ejerforenings nyt

Ejerforenings NytNYHEDER: - Fælleslån en god løsning for ejerforeninger- Foreninger vælger typisk samme pengeinstitut- Sådan driver du en veldreven ejerboligforening- Regeringen vil give tilskud til boligforeninger

- En moderne og ny trappeopgang- Energioptimering af jeres ejerboligforening- Det er sommer, og gårdhaven kalder- Få en ny facade til jeres forening

Hvis du og din ejerboligfor-ening vil undgå oversvøm-mede kælderrum forud for et eventuelt skybrud, er der flere konkrete ting, der er værd at gøre. For eksempel skal man sørge for, at vandet kun løber én vej, hvilket kan afværge en oversvømmelse.

Mange ejerboligforeninger husker med rædsel tilbage på sommerens skybrud sidste år. Den 2. juli skyllede vandet gennem gader og stræder, især i hovedstaden, og overskyllede kældre. Mange boligforeninger måtte overgive sig til de vandfyldte rum og bruge de efterfølgende uger på at skovle vand ud og reparere skaderne.

Vandet skal løbe én vej

Bliver vi vidne til endnu et skybrud, kan det samme scenarie gentage sig med mindre, at man som forening gør sit forarbejde inden. For der er flere konkrete ting, man kan stille op for at forberede sig på endnu en over-svømmelse i foreningen.

”Man skal undersøge foreningens vandinstallationer. I den forbindelse

er det vigtigt at sikre, at vandet kun løber én vej, altså så det løber fra ejendommen og ud i det offentlige kloaksystem. Derfor skal man som boligforening tage fat i en autori-seret kloakmester, der gennemgår installationerne. Det er nødvendigt, da man som forening ikke selv kan finde ud af, hvor problemet er, og samtidig kræver loven, at sådanne ændringer udføres af en autoriseret kloakmester,” siger Karsten Arn-bjerg-Nielsen, lektor hos Vand og Miljøteknologi under DTU (Dan-marks Tekniske Universitet).

Ikke tilstrækkelig rustet

For at få vandet til at løbe én vej kræ-ver det en såkaldt højvandsslukke, der er en prop, der forhindrer vandet i at komme op gennem rister i kæl-deren.

Endvidere kan man sørge for at lave forhøjede trappetrin i foreningens indgangspartier. Det kan også mod-virke oversvømmelse i kælderen, og samtidig er der de basale ting såsom at tømme kælderrum for vigtige ting og evt. sætte papkasser i en højde,

som vandet ikke kan nå op til.

Og ifølge Karsten Arnbjerg-Nielsen har en række foreninger behov for at gå deres kloaksystemer igennem.

”Jeg mener ikke, at hovedparten af boligforeningerne er tilstrækkelig ru-stet til et skybrud, men det afhænger også af de kommunale planer, som foreningen ikke har nogen indfly-delse på.”

Prisen for reparationer af en vandin-stallation kan koste fra 15.000 kroner og op til langt over 50.000 kroner, hvis tingene ikke er lavet godt nok fra starten.

- nyheder og rådgivning til bestyrelsen

KØBENHAVN | JUNI 2012 | 5. ÅRGANG | NR. 1 | NYHEDER | Læs flere nyheder på Ejerportal.dk

2 10

4 12

3 11

6 13

Er din forening beredt på sommerens skybrud?

Hiv den nye

bestyrelseskalender ud

Side 8-9

Det værste skybrud i hoved-staden i mere end 55 år.

Der faldt 135,4 millimeter vand på 24 timer.

70 – 100 procent af kloakrø-rene blev fyldt til bristepunk-tet, og mange steder blev kloak og regnvand presset gennem gulvafløb og toiletter.

Rottebestanden blev skåret ned med op til 30 procent.

Skybrud i København 2011

RedaktionenMichael Müller (ansv.)Ejerforenings Nyt udgives afAB Gruppen A/SKristen Bernikows Gade 41105 København K.

Telefon: 77 33 40 00E-mail: [email protected]

Oplag: 4600 ekspl.

KØBENHAVN | JUNI 2012 | 5. ÅRGANG | NR. 1 | NYHEDER | Læs flere nyheder på Ejerportal.dk2

Ejerforeninger, der står over for renoveringsprojekter, kan vælge at optage et såkaldt fæl-leslån, frem for at den enkelte boligejer selv skal optage et lån i banken. Fælleslånet er nemlig en fleksibel løsning, der tilbyder begge mulighe-der for finansiering.

Ældre tagkonstruktioner, slidte vinduer og faldefærdige facader er ting, som ejerforeninger ikke kan lukke øjnene for. Ofte er foreningen tvunget til at kaste sig over projek-terne og påbegynde renoveringsar-bejdet, så ejendommen bliver ved-ligeholdt og bevarer en pæn stand.

En god løsning

Ikke alle ejerforeninger har sparet

op til de vedligeholdelsesopgaver, der kan opstå i foreningens ejen-dom. Netop her er et fælleslån en billig og fleksibel løsning som et al-ternativ til, at hver ejer selv skal be-tale for sin andel af renovering. Ty-pisk er et fælleslån en god løsning for alle ejere, fordi ejerne selv har mulighed for at bestemme, om de ønsker at deltage i fælleslånet, eller i stedet ønsker at indfri deres andel.

- Vi synes, at fælleslånet er en god finansieringsløsning, når ejendom-men skal renoveres. Lånet giver nemlig mulighed for, at den enkelte ejer selv kan vurdere, om finansie-ringen skal ske gennem foreningen eller privat. Vi tager ikke stilling til den enkelte ejers økonomi, men forholder os i stedet til foreningens økonomi. I samarbejde med besty-

relsen tilbyder vi en løsning, der er tilpasset den enkelte forenings be-hov, siger Lasse Andersen, boligfor-eningsrådgiver hos Nordea.

Deler lånet ud

Rent teknisk er det foreningen, der optager fælleslånet, hvorefter ejerne betaler afdrag og renter på den del af lånet, der svarer til den enkelte lejligheds fordelingstal. Hvis for ek-sempel der optages et fælleslån på 1 million kroner, og der i forenin-gen er ti lige store lejligheder med identiske fordelingstal, skal hvert medlem betale ydelse af 100.000 kroner. Lånet kan tilbydes med en løbetid på op til 20 år. Fælleslånet skal vedtages på en generalforsam-ling, hvor bestyrelsen typisk på for-hånd har fremstillet forslaget.

Skal din forening indhente et tilbud på et fælleslån, tilbyder blandt an-dre Nordea et fælleslån til din ejer-boligforening.

Fælleslån en god løsning for ejerforeninger


Når en ejerboligforening skal indhente et finansierings-tilbud til en bygge- eller re-noveringsopgave, ender den ofte med at vælge det samme pengeinstitut til finansierin-gen. Stor administratorvirk-somhed fortæller, at de ofte kun indhenter ét tilbud pga. kurserne.

I enhver ejerboligforening står bestyrelsen løbende over for at igangsætte diverse renoverings- og vedligeholdelsesprojekter. Det gælder blandt andet udskiftning af vinduer, en facaderenovering, opsætning af solceller, altaner og et nyt gårdmiljø.

I den forbindelse skal foreningen have styr på finansieringen, og har man ikke sparet pengene op, beder foreningen sin administrator om at indhente nogle finansieringstilbud. Og hos et af de store administra-tionsfirmaer herhjemme fortæller man, at det faktisk ikke er fast ku-tyme at indhente flere tilbud pga. de nuværende markedsforhold.

De samme kurser

”Typisk kontakter vi forskellige kreditforeningsinstitutter for at indhente flere tilbud, men pt. er det næsten ikke besværet værd at indhente flere tilbud, da kurserne er nogenlunde ens hos institutterne. Man kan altid ønske sig mere kon-

kurrence mellem institutterne, men det oplever vi ikke, at der er lige nu,” siger direktør hos Cubus Administration, Steen Skals.

Steen Skals fortæller samtidig, at antallet af indhentede tilbud af-hænger af renoveringsprojektets størrelse, og så kan det ifølge di-rektøren være en fordel at have det hele samlet under ét pengeinstitut.

Afhængig af opgavens størrelse

”Ofte ender foreningerne med at vælge det institut, som de i forvejen har, eftersom det kan være en for-del at have det hele samlet ét sted. Handler det om et mindre beløb

går man kun til sit eget pengeinsti-tut for at få et tillægslån. Skal man have flere tilbud, skal opgaven være det større.”

Når tilbuddet er indhentet, bliver det fremlagt for bestyrelsen, der vælger et af tilbuddene, hvorefter det endelige tilbud bliver vedtaget på en generalforsamling eller et be-styrelsesmøde.

Skal din forening indhente et hånd-værkertilbud på jeres næste bygge-opgave, kan I gratis indsende op-gaven via Ejerportal.dk, hvorefter I modtager tre uforpligtende tilbud, som I vælger imellem.

Ejerboligforeninger vælger typisk samme pengeinstitut

Vognmagervej 14 . 8800 Viborg

Tlf: 8727 8727

Gladsaxe Ringvej 11 . 2860 Søborg

Tlf: 62 25 99 40

www.gassalg.dk

• Få25%mere varme for pengene ved skift fra olie til gas.

• Sparoptil20% på din varmeregning ved at skifte det

gamle gasfyr ud med et nyt!

• Fåtilskudtilenergibesparelser. HMN Gassalg giver

tilskud til energibesparende forbedringer i din bolig.

• Lavepriserpånaturgas. Vi rådgiver også om vores meget

attraktive priser.

• Fåmereatvidepå:

Fælleslån en god løsning for ejerforeninger


Sådan driver du en veldreven ejerboligforeningI en ejerboligforening er der mange ting at varetage med hensyn til driften, økonomien og vedligeholdelse af ejen-dommen. Her er det vigtigt, at foreningen har en aktiv bestyrelse, der kan træffe de nødvendige beslutninger og sørge for, at driften ikke skrider. Få et overblik over, hvordan din forening bliver en veldreven ejerboligforening.

1

2

Når man køber en bolig skal man være bevidst om, at man automatisk får et ansvar for at drive og vedligeholde ejendommen og boligforeningen. I modsætning til lejere har man som boligejere en forpligtigelse til at være med til at drive for-eningen.

Derfor er det vigtigt, at foreningens beboere går engageret ind i foreningsarbejdet, eftersom man kun er foreningens beboere til at varetage driften og vedligeholdelse af ejendommen. Hvis ingen engagerer sig, eller tager et ansvar for foreningens virke, kan foreningen have kurs mod afgrunden, hvilket kan medføre fatale konsekvenser.

Stil med et stærkt holdStart med at gennemgå foreningens bestyrelse og se på, om den kan optimeres og effektiviseres med valget af medlemmer. Man skal sikre sig, at dem, der sidder i bestyrelsen, er villige til at bruge tid og kræfter på bestyrelsesarbejdet. Er dette ikke tilfældet, skal man forsøge at få nye, engagerede medlemmer ind i bestyrelsen på den årlige gene-ralforsamling.

Afhængig af foreningens størrelse har mange foreninger en bestyrelse med én formand og der-udover fire bestyrelsesmedlemmer. Her er den fornemmeste opgave at opretholde et driftigt og

aktivt bestyrelsesarbejde, hvor medlemmerne lø-bende har fokus på vedligeholdelsesplanen, øko-nomien og den daglige drift.

Derudover er det vigtigt, at bestyrelsen har det overordnede overblik over foreningens økonomi, får valgt en kompetent administrator, tegnet forsikringer, fællesudgifter, renholdelse og den generelle vedligeholdelse af foreningens arealer.

Det er altså alfa og omega, at en forening har en driftig og aktiv bestyrelse, så der er styr på de økonomiske forhold og driften i ejendommen.

Det vigtigste område i driften af en boligfor-ening er de økonomiske perspektiver. Hvis der ikke er styr på indtægter og udgifter i forenin-gens regnskaber, kan økonomien skride og med-føre alvorlige konsekvenser for beboerne i form af forhøjede fællesudgifter og i værste tilfælde en konkurserklæring.

Derfor er der flere ting, man som forening skal have styr på, når man taler om foreningens økonomi. Først og fremmest skal man tjekke, om man har de rigtige lån. Her kan bestyrel-sen tage initiativ til at gå lånene igennem med administrator for at undersøge, om man mu-ligvis kan spare foreningen penge ved at om-lægge eller konvertere de forskellige lån. I den

forbindelse er det klogt at indhente flere tilbud hos forskellige pengeinstitutter, så man er sikker på, at man får et godt tilbud og ikke mindst en fornuftig rente og afvikling af lånene. Lån opta-ges af foreningen og ikke af den enkelte beboer.

Sammenhold udgifter med indtægterDernæst bør man løbende sammenholde for-eningens udgifter og indtægter for hele tiden at have det fornødne overblik over foreningens økonomi. Er der for mange udgifter i forhold til indtægter, kan det være, at det er nødvendigt at skrue fællesudgifterne op for at dække merom-kostningerne. Vigtigst af alt er, at man ser en årrække frem, når budgettet bliver lagt, så der

ikke kommer uforudsete udgifter.

Når foreningen skal have lagt et nyt tag, skiftet vinduerne ud eller facaderenoveret ejendom-men, skal man typisk ud at indhente et lån til investeringen med mindre man har sparet op. Og her er det vigtigt, at man ser sig for, så man ikke ender med at optage et alt for dyrt lån. I den forbindelse skal man overveje, om forenin-gen overhovedet har økonomisk råderum til at kaste sig over bygge- eller renoveringsprojektet.

Husk at have en administrator tilknyttet for-eningen, så man ved, at regninger bliver betalt, og at driften forløber efter planen.

Få valgt en slagkraftig bestyrelse

Har din forening styr på økonomien?


Sådan driver du en veldreven ejerboligforening3

For alle boligforeninger er det helt centralt, at man får udarbejdet en vedligeholdelsesplan. Uden sådan en kan det medføre ubehagelige udgifter, der i værste tilfælde kan vælte forenin-gens budget.

Alle foreninger skal før eller siden have skiftet det gamle tag ud med et nyt. Nye vinduer skal installeres. Og faldstammerne skal ligeledes skiftes ud på et tidspunkt. For at komme de mange renoverings- og byggeprojekter i møde bør man få udarbejdet en vedligeholdelsesplan, eftersom det som forening er vanskeligt selv at holde øje med, når de forskellige ting skal ud-

skiftes, hvilket kan medføre dyre regninger, der i sidste ende rammer beboerne.

Skal indeholde alle opgaverDerfor skal man tage kontakt til en byggesag-kyndig, der i samarbejde med foreningen vil ud-arbejde en vedligeholdelsesplan, der løber en år-række frem. Planen skal indeholde alle planlagte renoveringsopgaver i en fastlagt årrække frem i tiden. Undervejs, typisk hvert tredje år, skal planen opdateres, så nye opgaver kan tilføjes, så der eventuelt kan flyttes rundt på planlagte opgaver. Det kan for eksempel være på grund af hårdt vejr.

Således sikrer foreningen, at man får renoveret ejendommen i tide, og at fællesudgifterne ikke pludselig eksploderer, fordi uforudsete regninger skal betales. I den forbindelse er det klogt, at foreningen har en fælles opsparingskonto, hvor beboerne hver måned betaler for eksempel 500 kroner, så foreningen altid har økonomisk over-skud og kan ”tåle” pludselige regninger.

4Ejerforenings Nyts hjemmeside hedder Ejerpor-tal.dk. På denne side finder du og din forening alle relevante informationer, målrettet dem, der ejer en lejlighed. Det gælder baggrundsvi-den om ejerboligmarkedet, nyheder og lovgiv-ningstekst.

Derudover samarbejder Ejerportal.dk med om-kring 1.000 leverandører og håndværkerfirmaer i hele Danmark. De er klar til at hjælpe din for-ening, hvad enten I skal have skiftet vinduer,

tag, faldstammer, facaderenoveret eller udarbej-det en vedligeholdelsesplan. Derudover kan din forening også finde et kvalificeret administra-torfirma via Ejerportal.dk.

Et godt sted at begyndeEjerportal.dk er et godt sted at starte, hvad enten foreningen skal have gennemført en byg-geopgave, udarbejdet en vedligeholdelsesplan eller have kontakt til en administrator. Med få klik kan foreningen via Ejerportal.dk gratis og

uforpligtende indhente tre tilbud på en konkret opgave. Herefter bliver foreningen kontaktet af tre leverandører, der hver især vil afgive deres tilbud, som foreningen frit kan vælge imellem. Dermed får din forening flere prisoverslag at holde op mod hinanden, hvilket er en god idé.

Gå ind på Ejerportal.dk og indsend jeres for-enings næste byggeopgave.

Husk en vedligeholdelsesplan

Det kan Ejerforenings Nyt hjælpe jeres forening med


Efter en række tilskudspuljer til private boligejere lader det nu til, at landets boligfor-eninger for første gang bliver omfattet af en tilskudspulje. Regeringen er klar til, at landets boligforeninger kan blive omfattet af den kom-mende energitilskudspulje, der træder i kraft efter nytår.

Renoveringspuljen fra 2009, boli-gjobordningen fra 2011 og tilskud fra energiselskaberne er et udpluk af de seneste tilskudsordninger, hvor landets boligforeninger, heri-blandt ejerboligforeninger, ikke har været omfattet af. Kun private boligejere har haft mulighed for at søge om tilskud gennem puljerne til renoverings- og byggeopgaver.

Men nu ser det ud til, at ejerbolig-foreningerne bliver omfattet af den næste tilskudsordning. Sådan er meldingen fra regeringen, der står bag den kommende energipulje, der efter planen træder i kraft den 1. januar 2013 som erstatning for boligjobordningen. Energi-

puljen indeholder i alt 1 milliard kroner, fordelt i 2013 og 2014, og giver tilskud til energiforbedringer i boligen. Men altså også boligfor-eningerne ser ud til at komme med i puljen.

Sikker på, de kommer med

”Vi kan godt se, at det er en god idé at lade landets boligforeninger blive omfattet af denne tilskuds-ordning. Derfor vil vi i regeringen arbejde på at få et flertal, når de-taljerne i puljen skal forhandles på plads senere på året. Det er

simpelthen nødvendigt, at forenin-gerne også kan søge om tilskud, da de står over for at skulle energi-forbedre deres ejendomme. Jeg er sikker på, at vi kan få boligforenin-gerne med i denne pulje,” siger Jan Johansen, boligordfører hos Social-demokraterne.

Energi- og klimaministeriet be-kræfter, at det er planen, at bo-ligforeninger kan opnå tilskud til energiforbedringer i den kom-mende energipulje.

Der bliver formentlig tale om, at man med ener-

gipuljen kan søge om tilskud til energiforbedringer som udskift-ning af vinduer, isoleringsopga-ver, solceller, jordvarme m.m. De konkrete detaljer bliver formentlig forhandlet på plads i forbindelse med finanslovsforhandlingerne til efteråret.

Betydning for væksten

Man kan antage, at hvis tilskuddet viser sig at være tilstrækkelig stort, vil mange boligforeninger kaste sig over diverse energirenoveringspro-jekter, og ifølge Jan Johansen kan dette medvirke til en generel vækst.

”Jeg er sikker på, at et tilskud til boligforeninger vil blive godt mod-taget, og det kan være et stort skub til foreningerne. Samtidig kan det skabe job og vækst, fordi for-

eningsopgaverne typisk er store renoveringsprojekter.”

Jan Johansen vil endnu ikke give et bud på, hvor stort et tilskud man kan opnå som boligforening.

Regeringen vil give tilskud til ejerboligforeninger

Derfor Altan.dk

1. Mange flotte modeller

2. Samlet projektstyring fra idé

til færdig altan

3. Egen ingeniørafdeling

4. Montage fra arbejdsplatform,

fri for stillads

5. Erfarne montørteams, der

klarer alt

6. Økonomisk tryghed,

AAA kreditværdig

7. 30 års garanti

8. Mange tilfredse kunder

Altan.dk klarer alt til sidste skrue …

Hos Altan.dk bestiller vi ikke andet end at sætte

smukke, funktionelle altaner op på etageejen-

domme. Vores altaner giver jeres bolig en helt ny

dimension og ejendomsværdien forøges.

Altan.dk har 17 års erfaring og monterer over

2000 altaner om året. Vi tager hånd om hele

processen fra inspiration over projektering og

sagsbehandling til montering og finish. Derefter

kan I i ro og mag sætte jer til rette og nyde det

nye udeliv under åben himmel, med vinden i

håret og solen i ansigtet.

Ring til os på 70 26 83 03 og få et uforpligtende

tilbud. I kan også besøge vores spændende

showroom eller se mere på altan.dk, hvor I kan

downloade vores brochure Altandrømme.

Skal vi ikke invitere altanmontørerne?

God idé, de var så flinke …


Bestyrelseskalender til jeres ejerboligforeningDer er mange ting at se til, når man driver en ejerboligforening. Derfor skal man år efter år lægge en plan for, hvad der skal laves. Det gælder alt fra bestyrelsesmøder og budgetmøder til opfølgning på vedligeholdelsesplaner og arbejdsweekender. Få et overblik over, hvordan man driver en ejerboligforening – måned for måned.

Evaluering af samarbejdspartnere: En ejerboligforening har en aftale og et samarbejde med en revisor, en bank, måske en administrator og en vicevært. Bestyrelsen skal minimum én gang årligt evaluere sine samarbejdspartnere, herunder om både pris og service er tilfredsstil-lende. Er rentesatsen på evt. kassekredit eller fælleslån konkurrencedyg-tig? I den forbindelse har foreningen altid mulighed for at indhente et alternativt tilbud fra en anden bank. Udskiftning af revisor eller bank skal typisk godkendes på en generalforsamling.

Regnskabsmøde med revisor: Med et regnskabsmøde får forenin-gen et overblik over årsregnskabet, der fremlægges på den årlige gene-ralforsamling i forårsmånederne.

Udarbejdelse af indkaldelse: Indkaldelsen til den årlige generalfor-samling udarbejdes i samarbejde med administrator. Foreningens ved-tægter bestemmer, hvor god tid før generalforsamlingen, at beboerne skal have den omdelt.

JANUAR FEBRUAR

MARTS

Årlig generalforsamling: På den ordinære generalforsamling, der afholdes én gang om året, fremlægges og godkendes regnskabet for det forgangne år. Derudover skal der vælges medlemmer til bestyrelsen, som er det øverste organ mellem generalforsamlingerne. Det anbefales, at så mange af foreningens beboere møder op til generalforsamlingen.

APRIL

Fremlæggelse og godkendelse af årsregnskab.

Godkendelse af 1- og 5 års-budget.

Forslag til behandling. Kan være af enhver art.

Valg af revisor, administrator og bestyrelse.

Arbejdsdag: Flere og flere foreninger afholder en årlig arbejdsdag, hvor beboerne mødes og hjælper hinanden med diverse arbejdsopgaver. Arbejdsdagen er vigtig, eftersom foreningen er den eneste, der kan stå for den generelle vedligeholdelse. Derudover giver arbejdsdagen også mulighed for at komme sine naboer ved. Man kan også holde en ar-bejdsdag i efteråret.

JUNI + JULI(sommermåneder)MAJ

Pudse vinduer i foreningens opgange.

Rydde op på fællesarealerne.

Skifte pærer i opgangene.

Plante blomster i gården.

Serviceaftale: Er I tilfredse med viceværten?

Bank: Gå foreningens lån igennem og samarbejdsaftale med banken – kan den optimeres, omlægning af lån osv.? Gå bankforholdene efter i sømmene.

Revisor: En revisor er vigtig for en forening, men fungerer aftalen?

Hvis I har en administrator: Gå aftalen igennem og se, om I kan opjustere administrationsdelen.


Bestyrelseskalender til jeres ejerboligforeningSommermåned: Mange foreninger bruger august til en sommerfest i forlængelse af en arbejdsweekend, hvor man rydder op og rengør for-eningens fællesarealer.

Vedligeholdelsesplanen: Gå ejendommen igennem og se, om der er grund til at justere foreningens vedligeholdelsesplan. Er der fx nogle projekter, der skal laves i det kommende år.

Ingen vigtige ting: Dog kan man forberede sig på evalueringen af foreningens samarbejdspartnere i januar.

AUGUST

OKTOBER

DECEMBER

Årsmøde med banken: Det er vigtigt, at en ejerboligforening plejer både gæld og formue ligeværdigt. Derfor er det vigtigt, at bestyrelsen én gang om året besøger banken. Her får bestyrelsen mulighed for at stille spørgsmål til den nuværende finansiering, drøfte muligheden for at omlægge lån og sikre, at økonomi og fremtidsplaner stemmer overens.

SEPTEMBER

Gennemgangafnuværendefinansiering.

Status på lån og renteforhold – kan lånene optimeres?

Som en del af mødet med banken, bør foreningens vedli-

Budgetmøde med administrator: Budgettet bliver i mange forenin-ger vedtaget på en generalforsamling i april, med tilbagevirkende kraft, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Derfor bør budgettet tage udgangspunkt i et 5-års budget, der har en lidt længere horisont. Det kan anbefales, at foreningerne tænker kreativt i valg af deres budgetperioder. Fx at der budgetteres med skæve budgetter fra 1. juli til 1. juli, uanset at regn-skabet løber fra 1. januar til 1. januar. Foreningen bør indarbejde deres vedligeholdelsesplan i 5-års budgettet, hvilket giver en større økonomisk sikkerhed for foreningen og beboerne.

NOVEMBER

Udarbejdelse af driftsbudget for det kommende år.

Regulering af 5-års budget.

Opfølgning på vedligeholdelsesplan.

Billede af indeværende år og mulighed for at se fremad.

Væk fra trenden med at lave et budget midt i kalenderåret. I forbindelse med regnskabsmødet (februar/marts), alle-redefiremånederbagudibudgetteringen,nårdetblivervedtaget på generalforsamlingen. Problemet er, at enten skal man tilbageregulere huslejen fra 1. januar til 1. juni og vedtage stigende fællesudgifter med tilbagevirkende kraft. Man kan også risikere at have et driftsunderskud, fordi man får budgetteret med det for sent.

geholdelsesplan også inddrages. Således at foreningen i godtidkanplanlæggefinansieringenafevt.vedligehol-delsesprojekter i det kommende budgetår.

RIV KALENDEREN UD

OG HÆNG DEN OP


A u t . E l - i n s t a l l a t ø rPROFESSIONEL -INSTALLATION A

pS


pS


pS

• Dørtelefonanlæg• OpsætningafHPFI-relæ• Data-installationer

• AlmeneEl-installationer• Nybyg• Service

Stor erfaring i:

Telefon:39186160·E-mail:[email protected]·Web:www.prof-inst.dk

AL &

HOLMmalerfirma ApS

Keldsøvej 242100 København ØTelefon 44 84 99 44

Fax 44 92 17 00

[email protected] www.alogholmmalerfirma.dk

- det første skridt på vejentil et godt malerarbejde!

Trappeopgangen er et vigtigt fællesareal i en forening, da beboere og gæster hver dag passerer opgangen. Derfor er det også vigtigt, at opgangen er i god stand, hvad enten det gælder maling og gulve eller et moderne dørtelefonanlæg. Få inspiration.

En gennemgående renovering af en trappeopgang er en af de mere overkommelige opgaver i en ejerbo-ligforening, hvad enten det gælder tidshorisonten eller prisen. Og for mange ældre foreninger kan det være relevant at komme i gang med renovering af opgangen – både for- og bagtrappe.

Først og fremmest skal man se på, hvor stort et behov opgangen har for at blive renoveret. Skal der læg-ges nyt gulv? Skal der nyt filt på væggene? Og hvor meget af opgan-gen skal males? Når disse spørgs-mål er besvaret, kan din forening komme videre med projektet.

En gennemgribende renovering

Er der tale om en større renove-ring, skal der først og fremmest

males. Inden da er det en god idé at putte nyt filt på væggene, hvorefter alle vægge og lofter bliver malet. I samme omgang vælger mange for-eninger at få malet dørene til op-gangens lejligheder. Det er klogt at få malet med højglans, da det er nemt at vaske af, og samtidig bru-ger man typisk i dag miljøvenlig maling. En sådan omgang maling holder typisk i 15 år.

Med hensyn til gulvet, er det en god idé at lægge linoleumsgulv i mørke nuancer, så det ikke så nemt bliver beskidt. Man kan dog også vælge at få slebet det gamle trægulv, men det er knap så praktisk.

En samlet pris på en gennemgå-ende renovering af opgangen med maling, nyt gulv, slibning af gelæn-der koster omkring 130.000 kroner i en 4-5-etagers opgang. Kan blive omkring 30.000 kroner dyrere, hvis der skal nyt filt på væggene.

Moderne dørtelefoner

Alle etageopgange i dag har ty-pisk dørtelefoner, hvilket er en sikkerhed for beboerne. Og der kan være god fornuft i at skifte de ældre anlæg fra 1950’erne ud med

nye, moderne anlæg. Markedet for dørtelefoner har været i en rivende udvikling de seneste år, og har især haft fokus på sikkerheden.

Sikkerheden består i at døren til opgangen holdes lukket, så ubudne gæster ikke kan komme ind i ejen-dommen. Dette kan installeringen af et dørtelefonanlæg forhindre. Således slipper foreningens bebo-

ere også for at bevæge sig ned fra øverste sal for at lukke gæster ind i opgangen.

Et traditionelt dørtelefonanlæg kører over telefonnettet. Det kan blandt andet fås med display og scroll-funktion. Prisen på et dørte-lefonanlæg svinger, men typisk lig-ger prisen på omkring 2.000 kroner pr. lejlighed.

En moderne og ny trappeopgang

Deres Låsesmed tilbyder kvalitetsbevidst arbejde til konkurrencedygtige

priser.

Vi er hurtigt ude i hele København og på resten

af Sjælland.www.dereslaasesmed.dk

Maling uden filt: 55.000 kroner

Maling med filt: 88.000 kroner

Linoleumsgulv: 55.000 kroner

Maling til døre: 1.250 kroner pr. stk.

Malet loft: 15.000 kroner

Lakeret gelænder: 2.000 kroner

Dørtelefoner: 2-3.000 kroner pr. lejlighed

Ca.-priser i en 4-etagers opgang:


Kan din ejerboligforening sænke varme- og elregnin-gen? Det er der en stor chance for, og her er lavenergivin-duer og solceller vejen at gå. To støre investeringer, men også to investeringer, der kan skabe yderligere luft i foreningens økonomi.

Mange ejerboligforeninger er byg-get i begyndelsen af 1900-tallet, hvor man ikke havde så stort et fokus på at energibespare, som til-fældet er i dag.

Det betyder, at en række forenin-ger med fordel kan kaste sig over energirenoveringer af foreningens ejendom.

Markant besparelse

Og her er vinduer en af de mest ef-fektive løsninger til at sænke var-meregningen. Med nye lavenergi-vinduer med to lag er det muligt at opnå en varmebesparelse på omkring 40 procent sammenlignet med varmeudslippet med ældre vinduer.

Derfor er det klogt at skifte de gamle vinduer ud med nye lavener-giruder. Energiglasset gør, at det holder bedre på varmen. Lavener-giruderne holder på varmen inde i ejendommen til forskel fra traditio-nelle termoruder, der lader en del af stuevarmen slippe ud i det fri.

Lavenergiruder koster mere end

gammeldags termoruder – men som tommelfingerregel har de tjent sig selv ind på tre år.

Solceller på taget

Udover vinduerne er der penge at hente, hvis man som forening in-stallerer solceller på taget. Flere og flere foreninger har kastet sig over dette projekt, blandt andet fordi der er en stor besparelse at hente.

Selv om solceller er en betydelig investering for mange boligforenin-ger, er udgiften tjent ind inden for få år, typisk ti år. Herefter er det rent overskud, og det kan medvirke til, at fællesudgifter og andre udgif-ter til foreningen kan falde, fordi

elregningen vil blive sænket mar-kant. Derudover forventes det, at elpriserne vil fortsætte med at stige, hvilket gør et solcelleanlæg til en endnu mere attraktiv investering.

Samtidig kan boliger i en forening med solceller være mere attraktive at skulle sælge, fordi elregningen er lav.

Elafgiftsloven tillader, at hver en-hed i foreningen må installere et solcelleanlæg på 6 kWp. For en boligforening med ti lejligheder betyder det, at der må installeres et solcelleanlæg på 60 kWp.

Energioptimering af jeres ejerboligforening


Gårdhaven er et tilløbsstykke blandt foreningens beboere, når solen titter frem, og som-meren står for døren. Derfor bliver det mere og mere at-

traktivt at investere i et læk-kert og grønt gårdmiljø. Især for ejerboligforeninger i by-erne er det efterspurgt med et grønt gårdmiljø.

Det er årets første reelle sommer-måned, og beboerne i landets ejer-boligforeninger benytter enhver lejlighed til at pakke en kurv med tæpper og saftevand for at ligge sig ned i gården og nyde solen. Og her er det attraktivt at have en lækker gård med fliser, græsplæne, bede og planter.

Inden man går i gang skal man via bestyrelsen beslutte, hvad man øn-sker, og hvad foreningens budget rækker til. I den forbindelse er det klogt at tage kontakt til et totalen-treprise-firma, der kan lægge en plan for, hvordan foreningen kom-mer videre med projektet, og får de rigtige leverandører til at ud-føre opgaven. Et sådan firma har kontakt til en række håndværkerfir-maer, og de skaffer de nødvendige leverandører.

Mange muligheder

Når dette er på plads, er din for-ening klar til at komme i gang med opgaven, og her er der mange mu-ligheder med hensyn til at anlægge en ny gårdhave.

Man kan for eksempel vælge at lægge fliser som stier fra gaden og ind i gården til cykelskure og skraldespande. Imellem fliserne kan man så lægge græs med bede

og planter, der giver et godt miljø i gården. I den forbindelse er det også muligt at lave en træterrasse, man enten lægger henover fliserne eller som en del af græsplænen.

Et miljøvenligt hegn

Udover en ny græsplæne, brolæg-ning, bede, planter og et grønt gårdmiljø, kan man også få sat et hegn op, og her vælger flere og flere et pilehegn, der er et mangfoldigt naturmateriale, som har utrolig mange anvendelsesmuligheder. Derudover er det en meget miljø-venlig løsning.

Pilehegnet er en nem løsning til at afskærme et bestemt område, og hegnet skifter farve gennem de forskellige årstider, så det hele tiden matcher årstiden. Dermed falder hegnet automatisk ind i naturens farver og nuancer.

Det er sommer, og gårdhaven kalder

13 KØBENHAVN | JUNI 2012 | 5. ÅRGANG | NR. 1 | NYHEDER | Læs flere nyheder på Ejerportal.dk

Facaden på en ejendom er for-eningens billede udadtil. Det er her, man får et indtryk af foreningen. Derfor er det vig-tigt med en velpoleret facade, der ikke kun ser godt ud, men også er med til at vedlige-holde ejendommen og spare på varmen.

For alle ejerboligforeninger er det vigtigt, at man har fokus på ejendommens vedligeholdelse. Har man ikke styr på det, kan det medføre store økonomiske omkost-ninger og en bygning, der står og

forfalder.Derfor bør man som forening lægge en vedligeholdelsesplan, vedtaget af bestyrelsen, der løber en år-række frem. Man går simpelthen foreningen igennem, lægger en plan for, hvornår de forskellige ting skal udskiftes og renoveres. Og her spiller facaden en central rolle, da den blandt andet omhandler ud-skiftning af vinduer og døre samt en facaderenovering.

Skaber tryghed

En vedligeholdelsesplan skal udfor-

mes, så den indeholder alle plan-lagte arbejdsopgaver i en fastlagt årrække frem i tiden. Undervejs, typisk hvert tredje år, skal planen opdateres, så nye opgaver kan til-føjes og så der eventuelt kan flyttes rundt på planlagte opgaver. Det kan for eksempel være på grund af hårdt vejr.

Når facaden skal renoveres, er vin-duer og døre en vigtig del. Her er det klogt at vælge lavenergivinduer, der kan holde på varmen. Sådanne vinduer giver en markant bedre isolering og et lavere varmetab, og

ved at skifte de gamle termoruder ud med nye energiruder, kan din forening opnå en pæn besparelse på varmeregningen.

Det samme gælder dørene i ejen-dommen, herunder hoveddøren, der gerne skal være tæt, så kulden ikke siver op gennem opgangen og ind i lejligheden.

Maling til facaden

En anden vigtig ting på facaden er en facaderenovering. En facadere-novering er vigtig, da den blandt andet fjerner afskalninger, revner i muren og soklerne. Derudover skal den pudses og males, hvilket også er med til at afværge evt. svamp at komme ind i bygningen. Dels fordi, at malingen er regntæt og diffusi-onsåben. Dels fordi man undgår, at regnvand kan trænge ind i byg-ningen. En malet facade er nem at vedligeholde, og der er flere valg-muligheder inden for farvevalget.

I forbindelse med en facadereno-vering kan det også være relevant at få isoleret facaden, hvilket er med til at sænke varmeregningen, og dermed kan din forening spare penge. Og netop varmeregningen kan sænkes markant med nye vin-duer, døre og en gennemgribende facaderenovering.

Få en ny facade til jeres forening

Skal jeres boligforening have nye vinduer og døre?Vi køber jeres gamle vinduer og døre

Tlf:Mobil:Email:Web:

47 16 14 1825 32 93 [email protected]

* Vinduer

* Døre

* Opgangsdøre både BD30 og DB35

* Lyd reducerende vinduer og døre

VI TILBYDER:

kvalitet hele vejenwww.pankas.dk

Vi vil jo allesammen gerne undgå de større huller...Alt skal vedligeholdes - også asfalt.

- vi er specialister, når det gælder asfalt.

Det er vigtigt at få repareret asfaltbelægningen hurtigst muligt, når der er konstateret revner. Det kan sagtens koste 2-3 gange mere, hvis det udvikler sig sådan, at der opstår store slaghuller. I værste fald kan der blive tale om en renovering af hele vejen. Vi står selvfølgelig gerne til rådighed, uanset hvad I vælger.

Fortove, cykelstier, p-pladser, indkørsler, legepladser, vejbump, gågader, villa-, lande- og motorveje etc. - vi klarer det hele...


Få renoveret faldstammerne uden større tiltag, der koster en formue. En strømpeforing er en billig og holdbar løs-ning.

I mange ældre beboelsesejen-domme er afløbssystemer og fald-stammerne ofte i dårlig stand, og mange af disse ejendomme skal totalrenoveres inden for en over-skuelig årrække. For få år siden ville renovering af en ejendoms faldstammer næsten automatisk betyde omfattende nedbrydning af vægge, installationer samt gulve i køkkener og badeværelser.

Penge at spare

Men en strømpeforing af faldstam-mer er i forhold til den traditionelle udskiftning en hurtigere helheds-løsning, når faldstammerne skal renoveres, og derfor er det også

totalt set en økonomisk, fordelagtig løsning.

Med i den samlede økonomiske vurdering skal man huske at for-holde sig til de såkaldte følgeom-kostninger, altså omkostninger som ved den traditionelle udskift-ning skal tillægges et projekt i form af reetableringsudgifter til murer, tømrer, maler og i visse tilfælde genhusning.

Alle typer faldstammer

Den ny strømpeforingsteknik gør det i dag muligt at forny og tætne eksempelvis en ejendoms faldstam-mer på selv meget svært, fremkom-melige steder. Faldstammerne er ikke altid synlige og er ofte meget svære at få adgang til. Alligevel viser det sig, at renovering af fald-stammer i langt de fleste tilfælde kan foretages uden nedbrydning af

vægge eller omlægning af eksiste-rende installationer.

Arbejdet med at renovere faldstam-mer indledes altid med at rense faldstammerne til fuldt tværsnit.

Rensningen sker med specialudstyr under løbende tv-overvågning, som blandt andet registrerer og doku-menterer faldstammernes tilstand.

Skal belægningen i opgangen være af linoleum eller træ? Begge materialer er attrak-tive, men der er grunde til, hvorfor man skal vælge det ene og det andet materiale.

De fleste trappeopgange er belagt med originalt trægulv eller plan-ker, der er lagt, da ejendommen blev bygget. Men mange foreninger har med tiden valgt at lægge lino-leumsgulv over plankerne, eftersom

det er mest praktisk og nemt kan vaskes. Derfor vælger mange for-eninger denne form for belægning i opgangen.

Et naturprodukt

Endvidere er linoleum et naturpro-dukt i stil med træ. Det giver derfor en behagelig overflade at træde på. Samtidig er et linoleumsgulv også et miljøvenligt produkt.

Men selv om linoleumsgulvet er mere praktisk end et trægulv, vil de fleste nok mene, at et trægulv er flottere og måske mere eksklusivt i sit udseende. Vælger man trægulv,

kan man enten vælge at få slebet de gamle planker ned, så de fremstår som nye, eller man kan vælge at lægge et helt nyt trægulv. Gør man det, er det klogt at behandle det med for eksempel olie eller lak, da det nemt kan vaskes, når der kom-mer snavs på.

Prisen for linoleumsgulv er om-kring 200-250 kroner pr. kva-dratmeter. Prisen for trægulv kan svinge noget mere, afhængig af hvilket materiale og træsort, man vælger. Et massivt plankegulv i ege-træ koster omkring 400 kroner pr. kvadratmeter.

Renovering af faldstammer

Linoleum eller planker i opgangen?

Trænger kloakken til renovering?• TV-Inspektion• Strømpeforing• Kloakrenovering• Rørspuling• Renovering af faldstammer

Kontakt Peter Meyer A/S

Tlf: 56 56 20 38Fax: 56 56 21 38E-mail: [email protected]: www.meyer-as.dk

Et godt samarbejde starter lige her ...

AUT. KLOAKMESTER

Slip for at udlevere fysiske nøgler i andelsboligforeningens aflåste etageejendomme. BEKEY er et gennemtestet elektronisk nøglesystem, som virker via mobiltelefoner.

Få overblik over hvilke bude, servicefolk og håndværkere, der har adgang – og hvornår. BEKEY skaber tryghed i ejendommen, fordi det ikke kan kopieres eller mistes.

Bestil nu og få BEKEY installeret uden omkostninger for andelsboligforeningen. Det kræver ingen ændringer i jeres dørtelefonanlæg og efterlader ingen synlige tegn.

BEKEY A/S ejes 100 % af det børsnoterede selskab North Media A/S og er stiftet i 2008 for at udvikle, installere og drive et sikkert nøglesystem til gavn for borgere, virksomheder og ejendomme over hele landet.

RING 4343 9990 OG BESTIL BEKEY I DAG

NEMT

SIKKERT

GRATIS

www.bekey.dk [email protected]

ejerforenings nyt

Documents