evaluering af eat your city 2014 i sundholmskvarteret

38
Opsamling på konferencen Eat Your City - konference om den spiselige by Afholdt d. 18. til 20. september 2014

Upload: oystein-leonardsen

Post on 06-Apr-2016

221 views

Category:

Documents


5 download

DESCRIPTION

Erfaringer med urban gardens i København

TRANSCRIPT

Page 1: Evaluering af eat your city 2014 i sundholmskvarteret

Opsamling på konferencen

Eat Your City - konference om den spiselige by

Afholdt d. 18. til 20. september 2014

Page 2: Evaluering af eat your city 2014 i sundholmskvarteret

2

Kolofon

Afsender: Miljøpunkt Amager

Redigeret af: Kirsten Østergaard Martensen

Arrangementet blev afholdt i forbindelse med Sharing Copenhagen, og løb fra d. 18. til d. 20.

september 2014

Konferencen blev arrangeret af Miljøpunkt Amager og Sundholmskvarterets Områdeløft.

Konferencen blev arrangeret med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug, Naturstyrelsens

pulje til Lokale grønne partnerskaber, Københavns Kommune, KBH-projects og Friluftsrådet.

Vi vil gerne rette en stor tak til de mange frivillige kræfter der var med til at gøre dette

arrangement muligt, både i planlægningen og afholdelsen af konferencen.

Henvendelser angående konferencen ”Eat Your City”, og det fremadrettede arbejde med den

spiselige by, kan ske til [email protected].

Page 3: Evaluering af eat your city 2014 i sundholmskvarteret

3

Forord I dagene fra d. 18. til den 20. september afholdt Miljøpunkt Amager og Sundholmskvarterets

Områdeløft Konferencen Eat Your city i KBH-projects lokaler på Enghavevej.

I form af oplæg, workshops og ekskursioner ud i byen bød konferencen på inspiration til arbejdet

med den spiselige by. Der blev på konferencen særligt fokuseret på emnerne Byhaver og

Bylandbrug, Skolehaver og Byhaver som social sammenhængskraft. I denne rapport er det muligt

at læse om de mange forskellige aktiviteter, der foregik under konferencen.

Ved konferencen deltog lidt over 200 personer fra både ind- og udland. Der var deltagere

fra både Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island, Tyskland, Holland, Italien, Portugal,

Storbritannien, New Zealand, Massachusetts (USA) og Hong Kong. Deltagerene havde tillige en

meget bred baggrund for deres engegement i den spiselige by. Der var både studerende, lektorer

og miljømedarbejdere fra blandt andet Københavns kommunes forvaltning, Områdeløft og den

Boligsociale Helhedsplan. Derudover var der mange engagerede deltagere fra forskellige

organisationer og frivilligt aktive fra byens grønne initiativer. Bredden i deltagernes baggrunde

vidner om, at konferencens emner ikke blot er et lille forbigående emne, men noget der finder

sted i byer rundt i store dele af verden. For at fremme udviklingen er det derfor vigtigt at vi deler

vores gode idéer og lærer af hinandens erfaringer, i stedet for at starte forfra hver gang. Lige

præcis dette kunne konferencen være med til støtte op om og inspirere til.

Baggrunden for at Miljøpunkt Amager og Sundholmskvarterets Områdeløft valgte at afholde en

konference som Eat Your City, er primært et ønske om at understøtte udviklingen hos byens

grønne frivillige igangsættere. Miljøpunkt Amager har, sammen med Sundholmskvarterets

Områdeløft, haft har et stort ønske om at give de aktive i byens grønne initiativer noget igen, for

den store indsats de gør på området. Derudover har der vist sig en mulighed i at Københavns

Kommune i 2014 har været udnævnt til Europas Miljøhovedstad (European Green Capital).

Købehavns Kommune har fejret dette ved afholdelse af Sharing Copenhagen, hvor Eat Your City

konferencen var udnævnt som Masterclass.

Formålet med denne rapport er dels at fungere som afrapportering til konferencens støttegivere.

Derudover fungerer rapporten her også som en oversigt, over hvilke emner der rører sig på

området for den spiselige by. Miljøpunkt Amager vil bruge rapporten som et fremadrettet oplæg

til arbejdet med den spiselige by, både i forhold til Miljøpunkt Amagers egen indsats og i

samarbejdet med Københavns Kommune.

Miljøpunkt Amager vil efter konferencen følge op på det videre arbejde med den spiselige

by, og blandt andet gå i dialog med Københavns Teknik- og Miljøborgmester Morten Kabel og

fortsætte arbejdet med at vejlede Københavns Kommune om hvordan rammerne for den

spiselige by kan forbedres.

Page 4: Evaluering af eat your city 2014 i sundholmskvarteret

4

Indholdsfortegnelse 1 Samlede aktiviteter ....................................................................................................................................................... 6

1.2 Oplæg ......................................................................................................................................................................... 7

1.2.1 Pecha Kucha oplæg ...................................................................................................................................... 7

1.2.2 MAJOBO ............................................................................................................................................................ 8

1.2.3 Bylandbrug i Hong Kong - Design, social innovation, og dyrkning af fødevarer .................. 8

1.3 Workshops ............................................................................................................................................................... 9

1.3.1 Retningslinjer for byhaver i Københavns Kommune ..................................................................... 9

1.3.2 Regenerative Communities .................................................................................................................... 12

1.3.3 Kompost i byen - Hvordan komposterer jeg nemt i en etage-ejendom og baggård i

byen?.......................................................................................................................................................................... 12

1.3.4 Byg din egen mobile byhave, ved TagTomat................................................................................... 14

2 Byhaver og bylandbrug ............................................................................................................................................ 15

2.1 Oplæg ...................................................................................................................................................................... 15

2.1.1 Taglandbruget DakAkker ....................................................................................................................... 15

2.2 Workshops: .......................................................................................................................................................... 17

2.2.1 Har bybønder dårlig smag? .................................................................................................................... 17

2.2.2 Fællesskab om lokale fødevarer .......................................................................................................... 18

2.3 Ekskursioner ........................................................................................................................................................ 19

2.3.1 ØsterGRO og Fortovshaven på Bryggervangen .............................................................................. 19

2.3.2 Cykeltur til byhaver på Amager ........................................................................................................... 21

2.3.3 Permakultur planter i Byhaven 2200 ................................................................................................ 21

3 Byhaver som social sammenhængskraft ........................................................................................................... 23

3.1 Oplæg ...................................................................................................................................................................... 23

3.1.1 Byhaver som strategisk redskab for områdefornyelse ............................................................... 23

3.1.2 Putting Down Roots .................................................................................................................................. 23

3.1.3 Harvesting Happiness .............................................................................................................................. 23

3.2 Workshops ............................................................................................................................................................ 24

3.2.1 Social inklusion i Byhaven på Sundholm .......................................................................................... 24

Page 5: Evaluering af eat your city 2014 i sundholmskvarteret

5

3.2.2 “Show me the honey” ............................................................................................................................... 25

3.3 Ekskursioner ........................................................................................................................................................ 26

4.3.1 Lersøgrøftens Integrationsbyhaver og Byhaven på Sundholm ............................................... 26

4.3.2 Urbanplanten .............................................................................................................................................. 26

4 Skolehaver ..................................................................................................................................................................... 28

4.1 Oplæg ...................................................................................................................................................................... 28

5.1.1 Taghaven som uddannelsesplatform ................................................................................................. 28

5.1.2 Empowerment af unge gennem skolehaver og landbrugsbaserede

uddannelsesprogrammer i Californien ........................................................................................................ 29

4.2 Workshops ............................................................................................................................................................ 30

5.2.1 Skolehaven – muligheder og barrierer .............................................................................................. 30

5.2.2 Københavns Madhus ................................................................................................................................ 31

4.3 Ekskursioner ........................................................................................................................................................ 32

5.3.1 Københavns Skolehaver .......................................................................................................................... 32

5.3.2 Skolehaver ved Lindevangskolen /Søndermarkskolens SFO ................................................... 32

5 Afsluttende debat ....................................................................................................................................................... 33

6 Markedsplads ............................................................................................................................................................... 36

7 Bilag ................................................................................................................................................................................. 38

Page 6: Evaluering af eat your city 2014 i sundholmskvarteret

6

1 Samlede aktiviteter

Den spiselige by rummer et utal af forskellige muligheder for aktiviteter, der er så at sige

oplevelser for enhver smag. Arbejdet med den spiselige by er ikke kun noget der foregår lokalt i

København, det sker alle steder i verden, folk har dog et meget forskelligt udgangspunkt for deres

arbejde og engegement. Denne forskellighed var en del af det der blev sat fokus på ved en del af

de fælles aktiviteter på konferencen. Med et tilbud om at blive inspireret til det videre arbejde

med den spiselige by, blev der budt på inspirationen fra Massachusetts, Norge, Hong Kong og

Danmark.

Trine Krebs (øverst til venstre) sætter gang i konferencen torsdag morgen. Foto: Flora Tosti.

Page 7: Evaluering af eat your city 2014 i sundholmskvarteret

7

1.2 Oplæg Trine Krebs, der er formand for Praktisk økologi, indledte konferencen med på underholdende og

inspirerende vis at skabe glæde og kontakt mellem de forskellige deltagere i salen. Dermed var

deltagerne klar til i tre dage at sætte fokus på de mange muligheder for og med en grøn og

spiselig by.

1.2.1 Pecha Kucha oplæg Byhøst, ØsterGRO og Sara Hopps (Real Food Challenge) holdt alle meget inspirerende oplæg, om

hvorfor de hver især har startet deres projekter op, og om hvordan udvikling og realiseringen af

projekterne har været. Bagefter var der tid til tage en snak om de emner der var blevet fortalt om,

samt nogle af de og udfordringer projekterne har stødt på.

Disse tre projekter er meget forskellige men de kommer alle med baggrund i at bruge den

plads og natur som byen tillader, at dyrke og gro spiselige planter til at skabe sund lokal mad.

Byhøst tager udgangspunkt i at vi skal blive bedre til at se på hvilke spiselige planter der faktisk

er til stede i byen. De skaber rammer for, at vi alle kan finde steder i byen, hvor vi kan sanke

spiselige planter. En vigtig sidegevinst for dette er, at når vi bliver bevidste om hvad der er

tilstede, så bliver vi også mere beviste om at passe på det der er. På taglandbruget ØsterGRO

arbejder de også med lokale fødevarer men i stedet for at sanke i byen, dyrker de det hele på

taget af stort bilauktionshus på Østerbro. På ØsterGRO er en stor del af deres motivation

ligeledes, at vi igen bliver bevidste om, hvordan vores fødevarer kommer til verden, og at de gør

det på en bæredygtig måde. The Real Food Challenge, som Hopps talte om, går ud på, at

universitetets kantine kan byde på mad, der er sund, bæredygtig og lokalt fremstillet, i stedet for

det industrielt fremstillede ”junk food” der tidligere var på menuen. Det er de studerende der har

Kristoffer Melson og Mikkel-Lau Mikkelsen (t.v.) fra Byhøst og Kristian Skaarup (t.h.) fra ØsterGRO var sammen med Sara Hopps med til give inspiration til projekter med den spiselige by. Foto: Flora Tosti.

Page 8: Evaluering af eat your city 2014 i sundholmskvarteret

8

været drivkraften i projektet både

administrativt og praktisk. Denne

udfordring som Sara Hoops var med til

at tage op på Hendes universitet i

Massachusetts, står som stor

inspirations hvad man i samme stil kan

gøre herhjemme. Det handler blot om at

der er en eller flere der tager initiativet

op, og bruger af de erfaringer der

allerede er.

1.2.2 MAJOBO MAJOBO er en forkortelse af ”mad og jord

hvor du bor”, og er en national

netværksorganisation. De arbejder for at

sprede idéer, information, viden og entusiasme for Urban farming og økologisk lokalproduceret mad.

Daglig leder af MAJOBO Helene Gallis præsenterede en række af de pilotprojekter som

MAJOBO har arbejdet med i Oslo. Hun fortalte om historierne bag projekterne, organisationens

strategier samt erfaringer fra samarbejde med stat og kommuner, med henblik på at skabe urbane

landbrug og dyrke økologisk. En vigtigt pointe for deres arbejde er at skabe fokus på, at arbejdet med at

urban farming er mere end blot en trend, som hun selv udtrykte det i oplægget ”this a game changer, it

is not just fucking nice”.

1.2.3 Bylandbrug i Hong Kong - Design, social innovation, og dyrkning af

fødevarer Thomas Chung, lektor ved Skolen for Arkitektur, på det kinesiske universitet i Hong Kong, holdt et

meget rigt illustreret oplæg om urban farming i Hong Kong. I den tætbeboede metropol, har en bred

vifte af urbane landbrugsinitiativer de seneste år sat sine rødder, i mange forskellige typer af områder.

Som i andre storbyer verden over, bliver denne trend, med dyrkning af spiselige planter i bebyggede

områder, ofte startet som en mindre lokal aktivitet på ledige byarealer eller i forladte byrum, snarere

end som et landbrug på industriel skala. Disse første initiativer spænder fra økologiske- og

fritidslandsbrug i de perifere byområder, til kunstnerdrevet agro-aktivisme, til nye virksomheders tag-

platforme, til omdannede industribygninger, til intensiv hi-tech fødevareproduktion, og til dyrkning

som fællesskabs givende rum i nærmiljøer.

Helene Gallis fortæller om urban farming i Oslo. Foto: Flora Tosti.

Page 9: Evaluering af eat your city 2014 i sundholmskvarteret

9

1.3 Workshops

1.3.1 Retningslinjer for byhaver i Københavns Kommune Workshoppen blev faciliteret af flere af Københavns Kommunes medarbejdere der i deres

arbejde håndterer emner der er relateret til byhaverne i kommunen. I workshoppen deltog en

række fagspecialister fra forvaltningen, som workshopdeltagerne havde mulighed for at

idéudveksle med i løbet af workshoppen. På den måde fik workshopdeltagerne et indblik i

byhaverne set fra den kommunale verden.

Ved workshoppen lagde Rikke Hedegaard Christensen ud med at fortælle om Københavns

Kommunes visioner for byhaver og bylandbrug. En af disse væsentlige visioner er at 90% af alle

københavnere skal kunne gå til et rekreativt område inden for 15 minutter. De grønne områder i

byen har en større værdi end blot den rekreative del, og Københavns Kommune har listet 10

gode grunde, til hvad de ser de rekreative arealer bidrager med til byen, dette er: ejendomsværdi,

klimatilpasning, temperatur, luftforurening, sociale, fysisk aktivitet, mental velbefindende,

forbindende. Byhaver falder ind under Københavns grønne strategier, som et socialt initiativ der

giver biologisk mangfoldighed, naturforståelse, sociale fælleskaber og bidrager med lokal

En godt fyldt sal lyttede med da lektor Thomas Chung fra Hong Kong fortalte om de mange byhaver og taghaver der findes i Hong Kong. Foto: Flora Tosti.

Page 10: Evaluering af eat your city 2014 i sundholmskvarteret

10

fødevareproduktion. Københavns Kommune har på nuværende tidpunkt ikke én samlet strategi

for et grønnere København, men dette er der dog en plan om, at der skal udføres.

Sara Katz præsenterede nogle af de retningslinjer der er for byhaver i Købehavns Kommune, og

fortalte om hvilke faser der i et samarbejde med Københavns Kommune, hvis man vil starte en byhave

op:

1. Find et areal.

2. Forventningsafstemning mellem de involverede.

3. Afklaring og tilladelser til brug af arealet, her er det blandt andet vigtigt at se på om der

ligger en fredning for området.

4. Driftssamarbejder mellem parter.

5. Kontrakt for brug af arealet.

6. Kolonihavelejeloven, 5 kr. pr.

m2.

7. Anlæg.

8. Løbende kommunikation

med Københavns Kommune

(p.t. Sarah Katz).

På området for vand og

sekundavand blev der talt om de

udfordringer brugerne af byhaver

har med at skaffe nok vand, da

løsninger på denne udfordring ofte

er dyre. Et forslag fra kommunen lød

på at se på kreative løsninger som at

lave ”bassiner” på stedet evt. med

pallerammer og presenninger. En

anden væsentlig udfordring i forhold

til vand, er at skaffe vand, der er rent nok, til at bruge til vanding af afgrøder. Med denne

udfordring blev deltagerne opfordret til at kontakte Københavns Kommunes Teknik og

Miljøforvaltning, så kan de være behjælpelige med at lave en plan for hvordan man kan løse

dette.

En anden betydende udfordring for personer der vil engagere sig i byhaver, er

udfordringen med at finde egnede arealer. Ved denne udfordring er det p.t. Sara Katz der er

indgangen hvis man skal have fat i kommunen, Sarah har mulighed for at tale med andre

afdelinger i kommunen hvis dette er nødvendigt. En mulighed for nye arealer til byhaver der er

på vej til at komme i spil er kirkegårde, da Københavns Kommune i øjeblikket er i gang med

overvejelser om hvordan det kan blive muligt. Mange af de borgere, der har et ønske om at lave

Rikke Hedegaard Christensen fortæller om Københavns Kommunes visioner for byhaver og bylandbrug. Foto: Flora Tosti.

Page 11: Evaluering af eat your city 2014 i sundholmskvarteret

11

byhave, udtrykker et stort ønske om at få udpeget områder i Kommunen, hvor det er muligt at

starte byhaver op. Dette ønske blev der opfordret til at Københavns Kommune tager op, med

henblik på at få udpeget områder.

Kompost var yderligere et emne Kommunens repræsentanter satte særlig fokus på ved

workshoppen. Der blev lagt vægt på at det stadig ikke er tilladt at transportere kompost på tværs

af matrikelgrænser. Det blev også nævnt, at der er forskel på reglerne for kompostering i byhaver

der er på offentlig grund og i byhaver der er på privat grund. På offentlig grund må man kun

kompostere haveaffald, hvorimod det på egen grund også er tilladt kompostere sit

husholdningsaffald. I både offentlige og private haver er det tilladt at bruge kompost fra

kommunens genbrugsstationer. Dette kompost er muligt at hente på borgervængets

genbrugsstation på Østerbro

hele året rundt, hvorimod

andre genbrugsstationer kun

uddeler kompost lejlighedsvis.

Der blev også nævnt at nogle

planter egner sig godt til

kompostering, her blev blandt

andet kulsukker nævnt, særligt

russisk kulsukker, da denne

plante egner sig meget godt til

dette formål. En anden nyttig

måde at skaffe sig kompost på,

er ved at holde høns i haven,

her skal man dog være

opmærksom på, at der kan

være rotteproblemer forbundet

med hønsehold.

Fra deltagerne kom der et forslag om en låne og vidensbørs hos Københavns Kommune,

hvor man kan låne materialer og fordele dem mellem brugerne.

Som en væsentlig del af den debat der var på workshoppen blev der talt om hvordan man

kan skabe en større opbakning til byhave arbejdet. Fra Københavns Kommunes side blev det

gjort klart, at det er et arbejde der kræver politisk handling. Der er derfor behov for, at der

kommer et pres fra byhaverne, der kan skabe politisk opbakning til handling på området.

Med Baggrund i mange af de emner og udfordringer der er i forbindelse med at opstarte

en byhave, arbejder Københavns Kommunes Byhavenetværk på af udforme en pixibog, der skal

fungere som en guide til hvordan man kan lave byhaver i Københavns Kommune. De fagpersoner

der deltog i workshoppen vil bl.a. blive inddraget undervejs i udarbejdelsen. Guiden forventes

færdig i foråret 2015.

Der blev diskuteret om udfordringer for udvikling af byhaver i København. Foto: Flora Tosti.

Page 12: Evaluering af eat your city 2014 i sundholmskvarteret

12

1.3.2 Regenerative Communities Sara Hopps ledte på konferencen en workshop

med udgangspunkt i hendes studier fra

universitetet i Massachusetts, hvor hun har en

kandidatgrad i Regenerative Community

Engagement. Sara Hopps præsenterede en

række innovative løsninger til, hvordan man

kan opbygge sunde nærmiljøer. Deltagerne

havde mulighed for at lære specifikke værktøjer

til at identificere og løse problematikkerne i

deres respektive nærmiljøer. Disse værktøjer er

blandt andet at udvikle og klargøre ’din

personlige fortælling’, identificering af

interessenter, og udfærdigelse af

forskelligartede og effektive arbejdsgrupper.

Eksempler fra Sara Hopps egne erfaringer blev

delt under hendes oplæg, herunder UMass

Amherst’s ’Permaculture Initiative, Sustainable

Dining Services’ og The Real Food Challenge.

1.3.3 Kompost i byen - Hvordan komposterer jeg nemt i en etage-ejendom og

baggård i byen? Der transporteres tonsvis af køkkenaffald til forbrændingen og tonsvis af haveaffald til

energikrævende komposteringsprocesser. Hvordan kan vi få dette guld i jorden i egen baggård?

På workshoppen viste Marianne Mark, hvordan man nemt kan kompostere både køkkenaffald og

haveaffald i byen. Workshoppen startede med et oplæg og en dialog om emnet, og dernæst var

det helt praktisk, der blev vist strukturmateriale, kompost-orm, køkkenkomposterings metoder.

På workshoppen blev der givet helt konkrete og praktiske råd til hvad man kan gøre hvis

man vil starte op med fælleskompostering i sin baggård. Det kræver ikke meget at gå i gang, med

en lukket humus kompost. Det er simplet og nemt, hvis man blot bruger ”grønt” køkkenaffald og

orm, komposten skal blot justeres lidt med haveaffald og/eller struktur materiale. Har man blot

en altan, er det muligt at kompostere på egen altanen ved simpel brug af to opbevaringsbokse

med låg, det fylder ikke meget og kan hvis der er plads godt placeres evt. under køkkenvasken.

En måde at kompostere på er med kompostorme (Ormekompostering), denne type

kompostering kræver at komposten holdes således, at ormene bliver ved med at have mad til

rådighed. Komposteringen skal foregå et sted hvor ormene har det mørkt, og hvor der er fugtigt.,

Sara Hopps ved workshoppen fredag eftermiddag. Foto: Flora Tosti.

Page 13: Evaluering af eat your city 2014 i sundholmskvarteret

13

Det er derfor vigtigt at kompostbeholderen er placeret i skygge således at fugtigheden bevares.

Om vinteren vil ormene gå i dvale, og trække sig ind i kernen af beholderen for at holde varmen.

Ved kompostering af haveaffald er varmekompostering en mulighed, her er en isoleret

kasse på 1 m2 optimal. Det anbefales at man kun komposterer haveaffald i varmekomposten i

byen, da man ellers kan være i risiko for at tiltrække rotter. Som materiale i beholderen kan man

starte med et lag af let komposterbart materiale (blade, græs o.s.v). Derefter lag med grovere

affald, såsom grene klippet i mindre stykker.

Alt haveaffald kan bruges på stedet, hvad enten det er hækafklip der bruges som

kvashegn, eller som jorddække i bedene for at bibeholde eller forbedre jordkvaliteten.

Græsplæneafklip kan ligeledes bruges som 1 cm. jorddækkende lag i bede.

En sidste måde, der blev nævnt til at lave kompost på, kan være at lave brændenælde

gødning. Brændenældegødning lavet af toppe fra brændenælder der har stået i vand, giver en

gødning der er rig på kvælstof.

En overordnet konklusion fra workshoppens emner lød på, at man bare skal komme i

gang med at kompostere, hvis man gerne vil. Skulle der opstå problemer undervejs i processen så

er det noget der kan klares alligevel.

Marianne mark inspirerer til hvordan man let kan komme i gang med at kompostere sit have- og husholdningsaffald. Foto: Flora Tosti.

Page 14: Evaluering af eat your city 2014 i sundholmskvarteret

14

1.3.4 Byg din egen mobile byhave, ved TagTomat TagTomat gav, med en ”do it yourself” workshop, brugbar og praktisk information om hvordan

man på enkel vis kan komme i gang med at lave sin egen lille byhave, selvom man ikke har meget

plads. Der var introduktion til hvordan man for eksempel kan bygge en mobil have med en

murbalje og genbrugsmaterialer. Efter introduktionen var det deltagernes tur til at bygge deres

egen smarte kapillær-plantekasse. Deltagerne kunne derefter tage hjem med plantekassen, som

fungerede som et start kit” at starte sin egen lille byhave op, det eneste der manglede var blot at

tilføres jord, frø og vand.

Denne workshop blev gjort mulig med støtte fra Friluftsrådet.

Mads Boserup Lauritsen fra TagTomat viser hvordan man let kan lave sine egen mobile have til at stille i sin gård, på sin altan eller andre steder i byen. Efter Mads havde vist hvordan man gjorde, var det deltagerne selv der fik fingrene i arbejdet. Foto: Flora Tosti.

Page 15: Evaluering af eat your city 2014 i sundholmskvarteret

15

2 Byhaver og bylandbrug

Emnet byhaver og bylandbrug er et meget bredt felt. Byhaverne handler for mange om det

fælleskab, der opstår når man dyrker i fællesskab med andre. For andre handler det også at de

skal kunne dyrke fødevarer i byen, i en skala der gør det økonomisk rentabelt. Men fælles for

næsten alle er at det handler om, at få natur, naturforståelsen og oplysning om vores fødevarer

tilbage til byboerne. Disse emner blev det sat fokus på under sporet ”byhaver og bylandbrug”,

hvor der var både oplæg, workshop og ture ud til steder i den spiselige del af København.

2.1 Oplæg

2.1.1 Taglandbruget DakAkker For at give inspiration til igangsætning af bylandbrug og taghaver gav Wouter Bauman et indblik

i en række af de aktiviteter der foregår hos DakAkker. DakAkker er det første og største

taglandbrug i Europa, det er et bylandbrug placeret på taget af en syvetages bygning i Rotterdam,

Holland.

I sit oplæg kom Wouter Bauman ind på arbejdet med marketing, samarbejdet med

frivillige, vedligeholdelsen, dyrkning og afsætning af forskellige afgrøder på taget samt pasning af

bistader.

Praktiske udfordringer

En af de store udfordringer taglandbrug står over for er den vægt man påfører taget ved

etableringen af tagbruget. På DakAkker har de løst denne udfordring ved at tænke

letvægtsmaterialer ind alle steder. Kantkonstruktionen er af denne grund udført i flamingo, der

er udformet som højbede. Der er også tænkt i letvægtsmaterialer ved valg af vækstmedie, der

benyttes på taget en blanding af grus, leca og organisk materiale.

Produktion

Valg af afgrøder i et by- og taglandbrug er væsentlige, da der bl.a. er et lille areal til rådighed for

produktion. Erfaringerne fra DakAkker er at afgrøderne bør være højværdiafgrøder, eller

produkter der med en relativt lille input tilføres en merværdi. Eksempler på afgrøder og

produkter der produceres på DakAkker er salater, krydderurter, græskar, og squash. Fra egne

bistader produceres der også honning på taget, honningen er et produkt som DakAkker har

erfaret giver en god profit. En anden særlig afgrøde de har succes med på DakAkker er spiselige

blomster.

Produktionen på DakAkker er relativ lille og foregår uden brug af pesticider. Det er derfor

vigtigt at imødekomme og undgå problemer med skadegørere. Der foretages derfor nøje valg af

Page 16: Evaluering af eat your city 2014 i sundholmskvarteret

16

afgrøder der kan supplere hinanden i produktion. Afgrøde rotation er derfor ligeledes en vigtig

faktor.

I tørre perioder kan der være behov for vanding på taget, særligt har det en betydning, at

der er et relativt lille vandreservoir til rådighed for planterne, da blandt andet vækstmediet er

begrænset. For at få den mest effektive vandudnyttelse ved vanding, styres vanding således, at

der kun vandes i nattetimerne eller helt tidligt på morgenen, for på den måde at minimere tab til

direkte fordampning. Af miljøhensyn holdes vandingen holdes dog altid på et minimum.

Afsætning og Økonomi

Afsætningen af produkterne fra DakAkker foregår på flere måder. Honning, grøntsager og

lignende sælges både direkte fra taget, men der er også salg ved lokale madmarkeder i byen.

De spiselige blomster er en specialafgrøde, som et lokalt landbrug kan tilbyde i

modsætning til supermarkeder og lignende. Det særlige skyldes at holdbarheden for de spiselige

blomster er kort, blomsterne skal derfor afsættes umiddelbart efter at de er høstet. På DakAkker

de har løst dette ved at indgå aftaler med lokale restauranter og catering firmaer der ligger i gå

afstand til tagbruget. På den måde sikrer de sig købere til blomsterne, der er i stand til at aftage

når blomsterne kan høstes.

Wouter Baumann fortæller på inspirerende vis om hvordan de driver taglandbrug i Rotterdam. Foto: Flora Tosti.

Page 17: Evaluering af eat your city 2014 i sundholmskvarteret

17

Ud over salg af grøntsager, byder DakAkker også på mad hvori taglandbrugets egne

produkter indgår i tilberedningen. Maden sælges via en Café, der er placeret i den bygning

hvorpå DakAkker er placeret.

Foruden afsætning af taglandbrugets produkter har de alternative indtægter. Disse

stammer fra rundvisninger på taget, samt udlejning af pavilloner til bryllupper, fester eller andre

arrangementer. Desuden bliver der som en vigtigt del af aktiviteterne på taget afholdt skolehave

for nærliggende skoler.

Frivillige brugere

Dyrkningen og pasningen af taget foretages af ansatte fra Rotterdam Mijocentrum samt en

brugergruppe bestående af 2 frivillige. DakAkker oplever interesse fra flere borgere der ønsker at

være frivillige, dette er mere end stedet kan håndtere, og der er derfor oprettet en venteliste.

2.2 Workshops:

2.2.1 Har bybønder dårlig smag? De entusiastiske personerne der står bag ’”TagTomat” satte med workshoppen ”Har bybønder

dårlig smag?” gang i en snak om de udfordringer, man står med, når man vil dyrke i det fælles

byrum. Mange går en svær balancegang mellem det at sætte fokus på de æstetiske og de

praktiske løsninger med at genbruge forhåndenværende materialer, når de skal dyrke grønt. Som

initiativtager Mads Boserup Lauritsen, skrev i sit oplæg til workshoppen, har mange oplevet, at

når der dyrkes i genbrugsmaterialer som eksempelvis mayonnaisespande og murerbaljer, er der

ofte en nabo eller to der rynker på næsen og siger ”De er da godt nok grimme de der spande”.

Som oplæg til workshoppen stillede Mads Derfor spørgsmålene ”Har vi som moderne byboere

mistet fokus på det skønne i det grønne, og tænker vi mere på æstetik og nordisk designede

altankasser til 500 kr. pr. stk.?” og ”glemmer vi at se den biodiversitet der blomstrer ud af

genbrugsmaterialernes spraglede udtryk?”.

Løsninger med genbrugsmaterialer

På selve workshoppen blev der vist og snakket om enkle lette løsninger, til hvordan man kan

dyrke og bevare sine krydderurter og lignende med de materialer, man som byboer, har for

hånden af restmaterialer. Derefter blev det muligt at få fingrene i det praktiske ved selv at lave

”potter”, ud af et genbrugeligt materiale som mange ofte har ved hånden, nemlig en plastikflaske

og en karklud.

Page 18: Evaluering af eat your city 2014 i sundholmskvarteret

18

Som en afslutning på nogle af

de snakke der var i forbindelse med

workshoppen, pointerede TagTomat

at de ting man får ud af disse

lettilgængelige materialer måske er

grimme for nogle, men smag er

forskellig, og vi bør lære at se det

smukke i det grimme.

Fælleskab

En vigtig pointe Fra Mads Boserup

Lauritsen var at vigtigheden i

arbejdet med de grønne projekter

rundt om i byen, ikke er de tomater

og krydderurter man kan høste, på

det begrænsede areal der er til

rådighed. Værdien ligger derimod i de grønne fælleskaber der opstår, når vi kommer ud af vores

huse eller lejligheder og går i gang med at dyrke vores nabolag.

Ønsker man selv at gå i gang med grønne projekter og fælleskaber der involverer frivilligt

engagerede, er det vigtigt at huske på at man ikke skal gøre sig selv alt for afhængig af frivillige

kræfter, da man ikke altid kan sikre sig at frivillige er mødestabile kræfter.

Del din viden

Mads Boserup Lauritsen brugte tid på at sætte fokus på at det ikke er raketvidenskab de forsøger

at udbrede, det er enkle løsninger til at få det grønne ind i hverdagen. Der blev derfor opfordret

til at vi alle deler ud af vores viden, så løsningerne er tilgængelige som open source løsninger, til

personer der vil det grønne.

2.2.2 Fællesskab om lokale fødevarer Ved en Workshop faciliteret af frivillige fra Københavns fødevarefælleskab blev der sat fokus på

hvordan de i Københavns Fødevarefælleskab tilbyder økologiske, lokalt producerede fødevarer i

et sæsonbaseret udbud. Københavns Fødevarefællesskab er en medlemsejet og -drevet

indkøbsforening, der startede med 1 person i 2007, og i dag er der 3000 medlemmer.

Fødevarefælleskaber er organiseret i teams lokalt i hver af de 11 afdelinger der er i København.

En af de specielle ting ved fødevarefællesskabet er at kunderne både medlemmer, medarbejdere

og medejere.

Mads Boserup Lauritsen tog hul på en diskussion om hvorvidt vi behøver at plante i dyre og nye materialer når vi dyrker i det offentlige rum. Foto: Flora Tosti.

Page 19: Evaluering af eat your city 2014 i sundholmskvarteret

19

I Københavns fødevarefælleskab er det ikke kun fødevarerne der vigtige, det er i høj grad

også fælleskabet der vigtigt. Med workshoppen blev der derfor sat fokus på hvordan man kan

fremme lokalt engegement. Dette skete gennem oplæg, samtale og dialog, hvor der blev set på

hvordan man kan skabe levedygtige arbejdende fællesskaber, der er med til at samle folk om

lokale fødevarer.

En af de ting der blev sat fokus på ved workshoppen var, hvordan man arbejder i et

frivilligt fælleskab, som Københavns fødevarefælleskabet er. Der blev derfor nævnt følgende 10

tommelfingerregler:

1. Vi gør det af lyst

2. Vi tænker positivt

3. Vi bygger jumbojetten, mens vi flyver

4. Vi er i en konstant acceptabel

fejltilstand

5. Vi er alle ledere

6. Vi hjælper hinanden med at lede

7. Vi er fælles om det her

8. Vi prøver ikke at gøre det sværere

end det er

9. Vi mener at tillid er bedre end

kontrol

10. Vi tager hensyn til hinanden

Budskabet om fælleskaber samt de

10 tommelfingerregler er alle emner, der

kan bruges på mange andre områder når

man arbejder med den spiselige by.

2.3 Ekskursioner

2.3.1 ØsterGRO og Fortovshaven på Bryggervangen Dette forår blev der på toppen af et gammelt bil-auktionshus på Æbleøgade, etableret et 600

m2stort bylandbrug der er har fået navnet ØsterGRO. På konferencen fik cirka 30 af konferencens

deltagere mulighed for at komme op på taget og høre om arbejdet med at starte og drive et

bylandbrug i København. Der blev vist og fortalt hvordan der dyrkes grøntsager, passes bier og

høns på toppen af København. Ekskursionen var med til at give et indblik i hvordan opstarten af

tagfarmen har været, samt nogle af de udfordringer der har været med praktikaliteter.

Esther Juel Jepsen og Katrine Pram Nielsen fortæller om fælleskaber og lokalt producerede fødevarer. Foto: Flora Tosti.

Page 20: Evaluering af eat your city 2014 i sundholmskvarteret

20

Afsætning og Økonomi på taget

Afsætningen af produkterne fra ØsterGRO adskiller sig fra DakAkker i Rotterdam, da ØsterGRO

fungerer som en forening med 16 medlemmer. Som medlem af foreningen kan man en gang om

ugen hente en pose med grøntsager dyrket på tagfarmen.

ØsterGRO er nystartet sted og er stadig i gang med at udvikle idéerne for hvordan stedet

skal fungere. En af de planer der er i støbe skeen er blandt andet at starte samarbejde op med

peri-urbane landmænd. Med et sådan samarbejde vil man kunne tilbyde et mere

”sammenhængende produkt” til forventede kommende aftagere.

Som en del af aktiviteterne på ØsterGRO, arrangerer de workshops, middage og andre

arrangementer. Disse aktiviteter skal være med til forbinde byboere til deres fødevarer og

genfinde viden om hvordan vi producerer vores fødevarer, samtidig er aktiviteterne med til at

støtte op om Tagfarmens økonomi.

Ved ekskursionen fortæller initiativetagerne til ØsterGRO, blandt andet om processen med at etablere tagfarme. Foto Inge Langekilde

Page 21: Evaluering af eat your city 2014 i sundholmskvarteret

21

Fortovshaven på

Bryggervangen

Efter en tur på ØsterGRO slog

deltagerne turen forbi

Fortovshaven på

Bryggervangen 12 på Østerbro.

TagTomat stod i 2013 bag

opførelsen af haven sammen

med beboerne og

klimakvarter.dk. Fortovshaven

består af 30 stk. 1000 liters

tanke, der fungerer som

kapillærplantekasser.

Yderligere er der til husets

tagrende tilkoblet 2 stk. 1000

liters tanke til

regnvandsopsamling, disse kan

selv forsyne kapilærkasserne med overskydende regnvand. Haven står som en god inspiration til

hvordan man kan koble løsninger til klimatilpasning med den spiselige (eller blomstrende by).

2.3.2 Cykeltur til byhaver på Amager I en anden del af København var det muligt at få luftet sin cykel og tage med på cykeltur rundt til

3 af Amagers byhaver. Turen blev guided af Lise Christensen fra Miljøpunkt Amager.

Det første stop var byhaven Majporten, denne byhave er et resultatet af et samarbejde

mellem Københavns Kommune og en lokal initiativgruppe, der ønskede at benytte det grønne

område ved Majporten. Turen gik derefter videre til den gamle bondegård i Urbanplanten. Her

var det muligt at opleve geder, grise, høns og byhaver i det flotte læringscenter for bylandbrug

for hele familien. Sidste stop på turen var ved Metrohaverne. Disse haver er anlagt under

metroen i Ørestad City. Haverne er et bevis på, at du kan dyrke snart sagt alle vegne, det er kun

fantasien de sætter grænser

2.3.3 Permakultur planter i Byhaven 2200 Den sidste tur det var muligt at følge på sporet om byhaver og bylandbrug, var en workshop

placeret i byhaven 2200. Denne spændende have er placeret midt i det travle Nørrebro i

Nørrebroparken.

Haven er drevet af frivillige, som blandt andet arbejder med permakultur i haven.

Fortovshaven set oppefra. Foto: Mads Boserup Lauritsen, juli 2013.

Page 22: Evaluering af eat your city 2014 i sundholmskvarteret

22

På ekskursionen var det muligt at se nærmere på planter fra byhaven med udgangspunkt i

principperne for permakultur. Der blev også snakket om hvilken funktion de forskellige planter

har i haven, og der blev givet en introduktion til forskellige teknikker til hvordan man kan kende

planterne fra hinande.

Lise Nygaard Christensen fra Miljøpunkt Amager (øverst t.h) guidede deltagerne rundt til udvalgt byhaver på Amager. Ved Urbanplanten fortalte Pernille Mahon (øverst t.v.) om stedets mange aktiviteter. Foto: Flora Tosti.

Page 23: Evaluering af eat your city 2014 i sundholmskvarteret

23

3 Byhaver som social sammenhængskraft

Arbejdet i en byhave kan mere en bare at forsyne brugerne med grøntsager. Byhaverne kan også

bruges til at danne fælleskaber, og til inklusion og integration af udsatte borgere. Arbejdet med

haverne har vist sig nyttige til blandt andet at tage ejerskab og ansvar for lokalområdet og at

styrke tolerancen mellem grupperinger. Derudover er der mange, der har et ønske om lave

virksomhed ud af dette spændfelt mellem urban natur og at støtte udsatte grupper. For at give

inspirationen til dette alsidige arbejde, blev der sat fokus på emnet under sporet ”Byhaver som

social sammenhængskraft”.

3.1 Oplæg

3.1.1 Byhaver som strategisk redskab for områdefornyelse Sia Boesen, der til daglig arbejder med byfornyelse i København, holdt et indledende oplæg, om

hvordan byhaver bruges som strategisk redskab for områdefornyelse i Københavns Kommune.

Her kom hun blandt andet ind på, hvordan byhaver og deltagelse i grønne aktiviteter bruges i

byfornyelsen i Københavns Kommune, som et redskab til at skabe social sammenhæng og

kendskab til andre.

3.1.2 Putting Down Roots ”Putting Down Roots” er et projekt, der involverer nuværende eller tidligere hjemløse, som

arbejder med at vedligeholdelse af de grønne rum, parker og pladser i London. ”Putting Down

Roots” er startet af organisationen St. Mungos Broadway, der arbejder for at hjælpe hjemløse

med at komme ud af de problemer, der ligger til grund for deres situation.

Med oplægget var det planlagt, at Jeff Morgan skulle komme nærmere ind på hvordan

arbejdet med haver kan hjælpe brugerne til at genopbygge deres liv, få selvværd og hvordan det

kan være med til at give dem en følelse af at have en plads i samfundet. Grundet personlige

årsager forløb oplægget dog ikke som planlagt

3.1.3 Harvesting Happiness Hvorfor er nogle mennesker lykkeligere end andre? Hvad er forbindelsen mellem en følelse af

fællesskab og en tilfredshed med livet? Og hvordan kan vi måle lykke? Dette var nogle af de

spørgsmål Meik Wiking gav nogle af svarene på med oplægget Harvesting Happiness”.

Meik Wiking er direktør for Lykkeinstituttet - en uafhængig tænketank, der undersøger,

hvad det er som skaber kvalitet i vores liv, og hvorfor nogle samfund er mere lykkelige end andre.

Page 24: Evaluering af eat your city 2014 i sundholmskvarteret

24

Med baggrund i nogle af de undersøgelser, der er blevet lavet af Lykkeinstituttet, gav Meik

Wiking nogle bud på hvordan byhaver kan føre til livskvalitet. Grundlaget for disse bud er

undersøgeler der omhandler hvornår mennesker føler glæde. I undersøgelserne blev der fundet

sammenhæng mellem ”hvor glad du er” og blandt andet:

Hvor tilfreds du er med dine sociale relationer.

Om du har følt dig alene i den forgange uge.

At de fleste mennesker kan blive stolet på.

Hvor mange mennesker du kan diskutere personlige og intime emner med.

Hvor ofte du kan mødes socialt med venner, familie og kolleger.

Føler at mennesker i lokalområdet hjælper hinanden

Disse sammenhænge, er faktorer der kan have betydning for hvorfor arbejdet med

byhaver ofte fører til, at de engagerede personer føler en stor glæde ved dette arbejde. En sidste

faktor med relevans for byhavearbejdet er, at man gennem undersøgeler har fundet ud af, at

personer, der føler at de er en del af deres lokalsamfund, melder om en højere grad af glæde.

3.2 Workshops

3.2.1 Social inklusion i Byhaven på Sundholm Emil Strøh der arbejder i Byhaven på Sundholm, fortalte på workshoppen om hans arbejde med

at være bindeled mellem de mange forskellige brugerne i haven. Brugerne af haven og består af

blandt andet hjemløse (Sundholms brugere), foreningen “Byhaven”, en nabogruppe bestående af

socialt udsatte og forbipasserende. Derudover kom han nærmere ind på hvordan haven fungerer

som en rum for møder mellem forskellige borgere, samt hvilken betydning haven har for

brugerne.

Efter oplægget af Emil Strøh, arbejdede deltagerne ved workshoppen med at sætte ord på nogle

af de fordele og ulemper, der er ved byhave arbejde med social inklusion. En af de fordele der

blev lagt vægt på var ejerskab, da haverne kan være med til at styrke brugernes ejerskab og

engegement til lokalområdet. En anden fordel er sociale relationer, da haverne er med til at samle

folk på tværs af kultur, alder, køn m.m., og så kan haven fungere som en platform for ligestillede

møder, med uforpligtende samvær. Haverne giver også nogle ”hands-on” oplevelser der er med

til at skabe kompetencer og stolthed, der ikke baserer sig på det sproglige og intellektuelle. Der er

dog også nogle udfordringer og barrierer i forhold til haver med social inklusion. En af

udfordringerne er i forhold til kontinuitet i haverne, en af grundene her til er, at arbejdet er

sæsonbetonet, og dette betyder let, at der er nye initiativer hvert år. Det kan også være en

udfordring at projekterne er afhængige af frivillige og ildsjæle, da dette kan give problemer med

manglende kontinuitet, hvis lysten og engagementet forsvinder hos disse kræfter. Ved nogle

Page 25: Evaluering af eat your city 2014 i sundholmskvarteret

25

projekter kan der opstå en udfordring i form af manglende faglig viden, der gør at brugerne kan

få en følelse af fiasko. Haverne står også ofte overfor økonomiske og driftsproblematiske

udfordringer, hvor det kan være svært at finde penge til vedvarende driftsmidler til haverne, da

der ofte tildeles penge til opstartsfasen og til materialerne.

3.2.2 “Show me the honey” Ved Workshoppen ”Show me the honey” fortalte stifter af Bybi, Oliver Maxwell, historien om

projektet og kom nærmere ind på hvordan honningbierne og andre insekter kan få byen til at

summe af liv på mere end én måde.

Bybi producerer, med hjælp fra hjemløse, asylansøgere og langtidsledige, honning på

københavnske tage. De hjemløse med flere indgår i både salg, pakning og produktion af honning.

I år nåede den produktion op på næsten 8 ton, produktionen er derfor steget markant, siden der

det første år blev høstet ca. 800 kg honning. En interessant ting ved den byhonningen der

produceres er, at hver eneste bydel har sin egen smag, når den bliver omdannet til honning af de

mange bybier. Forskelligheden er også tydelig når man ser de mange honningers

farveforskellighed.

Økonomi

Bybi er en honning industri, der består af en kombination af industri, natur, socialt ansvar,

kulturel udveksling, læring og generationer. Det blev ved workshoppen pointeret at industri er et

vigtigt element, da arbejdet skal være økonomisk rentabelt for at løbe rundt.

Ved workshoppen blev det nævnt at en af Bybis udfordringer er, at det kan være svært at tjene

penge på honning produceret i Nordeuropa. De producerer derfor også produkter, der tilfører

honningen ekstra værdi. Eksempler på added-value produkter Bybi har haft succes med er f.eks.

øl, slik, is og gavepakker med deres mange forskellige honningprodukter.

Der blev arbejdet på at sætte ord på de fordele og ulemper, der er ved byhave arbejde med social inklusion. Foto: Flora Tosti.

Page 26: Evaluering af eat your city 2014 i sundholmskvarteret

26

En anbefaling fra Oliver Maxwell, ved workshoppen, lød på at hvis man har planer om at

arbejde med fødevareproduktion i byen, som eksempelvis bylandbrug, er det vigtigt at arbejdet

gøres økonomisk rentabelt. Det blev derfor anbefalet at man arbejder med high-value produkter

som for eksempel blomster.

Læring

Hos Bybi arbejder de også succes med at involvere skolebørn i produktionen af egen honning. Ud

over honningproduktion bruger Bybi bierne til at fortælle om byens natur, da de har oplevet af

arbejdet med bierne gør børnene opmærksomme på den natur de færdes i byen. Derudover giver

mødet mellem skolebørn og personer med en socialt udfordret baggrund nogle anderledes,

spændende og lærerige oplevelser for både børn og voksne.

3.3 Ekskursioner

4.3.1 Lersøgrøftens Integrationsbyhaver og Byhaven på Sundholm Ved denne ekskursion var det muligt at besøge to steder i København, hvor byhaverne bruges

som et led i en social indsats i området.

Det første stop på turen var Lersøgrøftens Integrationsbyhaver, stedet er et socialt og grønt

omstillingsprojekt der oprindeligt blev taget initiativ til af Københavns Kommune i forbindelse

med Kvarterløft Haraldsgade. Siden har Integrationsbyhaverne etableret sig som forening med

egen bestyrelse. På ekskursionen fortalte Asmund Bertelsen om muligheder og udfordringer i

nye havefællesskaber. Der blev blandt andet snakket om sammenhængen mellem kulturel

mangfoldighed, ny viden og biodiversitet samt selve indretningen af integrationshaverne.

Det andet stop på turen var Byhaven på Sundholm. Her var det muligt at du se og høre om

projektet, der drives af lokale beboere samt Aktivitetscenteret på Sundholm. I byhaven på

Sundholm har de ønsket er at skabe en oase, hvor alle uanset baggrund kan komme og dyrke

grøntsager i fællesskab. Ud over højbede er der etableret drivhuse, ildsted og de hjemløse tager

sig af byhavens kaniner og høns.

4.3.2 Urbanplanten Jann Kuusisaari stod for en rundvisning ved Urbanplanten og fortalte om det projekt der har

været i gang på stedet. Urbanplanten er et gratis, miljøvenligt og bemandet læringscenter for

bylandbrug for hele familien. Urbanplanten er placeret på- og udviklet i samarbejde med

Bondegården og Byggelegepladsen, der er to kommunale bemandede legepladser. Det hele ligger

placeret i Remiseparken i Urbanplanen. Det er både muligt at opleve grise, geder, heste,

hestevogn, byggelegeplads, et drivhus, fælles højbede og meget mere.

Page 27: Evaluering af eat your city 2014 i sundholmskvarteret

27

På Urbanplanten var det blandt andet muligt at komme indenfor i drivhuset og se og

smage nogle af de mange chiliplanter der gror derinde. Den nybyggede demokompost på

bonderen blev også vist frem undervejs. I demokomposten vil det på sigt være muligt at se

hvordan komposterings processen forløber over tid, og at se hvilke ting der hurtigt nedbrydes og

hvilke ting der ikke bliver nedbrudt. De mange forskellige og veldyrkede højbede i Urbanplanten

gav et synligt bevis på, at de små haver engagerer de lokale beboere i stedet.

Page 28: Evaluering af eat your city 2014 i sundholmskvarteret

28

4 Skolehaver

Skolehaver kan være etableret på mange måder, og de kan bruges til et meget alsidigt og

dynamisk læringsrum for alle aldersgrupper, og på tværs af disse grupper. Haverne giver

mulighed for at sætte fokus på mere end blot det at lære at så og høste. De kan være med til at

skabe miljøbevidsthed og ansvarsbevidsthed hos brugerne i haverne, hvad enten det er små børn

eller unge mennesker. Skolehaverne, og deres mange muligheder, blev der sat fokus på ved dette

spor på konferencen. Der var mulighed for at få inspirationen til det klassiske skolehavearbejde,

men også mulighed for at høre om andre muligheder med skolehaver.

4.1 Oplæg

5.1.1 Taghaven som uddannelsesplatform I Rotterdam ligger Taghaven DakAkker, den er placeret over 7. etage på taget af en bygning i

centrum af Rotterdam. Taghaven DakAkker i Rotterdam bliver bl.a. brugt som en platform for

uddannelse for både børn, lærer, forældre og beboere i nabolaget. Som beskrevet i afsnittet 2.1.1,

fungerer stedet også som taglandbrug.

Angelique Vandevenne præsenterede

DakAkkers arbejde med skoleelever på det

grønne tag. Hun fortalte om aktiviteterne og

resultaterne af deres 1 år lange pilotprojekt, og

hvordan de har udviklet deres

uddannelsesprogram.

På taget modtager de skoleklasser med

børn i alderen 6-9 år. Eleverne kommer op på

taget med deres lærere, og deltager i et 2-timers

forløb hvor de skal dyrke grøntsager,

undersøge/opdage og være kunstneriske. I

dyrkningsdelen får børnene lov til at være med

til både at kultivere og gøde jorden samt så og

høste. Når børnene bliver sat til at udforske og

undersøge biologien på taget, handeler det om at

de blandt andet skal lære at kunne finde og

genkende de planter der er på tagfarmen. I den

kunstneriske del at forløbet bliver børnene sat til

forskellige kreative opgaver, det kan for

eksempel være at tegne eller male de planter de

ser på taget, skrive digte med relation til det de

Angelique Vandevenne (t.v.) fra Rotterdam fortalte om hvordan de holder skolehaver på taghaven DakAkker. To af deltagerne fik som børnene gør i undervisningen, fingrene i hvordan man let kan lave frøbomber. Foto: Hodan Osman

Page 29: Evaluering af eat your city 2014 i sundholmskvarteret

29

oplever på taget. I den kreative program del bliver der også lavet fugleskræmsler, bihoteller og

frøbomber. Bihotellerne kan eleverne tage med hjem til skolen, og frøbomberne er beregnet til at

tage med ud og kaste i nabolaget. Når eleverne får ting med hjem til nabolaget og skolen, er det et

bevidst arbejde med at sikre, at de aktiviteter der sker på taget ikke bliver på taget, men kommer

med eleverne, så de kan huske og lære af undervisningen.

På DakAkker får eleverne undervisning i mere end den klassiske skolehave undervisning.

Der bliver i undervisningen lagt vægt på emner som Klima, Miljø, at få et forhold til natur og

landbrug, bier og bestøvning, biodiversitet, overvægt i en ung alder og at lære at se muligheder

med alle disse emner. Det er et vigtigt mål at eleverne får et helhedsindtryk ud af undervisningen,

således at det er mere en blot dyrkningen der undervises i. Eleverne skal lære at tænke over hvad

de kan gøre for det lokale miljø, der på den måde også kan gavne det globale miljø.

Udover at tage imod børnene på taget, tager de også imod studerende, der i forbindelse

med studiet har brug for at få et praktisk erfaring forløb, der relaterer sig til deres studie.

5.1.2 Empowerment af unge gennem skolehaver og landbrugsbaserede

uddannelsesprogrammer i Californien Morten Kromann Nielsen har i de sidste to år været med til at etablere et samarbejde mellem det

californiske skolehavenetværk og den gryende danske skolehavebevægelse. I oplægget på

konferencen fortalte han om hvordan de mange skolehaver i Californien fungerer og om et

aktuelt forskningsprojekt, som han har arbejdet med, hvor fødevaresystemet bliver brugt som en

pædagogisk ramme for empowerment af udsatte unge.

Angelique Vandevenne (t.v.) og Morten Kromann Nielsen (t.h.) fortalte begge om deres arbejde med skolehaver forskellige steder i verden. Foto Hodan Osman.

Page 30: Evaluering af eat your city 2014 i sundholmskvarteret

30

Noget af det Morten Kromann Nielsen kunne fortælle om var at der er ca. 2500 skolehave i

Californien, hvilket svarer til at de er en skolehave for hver 3. skole. Størstedelen af skolehaverne

er relativt nye, da de er startet op i løbet af de sidste 7 år. I modsætning til de danske skolehaver

er langt de fleste placeret direkte på skolerne. Visionerne for skolehaverne i Californien er at

sætte fokus på og lære eleverne om emner som sundhed, naturlig mad, at give en dybere

økologisk forståelse og at tage ansvar for og handle aktivt for miljøet. Eleverne skal lære om

fælleskabsånd og om at arbejde med et fælles mål og formål.

”Food what” er et landbrugsbasseret uddannelsesprogram i Californien som Morten

Kromann har været engageret i. Uddannelsesprogrammet handler om at man styrker unge

mennesker der kommer fra lavindkomst familier eller fra risikogrupper i samfundet. Projektet

handler om at inspirere de unge til en personlig udvikling, hvor de får en større selvtillid og

bliver sat i stand til at tage hånd om deres egen udvikling. I forløbet trænes de unge som

økologiske landmænd, undervejs får de en lille løn og mulighed for at sælge deres grøntsager. En

af de ting de undervises i undervejs i forløbet er, at de lærer om deres historiske bagrund for at

forstå egne og deres forældre situation. Projektet er fundet privat og sigter mod at give de unge

jobkvalifikationer.derudover bliver nogle af de unge bliver omstillingsagenter og har blandt

andet været med til at etablere haver i fængsler.

4.2 Workshops

5.2.1 Skolehaven – muligheder og barrierer Ved konferencen faciliterede Ulla Skovsbøl en workshop om nogle af de muligheder og barrierer

der er i forbindelse med skolehaver. Ulla Skovsbøl er miljøjournalist og forfatter til bogen

”Skolehaver i praksis”.

Skolehavernes mange muligheder og glæder er også fulgt af barrierer. Begge dele blev under

denne workshop illustreret med fotos og fortællinger fra konkrete skolehaveprojekter i ind- og

udland. Emner som økonomi, praktiske og logistiske forhindringer, samt vidensmæssige og

organisatoriske udfordringer, var nogle af de emner der var på dagsordenen.

En af de vigtige udfordringer for skolehaverne er, at der ved mange skolehave projekter

kan være en manglende evne, til at overføre den erfaring og læring man får i skolehaven til den

faglige læring på selve skolen og den undervisning der foregår der. På dette område vil det være

nødvendigt at se på hvordan man kan akademisere læringen således at eleverne får en bedre

muligheden for at eleverne får et ordenligt udbytte af undervisningen. Ofte er det en udfordring,

at der mangler kompetente fagpersoner til at varetage og støtte op om undervisningen. Ulla

Page 31: Evaluering af eat your city 2014 i sundholmskvarteret

31

Skovsbøl kom i den forbindelse med

et forslag til at der bør dannes en

platform for undervisnings- og

erfaringsudveksling på området for

skolehaver, for på den måde at

styrke skolehaverne og udbyttet af

undervisningen.

5.2.2 Københavns Madhus Kenneth Højgaard fra Københavns

Madhus afholdte i Madhusets egen

gård en workshop, der handlede om,

hvordan de i Københavns Madhus

arbejder med at få børn til at blive

nysgerrige på maden ved blandt andet at arbejde med haver.

Workshoppen foregik alt imens der i gården var aktiviteter for børn der deltog i Københavns

Madhus’s undervisnings aktiviteter, det var derfor muligt for deltagerne at se og afprøve hvordan

Kenneth Højgaard (yderst t.h.) fik deltagerne til at afprøve metoderne til at arbejde med børn så de bliver nysgerrige på deres mad. Drivhusene i bagrunden benyttes som en del af aktiviteterne for børnene. Foto: Hodan Osman.

Ulla Skovbøl ved workshoppen ”Skolehaven - udfordringer og barrierer”. Foto: Flora Tosti.

Page 32: Evaluering af eat your city 2014 i sundholmskvarteret

32

arbejdet med undervisning af børnene foregår i praksis. Der var på workshoppen også oplæg om

hvordan Københavns Madhus arbejder med børnene i forhold til mad, smag og have.

4.3 Ekskursioner

5.3.1 Københavns Skolehaver På den ene af de to ekskursioner var det muligt at tage med ud til Københavns Skolehaver og

opleve Danmarks ældste og største skolehave. Det blev til rundtur i det 30.000 m2 naturskønne

område med gamle frugttræer, høns og bistader og hvor der er plads til masser af plads til leg,

læring og fordybelse for Københavns børn og familier. Det var muligt at høre historien om dette

unikke område og de mange gode erfaringer med at drive skolehave for børn i alderen 1½ til 13

år.

5.3.2 Skolehaver ved Lindevangskolen /Søndermarkskolens SFO På den anden skolehave ekskursion var det det muligt at komme på rundvisning i skolehaven ved

Lindevangskolen, bedre kendt som Biologisk central. Her kunne man høre skolens engagerede

lærere forklare, hvordan de arbejder med børnene i haverne. Efterfølgende gik turen hen til

Søndermarkskolens SFO, hvor ildsjæle arbejder for at udvide de grønne udendørs faciliteter. På

rundvisningen var det også muligt at gå forbi Søndermarkskolens tag, hvor biernes stader er

placeret.

Ekskursionen til Københavns Skolehaver bød på inspiration til skolehavens mange muligheder

Page 33: Evaluering af eat your city 2014 i sundholmskvarteret

33

5 Afsluttende debat

Med baggrund i emnerne fra konferencens to første dage, var der lørdag formiddag debat om de

potentialer og udfordringer der relaterede sig til emnerne; Urban Farming, Byhaver som Social

sammenhængskraft og Skolehaver. Der var ved debatten deltagelse i debatpanelet af Københavns

Kommunes Teknik- og Miljøborgmester Morten Kabel, André Just Vedgren fra Amager Vest

Lokaludvalg og Oliver Maxwell, direktør og stifter af Bybi.

Under debatten udtrykte Morten Kabel en positiv holdning til at der i byen kommer flere

grønne tiltag hvor man blandt andet kan dyrke signe egne grøntsager. Han Forklarede at en

grund til, at dette er et vigtigt element for byen, er at mange mennesker i byerne er kommet

meget langt væk fra naturen, og de har er en manglende viden om at maden er noget levende.

Han lagde derfor også vægt på, at det at bo i byen skal ikke være en hindring for at forstå

naturens kredsløb, og at det er vigtigt at forstå, at vi i byen er en del af en større sammenhæng.

André Just Vedgrens havde fokus på den værdi byhaverne giver de enkelte borgere, hvor arbejdet

med byhaverne handler om at møde andre, der ligeledes har interesse for at dyrke jord. Han

lagde også vægt på, at en vigtigt sidegevinst ved byhaverne er den sociale del, hvor haverne har

Panelet til lørdagens debat bestod af Oliver Maxwell, André Just Vedgren og Morten Kabel. Foto: Flora Tosti.

Page 34: Evaluering af eat your city 2014 i sundholmskvarteret

34

integrationsværdi, der giver dialog på tværs af samfundet, men at det er vigtigt at huske på at

haverne ikke eksisterer for integrationens skyld. André Just Vedgren vil gerne udforske

mulighederne med byhaverne og sætte fokus på, at benytte mange af byens forskellige

ubenyttede arealer til byhaver. Oliver Maxwell lagde vægt på, at vi skal skabe virksomheder, der

giver et meningsfyldt arbejdsliv, der samtidig kan berige naturen. Han talte om at vi som bier kan

arbejde på at gøre verden fuld af farver, men at farverne kun er en sidegevinst af arbejdet. Hans

udgangspunkt er, at de projekter vi etablerer, der arbejder med urban natur, skal være en

industri der kan løbe økonomisk rundt. Vi skal sikre os, så vi ikke gang på gang skal stå med

hatten i hånden og spørge om penge.

Undervejs i debatten blev der diskuteret emner og spørgsmål som deltagerne undervejs

på konference var støt på. Et emne var, hvordan vi kan skabe politisk opbakning om byhaver. Et

andet emne der var til debat var, at der er behov for støtte til de forankringsprojekter der

arbejder med socialt udsatte. I de haver der har med udsatte grupper at gøre, der ikke på sigt kan

overtage driften, kan man ikke forvente at frivillige kan varetage den opgaven.

På området for skolehaver blev der i debatten stillet spørgsmål til mulighederne for at

udvide og udnytte byens arealer i bedre grad så der kan blive plads til flere skolehaver. Morten

Kabel var positiv over for dette, men han påpegede, at han havde behov for at se et konkret oplæg

til hvordan dette skal gøres, og hvad det kræver. Der lød derfor en opfodring fra Morten Kabel til

Der var en god stemning ved debatten, hvor mange af de emner der havde været på dagsordenen i løbet af konferencen blev diskuteret med panelet. Foto: Flora Tosti.

Page 35: Evaluering af eat your city 2014 i sundholmskvarteret

35

at aktører på området, om at de kommer med et sådan oplæg om, hvad det vil indebære at gøre

plads til flere skolehaver.

Med bagrund i nogle af de emner der blev taget op ved debatten, blev der blandt andet lagt

vægt på, at det er vigtigt at vi arbejder med at tænke i alternative partnerskaber og

organiseringer. Derudover er det vigtigt at medarbejdere, i både det private og kommunale

system, bør have mere frie tøjler til at tænke i nye og anderledes baner, for at dette kan lade sig

gøre. Som afslutning af debatten blev der lagt vægt på at en stor del af løsningerne til disse

udfordringer handler om, at vi skal lære at tænke i nye baner og finde alternative løsninger.

Page 36: Evaluering af eat your city 2014 i sundholmskvarteret

36

6 Markedsplads

Som en afslutning på konferencen, var der mulighed for at finde inspirationen fra forskellige

projekter fra byen. Markedspladsen gav en god mulighed for at komme i snak med personer

engagerede i forskellige projekter, og give inspiration til det videre arbejde med den spiselige by.

Der var åbent på Markedspladsen for konferencens deltagere samt lokale borgere med interesse

for den spiselige by.

Ved markedspladsen kunne man finde projekter og organiseringer som Byorganisk,

Praktisk økologi, Spiselige planter på Amager fælled, Urbanplanten, Blomstrende by, Københavns

urbane Naturskole Træstubben, Vesterbro Jord, Miljøpunkt Amager, Bioark, Habitats, Creative

Roots og Naturplanteskolen. Billederne herefter illustrerer en del af den aktivitet der var i løbet

af markedspladsen.

Page 37: Evaluering af eat your city 2014 i sundholmskvarteret

37

Page 38: Evaluering af eat your city 2014 i sundholmskvarteret

38

7 Bilag

Oversigt over bilag:

Bilag I: Artikler

o ”Byhaver gør os lykkelige”, Foodculture.dk

o ”Fed fed lykke i byhaven”, DR.dk

o ”Økologi i byens hjørner”, Økologi & Erhverv

o ”En rigtig skole har adgang til have”, Information

Bilag II: Konference katalog