SYDNEY - Hunden Leo blev i sidste måned udnævnt som helt, efter at han risikerede sit liv for at redde et kuld nyfødte killinger fra en ildebrand i huset.

Ilden brød ud om natten i huset i Mel-bourne, mens han var sat til at passe på de nyfødte killinger.

Brandfolkene der ankom sagde, at han havde nægtet at forlade bygningen uden killingerne og blev fundet ved siden af dem på trods af en tæt kvælende røg.

Leo måtte efterfølgende gen-oplives med ilt og hjerte- message efter sin heltedåd.

EN RIGTIG HELTEHUND

Lukket Landbrug

Når Animas frivillige går på gaden, holder foredrag eller står ved en bod til en koncert eller en festival, bliver vi altid mødt af interesserede mennesker. Ofte er der tale om mennesker, som aldrig har tænkt nærmere over, hvor-dan dyr bliver behandlet i landbruget, pelsindustrien, forsøgslaboratorierne mv. Desværre bliver vi også ofte mødt af en sejlivet påstand – eller skal man sige myte – om at dyrene generelt har det godt i det danske landbrug, og at dyremishandling er noget der finder sted i USA, Asien og Sydeuropa.

Mange politikere hævder jo, at Danmark har verdens strammeste dyreværnslov, og nogle landmænd giver ligefrem udtryk for, at dyrene i det danske landbrug er heldige. I Anima ved vi, at dette skønmaleri er uendelig langt fra virkeligheden. Så da Åbent Landbrug slog dørene op på en håndfuld udvalgte gårde, tog Animas frivillige af sted med deres kameraer. Som du kan se i dette nummer af Dyrenes Stemme, var det ikke MortenKork-romantik vi stødte på! Fikserede søer ude af stand til at vende sig og frarøvet muligheden for at drage omsorg for deres unger. Grise i trange båse uden et halmstrå i sigte og med dybe ubehandlede skuldersår. Uge-gamle kalve isolerede i båse langt fra deres mors tryghed og varme. Udmagrede malkekøer med tunge yvere og nedslidte ben. Stressede og frustrerede mink i bittesmå trådbure.

Disse billeder – som jeg stadig har printet på nethinden – er billeder fra dansk landbrug, når det viser sig frem fra sin bedste side. Hvordan ser det så ikke ud til hverdag – for ikke at tænke på, når det står slemt til?

Nej, det er ikke kun i USA, Asien og Sydeuropa, man mishandler dyr.Dyremishandling sker alle steder hvor dyr udnyttes kommercielt, og hver dag er der milliarder af dyr verden over der mishandles. Men hver dag indeholder også fremskridt for dyrene, og hvert initiativ mindskerlidelser for tusinder af dyr. Denne gang dokumenterede Animas frivillige forhold-ene i et erhverv man kunne fristes til at kalde for “Lukket Landbrug”.

Ingen der har set disse billeder, kan i god tro påstå, at dyrene har det godt i det danske landbrug.

Til gengæld glædes jeg over at vide at vi er mange nu der står sammen for dyrene - vi kunne ikke lave dette arbejde uden din fantastiske støtte. Af hjertet tak!

Tanja Krøyer Jørgensen Formand

Dyrenes Stemme udgives af Anima - Foreningen For Alle Dyrs Rettigheder.

Eftertryk tillades med god-kendelse fra redaktionen og kildehenvisning.

Kontakt: AnimaCarit Etlarsvej 10, kld 1814 Frederiksberg CMail: info@anima.dk Telefon: 35 10 70 70 Mobil.: 28 89 26 65 Giro: +01 1-690-0532

Redaktør: Joh Vinding

Ansvarshavende redaktør: Tanja Krøyer Jørgensen

Skribenter: Maria Elena Pade Joh VindingTanja Krøyer Jørgensen Malou Søndergaard

Layout:Jan Sorgenfrei

Læserbrevejv@anima.dk

Oplag:6.000 eksemplarer

anima

Mikkel Ræv har altid været en del af vores kultur og fortællinger, hvor vi har tillagt den egenskaber som snuhed og kløgt. Man kan spørge sig selv, hvordan rævene ville fortælle historier om mennesker, hvis de skulle videregive vigtige erfar-inger om verden til deres unger. Ville menneskene være venlige og hjælpsomme, eller farlige og uberegnelige?

Sandheden er nok, at men-nesker har mulighed for at indtage begge roller og derfor er det så vigtigt, at vi overvejer, hvordan vi behandler dyrene. De tusinder af ræve, som lever indespærret i bure på ca. 1 m2 og bliver dræbt med strøm for at ende som lidt festligt tilbehør ville nok have svært ved at tegne et særligt positivt billede af os.

I mange år har et forbud mod rævefarme været til diskussion og i november 2008 er man en-delig nået så langt, at regeringen

KAMPAGNESEJR FOR BURRÆVE

99 00 01 02 03 04 05 06

130100

5075

Antallet af rævefarme i Danmark fra 1999-2007 Antallet af ræve på rævefarme i Danmark fra 1999-2007

EnhedslistenLandbrugspolitisk ordfører: Per Clausen | per.clausen@ft.dk

SFDyrevelfærdsordfører: Kristen Touborg Jensen: kristen.touborg@ft.dk

RadikaleDyrevelfærdsordfører: Bente Dahl: rvbeda@ft.dk

SocialdemokraterneDyrevelfærdsordfører: Bjarne Laustsen: bjarne.laustsen@ft.dk

Liberal AllianceDyrevelfærdsordfører: Anders Samuelsen: anders.samuelsen@ft.dk

VenstreDyrevelfærdsordfører: Karsten Lauritzen: vkala@ft.dk

KonservativeDyrevelfærdsordfører: Knud Kristensen: mail@knudkristensen.com

Dansk Folkeparti Dyrevelfærdsordfører: Christian H. Hansen: christian.hansen@ft.dk

Der er en reel fare for at ræveavlerne i stedet vil begynde at avle mårhunde. I Finland er avlen allerede af betydelig størrelse. Der er ligeså store problemer med opdræt af mårhunde som ræve og derfor skal vi sørge for, at ræveforbuddet også kommer til at omfatte mårhunde, der er i familie med ræven. Vi har brug for din hjælp til at gøre politikerne opmærksomme på dette store problem. Skriv en mail allerede i dag! Læs mere om mårhunde inde i bladet.

Forslag til dit brev:

VIGTIGT: LAD IKKE MÅRHUNDE TAGE RÆVENES PLADS I BURENE

EN RIGTIG HELTEHUND

vil præsentere et forbud. Politikerne har erkendt, at rævene aldrig vil kunne hol-des under acceptable forhold, så dette er den eneste løsning.

Men her opstår problemerne. Den tidligere minister Lene Espersen var klar modstander af et forbud og udtalte bl.a. ”de gamle bure er gode nok”. Når man alligevel valgte et forbud skyldes det formodentlig, at regeringen vidste forslaget ellers ville blive vedtaget uden deres deltagelse. Netop fordi man egentlig ikke ønskede et forbud fores-log man, at den sidste rævefarm først skulle lukke om 15 år. En tidsfrist der vil betyde, at 225.000 ræve stadig skal pines i bure, som alle er enige om er så slemme, at de skal forbydes.

Når man kæmper mod dyremishandling er det dybt utilfredsstillende at se, at bureaukrati kan betyde at flere hundre-detusinder af dyr skal lide, selvom alle kan se det er forkert. Derfor har Anima presset hårdt på for at reducere udfas-ningsperioden så meget som muligt.

RÆVENES ADVOKATFor at imødegå de som argumenterede for, at ræveavl skulle fortsætte de næste 15 år fik Anima lavet et juridisk notat af advokat Kristen Maxen. Notatet illustrerede tydeligt, at der ikke var nogen grund til at give så lang en frist. Den juridiske analyse viste, at en udfasning ikke behø-vede at tage mere end 3 år og at selv med denne frist skulle staten ikke betale

erstatning.

Da dette blad går i trykken er sagen ikke afgjort, men Anima vil presse på til det sidste og det er naturligvis muligt at følge sagen via vores hjemmeside og e-nyhedsbrev, hvor vi vil skrive så snart afgørelsen er i hus. At rævefarme bliver forbudt er dog uden for tvivl.

EN LØFTESTANGDanmark er ikke det første land i Euro-pa, der forbyder rævefarme. Faktisk var det i år 10 år siden Holland traf præcis den samme beslutning. Mens Danmark er verdens største opdrætter af mink i bure, så er Holland d. 3. største. Men nu er et forbud mod minkavl på vej i Holland, som du kan læse andet steds i dette blad. Så forhåbentlig giver den nye lov i Danmark håb, ikke alene for ræve, men for alle pelsdyr. Sammen har vi taget et vigtigt skridt mod en mere human fremtid.

KAMPAGNESEJR FOR BURRÆVE

06 07

Antallet af rævefarme i Danmark fra 1999-2007

12.000

Antallet af ræve på rævefarme i Danmark fra 1999-2007

10.000

5.0007.500

Kære

Jeg skriver for takke dig for dit arbejde for at forbyde ræveavl i Danmark. Samtidig vil jeg bede dig fortsætte arbejdet for at sikre, at forbuddets effekt ikke bliver undergravet. Der er en stor risiko for, at rævefarmere vil erstatte deres produktion med mårhunde, som ifølge EU-komiteen SCA-HAWs rapport om pelsdyr op-drættes under lignende forhold. Mårhunde lider følgende ligesom rævene og SCAHAW opfordrer entydigt til, at alle EU-lande fra-råder opdræt af denne art.

I dag opdrættes der ikke mår-hunde i Danmark og det er derfor oplagt at lukke dette hul i loven, inden sådanne farme etableres og dermed underminerer det store fremskridt som forbuddet mod ræveavl er.

Med venlig hilsen

KAM

PAG

NEN

YT

NYT FRA

AN

IMA

Dansk Supermarked er:

::NY KAMPAGNE FOR PELSFRI SUPERMARKEDER::

FøtexNetto BilkaSallingTøj&Sko

1 32

Dansk Supermarked er en mastodont i den danske detailhandel. Fra storma-gasiner til supermarkeder og tøjkæder har de en gigantisk indflydelse på det tøj, som vi har på kroppen og den mad, der står på bordet. Med stor indflydelse følger også et stort ansvar og desværre har ikke alle grene af Dansk Super-marked været sig deres ansvar bevidst.

Ifølge deres egen hjemmeside har firmaet et stort ansvar for at sikre, at deres produkter er etisk forsvarlige. Søger man på siden efter ordet ”dyre-velfærd” får man dog en lang næse og et spørgsmål om man nu også har sta-vet ordet korrekt. Kontrasten til firmaets udtalelse om, at ”Som mange andre virksomheder i Danmark og globalt

ønsker vi også at påtage os et medan-svar for både natur, dyr og mennesker.” er slående.

Vi har gennem flere år måtte se Føtex, som er en del af Dansk Supermarked, sælge tøj med pels. Så hvordan forklarer et firma, der gerne vil tage ansvar for etisk behandling af dyr, at man sælger noget sådant? Tidligere har man bl.a. solgt mink, ræv og kaninpels. Til tider har pelsen stammet fra Europa og andre gange fra Kina.

Det mest prominente i supermarkedets udvalg har uden tvivl været de årligt tilbagevendende ræve-boaer, der i år kunne købes til ”hurra-pris”. Men havde rævene noget at glæde sig over? Vi tog det første skridt til at blive klogere på situationen ved at kontakte kunde-service for at spørge om de kunne fortælle lidt om, hvilke forhold dyrene blev opdrættet under, og om de var i overensstemmelse med Føtex egne krav til etisk behandling af dyr. Denne henvendelse blev som mange før den ikke besvaret. Om Føtex slet ikke ved, hvordan dyrene lever og dør, eller de foretrækker ikke at fortælle det til deres kunder, fordi de skammer sig kan man så spekulere på.

Uanset hvor man avler dyr for deres pels, er forholdene de samme. Kun marginale forskelle eksisterer, såsom at minkbure i et land er 30 cm x 70 cm, mens det i andet er 30 cm x 90 cm.

Anima protest ved Netto, der mistænk-es for at sælge pels fra hunde og katte.

Besøg kampagnesiden: fotexmishandlerdyr.dk og send en e-protest til Føtex og resten af Dansk Supermarked.

Bliv aktiv i kampagnen. Bestil vores Føtex flyer helt gratis og uddel den foran dit lokale Føtex varehus.

Bestil dem ved at sende en mail til Jan Sorgenfrei på js@anima.dk eller ring til kontoret på: 3510 7070

Send et brev / postkort til Føtex direktør, Erling Jensen, og bed ham indføre en pelsfri politik.

Dansk supermarkedFØTEX Att: Erling JensenBjødstrupvej 188270 Højbjerg

www.fotexmishandlerdyr.dk

Alle steder bliver dyrene med andre ord holdt i små beskidte bure, og som man kan læse andetsteds i dette blad, er Danmark ved at forbyde rævefarme, fordi det ikke er muligt at give dyrene gode forhold. Anima har insisteret på dialog med Føtex, men det eneste svar vi har modtaget er, at en del af den pels man sælger kom-mer fra lande, hvor der findes lovgivning om pelsdyravl.

Pelsen sælges under pelsin- dustriens egen mærkningsord-ning (Origin As-sured), der ikke overraskende lover, at dyrene har haft rigtig gode forhold.

Sandheden er dog, som vi ved, en ganske anden. Derfor er det op til os, at give Føtex’ kunder pålidelig information om, hvad Føtex egentlig mener, når de skriver, at de behandler dyr etisk.

Læs mere herunder om, hvad du kan gøre for at hjælpe i kampagnen.

AOHVAD ER ORIGIN ASSURED?

DIESEL PELSFRI

Pelsindustrien ved godt, at flere og flere men-nesker får øjnene op for, at dyr lider i pelsin-dustrien. Hvad gør man så? Jo, i et frontalt- angreb på sund fornuft kan man jo lade som om at dårlig velfærd faktisk er god velfærd.

Denne fantastiske ordning har pelsindustrien nu lavet og de kalder den ”Origin Assured”. Ordningen garanterer kun en eneste ting, at der findes en lovgivning omkring pelsdyravl i det land, som pelsen stammer fra.

Mange ting der er ulovlige i Danmark, men tilladt andre steder, sælges pludselig med

løfter om god velfærd. Babysæler får knust deres hoveder med kølleslag, ræve dræbes med strøm i Finland, prærieulve lider i dagevis i ræve-

sakse i Canada.

Det er det løfte om dyre-velfærd, som pelsindustrien og Føtex giver forbrugerne.

Fossile brændstoffer er gang på gang årsag til bekymring, hvad enten det er prisen på benzintanken, der gør ondt i tegnebogen eller bekymring over udledning af CO2, der er med til at skabe den globale opvarmning. For os som kæmper for pelsdyrenes sag er der dog andre bekymringer, som har knyttet sig til tøjmærket Diesel. Firmaets direktør Renzo Rosso har gennem mange år været et ikon indenfor modeverdenen og desværre har firmaet gennem sine kollektioner været med til at fremstille pels som en del af deres smarte stil.

En effektiv international kampagne formåede dog efter kun få protester at få firmaet på bedre tanker. Diesel har nu lovet at stoppe brugen af pels i alle mærker i begyndelsen af 2010, når forårs- og sommerkollektionerne er i butikken.

Diesel er ikke alene om at have set lyset i denne sag. Også Miss Sixty valgte pelsen fra efter en konstruktiv dialog og fra vinteren 2009 vil man ikke længere kunne finde pels i firmaets butikker hele verden over. Denne politik gælder også mærket Energie.

Design Against Fur har i år fået et løft og vi forventer, at det bliver det bedste år nogen-sinde for vores designkonkurrence mod pels. Vi håber at mange danske designstuderende vil slutte sig til de tusinder af designere verden over, der hvert år giver der bud på, hvordan vi kan sende budskabet om en pelsfri verden.

Konkurrencen bliver i år koordineret af Hilde Valbjørn Hagelin, som er i praktik i Anima fra Københavns Universitet, hvor hun læser Mellemøststudier. Vi har spurgt Hilde, hvordan arbejdet skrider frem. Er du selv designstuderende eller bare nysgerrig, så kig indenfor på kampagnesiden:

Anima: Hvad synes du det bedste ved Design Against Fur er? Hilde: Det illustrerer at man kan få no-get godt ud af noget negativt. DAF har formået at få en masse intelligente og kreative mennesker til at designe flotteplakater mod pels, som kan få folk til at tænke, og det viser, at der er masser af håb for at dyr i fremtiden kan undgå at blive ofre for pelsindustrien.

Anima: Hvilket design kan du bedst selv lide? Hilde: Jeg kan rigtig godt lide “Cat-walk” af Katja Aalto, den internationalevinder i 2007. Den viser catwalkens sande ansigt.

Anima: Hvad håber du at opnå ved at arrangere DAF? Hilde: Jeg håber og tror at DAF kan gøre en stor forskel for rigtig mange dyrpå den måde at den får folk til at lade vær med at købe og bruge pels.

DESIGN AGAINST FUR 2009

“Catwalk” af Katja Aalto- den internationale vinder i 2007.

www.designagainstfur.dk

“Following our meeting on october 2nd we communicate that Diesel Spa has decided to adopt a fur-free policy.”

- Marina Tosin, Diesel CEO

AKTU

ELT

mårhunden- endnu et modeoffer for pelsindustrien

Mårhunde opdrættes og transporteres i små bure, der ikke giver mulighed for at dække nogen af dyrenes naturlige behov. De læsses på lastbiler eller motorcykler og køres ind til markedet, hvor de sælges eller dræbes og pelses.

Aflivningen er primitiv og ueffektiv. Dyrenes bankes mod jorden eller bliver slået med trækøller til de mister bevidstheden. Der findes ingen lov om aflivning af mårhunde i Asien, derfor er det op til den enkelte avler. Dyrene er de store tabere.

Når dyrene ikke længere bevæger sig bliver de spændt op og pelset fra top til tå. Vores undercover optagelser har dokumenteret dyr fra affaldsbunken forsøge at rejse sig efter de er blevet pelset. Disse billeder er for hårde at vise her. Men du kan se filmen på: www.pelsinfo.dk/film

Mårhunden er et lavbenet, gråbrunt dyr i familie med hunden. Den hører ikke til Nordens oprindelige dyrebestand. Mårhunden kommer oprindeligt fra det østlige Asien. Den blev i starten af 1900-tallet bragt til den del af Europa, som hørte under Sovjetunionen, og skulle efter planen bruges til pelsdyrjagt. Det viste sig, at mårhunden vænnede sig til sine nye omgivelser uden besvær, og snart spredte bestanden sig fra Sovjet- unionen mod Central- og Nordeu-ropa.

De første mårhunde kom til Norden i 1930’erne, og i dag har arten spredt sig over så godt som hele landet op til polarcirklen.

På en høtue i skoven ligger en forpjusket mårhund og tager sig en lur. Omkring den tumler otte legesyge unger, som den sovende hanmårhund babysitter. De nysgerrige ungers leg fører dem snart længere og længere væk fra reden; men babysitteren sover roligt videre. Pludselig lyder et kraftigt hyl, og med et er flokken forsvundet ned i hulen. En underlig lyd vækkede hannen, som med et advarselshyl straks fik kuldet til at gemme sig.

Hannen passer ungerne

Omkring februar/marts bliver mårhun-den urolig. Den er netop vågnet fra sit vinterhi, og brunsttiden nærmer sig. Modsat fx. ræven, som over vinteren kæmper med et magret forråd af mad og de dybe snedynger, er mårhunden i god form efter sit vinterhi. Mårhundens gode fysiske form giver den kræfter til at kunne passe store kuld på 5-12 unger ad gangen.

Mårhunde er monogame, dvs. at hun-nen og hannen tilbringer hele deres levetid sammen. Forældre deles om at passe ungerne. Faktisk bruger hannen mere tid sammen med ungerne end hunnen gør, hvilket formentlig skyldes, at mårhunden er en temmelig dårlig jæger. Fra jorden samler den småting, som den spiser i store mængder, og hunnen bruger derfor en stor del af sin vågne tid på at gennemtrevle territo-riet og lede efter mad. Efter at have spist sig mæt vender hunnen tilbage

til territoriet, så ungerne, som hannen har passet i mellemtiden, kan die hos hende. Hos rævene, derimod, jager hannen større bytte, som han bringer hjem til sin mage og ungerne i reden. Mårhun-den, som er lille af størrelse, kan ikke slæbe sit bytte hjem til reden, så hun er nødt til at finde føden selv. Først når ungerne er ca. en måned gamle, begynder hannen at hente fast føde til ungerne fra området nær reden.

MÅRHUNDEFARME I KINA - ET MISERABELT LIV

mårhunden- endnu et modeoffer for pelsindustrien

Tætpå

du kan hjælpe

Er truslen mod fuglebestanden overdrevet?

Mårhunden er så godt som altædende. Selv om den klassificeres blandt små rovdyr, spiser den stort set al tilgæn-gelig føde: Bær, insekter, frøer, små gnavere og fugleæg. Mårhunden bærer det rygte, at den er en stor trussel for fuglebestanden, men det er langt fra sandt.

Den er en dårlig jæger; men finder den en fuglerede på jorden, spiser den gerne æggene. Det kan skabe prob-lemer på øer og i kystområder, hvor fu-glebestanden er stor; men da mårhun-den sjældent opholder sig nær strand, er dens indvirkning på fuglebestanden langt mindre end antaget. Desuden viser det sig tit ineffektivt at fjerne små rovdyr fra deres territorium, idet små rovdyr fra andre territorier tager over inden længe.

Mårhunden er hovedsagelig vågen om natten. En sommerhusgæst kan på sin aftentur i haven blive overrasket af en kortbenet gæst, der i ly af tusmørket guffer løs i grønsagsbedet. Måske sid-der hele familieflokken i jordbærbedet, hvor de røde bær hurtigt forsvinder i de sultne munde, og ribsbuskene indbyder til et spisested i sikkerhed. I sensom-meren er det de nedfaldne æbler, der tiltrækker mårhunden.

Vintrene soves bort Når efteråret nærmer sig, får mårhun-defamilien travlt med at spise alt hvad de kan. Heldigvis er skoven fuld af bær om efteråret, og tusmørket bruges flittigt til at finde føde. Ungerne afvænnes, når de er ca. et halvt år gamle, hvorefter de må klare sig selv. Når frosten melder sig, og sneen begynder at falde, leder mårhunden efter en passende hule at gå i hi i.

Mårhunden må siges at være et unikt medlem af hundefamilien. Den har tilpasset sig den nordiske vinter ved at gå i vinterhi. Med sine korte ben har den svært ved at bevæge sig i snedyn-

gerne, så mårhunden må sove sig gen-nem vinteren. Som vinterhi vælger den tit at dele hule med grævlingen, som lægger sig i hi tidligere end mårhunden. Der kan den lægge sig i den øvre del af hulen, og når foråret kommer, forlader mårhunden tidligere sit vinterhi og støder derfor ikke på sin underbo.

Efter 2-3 måneders søvn er mårhunden igen klar til at begive sig ud i foråret, og det nye år starter den frisk og i god form efter en rolig vintersøvn. Mårhun-deparret begynder straks at lede efter en passende hule at bygge rede i, og i løbet af april eller maj måned er reden atter fyldt med små unger.

særlige behov i avlsforholdene. Mårhundeforældrene passer blandt andet ungerne i fæl-lesskab, og hannen er faktisk mere sammen med ungerne end hunnen. Den familiebaser-ede opvækst er dog ikke mulig under de avlsforhold, som findes på pelsfarme. Derudover har mårhunden behov for at gå i hi, hvilket ikke er muligt, når den lever i bur. Den har ikke tilpasset sig den nordiske vinter og fryser derfor mere end ræven. I pelsin-dustrien har man forsøgt at få ændret mårhundens salgsnavn til Finn Raccoon (finsk vaskeb-jørn).

Man mener i pelsindustrien, at folk forbinder det nuværende navn med et kæledyr, hvilket kan gå ud over afsætningen. I USA overvejer man at forbyde import af mårhundepels, blandt andet fordi den minder meget om almindelige hundepels.

Hvorfor bør man stoppe avlen af mårhunde?

Hver dag er frivillige fra Anima ude og tale dyrenes sag i vores mange kampagner. Tilmeld dig Animas netværk for aktive dyrevenner og vær den første til at få besked om nye kampagner og engager dig for dyrene, der hvor du bor. Se mere om at hjælpe mårhundene på side 3.

Netop nu starter Anima en kampagne for at overtale Føtex til en pelsfri politik og vi har brug for flere frivillige over hele landet. Tilmeld dig som aktiv på:

www.anima.dk/aktiv_skema.html

I Finland produceres der årligt ca.130.000 mårhundepelse. Ud over Finland er kun Polen og Kina med på markedet. Størstedelen af pelsene bruges som detaljer, fx. som kant på hætter.

Man ved ikke meget om mårhun-dens tilpasningsevne i avls-forhold, og EU-kommissionen har i en videnskabelig rapport opfordret til, at man stopper avlen af mårhunde, idet den utilstræk-kelige viden om dyrenes adfærd ikke kan garantere deres velfærd.Ifølge det finske land- og skov-brugsministerium bør man anvende de dele af lovgivningen vedrørende pelsdyr, som er relevante ved avl af mårhunde; men der angives ingen specifikke bestemmelser. I praksis avler man mårhunde under samme forhold som ræve.

Men mårhundens leveform ad-skiller sig meget fra rævens, og man burde tage højde for dens

NY KA

MPAG

NE

HVORFOR UDDELE FOLDERE?Veagan Outreach (VO) har lavet et regnestykke for at estimere hvor mange dyr det hjælper at dele vegetarisme foldere ud. De antager at ud af 200 ud-delte foldere til unge under uddannelse vil 5 blive vegetarer. Der er ingen sikker måde at nå til dette tal, men ideen er:

Når man uddeler foldere sker det ofte at folk vender tilbage efter at have læst materialet og siger at de vil stoppe med at spise kød. Jack Norris’ (en af grundlæggerne af VO) egne erfaringer var at for hver gymnasie/universitet han besøgte var der i gennemsnit 1 person der sagde

Kunsten at redde millioner landbrugsdyr4

Der klages ofte over at det vi gør, går for langsomt. Det er selvfølgelig naturligt at ønske at vedtage love, der beskytter alle landsbrugsdyr eller forbyder alle dyrefabrikker. Det virker alt for langsomt, at blive vegetar og udføre oplysende arbejde til person-outreach.

Stort set alle har følt sådan på et eller andet tidspunkt. Denne reaktion har fået folk til at donere millioner af dollars, og arbejde i utallige timer, i et forsøg på sk-abe et større og hurtigere resultat – for at ”redde dem alle.”

EVNEN TIL AT SKABE RESULTATER.Efter at have været involveret i alle for-mer for dyreaktivisme i over 15 år, men-er vi, at på nuværende tidspunkt har kun meget få organisationer og personer i USA mulighed for at påvirke lands-brugsdyrene på et lovgivningsmæssigt niveau. Moderne animalske landbrug er

en multimilliardindustri og den ameri-kanske regering kører på penge. Når love rent faktisk bliver vedtaget, er de som regel utilstrækkelige, og bliver ikke håndhævet. Der findes adskillige eksempler på disse problemer. Den statslige lov om humane dyretransporter siger, at dyrene skal have mulighed for at hvilke sig, bevæge sig omkring, og have adgang til mad og vand, i fem timer i løbet af hver 28-timers periode de transporteres. Men denne lov gælder ikke transport med lastbil, og næsten alle dyr bliver transporteret med lastbil fra dyrefabrikker til slagtning. Og der findes ingen statslig lov, der beskyt-ter landsbrugsdyr mod mishandling på selve gården.

Lovgivningen om human slagt-ning gælder ikke for fugle, og disse repræsenterer størstedelen af dyr, der bliver slagtet i USA. Selv for pat-

tedyrene er slagtningen langt fra altid ”human,” idet der kun er få inspektorer, og mishandling er meget udbredt.

På delstatsniveau udelader de fleste humane love såkaldt ”standard land-brugspraksis,” og derved behandlingen af produktionsdyr. Selv de små sejre er sjældne, og der er langt i mellem dem. Den vigtigste nylige lovgivningsmæs-sige sejr for landbrugsdyr i USA er nok en afstemning fra Florida, der gjorde det ulovligt at fiksere gravide grise. Dette tiltag kostede dyrebeskyttelsesgrup-per millioner af dollars, og påvirkede kun 2 gårde, hvoraf den ene flyttede til North Carolina. Dette illustrerer endnu et problem med hensyn til lovmæssige kampagner; loven har ingen effekt på dyrevelfærden, hvis producenterne flyt-ter til andre stater eller lande, hvor loven ikke gælder.

I mere end 10 år har den amerikanske organisation Vegan Outreach ikke lavet andet end at dele foldere om vegetarisme ud til unge under uddannelse. Alene i år har organisationens frivillige og et par enkelte ansatte sørget for at næsten en halv million foldere er blevet givet direkte

hun/han ville blive vegetar. I gennemsnit uddelte han i denne periode 235 foldere pr. sted. Dengang var folderne dog i sort/hvid og langt ringere end deres nye foldere. Samtidig får de ofte henven-delser fra studerende der skriver at de har læst folderen og er blevet vegetarer og hvor glade de er for at VO gør hvad de gør. Samtidig ved vi at nye vegetarer ofte har held til at overbevise andre venner/familie til også at blive vegetarer. Set over en 50 årig periode antager VO altså at 5 mennesker bliver vegetarer for hver 200 foldere der er uddelt.

Hvad betyder dette så for dyrene? En gennemsnits amerikaner spiser ca. 35 dyr (kun beregnet på pattedyr og fjerkræ) om året ifølge den amerikan-ske statistikbank. Og så har vi alle de tal vi skal bruge det opsigtsvækkende regnestykke!

Der er uddelt 500.000 foldere i år. Dividerer vi det med 200 får vi antallet af nye vegetarer. Det er altså 2.500 veg-etarer alene fra januar-august. Hver af disse spiser 35 dyr, hvilket giver 87.500 dyr. Set over en 50 årig periode har uddelingen af foldere i det første halvår altså resulteret i at efterspørgslen på ca.

Hvorfor ikke ændre loven?

til en person. En halv million – det er svært at forestille sig hvor mange mennesker det er – men det svarer faktisk til at alle mennesker i Køben-havns kommune havde fået en folder i hånden! Men hvorfor udelukket fokusere på at uddele materialer? Det prøver Vegan Outreachs [VO] stifter Matt Ball at gøre rede for her:

Kunsten at redde millioner landbrugsdyr

BESØG ANIMA STREET TEAMS [AST] KAMPAGNE-SIDE

På AST kampagnesiden kan du læse mere om bagrunden for denne kampagne og let komme i gang med at engagere dig.

På siden finder du både bestill-ingsskemaet til de gratis foldere og en blog, hvor du kan læse om andres erfaringer med at uddele materialer.

anima.dk/kampagner/ast

4 4,3 millioner grise, køer, får og kyllinger (m.m.) vil forsvinde.

Jeg har svært ved at finde på en bedre model til at stoppe den lidelsesfulde produktion af 4 millioner dyr! Og det er vi mange i Anima, der efterhånden har fået øjnene op for.

NY KAMPAGNEDerfor starter Anima fra dette skoleår en lignende kampagne i Danmark. Vi kommer næppe til at uddele 500.000 foldere, men selv den længste rejse starter jo som bekendt med det første skridt. Vi tyvstartede allerede kampag-

nen på årets Roskilde festival (hvor vi har en bod) og her fik vi uddelt ca 7.000 vegetarisme foldere. Efter den ameri-kanske regnemodel svarer dette altså til 35 nye vegetarer (som de næste 50 år ville have spist ca 61.000 dyr) og langt flere, der har fået øjnene op for det industrielle landbrugs grusomheder. Jeg mistænker endda at tallet vil være en del højere end de 35, da jeg alene talte med 6 unge, der havde besluttet at droppe kødet.

Netop nu sidder jeg og kigger på mails fra ca. 250 frivillige der i løbet af de sid-ste måneder har tilmeldt sig via det nye aktivisme-skema på www.anima.dk.

Nu starter det enorme arbejde med at koordinere disse mange mennesker og få dem engageret i kampagnen. Og der er også brug for dig!

Besøg vores hjemmeside og tilmeld dig som aktiv i Anima, så vil jeg kontakte dig snarest muligt!

Når vi taler lovgivning, er der dog potentielt håb forude. Et afstemnings-forslag i Arizona, der har til hensigt at forbyde små båse til grise og kalve, vil være et betydeligt skridt i den rigtige retning. Aktivisterne, der arbejder for dette, kæmper op ad bakke for at skaffe underskrifter nok, og lovforslaget vil ikke påvirke ret mange dyr direkte (Arizona er ikke nogen stor landbrugsstat). Men det ville være en sejr at få den til afstemning, da det ville give grupper mulighed for at sende rå og oplysende tv-reklamer. Bliver det vedtaget vil det bane vejen for en ny bølge af betydelig forandring på delstatsniveau – selv om ethvert tiltag vil være en kamp op ad bakke, og kræve årevis af hårdt arbejde [forslaget blev vedtaget og efterfulgt af lignende succes i USAs største land-brugsstat Californien].

HINSIDES LOVGIVNING.Kampagner rettet mod firmaer, frem for lovgivning, har været mere succesfulde. Det er lykkedes at tvinge McDonald’s, Burgerking og Wendy’s til at købe kød fra producenter, der følger bestemte retningslinjer for dyrevelfærd. (Se, for eksempel, McCruelty-kampagnen). Det er dog ikke tydeligt i hvor høj grad disse retningslinjer følges. For eksem-pel rapporterer Gail Eisnitz – forfatter af Slaughterhouse – at inspektionerne af de slagterier McDonald’s får kød fra, ofte er iscenesatte og overser selv den mest åbenlyse grusomhed.

MARGINAL EFFEKTIVITET OG GENNEMSLAGSKRAFT.På grund af de høje omkostninger, det lille udbytte, svigt i forhold til implemen-tering og håndhævning, giver invester-inger i at ændre loven meget lidt for pengene, især på et individuelt niveau. Derfor mener vi, at det er bedre at bruge aktivisters indsats og ressourcer på at informere offentligheden om dyrefab-rikker og slagterier. For eksempel kan man, på kun en time eller to, uddele hundredvis af brochurer til interesserede unge. Selv hvis kun nogle få bliver veg-etarer efter at have læst de brochurer, har man på de få timer reddet hundred-vis af dyr.

Samtidigt oplyser man forbrugere og vælgere ved at uddele brochurer, og øger derved støtten til fremtidige afstemningstiltag og markedsreformer. Hvis der skal ske nogen betydelig forandring - enten igennem lovgivningen eller reformer – er der nødt til at være en meget mere udbredt bevidsthed blandt forbrugere og vælgere. Jo flere mennesker vi kan nå ud til med de-taljeret information, jo flere medfølende mennesker vil tale på vegne af de dyr, der lider så frygteligt – udsete og uhørte i dyrefabrikker og industrielle slagterier.Selv om vi ville ønske der fandtes hur-

tigere måder, mener vi at på nuværende tidspunkt, vil det på sigt gøre mest for dyrene, at skabe bevidsthed og give flere folk lyst til at blive vegetarer og veganere.

Miranda Robbins fra Vegan Out-reach har uddelt 54.552 foldere i dette forår alene!

Det svarer til, at Miranda alene har uddelt foldere til alle i Kolding!

AFSLØ

RING

Af respekt for at mange af vores medlemmer ikke kan bære at se billeder af dyr som lider, har vi prøvet at vælge de mindst hårde ud fra vores besøg. Det var en svær process som du kan se...Ønsker du at se med egne øjne hvor slemt det står til, så kan alle billeder fra besø-gene ses på:

www.anima.dk

Anima har for tredje år i træk besøgt Åbent Landbrug - og vi kan konstatere at forholdene kun er blevet værre i løbet af de sidste år. En solskinssøndag slog landbruget dørene op i en tiltænkt charmeoffensiv for medier og forbrugerne. Ca 20 frivillige fra Anima tog på forskellige gårdbesøg for at få eget syn for sagen.

Vi har talt med Peter, der besøgte hvad der skal forestille at være et af Dan-marks bedste industrigårde med opdræt af grise.

Anima: Hvorfor valgte du at bruge en hel søndag på at besøge en grisefarm?

Peter: Formålet var først og fremmest at vise at dyrevelfærd i Danmark er til grin. Grise er et af de landbrugsdyr, danskerne tager for givet. Forhåbentlig kan disse billeder få dem til at tænke på dyrene, som noget andet end omvand-rende kødfabrikker.

Anima: Hvilke forestillinger havde du gjort dig om hvad du ville se?

Peter: Vi havde regnet med at det ville være et meget kontrolleret besøg - at vi under opsyn ville blive guidet igennem kun de pæneste områder af gården. I stedet fik vi lov at gå gennem det meste af gården, med kun én gristestald der af uforklarlige årsager var lukket af for os.

Anima: Prøv at beskrive hvad du så under dit besøg?

Peter: Hvad man ikke kan få fra billederne, var lugten og skrigene fra

hundrevis af ulykkelige grise der enten var tætpakkede eller fastspændt. For mig var det overraskende at se, hvor-dan beton og metal var støbt og formet i faconer der minimerede grisenes bevægelsesfrihed så meget som muligt. Det mindede mest af alt om torturred-skaber fra Europas inkvisitionstid.

Anima: Hvad gjorde det ved dig at stå midt i alt dette?

Peter: At stå ansigt til ansigt med de dyr vi kæmper for har givet emnet en aktualitet, som man ellers ikke normalt oplever som dyreretsaktivist. Det var samtidig meget skræmmende, at få bekræftet vores viden om dansk landbrug.

Anima: Skal du ud og dokumentere igen til næste år?

Peter: Vi har kun skrabet i overfladen af en stor industri. Til næste år vil vi gå målrettet efter de største gårde, og forhåbentlig afsløre flere dystre sider af dansk landbrugskultur.

Igen og igen har dyreværnsforeninger, jounalister og politikere givet det indu-strielle landbrug det gule kort - men som Animas besøg dokumenterer er der ingen forbedringer.

På siden til højre kan du se nogle af de værste praksisser, som alle får det røde kort af Anima.

Anima trækker det røde kort

Animas røde kort nr. 1 gives til fiksering af søer. Fiksering er en af de mest barbariske praksisser i landbruget og frarøver de farende søer opfyldelsen af nogle af deres mest basale behov for at røre sig og drage omsorg for deres unger. Fikseringsbøjlen tvinger søerne til at ligge direkte på det hårde betongulv seks uger i træk, når de har smågrise, hvilket sker tre til fire gange om året. Søerne får dybe skuldersår, og deres muskler svinder langsomt ind.

Animas røde kort nr. 3 gives til hold af smågrise. Smågrisene har en stadig stigende dødelighed. Søerne føder større kuld end nogensinde før. Hermed øges konkurrencen mellem de enkelte smågrise. Hverda-gen er en daglig kamp for mad, plads og varme. De smågrise som ikke klarer sig i konkurrencen, udstødes og dør eller aflives ved et slag mod betongulvet. Smågrisene kastreres, tandslibes og øreklippes – og det helt uden bedøvelse.

Grise i det industrialiserede landbrug går tæt sammenpressede i mørke stalde. De sover direkte på det bare betongulv eller trem-megulv. Her er ingen skovbund at rode i eller frisk luft at indånde. I stedet er miljøet goldt og ryddet for interessante stimuli, og luften er fyldt med ammoniakdampe. Pga. den trange plads opstår der utallige hierarkiske kampe blandt grisene, som bider hinanden til blods. For disse intelligente og følsomme dyr er det et liv i helvede.

Malkekoen producerer kun mælk, hvis hun føder en kalv. Derfor gøres malkekøer drægtige en gang om året, så mælkeproduktionen holdes i gang. Da kalven ikke må drikke koens mælk, som i stedet skal sælges i dagligvarebutikkerne, tages kalven fra sin mor et døgn efter den er født. Herefter isoleres kalven i en boks uden fysisk kontakt til sin mor eller andre kalve, mens kalvens mor – malkekoen – kalder på sit barn i dagevis. Både kalv og ko lider helt uacceptabelt ved denne adskillelse.

Animas røde kort nr. 5 gives til pelsindustrien. Mink og ræve holdes i trange stålbure, hvor der intet er at tage sig til. Pga. indespærringen lider både mink og ræve under stort indre stress, og de bliver ofte sindssyge af frustration. Derfor kan man se abnorm opførsel såsom stereotyp adfærd, kannibalisme og selvskadende adfærd. Dyrenes liv slutter i CO2-tromlen eller ved aflivning med stærk strøm. Derefter pelses dyrene for til sidst at ende som en ussel pryd.

#2 OVERFYLDTE STALDE

#3 SMÅGRISE MISHANDLES

#1 FIKSERING AF SØER

#4 KALVE ISOLATION

#5 PELSINDUSTRIEN

Fokus på Holland

Ingen fremskridt

Helt eller delvist forbud / umuliggørelse af pelsfarme

Fremskreden politisk proces om at forbyde pelsfarme helt eller delvist

Sådan læser du kortet:

Delvist betyder at nogen typer pels-opdræt er ulovligt eller umuliggjort, fx ræveopdræt.

Pels - på vej ud af Europa

Pelseksperter og sund fornuftEU-kommissionen vurderede i 2001 pelsdyrenes velfærd i en rap-port fra ekspertgruppen SCAHAW. Eksperterne var enige om, at industrien skabte seriøse problemer for alle arter, der opdrættes for deres pels. Dette hårde faktum er roden i den generelle pelsmodstand. Hvorfor skal vilde dyr spærres inde i små bure, hvor vi ved de har det dårligt, for at lave et produkt, som der er mange alternativer til?

Både politikere og borgere har stillet sig selv dette spørgsmål og er kommet

frem til, at det er oplagt at forbyde pel-sindustrien for at tage endnu et skridt frem mod et civiliseret samfund, hvor vi ikke kun ser dyr som råmaterialer og ressourcer, men tager hensyn til dem som følende individer, der ligesom os føler smerte og glæder sig over livet.

Holland har allerede forbudt ræve- og chinchillafarme. De blev forbudt i 1997 og fik 10 år til at afvikle produktionen. I al denne tid har man diskuteret rimeligheden i at forbyde disse dele af pelsindustrien, men samtidig tillade, at ca. 4,5 millioner mink hvert år opdrættes i bursystemer og gasses for deres pels. Netop mens dette blad er på vej i trykken diskuteres det i Hollands parlament at forbyde minkfarme. Der er et

flertal for afvikling af industrien blandt partierne og landets befolkning, men stor uenighed om, hvilken kompensation avlerne skal modtage og hvor lang udfasningsperioden bør være. Holland er verdens 3. største producent af minkpels og vil være et godt eksem-pel for Danmark, hvis man gennemfører et forbud. Vi følger op på debatten i næste nummer af Dyrenes Stemme. Du kan også selv følge med på:

www.bontvoordieren.nl

Vi har i denne artikel samlet udviklin-gen i lovgivning omkring pelsfarme i Europa for at give et statusbillede og vise, hvor langt vi egentlig er nået i arbejdet for at stoppe pelsfarme. Til venstre kan du se et kort over de lande i Europa, som nu har taget skridt for

BAGG

RUN

D

Når man lever i et land, hvor der er næsten 3 gange så mange mink, som der er mennesker, så kan det virke fjernt at tænke sig, at denne industri og alle andre former for opdræt af pelsdyr er på vej mod at blive forbudt. Faktum er dog, at fra det høje nord i Norge og Sverige til Italien i syd, så er Europa langsomt men sikkert ved at gøre pelsindu-strien til et levn fra fortiden.

FOKUS PÅ TYSKLAND

Pels - på vej ud af Europa

Disse lande har taget skridt for at forbyde pelsindustrien. F.eks. ved at forbyde ræve- og chinchillaavl: Sverige HollandDanmark

Disse lande har strenge krav til pelsdyrs velfærd, som umuliggør industrien:TysklandSchweizBulgarienItalien

Disse lande har totale forbud mod pelsdyravl:EnglandØstrigKroatien

Disse lande diskuterer på højt politisk niveau et forbud mod pelsdyravl:BelgienIrlandNorge

Fokus på SverigeVores svenske naboer var tæt på et forbud mod minkavl i 2006. Loven var klar til vedta-gelse, men blev forsinket af politisk indblanding fra Frankrig (på foranledning af pelsprodu-cerede lande som Danmark og Finland).

Derfor nåede den ikke at blive vedtaget inden et valg, som den socialdemokratiske regering tabte til en borgerlig alliance, der støttede pelsin-dustrien, selvom enkelte med-lemmer i partierne var uenige i denne kurs.

Det forventes, at forbuddet vil blive gennemført, hvis So-cialdemokraterne og Miljøpar-tiet kan samle flertal ved det kommende valg i 2010. Ca. 1,4 millioner mink dræbes årligt i Sverige.

Tyskland har udbredt pelsmodstand, men ikke et forbud. I stedet har man valgt at tage udgangspunkt i dyrenes velfærdsbehov og skabt regler, der i praksis vil lukke alle pelsfarme.

I 2012 skal et minkbur være minimum 3 m2 og i 2016 skærpes kravene igen, hvilket bl.a. betyder, at mink får mulighed for svøm-mevand, at løbe på jorden

hvilket skal udgøre mindst 50% af buret, og at klatre på andet end trådnet. Flere lande har valgt denne type indirekte forbud, som illus-trerer, at det i pelsindustrien ikke er muligt at give dyrene bedre forhold, da produk-tionen så bliver uøkonomisk. I lande som Schweiz hvor lovene er fuldt implement-eret har det som forventet betydet, at der ikke findes pelsfarme.

at forbyde pelsdyravl eller har taget skridtet fuldt ud. De har startet en udvikling, der vil slutte med et Europa uden pelsfarme. Kortet viser tydeligt, at der over alt tages skridt for at forbyde pelsindustrien og mange avlere må indse, at deres erhverv lever på lånt tid. Jo mere de europæiske befolkninger lærer om pelsindustrien, desto hurtige-re ønsker de at skille sig af med den.

Forbud eller forbedring?Politiske indgreb mod pelsindustrien tager typisk en af to former. Enten vælger lande at forbyde industrien pga. dårlig velfærd og etisk modstand, eller også vælger man at skærpe kravene til pelsfarme, så de må lukke pga. dårlig økonomi.

Da politikeren Maria Eagle fremsatte et forslag om at forbyde pelsdyravl i England i 2001 var loven den første af sin slags. Argumentet bag loven var i sin enkelthed, at ønsker vi at udvikle vores civilisation, kan vi ikke bruge dyr til hvad som helst.

Dyrs liv har en værdi i sig selv og at op-drætte og dræbe dem for at lave tøj og pynt, der ligeså godt kunne være lavet

af andre materialer, er ikke tilstrækkelig god grund til at tage dyrs liv. Det var dette grundlæggende etiske argu-ment, som har været med til at starte en revolution i forhold til lovgivning på området.

I modsætning til det stærke etiske argument har andre lagt vægt på, at de fleste pelsdyr der holdes på pelsfarme er vilde rovdyr med behov, som er helt forskellige fra alle andre dyr i land-

bruget og som ikke kan udleve deres naturlige adfærd i burmiljøer. Når man har erkendt dette faktum er det klart, at de krav som der skal stilles til en farm, hvor dyrene skulle have mulighed for at leve tilnærmelsesvis naturligt er så strenge, at det aldrig kan blive øko-nomisk. I alle lande der ikke har ladet krav til velfærd diktere af industriens ønsker, men har kigget fordomsfrit på dyrenes behov, er kravene blevet så-dan, at alle farme nødvendigvis måtte lukke, fordi det ikke var økonomisk at drive dem. Det er sket f.eks. i Schweiz og Bulgarien.

På vejDe første lande som foretog indgreb mod pelsindustrien har alle en histo-rie for at være trendsættere, når det gælder politisk udvikling, men nu er strømmen af efterfølgere begyndt. Få mennesker havde nok forestillet sig, at lande som Bulgarien ville være i front, når det gælder beskyttelse af pelsdyr, eller at lande der er stærkt funderet i landbruget som f.eks. Irland står tæt på helt at forbyde pelsdyravl.

Selv i Danmark som er verdens største minkavler-nation er vi nu tæt på et

forbud mod ræveavl. Så der er tale om en broget flok af lande, der alle har taget de samme skridt af den årsag, at sagen mod pelsdyravl er så stærk og fornuftsbaseret.

Du kan løbende følge opdateringer om pelsdyravl på vores hjemmeside

www.anima.dk/blog

animashop.dk

sushibyusnørrebrogade 1532200 KBH N

Navn:

Med dette medlemskort af Anima kan du få 10% på vegetarisk sushi. Kortet er personligt. Udløbsdato 1/3 2009.

Nørrebro har fået en ny sushibar helt centralt på Nørrebros runddel, med fokus på vegetarisk sushi.

Sushibyus giver frem til 01.03.09 10% rabat på veg-etarisk sushi til alle Animas medlemmer og vi kan varmt anbefale stedet! Yum!

Er din stemme forsvundet efter at have svaret på spørgsmål om dyreret fra dine omgivelser - så er dette noget for dig. På animashop finder masser af badges og flotte t-shirt der helt enkelt giver udtryk for din mening om menneskers behan-dling af dyr.

Måske gemmer der sig også en julegave til en i familien eller en ven?

Det er hurtigt og let at oprette dig som bruger på webshoppen og priserne er meget fair. Så klik ind og besøg www.animashop.dk - alt salg går selvfølgelig til arbejdet for dyrenes rettigheder.

Se menuerne på: www.sushibyus.dk

Hvordan blev du klar over, at du ville skrive en bog som Store Dyr?

Bogen ligger i direkte, naturlig for-længelse af mit forfatterskab, der fra begyndelsen har kredset om emner som medfølelse, hærdelse, uskyld-stab og identitet - Hvordan ser og behandler vi som mennesker andre levende væsner, og hvorfor?Da min forrige roman “Sultekunstner-inde”, der bl.a. handler om spisefor-styrrelser, udkom, spurgte mange læsere ind til, hvorfor jeg allerede som 13-årig valgte at blive vegetar, og kort tid efter, veganer. Da tænkte jeg, at det var på høje tid, ikke mere at betragte dén vigtige og meget gennemtænkte del af mit liv som kun “en privatsag”.

Hvordan ser du litteraturen- og forfatterens rolle, som samfunds-debatør og forandrer. Har du evt. nogen forbilleder i den retning?

Jeg tror det er forfatterens rolle, hvis man kan sige hun eller han har sådan én, at via sit eget liv og sine egne, koncentrerede tanker stim-ulere læseren til selv at tænke videre over sit eget liv, og måske endda få det lidt provokeret, skubbet til, og vendt på hovedet. Sådan som det vel i og for sig er vores allesammens “rolle” i hinandens liv! Mine største forbilleder hvad det angår er ofte de mennesker, der står mig nærmest.

Hvad tror du gør, at folk foretager en så skarp opdeling af verden, som man ser i skellet mellem mennesker og dyr?

Nu handler bogen mest om, hvad der får mennesker til at skelne én slags dyr så skarpt fra en anden slags dyr - som produktionsdyr og kæledyr - og én slags mennesker fra en anden - “os” og “fremmede”, “typ-iske mænd” og “typiske kvinder” etc.Det er vel en slags bekvem unds-kyldning for at slippe for at prøve at forstå og leve sig mere ind i det, der er umiddelbart anderledes end én selv. Så er det nemmere bare at sige “det ér bare sådan”, “det er naturens lov” osv, selvom vi jo som men-nesker netop er i besiddelse af det enorme privillegium, at vi ikke altid behøver blindt at følge “naturen” og lavere instinkter.

Hvad håber du en læser vil tage med sig efter at have læst Store Dyr?

Først og fremmest håber man selvfølgelig, der overhovedet vil være nogle læsere! :) Og så, at de vil kunne glæde sig over at være i selskab med éns hovedpersoner, også selvom disse måske tænker og lever anderledes end læseren selv - Og, allerbedst, hvis han eller hun endda vil kunne lade sig inspirere lidt til deres eget videre liv. Det er jo da den største lykke og ære for enhver forfatter.

Tænk hvis verdens var i farver, men alle omkring dig kun så sort og hvid. Sådan er virkeligheden for den dyrlægestuderende hoved-person i Charlotte Inuks roman Store dyr. Gennem hende oplever vi samfundets etiske dilemmaer i forhold til vores traditionelle opdel-ing af verden, f.eks. mellem kæle-dyr og produktionsdyr kombineret med en spændende historie. Vi mødte forfatteren til en snak om hendes syn på dyr og kunst.

Store dyr

Store dyr af Charlotte Inuk er udgivet på forlag-et Tiderne Skifter. Vejledende salgspris 200 kr

et anima2 interview med josephine fra

SAHARAH HOTNIGHTS er et svensk All-Girl band, der udgiver vidunderlige melankolske indie sange. Men vi har ikke kun forelsket os musikalsk i bandet. Også menneskel-igt er vi tossede med tøserne. Ja, du læste rigtigt, SAHARAH HOTNIGHTS giver som en ren pigegruppe deres mandlige kolleger hård konkurrence. Og som erklæret vegetar tager trom-meslageren Josephine naturligvis afstand fra enhver form for grusomhed

mod dyr.

Hej Josephine, hvor gammel var du, da du blev vegetar?Jeg må have været omkring de 11 år gammel. Da så jeg en fjernsyn-sudsendelse, som

dokumenterede hvilke grusomheder dyr bliver udsat for. Derefter besluttede jeg mig for aldrig at spise kød igen.

Hvordan var det så at være 11 år og blive vegetar – hvordan reagerede men-neskerne i din omgangskreds på det?Ærligt talt var det temmelig usædvan-ligt dengang at leve uden kød. Derfor erklærede de fleste af mine venner mig for sindssyg, da jeg sagde jeg ville leve uden burgere og pølser. Men jeg har generelt forsøgt ikke at gøre noget stort nummer ud af det. Derfor levede jeg faktisk også vegetarisk uden at røbe det for nogen.

Hvad spiser du så helst, og er der en typisk svensk ret, der er dyrevenlig?Der er desværre endnu ikke så mange helt vegetariske restauranter i Sverige som i andre lande. Men til gengæld er der rigtigt mange indiske restauranter, hvor man kan få rigtigt god vegetarisk mad – jeg elsker indisk mad!

Men er det ikke også blevet lettere at leve vegetarisk i Sverige?Åh, selvfølgelig! Efterhånden er det blevet meget mere normalt at folk ikke spiser kød og desuden er det blevet lettere som vegetar at finde rigeligt med mad. Udvalget og opskrifterne er i dag meget lettere tilgængelige end tidligere.

Er der mange af de unge mennesker i Sverige der lever vegetarisk?Bestemt! Med den generelle tendens mod at vegetarisme bliver mere ac-cepteret, bliver stadig flere unge veg-etarer. Jeg håber hver eneste af dem vil åbne en vegansk restaurant og vise kødspisere at en dyrevenlig kost ikke behøver gå ud over nydelsen. Snarere tværtimod, det smager endnu bedre!

Tror du, at debatten om klimaforan-dringen har noget at gøre med at flere mennesker bliver vegetarer?Helt klart, debatten er jo også heftig i Sverige. Og jeg tror bestemt denne be-kymring vil medføre at folk tænker over deres kost.

Hvad vil du råde folk til, der overvejer at blive vegetarer, men ikke ved hvor og hvordan de skal begynde?I grunden er der jo ikke så meget at overveje ved så ligetil en beslutning. Jeg tror, at der er mange mennesker der ikke ved, hvordan de skal tilberede deres mad. Derfor vil jeg råde til, at man skaffer sig nogle opskrifter og simpel-then går i gang! Helt ærligt, det er den bedste måde at finde ud af hvor lækker den vegetariske livsstil er. Fordi jeg er vegetar har selv min familie og alle mine nuværende venner taget deres holdning til indtagelse af kød op til overvejelse og også delvist ændret den.

På hvilken måde skiller jeres nye album, ”What If Leaving Is A Loving Thing”, sig ud fra jeres foregående albums? Tekstmæssigt er det meget mere per-sonligt end vores foregående albums, fordi vi taler meget om ødelagte forhold. Musikalsk er vi blevet modigere, synes jeg. Modigere på den måde, at vi har smidt punkrocken langt væk, og mere har koncentreret os om sangskrivning og melodier.

Har I nogle bestemte håb for albummet?At folk ikke med det samme sammen-ligner det med vores tidligere ting på grund af de få punksange. Det ville faktisk glæde mig, hvis de så ”What If Leaving Is A Loving Thing” som vores første album. For så ville de forelske sig i pladen!

Ok, Josephine, det var hvad vi havde af spørgsmål! Har du nogen sidste ord?Bliv vegetar! Og tjek vores album ud!!

sahara hotnights

AN

IMA

2

BESTIL ET GRATIS VEGETARISK STARTER KITSMS vsk til 1204 så sender vi et gratis starter kit til dig!

Ingredienser: Til stegen:1 dl margarine2 store, finthakkede løg3 dl cashew-nødder (ikke saltede)1½ dl hvidt brød uden skorpe3 store fed hvidløg1 dl vand eller grønsags-bouillonSalt og peberReven muskatnød2 spsk citronsaft

VEJLEDNING:

• Tænd ovnen på 200 grader og beklæd en ca. ½ liters bageform med bagepapir

• Smelt smørret i en kasserolle, hæld løget heri, steg indtil de er gyldne og fjern fra varmen

• Hak cashewnødderne i en food processor sammen med brød og hvidløg, og tilføj derefter løget sam-men med vand/bouillon, salt, peber, muskatnød og citronsaft

Fyld:3 dl rasp1 dl smør2 små revne løg½ tsk timian½ tsk oregano3 spsk friskhakket persille

Ingredienser: 1 mellemstort løg150 gram svampe1 spsk. olivenolie2 dl. sojamælkUrtesalt el 1/2 tskboullionterningPeberEvt lidt tamari

• Bland alle ingredienserne til kryd-derurte-fyldet sammen

• Hæld halvdelen af cashewnødde-blandingen i det bagepapirsbeklædte fad og put krydderurte-fyldet ovenpå og læg til sidst ”låg” på med resten af cashewnødde-blandingen sammen med lidt margarineklatter

• Bag i ovnen ved 200 grader i ca. 30 minutter, til nøddestegen er fast og lysebrun (hvis den bliver for mørk, dæk den da med sølvpapir)

• Lad den afkøle i et par minutter, vend stegen ud på et fad og fjern bagepapiret

Pirogger - med kartofler og svampefyld

Denne lille lune ret er perfekt til julefrokosten.

Dej: 300 g. hvedemel200 g. grahamsmel25 g. gær1 1/2 dl. vand1 dl. sojamælk naturel1 tsk. salt

Fyld:

300 g. kartofler200 g. blandede svampe1 pose tranebær1 stort rødløg1 spsk. olie1 dl havrefløde½ dl. rødvinFlagesaltHakket persille

Marinade:

4 spsk. olivenolie1 spsk. eddike½ tsk. rørsukker ½ tsk. saltPeberMerianOregano

VEJLEDNING:

• Rør gæren ud i lunket vand. Tilsæt salt, sojamælk, olie og mel. Ælt til dejen bliver smidig og stil den til hævning.

• Mens dejen hæver blandes marinaden til karto-flerne af olivenolie, eddike, rørsukker, salt, merian og oregano.

• Kartoflerne skrælles og skæres i helt fine skiver som vendes i marinaden. Fordel de marinerede kartoffelskiver i et ildfast fad og bag dem i 15 min ved 175 C.

• Når dejen har hævet deles den i otte stykker som trilles runde og rulles flade. Læg nu kartoflerne på halvdelen af fladen.

• Herefter svitses løg og svampe i olie. Havrefløde og rødvin tilsættes sammen med salt og peber. Tilsæt til sidst de hakkede tranebær.

• Svampefyldet lægges oven på de bagte kartoffel-bunde og der drysses med persille og flagesalt.

• Den yderste kant vendes om hele vejen rundt, så piroggen lukkes.

• Bag 20 min i ovnen ved 175 C. Kan serveres med syltede tyttebær til.

Nøddesteg- den klassiske julemiddag

Svampesauce

Vegetariske julelækkerier

VEJLEDNING:

• Løg og svampe hakkes og svitses i olien og 2 dl. soy-amælk tilsættes. Lad det simre i 5. min.

• Afkøl og blend sovsen. Kom sovsen tilbage i gryden og tilsæt de øvrige in-gredienser. Hvis man ønsker en kraftigere konsistens jævnes saucen lidt. Østers-hatte eller bøgehatte er gode svampe til denne sauce.

Server fx med ovnbagte rod-frugter og svampesauce. Find flere opskrifter på anima.dk/jul