fakta om dansk gartneri...fakta om dansk gartneri dansk gartneri er gartnerier-hvervets...

Fakta om dansk gartneri

Dansk Gartneri er gartnerier-hvervets brancheorganisation. Organisationen har til formål at sikre det danske gartneri-erhverv optimale erhvervspoli-tiske vilkår.

Dette gøres ved at:• Sætte gartnerierhvervets erhvervspolitiske interesser på dagsordenen i nationale og europæiske spørgsmål.

• Styrke gartnerierhvervets omdømme.

• Synliggøre det danske gartnerierhverv for derigennem at fremme interessen for og viden om erhvervet i samfundet.

• Videreudvikle det danske gartnerierhverv med indsats- områder efter erhvervets behov.

Dansk Gartneri er en frivil-lig medlemsorganisation, der fungerer som et forum for konstruktiv dialog mellem erhvervet og dets aktører. Organisationens medlemmer er producenter af gartneri-produkter og andre med til-knytning til erhvervet.

Dansk Gartneris øverste myn-dighed er generalforsamlingen, som afholdes en gang om året, og som vælger bestyrelsens formand og næstformand. Den øvrige bestyrelse består af repræsentanter for kredse, sektorer og afsætningsorgani-sationer.

Dansk Gartneri er medlem af Landbrug & Fødevarer og har hovedsæde på Axelborg i København. Organisationen beskæftiger i dag fem med-arbejdere.

Den danske gartnerisektor

SIDE 2 DANSK GARTNERI

GARTNERIPRODUKTER MIO. KR.

Væksthussektoren 2.379Grøntsager 520Snitblomster og -grønt 11Potteplanter 1.848

Frilandssektoren 1.575Grøntsager 848Frugt og bær 319Planteskoleprodukter 408

Champignon 60

I alt 4.014

Kilde: Danmarks Statistik

DANSK GARTNERIS PRODUKTIONSVÆRDI I 2014

Fordelingen af det dyrkede areal med frugt og bær, 2014, kilde: arealstatistikken enkeltbetalingsordningen

Kvæg og mælk 28 % 28 Potteplanter 46 % 46Svin 27 % 27 Frilandsgrøntsager 21 %21Andet 25 % 25 Væksthusgrøntsager 14 %14Korn 14 % 14 Planteskoleprodukter 10 %10Gartneri 6 % 6 Frugt og bær 8 % 8I alt 100

Kvæg og mælk 28 %

Svin 27 %

Andet 25 %

Korn 14 %

Gartneri 6 %

Potteplanter 46 %

Frilandsgrøntsager 21 %

Væksthusgrøntsager 14 %

Planteskoleprodukter 10 %

Frugt og bær 8 %



Kvæg og mælk 28 %

Svin 27 %

Andet 25 %

Korn 14 %

Gartneri 6 %

Potteplanter 46 %




Frugt og bær 8 %



Kvæg og mælk 28 %

Svin 27 %

Andet 25 %

Korn 14 %

Gartneri 6 %

Potteplanter 46 %




Frugt og bær 8 %

FORDELINGEN AF LANDBRUGS- OG GARTNERIPRODUKTIONEN I 2014

Kilde: NaturErhvervstyrelsen



Kvæg og mælk 28 %

Svin 27 %

Andet 25 %

Korn 14 %

Gartneri 6 %

Potteplanter 46 %




Frugt og bær 8 %

• Dansk gartneris produktionsværdi er på knap 4 mia. kr.

• Dansk gartneri eksporterer for knap 2,4 mia. kr. blomster og planter.

• De to største aftagere af danske blomster og planter er Sverige (487 mio. kr.) og Tyskland (577 mio. kr.).

• Dansk Gartneri anslår, at 12.000 personer er beskæftiget inden for erhvervet, heraf 4.000 personer i væksthusgartnerierne, 4.000 personer i følgeindustrien og afsætningen samt 4.000 personer i frilandsgartnerierne og følgeindustri m.v.

Vidste du...

FOTO

: MET

TE K

RULL

MO

RE

• Det samlede væksthusareal med blomster er på 2.862.000 m2, hvilket er 64 pct. af det samlede væksthusareal.

• 70 pct. af væksthusarealet med blomster og planter er placeret på Fyn.

• Danmark eksporterer blomster og planter for 2,4 mia. kr.

• Blomster og planter renser luften og giver et bedre indeklima.

• Blomster og planter har en positiv psykologisk effekt og er stress- nedsættende.

Danske blomster og planter er kendetegnet ved at være af høj kvalitet, og suppleret af effektiv logistik kommer de danske produkter rundt i mange europæiske lande.

De danske producenter tilbyder friske, sunde, moderne, flotte og unikke produkter, der er kendt i hele Europa.

Flere gartnerier har speciali-seret sig i forædling af nye typer blomster. Danmark er derfor kendt for at lancere mange nyheder. Der er også en væsentlig eksport af småplanter samt licensindtægter, når andre gartnerier rundt om i verden producerer nyhedsregistrerede blomster og planter fra Dan-mark.

Danske blomster

Vidste du...

DANSK GARTNERI SIDE 3

Tyskland 27 %

Sverige 23 %

Andre lande 14 %

Holland 12 %

Norge 11 %

Storbritannien 6 %

Finland 4 %

Frankrig 3 %

EKSPORTEN AF BLOMSTER OG PLANTER I 2014 FORDELT PÅ LANDE

FOTO

: FLO

RAD

AN

IA M

ARK

ETIN

G

Kilde: Landbrug & FødevarerKilde: NaturErhvervstyrelsen

Tyskland 27 %

Sverige 23 %

Andre lande 14 %

Holland 12 %

Norge 11 %

Storbritannien 6 %

Finland 4 %

Frankrig 3 %

Tyskland 27 %

Sverige 23 %

Andre lande 14 %

Holland 12 %

Norge 11 %

Storbritannien 6 %

Finland 4 %

Frankrig 3 %

Væksthusgrøntsagsproducen-terne i Danmark kan levere lækre og sprøde grøntsager til de danske forbrugere, fordi transportvejen fra jord til bord er kort.

De danske væksthusgartnere arbejder aktivt med bære-dygtighed, hvor fokus er på aktivt at nedbringe energi-, vand- og pesticidforbruget, samt med forbedring af arbejdsmiljøet.

Fødevaresikkerheden i dansk væksthusgrønt er høj, fordi de fleste producenter er certifi-cerede (under GLOBALG.A.P.), hvilket stiller krav til anven-delse af pesticider, gødning og hygiejne.

Væksthusgartnerne i Danmark kan også levere friske økolo-giske produkter, som er blevet dyrket og kontrolleret under de forskrifter, som det røde økologimærke foreskriver.


• Væksthusarealet i Danmark er på 438 ha, hvoraf 109 ha er med væksthusgrøntsager.

• Af de 545 bedrifter med væksthuse er 153 beskæftiget med produktion af væksthusgrøntsager.

• De største afgrøder i væksthusene er agurker og tomater, idet der dyrkes 50,3 ha med agurker og 34,3 ha med tomater. Af andre afgrøder er der champignoner, krydderurter og jordbær.

• Produktionen af tomater udgør ca. 25 pct. af forbruget i Danmark, mens den danske produktion af agurker udgør knap 50 pct. af forbruget. Resten importeres typisk fra Holland og Spanien.

• Ca. 50 pct. af arealet med væksthusgrøntsager dyrkes på Fyn, mens den anden halvdel fordeler sig med 43 pct. på Sjælland og 7 pct. i Jylland.

• Halvdelen af den danske produktion af agurker og tomater dyrkes på Fyn.

• Pesticidrester i dansk væksthusgrønt er blevet reduceret til et minimum, idet der primært anvendes biologisk bekæmpelse i produktionen.

• Salget af økologiske væksthusgrøntsager udgør godt 3 pct., men efterspørgslen er stigende.

Vidste du...

Dansk væksthusgrønt

% UndersøgtUden påviste pesticidrester

%Med påviste

pesticidrester(ingen over MRL)

% UndersøgtUden påviste pesticidrester

52 26 14 54 12 46 25 1568 29 5 17 24 83 27 9

2 23 3

0 25 23 92 2 8 23 2352 29 16 55 13 45 29 7

2 23 3

26 51 37 73 14 27 48 3860 58 21 36 37 64 56 16

2011

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

2010 2011 2012 2013 2014

%

Dansk

Udenlandsk

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

2010 2011 2012 2013 2014

%

Dansk

Udenlandsk

ANDEL AF PRØVER MED PESTICIDRESTER I AGURK OG TOMAT I 2010-2014

FOTO

: MET

TE K

RULL

MO

RE

Kilde: Fødevarestyrelsen

Fødevarestyrelsen anbefaler en daglig kost med mindst 600 gram frugt og grønt, hvor indtaget overvejende skal være grøntsager af den grove type.

Ifølge danske kostundersøgelser spiser danskerne imidlertid kun op til 300 gram frugt og grønt om dagen. Indtaget af grønt-sager er dog steget 20 pct. inden for de seneste 10 år, hvoraf det er indtaget af salater og agurker, som er steget mest.

For at leve op til kostrådene om mindst 600 gram frugt og grønt hver dag, hvoraf den over-vejende del bør være grøntsager (400 gram), er der behov for godt 803.000 tons grøntsager.


• Ud af de 2,6 mio. ha, som er opdyrket i Danmark, udgør produktionen af frilandsgrøntsager 11.034 ha eller 0,4 pct. af det samlede dyrkede areal.

• Antallet af bedrifter med frilandsgrøntsager er på 844. Antallet af bedrifter har været faldende de seneste år som følge af struktur- udviklingen.

• De største afgrøder er gulerødder, løg, hvidkål og spidskål. Arealet med hvidkål og spidskål er tilsammen steget 56 pct. siden 2010.

• Størstedelen af frilandsgrøntsagerne produceres på Sjælland og i området omkring Midtjylland.

Vidste du...

Dansk frilandsgrønt

Afgrøde Hektar %Gulerødder 43 % 107306 43,0Løg 20,8 % 51923 20,8Kål 17,9 % 44638 17,9Rodfrugter 11,7 % 29240 11,7Salat 3,7 % 9120 3,7Porre 2,5 % 6296 2,5Andet frilandsgrønt 0,5 % 1137 0,5

249660 100

Gulerødder 43 %

Løg 20,8 %

Kål 17,9 %

Rodfrugter 11,7 %

Salat 3,7 %

Porre 2,5 %

Andet frilandsgrønt 0,5 %


249660 100

Gulerødder 43 %

Løg 20,8 %

Kål 17,9 %

Rodfrugter 11,7 %

Salat 3,7 %

Porre 2,5 %



249660 100

Gulerødder 43 %

Løg 20,8 %

Kål 17,9 %

Rodfrugter 11,7 %

Salat 3,7 %

Porre 2,5 %


AFGRØDEFORDELINGEN FOR FRILANDSGRØNTSAGER I 2014

FOTO

: MO

RTEN

TEL

LIN

G


• Der produceres 250.000 tons frilandsgrøntsager årligt.

• Der er få pesticidrester i dansk grønt. I 2014 blev der fundet pesticidrester i 25 pct. af grøntprøverne fra danskproducerede varer. Dette er et lavt tal sammenlignet med fund af pesticidrester i udenlandske prøver og på niveau med tidligere år.

• Det samlede økologiske areal udgør 176.323 ha, hvoraf 1 pct. er opdyrket med økologiske grøntsager. Efterspørgslen efter økologiske grøntsager er stigende på grund af politisk fokus og prisfald i detailhandlen.


Dansk frugt og bær indeholder generelt færre pesticider end udenlandsk frugt og bær. Det gælder både antallet af fund og antallet af pesticider pr. fund. I 2014 blev der fun-det pesticidrester i 45 pct. af prøverne fra dansk frugt. Niveauet er som tidligere år. De danske producenter af frugt og bær søger løbende at mindske brugen af pesticider og erstatte disse med miljøvenlige naturlige metoder.

Selvom danskerne ikke spiser 600 gram frugt og grønt om dagen endnu, så har der de seneste år været et stigende for-brug af frugt og bær. Den dan-ske produktion af æbler udgør således ca. 30 pct. af forbruget, mens resten importeres.

Den danske æblesæson starter i slutningen af august, og inden udgangen af april næste år er de danske æbler blevet spist.

Dyrkning af frugt og bær i Danmark sker på grænsen af dyrkningsområdet for plan-terne, og sen nattefrost i blom-stringstiden kan ødelægge store dele af høsten. Derfor foregår 88 pct. af æbleproduktionen i regionerne Syddanmark og Sjælland. Plantagerne ligger gerne i nærheden af kysten, hvor hyppigheden af nattefrost i foråret er væsentligt mindre.

Dyrkning af frugt og bær på grænsen af dyrkningsområ-det giver imidlertid en ekstra god spisekvalitet med et godt forhold mellem syre og sukker.

• Antallet af bedrifter med frugt og bær i Danmark tæller 1.100.

• Det dyrkede areal med frugt og grønt er på 6.574 ha.

• Produktionsværdien af frugt og bær er 319 mio. kr.

• 88 pct. af produktionen af æbler og pærer foregår i regionerne Syddanmark og Sjælland.

• Pæresorten Clara Friis dyrkes på 65 pct. af arealet med pærer.

Vidste du...

Dansk frugt og bær

Fordelingen af det dyrkede areal med frugt og bær, 2014, kilde: arealstatistikken enkeltbetalingsordningenFrugt og bær ha %Solbær 24 % 1569 24%Æbler 23 % 1479 23%Kirsebær 19 % 1219 19%Jordbær 19 % 1224 19%Anden frugt og bær 12 % 766 12%Pærer 5 % 307 5%

I alt 6564 100%

Solbær 24 %

Æbler 23 %

Kirsebær 19 %

Jordbær 19 %

Anden frugt og bær 12 %

Pærer 5 %


I alt 6564 100%

Solbær 24 %

Æbler 23 %

Kirsebær 19 %

Jordbær 19 %


Pærer 5 %


I alt 6564 100%

Solbær 24 %

Æbler 23 %

Kirsebær 19 %

Jordbær 19 %


Pærer 5 %

AREALFORDELINGEN FOR FRUGT OG BÆR I 2014

FOTO

: CO

LOU

RBO

X

Kilde: NaturErhvervstyrelsen

ÆBLESORTER HA %

Aroma inkl. røde typer 97 7Belle de Boskoop 39 3Bellida 43 3Cox Orange 82 6Discovery 99 7Elstar inkl. røde typer 242 18Gala, alle typer 38 3Gråsten 62 5Holsteiner Cox 50 4Ingrid Marie inkl. røde typer 149 11Jonagold inkl. røde typer 108 8Andre æbler 335 25 I alt 1.348 100


NETTOAREAL OG ÆBLESORTER


• Der er 111 planteskoler i Danmark.

• Planteskolerne leverer blomster og planter til haver, parker, alleer, kirkegårde m.v.

• Planteskolerne producerer mere end 50 mio. planter om året til læhegn, skove og juletræsplantager.

• Værdien af planteskolernes produktion i 2014 var på 408 mio. kr. ab gartneri.

• Værdien af eksporten af planteskoleprodukter i 2014 var på 311 mio. kr.

Vidste du...

Grønne byer er kendetegnet ved en stor andel af parker og alleer med levende træer, prydbuske og blomster. De grønne arealer benyttes til mange forskellige aktiviteter som for eksempel rekreation, undervisning, motion og miljøvenlig transport som gang og cykling. Grønne bymiljøer skaber derved livskvalitet for befolkningen.

Skov er løsningen på mange af tidens udfordringer med knaphed på ressourcer og global opvarmning. Danmark har derfor en målsætning om, at skovarealet skal fordobles inden for en skovgeneration på 80-100 år.

Bynære skove kan benyttes som rekreative områder, der samtidig beskytter grundvand og binder CO2 i vedmassen. Det er en vigtig forudsætning for en vellykket skovrejsning, at skovplanterne passer til både det danske klima og de særlige danske jordbundsforhold.

Danmark er det førende land i Europa inden for produktion og eksport af juletræer. En vig-tig årsag til successen er, at de danske planteskoler har leveret planter af de rigtige ”provenien-ser”. Det vil sige planter med en smuk og fyldig nålemasse, som særligt egner sig til produktion af juletræer og pyntegrønt.

Danske planteskoler

FOTO

: CO

LOU

RBO

XFO

TO: C

OLO

URB

OX


Danmarks Statistik har bereg-net, at væksthusgartneriernes samlede faktiske energiforbrug i 2014 udgjorde 4.025 TJ svar-ende til knap 1.2 mio. MWh. Set i forhold til 2002 og 2011 er der tale om et markant fald i det faktiske energiforbrug på henholdsvis 51 pct. og 24 pct.

Tallene fra Danmarks Statistik tager dog ikke højde for, at væksthusarealet er blevet redu-ceret i perioden, eller at 2014 var et forholdsvist varmt år. Såfremt brændselsforbruget til

opvarmning af virksomhederne korrigeres for graddagetal, ses også et markant fald i gartne-riernes energiforbrug pr. m2 væksthus siden 2002, nemlig med 37 pct., og set i forhold til 2011 er reduktionen på 12 pct.

Tallene bekræfter den udvikling i energiforbruget, som også er blevet beregnet i forbindelse med gartnerierhvervets fælles brancheaftale med Energi-styrelsen. Data herfra viser nemlig, at de deltagende gart-nerier var i stand til at reducere

deres energiforbrug med hele 42 pct. inden for aftaleperioden 1996-2013.

Dansk Gartneri er meget tilfreds med denne udvikling i virk-somhedernes energiforbrug, der først og fremmest skyldes tættere isolering af væksthusene, blandt andet i form af mere effektive isoleringsgardiner, og endnu mere avanceret styring af klimaet i produktionsarealet. Ud af væksthusgartneriernes samlede energiforbrug udgør forbruget af el (primært til

vækstlys i vinterhalvåret) ca. 20 pct., mens de resterende 80 pct. udgøres af brændsler, der anvendes til opvarmning. Brændselsforbruget er bredt sammensat, dog med fjernvar-me og naturgas som hovedener-gikilder, der tilsammen dækker næsten 80 pct. af opvarmnings-behovet.

Inden for de senere år er andelen af arealet, der opvarmes med fjernvarme, blevet forøget, mens olie- og kulandelene er blevet reduceret tilsvarende.

Danske væksthusgartneriers energiforbrug

Brændselssammensætning til opvarmning af væksthusgartnerierFjernvarme 44 % 44Naturgas 37 % 37Kul 11 % 11Olie 7 % 7

Fjernvarme 44 %

Naturgas 37 %

Kul 11 %

Olie 7 %

Udvikling i det samlede graddage korrigerede energiforbrug pr. m2 væksthus kWh

2002 5062011 3602014 317

0

100

200

300

400

500

600

2002 2011 2014

kWh

Brændselssammensætning til opvarmning af væksthusgartnerierFjernvarme 44 % 44Naturgas 37 % 37Kul 11 % 11Olie 7 % 7

Fjernvarme 44 %

Naturgas 37 %

Kul 11 %

Olie 7 %

BRÆNDSELSSAMMENSÆTNINGEN TIL OPVARMNING AF VÆKSTHUSGARTNERIER I 2014

Kilde: Danmarks Statistik/ Dansk Gartneri

UDVIKLINGEN I ENERGIFORBRUG PR. M2 VÆKSTHUS KORRIGERET FOR GRADDAGE

FOTO

: STE

EN R

ASM

USS

EN

UDGIVER: Dansk GartneriAxelborg, Axeltorv 31609 København VTelefon: 33 39 45 45E-mail: [email protected]: www.danskgartneri.dk

REDAKTION: Torben LippertDESIGN: it mattersTRYK: GrafiProFORSIDEFOTO: Mette Krull MoreOrkideer i Gartneriet Helios, Odense

fakta om dansk gartneri...fakta om dansk gartneri dansk gartneri er gartnerier-hvervets...

Documents