dsk nyt 02-2005

24
nyt DSK nyt nr. 2 marts 2005 DSK

Upload: sidepower

Post on 01-Dec-2014

48 views

Category:

Documents


2 download

TRANSCRIPT

Page 1: DSK nyt 02-2005

nyt

DSK nyt nr. 2 marts 2005

DSK

Page 2: DSK nyt 02-2005

2

Dansk Sidevogns Klub Formand Kasserer Bjarne Hansen Jan Kaae ”K” Fiskerhusene 55 Trolddalsvej 3 2620 Albertslund 8355 Solbjerg Tlf. 43 64 60 71 Tlf. 86 92 75 86 / 40 45 07 27 [email protected] [email protected] Bestyrelsesmedlem Bestyrelsesmedlem Thomas Ulf Larsen Dorte Hougaard Andersen Smedestræde 6, Sæby Thorsvej 35 2. th. 4070 Kr. Hyllinge 8230 Åbyhøj Tlf. 46 40 31 42 Tlf. 86 15 28 80 [email protected] [email protected] Bestyrelsesmedlem Suppleant Lars Rønnedal Claus Mølbjerg ”Mulle” Hvenekildeløkken 36A Peter Freuchensvej 40 5240 Odense NØ 4800 Nykøbing F. Tlf. 65 93 82 76 / 24 81 22 63 Tlf. 54 85 85 19 [email protected] [email protected] Salg af Klubeffekter Kontaktperson for tyske medlemmer Jeremy Derby Verner Carstensen Slaglillevej 11 Skovvej 9, Havnbjerg 4173 Fjenneslev 6430 Nordborg Tlf. 57 80 95 43 Tlf. 74 49 05 62 [email protected] Redaktør på DSK’s medlems-blad og web-side Tina Molberg Trolddalsvej 3 DSK’s hjemmeside: 8355 Solbjerg www.sidevogn.dk Tlf. 86 92 75 86 / 25 13 42 68 [email protected] Forsiden: Foto fra: 10. Gudenå træf, i sne og slud skal cyklen ud. Fotograf: Jan Kaae Artikler og andet materiale der ønskes

bragt i næste nr. skal være redaktionen i Web kodeord: Skiftes i januar, og du kan få koden

hænde senest den 10. april 2005 Oplyst, ved at sende en e-mail til DSK redaktøren.

NB ! Kodeordet er sendt til alle de DSK medlemmer

Næste DSK nyt udkommer i maj 2005. som har oplyst deres e-mail adresse til DSK.

Page 3: DSK nyt 02-2005

3

Formandens indlæg Så er det tid til generalforsamling, og forårets kommen, det er jo dejligt. Hold jer ikke tilbage med forslag, eller ændringer til vedtægterne, klubben bliver kun bedre af kritiske medlemmer. Så er det tid til at planlægge kommende ture, husk det Norske Jumbo, der ligger i Pinsen, det plejer at være et godt planlagt arrangement, og i år ligger det nær den Svenske grænse. Jeg planlægger at tage ned til Eloi, i Påsken til : 5th Sidecar Meeting Lles de Cerdanya. jeg var dernede 2003, hyggeligt lille træf, afholdes på et vandrehjem ca. 30 km. fra Andorra. Så kan Honda'en vise om den er ligeså god som sidste år. Nu vi er i det Spanske, så er den Spanske (Dansk)camp lukket, begge to, både den 'gamle' og den nye, så er der kun en Spansk camp der ligger lidt længere mod vest i pyrenærene, ca. 40 km. syd for Jaca. * CAMPING * ALBERGUE. * BAR RESTAURANTE. * PISCINA CON SOLARIUM (Prof. max 1.60m) * LAVADORA * BARBACOAS CUBIERTAS. * EXISTE AL LADO UN PEQUEÑO RIO DONDE PODER BAÑARSE. * SENDERISMO, CAZA, PESCA. * ACTIVIDADES MULTIAVENTURA. * PICADERO DE CABALLOS. * BICICLETAS DE MONTAÑA

www.anzanigo.com/inicio.html Den er drevet af en Spansk mc. klub, som også har klubhus der, men fungerer som camping. Husk nu skriv nogle gode tur beretninger, fra de mange (kolde) vintertræf. Vi ses til generalforsamlingen.

Bjarne Hansen

Page 4: DSK nyt 02-2005

4

Lidt fra redaktøren Jeg vil gerne opfordre nogle flere DSK medlemmer til at indsende noget til DSK nyt. Hvis du ikke mener, det skal være en ferie beretning, men noget sidevogns-teknisk der skal være i bladet, er du også velkommen til at skrive om det. Ellers har jeg følgende i gemmerne: motorcykler på spanske frimærker, tossevitser, kaktus for tømmermænd, MC i England. Så du bestemmer selv!!!

Tina Molberg

Kontingent

Så skulle kontingentet for 2005 gerne være indbetalt, da sidste frist var 15. jan. I skrivende stund er der 168 medlemmer (inkl. nye medlemmer) som har betalt, 7 som har udmeldt sig og 21 som endnu ikke har betalt. Er du en af dem, som endnu ikke har betalt, måske fordi dit girokort er blevet væk ? Har du netbank kan du overføre kontingentet på 250kr. til Morsø Sparekasse 9100 4501137087 Overførsel af penge fra udlandet: Iban: 3491004501137087, Swift: AMSP DK 22, Bic: MOSP DK 21 Så du stadig kan modtage næste DSK nyt. I DSK vedtægterne under § 7 står der:

! Kontingentet forfalder til betaling hvert år den 1. januar ! Er et medlem mere end 2 måneder i restance, kan vedkommende slettes

og kan kun genindmeldes ved indbetaling af nyt indmeldelsesgebyr. Jan Kaae, Kasserer

Tøj mand søges

DSK søger en til at tage sig af; køb og salg af tøj og rekvisitter til klubben. Det er et meget selvstændigt job, du står selv for det meste, og sørger for at rekvisitterne er med på de 3 DSK. arrangementer, Generalforsamlingen, Internationalt træf, og under Broen, i det omfang det nu er nødvendigt. Indkøbs ideer, bliver fremlagt bestyrelsen, til godkendelse. Interesseret, henvendelse til DSK Bestyrelse Jeremy har ønsket at stoppe som tøjmand, pga. arbejde pres. Jeremy har gjort et godt stykke arbejde, fået mange nye interessante ting på programmet, og kvaliteten af tøjet er også i orden. tak til Jeremy for han tog en tørn. i DSK regi.

Bestyrelsen

Page 5: DSK nyt 02-2005

5

”Hvad fanden er meningen Brian ?????” Sådan cirka kunne mit udtryk have lydt den torsdag eftermiddag, hvor en ”Brian” gjorde den synd at stjæle min MZér (ETZ 251 FUN). Navnet ”Brian” er tilfældigt valgt og senere i historien er det også for at være på forkant for evt. injurier. Nå, men historien starter den torsdag, hvor jeg havde startet MZén, for at kører på arbejde, normalt kører jeg i bil, men den torsdag skulle Jette (min samlever) til dyrlæge med Guzzi. (westhighland terrier, der er døbt Go Go Guzzi). Turen fra Rødby til Nykøbing F., nød jeg virkelig, det var længe siden jeg havde kørt på MZéren. Den spandt som bare f... ca. 100 km ved 4.000 omdr. luften var frisk, dejlig morgensol ja dagen startede bare godt. På turen derover begyndte jeg at glæde mig til hjemturen, og lagde en plan om at kører den nærmeste ”omvej” til Rødby, med resultat om at aftensmaden blev en smule forsinket. Men sådan skulle dagen ikke ende ! Velankommen til Banegårdspladsen i Nyk. F., finder jeg ”min” parkeringsplads. Når jeg siger ”min” er det en plads, hvor jeg kan se ”dyret fra skrivebordet. Låser dyret” og siger på glædelig gensyn, når kl. er 17, og arbejdsdagen er omme. Normalt lægger jeg styrthjelm i topboxen, men i dag havde jeg taget regnbukser og støvler med, så der var ikke plads til hjelmen. Så derfor kan man sige, at ”de nye metrologer” på en måde reddede min styrthjelm. Det med de nye metrologer skal forstås på den måde, at siden Voldborg er stoppet, kan man ikke være sikker på vejrmeldingerne… Disse nye ”vejrprofeter” er alt for usikre, man skulle tro de didder og rafler om hvordan vejret skal være. Men i dag blev det et dejligt varmt vejr, så vi må åbne alle døre og vinduer. Dagen går godt, kl. er nu lidt over 14,30, hjemturen er kun 2,5 time forude. Pludselig hører jeg en bil med en lidt dårlig udstødning, blive gasset op, og kører væk nede på gaden, men en anden lyd blander sig med denne ”larm”! ”Ringe dinge ring ding… Det er da lyden af en Mz !!!!! Jeg rejser mig fra stolen, og vil lige se hvad det er for en MZ ? Det er s gu min MZ.!!! Min MZ er dette øjeblik, blevet stjålet, og på vej væk. Jeg når ikke at se hvem der kører på den, eller se den larmende bil..! Tilbage på pinden , griber efter telefonen, trykker 54851448- får fat i vagthaven-de, og fortalt at min MZ er i dette øjeblik blevet stjålet - var låst og det hele !!! Vagthavendes blodtryk er garanteret mere roligt end mit, og han spørger stille og roligt efter nummerpladenr. Århh, åhh- ævle, bævle EC 12345, orh hvad fanden var det nu, der stod på den der lille forbandede plade, man har til låns? den sidder man s gu da ikke og glor på hverdag, vel ? Vagthavende spørger igen roligt til mit cpr.nr, her er der bedre held, og et øjeblik efter kan den venlige betjent fortælle

Page 6: DSK nyt 02-2005

6

mig, at den må hedde CZ 11 999, ja ja , den tager vi ... Ja og den er lige blevet stjålet… Vagthavende får alle oplysninger og lover at der bliver kigget efter den. Jeg låner min kollegas bil, for lige at kører en tur rundt i byen, min tanke var, at var det ikke en MZ` kender, ville den kører tør indenfor ca. 5-600 meter. Men her var tale om en kender, jeg finder ikke MZén, i nogle af de retninger jeg kører i! Tilbage på kontoret, er vores torsdagsritual netop igangsat. Eftermiddagskaffe med kage til... Det store samtaleemne den torsdag bliver selvfølgelig MZ tyve-riet! Jeg fortæller, at jeg for ca. 6mdr. siden opsagde kaskoforsikringen, udfra en simpel hovedregning, MZéns alder sat op i mod selvrisikoen så ville det ikke give godt resultat, hvis der skete noget, og hvad skulle der dog ske, jeg mente at jeg kørte pænt og hensynsfuldt… Og så længe der var ”Harlyér” nok at stjæle, så var min den ”blå” ikke i den farezone. Skulle det ske, ville Codan da sikkert også fremkomme med et regnestykke, hvor jeg kom til at skylde dem penge!! Forsikringsselskaber kan jo være kreative. Nå , men tiden er så nået så langt at arbejdsdagen er slut, og jeg må tage toget til Rødby Færge, og på denne tur sidder jeg selvfølgelig og genopliver alle de mange gode timer, jeg har tilbragt med denne skønne MZ. Et par ture til Træf på Toppen (Skagen) er det blevet til, og ved ankomst, ind-skrev jeg mig som alle de andre med udtrykkende fra sidemanden og de søde piger i indskrivningen: Nå, du kommer helt fra Rødby!, det er en go tur - 500 og et eller andet km ? Ja , og så lige mc mærke? og her skrev jeg glad og tilfreds : MZ ETZ 251 FUN... Og her er det som om, at netop i dette øjeblik er blevet konstateret at Månen er lavet af grøn ost!!! Der er næsten dødsstille i teltet og den berømte knappenål er få sekunder fra gulvet, og et gigantisk brag vil komme!! Eller at man i en radio hører en speakerstemme fra Statsradiofonien meddele :: Psykisk ustabil mand flygtet fra ”NulstillingsAfd. i Gakgakløse, iklædt hvidt tøj med spænder i ryggen, den flygtende kører på en blå MZ , med nrpl..... Dette brydes af mig, jeg har da haft en dejlig tur!!! får betalt gebyret, og finder mig en plads til teltet, og træffet kan begynde... Eller en anden oplevelse, Jette og jeg på vej til træf i Tobøl, med oppakning, som var vi i mc, med sidevogn. Her gjorde MZén også et godt og trofast stykke arbejde, fulgte med i trafikken, uden at motoren blev overbebyrdet. Nå, disse drømme afbrydes af en mandstemme, som meddeler at toget er i Rød-by Færge, og efter et kort ophold, vil toget køre ombord på færgen, hvor man kan spise, samt handle toldfrit… Disse planer havde jeg ikke, men inden jeg stiger ud af toget, har jeg besluttet, at ser jeg ikke min MZ mere, vil jeg have en ny igen!!!

Page 7: DSK nyt 02-2005

7

Velankomme til hjemadressen, går Jette og mig i gang med at pakke Guzzién med sidevogn (SP II med Squirevogn). Vi skal til før omtalte Tobøl træf, i løbet af den kommende fredag. Lidt før kl. er 19, vil Jette lige i Netto, og foretage et lille indkøb til træffet, jeg vil så lige kører ind på Q8 tanken, og tanke op, for jeg viste at mit tidsprogram fredag, kunne blive lidt anspændt, og vi havde lavet en aftale med Lis & Torben, med at vi skulle gøre alt for at nå en færge i Tårs kl. 14,15. Som sagt, så gjort, kører jeg ind på tanken, her møder jeg mit ”lille” gud-barn Dennis. Det der med lille, er måske så meget sagt, han er vel på vej til 1,80 i højde, og ca. det halve, øh over skulderen. Jeg siger til Dennis: Hvis du ser en blå MZ, med det og det nr., Så ring lige til mig, for den stjålet i eftermiddags ovre i Nykøbing. Ved De hvad han svarede:? Ved De hvad han svarede :? (citat lånt fra Dirch Passer) Den så jeg da i eftermiddags heri Rødby! Jeg kunne se på Dennis, at han svedte en del, og jeg svarede prompte: Arhh, klap nu lige hesten og spis lidt brød til! Kim Szwiec (ja det hedder han altså, og præsten skulle efter de oplysninger der foreligger, have været ædru i øjeblikket, men Kim skal altid stave det, når han bliver spurgt) har en magen til min næsten, så det er nok ham du har set !!!!! Nej, kommer det med det samme fra Dennis, det var din, og jeg ved også hvem der kørte på den !! Nu skal siges, at Dennis og jeg en rigtigt mange gange, har taget lidt fis på hinanden (en gang bildte jeg ham ind, at der kom en skide skæg Anders And film, og efter hans mors udsagn, var han ved at splitte et fjernsyn ad, fordi der ikke ”kom” nogen film), nå det var en lille sidebemærkning, men jeg kunne se på Dennis, at han her mente det han sagde. Vi aftalte dog, at han skulle ringe, hvis han så MZén. Jeg går ind for at betale de ca. 20 liter 95 oktan, man er jo en lovlydig borger, selvom prisen er lidt over 8kr. literen. Kommer ud igen, starter Guzzién op, og skal lige til at sætte den i 1. gear, men ser i venstre side en blå MZ komme susende ind over tankpladsen. Den ”ligner” næsten min, men uden sidespejle, blinklys, bagagebærer og topboks!! Får lige drejet hovedet lidt mere, så nummerpladen kan ses, letter bukket plade, -- men der står s gu CZ 11 999 på den !!! Det er s gu min MZ, hvad laver den her? 45 km fra hvor jeg lidt før klokken 8, låste den ??? Jeg får stoppet Guzzién, og om på den anden side, henvender mig til den unge mand, kronraget, tatoveret, og med et sløret blik i øjne, men ellers frisk i gas-håndtagsarmen (vel gennemsnit 3.500 - 5.000 omdr.) Jeg spørger så denne ”Brian” om, hvor han har den MZ fra ? Den har jeg til reparation for en kammerat, kommer det spontant fra dette nul. Her mener jeg, at jeg svarer ”Brian”, at kunne han så ikke ”lige” montere baga-

Page 8: DSK nyt 02-2005

8

gebærer, topbox, blinklys, og 2 sidespejle, for det mangler der på den der mz, og den blev for øvrigt stjålet i eftermiddags, og ”det er min motorcykel” Gider du og stå af!!!! ”Brian” følger uden protest min ordre, og stiger af. Jeg stopper MZén, dog ikke på som normalt, da nøglen ligger på et skrivebord, små 75 m. væk. Næh, styrlåsen er væk, udskiftet med en vinprop tilpasset hullet, hvor styr-låsen normalt sad. Et stykke bukket kobbertråd passede lige ned i palen i bunden ” Flot Brian håndværk”! På dette tidspunkt havde jeg en lyst til at stikke den ”klaphat til Brian” et sådan par på hovedet, så han oplevede hele solsystemet, men det må man ikke ifølge en eller paragraf i Karnov, men lysten var 112 % tilstede, så det gjorde jeg ikke.. ”Brian” var også rimelig ør og rundt på gulvet øh asfalten på dette tidspunkt i forvejen, han brokker sig højlydt over at hans kammerat faneme ikke skulle bryde sig om, at komme med stjålne motorcykler til reparation... Han forsøger nu at ringe til denne ven, uden held, en stribe SMSér bliver også afsendt, og så uden at denne ven giver en lyd fra sig. Medens ”Brian” forsøger dette, udnytter jeg ventetiden til at kontakte Politiet i Nakskov, og her får jeg fortalt om episoden, som nu den nu udfolder, vagthavende beder om historien engang til, for det lyder for godt til at være sandt, få stjålet sin MC i Nyk. F og så tage den selv i Rødby 4 timer senere, men efter andet forsøg ”tror” vagthavende på det, og beder mig om at få lidt oplysninger fra ”nullet” undskyld ”Brian”. Disse får jeg uden besvær, navn og cpr.nr., og vagthavende meddeler så, at han vil sende en ” vogn”. Nu, var det ikke ligefrem køretøjer jeg stod og manglede, en Guzzi med sidevogn og nu en ”hjemvendt” MZ, men jeg modsatte ikke mig et køretøj mere fra etaten... Der går, vil små 20 minutter inden den vogn ankomme til Rødby, og i denne periode ”kunne” Brian jo have været ovre ”alle bjerge” (sidstnævnte findes godt nok ikke på Lolland), men ”klaphatten” har stadigt travlt med at telefonere og sende SMS, så det er da blevet til et mindre overskud i TDC, men her skal det også fremhæves at såfremt ”Brian” er platfodet, er det med stor sandsynlighed ikke studenterhuen, der kan tilskrives, som at være årsag hertil ! Men Kling og Klang får svinget vognen ind på tankstationen, og da de er steget ud, siger de næsten i kor: Hej ”Brian” hvad har du nu lavet ??? Det får mig til at tænke, ham ”Brian” er meget kendt, så kendt at han også ”kender” vejen ind på bagsædet af patruljevognen.! Her får han vel fortalt sin ”udlægning af historien, den anden betjent får så min version, og jeg får så ”lov” til at trække af sted med min ”hjemvendte” MZ, kom ikke at sig, at koldt stål ikke kan finde hjem. Lige inden jeg trækker af sted, siger den ene betjent til mig : At nu skulle jeg ikke blive overrasket over at se ”Brian” i bybilledet om lidt ”der var ikke nok til en anholdelse”! , disse ord tygger jeg lidt på, medens jeg tænker lov og orden på luftkastelplan, og her ser jeg ”Brian” blive lagt i lænker, samtidig med en dommer kommer trækkende med min MZ, 2 dommere med guldhornene og kronjuvelerne ham ”Brian” har mere på bogen…

Page 9: DSK nyt 02-2005

9

Men rigtigt nok ”Brian” får ikke nogen køretur i patruljevognen den dag, så lidt efter at han er blevet hældt ud, bliver han dog ”tiljublet” af sine ”venner”, så lidt efter lidt dukker op, gu ved om hans kammerat er der i blandt ??

Hans Bækkel (medl.nr. 0110)

Nye medlemmer

0432 John Andersen Bakkevænget 37 6520 Toftlund 0433 Holger Thy Glentevej 38, 4 2400 København NV

Ariel 1934 \ Stoyer + Ariel 1938 \ Cykelbørs 0434 Roar Nielsen Vænget 4 4070 Kr. Hyllinge Honda CB350 \ Velorex 562 0435 Bjarne Winther Olsen Kallehaven 9 5700 Svendborg MZ ETZ 250 \ MZ vogn 0436 Gitte Hansen Thorkildsvej 56 3700 Rønne Yamaha XS 1100 \ Ascona Genoptager sit medlemskab, var medlem fra 03/03/1998 - 01/01/2003 0296 Henning Jørgensen Havnedalvej 67, Thorshede 8970 Havndal Triumph Tiger TR7 \ Watsonia

DSK byder de nye medlemmer velkommen.

Page 10: DSK nyt 02-2005

10

Der indkaldes hermed til Dansk Sidevogns Klubs generalforsamling

lørdag d. 30. april 2005 kl. 14:00

i FDF/FPF hytten, Hestehavevej 19 i Sdr. Nærå på Fyn. Hyttens tlf. 65 99 17 83 Dagsorden ifølge vedtægterne:

1. Valg af dirigent. 2. Valg af referent. 3. Formandens beretning. 4. Kassererens beretning. 5. Fastsættelse af kontingent. 6. Indkomne forslag og indkomne vedtægtsændringer. 7. (a) Valg af bestyrelsesmedlemmer således at bestyrelsen består af i alt 5

medlemmer, 3 medlemmer er på valg i lige, to medlemmer er på valg i ulige år. (b) Valg af 2 suppleanter. På valg er: Bjarne Hansen og Lars Rønnedal. Begge genopstiller. Suppleant: Claus Mølbjerg

8. Valg af 2 bilagskontrollanter. Anton H. Sørensen og Jens Ø. Christensen.

9. Eventuelt.

Forslag og forslag til vedtægtsændringer, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 22. april 2005.

Mød op til Generalforsamling; du har mulighed for at bruge din stemme og desuden for at opstille til

bestyrelsen!

Kørselsvejledning: Tag motorvej E20. Ved afkørsel 49 drejes ad hovedvej 9 mod syd mod Svendborg. Efter ca. 5 km. Drejes i rundkørslen mod Sdr. Nærå. Der vil være opsat DSK skilte fra kirken i Sdr. Nærå. Det sidste stykke vej, inde i skoven, er skiltet med ”Al indkørsel forbudt”, dette skal du ignorere.

Page 11: DSK nyt 02-2005

11

I forbindelse med generalforsamlingen afholdes der Hyggeweekend

fra fredag d. 29. april kl. 16.30 til søndag d. 1. maj

Der vil her være masser af muligheder for hyggeligt samvær med andre DSK folk, ved bålet, i skoven eller på ryggen af kværnen. Desuden vil der blive serveret morgenmad, frokost (lørdag), samt aftensmad; fredag det famøse kolde bord, lørdag god mad lavet i store glohede gryder. Der vil ydermere være mulighed for at købe diverse drikkevarer, snacks etc. Overnatning foregår hovedsageligt i telt.

Pris for hele weekenden er for voksne 100 kr., for børn under 15 er deltagelse gratis. For blot spisning lørdag aften er prisen 50 kr. pr. voksen. Af hensyn til indkøb er tilmelding ønskelig (mail eller ring til formand eller kasserer).

DSK nyt redaktøren har

PC med. Pc’en indeholder over 1000 musik numre, så er

stemningen til fest kan der også blive det !

Page 12: DSK nyt 02-2005

12

Lidt om bestyrelsesarbejdet De 3 arrangementer som DSK bestyrelsen står for er generalforsamlingen (april), internationalt sidevognstræf (august) og efterårstræffet (oktober). At være i bestyrelsen i DSK, består i ca. 6 møder om årets hvor af de 2 bliver afholdt på de 3 DSK arrangementer. Der skal bruges noget tid op til DSK arrangementerne, til planlægning og indkøb mm, og under arrangementerne forventes det at hele bestyrelsen og suppleanter er til stede for at hjælpe. Det der sker på et af arrangementerne er ankomst, sørge for købmandsvarerne, opstilling af bar, pavillon m.m., fremstilling og salg af mad, salg fra baren, oprydning om søndagen. Har du lyst til at opstille til bestyrelsen, skal du blot komme til general-forsamlingen og blive valgt.

Den nyværende bestyrelse fra venstre: Dorte, ”K”, Bjarne, Lars, Thomas og suppleant ”Mulle”

Bestyrelsen

Page 13: DSK nyt 02-2005

13

Vintertræf i Bramsnæs MC for første gang. Nu skulle det være. Jeg havde talt om at holde vintertræf i klubben nogle gange. Et januartræf hvor vores gæster kunne vælge at deltage, helt uden at gå indenfor, eller trods alt søge ly for kulden ind imellem. Altså overnatning ude og hygge ude/inde. Vintermotorcyklismen mistede i 2004 en af sine deltagere. Kell Agnar fra Holbæk blev slået ihjel i april, og jeg besluttede at opkalde vintertræffet efter ham i bedste italienske stil. Derfor: 1 Internationale Kell Agnar Memorial. Jeg havde søgt medarrangører til at hjælpe, og 12 af klubbens medlemmer var hurtigt klar til at træde til, og give en hånd med træffet. Det selv om de fleste ikke rigtigt har den store forståelse for de af os, som synes at det fedt at køre om vinteren. Så der blev arrangeret mad og drikke så ingen ville forlade os uden at have fået det nødvendige indtag af det hele. Barbestyreren og undertegnede sørgede for, at der var rigeligt at drikke og noget kold frokost, Niels havde nogle bidesild, og kokken havde organiseret noget

biksemad til lørdag aften. Gæsterne kunne bare komme an. Det var dårligt blevet mørkt før end der dukkede en sidevognscykel op. Ud og hilse på. Allerede der blev træffet internationalt. Bernt fra Husum var landet, og han fortalte at Thomas aus Kiel også var på vej. Jo jo, det så lovende ud. Senere ankom Thomas så, og vi fik organiseret noget hygge både ude og inde. Udenfor de mere hardcore vintertræffolk, og inde folkene som var klar til at hjælpe, men ikke synes det var så fedt at sidde ude i kulden.

Page 14: DSK nyt 02-2005

14

Ca. ved ottetiden måtte jeg ind og melde, at nu var der det mest forrygende nordlys jeg har set i Danmark. Det kunne godt få folk ud i et stykke tid. Fantastisk - der var faktisk folk som overhoved ikke før havde set nordlys, og efter danske forhold var det ganske godt. Jeg kan oplyse at udenfor-hyggen kostede 1½ bøtte kakaopulver, med hvad der nu hører til. Jeg frøs ikke da jeg endelig kom på brættet, skal jeg hilse og sige. Lørdag dukkede der så flere op, Bønne, Henning, Willy og flere andre inkarnerede vinterfolk, og sågar fra hovedlandet dukke Jan K op, så til sidst var der 15 cykler, 11 telte og med diverse andre tilløbere var der ved optællingen af tilmeldingssedler 38 der var udfyldt.

Det hele endte ud i en hyggelig aften, hvor det skal nævnes, at Kell Agnars søster Susanne dukkede op. Det var jeg meget glad for. Hun havde hilsner med fra Kell Agnar far og mor, og hun blev omgående budt på en øl eller to. Jeg kom vistnok temmelig tidlig i seng, for der var listet en del af, da jeg endelig fik øjne søndag formiddag. Barbestyreren

berettede med stjerner i øjnene om overskud, så mon ikke vi forsøger os igen til næste år. Tak til alle som kom og hyggede med. Der er masser af plads, så det er bare at sætte en weekend af i januar til næste år – og kør så til det 2. Internationale Kell Agnar Memorial.

Knud (medl. 0207)

Flere billeder på : www.kaae-molberg.dk/kaae/bramsnas05

Page 15: DSK nyt 02-2005

15

Indkommende forslag og vedtægtsændringer Fra Anni Lunø (medl. 347) har bestyrelsen modtaget følgende forslag og forslag til vedtægtsændringer: a) For at begrænse de øgede udgifter til forsendelse og trykning foreslås det, at DSK Nyt fremover ”kun” udkommer hvert kvartal. Forslaget vil give redaktøren mere luft til indhentning af relevant stof og vedligehold af hjemmesiden. Endvidere er digita-liseringen efterhånden så udbredt, at hovedparten af medlemmerne, imellem blad-udgivelserne, vil kunne følge eventuelle opslag og lignende på www.sidevogn.dk. b) § 6 udvides med ordlyden: ”Det tilstræbes, at formand og kasserer ikke går på valg samme år”. c) Der indsættes et nyt punkt på dagsordenen: ”Godkendelse af referatet fra sidste års generalforsamling” (som omdeles sammen med kopi af regnskab) Fra Tina Molberg har bestyrelsen modtaget følgende forslag til vedtægtsændring: I § 4 de sidste 2 linier Fra: Forslag og forslag til vedtægtsændringer, der ønskes behandlet på

generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før. Til: Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være

bestyrelsen i hænde senest 8 dage før denne, forslag vedr. vedtægtsændringer dog senest 1. februar samme år.

Forberedelse til Roetræf Kråruplund 2005

For at være på forkant med diverse motoriserede madskribenter, har jeg i går aftes fremtryllet godt et kilo hjemme rørt sennep, til fri afbenyttelse af de herrer og damer ved indtagelsen af de gule ærter og flæsk ”forloren skank” og ministerpølse. Om den er stærk ? Det skal jeg ikke kunne sige, men den skål jeg benyttede til at røre det hele sammen i, har ikke den samme form som da jeg startede. Der mangler også ca. en lille meter af køkkenbordet, og da jeg hældte 2 spsk. karry og en 2-3 dl. (ok, kun 2, for jeg snuppede s gu lige en lille gippernak, man skal jo være gode ved dyrene) Rød Aalborg i gik sirenen i gang. Brandvæsen og Beredskabet har holdt vagt siden kl. 20.30, og indsatslederen udtalte sig til TV2 Øst hertil morgen, at han ikke havde været ude for noget lign. siden Koldingbranden. Så, nu står jeg bare tilbage med et lille problem, hvordan får jeg transporteret dette tilbehør ud til Kråruplund ?. Nå, jeg prøver Hærens Sprængningskommando, dem med Rullemarie!

Hans Bækkel (medl.nr. 0110)

Page 16: DSK nyt 02-2005

16

Nyt fra DSKs bestyrelse I sidste nummer af DSK Nyt beskrev jeg, at vi i bestyrelsen er i gang med at diskutere og nedfælde retningslinier for kompensation i forbindelse med besty-relsens arbejde. Jeg er siden hen blevet gjort bekendt med, at mine formulering-er ikke har været præcise nok og at budskabet således har været uklart, hvilket har ført til misforståelser. Jeg siger tak for responsen, og vil i det følgende uddybe emnet ”kompensation i forbindelse med bestyrelsens arbejde” og desuden belyse baggrunden for bestyrelsens diskussioner heraf. For sammenhængens skyld bringes først indlægget fra sidste nummer: ”Retningslinier for kompensation i forbindelse med bestyrelsens arbejde Bestyrelsen er i gang med at udarbejde retningslinier for, hvorledes bestyrelses-medlemmer og andre relevante (eks.vis suppleanter, frivillige hjælpere etc.) med rimelighed kompenseres for deres arbejde. I bestyrelsen har vi – som det er så moderne blandt folkevalgte – ført en værdidebat, som har været med til at skær-pe bestyrelsens fælles holdning til forholdet mellem arbejdsopgaver og kompen-sation. Retningslinierne vil desuden fungere dels som en legitimering af kom-pensationen i forhold til foreningens medlemmer (om end ingen har oplevet at medlemmer har problematiseret rimeligheden i at bestyrelsen kompenseres for udgifter og arbejde), dels som en guide for arbejdet i en fremtidig bestyrelse.” Skal dette forstås som, at bestyrelsen mener, at dens arbejde skal kompen-seres med løn? Svaret er et klart NEJ! Hvad mener vi så når vi taler om kompensation i forbindelse med bestyrel-sens arbejde? Den nuværende bestyrelse har siddet siden generalforsamlingen 2003. Karakte-ristisk for den dengang nyvalgte bestyrelse, var at to af dens medlemmer havde været en del den tidligere bestyrelse, mens tre medlemmer og en suppleant alle var nyvalgte. Samtidig overgik redaktørhvervet også til en ny i gårde. Det fak-tum, at en stor del af os var grønne i DSK-bestyrelsesregi har været et uomgæn-geligt vilkår for vores arbejde. ”De gamle” sad inde med dels praktisk viden om bestyrelsesarbejdet og om forberedelse og gennemførsel af klubbens arrange-menter, og de var samtidig selvfølgelig også bærere af nogle holdninger og måder at gøre ting på, som havde taget form under den tidligere bestyrelse. For et velfungerende bestyrelsesarbejde skulle denne viden distribueres til ”de nye”, og der er således blevet stillet spørgsmål og blevet forklaret. Da vi alle – også os i bestyrelsen, nye som gamle – har forskellige erfaringsgrundlag, og dermed for-skellige oplevelser, perspektiver og holdninger, har vidensdistributionen, med hvad det medfører af meningsudvekslinger, ledt dels til bevarelse af det eksiste-

Page 17: DSK nyt 02-2005

17

rende, dels til nye tilgange og initiativer, og indrømmet selvfølgelig også til opfindelser af dybe tallerkner (der som jo bekendt også var til længe før 2003!). Det var lidt baggrund. Nu tilbage til det konkrete spørgsmål om kompensation i forbindelse med bestyrelsens arbejde. Fra den tidligere bestyrelse er der over-leveret visse retningslinier for kompensation i forbindelse med det arbejde, der knytter sig til klubbens forskellige tillidsposter. Bestyrelse og suppleanter, samt redaktør er kontingent frie. Herudover dækkes transportudgifter til møder (1,62 kr. pr km – statens laveste takst, refundering af færgebillet/ bropenge). Under møderne får bestyrelsen (og indbudte relevante andre, dvs. suppleanter, redak-tør, klubeffektansvarlig) et mindre måltid. Desuden er det gratis for ovennævnte at deltage i klubbens arrangementer, og bestyrelsen har mulighed for at gøre det samme gældende for eventuelle andre frivillige hjælpere. Retningslinien for den tidligere bestyrelse har med andre ord været at holde bestyrelsesmedlemmernes og relevante andres frivillige arbejdskraft udgifts-neutral. Denne linie har været og er fortsat dækkende for den måde, hvorpå den nuværende bestyrelse, og relevante andre, kompenseres for deres arbejde. Og så til den diskussion vi har ført i bestyrelsen! Vores debat har handlet om spørgsmålet om, hvorledes de nævnte retningslinier på rimelig vis føres ud i praksis. Dels har vi diskuteret, hvad vi hver især mener, det indebærer at være en del af DSKs bestyrelse, og vi har herigennem fundet forståelse af og rumme-lighed for, at vores respektive arbejdsindsats, jf. bl.a. vores individuelle interes-ser, kompetencer og familieforhold, er og må være af forskellig karakter. Desuden har vi bl.a. diskuteret, hvorledes vi på rimelig vis kompenserer rele-vante andre for deres frivillige arbejdsindsats, eksempelvis, og sat lidt på spidsen, om en given frivillig indsats skal kompenseres med en kold øl fra baren eller med gratis deltagelse i et weekendarrangement. Så altså, vores overordnede holdning i bestyrelsen er, at de beskrevne retnings-linier er rimelige. Ydermere mener vi, at selvjustits - en god fornemmelse i maven – må være en forudsætning for at retningslinierne med rimelighed kan praktiseres. Vores hensigter med diskussion og nedfældning af retningslinier for kompensation i forbindelse med bestyrelsesarbejde, og herunder vores tanker herom, har været a) at skærpe vores opmærksomhed i forhold til rimelighed i relationen mellem indsats og kompensation, b) at formulere et rimeligt grundlag for, at vi med god samvittighed (over for klubbens øvrige medlemmer) kan legitimere de goder, vi og relevante andre har fået tildelt, og c) at skriftligt overlevere vores holdninger til kompensation i forbindelse med bestyrelses-arbejde til en fremtidig bestyrelse - muligvis motiveret af, at vi selv har oplevet at være en næsten helt grøn bestyrelse.

På bestyrelsens vegne Dorte Hougaard Andersen

Page 18: DSK nyt 02-2005

18

Vedrørende bestyrelses arbejde Det har ikke været muligt for den siddende bestyrelse, at finde noget nedskrevet, om den nuværende kutyme vedr. privilegier og refusion af transportudgifter ect. Derfor er overleveret kutyme blevet fulgt. Bestyrelsen ønsker derfor at generalforsamlingen diskuterer, ændrer og tager stilling til indholdet af følgende punkter : Bestyrelsen, bestyrelses suppleanter, redaktøren og tøjmand : 1. Er kontingent fri 2. Får dækket transportudgifter til møder, herunder bro- eller færgebillet som

dækkes efter statens laveste takster. Transportudgifter i forbindelse med møder som afholdes under DSK arrangementer dækkes ikke.

3. Under deltagelse i DSK arrangementer er tilmeldingsgebyr og forplejning gratis. Under DSK arrangementerne kan bestyrelsen tildele eventuelle frivillige hjælpere samme privilegier.

Bestyrelsen kan ikke uden generalforsamlingens godkendelse, tildeles yderligere økonomiske ydelser. Forplejning under bestyrelsesmøder behøver ikke vedtages af generalforsamlin-gen, da dette er indeholdt i foreningsloven, som det eneste en bestyrelse har ret til.

På bestyrelses vegne Jan Kaae

Skulle nogle på generalforsamlingen ønske at indgå ”det finder vi jo nok ud af” eller ”under boret” aftaler skal DSK have ny kasserer

Jan Kaae ”K” (medl.nr. 0151) Køb og Salg Pga. plads mangel, er der i dette blad kun ændringer siden januar 2005. Sælges: Koni støddæmpere (som nu hedder Ikon) Kan endvidere leveres med stærke fjedre til sidevognskørsel. 1 sæt dæmpere 1.995,-kr. med stærke fjedre 2.245,- kr. 1 monodæmper 2.300,-kr. med stærk fjeder 2.600,- kr. BMW reservedele. Nye og brugte, se mere:www.sidepower.dk (medl. 0225) Yamaha FJ1200, årg. 84 km 65.000. FJ1100 ombygget til FJ1200 årg. 1989, kørt ca. 16.000 km med Mega Comet sidevogn fra 1996, sele til 2, alle org. dele med-følger, gaffel, hjul mm. utrolig flot og velholdt. Nysynet. Pris: 145.000,- kr. Lars Kjærgaard 75432643/25770190/[email protected] (med0431) Yamaha XJ900, sølvmetal, registreret første gang ’99, men ikke kørt før i ’04, monteret med Kyrnos sidevogn (standard kit) samt TCP bundkåbe og WP-dæmpere i foråret ’04. Ekvipagen har kun kørt 7000 km. Må desværre sælges på grund af særlige omstændigheder. Står som ny. Pris: 199.500,- kr. Kiehn & Lisbeth Rothman 58286031/61780094/[email protected](m.0408)

Page 19: DSK nyt 02-2005

19

WWW.Sidevogn.dk

I December måned fik jeg indlagt alle DSK nyt bladene, som jeg har stået for. Så har du adgang til Internettet, kan du finde DSK nyt under medlemssiden. Når du modtager dette DSK nyt, ville bladet være til rådighed på Internettet i 2-3 uger. Jeg har også ændret ”Køb og salg” til ”Brugtmarked” og ændret lidt i udseendet, og jeg modtager gerne kommentarer, hvis du f.eks. mener det skal se ud på en anden måde. På medlemssiden findes der også en knap[Indtast til Brugtmarked], her kan medlemmerne indtaste, det som de har til salg. Som noget nyt skal du vælge en gruppe, som f.eks. kan være beklædning. Så har du noget du vil sælge, er det med at få det tastet ind. I januar blev kodeordet til medlemssiden ændret, har du endnu ikke modtaget en mail med det nye kodeord, er det fordi DSK ikke kender din e-mail adresse, hvis du har sådan en. Jeg har lagt lidt flere muligheder ind under medlemssiden, der skal jo være fordel i at være medlem af DSK. NB! Koden er kun for DSK medlemmer og tilsendes kun til DSK medl. Husk DSK får ikke flere medlemmer, ved at koden udleveres til et ikke medlem. Da der er personer, som ikke helt er klar over/forstår, hvorfor DSK skal have accept på, at deres navn, adr., tlf. MC, mm. må lægges på www.sidevogn.dk under [Medlemssiden], vil jeg her forklare det. Registertilsynet kræver at man har accept på al registrering såvel på papir som på Internettet. Derfor skal du acceptere om du ønsker, at komme på medlemslisten på papir, som udsendes ca. 1 gang om året og om du ønsker at komme på Internettet også kaldet web. Ønsker du f.eks. at komme på Internettet under medlemssiden, kan du få 1-3 billede ud for dine MC, samt du vil findes i en opdateret liste som du kan udskrive. Denne liste indeholder KUN de personer som har accepteret at komme på web, for selv om det er til udskrift og måske er lig med papir, er det i registertilsynets termer ikke papir men web. Der er pr. 10. februar nu 66 medlemmer som har accepteret at komme på DSK’s medlemsside, jeg håber og opfordrer til, at der er lidt flere som vil sende en accept. Listen mangler jo stadig ca. 100 medlemmer.

Tina Molberg, redaktør

Page 20: DSK nyt 02-2005

20

Arrangementer i 2005 2005

25.-27. marts 5th Sidecar Meeting Lles de Cerdanya Road to Lles de Cerdanya Km.1 “Alberg Ribals”. 30 Km fra Andorra, mellem Puigcerdà og Seu d’Urgell. Pris 65 € pr. Person for denne pris får du morgenmad lørdag og søndag, frokost lørdag, aftensmad fredag og lørdag, overnatning i fællesrum fra fredag til søndag, samt souvenir. Kun for sidevogne. Tilmelding senest 10. februar til -> [email protected] Mere info: www.insolar.info/sidecar

23. april Maria Nyboe & Flemming Wagner skal giftes i Ribe domkirke kl. 14.00 (medlem nr. 0274)

29.april-1. maj DSK generalforsamling i hytten i Sdr. Nærå, Fyn. Nærmere info. i dette blad.

13.-16. maj Jumbo run i Norge, Sarpsborg Kommunes lejrskole, som ligger i Ullerøy, nær den svenske grænse. Mere info: www.sidevogn.com/jumbo.htm

21. maj Jumbo Run i København, hos Lionkolligiet, Tuborgvej. kl. 10.00 til morgenmad, fællestur kl. 11.30 ud af Strandvejen, se lidt af nord Sjælland, og retur igennem Frederiksdal. fælles spisning, T-shirts, tak for i dag kl. 15.30. Info Lion: [email protected] Mogens:32507857/[email protected] Bjarne :43646071.

11. juni Jysk Jumbo i Nord Jylland 17.-19. juni Jumbo run i Åland i Finland

6.-13. juli Ferie træf på Barnas camping plads i Gvarv i Norge. Mere info: www.sidevogn.com/ferie.html

10.-17. juli 13. SCCF Int. Sidevognstræf i Frankrig. 21.-24. juli MCTC børnetræf ved Hampen Sø Camping i Hampen, nord

for Nørresnede og syd for Silkeborg. Mere info Mere info: www.mctcbt.dk/

21.-27. juli 6 international sidecar gathering of ASB-VZB i Belgien tilmelding senest 10.juli til [email protected]

12.-14. august Kongeåtræf 12.-14. august Jumbo run i Lidköping Sverige. Mere info. på side 19. 26.-28. august Euro-Gespann-Treffen i det nordlige af Luxemburg statt.

2.-4. september 28. Int. DSK sidevogns træf Sømosegård, Brædstrup. Husk! Kender du nogle arrangementer, som skal med i DSK nyt, må du gerne sende mig datoerne i god tid. [email protected]

Tina Molberg, redaktør

Page 21: DSK nyt 02-2005

21

Om at få vintercykel igen igen Det hele startede med at vi i klubben (MC Højbjerg), skulle have en demonstra-tion af E-bay, Calle have prøvet det mange gange, har vist købt 6-7 stk., og nu skulle vi alle se, hvor nemt det var. Jeg sagde bare for sjov at han skulle prøve at søge på en XJ 900. Vi fandt en fra 1984 som havde kørt 85.000 km og havde en lille skade, nogle ridser og en bule i udstødningen. Jeg ville godt byde 500 Euro på den, men der skulle gå en uge før at sidste bud kom med, søndag ringede Calle og fortalte af jeg skulle give 401 Euro, da jeg kun skulle betale 1 Euro mere end nummer 2 bud. Jeg betalte 1500 kr. for hjemtransporten, da cyklen var langt nede i Tyskland, over 800 km, hver vej hvis jeg selv skulle have hentet den. Efter et par dage ringede Calle igen, han havde fundet en sidevogn til 3,500 kr. på sjælland, også den blev købt ubeset, og jeg bestilte en fragtmand til at hente den. Så nu havde jeg en motorcykel og en sidevogn til kr. 8.500,00 så var der bare lige at betale afgiften på kr. 17.200,00. Det er ikke mange penge for den. Yamaha´en skulle have en klargøring, samt lavet nogle beslag til sidevognen, eftersyn, 3 nye dæk og meget mere. Jeg valgte at gøre brug af en god ven (K), da han har alle de papirer og godkendelser der skal til cyklen med sidevogn, samt at han har prøvet det før.

K skulle også have betaling for alt det gode arbejde han har gjort. Mange tak for det. Alt i alt kom prisen op på kr. 46,500,- men jeg har heller ikke lavet noget selv, det var det nok også blevet dyrere af ??? Det jeg vil sige med det, er at det godt kan lade sig gøre at finde en

billig vintercykel, når bare man ser de rigtige steder. Preben Danielsen (Medl.nr. 0252)

Page 22: DSK nyt 02-2005

22

Mere om vintercykel igen igen Hvis du har læst Prebens indlæg ”Om at få Vintercykel igen igen”, kunne du måske forledes til at tro at man bare tager en motorcykel og en sidevogn og vupti har man en sidevognscykel, men ak !!! Det fremgår nemlig ikke præcist, hvad det er vi har spændt sammen, hvilket er en meget vigtig detalje i sådant et projekt. Cyklen er en ”Yamaha XJ 900” og vognen er en Squire ST2. De papirer jeg er i besiddelse af gør det muligt at sammenbygge XJ 900 med et af følgende stelnumrene 31A, 58L og 4BB sammen med en Squire ST1 eller ST2, uanset stelnummer på sidevognen. De nødvendige papirer består af en godkendelsesattest fra importøren, her Yamaha, en fra Squire samt en monteringsanvisning og en vejeseddel fra fodderstoffen. Der findes selvfølgelig mange andre typer attester og papirer, men de skal til inden man kaster sig ud i noget som helst projekt. Jeg vil her kort beskrive, hvordan det kan gøres. Selve godkendelsen af køretøjet foregår ved at rekvirere en ”Foreløbig værdiansættelse af køretøj” fra toldvæsenet, udfylde og indsende denne sammen med en kopi af registreringsattesten. Cyklen gøres klar til syn. Mens du venter på at få ”Foreløbig værdiansættelse af køretøj” papiret tilbage og et told og registreringssyn bestilles. Når dagen oprinder, af sted til motorkontoret efter en prøveplade (depositum 1000,00kr.) og så til synshallen. Fra synshallen går det til toldvæsenet, hvor du betaler registreringsafgiften ifølge ”Foreløbig værdiansættelse af køretøj”, kun kontanter eller banknoteret check. Tilbage til motorkontoret for at få byttet prøvepladen med en rigtig nr. plade og så er du kørende. Er du utilfreds med afgiften kan du få cyklen vurderet af et vurderingsnævn, tid bestilles ved toldvæsenet, men pas på, afgiften kan blive sat op. Nu er det så ”bare” at få skruet vognen på efter anvisningerne, lavet lys og monteret en styrdæmper til 145 kr. fra en VW, så skulle alt være klar til syning af cyklen med vogn. Inden du kører til syn smutter du lige omkring en virksomhed med en vognvægt og får en vejeseddel. Du skulle nu være i besiddelse af et nysynet gespann. Selv om man er heldig med billigt indkøb af cykel og sidevogn, løber det hele op da der tit skal bruges en del penge på reservedele, såsom div. lejer, dæk, bremser og skiver, men det er sjovt når man står med det færdige resultat.

Jan Kaae (medl.nr. 0151)

Page 23: DSK nyt 02-2005

23

10. international Gudenå træf MC Højbjerg afholdte den 11.-13. februar vintertræf ved Guden-åen. Et rigtigt vintertræf på Primus niveau. Hele arrangementet gik godt og der kom 30 personer. Det blev et rigtigt vin-tertræf, som du også vil kunne se på de 82 bille-der, som er lagt ind på DSK’s Internet side. Tina har sat klokkeslæt på, så det er muligt, at se forløbet af snevejret. Vi håber, at se gamle som nye træf deltagere til næste år.

Se mange flere biller på : www.sidevogn.dk/gudenaa05 Jan Kaae (medl.nr. 0151)

Page 24: DSK nyt 02-2005

Evt.: ”Returneres ved varig adresseændring”

afsender: Tina Molberg Trolddalsvej 3 8355 Solbjerg

Bryllupsinvitation

Det vil glæde os at se familie, venner og alle vi i øvrigt kender til ceremonien.

Lørdag den 23. april 2005 kl. 14:00 i Ribe Domkirke

Vi kender jo mange der kører motorcykel. Det vil glæde os meget hvis cyklen

medbringes, idet vi regner med at køre samlet til efterfølgende reception hos Marias forældre på

Trøjelsvej 46 - 6760 Ribe fra kl. 15:00 til 17:30

Vi håber meget, at I vil være med til at gøre denne begivenhed mindeværdig.

Venlig hilsen Maria og Flemming

http://bryllup.wagnr.dk S.U. i god tid, af hensyn til forberedelserne.

Tilmelding og Information Maria Nyboe og Flemming Wagner Bryggerivej 6, 4. tv 2500 Valby

36 30 16 86

[email protected]

Gavekoordinator og Toastmaster Marie og Claus Nyboe

Vestkærs Alle 23 2650 Hvidovre

36 78 76 77 [email protected]