erhvervs- og kompetenceudvikling på mors syv business cases€¦ · erhvervs- og...

33
Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors Syv business cases En del af Udviklingsplan Mors 2015 NIRAS A/S for Morsø Kommune og Styregruppen for projekt Erhvervs- og Kompetenceudvikling på Mors Vi investerer i din fremtid DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling

Upload: others

Post on 30-Sep-2020

1 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors Syv business cases€¦ · Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors Syv business cases Som et initiativ under Udviklingsplan Mors 2015 har

Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors

Syv business casesEn del af Udviklingsplan Mors 2015

NIRAS A/S for Morsø Kommune og Styregruppen for projekt Erhvervs- og Kompetenceudvikling på Mors

Vi investerer i din fremtid

DEN EUROPÆISKE UNION

Den Europæiske Fondfor Regionaludvikling

Page 2: Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors Syv business cases€¦ · Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors Syv business cases Som et initiativ under Udviklingsplan Mors 2015 har

KolofonMorsø KommuneJernbanevej 77900 Nykøbing [email protected]. 9970 7000

KontaktpersonTanja ChristiansenE-mail: [email protected]: 99707010

Udarbejdet i samarbejdet med:Morsø Kommune,Region Nordjylland, Erhvervsstyrrelsen og NIRAS Konsulenterne

Layout:NIRAS Konsulenterne

Page 3: Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors Syv business cases€¦ · Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors Syv business cases Som et initiativ under Udviklingsplan Mors 2015 har

Indholdfortegnelse

Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors. Syv business cases. 4

Energiklynge Mors 8

En styrket event- og profileringsindsats 12

Erhvervs- og Innovationsforum 14

VækstHotel 18

Skaldyrsklækkeri 22

Havne på Mors 26

Oplevelsesplatform for moleret 30

Page 4: Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors Syv business cases€¦ · Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors Syv business cases Som et initiativ under Udviklingsplan Mors 2015 har

Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors Syv business cases

Som et initiativ under Udviklingsplan Mors 2015 har Morsø Kommune sammen med Region Nordjylland og Erhvervsstyrelsen taget initiativ til projektet Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors. Projektet er finansieret med støtte fra Den Europæiske Fond for Regional udvikling. Udviklingsprojektet skal ses i sammenhæng med en række andre udviklingsinitiativer på Mors, herunder især Erhvervsstrategien og Planstrategi 2011.

Erhvervs- og kompetenceudviklingsprojektet adresserer de forandringer, kommunens erhvervsstruktur er udsat for, blandt andet i form af Fjordbank Mors’ konkurs. I dets tilgang forsøger projektet at sætte et proaktivt fokus på de styrker og potentialer, som kan bære igennem forandringerne. Der foreligger allerede mange strategiske dokumenter, herunder erhvervsstrategi, bæredygtighedsstrategi samt turisme- og brandingstrategi, men for at sikre udmøntningen af disse strategier er der behov for konkret organisering i form af ressourcer og commitment fra aktører til at løfte initiativerne. Tre af de syv business cases har derfor et organisatorisk sigte med henblik på at sætte konkrete handlinger i gang, bl.a. ved at formalisere eksisterende samarbejde og netværksdannelse på Mors.

De syv business cases har et udpræget lokalt fokus frem for regionalt eller subregionalt fokus. Dette skyldes et klart behov for at styrke de lokale initiativer, netværk og organisationer, så kommunen står stærkt her, før der bygges videre på regionale og subregionale konstruktioner. På turismeområdet er der allerede et stærkt samarbejde med Thy gennem VisitNordjylland, mens der på erhvervsområdet i højere grad er konkurrence mellem områdets kommuner. De syv business cases rummer dog et stort potentiale, der kan udvikles udadtil med større regionale ambitioner, efterhånden som de får fodfæste på Mors.

I forlængelse af Erhvervsstrategiens indsatsområder er der identificeret følgende seks områder, som har været omdrej-ningspunktet for dels en analyse af grundlag og muligheder, dels en afsøgning af netværk, potentiale og synergier blandt interessenter og aktører.

De seks områder er:• Turisme- og oplevelsesøkonomi

• SMV og iværksætteri

• Fødevareerhvervene og detailhandel

• Energiproduktion og -forsyning

• Kompetenceudvikling af arbejdsstyrken

• Styrkelse af ungdomsuddannelserne

Formålet med Erhvervs- og kompetenceudviklingsprojektet er at opstille et mindre antal business cases for erhvervsudviklingen på Mors.

Fundamentet for Erhvervs- og kompetenceudviklingsprojektetArbejdet med erhvervs- og kompetenceudviklingsprojektet hviler dels på en grundig research af eksisterende viden og materialer, dels på en omfattende turné blandt interessenter inden for projektets seks hovedområder.

Der er foretaget en research på Morsø Kommunes strategiske dokumenter, herunder planstrategi, erhvervsstrategi, branding-strategi og bæredygtighedsstrategi. Derudover hviler projektet på en gennemgang af nøgletal og analyser af udviklingen i Morsø Kommune inden for projektets fokusområder, herunder Region Nordjyllands udviklingsplaner og nøgletal fra Danmarks Statistik. Endelig er der foretaget en fokuseret research på regionalt og nationalt niveau i forhold til udviklingstendenser, nye og innovative projekter samt finansieringsmuligheder.

Foruden research er der foretaget en interessentturné blandt ca. 40 aktører primært på Mors og blandt relevante interessenter i Regionen. Interessentturnéen havde til formål at få en personlig, udviklende og ligefrem dialog med de personer og virksomheder, som skal være med til at drive udviklingen på

4

Page 5: Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors Syv business cases€¦ · Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors Syv business cases Som et initiativ under Udviklingsplan Mors 2015 har

5

Page 6: Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors Syv business cases€¦ · Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors Syv business cases Som et initiativ under Udviklingsplan Mors 2015 har

Mors. Interessentturnéen har således været med til at føde de forslag til business cases, som projektet har afstedkommet.

Udvælgelsen af de syv business cases er sket i tæt samarbejde med Morsø Kommunes politiske og administrative ledelse med henblik på at sikre opbakning til og forankring af business cases. Udvælgelsen er sket på baggrund af en række kriterier i forhold til realiserings- og finansieringsmuligheder, herunder:

• At der kan bygges videre på motivation, ejerskab og ressourcer

• At cases er relevante i forlængelse af Morsøs udfordringer og muligheder

• At cases komplementerer og kan skabe synergieffekter med allerede eksisterende projekter

De syv business cases er desuden udviklet på tværs af de udpegede indsatsområder for at opnå størst mulig synergi-effekt. Der er ikke udviklet konkrete cases på området for ungdomsuddannelser, da det vurderes, at dette område løftes bedre ved på sigt at styrkes med stærke partnere og regionale ressourcer.

Business casesDer foreligger nu en afrapportering i form af syv business cases, som på forskellig vis understøtter ønskerne om at tiltrække investeringer og om at identificere økonomisk bæredygtige projektidéer på Mors. I de enkelte business cases er der redegjort for projektidéen, projektets ejer samt for forslag til finansiering, implementering og tidsplan.

De syv business cases er:• Energiklynge Mors

• En styrket turismeindsats

• Erhvervs- og innovationsforum

• VækstHotel Mors

• Skaldyrsklækkeri

• Sundby Havn – Realdaniakampagnen ”Stedet tæller”

• Oplevelsesplatform for moler – Realdaniakampagnen ”Stedet tæller”.

I det følgende præsenteres de syv business cases.

6

Page 7: Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors Syv business cases€¦ · Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors Syv business cases Som et initiativ under Udviklingsplan Mors 2015 har

Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors_ Syv business cases

7

Page 8: Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors Syv business cases€¦ · Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors Syv business cases Som et initiativ under Udviklingsplan Mors 2015 har

Business case:

Energiklynge Mors

A. Overblik

Titel: Energiklynge MorsProjektidé: Energiklynge Mors er et netværk af beslutnings-dygtige aktører fra Mors og regionen. Energiklyngen skal lede til tværgående og forpligtende projektsamarbejder og derved bidrage til en konkret og erhvervsrettet udnyttelse af energibesparelsespotentialet og energiressourcerne på Mors. Energiklyngen skal være med til at synliggøre Mors på det energipolitiske landkort gennem øget profilering som følge af nye, større energiprojekter.

Projektejer: De større energi- og forsyningsaktører på Mors og Morsø Kommune.

Baggrund og formål: energibesparelser, energieffektivitet og vedvarende energi er højt på den politiske dagsorden nationalt og internationalt. De overordnede rammer for udviklingen er bl.a. Klimakommissionens rapport, regeringens udspil Vores Energi og en lang række andre rammesættende målsætninger fra EU og Danmark samt hele arbejdet i IPCCC, FN’s internationale klimapanel.

Centrale målsætninger fra Vores Energi er: • I 2020 er halvdelen af elforbruget dækket af vind

• I 2030 er kul udfaset fra danske kraftværker

• I 2035 er hele el- og varmeforsyningen dækket af vedvarende energi

• I 2050 er hele energiforsyningen dækket af vedvarende energi

Indfrielse af disse målsætninger vil kræve meget store investeringer i energibesparelser, vind, sol, biomasse og biogas-teknologier i hele perioden frem mod 2050. I de kommende år vil behovet for at balancere de mange vedvarende energiformer

gradvist også stige. Løsninger inkluderer fleksibelt elforbrug og lagring af el i elkøretøjer og gasnettet. Mors har en række naturlige forudsætninger som energikommune:

• Placering i en region med store energipolitiske visioner

• Vind, vand og biobrændsel i rigelige mængder

• Morsø er en foregangskommune allerede; biogasanlæg, nye landvindmøller, klimafamilier, systematiske energi-renoveringer af kommunens bygninger

• Stærkt erhvervsnetværk inden for bygningsrenovering og andre energirelaterede virksomheder med lang erfaring og evne til at tænke i innovative løsninger

• En stor portefølje af idéer og ansatser til nye energiprojekter

Energiklynge Mors oprettes derfor med det formål at skabe vækst i de lokale erhverv ved at udnytte eksisterende kompe-tencer og energiressourcer.

Energiklyngens primære formål bliver at sikre, at konceptuelle ideer konkretiseres og trykprøves, og at de rigtige projekt-partnere identificeres og engageres til at gennemføre de enkelte projekter.

B. StrukturForslag til organisering: 10-15 initiativrige personer på øen identificeres og inviteres. Klyngen er åben, men det er vigtigt, at de personer, der sidder med, ønsker at tage en aktiv del i udviklingen af energierhvervene på Mors, og at de har gennemslagskraft til at træffe beslutninger, som hurtigt bliver udmøntet. Ud over lokale aktører skal energiklyngen forankres i et regionalt eller subregionalt energisamarbejde for at udnytte synergieffekterne i en stærk energiregion.

8

Page 9: Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors Syv business cases€¦ · Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors Syv business cases Som et initiativ under Udviklingsplan Mors 2015 har

9

Page 10: Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors Syv business cases€¦ · Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors Syv business cases Som et initiativ under Udviklingsplan Mors 2015 har

Forslag til personer: • Formand eller direktør, Morsø Forsyning

• Formand eller direktør, Nykøbing fjernvarmeværk

• Formand, Morsø Bioenergi

• Borgmester, Kommunaldirektør eller formand for Udvalget for Teknik og Miljø, og teknik udvalget Morsø Kommune

• 2-4 virksomhedsledere fra energirenoveringsnetværket (håndværksvirksomheder)

• 2-4 virksomhedsledere af energiteknologiproducenter

• 1-2 landmænd

• 1-2 virksomhedsledere fra lokale renovationsselskaber

• 1-2 ledere af uddannelsesinstitutioner

• EnergyVision – nordjysk energipartnerskab med deltagelse af Aalborg Universitet, Region Nordjylland og de nordjyske kommuner. Alternativt inviteres Aalborg Universitet og Region Nordjylland særskilt

• Thisted og/eller Skive kommune

• Evt. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Inspiration til organisationsformen kan findes i bl.a. Energiklynge Sjælland (referenceperson Helle Marker) eller Climate Circle Holstebro (referenceperson John Sohn), hvoraf sidstnævnte er det politisk mest uafhængige og selvstændige energiforum.

Organiseringen skal understøtte et strategisk, dagsorden-sættende og gensidigt forpligtende samarbejde på energi-området mellem de væsentligste energiaktører. Samtidig skal organiseringen muliggøre en effektiv kobling mellem innovation på det energipolitiske område og erhvervsudviklingen på øen gennem kommercielt bæredygtige idéer.

Det foreslås, at Energiklyngen i en opstartsfase mødes månedligt med henblik på at konstituere sig selv og fastsætte konkrete formålsbeskrivelser og målsætninger for arbejdet. Herefter kan klyngen mødes hver 2.-3. måned.

Det foreslås at arbejde med en post som hhv. formand og næstformand, der årligt går på skift blandt medlemmerne (dog ikke kommunen). Formanden er mødeleder og forbereder dagsorden.

Energiklyngen vil få større gennemslagskraft og mulighed for at gennemføre de nødvendige strategiske tiltag og energiprojekter, hvis der findes finansiering til en fast medarbejder. Denne medarbejder skal arbejde netværksskabende blandt lokale og regionale energiaktører med henblik på at gennemføre de strategiske tiltag og agere fødselshjælper for de konkrete energiprojekter, som energiklyngen beslutter. Det foreslås, at der søges om tilskud til denne stilling i en indledende periode på 1-2 år med henblik på, at Energiklyngens medlemmer efterfølgende i partnerskab finansierer stillingen, fx halv finansiering fra Morsø Kommune og halv finansiering fra de øvrige medlemmer.

Energiklyngen kan evt. indgå som en del af EnergyVision, som for eksempel vil kunne hjælpe med at indgå samarbejder med forskere og mulige projektpartnere i det øvrige Region Nordjylland og kunne påpege eksterne finansieringskilder, såsom de regionale fondsmidler til erhvervsudvikling.

Forslag til kommissorium: Udgangspunktet for energiklyngen er den eksisterende bruttoliste af ca. 35 energiprojekter. Energiklyngen skal prioritere de eksisterende projektforslag og afhængig af ambitionsniveauet skabe en samlet strategi og vision i den portefølje af potentielle energiprojekter, som allerede foreligger. Energiklyngens arbejde er således relateret til strategisk energiplanlægning, men det er ikke den primære opgave.

Et helt centralt formål på energiklynges møder er at finde den ildsjæl, som vil og kan lede det enkelte projekt og realisere det i en slags undergruppe til energiklyngen.

10

Page 11: Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors Syv business cases€¦ · Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors Syv business cases Som et initiativ under Udviklingsplan Mors 2015 har

Energiklynge Mors

Såfremt der findes finansiering til en projektmedarbejder, skal denne medarbejder understøtte den overordnede strategi på energiområdet og agere fødselshjælper for prioriterede energiprojekter. Der er allerede et par oplagte pilotprojekter i ’pipeline’, fx ansatsen til et samarbejde om en kommerciel udnyttelse af mulighederne for tørring af biobrændsel, og udnyttelse af husholdningsaffald til biogasanlægget.

Energiklyngen fastsætter sit kommissorium og sine vedtægter på baggrund af en indledende proces.

Forslag til målsætninger og succes-kriterier for Energiklyngen er:• Skaber en prioritering i den aktuelle portefølje af

projektidéer

• Udpeger 2-3 årlige energiprojekter med høj prioritet

• Gennemfører årligt 1-2 større tiltag eller projekter

• Føder kommercielt bæredygtige energiprojekter

• Såfremt der ansættes en projektmedarbejder: Der skaffes årligt mindst 5 mio. kr. i støtte til udviklings-projekter på Mors

• Bistår med årlige, strategiske handlingsplaner for energi-branchen

Implementering og tidsplan: 1. maj 2012 – 1. juli 2012: Energiklyngens medlemmer mødes, og der fastsættes en proces, der skal munde ud i formuleringen af vedtægter og kommissorium for klyngens arbejde.

1. oktober 2012: Energiklyngen har afholdt sit første formelle møde under de nye vedtægter.

C. ForventningerForventet udbytte:

• Økonomisk bæredygtighed i energiløsningerne på Mors

• Hvert år de første fem år af Energiklyngens levetid skabes nye arbejdspladser inden for energisektoren på øen

• Øgede eksterne investeringer i energiprojekter på Mors

Såfremt der ansættes en projektmedarbejder: Årligt minimum 5 mio. kr. i støtte til energiprojekter på Mors (se målsætninger).

Forventede investeringer: Energiklyngens medlemmer bidrager med mødetid og mødeforberedelse.

Der findes i fællesskab finansiering til en fuldtids-projektmedarbejder.

Forventede risici: Såfremt der ikke ansættes en projekt-medarbejder, er der risiko for, at Energiklyngen ikke har ressourcer til en effektfuld implementering af den energipolitiske dagsorden, klyngen sætter.

Det er en risiko, at de væsentlige energiaktører ikke kan enes om nødvendige prioriteringer i satsningsområder og mellem konkrete energiprojekter.

11

Page 12: Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors Syv business cases€¦ · Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors Syv business cases Som et initiativ under Udviklingsplan Mors 2015 har

Business case:

En styrket event- og profileringsindsats

A. Overblik

Titel: En styrket turismeindsatsProjektidé: På et fundament af to selvstændige parter, Morsø Handelsstandsforening og Morsø Turistbureau, skabes et styrket samarbejde om den eventbaserede turismeindsats, som hvert år tiltrækker flere tusinde turister til Mors til bl.a. skaldyrsfestival og træskibsfestival. Den eventbaserede turisme udgør en væsentlig del af Morsøs turisme og oplevelsesøkonomi, ikke mindst fordi en stor del af detailhandelens omsætning lægges på dage med events. Et styrket samarbejde skal imødekomme udfordringer med at finde ressourcerne til at drive eventområdet.

Casen skal ses i strategisk sammenhæng med de to destinationsudviklingscases (Havne på Mors og Oplevelses-platform for moleret), der tilsammen skal generere en større indtjening fra turisterne i området Thy-Mors og tiltrække en større andel af turisterne ved vestkysten.

Eventindustrien har i flere lokalområder (og også på Mors) vist sig at være en vigtig drivkraft for øget vækst og omsætning, især i de tilfælde hvor events opstår i samarbejde mellem organisationer og på tværs af kunstarter, sport, gastronomi mv. Et øget samarbejde mellem Morsø Handelsstandsforening og Morsø Turistbureau skal udvikle lokalt baserede events som drivkraft for vækst. Casen baseres således på en fælles og strategisk turismeindsats, sådan som den er fastlagt i den nye brandingstrategi.

Samarbejdet består i en styrket fælles strategisk planlægning og koordination samt udførelse af aktiviteter og events i Nykøbing Mors, Morsø Kommune som helhed og i forhold til regionale events og turistattraktioner med afsmittende effekt på omsætningen i detailhandel og turisterhverv på Mors.

Det styrkede samarbejde understøttes af en ny stilling i form af en eventkoordinator, der skal løfte opgaven med at professionalisere eventområdet og dermed tiltrække flere turister, der bidrager til en større omsætning i detailhandelen og øvrige turisterhverv. Samtidig forventes det, at en prioriteret

og fokuseret indsats vil kunne styrke profileringen af Mors både lokalt og regionalt.

Projektejer: Morsø Kommune, Morsø Turistbureau og Morsø Handelsstandsforening.

Baggrund og formål: I Morsø Kommune er der allerede to aktører, som sikrer et rigt udbud af events og aktiviteter for turister, særligt i sommermånederne:

• Morsø Turistbureau arrangerer en række turistevents, hvoraf flere tiltrækker et meget stort antal turister, fx skaldyrsfestivalen og træskibsfestivalen.

• Morsø Handelsstandsforening arrangerer en række aktiviteter i bybilledet i Nykøbing Mors med henblik på at skabe liv, glæde og ikke mindst omsætning i detailhandelen.

Det vurderes, at man med fordel kan styrke dette eventområde, idet der allerede foreligger et stærkt fundament at bygge videre på. Et styrket samarbejde om den eventbaserede turisme skal samtidig imødekomme et par væsentlige udfordringer:

• Morsø Turistbureau er allerede hårdt spændt for, særligt i sommerperioden hvor der i perioder arbejdes meget hårdt for at arrangere de større events.

• Morsø Handelsstandsforening hviler på frivillig arbejdskraft og ressourcer fra en detailhandel, der primært består af mindre butikker og handelsdrivende.

Formålet med det styrkede samarbejde mellem handels-standsforening og turistbureau er at sikre, at aktiviteterne i bymiljøerne styrkes med en øget professionalisering og mediebevågenhed, samtidig med at aktiviteterne endnu bedre koordineres med lokale og regionale events og attraktioner. Samtidig profilerer aktiviteterne Mors i overensstemmelse med de bærende visioner i brandingstrategien.

12

Page 13: Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors Syv business cases€¦ · Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors Syv business cases Som et initiativ under Udviklingsplan Mors 2015 har

En styrket turismeindsats

B. StrukturForslag til organisering: Det styrkede samarbejde om turistevents og events i bymiljøet for at styrke detailhandelen kan med fordel ske på baggrund af et øget samarbejde mellem Handelsstandsforeningen og Turistbureauet. Der er allerede i dag et godt og stærkt samarbejde, som yderligere kan forstærkes med ansættelsen af en eventkoordinator, der også i højere grad vil kunne bidrage til at profilere Mors lokalt og regionalt.

Eventkoordinatoren får til opgave at sikre profilering, strategisk planlægning, øget koordination og effektiv afholdelse af events og aktiviteter ved at understøtte samarbejdet om og en tidlig planlægning af sommerens aktiviteter. Det foreslås, at eventkoordinatoren ansættes af og i Morsø Kommune, som finansierer stillingen. Stillingen indebærer et særligt ansvar for det koordinerende arbejde på eventområdet, netværks-skabende aktiviteter med de omkringliggende kommuner og profilering lokalt og regionalt.

Eventkoordinatoren står for at forberede, indkalde til og følge op på møder mellem Handelsstandsforeningen og Turistbureauet. Eventkoordinatoren bidrager som ressource i alle faser fra planlægning til udførelse af de konkrete events.

Finansiering: Eventkoordinatoren er en fuldtidsstilling, som betales af Morsø Kommune. Der kan være mulighed for at søges støtte til konkrete events, når de er beskrevet.

Forslag til stillingsbeskrivelse: Eventkoordinatoren skal:• Sikre koordination af aktiviteter og events på turisme-

området og i regi af Handelsstandsforeningen

• Profilere Mors og bybilledet i Nykøbing Mors i overens-stemmelse med kommunens brandingstrategi.

• Rådgive Handelsstandsforeningen i planlægningen af aktiviteter, bl.a. ved gennem netværk med omkringliggende kommuners turistråd og handelsforeninger at afsøge mulighederne for at få større ’navne’ til at optræde på Mors ved at opnå tour-rabat.

• Anspore til en tidlig planlægning af sommerens program

• Rådgive om gode tidspunkter for afholdelse af større events i lyset af øvrige events og tilbud i regionen som helhed

• Bistå i den praktiske planlægning og afholdelse af events

• Have tæt kontakt til lokale og regionale medier og sikre en positiv mediebevågenhed

Eventkoordinatoren er en professionel ressource, som ved at fokusere alene på planlægning og afholdelse af events kan give en yderligere professionalisering af det allerede stærke program.

Implementering og tidsplan: Senest 1. april 2012: Opslag af stilling med tiltrædelse snarest muligt.

C. ForventningerForventet udbytte:

• Et mere sammenhængende og varieret program for sommerens aktiviteter og events i bybilledet

• Større oplevelsesmæssig kvalitet i de afholdte arrangementer

• En væsentligt øget omsætning i detailhandelen

• Et styrket image og øget kendskab til Mors

Forventede risici: Det er afgørende at finde en kompetent eventkoordinator, der både formår at bidrage til variation og kvalitet i det samlede program, og som samtidig kan bidrage med konkret og praktisk støtte i de enkelte events.

13

Page 14: Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors Syv business cases€¦ · Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors Syv business cases Som et initiativ under Udviklingsplan Mors 2015 har

Business case:

Erhvervs- og Innovationspanel

A. Overblik

Titel: Erhvervs- og InnovationspanelProjektidé: Efter flere år med store udfordringer for det lokale erhvervsklima er der et erkendt behov for at sætte turbo på erhvervsudviklingen, handle proaktivt og styrke samarbejdet mellem erhvervsvirksomheder på Mors samt styrke dialogen mellem erhvervsliv og kommune.

Erfaringer fra andre kommuner er, at man kan styrke en udviklingsorienteret og strategisk dialog mellem kommune og erhvervsliv ved at skabe et panel for strategisk planlægning og større udviklingsprojekter uden om traditionelt bureaukrati og fastlåste dagsordener.

Et eksempel på, at denne type samarbejde har ført til resultater findes i Halsnæs Kommune, hvor man har etableret et nyt OPP mellem kommunen og virksomhedsnetværket F5 om at give mere og bedre hjælp til erhvervslivet gennem et Center for Erhvervsservice. Centret skal bl.a. yde hjælp til produktudvikling og puljeansøgninger samt andre idéer, der kan føre til vækst og arbejdspladser. Samarbejdet har for Halsnæs Kommune betydet, at der ikke er langt fra erhvervslivets behov til den politiske beslutningsproces, og det nye center styrker endvidere muligheden for at tænke ud af boksen og udnytte fælles ressourcer på tværs af den offentlige og private sektor.

I andre kommuner har man erfaringer med Erhvervsudviklings-råd, hvor udvalgte erhvervsledere og kommunens øverste politiske og administrative ledelse mødes kvartalsvis for at skabe erhvervsudvikling. En lignende model foreslås for Morsø Kommune, hvor Erhvervs- og Innovationspanelets sammensætning af kommunens politiske og administrative ledelse (borgmesteren og kommunaldirektøren) på den ene side og innovative og vækstorienterede erhvervsledere på den anden side skal sikre kort vej fra ord til handling.

Det er vigtigt, at panelets medlemmer ikke pålægges arbejdsbyrder, som vil forhindre væsentlige erhvervsaktører i at engagere sig i panelets arbejde. Erhvervs- og Innovationspanelet skal have muligheder for at trække på ressourcer til at

gennemføre de analyser og udviklingsarbejder, der besluttes. En mulighed er, at Morsø Kommunes Udviklingsafdeling pålægges denne opgave.

Erhvervs- og Innovationspanelet tænkes parallelt med det eksisterende Erhvervsråd, der fortsat vil skulle arbejde med rådgivning af virksomheder og med udviklingsprojekter på øen. Den endelige model for Erhvervs- og Innovationsforummet vil forsøges udviklet i samarbejde med Væksthus Nordjylland.

Projektejer: Morsø Kommune og 6-8 udvalgte erhvervsledere på øen (rotation, fx hvert andet år).

Baggrund og formål: Morsø Kommune har et ønske om at styrke kommunens erhvervsklima yderligere, senest ved at iværksætte en serie af rundbordssamtaler med øens erhvervsvirksomheder. En nylig samtaleturné blandt bl.a. erhvervsaktører på øen (NIRAS, oktober 2011) viste, at der er et potentiale for at styrke erhvervsnetværk mellem væsentlige erhvervsaktører på øen – og gennem disse netværk at styrke den udviklende dialog mellem erhvervsliv og kommune.

Formålet med Erhvervs- og Innovationspanelet er at skabe et forum for den rent strategiske og udviklende dialog mellem erhvervsliv og kommune, som kan føre til konkrete initiativer og projekter. Dette indebærer bl.a., at:

• Panelets medlemmer ikke forventes at bidrage med arbejde ud over mødedeltagelsen

• Panelet kan trække på arbejdsmæssige ressourcer ift. at udarbejde analyser og strategiske oplæg

• Panelets medlemmer bidrager med udsyn, engagement og et stærkt netværk ud i det øvrige erhvervsliv

B. StrukturForslag til organisering: Det foreslås, at der nedsættes et Erhvervs- og Innovationspanel med to faste medlemmer (borgmester og kommunaldirektør), en fast panelsekretær, samt

14

Page 15: Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors Syv business cases€¦ · Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors Syv business cases Som et initiativ under Udviklingsplan Mors 2015 har

15

Page 16: Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors Syv business cases€¦ · Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors Syv business cases Som et initiativ under Udviklingsplan Mors 2015 har

6-8 erhvervsledere i rotationsordning. Relativt få medlemmer vurderes at være befordrende for en direkte og udviklende dialog.

Det er afgørende, at det forud for etableringen af et Erhvervs- og Innovationspanel afklares, hvilken kompetence- og opgavefordeling der skal være mellem Erhvervsrådet og det nye Erhvervs- og Innovationspanel.

Det foreslås, at deltagerne fra erhvervslivet ikke er på valg eller på anden vis udpeges på baggrund af deres evne til at repræsentere særlige erhvervsinteresser, hvilket vurderes at afholde væsentlige erhvervsaktører fra at melde sig på banen samt at svække panelets muligheder for at arbejde udelukkende med innovation, vækst og udvikling for øje. Panelets medlemmer udpeges dog således, at der deltager erhvervsledere fra forskellige brancher og vækstlag i kommunens erhvervsliv.

Det er afgørende, at de deltagende erhvervsledere kan og vil bidrage med konstruktive og offensive holdninger til erhvervsudviklingen i kommunen. Det er også en stor fordel, hvis medlemmerne har et stærkt netværk ud i øens øvrige erhvervsliv. En mulighed er, at medlemmerne udpeges og rekrutteres ud fra disse kriterier.

Det foreslås, at panelmedlemmerne fra Erhvervslivet roterer med relativt korte intervaller, fx hvert andet år. Det vil sikre fornyelse og et fortsat højt engagement i panelets arbejde.

Panelet mødes med fast interval, fx hvert kvartal, til et udviklingsmøde. For hver periode udpeger panelets medlemmer en formand og en næstformand, som sikrer dagsorden og mødeledelse i samarbejde med panelsekretæren.

Panelsekretæren står samtidig for at udarbejde et mødereferat. Samtidig sikrer panelsekretæren, at der udarbejdes møde-forberedende analyser og skriftlige oplæg på baggrund af drøftelserne på de foregående møder. Det er derfor vigtigt, at panelsekretæren kan trække på de nødvendige ressourcer og kompetencer i den forbindelse. En mulighed er at placere denne opgave hos Udviklingsafdelingens faste medarbejdere.

Forslag til organisering (opsummerende):• To faste medlemmer (borgmester og kommunaldirektør),

en panelsekretær samt 6-8 roterende medlemmer (erhvervsledere)

• Udpeget formand og næstformand

• Mødeafholdelse kvartalvis

• Kan trække på ressourcer i forhold til at udarbejde analyser, strategiske oplæg mv.

Forslag til kommissorium: Erhvervs- og Innovationspanelets formål er at fremme erhvervsudviklingen og et godt erhvervsklima i Morsø Kommune.

Erhvervs- og Innovationspanelet drøfter bl.a.

• Erhvervsfremmende tiltag i kommunen

• Kommende indsatsområder

• Erhvervslivets rammevilkår, herunder bosætning, arbejds-kraftens kompetencer mv.

• Oplæg til ny erhvervsudviklingspolitik

Endvidere skal Erhvervs- og Innovationspanelet styrke dialo-gen mellem erhvervslivet og Morsø Kommune samt fungere som bindeled mellem et stadigt stærkere erhvervsnetværk på øen og kommunens politiske og administrative ledelse.

Drøftelserne er primært strategiske. Der kan ikke pålægges panelets medlemmer bindende forpligtelser, men panelets karakter og sammensætning sikrer en ligeværdig, direkte og

16

Page 17: Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors Syv business cases€¦ · Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors Syv business cases Som et initiativ under Udviklingsplan Mors 2015 har

Erhvervs- og Innovationsforum

oprigtig dialog mellem hovedaktører på erhvervsområdet.

Der opstilles for hver periode konkrete målsætninger for Erhvervs- og Innovationspanelets arbejde. Målsætningerne sætter en overordnet ramme for periodens væsentligste erhvervsstrategiske udfordringer og for panelets arbejds-opgaver. Målsætningerne sikrer samtidig synlighed og gennem-skuelighed i forhold til Erhvervs- og Innovationspanelets arbejde. Ved afslutningen af hver periode evaluerer Erhvervs- og Innovationspanelet sit virke i forhold til målsætningerne.

Implementering og tidsplan: Senest 1. marts 2012: Forslag til kommissorium for Erhvervs- og Innovationspanelet foreligger.

Senest 1. april 2012: Erhvervs- og Innovationspanelet er politisk vedtaget, og panelets medlemmer er udpeget.

1. maj 2012: Første møde i Erhvervs- og Innovationspanelet er afholdt. Mødet skal munde ud i et præcist formuleret kommissorium for Erhvervs- og Innovationspanelet.

C. ForventningerForventet udbytte:

• En stærkere og mere udviklingsorienteret dialog mellem erhvervsliv og kommune

• Yderligere kvalificering af kommunens erhvervspolitik og rammer for erhvervslivet

• Skaber stærkere erhvervsnetværk på Mors ved at generere synergi på tværs af brancher og mellem aktører

• Skaber sammenhængskraft og fælles identitet

• En lokalt forankret og kommercielt prioriteret erhvervs-

indsats

Forventede investeringer: Medlemmerne af Erhvervs- og Innovationspanelet skal primært bidrage med den tid, de bruger på mødedeltagelse og forberedelse til møder. Panelsekretæren skal bidrage til mødeforberedelse og dagsorden samt referat.

Morsø Kommune skal sikre kapaciteten til at gennemføre analyser og erhvervsstrategiske oplæg på panelets foranledning. Forventet ca. 0,2 årsværk.

Forventede risici: De største risici er:• At det ikke lykkes at få kvalificerede og engagerede

erhvervsledere til at indtræde i panelet

• At det ikke lykkes at skabe et ordentligt bindeled mellem panelets drøftelser og Morsø Kommunes politikformulering og administration

For at undgå disse risici bør der ’headhuntes’ aktører fra kommunens erhvervsliv til rådsarbejdet. Det er væsentligt, at disse aktører har udsyn, kompetencer og ’drive’ frem for, at de er underlagt mandat fra et bagland.

Særligt i panelets første par år er det nødvendigt, at man løbende evaluerer panelets arbejde i forhold til vedtagne målsætninger, således at form og indhold på panelets møder kan justeres hen imod en virkningsfuld mødeafholdelse.

17

Page 18: Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors Syv business cases€¦ · Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors Syv business cases Som et initiativ under Udviklingsplan Mors 2015 har

Business case:

VækstHotel

A. Overblik

Titel: VækstHotel Mors – et forsøgsprojekt Projektidé: At styrke vækst og innovation i iværksættervirksomheder med udviklingspotentiale på Mors gennem et forsøgsprojekt med opsøgende og målrettet støtte og rådgivning inden for rammerne af et kontorfællesskab.

Projektejer: Erhvervsrådet.

Baggrund og formål: Morsø Kommunes erhvervsliv er kendetegnet ved en stærk selvstændighedskultur og iværksætterånd, hvilket bl.a. kommer til udtryk i kommunens relativt mange mindre virksomheder (2-9 medarbejdere). En udfordring er at få de små og mellemstore virksomheder til at vækste og skabe endnu flere arbejdspladser på øen.

Traditionelt har fødevareerhvervene sammen med bygge- og boligindustrien og møbelindustrien stået stærkt, men hvor de to førstnævnte brancher er kendetegnet ved en faldende beskæftigelsesfrekvens, er møbelindustrien i stigende grad overgået til udenlandsk ejerskab, hvilket giver en vis usikkerhed om fremtidens vækstområder på Mors.

Det foreslås, at erhvervsudviklingen på Mors sigter på at fastholde og styrke iværksætterkulturen og understøtter de små og mellemstore virksomheders vækstpotentiale. Fokus bør være på den brede erhvervsudvikling, da fremtidens vækstlag vanskeligt lader sig forudse.

Inspireret af gode erfaringer fra andre kommuner, bl.a. Vækstfabrikkerne i Region Sjælland, foreslås det at understøtte denne dagsorden med et forsøgsprojekt ”VækstHotel” i form af et fysisk kontorfællesskab for iværksættere inden for videnserhverv, der samtidig er centrum for klyngedannelse. Til VækstHotellet knyttes en række støttefunktioner for vækstvirksomhederne i form af bl.a. revision, PR og markedsføring. VækstHotellet kan med fordel gøres til centrum for – og nyt redskab i – Erhvervsrådets allerede eksisterende rådgivning af vækstvirksomhederne.

NIRAS anbefaler, at projektejer sparrer med Nordjysk Iværk-sætternetværk (Væksthus Nordjylland) om udvikling af den endelige model og mulighederne for at inkludere Nordjysk Iværksætternetværk i Væksthotellet.

VækstHotellet køres i første omgang som et forsøgsprojekt i en 3-årig periode med henblik på at dokumentere, at modellen viser sig økonomisk bæredygtig.

B. StrukturProjektets indhold: Der etableres et fysisk kontorfællesskab, som gøres til centrum for vækst og innovation i mindre, vidensbaserede vækstvirksomheder, fortrinsvis iværksættere og relativt nystartede virksomheder. Kontorfællesskabet tilbyder såvel attraktive kontorlejemål og mødefaciliteter som en række støttefunktioner for vækstvirksomheder i form af konkret bistand til opgaver uden for virksomhedens kerneydelse. VækstHotellet gøres samtidig til centrum for Erhvervsrådets opsøgende og rådgivende virksomhedsindsats.

Kontorfællesskabet: Der etableres et kontorfællesskab med et passende antal lejemål, fx 10-15 kontorlokaler a 12-15 m2 samt et mødelokale og et fælles velkomstareal (ubemandet reception). Kontorfællesskabet etableres i velegnede faciliteter, dvs. et allerede eksisterende lejemål.

Målgruppen er primært mindre virksomheder inden for videnserhvervene (dvs. uden produktions- og lagerfaciliteter), men med mulighed for, at visse produktionserhverv kan etablere sig med et kontor på VækstHotellet og lagerplads andetsteds på øen. Det er væsentligt, at kontorfællesskabet har attraktive rammer i form af leje og beliggenhed, fx centralt i Nykøbing Mors og tæt ved funktioner som byliv og bolig, en større erhvervsbank og kommunen. Det er dog samtidig væsentligt, at Væksthotellet etableres og drives som et selvstændigt og kommercielt baseret tilbud.

Det ekspliciteres, at der er tale om et tilbud på almindelige lejevilkår uden kommunale interesser i hotellet ud over ønsket om at understøtte vækstlagene i erhvervslivet. Der

18

Page 19: Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors Syv business cases€¦ · Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors Syv business cases Som et initiativ under Udviklingsplan Mors 2015 har

19

Page 20: Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors Syv business cases€¦ · Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors Syv business cases Som et initiativ under Udviklingsplan Mors 2015 har

gøres en opsøgende indsats for at tiltrække virksomheder med et vækstpotentiale til VækstHotellet, idet formålet er, at virksomhederne inden for 1-3 år vokser sig ud af VækstHotellets rammer.

Det må forventes, at flere iværksættervirksomheder i etableringsårene vil have vanskeligt ved at betale en større husleje til et kontorfællesskab. Der tilskyndes derfor til at findes en lokal sponsor af huslejelegater til de bedste iværksættervirksomheder på øen.

Støttefunktioner: Til VækstHotellet knyttes en række støttefunktioner, som kan benyttes af alle virksomheder på Mors (ikke blot virksomheder i VækstHotellet). Støttefunktionerne skal aflaste vækstvirksomhederne i forhold til de funktioner, der ligger uden for virksomhedens kernekompetencer, og som tager ressourcer og fokus fra virksomhedens vækstplaner, fx bogholderi, revision, PR og markedsføring. Disse støttefunktioner skal etableres på rent kommerciel basis, fx i form af en ’klippekortsordning’ til attraktive timepriser. Udbyderne af støttefunktionerne får til gengæld en stor og fast kundekreds (efterspørgsel), hvilket forventes at muliggøre attraktive timepriser.

Rådgivning og opsøgende virksomhedsindsats: Erhvervsrådet tilbyder allerede i dag rådgivning til nystartede virksomheder i forhold til bl.a. budget og forretningsplan mv. Det anbefales at gøre VækstHotellet til centrum for Erhvervsrådets aktiviteter, idet det vil styrke hotellets funktion som centrum for erhvervsudvikling, netværk og klyngedannelse. Samtidig kan Erhvervsrådets opsøgende arbejde knyttes til opgaven med at reklamere for VækstHotellet og sikre, at det primært er virksomheder med et reelt vækstpotentiale, som flytter ind på hotellet. Denne opsøgende indsats vurderes at være essentiel for forsøgsprojektets succes: Mange iværksættervirksomheder overlever ikke de første år, og VækstHotellets succes vil afhænge af, at virksomheder med reelt vækstpotentiale flytter ind i kontormiljøet.

Som et supplement til den opsøgende indsats i forhold til VækstHotellet foreslås det, at der afsættes ressourcer til en rådgivende indsats for potentielle vækstvirksomheder,

der er uden for hotellets primære målgruppe, fx produktionsvirksomheder, håndværksvirksomheder og fødevareerhverv. Den opsøgende indsats kan med fordel koncentreres om at rådgive disse virksomheder i forhold til konkrete vækstprojekter samt mulighederne for at opnå støtte hertil fra bl.a. Region Nordjyllands puljer til erhvervsfremme. Denne støtte og rådgivning ligger ud over Erhvervsrådets almindelige forpligtelser i forhold til nystartede virksomheder og kræver en særlig, opsøgende virksomhedsindsats.

Forslag til organisering: Særligt VækstHotellets etablering og driften de første 1-2 år vil være afhængig af, at ansvaret for opstarten placeres hos en kompetent aktør med stort kendskab til det lokale erhvervsliv. En direkte kobling til Morsø Kommunes Erhvervsråd indebærer indlysende fordele i form af kompetencer, ressourcer og ansvarsplacering.

NIRAS anbefaler, at man afdækker mulighederne for i startfasen at tilknytte en daglig projektleder eller direktør til VækstHotellet. Det vil betyde, at der i opstarten er fuldt fokus på at sikre fuld udleje af kontorlokaler samt på at understøtte en bæredygtig forretningsmodel for VækstHotellet i form af de selvfinansierede erhvervsstøttefunktioner. En mulighed er at opbygge en forretningsmodel med et overhead på udleje af kontorfaciliteter og bestilling af ydelser fra erhvervsstøttefunktionerne, som kan finansiere en daglig direktør for Væksthotellet.

Finansiering: Det anbefales, at der arbejdes på følgende finansieringsmodel, som indebærer etableringsstøtte fra eksterne parter:

Morsø Erhvervsråd: Bidrager med arbejdstid til såvel etableringen og driften af VækstHotellet som til den opsøgende og rådgivende virksomhedsindsats, som udgår fra VækstHotellet.

Væksthus Nordjylland: Bidrager med rådgivning om etablering og drift af VækstHotellet. Man kan begynde med en forundersøgelse, hvor Vækstforum kan ansøges om støtte på 50 % af max. 500.000 kr. Afhængig af det mere præcise koncept undersøges efterfølgende fundraising heril.

20

Page 21: Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors Syv business cases€¦ · Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors Syv business cases Som et initiativ under Udviklingsplan Mors 2015 har

Væksthotel

Sponsor (evt. lokal erhvervsbank): Uddeler huslejelegater til VækstHotellet til egnede iværksættervirksomheder.

På sigt kan der også være mulighed for at samarbejde med Thisted om iværksætterstøtten.

Husleje og støttefunktioner drives på kommerciel basis.

Implementering og tidsplan: Ansvarlig: Erhvervsrådet.

Maj 2012: Studietur til Region Sjælland for at vurdere erfaringerne fra Vækstfabrikkerne.

1. august 2012: Aftale indgået om lokation for Væksthotellet.

1. september 2012: Daglig leder af Væksthotellet er udpeget eller ansat.

1. september – 31.- december: Indretning af VækstHotel.

1. december 2012: Aftaler indgået om leverandører af støttefunktioner.

1. december: Lejeaftaler underskrevet for mindst 70 % af kontorlokalerne i hotellet.

1. januar 2013: Væksthotellet er i drift.

Projektejer opfordres desuden til at være opmærksom på, at Regionen i marts (2012) udsender et udbud på hosting af et fjernarbejderhus. Der er mulighed for, at Mors kan søge og etablere dette sammen med Væksthotellet.

C. ForventningerForventet udbytte: Mindst 10 virksomheder årligt oplever en vækst i omsætning og beskæftigelse, de ikke ellers ville have haft.

VækstHotellet fungerer som centrum for klyngedannelse og erhvervsnetværk, hvilket bl.a. kan måles på antallet af fælles kurser, konferencer og workshops i tilknytning til VækstHotellet.

Forventede investeringer: Der skal investeres i indretningen af et kontorfællesskab. Udlejer forventes at stå for denne omkostning. Der søges eventuelt støtte til indretningen, hvis indretningen af nødvendige funktioner indebærer omkostninger, som ikke kan forventes dækket gennem lejeprisen.

Leje af VækstHotellet skal på sigt dækkes gennem de logerende virksomheders husleje. I forsøgsfasen kan det være nødvendigt at sætte huslejen under den reelle markedsværdi.

Støttefunktioner omkring VækstHotellet drives på kommerciel basis.

Morsø Erhvervsråd bidrager med arbejdstimer i etableringsfasen til planlægning, koordination og opsøgende indsats over for målgruppen af vækstvirksomheder.

Det anbefales, at der ansættes en daglig leder af VækstHotellet i en foreløbig periode på 1½ år. Finansiering via enten A) Ekstern finansiering eller B) Forretningsmodel, hvor finansiering hentes via overhead på VækstHotellets lejemål og ydelser.

Forventede risici: • At der ikke findes en udlejer til VækstHotellet.

• At der ikke etableres klare aftaler for, hvem der har ansvaret for etableringen af VækstHotellet.

• At der ikke foreligger en klar aftale om, hvem der de første år har ansvaret for at sikre fuld udleje af VækstHotellets kontorlokaler og en bred anvendelse af støttefunktionerne blandt øens SMV’er.

• At der ikke er en klar plan for, hvordan VækstHotellet skal drives ud over forsøgsperioden.

21

Page 22: Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors Syv business cases€¦ · Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors Syv business cases Som et initiativ under Udviklingsplan Mors 2015 har

Business case:

Skaldyrsklækkeri

A. Overblik

Titel: SkaldyrsklækkeriProjektidé: At skabe øget indtjening og nye arbejdspladser ved produktion af skaldyrsyngel (østers og hummer) og tangplanter til human ernæring (bl.a. arten søl) i tilknytning til Dansk Skaldyrcenter (DSC). Sigtet vil være en produktion, der primært skal skabe grundlag for salg af yngel til fremmede farvande (eksport) og sekundært medvirke til stabilisere og sikre fiskeriet af skaldyr på Mors.

Klækkeriet har ud over den industrielt baserede yngel-produktion et ikke uvæsentligt oplevelsesøkonomisk sigte, som vil kunne skabe synergi med det kommende oplevelsescenter på Dansk Skaldyrcenter. Det kan eventuelt udvikles i et OPP.

Business casen omhandler gennemførelsen af et feasibility studie.

Projektejere: Dansk Skaldyrcenter (DTU Aqua), Vilsund Blue A/S.

Baggrund og formål: Morsø Kommune har med sin placering midt i Limfjorden et unikt miljø for fiskeri af skaldyr. Øens skaldyrsfiskere fanger hvert år omtrent 30.00-40.000 ton muslinger, som gennemgår en forædling, inden fangsten eksporteres.

Limfjorden har samtidig et af Europas førende miljøer for østersfangst, idet store dele af Europa er ramt af en parasit, som ødelægger østersfangsten. Østers pakkes til videreforsendelse hos Vilsund Blue i Aggersund.

Ved Nykøbing Mors ligger samtidig Dansk Skaldyrcenter (fremover en del af DTU Aqua), som er en stærk forskningsmæssig aktør i branchen.

Det er en udfordring for branchen, at bestanden af skaldyr er underlagt naturlige udsving, som giver usikkerhed om branchens indtjening på sigt og fra år til år. Endvidere er selve

fiskeriet i Limfjorden, særligt i NATURA 2000-områderne, under pres fra miljømyndigheder, NGO’er mv.

Et skaldyrsklækkeri til udklækning af i første omgang østers og hummer, men også dyrkning af tang, vil kunne skabe grundlag for nye lokale arbejdsplader og endvidere måske også kunne reducere fluktuationerne i bestandene som følge af årlige udsving i havvandstemperaturer etc. (omfanget af denne potentielle påvirkning er p.t. lidt uvis og skal undersøges nærmere). Samtidig kan klækkeriet udnyttes som besøgsattraktion for turister og besøgende skole- og gymnasieklasser.

Placeringen af Dansk Skaldyrcenter i kommunen giver i kombination med en stor erhvervsaktør i regionen (Vilsund Blue) mulighed for et stærkt offentligt-privat partnerskab omkring udviklingen, etableringen og driften af et klækkeri.

B. StrukturProjektets indhold: Der gennemføres i første omgang et feasibility studie, som nærmere skal belyse de forventede investeringer og den forventede Return on Investment på etableringen af et skaldyrsklækkeri.

Fokus er i første omgang et klækkeri til østers og hummer, men feasibility studiet vil også inddrage muligheden for at etablere opdyrkning af tang i tilknytning til klækkeriet.

Feasibility studiet skal samtidig vurdere omkostningerne i forbindelse med at undersøge de tekniske forudsætninger for at etablere skaldyrklækkeriet, herunder internationale erfaringer med klækkerier samt muligheden for at etablere anlægget i tilknytning til Skaldyrcentret på Ørodde.

På baggrund af erfaringer med klækkerier i Australien, USA, England og Skotland må det forventes, at klækkeriet skal kunne åbnes for besøgende for at sikre den løbende finansiering.

Som forberedelse af feasibility studiet skal der etableres et samarbejde om projektet, som skal sikre den nødvendige organisation bag projektet, finde finansiering til feasibility

22

Page 23: Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors Syv business cases€¦ · Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors Syv business cases Som et initiativ under Udviklingsplan Mors 2015 har

23

Page 24: Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors Syv business cases€¦ · Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors Syv business cases Som et initiativ under Udviklingsplan Mors 2015 har

studiet og vurdere de kommercielle vilkår for at udvikle, etablere og drive klækkeriet – evt. i et OPP.

Forslag til organisering: Der er to væsentlige aktører, som skal støtte op om projektet, for at give grobund for etableringen af et klækkeri:

• Dansk Skaldyrcenter (en del af DTU Aqua pr. 1. jan 2012)

• Vilsund Blue A/S

Herudover forventes Morsø Kommune at bakke op om projektet med bistand i forbindelse med nødvendige godkendelser, planforhold mv.

På et møde den 15. december 2011 kl. 9.00-10.30 på Dansk Skaldyrcenter mødtes parterne (ekskl. Morsø kommune) med henblik på at vurdere forudsætningerne for at gennemføre feasibility studiet og på sigt en egentlig etablering og drift af klækkeriet. Hovedaktørerne udtrykker på denne baggrund vilje til at engagere sig i projektet.

Klækkeriet vil formentlig skulle etableres og drives i et samarbejde mellem de nævnte aktører.

Finansiering: På dette indledende stadie er det vanskeligt at vurdere de omkostninger, som er forbundet med feasibilitystudiet. Det vil bl.a. afhænge af, om der er opbakning alene til et klækkeri, eller om der er opbakning til at undersøge mulighederne for et anlæg med to eller endda tre klækkeri-linjer (østers, hummer, tangplanter).

Feasibility studiet skal gennemføres med inddragelse af de kommercielle kompetencer fra Vilsund Blue og under inddragelse af de forskningsmæssige kompetencer fra Dansk Skaldyrcenter/DTU Aqua.

Ansøgning om finansiering til forstudie er udarbejdet og behandles på Vækstforums møde 6. marts.

Vilsund Blue har en kommerciel interesse i projektet, som betinger en investering i projektet i form af knowhow og kapital.

DTU Aqua og Dansk Skaldyrcenter har en forskningsmæssig interesse i projektet, som betinger en investering i projektet i form af knowhow, driftsledelse og kapital – særligt hvis kapitaludlægget kan forrentes gennem forventede entre-indtægter fra besøgende.

Også de lokale fiskere vil på sigt få gavn af klækkeriet, såfremt dette kan medvirke til at udjævne de naturlige fluktuationer i bestandene samt i det hele taget at gøre skaldyrsfiskeriet mere miljømæssigt optimalt.

Morsø Kommunes interesse knytter sig generelt til skabelsen af de nye arbejdspladser og tiltrækningen af flere turister. Kommunen kan bidrage til projektet med netværk og politisk lobbyarbejde i forhold til finansieringen samt hjælpe med at tilvejebringe de planmæssige forudsætninger.

Mulighederne for at søge støtte til henholdsvis feasibility studiet og en eventuel etablering af skaldyrsklækkeriet undersøges nærmere, bl.a. ved en henvendelse til Vækstforums sekretariat og ved at undersøge muligheden for finansiering via Erhvervsstøtteordningen GUDP (Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri).

Implementering og tidsplan: Ansvarlig: OPP bestående af Dansk Skaldyrcenter, Vilsund Blue og Morsø Kommune.

15. december 2011: Indledende møde, som afdækker perspektiverne for et samarbejde.

Frem til 1. april 2012: Fortsatte drøftelser parterne imellem om perspektiverne for projektet, organiseringen af et OPP samt finansiering af et feasibility studie.

24

Page 25: Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors Syv business cases€¦ · Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors Syv business cases Som et initiativ under Udviklingsplan Mors 2015 har

Skaldyrsklækkeri

1. august-31. december 2012: Gennemførelse af feasibility studie.

C. ForventningerForventet udbytte: Feasibility studiet afdækker de økonomiske perspektiver for at etablere og drive en eller flere klækkerilinjer (en multipel funktion). Feasibility studiet har en sådan karakter, at der kan skelnes mellem investeringer i form af kapital, know- how og arbejdsressourcer samt forventet udbytte i form af henholdsvis produktion og salg af spat/yngel og entréindtægter fra besøgende.

Feasibility studiet giver mulighed for at vurdere, om der er økonomiske perspektiver i et indlede samarbejde i OPP’et om etablering og drift af klækkeriet, samt hvordan fordelingen af investeringer og indtjening skal være.

Forventede investeringer: Der afholdes en række forberedende møder frem mod igangsættelsen af et feasibility studie, hvor parterne hovedsageligt bidrager med mødetid.

Selve feasibility studiet forventes at have et omfang af ca. 0,5 årsværk.

Forventede risici: Projektet mangler en grundlæggende afklaring af parternes interesse i et skaldyrsklækkeri, herunder organiseringen af et OPP og gennemførelsen af feasibility studiet.

Det er en reel risiko, at feasibility studiet viser, at der ikke er basis for en positiv forrentning af den investerede kapital i et skaldyrsklækkeri.

25

Page 26: Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors Syv business cases€¦ · Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors Syv business cases Som et initiativ under Udviklingsplan Mors 2015 har

Business case:

Havne på Mors (Stedet tæller)

Titel: Turismeprojekt i Sundby: ”Maritimt pitstop på A 26” / ”Fremtidens rasteplads” / ”Den maritime rasteplads”.ProjektidéMorsø Kommune har tidligere udpeget havneområder og havnemiljøer som en stor strategisk satsning, hvor havnene øen rundt opgraderes og iscenesættes over for både lokale og turister.

Sundby Havn indgår således i en samlet indsats for at udvikle og revitalisere havnene på Mors med afsæt i kulturarven og i havnenes betydning for kystområderne.

Med sin beliggenhed ved Vildsundbroen er Sundby porten til Nordmors og første kontakt med Limfjorden for de mange besøgende fra ferieområderne langs Vestkysten. Med et maritimt oplevelsessted tænkes Limfjordens særlige fauna, skaldyrsforekomsterne og historien synliggjort og gjort tilgængelig, levende og aktiv. Samtidig tænkes anlægget givet en udformning, der inviterer til besøg, og som samtidig løfter og indgår i samspil med en planlagt fornyelse af havnefronten i Sundby.

Projektet stiller spørgsmålet: Hvordan kan de stedbundne værdier og fortællinger indgå aktivt i et forsøg på at designe fremtidens rasteplads?

Baggrund og formålStedet tæller er en kampagne, som Realdania har iværksat for at støtte konkrete fysiske projekter i Danmarks yderområder. Kampagnens projekter skal være med til at udvikle og udnytte de stedbundne potentialer, der kan bidrage til at styrke livskvaliteten i yderområderne.

Kampagnen har tre fokusområder: Mulighedernes Danmark, Kvalitet i Kystområderne og Steder i landskabet. Denne projektidé falder ind under formålet med fokusområdet Kvalitet i kysternes turistbyer.

Limfjordens dyreliv og rolle som vandvej mellem Mors og fastlandet er stærke og stedbundne vilkår, som har præget menneskers muligheder for bosætning og overlevelse på egnen i århundreder. Samtidig er Sundby det første møde med Mors, når besøgende såvel som lokale kommer vestfra og kører over Vildsundbroen.

Med denne projektidé adresseres dette første møde med øen som en mulighed for at udvikle et oplevelsesmæssigt pitstop, hvor fortællingen om Limfjordens maritime miljø foldes ud og eventuelt suppleres med fortællingen om molergravene, Hanklit og Feggeklit, som venter på den videre tur hen over Mors til turen med færgen over Feggesund tilbage til Thy.

Det er også hensigten med projektidéen at udfordre den gængse måde at anskue og udforme rastepladserne langs vore veje, idet den befærdede A 26 forløber gennem Sundby, over broen og forbinder Nykøbing Mors med Thisted.

Hvordan inviteres forbipasserende bedst til ophold, og hvordan iscenesættes det flygtige møde med stedsidentiteten?

Hvordan gøres det korte eller længere ophold langs vejen interessant, nærværende og vedkommende?

Hvordan kan de stedbundne fortællinger indgå og berige mødet og pausen?

Det er også tanken med den maritime rasteplads at udvikle og afprøve en ny metode og proces i forbindelse med programmering af rastepladser, hvor fokus er at tydeliggøre en stedsidentitet ud over det rent tekniske og funktionelle udgangspunkt.

Projektet indgår i samspil med et projekt for en samlet fornyelse og udbygning af havnefronten. Sundby Mors Havn – en forening med 146 medlemmer – har udviklet et havneprojekt med det formål at skabe mere liv på havnen til gavn for Sundby og for de besøgende. Det er hensigten med projektet at udvide havnen med plads til 54 kølbåde samt liggepladser for erhvervsfiskerne, herunder især linemuslingefiskerne i området. I havneprojektet indgår desuden forslag om at skabe rammerne for 10 små

26

Page 27: Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors Syv business cases€¦ · Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors Syv business cases Som et initiativ under Udviklingsplan Mors 2015 har

27

Page 28: Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors Syv business cases€¦ · Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors Syv business cases Som et initiativ under Udviklingsplan Mors 2015 har

husbåde til udlejning – overnatningsmulighed, som kan supplere Færgekroens værelsesudlejning.

I havneprojektet indgår desuden et havnehus med informations-center, et Blå Flag-projekt og udvikling af søsportsaktiviteter som havkajak og windsurfing. Havneprojektet har et samlet budget på 8. mio. kr., hvoraf der er fundet finansiering af omkring 7. mio. kr.

Planlægningsmæssig sammenhængI Planstrategi 2011 for Morsø Kommune peges der på, at Limfjorden og kysten er en stor ressource i forhold til turismeudvikling og udvikling i oplevelsesøkonomien. Morsø Kommune vil udnytte potentialet inden for kystturisme og videreudvikle eksisterende og nye initiativer.

I kommunens brandingstrategi – ”Et stærkt image for Mors” – sættes der desuden fokus på værdier som det gode værtskab, vandet og naturen.

Projektidéen understøtter og spiller sammen med Morsø Kommunes strategi og målsætninger for udvikling af kystturisme. Sillerslev og Ejerslev havne har også sendt ansøgninger til Real dania, hvilket øger fokus på Morsøs havnemiljøer.

OmrådetProjektområdet er området mellem A 26 umiddelbart efter Vildsundbroen og kysten.

B. Struktur

Proces og organiseringFor initiativtager er det vigtige forudsætninger, at projektet er godt forankret i Sundby og hos de aktører og interessenter, som bliver berørt eller har en interesse i projektet. Derudover vejer det tungt, at der sker en løbende involvering af de berørte

under projektudviklingen, så indhold og udkomme kvalificeres mest muligt. På denne baggrund tænkes projektudviklingen i grove træk udfoldet efter følgende skabelon:

Fase 1

1. Kontrakt med rådgiver og gennemførelse af kort interessentanalyse som grundlag for etablering af projekt-organisation.

2. Kortlægning og afdækning af stedsidentitet og fysiske forhold gennemføres som workshop på stedet.

3. Projektidéen udfoldes med udkast til tidsplan og overslag.

4. Projektidéen kvalificeres i workshop på stedet.

5. Endeligt projektforslag med tidsplan, procesbeskrivelse og budget forelægges projektorganisationen mhp. ansøgning om finansiering i fase 2.

Fase 2

1. Udarbejdelse af detailprojekt.

2. Workshop om detailprojekt på stedet.

3. Færdiggørelse af detailprojekt og realisering.

4. Afrapportering og evaluering.

Foreningen Sundby Havn kan være ansøger og projektejer sammen med Morsø Kommune. For at sikre god forankring og involvering tænkes der ved projektstart etableret en projektorganisation bestående af:

1. En arbejdsgruppe, som foruden ansøger består af en rådgiver og repræsentanter fra den lokale LAG.

2. En styregruppe, der foruden ovennævnte bemandes med repræsentanter fra Foreningen Sundby Havn, Morsø Kommune, Realdania, Region Nordjylland og vejmyndigheden.

28

Page 29: Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors Syv business cases€¦ · Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors Syv business cases Som et initiativ under Udviklingsplan Mors 2015 har

Havne på Mors (stedet tæller)

Herudover tænkes indbudt en følgegruppe, hvor de lokale foreningsaktive deltager sammen med en repræsentant for Kystdirektoratet, i det omfang interesserne på søterritoriet berøres.

Økonomi og tidsplanDer er to runder i Stedet Tæller-kampagnen, hvor den første forløber i 2012 med frist for ansøgninger 16. januar og den anden i 2013. Morsø Kommune agter at indsende ansøgning i første runde.

I fase 1 kan der opnås støtte til ekstern rådgiver til projektudvikling på 125.000 kr. I fase 2 kan der opnås støtte til realisering af et projekt i størrelsesordenen 2.5-3 mio. kr.

En stor del af finansieringen er allerede på plads. De sidste midler kan søges under Grøn Vækst.

29

Page 30: Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors Syv business cases€¦ · Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors Syv business cases Som et initiativ under Udviklingsplan Mors 2015 har

Business case:

Oplevelsesplatform for moleret (Stedet tæller)

TitelOplevelsesplatform for moleret.

ProjektidéUdgangspunktet for den her beskrevne idé er at skabe en fysisk formidlings- og oplevelsesplatform, som i sig selv har en generel tilgængelig attraktionskraft, men som samtidig giver en anderledes synsvinkel på moleret og mulighed for nye formidlingsformer og aktiviteter.

Såfremt et sådant tiltag kan fungere som ankerpunkt, ligger der et sandsynligt og stort potentiale for eksempelvis endags-turister fra de omkringliggende sommerhusområder i regionen til den nordlige del af Mors. Ankerpunktet skal således udgøre et af flere besøgspunkter på det nordlige Mors med Moler Museet og Skarregård som de væsentligste museale attraktioner.

Baggrund og formålRealdanias støtteordning Stedet tæller giver nye muligheder for udkantskommuner for støtte til udvikling af projekter, der tager udgangspunkt i specifikke stedbundne kvaliteter. Under fokusområdet ”Mulighedernes Danmark” efterlyses idéer til konkrete fysiske projekter, der udvikler steder og aktiviteter. ”Projekterne skal på innovativ vis og gennem fysiske tiltag udvikle de stedbundne potentialer, som fremhæver stedets kvaliteter og gør det til noget særligt”.

Der lægges i udvælgelsen af projekter vægt på:

• At projektet med udgangspunkt i de stedbundne potentialer bidrager til udvikling af det fysiske miljø

• At projektet indeholder innovative og eksperimenterende fysiske elementer

• At projektet er lokalt forankret

• At projektet har en demonstrationsværdi for andre yderområder

• At finansiering af anlægsøkonomi er sandsynliggjort

• At en bæredygtig drift er sandsynliggjort

I forbindelse med projektet Erhvervs- og kompetenceudvikling i Morsø Kommune er moleret udpeget som en mulighed for ansøgning til Realdaniapuljen. Molerlandskabet er således på den danske tentativliste til UNESCO Verdensarv, og Hanklit er internationalt Geosite.

Grundlæggende mangler helårsturismen på Mors en markant ”reason to go” eller et ankerpunkt, som kan tiltrække eksempelvis dagsturister fra de store sommerhusområder i Thy og på Vestkysten. Jesperhus Feriecenter og Blomsterpark er Mors’ største attraktion, men gæsterne herfra distribueres ikke i tilstrækkelig grad rundt på resten af Mors.

Moleret er noget unikt knyttet til området, men har i sig selv kun en lille forhåndsinteresseret målgruppe. Projektets ambition er at skabe en større attraktionskraft til det nordlige Mors, der kan have en markant afsmittende effekt på de eksisterende attraktioner og turismeaktører.

En af molerets fascinationskræfter er det historiske blik, som man får syn for ved stratigrafien og lagdelingen af eksempelvis vulkansk aske. Dette ses tydeligt i molergravenes skrænter ved eksempelvis Moler Museet og Ejerslev samt ved Fegge og Hanklit.

Ud over selve stratigrafien, som det kræver en vis forhåndsviden at tiltrækkes og fascineres af, besidder skrænterne en fysisk tiltrækning i form af de dramatiske niveauforskelle. Dette fysiske element er benyttet i andre sammenhænge, hvor det bl.a. har været grundlag for formidling af kunst (ARoS’ Rainbow Panorama) samt geologi (Grand Canyon Skywalk).

En fysisk installation, som fremhæver den store højdeforskel og giver et nyt perspektiv på stedet, har en generel, almen forståelig fascinationskraft. Ved begge de ovennævnte eksempler har det skabt et markant forøget besøgsflow og interesse for området og institutionen.

30

Page 31: Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors Syv business cases€¦ · Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors Syv business cases Som et initiativ under Udviklingsplan Mors 2015 har

31

Page 32: Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors Syv business cases€¦ · Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors Syv business cases Som et initiativ under Udviklingsplan Mors 2015 har

Foto: Grand Canyon Skywalk

Foto: AROS, Your Rainbow Panorama

32

Page 33: Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors Syv business cases€¦ · Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors Syv business cases Som et initiativ under Udviklingsplan Mors 2015 har

Oplevelsesplatform for moleret

Ved at skabe en ny arkitektonisk platform, der i sig selv er en oplevelse, og som iscenesætter landskabet og geologien på en ny måde, vil man få et oplevelsesmæssigt fyrtårn. Installationen kan eventuelt tænkes som en transparent gangsti ud over skrænten og evt. ned langs med skrænten, så man får mulighed for at følge den geologiske udvikling samtidig med følelsen af det fysiske sus ved at bevæge sig i ”frit fald” – hvad enten det er ud over havet ved de kystvendte klitter eller i molergravene.

Installationen skal tiltrække generel opmærksomhed til det nordlige Mors, men det er vigtigt, at der er en kritisk masse af attraktioner, spisesteder, natur m.v. til som minimum at udfylde et dagsprogram. En væsentlig del af projektet vil således være at identificere rutemuligheder med en række andre attraktioner for dagsturister til det nordlige Mors, så området opnår en kritisk masse og dermed tiltrækningskraft.

B. Struktur

OrganiseringProjektet bør forankres hos Moler Museet, som er det faglige omdrejningspunkt for formidling af moler og geologien på Mors (hvilket Moler Museet er indforstået med). Det er således vigtigt, at projektet tænkes i synergi med de tanker, der i forvejen findes for udvikling af museet. I strategisk øjemed ligger dette også på linje med den måde, eksempelvis Realdania arbejder på – ved at se helheder og synergier. Dette projekt skal således også ses som en strategisk indsats for at skabe opmærksomhed og finansieringsmuligheder til realisering af det større projekt med et nyt Moler Museum.

Moler Museet er bekendt med projektidéen, som på en række punkter er meget samstemmende med deres overordnede tanker for udvikling af stedet. Museets egne udviklingsidéer går specielt på udvikling af aktiviteter i og ved molergravene tæt på museet. Et eventuelt forprojekt skal således også undersøge, udvikle og kvalificere idéer og synergier mellem Moler Museet og udviklingstankerne for dette, en ny installation samt de øvrige natur- og kulturattraktioner på Mors.

TidsplanJanuar-Juni 2012: Konkretisering og kvalificering af projektidéen gennem møder med Moler Museet.

Efteråret 2012: Udarbejdelse af projektansøgning til Realdania Stedet Tæller.

Januar 2013: Indsendelse af projektidé.

2014: Realisering af projektidé (betinget af støtte fra Realdania).

Efter kvalificering og konkretisering af projektideen, kan det være grundlag for at undersøge andre støttemuligheder, hvis ikke det er tilstrækkeligt med Realdania.

33