evaluering af home- home-start start...3 rapport – evaluering af home-start 2013 5.4...

EVALUERING AF HOME-START

HOME-START

Marts 2014 RAPPORT

AARHUS OSLO STAVANGER COPENHAGEN SAIGON NUUK VIENNA

2 Rapport – Evaluering af Home-Start 2013

1. INDLEDNING 4

1.1 Læsevejledning 5

2. KONKLUSION 6

3. ORGANISERING 10

3.1 Lokalafdelinger og koordinatorernes rolle 10

3.2 Lokale samarbejdspartnere 12

3.2.1 Kommunalt samarbejde 12

3.2.2 Andre samarbejdspartnere 14

3.3 De frivillige familievenner 15

3.3.1 Antal og karakteristik af familievennerne 15

3.3.2 Rekruttering af frivillige familievenner 16

3.3.3 Uddannelse, opfølgning og fastholdelse af frivillige 17

3.3.4 En frivillig indsats 19

3.4 Markedsføring og rekruttering af familier 20

3.4.1 Karakteristik af familierne 21

4. INDSATS: HOME-STARTSTØTTEN 22

4.1 Matchning af familie og familieven 22

4.2 Støttens form og indhold 24

4.2.1 Støttens omfang og varighed varierer meget 24

4.2.2 At være en fremmed i andres hjem 25

4.2.3 Fra praktisk arbejde til menneskelige relationer 26

4.2.4 Familievennens rolle i familien 29

4.3 Når forløbet afsluttes 30

5. RESULTATER OG EFFEKTER 32

5.1 Resultater på kort sigt: Et pusterum, en ekstra hånd og tid 33

5.2 Effekter på mellemlang sigt: Ro, overskud og selvtillid 35

5.3 Effekter på lang sigt: Forebyggelse af kriser 38

INDHOLD


5.4 Familievennernes og Home-Starts udbytte 39

6. METODE OG DATAGRUNDLAG 41

6.1 Karakteristik af de familier som har deltaget i evalueringen 43

7. OM HOME-START 45


1. INDLEDNING

Denne rapport indeholder Epinions evaluering af Home-Starts indsats i Danmark.

Home-Start er et tilbud, hvor småbørnsfamilier under pres tilbydes støtte, venskab og praktisk hjælp

i dagligdagen. Hjælpen ydes på frivillig basis af forældre og andre voksne, der har erfaring med børn

og børnefamilier. Som udgangspunkt foregår hjælpen i og omkring familiernes hjem, hvor de

familiemæssige vanskeligheder ofte er og fordi, at det inden for rammerne af hjemmet er muligt

respektere og beskytte familiernes værdighed, identitet og integritet. Det pri mære formål med

Home-Start-indsatsen er at forebygge kriser og sammenbrud i pressede børnefamilier. En

uddybende beskrivelse af Home-Starts koncept findes i kapitel 7.

Evalueringen har to formål: Dels at evaluere og dokumentere Home-Starts indsats og dens virkning

og dels at generere læring til Home-Starts løbende udvikling af indsatsen. Evalueringen er baseret på

en kombination af kvantitative og kvalitative data, som inddrager både koordinatorer, frivillige

familievenner, familier og kommunale samarbejdspartnere:

Kvalitative telefoninterview med alle koordinatorerne

Kvalitative telefoninterview med fire kommunale samarbejdspartnere

To fokusgruppeinterview med frivillige familievenner; Et i Jylland og et på Sjælland

Spørgeskemaindsamling blandt 89 familier, der modtager eller har modtaget Home-

Startstøtte. Der blev brugt en kombination af postale, elektroniske og telefoniske interview.

57 spørgeskemaer blev besvaret. Da der er tale om et relativt begrænset antal besvarelser

og det ikke er muligt at bestemme deres repræsentativitet, skal fortolkninger af surveydata

fortages med forsigtighed.

Kvalitative interview med ti familier, som modtager eller har modtaget Home -Startstøtte.

Interviewene foregik i familiernes hjem

Se yderligere beskrivelse af evalueringsdesign og datagrundlag, herunder karakteristik af de

deltagende familier, i kapitel 6.

Evalueringen er gennemført af Epinion for Home-Start i perioden oktober 2013 til marts 2014.


1.1 LÆSEVEJLEDNING

Evalueringsrapporten er opbygget med følgende struktur:

Kapitel 2 indeholder evalueringens konklusion. Kapitlet afsluttes desuden med en række

anbefalinger, som er genereret på baggrund af evalueringen

I kapitel 3 evalueres Home-Starts organisering med koordinatorerne og lokalafdelingerne

som omdrejningspunkt. Kapitlet fokuserer således på koordinatorernes rolle (afsnit 3.2),

samarbejdspartnere (afsnit 3.2.1-3.2.2), rekruttering, karakteristik og uddannelse af

familievenner (afsnit 3.3) samt rekruttering og karakteristik af frivillige (afsnit 3.4)

Kapitel 4 indeholder evalueringen af selve støtteforløbet fra matchning (afsnit 4.1) over

form og indhold på støtteforløbet (4.2) til støtteforløbets afslutning (afsnit 4.3)

I kapitel 5 evalueres Home-Starts resultater og effekter. Der skelnes mellem resultater for

familierne på kort sigt (afsnit 5.1), mellemlang sigt (afsnit 5.2) og effekter på lang sigt (afsnit

5.3). Kapitlet afsluttes med et afsnit om familievennernes udbytte (afsnit 5.4)

Kapitel 6 indeholder en beskrivelse af evalueringens metode og datagrundlag, herunder en

beskrivelse af de deltagende familiers karakteristika (afsnit 6.1)

I kapitel 7 findes en beskrivelse af Home-Starts koncept.


2. KONKLUSION

Evalueringens hovedkonklusion er, at Home-Start virker. Home-Start har formået at imødekomme et

behov fra pressede børnefamilier i Danmark med et tilbud om støtte fra frivillige.

Evalueringen peger på, at indsatsens resultater og effekter for familierne kan opdeles i resultater på

kort sigt, resultater på mellemlang sigt og effekter på lang sigt. De umiddelbare resultater på kort

sigt optræder typisk umiddelbart efter, støtteforløbet er sat i gang -for nogle familier nærmest

allerede ved tanken om, at de har udsigt til støtte. På kort sigt oplever familierne at få den ekstra

hånd, som de har manglet. Det giver et pusterum i en presset hverdag og tid til hinanden, sig selv

og/eller andre ærinder. Mens nogle oplever, at familievennen har hjulpet med de praktiske gøremål,

så de i stedet kan bruge aftenen sammen, får andre frigjort tid, mens familievennen er der, idet

familievennen passer børnene, så de kan foretage sig andre ting.

Det pusterum og ekstra tid, som familierne opnår på kort sigt, medfører på mellemlang sigt et øget

overskud hos forældrene. Det kan både være overskud til selv at klare flere ting i hverdagen eller

overskud til at være sammen med sine børn. Flere fortæller, at overskuddet giver en mere glad og

positiv stemning i hjemmet og en øget ro, som tydeligt smitter af på både børn og voksne. Flere

fortæller om øget nærvær og mere rolige og glade børn. Hermed startes en positiv cirkel, hvor det

øgede overskud, giver forældrene rum for initiativ til at løse flere udfordringer i hverdagen, hvilket

giver øget selvtillid, som igen giver overskud. I denne periode sker der typisk et skift i støttens

karakter, som udvides fra primært at være praktisk hjælp til også at bestå i eksempelvis socialt

samvær, samtale mv., som særligt for de forældre, som har behov for at udvikle deres

forældrekompetence eller blot er meget usikker på forældrerollen, har væsentlig betydning for, at

de udvikler sig.

På lang sigt vurderes det, at Home-Starts indsats medvirker til at forebygge kriser i familierne. Nogle

familier siger selv, at familievennen har forhindret en skilsmisse, fordi støtten har skabt overskud og

ro i hjemmet og dermed mere tid til hinanden og øget nærvær. Koordinatorer og familievenner

fortæller derudover om familier, hvor ledige forældre kommer i arbejde, sygemeldte forældre

raskmeldes, der er færre konflikter i familierne og børnene trives bedre. De kommunale

samarbejdspartnere vurderer, at netop disse effekter medvirker til at forebygge potentielle alvorlige

sager for kommunen.

Resultaterne på kort sigt ser således ud til at være af betydning for opnåelsen af resultaterne på

mellemlang sigt og tilsvarende med disses betydning for effekterne på lang sigt.


Derudover kommer effekter for familievennerne bestående i oplevelsen af at have noget at byde på,

være værdifuld og kunne gøre en forskel for andre mennesker. For Home-Starts organisation er de

positive resultater afgørende, idet ”word of mouth” er central for udbredelsen af kendskabet til

organisationen og dermed rekruttering af nye familier og familievenner.

Foruden den konkrete tid og hjælp, som familievennerne giver familierne, som i sig selv uden tvivl

har stor betydning for resultaterne, så peger alle aktører på, at det har positivt betydning for

virkningen af Home-Starts indsats, at støtten ydes på frivillig basis. Nogle forældre fortæller, at de

føler sig mindre overvågede og bekymrede for eventuelle konsekvenser, når det er Home -Start, der

kommer på besøg, end hvis det var en kommunal medarbejder. De kommunale samarbejdspartnere

oplever en væsentlig forskel på, at Home-Starts familievenner bliver inviteret ind i familiernes hjem,

mens kommunens medarbejdere inviterer sig selv. De vurderer, at det giver en anden tillid og

åbenhed, som gør, at familievennerne får større indblik i familiernes hverdag og familie og

familieven knytter sig til hinanden. Bagsiden kan være, at nogle familievenner vil være mindre

tilbøjelige til at tage imod nye familier, fordi de stadig har kontakt med tidligere familier og derfor

ikke har så meget tid til rådighed. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at halvdelen af de 46 procent,

som har besvaret spørgeskemaet, og som har afsluttet det formelle støtteforløb, fortsat har kontakt

med familievennen. Dette har uden tvivl stor værdi for særligt familierne, men øger risikoen for, at

den frivillige ikke siger ja til at få en ny familie, hvorfor det kan resultere i behov for endnu større

rekrutteringsindsats.

Evalueringen af den konkrete støtte, som familievenerne yder, viser stor variation, hvilket peger på,

at støtten tilpasses den enkelte families behov. Reglerne for støttens omfang, hyppighed og varsel

betragtes som vejledende og det vurderes vigtigt, at den anvendes fleksibelt, så den tilpasses

familiens behov. Et klart flertal af familierne (92 procent) modtager støtte en gang ugentligt. Besøget

varer for 60 procents vedkommende i en til to timer, mens 38 procent modtager støtte i to timer

eller mere. En støtteforløb varer ifølge koordinatorerne mellem seks og 12 måneder, det typiske

forløb varer omkring i måneder. Indholdet i støtten varierer ligeledes, men hjælp til praktiske

gøremål, børnepasning, samvær og samtale er de hyppigst forekommende. Familievennerne

fortæller, at de ofte oplever, at familierne har behov for noget andet og mere, end det de selv kan

sætte ord på og oplever, at det kan være en udfordring at navigere med respekt for familiens ønsker

og de ting, som familievennerne selv kan se et behov for.

En forudsætning for opnåelsen af de positive resultater, er en hensigtsmæssig organisering af

indsatsen. Home-Starts indsats er organiseret med lokalafdelinger med en lønnet koordinator, som

varetager opgaver som synliggørelse af Home-Start, netværksdannelse, samarbejde med

kommunale og andre aktører, rekruttering, uddannelse og fastholdelse af frivillige, rekruttering af

familier, matchning af familier og familievenner, opfølgning og afslutning af støtteforløb,

administrative opgaver mv.

I mange lokalafdelinger oplever koordinatorerne at være under et arbejdsmæssigt og økonomisk

krydspres, idet der er flere opgaver, end de kan løse inden for den tid, de er ansat til, hvilket oftest

får den konsekvens, at de ikke rekrutterer og matcher så mange familier og familievenner, som der


er potentiale for i området. Koordinatorerne finder dog alle en meget stor personlig interesse og

tilfredsstillelse i arbejdet i Home-Start, som de mener yder en vigtig indsats. De peger alle på

vigtigheden af opbakning og sparringsmuligheder i Lokalbestyrelsen, Landssekretariatet og med de

øvrige koordinatorer, som vigtige for, at man ikke oplever sig for isoleret med de udfordringer, de

måtte opstå. Det – særligt netværket med de øvrige koordinatorer – medvirker også positivt til

erfaringsudveksling, videndeling og udvikling.

En central del af koordinatorernes opgaver, er at sikre en tilstrækkelig tilgang af familier og frivillige

til lokalafdelingen. En vis ”bank” af frivillige letter matchningsprocessen, da matchet ikke bare

handler om at have lige mange familier og frivillige, men også at de netop matcher hinanden.

Evalueringen viser, at størstedelen af de familier, som har besvaret spørgeskemaet, har fået

kendskab til Home-Start via sundhedsplejersker eller andre professionelle. Det er de færreste, som

selv har fundet det på internettet eller i annoncer. Familierne giver udtryk for, at det kan være svært

at tage imod hjælp, og at det derfor letter processen, hvis nogen, de har tillid til, foreslår Home-

Start. For nogle familier kan det være professionelle og for andre familie eller venner. Udbredelsen

af de gode erfaringer er således central for Home-Starts fortsatte rekruttering. Blandt

familievennerne er der derimod en større andel, som selv har fundet Home-Start via annoncer eller

søgning på internettet, men de har ofte også en større opmærksomhed på muligheden.

Evalueringens resultater bekræftes og understøttes ifølge Home-Start af eksisterende, international

forskning om Home-Start.

Evalueringens hovedresultater vedrørende indsatsens form, indhold og resultater kan opsummeres i

figuren på næste side.


Figur 1. Opsummering af evalueringsresultater


3. ORGANISERING

Dette kapitel fokuserer på den organisatoriske opbygning af Home-Start og de betingelser,

organiseringen giver for indsatsen, herunder særligt:

Koordinatorernes roller

Lokale samarbejdspartnere

Rekruttering, kvalificering og fastholdelse af frivillige

Rekruttering af familier.

3.1 LOKALAFDELINGER OG KOORDINATORERNES ROLLE

Der er i alt 10 Home-Start lokalafdelinger i Danmark. Hver lokalafdeling har én lønnet koordinator,

som koordinerer Home-Start indsatsen i det område, vedkommende har ansvar for. Det varierer fra

afdeling til afdeling, hvor mange timer om ugen, koordinatoren er ansat til. Interviewene med

koordinatorerne viser desuden den udfordring, at flere af dem arbejder langt flere timer, end de er

ansatte til, men finder stadig, at der ikke er tid nok til at nå alle deres opgaver og derfor må de gå på

kompromis med deres faglige opgaver og engagement, fx ved at bruge mindre tid på samtaler med

nye familier og familievenner, matchning og synliggørelse i lokalsamfundet. Dette er ifølge

koordinatorerne med til at sætte nogle begrænsninger for Home -Starts udvikling, hvis den høje

standart skal holdes.

Halvdelen af koordinatorerne har været koordinatorer i Home-Start længere tid end ét år, hvoraf

enkelte har været med siden 2008/2009. Den anden halvdel har været koordinatorer i knap ét år, og

den senest tilkomne startede i oktober 2013.

Koordinatorernes faglige baggrund spænder vidt fra eksempelvis sundhedsplejerske, skolelærer,

viceforstander på efterskole, pædagog, indehaver af genbrugsbutik, boligsocialt arbejde,

rejsebranchen, ledelse og coaching. Fælles for dem alle er, at de tidligere har beskæftiget sig med

udsatte mennesker på enten frivillig eller lønnet basis. En enkelt koordinator er på nuværende

tidspunkt også familieven i Home-Start.

Koordinatorerne samarbejder med Lokalbestyrelsen, som fungerer på frivillig basi s, ligesom

Landssekretariatet yder en central indsats for eksempelvis vejledning af koordinatorer, støtte i en

afdelings opstartsfase mv. Landssekretariatet faciliterer endvidere skypemøder mellem

koordinatorerne flere gange årligt med henblik på erfaringsdeling og faglig udvikling.


Landssekretariatet afvikler også to årlige kurser for alle ansatte koordinatorer, hvor de får

opgraderet deres faglige viden, og får mere intensiv mulighed for at sparre med hinanden.

Koordinatorerne sætter stor pris på den opbakning og faglige støtte, de kan hente i såvel

Lokalbestyrelse, som Landssekretariat. En af koordinatorerne udtrykker at: ”Opbygningen med

landssekretariatet med kompetente personer giver mig en tryghed og ro i mit arbejde. Man er aldrig

alene og kan altid få sparring, hvis man står med en svær problemstilling”. Koordinatorerne oplever

generelt, at de altid kan få faglig feedback og vejledning fra landssekretariatet og fra deres

lokalbestyrelse, hvilket er af afgørende betydning, når koordinatorerne er de eneste lønnede,

administrative medarbejdere i lokalafdelingerne.

At Home-Start er struktureret med en landssekretariat og en lokalbestyrelse gør at koordinatorerne

altid ved, hvem de skal henvende sig til uanset hvad problemet er. Dette gør også, at der er helt

klare rammer om hver beslutning, som giver en ensartethed i organisationen. En koordinator udtaler

at: ”Jeg ved lige, hvem jeg skal kontakte, hvis der er tvivlspørgsmål omkring familierne ex tvivl om,

hvorvidt jeg skal underrette, og jeg ved hvem jeg skal kontakte, hvis jeg skal have hjælp til

hjemmesiden, og hvem jeg skal kontakte, hvis jeg skal have råd til samarbejdet med kommunen”.

En anden koordinator er enig i denne betragtning og udtaler at: ”Vi bruger hinanden og er blevet

bedre og bedre til det. Der skal være en landsbestyrelse og et landskontor i alle lande, hvor Home-

Start opererer. Så skal der være lokalafdelinger, som alle har en bestyrelse. Jeg kan altid få faglig

feedback og faglig respons ovenfra. Da jeg startede, var jeg i tvivl om, om jeg kunne klare arbejdet

fagligt – men nu har jeg fået en grundig mesterlæring i, hvad Home-Start er”. I forlængelse af dette

bliver det nævnt fra flere sider, at mesterlæren i Home-Start, hvor koordinatorer lærer af hinanden,

af Lokalbestyrelsen og af landssekretariatet, er meget givtigt og derfor en meget vigtig ting i

oplæringen af at være en god koordinator.

Arbejdet som koordinator rummer en række aspekter, som kan deles op i fire overordnede

arbejdsområder: Netværk, Familier, Familievenner og Administrativt arbejde. Arbejdsopgaverne

knyttet til familierne og de frivillige familievenner beskrives i særskilte afsnit, mens netværk og

administrative arbejde beskrives nedenfor.

Netværk/lokal forankring: Det er afgørende for en lokalafdeling, at der er kendskab til Home-Start i

området omkring afdelingen; uden kendskab er der ingen familier og familievenner. Derfor bruger

koordinatorerne en del ressourcer på at udbrede kendskabet til Home-Start i deres lokalområde. Det

gør sig i særdeleshed gældende i de nystartede lokalafdelinger. Størstedelen af koordinatorerne har

etableret kontakt til andre sociale foreninger og klubber, og flere koordinatorer tage r også ud til

arrangementer i lokalsamfundet og fortæller om Home-Start. Derudover er der flere koordinatorer,

der også spreder budskabet gennem egne private netværk, og gennem familievennernes netværk.

Samtidig anvender koordinatorerne tid og ressourcer på at etablere, vedligeholde og udbygge

samarbejdsrelationen til de kommunale samarbejdspartnere med særligt fokus på

sundhedsplejersker og socialrådgivere i kommunen.


Flere koordinatorer fortæller i de kvalitative interview, at det er en udfordring at få skabt en

synlighed omkring Home-Start. Derudover kan det kræve meget energi at etablere og vedligeholde

netværk og kontakt til lokalområdet, særligt hvis lokalområdet strækker sig over store afstande. Her

prøver koordinatorerne at holde fokus på et mindre område, og bevæge sig videre , når dette er

oppe at køre.

Koordinatorerne er organisationens ansigt udadtil i forhold til frivillige, familier og lokale

samarbejdspartnere og derfor vigtige elementer i Home-Starts succes. Både samarbejdspartnere,

frivillige og familievenner giver udtryk for, at de har stor tiltro til koordinatorerne, som sidder med

en stor viden om lokalafdelingen. Udfordringen hermed er, at Home - Start risikerer stor sårbarhed

ved udskiftninger i koordinatorstillingerne.

Administrativt arbejde: For at en lokalafdeling kan fungere, skal koordinatoren tage sig af blandt

andet økonomi, budget og regnskab, møder med kommunen, ugentlig registrering, planlægning og

årsberetninger. Koordinatorernes primære udfordring i forhold til det administrative arbejde er, at

det tager tid, som ellers kunne være blevet brugt på familierne og familievennerne. Udover det

administrative arbejde kommer også de interne møder med andre koordinatorer, lokalbestyrelsen

og landssekretariatet.

3.2 LOKALE SAMARBEJDSPARTNERE

Som allerede nævnt er netværket væsentligt for den enkelte lokalafdelings funktion. I dette afsnit

skelnes mellem det kommunale samarbejde, som ofte er relativt formaliseret, og øvrige

samarbejdspartnere.

3.2.1 Kommunalt samarbejde

Der findes flere former for samarbejde med kommunale parter. Mage lokalafdelinger er delvist

finansieret af kommunale midler fra den geografisk tilknyttede kommune. Det kan have en væsentlig

betydning for af lokalafdelings økonomi, om den modtager støtte fra kommunen, da den

kommunale støtte som regel er funderet i en formaliseret samarbejdsaftale, som løber i en bestemt

årrække. I den periode er der således mindre økonomisk pres på lokalafdelingen og koordinatoren.

Typisk strækker perioderne sig over 3-4-årige aftaleperioder, og pengene går primært til aflønning af

koordinatoren. I omkring halvdelen af lokalafdelingerne har Home-Start en løbende kontakt til

kommunen omkring støtteindsatsens form, indhold og virkning. Denne kontakt varetages af såvel

lokalbestyrelsen som koordinatoren. I den resterende halvdel arbejder Home-Start uformelt

sammen med kommunen under aftaleperioden.


Derudover samarbejder en række af koordinatorerne også med medarbejdere i kommunen i

dagligdagen. En kommune tilbyder eksempelvis, at Home-Start kan låne deres lokaler, når de har

brug for det, fx til foredrag, spise- og netværksarrangementer. I enkelte kommuner har aftalen den

ekstra dimension, at kommunen ønsker, at familievennerne fra Home-Start også skal motivere de

pressede familier til at benytte sig af de kommunale tilbud, fx sundhedsplejen. Det kan

familievennen kun gøre hvis familievennen ønsker det. Men typisk er der tale om et samarbejde –

eller en løbende kontakt – hvor fx en sundhedsplejerske eller en socialrådgiver i kommunen

fortæller familier i Home-Starts målgruppe om muligheden for at modtage støtte fra Home-Start.

Andre gange er der tale om, at en presset børnefamilie får en Home-Start-brochure af en af

kommunens medarbejdere. En koordinator får kontakt til pressede børnefamilier gennem sit

samarbejde med et kommunalt ghetto-projekt, mens en anden koordinator får kontakt til familier

gennem et boligsocialt projekt i kommunalt regi. Ifølge koordinatorerne er det vigtigt, at familierne

ikke ’presses’ over i Home-Start af kommunens medarbejdere, men at familierne selvstændigt

træffer en beslutning om, at de vil modtage støtte fra Home-Start. Hvilket understreges af

familieinterviewene: Mens nogle familier, som er blevet bekendt med Home-Starts via kommunale

medarbejdere, som fx sundhedsplejersker, oplever det positivt, er der andre, som er mindre

positive. Mens en forælder fortæller, at dette var med til at give hende tillid til Home -Starts

faglighed, fortæller en anden forælder således, at det føltes lidt som et tilbud, hun ikke kunne sige

nej til, fordi hun så ikke vidste, hvordan kommunen ville reagere.

Det peger således på, at Home-Start skal være meget opmærksom på, hvor grænsen for det

kommunale samarbejde skal være. Flere af familierne har været i kontakt med kommunen af den

ene eller anden grund, og fortæller hvordan det er ubehageligt at føle sig overvåget, og hvordan de

føler, at alt bliver nedskrevet. Modsætningsvist finder de en stor værdi i, at Home-Start ikke

kontrollerer eller dømmer dem og videregiver oplysninger. Der er således ingen tvivl om, at

samarbejdet med de kommunale parter er værdifuldt i såvel lokalafdelingernes økonomiske

sikkerhed og dermed driftssikkerhed, som i arbejdet med at synliggøre organisationens tilbud. Det er

blot vigtigt, at der i familiernes bevidst fastholdes en adskillelse af kommune og Home -Start.

Fra kommunernes perspektiv, er der også værdifulde elementer at hente i samarbejdet med Home -

Start. De kommunale beslutningstagere, Epinion har talt med, fortæller, at de etablerede

samarbejdet med Home-Start, fordi de ønskede at understøtte det frivillige sociale arbejde i

kommunen, og fordi de ønskede, at kommunens og de frivillige organisationers aktiviteter skulle

supplere hinanden på bedre vis. Beslutningstagerne opfatter Home-Start-indsatsen som vigtig på

kommunalt plan, fordi den kan være med til at forebygge, at familier havner hos kommunen på et

senere tidspunkt. En beslutningstager i kommunalt regi udtaler at: ”Det mest interessante for os er

målgruppen. Home-Start rammer nogen, inden de bliver en målgruppe hos os.”

Kommunerne ser Home-Start som en vigtig medspiller i forebyggelsesarbejdet, fordi de pressede

familier inviterer Home-Start indenfor i deres liv, mens kommunen kun kan invitere sig selv indenfor,

når eventuelle problemer i familierne er eskaleret til et kritisk niveau. En af de interviewede


kommunale medarbejdere siger: ”Hvis indsatsen lykkes med at forebygge bare én social sag, som

ellers ville blive en kommunal sag, så er pengene givet godt ud.”

Én kommune fortæller, at de lærte Home-Start at kende til en frivilligkonference, mens en anden

kommune lærte Home-Start at kende gennem en avisannonce. De vælger blandt andet at støtte

Home-Start grundet den professionelle tilgang til arbejdet med de sårbare børnefamilier. Som en af

de interviewede udtrykker_ ”Hele deres koncept om uddannelse af frivillige, koordinatorerne mv. er

meget professionelt – det er alt sammen noget, som gør, at vi har en seriøs samarbejdspartner,

hvilket har stor betydning, når vi opererer med den målgruppe, vi gør.” Netop den professionelle

tilgang og organisering spiller en afgørende rolle for de organisationer, flere af kommunerne vælger

at samarbejde med.

Én af de kommunale beslutningstagere fortæller, at kommunens medarbejdere indledningsvis havde

paraderne oppe i forhold til at etablere samarbejder med Home-Start, fordi de frygtede, at Home-

Start ville overtage kommunens sociale opgaver. Denne bekymring blev dog manet til jorden, da

koordinatoren deltog i et af kommunens møder, hvor hun fortalte om Home-Start og delte Home-

Start-materiale ud. Efter dette møde blev der skabt en gensidig forståelse, hvor kommunens

medarbejdere indså, at Home-Start er et supplement til kommunens sociale indsats, og at Home-

Start kan noget, kommunen ikke kan. Denne positive holdning bliver bekræftet gennem

samarbejdet, hvor kommunernes medarbejdere oplever høj kvalitet, stabilitet og opfølgning.

3.2.2 Andre samarbejdspartnere

Udover samarbejdet med Lokalbestyrelsen, Landssekretariatet og kommunale parter har

flere koordinatorer også et løbende samarbejde med organisationer forankret i deres

lokalområde, fx personalet i en genbrugsbutik, personer fra det lokale frivilligcenter, et

psykiatrisk netværk, Kirkens Korshær, Røde Kors, Red Barnet, Sorgoptimisterne, Ældresagen,

Mødrehjælpen og den lokale Y’s Men klub.

Flere koordinatorer forklarer, at det er fordelagtigt at have samarbejde med andre

organisationer for blandt andet at udbrede kendskabet til Home-Start, men også for at have

kendskab til aktiviteterne i lokalområdet med henblik på at kunne videreformidle dette til

familierne. Generelt opleves det som positivt at samarbejde med andre sociale

organisationer i nærområdet, men en enkelt koordinator oplever dog, at der kan opstå

konkurrence organisationerne imellem, hvilket er ødelæggende for den ellers positive

synergi, som samarbejdet sædvanligvis skaber.

Gennem fokusgruppeinterviewene med de frivillige familievenner kommer det frem, at de

opfatter disse samarbejder med andre frivillige organisationer som værdifulde, og flere

beskriver, at der kan opstå synergier gennem samarbejdet. Fx kan Home-Start drage nytte af


de andre organisationer ved at modtage genbrugstøj til familierne eller ved at tilbyde

familierne at deltage i de andre organisationers netværksarrangementer. De andre

organisationer kan til gengæld gøre brug af Home-Starts familiemæssige værdier og viden

om håndtering af børnefamilier.

3.3 DE FRIVILLIGE FAMILIEVENNER

En central del af koordinatorernes arbejde, er rekruttering, uddannelse og vejledning af de frivillige

familievenner – uden familievenner, ingen Home-Start støtte. I dette afsnit beskrives først antal og

karakteristika af familievennerne, rekruttering af de frivillige familievenner, familievennernes

motivation for at vælge Home-Start og uddannelse og fastholdelse af familievennerne. Afsnittet

afsluttes med et afsnit om betydningen af, at indsatsen er frivillig.

3.3.1 Antal og karakteristik af familievennerne

I de etablerede lokalafdelinger er der 20-30 familievenner tilknyttet, hvoraf størstedelen er tilknyttet

en familie, mens få enten venter på at blive matchet med en familie eller holder en pause efter endt

støtteforløb. I de nystartede lokalafdelinger er der omkring 10 familievenner tilknyttet, hvoraf

størstedelen af dem er tilknyttet en familie. Antallet af frivillige, der endnu ikke er tilknyttet en

familie, varierer på tværs af lokalafdelingerne, men koordinatorerne fortæller, at der ikke anvendes

ventelister, da alle familievenner – uanset anciennitet – kan blive matchet, når den rette familie

spørger om hjælp. Flere koordinatorer beskriver, at det er rart at have en gruppe familievenner i

reserve, så man har et godt grundlag at matche ud fra.

Familievennerne er typisk personer på over 50 år med stor livserfaring, men i enkelte lokalafdelinger

er der også yngre familievenner. Flere koordinatorer beskriver, at den typiske familieven er en

person, hvis børn er flyttet hjemmefra, og som endnu ikke selv har fået børnebørn. Langt

størstedelen er kvinder, men der er også mænd. Beskæftigelsesmæssigt er der en stor spredning;

Der er fx folk på efterløn eller pension og folk, der arbejder i sundhedssektoren, pleje- og

undervisningssektoren. Netop denne store variation i familievennernes baggrund er en fordel, når

koordinatorerne skal finde det rette match til familierne. Udover de ’almindelige’ familievenner

råder flere lokalafdelinger også over familievenner, der har mere specialiserede roller, fx inden for

økonomi, revision og håndværk. Disse familievenner er typisk ikke tilknyttet den samme familie i

længere tid, men de bruger i stedet deres specialistkompetence til at hjælpe familier, der har akut

behov for hjælp inden for netop det område, familievennen er specialist.

Det varierer meget, hvor længe familievennerne er tilknyttet Home-Start. Formelt set binder

familievennerne sig for et halvt år, men ofte bliver de i familierne lidt længere tid. Derefter vælger

nogen at holde en pause, mens andre bliver matchet med nye familier. Kun enkelte stopper.


Koordinatorerne ser gerne, at familievennerne gennemfører flere støtteforløb, fordi koordinatoren

så kender familievennerne i forhold til faglighed og personlighed, men også fordi familievennerne så

kan videreføre erfaringer fra tidligere familier. Derfor gør koordinatorerne meget for at fastholde

familievennerne hos Home-Start, fx ved at afholde faglige og sociale arrangementer, og en enkelt

koordinator fortæller, at hun giver sine familievenner en lille julegave. Flere af koordinatorerne

vurderer cirka halvdelen af deres frivillige til at være gengangere. Nogle frivillige er endda i

gang med deres tredje og fjerde familie.

3.3.2 Rekruttering af frivillige familievenner

Det første og vigtigste opgave i forbindelse med familievennerne er at rekruttere dem. Det kan til

tider være en vanskelig opgave, særligt i de nystartede lokalafdelinger, hvor kendskabet til Home -

Start er begrænset. Når koordinatorerne har fået funderet afdelingen og etableret et stærkt netværk

omkring den, kommer familievennerne ofte til helt af sig selv. En koordinator fortæller, at hun har

været nødt til at afvise enkelte aspirerende familievenner, fordi de var for unge eller ikke havde den

tid, det ville kræve. Andre koordinatorer oplever at have familievenner på ’venteliste’, fordi der ikke

er tilstrækkeligt mange familier.

Generelt er problemet dog at finde familievenner. Dette skyldes ifølge en koordinator primært at:

”Jeg ved godt, hvor jeg skal finde de frivillige henne, men jeg har desværre ikke tid til at koordinere

flere, end jeg allerede gør nu. Det er enormt frustrerende når der er familier som har brug for hjælp,

men jeg har jo kun to hænder”.

Koordinatorerne fortæller, at de søger familievenner ved at annoncere rundt omkring, fx indrykker

de annoncer i de lokale aviser, hænger opslag op på biblioteker og i forretninger, deltager i

arrangementer, laver mund-til-mund annoncering samt skriver om Home-Start på Facebook. Flere

koordinatorer oplever, at avisannoncer er den mest effektive måde til at få nye familievenner, men

at der også er meget at vinde ved at komme ud og præsentere Home-Start ved arrangementer, fordi

man der kan afkræfte folks eventuelle bekymringer i forhold til det at blive familieven.

De interviewede familievennerne hører om Home-Start ad vidt forskellige kanaler: Flere har læst om

Home-Start i deres lokale avis, én har hørt om det i en radioudsendelse, én er stødt på det på

Jobindex, mens én har læst om det i en landsdækkende avis. Nogen har også hørt om Home-Start fra

venner, og andre har hørt om Home-Start til arrangementer, hvor en repræsentant fra Home-Start

har været ude og fortælle om organisationens arbejde. Familievennerne er meget bevidste om, at de

selv fungerer som ambassadører for organisationen. Flere fortæller således om Home-Start blandt

venner og til arrangementer.

Efter den første opmærksomhed på Home-Start har enkelte familievenner deltaget i et

informationsmøde om Home-Start på det lokale bibliotek, mens andre familievenner tog kontakt til

den lokale koordinator telefonisk og tilkendegav deres interesse i at blive familievenner. Dernæst


aflægger den lokale koordinator familievenaspiranten et besøg, hvor hun lærer familievennen at

kende, fortæller om rollen som familieven samt lader dem udfylde en børneattest og en

fortrolighedserklæring.

Der er en vis variation i, hvorfor familievennerne vælger at være frivillige i netop Home-Start. Flere

familievenner nævner, at det ”ligger i deres gener” at hjælpe andre mennesker, og at det ikke er

afgørende, gennem hvilken organisation hjælpen sker. Størstedelen af familievennerne fremhæver

dog, at de aktivt valgte Home-Start, fordi konceptet tiltaler dem: At det er børn, der hjælpes – og at

det minder om gammeldags nabohjælp, hvor man hjælper folk omkring sig med de ressourcer, man

selv har: ”Al den erfaring – vi har haft så mange børn i hænderne. Den viden og erfaring skal da

bruges”, som en af dem siger.

For familievennerne spiller det en stor rolle, at hjælpen er frivillig, og at der ikke er nogen

udvælgelse af familierne – hjælpen er for alle, der måtte ønske den. Derudover fortæller flere, at de

oplever støtten som forebyggende, og én familieven kalder støtten ”før-forebyggende”.

Familievennerne finder det også rart, at støtten er afgrænset, hvad angår støttens tidsmæssige

omfang og i forhold til støttens form. Særligt den tidsmæssige afgrænsning (to timer om ugen i seks

måneder) tiltaler familievennerne, fordi frivilligt arbejde nemt kan komme til ’at flyde’, når der

indblandes følelser. Grundet denne ’ramme’, de dygtige koordinatorer og den uddannelse,

familievennerne får hos Home-Start, opleves Home-Start indsatsen som ordentlig og god af

familievennerne.

3.3.3 Uddannelse, opfølgning og fastholdelse af frivillige

Inden familievennerne bliver matchet med en familie, gennemfører de et 20 timers

forberedelseskursus, som gennemføres af den lokale koordinator. Kurset har formelt set til formål at

klæde familievennerne på til at yde støtte ude i familierne, og på kurset gennemgås forskellige

temaer i relation til engagement, grænser, fortrolighed og hjælpemuligheder. En familieven fortæller

med begejstring, at hun blandt andet lærte at komme ud af sit ”professionelle rum” og om, hvordan

man beskytter sine og andres følelser, hvordan man lytter og sætter familien i centrum, og hvordan

man tackler forskellige situationer, der kan opstå ude i familierne .

Fra koordinators perspektiv har kurset også til formål at skabe en relation til de kommende

familievenner, så koordinatoren efterfølgende kan afgøre, med hvilken eller hvilke familier den

pågældende familieven kan matches. Flere koordinatorer fortæller, at de også bruger kurset til at få

familievennerne til at reflektere over, hvad de vil ’have ud af’ at være frivillig i Home -Start, fordi de

finder det vigtigt at lave en generel forventningsafstemning forud for et støtteforløb. Flere

koordinatorer lægger vægt på, at kurset også skal være med til at ’pille fagligheden ud’ af

familievennerne, så de ikke møder familierne som professionelle, men som mennesker med

forældrekompetence.


Flere familievenner fortæller, at de undervejs i kurset blevet undervist af nuvære nde familievenner,

som kunne fortælle om det at være familieven på en god og vedkommende måde, mens én

familieven fortæller, at der til vedkommendes kursus var et bestyrelsesmedlem, der tidligere selv

havde modtaget støtte fra Home-Start. Familievennerne finder det meget positivt, at der også

kommer personer, der har været på den ene eller den anden side af Home-Start-støtten, og

familievennerne beskriver, at det er givtigt at høre erfaringer fra folk, der har prøvet tingene selv:

”Vores koordinator gik ud af rummet, da familievennen kom. Så kunne vi spørge om alt. Det var rart

at høre en anden, der havde prøvet det hele tidligere.”

Det er forskelligt, hvornår forberedelseskurset ligger tidsmæssigt i forhold til den første kontakt,

familievenner har med koordinatoren. Typisk lægger koordinatorerne kurserne, når de har et

tilstrækkeligt antal aspirerende familievenner. Enkelte familievenner fortæller, at kurset lå i ugen

efter tilmelding, mens andre oplevede, at der gik flere måneder og helt op til et halvt år, før kurset

blev afholdt. Familievennerne, der ventede et halvt år på kurset, udtrykker dog, at det snarere var en

fordel end en ulempe, at der var denne ventetid, fordi man så havde mulighed for at tænke over, om

det virkelig var det, man ville. Dog nævnes det, at der ikke må gå for lang tid, da nogen så vil blive

utålmodige og måske miste interessen.

I en af lokalafdelingerne har koordinatoren valgt at opdele kurset i to moduler, hvor de første 12

timer af kurset afholdes, inden familievennen bliver matchet med en familie, mens de resterende

otte timer afholdes under støtteforløbet. Ideen bag denne opdeling er, at familievennerne kan få et

større udbytte af kurset, når de sideløbende gør sig erfaringer i familierne. Familievennerne, der har

deltaget i det todelte kursus, erfarer, at det var gavnligt, at de havde fået praktisk erfaring, inden de

skulle gennemføre kursets anden del. Generelt opfatter familievennerne kurset som meget lærerigt,

og efter afsluttet kursus føler de sig godt klædt på til at yde støtte i familierne. Som tidligere

beskrevet skaber kurset også tillid til Home-Starts faglighed og seriøsitet hos samarbejdspartnere og

familier.

Undervejs i et støtteforløb er koordinator og familieven i løbende kontakt med hinanden.

Frekvensen i denne kontakt afhænger af udfordringerne i familierne og familievennens behov for råd

og vejledning, men typisk laver koordinator en telefonisk opfølgning 2-3 uger efter matchning og

dernæst hver eller hver anden måned. I de fleste tilfælde kontakter koordinatoren familievennerne,

men det forekommer også, at det er familievennerne, der tager kontakt til koordinatoren. Enkelte

koordinatorer fortæller, at de også i visse tilfælde mødes ansigt til ansigt med familievennen, hvis

dette er nødvendigt.

Udover de løbende opfølgninger fortæller flere koordinatorer, at de også lægger vægt på at forkæle

familievennerne. Derfor inviterer familievennerne til faglige og sociale arrangementer, fx

julefrokoster. Dette giver en følelse af anerkendelse og tilhørsforhold til Home -Start, som vurderes

vigtigt i forhold til at fastholde familievennerne.

For familievennerne har det en stor betydning, at koordinatorerne er tilgængelige og åbne for

sparring. Uanset om familievennerne har en socialfaglig baggrund og professionel erfaring med


mennesker, er det grænseoverskridende at træde ind i andre menneskers hjem og yde støtte –

netop fordi man møder familien som menneske og ikke som fagperson. I den forbindelse nævner

flere familievenner, at de nyder at kunne gøre brug af koordinatoren som sparringspartner.

Home-Start afholder et årligt landsmøde for samtlige familievenner, og i lokalafdelingerne afholdes

der flere gange årligt (to til fire gange) arrangementer for familievennerne. Landsmødet vurderes af

familievennerne som meget lærerigt, og familievennerne sætter stor pris på at møde familievenner

fra andre afdelinger og udveksle erfaringer på tværs. Samtidig fortæller familievennerne, at det får

dem til at føle sig som en del af noget større. Også arrangementerne, der afholdes af

lokalafdelingerne, værdsættes. Familievennerne fortæller, at det er rart at møde de andre

familievenner fra lokalafdelingen og - uden at blive specifik omkring familierne på grund af

tavshedspligten - give hinanden gode råd i forhold til, hvad der virker ude i familierne.

3.3.4 En frivillig indsats

De kommunale samarbejdspartnere peger på, at det giver Home-Starts indsats nogle særlige

muligheder og virkninger, at den er frivillig. En af de interviewede samarbejdspartnere beskriver det

således: ”Det giver god mening for os, at der er nogen, der kan lave et stykke arbejde indenfor et

område, hvor vi har svært ved at gøre noget som myndighed. Vi vil ikke blive bedt om at komme

inden for hos familierne på det tidspunkt, hvor Home-Start kan det. Vi bliver ikke budt indenfor – som

social myndighed byder vi os selv indenfor, når vi eller andre har givet besked om, at der måske er

noget galt i familien. Så med samarbejdet med Home-Start støtter vi en forebyggende virkning for

det, som ellers kunne blive en kommunal indsats senere”.

Koordinatorerne vurderer ligeledes, at støtten er noget særligt, fordi den bliver givet betingelsesløst:

”Man skal kun ringe én gang, og så bliver man taget alvorligt.” At familierne kan få omsorg, uden at

der bliver stillet krav, gør sig også gældende, når familievennerne yder støtte ude i familierne. Her

forventer familievennerne ikke at få noget igen. For familievennerne er det mere end

tilfredsstillende at se, hvordan deres vedvarende støtte opmuntrer familierne til at mobilisere en

styrke og træffe nogle valg, der gør livet sjovere at leve. Derudover træder familievennerne ind i

familierne i en unik og menneskelig position: ”Oplevelsen af, at der er nogen, der kommer helt

frivilligt: medmenneskelighed, næstekærlighed.” Denne betingelsesløse og frivillige

medmenneskelighed giver familierne en tro på, at de er noget værd, selvom det hele ser mørkt ud.

Flere forældre fortæller, at det har skabt umiddelbar tillid og tryghed, at det er en frivillig, som yder

støtten. Det har også gjort, at de har følt et mindre pres for at præstere: ”Det er dejligt at tænke på,

at der er organisationer, der hjælper folk. De ser folk og ikke kasser. Her er der ikke nogen

pengetænkning. Hos det offentlige er det hele paragraffer og regler”. En anden fortæller: ” De [i

Home-Start] tænker ikke på, om jeg bor flot. Hvis man har brug for hjælp, så er de der. Uanset om

det er psykiske eller materielle problemer, så kan de komme i forbindelse med folk. (…)De ser på

personen og ikke det rundt omkring. Hvad du har at sige. De hører på én”.


Flere forældre giver udtryk for et ønske om selv at blive frivillig, når de på et tidspunkt får plads til

det i hverdagen. De fortæller, at de er rørte over, at nogle mennesker bruger deres frivillige tid på at

hjælpe andre familier: ”Det har påvirket mig personligt. […] At hun kom, da det var allersværest. At

der er én der vil hjælpe os. Det gjorde et stort indtryk på mig”. Flere af disse forældre har slet ikke

forestillet sig, at et tilbud som Home-Start fandtes. En forælder siger eksempelvis: ”Jeg kunne godt

forestille mig selv at blive frivillig – jeg har slet ikke plads til det nu, men det tror jeg, jeg får en dag.

Det har givet mig så meget at have [familievennen], og jeg vil meget gerne kunne gøre det samme

for andre familier”. En anden supplerer: ” Når jeg bliver gammel, vil jeg gerne hjælpe nogle familier.

Man får lyst at give noget tilbage, når man bliver mødt med det her. De ved ikke hvor stort et arbejde

de gør og hvor stor betydning det giver, det har det givet til os. Det er sådan en mekanisme: ’Noget

for noget’”.

3.4 MARKEDSFØRING OG REKRUTTERING AF FAMILIER

I dette afsnit sættes der fokus på de kanaler som medvirker til rekruttering af familier, samt en

generel karakteristik af familierne.

Koordinatorerne bliver kontaktet af familier i målgruppen med forskellig hyppighed. I de

veletablerede lokalafdelinger bliver koordinatorerne kontaktet af familier flere gange ugentligt ,

mens koordinatorerne i de nystartede afdelinger ikke kontaktes nær så ofte, helt ned til enkelte

henvendelser om måneden.

Spørgeskemaundersøgelsen (se nedenstående figur) viser, at familierne hører om Home-Start ad

forskellige kanaler: Størstedelen hører om Home-Start hos sundhedsplejersken, egen læge eller

sagsbehandler. Andre har læst om Home-Start i magasiner eller aviser. Størstedelen af familierne

kontakter selv Home-Start, men i visse tilfælde er det koordinatoren, der tager den første kontakt til

familierne. Kontakten sker enten på mail eller telefon.


Figur 2. Hvordan fandt du frem til Home-Start?

Hvor de frivillige familievenner primært rekrutteres gennem annoncer i magasiner, aviser eller via

Internettet, gælder det relativt sjældent, at familierne rekrutteres på denne måde.

Flere af familierne finder den personlige kontakt helt essentiel i det at skulle bede om hjælp. Dette

kan være en sundhedsplejeske som fortæller præcist hvad du i din situation kan få ud af hjælpen,

eller en anden familie som fortæller en personlig historie om, hvordan de har fået hjælp.

Koordinatorerne ved godt, at den personlige og mundtlige kontakt indfanger flere familier, end en

annonce. Derfor sørger flere af dem også for at komme ud til arrangementer samt i områder, hvor

de kan møde familierne. Herudover tager frivillige familievenner også ofte med for at f ortælle om,

hvordan de har ydet støtte tidligere.

Når familierne har kontaktet Home-Start, tager koordinatoren ud og besøger dem i familiens eget

hjem. På baggrund af dette besøg danner koordinatoren sig et billede af familiens støttebehov, som

anvendes ved matchningen.

3.4.1 Karakteristik af familierne

Familierne spørger Home-Start om hjælp af flere forskellige årsager, men fælles for familierne er, at

de oplever at være pressede. Nogle familievenner erfarer, at familierne ikke selv er i stand til at

sætte ord på, hvorfor de er pressede, men følgende karakteristika forekommer ofte:

Familien har behov for et pusterum i hverdagen

Manglende netværk

Det er en udfordring at klare hverdagens praktiske gøremål (fx efter at have fået tvillinger)

2%

4%

6%

9%

11%

19%

49%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

Ved ikke

Internettet

Annonce

Mødte frivill ige eller koordinator

Informationskort / brochure / folder

Venner / bekendte / familie

Sundhedsplejeske eller andre professionelle


Forældrene har udfordringer i opdragelsen af deres børn (ofte mangler de selv

forældreforbilleder). Dette viser sig nogle gange med urolige, voldsomme eller stille børn

Enlige mødre, der mangler tid, overskud og ressourcer

Familiemedlemmer med sygdom, psykisk ustabilitet eller handikap

Indvandrerfamilier med integrationsvanskeligheder

Mødre med fødselsdepression, ensomhed eller et behov for at tale med en, der har en

oprigtig interesse i dem.

Flere koordinatorer og familievenner fortæller, at det for mange familier er nemmest at formulere et

praktisk behov for støtte, men at der ofte også ligger nogle sociale problemer og behov i

baggrunden. Der findes også familier, der i begyndelsen er meget tilbageholdende med at spørge

familievennen om hjælp, men dette aftager som oftest hurtigt.

Flere familievenner oplever, at der ofte er tale om helt ’almindelige’ familier, mange med

uddannelse og arbejde, som blot befinder sig i en presset periode i livet, hvorefter de igen kommer

tilbage på sporet og kan klare dagligdagen på egen hånd. Andre familievenner oplever, at familierne

er i en så vanskelig livssituation, at de ikke kan få hverdagen til at hænge sammen uden

familievennens støtte – med mindre de får etableret et netværk, de kan trække på.

I afsnit 6.1 findes en uddybende karakteristik af de familier, som har deltaget i

spørgeskemaundersøgelsen, men da det ikke er muligt at vurdere dens repræsentativitet, er det ikke

medtaget her.

4. INDSATS: HOME-STARTSTØTTEN

I dette kapitel er fokus på Home-Starts indsats: Selve støtteforløbet fra koordinatorens matchning af

familie og familieven over form og indhold på selve støtteforløbet til afslutningen af støtteforløbet.

4.1 MATCHNING AF FAMILIE OG FAMILIEVEN

Efter forberedelseskurset er familievennerne parate til at yde støtte i familierne. I lokalafdelingerne

med todelt kursusforløb møder nogle familievenner familierne undervejs i kurset. I begge tilfælde

bliver familievennen kontaktet af koordinatoren, som inviterer dem til et matchbesøg hos en familie,

der efter koordinatorens vurdering passer til familievennen. Forud for matchbesøget fortæller

koordinatoren om den pågældende familie til familievennen, fx hvilken type hjælp de efterspørger

samt familiens struktur, så familievennen på forhånd ved, hvilken familie de skal møde. De fleste

koordinatorer fastholder dog, at det er op til familien, hvor meget og hvad de vil fortælle til


familievenner, så der er som regel fokus på en enkel karakteristik af familien, samt de støttebehov,

som koordinator har aftalt med familien.

Inden koordinatoren arrangerer matchbesøget, skal der lægges et puslespil, hvor koordinatoren

tager hensyn til den geografiske afstand mellem familie og familieven, familiens støttebehov,

familievennens støtteprofil (hvilken slags støtte familievennen ønsker at yde, og hvilken slags støtte,

familievennen ikke ønsker at yde – fx vil nogle familievenner ikke yde støtte i familier med misbrug

eller psykisk sygdom), tidspunkter på ugen, familiestruktur, personlighed samt koordinatorens

vurdering af, om der vil være en god kemi mellem familie og familieven. Forud for matchbesøget har

koordinatoren derfor besøgt familierne.

Matchbesøget foregår i familiens hjem, hvor koordinatoren, familievennen og f amilien er til stede.

Her faciliterer koordinatoren dialogen mellem familie og familieven, og formålet er, at de skal lære

hinanden at kende og aftale nærmere, hvad støtten skal bestå i , samt hvornår den skal finde sted.

Flere koordinatorer fortæller, at det gode matchbesøg er det matchbesøg, hvor familien og

familievennen taler ubesværet sammen, så koordinatoren kan træde i baggrunden. Koordinatorerne

nævner, at man kan gøre en forskel til matchbesøget ved at hjælpe familien og familievennen til at

kommunikere tydeligt omkring forventninger og behov i støtten.

Efter matchbesøget får både familien og familievennen tid til at overveje matchbesøget, så de kan

træffe en velovervejet beslutning. Den efterfølgende dag kontakter koordinatorerne dem for at få

høre, om de vil indgå et støtteforløb med hinanden. Familievennerne opfatter denne tænketid som

værdig og respektfuld, fordi man ikke skal træffe sin beslutning foran hinanden og på et tidspunkt,

hvor man kan være blændet af ens gode hensigter om at hjælpe. Flere koordinatorer fortæller, at de

gør det klart over for familievennerne, at ansvaret for matchet ligger hos koordinatoren, så hvis

eventuelle mismatch opstår, er det koordinatorens fejl. Det giver ifølge koordinatorerne en ro i både

familierne og hos familievennerne.

Langt de fleste match foregår ubesværet, og familievennerne føler sig godt klædt på til at støtte

familierne. I enkelte tilfælde opstår der dog udfordringer af forskellig karakter. Manglende kemi er

den mest hyppige udfordring, hvilket kan skyldes, at familieven og familie har divergerende

personligheder eller forventninger til støtteforløbet. Den slags uoverensstemmelser kan i yderste

konsekvens betyde, at støtteforløbet må afbrydes.

Familierne oplever også i langt de fleste tilfælde at matchingen er rigtig god og gennemtænkt på

forhånd inden de bliver præsenteret for hinanden, hvilket anvendes som begrundelse for de oftest

succesfulde forløb.

Familierne roser Home-Start for at have en struktur, hvor man ikke bliver sat på en venteliste alt

efter, hvornår man har søgt om hjælp, eller hvordan ens behov vurderes at være. Det handler i

stedet om matchet. Dette er dog også med til at skabe usikkerhed omkring, hvor længe der går

inden man får hjælp. Efter det første besøg fra koordinatoren er der stor forskel på hvor længe der

går inden man oplever at få hjælp. En mor udtaler at: ”Jeg var meget heldig at blive matchet efter tre


uger, men jeg kender til en som har ventet i fem måneder nu uden at blive matchet. Var det mig var

jeg bukket under fordi det ville være for sent. Når man ber om hjælp må der ikke gå så lang tid” .

Et er at nogle familier må vente længe på et match, men familierne oplever også frustration omkring

kommunikationen fra koordinatorerne efter, at de har bedt om hjælp. En af de interviewede siger:

”Der gik fire måneder fra jeg havde det første møde med koordinatoren , indtil hun ringede og sagde,

at der måske var et match. Jeg havde faktisk næsten opgivet det på det tidspunkt, fordi jeg troede, at

hun havde glemt mig”. Familierne oplever ikke, at der er nok information om processen inden

matchet findes. Som en anden siger: ”Det er jo bare et ring engang imellem”-

I de velfunderede lokalafdelinger laver koordinatoren ca. 30 match årligt, mens dette tal er noget

mindre i de nystartede lokalafdelinger. Den generelle opfattelse blandt koordinatorerne er, at de

sagtens kunne matche flere familier med familievenner, hvis de havde mere tid og et tilstrækkeligt

antal frivillige til rådighed.

Udover de eventuelle kapacitetsmæssige udfordringer, er den største udfordring koordinatorernes

matchningsopgave, at sikre det rette match. Her spiller geografisk afstand en stor rolle, men det er

også en udfordring at navigere rundt mellem familierne og sørge for, at ingen familier bliver glemt.

Derudover har nogle familier særlige vilkår, fx psykisk sygdom, og så kan det være en udfordring at

finde ud af, hvad de har brug for hjælp til, og hvordan den hjælp gives bedst muligt.

4.2 STØTTENS FORM OG INDHOLD

Home-Starts koncept definerer et støtteforløb som to timers ugentlig støtte i familiens hjem i seks

måneder. I dette afsnit evalueres den faktiske form på og det faktiske indhold i støtteforløbet .

Samtidig forholder evalueringens sig til familievennens rol le i familien.

4.2.1 Støttens omfang og varighed varierer meget

Familievennerne besøger som udgangspunkt familierne minimum to timer om ugen i minimum seks

måneder. Både familievenner, koordinatorer og familier giver dog udtryk for, at dette er vejledende

tal, som tilpasses den enkelte frivilliges og families ønsker og behov. Når først matchet er foretaget,

aftaler familien og den frivillige selv, hvornår, hvor ofte og hvor længe ad gangen, de mødes . I de

fleste af de interviewede familier finder familievennens besøg i familien sted på hverdage, men

tidspunktet på dagen varierer. Den overordnede ramme på to timer ugentligt i seks måneder

vurderes dog væsentlig som en guideline, der bidrager til forventningsafstemning mellem familien

og den frivillige, og som skal tilpasses den enkelte families behov, hvilket harmonerer med Home -

Starts koncept.


Ifølge spørgeskemaet modtager 92 procent af familierne hjælp en gang om ugen. 4 procent siger, at

de modtager hjælp to gange om ugen, mens 4 procent modtager hjælp oftere end to gange om

ugen.

Som det fremgår af nedenstående figur, varierer ligeledes varigheden af hvert besøg. 38 procent får

således hjælp i mere end to timer ad gangen. En af de interviewede familier fortæller herom, at:

”Når hun kommer, så skal vi lige sætte os ned og tale om, hvad vi skal lave, og det tager hurtigt et

kvarter eller en halv time. Så begynder hun på det, vi nu aftaler, og inden vi ser os om er de to timer

gået. De går alt for hurtigt”.

Figur 3. Hvor mange timer modtager/modtog du/din familie støtte fra familievennen ad gangen?

Nogle af familierne hungrer efter hjælp og finder ikke de to timer en gang om ugen til at være nok.

Det er typisk også de familier, som udtrykker ønske om at hjælpen skal have en varighed på mere

end seks måneder.

4.2.2 At være en fremmed i andres hjem

Familievennerne fortæller, at familierne tager imod støtten på forskellig vis i begyndelsen af

støtteforløbet. Nogle familier er nervøse og kan ikke lide at sætte familievennen til at hjælpe, mens

andre er lettede: ”Hun var sådan: ’Kom og hjælp mig!’” Andre familier er positive og taknemmelige,

nærmest forbløffede over, at et fremmed menneske vil hjælpe lige netop dem. Endelig er der en

gruppe af familier, der har skrevet lister med arbejdsopgaver, der skal løses.

Fra familiernes side er der en stor taknemmelighed omkring at få hjælp. Mange føler for første gang i

lang tid at de kan få et pusterum i en uoverskuelig hverdag og er dermed ikke så afskrækkede ved at

lukke en fremmed ind i deres hjem, som de troede, de ville være. Alligevel er det svært at bede om

hjælp: ”Jeg ved jo godt, hvorfor hun er der, men jeg kan alligevel bare ikke bede hende om at vaske

mit tøj. Det er meget svært for mig”.

7%

31%

60%

2%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%

Mere end 3 timer

2-3 timer

1-2 timer

0-60 minutter


Uanset hvordan familievennen bliver modtaget af familien, betyder det meget for familievennerne,

at forventningerne bliver afstemt tidligt i støtteforløbet. I den forbindelse spiller koordinatoren en

vigtig rolle til matchbesøget. Også inden for familierne er det vigtigt, at der er enighed om, at man

skal involvere en familieven i ens hverdag. Enkelte familievenner erfarer, at fædrene i familierne

skulle overbevises om, at familievennens støtte til familien er en god ide – særligt i de tilfælde, hvor

familievennen er en mand, hvilket kan føre til jalousi, fordi vedkommende kan opleves som en

’trussel’ i forhold til faderens rolle i familien.

For flere familier er det dog en udfordring åbne op og give nok information til at denne

forventningsafstemning bliver skabt 100 procent. Mange af dem udtrykker, at det er som en

Pandoras æske, som de ikke vil åbne af frygt for, at det hele skal ramle, eller at familievennen vil

blive skræmt væk. Konsekvensen er, at de ofte kun beder om praktisk hjælp, selvom de gerne vil

have støtte til fx socialt samvær, samtaler, råd og vejledning mv.

Familievennerne erfarer, at de er nødt til at tilsidesætte egne normer, når de træder ind i familiernes

hjem. De er vanskeligt, og ofte må de lægge bånd på sig selv i forhold til, hvordan familierne vælger

at leve deres liv. De oplever generelt set, at forældrene er trætte, mens børnene er glade, men o gså

urolige, temperamentsfulde og svære at styre. I mange tilfælde sidder børnene meget foran TV og

computer. Selv om forældrene er trætte, oplever de fleste familievenner, at de er lette at tale med.

Mange forældre er også triste og har ikke noget overblik over hverdagen, mens andre forældre er

optimistiske og forventningsfulde i forhold til at få den tiltrængte støtte.

4.2.3 Fra praktisk arbejde til menneskelige relationer

Indholdet i støtten – dvs. hvad familievennen bruger sin tid i familien på – aftales mellem familien og

familievennen. I enkelte familier er der på forhånd lavet en liste med gøremål, som familievennen

kan tage fat på, mens størstedelen af familierne synes, at gøremålene skal aftales fra gang til gang.

Det er op til den enkelte familie at vurdere, om der er behov for at følge en liste med gøremål. I

mange familier starter hjælpen som praktisk hjælp, hvor familievennen fx hænger vasketøj op, gør

rent i hjemmet, henter børnene i børnehaven eller handler ind. I nogle tilfælde gennemfører

familievennen disse aktiviteter alene, så forælderen kan få ’alene-tid’ til at lade batterierne op eller

ordne andre ærinder, men den praktiske hjælp kan også blive udført i samarbejde med en forælder.

Efter få måneder begynder hjælpen i mange familier at ændre form, og familievennerne spiller nu en

mere aktiv og familienær rolle i forhold til at få hverdagen til at gå op. ”Hos mig ændrede det sig fra

at gå og lave praktisk arbejde til, at vi nu snakker rigtig meget, og jeg kun laver småting”, udtaler en

frivillig. Eksempelvis laver nogle familievenner forskellige aktiviteter med familierne, taler om kost og

laver madplan, sætter hverdagens gøremål i system, så forældrene får overblik, taler om moderskab

og familie eller regninger og opkrævninger, viser familien, at børnene er dejlige, selvom de ikke altid

makker ret, ’stryger’ moderen på ryggen og fortæl ler hende, at hun gør det godt. Derudover

fortæller flere familievenner, at de også viser familien nogle sunde værdier, fx nye og bedre måder


at gøre tingene på: At give børnene opmærksomhed – eventuelt ved at synge for barnet – at lave

aftaler med børnene, bage julekager og gå ture i skoven, at tale med familien om livet generelt,

hvilket omtales af en familieven som ”samtaleterapi”. Enkelte familievenner fortæller, at de

efterfølgende ser, at forældrene kopierer deres adfærd, fordi de har erkendt, at det virker. Én

familieven har også oplevet, at opgavefordelingen skiftede undervejs i et støtteforløb: I starten

klarede familievennen de praktiske ting i hjemmet, mens moderen var sammen med børnene –

senere klarede moderen de praktiske ting i hjemmet, mens familievennen var sammen med

børnene.

Også familierne giver udtryk for at hjælpen ændrer sig undervejs. En familie forklarer: ”I starten har

man lidt svært ved at åbne sig op overfor en, som man ikke lige kender. Det kan også godt være flovt

at sige, at man ikke kan finde ud af hverdagen. Det kan også være svært bare at sige højt, hvad det

rigtige problem er, fordi det er svært at tale om”.

Som det fremgår af nedenstående figur viser spørgeskemaindsamlingen blandt familierne, at

familierne primært har bedt om praktisk hjælp til daglige gøremål, samt samvær med børn, så

forældrene får tid til daglige gøremål. Dette har også været udgangspunktet for flere af familierne,

men udover dette har formen for hjælp udviklet sig og ændret sig undervejs i flere af forløbene.

Figur 4. Hvilken slags støtte modtager/modtog de/din familie af familievennen?

47% 46%

42% 42%

30% 28%

26% 26%

6% 5% 4% 4% 4% 2%

6%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

45%

50%


Flere familievenner oplever, at familierne ikke er i stand til at sætte ord på, hvad de har brug for

hjælp til. Andre gange har familierne skrevet lange lister med praktiske gøremål, som familievennen

skal tage sig af. Eksempelvis havde en familie bedt om en familieven til at passe barnet, mens moren

lavede praktiske ting i hjemmet. Moderen oplevede, at barnet var uroligt, græd og gjorde det svært

for hende at udføre de praktiske gøremål. Familievennens oplevelse var, at barnets urolige og

opmærksomhedskrævende adfærd skyldtes et savn efter mere nærkontakt med sin mor.

Familievennen viste moren hvordan hun kunne lave praktiske gøremål sammen med barnet og på

den måde imødekomme barnets behov, samtidig med, at hun fik ordnet de huslige gøremål.

Familievennerne fortæller, at mange af familierne har behov for udvikling af forældrekompetence,

men at det er et uerkendt behov hos forælderen. Ved at familievennen opfører sig som forælder,

kan forældrene se, hvad der virker og tage ved lære af det. I andre tilfælde har familierne bare brug

for en ekstra hånd til at få enderne til at nå sammen i en travl dagligdag.

Familierne selv fortæller i interviewene, at forholdet til familievennen ofte udvikler sig fra primært at

handle om en praktisk hjælp til at eksempelvis socialt samvær, en sparringspartner eller en

rollemodel bedre indfanger det reelle behov.

Der er dog forskel på hvor hurtigt familierne åbner sig op og at hjælpen kommer til at kredse om det

som der reelt er det største behov for. For nogle kan det tage flere måneder, hvorved de i sidste

ende ikke føler, at de seks måneder er nok.

Nogle familievenner oplever, at det kan være en udfordring at skulle balancere mellem den hjælp,

man kan se familien har behov for, men som familien ikke selv italesætter, og den hjælp familien

selv beder om. Familievennerne er enige om, at man skal respektere familiernes måde at leve på.

Det betyder næsten altid, at man må tilsidesætte sine egne normer, når man træder ind i familiens

hjem og fokusere sin hjælp på det, familien efterspørger – også selvom de opgaver, familien ønsker

hjælp til at få klaret, kan virke nyttesløse i familievennens øjne. Når det lykkedes at balancere, kan

familien til gengæld opnå øget erkendelse af egne behov, som denne forælder udtrykker det: ”Jeg

havde et behov i at blive bekræftet i, at jeg var god nok. Det var jeg ikke helt selv klar over, men det

fandt jeg ud af, fordi min selvtillid og mit overskud pludselig voksede bare ved at få ros” .

Enkelte familievenner fortæller, at de godt kan finde på at yde en anden støtte end den, familien

efterspørger, hvis de oplever, at problemerne kan løses på anden vis. Fx nævner en familieven, at

vedkommende har været nødt til at give et barn opmærksomhed frem for at løse de praktis ke

opgaver i hjemmet – som moderen oplevede som årsag til barnets problematiske adfærd. Dog

kunne familievennen se, at barnet havde behov for opmærksomhed, som det ikke fik fra sin mor. En

anden familieven beskriver, at det er nemmere at foreslå familierne at lave praktisk hjælp, fx at gå

ned med reklamerne, mens det er mere vanskeligt at give familien råd om normer, fx hvis

familievennen oplever, at et barn ikke burde sidde så meget ved computeren, som det gør.

Familievennerne er meget forsigtige med at yde ’alternativ’ støtte, og de træder altid forsigtigt og

mærker efter i familierne, så familierne ikke kan få en oplevelse af, at de ikke gør det godt nok. I den


henseende lægger familievennerne vægt på, at familierne i forvejen har rigeligt besvær med at leve

op til udefrakommende krav.

Familievennerne oplever det som svært at balancere mellem familiens ønsker til støtte og den

støtte, familievennen opfatter som mest effektiv. Det er afgørende, at familien føler sig forstået og

føler, at dens grænser respekteres – fx har en familieven gode erfaringer med at lytte til familiens

behov samtidig med, at vedkommende står ved sin egen holdning. Andre familievenner har haft helt

med at tilbyde familien hjælp på en måde, hvor det er familierne, der træffer beslutn ingerne.

Generelt synes familievennerne, at det langt hen ad vejen problemfrit at afstemme hjælpen, og kun

enkelte kan fortælle om mindre uoverensstemmelser.

4.2.4 Familievennens rolle i familien

Enkelte familievenner opfatter sig selv som venner af familien, mens andre betragter sig selv som

neutrale tillidspersoner. Størstedelen af familievennerne fortæller, at de knytter sig til børnene, og i

takt med at de kommer og hjælper familien over en længerevarende periode, opstår der en tæt

tillidsrelation mellem dem. Ofte opstår venskabet, når familien åbner sig op for familievennen, og

når hjælpen går fra at være praktisk til at være mere medmenneskelig. Én familieven erfarer, at

forældrene begyndte at åbne sig op, da familievennen begyndte at fortælle om sit eget privatliv.

Andre familievenner oplever, at forældrene ikke åbner sig op, uanset hvad familievennen gør.

Familierne har svært ved at sætte ord på, hvilken rolle den frivillige indtager, men mange finder, at

begrebet ”en familieven” indfanger det meget godt. Andre ser mere relationen som en søster,

veninde, en nabo, en reservebedste eller som en praktisk hjælp. Alt efter hvor meget tillid,

familierne har til den frivillige, og hvor meget de oplever at åbne sig, så bliver relationen også

tættere og mere venskabelig eller familiær. En mor siger: ”Jeg var bange for at åbne mig for meget,

fordi det var for en så kort periode. Men jeg blev enig med mig selv om at lidt var bedre end

ingenting, og det har skabt et tæt bånd mellem os”.

En anden forælder beskriver sin familieven, som en professionel søster eller veninde og forklarer det

sådan: ”Hun har omsorg og fortrolighed som en veninde, men har også en professionel tilgang. Hun ser

tingene fra flere sider – og giver gode råd. Hun taler mig ikke bare efter munden, men ser også på det fra andre

sider, så når jeg bliver usikker på, om det er mig, der er noget galt med, så kan jeg stole på hendes vurdering”.

En forælder, som ikke aktuelt har relevante forældreforbilleder, beskriver sin familieven således: ”Hun er en

reservebedste – hun er blevet lidt en morrolle – en del af familien, som jeg aldrig nogensinde slipper”. Denne

forælder fortæller blandt andet, at hun som nybagt mor havde rigtig svært ved at navigere i de mange råd om,

hvad der er godt for barnet, og hvad der ikke er, hvordan man får barnet ti l at sove, trøster barnet etc. Med

familievennen har hun nu én person, som hun har ti l l id ti l , som hun kan spørge til råds, hvilket giver hende ro,

tryghed og selvtil l id som forælder.


4.3 NÅR FORLØBET AFSLUTTES

Ifølge koordinatorerne varer støtteforløbene mellem seks og tolv måneder og et typisk støtteforløb

omkring ni måneder. Enkelte støtteforløb afsluttes efter kortere tid, hvis familien fx flytter fra

området.

Initiativet til at afslutte støtteforløbet kan både være familiens, koordinatorens eller familievennens.

Flere koordinatorer fortæller, at de aflægger familierne et besøg efter seks til otte måneder. Besøget

foregår på et tidspunkt, hvor familievennen er hos familien og fungerer som evalueringsmøde. På

mødet samles der op på den hidtidige støtte, og det fortsatte støttebehov. Mødet er aftalt på

forhånd med både familieven og familie, og forud for mødet har koordinatoren altid drøftet

situationen i familien og støtteforløbet med familievennen. Herefter tages der stilling til det videre

forløb. Nogle familier har oplevelsen af, at de selv sammen med familievennen beslutter, hvornår

forløbet skal afsluttes, mens andre oplever, at koordinator og familieven efter seks til syv måneder

siger, at ’nu er det jo tid’. I enkelte af de interviewede familier, er det familien selv, som har taget

initiativ til at afslutte forløbet, fordi ændringer i familiens hverdag har ændret deres behov for hjælp.

Eksempelvis fik en familie besøg af familievennen en gang om ugen, hvor familievennen passede

familiens barn, mens moren gik til behandling. Da barnet startede i daginstitution, var denne støtte

således ikke længere nødvendig for familien. Koordinatorerne erfarer dog, at en typisk udfordring

ved afslutningen er, at familien ikke ønsker, at støtten skal ophøre, men at familievennen vurderer,

at familien igen er klar til at stå på egne ben. I sådanne situationer kan det hjælpe at tale med

familien om afslutningen i god tid, fx to måneder forud for den planlagte afslutning, og i den

forbindelse kan man planlægge, hvad der skal nås, inden støttens ophør. Det giver familien en god

følelse af medbestemmelse og ansvar. En koordinator foreslår, at der i fremtiden skal sættes større

fokus på at udbygge familiernes netværk, så de har folk omkring sig, når støtten ophører, ”så

familierne ikke føler, at vi trækker gulvtæppet væk under dem.”

Den konkrete afslutning kan foregå på flere forskellige måder. Når beslutningen om afslutning er

foretaget planlægges afslutningen i dialog mellem koordinator, familieven og familie. Det sker ved,

at man enten vælger at fastsætte en dato, hvor støtten skal ophøre endeligt, eller ved at man

planlægger en nedtrapning af støtten, hvor familievennen gradvist kommer sjældnere, fx hver 14.

dag til at starte med og siden hver måned, indtil familien igen kan stå på egne ben.

Koordinatorerne fortæller, at det er vigtigt, at støtteforløbet afsluttes på en god måde, når både

familien og familievennen føler at tiden er inde. I den forbi ndelse evaluerer koordinatoren

støtteforløbet sammen med familien og taler om, hvordan familien ser på fremtiden uden

familieven. Til denne evaluering vælger flere koordinatorer at referere til de aftaler og mål, man

fastsatte ved matchbesøget og derved vise, at familien rent faktisk har rykket sig. Langt de fleste

afslutninger er positive og sker med gensidigt samtykke, mens blot få afslutninger kan være

udfordrende. Koordinatorerne beskriver de gode afslutninger som dem, hvor familierne er villige til

at slippe støtten og har mod på at fortsætte dagligdagen på egen hånd. Disse afslutninger

kendetegnes ved, at familien takker familievennen, og nogle gange gives der gaver. Ifølge flere


familievenner kan en god afslutning også være, at man formelt set afslutter støtten, men at man

lader familien beholde sit telefonnummer, så de kan få fat i en, hvis de pludselig får brug for hjælp

en dag. Home-Start lægger også op til, at familien og familievennen kan udvikle et venskab gennem

støtteforløbet, men dette hører ifølge familievennerne og koordinatorerne til sjældenhederne. For

størstedelen af familievennerne ophører kontakten til familien, når støtten formelt stopper. Alligevel

vælger mange familievenner at aftale med familierne, at de fortsat kan kontakte dem i tilfælde af, at

det brænder på hos familien, eller at de pludselig får brug for hjælp. Enkelte familievenner bed er

også familierne om lov til at kontakte dem for at høre, hvordan det går, fx via sms. Mange

familievenner ser ikke afslutningen som definitiv, og til spørgsmålet om, hvilke overvejelser man gør

sig i forhold til, at kontakten til familien måske aldrig slutter, svarer en familieven: ”Det behøver ikke

at blive afsluttet.”

Flere familievenner beskriver, at det kan være vanskeligt at slippe familierne – særligt når man har

knyttet sig til børnene. I de situationer vælger nogen at ses af og til på et venskabel igt niveau, mens

nogle familievenner har valgt at fortsætte med at hjælpe familien, selvom Home -Start forløbet

formelt set er afsluttet. 46 procent af de familier, som har besvaret spørgeskemaet, har afsluttet

støtteforløbet. Heraf har 21 procent stadig kontakt til deres frivillige familieven. Dette skyldes

primært, at man i forløbet hurtigt er kommet meget tæt på hinanden, og at der mellem

familievennen og børnene er blevet knyttet et bånd.

At der fortsat er kontakt mellem familierne og familievennen er et aktivt valg fra begge sider. Dog

udtrykker flere familievenner i fokusgruppeinterviewene, at det også har været svært at komme ud

af en fortsat kontakt hvis man ikke har ønsket det, og at det har givet flere dårlig samvittighed.

Mange af de familier som er i gang med et forløb udtrykker også at det vil være svart at undvære

kontakten til familievennen både for dem og for deres børn. En siger blandt andet i interviewet: ”Jeg

ved godt at det er planen at det skal slutte efter et halvt år, men jeg håber rigtigt meget på at få

perioden forlænget og kan jeg ikke det så håber jeg da stadig på at se hende i lidt mere uformelle

rammer. Jeg er ikke sikker på at jeg kan undvære hende som det ser ud nu”.

En koordinator og flere familier fremhæver fleksibiliteten i varigheden af støtten som en stor styrke

ved Home-Start, fordi støtten netop gives på frivillig basis, således at der ikke er en økonomisk

grænse for det enkelte støtteforløb. Efter et halvt år er flere koordinatorer åbne for muligheden for,

at der kan tilknyttes en ny familieven, hvis familien og familievennen ønsker dette, mens andre

koordinatorer lader forløbet mellem familie og familieven strække sig ud over de seks måneder. En

koordinator mener eksempelvis, at der efter fem-seks måneder ’sker noget magisk’ mellem familie

og familieven, hvorfor det giver god mening at fortsætte støtten et par måneder yderligere.

Familievennerne er meget glade for støtterammen på seks måneder, fordi familierne nemlig indstille

sig på et støtteforløb af netop den varighed, og de arbejde frem mod at skulle stå på egne ben

efterfølgende. Derfra kan man altid forlænge om nødvendigt eller afslutte, hvis familievennen ikke

føler, at familien har behov for mere støtte, eller hvis familievennen ikke ønsker at fortsætte med at

støtte familien. Det ser ud også ud til at have den konsekvens at familierne har lettere ved at slippe


en støtte, som de måske reelt ikke længere har brug for, selvom de helst vil beholde den. En

forælder fortæller: ”[Koordinatoren] sagde, at hun kunne mærke, at vi havde fået det bedre, og så

var det tid til at [den frivillige] skulle have en anden familie at hjælpe. (…) Min første tanke var, at

’det kan vi ikke leve uden’. Men ja, det var egentlig okay. Vi havde fået det en god portion bedre.

Eller det havde jeg. Jeg var lidt i tvivl, om det kunne det virke, når hun ikke var der mere. Men det går

jo okay indtil videre”.

I andre familier virker tidsrammen på seks måneder stressende på famil ien, hvorfor man, -som

enkelte familievenner har gjort - må fortsætte støtten uden for rammerne af Home-Start. Disse

familier har typisk en struktur eller nogle udfordringer, der gør, at de ikke vil blive i stand til at kunne

klare dagligdagen på egen hånd. Eksempelvis nævnes en mor, der er alene med flere børn, hvoraf et

er handicappet. Familievennen bekriver morens behov som et enkelt spørgsmål om ”manglende

hænder”, som ikke løser sig før børnene er store nok til i højere grad at klare sig selv. En mor s om

har modtaget støtte ud over de seks måneder og stadig på interviewtidspunktet modtager støtte

fortæller: ”Vi har ikke lagt planer for, hvor langt ude i fremtiden, det skal vare. Jeg har ikke rigtig

forestillet mig noget endnu, jeg har ikke tænkt tanken om, at det skal afsluttes. Jeg kan slet ikke se,

hvordan det kan ske”.

5. RESULTATER OG EFFEKTER

Uanset om man spørger de kommunale beslutningstagere eller familievennerne ude i familierne er

opfattelsen den samme: Home-Start indsatsen hjælper familierne til at genvinde kontrollen over

deres liv. Det varierer dog meget, hvordan hjælpens effekter konkret ser ud. Koordinatorerne

oplever, at hjælpen altid gør en forskel – nogle familier har fremskridt allerede efter kort tid, mens

andre familier har behov for længere tids støtte, før de rykker sig, men der er også stor forskel på,

om en familie har brug for konkret praktisk hjælp til huslige gøremål i en afgrænset periode, eller om

familien har længerevarende udfordringer eller eksempelvis behov for udvikling af

forældrekompetence.

Betragter man Home-Start-støttens virkning processuelt, kan den for familierne opdeles i resultater

og effekter på kort, mellemlang og lang sigt. Resultaterne på kort sigt medvirker til opnåelsen af

effekter på mellemlang sigt og ligeså med effekterne på lang sigt. Dertil kommer effekter for

familievennerne og for Home-Start som organisation. Denne virkningskæde kan illustreres således:


Figur 5. Opsummering af indsatsens resultater og effekter på kort, mellemlang og lang sigt

Nedenfor beskrives faserne uddybende.

5.1 RESULTATER PÅ KORT SIGT: ET PUSTERUM, EN EKSTRA HÅND

OG TID

Mange af familierne udtrykker, at de har fået et stort udbytte af at have modtaget hjælp fra en

frivillig familieven. I spørgeskemaundersøgelsen svarer to tredjedele af familierne – jævnfør

nedenstående figur - at de har fået et pusterum i en travl hverdag. Godt fire ud af ti har fået mere

overskud i hverdagen og ca. hver tredje er mindre stressede, har fået mere ro i familien, større

overblik over det praktiske i hverdagen og mere kvalitetstid med børnene. Yderligere en fjerdedel er

mindre deprimeret og en femtedel har fået redskaber som hjælper i relationen med børnene.


Figur 6. Hvilket umiddelbart udbytte oplever du at få/have fået af den støtte, du får/fik fra din familieven?

I de åbne svarmuligheder i spørgeskemaet supplerer en familie: ”Det har simpelthen givet mig så

meget. Det er svært at sætte ord på, hvad det er, men det her er bare et gladere hjem nu. Jeg har

også mere overskud og kan lettere se vejen ud af problemerne nu”.

I spørgeskemaundersøgelsen har deltaget familier i alle faser af et støtteforløb – der er familier som

for nylig har fået en familieven, familier som har modtaget støtte over en længere periode og

familier, som har afsluttet forløbet. Når de hyppigst forekommende selvrapporterede resultater i

spørgeskemaundersøgelsen er eksempelvis et pustrum, mere overskud og ro og mindre stress, så

kan det skyldes, at det er de virkninger som indtræder først. Det bekræftes af de kvalitative

interview med koordinatorer, familievenner og familier, som fortæller, at støtten fra en familieven

meget hurtigt medfører netop disse effekter og det er disse effekter, som skaber grundlag for

effekterne på mellemlang og lang sigt. Som de næste afsnit viser, starter det lille pusterum på kort

sigt en positiv proces, som er af stor betydning for familierne. Den positive proces er illustreret i

nedenstående figur.

67%

44%

35% 33% 32% 32%

25%

19% 16%

11% 11% 9% 9% 5%

12%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%


5.2 EFFEKTER PÅ MELLEMLANG SIGT: RO, OVERSKUD OG

SELVTILLID

Ifølge familievennerne har støtten fra familievennerne er stor betydning som en form for forbillede.

Når støtteforløbet har været i gang i nogle måneder får familierne gradvist mere overskud og ved at

se, hvordan familievennen løser de daglige udfordringer, inspireres familierne med oplevelsen af, at

deres situation ikke er statisk, men at tingene kan komme i bevægelse: ”Når andre laver noget, så

motiverer det én selv til at lave noget.” Mange familier føler sig begravet under en dyne af

problemstillinger, og det hele virker uoverskueligt. Når der så kommer et friskt pust af energi, bliver

det hele hvirvlet op, og familien ser, at problemerne kan løses, samtidig med at det øgede overskud

også giver overblik. Én familieven fortæller, at moderen efter tre måneder på eget initiativ begyndte

at lave ting på listen over familievennens opgaver. Om den selvsamme moder fortæller

familievennen: ”I starten lignede hun en hængt kat, i slutningen var hun glad og åben.”

Både familievenner og koordinatorer fortæller, at støtten typisk starter som praktisk hjælp og

gradvist udvikler sig til en mere ”menneskelig” støtte, eksempelvis bestående af socialt samvær,

samtale og erfaringsudveksling mv. En koordinator fortæller eksempelvis: ”Hjælpen starter typisk

som praktisk hjælp, men efter 3-4 måneder (ved midtvejsevalueringen) går det op for dem, at det

praktiske kun spiller en lille rolle.” En forælder fortæller: En kvinde udtrykker under besøget at: ”Det

udviklede sig ret hurtigt til at vi bare talte sammen om stort og småt. Jeg har ikke rigtig nogen

kontakt til venner eller familie så det var bare så rart at kunne tale med en anden. Der er jo ikke så

meget snak i et etårigt barn”. I samme periode karakteriserer det typisk familierne, at de får mere


ro, overblik og selvtillid. Ifølge koordinatorerne genvinder familierne deres overskud i takt med, at

de modtager støtte. Ofte giver den indledende støtte til praktiske gøremål og børnepasning et

overskud i familierne, som giver dem mulighed for at hæve blikket og forholde sig til deres liv. Det

nye overskud kommer børnene til gode og en positiv spiral er startet: ”De får overskud, som de

bruger på deres børn og sig selv, som igen giver overskud”, som en koordinator fortæller. En

forælders fortælling bekræfter dette: ”Jeg har fået det bedre og har lavet nogle ændringer i mit

arbejdsliv (…) Så jeg har fået det bedre og har mere tid og lyst til at være nærværende med børnene.

Før var jeg underskudsagtig. Nu har jeg selv fået det bedre og så kan man også g ive det videre. Det

er en god cirkel at komme ind i: Kun at være sur 2-3 gange om dagen, når man hele tiden var sur før,

fordi man ikke havde overskud. Så det har startet en god cirkel”.

De interviewede nøglemedarbejdere i samarbejdskommunerne har ligelede s en klar positiv

oplevelse af Home-Start indsatsens virkninger. De mener, at det er vigtigt for familierne, at de har

noget, der kan se frem til – at de ved, at de kan få støtte to timer om ugen: ”Når man får en pause,

får man overskud. Og at de kommer af med bekymringen om, hvordan man klarer to børn fx. En

alenemor, der aldrig får søvn: Nu kommer der en, og jeg kan gå mit en tur uden barnevogn.”

I nedenstående tabel ses det, at familierne i spørgeskemaundersøgelsen primært erklærer sig enige

i, at hjælpen har gjort, at de nu oftere får klaret de praktiske gøremål i hverdagen, at de har større

tro på at tingene nok skal gå, at de nu kan være mere nærværende overfor børn og eventuelle

partner, samt at de er blevet mere opmærksomme på mulighederne for hjælp og støtte i deres

omgivelser.


Figur 7. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: 'Siden jeg er begyndt at modtage støtte fra min familieven...'?

Flere familier fortæller, at alene erfaringen med, at et andet menneske fri villigt vil bruge tid på at

hjælpe dem, når de har mest brug for hjælp, giver en personlig styrke. De giver bl.a. udtryk for

følelser som taknemmelighed, selvtillid og glæde, når de skal beskrive, hvad det gør ved dem.

Familievennerne oplever endvidere, at der kommer en bedre forældre-barn-relation, hvor

forældrene igen kan sætte større pris på børnene uanset deres opførsel: ”Det har givet mig en større

glæde. Det er lidt svært at sætte ord på… Jeg har fået en større ro og selvsikkerhed. Og det smitter jo

også af på min søn. Han er også mere rolig nu og ikke længere så mor-syg. Han sover længere tid ad

gangen, og jeg kan lettere have ham med ud, uden han bliver urolig”.

Forældrenes øgede overskud fører til øget selvstændigheder og flere initiativer. De får fornyet lyst til

at gå i gang med ting, der kommer mere struktur og rytme i hverdagen og forældrene bliver generelt

gladere og friskere. En forælder beskriver det således: ” Det blev et dejligt rum at være i. Nogle dage

var der god stemning herhjemme, hvilket også er dejligt for børnene. At de oplevede, at deres mor

ikke bare var sur. Hun [den frivillige] har trukket mig op. Når hun kom, så gav man den lige en ekstra

skalle og samler sig selv lidt op. Så jeg mærkede, at jeg godt selv kunne. Det var en succes for mig.

Hun havde rigtigt meget energi og det smittede af. Det var rart rent psykologisk at vide, at hun var

der hvis det hele faldt sammen. Hun var der for mig. Hun smittede bare så meget af på os andre”.

11%

16%

12%

11%

19%

18%

18%

30%

33%

19%

28%

25%

16%

16%

23%

25%

25%

37%

37%

33%

35%

51%

47%

51%

46%

47%

53%

53%

44%

35%

32%

26%

25%

21%

19%

21%

7%

9%

2%

5%

5%

2%

5%

9%

5%

4%

5%

4%

5%

5%

2%

4%

2%

5%

2%

21%

7%

5%

5%

4%

7%

4%

2%

5%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Har jeg færre konflikter med min partner

Forstår jeg bedre mit barns/mine børns behov

Er det lettere for mig at overholde aftaler

Har jeg færre konflikter med mit barn/mine børn

Føler jeg mig mere sikker i rollen som forælder

Er jeg kommet tættere på at leve det liv, jeg ønsker atleve

Føler jeg, at jeg er blevet bedre til at klare mange ting ihverdagen

Er jeg blevet bedre til at spørge mine venner og familieom hjælp

Får jeg oftere klaret de praktiske gøremål i hverdagen,som jeg gerne vil

Har jeg mere tro på, at tingene nok skal gå

Er jeg blevet mere opmærksom på mulighederne forhjælp og støtte i mine omgivelser

Føler jeg, at jeg er mere nærværende over for mine

børn og eventuelle partner

Meget Enig Enig Hverken/ eller Uenig Meget Uenig Ved ikke


Således oplever mange familier, at det pusterum og den ekstra hånd, som er resultaterne på kort

sigt, giver overskud, overblik og ro i familien. Sammen med relationen ti l den frivillige familieven,

øges flere forældres selvtillid og de genvinder gradvist mere og mere magt over hverdagen.

5.3 EFFEKTER PÅ LANG SIGT: FOREBYGGELSE AF KRISER

Som tidligere beskrevet omfatter Home-Starts målgruppe nogle meget forskellige familier med

meget forskellige ressourcer og behov. Der vil derfor naturligvis også være betydelig forskel på,

hvilke effekter familierne opnår. Det skal samtidig understreges, at evalueringens datagrundlag ikke

giver mulighed for statistisk at konkludere på langsigtede effekter af indsatsen. Men gennem de

kvalitative interview med familier, familievenner, koordinatorer og kommunale samarbejdspartner

kan vi pege på nogle tendenser til effekter på længere sigt.

I de mest ressourcestærke familier fortæller flere forældre, at de formentlig var kommet gennem

den pressede periode og positivt ud på den anden side også uden en familieven fra Home -Start, men

at forløbet havde været mere besværligt, uroligt og langvarigt. En forælder fortæller eksempelvis, at

hun har fået det psykisk mærkbart bedre gennem den periode, hvor hun har modtaget støtte fra sin

familieven. Men hun peger også selv på, at det er usikkert konkret hvilken rolle familievennen spiller

i bedringen, idet det sandsynligvis mere er det psykologforløb, hun har fulgt i samme periode, som

har haft positiv betydning for hendes begyndende fødselsdepression. Adspurgt om, hvorvidt hun

ville have gennemført psykologforløbet uden en familieven, svarer forælderen: ”Ja, det tror jeg nu

nok jeg ville, men det havde givet vores familie nogle helt andre vilkår. Så ville jeg have været nødt til

at gå til psykologen sidst på eftermiddagen, hvor min mand kunne være hjemme efter arbejde med

vores søn. Og hvad så med indkøb, aftensmad osv.? På den her måde har jeg kunnet gøre det stille

og roligt i dagtiden uden betydning for vores families tid sammen”. Hun fortæller videre, at det har

skabt ro og mulighed for, at hun kunne fokusere på sig selv og sit eget psykologforløb fremfor alle de

praktiske ting omkring børnepasning mv.

En anden familie oplever ligeledes ikke, at støtten i sig selv har ændret på vedkommendes vilkår,

men alligevel har styrket hendes egen håndtering af sin situation. Hun skriver: ”Efterfølgende er der

ikke noget, der er blevet lettere. Min sygdom er her stadig. Men det har gjort, at jeg er kommet

hurtigt ud af skilsmissen og ovenpå igen. Fået selvtillid. Hvis hun [familievennen] ikke havde været

her, skulle jeg have brugt meget meget længere tid på at finde en hverdag igen”.

Koordinatorer og familievenner erfarer dog, at flere forældre i de støttede familier er blevet

raskmeldt eller kommet i arbejde efter eller undervejs i støtteforløbet, at børnene har fået det

bedre, at familierne kommer bedre overens og at familier er blevet hjulpet igennem spidsbelastede

perioder, fx efter at have fået tvillinger eller være blevet ramt af alvorlig sygdom. De oplever at

selvom der stadig kan være dårlige dage i familierne, forekommer de mindre hyppigt.

Familievennerne ser også en positiv effekter for børnene, hvoraf mange blive r mere rolige og sover


bedre om natten. Det koordinatorernes og familievennernes vurdering, at støtten i disse familier

forebygger skilsmisser og sammenbrud i familierne. Det bekræftes af flere af de interviewede

forældre: ” [Familievennen] har reddet mit ægteskab. Det har givet noget energi og overskud. Også

på forskud. Der er plads til at give noget overskud videre, og der er kommet noget energi på kontoen.

Mig og [ægtemanden] kunne sætte os ned. Vi kunne lære hinanden bedre at kende. Det fungerede

som et åndehul en gang om ugen. En dag fast om ugen – det er det, der har fungeret. Vi fik tid til

hinanden og til planlægningen. Til at få noget ekstra tid sammen. Før var det brandslukning hele

tiden. Sådan er det, når der ikke er mere energi. Nu er det pludselig overskud.”

De kommunale samarbejdspartnere beskriver den forebyggende effekt af Home -Start som en af de

væsentligste grunde til, at de har valgt at samarbejde med Home-Start. De interviewede personer i

de samarbejdskommunerne oplever, at Home-Start i kraft af den frivillige tilgang og dermed

ligeværdige tilgang har en forebyggende effekt i familier, som endnu ikke er, men potentielt kunne

blive, en social sag for kommunen. En af de interviewede samarbejdspartnere beskriver det således:

”Det er nogle familier, som har sparsomme netværk. Familien er måske ikke i en situation, hvor det er

en social begivenhed – altså de er ikke så langt ude, at det er ved at blive en social sag. Med de er

pressede på deres livssituation. Mange af dem kunne nemt blive så pressede, så der på sigt ville

opstå problematikker, som ville gøre, at vi som social myndighed ville være nødt til at gribe ind.

Home-Start kan som sagt netop komme ud til nogle familier, som inviterer dem indenfor. Det gør vi

ikke – vi inviterer os selv indenfor. Home-Starts indsats rammer en forebyggelse, som vi som

kommune ikke kan sætte i gang, men som er rigtig vigtigt”.

5.4 FAMILIEVENNERNES OG HOME-STARTS UDBYTTE

Det er ikke blot de pressede familier, der har glæde af Home -Start støtten. Også de frivillige

familievenner har et stort udbytte af at give støtten. Gennem støtten nyder familievennerne at se

familierne blomstre. Det generer dem på ingen måde at skulle lave de praktiske opgaver i hjemmet,

for det er netop sådan, at familierne åbner sig op og rykker sig: ”Jeg vil gerne være pudseklud for

denne familie i et halvt år (tage opvask osv.), hvis det kan få familien til at åbne op.”

Familievennerne går altid fra familierne med en følelse af glæde og af at have gjort en forskel. De

finder det meget bekræftende at opleve, at to timers ugentlig støtte kan flytte bjerge i familierne.

Flere fortæller, at de nyder at kunne give deres egen livserfaring videre. Og når familierne bliver

glade, bliver familievennerne også glade – og det skyldes i høj grad, at hjælpen sker på basis af, at

familievennen virkelig har lyst til at hjælpe, og at familierne dermed ikke står i gæld til

familievennen. Derudover kommunikerer det nogle gode medmenneskelige værdier til familierne, at

man vil hjælpe andre mennesker uden at få løn for det. Samtidig føler familievennerne, at de lærer

meget om sig selv og om mennesker generelt, når de møder familier, der lever radikalt anderledes

end dem selv.


Begejstringen for at yde støtte i Home-Start regi er så stor, at stort set alle familievenner er klar til

nye familier, når deres nuværende støtteforløb ophører. Enkelte vil gerne holde en pause, så de kan

nulstille hovedet og være klar til den næste familie. Enkelte forventer at vedligeholde relationen til

familien privat, når det formelle forløb afsluttes og er derfor ikke sikre på, om de vil matches med

nye familier.

Koordinatorerne oplever også, at familievennerne rykker sig og udvikler sig personligt. De fortæller

til koordinatorerne, at de er glade for at være ude i familierne, fordi de kan se og mærke, at de gør

en forskel. Det giver familievennerne stor glæde i dagligdagen, og de udvikler sig personligt. Selvom

udviklingen ikke altid er tydelig for familievennerne, ser koordinatoren den altid: ”Nogle

familievenner opfatter ikke selv deres positive udvikling, men jeg ser den i dén grad.”

Koordinatorerne oplever, at familievennerne bærer rundt på en stor medmenneskelighed, s om de

gerne vil dele ud af, og Home-Start tilbyder en optimal ramme for dette: ”De synes, det er rart at

komme af med det, de gerne vil give inden for de rammer Home-Start opstiller – 2 timer ugentligt og

ikke mere […] Her er fuldstændig klare aftaler om, hvad skal vi, og hvad skal vi ikke”.

For Home-Start er de positive resultater for både familier og familievenner vigtig, da den familiernes

og familievennernes positive omtale af Home-Start til familie, venner og netværk er et væsentligt led

i synliggørelsen af Home-Start i lokalområdet og dermed rekruttering af nye familier og

familievenner. Flere koordinatorer har anvendt dette aktivt ved at få familier eller familievenner til

at fortælle om oplevelsen med Home-Start i lokal presse mv.


6. METODE OG DATAGRUNDLAG

Evalueringens fokus har været at undersøge og dokumentere indsatsen indhold og form, resultater

og effekter af indsatsen, samt forholdet der imellem, dvs. hvordan indsatsen virker. Samtidigt har

der i undersøgelsen været fokus på en evaluering af indsatsens organisering.

For at gøre dette er der brugt både kvalitative og kvantitative metoder så evalueringen både

kommer i dybden og i bredden med alle faser af indsatsen. Herudover er alle relevante aktører

inddraget i dataindsamlingen: Koordinatorer, frivillige familievenner, familier og kommunale

samarbejdspartnere.

Det ses i ovenstående model at datagrundlaget udgøres af interviewmateriale fra kvalitative

interviews med Home-Start-koordinatorer, familier og kommunale samarbejdspartnere. Dertil

kommer det kvalitative data fra fokusgrupper med frivillige familievenner, samt det kvantitative data

fra familiernes besvarelser af spørgeskamaet:


I november og december 2013 blev der gennemført kvalitative telefoninterview med

koordinatorerne fra de 10 lokalafdelinger. Hvert interview havde en varighed af omkring en

time

I november og december 2013 blev der også gennemført kvalitative telefoninterview med

fire kommunale samarbejdspartnere. De første to var beslutningstagere i kommunalt regi,

mens de sidste to kan betegnes som ’varme hænder’ – medarbejdere, der har en direkte

borgerkontakt

Der er i december 2013 gennemført et to timers fokusgruppe interview med fem frivillige

familievenner fra Sjælland, mens syv familievenner fra Jylland deltog i

fokusgruppeinterviewet i Aarhus i januar 2014

I slutningen af januar 2014 udsendte Epinion spørgeskemaer til i alt 89 familier, der enten

modtog eller havde modtaget støtte fra Home-Start. 57 spørgeskemaer blev besvaret, og på

baggrund heraf blev 10 familier tilbudt at medvirke i et interview om deres oplevelse af

Home-Start støtten

I februar 2014 besøgte Epinion 10 familier, der alle på det pågældende tidspunkt havde

modtaget støtte eller fortsat modtog støtte fra Home-Start. Familiebesøgene var af en times

varighed, hvor familierne fortalte om deres erfaringer med Home-Start gennem

semistrukturerede interview

Nedenfor følger en beskrivelse af de familier, som har besvaret spørgeskemaet og dernæst en

beskrivelse af de familier, som er interviewet i de kvalitative familieinterview. Det er desværre ikke

muligt at få baggrundsdata på den samlede population af familier, som har modtaget støtte fra

Home-Start, hvorfor evalueringen ikke kan forholde sig til undersøgelsens repræsentativitet. Under

alle omstændigheder skal spørgeskemaresultaterne tolkes med forsigtighed, da der er tale om en

relativt lille stikprøve.


6.1 KARAKTERISTIK AF DE FAMILIER SOM HAR DELTAGET I

EVALUERINGEN

Nedenstående oversigt viser, at der blandt de 57 spørgeskemabesvarelser, er flest fra områder på

Vestsjælland og i Midtjylland.

Figur 8. Geografisk fordeling af spørgeskemabesvarelser

De fleste spørgeskemaer (84 procent) er besvaret af kvinder, hvilket ser ud til at være gældende for

Home-Starts kontakter generelt. 30 procent af de kvinder, som har besvaret spørgeskemaet er

enlige. Deres alder spænder fra 57 år til 23 år, mens gennemsnitsalderen er 36 år. Gennemsnitligt

har familierne to børn, som er et par år gamle.

Figur 9. Respondenternes familiesituation

56%

14%

30% 33% 37%

23%

7%

23%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

Partner ogfælles

barn /børn

Partnermen ikke

fællesbarn /børn

Alenemed barn

/ børn

1 barn 2 børn 3 børn 4 børn Familiermed

tvillinger


Som det ses i ovenstående tabel har 23 procent af de familier, der har udfyldt spørgeskemaet

tvillinger. Flere af disse har oplevet, at der er et særligt samarbejde mellem Home-Start og

sygehusene, når det gælder par med tvillinger, da de er blevet præsenteret herfor både af

sundhedsplejesker, jordemødre og i mødregruppen.

Der er en forholdsvis stor del af de personer, som har besvaret spørgeskemaet, som er udenfor

arbejdsmarkedet. Eksempelvis er 18 procent sygemeldte. De kvalitative interview med familierne

peger på, at sygemeldinger skyldes såvel kroniske sygdomme, som stress, mobning eller depression

(herunder flere med fødselsdepression).

Figur 10. Familieres beskæftigelsesstatus

Uddannelsesmæssigt fordeler respondenterne sig med en overvægt af personer med mellemlang

uddannelse og omkring 11-14 procent med grundskole, erhvervsfaglig uddannelse, kort

videregående og lang videregående uddannelse.

4%

37%

7%

12%

7% 9%

5%

18%

2%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%


Figur 11. Familiernes højest fuldførte uddannelse

54 procent af de familier, som har besvaret spørgeskemaet, modtager i øjeblikket støtte. Af de 46

procent som har afsluttet forløbet har 21 procent stadig kontakt til deres frivillige familieven.

Familierne i de kvalitative interview

I udvælgelsen af de ti familier som der er foretaget besøg hos har Epinion haft stort fokus på at disse

lignede de øvrige familier i undersøgelsen så meget som muligt. Der er gennemført fem

familieinterview i Jylland og fem på Sjælland og Fyn. Blandt de ti familier er følgende repræsenteret:

Familier med tvillinger, familier med få og med mange børn

Enlige forældre og par

Personer i arbejde og uden for arbejdsmarkedet

Spredning på alder og uddannelse

Spredning på familier med afsluttede og igangværende støtte-forløb

7. OM HOME-START

Home-Start blev grundlagt i England af Margaret Harrison tilbage i 1973. Siden da har

organisationens aktiviteter forgrenet sig ud i en række andre lande verden over, og i 2005/2006 blev

der etableret en afdeling i Danmark. I år 2013 var Home-Start repræsenteret i 20 lande på

verdensplan.

Home-Start er et tilbud, hvor småbørnsfamilier under pres tilbydes støtte, venskab og praktisk hjælp

i dagligdagen. Hjælpen ydes på frivillig basis af forældre og andre voksne, der har erfaring med børn

og børnefamilier. Som udgangspunkt foregår hjælpen i og omkring familiernes hjem, hvor de

14%

4%

14% 11%

37%

13%

7%

0%

10%

20%

30%

40%

Grundskole Gymnasialuddannelse

Erhvervsfagliguddannelse

Kortvideregående

uddannelse

Mellemlangvideregående

uddannelse

Langvideregående

uddannelse

Vil ikke oplyse


familiemæssige vanskeligheder ofte er og fordi, at det inden for rammerne af hjemmet er muligt

respektere og beskytte familiernes værdighed, identitet og integritet.

Det primære formål med Home-Start-indsatsen er at forebygge kriser og sammenbrud i pressede

børnefamilier. Det sker ud fra en opfattelse af, at familierne selv er i stand til at genfinde deres

selvstændighed og overskud, når de løbende får hjælp og støtte fra en person, der har en oprigtig

interesse i dem. Med denne model lægger Home-Start op til, at familierne selv skal finde frem til,

hvordan de får den bedst mulige dagligdag, så deres positive udvikling kan fortsætte, når hjælpen fra

den frivillige familieven ophører.

Alle familier med mindst ét barn under 7 år kan modtage støtte fra Home-Start. Dét er det eneste

formelle krav for at modtage støtten. Fælles for familierne, der får tilknyttet en familieven, er, at de

oplever at være under pres i dagligdagen, og at de selv har anmodet om at få støtte fra Home-Start.

Når familierne har fået en familieven tilknyttet, gives støtten betingelsesløst og på familiens

præmisser: Familierne fortæller, hvad de har behov for støtte til, hvor og hvornår, og kun de

familievenner, der matcher dette, kommer i betragtning til familien.

Støtten fra familievennen kan eksempelvis bestå i at hjælpe familierne med praktiske gøremål,

madlavning, snak om sorg og glæde samt leg med børnene. I mange tilfælde gør familievennen også

forældrene opmærksomme på mulighederne for at skabe et netværk og få en større kontakt til

personer i lokalsamfundet. Det er Home-Starts filosofi, at hjælpen skal komme både forældre og

børn til gode. Det sker i praksis ved, at hjælpen først og fremmest rettes mod forældrenes behov, og

at hele familien derved hjælpes, fordi forældrene får overskud til at give børnene omsorg samt en

mere stabil og velfungerende hverdag.

Familievennerne er enten selv forældre eller voksne med en solid erfaring med børn og

småbørnsfamilier. De kendetegnes ved at have tid, lyst og overskud til at give familierne støtte,

venskab, nærvær og optimisme i en ellers presset hverdag. Alle gennemgår et 20 timers

forberedelseskursus forud for, at de skal yde støtte i familierne. På kurset lærer de blandt andet om

engagement, grænser, fortrolighed og hjælpemuligheder.

Når familierne har takket ja til en familieven, underskriver familievennen en aftale om fortrolighed.

Derfra begynder støtten.

Familierne bliver i dialog med familievennerne enige om, hvornår og hvordan støtten skal ydes. Som

udgangspunkt tilbyder Home-Start, at familierne kan modtage 2 timers ugentlig støtte i hjemmet i

minimum et halvt år. Støtten kan bestå i alt fra indkøb, madlavning og rengøring til samtale, leg/spil

med børn og børnepasning. Der er altså tale om et frirum, hvor forældrene kan lade batterierne op

og eventuelt få klaret alle de gøremål, der måtte have hobet sig op i løbet af ugen, således at de kan

vende tilbage til dagligdagen med større overskud til glæde for dem selv og de res børn.


Home-Start erfarer, at familierne typisk efter 6-12 måneders støtte selv har opnået en selvtillid og et

overskud, der gør dem i stand til at håndtere dagligdagens udfordringer. Først da afsluttes Home -

Start støtten formelt, og så er det op til familien og familievennen, om kontakten skal fortsætte.

Et Home-Start forløb ser typisk ud som illustreret på næste side.


1. En presset børnefamilie har brug for støtte og kontakter den lokale Home -

Start koordinator.

2. Koordinatoren fra den lokale Home-Start-afdeling besøger familien og

spørger ind til, hvilken hjælp familien har behov for. På baggrund af

familiens ønsker vurderer koordinatoren, med hvilken familieven

familien kan matches.

3. Familien, koordinatoren og familievennen mødes til et matchbesøg i familiens

hjem. Formålet med dette møde er, at familien og familievennen skal få

en fornemmelse af hinanden, og typisk får de lov til ’at sove på det’, før

de skal beslutte, om de vil matches med hinanden.

4. Familien og familievennen mødes ca. 2 timer om ugen, hvor familien

modtager støtte til fx indkøb, madlavning og rengøring, samtale om stort

og småt, leg med børn og børnepasning.

5. Når familien er klar til at stå på egne ben (typisk efter 6-12

måneder) ophører den formelle støtte, og familien og familievennen

beslutter, om de vil fastholde kontakten uformelt.


OM OS

Vores kerne er faktabaserede

konsulentydelser. Vi rådgiver typisk på

baggrund af input fra organisationens

stakeholders – medarbejdere,

medlemmer, kunder,

samarbejdspartnere osv.

SWEDEN NORWAY AUSTRIA VIETNAM DENMARK

EPINION COPENHAGEN

RYESGADE 3F

DK - 2200 COPENHAGEN

T: +45 87 30 95 00

E: [email protected] W: WWW.EPINION.DK

EPINION AARHUS

NORDHAVNSGADE 1-3

DK - 8000 AARHUS C

T: +45 87 30 95 00

E: [email protected] W: WWW.EPINION.DK

evaluering af home- home-start start...3 rapport – evaluering af home-start 2013 5.4...

Documents