kommer udsatte unge primært fra udsatte familier?

• Vejene ind i marginalisering Hvor dukker de unge op? • Marginaliseringens konsekvenser Fx for uddannelses- og

beskæftigelseschancerne

10

01-05-2023

Data og metode• Registerdata for hele den voksne befolkning udtrukket i 2011

– cirka 4 millioner personer• Måling af risikoindikatorer for social marginalisering og

baggrundsfaktorer fra mange registre: • Psykisk sygdom, stof- og alkoholmisbrug, hjemløshed,

fængselsophold • Anbringelser, uddannelse, beskæftigelse, indkomst osv.• Samme data for de yngre aldersgruppers forældre

• Kvalitative interview med 27 praktikere der arbejder med marginaliserede unge i den sociale sektor i 4 kommuner

11

01-05-2023

DE MARGINALISEREDE GRUPPER

12

01-05-2023

Risikoindikatorerne i undersøgelsen

Procent blandt alle voksne mænd

Procent blandt alle voksne kvinder

Psykisk sygdom 5,71 8,47Stof- eller alkoholmisbrug

6,69 2,98

Hjemløshed (§110-boformer)

0,93 0,27

Fængselsdom 5,45 0,46Mindst én 13,8 10,38

13

01-05-2023

Sammenhænge mellem risikoindikatorer• Af mænd med psykisk sygdom har 33 % også et misbrug. • Af kvinder med psykisk sygdom har 16 % også et misbrug.

• Af mænd med misbrug har 28 % også en psykisk sygdom • Af kvinder med misbrug har 45 % misbrugsproblemer

• Af de hjemløse har 41 % af mændene og 55 % af kvinderne har en psykisk sygdom

• 73 af hjemløse mænd og 70 % af hjemløse kvinder har et misbrugsproblem

• 38 % af alle mænd og 46 % af alle kvinder der har været i fængsel har et misbrugsproblem (og 15 % og 27 % har en psykisk sygdom)

14

01-05-2023

Identifikation af marginaliserede grupper med en statistisk modelMarginalisering kommer ofte til udtryk ved at personer har sociale og psykiske problemer på flere områder af livet

Ikke alle personer der er registreret på disse risikoindikatorer, er socialt marginaliserede.

Vi har brugt en statistisk model til at identificere forskellige grupper med et mere komplekst mønster på risikoindikatorerne, og til at skille dem fra, der i alt overvejende grad kun er registreret på én indikator.

15

01-05-2023

EksempelDe marginaliserede grupper blandt de 25-39 årige mænd

Majoriteten Psykisk syge

Straffede med øvrige problemer Misbrugere

Misbrugere m.

komplekse problemer

Psykisk syge misbrugere

med komplekse problemer

Andel i % 94,34 2,11 1,66 0,96 0,40 0,53

Antal 488.553 10.902 8.587 4.995 2.052 2.764

16

01-05-2023

Antallet af personer i de marginaliserede grupper, (seneste registrering inden for de seneste 5 år)

Alder Mænd i de margina-liserede grupper

Pct. af mænd i alders-gruppen

Kvinder i de margina-liserede grupper

Pct. af kvinder i alders-gruppen

Alle voksne 79.571 3,70 40.267 1,81

18-24 år 7.822 3,12 4.465 1,8625-39 år 21.749 4,20 10.285 2,0040-59 år 32.279 4,17 15.472 2,03

60- år 17.721 2,91 10.045 1,41

17

01-05-2023

De marginaliserede grupper blandt mænd og kvinderAlder Mænd Pct. Kvinder Pct.18-24 Psykisk syge

Straffede med øvrige problemerMisbrugerePsykisk syge misbrugere

1,400,980,550,44

Psykisk sygeMisbrugerePsykisk syge misbrugere

1,480,340,15

25-39 Psykisk sygeStraffede med øvrige problemerMisbrugereMisbrugere m. komplekse problemer

Psykisk syge misbrugere

2,111,660,960,400,53

Psykisk sygeMisbrugereMisbrugere m. komplekse problemer

Psykisk syge misbrugere

1,790,600,18

0,18

40-59 Psykisk sygeStraffede med alkoholmisbrugStofmisbrugere med komplekse problemer

Psykisk syge misbrugere

1,273,760,330,85

Psykisk sygeAlkoholmisbrugereStofmisbrugere med komplekse problemer

Psykisk syge misbrugere

1,960,400,29

0,26

60- Psykisk sygeStraffede med alkoholmisbrugPsykisk syge alkoholmisbrugerePsykisk syge stofmisbrugere

4,131,340,270,14

Psykisk sygeAlkoholmisbrugere Psykisk syge stofmisbrugere Psykisk syge alkoholmisbrugere

1,880,380,080,19

18

01-05-2023

DEN SOCIALE MARGINALISERINGS GEOGRAFI

19

01-05-2023

Mænd, alle aldersgrupperAndel i de marginaliserede grupper

20

Kvinder, alle aldersgrupperAndel i de marginaliserede grupper

01-05-2023 21

18-24 årige mændAndel i de marginaliserede grupper

01-05-2023 22

18-24 årige kvinderAndel i de marginaliserede grupper

01-05-2023 23

01-05-2023

FORÆLDREBAGGRUND OG SOCIAL MARGINALISERING

24

01-05-2023

Højere risiko for marginalisering hvis forældrene er registreret på risikoindikatorerne (psykisk sygdom, misbrug, hjemløshed, fængsel)Forældre registreret på risikoindikatorer

Procent i marginaliserede grupper 18-24 årige mænd

Procent i marginaliserede grupper 18-24 årige kvinder

Ingen indikatorer 2,3 % 1,3 %Mindst én indikator 6,9 % 4,2 %Mindst to indikatorer 10,5 % 6,2 %Mindst tre indikatorer 14,1 % 8,3 %Mindst fire indikatorer 16,0 % 10,5 %

25

01-05-2023

Halvdelen af de marginaliserede unges forældre er ikke registreret på risikoindikatorerne(psykisk sygdom, misbrug, hjemløshed, fængsel)

Forældrene til de marginaliserede unge mænd

Forældrene til de marginaliserede unge kvinder

Ikke registreret på nogen indikator

53 % 52 %

Registeret på mindst én risikoindikator

47 % 48 %

I alt 100 % 100 %

26

01-05-2023

De marginaliserede 18-24 årige kommer både fra familier hvor forældrene er højt- og lavtuddannede

Forældres højeste uddannelse

Marginali-serede 18-24 årige mænd

Ikke marginali-serede 18-24 årige mænd

Margina-liserede 18-24 årige kvinder

Ikke marginali-serede 18-24 årige kvinder

LVU/MVU 24 34 27 33KVU/Erhvervsfaglig 51 47 51 46Gymnasial 3 2 2 2Grundskole el. lavere 22 10 19 10Ukendt 1 6 1 8I alt 100 % 100 % 100 % 100 %

27

01-05-2023

OPSAMLING

28

01-05-2023

Konklusioner

29

• Der er en højere risiko for social marginalisering blandt dem hvis forældre også har tegn på sociale og psykiske problemer.

• Langt hovedparten af de unge fra disse familier tilhører dog ikke de marginaliserede grupper

• En betydelig del – halvdelen af de marginaliserede grupper kommer fra ‘bredere sociale lag’

• Middelklassens unge går ikke fri - kan også blive ramt af social marginalisering

01-05-2023

Kan vi bruge begrebet om den sociale arv?

…begrebet om den sociale arv må bruges varsomt – selvfølgelig er der overføringsmekanismer, men der er ingen social automatik i overføringen af sociale problemer mellem generationerne.

30

Tjaaa, men…