1

www.gaiaeducation.net

Ecovillage Design

Education

Et fire-ugers grundkursus i design af

Bæredygtige samfund på alle planer

Curriculum forfattet og designet af ”the GEESE” - Global Ecovillage Educators for a Sustainable Earth Globale Økosamfunds Undervisere for en Bæredygtig Jord

Dansk oversættelse Troels Dilling-Hansen

Version 5 © Gaia Education, 2014

2

Indhold

Forord ...................................................................................................................................................................................... 3 Bæredygtighedshjulet ........................................................................................................................................................ 6 Hvorfor er Gaia Education nødvendig? ........................................................................................................................ 8

VERDENSBILLEDE-DIMENSIONEN ............................................................................................................................... 12 Modul 1: Holistisk Verdensbillede ............................................................................................................... 14 Modul 2: Genskabe kontakten med naturen ............................................................................................ 17 Modul 3: Transformere bevidstheden ........................................................................................................ 20 Modul 4: Menneskets og planetens sundhed ............................................................................................ 22 Modul 5: Socialt engageret spiritualitet .................................................................................................... 25

DEN SOCIALE DIMENSION ............................................................................................................................................... 31 Modul 1: Opbygge fællesskab og værdsætte mangfoldighed ............................................................. 34 Modul 2: Kommunikation, beslutningsproces og konfliktløsning .................................................... 38 Modul 3: Ledelse og personlig udvikling ................................................................................................... 43 Modul 4: Kreativitet, kunst, ritualer og fejring ....................................................................................... 47 Modul 5: Uddannelse, Sociale netværk og Aktivisme ............................................................................ 50

DEN ØKONOMISKE DIMENSION .................................................................................................................................... 57 Modul 1: Fra global økonomi til bæredygtighed ................................................................................................. 60 Modul 2: Enkel grøn livsstil - Right Livelihood ........................................................................................ 64 Modul 3: Lokale økonomier ........................................................................................................................... 67 Modul 4: Lokale banker og valutaer ........................................................................................................... 70 Modul 5: Jura og finansiering ....................................................................................................................... 72

DEN ØKOLOGISKE DIMENSION ..................................................................................................................................... 79 Modul 1: Økologisk byggeri ........................................................................................................................... 83 Modul 2: Lokal fødevareforsyning og ernæringskredsløb .................................................................. 86 Modul 3: Vand, energi og infrastruktur ..................................................................................................... 89 Modul 4: Naturgenopretning, byfornyelse og genopbygning efter katastrofer ........................... 93 Modul 5: Holistisk design af hele systemer ............................................................................................... 96

“Lev og lær” pædagogikken ......................................................................................................................................... 104 Tilpasning af EDE til de lokale behov ....................................................................................................................... 107

This work is licensed under the Creative Commons Attribution-NonCom-mercial-NoDerivs 3.0 Unported License. To view a copy of this license, visit http://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/3.0/.

3

Forord

En kort historie om Gaia Education

I 1998 blev 55 Økosamfunds undervisere, herunder repræsentanter fra GEN, The Global

Ecovillage Network, alle med akademiske og professionelle baggrunde fra en bred vifte af

discipliner, inviteret til Danmark af Gaia Trust for at diskutere nye tværdiciplinære tilgange til

undervisning i bæredygtighed som bygger på erfaringer fra økosamfundsbevægelsen.

Gaia Education blev skabt efter flere på hinanden følgende møder mellem disse internationale

undervisere. Gruppen kaldte sig GEESE – Global Ecovillage Educators for a Sustainable Earth –for

at anerkende vigtigheden af samarbejde og skiftende lederskab, som det er illustreret af

migrations-adfærden hos en flok gæs. ”The GEESE” blev forenet i bestræbelserne på at gøre den

viden og de færdigheder, der er udviklet i økosamfund tilgængelige for et bredt publikum

Gaia Educations milepæle har til dato været:

Først udviklingen af et curriculum og læseplan for den banebrydende Ecovillage Design Education

(EDE), som trækker på erfaring og ekspertise i netværket af nogle af de mest succesfulde

økosamfund og fællesskabs-projekter fra hele Jorden. EDE blev officielt lanceret i løbet af 10-

årsdagen for Global Ecovillage Network på Findhorn i oktober 2005. Studieordningen har en bred

vifte af praktiske anvendelsesmuligheder og er fuld af innovative materialer, ideer og værktøjer,

der er udviklet og testet i samfund, der fungerer som laboratorier for at leve bæredygtigt.

For det andet, udviklingen af Gaia Education Design for Sustainability – GEDS- det virtuelle

program skabt i partnerskab med UOC - Open University of Catalonien - i oktober 2008.

For det tredje, den nye lancering af et ”post-graduate-program”, Gaia Education Design for

Sustainability, også i partnerskab med UOC, i oktober 2011. GEDS vil blive udvidet til en to års

akkrediteret masteruddannelse i efteråret af 2014.

Gaia Uddannelsen er ved at udvikle yderligere uddannelsesprogrammer, der skal udbydes på

deres hjemmeside, herunder en on-line variant af GEDS med fokus på bæredygtigt design, og en

særlig version af EDE curriculet for unge.

EDE Curriculet er en gratis ressource for alle, der ønsker at lære om bæredygtige principper, og

især for dem, der måske ønsker at undervise et EDE i deres lokalområde. Yderligere supplerende

materialer omfatter:

Retningslinjer for Organisering af et EDE. Det er tilgængeligt for værtssteder, der er

certificerede.

Lærer Manual - en mere detaljeret ressource for lærere og arrangører, der ønsker at fordybe sig

mere i detaljer om forskellige emner i curriculet som inspiration og vejledning.

4

Fire Nøgler til Bæredygtighed overalt på kloden - Sammen med de ovennævnte materialer,

har Gaia Education, i samarbejde med Permanent Publications, England, udgivet fire supplerende

antologier, redigeret af og med artikler af Ecovillage undervisere fra alle steder på kloden. De "fire

nøgler" refererer til de fire områder eller dimensioner, under hvilke EDE er organiseret:

verdensbillede, den sociale, den økonomiske og den økologiske dimension. Hver bog omfatter

således en dimension af EDE som inspiration for lærere og studerende, både med artikler fra det

bedste fra EDE lærere og andre som supplement til studiet. De kan også downloades gratis fra

vores hjemmeside eller bestilles i papirform fra Permanente Publications mod et gebyr. De fire

nøgler på engelsk er:

Social nøgle Beyond You and Me Inspiration and Wisdom for building Community

(Hinsides dig og mig. Inspiration og visdom til at bygge fællesskab )

Økonomisk nøgle: Gaian Economics Living Well within Planetary Limits

(Gaia Økonomi- At leve godt indenfor planetens grænser)

Økologisk nøgle: Designing Ecological Habitats Creating a Sense of Place

(Designe økologiske bosætninger. Genskabe en forbindelse til det lokale)

Verdensbillede

nøgle:

The Song of the Earth The Emerging Synthetis of the Scientific and Spiritual

Worldviews.

(Jordens Sang. Den gryende syntese mellem de videnskabelige og åndelige

verdensbilleder)

En femte bog er i planlægningsfasen, med titlen Living and Learning Pedagogy. (Lev og Lær

pædagogik. 2014)

En sjette bog kommer til at blive en håndbog i integreret design (2014)

Det antages, at kursus facilitatorer vil lave deres egen forskning og forberedelse af de emner, der

er præsenteret her. Kursusholderne skal designe en kursusplan i overensstemmelse med de

"retningslinjer for certificering" der er beskrevet af Gaia Education og udnytte de mulige lokale

resurser til at dække hele læseplanen.

EDE er i overensstemmelse med, og udtryk for centrale værdier i den større

økosamfundsbevægelse, værdier, der omfatter: At værdsætte enhed gennem forskellighed; fejre

forskellige kulturer og trosretninger, ligestilling mellem racer, kulturer og mellem kønnene,

fremme af social retfærdighed og miljøbevidsthed; stræbe efter fred og lokal selvbestemmelse;

styrke individer og lokale aktører; hæve bevidstheden og det menneskelige potentiale, og generelt

vise respekt for den levende Jord som vores planetariske hjem.

EDE blev introduceret til verden for at supplere, korrespondere med, og hjælpe med at sætte en

standard for FNs '"tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling FN-DESD - 2005-2014"

Mens EDE materialerne er tilgængelige for enhver til at bruge ikke-kommercielt, er de fleste EDE

kurser certificerede af Gaia Education’s Certifikationsudvalg, der vurderer kvaliteten af stedet

(økosamfund), indholdet af kurset, og den foreslåede lærergruppe.

5

Gaia Education har været - og fortsætter med at være støttet økonomisk af Gaia Trust, Danmark.

Det første projekt var et pilotprogram under ledelse af GEN, Global Ecovillage Network. Siden

2009 har Gaia Education været organiseret juridisk som en skotsk NGO, et "selskab med

begrænset hæftelse"- Gaia Educated Limited. En stigende del af omsætningen stammer fra GEDS-

programmet. EU via Grundtvig-programmet har ydet betydelig støtte til GEDS deltagerne i de

sidste par år. Økosamfund og kursus facilitatorer har givet deres støtte gennem deres dedikerede

og særlige indsats. For at fortsætte med at udvide og vokse, især i det globale syd, har Gaia

Education brug for betydelige midler. Det er vores hensigt, at Gaia Education med tiden vil blive

økonomisk selvbærende.

Må denne Ecovillage Design Education bidrage til at genoprette ødelagte lokalsamfund, skabe nye

fællesskaber, der er levende modeller for bæredygtighed, regenerere ødelagte økosystemer,

forynge byer, forny følelsen af optimistisk formål, og generelt, revitalisere livet på Jorden for vores

og de mange generationer, som kommer.

I solidaritet,

The GEESE

6

Bæredygtighedshjulet

Navigering gennem dimensionerne

EDE er organiseret som en mandala, som vi kalder bæredygtighedshjulet, der omfatter, hvad vi

opfatter som de fire primære dimensioner af menneskelig erfaring - økologisk, social, økonomisk,

og verdensbillede. Hver af disse fire dimensioner indeholder fem moduler, således at vi har tyve

fagområder i alt. Vi forventer, at de fire dimensioner vil være konstante, mens de faktiske titler og

indhold i de enkelte moduler kan udvikle sig over tid. Studieordningen er således en vejviser,

designet til at være fleksibel og kan tilpasses til de unikke lokale behov og omstændigheder.

Tidsrammen på fire uger anbefales, men ligger ikke fast, og materialet kan kondenseres i mindre

workshops, spredt ud over en længere periode, eller distribueres i blokke på forskellige

7

tidspunkter og steder. Den indbyggede fleksibilitet gør at EDE kan tilpasses forskellige samfund,

på landet og i byerne, i traditionelle landsbyer, såvel som til den akademiske verden, i faglige

kredse, osv.

EDE pensummet kan beskrives som 'holistisk' - det betyder, at det forsøger at dække de

mangefacetterede, forskelligartede spekter af økosamfunds-design, som en omfattende,

indbyrdes afhængig helhed. EDE kan også beskrives som 'integrativ' - hvilket betyder, at alle de

forskellige væsentlige dele i et økosamfunds design får ligelig opmærksomhed og repræsentation,

især fordi de eksisterer i forhold til hinanden og til helheden. Endelig kan EDE beskrives som

"holografisk" - hvilket betyder, at essensen af curriculet er med i alle dele, og kan blive forstået ud

fra hver del. Dermed kan formålet med det hele erkendes og forstås selv med en eventuel delvis

deltagelse eller eksponering.

Læringsmål

Hver dimension har fem overordnede læringsmål baseret på feedback fra EDE deltagere. Disse

mål er formuleret som elevens bevidsthed om problemerne, viden og forståelse af de

præsenterede begreber og udførelse af færdigheder i forbindelse med hvert modul.

Kursusarrangørerne opfordres til at starte på ethvert punkt i pensum, og at blande kursusplanen,

så det er præsenteret som en helhedsopfattelse af begrebet bæredygtighed i stedet for separate

komponenter adskilt fra hinanden.

Et certificeret kursus indikerer, at arrangørerne vil følge ånden i denne studieordning ved at

formulere lignende læringsmål, der forbinder dem med det centrale indhold af pensum, og

designe eksperimentelle aktiviteter og evalueringsmetoder, der fører til lignende mål og

certificeringsstandarder som fastsat af bestyrelsen for Gaia Education. Arrangørerne er frie til at

bruge curriculet, som det er, eller til at justere dets indhold til lokale og specifikke kulturelle

realiteter på det sted, hvor kurset finder sted.

8

Hvorfor er Gaia Education nødvendig?

"Vi er ikke en samling af objekter, men et fællesskab af subjekter ... vi skal genopfinde

os selv på et artsniveau"-

Thomas Berry

Vi ved alle, menneskeheden står over for en hidtil uset krise af globale dimensioner, som truer

vores levevilkår og bæredygtighed på denne planet. På mange dele af kloden, lider vi allerede

under følgerne af at anvende de naturens ressourcer i et langt højere tempo end de kan

genopbygges gennem en naturlig proces. Produktionen af mange af de væsentlige biologiske og

fysiske ressourcer har allerede toppet. Skove, fiskeri og koralrev er beskadiget og ved at forsvinde,

den dyrkede jord er udpint af udbytning og af kemikalier, den biologiske mangfoldighed er

reduceret med genetisk manipulation. Reserverne af frisk vand er aftagende og i dag står mere

end halvdelen af verdens befolkning over for vandmangel.

Klimaændringer truer med at gøre en stor del af planeten uegnet til fødevareproduktion og

beboelse. Ændrede vejrmønstre har allerede skabt tørke, ødelæggende storme, fejlslagne høster,

og en stigende vandstand, som oversvømmer kystnære byer og landområder. Og nu lurer i

horisonten "peak oil", med dens kommende justeringer, herunder sandsynligheden for konstante

konflikter om adgangen til de tilbageværende energireserver.

Alle disse problemer er veldokumenterede, men at få kendskab til omfanget af problemerne er

kun halvdelen af opgaven med at blive uddannet i vore dage. Den anden halvdel handler om at

tilegne sig de praktiske færdigheder, analytiske evner og filosofiske dybder til at kunne genskabe

menneskets tilstedeværelse i verden. Uden de fornødne færdigheder og uddannelse er vi måske

ikke i stand til i tide at håndtere de komplekse sammenvævede, tværfaglige udfordringer, der er

involveret i redesign af vores livsstil, og i omstillingen af vores fællesskaber, lokalsamfund og

samfund.

Vores opfattelse er, at alle de ovennævnte problemer stammer fra et reduktionistisk og

separatistisk verdensbillede, og at kun systemiske tilgange vil kunne håndtere den nye generation

af globale overlevelsesproblemer, gennemført i en ånd af global solidaritet og forbundethed, der

erkender, at en kultur af fred, lokalisering og bæredygtighed er den eneste holdbare vej frem.

Men krisen indeholder også en unik mulighed. For hvis udfordringen er så kompleks, er

mulighederne ligeså. En omfattende ændring af bevidstheden er ved at opstå inden for det

menneskelige fællesskab, som kan gøre os fri af det reduktionistiske og materialistiske

verdenssyn, som har vejledt og vildledt os de sidste par århundreder. Vi er begyndt at anerkende

de sociale dyder som nøjsomhed, enkelhed og følelsen af enhed.

Vi må huske Einsteins ord om, at vi ikke kan løse problemerne med den samme tankegang, der

skabte dem. I følge Spiral Dynamikken, er vi nødt til at flytte os fra første til andet niveau. Vi er

nødt til at hæve vores bevidsthed flere runder i spiralen. Kort sagt har vi brug for et nyt

verdenssyn, nye visioner og værdier, der skal svare til nye muligheder for fællesskab og

samhandling.

9

Verdens Visdoms Råd (World Wisdom Council) indkaldt af the Club of Budapest bekræfter:

"Hverken sammenbrud og kaos eller gennembrud til en ny civilisation er skæbnebestemt.

Fremtiden skal ikke forudsiges, den skal skabes. Den kan blive skabt beslutsomt af ethvert

menneske, som jo er begavet med bevidsthed. Der findes brugbare alternativer til den måde, vi

gør tingene i verden i dag, der kunne hjælpe os med at afbøje de tendenser, der bevæger os i

retning af krise og bane vejen mod en mere bæredygtig og fredelig ny civilisation." Er det muligt

at skabe en livsstil, der bygger på et verdensbillede af enhed og reducere energiforbruget med 80-

90 % i det globale nord? Er det muligt at holde den globale temperaturstigning under de kritiske

2 grader celsius og stadig give plads til en bæredygtig vækst idet globale syd? Er det muligt at

finde en vej til globalt at ændre de sociale og politiske strukturer på samme tid, som vi forvandler

mennesker og nedbringe antallet af mennesker? Opgaven er af hidtil uset størrelsesorden.

Økosamfunds-bevægelsen

Fremtidige økosamfunds-beboere rundt om på kloden erkendte disse problemer år tilbage og

indledte en reformstrategi med at vise et godt eksempel: de skabte små bæredygtige samfund

bygget på et verdensbillede af enhed og med visionen om transformation af både mennesket og

samfundet. De anbefaler en ny, beskeden, men tilfredsstillende livsstil, som et svar på de

systemiske udfordringer, vi står over for. Det er fra deres vision, at EDE er udsprunget.

Siden begyndelsen af 1990'erne, har økosamfunds-folk opbygget et netværk (GEN, Global

Ecovillage Network) over hele verden til at udveksle oplysninger og lære af hinanden. Gaia

Education, en organisation af undervisere fra bæredygtige samfund på seks kontinenter, har nu

indsamlet og systematiseret alle disse erfaringer i et fælles curriculum (læseplan) for hele verden.

Der er udviklet to forskellige måder at sprede curriculet, et ansigt til ansigt, det andet online.

EDE, Ecovillage Design Education, er et 120 timers kursus godkendt af UNITAR, som er blevet

gennemført over 156 gange i 36 lande (sept 2013) på seks kontinenter siden 2005.

GEDS, Gaia Education Design for Sustainability, er en 8 måneders virtuel uddannelse, der tilbydes

af UOC, The Open University of Catalonia i Barcelona i samarbejde med Gaia Education. Kurset har

været gennemført hvert år siden 2008/09 på engelsk og spansk og er en ph.d.-

universitetsuddannelse fra 2011/12.

At have en enkelt curriculum for hele verden har nu bevist sin gennemførlighed og berettigelse.

Bæredygtige samfund fra alle kulturer og kontinenter deler verdensbillede, vision og værdier.

Hvordan der undervises vil naturligvis variere i detaljer, afhængigt af hvilken kultur, og hvor der

undervises, er det fx et fællesskab på landet, i en bymæssig sammenhæng, en traditionel landsby

i et u-land eller et universitets-kursus, osv.

En vision som forener verdensbillede og værdier

Verdensbillede er grundlaget for vores vision og repræsenterer værdier som bæredygtighed,

indbyrdes afhængighed og global retfærdighed. Lokalsamfund over hele verden har brug for at

blive omdannet sammen med deres indbyggere. Et skridt i retning af "lokalisering" (herunder

lokalt demokrati, lokal energi og lokal styring af velstand) er et vigtigt mål for den nye livsstil. Vi

10

ønsker at beholde de positive elementer af globalisering (global kommunikation og kulturel

udveksling), men vi accepterer ikke de negative økonomiske aspekter - udnyttelse og global

uretfærdighed. Alle lokale samfund er nødt til at blive bæredygtige. Arbejdsdeling vil i fremtiden

være et udtryk for et ønske fra en gruppe og af en naturlig udveksling baseret på forskelle i klima

og råvarer. Vi i Gaia Education værdsætter mangfoldighed af kulturer baseret på klima, religion,

geologi og historie.

Bosættelser vil være holistiske udtryk af helheden. Dette verdensbillede deles af: de "Cultural

Creatives" som vokser støt i antal - nu cirka en tredjedel af befolkningen i USA og Europa. I det

globale Syd, er en imponerende model blevet gennemført i Sri Lanka bygget på buddhistisk filosofi

under ledelse af Ari Ariyaratne, som udviklede Sarvodaya og modtog Gandhis fredspris for sit

banebrydende arbejde. Lignende principper bliver der undervist i af SEM (Spirit in Education)

netværket i flere asiatiske lande ved Sulak Sivaraksi og hans samarbejdspartnere.

Et holistisk verdenssyn kræver en ny social struktur. Suveræne stater bør selv beslutte,

hvordan de ønsker at leve med hinanden og naturen på en ansvarlig, socialt retfærdig måde.

Mangfoldighed i stedet for homogenitet er målet. Bæredygtighed, snarere end rovdrift ved

at voldtage Jorden, er målet.

Sociale værdier omfatter alles deltagelse, hvilket viser, at vi er et "fællesskab af subjekter".

Retten til at definere, hvordan vi ønsker at leve med naturen og hinanden, ses som en

menneskeret.

Økologiske værdier inkluderer ren jord, luft og vand, husly og frisk lokal mad i overflod,

mens vi bor i en varieret natur inden for vores tilladelige "økologiske fodaftryk".

Økonomiske værdier omfatter lokale økonomier under kontrol af det lokale demokrati;

økonomien underlagt økologi snarere end det modsatte.

Transformation af bevidstheden

Vi ser denne arv som en positiv vision for fremtiden og ikke et skridt tilbage. Meditation og

personlig udvikling breder sig som en steppebrand i det globale nord som en måde at opleve

enhed. Eckhart Tolle - en velkendt vestlig spirituel lærer - beder os om at give slip på grådighed,

frygt og vrede og til at efterlade "smerte-kroppen", som egentlig ikke er os alligevel, mens andre

Vestlige lærere anbefaler at leve et simpelt liv, og at give slip på frygt og grådighed. Dette vil i

efterhånden føre til oplevelser af enhed og lykke. Lignende tanker er almindelige i den østlige

tænkning.

Undervisning af EDE i forskellige miljøer

Lige siden den industrielle revolution, har samfund været meget forskellige, afhængigt af deres

placering i det globale hierarki: megabyer, store byer, forstæder, mindre byer, landsbyer og

naturlige levesteder. De er alle opstået som en del af behov for teknologi- og en konkurrence-

økonomi. Det er lineære systemer, der ikke respekterer stoffets/ materiets cirkulære natur.

Hvordan vi tilrettelægger og underviser vil således afhænge af, hvor vi bor, og den lokale kultur.

11

Vi har indtil videre undervist EDE til mange og forskelligartede deltagere, herunder:

Folk, der ønsker at opbygge og leve i bæredygtige samfund eller økosamfund.

Bymennesker, der bor i de store byer som Sao Paulo, Mexico City og Los Angeles.

Byplanlæggere og lokale myndigheder, der ønsker at skabe positive lokale forandringer.

Universitets fakulteter, som ønsker at undervise i helhedsorienteret tænkning til deres

studerende.

Universitets studerende som søger efter veje til at forandre globale destruktive trends

Oprindelige folk og folk i Syd, der ønsker at omgå vestens livsstils "udvikling" og hurtigt

nå frem til en lokaliseret, bæredygtig fremtid.

Hvordan vi underviser er forskellig for hver af disse grupper, da deres nuværende realiteter er

forskellige, men målet er det samme: lokalisering, nærdemokrati og bæredygtig overflod i

lokalområdet. Vi vælger ordet bæredygtig overflod, fordi vi er overbeviste om, at dette simple

lokale liv vil blive rigt på sociale kontakter, kreativitet, spirituel bevidsthed, frisk lokal mad og

enkle glæder, men med et lille økologisk fodaftryk.

EDE foregår ofte i bæredygtige lokalsamfund, hvor lokale borgere lever, hvad de lærer. Vi kalder

dette koncept Lev og Lær ("Living and Learning")- undervisning af teoretisk materiale illustreret

af lokalt feltarbejde, øvelser, lege og et konkret projekt. Det særlige er økosamfunds kulturen,

der har udviklet sig gennem mange årtier og inkluderer en kreativ livsstil fuld af kunst, musik,

fester og ritualer.

Mange af de tidlige EDE’s har været afholdt i Brasilien i byområder. Fokus her har været at hæve

bevidstheden, de sociale og økonomiske aspekter og udvikling af grønne områder i de store byer.

Gaia Education samarbejder med Transition Bevægelsen (Omstillingsbevægelsen) om at skabe

et fælles pædagogisk tilbud ved hjælp af vores pensum og deres 12 trin til forandring. "Transition

Byer" repræsenterer en ny social bevægelse i byer for at reducere det lokale økologiske fodaftryk

og forberede sig på energinedtrapning.

EDE i oprindelige kulturer eller blandede kulturer såsom Senegal, Sydafrika, Argentina,

Brasilien, Sri Lanka, Thailand, Indien og Kina har lært os, at begreber som "udvikling" og

"urbanisering" behøver en betydelig tilpasning og individuel behandling. I Afrika er lokal

fødevareproduktion og vedvarende energi uafhængig af nettet og sammen med de lokale

økonomier vigtige emner i landdistrikterne, hvor 80 % af befolkningen bor. Den sociale struktur

er ofte intakt. De skal lære at sætte pris på, hvad de har, og udvikle sig derfra.

EDE’s undervisningsmateriale omfatter en række forskellige koncepter, ideer, referencer og spil,

der kan tilpasses lokale behov, mens de bevæger sig inden for de overordnede EDE rammer.

12

VERDENSBILLEDE-DIMENSIONEN

Læringsmål

Deltagerne vil lære at...

drage fordel af en regelmæssig åndelig praksis (meditation, yoga, bøn ...)

føre en dagbog over deres drømme, indsigter og observationer

uddybe deres forbindelse med naturen

skitsere klare veje til personlig sundhed

være forandringsagent, en bidragyder til en ny verden

”Der er nok til alles behov, men ikke til alles grådighed.”

Mahatma Gandhi

Oversigt

Det er blevet almindeligt at beskrive en bæredygtig udvikling i form af tre overordnede temaer:

økonomisk, social og økologisk (undertiden kaldet miljø). Disse anses for at være de fundamentale

områder for menneskelig erfaring, der skal behandles i et bæredygtigt udviklingsscenarie. EDE

tilføjer og lægger vægt på endnu en dimension til disse grundlæggende områder - en dimension,

vi har valgt at kalde verdensbillede. Dette er i erkendelse af, at der altid er underliggende, ofte

uudtalte, og nogle gange skjulte mønstre bag en kultur, der har stor indflydelse. Dette

overordnede syn på verden kan i virkeligheden forudbestemme økonomiske, sociale og

økologiske forhold.

Hver kultur, hvert samfund, hver bølge af historien synes at blive guidet, informeret og instrueret

af særlige fortolkninger af virkeligheden. Selv om begrebet “paradigme” oprindeligt var

reserveret det videnskabelige etablissement, bliver begrebet almindeligt brugt til at beskrive

denne sammenblandede mix af tro, filosofi og myter, der tilsammen udgør den almindeligt

accepterede kulturelle "linse", hvorigennem man opfatter verden. Paradigmer er selvfølgelig

genstand for forandring, når ny viden opdages eller opnås, og når mennesker vokser og bliver klar

til dybere og mere fyldestgørende indsigter og erkendelse.

Ud fra alle solemærker at dømme er vi i Vesten, i følge manges tænkning, midt i et paradigmeskift

i dag. Et nyt verdensbillede er ved at opstå, et nyt verdensbillede som komplementerer og smelter

sammen med filosofier fra verdens forskellige visdomstraditioner. Dette nye verdensbillede,

denne udvikling i bevidsthed, vil vise sig at være af hidtil uset og uovertrufne proportioner på

grund af den kulturelle globaliserings samlede påvirkning. Vi kan nu opleve menneskeheden som

13

én stor familie, et folk, en jordisk enhed, og på samme måde, kan vi opleve vores planetariske

hjem, åbenbaret fra fotos taget af astronauter, som en levende, beåndet superorganisme - Gaia.

Det nye verdensbillede er ved at blive redefineret fra mekanistisk til holistisk, eller fra materielt

til åndeligt, hvor virkeligheden fortolkes således, at bevidsthed går forud for den fysiske verden,

ideer skaber form. Et ofte brugt ord der beskriver dette, er Enhed (Oneness). Da der kan være

flere verdensbilleder der kan have dette karakteristika kan vi tale om verdensbilleder af enhed.

Formålet med Verdensbillede dimensionen af EDE, er derfor at formulere de parametre i denne

udvikling som vedrører udformningen og implementeringen af bæredygtige samfundsmodeller.

Verdensbillede dimensionen i EDE adresserer afgørende aspekter af den menneskelige eksistens

i følgende fem moduler:

Modul 1 - Holistisk Verdensbillede - er en beskrivelse af karakteren af den overgang vi i

øjeblikket gennemlever, mens et nyt verdensbillede opstår der genskaber forbindelsen

mellem videnskab og spiritualitet,

Modul 2 – Genskabe kontakten med naturen - er en guide til at genforbinde mennesker

med naturens verden, som en spirituel praksis

Modul 3 – Transformere bevidstheden - er en poetisk fortælling om konsekvenserne af at

forpligte sig til en åndelig rejse.

Modul 4 - Menneskets og planetens sundhed - minder os om den tætte sammenhæng

mellem planetens - og den personlige sundhed.

Modul 5 - Socialt engageret spiritualitet - udtrykker det synspunkt, at et godt levet

åndeligt liv, er et liv i aktiv social tjeneste, og i disse tider kan disse to ikke adskilles.

Verdensbillede reference: The song of the Earth

The Song of the Earth (Jordens sang): The Emerging Synthesis of the Scientific and Spiritual

Worldviews. (Den fremvoksende syntese mellem det videnskabelige og spirituelle verdensbillede)

(2012), redigeret af Will Keepin og Maddy Harland, (Storbritannien: Permanent Publikations).

Dette er Verdensbillede nøglen af ”de fire nøgler” til bæredygtighed, som indeholder relevante

artikler til dette modul. De kan downloades gratis fra www. gaiaeducation.net

14

Modul 1: Holistisk Verdensbillede

Læringsmål

Indførelse af et nyt ordforråd til at beskrive dette holistiske verdensbillede

Udvikle gode vaner med at meditere, reflektere og være bevidst om sig selv og

omgivelserne.

Belyse opdagelser i den "nye videnskab", der peger på et klart åndeligt grundlag for for-

ståelse af naturen og virkeligheden

Hjælp til at hele splittelsen mellem spiritualitet og videnskab, og mellem de østlige og

vestlige kulturelle paradigmer

Forankre en instinktiv bevidsthed om, at den indbyrdes forbundethed af alt liv ikke blot

er en metafor, men en levende sandhed, som vi mennesker må tage ansvar for

Indhold

Vores traditionelle vestlige uddannelser i dag har betinget os til at tro, at verden og kosmos består

af særskilte, isolerede, materielle ting - alle adskilt fra hinanden og i fællesskab virker i

overensstemmelse med rationelle, deterministiske, mekanistiske love. Men dette verdenssyn er

nu på retur, understøttet af bemærkelsesværdige opdagelser i videnskaben. Som Thomas Berry

sammenfatter dette skift i forståelsen, "Universet er ikke en samling af objekter, men snarere et

fællesskab af subjekter." Et nyt paradigme er ved at opstå, hvor universet opleves som et samlet

mønster af levende systemer, der alle er forbundet i et komplekst netværk af relationer. Dette

indvarsler et nyt 'holistisk' eller 'integralt' verdensbillede.

Sandsynligheden og accepten af dette integrerede verdensbillede øges i mange videnskabelige

discipliner på samme tid. I fysik, biologi, psykologi, systemteori, fysiologi, kompleksitetsteori – er

et fælles tema opstået: hinsides den observerbare fysiske verden, findes der usynlige mønstre

eller principper, som på en eller anden måde organiserer eller påvirke den verden, vi observerer

og oplever. Videnskaben er ved at erfare at noget lever bag det, som kan ses.

Disse opdagelser er hastigt med til at ændre vores forståelse af virkeligheden. Videnskaben

afdækker nye dybe niveauer af sammenkoblingen mellem stof og bevidsthed. Den fysiske

virkelighed er nu forstået som et web (spind) af dynamiske relationer - ikke blot atomistiske dele.

Den nye videnskab viser, at hvad der for vores sanser synes konkret, stabilt og inaktivt, tværtimod

består af indbyrdes forbindelser mellem et utal af elementer i bevægelse: energier og partikler

animeret af magtfuld intern dynamik. Lektien bliver meget enkel: Menneskelige samfund og dets

forhold til den fysiske verden skal afspejle det dynamiske forbundne ”Web of Life”, hvis vi skal

trives.

Spændende nye opdagelser afslører også, at bevidsthed afgjort påvirker stof; den fysiske verden

og vores mentale menneskelige verden er indbyrdes forbundne og overlapper hinanden på

afgørende måder vi endnu ikke fuldt ud forstår. Opdagelser inden for fysik og biovidenskab fører

os til en bemærkelsesværdig konvergens mellem de nye videnskabelige forståelser og den

åndelige lære gennem tiderne. Ikke-lineær dynamik og kompleksitetsteori afslører, at kosmos er

15

bygget op, som et stort hologram. Den medfølgende struktur, som også kaldes et fraktal eller

holarki, medfører et stort sammenvævet mønster af stof og bevidsthed, hvor hver fundamental

del (eller "holon") indeholder essensen af det hele: "Som ovenfor, så nedenfor."

På trods af den udsøgte storhed og iboende appel i dette holistiske verdensbillede, kan det nemt

blive en intetsigende intellektuel abstraktion, medmindre det funderes i håndgribelige

livssituationer. Det er her økosamfund kommer ind som inspirerende prototyper på fremtiden:

På samme måde som en individuel holon efterligner et stort holarki, så repræsenterer

økosamfund et koncentreret, menneskelig skaleret omdrejningspunkt for de lovende muligheder

af indbyrdes forbundne globale samfund som helhed. Økosamfund behandler ikke kun de mange

symptomer på ubæredygtig civilisation, de fremmer også systematisk helbredelse.

Økosamfund i dag giver de bedste levende forsøgslaboratorier til udrugning af nye modeller for

bæredygtige menneskelige kulturer. Økosamfunds modellen fremmer et 'systemisk' perspektiv,

og understreger forbindelserne mellem aktiviteter, processer og strukturer, og udvikler en

bredere, mere omfattende forståelse af "bæredygtigt fællesskab”. I livsformen og designet af

økosamfundet lægges der vægt på indbyrdes forbindelser og relationer, og bliver mere synlige for

alle. For eksempel at vise, hvordan økologisk fødevareproduktion relaterer til komplementære

valutaer, som igen vedrører en bæredygtig økonomi, som igen relaterer til inkluderende

beslutningsprocesser, som igen vedrører integriteten i menneskelig interaktion, som omhandler

kærlighed, som forholder sig til vildmarken og naturen, som igen relaterer til økologisk byggeri,

og så videre ...

For ikke at de inspirationer og forhåbninger, der er skitseret ovenfor, skal blive afvist som

fantasifulde forestillinger fra drømmende mystikere eller utopiske økologer, så lad os huske de

ord, Albert Einstein fortæller os ganske utvetydigt:

“Human beings are part of the Whole…We experience ourselves, our thoughts and

feelings, as something separated from the rest…a kind of optical delusion of our con-

sciousness. This delusion is a kind of prison for us, restricting us to our personal de-

sires and to affection for a few persons nearest us. Our task must be to free ourselves

from this prison by widening our circle of compassion to embrace all living creatures,

and the whole of nature in its beauty.”

Albert Einstein

Bæredygtighed kræver med andre ord læring om hele systemer for at se den større sammenhæng,

hvori vi fungerer, og det net af relationer, som alt liv afhænger af. System-tænkning skaber

forståelse for sammenhænge i systemet. Alt er forbundet, og forbindelserne udtrykker visse

dynamikker. Med andre ord, hvis vi ændrer en del af systemet, bliver en anden del berørt. Det

system, hvori vi opererer, er meget komplekst, og de grundlæggende principper er givet os ved

fysikkens love. Systemet er selvfølgelig det globale, Jorden. Princippet om stofs bevaring og

termodynamikkens love er vigtige her. Alle love er universelle, hvilket i praksis betyder, at de

gælder for hele universet.

Det er ubestrideligt, at hverken produktivitet eller biodiversitet systematisk skal mindskes, hvis

vi ønsker en bæredygtig verden: Biodiversitet tilbyder en bred vifte af direkte og indirekte

16

resurser til os, og det er et væsentligt aspekt af produktiviteten, det komplekse net af

samarbejdende arter, som forsyner os med de cyklusser, som vores liv afhænger af, og det er

naturens vigtige forsvarsstrategi overfor uundgåelige forandringer.

Referencer til dette modul

DVD

What the Bleep Do We Know!? – 2005, Fox.

Internet

www.wisdomuniversity.org

www.duaneelgin.com (Duane Elgin)

www.integrallife.com (Ken Wilber)

www.instituteforsacredactivism.org (Andrew Harvey)

www.joannamacy.net (Joanna Macy)

www.sahtouris.com (Elisabet Sahtouris)

www.GPIW.org (Global Peace Initiative of Women)

www.giordanobrunouniversity.com

Praktiske Aktiviteter

Gør følgende guidede meditationsøvelser i den foreslåede rækkefølge og snak med hele gruppen

bagefter. Udtænk en måde at måle resultaterne på med deltagerne.

1. Visualiser Økosamfund som et hologram. Hvilke elementer i det større samfund ønsker du kommer til udtryk i dit økosamfund? Følg op med en lille gruppediskussion.

2. Visualiser kroppen som et hologram. Øret, hånden, foden, iris i øjet, der alle indeholder essensen af hele kroppen.

3. Giv og modtag en fodmassage og føl, hvor de forskellige dele forbinder sig til hele kroppen.

4. Test for vand med pile-grene eller find energipunkter med bøjede metalstænger

5. Visualiseringsøvelse 1: Tænk på din krop som afstemt til Jordens centrum. Centrum af min krop og centrum af jorden bliver ét i et flash af intuitiv Gaia bevidsthed.

6. Visualiseringsøvelse 2: Tænk på kroppen som afstemt til det galaktiske centrum: I midten af min krop og centrum af galaksen blevet et som i en multi-dimensional kosmisk bevidsthed.

7. Visualiseringsøvelse 3: Udvidelse af atom visualiseringer: Tænk på den subjektive krop som et væld af vibrerende atomer. Disse atomer bliver fyldt med energi og begynder at ekspandere, indtil de dækker hele universet.

Skrive dine tanker og erkendelser i en dagbog. Del med andre hvad du synes har interesse for dig og for andre

17

Modul 2: Genskabe kontakten med naturen

Læringsmål

Udvikling af følsomhed og modtagelighed for naturen, hvilket er en forudsætning for at

designe kompetente og inspirerende økosamfund og bæredygtigheds-design

Forstå at det at deltage i naturens genoprettelse og sundhed er grundlæggende for

enhver diskussion om bæredygtighed

Lytte til naturen og se på naturen som vores lærer og vejleder

Forpligte sig på, at tage aktive skridt nu for at ære og genoprette naturen, begyndende

med vores egen krop

Forbinde os med naturen, i sind, krop og ånd

Indhold

De afbrudte forbindelser til naturen er roden til de alvorligste problemer, vi står over for i vores

nuværende tidsalder. Civilisationen, byernes kultur, synes at have haft som et af sine mål at

erstatte naturen med et helt menneskeskabt miljø – prøv at være et vidne til de kedelige,

firkantede, betonblokke af megabyer, næsten blottet for ikke-menneskeligt liv, manipulerede

abstraktioner, der helt har begravet den engang så levende økologi under dem. Efter mange

generationer af etableret byliv, begyndte filosofier og religioner at overveje, om mennesket var

adskilt eller forskellig fra naturen, og ja, det kom til det punkt, hvor mennesker faktisk blev anset

for at være overlegen i forhold til naturen. Hvordan kom det nogensinde dertil? Sagaen om livet

på Jorden er 3500 millioner års historie om biologiens evolutionære udvikling. Mennesker har

været, er og vil altid være en integreret del af denne natur, men er en temmelig ny opkomling her.

Denne humanistiske hybris der hævder at være overlegen, og dermed degraderer naturen til

udbytning og opofrelse, har igangsat uregerlige destruktive kræfter, der (og det er ingen

overdrivelse) i sidste ende kan eliminere menneskelivet på Jorden.

I betragtning af omfanget af dette scenarie, synes det at genskabe forbindelsen til naturen at være

et spørgsmål af afgørende betydning, så hvad er den mest effektive måde at gøre det på?

Uden at ville understøtte myten om de 'ædle vilde', er oprindelige kulturer, som lever i tæt kontakt

med naturen, almindeligt anerkendt som værende forbundet med naturen - det er fordi de

udvikler intime gensidige relationer med livskræfter på de steder, hvor de bor. Oprindelige folk

der bor tæt på naturen har tendens til at udvikle sig sammen med deres miljøer på gensidigt

fordelagtige og gensidigt definerende måder, over lange æra. Dette er nøglen til bæredygtighed -

det intime, flerårige engagement i et bestemt leve-sted, hvor det er til folks åbenlyse fordel at

bevare sundheden og integriteten af deres lokale natur. Under disse betingelser må mennesker,

med overlevelsen på spil, bevare deres årvågenhed og forbundethed.

Økosamfund er i en unik position til at undervise om temaet ”at genforbinde sig med naturen”.

Uanset om det ligger i byer, forstæder eller på landet, er et af de afgørende kendetegn for et

18

økosamfund, at det er en bosætning ", hvor menneskelige aktiviteter er integreret i den fysiske

verden uden at volde skade." Mens det kan lyde lidt idealistisk, er det et værdifuldt udgangspunkt,

fordi reintegration er, hvad der er nødvendigt. Her er nogle principper og praksisser anvendt af

økosamfund verden over til at opnå denne re-integration:

Brugen af ritualer og ceremonier for at ære naturlige funktioner som årstidernes cyklus,

månens faser, og de fire (eller syv) retninger

Brugen af Feng Shui, Vastu, hellig geometri, og andre geomantriske discipliner for at

harmonisere konstruktioner i det byggede miljø - ofte på linie med energi punkter eller

jordenergier

At reservere en betydelig procentdel af jorden til naturens funktioner

Identifikation og bevarelse af specielle steder - såsom lunde, bakketoppe, forbjerge,

vandsteder - som hellige steder

Skabelse af meditations steder og helligdomme

Konstruktion af jordtempler, helligdomme og altre

Brug af arkitektoniske og landskabs praksisser, der tilpasser bygninger ind i landskabet

Regenerere tidligere beskadigede landområder, så de kan trives igen

Bringe naturen lige ind i økosamfund og gøre den meget synligt når som helst det er

mulig.

Med brugen af disse og mange flere principper og praksisser, er økosamfund med til at hele

splittelsen mellem menneske og naturen, og skabe betingelser for optimal sameksistens. Ved at

skabe disse betingelser, bliver det at lytte til naturen muligt igen og det at genskabe forbindelsen

med naturen kan opnås i ens dagligdag.

Dette modul er tæt på den åndelige og økologiske dimension af læseplanen. Med en udvidelse af

bevidstheden og identiteten, der kommer fra en vedvarende spirituel praksis, bliver det nemmere,

ja selvindlysende, at tage ansvar for healing af Jorden. At gen-forbinde sig med naturen bliver en

del af den åndelige praksis, fordi Livet kan opfattes som et udeleligt hele, en enhed, hvis integritet

afhænger af sundhed og vitalitet for alle sine dele. Uberørt, uforstyrret vildnis kan blive en kilde

til åndelig fornyelse, hvor trøst kan søges og dybe spørgsmål blive besvaret. Plantning og omsorg

for frodige haver, at respektere og regenerere livskraft på et sted, heling af adskillelsens sår i os

selv og andre - disse er alle handlinger af en spirituel natur, fordi den planetariske evolution og

det levende potentiale i alle berørte væsener, mennesker eller andre, forstærkes derved:

mennesket som bevidst regenerativ agent i biosfæren ... kunne det være den åndelige mission for

de næste arter af menneskeheden?

Tre og en halv milliard år er meget lang tid, og der er noget i sig selv bæredygtigt over naturens

veje. Når mennesker kan droppe deres hybris og nærme sig naturen som underviser og vejleder,

så vil mange vigtige lektioner blive afsløret. Den menneskelige krop er en storslået cellulær

orkestrering, produktet af denne evolutionære udvikling, og derfor er vores egne kroppe de mest

intime skabelser til at genforbinde os med naturen. Gå hen og find en forholdsvis uforstyrret natur

- det kunne være en park eller din egen baghave. Sid stille og roligt et øjeblik. Åbn alle dine sanser.

Vil Naturen afsløre noget for dig?

19

Et citat fra David Holmgren, co-ophavsmand til Permakultur, et designsystem for menneskelige

systemer efter systemer fundet i naturen, afspejler vores følelser:

"En del af problemet i den nuværende psykologi, der hersker i vores [vestlige] kultur

er, at vi er adskilte fra naturen og ikke bundet af dens grænser. Det er klart, at

energi-peak og energi-nedgang én gang for alle, vil smadre denne fejlagtige

opfattelse. Det er også nødvendigt, at indse, at vi ikke er i modsætning til naturens,

dens ødelæggere, men at vi har en plads i naturen, og kan genvinde denne plads. "

David Holmgren

Praktiske Aktiviteter

Der er plads til meget kreativitet og fleksibilitet på dette modul. Find sammen med deltagerne ud

af veje til at måle resultaterne. Gør så mange af nedenstående som tiden tillader:

1. Tag en tænksom tur gennem naturen og tal om vores erfaringer

2. Skriv et digt eller en historie og en personlig refleksion i din journal.

3. En "Nærkontakt med et træ", se det som mere end en træstamme og grene og opfat dens

samlede funktion i landskabet.

4. Skab et ritual eller en ceremoni til ære for Naturen eller os selv, enten individuelt eller i

gruppe.

5. Sidde stille i et stykke tid ved skovkanten og øve iagtagelses- og nærværsfærdigheder.

6. Tal med et andet levende væsens stemme, en frø eller en flod, og fortæl gruppen hvordan

verden ser ud fra disses perspektiv.

7. Lav en Feng Shui eller Vastu analyse, eller skab et jordalter for de fire retninger.

8. Vision quest/ træ-ceremoni: gen-forbind os med naturen for at finde ud af mere om hvem,

vi er og hvorfor vi er her

I alle tilfælde, lægges der vægt på sjov og festligholdelse vil bidrage til at fuldende oplevelsen.

20

Modul 3: Transformere bevidstheden

Læringsmål

Få et perspektiv og en opmærksomhed, som forbinder vores planetariske liv med

kosmos

Udforskning af vores dybere mission og formål med livet

Initiere eller styrke praksisser, der kan føre til en spirituel opmærksomhed og

transformation af bevidstheden

Reflektere over vores plads på den åndelige rejse

Indhold

Der kommer et tidspunkt i mange menneskers liv, hvor de, gerne efter en "stor oplevelse" af en

eller anden slags, bliver udsat for en ikke-almindelig tilstand af virkeligheden, hvis intensitet

ryster deres fundament. De følelser, der ofte ledsager denne eksponering kan være: en

uforlignelig lyksalighed, en følelse af at være forbundet med hele universet, en følelse usigelig fred

og tilfredshed, en slags intuitiv forståelse af karakteren af virkeligheden, som ikke kræver

forklaring, en slags af kærlig venlighed, der er frit givet til alle skabninger. Tendensen er, at man

ønsker at holde fast i disse følelser, at forblive i den tilstand for evigt; men ak, følelserne blegner

hurtigt, og når dagligdagen tager over, står man tilbage med oplevelser af en vision langt større

og mere storslået end dem, man har kendt tidligere. For nogle kan dette højdepunkt blive en

'vækkelse', der søsætter dem på en spirituel vej.

Der er denne historie om Lieh-Tzu, som ville kende oplysning, 'målet' for transformationen af

bevidsthed. Så stort var hans ønske, at han rejste vidt og bredt, søgte efter de største lærere med

den viseste lærdom. Lieh-Tzu var en oprigtig og engageret studerende, så han øvede flittigt alt,

hvad han lærte. En dag, efter et par årtier på sin rejse, erfarede Lieh-Tzu, et glimt af indsigt,

spontant fusioneret med det ubeskrivelige Uendelige, en pludselig fordybelse ind i

ubevidsthedens Hav, der er kendt som oplysning. Og hvad gjorde han med sin transformation af

bevidsthed? Han stod op fra sin pude, sagde farvel til sine kammerater, og gik lige hjem til

familiens gård for at hjælpe sin kone med dagens gøremål - fodre grisene, hugge brænde, luge i

haven. Og der blev han resten af sit ædle liv.

Det viser sig, at rejsen ikke er en kontinuerlig opstigning, men snarere en spiral, der synes nogle

gange at gå op og nogle gange på ned. Rejsen er målet. Der er intet at stræbe efter - kun livet skal

leves. Forsøget med at holde fast i lyksalighed vil sandsynligvis føre til skuffelse, det er langt mere

frugtbart at skabe de betingelser, hvorfra lyksalighed kan opstå, kontinuerligt, spontant, af sig selv

- til gavn for alle. Det er naturens metode, og det er også en af funktionerne i et økosamfund.

Men noget har faktisk ændret sig. Tyngdepunktet er anderledes. Tanken om at gå tilbage til den

gamle, smalle, egocentriske levevis synes at være udlevet. Omdannelsen af bevidsthed er en

udvidelse af bevidstheden. Min identitet begynder at inkludere mere og mere af verden omkring

mig. Jeg er ikke længere en isoleret »enhed«, men snarere en integreret del af et fællesskab, og

21

dette menneskelige fællesskab sam-udvikler med et naturligt fællesskab i en økologisk lokalitet,

og denne økologiske lokalitet er blot ét økosystem blandt en lang række andre på vores større

vært Gaia og Gaia er medlem af et solsystem - blot ét solsystem blandt en lang række andre i vores

lokale galakse. Denne galakse har et veldefineret galaktisk centrum, hvorfra nye verdener synes

at dukke op, spontant af sig selv. Ligesom min identitet bliver mere rummelig, ligeså vokser mit

ansvar. Mine tanker og handlinger har konsekvenser. De kan have indflydelse på fremkomsten af

nye verdener.

En fælles egenskab ved dem, der har været på vej et stykke tid, er en dyb og ægte ydmyghed, en

oprigtig og respektfuld ærefrygt for den uudgrundelige storhed og sprudlende pragt, der er det

store mysterium. Alle åndelige og religiøse traditioner synes at føre til tjeneste: tjene den større

helhed, afhjælpe nogle af de lidelser hos dem, der er mindre heldige, og dette er at tjene ud af ren

kærlighed og medfølelse, tjene til forsoning og tilgivelse, og endelig er det tjeneste, fordi jeg har

kigget ind i øjnene på den elskede, og hvad kan jeg ellers gøre, end at prøve at hjælpe?

Referencer til dette modul

DVD

The Four Noble Truths – H.H. The XIV Dalai Lama, 1999, Mystic Fire Productions

Invitation from God, an Interview with Thomas Keating, Marie Louise Lefevre, DK.

Praktiske aktiviteter

Skab tid ved morgenens check-in på resultaterne af de følgende praksisser:

1. Sæt tid af hver morgen for valgfri stille meditation, ved hjælp af en række teknikker kendt af

dem, der er med. Dette bør ske på en passende egnet plads reserveret til en sådan aktivitet.

Der vil også blive guidede meditationer som en del af kursusmaterialet, som alle elever kan

deltage i.

2. Praksisere positive visualiseringsteknikker guidet af kursusinstruktørerne.

3. Hatha Yoga, Tai Chi, Chi Kung og andre kropsdiscipliner vil blive opmuntret og tilbudt i den

grad lærerkræfterne eller eleverne selv råder over disse.

4. Forskellige påmindelser om at være "opmærksomme" vil indlægges i løbet af dagen.

5. Drømme-udveksling om morgenen er også en positiv måde at varetage personlige og

gruppeprocesser.

22

Modul 4: Menneskets og planetens sundhed

Læringsmål

Se mennesket som et holistisk væsen - en forening af sind, krop, og ånd

At forstå - at heale Jorden er lige så vigtig som at helbrede os selv, og så handle på det

Være opmærksomme på de udækkede behov i hele personen, herunder dem på et indre

plan, for at helbrede os selv

Anerkende visdommen i traditionelle helbredende metoder og afbalancere disse med

moderne østlig og vestlig medicinsk viden

Anerkende, at ethvert menneske er unikt, og for hver enkelt er vejen til ”det gode liv”

specifik og personlig

Træn forebyggelse som den bedste metode til at bevare og genoprette sundheden

Indhold

Ved healing af vores forhold til Jorden, helbreder vi os selv. De gamle stammer viste ærbødighed

for den dynamiske forbundethed mellem alt liv på denne planet. Alt for længe nu, har den vestlige

civilisation behandlet jorden som en reservoir af 'ressourcer' til vores rådighed og som en

losseplads for giftige rester af industrialisering. Forureningen af vores luft, vand, jord og mad gør

os syge. De rige lande har forbrugt og forbruger stadig langt over, hvad der er deres bæredygtige

aktie, og vi ved, at denne form for forslugen livsstil indsnævrer chancerne for et velstående, sund

fremtid for alle verdens børn.

Gendannelse af et respektfuld, hæderligt forhold til Jorden, indbyder naturligt til at genskabe

kontakten til visdomskilden fra traditionelle helbredelses metoder. Fra og med det

grundlæggende i at spise sunde fødevarer, der vokser omkring os, og indsamling af urter, der

smiler til os på vores tur, fastholder vi sunde organer ved at tilegne os de livskræfter, der er på

vores levesteder. Det moderne sundhedssystem, afhængig af syntetisk fremstillede lægemidler,

afviser et levende forhold til naturen. Den moderne medicin kan være nyttig i nogle mere

ekstreme tilfælde, men grundlaget for sundhed hviler helt og holdent på den holistiske

forebyggelse, de såkaldte 'bløde' tilgange. I økosamfund, ser vi et fornyet partnerskab mellem

komplementær medicin og terapi. Hvert menneske er unikt og for hver enkelt er vejen til sundhed

og velvære specifik og personlig, så alle muligheder bør undersøges.

Koblingen mellem den individuelle pleje bestemt af det globale økonomiske system fører til en

stigende afhængighed af grådige transnationale selskaber til at imødekomme lokale behov,

hvilket er helt selvmodsigende. Kapitalismen er et system designet til at udnytte naturlig og

kulturel kapital så hurtigt og så effektivt som muligt - det har ingen interesse i plejesektoren. I de

fleste lande, er den sociale solidaritet blevet systematisk demonteret, især på fællesskabets

niveau, mens de fattige bliver fattigere. Økosamfundet er en løsning til at genvinde ansvaret for

23

pleje på lokalt plan. I de kommende år, vil vi se økosamfundets designprincipper anvendt overalt

i oldekoller, når de aldrende store årgange opdager, at regeringen og selskaber ikke er indstillet

på at hjælpe.

Sundhed er ikke blot at undgå sygdom, sundhed er en livsstil. Optimal sundhed indebærer ikke

kun den fysiske krop, men også de mentale, følelsesmæssige, sociale og åndelige

tilværelsesplaner. I moderne samfund er der en tendens til adskillelse mellem de forskellige dele

af livet, for eksempel, på vores job synes det OK at presse os selv, opbygge spændinger og brænde

ud, fordi vi på vores ferier, kan købe 'wellness' tid til at råde bod på dette, eller det synes OK at

være cool, uvedkommende og upersonlig i verden, fordi relationer og intimitet tilhører

'privatsfæren´. I økosamfund, ønskes disse aspekter re-integreret i et holistisk (dvs. ikke opdelt)

liv, hvor helheden er det bevidste mål. At bo og leve indenfor et net af meningsfulde relationer er

afgørende for sundhed og helbredelse; følelsen af accept, at være elsket og at der er behov for én,

ansporer en håbefuld livsglæde og en velkommen åbenhed over for det nye i livet.

I den slags situationer, kan sygdommen ses som en indikator, et budskab, der bringer os

information om status på vores omgivelser - samfundet og naturen - samt om vores individuelle

tilstand af væren. Vi kan lære at forstå, afhjælpe og ændre sygdom i stedet for i hast at forsøge at

slippe af med tilstanden. I det globale system, mister folk deres økonomiske værdi, når de bliver

syge eller gamle og ikke er i stand til at arbejde og drage omsorg for sig selv længere. I

fællesskaber, har vi en mulighed for at skabe en ny præcedens for solidaritet og omsorg for

hinanden.

Hvis min krop er en del af den sociale krop, så vil det at helbrede min krop hjælpe med at helbrede

den sociale krop. Bæredygtig sundhed begynder med at genetablere kontakten mellem sind-krop

som blev splittet samtidigt med den industrielle civilisation. Vi har ikke blot en krop, vi er kroppe;

sind er ikke et særskilt »stof«, men snarere den fælles grænseflade mellem en krop og dens

omgivelser. At imødekomme kroppens behov - frisk luft, rent vand, nærende mad, regelmæssig

motion, berøring og kærlighed - er den bedste strategi til at opretholde den enkeltes optimale

sundhed. Hvordan vil du vurdere dit forhold til din krop? Kunne det blive bedre? Der er mange

"kropsbevidsthed"-øvelser, som er designet til at genskabe dette forhold, og vi vil eksperimentere

med nogle af disse. Der er også meditationer, hvis formål er at udforske kroppen og dens

fornemmelser, og et resultat af en vedvarende praksis i at fornemme kroppen, er evnen til at

opfatte kroppen som et energifelt, (med synet, hørelsen eller følelserne) og at lægge mærke til

blokerede områder.

På dette energetiske niveau, kan man sige, at vi alle er skabt som åndelige væsener, med det

guddommelige lys, der stråler indefra - der er en æterisk energikrop der gennemtrænger og

omkranser den materielle krop. Følelsesmæssige blokeringer såsom domme, vrede eller begær

dæmper vores lys, og disse skal transcenderes og renses væk. I sidste ende, handler det om

vibrationer og om at fjerne hindringer for denne frit vibrerende energi. Fra et chakra perspektiv,

er vi nødt til at genoprette den frie bevægelighed for prana på alle niveauer i vores energi-krop-

system; kun da kan vi bevæge os med en værdig, autonom ynde og genvinde vores væsen som

lysende med det guddommelige vibrerende lys.

24

Praktiske aktiviteter

Gør en eller flere af de følgende øvelser i grupper af fire i henhold til den viden som allerede er til

stede i gruppen og udtænk med deltagere en måde at måle resultaterne:

1. Praksiser opmærksomhed på kroppen meditationer gennem lege

2. Øve healingsteknikker såsom: chi gong, polaritetsterapi, akupressur, re-birthing,

åndedrætsteknikker, frigive stress gennem prana, osv.

3. Massage-cirkler

4. Sammensætte urteteer

5. Tillave tinkturer og salver

6. Hver deltager leder en serie af aerobic øvelser

7. Spille frisbee og volleyball. Find på nye regler.

8. Åben kommunikation om seksualitet. Ingen praksis er nødvendig!

9. Opsætning af en model for et forebyggende sundhedsvæsen i økosamfund-skala

10. Designe en sundhedsklinik for beboere og besøgende, som tilgodeser hinandens

sundhedsproblemer, og tilbyder forskrifter for genopbygning af sundhed

11. Designe og konstruere en medicinsk urtehave

25

Modul 5: Socialt engageret spiritualitet

Læringsmål

Sammenkæde vejene: "indre" spirituel transformation og "ydre" social forandring

Inspirere og styrke nye udøvere af socialt engageret spiritualitet med stærke eksempler

fra banebrydende pionerer

Placere åndelig vækkelse og transformation af bevidsthed på den sociale agenda

Facilitere kreativt samarbejde mellem spirituelle grupper og sociale aktivistgrupper, og

dermed synergetisk fremme målene for begge

Indhold

I tusinder af år har det været en hævdvunden tradition for åndeligt søgende, at asketer skal gå "op

ad bjerget" eller ud i ørkenen eller skoven for at undslippe travlheden og larmen fra samfundet

og markedet. Afsondret i den uberørte skønhed i naturen, kunne søgende finde den nødvendige

ro til at fordybe sig i åndelige universer, fri fra verdens problemer. Men de senere årtiers støj og

forurening fra verden har fulgt dem helt op ad bjergsiden! Den uberørte blå himmel der pryder

bjerget og klostrene er nu plettet med syre regn og indgreb fra klimaændringer, mens de

nærliggende frodige skove i stigende grad bliver fældet af loggerens savklinger. De genstridige

problemer fra det menneskelige samfund rammer nu hvert hjørne af kloden.

Den spirituelt søgende er derfor tvunget til at komme ned fra bjergets top, og engagere sig i verden

som del af sin åndelige disciplin. Krisen i den moderne civilisation har nået sådanne ekstreme

proportioner, at en radikal transformation er nødvendig for at mennesker kan overleve, endsige

at trives, og en stor del af den åndeligt søgendes opgave er nu at tage del i denne transformation.

Et parallelt mangeårigt mønster i ledelsen af sekulære sociale bevægelser har også længe været

fremherskende: udelukkende at fokusere på sociale og økonomiske reformer, uden at inddrage

subtile åndelige eller filosofiske dimensioner af livet. Fremtrædende sociale og politiske ledere og

institutioner har gjort sig stor umage med at bevare deres afstand til ethvert religiøst

tilhørsforhold eller spirituel forening. Social forandring blev dømt til at være praktisk kulturel

innovation, bundet i social nødvendighed og funderet i juridiske, økonomiske, og videnskabelige

rammer. Spiritualitet og transformation af bevidsthed blev betragtet som irrelevant, fordi de

indebar private værdier og praksisser, der formodes at have ringe indflydelse på "den virkelige

verdens" pragmatisme.

Men de sociale ledere har opdaget, at deres opgave er umulig uden en holdningsændring i den

menneskelige bevidsthed og værdier. Som et eksempel: dedikerede fortalere for solenergi har

kæmpet længe og ædle kampe med at støtte udviklingslandene rundt om i verden til at indføre

ren, decentral solenergi, i stedet for farlig atomenergi og forurenende fossile brændstoffer - kun

for at opdage, at når deres elskede sol-politik endeligt blev vedtaget af Verdensbanken eller IMF,

26

blev de brugt til at drive sol-drevne tv-apparater i fjerntliggende indfødte stammesamfund med

henblik på at udbasunere de vestlige virksomheders reklame, MTV, Dynasty, og Dallas. I løbet af

kort tid, har dette chok og ærefrygt for denne teknologiske invasion ødelagt den sociale struktur

i disse få tilbageværende bæredygtige kulturer på jorden. Den ekstreme ironi er, at selve de

økologiske dyder omkring solenergien har gjort det muligt at prakke Ronald McDonald på den

afrikanske buskmand, og for MTV Smash Hits at tilrane sig sanglinjer hos den australske

aboriginal.

Læren er enkel på to måder: åndelighed uden social forandring er halt, og social forandring uden

åndelighed er blind. Åndelig transformation i mangel af grundlæggende sociale og økologiske

forandringer er i sidste ende forgæves, "som om sjælen kunne reddes mens biosfæren smuldrer"

(Theodore Roszak). Og sociale eller økologiske reformer i mangel af en åndelig opvågnen viser sig

at være fatal, som om biosfæren kan beskyttes, mens menneskehedens sjæl går til grunde.

"Åndelig opvågnen" betyder i sidste ende at indprente kærlighed og visdom i menneskehedens

store hjerte og sind. Uden denne transformation, vil selv de mest lovende sociale og økologiske

innovationer hurtigt blive overhalet af udbredelsen af forbrugerisme og hastig

befolkningstilvækst over hele kloden. Transformation af bevidsthed og værdier er ikke længere

en luksus forbeholdt de få, men er blevet en absolut nødvendighed for masserne.

Heldigvis, har der i det seneste årti, været rigtig mange nye initiativer til at bygge bro over kløften

mellem sociale forandringer og spirituel praksis. Innovative former for "socialt engageret

spiritualitet" skyder op fra mange retninger på én gang. Buddhistiske og hinduistiske grupper, der

tidligere blev brugt kun til kontemplative discipliner er gået på gaden, mens sociale ledere tyr til

meditationspuden i stadigt større antal. Socialt engageret spiritualitet er ikke noget nyt, selvom

det i disse får tilført nyt blod. Isha Upanishaderne, et gammelt hinduskrift, advarer om farerne ved

et liv viet udelukkende til meditation, eller udelukkende til handling, og lovpriser et liv viet til

både handling og meditation.

Rødderne til socialt engageret spiritualitet er lige så stærke i de vestlige traditioner. De jødiske

profetier artikulerer måske det største råb om retfærdighed og menneskelig værdighed som

findes i nogen hellige skrifter. Den kristne tro har en lang tradition for åndelig tjeneste. Missionen

omkring Mother Teresa har været meget synlig, og lige så inspirerende, er Dorothy Day, som

grundlagde den Katolske Arbejderbevægelse, der skabte 185 "houses of hospitality" til at sørge

for de fattige og udfordre social undertrykkelse. Thomas Merton og Berrigan Brødrene var

pionerer i deres modstand mod Vietnam-krigen.

Sikh mester Tara Singh bemærkede engang: "Menneskeheden har overlevet fattigdom, men jeg

spekulerer på, om vi kan overleve velstand." Socialt engageret spiritualitet lover godt, ikke kun

for menneskeheden skal overleve, men komme til at blomstre. Efterhånden som vi lærer at

erstatte materielle køb med åndelige skatte, vil vi bevæge os væk fra den uophørlige udvinding af

begrænsede ydre ressourcer, og vende os mod det uendelige kildespring indeni vores eget hjerte.

Således kan forbandelsen ved uhæmmet velstand udfris gennem grænseløs kærlighed.

27

Praktiske aktiviteter

Prøv så mange af de følgende øvelser som tiden tillader og find en måde hvorpå deres påvirkning

på deltagerne kan måles:

1. Guidede meditationer om, hvordan vi er knyttet til materielle besiddelser, og sociale værdier

af berømmelse og omdømme. Foreslå, forsøg at praktisere og diskuter hvordan vi kan slippe

denne tilknytning

2. Præsenter Satyana Institutets "Principper for engageret spiritualitet", og andre lignende

principper såsom Findhorn’s "Statement of Common Ground." Undersøg hvordan disse

specifikt finder anvendelse i vores liv

3. Diskussioner i små grupper for at erfare klasse-identitet og konditionering baseret på graden

af velstand og spirituel rangorden (Inspireret af Jenny Ladd og Arnie Mendel)

4. Brainstorm på praktiske gruppeprojekter i socialt engageret, spirituel aktivisme, hvor vi

forpligter os til at arbejde på et særligt socialt eller økologisk problem med principperne for

socialt engageret spiritualitet

5. Udvikling af kontemplative praksisser (meditation, bøn) som metoder til at bringe

transformative energier og indsigter ind i en bestemt konflikt eller social lidelse

6. Udforsk magten til at være vidne til social eller miljømæssig uretfærdighed (fx Kvinder i Sort)

gennem diskussion, teater og på skrift

7. Diskuter måder hvorpå dine spirituelle kvaliteter kan hjælpe med at skabe social forandring

28

Referencer til Verdensbillede dimensionen

Adams, Patch. (1998). Gesundheit: Bringing Good Health to You, the Medical System, and Society

through Physician Service, Complementary Therapies, Humor, and Joy. Rochester, VT: Healing Arts

Press.

Aung San Suu Kyi (1995). Freedom from Fear and Other Writings. London: Penguin Books.

Bond, George D. (2004). Buddhism at Work: Community Development, Social Empowerment and

the Sarvodaya Movement. Sterling, VA: Kumarian Press.

Beck, Don E. and Cowan, Christopher C. (1996). Spiral Dynamics: Mastering Values, Leadership, and

Change. Cambridge, Mass., USA: Blackwell Business.

Berry, Thomas. (1999). The Great Work, Our Way into the Future. New York: Bell Tower.

Berry, Thomas (2006). Evening Thoughts: Reflecting on Earth as Sacred Community. San Francisco:

Sierra Club Book.

Benyus, Janine M. (1997). Biomimicry: Innovation Inspired by Nature. New York: William Morrow.

Bohm, David (1980). Wholeness and the Implicate Order. London: Rutledge.

Capra, Fritjof (2004). The Hidden Connections: A Science for Sustainable Living. New York: Anchor.

Chopra, Deepak (1991). Perfect Health: The Complete Mind/Body Guide. New York: Harmony

Books.

Dalai Lama. (2010). Toward a True Kinship of Faiths. How the World’s Religions can come together.

Three Rivers Press, N.Y.

Diamond, John. (2001). Holism and Beyond: The Essence of Holistic Medicine, Ridgefield CT: En-

hance-ment Books.

Eisler, Riane. (1987). The Chalice and the Blade. San Francisco, Harper.

Elgin, Duane. (2000). Promise Ahead: A Vision of Hope and Action for Humanity’s Future. (Colum-

bus, Georgia: Quill Publications.

Elgin, Duane. (2009). The Living Universe. San Francisco, CA: Berrett-Koehler Publishers.

Gibran, Kahil. (1962). The Prophet. New York: Alfred A. Knopf.

Harvey, Andrew. (2009). The Hope: A Guide to Sacred Activism. Carlsbad, California: Hay House.

Harner, Michael. (1990). The Way of the Shaman. San Francisco: Harper.

Jackson, Ross. (2007). A Gaian Utopia. Retrieved 1/25/2012 from www.ross-jackson.com

Jackson, Ross. (2000). Kali Yuga Odyssey. San Francisco: Robert D. Reed Publishers.

29

Klein, Allen. (1989). The Healing Power of Humor. Los Angeles: Tarcher.

Kligler, Benjamin. (2004). Integrative Medicine. New York: McGraw-Hill, Medical Pub. Div.

Keepin, Will. (2007). Divine Duality: The Power of Reconciliation Between Women and Men. Pres-

cott AZ: Hohm Press.

Keepin, Will and Harland, Maddy (Eds.). (2011). The Song of the Earth: The Emerging Synthesis of

the Scientific and Spiritual Worldviews. UK: Permanent Publications. Downloaded gratis from

www.gaiaeducation.org

Kumar, Satish. (2005. March/April) The Spiritual Imperative. Resurgence Magazine. Issue 229.

Lovelock, J.E. (1979). Gaia: A New Look at Life on Earth. New York: Oxford University Press

Macy, Joanna. (1985). Dharma and Development: Religion as Resource in the Sarvodaya Self Help

Movement. Sterling VA: Kumarian Press.

Macy, Joanna. (1998). Coming Back to Life: Practices to Reconnect Our Lives, Our World. Gabriola

Island, BC, Canada: New Society Publishers.

Markides, Kyriacos. (1985). The Magus of Strovolos: The Extraordinary World of a Spiritual Healer.

London: Penguin Books.

Melchizedek, Drunvalo. (2003) Living in the Heart: How to Enter into the Sacred, Flagstaff, Ari-

zona:Light Technology Publishing.

McDonough, W. and Braungart, M. (2002). Cradle to Cradle: Remaking the Way We Make Thing.

New York: North Point Press.

Næss, A. (1989). Ecology, Community and Lifestyle: Outline of an Ecosophy, Cambridge: Cambridge

Uni-versity Press.

Norberg-Hodge, Helena. (1991). Ancient Futures: Learning from Ladakh. San Francisco: Sierra

Club Books.

Russell, Peter. (2003. September/ October). Deep Mind: Beyond Science, Behind Spirit. Resurgence

no. 220.

Sahtouris, Elisabet. (1989). Gaia: The Human Journey from Chaos to Cosmos. New York: Pocket

Books

Sahtouris, Elisabet. (2000). Earthdance: Living Systems in Evolution. San Jose, CA: iUniverse Pub-

lishing.

Seed, John. (1988). Thinking Like a Mountain. Philadelphia: New Society Publishers.

Shields, Katrina. (1994). In the Tiger’s Mouth: An Empowerment Guide for Social Action. Gabriola

Island, BC, Canada: New Society Publishers.

Shiva, Vandana. (1994). Staying Alive: Women, Ecology, and Development. London: Zed Books.

30

Sivaraksa, Sulak. (1999). Global Healing: Essays and Interviews on Structural Violence, Social De-

velop-ment and Spiritual Healing. Bangkok: Thai Inter-Religious Commission for Development.

Sri Aurobindo. (1985). The Life Divine. Delhi: Lotus Press.

Suvaraksa, Sulak. (2005). Culture, Conflict, Change: Engaged Buddhism in a Globalizing World. Bos-

ton: Wisdom Publications.

Thich Nhat Hanh. (2003). Creating True Peace: Ending Violence in Yourself, Your Family, Your

Commu-nity, and the World. New York: Free Press.

Tolle, Eckhart. (2005). The New Earth: Awakening to Your Life’s Purpose. New York: Penguin

Books.

Wilber, Ken. (2001). A Theory of Everything. An Integral Vision for Business, Politics, Science and

Spirituality. Dublin: Gateway.

Wong Kiew Kit. (2002). The Complete Book of Chinese Medicine: A Holistic Approach to Physical,

Emotional and Mental Health. Rockville, MD: Cosmos Publishers.

Danske referencer:

Allan Elm, Bastian Thuesen og Troels Dilling-Hansen. (2009). Økosamfund i Danmark 2009. 3

DVD’er med 41 film, tusindvis af billeder, 3 bøger, 62 LØS-blade og andre dokumenter om dels

eksisterende økosamfund og om hvordan man skaber et, dels om det samlede EDE-curriculum.

Udgivet af LØS, Landsforeningen for Økosamfund.

I 2014 vil der komme et tillæg om andre danske referencer

31

DEN SOCIALE DIMENSION

Læringsmål

Deltagerne vil lære at...

skabe en fælles vision for et kollektivt projekt som er knyttet til vores bioregion

forbedre deres lederevner og processer henimod inklusivitet i fællesskabet

træffe beslutninger, som alle kan acceptere og støtte

behandle konflikter og forskellighed som en kilde til idéer, holdninger og løsninger

skabe spontane og bevidste ritualer og fester

"Den næste Buddha vil ikke tage form af en person. Den næste Buddha kan tage form

af et fællesskab, et fællesskab som praktiserer forståelse og kærlig venlighed, et

fællesskab som praktiserer en opmærksom (mindful) livsstil. Dette er muligvis det

vigtigste, vi kan gøre for Jordens overlevelse.”

Thich Nhat Hanh

Oversigt

De arkæologiske beviser indikerer, at det oprindelige sociale mønster hos mennesker er at samle

sig i relativt tæt forbundne, ligeværdige, klan-størrelse “grupper” tæt forbundet med naturen. I

dag er vi nødt til bevidst at genopfinde kooperative og harmoniske måder at leve sammen på.

Derfor er det vigtige skridt mod at genopbygge en mere leveværdig, bæredygtig fremtid at samle

folk, dyrke og genopbygge meningsfulde fællesskaber og netværk i lokalsamfundene. Som

prototypiske "Leve- og læringscentre", hvor folk fra en række forskellige kulturer, åndelige veje

og økonomiske baggrunde udforsker og omfavner mangfoldighed sammen, inspirerer

økosamfund til en ny global kultur af fred og velstand. Ved at træde ind i en stadig større grad af

personlig vækst, gensidig forståelse, respekt og kærlig venlighed, med de rigtige værktøjer til at

lære dette, kan vi sætte menneskelige potentialer og opfindsomhed fri til at arbejde til gavn for

alle. Hvis vi kan skabe fred indbyrdes, i vores lokalsamfund og sociale grupperinger først, så vil

godgørende kvaliteter af venlighed, tillid og goodwill have en chance for at yngle og formere sig.

Industrialiseringen og det globale økonomiske system har medført et overforbrug og en følelse af

uafhængighed, men disse er også kommet med ubehagelige skadelige bivirkninger - såsom

aggressiv individualisme, social fremmedgørelse, grotesk afhængighed, og familiesystemer, som

går i opløsning. Det globale Syd - hvor meget af den traditionelle sociale struktur stadig er intakt

- vil endnu kunne undervise Nord i mange aspekter af et bæredygtigt liv. Den sociale organisering

32

i den traditionelle landsby, som stadig er i live i mange dele af verden, kan vise sig at være den

mest bæredygtige model at efterligne. Måske kan og vil meget af den mindre forbrugende del af

vores verdens befolkning springe over det industrialiserede, hyper-individualiserede

udviklingstrin og hoppe lige ind i en post-industriel økosamfunds fremtid, baseret på viden,

samarbejde og forståelsen af gensidig afhængighed. Det er en god grund til at fremhæve

undervisning og global udveksling som en strategi for modstandsdygtighed.

Et liv med udvidede sociale muligheder er en stor attraktion for beboere i økosamfund, og det kan

være økosamfundenes største aktiv. Inden for rammerne af fællesskabet, som økosamfundene

giver, nyder beboerne mange fordele, som ikke er tilgængelige for den barske individualist,

fordele såsom: et sikkert og beskyttet sted at opdrage sine børn, hvor en række voksne kan tjene

som rollemodeller, mere tid til familie og venner og mindre tid på stressende job eller pendling til

dem, flere muligheder for virksomhed i hjemmet (hjemmearbejdspladser) eller mindre industri,

måske som et samarbejdsprojekt med venner i lokalsamfundet; forældre finder muligheden for

at integrere faglige aktiviteter med børnepasning i hjemmet; mulighed for kreative sysler som

musik og teater med dine naboer, fælles måltider kan være et fast indslag, fælles kontor, butik, og

rekreative muligheder betyder mindre indkøb, reduceret behov for indtjening; politiske

foreninger er ofte centreret i økosamfundenes organisering; gennem opfyldelsen af vores længsel

efter meningsfulde relationer, falder forbrugerisme, misbrug og kriminalitet dramatisk;

økosamfund giver også mulighed for at integrere socialt udstødte, ældre, handicappede, og andre

udfordrede grupper på en måde, der giver dem et rigere, værdigere liv.

Ikke underligt vores forfædre spontant organiserede sig i små, overskuelige og ansvarlige sociale

grupperinger: grundlæggende menneskelige behov bliver opfyldt meget nemmere og der er mere

fritid. Dette betyder jo ikke, at et liv i et fællesskab er uden arbejde, nej, det kræver en konstant

årvågenhed i vores adfærd - en øget bevidsthed for andres behov og idiosynkrasier. Især for folk

opvokset inden for det hyper-individualiserede paradigme, og som skal tilegne sig finesserne ved

et konstruktivt, respektfuldt og gensidigt gavnligt samspil i et fællesskab, må indstille sig på en

stor selvudviklingsproces i første omgang, indtil disse fællesskabs kvaliteter medregnes som en

del af den menneskelige arv, en del af den menneskelige værenstilstand.

Opbygningen af socialt sunde, harmoniske, samarbejdsvillige samfund i et ikke-traditionelt miljø

(til forskel fra traditionelle landsbyer) er en opdagelsesrejse hvis enorme udfordringer ikke bør

undervurderes: At genforbinde sig med hinanden på tværs af barrierer, misforståelser og

fejlkommunikation kræver en klar, rolig, fast og modig vilje. En af de mest citerede og almindelige

årsager til fiaskoer i økosamfund eller andre tilsigtede kommunale projekter er konflikt. Derfor

vil et vellykket fællesskab og samfund nødvendigvis medføre en helende proces, hvor vi træder

ud af de cyklusser af smerte og vold, der har kørt gennem menneskets historie og tage ansvar for

iværksættelsen af nye mønstre; faktum er, at denne helende proces er nødvendig, og sund, man

kan undervise i konstruktive sociale færdigheder og man kan lære dem! Fredelige, produktive

menneskelige relationer kan være et bevidst, velovervejet valg i stedet for at være overladt til

tilfældigheder.

EDE’s sociale dimension introducerer disse livsvigtige spørgsmål og tilbyder redskaber og

færdigheder, der er nødvendige for effektivt at håndtere dem. Økosamfund, som essentielle

modeller for bæredygtige samfund, giver unikke muligheder for udvikling og implementering af

33

et nyt sprog og nye teknikker som hjælp til at bringe de finesser for menneskelig interaktion op

til overfladen, hvor de kan undersøges, arbejdes med og forfines. Gennem denne del af pensum,

ønsker vi at dele så meget som muligt af mængden af visdom, der er blevet samlet af mennesker i

fællesskabssammenhænge. Vores mål er at fremme skabelsen af nye fællesskaber og fornyelse af

eksisterende. Fællesskaber blomstrer, som de mennesker, som lever i dem, blomstrer!

EDE’s sociale dimension behandler vigtige aspekter for den menneskelige eksistens i de følgende

fem moduler:

Modul 1 - Opbygge fællesskab og værdsætte mangfoldighed diskuterer de

grundlæggende principper for at opbygge samfund og underviser i de værdier og

færdigheder, der bidrager til at fremme en atmosfære af tillid.

Modul 2 – Kommunikation, beslutningsproces og konfliktløsning er en rejse ind i at

lære kunsten i beslutningstagning, konflikthåndtering, og den effektive ledelse af

grupper.

Modul 3 – Ledelse og personlig udvikling tilbyder undervisning i at skelne mellem

'magt indefra' og 'magt over', og udvikle lederevner som en vigtig del af at tage ansvar.

Modul 4 – Kreativitet, kunst, ritualer, og fejring beskriver, hvordan samfund og

enkeltpersoner kan vække deres kreative evner til fest.

Modul 5 – Uddannelse, sociale netværk og aktivisme tager et kig på de dimensioner

af viden og bevidsthed om, at forbinde os til tidligere og fremtidige generationer, samt til

lokalsamfund over hele verden.

Referencer til den Sociale Dimension: Hinsides Dig og Mig (Beyond You and Me)

Hinsides Dig og Mig: Socialt Værktøj til at skabe fælleskab (på engelsk) er den sociale bognøgle i

Gaia Education’s serie af ”Fire Nøgler til Bæredygtige samfund Overalt på Planeten” Four Keys to

Sustainable Communities Everywhere on the Planet. Hent gratis fra www.gaiaeducation.org

Danske referencer:

Allan Elm, Bastian Thuesen og Troels Dilling-Hansen. (2009). Økosamfund i Danmark 2009. 3

DVD’er med 41 film, tusindvis af billeder, 3 bøger, 62 LØS-blade og andre dokumenter om dels

eksisterende økosamfund og om hvordan man skaber et, dels om det samlede EDE-curriculum.

Udgivet af LØS, Landsforeningen for Økosamfund.

I 2014 vil der komme et tillæg om andre danske referencer

34

Modul 1: Opbygge fællesskab og værdsætte mangfoldighed

Læringsmål

At udnytte den enorme kraft for social forandring, der ligger i opbygningen af fællesskab

At få social mellemmenneskelig viden om at starte et fællesskab, herunder: at organisere

en kernegruppe, at skabe en fælles vision, at skabe sammenhængskraft, og indgyde en

atmosfære af tillid og goodwill

At indarbejde kærlighed og hjerte i alt, hvad vi gør

Udvikle kvaliteter som tilgivelse, empati, og forsoning i vores relationer med andre

Værdsætte mangfoldighed og være klar til at se den rigdom det giver vores liv

Indhold

"Vær aldrig i tvivl om, at en lille gruppe af engagerede borgere kan ændre verden, ja

det er det eneste, der nogensinde har."

Margaret Mead

Styrken ved at skabe fællesskab

At opbygge et fællesskab kan gøre hele forskellen! Der er en "fællesbevidsthed", som er langt

klogere end noget enkelt individ, der er et gruppepotentiale langt større end nogen solo indsats.

Vi lever i samfund som allerede er en del af ”The Web of Life”, så det er op til os om vi anerkender

dette faktum og tager ansvar for at skabe et godt sammentømret, positivt udtrykt form for dette

netværk eller fællesskab.

At respektere Livet betyder i det væsentlige en bevidst omsorg for fællesskab på alle niveauer.

Selvom vi koncentrerer os om opbygningen af fællesskab i den menneskelige verden i denne del

af pensum, er de kvaliteter, der kræves for at gøre dette, dybest set de samme for vores relationer

med naturens verden. Forbindende måder at tænke og handle på er nødvendige på alle områder.

Udvikling af en stadigt finere kapacitet til følsomme observationer og kommunikation er

trædestenene. At klatre ud af et rum med fordomme, hvor vi føler, at vi allerede kender det hele,

giver os mulighed for at opfatte på ny.

Dette vil bringe den sande individualitet frem, alles særlige individuelle gaver. Samarbejde og

fællesskab opstår derefter hurtigt. Opbygning af en ny global kultur er det akkumulerede produkt

af en masse individuelt og kollektivt arbejde.

Start: Fællesskabets sammenhængskraft

Stærke fællesskaber vokser fra stærke individer. Det er ofte nemmest at starte et nyt projekt med

en lille, men dedikeret kernegruppe. Fællesskaberne finder sammenhængskraft i en fælles vision,

35

der er enkel, klar og autentisk. At formulere og nedskrive denne fælles vision er et af de første mål,

som skal gennemføres, når du starter et fællesskab. Når det kollektive formål og de dybeste

værdier er afgrænset og accepteret af alle, giver dette en sund grobund for opbygning af en

gruppe. Som Diane Leafe Christian siger, at visionen skal udtrykke noget hver og en fra gruppen

kan identificere sig med, er inspireret af og forpligtet på. Forskellige teknikker kan bruges til at

sikre, at alle bidrager til visionen (f.eks. Fremtidsværksteder).

Venskab, omsorgsfuldhed, gensidig støtte: det er de menneskelige kvaliteter, som binder en

fællesskab sammen. I en atmosfære af tillid, flyder processerne med lethed, latter og masser af

sjov. Men tillid skal dyrkes. Tillid vokser fra dyb hjerte-til-hjerte kommunikation. Hvis vi tillader

os selv at blive set af andre autentisk, med vores svagheder og styrker, hvis vi taler fra vores hjerte,

opstår tillid naturligt. En følelse af gruppevelvære bliver skabt. Det er en fascinerende

opdagelsesrejse, som vi går videre på sammen. Et samfund er meget ligesom en have: Hvis

menneskelig interaktion bliver næret og passet på, vokser dets frugter.

Integrere hjertets kvaliteter, såsom venlighed og empati

I alle samfund, er sociale strukturer en nødvendighed, og de afspejler de forskellige aspekter af

den menneskelige natur. Vi er nødt til at integrere vores hjerter, følelser, sjæl og ånd med vores

sind for at finde løsninger, der omfavner livet. Vi har brug for tid og plads til det visionære arbejde,

til praktisk snak og beslutningstagning, til det kreative følelsesmæssige udtryk i den større

gruppe, men også med intime venner, til fest og stilhed, og sidst men ikke mindst, til at arbejde

sammen. I mange grupper, fokuseres på indholdet (hvad der bliver sagt, sagen der drøftes), mens

processen (de følelser, der opstår inden for gruppen, afhængigt af om dybere behov bliver opfyldt)

negligeres. Dette tenderer til at ske, fordi folk er bange for at fare vild i uproduktive

følelsesmæssige udtryk. Dog kan følelser underminere effektiviteten i en gruppe, hvis de

stagnerer, eller tværtimod, skubbe en gruppe fremad, hvis de udtrykkes med skønhed, værdighed

og magt.

Til dette, er forskellige teknikker blevet udviklet, og det er vigtigt at finde den "rigtige form" i de

såkaldte finansielle og kulturelle sammenhænge, vi befinder os i. Historiefortælling og daglige

tider til udveksling og refleksion er gode måder at integrere et hjerte-niveau. Drømme, udvekslet

eller handlet ud, kan illustrere de ubevidste ophobede kollektive problemer. Ikke-voldelig

kommunikation, Co-counseling og "Forum" er metoder, der fremmer en selv-undersøgende

atmosfære af kommunikation. Musik, spil og latter er uvurderlige i vores proces med at lade vore

hjerter åbne op og blive legende igen blandt vore medmennesker.

Forsoning og tilgivelse

I opbygningen af et fællesskab, vil det at vokse sammen til tider være smertefuldt. Det er en dyb

kunst at lære at tilgive og bede om tilgivelse. Det er som om det er nødvendigt med en løbende

mental oprydningsproces, sammenflettet med vores hverdag, så det ikke ender i en tilstand af

bitterhed.

Der er den mindre smerte ved et hårdt ord, en utålmodighed eller en vrede. Hvilket hænger

sammen med storskala smerter fra menneskets historie, der kommer fra misbrug, tortur,

voldtægt og mord. I mange lande, er lokalsamfund og enkeltpersoner, der står for fred, stærkt

truet. At se ned i dybet af menneskets ondskab kan være skræmmende, og vi er tilbøjelige til at

36

vige tilbage og benægte det, at holde det skjult. I fællesskaber, kan vi skabe et rum mellem os, der

er i stand til at udtrykke dyb smerte. Blot at lytte til historier fra ofre og gerningsmænd tillader

dels tårer at flyde og dels healing at begynde. Den "sandheds- og forsoningsproces", som Sydafrika

har været igennem efter traumet apartheid viser vej til en fredelig transformation.

"Tilgivelse gør det muligt at huske fortiden uden at blive holdt som gidsel af den.

Uden tilgivelse er der ingen fremskridt, ingen lineær historie, kun en tilbagevenden til

konflikt og cyklusser af konflikt. Dette er en meget gammel lektie. "

Desmond Tutu - fra indledningen til "Tilgivelse og Forsoning"

At omfavne mangfoldighed

Økosamfund fokusere på ideen om " enhed i mangfoldighed", som kombinerer fremvæksten af

stærke individer med evnen til at skabe synergi gennem deres unikke gaver, så de kan realisere

deres drømme sammen. For at nå frem til synergi (hvor resultatet er mere end summen af

delene), er vi nødt til at bringe det bedste frem i hinanden. Vi er nødt til at være lige så nysgerrige

efter andres behov, visioner og talenter, som om vores egne. Vi er nødt til at praktisere kunsten at

glædes ved andres skønhed. I et samfund, har hvert menneske sit unikke sted og opgave. Ligesom

i Naturen, er alle dele af en levende organismer indbyrdes forbundne og kommunikerer med alle

de andre dele.

Gennem historien, har vi brugt vores etniske, religiøse og kulturelle identiteter til at adskille os

fra andre. I dag hvor monokultur indsnævrer mangfoldigheden i vores samfund, værdsætter vi

vores forskelle som skatte af erfaring og visdom, vi kan trække på. Når vi skaber dialog i

rundkredse, symboliserer vi de mangfoldige synsvinkler, udtryk og synspunkter, der findes alle

centreret om det samme mål. Alle har potentielt en del af den større sandhed.

At skabe et fællesskab

Efter at kernegruppen er blevet nedsat, kan det at tiltrække en større gruppe lettes ved følgende

proces:

Vi kan finde inspiration hos eksisterende fællesskaber: Besøg, kommunikation, og

indoptagelse af processer fra eksisterende fællesskaber kan medvirke til at skabe en

klar, konkret vision og en afprøvet og på den måde sand metode til succes.

Når jorden er erhvervet, vil det at være vært for en Økosamfunds (EDE) eller et

Permakultur Design Kursus producere flere reelle planer, fulde af kreative ideer. Disse

Design Kurser bidrager også til at indgyde en positiv energi og fest. Nogle af deltagerne

bliver måske efterfølgende og hjælper med den videre virkeliggørelse.

Kurser i facilitering og konfliktløsning vil bidrage til at skabe effektive

beslutningsstrukturer.

Det næste skridt synes at være organiseringen af arbejdsgrupper og uddelegering af

opgaver.

37

Udnævnelse af et sekretariat, og påbegyndelsen af regelmæssige møder for alle er næste

punkt på dagsordenen.

Det kan være vigtigt på et tidligt tidspunkt at etablere en månedlig "afgift," for at sikre, at

deltagerne er seriøse ift. projektet.

Under hele denne proces, er det meget vigtigt at opretholde en følelse af fest; hele tiden

at re-vitalisere gruppens motivation, da den kan opleve en lang og tidskrævende

udviklingsproces, der kan tage år.

Referencer til dette modul

Oversigter

Communities Directory - Fellowship of Intentional Community, opdateret regelmæssigt

Eurotopia: Directory of Intentional Communities and Ecovillages in Europe

Videos

Visions of Utopia - Community Catalyst Project, 2002

The Future of Paradise - David Kanaley

Straight from the Heart - Findhorn Foundation, 1995

DVD’er fra mange økosamfund se www GEN

Praktiske aktiviteter

Bevidst praktisere fællesskabs opbygning ved hjælp af de følgende metoder, og udvikling af

måleredskaber til at måle deres nytte og fordele.

1. Dele og analysere vores observationer af, hvad der foregår i gruppen.

2. Drømmegengivelse og fortælling.

3. Deling af personlige historier.

4. Rundkreds gruppemøder ved hjælp af en talestok.

5. Forum (fra ZEGG i Tyskland).

6. Co-counselling (rådgivning).

7. Søgning efter fælles værdier og en fælles vision.

8. Holde et "Fremtidsværksted", som er udviklet af Robert Jungk (se Ecovillage Living).

9. Case Studies: Læse organisatoriske dokumenter fra andre fællesskaber.

10. Lære nye lege og spil (www.commonaction.org / gamesguide.pdf)

38

Modul 2: Kommunikation, beslutningsproces og konfliktløsning

Læringsmål

Udvid rækken af definitioner af "beslutningsregler", der kan fungere som alternativer til

"enstemmigheds konsensus" beslutninger

Opleve processen direkte med at facilitere beslutninger

Spille rollen som facilitator i deltagelses-processer og forstå, hvordan det adskiller sig fra

traditionel, autokratisk ledelse

At praktisere grundlæggende medfølende ikke-voldelig kommunikation og hvordan man

kan håndtere konflikter

Aktivere cyklisk planlægning, beslutning, feedback, refleksion og evaluering i

samfundslivet

Indhold

Alle bosætninger, herunder økosamfund, har brug for at finde ud af at styre sig selv. Siden

økosamfund udtrykkeligt forsøger at udforske nye måder at bringe folk sammen på, der

tilskynder en åbne kreativitet og naturlig ledelses kapacitet (se Modul 3), kræver det ledelse, der

understøtter denne intention. Dette modul fokuserer på den interne socio-politiske organisation

af økosamfund, herunder nogle af de almindeligt forekommende vanskeligheder, og de

færdigheder, der fremmer en smidig proces. Deltagelses-teknikker giver folk en stemme i de

beslutninger, der påvirker deres liv. Vi er nødt til at lære effektive kommunikationsværktøjer for

at være effektive medlemmer af enhver gruppe.

Konsensus beslutningsprocedurer

Konsensus beslutninger overgår reglen om flertalsdemokrati i et forsøg på at nå frem til en

beslutning, som alle medlemmer af gruppen kan støtte. Processen hviler på den grundlæggende

tro , at hver person har et stykke af sandheden. Derfor må hvert enkelt medlem af gruppen gives

plads og tid til at blive hørt. Enkelte personer er ikke tilladt at dominere gruppen, i konsensus,

som i økosystemer, hver enkelt styrer og er selv styret af det større samfund i et net af gensidige

relationer.

Konsensus er en beslutningsproces-regel, og bør som sådan tilpasses gruppens behov og mål.

Variationer af konsensus-regler går fra enstemmighed til super-flertal. Målet er at opnå den bedst

mulige løsning i forhold til vigtige spørgsmål.

For at påberåbe sig den magt og magi som konsensus har, skal følgende værdier og elementer

være på plads: en grundlæggende informeret forpligtelse til konsensus processen, villighed til at

dele magten, et fælles formål og effektiv facilitering, herunder brug af dagsordener og

grundregler.

39

Grupper er også nødt til at skabe rum for feedback, refleksion og evaluering. (Hvad gik godt? Hvad

kunne gøres bedre? Hvordan vil vi forbedre det? Hvordan har vi det som individer og som en

gruppe?)

I en konsensus proces, stemmer man ikke. Idéer eller forslag er introduceret, spørgsmål stilles,

bekymringer diskuteres, og til sidst kommer vi til afgørelsen. Ved en beslutningstagning, har en

deltager i en konsensus gruppe tre muligheder:

At give samtykke: Når alle i gruppen (bortset fra dem stående til siden), siger "ja" til et

forslag, er konsensus opnået.

At stå til side: En individuel står til side, når han eller hun ikke kan støtte et forslag, men

mener, at det ville være godt for resten af gruppen at vedtage det.

At blokere: Dette forhindrer afgørelsen i at gå fremad, i det mindste for en tid. Bør kun

ske, når man virkelig mener, at det verserende forslag, hvis det vedtages, vil overtræde

moral, etik eller sikkerhed for hele gruppen.

Alternativer til enstemmighed, kan være: konsensus-minus-en, super flertal, 75% flertal, eller

hvad som føles passende til situationen.

Andre metoder til beslutningstagning

For nylig har der været en vis bekymring ved at bruge konsensus som beskrevet ovenfor til at

træffe beslutninger i demokratisk organiserede grupper på mange niveauer. En persons evne til

at blokere en beslutning kan producere mere utilfredshed og konflikter i gruppen end de

demokratiske løsninger, det var meningen, det skulle skabe, hvilket fører til dyb demoralisering

eller manipulation fra personer, der har tilvalgt processen for at kontrollere den. To nye metoder,

som er blevet vedtaget af nogle grupper til at løse dette problem er Holokrati og Sociokrati, eller

Dynamisk Ledelse. Beslutninger træffes i dobbelt loop cirkler med bemyndiget repræsentation,

fir at adskille afgørelser vedrørende snævrere fokuserede arbejdsgrupper fra dem, der vedrører

hele organisationen. Disse grupper træffer deres beslutninger baseret på, hvad der kaldes

"samtykke", som indebærer, at gruppen kan gå videre med den bedste beslutning, de kan nå i

øjeblikket med den forståelse og begrænsning, at det kan ændres til enhver tid i henhold til

feedback-foranstaltninger, som gruppen definerer sammen. Denne proces skaber en

tilbagevendende cyklus af beslutning, handling, måling, som åbner mulighed for at forbedre og

finjustere resultaterne over tid efter gruppens behov.

Facilitering

"Facilitere" betyder "at gøre nemt." Facilitatoren gør, hvad der er muligt for at gruppens opgave

nemmes. Hun / han er en "tjener-leder," der tjener gruppen ved at lede med hensyn til gruppens

beslutningsproces. Facilitatoren har fuld tillid i gruppen, men ingen magt. Facilitatorens ansvar

omfatter:

have en bevidsthed om gruppens behov og mål

forberede mødested; bringe nødvendigt udstyr (penne osv.)

at skabe en atmosfære af tillid og sikkerhed

sikre balanceret deltagelse

40

at sikre, at dagsordenen er anerkendt

holde gruppens energi koncentreret om opgaven

identificere konflikt og foreslå processer til at løse den

indsamle aftaler; teste om der er konsensus

afslutte mødet

udforme passende opfølgningsaktiviteter

Med lidt træning kan de fleste af os lære at facilitere godt. Det er godt at skifte roller i gruppen på

en legende måde. Kvaliteter hos en god facilitator omfatter tålmodighed, følelsesmæssig balance

og fysisk udholdenhed samt evnen til at lytte godt og at formulere og kondensere tanker præcist

og velformuleret. Vi har brug for fleksibilitet og vilje til at eksperimentere, og have en positiv

holdning til problemløsning og mennesker. At dyrke integritet, humor og personlig varme samt

vores kapacitet til at integrere kritik er vigtige kvaliteter til at sikre, at vi vokser i vores evne til at

tjene gruppen godt.

Kommunikationsevner

De færdigheder, der er beskrevet her, er stærkt relateret til ikke-voldelig kommunikation (M.

Rosenberg), men også inspireret af buddhistiske lærere som Thich Nhat Hanh og andre. At

kommunikere fra hjertet, er essentielt i opbygningen af fællesskabet. Formålet er her at styrke

vores evne til at reagere med medfølelse i forhold til andre og til os selv, og især i

konfliktsituationer. Vores personlige ansvar for, hvordan vi handler og reagerer på andre skal

pointeres. At øve sig i dyb lytning skaber respekt, opmærksomhed og empati. Ved at bruge ord

hensynsfuldt, med kærlig venlighed, øver vi generøsitet og skaber tillid blandt mennesker.

Gennem konfliktløsning læres kunsten at udtrykke omhyggelige observationer uden evaluering,

og det er et godt udgangspunkt. Det næste, vi er nødt til at blive bevidste om er vores følelser og

lære at læse dem som indikatorer, der viser, om vores behov bliver opfyldt eller ej. Vi kan udtrykke

vores følelser uden at bebrejde eller angribe andre. Dette medvirker til at minimere

sandsynligheden for defensive reaktioner i andre.

Ved at træne i at identificere vores egnes og andres dybere behov kan vi klart formulere, hvad vi

ønsker. Det indebærer at fremsætte klare anmodninger uden at kræve dem opfyldt. Alle

mennesker har de samme basale behov - dette gør det muligt at forbinde os med hinanden og

finde gensidig forståelse på et dybt plan. Når vi fokuserer på præcisering af, hvad der bliver

observeret, følt og er behov for, snarere end på at diagnosticere og dømme, opdages skønheden i

vores egen medfølelse. Dette er nøglen til at skabe et flow mellem os og andre, baseret på en

gensidig given fra hjertet.

Når vi bliver i stand til at modtage kritiske og fjendtlige budskaber uden at tage dem personligt,

uden at opgive eller miste vores selvværd, så ved vi, at vi er på rette spor.

41

Håndtering af konflikter

Konflikter er uundgåelige. De hører med til vores liv som storme i det omskiftelige vejr. Faktisk er

forskelle i grupper med stor diversitet både et tegn på sundhed og en invitation til kreativitet. Den

vigtigste lektion er at ændre vores holdning fra at undgå konflikter til at se på dem med interesse

og åbenhed. Det betyder, at træde ud af et "vinder-taber" og ind i et "win-win"-perspektiv. Win-

Win løsninger bliver mulige, efter at alle involverede parter i en konflikt er blevet hørt og forstået.

Ofte, når vi betragter en situation som "konfliktfyldt", betyder det, at vi har mistet vores sans for

forbundethed, for tilhørsforhold, eller for at blive forstået. Før du udtrykker enighed eller

uenighed med nogen udtalelser, så prøv at lytte til, hvad personen føler og har brug for. I stedet

for at sige "Nej", så sig, hvad det er for behov, du har, som forhindrer dig i at sige "Ja." Hvis du føler

dig ked af det eller vred, så bliv klar over de dybere behov, som ikke bliver opfyldt, og hvad du kan

gøre for at opfylde dem, i stedet at tænke på hvad der er galt med andre eller dig selv.

Hindringer for harmonisk samspil omfatter: følelsesmæssige allergier, rang og privilegier,

kulturelle og strukturelle rødder i konflikter, sladder, personlige angreb og kynisme.

Referencer til dette modul

Internet

Center for Ikkevoldelig Kommunikation - www.cnvc.org - Bøger, bånd, kurser mv.

Community at work - www.communityatwork.com - Workshops om faciliterings færdigheder,

organisatorisk udvikling og mere

Institut for Kulturelle Anliggender - www.icaworld.org - Facilitering og gruppe proces træninger

rundt om i verden

International Association of Facilitators - www.iaf-world.org - Sponsorer en årlig konference,

gruppe ledelse LISTSERV, publikationer

International Association for offentlig deltagelse - www.iap2.org - Kurser og publikationer

relateret til effektiv borgerinddragelse

International Institute for Facilitation og konsensus - www.iifac.org - Beatrice Briggs, direktør.

Web-site, elektronisk månedlig publikation, kurser

Process Work Center - www.processwork.org - Kurser baseret på arbejdet af Arnold Mindell

Holokrati hjemmeside kan findes på www.holocracy.org

Sociokrati hjemmeside er www.sociocracy.net

42

Praktiske Aktiviteter

Man kan undervise i, modellere og praktisere faciliterings færdigheder under hele uddannelsen

ved at bruge planen, at handle, måle, cirkulere. Det er en god idé for træneren at tildele roller og

opgaver for at lette processen gennem hele kurset, og give arbejdsgrupper nogle fiktive scenarier

at praktisere med. Disse roller og opgaver kan omfatte, hvad der er relevant:

dagsordensplanlægning, klargørelse af møderummet, oprettelse af grundregler og

beslutningsproces- regler, samlet evaluering, skabe et samarbejdende miljø, der beskæftiger sig

med flere formidlerroller, redskaber til opbygning af selv-bevidsthed, at skabe et "tænkende"

miljø, gruppedynamik og opbygning af facilitator færdigheder. Hvert kursus vil bruge en

facilitator, der vil hjælpe gruppen i det daglige "check-ins" og "sharing" med og blandt deltagerne.

På et tidspunkt vil facilitatoren lade andre overtage denne kritiske rolle og planlægge, handle og

måle deres præstationer. Modul instruktører vil også mødes dagligt for at overvåge og integrere

faciliterings-muligheder i læseplanen.

43

Modul 3: Ledelse og personlig udvikling

Læringsmål

Forstå forskellene mellem undertrykkende magt og kreativ kraft

Udvikling af begrebet personlig udvikling og “empowerment” hos sig selv og andre

Praksis i, hvordan en gruppe af kraftfulde individer kan arbejde sammen i organiske

mønstre med delt ansvar

Afdække bevidsthed og skabe forandring omkring spørgsmål om rang, magt og

privilegier

Udvikling af evnen til at tage ledelsesroller i grupper ved at integrere nye lederevner

Indhold

Status quo for magtforhold i vores globale system i dag, har ikke ført til fred, retfærdighed eller

rigdom for de fleste beboere på denne planet. Menneskelig magt er blevet forbundet med ondskab

og fremmedgørelse. Men magt i sig selv er hverken godt eller dårligt. Vi mennesker er bevidste

væsener, begavet med en fri vilje og et frit valg, og som sådan ville det at gøre op med vores magt,

være at benægte vores ansvar. Magt er her defineret som vores evne til at skabe, opretholde,

ændre og påvirke mennesker, grupper, systemer og livet selv. Det er vores evne til bevidst at

bidrage til evolutionsprocessen. For at kunne tage en positiv holdning til øget indflydelse, er vi

nødt til at skelne mellem to former for magt: Repressiv magt, som dominans over liv og kreative

kraft, som en integreret del af den kreative livskraft selv.

Undertrykkende magt

Undertrykkende magt undertrykker livskraften i individer, samfundet og naturen.

Undertrykkende magt har sine rødder i et verdenssyn baseret på frygt og mistillid. Der er et sæt

af antagelser, som er fremherskende i den globale kultur, der synes at gøre valget af

undertrykkende magt fornuftigt:

Der er ikke nok til alle på denne planet

Verden består af separate enheder

I den darwinistiske kamp for overlevelse, vil kun de stærkeste vinde, og derfor vil

mennesker altid handle til deres egen fordel

At være fornuftig betyder at gøre ting, vi ikke ønsker at gøre

Forsvar er nødvendigt for os for at overleve i dette barske miljø; andre vil drage fordel af

enhver svaghed vi viser

Ved at vi imidlertid, i stor skala beskytter os mod uønsket feedback fra vores omgivelser, går vi

glip af vigtige oplysninger. Vi er nødt til at åbne op for at blive sunde dele af et sundt miljø.

44

Kreativ magt

Kreativ magt indebærer en gave fra vores individuelle visdom og skønhed til at fremme livets

proces. Kreativ magt er ikke en egenskab, vi ejer, men derimod processer, som vi åbner op til.

Antagelser som forbedrer væksten af kreative kræfter er:

Vores planet er i det væsentlige, et sted med overflod, hvis den styres med visdom

Livet tilbyder os konstant de bedste muligheder for vækst

bæredygtige løsninger er dem, der opfylder behovene hos alle involverede, hvilket fører

til win-win situationer; Win-win-løsninger er altid mulige

holdbare løsninger er nødvendigvis baseret på respekt for de behov, som alle levende

væsener på vores planet har

Mennesker har de samme grundlæggende behov i hele verden (mad, husly, meningsfuldt

arbejde, kærlighed og respekt)

Genvinde vores Kraft

Det globale system genererer en følelse af håbløshed og fortvivlelse i mange. Mange af os har

"givet op", undertiden ganske subtilt, bade I forhold til os selv og I forhold til vores overlevelse

som en race på denne planet. Massemedierne fodrer os med misinformation og en billig

efterligning af det virkelige liv, og vi lader det ske. Men hvis vi ser på tingenes tilstand, ser det ud

til, at tiden er mere end moden til at vågne op og genvinde vores personlige magt/kraft og vores

håb.

Modtagelighed kombineret med årvågenhed overfor virkeligheden vil give os værdifulde

oplysninger om, hvad vi skal gøre. Kreativ magt vågner, når vi derefter lader vores naturlige

talenter udtrykke sig gennem os så godt vi kan. Fællesskabet kan spille en central rolle i denne

proces. Feedback fra dem omkring os, er afgørende. Hvor opfatter andre at vores styrker og

svagheder ligger? Også dette, at økosamfund tilbyder os rige muligheder for selvudfoldelse i nye

og ukendte områder af livet. Vi føler os stærkt motiveret, når vi stoler på, at den gaven vi bringer,

bliver set, værdsat og genererer velvære for alt, vi elsker.

Græsrods-magt

Der er mere end nok ansvar for alle at tage på hans eller hendes skuldre. At påtage sig lederskab

indenfor et område betyder først og fremmest, at påtage sig et meget nødvendigt arbejde. Når vi

oplever den udfordring at lede en gruppe selv, bliver vi taknemmelige for ledelse. Vilde gæs giver

os et kraftfuldt udtryk for denne idé: der er altid en gås, der flyver op foran, for at vise retning og

for at skabe opdrift for de andre. Og så snart fører gåsen trættes, tager en anden dens plads.

Lektion: Vi er stærkere som en gruppe. I fællesskaber er alle inviteret til at påtage sig lederroller

indenfor deres naturlige ekspertise.

I opbygningen af et fællesskab, er grænsen mellem undertrykkende og skabende kraft en fin linje,

og hovedårsagen til konflikt. Lederskab er nødt til at ændre sig i harmoni med gruppens behov og

situation, samt udviklingen i naturlig autoritet hos dens medlemmer.

45

Det er meget vigtigt at skabe gennemsigtighed om rang og privilegier. Mennesker med rang er

nødt til at være særligt i stand til at integrere og arbejde med kritik.

I mange samfund, vokser myndighed ikke naturligt og med fleksibilitet udfra talentet og den

individuelle visdom, men i stedet er myndigheden bestemt af faktorer som rang og privilegier som

sprog, køn, kulturel opdragelse, uddannelse, og farven på vores hud. Vi er nødt til at erkende og

overvinde disse begrænsninger for at kunne høste det fulde menneskelige potentiale! Den

virkelige nøgle til 'græsrods magt' er det højest mulige udtryk for medfølelse og venskab. Det er

at stille sig op mod undertrykkelse, selv når ofrene ikke stiller op for sig selv.

Kreativ ledelses kvaliteter

Tjener overfor både vores personlige samt samfundets liv

Formidling af vores gaver i form af skønhed og topkvalitet

At være klar overfor os selv og andre om de intentioner, vi har

At være i tjeneste, for at tilbyde os selv uden at forvente afkast

Selverkendelse, at være gennemsigtig om vores svagheder og styrker

At se den anden som en lærer

At være i stand til hurtigt at se det større billede

Forsøge at finde sandheden i alle synspunkterne inden for den nuværende ramme

Opmuntre andre til at blive ledere

At vide, at forandring er kontinuerlig, lade tingene være og studere øjeblikket

At følge begivenhederne i livets naturlige udfoldelse

Bringe bevidsthed ind i alle situationer, ved at acceptere i stedet for at dømme

46

Praktiske aktiviteter

Opdel gruppen i mindre grupper på tre eller fire medlemmer hver for at diskutere én af de

følgende emner. Efter drøftelserne briefe med hele gruppen. Udvikle måleværktøjer til at vurdere

effekten af disse aktiviteter for enkeltpersoner og grupper.

1. Del og analyser vores observationer af, hvad der foregår i gruppen for at kortlægge et

eksisterende rangordningssystem for gruppen. Spørg: Hvordan ville "samfundet"

rangordne denne gruppe? Hvordan rangordner gruppen sig selv?

2. Arranger gruppen i en sund organisme med fælles lederskab. Spørg: Hvem ville tage på

lederskabet i hvilken sammenhæng? Tilpas til den aktuelle opgave.

3. Ved hjælp af teater teknikker, tag tid til at afspejle de arketypiske kvaliteter, en person

personificerer. Diskuter først, hvilke arketyper, som er til stede.

4. Udveksling af 'magt/kraft historier' om oplevelser af situationer, hvor vi følte os stærke

og udførte ekstraordinære bedrifter. Hvad, hvordan, med hvem, hvornår, hvad var vores

rolle?

5. Skab kunst til at udtrykke personlig kraft. Spørg: Hvordan føles det?

Øve lederroller i gruppen, hvordan ser lederskab ud? Og hvad betyder det i denne gruppe?

47

Modul 4: Kreativitet, kunst, ritualer og fejring

Læringsmål

Brug af Kunst som et vidunderlig medium for personlig og gruppers udvikling, vækst,

healing og transformation, der kan bruges af mennesker på alle niveauer

Genvinde den grænseløse kreativitet som vores sande natur, som en strøm fra en

universel kilde, ligeså naturlig som blomstring hos blomster

at skabe smukke og stimulerende miljøer, hvor inspiration, intuition og kreativitet er

forbedret og flydende, som en hyldest til livet

Designe og organisere fejringer og festligholdelse som et udtryk for gruppe kunst, lære

den erfaring at det at leve i fællesskab giver medlemmerne mulighed for at udvikle en

kultur, hvor man fejrer livet

øve den højeste form for kreativitet, både individuelt og i fællesskab, så vores liv bliver

kunstværker

Indhold

Kunst er ikke kun for kunstnere: Det er en måde at tilføje skønhed, ynde, og fest til alt vi gør. At

skabe kunst er et middel for folk til at udforske og udnytte en universel kilde til kreativitet - kilden

til selve livet. Efterhånden som folk bliver mere tilpas ved at udtrykke deres drømme, håb, ønsker

og visioner gennem kunstneriske udtryk, så bliver livet til en farverig fest, udgående fra en evig

fornyende kreativ kerne. Denne aktive kunstneriske forbindelse til den Livets kreative kilde er en

effektiv måde at starte personlig vækst, healing og transformation.

I en fællesskabs struktur, eksisterer kreative muligheder for at kunne blive smeltet ind i en vision

og formål som er større end det enkelte selv, så den enkelte kan opløse personlige og selvpåførte

begrænsninger. Hvis kunstneren arbejder i isolation, vil der ikke skabes en bredere bevægelse;

kunstneren skal vide, hvordan man kan deltage i og nyde andres kunst, blive sansende på

elementer fra det kollektivt ubevidste - beskeder, informationer eller symboler for fællesskabet

som helhed.

Begrebet "kollektiv kreativitet" står i modsætning til ophøjede enestående kreative talenter, og

trives på de akkumulerede fordele ved synergi mellem alle dem, der bidrager til arbejdet. Givet de

rette betingelser, kan en sådan synergi give genlyd i hele samfundet, opløfte alt til en stigende

strøm af kollektive kreativ udfoldelse. Dette svarer til den bevidsthed, som svulmede i de rustikke

værksteder i den første renæssance, som blev animeret af de kraftige udvekslinger mellem mange

'mestre'.

Dette opløftende fænomen kan også bevidst sås i den frugtbare kreative muld i nutidens

økosamfund. Når Kunst ikke længere bare er en deltids-hobby, men i stedet vokser til en fuldtids-

holdning til livet, så kan væksten af håndværk, håndværksindustrier, studios, værksteder, og

48

mange forskellige former for kunstnerisk udtryk tilvejebringe en kilde til fysisk, såvel som åndelig

næring. Økosamfunds baseret kunst vil bestræbe sig på at inkarnere udviklede koncepter for

skønhed, harmoni og ynde i overensstemmelse med dybe økologiske og åndelige værdier, og

samtidig være udtryk for kulturel mangfoldighed, som er unikke fejringer af et bestemt sted på

jorden.

Fester er vigtige sammenhængskraft i ethvert samfund. Det er gruppe-identitet aktiviteter, som

vi er nødt til at genlære, omforme, og genoplive i overensstemmelse med det nye verdenssyn, som

er ved at opstå. De er en gruppes udtryk for kunst og kreativitet. Fejring af årstider, kosmiske og

globale begivenheder og dage eller ceremonier er kollektive kunstformer som næres ved at leve i

bevidste samfund. Fejring af glæden ved at være i live med musik og dans behøver ikke en særlig

lejlighed, hvert økosamfund har brug for en scene! I mange år har økosamfund udviklet rammerne

for en fælles global kultur, der har meget at tilbyde, da de sammenfletter gamle tidløse idéer ind i

moderne nye sammenhænge.

Rejs til alle økosamfund i verden, og der vil du se en række kunstneriske kreative udtryk: sang,

dans, teater og musik, og alle former for ritualer, ceremonier, og fester. Kunst som terapi, kunst

som personlig transformation, kunst som kollektiv symbolik, kunst i miljøet, kunst som arkitektur,

kunst som beskæftigelse, og kunsten som et middel til at give udtryk for den kreative livskraft, der

flyder indeni: Hér frembringer økosamfund en kultur om at fejre livet gennem kreativitet og kunst.

Hvert af de forskellige aspekter af kreativ kunst og festliggørelse vil blive selektivt integreret i

hver enkelt Økosamfunds Design Kursus. Kunst vil fokusere på den enkeltes såvel som gruppens

udtryk. Vi ønsker at understrege, at alle mennesker er naturligt kreative; for nogle, er det at skabe

en dynamisk og farverigt liv, deres foretrukne kunstart. Med sit fokus på innovative og

progressive, selvhjulpne livsstile og livs-veje, går bæredygtighed og kreativitet hånd i hånd.

Ære de forskellige livsfaser

Livet er konstant forandring: en flerårig strøm af cyklusser, årstider, og udviklingstrin. I

traditionelle kulturer blev overgangsriter fejret på de store overgange - fødsel, modning, død – for

at styrke og udvikle individer og til at videregive den akkumulerede gruppe visdom. Der synes at

være en tæt sammenhæng mellem kulturer, der tillader disse dybe tidspunkter at blive hædret og

nutidens kulturer i fred og bæredygtighed. Mange siger, at tabet af disse ritualer i moderne tid er

en væsentlig faktor for det kaos, vores verden befinder sig i: der er ikke mange voksne og endnu

mindre ældste rundt på kloden, som mere kan videregive denne viden - derfor er der ikke længere

nogen kontinuitet. Den sterile monokultur af forbrugerisme vil have os til at længes efter og

investere i en “evig sommer, "en evig ungdom. I fællesskaber, som lærer fra tidløse traditioner og

redesigner det til vores egen, genopfinder vi ritualer for fest og sorg og mindes livets rytme. Mens

vi er vidner til og støtter hinanden gennem skiftende smerter og glæder i vores liv, finder vi en

større evne til at elske og give, end vi nogensinde vidste eksisterede, og det er meget kreativt.

49

Referencer til dette modul

Musik

Taizé - en lille bog fra Findhorn med vidunderlige cirkel sange

Videoer

Sacred Dances - Findhorn Foundation

Praktiske Aktiviteter

Enten leder facilitator en eller flere af følgende aktiviteter eller også spørges nogen i gruppen med

erfaring i nogen af disse aktiviteter om at gøre det. Udvikl måleværktøjer til evaluering af læring

og effekten af de øvelser.

1. Danse: Cirkeldans, fri-form, dans, afrikansk dans og andre metoder til at løsne op i

kroppen og få bevidsthed med hele kroppen.

2. Organiser gruppe-fejringer: Skabe ritualer omkring cyklusser af månen, solen, stedet,

eller hvad som helst der er bragt til kurset for at lære processen med at designe og skabe

ritualer og ceremonier som redskaber til fest, healing og gruppe bånd.

3. Sang: Forbered kopier til uddeling af Taizé sange, Indianer sange, afrikansk-amerikanske

sange, moderne sange, kanoner, sange fra hjertet, Earth sange, Rainbow sange,

harmoniske runder, og andre fællessange, a cappella eller ledsaget af et instrument.

4. Udvalgte spil og lege, der kan forstærke og supplere og komplementere den anden læring

og lade det hele menneske komme til stede.

5. Lede en improvisatorisk teater session og / eller forestilling.

6. Afsæt tid og materialer til selvorganiseret værksted for frihåndstegning, maleri eller

skulptur.

7. Spil “Game of Life” (se Damanhur: “The Real Dream” hvor legen forklares)

50

Modul 5: Uddannelse, Sociale netværk og Aktivisme

Læringsmål

Indgyde respekt for dem, der har levet før, dem, der lever nu, og dem, der vil leve i

fremtiden

Opbygning af venlige relationer med vores naboer og besøgende: Undersøge begrebet

"os" og "dem"

Designe den humane økologi, ved at afbalancere offentlige og private rum

Afdække måder at katalysere forandring i retning af bæredygtighed i vores bioregion

udvide vores rækkevidde indenfor netværk, udveksling, uddannelse, støtte og solidaritet

på globalt plan

Indhold

Historiens strenge løber gennem Web of Life. Hvor end vi begynder at opbygge samfund, kan det

at dykke ned i historien om netop dette sted på jorden hjælpe os til at forstå mere af nutiden.

Landskaber er gentagne gange blevet ændret og omdannet af menneskehænder. Der kan være

sublim visdom og gamle lokale erfaringer som kommer til udtryk i, lad os sige, at placeringen af

en vej eller en tagform. Dybere betydninger afslører ikke nødvendigvis sig selv ved første øjekast,

men efter omhyggelig observation, kan dybe mønstre begynde at dukke op. At blive absorberet i

de linjer og kurver i et kulturlandskab kan sammenlignes med læsning af en bog: oplysningerne

er der, hvis kun vi kan lære den lokale dialekt.

Når vi træder ind i et bestemt område, træder vi ind i en bestemt kultur, en særlig måde at se og

være i verden, en måde at udtrykke os selv på, som kan være meget forskellig fra der, hvor vi

kommer fra. Alt det som mennesker har oplevet på dette sted: krige, prøvelser, etnisk udbredelse,

samt tider med fred og lykke, giver anledning til den nuværende tilstand og mentalitet. Det tager

tid at blive vant og familiær med et sted – at se, lytte og fordybe os i strømmen af det lokale liv.

Vi lever også i en tid, hvor kulturer ændrer sig hurtigt og drastisk, når neoliberal globalisering

fortsætter med at sætte sit præg, så smelter den rigdom af mangfoldighed ned til en kedelig,

ensartet forbruger monokultur. På grund af den massive fordrivelse af indfødte skikke og

traditioner, skal de overordnede livsmønstre i mange lande genopdages. I andre lande, har

desperate oprindelige kulturer brug for støtte og hjælp for at overleve.

Stor viden går tabt, når kulturer udslettes, viden præcist tilpasset de bio-geografiske forhold i

regionen. Vi kan hjælpe med at genoplive og bevare denne dyrebare viden ved at lytte til historier

fra ældre, dykke ned i de lokale myter og folklore, forske i arkæologiske kilder, og ære det lokale

sprog og fester.

51

At leve i fællesskaber med flere generationer bringer en ældgammel kvalitet tilbage til livet. De

unge bringer mening ind i livet hos de gamle og omvendt. Resocialisering af den visdom og

erfaring, som de ældste bærer, drager vi stor fordel af; ved at se børnene vokse, husker vi, hvem

vi gør alt dette arbejde for. Vores samfund er altid ét, der omfatter dem, der har levet, dem, der

lever, og dem, der endnu ikke kommet - fællesskabet er et rum-tid kontinuum.

Opbygge venlige forhold til naboer m.fl.

Når vi løber lodret gennem tiden, spreder Web of Life sig vandret ind her og nu. For at vores

økosamfund kan blive bæredygtigt, skal de tilsluttes begge disse dimensioner. Naturen arbejder

med permeable cellemembraner og åbne systemer, vi er nødt til at indlede og opretholde en åben

kommunikation og udveksling med det større fællesskab, som vi er en del af.

Nogle gange kan det synes lettere at kommunikere med et verdensomspændende netværk af

ligesindede venner end med vores egne naboer. Klassiske fællesskabs beboere ønsker at skabe

forandring, at eksperimentere med nye modeller, der omhandler problemer i samfundet som

helhed. Mange af disse idealister har på en måde været revet op med rode eller blevet fordrevet,

hvilket til dels er årsagen til, at de er med til en transformation. Den traditionelle omgivende

befolkning i dette klassiske tableau er folk, der kan have slået rod på dette sted i generationer, og

således fastlåst i deres livsstil, men som ikke desto mindre også bor i den ubæredygtige nutid. Det

er fortsat en udfordring at balancere fremtidsorienteret, progressiv idealisme med mere

traditionelle, konservative perspektiver. De nye fællesskaber kan bringe inspiration til positive

forandringer, men de kan kun bære det igennem, hvis de frigiver deres insisteren på at vide, hvad

der er rigtigt. Ydmyghed, gensidighed, og humor er nødvendige i processen med at skabe et sprog,

der kan forstås og bydes velkommen. Vi finder støtte til vores visioner, når forbedringerne bliver

håndgribelige og til gavn for alle. Dette kan være en langsom proces, men gennem den kan vi

bringe håb til en region, mens vi skaber et sikkert fundament for os selv.

Gæstfrihed

Gæstfrihed er en central kvalitet i alle fredskulturer. Hvis vi som bevidste samfund ønsker at

bygge venskabelige naboskabsrelationer og blive en inspiration til verden udenfor, er vi nødt til

at gøre os gennemsigtige og lette at besøge, vi er nødt til at overvinde udstødelses- og

isolationstendenser. Men hvordan modtager man gæster med åben venlighed, når de kommer

strømmende uge efter uge, ivrige efter at opleve lokalsamfundets livsstil? En del af svaret ligger i

selve designet og de arkitektoniske løsninger. Gennemtænkt planlægning af tilstrømningen af

turister og gæster, respekt for beboernes privatliv og velvære, er et vigtigt kriterium i

designprocessen.

Samarbejde og bofællesskab (Co-Housing)

Her er en forholdsvis moderat måde at indføre social idealisme i et eksisterende fællesskab.

Bofællesskab fremmer kompakte boligforme, effektiv arealudnyttelse, og reducerer

husholdningernes forbrug. Det opfordrer til menneskelig interaktion og giver støtte til dårligt

stillede medlemmer af fællesskabet. Bofællesskab er en ny type andelsboliger, der integrerer

selvstændige private boliger med fællesrum og rekreative faciliteter, såsom køkken, spisesale,

værksteder, kontorer og legepladser.

52

Bofællesskabets beboere kan omfatte et bevidst fællesskab. De vælger at leve sammen og dele

ejendom og ressourcer. De udvikler et rigt socialt liv, der omfatter regelmæssige fælles måltider.

De ønsker meningsfulde sociale relationer og en stærk “følelse af fællesskab”. For mange

økosamfund, er bofællesskaber kun et skridt i den rigtige retning; Men som et middel til at

muliggøre at økosamfunds principper og praksis kan begribes og accepteres af mere" mainstream

'fortalere, har denne model en værdifuld plads i den samlede udvikling for et bæredygtigt

samfund. Fuld-skala økosamfund vil indarbejde bofællesskabs-klynger i deres bolig-infra-

struktur.

Bioregionalisme

At lære at udvikle løsninger på niveau med hele biosfæren kan være for lang en rækkevidde for

de fleste mennesker, men i det mindste kan vi finde ud af, hvad der skal gøres på de steder, hvor

vi bor. At arbejde med at blive kompatibel med lokale livssystemer - socialt og økologisk - på et

hjemsted. Hver person bor i en bestemt bioregion, et levested, der igen er et væsentligt element i

det planetariske Web of Life. Selv små indsatser for at forbedre forholdene lokalt kan virkelig

gavne aspekter af det gensidige hele. Disse bestræbelser resulterer i håndgribelige resultater, der

er der til at leve med og se på, mens deres påvirkning på andre sociale og naturlige egenskaber

vokser. Dette er både forståelige og realistiske mål.

Vi er nødt til at få viden om vores lokale levesteder med en vægt på sociale og kulturelle

påvirkninger. Følgende fokuspunkter kan hjælpe med at identificere de grundlæggende

udgangspunkter for at opretholde og genskabe liv, hvor vi bor:

Prioritere aktive projekter – “learning by doing” er vigtigt arbejde for at opnå naturlig

sundhed i vores levesteder

genoprette og opretholde naturlige elementer, i det omfang det er muligt - sundheden i

den sociale struktur vil blive forbedret med denne restaurering

Udvikle bæredygtige metoder til at opfylde grundlæggende menneskelige behov - mad,

vand, energi, husly, materialer og informationer er afgørende

Støtte til at leve lokalt på stedet med den bredest mulige vifte af måder fra økonomi og

kultur til politik og filosofi - dette indebærer både proaktive virksomheder, der skaber

positive alternativer såvel som protesterer mod dels økologisk ødelæggelse og

forstyrrelser, og dels social uretfærdighed

øge bevidstheden om spørgsmål i forbindelse med bioregionen gennem offentlige

medier, deltagelse i lokalpolitik, og uddannelse, både lokalt og globalt

Som årene går, vil sammensmeltningen stige når de lokale folk bliver inddraget i fællesskabet, og

medlemmer af fællesskabet spredes i hele regionen. Som et resultat af økosamfundets

tilstedeværelse, vil nye pædagogiske metoder blive indført i de lokale skoler, netværk i den lokale

økonomi vil styrke åbning af nye markeder, økologisk bevidsthed og restaureringsprogrammer

kan være initieret; bæredygtige teknologiske løsninger kan blive spredt rundt; med

økosamfundet som et bindeled til den globale kommunikation, infusion af ideer og skikke - samt

mennesker - fra hele verden vil interagere med den lokale kultur. Mange økosamfund modtager

en stor opmærksomhed fra lokal, national og global presse. Etableringen af et sundt,

53

velfungerende økosamfund vil give genlyd gennem en bioregion med sin bæredygtig indflydelse.

Deltagelse i lokalpolitik er igen fremhævet som en vigtig faktor for bæredygtighed.

Internationale Netværk

Der er en absolut positiv side ved globaliseringsprocessen. Da de første kosmonauter besøgte

månen, rapporterede de tilbage om den dramatiske oplevelse af at se vores smukke blå planet

som sådan et sårbart hjem i det store univers. Som beboere på denne Jord, indånder vi den samme

luft, vi ser den samme stjernehimmel, og som mennesker deler vi de samme grundlæggende

behov. Hver eneste af os kan vælge at blive en del af løsningen i stedet for en del af problemet, og

vi kan støtte hinanden i valget af enkel skønhed og i “walk the talk”. I arbejdet for en bæredygtig

fremtid, kan vi profitere meget gennem international udveksling og støtte. Gennem arbejdet med

netværk som GEN og mange andre, kan vi tegne et kort over vores Jord for vores indre øje, der

langsomt, men sikkert fyldes op med punkter af lys og håb, med folk, der arbejder sammen for at

skabe en udholdelig og fredelig fremtiden. Det bestyrkes af arbejdet og resultaterne i mange

internationale netværk og organisationer, der arbejder for social retfærdighed, solidaritet og

bæredygtighed. Og alligevel er vi nødt til at lære at nære respekt for de unikke kulturelle og

traditionelle praksisser og tro på hvert enkelt område af planeten.

Referencer til dette modul

Internet

www.ecovillage.org

www.gen-europe.org

Praktiske Aktiviteter

Lad deltagerne selv organisere sig for at udføre en eller flere af følgende aktiviteter. Udvikle

måleværktøjer til at vurdere virkningen og resultaterne fra disse:

1. I undergrupper, skabe et "lokalt marked," handl produkter med hinanden fra jeres hjemegn. Dette kan gøres med indekskort i stedet for produkter.

2. Skab en "kulturfestival" for at vise, hvad de har lært i denne dimension rettet ud mod lokalsamfundet, landsbyen eller byen.

3. Gå ud og interviewe gamle mennesker i området, hør de lokale historier og lær af de lokale overleveringer.

4. Besøg økosamfund, bofællesskaber eller andre bevidste fællesskaber i regionen, som en made at være lokalt opsøgende.

5. Udarbejdelse af en resurse liste over internationale organisationer, der arbejder i et bestemt interesseområde, og få dermed et forspring i at danne nye globale netværk.

6. Inden for gruppen, bed deltagerne om at parre sig og dele små lærings- og udvekslings øjeblikke: Et sprog, en sang, en dans, håndbevægelser ...

7. Organisere observations-vandreture i et nærliggende område for at "læse" det sociale landskab.

8. Guide en meditation eller visualisering om aktivisme for at skabe social forandring; fokuser på et almindeligt socialt problem, såsom fattigdom, hjemløshed, sult...

54

Referencer til den sociale dimension

Aberley, Doug. (1993). Boundaries of Home: Mapping for Local Empowerment. Gabriola Island, BC: New Society Publishers

Anundsen, K. and Shaffer, C.R. (1993). Creating Community Anywhere. New York, NY: Putnam Pub. Group

Arguelles, Jose, and South, Stephanie (2007). Cosmic History Chronicles. Volume II:I Time and Art. Galac-tic Research Institute.

Auvine, Brian. (1977). A Manual for Group Facilitators. Madison, WI.: Center for Conflict Resolu-tion.

Avery, Michel. (1981). Building United Judgment: A Handbook for Consensus Decision Making. Mad-ison WI.: Center for Conflict Resolution.

Bang Jan Martin. (2005). Ecovillages: A Practical Guide to Sustainable Communities. Gabriola Is-land, BC: New Society Publishers.

Berg, Peter. (1995). Discovering your Life-Place: A First Bioregional Workbook. San Francisco, CA: Planet Drum Foundation

Bohm, David. (1996). On Dialogue. New York: Routledge.

Bond, George. (2003). Buddhism at Work: Community Development, Social Empowerment and the Sar-vodaya Movement. Bloomfield, CT: Kumarian Press.

Briggs, Beatrice. Facilitation and Consensus Manual. Available from www.iifac.org

Buck, John and Villines, Sharon. (2007). We the People: Consenting to a Deeper Democracy. www.Sociocracy.info Press.

Cameron, Julia. (1992). The Artist’s Way: A Spiritual Path to Higher Creativity. Los Angeles, CA: Jeremy P. Tarcher/Perigee.

Christian, Diana L. (2003). Creating a Life Together. Gabriola Island, BC: New Society Publishers

Coleman, Daniel. (1996). Emotional Intelligence. New York.: Bantam Books

Diaz, Adriana. (1992). Freeing the Creative Spirit. San Francisco, CA.:Harper San Francisco

Doyle, M. and Straus, D. (1993). How to Make Meetings Work: The New Interaction Method. New York.: Jove Publication

Duhm, Dieter. (1993). Towards a New Culture. Verlag Meiga

Durett, Charles. and McCamant, K. (1994). Cohousing: A Contemporary Approach to Housing Our-selves. Berkeley, Calif.: Ten Speed Press

Durrett, C. (2009). Senior Cohousing: A Community Approach to Independent Living. Gabriola Is-land, B.C.: New Society Publishers.

Eisler, Riane. (2000). Tomorrow’s Children: A Blueprint for Partnership Education in the 21st Cen-tury. Boulder, Colo.: Westview Press

55

Elgin, Duane. (2000). Promise Ahead: A Vision of Hope and Action for Humanity’s Future. New York: Quill

Elworthy, Scilla. (2002). Power and Sex. London: Vega.

Fritz, Robert. 1989. The Path of Least Resistance. New York: Ballantine

Heider, John. (1985). The Tao of Leadership. New York: Bantam Books

Helmick, Raymond G.; Petersen, Rodney Lawrence. (2001). Forgiveness and Reconciliation. Phila-del-phia: Templeton Foundation Press.

Jackson, Hildur. (2000). Creating Harmony: Conflict Resolution in Community. Denmark.: Gaia Trust

Jackson, Hildur.; Svensson, Karen. (2002) Ecovillage Living: Restoring the Earth and Her People, 2002, Totnes, Devon: Green Books.

Joubert, Kosha and Alfred, Robin (Eds.). (2008). Beyond You and Me: Social Tools for building Commu-nity. The Social Key. Permanent Publications. UK.

Kaner, Sam, and Lynn, Jenny. (1996). Facilitator's Guide to Participatory Decision Making. Phila-delphia, PA: New Society Publishers

Krebs, Valdis and Holley, June (2007). Building Smart Communities through Network Weaving. Re-trieved July 2011 from http://www.orgnet.com/BuildingNetworks.pdf

Lane, John. (2003). Timeless Beauty: In the Arts and Everyday Life. Totnes, Devon: Green Books

Macy, Joanna. (1983). Despair and Personal Power in the Nuclear Age. Philadelphia, PA: New Soci-ety

Manitonquat (Medecine Story). (1991). Return to Creation. Spokane, Wash.: Bear Tribe Pub

Mc Laughlin, Corinne and Gordon Davidson. (1986) Builders of the Dawn: Community Lifestyle in a Changing World. Walpole, N.H.: Stillpoint Pub.

Meltzer, Graham. (2005). Sustainable Community: Learning from the Cohousing Model. Victoria, BC: Trafford

Merrifield, Jeff. (1998). Damanhur - The Real Dream: The Story of the Extraordinary Italian Artistic and Spiritual Community. Santa Cruz, CA: Hanford Mead

Metcalf, Bill. (1995). From Utopian Dreaming to Communal Reality: Co-operative Lifestyles in Aus-tralia. Sydney: UNSW Press

Mindell, Arnold. (1995). Sitting in the Fire: Large Group Transformation Using Conflict and Diver-sity. Portland, OR: Lao Tse Press

Mindell, Arnold. (2000). The Leader as Martial Artist. Portland, OR: Lao Tse Press

Mindell, Arnold. (2002). The Deep Democracy of Open Forums. Charlottesville, VA: Hampton Roads

Morgan, Gareth. (1986). Images of Organization. Beberky Hills: SAGE Publications

56

Nhat Hanh ,Thich. (2000). The Art of Mindful Living: How to Bring Love, Compassion and Inner Peace into Your Daily Life. Findaway World, and Sounds True.

Osho. (1999). Creativity: Unleashing the Forces Within. New York: St. Martin's Griffin.

Plant, C. & J., Van Andruss, and Wright, E. (1990). Home! A Bioregional Reader. Gabriola Island, BC: New Society Publishers

Perry, Danaan. (1995). Warriors of the Heart. UK: Findhorn Press

Rosenberg, Marshall. (1999). Nonviolent Communication: A Language of Compassion. Del Mar, CA: Pud-dle Dancer Press.

Sales, Kilpatrick (1991). Dwellers in the Land: A bioregional reader. Gabriola Island, BC: New Soci-ety Publishers.

Schmookler, Andrew B. (1984). The Parable of the Tribes: The Problem of Power in Social Evolution. Berkley: University of California Press.

Schwarz, Roger. (2001). The Skilled Facilitator: Practical Wisdom for Developing Effective Groups. San Francisco, CA: Jossey-Bass

Shields, Katrina. (1994). In the Tiger’s Mouth: An Empowerment Guide for Social Action. Gabriola Island, BC: New Society Publishers

Some, Sobonfu, Welcoming Spirit Home: Ancient African Teachings to Celebrate Children and Commu-nity. 1999, New World LibrarySome,

Some, Malidoma P. (1993). Ritual: Power, Healing and Community. Portland, Or.: Swan/Raven & Co.

Starhawk. (1997). Dreaming the Dark: Magic, Sex and Politics. Boston: Beacon Press

Van der Ryn, Sym, and Calthorpe, P. (1986). Sustainable Communities: A New Design Synthesis for Cities, Suburbs and Towns. San Francisco: Sierra Club Books

Walker, Liz. (2005) Ecovillage at Ithaca: Pioneering a Sustainable Culture. Gabriola, BC: New Soci-ety Publishers

Warburton, D., ed. (2000). Communities & Sustainable Development. London: Earthscan Pub.

Wheatley, Margaret. (1999). Leadership and the New Science. Discovering Order in a Chaotic World. San Francisco: Berrett-Koehler

Wilber, Ken. (2001). Sex, Ecology and Spirituality: The Spirit of Evolution. Boston: Shambhala

Danske referencer:

Allan Elm, Bastian Thuesen og Troels Dilling-Hansen. (2009). Økosamfund i Danmark 2009. 3

DVD’er med 41 film, tusindvis af billeder, 3 bøger, 62 LØS-blade og andre dokumenter om dels

eksisterende økosamfund og om hvordan man skaber et, dels om det samlede EDE-curriculum.

Udgivet af LØS, Landsforeningen for Økosamfund.

I 2014 vil der komme et tillæg om andre danske referencer

57

DEN ØKONOMISKE DIMENSION

Læringsmål

Deltagerne vil lære at...

Forstå og genkende dominerende mønstre og aktivere løftestangs-områder til

forandring

Designe forskellige elementer i en robust lokal økonomi

Designe og udnytte lokale valuta systemer tilpasset de lokale sammenhænge

Bringe personlige økonomiske aktiviteter i overensstemmelse med økologiske værdier

Identificere socialt ansvarlige lokale juridiske strukturer og finansielle strategier

"Vi ved, at vi ved, hvordan at afslutte denne lidelse, og vi har ressourcerne til at gøre

det. Fra sociologi og antropologi til økonomi, fra uddannelse og økologi til

systemanalyse ... beviserne er her. Vi ved, hvad der virker. "

Frances Moore Lappe

Oversigt

I dag regerer økonomi suverænt som "Master disciplin”, med alle andre fag og værdier

underordnet i forhold til denne. Der er kritisk at miljøet på den måde ses som et sub-økonomisk

system snarere end omvendt. Derfor betragtes naturen primært som en resurcebank for

menneskelige aktiviteter. Vores opgave i relation til bæredygtighed er at vende denne ligning,

med økonomi forstået som en sub-system af økologi. Inden for dette nye paradigme, vil omfanget

og karakteren af de økonomiske aktiviteter være begrænset af økosystemernes bæreevne her på

jorden.

For at begynde at bevæge os mod det nye paradigme, er vi dog nødt til at få en klar forståelse af,

hvordan vi havnede i dette rod i første omgang. Kun derved kan vi dels bevæge os ud over den

fatalisme fra vores ledere, der insisterer på, at der ikke er noget alternativ til en neo-liberal

globalisering, dels udvikle en moden forståelse af de politiske valg, der har skabt denne meget

unaturlige og uholdbare system. Dermed kan vi begynde at se hvilke alternativer vi har brug for -

og hvilke initiativer vi er i stand til at tage for at skabe et mere retfærdigt og bæredygtigt samfund.

58

Modul 1 – Fra global økonomi til bæredygtighed Det økonomiske pensum begynder

med en udforskning af de kræfter og interesser, der former den nuværende globale

økonomi, og af de typer af politikker, der er nødvendige for at sætte den på en mere

bæredygtig kurs: dette danner grundlag for det første modul - en analyse af den globale

økonomi. Mens vi noterer os, at strukturelle ændringer er nødvendige på globalt plan, kan

vi konstatere, at der også er behov for fremkomsten af levende, lokalt baserede alternative

økonomier - så skyder den nye skud frem, mens det gamle system smuldrer. Det er her

økosamfund har en vigtig rolle at spille i forskning, demonstration og undervisning i nye

alternative tilgange til det økonomiske liv.

Modul 2 - Enkel grøn livsstil - Right Livelihood Nuværende økonomiske strukturer og

incitamenter gør det generelt mindre rentabelt at producere i lille målestok for at dække

de lokale behov ved hjælp af lokale råvarer - præcis den type af produktionssystemer, hvis

vi skal leve indenfor Jordens bæreevne. Indtil disse strukturer og incitamenter begynder

at ændre sig, skal vores økonomiske adfærd dannes udfra stærke værdibaserede valg:

Hvor meget er nok? Hvad er forholdet mellem niveauerne af materielt forbrug og

menneskelig trivsel? Er vores rigdom afhængig af andres fattigdom? Er vores velfærd

afhænger af nedbrydningen af ”de ikke menneskelige verdener” verden? I hvilke tilfælde

bør man vælge at forbruge mindre eller betale mere for en vare? Sådanne værdibaserede

spørgsmål gøres til genstand for vores andet modul.

Modul 3 - Lokale økonomier Vi ser navnlig på socialt entreprenørskab, som i høj grad

er vokset i betydning i de seneste år. Dette er en form for iværksætteri, hvor det finansielle

afkast kun er én (og ofte ikke den vigtigste) motivation for de involverede. Sociale

virksomheder, en voksende funktion i mange økosamfund, er engageret i at give

beskæftigelse til de marginaliserede og dårligt stillede, genoprette ødelagte økosystemer

og i fællesskabets behov, herunder børnepasning, ældrepleje og udbuddet af sunde,

økologiske fødevarer. Modulet udforsker både teori og praksis i socialt iværksætteri og

virksomhedskultur og hjælper kursusdeltagere med at forstå, hvordan de på en praktisk

måde kan blive mere involveret i at skabe eller støtte disse virksomheder i deres egne

samfund. Vi vil også se på udvalget af varer og tjenester, der synes at være passende for

økolandsby virksomheder.

Modul 4 - Lokale banker og valutaer Vi udforsker en anden vigtig dimension af at pleje

det lokale miljø: penges og rigdoms rolle. Lokale banker har gjort det muligt for

lokalsamfund at kanalisere opsparing fra medlemmer og tilhængere ud i lokale

virksomheder og initiativer, mens de lokale pengesystemer har medvirket til at fastholde

penge i den lokale økonomi i stedet for at de siver ud i den bredere spekulative økonomi.

Modul 5 – Jura og finansiering Dette omfatter juridiske og økonomiske aspekter ved at

skabe økosamfund og virksomheder i økosamfund. Hvordan vi kan skabe et klima af

overflod og skelne mellem forskellige typer af finansiering. Der lægges vægt på

vigtigheden af at tilpasse ejerskab og juridiske strukturer til økosamfund og virksomheder

med de former for finansiering som skal mobiliseres til at skabe og dyrke dem.

59

Referencer:

Økonomi reference: Gaian Economics

Gaian Economics: Living well within Planetary Limits er den økonomiske nøgle i Gaia Education’s

serie på “Four Keys to Sustainable Communities Everywhere on the Planet.” Download gratis fra

www.gaiaeducation.org

60

Modul 1: Fra global økonomi til bæredygtighed

Læringsmål

At udvikle en forståelse for:

Den måde, hvorpå den globale økonomi i øjeblikket arbejder

Konsekvenserne af den måde, den globale økonomi påvirker mennesker, samfund og

økosystemer

Hvorfor den globale økonomi har udviklet sig på den måde, som den har

Hvordan den globale økonomi kan blive mere retfærdig, modstandsdygtig og bæredygtig

De former for ændringer, vi kan skabe mod økonomisk bæredygtighed

Indhold

De sidste 250 år har vi oplevet en hidtil uset stigning i niveauet af den økonomiske aktivitet,

forbrug, udtømning af ressourcer, vækst i den menneskelige befolkning og i CO2-udledning. I løbet

af de seneste 50 år er disse tendenser steget eksponentielt: Vi har bevæget os fra en situation,

hvor produktion og forbrug for størstedelen af verdens befolkning (selv i de industrialiserede

lande i nord) var lokalt baseret til én, hvor varer i stigende grad flyves og transporteres i tusindvis

af km over hele kloden. Bemærkelsesværdigt er dette også sandt selv for produktion af mad, der

er forgængelig og har særlige kulturelle og geografiske karakteristika. Dertil kommer at mange

lande eksporterer og importere næsten identiske mængder af de samme fødevarer, herunder kød

og mejeriprodukter.

Resultatet har været en enorm stigning i forhold til sidste århundrede i 'det økologiske fodaftryk',

som mennesker efterlader på jorden. Samtidig med at forbruget er steget, og vi er skiftet til mere

ressource- og energi-intensive midler i produktion og distribution af varer, så er de økologiske

konsekvenser af vores økonomiske aktiviteter steget dramatisk. Det er blevet anslået, at vi som

art, siden midten af 1970'erne, har spist af Jordens naturlige kapital snarere end, som tidligere, at

vi indtog det årlige selv-regenererende afkast. Hvis alle på jorden derudover forbrugte på niveau

med den typiske nordamerikanske indbygger (det logiske mål - selv om det normalt er uudtalt -

med det dominerende ”udviklings- og vækst-paradigme”), skulle vi bruge resurser fra mere end

tre planeter på størrelse med Jorden.

I dette modul, spørger vi: Hvorfor er dette sket? Hvilke økonomiske, politiske, kulturelle og

åndelige faktorer ligger til grund for misbrug af vores naturlige kapital? Hvilke konkrete

afgørelser har skabt et økonomisk system, der virker til skade for det store flertal såvel som for

miljøet? Hvad kan vi gøre ved det?

De vigtigste emner, der er dækket her omfatter følgende:

Hvad er globalisering?

En diskussion af de forskellige dimensioner af globaliseringen: Ofte vil disse diskussioner hjælpe

de studerende til at skelne mellem 'kulturel globalisering (som ofte anses for at være en generelt

61

positiv udvikling) og "økonomisk" globalisering (som har været ledsaget af mere bekymrende

sociale, økonomiske og økologiske konsekvenser).

Hvorfor er skiftet mod globalisering sket?

Hvordan og hvorfor er den økonomiske globalisering opstået? Deltagerne opfordres til at se

processen ikke som værende i en eller anden forstand uundgåelig, men snarere som et resultat af

specifikke (og reversible) politiske valg. De vigtigste emner kan nævnes:

at affinde sig med grænser for vækst på en begrænset planet

den kommende periode af energi produktionsnedgang efter olieproduktionen topper

globalt

konsekvenserne af den Newtonske reduktionistiske paradigme

deregulering og liberalisering af produkter, serviceydelser og finansielle markeder

betydelige tilskud tilbydes de multinationale selskaber

et afgiftssystem, der fremmer kapitalintensitet på bekostning af arbejdskraft intensitet

eksternalisering af mange sociale og miljømæssige omkostninger

arbejdet i de vigtigste internationale økonomiske organisationer -

Verdenshandelsorganisationen, Verdensbanken og Den Internationale Valutafond

Konsekvenser?

Ved udforskningen af konsekvenserne af den økonomiske globalisering, opfordres deltagerne til

at tænke systemisk - med brug af mind-maps til at optage nye ideer og indsigter - gennem alle de

forskellige virkninger, for eksempel på:

koncentration af politisk og økonomisk magt

global retfærdighed og arbejdstageres rettigheder

sundhed for andre arters habitat

biodiversitet

måleredskaber for velvære til at erstatte det økonomiske vækstmål (BNP)

ressourceudtømning

jordens og atmosfærens sundhed

skabelse og håndtering af affald

fællesskabs sammenhæng og integritet

livskvalitet, mental sundhed, mv.

En vigtig gensidig læring sker, når alle grupper på skift udveksler med de andre om forhold og

konsekvenser i deres egne kulturelle/ geografiske sammenhænge.

Hvad kan vi gøre?

Hvordan ville en mere retfærdig, rimelig, robust og bæredygtig global økonomi se ud? Hvilke

politiske ændringer ville være krævet for at nå dertil? Blandt de mest interessante af disse har der

i de senere år været foreslået følgende:

Paradigmeskift til et holistisk verdensbillede af indbyrdes forbundethed

62

Omstrukturere beskatningen væk fra folk (indkomst, beskæftigelse, indtjening, merværdi

og kapital) mod ressourceforbrug og forurening (energiafgifter, vand afgifter, traffikkø

afgifter, afgifter på affald, CO2-emissioner osv.)

Afslutte støtte til miljømæssigt uøkonomiske og uholdbare aktiviteter (tilskud til store

energiproducenter, store kemiske landbrug, brugen af fossile brændstoffer, forskning og

udvikling til gavn for de store virksomheder, skattemæssige incitamenter for store

virksomheder osv.)

Indføre tilskud til fremme af miljøvenlige og bæredygtige aktiviteter (små og økologiske

landbrug, mindre energi, energibesparelser, offentlige og lavt energiforbrugende

transport, osv.)

Indføre en skat på jord

Indføre borgerløn

Forme netværk af bæredygtige samfund som inspiration

Afskrive uretfærdig international gæld (fattige lande)

Fremme fair trade

Reformere, afskaffe eller udskifte vigtige internationale økonomiske organisationer -

Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og Verdenshandelsorganisationen

Indføre en global skat (der skal betales som husleje, til alle lande) på

o Aktiviteter, der forurener

o Aktiviteter, der bruger de "globale fælleder", dvs. flyve- og sejlruter, ocean

o fiskeriområder, havbundsminedrift

o Militærudgifter og våbenhandel

o Verdenshandelen

o Internationale valutatransaktioner

Referencer i dette modul:

DVDs

Ancient Futures: Learning From Ladakh – International Society for Ecology and

Culture

Peak Oil: Imposed by Nature – Tropos Dokumentar, troposdoc@hotmail.com

The End of Suburbia: Oil Depletion and the End of the American Dream – The

Electric Wallpaper Co., www.endofsuburbia.com

The Battle for Seattle – Independent Media, seattle.indymedia.org

Internet

World Development Movement – www.wdm.org.uk

Third World Network – www.twnside.org.sg

Global Ecovillage Network – gen.ecovillage.org

George, Susan (2007) Of capitalism, crisis, conversion & collapse: The Keynesian alternative.

Available online at http://www.tni.org/detail_page.phtml?act_id=17306

63

Praktiske aktiviteter Følgende aktiviteter kan udføres med hele gruppen, eller individuelt. Udtænk sammen en måde at måle virkningen og resultater af hver øvelse.

Økologiske fodaftryk Analyse (EFA) FÅ medlemmer af gruppen fra forskellige dele af verden til at holde hinanden i hænderne og danne

cirkler udendørs (måske på græsset), der repræsenterer størrelsen af det økologiske fodaftryk i

deres land (nordamerikanerne ville have en meget stor kreds, europæerne en komfortabel stor

cirkel; folk fra midt-indkomst lande vil være lidt trang, dem fra de fattigste lande vil blive tæt

pakket) En langsom tromme-beat kan afspilles gennem denne øvelse. Grupperne skal bruge tid til

at se hinanden. Denne øvelse er ikke rettet mod at skabe skyldfølelse blandt dem i de store kredse.

Det er en meditativ observationsøvelse - bare se ud og ind på en ikke-dømmende måde. Derefter

tilbage til store og / eller små grupper og diskutere, hvad du føler. (Der vil være masser af tid

senere til at diskutere mulige løsninger: facilitators rolle er at sikre, at diskussioner og reaktioner

på dette tidspunkt forbliver på følelses-niveau.)

Umiddelbart efter den sidste øvelse (evt. før gruppediskussioner), udarbejdes på forhånd en stor

cirkel (repræsenterer Jorden) på græs eller sand. Før først folk fra de fattigste lande ind i denne

cirkel og gi dem tid til at nyde at gå rundt i med god plads. Efterhånden vil de andre medlemmer

slutte sig til dem indtil der ikke er megen plads tilbage i cirklen. Tromme-beaten fortsætter

uafbrudt fra den foregående øvelse. Mens de går, læses følgende passage (flere gange) fra Oren

Lyons, Faithkeeper of the Onondaga Nation (1993 Earth Day pledge):

“In our way of life…..with every decision we make, we always keep in mind the Seventh Generation

of children to come…..When we walk upon Mother Earth, we always plant our feet carefully be-

cause we know that the faces of future generations are looking up at us from beneath the ground.

We never forget them.” ("I vores måde at leve på ..... med enhver beslutning vi træffer, husker vi

altid på syvende generation af børn som kommer ..... Når vi går på Moder Jord, sætter vi altid vores

fødder forsigtigt, fordi vi ved, at ansigter fra kommende generationer kigger op på os fra under

jordens. Vi vil aldrig glemme dem ".)

Produktbiografier Læreren / facilitatoren bør give cases som undervisnings-materiale og eksempler, der illustrerer

de lange afstande, og ofte fra flere steder, de fleste af de fødevarer og produkter, vi forbruger, er

kommet fra. (Aviser, blade og undervisningsmateriale har mange eksempler). De studerende

bliver derefter opfordret til at udvikle deres nysgerrighed om biografier af de produkter, der

omgiver dem. Undersøgelse og præsentation af et produkts livscyklus kan f.eks. gøres til en

hjemmearbejds-øvelse.

Transition visualisering I en guidet meditation, opmuntres de studerende til at visualisere deres egne hjemsteder, som de

i øjeblikket bebor. Skærp deres opmærksom på de forskellige lokale livsførelser, som er afhængig

af billig og nem adgang til fossile brændstoffer. Tilskynd dem til at forestille sig, hvordan tingene

kunne være anderledes, hvis vi skulle leve indenfor vores økologiske fodaftryk. Få dem til at

visualisere, hvordan maden skulle produceres, hvor og hvordan folk ville rejse, hvordan

bygninger og landsbyer ville se ud, hvordan magten vil blive genereret, hvordan underholdning

ville blive skabt, osv. Få dem endelig til at reflektere over, hvad de vigtigste ændringer er. som vil

være nødvendige at sætte i gang for at indlede en overgang, en omstilling.

64

Modul 2: Enkel grøn livsstil - Right Livelihood

Læringsmål

at integrere vores værdier med vores økonomiske valg og livsstil valg

at hjælpe til en bedre forbindelse med vores formål med livet

Fremme valg af livsstil, der bidrager til snarere end forringer planetarisk sundhed og

velvære

Indhold

"Dagens luksus bliver morgendagens nødvendigheder". Denne gamle læresætning har måske

aldrig været sandere end det er i dag. Så sent som for 50 år siden, var madens andel af en families

indkomst i den industrialiserede verden på omkring 22 procent, i dag er det 11. Men tanken om

at bruge mere på god kvalitet, lokalt dyrkede fødevarer - med henblik på at fremme menneskelig

og økologisk sundhed - er svær at forestille sig for de fleste, da mange af deres andre udgifter nu

synes at være nødvendige - ferier i udlandet, underholdning, TV, frugt og grøntsager fra fjerne

lande udenfor den hjemlige sæson og alskens materielle "ting".

Men meget forskning tyder på, at ud over et vist niveau af materiel velstand (et niveau, som vi har

passeret for længe siden i den industrialiserede verden), vil en større materiel velstand ikke øge

til summen af menneskelig lykke, tværtimod. Dette synes at være en vanskelig lektie for os at lære;

forbrug i Vesten fortsætter med at vokse fra år til år.

Derfor vil dette modul introducere begrebet "bæredygtig overflod". Dette indebærer, at der er

megen rigdom, der er ikke materiel af natur (men det synes at være under-vurderet i en

markedsøkonomi). Dette omfatter social kapital (bygget op gennem service og dyb forbindelse

med ens samfund) og økologisk kapital (leve som en del af et sundt og selvbærende økosystem).

Dette falder i tråd med den seneste fremkomst af alternative indikatorer for trivsel (alternativ til

den konventionelle brug af rent monetær-baserede systemer såsom bruttonationalproduktet

BNP).

Værdier vil få en central placering i overgangen til en mere retfærdig, bæredygtig og hel verden.

Dette skyldes, at: i)strukturelle ændringer har aldrig været nok til at bevirke transformation -

indre, værdibaseret transformation har altid også været påkrævet, og ii)ingen teknologisk

innovation kan antagelig bringe os tilbage i bæredygtig balance med Jordens bæreevne - i den

industrialiserede verden er vi nødt til at finde en vej til en omdefinering af livskvalitet, som er

frakoblet det materielle forbrug.

I hjertet af dette modul er eksponeringen af samfund, initiativer og enkeltpersoner i økosamfund,

som det er lykkedes at udvirke en sådan omdefinering i deres eget liv:

65

Mennesker, der har valgt at skære ned og forenkle deres liv for at blive mere kreative eller

få mere tid til familien

Fællesskabs landmænd, som arbejder flere timer for mindre løn, end det ville være

acceptabelt for de fleste

Hjælpere og plejepersonale, der arbejder på frivillig basis for fornøjelsen ved at tjene

deres samfund

Kunstnere som skaber skøn og oplivende kunst for deres egen skyld

Forbrugere, der betaler mere for lokalt producerede eller ”fair trade” varer, netop på

grund af de sociale og miljømæssige fordele for hans/hendes fællesskab og/eller for

samfund på den anden side af jorden

Netværk af landsbyer i udviklingslandene, såsom Sarvodaya på Sri Lanka

Dette vil nødvendigvis være et meget eksperimenterende modul, som vil være meget vanskeligt

at undervise i udenfor økosamfunds sammenhæng. Det er mere til hjertet og fantasien end til

intellektet. Målet er at indlede en transformation i deltagernes hjerte og sind baseret på en

dybtgående kritik af den forudsatte sammenhæng mellem materielt forbrug og lykke.

Deltagerne opfordres til at engagere deres hoved, hjerte, hænder og sjæl i at dyrke og forarbejde

fødevarer, skabe deres egen underholdning og kunst, drage omsorg for hinanden og andre,

udvikle en større forståelse for de mange gaver, de har at tilbyde og definere deres livsformål på

måder, der opfylder hele deres væsen.

På et mere teoretisk niveau, vil deltagerne blive introduceret til nogle af de seneste forsøg på at

udvikle alternative indikatorer til at måle økonomiske og sociale fremskridt, som forsøger at

bevæge sig ud over de konventionelle indikatorer af pengestrømme og vækst mod langt mere

omfattende indikatorer, der bygger på servicetjenester, livskvalitet, lykke og økologisk velvære

og velfærd.

At producere mad til fællesskabet og drage omsorg for de unge og ældre er i sandhed den mest

ærefulde og livsnødvendige form for erhverv. Men ud fra den kapitalistiske økonomis

forvrængede rationale er disse erhverv marginaliserede. Lokale, små landbrug har altid været

grundlaget for fællesskabets økonomiske liv, og vi forventer, at denne livsform igen vil indtage sin

retmæssige plads i den reducerede kulstof-fremtid.

Referencer til dette modul:

Video

Ancient Futures: Learning From Ladakh – International Society for Ecology and

Culture

Internet

E.F. Schumacher Society – www.schumachersociety.org

International Society for Ecology and Culture – www.isec.org

66

Praktiske aktiviteter

Opdel gruppen i mindre undergrupper for at få dem til at gøre så mange af de følgende aktiviteter,

som muligt. Rapportering til hele gruppen. Husk at udtænke måleværktøjer til at vurdere

resultaterne og effekten af disse aktiviteter.

Hvad er rigdom?

Inviter de studerende til at udarbejde en liste over de 10 ting (herunder materielle 'ting' og mindre

håndgribelige begreber, såsom kærlighed), der mest bidrager til deres livskvalitet og følelse af

velvære. Når de er færdige, kan de læse deres lister - efterfulgt af en gruppediskussion om hvor

mange og hvilke af de ting, der er anført udgør materielle i modsætning til andre former for

rigdom.

Indikator-spillet

I de senere år har fællesskaber rundt om i verden, der søger alternativer til BNP, defineret mere

biocentriske og legende indikatorer til måling af trivsel i deres samfund og økosystemer. Disse

har omfattet antallet af ynglende laks eller høge, forekomsten af astma hos deres børn, hvor

mange ture til skole til fods eller på cykel ... Bed eleverne om at overveje, og derefter drøfte,

indikatorer, de gerne vil se indført i deres egne samfund.

Finde Right Livelihood – en enkel grøn livsstil

Bed deltagerne om at foretage en opgørelse af færdigheder og ressourcer, der kunne udvikles eller

omdannes til et middel for en bedre livsstil. (Dette kunne være på individ- eller på

fællesskabsniveau, som han / hun tilhører, eller endog på modulgruppens niveau. Alt efter hvad

der føles mest brugbart)

Right Livelihood Visualisering

Få deltagerne til at synke hen i en dybt afspændt, meditativ tilstand. Bed dem så forestille sig

følgende tre scenarier, og giv dem masser af tid til hver enkelt:

1. Visualiser dit lokalsamfund/fællesskab/familie for dit indre øje (Alt efter hvad føles mest

relevant). Kig i detaljer - er der mennesker i landskabet? Er de glade? Hvad folk spiser?

Hvor er maden kommer fra? Hvilken slags bygninger ser du? Transportformer? Under-

holdning? osv., osv.

2. Nu forestiller du dig samme scene, men nu som du allerhelst så den, og igen vil

facilitatoren guide indenfor alle detaljer og livsområder som i nummer 1.

3. Hvad er din rolle (stor eller lille, enkelt eller flere) i at fremme omdannelsen fra det første

til det andet scenarie?

Forpligtelser

Lav umiddelbart efter den sidste øvelse, en runde hvor hver deltager kommitter sig til nogle

forandringer eller handlinger, som han/hun vil foretage. Hele gruppen bevidner og understøtter

dette.

67

Modul 3: Lokale økonomier

Læringsmål

Udforskning af konceptet og erfaringer om sociale virksomheder

at hjælpe deltagerne til at forestille sociale aktiviteter, som de kunne blive involveret i at

skabe eller støtte

Visioner for, hvilke typer virksomheder, som er bedst egnet til økosamfund og

lokalsamfund

Undersøgelse af de typer af sociale virksomheder, der har tendens til at blomstre op i

økosamfund/ lokalsamfund

Indhold

I øjeblikket vægtes økonomiske incitamenter tungt til fordel for masseproduktion og distribution

og imod mindre lokale produktioner og forbrug ved hjælp af lokale råvarer. Ikke desto mindre er

der meget, økosamfund og andre lokalsamfund kan gøre, selv under de nuværende forhold, for at

pleje og udvikle deres egne lokale økonomier.

Det første skridt som ofte tages af samfund, der forsøger at genvinde kontrollen over deres

økonomiske skæbne, er at foretage en undersøgelse af penge- og ressource-strømme ind og ud af

den lokale økonomi. Dette afslører alle de mange produkter og tjenester, der bringes ind i

samfundet udefra (og dermed er årsag til at pengestrømme forlader den lokale økonomi).

Samfundet kan derefter undersøge, hvilke af disse produkter og tjenester, som det selv kan skaffe.

Denne øvelse kaldes "Tætning af lokalsamfundets lækager” (se nedenfor i' Praktiske lærings

Aktiviteter').

Den sociale virksomhedsmodel egner sig specielt godt til lokale samfund, der søger at udvikle

deres økonomier på måder, der også opfylder økologiske og sociale mål. Sociale virksomheder er

et centralt element i den voksende 'tredje økonomi', der ligger et sted mellem den private og den

offentlige sektor og søger at kombinere de bedste aspekter af begge. De dækker en bred vifte af

ejerstrukturer og aktiviteter, og kan bedst opsummeres som virksomheder, hvis primære formål

er at give en social eller miljømæssig fordel til lokalsamfundet, med det sekundære formål at give

en god fortjeneste eller generere et rimeligt afkast til investorerne.

Den sociale virksomhedsmodel er velegnet til det kommende holistiske paradigme og om

økosamfunds konteksten, fordi den tillader opnåelsen af mål, som ofte har været konkurrerende:

Opnåelse af sociale (beskæftigelse, børnepasning, ældreområdet osv.) og miljømæssige

(genplantning af skov, restaureringsprojekter) mål, samtidig med at opnå en profit

Tjene det lokale samfund og investorer (i økosamfunds sammenhæng er det ofte de

samme mennesker)

Kombinere lønnet personale og frivillige

68

At skabe varer og tjenester og samtidig lære andre, hvordan man følger deres eksempel,

og handle både i konventionelle og alternative valutaer

Derudover har sociale virksomheder, på grund af deres primære sociale og miljømæssige omsorg

og deres generelle fællesskabs-ejerstrukturer, har ofte adgang til ekstern finansiering og

fondsstøtte, der ikke er tilgængelig for mere konventionelle private virksomheder.

Der vises eksempler på sociale virksomheder - både i økosamdundsregi og udenfor. På Findhorn,

blev deres købmandsbutik, Phoenix Shop købt af hundredvis af lokale i et slags andelsselskab. I

Danmark, har Folkecenter for Vedvarende Energi medvirket til at lokale borgergrupper og

landmænd har finansieret opførelsen af vindmøller. I Damanhur, Italien, er over 30 lokale

virksomheder finansieret af et lokalt valutasystem (Credito). I Ungarn, har Galgafarm finansieret

udviklingen af deres økosamfund med en økologisk gård og et lokalt hotel-projekt.

En visualiseringsøvelse søger at give deltagere roller de potentielt kan spille i bestræbelserne på

at skabe eller understøtte en virksomhed inden for deres eget samfund (forsætlig eller andet). De

opfordres til at reflektere over varer eller tjenesteydelser, der kan give næring til deres

lokalsamfund, og hvilket bidrag de selv kan give for at sikre denne udviklingsproces.

Endelig ser vi på social revision som et redskab til at sikre, at sociale virksomheder fortsat er i

tjeneste for deres hjemstavn. Dette værktøj består af en "tredobbelt bundlinje’-analyse af

virksomhedens resultater. Ud over det konventionelle mål for økonomisk gevinst, også evnen til

at omfatte den sociale præstation (hvordan virksomheden ses af sine kunder, personale og

frivillige, dens leverandører, dets naboer, osv.?) og dens endelig dets miljøresultater.

Referencer:

DVD

Creating Prosperous Communities: Small-Scale Cooperative Enterprise in Maleny –

Alister Multimedia, 2002

Norberg-Hodge, Helena, The Economics of Happiness

Internet

FEASTA, Foundation for the Economics of Sustainability – www.feasta.org

International Society for Ecology and Culture – www.isec.org.uk

Relocalization: http://naturalsystems.blogspot.com/p/relocalization.html

Local First: http://www.livingeconomies.org/local-first

Social Enterprise Coalition. http://www.socialenterprise.org.uk/

69

Praktiske aktiviteter

Opdel gruppen i mindre undergrupper for at få dem til at gøre så mange af de følgende aktiviteter,

som muligt. Beretning til hele gruppen. Husk at udtænke måleværktøjer til at vurdere resultaterne

og effekten af disse aktiviteter.

Tætning af lokalsamfundets lækager

Få de studerende grupperet efter fælles interesser. (Afhængig af sammensætningen af plenum-

gruppen, kunne disse grupper f.eks. være: landbefolkning, forstadsbeboere og byboer i tre

forskellige grupper). De studerende skal kortlægge de strømme af penge ind og ud af deres lokale

økonomier. Hvilke varer og tjenesteydelser købes udefra, og hvilke giver de sig selv? Kan de give

mere til sig selv? Hvilke varer og tjenester giver de bedste muligheder for import-substitution?

Vis et lysbilled-show om Sociale virksomheder - (Jonathan Dawson, Alan

Heeks)

Et lysbilledshow om økolandsbyer og andre lokale økonomier rundt om i verden giver mange

fingerpeg om, hvilke slags varer og tjenester, som kan produceres på en relativt lille skala af

fællesskabets virksomheder.

Panel af økosamfunds iværksættere

Spørgsmål & svar session med et panel af lokalt baserede sociale iværksættere. Forbered nogle

generelle spørgsmål først, som guidning af diskussionen

Visualisering om Sociale virksomheder

Få deltagerne til at tale om deres hjem/ lokalsamfund. Lad dem brainstorme på de forskellige

varer og tjenester som bliver leveret lokalt - eller som de gerne vil se tilbudt i fremtiden. Er der

nogen (dagligvarehandel, madlavning, børnepasning, underholdning, miljøgenopretning, osv.), at

de føler sig særligt tiltrukket af? Få dem til at udforske, først alene og derefter i små grupper,

hvilke typer af virksomheder, de kunne forestille sig lokalt, og hvordan de selv kan hjælpe ved

etablering eller drift af en sådan lokal social virksomhed.

70

Modul 4: Lokale banker og valutaer

Læringsmål

Fremme af en forståelse af, hvad penge er, og hvordan de virker

Få oplysninger gennem case studies om, hvordan forskellige økosamfund og andre

lokalsamfund (intentionelle og konventionelle) rundt om i verden har formået at udvikle

blomstrende lokale økonomier

Formidling af praktiske oplysninger om, hvordan du opretter og administrerer lokale

bank- og penge-systemer

Indhold

Den måde, penge skabes på og cirkulerer, er en væsentlig drivkraft for den nuværende

ubæredygtige globale økonomi. Langt størstedelen af pengene i omløb er skabt af bankerne i form

af lån tillagt rente. Dette har en nødvendighed til vækst indbygget - da alle låntagere er nødt til at

øge deres indkomst for at tilbagebetale hovedstol og renter. Mekanismen med at betale rente

distribuerer også pengerigelighed fra de fattige (låntagere) til de rige (långivere), hvilket

yderligere forværrer indkomstforskelle.

På internationalt plan, gør dereguleringen af de finansielle markeder, der begyndte i 1980'erne,

det muligt for kapital at bevæge sig overalt på kloden ved et tryk på en knap. Det har dramatisk

øget ustabiliteten i de globale finansielle systemer, som illustreret i de internationale finansielle

kriser 1998 og 2008. Hertil kommer, at både lokalsamfund og skrøbelige økosystemer er gjort

sårbare, da virksomheder hurtigt kan overføres til nye steder, der tilbyder lavere lønninger eller

slækker på miljøbestemmelser.

Meget arbejde er allerede blevet gjort for at udvikle modeller for monetære systemer, der

fremmer større modstandskraft, retfærdighed og økologisk bæredygtighed. Disse omfatter en

række forskellige instrumenter:

Genindførelse af kontrol med den internationale kapitalstrøm

Bedre kontrol over udlånspolitikken i private banker

Indførelse af flere valutaer, der opererer på forskellige niveauer: lokalsamfund, by,

nationalt, regionalt, globalt, og

Oprettelsen af en international valuta til at afslutte handler, der er uafhængige af alle

nationale valutaer.

Desto færre lokale varer og tjenesteydelser der er, jo flere penge forlader det lokale system og jo

mindre er der til at cirkulere lokalt til at købe for og investere i lokale virksomheder. Til gengæld

vil de finde det mere og mere vanskeligt at producere for at tilfredsstille de lokale behov.

Økonomen Richard Douthwaite forklarer: "Hvis folk, der bor i et område, ikke kan handle med

hinanden uden at bruge penge udstedt af udenforstående, vil deres lokale økonomi altid være

71

prisgivet begivenheder andre steder. Det første skridt for ethvert samfund, som har til formål at

blive mere selvhjulpne, er derfor at etablere sit egen valuta-system."

Økosamfund har fundet to måder at løse problemet med at standse penge-udsivning: Den første

er ved at skabe deres egne lokale valuta handelssystemer (LETS) eller lokale valuta systemer.

Historien, styrker og svagheder ved de forskellige typer af systemer vil blive undersøgt.

Studerende vil også have mulighed for at se et fællesskabs valuta system i funktion, og vil blive

ledt gennem processen med at skabe en valuta, der passer til deres egne lokalsamfunds rammer.

Det andet værktøj til at holde penge i omløb i de lokale økonomier er oprettelsen af lokale banker

eller andre juridiske strukturer, som tillader medlemmer af lokalsamfundet og deres venner og

støtter at investere i lokale virksomheder og projekter. Vi vil udforske historien om lokale

kreditforeninger, mikrokreditter og andre lokale banker. Studerende vil også have mulighed for

at se en lokal bank i funktion, og vil blive ledt gennem processen med at skabe en tilsvarende

struktur.

Endelig, som en måde at samle trådene i modul 3 og 4, præsenterer vi de bedste eksempler på

levende fællesskabs baserede økonomier, herunder Sarvodaya bevægelse i Sri Lanka, Mondragon

andelsbevægelsen i Spanien, Maleny samfundet i Australien og Økosamfundet Damanhur i Italien.

Referencer:

DVD

Brave New Economy – New Economics Foundation, London

Internet

New Economics Foundation – www.neweconomics.org

Zero Emissions Research Institute – www.zeri.org – leaky bucket model

Community Currency Magazine www.ccmag.net

LETSystems - the Home Page - www.gmlets.u-net.com

Praktiske aktiviteter

Udtænk en måde at måle/vurdere resultaterne og effekten af disse aktiviteter.

LETS-spil

Illustrerer, hvordan LETS systemer fungerer. Eleverne bliver bedt om at angive, hvilke varer og

tjenesteydelser, de er i stand til at tilbyde, og så handle disse ting indbyrdes, uden nogen

udveksling af penge eller nogen form for papir valuta. Brug kartotekskort til at navngive varer

eller afmærk de imaginære varer, der skal handles i løbet af denne øvelse.

Lokale systemer i praksis

Med dem, der har skabt fælleskabsbanker og pengesystemer: udforsk detaljerne i design,

oprettelse og forvaltning af ordningerne. Kom ud af denne session med et unikt nyt alternativ

design af et pengesystem.

72

Modul 5: Jura og finansiering

Læringsmål

Udvikling af en forståelse for de forskellige juridiske og økonomiske muligheder for

økosamfund og sociale virksomheder, og identificering af de der passer bedst til

bestemte sammenhænge

Gøre deltagerne fortrolige med at bruge de forskellige værktøjer fra dette og tidligere

moduler til at skabe deres egne projekter og sociale virksomheder

At gøre deltagerne fortrolige med forundersøgelser og forretningsplaner

Indhold

Der er utallige juridiske og ejerskabs-strukturer at vælge imellem i skabelsen af både økosamfund

og sociale virksomheder. Desuden, varierer muligheder i forskellige regioner - og også mellem

forskellige lande inden for samme region. (Læreren skal være velbevandret inden for

rimelighedens grænser, i den særlige lovgivning, der hersker i de regionen (r) /lande som

kursisterne kommer fra.)

To nøglepunkter er af central betydning ved fastsættelsen af de relevante juridiske ejerskabs

strukturer:

1. At disse afspejler de centrale sociale og økonomiske værdier i gruppen:

a. Skal indtægt deles ligeligt mellem alle medlemmer af virksomheden/

økosamfundet? eller skal nogen betales mere end andre?

b. Skal indkomsten for de, der arbejder uden for økosamfundet sættes ind i den

fælles pulje eller er de i stand til at bevare alle eller nogle af disse indtægter?

c. Skal virksomheden ejes privat, i fællesskab og eller ved aktie/andelsselskab?

d. I tilfælde af aktie- eller andelsbesiddelse, skal andelen af stemmer være knyttet til

omfanget af investeringen, eller vil alle investorer have en lige stemmeandel?

e. I tilfælde af et økosamfund, skal jorden ejes privat eller i fællesskab? Vil stigninger

i værdien af jord tilfalde enkeltpersoner eller til kollektivet? Skal der laves særlige

bestemmelser for beboelsen for fattigere medlemmer af samfundet, der muligvis

ikke råd til at købe eller bygge? - Hvordan?

2. At disse er relateret til forventede finansieringskilder:

a. I de fleste sammenhænge, er specifikke juridiske og ejerskabs-strukturer krævet

for økosamfund eller virksomheder for at være i stand til at modtage offentlige

tilskud, velgørende donationer, rejse andels- eller aktiekapital osv.

b. I de fleste lande findes forskellige juridiske former for profitskabende, ikke-profit

(almennyttige) skabende og sociale virksomheder

Alle disse spørgsmål vil have en indflydelse på de relevante retlige og ejerskabs strukturer, der

skal vælges.

73

Det er nødvendigt i forvejen at gennemtænke og få klarhed over hvilke kort og langsigtede

finansieringskilder der kan forventes for at projektet kan starte og bevæge sig fremad. Der er fire

forskellige typer af kapital, som økosamfund og økosamfunds-baserede virksomheder kan have

brug for at trække på:

1. Indskudskapital - til forundersøgelser og planlægning, zoneinddeling og andre tilladelser

og licenser

2. Aktie- eller andelskapital - penge fra investorer, der normalt deler i ejerskab og kontrol

samt i risiko for projektet

3. Lån / gæld - som generelt også omfatter rentebetalinger

4. Gaver, tilskud og donationer

Der er til gengæld syv potentielle kilder til kapital:

1. Økosamfundets eller virksomhedens medlemmer / medarbejdere

2. Støttekreds af personer, der enten kan være knyttet lokalt til projektet eller være en del

af den bredere 'familie' med en fælles interesse

3. "Business-engle" - rige venner i erhvervslivet, der deler projektets værdier

4. Almennyttige organisationer såsom fonde med velgørende formål, andre specifikke fonde

5. ”Venlige bjørne”, større organisationer, der støtter pga. fælles interesse i projektet,

herunder boligforeninger, økologiske fødevarer udbydere osv.

6. Det offentlige - lokalt, nationalt eller regionalt.

7. Udenlandske Støtteprogrammer

Man kan konstruere en matrix, der kan vise, hvilke af disse kilder, der mest sandsynligt vil skaffe

hvilken type kapital og relevante eksempler vises. Derefter kan de begunstigede

finansieringskilder blive relateret tilbage til de juridiske og de ejerskabsstrukturer, der er bedst

egnede til at tiltrække disse.

Alle disse oplysninger er formuleret i en kontekst af 'at skabe overflod "- det vil sige, af at hjælpe

deltagerne til at forstå, at teknikker til at identificere og mobilisere finansiering sjældent er nok:

succes er generelt afhængig af at skabe en vision og leve op til den så fuldt og helt, at den næsten

skaber sig selv.

Deltagerne bliver derefter ført gennem nogle af de vigtigste spørgsmål vedrørende finansiering,

herunder: risiko justeret afkast (strategier for fundraising i forbindelse med risikobetonede

projekter), sikkerhed (de typer af sikkerhedsstillelse der normalt kræves af långivere og de

dermed forbundne risici); gearing (forholdet mellem egenkapital og lån) og fair afkast (definere

og forhandle rimelige renter til låntager).

Deltagerne vender tilbage til deres regionalt definerede små grupper for at diskutere juridiske og

økonomiske muligheder, som er relevante i deres egne sammenhænge.

Deltagerne bliver derefter også guidet gennem teori og praksis for at skabe forundersøgelser og

forretningsplaner. Relevante og konkrete modeller gennemgås af hver enkelt, og deltagerne får

mulighed for, individuelt eller i grupper, at skabe deres egne dokumenter.

74

Til slut, foretages en guidet meditation for deltagerne - tilbage gennem hele økonomipensummet,

for at hjælpe dem med at gen-forbinde sig med hver af de værktøjer, som nu og i fremtiden skal

findes i deres lokalsamfunds økonomi-værktøjskasse : økologisk fodaftryk, 'Right Livelihood'

forpligtelser , Lukke lokalsamfundets lækager, lokale banker og penge, ideer til sociale

virksomheder, viden om de jura, ejerskabsforhold og finansielle muligheder, osv. De opfordres til

at visualisere et projekt - at skabe et økosamfund, en social virksomhed eller støtte en social

virksomhed - og at overveje, hvordan de bedst kan bruge værktøjskassen til at omsætte deres

drømme til virkelighed.

Deltagerne kan derefter enten:

1. Vende tilbage til deres regionalt definerede små grupper, hvor hver enkelt på skift kan

beskrive og uddybe deres vision, og derefter anmode om støtte fra gruppen til at realisere

det i praksis, eller

2. Oprette arbejdsgrupper omkring et mindre antal udvalgte deltagere, som har klare ideer

til konkrete projekter, de ønsker at udvikle.

Studieordningen ender med en eller flere af følgende, afhængigt af den tid, der er til rådighed, og

hvad der føles passende:

Præsentationer af projekterne i plenum

En runde af forpligtelser til fremtidige aktioner

En kort evaluering - hvad gik godt, hvad kunne have været bedre?

Påskønnelser.

75

Referencer til Modul 5

Dawson, J. Norberg-Hodge, H., and Jackson, R. (Eds.) (2010).

Gaian Economics: Living well within planetary limits, (UK: Permanent

Publications). Contains many relevant articles.

Walker, Alex “Financial and Legal Issues in Ecovillage & Enterprise Formation”, in Gaian Econom-

ics.

Adams, M., Blumenfeld, W., Castaneda, C., Hackman, H.W., Peters, M.L., and

Zuniga, X. (2010). Readings for Diversity and Social Justice, (Routledge).

Christian, Diana L. (2003) Building a Life Together, Gabriola Island, BC,

Canada: New Society Publishers).

Chopra, Deepak (1995) The Seven Rules of Spiritual Success, (New World

Library)

Furnham, Adrian (1998), The Psychology of Managerial Incompetence:

(London: Whurr Publishers).

McKeever, Mike (2007), How to Write a Business Plan (Berkeley, CA: NOLO)

Robinson, Andy, and Kline, Kim, (2002) Selling Social Change (Without Selling

Out, (Jossey-Bass).

Spadaccini, Michael (2007) Business Structures: Forming a Corporation, LLC, Partnership, or Sole

Proprietorship, (Entrepreneur Press).

Internet

A Feasibility Study for Community Supported Agriculture

Co-op movement www.cds.coop/coop_movement/new-to-co-ops

Land Trusts: www.smallisbeautiful.org/clts/related_articles.html

Roundup of Business Incubators www.entrepreneur.com/article/202260

The Coalition of Community Development Financial Institutions www.genesisfund.org/cdfi.htm

Praktiske aktiviteter

Organiser klassen i mindre grupper på 3 eller 4 elever for at skabe forundersøgelser og

forretningsplaner. Lav en måde at måle resultaterne.

76

Referencer til den økonomiske dimension

Adams, M., Blumenfeld, W., Castaneda, C., Hackman, H.W., Peters, M.L., and Zuniga, X. (2010). Read-

ings for Diversity and Social Justice. New York: Routledge.

Assadourian, Erik and Gardner, Gary. (2010). Rethinking the Good Life. Worldwatch Institute, State

of the World 2010 Report. New York, NY: W.W. Norton.

Borzaga, Carlo and Defourny, Jacques. (2001). The Emergence of Social Enterprise. London ; New

York: Routledge

Boschee, Jerr. (2001). The Social Enterprise Sourcebook. Minneapolis, Minn.: Northland Institute.

Boyle, David.(2003). The Little Money Book. UK: Fragile Earth Books.

Brown, Lester. (2008). Plan B 3.0: Mobilising to Save Civilization. London: Norton.

Christian, Diana Leafe. (2003). Building a Life Together: Growing Ecovillages and Intentional Com-

muni-ties. Gabriola Island, BC, Canada: New Society Publishers.

Chopra, Deepak. (1995). The Seven Rules of Spiritual Success. San Rafael, Calif.: Amber-Allen Pub.:

New World Library.

Daly, Herman E. (1991) Steady State Economics: 2nd Edition with New Essays. Washington, D.C.:

Island Press.

Dauncey, Guy, (1996.) After the Crash. Suffolk: Green Print.

Dawson, Jonathan, Norberg-Hodge, Helena, and Jackson, Ross. ( Eds.) (2010). Gaian Economics:

Living Well within Planetary Limits. UK: Permanent Publications. Downloaded gratis from

www.gaiaeducation.net

Dawson, Jonathan. (2010). Ecovillages and the Transformation of Values for Sustainability. World-

watch Institute State of the World 2010 Report. New York, NY: W.W. Norton

Dees, J. Gregory, Economy, Peter, Emerson, Jed. (2001). Enterprising Nonprofits: A Toolkit for So-

cial En-trepreneurs. New York: John Wiley & Sons.

Douthwaite, Richard. (1999). The Ecology of Money. Bristol: Green Books.

Elgin, Duane. (2000). Promise Ahead: A Vision of Hope and Action for Humanity’s Future. New York:

HarperCollins.

Fox, Mathew. (1994). The Reinvention of Work: A New Vision of Livelihood for Our Time. London:

Harper.

Furnham, Adrian. (1998). The Psychology of Managerial Incompetence. London: Whurr Publishers.

Goodall, Chris. (2007). How to Live a Low-carbon Life: The Individual’s Guide to Stopping Climate

Change. London: Earthscan.

77

Greco, Tom and Robin, V. (2001). Money: Understanding and Creating Alternatives to Legal Tender.

White River Junction VT: Chelsea Green.

Hawken, Paul, Lovins, Amory and Lovins, L. Hunter. (1999). Natural Capitalism. Memphis TN: Lit-

tle Publications.

Heinberg, Richard. (2003). The Party’s Over: Oil, War and the Fate of Industrial Societies. Gabriola

Is-land, BC, Canada: New Society Publishers.

Henderson, Hazel. (1999). Beyond Globalisation: Shaping a Sustainable Global Economy. Bloom-

field, CT: Kumarian Press.

Hines, Colin. (2000). Localisation: A Global Manifesto. London: Earthscan.

Jackson, Ross. (2012). Occupy World Street: A Global Roadmap for Radical Economic and Political

Re-form. White River Junction, VT: Chelsea Green.

Kennedy, Margrit and Declan. (1995). Interest and Inflation Free Money: creating an exchange me-

dium that works for everybody and protects the earth. Philadelphia, PA: New Society Publishers.

Kennedy, Margrit. (2007). Financial Stability: A Case For Complementary Currencies. Retreived

from http://www.margritkennedy.de/pdf/pre_finstab.pdf

Kretzmann , John P. and McKnight, John L. (1993). Building Communities from the Inside Out: A

Path Toward Finding and Mobilizing a Community's Assets. Evanston, Ill.: The Asset-Based Commu-

nity Devel-opment Institute.

Krishnamurti, J. (1992). On Right Livelihood. New York: Harper-Collins.

Korten, David. (1999) The Post-Corporate World: Life after Capitalism. Bloomfield, CT: Kumarian.

Korten, David. (2010). Agenda for a New Economy. San Francisco: Berrett-Koelher.

Leadbeater, Charles. (1997). The Rise of the Social Entrepreneur. London: Demos.

Lietaer, Bernard. (2001). The Future of Money: Creating New Wealth, Work and a Wiser World.

London: Century.

Mander, Jerry and Goldsmith, Edward. (1996). The Case Against the Global Economy. San Fran-

cisco: Sierra Club Books.

Martenson, Chris. (2011). The Crash Course: The Unsustainable Future of Our Economy, Energy and

En-vironment. Hoboken, NJ: John Wiley & Sons.

McKeever, Mike. (2007). How to Write a Business Plan. Berkeley, CA: NOLO.

Merkel, Jim. (2003). Radical Simplicity. Gabriola Island, BC, Canada: New Society Publishers.

Nicholls, A. (Ed.) (2006). Social entrepreneurship: new models of sustainable social change. Oxford,

GBR: Oxford University Press

78

Norberg-Hodge, Helena, Merrifield, Todd and Gorelick, Steven. (2000). Bringing the Food Economy

Home. Berkeley, Calif.: ISEC Publications

North, Peter. (2010). Local Money: How to Make it Happen in Your Community. White River Junc-

tion, VT: Chelsea Green.

Perkins, John. (2004). Confessions of an Economic Hit Man. San Francisco: Berrett-Koehler.

Robinson, Andy, and Kline, Kim. (2002). Selling Social Change Without Selling Out. San Francisco,

Calif.: Jossey-Bass.

Schumacher, E.F. (1999). Small is Beautiful: Economics as if People Mattered. New York: Hartley &

Marks.

Schwartz, Walter and Dorothy. (1988). Living Lightly: Travels in Post-consumer Society. Oxford-

shire: Jon Carpenter.

Shuman, Michael. (2008). The Small-mart Revolution: How Local Businesses are Beating the Global

Competition. San Francisco: Berrett-Koehler.

Wackernagel, Mathis, and Rees, Bill. (1996). Our Ecological Footprint. Gabriola Island, BC, Canada:

New Society Publishers.

Whitmeyer, C. and Callenbach, Ernest J. (1994). Mindfulness and Meaningful Work: Explorations in

Right Livelihood. Berkeley, CA: Parallax Press.

Spadaccini, Michael. (2007). Business Structures: Forming a Corporation, LLC, Partnership, or Sole

Pro-prietorship. Entrepreneur Press.

Danske referencer:

Allan Elm, Bastian Thuesen og Troels Dilling-Hansen. (2009). Økosamfund i Danmark 2009. 3

DVD’er med 41 film, tusindvis af billeder, 3 bøger, 62 LØS-blade og andre dokumenter om dels

eksisterende økosamfund og om hvordan man skaber et, dels om det samlede EDE-curriculum.

Udgivet af LØS, Landsforeningen for Økosamfund.

I 2014 vil der komme et tillæg om andre danske referencer

79

DEN ØKOLOGISKE DIMENSION

Læringsmål

Deltagerne vil lære at...

designe integrerede systemer: verdensbillede, socialt, økologisk og økonomisk

designe og / eller deltage i et lokalt fødevare produktionssystem eller

fællesskabslandbrug (Fællesgrønt/ Landbrugslaugh).

designe integrerede infrastrukturer inden for vand, energi, og transport

skabe mål og design for CO2-neutralt økologisk fodaftryk

at genopbygge og genoprette natur og økologiske bebyggelser, i by- og landområder

“"Helheds systemer’ fungerer gennem gensidig given og tagen, i gensidige relationer.

Undervisning i ‘Helheds systemer’ involverer at vi forstår denne grundlæggende

gensidighed i vores egne liv og organisationer. "

Joanna Macy

Oversigt

Fra at designe enkelte huse til grupper af huse, vil vi nu designe hele bosætninger/bebyggelser

herunder også energi- og fødevareproduktions systemer samt plante kimen til nye sociale og

økonomiske strukturer, et helt nyt livsstils-paradigme.

Økologisk byggeri

Vi starter med det naturlige hus. Byggeri af egne naturlige huse er blevet drømmen for så mange

- det er ligesom at forme sin egen personlighed på ny. Mange har gjort det med små midler ved at

bygge smukke huse ud af naturlige, lokalt tilgængelige materialer. Erfaringer demonstrerer nu,

hvad der virker. Naturlig isolering og køling er vigtigt for at spare på energien. Renovering af

eksisterende boliger bliver en fremtidig stor arbejdsopgave, for det at bygge nyt i stedet, vil være

for dyrt.

80

Lokale fødevarer og ernæringskredsløb

Et skift fra agroindustri til produktion af friske, lokale fødevarer er i gang. Disse nye

produktionsformer vil blive til de kommende landbrugs-systemer, fordi de anvender langt mindre

energi end de traditionelle systemer i dag. Udformningen af sådanne systemer til personer, til

landsbyer og byer vil være en del af det overordnede design. Næringsstoffer er vigtige at

genanvende i en vugge-til-vugge løsning, hvor nogle af stofferne bliver knappe.

Vand, energi og infrastruktur

Vand bliver en sjælden og en stadig vigtigere forudsætning for liv. Vi tænker nu i hele cyklusser

når vi ønsker at udnytte vandet på sin vej tilbage til havet. Veje, transport, energi og varme vil

blive behandlet som en del af det samme behov for at være CO2-neutral. Byer over hele kloden

konkurrerer om at blive CO2 neutrale, da regeringerne ikke kan blive enige om relevante

foranstaltninger. Island var det første land, og derefter Danmark som erklærede det mål at blive

100% vedvarende med energi inden 2050. Cykling er blevet en integreret del af

transportsektoren.

Naturgenopretning, byfornyelse og genopbygning efter katastrofer

Bosætninger, transition-projekter (eller omstillingsprojekter) og i det hele taget alle byer er nødt

til at blive CO2-neutrale for at holde planeten beboelig. København konkurrerer med andre

hovedstæder om at være nummer et i denne omstillingsproces (cykler til transport, varme og

elektricitet fra vedvarende energikilder, standser brugen af olie og kul, rent vand fra

undergrunden er renere end vand på flasker). Fødevarer er dog endnu ikke en del af

konkurrencen.

Økologisk design/ Permakultur design

Økologiske hensyn er afgørende for design og udvikling af økosamfund og bæredygtige samfund.

Økologi og permakultur bruges her som synonymer. En økologisk landsby er integreret i

landskabet, til gavn for både mennesker og deres omegn. Designere vil med stor omhu sikre, at

livreddende funktioner ikke blot er bevaret, men forstærket, når det er muligt. Strategien er at

arbejde med i stedet for mod naturen. Det endelige mål for et bæredygtigt design er at skabe

selvhjulpne, selv-vedligeholdende, selv-regenererende 'levende systemer', med et neutralt CO2-

fodaftryk. Permakultur er her udvidet fra et enkelt hus (som det blev udviklet til), til hele det

økologiske setup i zoner og sektorer i en landsby.

Holistisk design af hele systemer

Vi slutter dette afsnit med en holistisk systemtilgang til hvordan vi ønsker at leve bæredygtigt

indenfor grænserne af vores økologiske fodspor på en sjov og smuk måde med lokal overflod. Det

er en integration af hvad, vi er nået frem til i alle fire dimensioner.

81

Når ethvert nyt økosamfund eller bæredygtigt samfundsprojekt ses som en enestående lejlighed,

som en ny kreativ udfordring til at integrere den menneskelige habitat med naturen, så bliver

økosamfundets udformning til en spændende og krævende naturlig kunstart og videnskab. Og en

konkret forståelse af design-discipliner er her en forudsætning.

Disse discipliner supplerer hinanden og kan syntetiseres i et integreret Økosamfunds-design

(eller helheds systemdesign), der omfatter sociale, økonomiske, spirituelle, såvel som økologiske

parametre. Der kræves også en god forståelse for naturlige love og processer, og måden, hvorpå

disse kan anvendes til et bosætnings design scenarie. Rajendra Pachauri, sagde i sin tale ved

modtagelsen af Nobelprisen på vegne af IPCC, at det, som verden nu har behov for, er "et 1-1

eksempel på alle de gode ideer vævet sammen, som vil skabe synergi- og at det nok vil komme fra

et af de skandinaviske lande". Det er, hvad økosamfunds- og holistiske systemdesignere allerede

har forsøgt at opnå i samarbejde med beboerne i mange år over hele verden.

Den dygtige økosamfunds-designer bliver en sand tværfaglig maestro, i stand til at arbejde med,

udføre og formidle viden fra så forskellige områder som teknik til botanik, landskabsarkitektur

og feng shui, vedvarende energi, landbrug, kulturel og social antropologi, etc. Mens alt dette er

sandt, er kvaliteter som effektiv kommunikation og sociale færdigheder - såvel som at forstå folks

dybeste behov - måske den mest meningsfyldte viden en designer kan dyrke og besidde. Derfor

denne holistiske uddannelse.

De mennesker, der vil bo i dem bygger også øko-landsbyer, så de har en chance for at vokse ind i

levende systemer. Bæredygtige systemer - dem, der kan videreføres i en uendelig fremtid - er

modelleret efter naturlige systemer; økosamfund er, per definition, integreret i deres omgivelser

og støtter den lokale økologi, til gavn for alle. De viser synergien i anvendelse af den bedste viden

i én bestemt kontekst. På denne måde tjener økosamfund som modeller og læringssteder for dem,

der ønsker at genopbygge og forny byer. Omstillingsbevægelsen omfatter dette som et af sine mål.

Designerens rolle

En effektiv økologisk designer vil blive meget dygtig til observation - at tage sig tid til at udvikle

et godt samarbejde med et bestemt sted, at komme til gradvist at forstå stedets unikke kvaliteter

og egenskaber, dens cykler, bølger og perioder. At indfange, kanalisere, og opbevare disse

energistrømme er vigtige aspekter af designet. Standard udviklere haster generelt lige ind i et

projekt - ivrige for at maksimere deres profit – og giver derfor kun lidt agt på de langsigtede

konsekvenser af deres handlinger. Folk vil bo der I de kommende generationer, så naturligvis må

langsigtede konsekvenser overvejes meget nøje, når man bygger økosamfund. Designerens rolle

er derfor at præsenterebeboerne for de forskellige valg, og så kan de træffe den endelige afgørelse.

Følgende moduler er beregnet til at skabe en 'økologisk kultur "- en funktionel vidensbase, som

ikke kun påvirker vores tænkning og kritiske design domme, men også vores måde at opleve livet

som en fejring af økologisk, evolutionær fylde og overflod.

82

Modul 1 – Økologisk (naturligt) Byggeri begynder undervisningen i hvordan, man

opfører eller ombygger sundere, mere miljøvenlige og energieffektive bosætningsmiljøer

med et udpræget lokalt, et regionalt udtryk.

Modul 2 - Lokal fødevareforsyning og ernæringskredsløb gør deltagerne

opmærksomme på behovet for at dyrke fødevarer lokalt, på grund af personlig sundhed

og planetens trivsel.

Modul 3 – Vand, energi og infrastruktur giver et overblik over den nyeste teknologi

med en realistisk vurdering af dens effektivitet.

Modul 4 – Naturgenopretning, byfornyelse og genopbygning efter katastrofer,

beskriver de mange måder, hvorpå økosamfunds viden kan være nyttig til at genoprette

og regenerere helbredet i det lokale miljø. Et integreret Økosamfunds-design er den mest

effektive måde at genopbygge efter menneske- og natur-forårsaget katastrofer, også til at

genskabe den sociale struktur.

Modul 5 – Holistisk design af hele systemer. Dette er en forkortet og kondenseret

introduktion til den meget holistiske, systemiske proces, hvor designere integrerer

økosamfund eller omstillingsprojekter ind i dets lokale økologi, således at der skabes et

mikrokosmos i gengivelse i menneskelig skala af makrokosmos, en koncentreret

holografisk gengivelse af det kosmiske hele. Dette er kulminationen af alle tidligere

moduler i EDE serien, både i koncept og praksis. Økologi/permakultur-delen gives

særbehandling.

Resurse: Design af Økologiske Habitats

Designing Ecological Habitats - Creating a Sense of Place er den økologiske nøgle af Gaia Educa-

tion’s serien Four Keys to Sustainable Communities Everywhere on the Planet. Download gratis fra

www.gaiaeducation.org

83

Modul 1: Økologisk byggeri

Læringsmål

Objektivt at evaluere problemerne i 'moderne' byggeri og byggeteknikker

Øget kendskab til forskellige 'grønne' også kaldet 'alternative' bygge teknikker, hvis

design giver sundere, mere energieffektive og mindre miljøbelastende strukturer

At få bevidsthed om behovet for at skelne med hensyn til valg af byggematerialer og

arkitektonisk stil, der passer bedst til en bestemt bioregion

At udforske emner omkring ombygning/renovering af dårligt designede strukturer,

herunder bymønstre i byer og forstæder

Udvikle planer for rehabilitering og genbosætning af helt eller delvist opgivede

eksisterende bosætninger; rekonstruere tabt kulturel identitet

Indhold

Dette modul ser på emner indenfor sundt byggeri, hvor vi går i detaljer og tilbyder en bred vifte

af løsninger. Materialer vil blive undersøgt ét efter ét og vurderet ud fra aspekter af producent og

bruger sundhed, miljøpåvirkning, omkostninger, og bruger komfort. Begrebet "indeholdt energi"

vil blive undersøgt i dybden. Undervisningen vil blive rettet mod at give de studerende redskaber

og dermed mulighed for at designe og bygge, eller ombygge deres egen, bæredygtige bolig.

Dette modul understreger vigtigheden af isolering og bevarelse af energi over tilførsel af ny

teknologi. Det er langt mere effektivt og billigere i det lange løb, at vælge energieffektivitet helt

fra starten af designprocessen, end at skulle ombygge senere. Modulet er også stærk fortaler for

at indpasse folkelige design og en lokal bioregional tilgang, der trækker på den traditionelle viden

og teknikker på et område.

Specifikke overvejelser indbefatter:

Placering af boliger

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed!

Klimaets påvirkning på det lokale sted

Ild! Oversvømmelse! Design for katastrofe-forebyggelse

Pladsering – I forhold til infrastruktur og terræn

Design for Komfort

Passive solar design principper

Passiv og aktiv isolering

Vægge der ånder

84

Vigtigheden af luftcirkulation

Design og budget

Størrelse er vigtig

Fælles faciliteter / fælles omkostninger

Materialernes betydning for omkostninger

Bygninger kommer i alle former og materialer

Trækonstruktion

Mursten

Beton blokke

Lerbyggeri med og uden ramme

Lersten (Adobe)

Cob

Dome huse / geodætiske dome

Halmballe

A-ramme hus

Bjælkehus

Byggeri med sten

Underjordiske huse og jord-shelter

Genbrugsmaterialer

Byggeri for Sundhed (herunder ABC-hensyn)

Skal vi bekymre os?

Advarselstegn

Allergi

Biologisk krigsførelse

Kan du lugte det?

Elektricitet og magnetiske felter

Opvarmning og madlavning

Blyforgiftning

Kemisk overfølsomhed

Pesticider

Stråling

Hvad kan du gøre ved det (reaktion på forureningskilder)

Varme

Elektricitet

Byggematerialer

Træ og træprodukter

Stoffer og fibre

Maling, lakker, pletter

Lim/ opløsningsmidler

Metal produkter

Plast

Husførelse

Pesticider og fungicider

Mange steder på kloden, som er blevet intensivt beboet og dyrket i tusinder af år, er delvist eller

helt forladt i de seneste årtier - den primære årsag er udvandring fra landdistrikterne og ind til

85

byerne. Principperne for økologisk byggeri og ombygning gælder lige så vel for hele bosættelser

som for individuelle bygninger. Restaurering og genbeboelse af forladte eller affolkede områder

vil betyde en nøje overvejelse af stedets lokale love, skikke, økonomi, flora og fauna, historie og

traditioner med det formal at kopiere og puste nyt liv i den lokale kultur. Kommunikation med de

ældste, der har valgt at opholde sig der - folk med dyb viden om deres område - vil være en

uvurderlig kilde til information.

Yderligere punkter til at overvejelse:

Iagttage den eksisterende bosætning: læse dens historie, kultur og samfundslivet

gennem den eksisterende arkitektur, i de vigtigste strukturer samt i dens detaljer

Forskning i tilgængelige mundtlige og skriftlige kilder, herunder luftfotos

Identificere mønstre af kaos og orden i de oprindelige bosætningers planer, hvor private

og offentlige sfærer før i tiden overlappede, og dermed maksimerede 'kant effekten'

Beslut dig for nogle karakteristiske kendetegn ved det lokale folkesprog (farve mønstre,

stilarter i døre og vinduer; motiver, opdelinger; skure, annekser osv.) og introducer dem

organisk i designet

Principperne for Økosamfunds design, som er beskrevet i denne og andre moduler, er unikt

kvalificerede til at vejlede og informere om renovering af eksisterende (og som regel ganske

dysfunktionelle) by- og forstadsområders bosætningsmønster. Vi forventer, at denne form for

ombygning vil blive af stigende interesse, når den fulde effekt af 'peak oil' mærkes.

Praktiske aktiviteter

Afhængig af tid og sted på året, kan deltagerne, alene eller i små grupper, begynde at udvikle deres

design. Udvikle en måde at måle og forbedre resultaterne på. Design elementer skal omfatte

mindst to af følgende:

1. Udarbejde planer for et lille hus ved hjælp af lokale materialer og en folkelig stil.

2. Evaluere den strukturelle og energetiske effektivitet af nye og/eller eksisterende

bygninger

3. Blande ingredienserne til en cob blanding og lave et gavnligt cob-projekt

4. Deltagelse i opbygningen af en halmballe bolig, herunder dens bærende konstruktion

5. Lokalisering, fremstilling og anvendelse af genbrugsmaterialer til byggeformål

6. Deltage aktivt i genopbygningen eller renovering af eksisterende bygninger

7. Redesign på papir nye anvendelser for eksisterende steder/rum, offentlige og private

8. Deltage aktivt i genopretning af landbrugets infrastruktur og bygninger

86

Modul 2: Lokal fødevareforsyning og ernæringskredsløb

Læringsmål

At få en bevidsthed om fordelene ved at dyrke, distribuere, og forbruge lokale fødevarer

At forbinde personlig og planetarisk sundhed og velvære

Design et lokalt fødevareproduktions system for en landsby eller et kvarter

Prøv forskellige metoder og teknikker til økologisk fødevareproduktion og opbevaring

Direkte praksis i det lokale landbrug

Indhold

Dette er et stort og betydningsfuldt område; og, som med alle de andre moduler i EDE, kan dette

kun blive en introduktion. På den ene side er der meget reelle og alvorlige politiske og makro-

økonomiske spørgsmål, som f.eks. lokale vs. importerede produkter, centraliseret versus

decentraliseret magt, transporten fra producent til bord, og miljøpåvirkningerne fra uholdbare

industrielle, fossil-baserede landbrug. Vil oliepriser fremtvinge en ny struktur i landbruget med

eventuel genbosætning af landdistrikterne? Kan vi forvente det? Hvad med tab af familiebrug og

hele landbrugssamfund? Og hvad med agroindustrien, statsstøtte og transnationale

handelsblokke? Hvordan kan vi samarbejde omkring spørgsmålet om lokal selvtillid, uddøen af

den oprindelige know-how og genetiske lagre, forebyggelse af at næringsstoffer lander i havene

eller på lossepladser osv.?

Og så er der den produktive, proaktive, og faktisk sjove "hvordan" del: dyrke grøntsager og

frugter, både hjemme og i fællesskabet, integrere dyr i fødevareproduktionssystemer, designe

spiselig landskabspleje og integrere fødevarer i havens design, og derved skabe

merværdiprodukter - for ikke at nævne høst, opbevaring, tilberedning og spisning af den mad,

man selv har dyrket. Etablering af et fuld næringsstof-kredsløb som sikrer, at jorden næres. Dette

modul forsøger at finde en balance mellem vigtige overvejelser i begge ender af dette brede

spektrum.

Introduktion til Fødevare-politik

Hvad er den reelle udgift til mad?

Hvad koster maden Jorden?

Hvad kan vi gøre ved det?

Fødevarepolitik i de udviklede og udviklings- lande

Hvad er en bæredygtig diæt?

87

At dyrke sin egen føde

En introduktion til en videnskab om

madjorden

Økologisk forbedring af din muld

Hvad betyder NPK?

Hvad er biochar?

Ukrudtsbekæmpelse

Etablering af en bio intensivt dyrket

have uden jordbearbejdning.

Bælgplanters rolle i økologisk gartneri/landbrug

Have elementer og planlægning: Permakultur zoner 1 og 2

Introduktion til botanik

Plantebeskyttelse og skadedyr

Kunstvanding

Bær

Haver til små steder / container haver (i plastikbeholdere, lerkar) /planter til potter og

altaner

Frugthave design: etablering og vedligeholdelse

Frø avl

Dyr og akvakultur

Multi-lagdelt, integreret gartneri

Fællesskabs-skala fødevarer ordninger, såsom fælleskabs-støttet landbrug (CSA),

Fællesgrønt, landbrugslaug og lokale markeder

Biodynamisk gartneri

Sædskifte

Spiselig skov: frugter, nødder, lægemidler

Lokale fødevarer er i selve hjertet i et støttende, plejende, selvforsynende fællesskab.

88

Referencer til dette modul

Internet

Local Food Toolkit - International Society for Ecology and Culture - www.isec.org

Praktiske aktiviteter

Når du har afsluttet en af de følgende aktiviteter skal du udtænke et værktøj til at måle

resultaterne på.

I en ideel situation, vil de studerende have en mulighed for at skabe en lille køkkenhave tidligt i

forløbet, så den til med frø, derefter høste planterne for at de kan blive spist i en salat på deres

sidste dag eller en senere dato! Afhængigt af variabler som vejret, placering, tid, resurser, og den

studerendes erfaring, kan dette moduls aktiviteter omfatte følgende:

Designe et lille fødevareproduktions system

Lave kompost eller flydende gødning

pode bælgplanter frø

Indsamling og anvendelse af mulching (jorddække)

Beskæring af eksisterende frugttræer

Designe og skabe en urtehave

Designe og/eller konstruere et hønseskur eller mobilt kyllinghus

Designe en rotationsordning med foder til store græsspisende husdyr - køer, får, heste

Konservering, henkogning og lagring af en høst

89

Modul 3: Vand, energi og infrastruktur

Læringsmål

Forstå vandkredsløb i et økosystem

Evaluering af energispørgsmål for bebyggelser og individuelle husholdninger

Forstå elementerne i lokale vedvarende energisystemer

Kendskab til principperne i mobilitet, veje og integreret infrastruktur

Sammenligning af en bred vifte af alternative lav-teknologiske løsninger, der kan bruges i

designet af økosamfund og enkelte boliger, ikke kun energiteknologier

Indhold

Dette modul vil se på relevante teknologiske teknikker til: veje og adgangsinfrastruktur,

kommunikation, energi, vand, spildevand og genanvendelse af affald.

Hvad er en tilpasset teknologi?

Lave omkostninger, lang levetid

Lavt indeholdt energi

Lovlig

Lav vedligeholdelse

Lokalt produceret

Løsninger findes og bruges på det

lavest mulige energi-niveau

Sikker

Forventningerne til designet infrastruktur kan benævnes "kulturelt og klimatisk passende" valg:

Det er vigtigt, at disse teknikker og løsninger "passer til de lokale forhold" og kan bruges og

vedligeholdes af de lokale.

Veje og mobilitets infrastrukturer

Dette curriculum er designet til at dække en tilstrækkelig viden til, at designer-eleven kan være

en aktiv deltager i beslutningsprocessen. Der formidles derfor en grundlæggende forståelse af

tekniske udtryk :

Design kriterier (herunder

"standard" vej-design)

Materialevalg

Synlighed

Vedligeholdelse

vejrabatter

Designe storm- og højvands-infra-

struktur

Broer og andre å-overgange

Beregning af afvanding/dræning

90

Kommunikation

Dette segment vil i hovedsagen se på tekniske overvejelser. Der er også et modul i den sociale

dimension af EDE’s pensum, der specifikt dækker transpersonlig, mellem-menneskelig

kommunikation. Her vil vi fokusere på kommunikations-infrastruktur.

Hvad er status i branchen?

Erfaringer fra økosamfund i hele verden

Intra-net

Kabel-net

Nød- og Amatør Radio- drift

Andre medier - og low-tech muligheder

Kommunikation mens der designes og

bygge

Energi

Dette segment vil se på, hvad der er muligt nu, og hvordan vi kan designe det at bringe nye

opfindelser ind i vores samfund og økosamfund, mens de udvikles.

Hvad er energi? Hvad er energi-magt?

Hvad er status for teknologien? En sammenligning af de vigtigste vedvarende energikilder:

sol, vind, bio-brændstof, gas, vandkraft

Kan vi lagre energi? Batterier, brændselsceller, svinghjul, vand, tyngdekraft,

sterlingmotorer

Reducerings- og bevarings-design! Hvad har andre projekter gjort?

Energi og mobilitet - flere muligheder

Landsby-skala energi-potentialer og løsninger

Måling af "økologisk fodaftryk" og design af CO2-neutralitet

Vand

Der er meget reelle globale spørgsmål omkring ferskvands tilgængelighed, og disse er tilbøjelige til

at vokse og blive presserende og akutte: behov / grådighed / retfærdig brug. Vi er nødt til at forstå

sammenhængen mellem drikkevand og ikke-drikkevand - hvordan man sikkert kan indsamle,

opbevare og distribuere vand alle tolv måneder om året.

Infrastruktur til drikkevand

Cisterner, herunder materialer til tanke, beregne størrelsen af tanke, forskellige VVS-

systemer, og by-pass

Konstruktion af dæmninger – forbundet med andre infrastrukturer

Konstruerede systemer der passer til behovet

Konstruktion af damme

Brønde

Boringer

91

Spildevand

"Spildevand" er et misvisende ord. En bedre beskrivelse er Nærings-beriget vand (NBV)

Gråt og sort vand - hvad er der i fæces, hvad er der i urinen?

Direkte udlednings-systemer

Septik-tank systemer

Tør kompostering

Beholder-komposterings systemer

Alge system

Våd kompostering

Den levende maskine (Findhorn - The Living Machine)

Seperations-system (Mats Wohlgast)

Etablering af proces-evaluering

Sammenligning af systemer

Fast affald / Garbage

Introduktion til udfordringen: fakta

Afvis forbrugerisme: reducer, genbrug og recirkulering!

I de sidste 100 år eller deromkring, har den menneskelige civilisation brugt engangs-energi i form

af let udnyttede fossile brændstoffer. En globaliseret socio-økonomisk infrastruktur er blevet skabt,

som er helt afhængig af stadigt stigende forsyninger af disse billige fossile brændstoffer. Nu forudser

pålidelige analytikere, at den globale produktion af olie og naturgas snart vil nå sit "peak" - hvilket

betyder, at selv som efterspørgslen stiger, vil forsyninger begynder at falde. Dette modsvares af en

rekonstruktion af uovertrufne proportioner: transport, landbrug, byers tæthed, nationers relationer,

og hele det globale økonomiske system vil blive påvirket. Det vil være nødvendigt alvorligt at

vurdere konsekvenserne for de lokale forhold i ethvert design scenarie. Vi vil måske opleve en

verdensomspændende accept af økosamfunds Design principper, som beskrevet i dette curriculum.

92

Referencer til dette modul

Videoer

Natural Swimming Pools, Permanent Publications, UK

The 4th Revolution, the Energy Revolution with Hermann Scheer and Preben Maegård.

Praktiske aktiviteter

Udvikle måleværktøjer til at vurdere aktiviteterne nedenfor. Afhængig af resurserne kan deltagerne:

Evaluere og samle et solcelle system

Designe og opstille en regnvands-opsamling fra et tag

Vurdere et integreret vedvarende energisystem

Designe og konstruere et gråt spildevandsystem

Designe et rodzoneanlæg

Designe en badesø

Måle deres egne, eller et projekts økologiske "fodaftryk"

93

Modul 4: Naturgenopretning, byfornyelse og genopbygning efter katastrofer

Læringsmål

Anvendelse af praktiske teknikker til at genoprette natur og fremskynde naturlige

jordforbedrende processer

Statusopgørelse over omfanget af menneskeskabte katastrofer som tilsaltning,

skovrydning, ørkendannelse, udtømning af vandførende lag, global opvarmning, og

forurening af alle slags, herunder atomaffald

Anvendelse af principperne for Økosamfunds design, til at genopbygge efter katastrofer -

både naturkatastrofer - og menneskeskabte

Indpas principper om modstandsdygtighed i bæredygtige fællesskabsdesign på land og i by

Find måder at administrere resurseknaphed og – substitution

Indhold

Genskab natur

Jorden er et endeligt system, med begrænsede fysiske resurser og alligevel energimæssigt åbent.

Efter et par hundrede år med hensynsløs udnyttelse og giftig industrialisering, er store

livsbevarende funktioner i biosfæren i en tilstand af nedbrydning og forringelse. Fra økologiske,

økonomiske, sociale, såvel som åndelige perspektiver, er situationen ganske alvorlig og kræver vores

umiddelbare opmærksomhed. En af de bedste ting, man kan gøre for at helbrede Jorden, vore

fællesskaber og os selv, er at begynde at tage aktive, praktiske skridt i dag i retning af at genoprette

naturens balance - med enkle trin som træplantning, mulche en eksisterende frugthave, opbygge

muldlag, eller genoprette ødelagte økosystemer som vandløbsnære områder osv.

Økosamfund er i en unik position til at genoprette naturen. Gennem gennemtænkt permakultur

design, kan økosamfunds projekter rent faktisk bruges til at regenerere ødelagte økosystemer. For

eksempel er begrebet »urban landsby" i øjeblikket antaget som en strategi til at udfylde tidligere

industriområder. De sociale, kulturelle, åndelige og økonomiske mønstre, der skabes i økosamfund,

og som bevarer sundhed og vitalitet i det lokale miljø er ikke bare kloge, ikke kun et spørgsmål om

overlevelse på lang sigt, men det er en kreativ funktion af “mennesket-i-biosfæren” - mennesker kan

påtage sig rollen som bevidste regenerative agenter i den planetariske evolution. Derfor kan en etik,

og praksis i at ære og genoprette naturen let inkorporeres i økosamfunds livsstil.

Hvorom alting er, vil en forpligtelse til at ære og genoprette naturen i sidste ende betyde at vi stopper

med at tale om det, tager støvler og handsker på, griber værktøjet, og går ud at gøre det fysiske

arbejde med rent faktisk at hjælpe genopretningen fremad. For dem, der er klar til dette niveau af

engagement, er her en liste over vigtige principper baseret på den præmis, at "Naturen ved bedst:"

94

Efterlign Naturen hvor det er muligt

Arbejde udad fra styrkeområder, hvor økosystemet er tættest på sin naturlige tilstand

Vær især opmærksom på "hjørnestens" arter - dem, der er centrale komponenter i

økosystemet, og som mange andre arter er afhængige af

Udnyt pionerarter og naturlig succession til at lette genopbyggelsesprocessen

Genskab økologiske nicher, hvor de er gået tabt

Genetabler økologiske sammenhænge – skab nye forbindelser i Livets netværk (Web of

Life)

Kontroller og / eller fjern indførte arter

Fjern eller afbød de begrænsende faktorer, som hindrer genopbygning at finde sted

naturligt

lad naturen gøre det meste af arbejdet

Kærlighed beriger livskraften og ånden i alle væsener, og er en væsentlig faktor i

bestræbelserne på at helbrede Jorden

Urban Regeneration

Når mere end 50 % af verdens befolkning bor i de store byer og metropoler har vi brug for at skabe

bæredygtige løsninger for og i byer. I årevis har den myte cirkuleret, at man kunne bygge byer og

samtidig producere energi, men det venter vi stadig på at se. De kinesiske modeller som interesserer

så mange (Dong-tan Økoby-projekt i Shanghai, Arup konsulenter) er aldrig realiseret, og de arabiske

byer i ørkenen (Abu Dhabi), kan aldrig være modeller til efterligning. De er alt for energikrævende.

Transition Towns (TT) er en bevægelse grundlagt i 2005 med det formål at forberede bysamfund til

de to udfordringer: klimaændringerne og Peak Oil. Det er allerede i 2012 spredt udover hele verden.

Når en transition-by eller omstillings-by har fået sit energiforbrug ned og tilpasset sig mht. andre

bæredygtighedsmål, kan byen siges at have nået en status som bæredygtigt samfund og er nået ud

over den transformation og omstilling, den ønskede at opnå.

Hovedformålet med et TT projekt (omstillingsprojekt) er at øge bevidstheden om bæredygtig

levevis, drastisk at reducere CO2-emissioner (for at afbøde virkningerne af klimaændringer) og

væsentligt styrke den lokale modstandsdygtighed (for at afbøde virkningerne af Peak Oil).

Fællesskaber opfordres til at finde metoder til at reducere energiforbruget samt øge deres egen

selvtillid. “De tolv trin” nedtrapnings-proces bruger mange permakultur og økosamfunds ideer.

Transport er et stort problem ved et redesign af byer. Mange forsøg er i gang med at mindske brugen

af biler. Cykling fortjener en særlig behandling. Med deres uovertrufne effektivitet, kan cycler spille

en væsentlig rolle i fremtidens lav-energi-samfund.

Genopbygning efter katastrofer

Naturkatastrofer synes at blive stadig mere hyppige og alvorlige: jordskælv, tsunamier, orkaner,

oversvømmelser og brande påfører alle massive ødelæggelser og uberegnelige lidelser på

menneskelige samfund. Sammen med menneskeskabte ødelæggelser såsom tilsaltning,

skovrydning, ørkendannelse, og industriel forurening og nukleare katastrofer - for ikke at nævne

den patetisk allestedsnærværende menneskelige tragedie: krig - skal der udvikles en systematiseret

95

metode til effektivt at genopbygge efter katastrofer. Principperne og praksisser i et integreret

økosamfunds design - som skitseret i denne curriculum - er en oplagt løsning.

Et casestudie kunne være, gen-vegetationen og regenererings-indsatsen i økosamfundet Auroville, i

Tamil Nadu i Indien: I løbet af tredive år, er et tidligere udtørret, ørken-ler- landskab nu en

blomstrende skov, et passende levested for en mangfoldighed af væsener - herunder mennesker. Et

anden case-studie er eftervirkningerne af tsunamien i december 2004, som ødelagde meget af Sri

Lankas kyst. En umiddelbar reaktion var Sarvodayas infrastruktur, som i samråd med den erfarne

økosamfunds designer Max Lindegger, hjalp med genopbygnings-processen. Vinya Ariyatne fra

Sarvodaya vandt en international pris for hans indsats.

En af fordelene ved at bruge et integreret økosamfunds design som en metode til genopbygning efter

katastrofer, er, at et bæredygtigt, natur-kodet udviklingsmønster kan indprentes og anlægges fra

grunden. Den videre udvikling har den fordel at bygge på de bæredygtige mønstre, der er blevet

fastlagt på forhånd. (Som taoister siger, hvordan kan du have en tilfredsstillende slutning, hvis du

ikke får en god start?) I en nysgerrig og medfølende slags ironi, bringer katastrofers udrensning

mulighed for fornyelse på et højere integrations niveau. Livet går videre.

Erfaringerne har desværre vist, at regeringer er ude af stand til at reagere på folks behov efter

katastrofer. For at opretholde en form for integritet og retning, skal fællesskaber og lokalsamfund

stole på sig selv i genopbygnings-indsatsen. I fremtiden forestiller vi os at hold af økosamfunds

designere bliver fløjet ind for at hjælpe til med grundlaget for den senere genopbygning.

Referencer til dette modul

Video

Wake Up, Freak Out - Then Get a Grip by Leo Murray: www.vimeo.com/1709110

Flow by Irena Salina: www.youtube.com/watch?v=oFAEulGGaCA

“The End of Suburbia”: Oil Depletion and the Collapse of the American Dream

Praktiske læringsaktiviteter

Udvikle måleværktøjer for at vurdere resultaterne fra de efterfølgende restaurerings- og

genopretnings aktiviteter. Praktisk restaurerings arbejde, ligesom der er beskrevet nedenfor, er

vigtigt for at bringe kropsbaseret muskelhukommelse ind i oplevelsen. Deltagelse i disse aktiviteter

som en gruppe vil skabe stærke fællesskabs-bånd. Bring arbejdet ud i det større fællesskab, og udfør

opgaver, der kræves af de lokale, det vil tilføre en følelse af service og god vilje til læringsprocessen.

Start et omstillings initiativ i dit eget samfund. Denne aktivitet bør faciliteres af en certificeret

Omstillings Træner.

Formuler en nød-handlingsplan for bioregionen eller nærmeste storby. Dette vil være en værdifuld

teoretisk øvelse. Møder og rådslagning med de lokale myndigheder i denne sag vil opbygge tillid og

goodwill. Mål resultaterne.

96

Modul 5: Holistisk design af hele systemer

Læringsmål

Præsentation af et omfattende "Holistisk Design" – der viser en synergi mellem åndelige,

sociale, økonomiske og økologiske parametre i designprocessen

Arbejde som design grupper og lære at være "fødselshjælper" for fremtidige fællesskabs

beboere og brugere af landsbyens ydelser

Opnå en “møtrik og bolt” forståelse, en helt praktisk forståelse af de tekniske overvejelser

og økologiske principper til at designe og implementere virkelige økosamfund, huse og

projekter

Demonstrere en klar design-proces

Øve brugen af design værktøjer og kommunikationformer med designgruppen

Indhold

Hvad er det ved et "økosamfund”, der gør det til en “landsby”? For at besvare dette spørgsmål er det

vigtigt at gense eller genhøre historien om de traditionelle landsbyer – i både nord og syd - og

undersøge de forskellige landsbytyper, der findes i øjeblikket over hele verden - (øko-samfund, øko-

landsbyer og øko-enklaver, øko-aldeas, bæredygtige læringscentre og andre variationer af bevidste

fællesskaber). Ser man på de resultater som the Global Ecovillage Network har opnået i løbet af de

seneste år, kaster det lys over det enorme arbejde, der allerede er opnået, for at opnå troværdighed

og accept af økosamfunds konceptet hos »mainstreams« beslutningstagere. Økosamfunds viden

bliver i stigende grad brugt til at skabe omstillings projekter i byerne. Vi bliver nu nødt til at uddanne

os for at alle eksisterende levesteder kan mindske deres "fodaftryk" overalt til et acceptabelt niveau.

Tidligere erfaringer med Permakultur Design er en god forudsætning for et økosamfunds Design

kursus. Derfor vil de følgende aspekter af Permakultur blive gennemgået i dette modul: etik,

principper, mønstre i naturen, naturens love, værdier, og relevansen af alle disse i designet og

implementeringen af en bæredygtig menneskelig beboelse. Principper i Økologisk Design, som

redskaber i designprocessen, vil blive sammenstillet med visuelle billeder af gode eksempler fra hele

verden. Forskellige perspektiver i Holistisk System Design vil blive introduceret som inspiration.

Derefter vil økologiske aspekter af økosamfunds design processen blive formidlet i detaljer:

Design tilgang & metoder

Her vil vi analysere landskabet, de eksisterende biotiske og topologiske strukturer, for at finde frem

til tilgængelige og potentielle resurser, energistrømme, kilder og dræn osv. Dette er en meget

struktureret og systematisk metode, og bygger på så meget feltstudie som muligt, inklusive større

vandskel og bioregionen som helhed.

97

Observation, forskning og registrering

Dette er en afgørende fase i designprocessen, der alt for ofte overses eller forkortes. Ideelt set ville

denne fase foregå løbende gennem alle årstidernes cyklus for at indsamle så mange oplysninger som

muligt (information som er "en forskel der gør en forskel.") Mængden og kvaliteten af data, der kan

indsamles, registreres, og fortolkes vil have en direkte indflydelse på design effekten.

Overlægsmetode, Udelukkelsesmetoden

Skabe en Basisplan

Aspekter og mikroklima

Hydrologi - kanaler, opbevaring, overspænding, fald

Jord - agerjord / ikke-landbrugsarealer, der er egnet til fundamenter

Vegetation - indfødte, eksotiske, invasive, økonomiske

Vild natur - vil der stadig være noget til overs; nyttige arter?

Hældning - større end '1 til 5 'er for stejlt til at bygge på

Integreret-design overvejelser

Hvad vil være vores sindstilstand, når vi nærmer os design processen, og hvilke kriterier vil blive

anvendt til at træffe beslutninger?

Design Vision

Designets grænser

Værdier og etik

Behov vs. Grådighed

Layout Overvejelser

Hvordan vil vi præsentere vores design ideer i så de kan diskuteres?

Størrelse (tal)

Bæreevne

SWOT Analyse (Strength, Weaknesses, Opportunities and Threats) (styrker, svagheder,

muligheder, udfordringer)

Design af infrastruktur målene og målsætningerne

Ingeniør-aspekter af det aktuelle byggestedet

Veje og adgangsinfrastruktur (broer, dræning)

Kommunikation (ny/ ombygget telefon, e-mail-infrastrukturer)

Energi (transport spørgsmål, elektricitet, varme / køling, etik)

Vand (placering af dæmninger, tanke, brønde, damme)

98

Spildevand (vandskyllende toiletters historie, principper for spildevand design)

Affald og genbrug

Fælles udgravning

Bløde teknikker

Sociale aspekter af design-processen

Design så man kan komme let rundt: et kredsløb af stier, veje og parkeringspladser for fodgængere,

cykler, rulleskøjte-løbere, heste osv. - såvel som biler

Oprettelse af mulighederne for spontane sociale møder: sociale knudepunkter

Design for placering af fælles faciliteter: medborgerhus, børnepasning, bad hus / sauna,

indkvartering af besøgende, Performance sal, café, uddannelsesinstitutioner, læge/

sundheds center, meditation/ helligsteder, rekreation, mv.

Balance og afgrænsning mellem offentlige, halvoffentlige og private rum: forskellige

intimitets grader

Integration af seniorer samt mobilitets- og udviklingshæmmede

De økonomiske aspekter af design-processen

Business-center: kontorplads, teknologi, kommunikation

Produktions faciliteter: hjemmearbejdspladser, let industri, certificeret køkken

Infrastrukturen i landbruget: forarbejdning, opbevaring, stalde til dyr, kunstvanding

Åndelige aspekter af design-processen

Landskabstempler

Feng Shui, Vastu, hellig geometri

Pendulering og sondering efter Ley linjer eller energicentre

Blive fortrolig med stedets socio-kulturelle historie

Økologiske aspekter af design-processen

Design af fødevareproduktions systemer: vegetabilsk, rotation af marker, layout for dyrene

og deres foder, bær og frugttræer, nøddetræer

Læbælter og solfælder

Vådområder, enge, volde, og levende hegn

Zone og sektor analyser

Overnatning på vilde steder og korridorer for det vilde dyreliv

Vandløbs forbedring og beskyttelse

99

Udbedring af forringet jord og gen-beplantning

Skovbrug, Coppice systemer (beskæring af pil på løvenge m.m.) og flerårig høst

Spiselige landskaber

Project Management

Specialiserede færdigheder til implementeringsfasen.

Hvad er et system?

Ubetrådte veje - vejen fra idé til virkelighed

Byggefasen

Menneskelige spørgsmål

Projekt variabler (nogen flyttede målstolperne)

Projekt lukning

Forberedelse af en idéplan:

Herunder juridiske aspekter, der vil variere fra projekt til projekt.

Skabe gruppe-sammenhold

Håndtering af offentlige myndigheder

Forberedelse af et dokument, der "sælger" projektet

Præsentere dit forslag

Studier i miljøkonsekvenser

Zoneinddeling ansøgninger (land- og byzone, kommune- og lokalplaner)

Udviklings- ansøgninger

Indholdet af dette modul inkluderer også en snak om valg af land for fællesskaber. Dette er en liste,

der gør det muligt for designere, gennem kritisk analyse, at vurdere styrker og svagheder ved grønne

områder såvel som tidligere industriområder. Denne vurdering er også nyttig til at opdage svage

aspekter i eksisterende samfund.

Et vigtigt spørgsmål er designerens rolle som fødselshjælper for at hjælpe en beboergruppe med at

træffe de beslutninger, gruppen ønsker.

Endelig vil vi se på byggestedet - undersøge checklisten. Denne analyse følger, når et sted er blevet

valgt. Det er et socialt-kulturelt såvel som et miljø-økologisk værktøj.

100

Referencer til dette modul

Video

Wake Up, Freak Out - Then Get a Grip - by Leo Murray. http://www.vimeo.com/1709110

Flow - by Irena Salina: http://www.youtube.com/watch?v=oFAEulGGaCA

The New We - European ecovillages www.newwe.info/

Crystal Waters Permaculture Village - GENOA www.ecologicalsolutions.com.au

Futures of Paradise: The European Ecovillage Experience - Light Source Films

Ecological Design: Inventing the Future - The Ecological Design Project

Internet

Økologiske løsninger - rådgivning og uddannelse - www.ecologicalsolutions.com.au

Village Design Institute - at indsamle, organisere, forskning og formidling af viden til en bæredygtig,

landsby-baserede fremtid - www.villagedesign.org

Praktiske læringsaktiviteter

I samarbejde med kursisterne at udarbejde et måleværktøj til at vurdere resultaterne af at lave de

følgende design øvelser og produkter.

Analyse af det valgte sted

Studerende vil blive guidet igennem en omfattende undersøgelse af og på stedet. Derefter arbejde i

design teams, hvor de studerende vil skabe en analyse af stedet. Dette vil indebære at kortlægge

eksisterende træk og energistrømme på et basis kort.

Overlægnings Metoden

Der vil blive eksperimenteret med overlægningsmetoden udviklet af Ian McHarg. Det giver eleverne

mulighed for at oprette flere tematiske over-læggere på kalkerpapir, der giver rig dybde til deres

analyser af det valgte sted.

Skitser og kreativ udfoldelse

At tegne grove skitser af bebyggelsesplan vil være en glimrende øvelser. Studerende vil blive

tilskyndet til at skabe design ideer med et kreativt visuelt udtryk, som kan omfatte modelbyggeri.

Integreret Økosamfunds Design / Helheds System Design

Ved at bruge al den viden som de har fået på denne Ecovillage Design Education, vil de studerende

begrebsliggøre og konkretisere en fuldt integreret økosamfunds design – skabe synergi mellem

åndelige, sociale, økonomiske og økologiske parametre i en systemisk helhed. Eleverne bliver

derefter inviteret til at vende tilbage til deres hjem, lokalsamfund og genskabe denne meget

holistiske, organiske, holografiske proces.

101

Referencer til den økologiske dimension

Alexander, Christopher et al. (1977). A Pattern Language. UK: Oxford University Press.

Bates, Albert. (2010). The Biochar Solution: Carbon Farming and Climate Change.

Gabrioa Island, BC, Canada: New Society Publishers.

Benyus, Janine M.(2002) Biomimicry: Innovation Inspired by Nature. New York: Harper Perennial.

Bookchin, Murray. (1986). The Limits of the City. Montreal: Black Rose Books.

Campbell, Craig S., and Ogden, Michael. (1999). Constructed Wetlands in the Sustainable Landscape.

New York: Wiley.

Charter, Steve. (2004). Eat More Raw: A Guide to Health and Sustainability. Eastbourne, UK: Gardners

Books.

Borer, Pat and Harris, Cindy. (1998). The Whole House Book. Sheffield, UK: Centre for Alternative

Techmology.

Broome, Jon. (2007). The Green Self-Build Book: How to Design and Build Your Own Eco-home. Totnes,

UK: Green Books.

Evans, Ianto, Smith, Michael and Smiley, Linda. (2002). The Hand-sculpted House.

White River Junction, VT: Chelsea Green Publishing.

Fathy, Hassan (1973). Architecture for the Poor. Chicago: University of Chicago Press

Fukuoka, Masanobu. (1978). One-straw Revolution. Emmaus, PA: Rodale Press.

Gipe, Paul. (2009). Wind Energy Basics: A Guide to Small and Micro Wind Systems. White Water Junc-

tion, VT: Chelsea Green Publishing.

Girardet, Herbert. (2008). Cities, People, Planet: Urban Development and Climate Change. New York:

John Wiley & Sons.

Gray, Nick F. (2008). Drinking Water Quality: Problems and Solutions. New York: Cambridge Univer-

sity Press.

Hall, Keith Dennis and Nicholls, Richard. ( Eds.) (2006). Green Building Bible. New York: Green Build-

ing Press.

Hanscom, Greg. (2012). This old house: Why fixing up old homes is greener than building new ones. Re-

treived 1/27/2012 from http://grist.org/cities/this-old-house-why-fixing-up-old-homes-is-

greener-than-building-new-ones/

Harland, Edward. (1999). Eco-Renovation: The Ecological Home Improvement Guide. White River

Junc-tion, VT: Chelsea Green Publishing.

Harvey, Adam, and Brown, Andy. (1993). Micro-hydro design manual - a guide to small-scale water

power schemes. London: Intermediate Technology Publications.

Holmgren, David. (2002). Permaculture: Principles and Pathways beyond Sustainability. Hepburn,

Vic-toria: Holmgren Design Services.

Hopkins, Rob. (2008). Transition Handbook: from Oil Dependency to Local Resilience. Totnes, Devon,

UK: Green Books.

102

Harper, Peter. (1994). Natural Garden Book. London: Gaia Books.

Jackson, Hildur and Svensson, Karen. ( Eds.). (2002). Ecovillage Living: Restoring the Earth and Her

People. Totnes, UK: Green Books.

Kellert, Stephen R., Judith Heerwagen, and Martin Mador. (2008). Biophilic Design: The Theory, Sci-

ence and Practice of Bringing Buildings to Life. Hoboken, N.J.: Wiley.

Kemp, William H. (2006). The Renewable Energy Handbook: A Guide to Rural Energy Independence,

Off-grid And Sustainable Living. New York: Aztext Press.

Kinkade-Levario, Heather. (2007). Design for Water Rainwater Harvesting, Stormwater Catchment,

and Alternate Water Reuse. New York: New Society.

Meadows, D. H., Randers, Jorgen and Meadows, Dennis L. (2004). The Limits to Growth. Minneapolis:

Earthscan Publications Ltd.

Meadows, Donella. (2007). Thinking in Systems: A primer. White Water Junction, VT: Chelsea Green

Publishing.

Maude and Clarke, Tony. (2004). Troubled Water: Saints, Sinners, Truth And Lies About The Global

Wa-ter Crisis. White Water Junction, VT: Chelsea Green Publishing.

Mollison, Bill and Holmgren, David. (1978). Permaculture One, A Perennial Agricultural System for

Hu-man Settlements. Melbourne: Transworld.

Mollison, Bill. (1988). Permaculture: A Designer’s Manual. Tasmania: Tagari.

Naess, Arne. (1989). Ecology, Community, and Lifestyle: An Outline of Ecosophy. New York: Cambridge

University Press.

Nabhan, Gary Paul. (2002). Coming Home to Eat: The Pleasures and Politics of Local Food. Boston: W.

W. Norton & Company.

Newman, Peter and Jennings, Isabella. (2008). Cities as Sustainable Ecosystems: principles and prac-

tice. Washington, DC: Island Press.

Ochsner, Karl. (2007). Geothermal Heat Pumps: A Guide for Planning and Installing. Minneapolis:

Earthscan Publications Ltd.

Odum, Howard T. (2007). Environment, Power, and Society for the 21st century: the hierarchy of en-

ergy. New York: Columbia University Press.

Orr, David. (1992). Ecological Literacy: Education and the Transition to a Postmodern World. Albany,

NY: SUNY Press.

Pearson, David. (1989). Natural House Book. New York: Simon & Schuster.

Peterson, Garry. (November 9, 2009). Transition Towns and Resilience Thinking. Resilience Science.

Pilarski, Michael. (ed.). (1994). Restoration Forestry: An International Guide to Sustainable Forestry

Practices. Asheville, NC: Kivaki Press.

Pocock, Bob, and Gaylard, Beth (1992). Ecological Building Factpack. Leicester: Tangent Design.

Register, Richard. (2002). Ecocities: Building cities in Balance with Nature. Berkeley, CA: Berkeley Hill

Books.

Roddick, Anita, Biggs, Brooke S., Kennedy, Robert F., Shiva, Vandana, Barlow. (1999). Stolen Harvest:

103

The Hijacking of the Global Food Supply. Cambridge, MA: South End Press.

Shiva, Vandana. (2002). Water Wars. New York: Pluto Press.

Snell, Clarke. (2005). Building Green - A Complete How-to Guide to Alternative Building Methods:

Earth, Plaster, Straw Bale, Cordwood, Cob, Living Roofs. New York: Lark Books.

Steiner, Rudolf. (2005). What is Biodynamics? A Way to Heal and Revitalize the Earth. Great Barring-

ton, MA: Steiner Books.

Walker, Brian and Salt, David. (2006). Resilience Thinking: Sustaining Ecosystems and People in a

changing world. Washington, DC: Island Press.

Whitefield, Patrick. (1996). How to Make a Forest Garden. UK: Permanent Publications.

Whitefield, Patrick. (2004). The Earth Care Manual: A Permaculture Handbook for Britain and Other

Temperate Climates. UK: Permanent Publications.

Wolley, Tom. (2000). Green Building Handbook. London: E & FN Spon.

Danske referencer:

Allan Elm, Bastian Thuesen og Troels Dilling-Hansen. (2009). Økosamfund i Danmark 2009. 3 DVD’er

med 41 film, tusindvis af billeder, 3 bøger, 62 LØS-blade og andre dokumenter om dels eksisterende

økosamfund og om hvordan man skaber et, dels om det samlede EDE-curriculum. Udgivet af LØS,

Landsforeningen for Økosamfund.

I 2014 vil der komme et tillæg om andre danske reference

104

“Lev og lær” pædagogikken

Den måde, vi lærer på, er lige så vigtigt, som det vi lærer, processen er lige så vigtig som indholdet;

teori er meningsløs uden praktisk anvendelighed i virkelige menneskers liv. En revolution har været

undervejs i årevis indenfor lærende lokalsamfund, en revolution med mange nye navne: Befrielses??

pædagogik, Relationel Læring, Partnerskabs Uddannelse og Transformativ læring, Erfaringsbaseret

læring, Aktionslæring, Jord Pædagogik ... og nu er der Lev- og Lær Pædagogik fra the Global

Ecovillage Network (GEN). Et centralt motiv, som alle disse pædagogikker - det vil sige, principper

og metoder i undervisningen - har til fælles, er en indsats for at gøre uddannelsesprocessen direkte

relevant for folks liv, en fokusering på at lære om løsninger på reelle problemer, som folk oplever.

Inden for økosamfund er der specielle og unikke muligheder for at tilbyde en oplevelse og direkte

erfaring i at leve, hvad du rent faktisk lærer. Vi kalder det "Lev og Lær pædagogik." Det er en

“helkrops” læringsstil, hvor du lever det på samme tid som du lærer. Det er en meget effektiv måde

at lære. Andre steder (byer, universiteter, skoler) bringes så meget som muligt af denne pædagogik

ind i klasseværelset.

På en konference i Thy, Danmark i 1998, formulerede 55 undervisere og entusiaster fra økosamfund

verden over følgende vigtige erklæring:

"Læring er nødt til at vende tilbage til sine rødder i hele samfundet og ikke længere

eksistere i separate institutioner. På denne måde vil sammenhæng, metoder og

personlig udvikling ske på samme tid for alle aldre. Det er en levende, udviklende

lærings system, som både omfatter globale overvejelser og lokale bekymringer. Dette

system er gearet til at plante frø for de næste syv generationer. "

I en GEN brochure hedder det:

"Økosamfund, som underviser, er stærke katalysatorer for forandring. Det er steder,

hvor folk kan komme og lære om en bæredygtig levevis gennem praktiske erfaringer,

der kan reproduceres i hele verden. De er lokale planetariske modeller. Se det, gør det,

tag det med hjem, del det med andre, og genskab noget nyt. Det handler om at inspirere

og træne undervisere i grund-programmet. Det, der virker i én del af verden, virker ofte

også i en anden. Fordi det ikke handler om at genopfinde hjulet, men at skabe nye,

effektive måder at arbejde sammen på. Fordi de udfordringer, vi står over for, kræver

ægte samarbejde, hurtigt handling og dybe indsigter. "

Vigtige elementer i Lev og Lær pædagogikken omfatter:

1. Lev og lær betyder, at du rejser til og bor i et eksisterende økosamfund som en del af

uddannelsen. Du fordyber dig i en ny verden af fællesskabsliv. Hvert økosamfund er unikt,

så du vil få forskellige erfaringer efter valget af økosamfund, men i alle tilfælde vil du spise,

arbejde, feste, og lære af de pionerer, der rent faktisk lever det. En økosamfunds kultur

manifesterer sig som en ny måde at være menneske på.

2. Formålet med denne pædagogik er at uddanne det hele menneske. Folk lærer ikke kun med

deres hjerner - hele kroppen og alle sanser er involveret. Brugen af de såkaldte "syv

intelligenser" eller "mange intelligenser", som er udviklet af Howard Gardner er blevet en

105

populær måde at formidle vores hensigt. Forskellige mennesker lærer på forskellige måder.

Vi bruger:

a. Praktisk erfaring, kropsbaseret hukommelse

b. Teori, læsning, diskussioner, dialog

c. Dans, sang, kreativitet, leg, spil, teater

d. Stille tid, refleksion, meditation, forbinde sig med naturen

e. Workshops, symposier, seminarer

f. Interaktiv gruppe proces, deltagelse i beslutningsprocesser

g. Café, bar, fritid, fester

3. Praktisk arbejde, med henblik på at acceptere ansvaret for den opretholdelse af fællesskabet,

er en del af Lev- og Lær pædagogikken:

a. Have

b. Værksted

c. Køkken

d. Rengøring

e. Omsorg

4. At skabe fælleskab og en følelse af tillid i den lærende gruppe er også en del af Lev og Lær

pædagogikken:

a. Indvielser

b. Tid til udveksling

c. Åben kommunikation

d. Gennemsigtighed i begrundelserne for facilitering

e. At skabe et trygt, støttende miljø

5. De sammenhænge, vi skaber at undervise i, afspejler økosamfundets værdier:

a. Ikke-hierarkisk

b. Rotation af ansvar

c. Alle har noget at dele

d. Alle er designere

e. Værdsætte mangfoldighed i alder, kultur, evner

f. Respekt for forskellige synspunkter

g. Understrege helhedens behov og sundhed

Her er den foreslåede organisering af en typisk dag på en "Økosamfunds Design Uddannelse":

8 timers søvn og hvile, 8 timers aktiviteter alene eller i grupper, 4 timers social interaktion; 4 timers

måltider og fritid.

Aktivitetstid vil typisk blive brugt på følgende måde:

4 timers teori (herunder dias, video, symposier, diskussioner)

4 timers praktisk arbejde (anvendt teori og fællesskab vedligeholdelse)

4 timers personlig integration og refleksion (meditation, dans, sang, yoga, privat tid, etc.)

4 timer til måltider og afslappede samtaler (1 times morgenmad, 2 timers frokost, 1 times

middag)

Hver eneste dag vil EDE-undervisningen i et økosamfund integrere alle disse forskellige elementer

ind i en ægte holistisk, flerdimensionel og lærerig erfaring. Læring vil ske på mange forskellige

niveauer samtidig, og vil påvirke det hele menneske - sind, krop, ånd og emotioner. Som en

106

fordybelsesproces, vil indlæringen være beåndet fireogtyve timer i døgnet, og det har potentialet til

at blive dybt transformativt. Transformeret og nyligt uddannet kan personer derefter vende tilbage

til deres lokalsamfund i oprindelseslandet og begynde processen med at genskabe alt, hvad de har

levet og lært - det er essensen af Lev- og Lær pædagogikken.

Pædagogiske referencematerialer

Bowers, C. A. (1995). Educating for an Ecologically Sustainable Culture. Albany: SUNY Press.

Eisler, Riane. (2000). Tomorrow’s Children: A Blueprint for Partnership Education in the 21st Century.

Boulder CO: Westview Press.

Freire, Paulo. (1973). Education for Critical Consciousness. New York: Seabury Press.

Kolb, David A. (1984). Experiential Learning: Experience as the Source of Learning and Development.

Upper Saddle River NJ: Prentice-Hall.

McGill, Ian and Brockbank, Anne. (2004). The Action Learning Handbook. New York: Routledge-

Falmer.

Mezirow, Jack. (1991). Transformative Dimensions of Adult Learning. San Francisco: Jossey-Bass.

Orr, David W. (2004). Earth in Mind: On Education, Environment and the Human Prospect, 2nd Edi-

tion. Washington: Island Press.

Sterling, Stephen. (2001). Sustainable Education: Re-Visioning Learning and Change. Schumacher

Briefing No. 6. Totnes, UK: Green Books.

Stone, Michael and Barlow, Zenobia ( Eds.). (2005). Ecological Literacy: Educating Our Children for a

Sustainable World. San Francisco: Sierra Club Books.

Coming soon: The Pedagogic Key - The Fifth Key: A book on the Living and Learning Pedagogy, edited

by May East and Daniel Greenberg.

Danske referencer:

Allan Elm, Bastian Thuesen og Troels Dilling-Hansen. (2009). Økosamfund i Danmark 2009. 3 DVD’er

med 41 film, tusindvis af billeder, 3 bøger, 62 LØS-blade og andre dokumenter om dels eksisterende

økosamfund og om hvordan man skaber et, dels om det samlede EDE-curriculum. Udgivet af LØS,

Landsforeningen for Økosamfund.

I 2014 vil der komme et tillæg om andre danske referencer

107

Tilpasning af EDE til de lokale behov

Det Globale Syd, byer, landsbyer,

universiteter, virtuelle klasseværelser og skoler

EDE er beregnet til at kunne bruges af enhver gruppe eller initiativ rundt om i verden som arbejder

med spørgsmål om bæredygtige samfundsdesign og -udvikling - det er løsninger til bæredygtige

menneskelige levesteder. I år 2011, var det blevet testet næsten 100 gange i 26 lande primært i

økosamfund, men i stigende grad også under andre omstændigheder. Det har vist sig muligt at skabe

et fællesskab af elever på universiteter, byer og andre steder og her udleve dele af

økosamfundskulturen. I det følgende skitseres nogle vigtige overvejelser omkring at undervise EDE,

når der undervises i de følgende specifikke sammenhænge: på den sydlige halvkugle, i byer, på

universiteter, virtuelt og på skoler.

EDE i Syd

En velhavende social elite, som har en Nordlig forbrugerlivsstil, regerer de sydlige lande i dag, mens

størstedelen af deres borgere lever i fattigdom. De fattige i disse lande kæmper for at overleve i et

mere og mere nedbrudt miljø styret af de globale markedskræfter. Mange landsbyboere i

landdistrikterne er i færd med at opgive deres oprindelige levebrød, værdier, økologiske praksis og

selve det lokale fællesskab og uundgåeligt de forskellige kulturer. Mange af deres unge mennesker

drømmer om at indvandre til Nord og er uforpligtede på at forbedre de lokale levevilkår, som de

anser for håbløse, og "ikke moderne".

Modsat disse negative kræfter, eksisterer der en generel længsel efter at bevare det bedste fra

fortiden. Fortiden af denne "drøm" ligner livsstilen i økosamfund, målt i menneskets relation med

naturen, beskyttelse af miljøet, nære ansvar for fællesskabet og solidaritet baseret på positive

værdier, fælles spiritualitet osv. Derfor kommer økosamfundsbevægelsen til mange i syd som et svar

på deres bønner. Syden er faktisk en frugtbar grobund for skabelse af nye dynamiske økosamfund

eller lokale netværk.

Baseret på disse observationer og forståelser, skitserer vi i det følgende, hvordan EDE pensum og

pædagogik kan tilpasses til lande i Syd, der ofte omtales som "udviklingslande" eller "tredje verden."

Note - seneste udvikling tyder på at vi skal bryde med denne gamle dikotomi: Nord / Syd, og vi

oplever en langt mere kompleks verden i dag, med Kina, Indien og Brasilien som en ny akse for

udvikling og med Asien som vinder momentum.

Økosamfundstyper i Syd

Moderne økosamfund skabt med udgangspunkt i den nordlige model, udviklet i samarbejde med den

sydlige elite (f.eks. Auroville i Indien)

Traditionelle økosamfund, baseret på at bevare, forbedre og renovere den eksisterende landsby,

dets værdier og livsstil, men tilføre en valgt modernisering

108

Blandet moderne og traditionel økosamfund, hvor en elite gruppe går sammen med en traditionelle

landsby

Netværk af traditionelle landsbyer reformeret indenfor en økosamfundsmodel (f.eks. Sarvodaya i Sri

Lanka, SEM i Thailand)

Aspekter af EDE som passer bedre i Syd end mod Nord

Bevarelse af åndelige, kulturelle, sociale, økonomiske og miljømæssige værdier og

tilpasning af indfødte etniske traditioner og livsstile, og genindførelse af de bedste af disse

uddøende traditioner. Et holistisk verdenssyn er ofte stadig til stede

Teknikker til at arbejde med og fundraising gennem udviklingsbistands-bureauer, inklusiv

den nationale regering, multilaterale og bilaterale organisationer, NGO’er og andre donorer

Økosamfunds pædagogik baseret på Freiriansk deltagelses principper og aktions-læring,

hvor selve processen med at undervise i pensum skaber økosamfund

Økosamfunds undervisning i grundlæggende færdigheder, bogføring, ledelse, sprog og

andre kapacitetsopbyggende færdigheder

Samarbejds-udvekslinger og udviklingsaktiviteter mellem de sydlige økosamfund, hvis

repræsentanter danner sociale grupper, der arbejder sammen på stedet

Politik om at medlemskab af økosamfundsnetværk ikke kun tilbydes økosamfund, men

NGO’er og andre organisatoriske partnere i de landsbyer, der udtrykker en interesse i at

arbejde med netværk

Konfliktløsning, som egner sig til folk, der tvunget af omstændighederne, må leve hele

deres liv i det samme fællesskab, med de samme naboer. Og til folk, der har været gennem

krige og andre konflikter.

Betydningen af vidensudveksling mellem nordlige og sydlige økosamfund

En rigdom af tabt indfødt og fællesskabs-visdom til rådighed for Nordlige økosamfund

Grundlæggende tekniske- og læse-færdigheder, som nordboerne, selv unge studerende,

kan bidrage med til de sydlige økosamfund

Potentiale for økosamfund som integrerer nordboere og sydboere, om at føde nye former

for samarbejde i fællesskab, hvor man opnår mere end hver type af økosamfund for sig

selv.

EDE i byer (byområder)

Er begrebet "Bæredygtig by" en selvmodsigelse? Måske, men i varierende grader, vil det urbane

livsmønster skulle formes til at antage en mere bæredygtig, selvforsynende form. Vi har intet valg,

nu hvor mere end 50% af de 7 milliarder mennesker på kloden lever i byer. Økosamfunds ideer,

værdier og kulturen kan anvendes i transformationen af byer. København har f.eks. som et mål at

være 100% baseret på vedvarende energi. Cykelstier er blevet udvidet over alt; lokale

fødevaremarkeder vokser frem. By-landbrug og CSA-(Landbrugslaugh/ Fællesgrønt) landbrug

breder sig, ligesom netværk bygget til at skabe bedre sociale interaktioner.

109

En af de vigtigste komponenter er decentralisering på enhver tænkelig måde - politisk, økonomisk,

socio-kulturelt, topologisk - fra en tæt pakket bykerne til harmoniske "øko-kvarterer “eller “by-

landsbyer”. Decentraliseringsprocessen vil falde sammen med 're-lokalisering’: identificering af

mange undergrupper spredt over hele bystrukturen. Disse grupper bliver til mange nye centre for

opdeling af byen I områder i landsbyskala. Når disse områdeenheder er blevet afgrænset, kan en

lang række skridt tages til at omdanne hver enkelt til et selv-organiserende, selv-vedligeholdende,

selv-regenererende levende system. Graden af selvstyre sidestilles med niveauer af effektiv

bæredygtighed. Mange EDE s, eller dele heraf, er sket i megabyer, f.eks. i Sao Paulo og Mexico City,

og har bevist deres værdi.

Tilnærmelsesvist bæredygtige løsninger inden for byer opdelt i cellulære by-landsbyer vil hurtigt

bringe synlige, økonomisk overkommelige, og reproducerbare resultater. Hvad der er endnu bedre

vil beboerne, når de store ændringer er blevet løst, være i stand til selv at gennemføre de

bæredygtige løsninger! EDE er meget effektivt på dette niveau, alle tyve moduler er relevante.

Processer vil facilitere en "aktions-læring", hvor beboerne påtager sig ansvaret for lokal byfornyelse,

der vil understøtte deres selv-tillid og selv-styre, mens centraliserede magtstrukturer udfases.

De fleste byer indeholder allerede en antydning af identificerbare kvarterer og/ eller distrikter. Når

disse eksisterende områder er mere skarpt afgrænset - med veldefinerede centre og veldefinerede

grænser - så vil et ægte urbant landsbymønster have en chance for at dukke op og begynde at tage

form. Som en afklaring, har byplans-professioner allerede leget med begrebet urban landsby i et

stykke tid nu. Men vi tror at deres tilgang mangler tværfaglig dybde og diversitet, som er nødvendig

for at komme med omfattende, langsigtede løsninger.

Faktisk kunne man spørge: hvor god er en bæredygtighed uddannelse, hvis den ikke er i stand til at

tage fat på byernes svære problemer? Med dyb medfølelse for alle besættere, slum-beboere og

forældreløse børn, der vandrer omkring i gaderne, på kanten af overlevelse, lad os ikke glemme, at

der er en direkte sammenhæng mellem tilgængeligheden af billig olie og bymæssig tæthed. Når olien

topper om ikke så længe, vil byernes tæthed begynde at falde. En kolossal udflytning kunne være i

vente, når den seneste flytning til byerne skifter retning, og folk flytter tilbage til landsbyerne.

Jordens samlede befolkning bliver nødt til at finde en ligevægt meget lavere end i dag på et økologisk

forsvarligt niveau.

Universiteter

"Living Routes"-programmet under ledelse af Daniel Greenberg har i 20 år bragt studerende fra

forskellige amerikanske universiteter til økosamfund i Afrika, Europa og Asien. Studerende og

fakulteter som oplever EDE, skaber "lærende lokalsamfund" inden for "levende lokalsamfund", og

anvender ny viden og færdigheder til kreative løsninger på virkelige problemer. EDE er i stigende

grad efterspurgt på universiteterne, da de er af relevans for de studerende og til at omdanne

samfundet. Der er opstået samarbejde i mange lande.

I Brasilien, har partnerskaber mellem byens universiteter og Gaia Education været en væsentlig

faktor i at sprede EDE.

Studerende oplever spændingen ved at oversætte begrebs-materialer til resultater, lige nu og her,

som en læringsproces. I EDE, er der ingen kunstig sondring mellem at tilegne sig viden og anvende

viden, de er en del af det samme flow. At vide, men ikke handle, er ensbetydende med ikke at vide

110

overhovedet. Læring er den vellykkede anvendelse af viden og re-organisering af livsstil. Den indre

struktur i EDE giver en rig tværfaglig tilgang til erhvervelse og assimilering af viden. Viden er ikke

adskilt og isoleret i små 'bits', eller reduceret til en atomistisk 'enhed', men har umiddelbar

betydning inden for hele spektret af erfaring. Hvad mere er, bliver viden ikke præsenteret for at føje

mere til vidensbutikken, men er altid fokuseret og centreret om ét overordnet tema: udformningen

og virkeliggørelsen af virkeligt bæredygtige menneskelig levesteder. Fysik såvel som VVS kan gribes

an på denne måde. Universitetsstuderende værdsætter at åbne for og øse af deres fulde kreative

potentiale, når den er rettet mod relevante problemer, der intens påvirker dem og deres fremtid.

Studerende vil også sætte pris på at kunne sammenfatte alt, hvad de har lært - både i og uden for

skolen - på en farverig måde, som et unikt udtryk for deres egne særlige gaver og talenter.

Her er nogle indsigter om at udvikle relationer med akademiske institutioner:

Forbered dig: Indkald til en række møder med alle interesserede for at udarbejde et forslag

mellem dit fællesskab og en potentiel akademisk partner.

Vælg din potentielle partner (e) med omtanke: Indsaml og studer aktuelle materialer såsom

visioner, kursuskataloger, "Status på campus" og strategiske plandokumenter, og

organisationsdiagrammer over administrations og beslutnings-strukturer. Er de alle

forenelige?

Lær nøglespillere at kende: Tal med folk fra en bred vifte af kontorer, herunder “Udenlands-

studier”, optagelse, regnskab, publikationer, registrering, og kommunikation.

Overvej dine muligheder: Der er mange måder at bygge bro mellem et økosamfund og en

akademisk institution. Her er et par ideer:

o Tematiske økosamfunds-ture

o Samarbejds-forskningsprojekter

o Økosamfunds-baserede kurser

o Muligheder for at oprette praktikophold

o Fælles uddannelses- og service-programmer

o Et forløb af økosamfunds-baserede programmer

Virtual

Gennem UOC, “Det Åbne Universitet i Catalonien(Barcelona)” tilbyder Gaia Education et 8 måneders

Internet postgraduate/efteruddannelses-kursus kaldet GEDS. Gaia Education Design for

Sustainability i spansk og engelsk. Studerende bør bruge 2 timer om dagen på læring. Dette gør det

muligt for folk fra hele kloden at deltage, selvom de har et job, og uden at skulle rejse. Et globalt

klasseværelse med op til 20 elever dannes med flere fora til diskussion og deling af opgaver, og af

designs. 4 lærere dækker hver en del af indholdet. De får adgang til veldesignede internetsider med

relevant læsestof. Selv under disse omstændigheder har det været muligt at bevare

økosamfundskulturens åbenhed og kreativitet. I 2014 håber vi og forventer naturligvis at blive

akkrediteret til universitetsstuderende i hele EU.

Alt i alt tilbyder Informationsteknologien interessante, og endnu ikke fuldt udforskede, muligheder

for at skabe en "virtuel" dimension til Økosamfunds Design Uddannelsen. Denne dimension vil i høj

grad bidrage til målet om at gøre EDE tilgængelig for enhver gruppe eller initiativ i verden som

arbejder med spørgsmål om bæredygtigt samfunds-design og udvikling.

111

Skoler

En efterspørgsel af EDE for skolebørn har sat Gaia Education i gang med udviklingen af konceptet.

Målet er at give børnene en følelse af global solidaritet, og at der findes løsninger på al den

elendighed, de hører om og ser, og dermed give dem mod og optimisme om fremtiden. En vigtig

læring er, at samarbejdet er bedre end konkurrence. En anden læring er at hjælpe dem til at stole på

deres eget guddommelige centrum og kilde til kreativitet. En tredje er at give dem værktøjer til at

være afbalancerede i forvirrende tider.

Alle moduler i EDE er relevante for børn fra grundskole til universitet. Det kan være organiseret som

særlige uger (4 ugers kursus, eventuelt spredt ud over hele året) eller integreret i et etårigt program

- eller som projektarbejde, der løber gennem alle aktiviteter på skolen. Mange ideer vil være lettere

at gennemføre i små skoler med adgang til jord og naturen. Til sidst vil programmet forhåbentlig

vise sig egnet til at blive indført på nationalt plan. Nogle idéer til indhold følger:

Verdensbillede

Børn skal lære at fornemme deres kroppe på alle niveauer og lære at slappe af, når de er stressede.

Drømme er let for dem at huske og udtrykke gennem kunst. At lære at skrive en dagbog. At lære at

røre andre børn I trygt miljø(massere hinanden), lære at lytte til naturen og til gruppen. De skal lære

at respektere naturen og omsorg for dyr og fugle.

Social

Klasseværelset ses som et fællesskab. Eleverne lærer facilitering, konfliktløsning, tage lederskab,

skabe ritualer osv. Det kan være flere timer om ugen eller det kan være en speciel uge med et tema.

Lære at være en del af et lokalsamfund hvor man hjælper dem i nød. Projekterne skal / kan være

organiseret på tværs af aldersgrupper med de ældre elever som underviser de yngre.

Økonomisk

Skolen kan omskabe sig til produktionsenheder, butikker og en hel landsby med sin egen

komplementære valuta for udveksling af varer/tjenester. De skal lære det grundlæggende i at tjene

og bruge penge og beskatning. De skal lære, at penge ingen værdi har i sig selv, men er et værktøj til

at hjælpe at opnå en reel værdi ved at opbygge et kærligt og velfungerende lokalsamfund, hvor alle

er respekteret for, hvad de kan bidrage med.

Økologisk

Børn skal lære om fødevarekilometer, transport af mad, næringsstoffernes kredsløb. Hvad bliver der

produceres lokalt? Og de skal lære at dyrke fødevarer. De skal have adgang til en have i nærheden,

hvor de dyrker deres egne grøntsager og planter træer. De skal lære at lave mad over ilden. Lære om

livscyklus, det cirkulære flow og afhængigheder af vegetabilske og animalske systemer, herunder

betydningen af sund jord, vand og luft. De kan designe et hønsehus, finde ud af, hvordan man kan

passe høns, hvad foder osv. Eller de kan lære om deres egen krops økologi. Energi er et emne, de vil

forstå. Energibesparelse. Vedvarende energi. Tegne et hus, en have, en landsby.

112

The Park, Findhorn Forres IV36 3TZ, Scotland

phone + 44 1309 692011

NGO Associated with UN Department

of Public Information

Company Limited by Guarantee

Registered in Scotland No 353967

Scottish Charity No SC040839

www.gaiaeducation.net

The EDE Curriculum

is an official contribution

to UNDESD

www.gaiaeducation.net