Konferencens formål� Konferencens formål er at bidrage til viden om EU’s indfly-delse på fagbevægelsen og den såkaldte nordiske vældfærdsmo-del, og drøfte mulighederne for – og formål med et fagligt nordiskEU-kritisk netværk. Konferencen skal søge at belyse, hvordanfagforeningerne kan bremse eller helt stoppe EU’s indblanding.Hvor styrker vi oplysning om EU i fagbevægelsen?Vil I debattere, hvordan vi får fagbevægelsen til at kæmpe for

medlemsinteresser, i stedet for at fagbevægelsen underlæggersig EU’s direktiver, landespecifikke henstillinger og traktater.

ProgramLørdag den 27. septemberFagbevægelsen i en skruestik.

Kl. 11.00 Velkomst.Claus Westergreen formand for BJMF

Kl. 11.10 – Kædeansvar Lars Lundberg Byggnads Sverige (GævleDala)

– Håndhævelsesdirektivet, ved en fra Norge.– Hvad kan fagbevægelsen bruge EU til, ved en fra LO.

– Social dumpning, ved Carsten Bansholm BJMF– Hvad kan vi forvente, at der står på EU's dagsordenpå det faglige område, ved Rina Ronja Kari MEP,sidder i beskæftigelsesudvalget

Frokost.Kl. 15.30 til 18.00

– Transport / jernbanedirektivet. Hvad kan vi forven-te, hvorfor privatiseringer, ved Erik Bach. Togførermedlem af Dansk Jernbaneforbund.

Fagligt Udvalg, Folkebevægelsen mod EU September 2014 � Nr. 3 � 18. årgang

NYHEDSBREVETfra Fagligt Udvalg, Folkebevægelsen mod EU

Faglig konference:EU – fortielsens projektLørdag og søndag den 27.–28. september 2014, Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening i Valby

Tak for støtten til EU-parlamentsvalget

Ole Nors Nielsen ernæstformand i transport-gruppen 3FAalborg

� Som en af spidskandidater-ne vil jeg gerne på egne ogFolkebevægelsens vegne sigeen stor tak til de organisationerog ikke mindst til alle de man-

ge enkeltpersoner, som bakke-de mig/os op i valgkampen.Vi var dømt ude af pressen

og alle etablerede partier, menvi ikke bare gjorde det igen, vifik det bedste valg i 20 år.Det havde vi ikke fået uden

alle jer, der bakkede op og ud-førte et kæmpe stykke arbejderundt omkring i Danmark.

Venlig hilsenen glad og stolt kandidat,

Ole Nors Nielsen

– Kampen om og mod Havnedirektivet, hvordan ogHvad kan vi lære af denne kamp (drejebog), OleNors Formanden for havnearbejderne 3F. Aalborg.

Kl. 19.00 til ?– Aftensmad.– Underholdning– Kammeratligt samvær

Søndag den 28. septemberHvordan styrker vi det nordiske samarbejde, hvordan styrkes ar-bejdet mellem netværket, og hvordan bruger vi folketinget ogEU-Parlamentet?

Kl. 9.30 Morgenbrød og kaffe.Kl. 10.00 – Nej till EU, Sverige.

– Folkebevægelsen Mod EU, Danmark.– Nei til EU, Norge– Hvordan sikrer vi samspillet mellem de folkelige be-vægelser og arbejdet i folketinget, ved Finn Søren-sen Enhedslisten

– Gruppearbejde, plenum, gruppearbejde.Slut kl. 15.00.Undervejs vil der være mulighed for let frokost.

Praktiske oplysningerKonferencen afholdes i Bygge,- Jord,- og Miljøarbejdernes fag-forening, Mølle Allé 26. 2500 Valby

Pris: Lørdag: Kr. 200,00 inkl. frokost, aftensmad, underholdning.Pris: Søndag: Kr. 50,00 kr. inkl. morgenkaffe/brød.BJMF vil gerne være behjælpelig med overnatning, hvis det er.Giv besked ved tilmelding.Ændringer kan forekomme.

De bedste hilsner.Kim W. Bilfeldt og Kim Holm

Tilmelding til Faglig konference� Inden den 15.09.14. til Kim W. Bilfeldt (medlem BJMFsbestyrelse), tlf. 22 94 19 10, mail kimw@bilfeldt.dk, ellerKim Holm (medl. af bestyrelsen i Metal Horsens, fmd. f. fag-ligt udvalg, Folkebevægelsen mod EU)tlf.: 51 52 41 68, mail: kim_holm@post.tele.dk

Du bedes på tilmeldingen angive, om du deltager begge da-ge, eller om du kun deltager en af dagene.

Beløbet sættes ind på konto Regnr. 8411 konto: 4157 561(fælles kassen). Beløbet mærkes EU-konference den 28.9.

Kim W. Bilfeldt, formandfor EU-udvalget i Bygge-,Jord- og MiljøarbejdernesFagforening, opfordrer tilat deltage i den fagligekonference.

Folkebevægelsen mod EU – Fagligt Nyhedsbrev – september 20142

Håndhævelsesdirektivet Ved Maj Aslett Rydbjerg,medarbejder kontoret EU-Parlamentet Bruxelles

Folkebevægelsen modEU er utilfreds meddirektivet.

De centrale værktøjer i direktivetDen 16. april vedtog EU-par-lamentet det såkaldte hånd-hævelsesdirektiv. Direktivet indeholder en

række værktøjer, som med-lemsstaterne må bruge til atøge kontrollen med udstatio-nerede arbejderes vilkår.Værk tøjerne skal gøre det let-tere for medlemslandene atsikre, at reglerne bliver over-holdt ved udstationering, og atde udstationerede får de rettig-heder, som de har krav på. De centrale værktøjer om-

fatter blandt andet:– En ny definition af, hvornårder er tale om en reel virk-

somhed og en reel udstatio-nering. Hensigten er at be-kæmpe de såkaldte arme-og-ben virksomheder.

– En brutto-liste over, hvilkekontrolforanstaltninger med-lemsstaterne må anvende.

– Mulighed for at indføre be -grænset kædeansvar. Kæde-ansvaret er begrænset tilførste led i byggesektoren.

Utilfredsheden meddirektivetFolkebevægelsen er ikke til-freds med direktivet. For detførste løser det ikke det grund-læggende problem nemlig: AtEU med Laval-dommen harblåstemplet social-dumping. I stedet for at styrke hånd-

hævelsen af et dårligt direktivburde udstationeringsdirek -tivet være ændret. Løsningenaf dette grundlæggende pro-blem er nu udskudt på ube-stemt tid. For det andet er de foreslåe-

de værktøjer langt fra tilfreds-stillende. Den nye definition afvirksomheder er fortsat uklar.

Derfor vil direktivet ikke væreeffektivt i kampen mod falskevirksomheder. Det forslåede kædeansvar er

utilstrækkeligt, og hovedentre-prenørerne kan slippe fra an-svaret fordi der er indskrevetet krav om ”proportionalitet”,

hvilket på almindeligt danskbetyder ”elastik i metermål”.Endeligt burde listen, over dekontrolforanstaltninger, med-lemslandene må bruge, væreåben, således at medlemssta-terne kan bruge de værktøjer,de har behov for.

Kampen mod HavnedirektiverneVed Ole NorsNielsen, 3F Ålborg ogmedlem af hoved -bestyrelsen

SelvserviceringI 1999 fremlagde EU kommis-sionen forslaget til Havne -direktiv nr. 1.Direktivet gik kort ud på,

at alle, uanset overenskomst-forhold, kvalifikationer og erfaringer, skulle have ret til at losse og laste skibe. Kom-missionen så helst, at det var underbetalte søfolk, derskulle udføre arbejdet. I EU-sproget betyder det: Selvservi-cering. Ved et fantastisk sammen-

hold blandt havnearbejderne iEuropa med opbakning fra hele verden, godt samarbejdemed de faglige organisationer,politisk lobbyarbejde, presse-omtale, arbejdsnedlæggelserog demonstrationer, lykkedesdet at overbevise et snævertflertal af EU-parlamentet om

at nedstemme forslaget i efter -året 2003.

Havnedirektiv nr 2EU respekterer ikke demokra-tiet og slet ikke et nederlag.Derfor fremlagde EU-kom-missionen forslaget igen 11måneder senere, i en endnuskrappere udgave, nu opfor-drede man ikke bare til atsøfolkene skulle udføre hav-nearbejde, det skulle være de-res ret.Seancen gentog sig i en

endnu stærkere udgave blandthavnearbejderne og de fagligeorganisationer i Europa, og di-rektivet blev klart nedstemt ivinteren 2006.

Havnedirektiv nr 3I 2013 fremlagde EU kommis-sionen forslaget til Havne -

direktiv nr. 3 igen. På grund afgodt politisk forarbejde afhavnearbejderne og deres fag-foreninger, undlod kommissi-onen at tage afsnittet om Selv-servicering med.At afsnittet om Selvservice-

ring ikke blev taget med, bety-der ikke, at EU har opgivet atfå det gennemført.Der blev efterfølgende ned-

sat en arbejdsgruppe beståen-de af faglige organisationer,arbejdsgiverforeninger og EU,også kaldet den Sociale Dia-log.Opgaven er blandt andet at

finde en løsning på Selvservi-ceringsproblematikken i etsamarbejde mellem arbejds-markedets partnere.Hvis ikke der findes en løs -

ning i den Sociale Dialog, harEU allerede nu ”lovet” Havne-

arbejderne, at så vil der blivefremlagt et forslag til Havne-direktiv nr. 4 i 2016, hvorSelvservicering uden tvivl vilvære i forslaget.

Læren af havnearbejderneLæren af havnearbejdernes ogderes faglige organisationerskamp er:Skal EU� s liberalistiske tan-

kegang besejres, skal alle deforskelige kampskridt, politisklobbyarbejde, presseomtalemed videre igangsættes, nårman hører det første rygte om,at EU planlægger forringelseraf vores arbejdsmarked. Når først et direktiv eller

en forordning er vedtaget, erdet næsten umuligt at ændre.For eksempel er carbotagereg-lerne næsten umulige at få æn -dret.

Hvad kan vi lære af havnearbejdernes kamp?

Direktivet er en reaktion på den voldsomme kritik, der har væretaf udstationeringsdirektivet i kølvandet på Laval-dommen.

Dette er light-udgavenaf havnearbejderneskamp og erfaringer.Kom og få hele udgavenpå den FagligeKonference den 27.-28. septem-ber 2014.

FaktaboksLaval-dommen fra 2007gjorde det muligt for uden-landske virksomheder atudføre arbejdsopgaver pålangt gunstigere vilkår,end de vilkår som gælderværtslandets virksomhe-der.Folkebevægelsen mod

EU’s medlem af EU-parla-mentet Rina Ronja Karistillede en række æn-dringsforslag til direktivet,som sigtede på at givemedlemsstaterne mulig-hed for at iværksætte detiltag som de anser fornødvendige i kampen modsocial dumping. Forslagene blev støttet

af den Europæiske FagligeSammenslutning (EFS),men fik ikke opbakning iParlamentet.

EU har med Laval-dommen blåstempletsocial dumping.

�

3Folkebevægelsen mod EU – Fagligt Nyhedsbrev – september 2014

EUs nedskæringspolitik skal stoppes

Kim Holm,formand forFolkebe-vægelsenmod EU fag-ligt udvalg ogmed i lands-ledelsen.

� Vi vil til den faglige konfe-rence den 27.-28 septemberforsøge at få de faglige EU -

kritiske kræfter i Norden ind iet samarbejde på tværs afgrænserne. Selvom vi ikke harde samme arbejdsmarkedsfor-hold, er vore samfundsmodel-ler sammenlignelige. Vi må forvente, at EU inden

for valgperioden vil blive tilEuropas forenede stater. Derskal skabes et fælles Europa,hvor en magtelite bestemmer,og alt i samfundet skal gøres

til en vare. Intet er for helligttil at kunne privatiseres. Derskal skabes en fælles mindste-løn. Arbejdsmiljøet skal nedpå et minimum. Overenskom-ster skal afskaffes og erstattesaf individuelle aftaler som vik-arer eller på tidsbegrænsedekontrakter. Det sociale system,undervisning, ældreplejen ogsundhedssektoren skal gørestil et forsikringsspørgsmål.

Denne udvikling skal stop-pes i EU, både internationaltog inden for EU. Derfor er derbrug for EU-modstanden. Denskal være bred og åben, ogsåfor EU-kritikere.Vi bliver dog nødt til at er-

kende, at der kun er en mådeat stoppe det på: Vi bliver nødttil at komme UD AF EU.

Og regeringen skal stoppes i at føre EU-politik

EU kræver vagtsomhed

Hans A. Sø -rensen, for-mand for 3FHorsens ogomegn og formand forLO HorsensHedensted

�Danish Crown har først li-stet muligheden for kollektivlønnedgang ind på den dan-ske dagsorden. Og så benyt-tede de sig af støtte fra EU

eller andre til at nedlæggedanske arbejdspladser ogetab lere engelske.Der skal sættes en ende-

gyldig stopper for, at skrup-pelløse firmaer både giverden som ”bistandsmodtagerepå første klasse” og angribervores løn- og arbejdsforhold.Her har Folkebevægelsen

en rolle at spille…

Med venlig hilsenHans A. Sørensen

Jytte Søgaard,formand forLO Vest -jylland

� Jeg har valgt at støtteFolke bevægelsen mod EU,idet der kæmpes for Dendanske Model, som er rostog anerkendt af ind- og ud-land. Flexicurity kaldes den,ordet er en sammentrækningaf flexibilitet til virksomhe-den samt sikkerhed og tryg-hed for arbejdstageren. Som faglig aktiv kan jeg

ikke få øje på, at EU gavnernoget solidarisk projekt.

Steen Johansson, formand 3F Vestlolland

� Jeg har stor sympati forFolkebevægelsen. Uanset atjeg betragter mig selv somindoeuropæer i klassisk filo-logisk forstand, så har jegmeget til overs for jeres be-syv i forhold til demokrati ogdemokratiproces og densprincipper.

EU-støtte til flytning af arbejdspladserNår EU giver penge til en regionalfond, der støtter flytning af arbejdspladser

Ved Eva Hallum, medlem aflandsledelsenFolke -bevægelsenmod EU

Danish Crown harinvesteret 160 millionerkroner i Cornwall, hvorafen del, 48 millionerkroner, er betalt fra TheGovernmental GrowthFund (regeringensvækstfond)

� Danish Crown flytter ar-bejdspladser igen, denne gangtil Cornwall i England. Området er berettiget til

regional støtte, og på en en-gelsk hjemmeside* kan læses,at Danish Crown bibringer en investering på 160 millio-ner kroner. Heraf er de 48 millioner kroner kommet fraThe Governmental Growthfund. Når regionale fonde, i væ -

sentlighed finansieret af EU,betaler Danish Crown næsten1⁄3 af investering, så taler vi for-mentlig om camoufleret EU-

støtte til flytning af arbejds-pladser fra Fåborg.

StrukturfondeEU’s strukturfonde er en del afEU’s regionalpolitik. Når deenkelte projekter skal vurde-res, vil der blive taget en ræk-ke tværgående hensyn. 90 pct.af strukturfondsmidlerne er påforhånd fordelt til de regiona-le vækstfonde.

De regionale vækstfondeDe regionale vækstfonde fi-nansieres af European Regio-nal Developmental Fund. Deenkelte EU-lande har inddeltlandet i områder, således at deregionale fonde kan søge omdisse midler. I England kan desøge dem i Regeringens regi-onale vækstfond.

Tusindvis af job er gåettabt herhjemme Tusindvis af job er gået tabtherhjemme, fordi danske virk-somheder har flyttet job til Polen. Fagbladet 3F afslørededen 13.2.2014, at det i vidtomfang er sket med million -støtte fra EU. Trods det erulovligt at få støtte til udflyt-ning, siger eksperter.Det er ikke alene lav løn,

der lokker danske industri -

bosser til at flytte arbejdsplad-ser ud af landet. I flere tilfældehar danske virksomhederoveni modtaget store million-beløb fra EU til at flytte job fraDanmark til Polen. Det af -slører opgørelser fra det pol-ske Ministerium for RegionalUdvikling, som Fagbladet 3Fhar gennemgået.Fem store, danske virksom-

heder har modtaget i alt 111millioner kroner i støtte fraEU’s såkaldte strukturfonde tilarbejdspladser i Polen, som dehar nedlagt i Danmark.Fiskegiganten Royal Green-

land, Carlsberg, Flügger,Skiold har flyttet job fra Dan-mark og modtaget millioner istøtte fra EU, viser Fagbladet3F’s research. (Artikel vedKlaus Buster Jensen, AnnaKrogh og Peter Keiding)

Ulovlig støtteSpørgsmålet er, hvornår det ersynligt, hvad EU gør/støtter,og hvor og hvornår beslutnin-gen om at flytte en virksom-hed bliver taget, og aftalen omstøtte indgåes.Hvorfor denne fortielse?

* Den engelske hjemmeside er:Cornwall and Isles of Scilly, Local Enterprise Partnerships

EU gavner ikke nogetsolidarisk projekt

Mere nordisk samarbejde

EU styrerCorydonsfinanslov� I november fremlæggerEU sin vækst-undersøgelseaf økonomien i EU-lande-ne. Januar vedtager Mini-sterådet konklusionerne.Marts indsender regeringenprogrammer for finanspoli-tikken og nationale refor-mer. I maj kommer EU-kommissionen med de hen-stillinger vedr finanspoli-tikken, som vores finanslovbygger på.

Jeg vil vide mere / blive medlem� Kampagnetilbud 50 kroner for medlemskab i 2014 – ja tak!� Jeg vil gerne være medlem af Folkebevægelsen mod EU (250 kr. / 100 kr. for arbejdsløse, pensionister, lærlinge og studerende)

� Jeg vil gerne tilmeldes Folkebevægelsens faglige netværk� Jeg vil gerne abonnere på Nyhedsbrevet fra Folkebevægelsens faglige udvalg

Navn

Adresse

Postnr. By

Mobil tlf.nr. E-mail

Ved indmeldelse:

Fødselsdato Underskrift

Folkebevægelsen mod EU

+ + + 10435 + + +

0893 Sjælland USF B

Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K

NYHEDSBREVETudgives af Fagligt Udvalg i Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjolds gade 21, st.th., 1055 København KTelefon 35 36 37 40 – Fax 35 82 18 06 E-mail: fb@folkebevaegelsen.dk Hjemmeside: faglig.folkebevaegelsen.dk

Redaktionsudvalg: Eva Hallum (ansv.h.), Tscherning Johansen, Kirsten Anette Christensen og Per Sørensen Layout: Karen Hedegaard. Tryk: Skive FolkebladISSN: 2245-1897

Eftertryk med kildeangivelse ses gerne.

4

Af Rina Ronja Kari, MEP for Folke bevægelsenmod EU

� Arbejdere i hele landet ernaturligvis dybt frustreredeover at opleve, at arbejds gi -verne bruger EU’s Indre Mar-ked til at presse lønnen og ar-bejdsforholdene. Der er brug for klare svar

på, hvad vi gør ved det. I valg -

kampen gjorde vi meget ud afat understrege, at det ikke erden enkelte arbejder fra Øst-europa, som er problemet. Nej, det er EU som system,

der insisterer på, at det indremarked er så vigtigt, at kamp-skridt må begrænses og at viikke må kæmpe en ordentligkamp for at alle arbejder på lo-kale vilkår. Det er vigtigt, at vi retter

kritikken det rette sted. Det er EU-systemet, den er galmed.I Folkebevægelsen mod EU

har vi aldrig påstået, at vi kanløse det hele i EU-parlamentet,men vi vil altid gøre voresyderste for at afbøde konse-kvenserne af EU’s skadeligepolitik. Derfor kæmpede jeghårdt for at få plads i udvalgetfor arbejdsmarked og socialeanliggender. I dét udvalg vil jeg kæmpe

imod social dumping og for enmere anstændig politik, hvorvi fokuserer på at skabe ar-bejdspladser på gode vilkår. Her kommer også til at stå

en kamp om, hvordan vi sikreret ordentligt arbejdsmiljø.Det bliver en kamp op ad

Arbejdsmarkedet – set fra EU-parlamentetSpørgsmålet om social dumping og arbejdsmarkedetfyldte rigtig meget i det danske EU-parlamentsvalg

Arbejdsmarkedsudvalget� Rina Ronja Kari er blevet medlem af arbejdsmarkedsud-valget i EU-Parlamentet. Der var særlig rift om at komme iarbejdsmarkeds udvalget, men Rina gav det høj prioritet atkomme med der, fordi det er den bedste platform til atfortsætte med spørgsmålet om social dumping.

EU-modstand i fællesskabAf Søren Søndergaard, tidligere med-lem af EU-parlamentet(2007-2014)

�De faglige rettigheder er un-der pres fra EU. Igen og igenfremkommer forslag om for-ringelse af lønmodtagernesforhold.Seneste har vi set forslaget

om en arbejdsløshedsunder -støttelse på EU-niveau. Umid-delbart lyder det måske megettillokkende, at EU vil hjælpede arbejdsløse. Men i realiteten vil det bety-

de en under minering af det A-kasse-system, som vi kender iDanmark. Skruen får endnu enomgang mod bunden.Derfor kan fagforeningerne

kun forsvare sine medlemmersinteresser ved at sige klart fraover for EU’s angreb. Ikke

hver for sig, men i fællesskab.Folkebevægelsens faglige

nyhedsbrev er et redskab til atopbygge et fagligt netværkmod EU’s angreb. Jeg håber,at du vil bruge det. Bl.a. til atrejse diskussioner på din ar-bejdsplads og i din fagfore-ning om, hvad det egentlig er,som foregår.Vi har brug for en fælles

faglig front mod EU’s forrin-gelser!

Folkebevægelsen mod EU – Fagligt Nyhedsbrev – september 2014

Fagbevægelsen bør afprøvefredspligten

Af PerSørensen, 3F Bygge-,Jord- ogMiljøarbej-dernes fag-forening

� Hvor langt vil man gå forensidigt at følge hovedover-enskomstens fredspligt ar-bejdsmarkedets parter imel-lem? Er det at overholde freds-

pligten, når private og offentli-ge arbejdsgivere udliciterer ogprivatiserer deres opgaver tilfirmaer som underentrepre-

nører uden overenskomster.Eller skævvrider disse, ellersom direkte undergraver dendanske aftalemodel. Hvorfor bliver fredspligtens

overholdelse ikke prøvet i ar-bejdsretten. SID fik en kæm-pebøde i tidernes morgen for,som arbejdsretten og arbejds-giverne påstod, ikke at over-holde fredspligten i HT-kon-flikten. Er det ikke på tide at fag -

bevægelsen afprøver arbejds-givernes overholdelse af freds-pligten? Eller er fagbevæ -gelsen bange for EF-domsto-len.

bakke, men vi kan rejse vigti-ge problemstillinger, og sam-men med fagbevægelsen iDanmark og i EU kan vi læg-ge et hårdt pres på EU-syste-met. Det er der virkelig brugfor.

Rina Ronja Kari i EU-parlamentet

� Folkebevægelsen modEU er i parlamentsarbejdetmed i GUE/NGL-grup-pen. Gruppen er blevet enhel del større end i sidsteperiode. Den omfatter nu52 medlemmer mod 35 isidste periode. Det har be-tydning for tildeling af ta-letid med videre.