Ét samlet anlæg, designstrategi

August 2009

t samlet anlg Designstrategi

Kbenhavn - Ringsted projektet

PMS

424

CMYK

000 6

PMS

376

CMYK

50X0

3 Designstrategi Forord

Forord

Denne designstrategi danner ramme for den landska-

belige, arkitektoniske og designmssige udformning af

jernbanelinierne i Kbenhavn - Ringsted projektet.

Formlet er, at det samlede anlg kommer til at frem-

st som et hele. Designstrategien er sledes udtryk for

overordnede og flles retningslinier for alle aktrer i

projektforlbet, og skal bruges som vrktj til at opn

formlet. Nrvrende udgave af designstrategien dan-

ner grundlag for udarbejdelse af projektforslag.

Det har bl.a. vret et ml at udpege og beskrive de ka-

raktertrk, som tegner netop dette projekt. Lokal til-

pasning vil dog i mange situationer vre en afgrende

faktor for valg af designlsning.

Designstrategien er udarbejdet p baggrund af overord-

nede ml samt p baggrund af det samarbejde, der har

fundet sted mellem Trafikstyrelsen og arkitektrdgiver-ne Claus Bjarrum Arkitekter, Marianne Levinsen Land-

skab, PLH arkitekter samt Haslv & Kjrsgaard, som har

vret knyttet til delprojekterne i dispositions- og pro-

jektforslagsfasen.

Jan Schneider-Tilli, projektleder

5 Designstrategi

Indhold

Forord

t samlet anlg

Arkitektonisk sammenhng

Normaltvrsnit

Landskab

LngdeprofilTerrn

Beplantning

Arkitektur

Broer

Bane p dmning

Bane p dmning 8:1

Bane p bro

Udbygning ved eksisterende broer

Bane p terrn

Bane i afgravning

Bane i trug

Tunneler

Stjskrme

03

07

07

09

10

10

11

15

18

18

20

22

24

26

27

28

30

32

33

Indhold

7 Designstrategi

t samlet anlg

Uanset om baneprojektet omhandler udbygning af den

eksisterende bane eller anlg af en ny bane, er det un-

derlagt normer og regler for baneteknikken. Dette er en

vsentlig forudstning for projektet. Dermed er pro-

jektet underlagt betydelige bindinger med hensyn til at

udvikle en ny eller srlig identitet eller afgrende nye

lsninger. Kendte lsninger vil dominere, og det er der-

for vigtigt at de omrder, hvor det er muligt og relevant

at give projektet en srlig arkitektonisk og landskabelig

bearbejdning, identificeres.

Generelt er forhold, der ligger inden for den traditionelle

banetekniske afgrnsning vanskelig at pvirke. De-

signstrategien koncentrer sig med dette udgangspunkt

primrt om bygvrker og arealer langs banen. Nabo-

arealer, der i forbindelse med etablering af et nyt spor

eller anlg af ny bane efterlades som restarealer eller

tidligere arbejdsarealer, skal efterflgende bearbejdes

i samarbejde med kommuner eller private grundejere.

Disse arealer er medtaget som en del af strategien.

Banens trac er i store trk defineret, og der skal i pro-jekteringsfasen kun foretages mindre justeringer f.eks. i

lngdeprofiler. Hermed er det overordnede lsningsrum beskrevet.

Karakteren af 5. sporslsningen og Nybygningslsningen

er forskellig. Nrvrende designstrategi er tnkt som

gldende for begge lsninger, om end dele af de be-

skrevne elementer ikke er relevante i begge projekter.

Som vsentligste arkitektoniske indsatsomrder, der er

synlige, pvirkelige og som kan have strst effekt og

nytte peges p:

Anvendelse af overskudsjord og terrnbearbejdning

Projektet - isr Nybygningslsningen - vil generere en

del overskudsjord. S stor en del som muligt sges ind-

arbejdet i projektet bl.a. gennem optimering af lng-

deprofil. Placering af overskudsjord skal desuden prio-riteres i omrder, hvor der kan opns en reduktion af

stj fra svel jernbane som veje. Dette skal ske med

kortest mulig transport af overskudsjord. Placering og

terrnbehandling af jorden omkring banen og mellem

bane og vej, vil vre vigtige landskabelige opgaver og

landskabelige virkemidler.

t samlet anlg

Designstrategien fokuserer p at behandle de vsentligste, mest synlige

og banenre dele landskabeligt og arkitektonisk. De vsentligste fokus-

omrder er terrnbehandling, beplantning samt udformning af bygvr-

ker og naboarealer.

Beplantning

Beplantning er et emne og et virkemiddel, som vil vre

synligt og kunne give baneanlgget karakter og iden-

titet.

Bygvrker

Bygvrker, herunder isr broanlg og tunnelportaler,

vil vre synlige i landskabet. De er med til at give an-

lgget arkitektonisk identitet og genkendelighed - en-

ten som nyanlg eller ved om- og tilbygning til eksi-

sterende.

Forpladser og adgang til stationer

Stationsforpladser og adgangsveje til stationer er ofte

der, hvor brugere og naboer mder baneanlgget. Fo-

kus p disse omrder kan vre med til at give banean-

lgget arkitektonisk kvalitet i nromrdet.

Stjskrme

Stjskrme synliggr anlgget, isr i bebyggede om-

rder, og gives derfor srlig fokus.

Arkitektonisk sammenhng

Et nyt baneanlg fra Vigerslev til Ringsted skal ses som

et samlet forlb, ved udbygning af banen, der i hj grad

knytter sig til det eksisterende anlg, eller ved anlg

af en ny bane. Anlgget vil ndvendigvis krve plads

til forskelligheder baseret p variation i strkninger, for-

skellige formgivere og lokale hensyn. Der vil forventeligt

komme en variation i udtrykket, men samtidig en rkke

geometrier, materialer og lsningsprincipper, som fast-

holder helheden i projektet. Disse kan danne en design-

mssig helhed i projektet.

Valg af design er baseret p parametre, som tager ud-

gangspunkt i banens funktion samt i det omgivne mil-

j:

- arkitektonisk sammenhng i et tidssvarende udtryk

- miljmssig sammenhng

- drift og vedligehold

- samarbejde med lokale myndigheder

- konomi

8 Designstrategi

Banens arkitektoniske sammenhng skal ses bde som

sammenhngen mellem ny og eksisterende banean-

lg, og som den arkitektoniske sammenhng mellem

det nye baneanlg og dets mde med by og land.

Det skal sikres, at udarbejdelsen af anlgget og dets

mde med omgivelserne sker i en helhedslsning bde

i stor og lille skala.

I relation til den fysiske sammenhng, som banen ind-

gr i, vil flgende forhold vre relevante:

Byrelaterede strkninger

Stjafskrmning vil prge banens fremtoning. Isr

ved udbygning af den eksisterende bane i omrder

med boliger i flere etager kan der forekomme meget hje stjskrme, der sammen med banens vrige tek-

niske elementer vil prge bybilledet.

Banen vil opleves p nrt hold, hvilket vil pvirke den

landskabelige detaljering. Ofte vil boliger eller bolig-

nre friarealer grnse op til banen. Banens tvrpro-

fil og landskabelig bearbejdning af skrningsflader og beplantning vil have betydning for genopbygning af

nromrdet og eventuel udnyttelse af restarealer efter

ekspropriation.

Landskabsrelaterede strkninger

Banetracet vil vre synligt og visse steder fremtrde

som et nyt, selvstndigt landskabeligt element. Banen

skal derfor kunne udtrykke et eget klart design i forhold

til de store landskabstrk. Den skal kunne fremst ka-

rakterfuldt og selvstndigt i landskabet.

Strkninger i mellemlandet

Banen vil veksle mellem lukkede korridorer og bne

strkninger. Det skal tilstrbes at fastholde den land-

skabelige karakter, de funktionelle og stetiske sam-

menhnge i det eksisterende landskab, samt tvrg-

ende forbindelser.

Strkning langs motorvej

Nybygningslsningen anlgges over lange strkninger

langs med motorvejen i en afstand p 50 - 100 m. Der

skal tages hensyn til mdet mellem bane og motorvej

i udformningen af banens trac, omlgning af tilslut-

ningsveje og ved den landskabelige bearbejdning.

Banen ses indefra og udefra

Anlgget skal betragtes ud fra en nabosynsvinkel dvs.

set som passageroplevelse og set fra omgivelserne

bde lokalt og som et landskabeligt element i et regio-

nalt perspektiv. Nabosynsvinklen omfatter ogs sam-

spillet med motorvejen, hvor det er relevant.

t samlet anlg

Miljmssig sammenhng

Baneanlgget vil i kraft af sin strrelse p visse dele af

strkningen kunne ses som et nyt, selvstndigt land-

skabeligt element. Banen m i relation til dette have sin

egen klarhed i lighed med de eksisterende, regionale

landskabstrk.

Drift og vedligehold

Visionen for baneanlggets arkitektur skal ndvendig-

vis ses i forhold til drift og vedligehold. Det er af stor

betydning, hvordan de enkelte materialer og flader m-des, og hvordan de anvendte materialer patinerer.

Samarbejde med lokale myndigheder

Banens naboarealer, der i forbindelse med etablering af

et nyt spor eller anlg af ny bane efterlades som rest-

arealer eller tidligere arbejdsarealer, skal efterflgende

bearbejdes i samarbejde med kommuner eller private

grundejere. Arealerne vil forventeligt skulle efterlades,

s de kan anvendes som tidligere. Ofte vil disse arealer

dog have ndret karakter og strrelse, og svel lokale

myndigheder som private grundejere skal tilbydes be-

lgning og beplantning, som understtter arealets an-

vendelse.

konomi

konomien for svel anlg som drift og vedligeholdel-

se er en vsentlig parameter i forhold til de valg, der er

truffet om arkitektur og materialevalg.

Designstrategiens elementer

Trafikstyrelsen har fastlagt generelle, designmssige retningslinier i form af grundlggende geometriske pa-

rametre, flles udtryk og materialeholdning.

Liniefring, lngde- og tvrprofil fastlgger anlg-gets overordnede placering og geometri. Liniefringen

er som udgangspunktet fastlagt i grundlsningen og af-

talte lsningsmuligheder.

Tilslutningsanlg til motorvej skal som udgangspunkt

forblive uberrte eller ombygges mindst muligt. Dog har

funktionelle krav enkelte steder lagt op til ndringer.

9 Designstrategi t samlet anlg

Normaltvrsnittet er udgangspunktet for udformningen i forskellige situationer. Tvrsnittets bredde vil variere efter antal

spor, hastighed, antallet af baneelementer og elementernes indbyrdes relationer. Alle baneelementer placeres oven p

opbygningens krone.

Stjskrm

Grft Kreledningsanlg

Forskellige afstandsnormer

Planum

Ballastopbygning

Tvrsnit D - Bane p dmning

Tvrsnit E - Bane p dmning med stjskrme

Tvrsnit F - Hjbane

Tvrsnit G - Hjbane med stjskrme

Tvrsnit H - Bane i afgravning

Tvrsnit I - Underfring, tunnelport

Tvrsnit K - Underfring, tunnel

Tvrsnit L - Bane i trug

Tvrsnit M - Bane i trug med stjskrme

Tvrsnit J - Underfring, tunnelport

Tvrsnit N - Bane p bro

Tvrsnit O - Bane p bro med stjskrme

Tvrsnit A - generelt snit, mlsat

Tvrsnit B - Bane p terrn

Tvrsnit C - Bane p terrn med stjskrme

Normaltvrsnit

Tvrsnittet bliver et gennemgende geometrisk ele-

ment i anlgget. Bredde afklares i forhold til pladsbe-

hov for stjskrme, master og definerede sikkerheds-afstande.

Normaltvrsnittet bliver et designmssigt udgangs-

punkt, som kan udbygges og tilpasses de forskellige

lokale forhold, som banen mder. Tilpasningen styres

af et st retningslinier vedrrende placering, anlgs-

vinkler og principper for broer, skrninger, vgge og

skrme. Normaltvrsnittet er udgangspunkt for den

overordnede geometri, der danner ramme for designet

af de mange forskellige situationer, som banen mder.

Det valgte tvrsnit skaber stor genkendelighed trods en

lokal tilpasning.

- Anlgsskrninger 1:1,5

- Stttevgge og tunnelportaler 8:1

- Geometri for brosnit

- Placering af stjskrme, vrn og udstyr

oven p planum

- Kreledningsanlg og stjskrme

monteres lodret

10 Designstrategi

For 5. sporslsningen anviser den landskabelige strategi

isr bearbejdning af terrn p kanten af byomrder og

beplantning ved reetablering af naboarealer.

For Nybygningslsningen anviser den landskabelige

strategi p det overordnede niveau banens placering i

kanten af fingerplanens grnne kile, p kanten af byom-rder og langs med motorvejen.

P mellemniveauet arbejdes med de forskellige strk-

ningstyper. Isr fremhves understttelse af tvrg-

ende, grnne kiler i Kgebugtstrkningen og vekslen i

synlighed og oplevelse.

P lokalt niveau er der tale om detaljeret terrnudform-

ning, beplantning og friarealer.

Landskab

Landskab

Hovedelementer

- visuelle oplevelser - fastholde udsigter

- reducere/nedbryde visuelle barrierer

- samspil mellem terrn og beplantning

- lokal tilpasning

Landskabselementer

- jorddeponering

- erstatningslandskaber

- rekreative landskaber

- naturprgede landskaber mellem bane og vej

- jordformationer

- dyrkningsskrninger

- baneskrninger

- friarealbearbejdning ved eksisterende stationsanlg

Den landskabelige strategi har terrnudformning og beplantning som

vsentlige virkemidler. Temaerne omhandler rumlige bearbejdninger,

landskabskarakterer, udsigter, landskabelige fikspunkter, oplevelsesvaria-

tioner og beplantninger.

Lngdeprofil

LngdeprofilLngdeprofilet er bundet af krav til hldninger og er afhngig af en rkke tvangspunkter, som typisk ud-

gres af broanlg og tvrgende strukturer.

Lngdeprofil optimeres i forhold til tvangspunkter. Sr-lige landskabelige hensyn kan pvirke anlgget i for-

hold til at minimere visuelle barrierer eller at skjule eller

markere banen.

Landskabeligt er der en interesse i, at banedmninger

ikke skaber uhensigtsmssige visuelle og landskabelige

barrierer f.eks. i store bne strk og i byomrder. Her

vil landskabelige hensyn sge at placere banen i terrn

eller i afgravning.

Brokonstruktion

Dmning

Terrn

Afgravning

Trug/stttevg

Tunnel

Signaturer til kortillustrationen p side 11

11 Designstrategi Landskab

Eksempel med illustration af banens lngdeprofil. Det anskueliggres i store trk hvor banen ligger hjt og synligt og hvor banen kan skju-

les. Herved fs et grundlag for bedmmelse af banens placering, terrn og beplantning.

Det er et ml at skabe bedst mulig jordbalance i projek-

tet. Overskudsjord anvendes dels som generelle terrn-

reguleringer og dels som stjafskrmning langs bane og

motorvej. Endelig sigtes p at overskudsjord anvendes

som aktive landskabstiltag, hvis funktion er at under-

sttte landskabelige kvaliteter. Det forudgende arbejde

med dispositionsforslaget peger p flgende strategiske

og konkrete muligheder for placering af jord.

Bane langs eksisterende strkning

I udbygningslsningen vil der overvejende vre behov

for jordopfyldninger/afgravningener langs den sydlige

side af det eksisterende baneterrn.

Ny bane

Ved ny bane forventes der at vre jordoverskud. Over-

skudsjord indbygges i stjvolde og anvendes landska-

beligt til at understrege landskabets karakter og til at

styrke en oplevelsesmssig iscenesttelse. Dette kan

f.eks. vre markante jordhje, bearbejdning af skaldte

restarealer og opfyldning med flade skrningsanlg el-ler lavtliggende mellemarealer.

Valg af skrningshldninger har stetiske, konstruk-

tive, arealmssige og konomiske elementer i sig. P

baggrund af en samlet afvejning er det fastlagt at al-

mindelige jordskrninger mod bane udfres i 1:1,5, skr-

ninger mod vejanlg udfres i 1:2 eller tilpasses lokalt.

vrig terrnudformning er beskrevet under landskab.

Overskudsjord formgives p forskellig vis.

Baneskrninger

Regulre baneskrninger p 1:1,5 vil vre gennemg-

ende. Hvor det er relevant, og hvor der er plads, kan

skrningerne ges sledes at der kan opbygges en hj

jordvold mod banen.

- Baneskrninger i anlg 1:1,5

- Flade skrninger, hvor det er relevant og muligt

- Rekreative skrninger og dyrkningsskrninger

- Stjvolde og jordformationer

- Jorddeponering ved egnede lavtliggende arealer

- Jordformationer ved erhvervsomrder

5. sporslsningen Nybygningslsningen

Terrn

12 Designstrategi

Jordformationer sluttet geometri

Jordformationer formet som aflange, hvalformede ele-menter anvendes som jordeponi og som landskabelige

elementer langs banen. Samtidig vil elementerne have

en stjreducerende effekt.

By

BY

B

B

B

B

Landskab

Bane

By

Jorddeponi

Jorddeponi

Prcist formede jordformationer

Prcist formede jordformationer

B

B

B

B

Jordformationer tilpasset omgivelsernes geometri

Jordformationer som bde er tilpasset banen i form af

en skrning og nabosiden som et naturprget varieret

landskab.

Bane

Jorddeponi

Jordformationer som jorddeponi og stjvold mellem bane og by

Jordformationer som jorddeponi tilpasset terrnet

Jorddeponi By


Dyrkningsskrninger

Hvor det er muligt kan sidearealer udformes som flade skrninger, som bde minimerer en hj banedmnings

dominans og efterflgende kan anvendes som dyrk-

ningsarealer.

B

B

B

B

Landbrug

Landbrug

Flade terrnskrninger

Flade dyrkningsskrninger

Flade dyrkningsskrninger - alternativ udformning

Eksempel p jorddeponering formet som flade dyrknings-

skrninger - Ishj

Bane

14 Designstrategi

Rest- og sidearealer

Sidearealers udformning vil typisk have et lokalt ud-

gangspunkt. Der kan vre behov for at indbygge en

del overskudsjord.

Mellemarealer, f.eks. mellem bane og vej, vil ligeledes

have et lokalt udgangspunkt i behandlingen, men kan

ogs indg i en overordnet strategi om f.eks. anven-

delse af overskudsjord eller tekniske funktioner.

I bymssig sammenhng kan jordformationer etable-

res i enten tilpassede eller i geometriske former som

srlige kulturlandskaber eller landart-elementer.

I landskabet behandles restarealer i forhold til det

omgivne terrn, eller hvor helt srlige forhold gr sig

gldende, som eksempelvis landmarks. Ved forslag til

landskabelig bearbejdning skal det dog prciseres, at

der ikke foresls ndringer af fredede omrder, Natura

2000 omrder samt omrder med bilag 4 arter. ndres

et 3 omrde, skal det erstattes. ndringer foretages,

s der ikke sker forringelser for arternes levevilkr.

Landskab

Udfyldninger - lave arealer mellem trafikanlggene kan opfyldes og hves

Jordformationer - arealer mellem trafikanlg anvendes som srlige naturprgede terrn- og landskabselementer

M

M

M

B

B

B

Motorvej

Bane M

M

M

B

B

B

Bane

Motorvej

Bane

Motorvej

15 Designstrategi

Vej

Bane

Beplantningsstrategien bestr af en rkke elementer

og generelle retningslinier. Beplantning anvendes som

virkemiddel til at styrke landskabskarakterer, fremme

gode oplevelser og som overgangsled f.eks. mellem by,

bane og landskab.

Nye skove

Nye skovrejsninger vil sammen med i forvejen udpege-

de skovrejsningsomrder bidrage til at styrke det land-

skabelige billede.

Dyrknings- og afgrsningsarealer

Dyrknings- og afgrsningsarealer - eventuelt p flade jorddeponeringsomrder vil bidrage til at fastholde bne

landskabsflader og udsynsmuligheder.

Beplantning p jordformationer

De geometrisk formede jordformationer suppleres

med beplantninger, der styrker de srlige elementer.

Landskab

- Beplantning i ttte, lukkede korridorer

- Strkninger som friholdes for beplantning

f.eks. ved store landskabsflader

- Strkninger med tilplantning mod

byomrder

- Retablering og understttelse af eksisterende

beplantning

- Beplantning ifm. opgradering af omrder som

pvirkes srligt af banen f.eks. boligomrder

og rekreative omrder

- Beplantning p skrningsflader og jordvolde, hvor det er relevant

- Srlige beplantningstyper og karakterer

Lav beplantning p skrninger i afgravning som f.eks. rd kor-

nel, rd fartstribe

Eksempel p rd fartstribeaf f.eks. rd kornel i afgrav-

ningspassage i Greve

Vej

Bane

Beplantning

Beplantning p hvalformede jordformationer og skrningsflader

Vej

Bane

16 Designstrategi

Rekreative landskaber

Arealer, som ikke er store nok for jordbrugsanvendelse,

og som ikke kan anvendes til bebyggelse, kan anvendes

som rekreative arealer. Udformningen vil afhnge af

sammenhng, funktion og opland.

Byparker

Hvor baneanlgget gr gennem parkomrder, redesig-

nes disse. Det skal prioriteres at arbejde med jordud-

formning, der kan reducere stjgener.

Eksisterende karakterfulde beplantninger

Hvor eksisterende karakterfulde beplantninger berres,

foretages nyplantninger som genopretning eller kom-

pensation for det tabte.

Naturprgede arealer

Baneprojektet efterlader en rkke mindre arealer, som

er vanskeligt tilgngelige eller er vanskelige at udnyt-

te til dyrkning eller andre forml. Typisk kan det vre

arealer mellem bane og vej. Disse kan have stor vrdi

landskabeligt, naturmssigt og visuelt. Arealerne kan

anvendes til jorddeponering, terrnudformes og be-

plantes og gives en naturprget karakter.

Landskab

Eksempel p id til behandling af bypark med bane i trug - ved Kulbanevej

Bane i afgravning

Plan af omrdet ved Kulbanevej. Eksempel med ben banegrav

Kulbanevej

Bane i trug

Mulighed for sport-

og fritidsaktiviteter

Vigerslevvej

Langsgende arealer i bymssig sammenhng

Langsgende strukturer, som understttes af belgnin-

ger og byrumselementer ved adgangsarealer og for-

pladser, vil i nogle situationer blive berrt af anlgget,

f.eks. arealer i forbindelse med tunnelunderfringer ved

stationer. Der arbejdes her ud fra en id om beplantning,

belgninger og trapper placeret parallelt med banen.

Langsgende arealer i det bne land

P landstrkninger plantes ogs i langsgende struk-

turer, men med forstmssig udfrelse og plantevalg.

By beplantning afstemmes med normer for anlg af

bane.


Langstrakte strre beplantningsstrukturer med f.eks. popler

Mindre beplantningsstrukturer med tjrn og buske

Slyng- og klatreplanter ved stttemure og skrme

Mindre skala og strre detaljering i bymssig sammenhng

Beplantningsprincip i landskabelig sammenhng - langsgende beplantningsbnd med blandet beplantning

Beplantningsprincip ved stationer og bynre arealer - beplantningsbnd i banens lngderetning

Baneanlg

Forstmssig blandet beplantning

Baneanlg

Beplantning i samspil med belgninger

Bane i afgravning

18 Designstrategi Arkitektur

Broer

Alle broer bygges med ballastopbygning. Vejbrende

broer med underfrt bane udfres som udgangspunkt

som rammebroer, primrt ved 2 spor. Dette begrundes

med at behovet for en mere landskabelig lsning sjl-

dent er til stede, og at der er tale om en enkel og ko-

nomisk lsning.

Vejbrende broer med underfrte veje udfres som 1-,

2- eller flerfagsbroer som landskabsbroer, medmindre der er srlige lokale hensyn, f.eks. i bymssig sam-

menhng.

Sporbrende broer med underfrte veje udfres som

udgangspunkt som 1, 2 eller flerfagsbroer som land-skabsbroer, medmindre der er srlige hensyn lokalt,

f.eks. at banen ligger p dmning eller at fllesskab

med omliggende broer betinger det.

Sporbrende broer udfres med traditionelle brotvr-

snit (bjlke og sjler centreret under sporene). Trugbro-

er kan anvendes, men kun hvor der mtte vre srlige

argumenter f.eks. hjdemssige forhold.

Stibroer forudsttes udformet i sammenhng med v-

rige broer, men med et lettere prg. Stiunderfringer,

faunapassager og lb underfres i broer som ramme-

broer dog undtaget passager af srlig landskabelig

eller rekreativ interesse, hvor der etableres landskabs-

broer.

Ved srligt store broer udvikles specielle broer, dog med

reference til de vrige i designmssige detaljer.

Arkitektur

Dette afsnit omhandler bygvrker, broer, aptering, stjskrme og tek-

niske elementer. Fremherskende materialer i banemiljet er traditionelt

ubehandlet stl, galvaniseret stl, granitskrver og beton. Disse materia-

ler vil ogs i nyanlg dominere. Anvendelse af lakerede overflader, alu-

minium, rustfrit stl, glas, og genbrugsprodukter vil kunne indpasses.

- Betonbroer med glat forskalling

- Plan underside og affasede kanter til sjle

- Kantbjlker med hldning 8:1

- Sjler med kanter 8:1

- Ballastopbygning p broer

- Sporbrende broer som 1-4 fagsbroer

- Vejbrende broer som rammebroer

- Baneelementer monteres p bropladen

Krydsninger Lngdesnit / opstalt

Bane p dmning

Bane p underbygning

Bane med faunapassage

Bane p terrn

Bane i afgravning

Bane i trug

Bane i tunnel


Oversigt

Bane p lav dmning

Bane p dmning

Hele banens tekniske anlg inklusive skinner, RHS-ma-

ster, og eventuelle vrn og skrme str hhv. p top-

pen eller bunden af terrnet. Skrninger starter sledes

udenfor normal-tvrsnittet, som indeholder disse ele-

menter. Dette betyder f.eks. at kronen p en dmning

bliver bredere, nr der skal st skrme langs banen.




Tvrsnit F - Hjbane













Baneskrning med

hldning 1:1,5

Snit i bane p dmning

Princip visualisering af bane p dmning




Tvrsnit F - Hjbane













Afstandskrav imellem

mast og stjskrm

iht. gldende regler

Stjskrm p

2 eller 4 m over SO

Baneskrning med

hldning 1:1,5

Snit i bane p dmning med stjskrm

Princip visualisering af bane p dmning med hj stjskrm

Stjskrm

Opstalt af bane p dmning



Tvrsnit F - Hjbane














Bane p dmning - 8:1

Bane p en stejl dmning forekommer f steder. Dm-

ningssiderne gives en hldning p 8:1 svarende hld-

ningerne p broelementer.

De skrnende sider bliver en del af banens karaktertrk

og giver mindre skarpe overgange mellem bane og om-

givelser, end lodrette sider gr. Lsningen giver kun en

marginal gning af arealforbruget.

Dmningsopbygning

med hldning 8:1

Vrn monteres let

tilbagetrukket fra kant

Snit i bane p stejl dmning

Visualisering af bane p stejl dmning


Snit i bane p stejl dmning med stjskrm

Visualisering af bane p stejl dmning med stjskrm

Stjskrm p

2 eller 4 m over SO



Tvrsnit F - Hjbane













Stjskrm Rammebro

Opstalt af bane p stejl dmning


mast og stjskrm

iht. gldende regler

Dmningsopbygning

med hldning 8:1






Bane p bro

Broerne er betonbroer. Broerne udformes generelt s-

ledes at broer over bane udfres som rammebroer og

broer over veje udfres som 1-4 fagsbroer. Bropladerne

gres smallere mod kantbjlken for at gre det visuelle

indtryk lettere.

Sjler og kanter gives en karakteristisk hldning, som

ogs anvendes i andre projektelementer. Under brove-

derlaget bekldes skrninger med store specialfremstil-

lede betonfliser, som understtter brodesignet.

Sjler udfres med hldning

p kanten p 8:1. Hvor pro-

portionerne tillader kan sjlen

opdeles i 2 (udsparring)

Kantbjlke 8:1

Ballast kantGlat underside

Vrn monteres let

tilbagetrukket fra kantHldning

underside ca. 1:4

Princip visualisering af 4-fags bro med vrn

Opstalt i bane p bro

Vrn til bro

Betonbekldning






Princip visualisering af 4-fags bro med stjskrm

Stjskrm p

2 eller 4 m over SO

Brodk udvides i bredden,

hvor der er stjskrme

Snit i bane p bro med stjskrm

4-fags bro med

stjskrm

4-fags bro uden

stjskrm

Opstalt af bane p bro


mast og stjskrm

iht. gldende regler

Betonbekldning


Udbygning ved eksisterende broer

Eksisterende broer udbygges under hensyntagen til de-

res kontekst. Om muligt flges op med designmssig

reference til vrige broer i projektet.

Eksisterende bro Ny banebro

Snit i ny og eksisterende bro

Bane p terrn

P terrn fremstr banen traditionel med en lille dm-

ningsopbygning med grft p hver side. Alle baneele-

menter placeres oven p dmningsopbygningen for at

give et afklaret og roligt udseende.



Tvrsnit F - Hjbane













Afvandingsgrft p

yderside af anlgget

Snit i bane p terrn




Tvrsnit F - Hjbane













Afvandingsgrft p

yderside af anlgget

Stjskrm p

2 eller 4 m over SO.

Snit i bane p terrn med stjskrm

Stjskrm

Opstalt af bane p terrn


mast og stjskrm

iht. gldende regler


Bane i afgravning

I afgravning fremstr banen traditionelt med en lille

dmning som sporunderbygning og med en grft p

hver side. Alle baneelementer placeres oven p dm-

ningsopbygningen for af give et afklaret og roligt udse-

ende. Baneskrninger har en hldning p 1:1,5.

Baneskrning med

hldning 1:1,5

Afvandingsgrft p

yderside af anlgget

Snit i bane i afgravning

Princip visualisering af bane i afgravning



Tvrsnit F - Hjbane















Tvrsnit F - Hjbane














Opstalt af rammebro

Indvendige sider i rammebro

udfres med hldning 8:1

Afskrmning mod kreledninger

ved tunnelporte og broer

Autovrn langs vej

trkkes tilbage fra kant

Princip visualisering af rammebro over afgravning

Vejoverfring

Opstalt af bane i afgravning


Bane i trug

Bane i trug forekommer enkelte steder, hvor pladsen er

trang. Trug udformes i en opbygning som hlder 8:1.

Hldningen korresponderer med broernes udformning

og giver lys til passagerer i toget. Trug forsynes med

rkvrk p toppen.

Kantopbygning

med hldning 8:1

Vrn monteres let

tilbagetrukket fra kant

Afstand til bygvrker

Snit i bane i trug

Princip visualisering af bane i trug



Tvrsnit F - Hjbane













Kantopbygning

med hldning 8:1



Tvrsnit F - Hjbane














Kantopbygning

med hldning 8:1

Afstandskrav imellem mast

og skrning/skrm iht.

gldende afstandskrav

Stjskrm

Snit i bane i trug med stjskrm

Princip visualisering af bane i trug med stjskrm

Vejoverfring Stjskrm

Opstalt af bane i trug





32 Designstrategi

Tunneler

Tunnelmundinger udfres i tvrsnit som kan bygges

sammen med stttemure, dvs. med hldning 8:1.

Umiddelbart inden for tunnelmundingen ndres hld-

ningen til lodret og fortstter som tunnelrr med lod-

rette vgge. Ved tunnelmundinger etableres skrmtag

for kreledninger.

Arkitektur

Tunnel udfres

med lodrette vgge Flugtvej



Tvrsnit F - Hjbane













Indvendige sider i tunnelport udfres med

hldning 8:1 - hldningen ndres til

lodret inde i tunnelen

Tunnelport

Opstalt af tunnelport

Opstalt af bane i tunnel

Snit i bane i tunnel

Afskrmning mod kreledninger

ved tunnelporte og broer

Autovrn langs vej

trkkes tilbage fra kant


Stjskrme

Projektet anvender en stjskrm, som fornyer og byg-

ger videre p den kendte stlstjskrm. Skrmen sup-

pleres med nye funktioner og bearbejdes til en tids-

svarende udformning. Dette indebrer at skrmen vil

kunne udfres som en lodret plan skrm i en hjde op

til 4 m, transparens og espalier vil kunne indarbejdes og

en strre variation i udtrykket vil kunne opns.

Standardskrm, 2 og 4 m hj

Skrmen udfres lodret med de tidligere anvendte pro-

filerede stlplader monteret p stlsjler i HE-profil. Der etableres et afsluttende topprofil. De enkelte elementer kan erstattes med srlige elementer med forskellige

egenskaber og muligheder.

Baggrunden for videreudvikling af den kendte skrm er,

udover at indfri de fordrede stjkrav, at kunne tilgodese

nye funktioner.

En strre fleksibilitet med hensyn til skrmhjde og sammenstilling af skrme med forskellig hjde og are-

alforbrug har fremkaldt en lodret skrmtype.

For at give muligheder for god visuel kontakt p tvrs

af banen, har der vret nske om at kunne etablere en

form for transparens. Dette vil give et lettere udtryk af

banen bde for passagerer og naboer, specielt hvor hj-

den er stor. Transparensen kan ogs tilgodese srlige

behov for visuel kontakt f.eks. ved broer og stationsom-

rder. Transparensen tilvejebringes med formpressede

polycarbonatplader, som kan monteres i samlede par-

tier eller mere sporadisk sammen med stlprofilerne.

Indarbejdelse af espalier giver mulighed for at etablere

grnne skrme. Espalier indarbejdes enten med perfo-

rerede plader monteret udenp ttte plader, eller med

vandret monterede stltrde placeret ud for vandrette

samlinger.

Dertil kommer mulighed for at indbygge stjabsorben-

ter p banesiden og at udfre skrme med srlige

overflader, f.eks. lakerede.

- Lodret stjskrm

- Standardskrm i 2 og 4 m hjde

- Samme basisprofil som Banedanmarks skrm

- Ny topafslutning

- Suppleringsmuligheder med transparens,

espalier og absorbenter

- Mulighed for forskellige overflader

34 Designstrategi Stjskrme

Basiselement

Standardstjskrm

Standardstjskrmen bestr af profilerede stlplader som i den nuvrende Banedanmarks skrm, der sam-

les med et overlg og monteres p lodrette HE-stlpro-

filer. Som topafslutning monteres et stlprofil.

Overfladen er galvaniseret. I srlige tilflde kan pulver-larkerede overflader anvendes.

Snit Opstalt

Princip visualisering af 2 m stjskrm Princip visualisering af 4 m stjskrm

Plan

Basiselement


Standardstjskrm med espalier

Espalier tilvejebringes enten ved montering af vandrette

stltrde ved fugerne eller som vist p tegningen med

perforerede stlprofiler. Ved at perforeringen er tilstrk-keligt stormasket fr klatreplanter mulighed for at hfte

til skrmen. Som lydttning monteres plane stlplader

p bagsiden.

Princip visualisering af 2 m stjskrm med espalier Princip visualisering af 4 m stjskrm med espalier

Snit Opstalt

Plan

Perforeret stlprofil, som understtter klatrende beplantning


Stjskrm med transparens i elementer

En moderat transparens opns ved en perforering af

stlprofilerne og en montering af plane polycarbonat-plader indvendig i profilerne. Transparensen kan variere efter perforeringens omfang.

Opstalt

Transparens gennem perforeret stlprofil med polycarbonat-

plade monteret tt p indvendig side af profilet.

Snit Opstalt

Plan


Stjskrm med espalier og transparens

Kombinationer af transparens og espalier kan opns ved

montage af plane transparente plader p baneside og

perforerede stlprofiler.

Opstalt

Perforeret stlprofil som espalier til beplantning med polycarbo-

natplade p indvendig side

Snit Opstalt

Plan


Stjskrm med transparente elementer

Transparens i skrmene kan opns ved montage af

srlige profilerede transparente elementer. Disse kan enten ekstruderes eller formpresses i samme geometri

som stlprofilerne. Skrmen kan monteres med sektio-ner med enkelte transparente felter eller som transpa-

rente bnd.

Princip visualisering af 2 m stjskrm med transp. elementer Princip visualisering af 4 m stjskrm med transp. elementer

Transparent element

Snit Opstalt

Plan

t samlet anlg

Designstrategi

Udarbejdet af Trafikstyrelsen

Kortgrundlag KMS

Illustrationer

Claus Bjarrum Arkitekter

Marianne Levinsen, Landskab

PLH arkitekter

Haslv & Kjrsgaard

Mller & Grnborg

August 2009

Revision 1, September 2009

Transparent element

Trafikstyrelsen

Public Transport Authority

Gammel Mnt 4

DK 1117 Kbenhavn K

Telefon +45 7226 7000

[email protected]

www.trafikstyrelsen.dk

t samlet anlg

Designstrategi

t samlet anlg - Designstrategi

Designstrategien fokuserer p at behandle de vsent-

ligste, mest synlige og banenre dele landskabeligt

og arkitektonisk. De vsentligste fokusomrder er ter-

rnbehandling, beplantning samt udformning af byg-

vrker og naboarealer.

Ét samlet anlæg, designstrategi

Documents