etableringen af dr online, 1994-96

INSTITUT FOR INFORMATIONS OG MEDIEVIDENSKAB

Niels Brügger, lektor, IMV

Etableringen af DR Online

1


Hvilken rolle spillede ideen om public service i etableringen og udviklingen af DR Online?

“The idea of public service in the early history of DR Online”, N. Brügger & M. Burns (eds.): Public Service Broadcasters on the Web: A Comprehensive History. Peter Lang: New York

(udkommer ultimo 2011).




2

1. PSB og internet

2. Hvad er historie(skrivning)

3. Kilder og teoretisk tilgang

4. DR og internettet, 1994-96

5. Public service begrebet i DR, 1994-96

6. Etableringen og udviklingen af DR Online

7. Hvilken rolle spillede ideen om public service?

8. Hvad skete der så, da DR mødte web?

Kort pause & diskussion

Program for den næste halvanden time




3

Bestyrelsesformand Finn Aaberg åbner officielt DR Online d. 5. januar 1996 ved et arrangement i TV-Byen

Beretning og regnskab 1996. Satsninger og resultater, p. 20 (DR 1997)





4

1. PSB og internet

PSBs selvforståelse som PSB

De muligheder, som det nye medier tilbyder

TV/Radio

Internet




5


Paul Klee: Angelus Novus, 1920

There is a painting by Klee called Angelus Novus. An angel is depicted there who looks as though he were about to distance himself from something which he is staring at. [...] The Angel of History must look just so.

His face is turned towards the past. Where we see the appearance of a chain of events, he sees one single catastrophe, which unceasingly piles rubble on top of rubble and hurls it before his feet.

[...] a storm is blowing from Paradise, it has caught itself up in his wings and is so strong that the Angel can no longer close them.

The storm drives him irresistibly into the future, to which his back is turned, while the rubble-heap before him grows sky-high. That which we call progress, is this storm.

Walter Benjamin: On the concept of history, 1938




6

Som historiker skal vi hele tiden forholde os dobbelt og paradoksalt til kilderne.

På den ene side skal vi glemme kildernes eftertid for at kunne se deres samtid

På den anden side skal vi huske deres eftertid — også for at kunne se deres samtid


1996

historikeren, der senere skriver historie




7

Som historikere er vi udspændt mellem:•hele tiden at måtte glemme, hvad en begivenhed udviklede sig til i kildernes eftertid, for at kunne se det, der var ved at ske i kildernes samtid•og samtidig hele tiden at måtte huske på, hvad en begivenhed udviklede sig til i kildernes eftertid

Det vigtige i den forbindelse: at vi er os denne dobbelthed bevidst og tematiserer den der, hvor det vil kunne give et analytisk problem med hensyn til, hvordan man fortolker kilderne.





8


Eksterne og interne dokumenter

Website history: An analytical grid, Web History (ed. N. Brügger), Peter Lang, New York 2010: 29-59




9

Statistik og brugeranalyser

Betænkninger EBU

Internetaviser

Kultur og webkulturNordvisionen Mediepolitik

Politik

Public service, (begrebs)diskussion uden for DR

Eksterne samarbejder

Konkurrenter

Andre landes PSB online

Lokaliteter

Diverse afdelinger

Organisation

Personer

Teknik

Økonomi

Strategier og planer

Video

DAB

Økonomi

Bestyrelsen

Direktionen

Computerbrug i DR

Forlaget Radio Danmark

Reklame og sponsorering Tekst-tv

Mobilmedier TV

Radio

Tv-Åben

Diverse begreber: public service, multimedialitet

Strategier og planer

OrganisationLokaliteter

Struktur

Design, layout

Delnetsteder

Navigation


Computernetværk (BBS, internet, web)




10


1993 (juni)-1996 (sommer)

Bestyrelse

Generaldirektør

Programdirektør, radio

Programdirektør, tv

Sekretariat mv.

Amtspro-gramråd

Programråd

DRs forlag TV-International

DRIVE samt DR-VIDEO

TV-Aktualitet og sport

Tekst-tv

12. februar 1994: Bestyrelsen ansætter Christian Nissen som Generaldirektør

1. april 1994: Nissen frigøres før tid fra sit job på Rigshospitalet og begynder i DR 1. april, med en rundtur i DR

1. juni 1994: Nissen tiltræder som Generaldirektør

10. juni 1994: Nissen søsætter den store plan for DR 1995-2005, et projektarbejde, der løber de kommende måneder — ender i november med Redegørelsen




11


Tekst-tv

Teledata

'Internet'

Diatel

www

DR Online

Forskellige logikker, der hver især er nichelogikker, som ikke i sig selv formår at få bredt brugerunderlag, men først når de flyder sammen lykkes det

TeleDanmark Internet

BBS

1980 1990 1994

Historien om andre netværksmedier i Danmark end radio og tv




12





13


Tekst-tv

September 1978: Statsministeriet nedsætter ’Udvalget vedrørenede eventuel indførelse af teletekstsystemer i Danmark’; tekst-tv og teledata uklart defineret

1981: Det anbefales at indføre tekst-tv (Teletekstsystemer. Betænkning afgivet af statsministeriets udvalg vedrørende eventuel indførelse af teletekstsystemer i Danmark. Betænkning nr. 935); dagbladene og DR strides om, hvem der skal have den nye tjeneste

1983, maj: tekst-tv indføres som offentlig tjeneste

1991: DRs tekst-tv bruges dagligt af mere end 500.000, 800.000 i weekenden

Begyndelsen af 90erne: tekst-tv er stort, og man har forhåbninger til tekst-tv som fremtidens multimedie, fx intelliTEXT, der kan hente tekst-tvsider via antennestikket ind på en PC og vise dem som vinduer (1991), tekst-tv skal åbnes for politiske partier som nyt politisk debatforum (1992), mmm.




14


DRåben, 16. juli 1993




15


JyllandsPosten, 31. januar 1995




16


Mogens Boman: Teledata — fremtidens informationssystem, 1981

Teledata, hvad var det?




17


September 1978: Statsministeriet nedsætter ’Udvalget vedrørenede eventuel indførelse af teletekstsystemer i Danmark’; tekst-tv og teledata uklart defineret

1982-84: Forsøg med Teledata, i Silkeborg og Lyngby, til private og erhverv samt offentlige steder (biblioteker, o.lign.)

Teletekstudvalget: Rapport fra seminar om teletekstsystemer, Hotel Christiansminde 17.-18. oktober 1979




18


1985: Statsministeriet giver Teledata lov at fortsætte, max. 3.000 tilslutninger; regner med 100.000 omkring 1990

1987: Teledata omstruktureres til ’omstillingsbordet’

1991-92: danner sammen med Kommunedata Diatel (senere kommer også Girobank samt dagbladene Politiken og Jyllands- Posten til)

1993: Teledata lukkes 30. september

1995, marts: Diatel åbnes af forskningsminister Frank Jensen, adm.dir. Svend Ladegaard regner med 25.000 brugere inden årets udgang

1995, september: Diatel har 7.500 abonnenter, adm.dir. Svend Ladegaard fyres, og Diatel lukkes kort efter




19


Hvorfor lave computernetværk?

1960, GIER. Selve maskinen bag trælågerne. På bordet, forrest: perforator, kontrolborde, skrivemaskine og strimmellæser. Magnetbåndstationer i tre grønne skabe. GIER står for Geodætisk Instituts Elektroniske Regnemaskine.

Baseret på transistorer (DASK var med radiorør).

1968, RC4000. Alle de gulbrune kasser. Kontrolbord, 4 pladestationer, 5 lodretstående båndstationer, og de to aflange computere bagest.

Baseret på integrerede kredsløb.

Den er storDen er dyr — 600.000 i 1960 = 7 mil. i dagOg så er der ingen skærm!




20


Computernetværk og internettetForskelle i protokol (ip, osi, uucp...) og opbygning

TCP/IP tages i brug på ARPANET, 1983 og frem




21


RECAU, 1971 (Århus, AU)

NEUCC, 1965 (Lyngby, DTH)

RECKU, 1972 (København, KU)

A

B

Danmarks vej til internettet — hovedtræk




22

USA, ARPANET

England

RECAU (Århus, AU)

NEUCC (Lyngby, DTH)

RECKU (København, KU)

Norge

A

B

1973




23

USA, ARPANET

Norge

England

RECAU (Århus, AU)

NEUCC (Lyngby, DTH)


Centernet (1977-83)

'Internet'-test af TCPgennem tre forskellige netværk

A

B

1977 Centernet




24

Norge

England

RECAU (Århus, AU)

NEUCC (Lyngby, DTH)


Centernet (1977-83)

'Internet'

USA, ARPANET

A

B

Holland

mcvax

Svejts

USA, usenet

USA, csnet

USA, bitnet

Frankrig

DIKU

1982EUnet (unix)

Centernet




25


En emails vej gennem nettet — vis lang header




26

Norge

England

USA, ARPANET

Holland

mcvax

Svejts

Frankrig

USA, usenet

USA, csnet

USA, bitnet

Sverige

Finland

RECAU

NEUCC

RECKU

Centernet (1977-83)

A

B

Paris

DIKU

1984EUnet (unix)

Centernet EARN




27

Norge

England

1989

USA, ARPANET

Holland

mcvax

Svejts

Frankrig

USA, usenet

USA, csnet

USA, bitnet

Sverige

Finland

UNI-C

UNI-C

UNI-C

DENet

A

B

Paris

KTH

EUnet (unix)

Centernet EARN RARE DENet NORDUnet

CERN

USA, nsfnet

DIKU




28

Norge

London

1992

USA, ARPANET

Geneve

Paris

USA, usenet

USA, csnet

USA, bitnet

Stockholm

Finland

UNI-C

UNI-C

UNI-C

DENet

A

B

KTH

EUnet (unix)

Centernet EARN RARE DENet NORDUnet

USA, nsfnet

DIKU

Ebone

AmsterdamBonn

Montpelier




29


1991

Den fattige mands internet: Bulletin Board Systems (BBS), 1986 og frem, stor udbredelse i Danmark 1990 og frem




30


1993




31


November 1994




32


Marts 1995




33


... og adresseringsstandarden er X.400.

Tele Danmarks e-post hotline:X.400: O=tele-danmark/S=adresse-oplysning/A=dk400/C=dk

Tele Danmark udgiver i 1995 Telepakken...

... og emailadresser kommer i 'telefonbøger' (Tele Danmark, maj 1995)...




34


Februar 1996




35

Public servicebegrebet

Skal en tekst indeholde ordet ’public service’ for at omhandle public service?

Nej — men så må man udlede begrebet af teksterm der eksplicit omtaler det.

Hvor kommer det konkret til udtryk?

Skrift, tale, tavs viden

Hvad skal man tage udgangspunkt i?a) som det forståes internt i DR

b) som det forståes udenfor DR (lovgivere, medieindustri, medieforskere...)





36

Danmarks Radio 1995-2005: en redegørelse om DR's idégrundlag, programpolitik og udvikling, p. 6 & 17


Ca. 20 projektgrupper:•’Projekt: Marketing’•’Projekt: Lytter-/seerdialog’•'Projekt: DR's forretningsmæssige muligheder uden for den egentlige udsendelsesvirksomhed’




37

6. Etableringen og udviklingen af DR Online

Hvad skete der egentlig?

Hvilken rolle spillede public service som strategisk begreb i det, der skete?

1994 1995 1996

1. fase 2. fase 3. fase 4. fase




38

6.1. DR Onlines forhistorie, juli 1994 til januar 1995

1994 1995 1996


Juli: Harddisken skriver til radioledelsen

Brev fra Hanne Møller, Harddisken til Hanne Rasmussen, ”Overvejelser og ønsker angående Harddisken og den ny teknologi.”, 14. juli 1994 (3 sider)




39

Oktober: TV på banen med Projekt Internet

Brev fra Carl Otto Dethlefsen og C.P. Christensen til TV-ledelsen: "Information om projekt INTERNET”, 10. oktober 1994 (5 sider)

1994 1995 1996






40

December: Harddisken igen til radioledelsen

December: Direktionen beslutter, at der kan arbejdes videre med at få DR Online etableret

Anders Kjærulff Christensen: "Forslag til homepage for Danmarks Radio”, 7. december 1994 (4 sider)

1994 1995 1996






41

6.2. To adskilte internetprojekter, februar til maj 1995

1994 1995 1996


Februar: Projektleder Christian Schade ansættes (under TV)

Februar/marts: DR Onlines ’dåbsattest’, ”Internetprojektet”

Christian Schade og C.P. Christensen: ”Internetprojektet”, februar-marts 1995 (5 sider)

Public service nævnes ikke — kunne være om en hvilken som helst medievirksomhed, der ville online




42

21. april: ’Dåbsattesten’ offentliggøres internt i DR

Christian Schade: ”Internet — hvad kan du bruge det til?”, 21. april 1995

Public service nævnes indirekte i én sætning

1994 1995 1996






43

Marts og frem: Projektlederen forsøger at skabe interesse for internettet i DR

Christian Schades powerpointpræsentation om DR og internettet, 1995.

1994 1995 1996






44

Forår 1995: problemer med at få indpasset DR Online i DRs organisation

1994 1995 1996






45

6.3. DR Online er på vej — maj til december 1995

1994 1995 1996


Maj: ’Oplæg til plan for Internet-projektet i Danmarks Radio. Ekstern del’

Projektlederen har tilføjet nye typer af muligt indhold:•supplerende materiale til radio/tv•et ftp forum for dansk shareware•en newsgroup om DR•på længere sigt: DR kan sælge serverplads og ekspertise til danske kulturinstitutioner, politiske partier, osv.

Disse initiativer knyttes ikke til public service, som ikke nævnes.

Oplæg til plan for Internet-projektet i Danmarks Radio. Ekstern del , maj 1995 (4 sider)




46

Juni: Direktionen beslutter at etablere det offentligt rettede pilotprojekt ’DR Online’

Beslutningsgrundlag: 'Indstilling vedr. etablering af Delprojekt: DR-Online (i.e. DR/Internet - eksternt)' (2. juni, 2 sider):•public service berøres ikke, kun indirekte via henvisning til 'Projekt: lytter-/seerdialog'

Ledes af Informationschefen og hører under Informationsafdelingen

Knyttes til to grupper fra Redegørelsen:— ’Projekt: Marketing’— ’Projekt: Lytter-/seerdialog’

1994 1995 1996






47

Bilaget: 'Pilotprojekt for etablering af DR-Online tjeneste primo 1996'.

Gentager indstillingen

Nyorientering antydes i en enkelt sætning: anknytning til 'Projekt: DR's forretningsmæssige muligheder uden for den egentlige udsendelsesvirksomhed'

1994 1995 1996






48

September: ’Danmarks Radios forretningsmæssige muligheder uden for den egentlige udsendelsesvirksomhed'.

Delrapport i 'Projekt: DR's forretningsmæssige muligheder', og derfor ikke direkte knyttet til etableringen af DR Online, men er første gang public service nævnes direkte i forbindelse med DR Online.

Danmarks Radios forretningsmæssige muligheder uden for den egentlige udsendelsesvirksomhed, Delrapport, september 199595 (4 sider, ukomplet)

En slags double bind:•public service begrebet legitimerer, at DR bevæger sig i retning af nye medier•og de nye medier kan hjælpe med at legitimere en særlig bred fortolkning af public service begrebet i fremtiden

1994 1995 1996






49

Og videre:•supplering af licensindtægterne med andre indtægtskilder•foreslåes oprettet en helt ny enhed i DR — DR Udgivelse — som skal skabe indtægter.

Skulle bl.a. stå for DR Online

Dette er kun løse ideer i en delrapport i et projekt, som endnu ikke er koblet med DR Online, der stadig er forankret i Informationsafdelingen

1994 1995 1996






50

7. november: første ’offentlige’ visning af DR Online, presseforevisning kl. 13-14, 14. sal, TV-Byen

1994 1995 1996






51

17. november: første offentlige visning af DR Online, Bogforum 1995

DR Online præsenteres for første gang for en bred offentlighed på Bogforum 95, 17. november 1995

1994 1995 1996






52

6.4. Forsøgsperioden — januar til juli 1996

1994 1995 1996


Bestyrelsesformand Finn Aaberg åbner officielt DR Online d. 5. januar 1996 ved et arrangement i TV-Byen

DR Online, januar 1996




53

Meyers Elektroniske Køkken, 1996

Riget på DR Online, 1996

Nyheder på DR Online — i form af Tekst-TV, 1996

1994 1995 1996






54

TV Direktør Bjørn Erichsen deltager i DR Onlines første programsatte internetdebat 29. april 1996

... og her er bl.a., hvad han skrev

1994 1995 1996






55

DR Online på 'Thule-basen' ved TV-Byen, 1996 — man aner lige kablet til internettet

DR Onlines første redaktion, 1996 — Christian Schade, Bo Andersen og Jørgen Poulsen (siddende)

Informationschefen

Redaktion (3 personer)

Webmastere i afdelingerne (ca. 50 personer)

1994 1995 1996






56

DR Multimedie, sommer 1996

26. marts: Bestyrelsen beslutter at etablere en helt ny selvstændig forretningsenhed i DR

1994 1995 1996






57

1996 (sommer)Bestyrelse

Generaldirektør



Sekretariat mv.

Amtspro-gramråd

Programråd

DRs forlag TV-International

DRIVE samt DR-VIDEO

TV-Aktualitet og sport

Tekst-tv

DRs forlag bliver del af DR Multimedie

Tekst-tv bliver delaf DR Multimedie

DR Multimedie

DR Multimedie oprettes, selvstændigenhed uden for DR radio og tv, men

organisatorisk placeret under tv-direktøren

DRIVE samt DR-VIDEObliver del

af DR Multimedie

1994 1995 1996






58

DR Multimedie

1996 (sommer)

Bestyrelse

Generaldirektør



Amtspro-gramråd

Programråd

Online (indoptager Tekst-tv samt DRIVE)•DR Online•Tekst-tv•audio on-demand•video on-demand•pay-tv

Udgivelse (indoptager Forlaget samt DR-VIDEO)•bøger•audio/CD•video/DVD•CD-ROM•merchandising•salg af arkivstof

Rådgivning og produktion•kommunikation•multimedie- og AV-produktion

1994 1995 1996






59

Fremsendelsesbrev fra Direktionen, 12. marts 996 (4 sider)

Bestyrelsens beslutning hviler på en række dokumenter. Opsamles i ’Til Bestyrelsen. Fremsendelsesbrev fra Direktionen' (12. marts).

Det afgørende nye er, at tingene nu er vendt: public service er nu det væsentligste begreb, mens lytter-/seerdialog er underordnet.

Desuden slås det fast, at internationalt så anses multimedier for at være et potentielt forretningsområde, som man kan forvente sig meget af i fremtiden.

Konklusion:DR Online er først nu ved at blive tæt knyttet til såvel public service som til et krav om at skabe indtægter.

1994 1995 1996






60

7. Hvilken rolle spillede ideen om public service?


Beretning og regnskab 1996. Satsninger og resultater, p. 20 (DR 1997)

Hvad er de væsentligste transformationer mellem de fire faser?




61

7.1. Drivkræfter i hovedfaserne i DR Onlines udvikling — 1994-1996

1994 1995 1996

1. fase 2. fase 3. fase

• at få DR på internettet• radio vil lave internetindhold og i kontakt med sine lyttere• tv ser internettet som et researchværktøj• public service nævnes kun én enkelt gang (lette dialog med lyttere/seere)

Fase 1

• internettet som endnu en kanal til distribution af information om DRs aktiviteter, generelt, og om radio og tv, men ikke knyttet til public service

• DR Online er ikke klart forankret i DRs organisation

Fase 2

• stadig internettet som endnu en kanal til distribution af information om DR• ny platform for dialog med lyttere/seere, tæt knyttet til Redegørelsens idé

om lytter-seerdialog, og dermed indirekte til public service (som middel)• derfor logiskt forankret i Informationsafdelingen

Fase 3




62

(fortsat)

Spirende nye drivkræfter:•DR skal bevæge sig ind på området for interaktive multimedier, idet de vil blive væsentlige redskaber til at hjælpe DR med at leve op til public service i fremtiden•multimedier — herunder DR Online — kan skabe indtægter for DR, som gør det muligt at leve op til public service forpligtelserne

Fase 3

• ønsket om at tilbyde information om DR• ønsket om at eksperimentere med det nye medie

De tidligere spirende drivkræfter bliver centrale:• DR Online skal hjælpe DR med i fremtiden at kunne leve op til public

service• DR Online skal blive kilde til at skabe indtægter

Forankres i den nye forretningsenhed DR Multimedie

Fase 4

1994 1995 1996

3. fase 4. fase

7.1. Drivkræfter i hovedfaserne i DR Onlines udvikling — 1994-1996




63

7.2. De væsentligste transformationer af DR Online 1994-1996

Første transformation — juni 1995:•Direktionens beslutning om at fortsætte arbejdet med DR Online•transformeret fra at være et løst konciperet projekt uden nogen entydig retning og styring til en klart integreret del af DRs fremtidige marketing- og informationsaktivitet

Drivkraft:•ønsket om at få endnu en platform til at formidle information om DR samt om at lette dialogen med lyttere og seere med henblik på at leve op til public service

1994 1995 1996


Anden transformation — marts 1996:•Bestyrelsens beslutning om at integrere DR Online i DR Multimedie•transformeret fra at være et marketings- og informationsprojekt til et public service projekt for fremtiden samt en mulig indtægtskilde

Drivkraft:•ønsket om at leve op til public service i fremtiden, når nye medier bliver et naturligt middel til at nå hele befolkningen, samt om at få en supplerende indtægtskilde




64


Tre tendenser:

1.jo tættere på dagligdagen på DR Online, jo mere opmærksohed på indhold og tekniske løsninger, og jo mindre på public service2.jo tættere på organisationens top, jo mere opmærksomhed på public service3.jo længere tid, der går, jo klarere bliver ideen om, hvordan DR Online skal kobles med public service

Hovedkonklusion:•public service bliver først ret sent en væsentlig legitimerende drivkraft i etableringen og udviklingen af DR Online•og det sker i et dynamisk felt af mange andre drivkræfter•den selvfølgelighed, hvormed DR Online knyttes til public service i Beretningen for 1996 er i høj grad en efterrationalisering ud fra, hvad det endte med at blive




65

Mulige grunde til den lidt vaklende holdning til public service i relation til DR Online — generelt stor usikkerhed om:•hvordan kan DR Online indpasses i DRs organisation?•hvordan vil internettet udvikle sig teknisk, både i og udenfor DR?•hvordan ville DR Online påvirke DRs økonomi?•lovgivningsmæssige forhold?

Kort sagt: i 1994-1996 var det på ingen måde entydigt om — og hvordan — DR skulle engagere sig i de nye medier.

Men i løbet af 1996 er usikkerhederne åbenbart mindsket i en sådan grad, at DR Online tydeligere kan knyttes til public service, som en mulig redningsplanke for public service og økonomien i fremtiden.





66

TV/Radio

Internet

Faktiske implementering:•public service forståes næsten udelukkende sådan som public service har været forstået i en ren radio-/tv-verden•og ikke som noget, der udspringer af, hvad det nye medie — internettet — faktisk kan og har været brugt til i årevis, fx med hensyn til indholdsformer og brugerinteraktion

Eksempler:•undtagelsen: konkurrencen om at lave webside til Riget•ikke-realiseret: ftp-forum for dansk software•realiseret som radio/tv public service: DR i dialog med lyttere/seere om DR — ikke dialog mellem lyttere om andet end DR





67

Det nye medie blev langt overvejende forstået i forlængelse af, hvad DR havde gjort som broadcaster i årevis og stort set ikke i lyset af den historie, som internettet bar på (fx BBS).

I DRs udvikling af public service forpligtelsen i forbindelse med DR Online overskyggede traditionelle broadcastideer det, som DR også kunne have udviklet DR Online til.





68

Mere om DR Online og dr.dks historie

”dr.dk's historie 1996-2006 — et eksempel på webhistorie”, Magasinet Humaniora, 25, 1, København 2010, 12-15http://www.fi.dk/publikationer/2010/magasinet-humaniora-1-10/Humaniora%201-10%20.pdf

”Dræber dr.dk dagbladene?”, www.kommunikationsforum.dk, 25 Nov, København 2009: 4 siderhttp://www.kommunikationsforum.dk/artikler/draeber-dr-dot-dk-dagbladene

Fem små videoer på http://danmarkshistorien.dk/film/filmarkiv

Webstedet: www.drdk.dk


etableringen af dr online, 1994-96

Education