Transcript
Page 1: TIMEGEEKS - watchlinks.net · om Audemars Piguet i 2010. MISTER OFFSHORE Manu er manden bag det legendariske Audemars Piguet Royal Oak Offshore, der blev lanceret i 1993. Han havde

TIMEGEEKSURTOSSER– fordi frimærker er for nørder

Maj 2011 ENDNU ET GRATIS NUMMER AF TIMEGEEKS eMAGASINETVERDENS FØRSTE & ENESTE MÅNEDLIGE GRATIS E-MAGASIN OM URE!

ORIS CARLOS COSTE

LIMITERET DYKKERUR

LÆS OGSÅ OM:BUBBA WATSONMANU OG SKULLSGRAHAM FORTRESSGODE VENNER OG UREMÅNEDENS VINTAGEUR

Page 2: TIMEGEEKS - watchlinks.net · om Audemars Piguet i 2010. MISTER OFFSHORE Manu er manden bag det legendariske Audemars Piguet Royal Oak Offshore, der blev lanceret i 1993. Han havde

URTOSSEN

APRIL. URTOSSENS TRAVLESTE MÅNED. MED

TO URMESSER BAG MIG, VAR DET TID TIL AT

FÆRDIGGØRE TO URMAGASINER TIL DANMARK

OG NORGE, FÅ LUXURY AFICIONADOS KLAR TIL

TRYK SAMT SKRIVE OTTE ARTIKLER TIL DANSKE

OG UDENLANDSKE MEDIER, BLANDT ANDET EN

NY KUNDE FRA SYDKOREA, WIND MAGAZINE.

Derfor ser jeg frem til en mindre stresset maj måned, der byder på horologiske rejser til både Italien og Frankrig. To dejlige lande, der med sikkerhed vil vise sig fra deres smukkeste og allermest forårskåde side – og forhåbentlig byde på nogle skønne ure. Mon ikke det lige bliver til en smuttur til dejlige Firenze, når jeg alligevel er i Panerais hjemland?

I dette nummer af TIMEGEEKS e-magasinet kan du blandt andet læse om Oris Carlos Costes dykkeruret, urdesigner Manu Gueit, golfspiller Bubba Watson, Månedens Vintageur, Graham Chronofighter Fortress og andre ting fra den tikkende verden.

Husk nu at få rullet skjorteærmerne op, nyd solen, og ikke mindst den måde uret forfører ens øjne i forårets spæde og livsbekræftende stråler. Måske er det i virkeligheden tid til forkæle dig selv med et nyt ur?

Husk også at dele TIMEGEEKS e-magasinet med dine ligesindede venner og bekendte, og få dem til at skrive til mig, hvis de vil på mailinglisten til verdens første og eneste månedlige – og gratis – e-magasin dedikeret til ure.

Med tikkende hilsner,

Kristian HaagenPassioneret indehaver af TIMEGEEKS.DK

En mavesur blogger klagede over de mange smukke kvinder, jeg viser i dette billedefelt, og derfor viser jeg denne gang et billede af en herre. Der er tale om Alexandre Peraldi, som jeg mødte til Baume & Merciers middag under SIHH urmessen. Peraldi er designan-svarlig for netop Baume & Mercier. Jeg ville gerne have vist et billede af Gwenyth Paltrow, der også var med til middagen, men hun sad meeeeget langt væk.

Fridykkeren fra Venezuela, Carlos Costes, slog i 2010 verdensrekorden i fridykning, da han fuld-førte et dyk på 150 meter gennem den mexikan-ske Dos Ojos grotte. Det eneste udstyr han havde med under dette dramatiske dyk var monofinne på fødderne og dykkermaske.

For at hylde dette rekorddyk har Oris lanceret Oris har lanceret det 46-millimeter store Carlos Coste Limited Edition – Cenote Series.

Skiven på det pågældende ur, hylder nogle af Costes rekorder. Blandt andet da han holdt vejret i 7.30 minutter under et af sine dyk. Denne rekord er symboliseret med en rød trekant ved ”7” på kronografens minut-register ved ”12”.

Kransindlægget er lavet af ridsefri sort keramik, hvilket betyder, at denne ellers så udsatte del, vil bevare et ’pletfrit’ udseende, på trods af daglig og hårdhændet brug.

Oris Carlos Coste Limited Edition – Cenote Se-ries er lavet af titanium og benytter et automatisk Valjoux kronografværk, kaliber 7750.

Modellen er limiteret til 2000 styk, hvoraf ganske få kommer til Danmark og Sverige. Så det gælder om at være hurtigt ude, hvis du vil være en af de få heldige, der kan pryde sin arm med dette rå dykkerur.

DYK TIL KVINDERNEOris hylder de sporty kvinder med en mid-size ver-sion af deres succesrige Diver. Oris Diver´s Mid-size har en kassediameter på 36 millimeter og er holdt helt i hvidt samt prydet med 12 diamanter på skiven samt udstyret med automatisk værk. Kran-sen er –ligesom storeborderen – lavet af keramik, det matcher resten af uret ganske elegant.

www.oris.ch

WWW.TIMEGEEKS.DK

LIMITEREDE ORIS CARLOS COSTES

MAJ 2011

Page 3: TIMEGEEKS - watchlinks.net · om Audemars Piguet i 2010. MISTER OFFSHORE Manu er manden bag det legendariske Audemars Piguet Royal Oak Offshore, der blev lanceret i 1993. Han havde

FAVORITTER FRA BASEL WORLD 2011Der var mange skønne ure under dette års Basel World, men visse skønnere end andre. Jeg har udvalgt nogle personlige favoritter, der forførte både mit øje og mit kamera. De viste nyheder kommer fra Breitling, Patek Philippe, Zenith, Corum, Chopard, Hanhart, Linde Werdelin,Longines, Graham, Valbray og ikke mindst Rolex, der måske stod for Basel World’s mest omtalte nyhed.

Page 4: TIMEGEEKS - watchlinks.net · om Audemars Piguet i 2010. MISTER OFFSHORE Manu er manden bag det legendariske Audemars Piguet Royal Oak Offshore, der blev lanceret i 1993. Han havde

... OG LIDT FLERE FAVORITTER......fra Hublot, Bucherer, Ulysse Nardin (Rolf Schnyder R.I.P), EBEL, Chronoswiss, Hermés, Breguet, Bylgari/Gerald Genta, Omega og TAG Heuer.

Page 5: TIMEGEEKS - watchlinks.net · om Audemars Piguet i 2010. MISTER OFFSHORE Manu er manden bag det legendariske Audemars Piguet Royal Oak Offshore, der blev lanceret i 1993. Han havde

WWW.TIMEGEEKS.DK MAJ 2011

Under Basel World urmessen havde jeg sat Emma-nuel ”Manu” Gueit i stævne, idet vi har kommunike-ret jævnligt, siden jeg interviewede ham til en artikel om Audemars Piguet i 2010.

MISTER OFFSHOREManu er manden bag det legendariske Audemars Piguet Royal Oak Offshore, der blev lanceret i 1993. Han havde brugt fire år på at få trumfet sine ideer igennem – hvilket dog ikke var det nemmeste, idet den daværende AP-ledelse rystede på hovedet af Manu’s version af et sporty Royal Oak.

ROLEX DESIGNERManu er dog en stædig fyr, og gudskelov for det. Ellers ville mange af os Urtosser ikke kunne nyde hverken End of Days, Vulcano, Safari, Ginza og mange andre Offshore-modeller, der får os horolo-file til at ryste på hænderne.

Han bar ikke sit nummer 35 af de allerførste Off-shores, der blev lanceret i 1993, men der imod et Rolex Milgauss med sort skive. Da jeg spurgte til hans tikkende valg, forklarede han, at han havde arbejdet to år for Rolex, og viste mig derefter nogle billeder af et dameur, han havde designet, mens han var hos verdens bedst kendte urmærke.

”Rolex besluttede sig dog for at lukke projektet, da jeg var parat med prototypen,” grinede Manu og beviste, at han ikke var bitter over, at det pågæl-dende dameur ikke var at finde hos alverdens Rolex forhandlere nu.

Manu er i øvrigt også manden bag det seneste Pia-get Emperador Coussin Tourbillon Ultra-Thin (her-over til højre), der blev introduceret på dette år SIHH urmesse. Sjovt nok viser det sig, at hans far har arbejdet for Piaget i næsten fyrre år. ”Jeg tog på arbejde med min far sidste år,” grinede han, og ind-rømmede, at han faktisk godt kunne lide at arbejde med sin far.

PVD KRANIEJeg overrakte Manu et sort Strings armbånd med sort-lakeret skull, da vi mødtes, idet han havde sendt mig en mail, hvor han nysgerrigt spurgte til de armbånd, han havde set på nogle af de billeder, jeg løbende viser på Timegeeks.dk. Jeg syntes derfor, at han skulle beriges med et af disse. Han blev ret glad for det, og satte det med det sammen om ar-men – ved siden af uret! Det er jo fyfy, som tidligere diskuteret her i TIMEGEEKS e-magasinet. Men nu ved jeg i det mindste, at jeg ikke er alene om at gå med armbånd ved siden af uret! Tak for det, Manu!

MANU, SKULLS OG PÅ JOB MED FAR

Page 6: TIMEGEEKS - watchlinks.net · om Audemars Piguet i 2010. MISTER OFFSHORE Manu er manden bag det legendariske Audemars Piguet Royal Oak Offshore, der blev lanceret i 1993. Han havde

WWW.TIMEGEEKS.DK

JEG TROR IKKE, AT EN KOMMENDE EJER AF ET GREUBEL FORSEY, PATEK PHILIPPE ELLER BREGUET TIL MELLEM 450.000 - 2 MILLIONER KRONER FINDER SIN INSPIRATION PÅ INTERNETTET.

LÆSER DEN HOROLOGISKE OVERKLASSE OVERHOVEDET BLOGS?Under Basel World 2011 faldt jeg i snak med en PR-ansvarlig for et suc-cesrigt, yngre urfirma, der i de seneste år er rykket gevaldigt opad i segmen-tet af luksusure. Det vil sige ure, der koster over 100.000 kroner. En pris, hvor langt de fleste af os for længst har kastet håndklædet i ringen.

Den PR-ansvarlige persons dilemma med deres dyre ure er, at det pågæl-dende urfirma fra starten af har væ-ret meget aktiv online, og nærmest har skabt deres succes ved primært at kommunikere online. ”De perso-ner der køber rigtig dyre ure bruger ikke særligt meget tid på Internettet – og de følger slet ikke aktivt med på hverken blogs eller diverse diskussion fora,” fortalte hun. Men hvordan ved

den horologiske overklasse så, hvilket ur de skal købe næste gang?

Det er her de nytænkende forhandler kommer ind i billedet. De ved nemlig ligeså godt som den føromtalte PR-ansvarlige, at Internettet ikke er den primære inspirationskilde for en stor del af supervelhavende aficionados, der bruger mange penge på horologi.

FROKOST MED TANDHJULDisse forhandlere inviterer gerne en håndfuld af deres ”tungeste” kun-der til frokost med pingerne i den schweiziske urindustri, gerne krydret med et besøg til det tikkende produk-tionscenter, hvor de heldige gæster kan få et grundigt indblik i, hvordan nogle af verdens fineste ure bliver til.

Rent faktisk har mange af de schwei-ziske producenter dedikerede guides, der følger gæsterne rundt på disse forførelsesture.

COLLECTORS NIGHTUnder den årlige SIHH urmesse i Geneve bliver nogle af urmærkernes største kunder inviteret til en ”Col-lectors Night” dagen inde SIHH-messen lukker. De er inviteret af deres lokale forhandler, og får rig mulighed for at nyde alle de tikken-de nyheder, uden at skulle mingle med os journalister, presseansvarlige og andre individer, der sikkert ikke er det mest motiverende selskab, når festtøjet skal luftes, champagneglas-sene tømmes og bestillingssedlerne udfyldes.

PRIVATE OMGIVELSERDen horologiske overklasse behøver dog ikke altid at rejse så langt for at blive forført. Der bliver skam også arrangeret intime middage i ”priva-ten”, hvor en forhandler arrangerer en lækker middag hos én af sine gode kunder, der gerne lægger hus til en håndfuld aficionados, der ikke bare bespises, men også får lov til at bruge en aften i selskab med det pågælden-de urfirmas pinger, eller designere og dygtigste urmagere.

Her vises de seneste – og ofte dyreste – ure frem i hyggelige og private om-givelser, og et event som dette minder nærmest om en hyggelig aften i en herreklub for den horologiske over-klasse. Læg mærke til, hvor sjældent

de virkelige dyre Greubel Forsey (de er i øvrigt altid virkelig dyre), Patek Philippe, Breguet eller Audemars Pi-guet modeller vises frem på Internet-tet. Og hvis de gør, så er det ofte blot en arm, der vises, uden at ejermandens identitet afsløres.

Med andre ord findes der en skare af en horologisk overklasse, for hvem In-ternettet ikke har nogen betydning for deres indkøb. Ej heller virker det som om de har behov for at interagere og fremvise det ene billede efter det andet af deres ure. De holder sig i høj grad til små intime forsamlinger, hvor de deler deres erfaringer og tikkende vidun-dere, uden der er en mobiltelefon, der knipser billeder, eller en smartphone, der twitter aftenens forløb.

PSI et post scriptum (og for at dæmpe en sur bloggers sikkert allerede ko-gende raseri) bør jeg pointere, at jeg bestemt ikke tilhører den omtalte klike af priviligerede aficionados. Ej heller tilhører jeg den gruppe af ur-samlere, der ikke viser sine ure frem på diverse urfora og Facebook. Jeg ynder ofte af vise, hvad min samling indeholder af både stort og småt.

Man lader jo heller ikke sin smuk-keste bil stå urørt i en lukket garage – eller gør man?

MAJ 2011

Page 7: TIMEGEEKS - watchlinks.net · om Audemars Piguet i 2010. MISTER OFFSHORE Manu er manden bag det legendariske Audemars Piguet Royal Oak Offshore, der blev lanceret i 1993. Han havde

136 LUXURY AFICIONADOS

NESPRESSO OG LUXURY AFICIONADOS inviterede til herreaften den 3. marts i bedste George Cloney stil. Cirka 150 gents networkede og hyggede sig til tonerne fra DJ Nicoline, mens superbilen SLS AMG blev inspiceret. I cognac loungen serverede Hans Just fi ne sager fra Braastad Cognac, og repræsentanter fra Hugo Boss gav tips til stilsikker forårsbeklædning. Vores egen ur- og livstilsredaktør Kristan Haagen fortalte hvad der sker på ur-scenen lige nu, og Hublot fi k lidt ekstra opmærksomhed i dagens anledning. Vil du inviteres til lignende arrangementer, så kan vi opfordre til at melde dig under fanerne på Facebook, eller tilmelde dig vores nyheds-brev på www.luxuryafi cionados.com

Tak til Eventkontoret for perfekt eksekvering af en formidabel aften.

Se video fra eventen påwww.luxuryafi cionados.com

ARNE JACOBSEN – nu med STREET CREDIT

DA S-MAGAZINE FOR NYLIGT afholdt ét af deres en-kelt-dags ferniseringer, var der traditionen tro en fotograf til stede. Eventet blev derfor foreviget og nogle af bille-derne bragt på S-bloggen. Sørme om mit øje ikke sku-ede et Arne Jacobsen Roman-ur på én af de tatoverede gæsters arm!

Man kan ikke sige andet, end at det store Arne Jacobsen Roman-ur klæder ejermanden særdeles godt. Desuden har Rosendahl hermed fået blåstempling blandt samfun-dets trendsættere og ’first-movers’ ved at hænge om armen på én af disse håbefulde unge, der er med til at skabe det samfund, som vores unger skal vokse op i, og blablabla....ville egentlig bare vise dette cool billede af et cool ur.

www.rosendahl.dk

MAJ 2011

Page 8: TIMEGEEKS - watchlinks.net · om Audemars Piguet i 2010. MISTER OFFSHORE Manu er manden bag det legendariske Audemars Piguet Royal Oak Offshore, der blev lanceret i 1993. Han havde

MÅNEDENS VINTAGEUR: ROLEX “RED” SUBMARINER

WWW.TIMEGEEKS.DK

Det var en lettere åben-mund-og-polypper, der ramte mig, da jeg så, hvad mine kære kolleger i det jyske havde vurderet, hvad der lignede et urørt ref. 1680 Rolex Submariner med rød skrift til. 12-15.000 lød vurderingen, hvilket må siges at ligge i den lidt undervurderede ende. Selv en version med hvid skrift burde have en vurdering på det dob-belte. Men lad det nu ligge, idet det pågældende ur blev købt af én af mine venner, det stolt kunne fremvise det tikkende vinduender nogle uger efter auktionen var slut.

SIKKE et ur! Det ser oprigtigt urørt ud, endda med original grøn ”1680” sticker på bagkassen og in-gen indikationer af lænkeskift. Det skal dog siges, at jeg ikke har haft mulighed for at kigge i bagkas-sen, men alt tyder på, at der vitterlig er tale om et urørt Submariner med rød skrift fra cirka 1970. Kloge hoveder mener dog, at skiven burde have meter før fod, men der er på den anden side aldrig nogensinde noget, der er 100 procent sikkert, når det kommer til vintage Rolex ure. Hammerslaget endte på 60.000 kroner plus salær.

www.bruun-rasmussen.dk

MAJ 2011

URET-JEG-RIGTIG-GODT-KAN-LIDE MEN-NOK-ALDRIG-KOMMER-TIL-AT-EJE

GRAHAM HOLDT TIL PÅ ET HOTEL under Basel World 2011. Man skulle derfor gå et par kilometer for at nyde deres seneste tikkende skønheder. Det havde jeg bestemt ikke noget problem med. Jeg vidste nemlig, at jeg ville få det flotte Chronofighter Fortress at se – og prøve om armen, naturligvis.

En af grundene til min fascination af det 44-mil-limeter store ur skyldes blandt andet, at dette design er det samme, som Graham tilbød, da de startede det Anglo-Schweiziske urfirma tilbage i midten af 1990erne. Dengang syntes jeg også, at Grahams hængslede, ja nærmest steampunk-

lignende krone- og krongraf-konstruktion var fas-cinerende. Men jeg var ikke fascineret nok til at købe et af disse markante ure, da jeg første gang prøvede et om armen i engelske Selfridges på Ox-ford Street i London.

Jeg er heller ikke parat til at købe Chronofighter Fortress, selvom jeg udnævnte denne model som én af mine Basel World favoritter i en artikel til Worldtempus. Det er nemlig endnu ét af de ure, jeg-rigtig-godt-kan-lide-men-nok-aldrig-kommer-til-at-eje.

www.graham-london.com

Page 9: TIMEGEEKS - watchlinks.net · om Audemars Piguet i 2010. MISTER OFFSHORE Manu er manden bag det legendariske Audemars Piguet Royal Oak Offshore, der blev lanceret i 1993. Han havde

TIMEGEEKS.DK

BUBBA WATSON MED SIT HVIDE OG ULTRALETTE RICHARD MILLE, RM038 MED TOURBILLON.

RICHARD MILLES FORNEMMELSE FOR GOLF

MAJ 2011

Den professionelle amerikanske golfspiller med det sære navn, Bubba Watson, er en ren ’darling’, når det kommer til både udstyr, resultater og ur om armen. Den kun 32-årige, 191 centimeter høje golfspiller ryger som en raket op ad listen over succesrige og vindende golfspillere.

PINK DRIVERRichard Mille havde åbenbart fornemmet den unge amerikanske golfspillers talent, idet Mille allerede i 2010 bestemte sig for at lave noget så utænkeligt som et ur beregnet til golf. Og endda til en hårdtslående golfspiller som Bubba, der med sin højde og drøjde er kendt for at sende golfbolden adskillige hundrede meter ud over de grønne sletter med sin – i øvrigt – pinkfarvede (!) driver.

TOURBILLONDesuden mente Richard Mille også, at det pågæl-dende ur skulle indeholde tourbillon. Ikke nok med,

at det er risikabelt for hvilket som helst mekanisk værk at sidde om armen af en golfspiller, der bare står og slår bolde på driving rangen, så er tourbillon funktionen – normalt – så ømfindtlig og følsom en konstruktion, der – normalt – ikke engang holder til at ejeren uddeler lussinger til trættende kværulanter. Dette ser Richard Mille – naturligvis stort på, og har derfor udstyret RM038 med tourbillon.

BRITISH OPEN 2011Bubba Watson vil bære sit RM038 under hver eneste golfturnering de kommende år, og jeg glæder mig til at opleve den hårdtslående herre, når han tee’r ud fra British Open i juli. Her vil jeg følge hans spil, og eventyrlige ur, fra tilskuerrækkerne og se frem til bragende god golf, blandet med innovativ og excep-tionel horologi i selskab med Richard Mille himself og hans vidunderlige entourage.

www.richardmille.com

191 CENTIMETER HØJE SUCCES-RIGE AMERIKANER SPILLER MED EN PINK DRIVER.

Page 10: TIMEGEEKS - watchlinks.net · om Audemars Piguet i 2010. MISTER OFFSHORE Manu er manden bag det legendariske Audemars Piguet Royal Oak Offshore, der blev lanceret i 1993. Han havde

GODE VENNER OG DERES TIKKERIERGode venner fra nær og fjern mødtes til en god gang chili con carne med dertil hørende skønne vine – og ure. Det var en imponerende samling af skønne tik-kere, der berigede det Haagen’ske spisebord. Der var både et vintage Panerai, pre-V Panerai Logo, PAM74 med Zenith El Primero kronografværk, Lin-de Werdelin SpidoLite med Svend Andersen værk, et sjældent Breitling Navitimer Quartz med LED dis-play, unikt Linde Werdelin Oktopus 1/1, IWC Big Pi-lot af titanium ”Sincere”, ældre Heuer Lemania med

regatta funktion, IWC Portuguese med manuelt rat-trapante værk, ref. 5508 Rolex Submariner fra 1962, og både Madrid og Firenze versionerne PAM418 og 411 samt et cool brunskivet Omega Speedmaster.

Page 11: TIMEGEEKS - watchlinks.net · om Audemars Piguet i 2010. MISTER OFFSHORE Manu er manden bag det legendariske Audemars Piguet Royal Oak Offshore, der blev lanceret i 1993. Han havde

Top Related