Download - Bladsmutten 3 2012
DANSK ORNITOLOGISK FORENING I VESTSJÆLLAND
BLADSMUTTEN 40. ÅRGANG 3 SEPTEMBER 2012
2 BLADSMUTTEN 3/2012
BLADSMUTTEN er lokalafdelingsblad for DOF-VESTSJÆLLAND (lokalafdeling af Dansk Or-
nitologisk Forening i Vestsjælland). Kerne- Husstands- og Juniormedlemmer i Vestsjælland modta-
ger BLADSMUTTEN gratis 4 gange årligt. Andre kan modtage BLADSMUTTEN i abonnement.
BLADSMUTTEN udkommer i marts, juni, september og december.
Deadline er 15. jan., 15., apr., 15., juli og 15. okt.
Abonnement: 85,- kr./år
Støttebeløb:
kan indsættes på lokalafdelingens girokonto nr. 664-5089 mrk. Støttebeløb Bladsmutten
BLADSMUTTENs redaktør DOF-VESTSJÆLLANDs formand
Henrik Baark Rolf Lehrmann
Drosselvej 2 Egevangs Allé 18
4180 Sorø 4180 Sorø
Tlf. 57 82 02 30 Tlf. 57 83 58 89
e-mail: [email protected] e-mail: [email protected]
Korrekturlæser: Kirsten Laursen
INDHOLD
Nyt fra formanden ....................................................................................................................... 3
Vandmiljøprojekt i Vrangstrup Enge ved Hagbards Høj får engfuglene tilbage ........................ 4
Ugler i Mosen.............................................................................................................................. 8
Vestsjællandske subrariteter VII ............................................................................................... 12
Seniortur til Sejerø .................................................................................................................... 18
Fuglepigeturen til Sejerø ........................................................................................................... 21
Digesvalekoloni ved Veddinge Strand ...................................................................................... 21
Ekskursioner og møder ............................................................................................................. 21
Ture og møder ........................................................................................................................... 22
Den Gråstrubede Lappedykker på Agersø ................................................................................ 26
Nye bestyrelsesmedlemmer ...................................................................................................... 28
Fuglejagten og DOF .................................................................................................................. 29
Skovspurv.................................................................................................................................. 30
Bestyrelsen ................................................................................................................................ 31
Forsiden: Tejster tegnet af Brian Zobbe
Øvrige illustrationer: se i teksten.
ISBN 0109-257X Oplag 610
Tryk: MICRO-FORMA, ODENSE
DOF-Vestsjællanden Det er tilladt at citere fra BLADSMUTTEN, når det sker med tydelig kilde-
angivelse. Egentlige uddrag kan kun ske efter aftale. Tegninger må kun kopieres med tilladelse
fra tegneren.
BLADSMUTTEN 3/2012 3
Nyt fra formanden
Mens dette
skrives, i slut-
ningen af juli,
er det høj-
sommer i
Danmark, med
blandet vejr og
med masser af
fugle overalt,
og kigger man
efter, er der
masser af muligheder for at få mange
gode naturoplevelser og -dramaer. Jeg
har selv besøg af en Spurvehøg fra tid til
anden. Den skal skaffe mad til ungerne,
og det sker bl.a. ved at jage Mejser i ha-
ven, hvor der da også ryger en Musvit-
unge i ny og næ. Men havens mange
fuglekasser har produceret en masse
mejseunger, som spiser flittigt af mine
ophængte foderbeholdere med jordnød-
der.
Igen i år svigtede Stærene, i hele områ-
det har jeg kun fundet et ynglende Stæ-
repar mod over 20 par for blot få år si-
den. Årsag? Men mine kasser får ikke
lov at stå tomme. Mejser og Rødstjert
har overtaget kasserne. Rødstjerten har
virkelig frydet os, idet den har indtaget
vores havemøbler, hvorfra de fløj ud på
græsplænen for at fange insekter, og så
tilbage til havestolen. Ungerne forlod
desværre redekassen uden at vi så det,
men 14 dage efter kom der pludselig hø-
je lyde fra kassen. Mens jeg stod og un-
drede mig over det, kom der et sort lyn
blæsende forbi mit øre og ind i kassen.
Mursejleren havde overtaget kassen
umiddelbart efter Rødstjerten, og det er
fantastisk at se forældrene kaste sig ind i
redekassen i fuld fart. Hvordan de får
stoppet op, inden de rammer bagvæggen
har jeg fortsat ingen anelse om. Lige nu
har ungerne så forladt redekassen og
drøner rundt sammen med forældrene og
nabomursejlerne og skriger, mens de
jagter insekter og nyder farten i sommer-
aftenen.
Om få dage starter deres rejse sydpå,
hvor de end ikke lander for at sove. Næ-
ste gang de lander er tilbage i Danmark
engang til maj.
Vi andre kan allerede nu se de store fug-
letræk fra nord, mange dejlige fugleop-
levelser ligger foran os.
Som opfølgning på DOF-Vestsjællands
kampagne for at få kigget på fuglene i
skovene vil vi endnu engang opfordre til
at få indrapporteret alle observationer,
både de specielle og de helt almindelige i
DOF-basen (www.dofbasen.dk) og i den
anledning afholder vi et kursus i anven-
delsen af DOFbasen den 21. november i
Sorø Kultur- & Fritidscenter, Sorø, hvor
man skal medbringe sin notesbog (med
fugleobservationerne) og egen bærbare
PC. Mere om dette på side 25.
Bestyrelsen og ikke mindst caretakerne i
DOF-Vestsjælland har derudover arbej-
det koncentreret med at udarbejde kom-
mentarer til de handleplaner, som de re-
spektive kommuner i DOF-Vestsjælland
har sendt i høring (frem til 13. august) og
de plejeplaner for de statsejede dele af
Natura-2000-områderne, som Natursty-
relsens sideløbende har sendt i høring. Et
kæmpearbejde, som forhåbentlig kan
4 BLADSMUTTEN 3/2012
hjælpe til at forbedre/konkretisere de
fremlagte planer.
Bestyrelsen i DOF-Vestsjælland har i
øvrigt vedtaget, at vi fastholder udgivel-
sen af Bladsmutten til vores kerne-, fa-
milie- og ungdomsmedlemmer samt til
øvrige, som måtte ønske at abonnere på
bladet, selvom mange af de andre lokal-
foreninger i DOF opgiver at udsende
bladet eller blot udgiver et enkelt blad
om året, fordi udgifterne til produktion
og distribution er eksploderet de senere
år samtidig med at tilskuddet til distribu-
tion er faldet.
Vi håber at I, vores læsere, sætter pris på
vores anstrengelser, vi hører gerne fra
jer.
Derudover vil jeg ønske alle en dejlig
eftersommer og efterår med masser af
gode oplevelser i naturen.
Rolf Lehrmann
Vandmiljøprojekt i Vrangstrup Enge ved
Hagbards Høj får engfuglene tilbage Af Henrik Wejdling
Som led i et større vandmiljøprojekt,
der skal give mindre udledning af næ-
ringsstoffer til Dybsø og Karrebæk
fjorde i Sydsjælland, har Naturstyrelsen
iværksat nogle vandmiljøprojekter i og
langs oplandets – og Sjællands – største
å, Susåen. Et af dem er udført hvor
Ringsted Å udmunder i Susåen, nær-
mere betegnet ved Vrangstrup og Hag-
bards Høj, lige omkring Susåens nord-
ligste forløb på dennes nærmest cirku-
lære bane rundt i det sydsjællandske.
Projektet indebærer bl.a., at åen er ble-
vet gjort en kilometer længere ved at
føre den tilbage i sit gamle, snoede for-
løb, og engene langs åen er gjort sjap-
våde vinter og forår, idet så meget vand
som muligt søges holdt tilbage med
henblik på at kvælstoffet skal dunste af
og fosforen blive optaget i jorden og
græsset. De tidligere enge ved Vrang-
strup, der med undtagelse af nogle få
parceller neden for Hagbards Høj har
henligget i brak i mange år, er hegnet
og græsses nu på ny.
Alt det har – ud over at gavne vandmil-
jøet – også haft en særdeles positiv ef-
fekt på fuglelivet. Nærmest symbolsk
indfandt to Hvide Storke sig således i
Hvid Stork tegnet af Brian Zobbe
BLADSMUTTEN 3/2012 5
projektområdet, da Miljøminister Ida
Auken officielt indviede projektet den
2. maj i år, men også kære gamle eng-
fugle som Gul Vipstjert, Bynkefugle,
Engpiber, Rødben, Vibe og Dobbelt-
Bekkasin yngler nu igen i området. Og
forårstrækket af Dobbeltbekkasin blev
helt forrygende, tilmed krydret med
begge de sjældne slægtninge, og en
formelig masseforekomst af Tinksmed!
Nye adgangsforhold
Området overskues vældig godt fra
Hagbards Høj, som ligger på nordsiden
af Susåen, men derudover er der også
som led i projektet etableret en P-plads
ved Vrangstrup Enge (hvor vejen mod
nord fra Vrangstrup krydser ådalen), og
der er lavet et stisystem i engene nær-
mest Vrangstrup, som opkøbtes af sta-
ten i forbindelse med projektet. Den
ene af stierne fører ud til Susåens nord-
bred lige hvor Ringsted Å løber ud i
Susåen, og via en bro er det muligt at
komme over Ringsted Å og følge Su-
såen nedstrøms til engene ud for Hag-
bards Høj, hvortil man kan komme op
via en sti over engene.
Stisystemerne oversvømmes mere eller
mindre i vinter- og forårsmånederne,
og det er sådan set ganske udmærket,
eftersom det giver mere ro til de ra-
stende rovfugle, gæs, ænder og svaner.
Gul Vipstjert genindvandret og vi-
berne tiltaget markant
Da overtegnede deltog i fugleoptællin-
gerne under det såkaldte Suså-
Vendebækprojekt tilbage i starten af
1970’erne (dengang, hvor Københavns
Vandforsyning havde planer om at ind-
vinde vand ved Susåen og derved må-
ske tørlægge såvel åen som engene)
registreredes Gul Vipstjert på mange af
Susådalens enge og i moserne omkring,
men siden da er det generelt gået meget
tilbage for arten, og den har næppe
ynglet i ådalen i en årrække.
Men i maj i år optrådte et par under
tydelig tegn på yngel på engene syd for
Hagbards Høj, og pudsigt nok har de
sjappede enge vist sig at være sande
magneter også på dens slægtning, den
Hvide Vipstjert, når arten under forårs-
trækket gør holdt på vore breddegrader.
Op til 55 Hvide Vipstjerter er set fou-
ragere på engene i starten af april, og
ved et solnedgangsbesøg afsløredes
det, at de må overnatte kollektivt et el-
ler andet sted nord for Hagbards Høj,
idet der gik et regulært overnatnings-
træk fra engene og nord på.
Bynkefugl har i år ynglet med sandsyn-
ligvis to par, begge i nærheden af vej-
dæmningen over ådalen ved Vrang-
Gul Vipstjert tegnet af Brian Zobbe
6 BLADSMUTTEN 3/2012
strup (men den tidligere ynglefore-
komst ved Hagbards Høj glippede i år),
og Engpiberen har vist sig med flere
syngende eksemplarer, ligesom rasten-
de Engpiberflokke nu fylder godt på
engene i det sene efterår og tidlige for-
år.
Hen over ynglesæsonen holdt i omeg-
nen af 50 yngledygtige Viber til i en-
gene, og mange flyvefærdige unger sås
i sommerens løb, så det er meget sand-
synligt, at ynglebestanden har ligget
omkring de 25 par – mod måske 3-4
par i de tidligere år.
Rødbenet ynglede med 1, måske 2 par,
og også denne art har ellers været me-
get ustabil i området over de seneste år.
Bekkasiner i hobetal – og alle tre
dæk repræsenteret
Mens der mærkværdigvis ikke synes at
have ynglet specielt mange Dobbelt-
bekkasiner i de nu ellers mere våde en-
ge (faktisk kun 1-2 territoriehævdende
fugle), så kvitterede arten i starten af
april for de da meget våde enge med ret
så mange opflyvende fugle, når man
vovede sig lidt ud ad stierne. Hvor
mange, der har været i alt, er svært at
gisne om, da bekkasinerne jo dækker
sig meget i vegetationen, men blot en
enkelt tur ud over engene den 8. april
gav 28 opflyvende fugle. Og som en
ekstra bonuspræmie lettedes derudover
også en Enkeltbekkasin! Samme art –
måske samme fugl – er noteret på
DOF-basen igen den 19. april. Hertil
kommer sågar en Tredækker, indrap-
porteret 5. maj.
Sjapenge også gode for andre ande-,
gåse- og vadefugle på træk
Projektet med at sno åen tilbage i sit
gamle leje og bryde dræn på engene
afsluttedes stort set i 2011, så også den
forgangne vinter- og forårssæson har
budt på megen sjap på engene. Og det
har gæs, svaner og ænder kvitteret fint
for med pæne rasteforekomster af Ca-
nadagås (max. 53), Blisgås (max. 20)
Bramgås (max. 22), Grågås (max. 450),
Knopsvane (max. 9), Sangsvane (max.
40), Gråand (max. 150) Krikand (max.
200), Pibeand (max. 47) Spidsand
(max. 3) og Skeand (max. 3) hen over
vinteren og foråret – med flest svøm-
meænder i marts/april.
Viberne har i træktiden også rundet 100
flere gange, og i maj har Tinksmedene
ifølge DOF-basen toppet med ikke fær-
re end 39 den 5. maj i år – tiltrukket
som de er af pytter og sjap på enge. På
tilsvarende vis har Brushøns gæstet lo-
kaliteten både sidste efterår (max. 23)
og her i foråret (max. 10). Også Svale-
og Mudderklire og selvfølgelig Strand-
skade har optrådt, men alle i beskedne
antal (1-3).
Rovfuglemagnet
Ådalen har hele tiden – også da den lå
brak – været lidt af en rovfuglemagnet,
og det synes fortsat at være tilfældet.
Bl.a. er lokaliteten ved vintertide som
oftest god for såvel Fjeldvåge som Blå
Kærhøg, og i den forgangne vinter og
forår har en Duehøg huseret flere gan-
ge.
Musvåge og Tårnfalk er fast inventar,
og derudover ses regelmæssigt Spurve-
høg og om sommeren Rørhøg, ligesom
BLADSMUTTEN 3/2012 7
en Havørn gæstede ådalen 26. februar,
Dværgfalken den 8. oktober sidste år
og den Røde Glente er set i ynglesæso-
nen både i foråret 2011 og foråret 2012.
Hagbards Høj er nærmest berømt for
sine Skovhornugler, som tilbringer vin-
ternætterne i skovfyrretræerne neden
for højen, og som også yngler med en-
kelte par i området (hvor de vist af og
til forveksles med Mosehornugle, som
også er indtastet i yngletiden på DOF-
basen, men hvor der meget vel kan væ-
re tale om forveksling med de i yngle-
tiden dagaktive Skovhornugler – se ar-
tiklen side 8 – 10).
Det løse
Ud over de mange spændende fore-
komster på engene, har der siden pro-
jektets gennemførelse også vist sig et
par interessante arter, som dog næppe
er kommet til på grund af projektet.
Således er noteret en Isfugl på DOF-
basen den 5. maj i år, og den 27. maj
fløj tre Traner ivrigt truttende over en-
gene.
Græshoppesangeren, der ellers har væ-
ret fast inventar ved Ringsted Å, har
været tavs i år. Det samme gælder Eng-
snarren. Begge har sandsynligvis været
mere tiltrukket af den langhårde brak,
der fandtes her tidligere. Men det er
med dette som med livets mange andre
forhold: Man kan ikke få det hele.
Projektområdet er i DOF-base-
sammenhæng opdelt på to lokaliteter,
nemlig Hagbards Høj (den vestligste
del) og Vrangstrup Enge (den østligste
del). Hertil kommer i virkeligheden en
lille lokalitet lige nord for projektom-
rådet, nemlig lokaliteten, der i DOF-
basen er betegnet ’Rørskov, Vrangstrup
Øvej’. Det er i virkeligheden det helt
gamle åløb, der forløber her, og lokali-
teten udgør derfor også den gamle
amtsgrænse mellem Vestsjælland og
Storstrøms amter – og nu kommune-
grænsen mellem Næstved og Ringsted
kommuner. Det er faktisk i denne rør-
skov, at områdets Rørhøge normalt
yngler.
Følg med i udviklingen af fuglelivet i
projektområdet ved Vrangstrup Enge
og Hagbards Høj – og husk at indtaste
dine obeservationer på DOF-basen, så
vi kan dokumentere, at det nytter noget
med mere vand på engene!
Traner tegnet af Brian Zobbe
8 BLADSMUTTEN 3/2012
UGLER I MOSEN
- er ikke nødvendigvis Mosehornugler!
Af Henrik Wejdling
I ungetiden jager Skovhornuglen også om dagen. Og den jager gerne i åbne mo-
ser og enge - men det gør den ikke til en Mosehornugle!
Den forløbne ynglesæson her i 2012
har budt på en del ynglende Skovhorn-
ugler. Skovhornuglen er en lidt troløs
fugl, der yngler det ene år i en gammel
kragerede, for så at være væk igen næ-
ste år og så måske dukke op et helt an-
det sted det tredje. Visse år yngler der
relativt mange af dem også i det vest-
sjællandske – og at dømme efter antal-
let af telefonopringninger med spørgs-
mål om mærkelige, grå ugleunger i ha-
ver og tilsendte billeder, så tyder meget
på, at 2012 er et af de år, hvor der har
været godt gang i Skovhornuglerne.
Det giver anledning til endnu engang at
repetere Skovhornuglens karaktertræk,
da man på DOF-basen også kan se nog-
le Mosehornugle-indrapporteringer i
yngletiden i år, som meget sandsynligt
kan have været Skovhornugler. De ja-
ger nemlig også gerne i moser og enge,
og i ungetiden også ved højlys dag –
noget vi jo ellers normalt forbinder
med Mosehornugler.
Derfor bringes denne gamle artikel fra
Bladsmutten til venlig erindring. Den-
gang var jeg nemlig netop blevet taget
med bukserne nede i en uglesag. Og det
var ikke specielt morsomt, eftersom jeg
Mosehornugle tegnet af Brian Zobbe
BLADSMUTTEN 3/2012 9
dels var på cykel, dels befandt mig lige
neden for små hundrede panoramavin-
duer i villaerne ned mod Ringsted Å på
strækningen mellem Ringsted og Høm
Mølle!
Jeg fik nemlig ved højlys dag øje på -
hvad jeg troede - var en Mosehornugle.
Den fløj i lav flugt over et tuet engdrag
langs åen. Med sine lange, smalle vin-
ger og karakteristiske duvende flugt var
jeg ikke et sekund i tvivl om, at det var
en hornugle. Og med den lokalitet og
det tidspunkt på døgnet var der ikke
langt til Mosehornugle-konklusionen.
Da jeg desuden ikke havde nogen kik-
kert på mig, cyklede jeg glad og fro
videre i den sikre overbevisning, at
Mosehornuglen var kommet til Ring-
sted!
Da jeg senere delte min begejstring
med åndsfæller, blev jeg mødt med en
sund skepsis og en formaning om at
"passe på uglerne". Skovhornuglen ja-
ger nemlig også om dagen i ungetiden.
Og dens foretrukne jagtområde er fak-
tisk åbent land - og da gerne mose og
eng.
Lidt klogere og udstyret med kikkert
vendte jeg tilbage til å-stedet (!), og
måtte snart konkludere, at der var tale
om en Skovhornugle, der fortsat jagte-
de i området. I den følgende uge blev
jeg opmærksom på reden, der var an-
lagt i en gruppe på 5-6 skaldede gran-
træer lige op til den offentlige sti langs
åen. Og i de kommende uger fulgte jeg
på vej til og - mest - fra arbejde to un-
gers opvækst og udflyvning.
I lang tid holdt ungerne til i træerne
lige omkring redestedet, hvor de sad og
kaldte med deres karakteristiske, kla-
gende ungelyd, der lettest lader sig be-
skrive ved min tidligere genbos ople-
velse af stemmen: Hun tilbragte således
en hel forsommeraften med at søge i et
levende hegn efter hvad hun troede
måtte være en kattekilling, der var
kommet til skade i en grønthøster!
Samme år fandtes også ynglende
Skovhornugle ved Englerup Mølle,
hvor Ringsted Å-dal var den foretrukne
jagtmark, samt ved Hagbards Høj, hvor
Suså-dalen var det store tilløbsstykke.
Så ser du en hornugle jagte ved højlys
dag i et eng/moseområde - så check
den lige en ekstra gang, førend du
dømmer Mosehornugle!
De vigtigste feltkendetegn for flyvende
Skov- og Mosehornugler fremgår af
fakta-rammen.
Se næste side.
Mosehornugle tegnet af Brian Zobbe
10 BLADSMUTTEN 3/2012
Helhedsindtryk
Mosehornuglen er generelt meget lysere og virker mere broget end den varmtbrune Skovhornugle. Faktisk
er Mosehornuglen så lys og smalvinget, at man ved første øjekast kan forveksle den med en ung Sølvmåge.
En lighed, der understreges af de meget smalle vinger med mørke spidser, der tilmed rummer lyse, måge-
lignende pletter.
Flugtbilledet
Mosehornuglen har ekstremt lange og smalle vinger og virker mere kærhøgeagtigt. Kroppen duver voldsomt
op og ned i aktiv flugt - som om den var hængt op i en elastik! Skovhornuglens flugt er mere rolig, men dog
duvende. I svæveflugten holder Mosehornuglen armen hævet og hånden vandret (stort "V"), mens
Skovhornuglen svæver med vandrette vinger ("brædt-flugt")
Mosehornugle Skovhornugle
Farvetegninger
Både Skov- og Mosehornugle har hvide vingeundersider, men hos Skovhornugle kontrasterer de mod den
ellers mørke bug. Mosehornuglen har lys bug, der til gengæld kontrasterer mod mørk hals og hoved.
Begge arter har på vingeundersiden et tydeligt sort komma ved håndroden. Et gammelt huskeråd om, at
Mosehornugle har komma på såvel over- som underside, mens Skovhornugle kun har på undersiden af vin-
gen holder ikke helt stik! Begge arter har nemlig en stor, mørk plet på håndroden på vingeoversiden, og den
er generelt meget tydelig hos Mosehornugle dels på grund af den lysere overvinge, dels - og især - på grund
af et stort, korngult felt på det inderste af håndsvingfjerene, som sætter den sorte plet i relief. Men Skov-
hornuglen har også et stort orange-brunt felt sammesteds, som hos visse individer kan være endda
særdeles lyst!
Et tydeligt kendetegn under endog meget dårlige lysforhold er den kridhvide vingebagkant hos
Mosehornuglen, der samtidig har tydeligt tværstribet hale. Skovhornuglen mangler den hvide bag-
kant og har godt nok tværstribet hale, men på så mørkebrun bund, at det næppe bemærkes.
Mosehornugle Skovhornugle
Vingeoversider
Øjenfarven
Et af de sikreste kendetegn er selvfølgelig øjenfarven (gul hos Mose- og rød hos Skovhornugle),
men man skal godt nok tæt på for at se det!
Opførsel
Begge arter jager i åbent land på kærhøgemanér. Skovhornuglen sætter sig oftest i træer eller på
hegnspæle, sjældent direkte på jorden. Mosehornuglen sidder gerne på jorden, men også på hegns-
pæle. Dog så godt som aldrig i træer.
Tegninger i faktarammer er udført af Bo Tureby
BLADSMUTTEN 3/2012 11
12 BLADSMUTTEN 3/2012
Vestsjællandske subrariteter VII Af Lasse Braae
Efter et kvartals pause er det her i sommerheden tid til at kreere næste afsnit. Inspire-
ret af truslen om det forventede markante omslag i vejret med vindstød af stormstyr-
ke, ligger valget lige for - et par ægte havfugle. Udgivelsen af bladet passer jo også
fint tidsmæssigt. Fra småfuglefronten er der valgt en rigtig specialitet, der dels er no-
get svær feltmæssig, dels nok er overset – eller ikke er så meget i fokus – fordi det
’kun’ er en race.
Sodfarvet Skråpe
Salomonsen (1963) angiver blot 5
fund – ingen fra Vestsjælland, men
det er tæt på i et par tilfælde:
Første danske fund er fra det sydlige
Kattegat ca. 10 sømil vest for Kullen
(pr. nov 1920) og det næste er fra
Enø, Karrebæksminde Bugt (3. feb
1932).
Arten var på SU-listen indtil 1971. I
alt blev der godkendt ca.10 fund.
Allerede i næste oversigt (Dybbro 1978) var status ændret til sjælden – meget sjæl-
den, visse år dog fåtallig især ved Jyllands Vestkyst, men desuden meget sjælden,
visse år sjældent i Kattegat samt sporadisk i de indre farvande. Desværre ingen kon-
krete oplysninger om vestsjællandske forekomster.
I den seneste oversigt (Olsen 1992) er den yderligere opgraderet til sjælden – fåtallig
trækgæst i de ydre farvande og Kattegat. Meget sjælden i de indre farvande. Største
sjællandske dag 25/9 1988 36 Gilleleje.
I DOFbasen er der 397 registreringer fra Vestsjælland. Af disse er det blot 13, der
ikke er fra Rørvigområdet. Næsten samtlige observationer fra Rørvigområdet helt
tilbage til først i 90’erne ligger i DOFbasen, medens der godt kan mangle enkelte fra
det øvrige Vestsjælland. Så basen må siges at være rimelig godt dækkende for denne
art.
Sodfarvet Skråpe tegnet af Brian Zobbe
BLADSMUTTEN 3/2012 13
Første vestsjællandske observation er 25/8 1972 1 V Korshage.
Observationer fra Rørvigområdet er rimelig grundigt bearbejdet i Rørvig rapporterne
fra 2008 og 2009, der kan læses på nettet, så her nøjes med at fokusere på observatio-
nerne fra det øvrige Vestsjælland:
Klint: 17/10-1993 2 T, 27/10-2006 1 V, 12/10-2007 4 V + 1 Ø, 24/9-
2009 2 V,
22/10-2010 2 V, 8/10-2011 3 V og 12/10-2011 1 V
Røsnæsspidsen: 14/1-2007 1 SV, 15/9-2007 2 S og 4/10-2009 1 V
I alt 16 fugle fra Klint og 4 fra Røsnæs. Lægges dette til Rørvigtallene udgør den
vestsjællandske total 628 fugle ved indgangen til 2012 sæsonen.
Der er mulighed for sammenligning mellem Korshage og Klint (afstand 12 Km) på
følgende dage:
12/10-2007: begge lokaliteter havde 1 Ø (10:55 hhv. 10:28) og 4 V (08:46, 09:02,
10:26, 11:07 hhv. 10:06, 11:38 12:41 2). Flere af fuglene ser ud til at være de samme.
Den østgående brugte knapt en halv time (medvind), medens et par vestgående ligger
på lidt/noget over 1 time. Dagens sidste fugl ved Korshage er muligvis identisk med
den ene af de 2 ved Klint, så dagens samlede total lyder på 6 eller 7 fugle.
24/09-2009: 09:00-13:00 2 (uden tidsangivelse) Klint og ligeledes 2 af dagens 11
fugle ved Korshage indenfor dette tidsrum.
22/10-2010: Klint: 14:20 – 15:00 1 og 16:31 – 17:31 1 (16:47). Observeret ved Kors-
hage indtil 15:00 i alt 7 fugle, heraf 1 (14:27) indenfor de intervaller, hvor der var
dækning ved Klint.
8/10-2011: De 3 fugle ved Klint kom i samlet flok i regnvejret inden dagens observa-
tioner startede ved Korshage.
12/10-2011: Klint 13:24 – 16:04 1 (15:05) i samme tidsrum sås også 1 fugl på Kors-
hage (14:05) dvs. lige 1 time imellem.
Dette giver følgende gennemsnit hastigheder (km/t) for de mulige gengangere: 27
(østgående), 11, 10, 8, 6 og 12. Ikke imponerende, men man skal huske på, at typisk
skråpeflugt foregår i udpræget zik-zak endvidere er afstanden længere, hvis fuglene
slavisk følger kysten. Et andet usikkerhedsmoment er, hvornår tiderne på fuglene er
14 BLADSMUTTEN 3/2012
noteret. Dette kan godt betyde et +/- på op til et par kilometer for afstanden. Observa-
tørerne sidder jo og kikker i nordøstlig/østlig retning, så fuglene er ikke nødvendigvis
nået helt frem til observationsposten, når klokkeslettet noteres. Dette forhold er nok
mest udpræget på Korshage.
Dette kunne være interessant at kikke på trækhastigheder for andre havfugle, hvor
gengangere med sikkerhed kan konstateres ved mere lige kyststrækninger for at se,
om dette også giver disse noget overraskende lave trækhastigheder. Når man sidder
og kikker på havfuglene er Sodfarvet Skråpe jo typisk en af de arter, der pisker forbi
observationsposten.
Alt andet lige så kan denne viden bruges til at se, hvor lang tid man har til at lave en
panik redning, hvis der meldes et superhit ud fra Korshage. Jeg har selv gjort forsøget
med en Kuhls Skråpe – den kom dog aldrig – eller rettere jeg fandt den aldrig, så det
må hedde bedre held næste gang.
De ti største trækdage:
17/10-1993 54 5/10-1997 34 11/10-2003 19 15/9-2007 17 6/10-1983 16
14/10-1984 16 4/10-2009 14 9/10-1992 13 8/10-1998 13 3/9-2007 13
Ovenstående sammenligning mellem Korshage og Klint reducerer nok den vestsjæl-
landske total med en 7 stykker, så vi pt. har 621 fugle
Der bør kunne ses flere Sodfarvede Skråper udenfor Rørvigområdet. Især Sjællands-
Odde virker som et oplagt sted. Observationerne fra Røsnæs viser, at de også kommer
helt ind i Store Bælt, men her skal der nok lidt mere held til for at finde arten.
Den ideelle vejrsituation er en ikke alt for hurtig lavtrykspassage hen over det sydlige
Norge. Stormvejret starter med vinden i SV og blæser masser af fugle ind i Skagerrak
og Kattegat. Da vinden står vinkelret på den svenske vestkyst, bliver der set store tal
her. Fuglene pisker mod syd ned langs kysten og ender ved Sjællands nordkyst. Når
vinden drejer til NV presses fuglene ind mod denne og fortsætter nu mod de vestsjæl-
landske lokaliteter.
Også dagen lige efter et stormvejr kan være rigtig fin. Fuglene følger stadig kysten –
for igen at komme ud på åbent hav – men er nu ikke så pressede, og passerer oftest
længere ude. Observationsposten skal derfor helst være en pynt, der rager godt ud i
havet på en sådan dag. Gniben på Sjælland Odde er antagelig et optimalt sted.
BLADSMUTTEN 3/2012 15
Almindelig Skråpe Salomonsen (1963) angiver
ca 10 fund – og dermed me-
re almindelig end ovenstå-
ende art – heraf en maureta-
nicus. De fleste – som for-
ventet fra den jyske vest-
kyst, men også et fund fra
Hundested.
Dybbro (1978) kategoriserer
arten som sjælden, visse år
meget sjælden trækgæst,
næsten udelukkende ved Jyllands Vestkyst, meget sjælden og næppe regelmæssig i
Kattegat (enkelte iagttagelser ved Nordsjællands kyst).
I modsætning til foregående art er denne ikke tiltaget. I den seneste oversigt (Olsen
1992) benævnes arten stadig som sjælden og meget sjælden – sjælden i Kattegat.
Arten var på SU-listen indtil 1971. I alt blev der godkendt ca.30 fund, omfattende 60
individer, bl.a. en flok på 24 fugle! Kun tre af fundene er fra de indre farvande. Fra
Vestsjælland er der godkendt følgende:
25/10-1973 3 V i flok 30/6-1979 1 NV 21/8-1980 1
NV 13/6-1981 1 V 30/7-1983 2 NV 7/9-1983 1 V
20/10-1983 1 NV
alle fra Korshage.
I DOFbasen er der 41 registreringer, igen med Rørvigområdet som meget domine-
rende. Kun 2 fund fra andre lokaliteter:
23/9-2004 17:45 2 V Klint 1/11-2006 2 V Røsnæsspidsen
Ved Korhage er der i alt set 48 fugle fordelt på 38 observationsdage. Den vestsjæl-
landske total er dermed 50 fugle.
I modsætning til den Sodfarvede Skråpe forekommer den Almindelige Skråpe allere-
de fra sommermånederne. Fordeling pr. 1/3 måned af de 48 Rørvig fugle ses af tabel-
len nedenfor.
M a j J u n J u l A u g S e p O k t
2 2 4 5 1 3 3 6 1 5 3 4 2 1 3 3
Alm. Skråpe tegnet af Brian Zobbe
16 BLADSMUTTEN 3/2012
Den tidligste fugl er fra 22/5-1991 og den seneste er ovenstående fra Røsnæsspidsen.
Ved enkelte lejligheder er der set mere end 1 fugl på en dag ved Korshage (også ved
begge de to observationer fra andre lokaliteter – se ovenfor):
25/10-1973 3 V i flok 30/7-1983 2 NV
5/8-1998 3 V i flok 21/6-2003 3 trk
23/8-2003 3 NV, heraf 2 sammen 4/6-2006 2 trk
Optræder antagelig mere hyppigt i flok end den Sodfarvde Skråpe, hvor det nok er
mere ’tilfældigt’, når der kommer flere sammen.
De bedste år i Vestsjælland har været:
2003 1998 1983 2006 1973
7 5 4 4 3
Opskriften på find din egen Almindelige Skråpe er stort set den samme som for den
Sodfarvede, dog kan det af tabellen ses, at sommermånederne er meget mere lukrati-
ve end efterårsmånederne (færre blæsevejr dage – og dermed antagelig betydelig ’fle-
re’ fugle pr. observationstime).
Sibirisk Gransanger Dukkede op i Danmark første gang 1975. Dybbro (1978) angiver 3 fund alle ring-
mærkede fugle på Christiansø.
Olsen (1992) angiver 34 fund (samtlige ringmærkede) t.o.m 1990 og betegner den
som meget sjælden trækgæst og anfører at formen med sikkerhed kun bestemmes i
hånden.
I DOFbasen er der 117 registreringer fra Danmark fra perioden 16/10-1991 til 3/12-
2011. Et forholdsvis stort tal, men der antagelig en god del gengangere i materialet.
Den geografiske spredning ses af figuren.
Flest fund fra den jyske vestkyst – lig mange
andre sib- phyllere, men Sjælland er også
pænt repræsenteret blandt andet med flere
indlandsfund.
BLADSMUTTEN 3/2012 17
Som det ses er der mange feltobservationer, så det kan lade sig gøre – men nemt er
det ikke. Den Sibiriske Gransanger afviger fra de almindelige Gransangere både mht.
farve og stemme. Stemmen kan med lidt øvelse bruges som et nogenlunde sikkert
kendetegn, mens der mht. farven er en mere glidende overgang. En Gransanger der er
ovre i det gråbrune bør tjekkes grundigt, især når vi kommer ind i sidste halvdel af
efteråret.
De vestsjællandske fund ifølge DOFbasen:
22/9 1996 1 Røsnæs
24/10 2009 1 Klarskov
19/10 – 21/10 2010 1 Korshage
Dokumentationsgraden for de tre fund er meget forskellig. Jeg skal ikke gøre mig til
dommer, men hvis den en dag får ændret status til art, vil dokumentationskravene –
især for de tidligste fund – antagelig blive skærpet. Især den sidste fugl fra Korshage
er godt dokumenteret, kan ses på hjemmesiden. Det er nok noget af det tætteste man
kan komme på en sikker feltbestemt Sibirisk Gransanger.
Det er nok ’lettest’ at finde en Sibirisk Gransanger ved en af de lokaliteter, hvor der
er et rimeligt fald af småfugle. Den første forudsætning for at lykkes med projektet er
at blive fortrolig med stemmen. Der findes fine lydoptagelser på nettet. Perioden
15/10 – 30/11 er antagelig et godt tidspunkt. I denne periode bør alle phylloscopus’er
tjekkes grundigt – der er jo også mulighed for andre godter – jo mindre grønt der er i
en Gransanger, desto mere potentiel er den. Det er bare med at have øjne og ører åb-
ne. Held og lykke med jagten.
Litteratur Dybbro, Tommy 1976: De danske ynglefugles udbredelse.
Olsen, Klaus Malling 1992: Danmarks fugle – en oversigt.
Salomonsen, Finn 1963: Oversigt over Danmarks Fugle.
SU rapporter 1969 – 1972.
Tegning: Brian Zobbe
18 BLADSMUTTEN 3/2012
Seniortur til Sejerø Af Kai Boye
Deltagere på turen til Sejerø. Kai Boye ses i forgrunden. (Foto: Henrik Baark)
Seniorerne har bevaret deres nysgerrig-
hed, deres glæde ved ø - turene, deres
glæde ved fælles oplevelser med kik-
kerten om halsen, rygsækken på nak-
ken, rugbrødsmadder og termokaffe, så
er man kampklar. - glæden og gå-på
mod kendetegnede disse tyve fuglekig-
gere, som kom først til mølle, ved den
arrangerede tur til Sejerø. Bussen der-
ovre havde plads til 20 passagerer. Vi
mødtes på havnen i Havnsø, måske
med en skjult spænding, for ville mete-
orologernes løfte holde om en god gang
blæsevejr? - Løftet holdt, men ingen
grund til ængstelse, her var en ny færge
med indbygget stabilisator, så det var
som at sejle i magsvejr, solen skinnede
lystigt, vi fik Nekselø om bagbord,
mens vi nød udsigten, dertil en nybagt
kanelsnegl og kaffe, alt så vederkvæ-
gende.
Datoen var den 31. maj, og pudsigt nok
var Johannes Larsen og Achton Friis på
øen nøjagtigt 89 år tidligere, og på
denne dato tegnede Achton Friis hus-
mand Anders Madsen Andersen, som
et led i de to kunstneres arbejde med
det store trebinds værk ”De Danskes
Øer”. - Salig Anders er for længst gået
heden, men hans og andre brave sejerø-
folk har sammen sørget for, at øen i
dag har omkring 400 indvånere. Selv
om gennemsnitsalderen angiveligt er
høj, er der stadig kvinder i den føde-
dygtige alder. Sejlerfolket, sommerhus-
folket og andre turister løfter befolk-
ningstallet op i sommerhalvåret.
Det som Kirsten Laursen og Henrik
Baark havde lokket med i Bladsmut-
tens annonce var disse herlige Tejster,
der som et af få steder yngler på Sejerø.
Fuglen er fløjls sort med hvide vinge-
BLADSMUTTEN 3/2012 19
felter, røde ben, rødt næb der er rødt
inden i. - Jo den er en rejse værd. Bus-
sen kørte os ud til den klint, hvor den
yngler i ler klinten. Hullerne laver den
selv, måske har den overtaget et gam-
melt digesvale bo, som den så har ud-
videt. Vi så omkring 25 Tejster, men
antallet er større, for en del hunner har
ligget på rede; den får to æg. Vi så dem
flyve, vi så dem ligge vuggende på
vandet, vi så dem ligge afslappet på
store sten neden for klinten. I ynglepe-
rioden er der spærret af på selve
strandbredden, det giver dem tryghed.
Trygheden var også til de Stormmåger,
der lå på rede mellem stenene. Yderli-
gere er det et plus, at øen er uden ræve,
så der kommer unger på vingerne.
Adskillige Ederfugle familier holdt til
der, og der var pænt mange unger. Der
var Hættemåger, Sildemåger og den
store Svartbag. Der var Skallesluger og
Gravænder. Splitterner og Havterner
var rene luftakrobater.
På traveturen mod klinten går man
langs med et krat og hegn, her sad san-
gerne og konkurrerede om vores gunst.
Droslen lod sig høre, Havesangeren
pludrede løs, der var flere Tornsangere.
Gulbug og Kærsangere sad tæt ved
hinanden, så selv de mest trænede øren
gav sig ekstra tid før dommen faldt. Og
det gør det jo blot spændende. - Henrik
fik noteret 39 arter på øen, det var flot,
vi var jo ikke overalt, øen er 11 km.
lang og op til 2 km. bred.
Madpakken nød vi i læ på den solbe-
skinnede skrænt med udsigt til Sjæl-
lands Odde med Gniben og med færge-
havnen i kikkertsigte. Ternerne under-
holdt os, strandkålen der havde mast
sig op gennem rullestenene, frydede
øjet.
Kulturen fik sit
Naturligvis måtte vi se den gamle
hvidkalkede kirke fra tolvhundredetal-
let, den er højt beliggende, og må have
været et sømærke i fjerne tider, før nu-
tidens mange elektroniske hjælpemid-
ler. Kirken har smukke gamle kalkma-
lerier, altertavlen er fra omkring år
1600, kirkeskibet er fra Christian den
Fjerdes tid, en kopi af hans skib ”Tre-
foldigheden”. Døbefonten er fra 1200 -
tallet, fremstillet på Gotland. Der er
masser af historie i denne smukke gam-
le kirke.
Havnemiljø
Naturligvis måtte vi besøge Birgit Kah-
rè i hendes galleri ”Tejsten” ved havne-
fronten. Her har hun udstillinger af de
store kendte fuglemalere, som John
Olsen, Jens Gregersen, Jon Fjeldså,
Jens Bohr samt Brian Zobbe. Så fås de
ikke bedre blandt nulevende fuglemale-
re. Birgit er vestjyde, hun har bevaret
sit jyske sprog, dertil vestjydens stæ-
dighed. Hun taler meget, gerne og læn-
ge, hun brænder for at kunsten skal ha-
ve gode betingelser på sin ø. Og så har
hun evnen til at knytte nære bånd til
Tejst tegnet af Brian Zobbe
20 BLADSMUTTEN 3/2012
dynamoen på Johannes Larsen Muse-
um i Kerteminde, Erland Porsmose, der
udlåner god kunst til Birgit. Hun har
evnen til at kunne knytte tætte bånd til
de nævnte kunstnere, hvilket ikke blot
glæder hende, nej det er til glæde og
gunst til alle os, der besøger øen. Myn-
dighederne og mæcener er skyld i en
smuk og alligevel diskret bygning, der
kan rumme et lokale, hvor gæster kan
sidde og nyde deres mad. Den anden
halvdel rummer plads til blandt andet
lånt kunst fra Kerteminde.
Ildsjælen, Birgit, kan lide sang og mu-
sik. Inden hjemrejsen sad vi bænket
uden for galleriet, og vi sang ”Den dan-
ske sang er en ung blond pige”. Birgit
fulgte op med sin harmonika med spil
og sange af Sigfred Petersen, samt
svenske viser.
Vel var det ej den svenske skærgård
eller Nyhavn med fadbamser, nej det
var blot 20 tilrejsende husmænd, der
nød nuet som en del af havnemiljøet.
Mætte af frisk luft, masser af spænden-
de oplevelser, entrede vi igen færgen.
Vi fik Nekselø om styrbord og kunne
sige tak til Kirsten og Henrik for en
dejlig tur.
Kaffepause foran Galleri Tejsten (Foto: Henrik Baark)
BLADSMUTTEN 3/2012 21
Fuglepigeturen til Sejerø Tekst og foto: Kirsten Laursen
18 fuglepiger besøgte Sejerø den 27.
juni i det fineste sommervejr. Klinterne
ved Mastrup, hvor Tejsterne yngler, blev
besøgt, og her optaltes 20 smukke Tej-
ster. Efter frokosten, som blev indtaget
på stranden med udsigt til Sjællands
Odde, gik turen videre til Sejerø Kirke.
Her blev de meget spændende kalkmale-
rier betragtet.
Fra kirken gik turen videre til Galleri
Tejsten på havnen. Her kunne turens
deltagere se tegninger og akvareller af
bl.a. Jon Fjeldså, Jens Bohr og Brian
Zobbe. Der var fællessang, og Birgit
Kahrè underholdte med harmonikaspil.
Digesvalekoloni ved Veddinge Strand For første gang i 25 år yngler en stor flok Digesvaler i
skrænten, som kan beses på stranden mellem Klydelun-
den og Hulvejen nordligst op til radioens arealer.
Så den er ikke helt uddød i Danmark.
Niels Breinholt, Slagelse
Birgit Kahré med sin harmonika
Digesvale tegnet af Brian Zobbe
22 BLADSMUTTEN 3/2012
Ture og møder
Rovfugletur ved Jyderup. Søndag den 2. september. Mødested: P-pladsen over for
Bromølle Kro kl. 10.00. Turleder: Gerth Nielsen. tlf. 24 98 34 66.
Fra Bromølle Kro kører vi ud til Skarresø, Lille Åmose, Tissø og andre lokaliteter.
Smag på Naturen på Naturens Dag ved Tude Å. Søndag den 9. september kl.
15.30 – 18.00
Mødested: Dybendalvej 8, 4190 Munke Bjergby.
Arrangementet: Er for alle, dog ikke egnet for kørestolsbrugere og gangbesværede.
Vi går en tur langs Tude Å ved det nyrestaurerede vandløb, projektet er udført i 2012.
Der er genskabt nogle slyngninger af åen, udlagt 8 gydebanker samt stenmateriale.
Formålet er at sikre bedre vilkår for smådyr og fisk, samtidigt opfyldelsen af vandlø-
bets miljømål.
Sorø kommune har stået for udførelsen i samarbejde med lodsejerne, efterfølgende
har vi kun hørt positive tilbagemeldinger.
Miljøteknikker Kim Hansen, Sorø Kommune viser hvorledes en bestandsanalyse ud-
føres ved elektrobefiskning. Turen afsluttes med grillede smagsprøver.
Arrangør: Grønt Forum, Sorø Kommune.
Guide: Sportsfisker og projektdeltager Leif Møller.
Smag på Naturen på Naturens Dag. Søndag den 9. september Kl. 10.00 – 13.00
Mødested: Kongskilde Friluftsgårds parkeringsplads, Skælskørvej 34, Sorø
Turleder: Doreen Møller Holmquist
Stenalderkost i det fri ved Kongskilde Friluftsgård På Naturens Dag, hvor temaet er ”smag på naturen” arrangerer Grønt Forum, der er et
rådgivende organ for Teknik- og Økonomiudvalget i Sorø Kommune, en tur på ca.
2,5 km rundt omkring i Danmarks ældste naturpark ved Kongskilde Friluftsgård.
Undervejs samler vilde planter og andet ind fra naturen til vores frokost, som laves
over bål.
En jæger vil fortælle om jagt i stenalderen og jagt i 2012. Stenalderkost er den kost,
vi genetisk er designet til at spise og har spist størstedelen af i menneskets historie.
Frokosten vil bestå af kød i form af rådyrkølle, grønt, frugt og bær.”
BLADSMUTTEN 3/2012 23
Naturens Dag på Røsnæs. Søndag den 9. september. Mødested: Naturskolen på
Røsnæs. Tid: kl. 10:00 – 15:00. Her er en lang række aktiviteter, bl.a. ringmærkning
af fugle og 4 guidede fugleture kl. 11:00, 12:00, 13:00 og 14:00.
KONGSKILDEMARKED
BYG DIN EGEN FUGLEKASSE – EN UNGDOMSAKTIVITET
Lørdag den 15. september. Mødested: Kongskilde Friluftsgård, Skælskørvej 34, Sorø.
Tid: kl. 12.00 – 17.00. Ledere: Mette Lauritzen, Henrik Wejdling, Søren Harding og
Rolf Lehrmann. I forbindelse med det årlige Kongskildemarked kan du bygge din
egen fuglekasse, som du får med hjem. Pris 25,- kr. pr. kasse. Du vil også kunne del-
tage i konkurrencen ”Gæt en Fugl”.
Henrik Wejdling arrangerer fugletur til Tystrup Sø for at spejde efter Fiskeørn.
Borreby Mose. Søndag den 16. september. Mødested: Borreby Gods ved laden.
Tid: kl.10.00 Turleder: Anders Jakobsen tlf. 58 19 66 41. Vi går rundt i området ved
mosen og Skælskør Fjord. Trækket er nu godt i gang sydpå. Mange ænder, gæs og
vadefugle. Måske fortsætter vi til Stigsnæs for obs. af Hvepsevåge og Fiskeørn.
Seniortur til Omø. Trækfugletur. Mandag den 1. oktober. Turledere: Johannes
Bang, Henrik Baark og Kirsten Laursen. Vi mødes i Stigsnæs Færgehavn kl. 09.45.
Sejlturen til Omø varer ca. 1 time. På Omø vil Johannes Bang føre os rundt på øen
og fortælle om sine oplevelser og erfaringer med ringmærkningen gennem mange år
på øen.
Vi spiser den medbragte madpakke midt på øen i Cafe Loen, hvor der vil blive serve-
ret kaffe og kage. Vi kigger på det hyggelige miljø omkring gadekæret, inden vi går
videre ud til Fyret og langs kysten. Vi sejler retur fra Omø kl. 16.00 og er i Stigsnæs
Havn ved 17 tiden.
Pris for turen er 250 kr.
Tilmelding til Henrik og Kirsten Tlf. 57 82 02 30 / 61 30 20 53.
E-mail: [email protected]
Borreby Mose. Søndag den. 7. oktober. Mødested: Borreby Gods ved laden. Tid: kl.
10.00 .Turleder: Anders Jakobsen tlf. 58 19 66 41. Vi ser på fuglene ved godset og i
mosen. Der er stadig mange vadefugle, ænder og gæs at iagttage under meget gunsti-
ge forhold. Der fortsættes måske til Stigsnæs for obs. af rovfugletræk.
Rovfugletur ved Jyderup. Søndag den 7. oktober. Mødested: P-pladsen over for
Bromølle Kro kl. 10.00. Turleder: Gerth Nielsen. tlf. 24 98 34 66.
Fra Bromølle Kro kører vi ud til Skarresø, Lille Åmose, Tissø og andre lokaliteter.
24 BLADSMUTTEN 3/2012
Trækfugledag ved Storebælt. Søndag den 14. oktober.
Tid: mellem kl. 11:00 og 14:00.
Mødested: Fugletårnet ved Flasken ved Reersø.
Mødested: Brofæstet ved Storebæltsbroen ved Halsskov Rev. Parkering kan ske ved
Revhuset.
Mødested: Stigsnæs Færgehavn på molen.
Fra tre udvalgte steder på Vestsjælland skal vi undersøge, hvorledes fuglene foretager
deres træk over Storebælt og videre sydpå. De tre steder er Flasken ved Reersø, Hals-
skov Rev og Stigsnæs.
Kontaktperson: Henrik Wejdling, tlf.: Tlf. 51 26 90 56
Rovfugletur ved Jyderup. Søndag den 4. november. Mødested: P-pladsen over for
Bromølle Kro kl. 10.00. Turleder: Gerth Nielsen. tlf. 24 98 34 66.
Fra Bromølle Kro kører vi ud til Skarresø, Lille Åmose, Tissø og andre lokaliteter.
Borreby Mose. Søndag den 4. november. Mødested: Borreby Gods ved laden. Tid:
kl.10.00. Turleder: Anders Jakobsen (58 19 66 41). Vi går rundt i mosen og ved
Skælskør Fjord, hvor mange gæs, ande- og vadefugle raster. Gode muligheder for Blå
Kærhøg og Fjeldvåge.
Møde i Sorø. Onsdag den 7. november Kan land- og skovbrug gå hånd i hanke med naturbeskyttelsen?
v/Cand.techn.soc. Henrik Wejdling
Det korte svar er ’Ja’. Det lange kommer på denne aften fra en foredragsholder, der
gennem et langt liv har været dybt engageret i naturbeskyttelse og værn om landska-
bernes artsmangfoldighed. Det eftervises, hvordan landskabet er et lige dele natur- og
kulturspor og at alt, hvad vi udøver af aktiviteter i landskabet, til syvende og sidst
påvirker dette i den ene eller den anden retning. Også når vi ingenting gør, påvirker
det landskabet. Enge og overdrev gror f.eks. til, hvis vi ikke græsser dem, og om-
vendt forsvinder de sjældne planter fra dem, hvis vi gøder for at skaffe mere græs.
Bevarelse af natur og artsmangfoldighed har i de sidste 100 år været praktiseret gen-
nem fredninger og generelle beskyttelser, der har skullet stå værn om de svindende
naturpletter i landskabet. Men vil vi vore medskabninger det godt, er udvejen intelli-
gent planlægning og udøvelse af et land- og skovbrug, der sideløbende med fødevarer
og træ også leverer artsmangfoldighed. Foredraget garneres med eksempler fra ind-
og udland på, at det faktisk kan lade sig gøre – til benefise for såvel jordejere som
naturen.
Arrangementet foregår den 7. november fra kl. 19.00 – 21.30 i lokale 117 (stueeta-
gen) i Sorø Kultur- og Fritidscenter, Frederiksvej 27, Sorø.
Der vil være mulighed for en kop kaffe mv.
Arrangør: Grønt Forum Sorø kommune i samarbejde med DOF Vestsjælland.
BLADSMUTTEN 3/2012 25
DOFbase kursus i Sorø Onsdag den 21. november. Mødested: Sorø Kultur- & Fritidscenter, lokale 111,
(Stueetagen), Frederiksvej 27, 4180 Sorø. Tid: 19:00 – 22:00
Bliv fortrolig med DOFbasen både til indtastning af dine egne observationer og udtræk
af informationer fra basen. Medbring din egen PC og notesbog og lær med ’hands on’
metoden.
Instruktører: Jan Kiel og Lasse Braae.
Jan Kiel gennemgår indtastningsmodulet og giver gode tips vedrørende genvejstaster og
andre fifs. Lasse Braae viser eksempler på udtræk fra basen.
Hvad har du selv set? Hvad er set på Røsnæs (eller anden lokalitet). Hvor finder jeg en
Dværgryle? Hvor mange arter er der set i Sorø kommune i 2012?
Mulighederne er mange. Kom og vi vil forsøge at hjælpe dig med at få opfyldt dine øn-
sker. Kurset er gratis for medlemmer af DOF. Tilmelding til Rolf Lehrmann, e-mail: [email protected]
Ekskursioner i Kalundborg Lokalgruppe Kontaktperson/turleder: Jens Boesen
Tlf.: 40 31 12 62
E-mail: [email protected]
Naturens Dag på Røsnæs. Søndag den 9. september. Mødested: Naturskolen på
Røsnæs. Tid: kl. 10:00 – 15:00. Her er en lang række aktiviteter, bl.a. ringmærkning
af fugle og 4 guidede fugleture kl. 11:00, 12:00, 13:00 og 14:00.
Flasken og Vejlen ved Reersø. Lørdag den 27. oktober. Vi samles ved Kalundborg
Vandrerhjem kl. 10:00, hvor vi fordeler os i bilerne for at køre ned til Flasken. Her vil
vi forhåbentlig opleve trækkende rovfugle. Når vi er trætte af det, kører vi ned til
havnen hvorfra vi går ud på Sylterne for at se på vadefugle, måger og ænder i Vejlen.
Turen slutter ca. kl. 14:00
Tissø. Lørdag den 17. november. Vi samles ved Kalundborg Vandrerhjem kl. 10:00,
hvor vi fordeler os i bilerne for at køre til sydenden af Tissø. Efter et ophold der, kø-
rer vi til Fugledegård, hvor vi går en tur i det nye „Spor i landskabet”. Begge steder
vil der forhåbentlig være masser af svaner og gæs.
Tegning Brian Zobbe
26 BLADSMUTTEN 3/2012
Møder i Haslev Lokalgruppe Kontaktperson: Leif Tureby, Tlf. 5631 6095
Medbring kaffe/te til eget brug.
Fuglefotos fra ind- og udland. Torsdag den 25. oktober. Steen E. Jensen viser bille-
der og fortæller. Mødested: Haslev Bibliotek, lokale 2, Jernbanegade 62, Haslev. Tid:
kl. 19.30.
Fugle på min vej. Torsdag den 8. november. Bo Tureby viser billeder og fortæller.
Mødested: Haslev Bibliotek, lokale 2, Jernbanegade 62, Haslev. Tid: kl. 19.30.
Den Gråstrubede Lappedykker på Agersø Af Jane Dam, Agersø
Gråstrubet Lappedykker tegnet af Brian Zobbe
Den Gråstrubede Lappedykker er en
tilbagevendende trofast ynglefugl på
øen.
Man ser den først, når den er tilbage på
ynglepladserne fra medio marts til ul-
timo april. Så søger den vore lavvande-
de søer og små vandhuller. Jeg har
igennem en halv snes år fulgt den, i det
første lille vandhul ved Lillemadevej
og i det næste større vandhul i Rørma-
den og i søen i Enghaven.
Den 19. april i år så jeg parret ved Lil-
lemade i gang med at samle materiale
til reden, som anbringes flydende mel-
lem siv, som så kan vokse op og senere
bedre skjule reden.
Tegning Leif Tureby
BLADSMUTTEN 3/2012 27
Sædvanligvis holder de sig skjult i
vandkanten eller inde blandt sivene og
lader sig ikke sådan lige se, men i år
anbragte de reden i nærmest åbent vand
tæt på udsigt fra vejen. Der er så siden
groet mere siv op omkring reden.
Ellers bliver man først opmærksom på
den Gråstrubede Lappedykker via dens
stemme, som kan lyde som langtrukne
grisehyl eller hæse hurtige kek-kek-
kek. Denne dag var der også et par i
Rørmaden.
Den Gråstrubede Lappedykker er terri-
toriehævdende, men større søer kan
huse mere end et par, og i Enghaven
har jeg den 28. maj 2010 oplevet 8
Lappedykkere, heraf 3 på rede, og den
15. juli fremviste et par så 1 ælling. Der
ruges i ca. 3 uger af begge forældre.
Jeg fulgte parret i Lillemade, og den 1.
juni lå hun/han (kønnene er ens) støt på
reden, men den 4. juni skimtede jeg 1
ælling hos den redeliggende Lappe-
dykker og måske 1 hos den anden Lap-
pedykker i vandet tæt på reden.
Og den 6. juni var der med sikkerhed 2
ællinger i vandet med forældrene, gan-
ske små på størrelse med en tændstik-
æske.
Ungerne føres ofte den første tid rundt
på ryggen af forældrene. Forhåbentlig
vil der forblive vand i vandhullet, indtil
ællingerne selv kan klare sig.
Den Gråstrubede Lappedykker er en
udpræget vandfugl og en dårlig flyver.
Man ser den sjældent flyve.
Den har lysegrå kinder og strube i kon-
trast til sort isse og i sommerdragt
varmt kastanjebrun hals, der glinser
rustrød, når solens stråler rammer dens
våde fjer. Næbbet er gult ved roden og
med sort spids. Oversiden er gråbrun
og undersiden grålig hvid. Vinterdrag-
ten er en bleg udgave af sommerdrag-
ten.
Vinteren tilbringes på havet langs vore
kyster og i Vest- og Nordeuropa, hvor-
til den trækker fra august til oktober.
Her lever den af småkrebs og småfisk
m.m. Om sommeren er føden vandin-
sekter, snegle m.m.
Tegning Brian Zobbbe
28 BLADSMUTTEN 3/2012
Nye bestyrelsesmedlemmer
Jan Kiel Jeg kommer oprindeligt fra Nordsjæl-
land, hvor jeg begyndte at kigge på
fugle i Gilleleje (Gilbjerg) i ca. 1976,
10 år gammel, og har brugt rigtig me-
get tid på trækfugletællinger og ring-
mærkning af småfugle. I starten af
90’erne var jeg i en periode formand
for ”Foreningen Gilbjergs Venner”,
som bl.a. arbejdede for at få oprettet en
fuglestation på Gilbjerghoved. Da dette
var lykkedes, opløste vi foreningen. Jeg
har siden ca. 1980 været flittig indrap-
portør til Fups (Fugle på Sjælland) og
senere i DOF-basen. Under Atlas II
havde jeg 5 kvadrater i Nordsjælland,
og da jeg flyttede til Vestsjælland i
1993, nåede jeg også at have to kvadra-
ter ved Slagelse.
Jeg har kigget en del på fugle i udlan-
det, dels på deciderede fugleture (det
meste af Europa samt Nordafrika, Ke-
nya og USA) dels hvor mit arbejde har
ført mig til (bl.a. Uganda, Vietnam og
Kina).
Jeg er ikke hardcore twitcher, men kø-
rer da gerne efter en sjælden fugl, hvis
og når det kan passe sammen med ar-
bejde, familie osv. Min DK-liste tæller
342 arter.
Siden 2005 har jeg deltaget på de årlige
Felttræf i efterårsferien sammen med et
par gamle venner fra Gilleleje.
Jeg er gift med Kerstin og bor i Skæl-
skør. Jeg har to piger (1996 og 1999)
fra et tidligere ægteskab, som er hos os
ca. 1/3 af tiden, Kerstin har en (1998)
som bor hos os hele tiden.
Mine foretrukne fuglesteder er i øje-
blikket Borreby Mose, Sevedø og andre
lokaliteter omkring Skælskør samt Tis-
sø, Reersø og til dels Røsnæs.
Jeg har en uddannelse som Skovtekni-
ker bag mig og har i en del år boet ved
Lindebjerg mellem Sorø og Slagelse og
kender en stor del af dette skovområde
temmelig godt. Jeg glæder mig derfor
til at engagere mig i det projekt, der
blev skudt i gang i januar. Derudover
har jeg umiddelbart meget lyst til at gå
med i arbejdet omkring DOF-basen,
men er naturligvis åben for andre ud-
fordringer også.
Ole Hinz og Jørgen Madsen bringes i et
kommende nummer
BLADSMUTTEN 3/2012 29
Fuglejagten og DOF Af Lene Smith, Statist og bestyrelsesmedlem
Fuglejagten blev optaget på skønne
Røsnæs i sensommeren 2011. Når disse
linjer skrives har filmen haft premiere i
landets biografer og har fået gode an-
meldelser. Blandt andet for at instruk-
tøren har været modig og lade handlin-
gen foregå i et så ”virkelighedsfjernt og
utraditionelt miljø” som vores. Nogle
af os lokale doffere har været statister i
filmen og har bidraget til at dette virke-
lighedsfjerne miljø blev mere autentisk
og troværdigt. Filmens handling og re-
plikker havde vi ingen indflydelse på fx
at Lille Stormsvale skulle være almin-
delig og Stor Stormsvale sjælden. Fil-
men er en sjov og flyvsk historie. Har
du ikke set den endnu, så kan det stadig
nås.
Og, det var super sjovt at være med –
også når den samme scene skulle tages
igen og igen. For vi blev en del af livet
omkring filmen og fik et fantastisk ind-
blik i, hvordan en spillefilm bliver til
og hvor mange mennesker der skal til
for at producere en film. Det er dygtige
folk der filmer, sminker, laver lyd, sør-
ger for forplejning, instruerer, caster
osv.
Denne film har været en god mulighed
for DOF til at fortælle om DOF og gøre
et fremstød for at få flere med i DOF
og især de unge. Der har derfor været
lavet en stor indsats fra Fuglenes Hus
og lokalafdelinger for at smede mens
jernet var varmt med; flyers, små teg-
nefilm, facebookgruppe, lokale fugletu-
re, interview i aviser og Aftenshowet
og meget mere.
Resultatet skulle gerne blive FLERE
UNGE I DOF samt en større viden om
fugle og mulighederne for at se på fug-
le.
Røsnæs Fyr Lokale statister Nicolas Bro mfl. Fra optagel-
serne
Foto: Henrik Brinkløv
30 BLADSMUTTEN 3/2012
Skovspurv Fra DOF’hjemmeside
Beskrivelse
Skovspurven minder overfladisk om
Gråspurvehannen og forveksles ofte
med denne, men Skovspurven kan let
kendes på den sorte plet på den hvide
kind samt på den chokoladebrune kalot.
De to køn kan ikke skelnes fra hinan-
den. Skovspurven er lidt mindre end
Gråspurven. Dens flugtkald er et hur-
tigt, klangfuldt tæk, tæk, tæk. Dens
kvidren minder meget om Gråspurvens.
Levested
Skovspurven er udbredt i størstedelen
af Europa og Asien bortset fra de nord-
ligste egne, herunder det nordlige
Skandinavien, samt Indien. I Danmark
er Skovspurven også vidt udbredt. Her
minder artens udbredelse meget om
Gråspurvens, hvilket vil sige, at den er
mest talrig i det østlige Danmark. Især
på den jyske hedeslette er der ikke
mange Skovspurve. I modsætning til
Gråspurven forekommer Skovspurven
dog sjældent midt inde i de store byer,
bortset fra parker og anlæg.
Ligesom Gråspurven har Skovspurven
det såkaldte fællesspil, hvor en hun
ombejles af en række hanner. Magen
forsøger at forsvare hunnen, således at
han ikke kommer til at opfostre andre
hanners afkom. Skovspurven er mere
mobil end Gråspurven, men den er sta-
dig en udpræget standfugl. I vinter-
halvåret samles Skovspurvene i flokke,
gerne sammen med Gråspurvene. De
klumper sig mere sammen end Grå-
spurvene, når de søger hvile, forment-
lig for at nedsætte varmetabet.
Skovspurven lever af frø, insekter samt
edderkopper. Ungerne fodres hovedsa-
geligt med insekter, mens Skovspurven
om vinteren fortrinsvis lever af frø.
Den optræder gerne på foderbrættet.
Skovspurve benytter ofte redekasser
(Foto: Henrik Baark)
BLADSMUTTEN 3/2012 31
Bestandsudvikling
Efter ca. en fordobling af bestanden i
perioden 1976-1990 er bestanden gået
jævnt tilbage i den efterfølgende perio-
de, dog med fluktuationer. Skovspur-
ven synes særligt at være i tilbagegang
i byområderne. Den mere effektive
landbrugsproduktion spiller givetvis
også en rolle i udviklingen. I de andre
nordiske lande har skovspurvebestan-
dens udvikling til gengæld været posi-
tiv gennem 80'erne og 90'erne.
Bestyrelsen:
Rolf Lehrmann
Formand
Egevangs Allé 18
4180 Sorø
Tlf. 57 83 58 89
Lene Smith
Næstformand
Vedelsgade 11
4180 Sorø
Tlf. 57 83 37 35
Henrik Wejdling
Sekretær
Ålehusvej 20
Raunstrup
4160 Herlufmagle
Tlf. 51 26 90 56
Jette Reeh
Kasserer
Enghavevej 17
4593 Eskebjerg
Tlf. 40 55 87 65
Henrik Baark
Redaktør
Drosselvej 2
4180 Sorø
Tlf. 57 82 02 30
Kirsten Laursen
Korrekturlæser
Drosselvej 2
4180 Sorø
Tlf. 5782 02 30
Mette Lauritzen
Havrevænget 13
4220 Korsør
Tlf. 28 94 53 70
Lasse Braae
Sophievej 10
4581 Rørvig
Tlf. 28 90 10 82
Jens Boesen
Hjorthøj 15
4400 Kalundborg
Tlf. 59 50 10 30
Peter Ellegaard Larsen
1. suppleant
Amalievej 3
4581 Rørvig
Tlf. 46 35 46 46
Jan Kiel
2. suppleant
Gammeltorv 5
4230 Skælskør
Tlf. 57 84 99 97
Jørgen Madsen
3. suppleant
Risvangen 3, Benløse
4100 Ringsted
Tlf. 57 61 46 99
Ole Hinz
4. suppleant
Søbæksparken 7
4450 Jyderup
Tlf. 20 22 20 77
Poul Erik Bøgelund Weinreich,
Revisor
Lundsagervej 3, Benløse
4100 Ringsted
Tlf. 5761 52 88
32 BLADSMUTTEN 3/2012
Naturens Dag
Søndag den 9. september
Se side 22 - 23
Møde i Sorø Kan land- og skovbrug gå hånd i hanke med naturbeskyttelse?
Onsdag den 7. november
Se side 24
DOFbase kursus
i Sorø Onsdag den 21. November
Se side 25