domino januar 2014. tema: omvendt!

Tema:Omvendt!side 4-37

365 omsorgsdage om åretside 14-19

Helbredt på banegårdenside 38-42

TRO - ÅND - LIV Nr. 1 Januar 2014ISSN: 1604-6528

Vejl. udsalgspris: 24,95

Morten Aagaard Fra Lego-millioner til samfundets bundside 6-12

Side 2 domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker

Klassisk kristendom i moderne og tidssvarende indpakning

Hvad er en FRIKIRKE?

Frikirke = meningsfuldt fællesskab

Frikirke = åndelig dimension i tilværelsen

Frikirke = personlig relation til Gud

Kendetegnende for de fleste frikirker er:• Åbenhed – alle er velkomne, også til at undersøge,

hvad der foregår, og det koster ikke noget at del-tage.

• Relevans – præsten prøver at overføre prædike-nens pointer på hverdagslivet.

• Socialt engagement – frikirker ønsker at være en del af løsningen på samfundets mange udfordrin-ger.

• Klassisk kristendom i moderne og tidssvarende indpak-ning – indholdet er ansvar, tilgivelse og næstekærlighed i for-holdet til Gud og mennesker. Formen er ofte rytmisk sang, nye salmer, fortællende prædikener, spontan bøn og samvær under afslappede former.

• Man inviteres til at engagere sig personligt i gudstjenester og aktiviteter – blandt andet gennem sang og musik.

Der er omkring 325 frikirker i Danmark, som tilsammen har flere end 25.000 medlemmer.

FrikirkeNet, der står som udgiver af domino, er et netværk af omkring 100 frikirker og frikirkelige organisationer og institutioner fra blandt andre pinsevækkelsen, Apostolsk Kirke, Baptistkirken, uafhængige frikirker og husmenigheder. Netværket har eksisteret siden 2004.

Læs meget mere om frikirker i hæftet Frikirke for alle på kortlink.dk/awh8 Og læs mere om FrikirkeNet på frikirkenet.dk

Fotos: Åbenkirke, Herning

Side 3domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk

Administration: Holbergsvej 45, 6000 Kolding, tlf. 75 50 02 00, [email protected]: Østergade 57-59, 5000 Odense C, tlf. 31 50 62 30, [email protected] domino udgives af FrikirkeNet. Se mere om organisationen på frikirkenet.dk, og læs mere om domino på domino-online.dk Annoncer i domino udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning. Alle bibelcitater er, med mindre andet er anført, fra Bibelselskabets autoriserede oversæt-telse fra 1992.

Redaktionen: Johnny Hansen, ansvarshavende redaktør - [email protected] Højgaard Jensen - [email protected] Elkjær Larsen - [email protected] Linde, redaktionssekretær - [email protected] er tilknyttet en lang række dygtige medarbejdere, der bidrager med artikler og fotos ad hoc.

Produktion: Layout/ombrydning: Janie Conrad Riisager - [email protected]: Erik Damm - [email protected]: Martin GravgaardTrykning: StrandbygaardOplag: 4.700 stk.

Gaver til domino kan indbetales på konto: 1569 4795057102

domino · Nr. 1 Januar 2014

TEMA: Omvendt!side 4-37

Fra Lego-millioner til samfundets bundside 6-12

365 omsorgsdage om åretside 14-19

Steffan slap kontrollen og blev friside 20-29

Det omvendte perspektivside 30-31

Hvem er jeg, og hvem er Gud? side 32-37

Helbredt på banegården side 38-42

Bøger og musikside 44

Leder: Styrer du?side 47

Bagside: Gør det ordentligt første gangside 48

14-19

38-42

6-12 20-2930-31


TEMAO

MVE

ND

T!

domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirkerSide 4


Side 6-37 >>domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk Side 5

Jens [email protected]

INTRO:

Foto: R. Gino Santa Maria

Temaet i dette nummer af domino handler om flere aspekter af ordet omvendt. En del af artiklerne handler om at gå imod strømmen og gøre noget andet, end flertallet gør, og samfundsnormen læg-ger op til.

Det gælder for eksempel artiklen med Elisabeth Serner, som har valgt at sige nej tak til tilbuddene om daginstitution for i stedet at gå hjemme og tage sig af børn og hjem.

Samme betydning af omvendt er på spil i dette temas artikel om Morten Aagaard, som forlod et vellønnet job på direktionsgangene hos Lego for i stedet at servere kaffe til hjemløse og misbrugere hos Kirkens Korshær i Aarhus.

Ordet omvendt kan også være et udtryk for, at man har lagt dele af sin livsstil fuldstændig om – at man er vendt på en tallerken, har foretaget et 180 graders kursskifte eller har foretaget en U-vending for bare at nævne et par af de faste vendinger, det danske sprog har for fænomenet. Ændringen kan knytte an til kost, motion, søvn, misbrug eller noget helt femte.

For Steffan Rørups vedkommende handlede æn-dringen i første omgang om at vende om fra et liv, hvor alkohol var den altstyrende og altdefinerende faktor. Det skete i regi af AA, hvor han havde en overnaturlig oplevelse, som førte til, at han ople-vede en helt tredje betydning af ordet omvendt:Han fik en religiøs omvendelse og begyndte at tro på Gud og at lade den tro – eller rettere Gud selv – være den altstyrende og altdefinerende kerne i hans liv.

dominos nyeste redaktionsmedlem, Rasmus Elkjær Larsen, tager i temaet hul på en fast klumme, som han kommer til at skrive gennem hele 2014: Det omvendte perspektiv. Denne gang handler den om at blive omvendt i sit sprog, hvor han beskriver sin egen tredobbelte omvendelse på feltet.

Endelig skriver journalist og teolog Iben Thran-holm en kommentar, hvor hun griber fat i en del af den kristne tros dna, som i den grad er modstrøms i forhold til tidsånden.

God læselyst!


Fra Lego-millioner til samfundets bund

Indhold og mening i jobbet var frem for økonomi afgørende for Morten Aagaard, da han i januar 2013 skiftede et direktørsæde hos Lego ud med

en ledertjans hos Kirkens Korshær i Aarhus

T E M A : O M V E N D T !

Side 7domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dkdomino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk Side 7

>>

Fra dag et har jeg været chokeret over den sociale armod, som et samfund som det danske trods al velstanden producererMorten Aagaard

Fotos: Martin Gravgaard

Hver eneste dag får jeg smasket mennesker i nød lige i ansigtetMorten Aagaard

Side 8 domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirkerdomino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirkerSide 8

Her kommer de mest udsatte mennesker i byen: Narkomaner, alkoholikere, psykisk syge og hjemløse – alle dem, som de andre ikke vil lege medMorten Aagaard


51-årige Morten Aagaard har gennem 20 år haft stor succes som topleder i først Det Danske Bibelselskab, hvor han i 10 år var generalsekretær, og de næste 10 år som direktør for Lego Fonden samt Lego-familiens fonde. Men i januar 2013 foretog han et for mange overraskende karrierevalg, der udefra set kunne ligne at gå nogle trin ned ad karrierestigen: Han blev leder af Kirkens Korshærs afdeling i Aarhus. Selv om afdelingen er korshærens

største med omkring 1.000 brugere og 60 medarbejdere, betød den nye stilling dog både en betragtelig løn-nedgang og også et skifte fra natio-nale og internationale perspektiver til et tydeligt lokalt forankret virke.- Til gengæld er der noget fuldstæn-dig fantastisk meningsfuldt ved at gå på arbejde i korshæren. Hver eneste dag får jeg smasket mennesker i nød lige i ansigtet. Her kommer de mest udsatte mennesker i byen: Narko-maner, alkoholikere, psykisk syge og hjemløse – alle dem, som de andre ikke vil lege med. Og det, at de kom-mer her, gør Kirkens Korshær til så meningsfuldt et sted at arbejde. Det er et arbejde, hvor meningen kan

både ses, lugtes og smages, konsta-terer Morten Aagaard.

Uhyggeligt sølle livDet er første gang i sin tilværelse, at Morten Aagaard beskæftiger sig med noget, som har med socialpolitik at gøre, og han har aldrig skænket kors-hærens brugere særligt mange tanker – før nu.- Det er en helt ny udfordring for mig at skulle arbejde med denne gruppe. I mine tidligere lederjobs har

jeg beskæftiget mig med mennesker, som har haft deres på det tørre. Bi-belselskabets bagland består af res-sourcestærke kristne, og Kirk-familien i Billund har masser af penge. Men her er det bare lige på og hårdt hver eneste dag.- Oplevelsen har været lidt blandet for mig, for selv om det først og frem-mest er meningsfuldt, har det ind imellem også været skrækindjagende. Fra dag et har jeg været chokeret over den sociale armod, som et samfund som det danske trods al velstanden producerer. Der findes en stor gruppe mennesker, som de færreste i Dan-mark har kontakt med, fordi vi stort set alle sammen færdes blandt nogle,

som ligner os selv. - Men i Kirkens Korshær møder man dem, som er bunden af samfundet. Og selv om det kan lyde nedladende at bruge ordet bunden, så er det altså svært at tale om det gode liv, hvis man er misbruger, hvis man ikke har noget sted at kalde hjem, eller hvis man har massive psykiske problemer. Derfor er der noget værdimæssigt rigtigt i at kalde det bunden af sam-fundet – for det er bunden. Det er uhyggeligt, så sølle et liv kan blive.

Hvis jeg fik en milliard…Op til jul mødte Morten Aagaard for første gang personer, som søgte om julehjælp fra Kirkens Korshær. Og det gav ham et blik ind i familiernes situation på samfundets bund, som rystede ham.- Sammenbrud i familier på samfun-dets bund rammer hårdt. Velstillede mennesker bliver også skilt, men det mærkes ikke så hårdt, fordi man har et vellønnet job og er i stand til at tage sig af sine børn. Er man derimod på kontanthjælp eller arbejder som kasseassistent og er alene med sine børn, er der bare ikke ret mange res-sourcer tilbage. Det chokerer mig, hvor ødelagte vores familier er blevet.

Vi har fået en køb og smid væk-kul-tur de senere år, som også har bevæ-get sig ind i familien, hvor vi er ble-vet hurtige til at droppe et forhold.- Selv om nogle mener, at den opløs-ning på familieområdet er kommet for at blive, og at vi blot skal arbejde på at afbøde de skader, det medfører for børnene, så synes jeg, at det er en falliterklæring. Vi skal ikke acceptere, at køb og smid væk-måden bliver be-tragtet som det bedste liv. Det bedste liv skabes i nære og tætte relationer.

Alle børn ønsker at vokse op i et hjem sammen med både deres mor og far. Og selv om jeg er med på, at der kan være forhold, som er så forgiftede, at skilsmisse er den bedste løsning, så sidder over halvdelen af dem, der sø-ger julehjælp hos os, og græder over den mand, som de har mistet.- Man skal holde op med at ro-mantisere det frie liv. Mange af de ægteskaber, som opløses, ville have meget bedre af at få hjælp til at blive sammen. Det ser jeg meget tydeligt nu, hvor jeg møder alle dem, der ikke

Det chokerer mig, hvor ødelagte vores familier er blevet. Vi har fået en køb og smid væk-kultur de senere år, som også har bevæget sig ind i familienMorten Aagaard

>>

>>


kan klare sig alene – hvor det går fuldstændig galt. Og børnene arver det massivt. Hvis jeg fik en milliard ville jeg først og fremmest bruge den på forebyggelse på familieområdet. - Derfor er jeg også meget stolt over, at vi i min tid hos Lego var med til at etablere Center for Familieudvikling, ligesom vi også var med til at etablere

Center for ADHD. ADHD er en lidelse, som har stor indvirkning på et fami-lieliv, og 70 procent af ADHD-børns forældre bliver skilt.

En sjov og kompleks opgaveNoget af det, som motiverede Morten Aagaard til at søge stillingen som leder for Kirkens Korshær i Aarhus var, at han tænker på socialpolitik som et stort og spændende område. Halvdelen af kommunernes budgetter går til dette område. Og så ville han få en hel masse med mennesker at gøre, hvilket han godt kan lide. - Dertil kommer, at organisationen var lidt i knæ på det tidspunkt og trængte til fornyelse og ny energi. Derfor er det også en sjov opgave. Det betød også noget, at det er i Aarhus, hvor jeg bor, så jeg slipper for at pendle to en halv time hver dag. Det har jeg gjort i 10 år. Nu kan jeg cykle på arbejde.- Og så betyder det meget for mig,

at jeg selv kan agere. Hos Lego hjalp vi andre med at hjælpe – nu er jeg selv med i varmestuen, i rådgivning, i familiearbejdet og andre steder. - Selv om det langtfra er den største ledelsesmæssige opgave, jeg har haft, så er det den mest komplekse – fordi man skal kunne så mange forskel-lige ting. Ud over de førnævnte ting

har jeg også ansvar for blandt andet personaleledelse, fundraising og kom-munikation.

Et godt første årDe to sidstnævnte ting har Morten Aagaard sammen med sine medar-bejdere haft stor succes med i 2013. Alene i de første 10 måneder af 2013 var der indtægter for 15 millioner kroner – heraf seks millioner fra A.P. Møllers Fond samt 5,2 millioner fra Købmand Herman Sallings Fond til renovering af korshærens bygning på Nørre Allé i det centrale Aarhus.Og da Dansk Kommunikationsforening skulle uddele årets priser i novem-ber 2013, stod der Kirkens Korshær Aarhus på to af statuetterne: Nemlig dommerprisen og publikumsprisen, som begge blev givet for projektet Nærhed, varme og omsorg. Et projekt, som Kirkens Korshær i Aarhus har skabt på under et år, og som med afsæt i en nyudviklet kommunika-

tionsplan har affødt en hjemmeside, en profilbrochure og en række andre pr-elementer. Det er første gang, at to af kommunikationsbranchens fornem-meste priser går til samme projekt. - Vi er stolte over priserne. De betyder, at mange flere har fået øjnene op for vores arbejde. De fleste mennesker møder ikke vores brugere andre steder end på bænken i byen, men de hver-ken smager, lugter eller virkelig ser dem. Derfor er det for en afdeling som vores med 1.000 brugere en næsten nødvendig opgave, at vi markerer, at vi eksisterer.Samspillet med det omgivende sam-fund foregår også i kraft af de mange frivillige, hvis indsats Kirkens Korshær har stor glæde af. Alene i Aarhus er der 500 frivillige til at supplere de ansatte i døgnvarmestue, genbrugsbu-tikker med meget mere.

En særlig åndSelv om det kirkelige har været en fællesnævner i alle Morten Aagaards tre lederjobs – Lego-familiens fonde støtter en del kirkelige projekter – er der alligevel sket en kraftig opgrade-ring af det kirkelige med skiftet til det nuværende job.- Jeg har aldrig gået så meget i kirke som nu. Hver dag mødes medarbejdere


>>

og brugere til en lille minigudstjene-ste kl. 9.30, hvor vi slutter af med at bede fadervor. Det at gå i kirke sammen med dem, som man arbejder sammen med, er en stor rigdom, og jeg savner det de dage, hvor jeg ikke kan være med.- Den daglige samling betyder også meget i forhold til at fastholde den kultur og ånd, som skal være helt særlig i korshæren. Min ambition med at være her er, at vi skal være den bedste afdeling i landet, og at vores arbejde skal være bedre end det, kom-munen laver. Og det vil det være, hvis man kan kombinere kommunens høje faglighed med det helt særlige hjerte, som er i Kirkens Korshær. Her er hæn-der og hjerte lidt varmere, og engage-mentet i brugerne er lidt større.- Der er ingen tvivl om, at den der særlige ånd – og lad os bare kalde den Helligånd – er med til at sætte et særligt fokus og give en særlig energi og kraft, som også er noget, brugerne kan mærke. De vil hellere være her end i de kommunale tilbud – som der i øvrigt ikke er noget i vejen med – men her har vi bare et ekstra gear.

10 år for de fattigeTil kirkenioestjylland.dk har Morten Aagaard sagt, at han har arbejdet 10

Man skal holde op med at romantisere det frie liv. Mange af de ægteskaber, som opløses, ville have meget bedre af at få hjælp til at blive sammenMorten Aagaard

Selv om det langtfra er den største ledelsesmæssige opgave, jeg har haft, så er det den mest komplekse – fordi man skal kunne så mange forskellige tingMorten Aagaard


>>


Min ambition med at være her er, at vi skal være den bedste afdeling i landet, og at vores arbejde skal være bedre end det, kommunen laverMorten Aagaard

>>

år for de hellige, 10 år for de rige, så nu tager han 10 år for de fattige.- Selv om det er sagt i sjov, så er det alligevel det, der er mit udgangs-punkt. Jeg synes, det er et menings-fuldt arbejde, men der er heller ingen tvivl om, at det er et udsat arbejde på den måde, at man arbejder meget, og at det er en svær målgruppe at arbejde med. Og så er indholdet i job-bet, som tidligere nævnt, temmelig komplekst, hvilket kan være anstren-gende.- Men jeg vil rigtig gerne blive inden for socialt arbejde resten af mit ar-bejdsliv – for det er både interessant og spændende.


Der er ingen tvivl om, at den der særlige ånd – og lad os bare kalde den Helligånd – er med til at sætte et særligt fokus og give en særlig energi og kraft, som også er noget, brugerne kan mærkeMorten Aagaard


Israel – påskerejse13.-21. april 2014Det er en ganske særlig oplevelse at være i Israel i påsken. Mange kristne valfarter til Jerusalem på denne tid, hvor vi følger Jesu sidste uge på en helt unik og nærværende måde.Rejseledere: Birgitte & Lars Frølund Kristensen, Aarhus. OBS: Efter 10/2 kun på forespørgsel.

Med Bibelen som rejseguide

Bestil nyt katalog med spændende rejser på:

7592 2022

I N S I D E O U TM A R I A G E R G O S P E L U G E

4 - 1 0 J U L I 2 0 1 4

B E B I A N EB Ø J E

L A R S J O C H I M S E N

R U N E H E R H O L D T

I N F O O G T I L M E L D I N G : M A R I A G E R - H O J S K O L E . D K

T O G E T H E R

GospelKursus_2014.indd 1 12/12/13 16.09


Hun er blevet kaldt ’fødemaskine’ og ’ressourcespild’, for mens andre står op til hektiske morgener med madpakker og tunge tramp i pedalerne, tager Elisabeth Brandt Serner tingene i sine børns tempo. Mød noget så usæd-vanligt som en ung, hjemmegående kvinde, der har valgt at passe sine børn selv

365 OMSORGSDAGE

OM ÅRET




>>

Fotos: Per Bækgaard

Til sociale sammenkomster har jeg ikke meget at prale af, da vi ofte bliver sat i bås ud fra vores arbejdstitel. Og jeg er da også både blevet kaldt ’fødemaskine’ og ’ressourcespild’Elisabeth Brandt Serner


Mens maven voksede, groede visheden frem i Elisa-beth Brandt Serners indre:Hendes kommende barn skulle aldrig i vuggestue!Hun arbejdede på det tidspunkt selv i en vug-gestue, hvor hun ofte følte sig utilstrækkelig i forhold til børnenes behov for nærhed og voksen-kontakt.– Jeg havde ikke plads til alle på mit skød, og mine arme havde travlt med at rydde op efter

frokost, give flyverdragter på og skifte ble. Sådan en hverdag ville jeg ikke byde mit barn. Men jeg havde svært ved at se, hvordan jeg kunne undgå det, siger Elisabeth, som er 31 år, bachelor i teologi og bor på Nørrebro i København sammen med sin mand, David, som også er teolog.Løsningen viste sig, da hendes søn, Nathanael, var ni måneder gammel. Her besluttede Elisabeth og

David sig for at rejse til Israel for at arbejde som volontører i en kirke i Tel Aviv. – Det blev til halvandet år i Israel, hvor vi ople-vede, at Nathanaels børneverden smeltede sammen med vores voksne verden, for vi havde ham som den mest naturlige ting i verden med overalt. Og selv om det var hårdt at bo i et nyt land med et andet sprog og en anderledes kultur, mærkede vi en samhørighed.

Ødsler tiden på hinandenDa den lille familie vendte retur til København, blev de mødt af forventninger fra familie og om-gangskredsen om, at nu skulle Nathanael i vugge-stue. Men Elisabeth ville det anderledes.– Det var tydeligt for mig, at han ikke var et hær-det institutionsbarn, og at han stortrivedes i sit eget og sine forældres selskab. Derfor valgte jeg at

blive privat dagplejer for ham og en pige på hans egen alder.Sammen udforskede de hovedstaden i børnehøjde og nød at have tid i hinandens selskab.– Hos os er tid ikke en mangelvare. Tiden er det råstof, vi har, til at opbygge vores indbyrdes kær-lighed, og vi kan ødsle den på hinanden uden at holde igen.Da Nathanael var knapt tre år gammel, var Eli-

sabeth gravid med sit andet barn. Udsigten til endnu en barsel betød, at hun kunne fortsætte med at passe Nathanael derhjemme. Det gjorde hun også det første års tid efter, at Naomi var født. Men i en alder af tre et halvt år valgte Da-vid og Elisabeth at give en halvdagsbørnehave en chance. – Vi kunne se, at Nathanael blomstrede i de små spirende venskaber, han fik i børnehaven. Des-værre oplevede jeg også, at han havde mere brug for min udelte opmærksomhed end nogensinde

før. Og når han fortalte, at han nogle gange savne-de os så meget, at han gemte sig i puderummet og græd indvendigt, overvejede jeg, om det var rigtigt at sende ham af sted, siger Elisabeth.

Hentet for sidste gangEfter timevis af samtaler og mange salte tårer blev Elisabeth og David enige om, at Nathanael skulle


>>

Hos os er tid ikke en mangelvare. Tiden er det råstof, vi har, til at opbygge vores indbyrdes kærlighed, og vi kan ødsle den på hinanden uden at holde igenElisabeth Brandt Serner


stoppe i børnehaven efter halvandet års tid.– Min selvtillid var vokset i forhold til min beslut-ning om at gå hjemme. Samtidig havde jeg fundet ”barndommens gade” i form af store, hjemmepas-sede børn i nabolaget. Så det var en befrielse at kunne træde ved siden af normen og hente vores søn for sidste gang! Med valget fulgte en del økonomiske udfordringer, da de skulle leve af Davids SU samt lån i banken. Det betyder blandt andet, at tandlægebesøg er blevet udskudt, og at de gamle Ikea-gardiner får lov til at blive hængende.– Vi har lært at udsætte vores behov og fokuserer ikke blot på nye forbrugsgoder. Og gang på gang har vi oplevet, at Gud sørger for os, for eksempel ved at vi finder ting på genbrugshylden nede i gården, og ved at vi får aflagt tøj fra venner og familie, siger Elisabeth, som heller ikke er bleg for at aflevere en sæk flasker og dåser fra ejendom-mens fælles skralderum for at få lidt ekstra penge på lommen.

domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk Side 17

>>

Det kan virke provokerende på nogle, at jeg bruger så meget tid med mine børn, og at jeg ikke løber stresset rundt med kronisk dårlig samvittighed. Men mine valg taler stadig deres eget sprogElisabeth Brandt Serner


>>

Investering i børneneI årenes løb har hun lagt øre til mange kommen-tarer og har skullet forsvare sit valg om at være hjemmegående.– Til sociale sammenkomster har jeg ikke meget at prale af, da vi ofte bliver sat i bås ud fra vores arbejdstitel. Og jeg er da også både blevet kaldt ’fødemaskine’ og ’ressourcespild’, men ligesom alle andre forældre følger jeg min overbevisning og ønsker at give mine børn det bedste. Ind imellem vælger hun at holde lav profil omkring

sin livsstil, da hun med sit valg antyder, at institu-tioner ikke er gode nok til hendes børn.– Det kan virke provokerende på nogle, at jeg bruger så meget tid med mine børn, og at jeg ikke løber stresset rundt med kronisk dårlig samvittig-hed. Men mine valg taler stadig deres eget sprog.For hende er valget om at være hjemmegående ikke et tilbageskridt for ligestillingen. Tværtimod. – Jeg ville føle mig mindre ligestillet, hvis ikke jeg havde muligheden for at vælge at passe mine egne børn. Mit valg er en investering i børnene. Og mit

håb er, at de får en solid bagage med sig fyldt med selvværd og en tro på, at de er elskede, som de er.

Kaldet til at være morBåde Elisabeth og David er opvokset i kristne fa-milier og kommer i dag i Betlehemskirken i Køben-havn. I alle livets valg tager de Gud med på råd.– Jeg er ikke i tvivl om, at Gud har kaldet mig til at være mor, og han bekræfter mig i, at jeg er, hvor jeg skal være. Dermed ikke sagt, at det er ro-senrødt at gå hjemme, for det er krævende at være

Jeg ville føle mig mindre ligestillet, hvis ikke jeg havde muligheden for at vælge at passe mine egne børn. Mit valg er en investering i børneneElisabeth Brandt Serner


Er der nogen hjemme?

• Elisabeth Brandt Serner har for nylig udgivet bogen Er der nogen hjemme? sammen med Janni Iben Stevn Han-sen.

• Bogen er en antologi om hjemmepasning med bidrag fra syv mødre, en småbørns-forsker og en samfundsdebattør. De syv kvin-der er vidt forskellige, men har det til fælles, at de har valgt selv at passe deres børn i førskolealderen.

• Er der nogen hjemme? forholder sig kritisk til den omfattende institutionalisering af små-børn, der i løbet af de sidste fem årtier er blevet en selvfølge for langt de fleste børne-familier i Danmark.

• Bogen er udgivet på Forlaget Brumbas og koster 150 kroner. Den kan bestilles på www.erdernogenhjemme.dk


Runa [email protected]

en ansvarlig voksen, og jeg er langt fra perfekt. Jesus er for hende et stort forbillede – også hvad angår hans forhold til børn.– Jeg har aldrig mødt nogle, som elsker børn så meget som Jesus. Det er hans hjertesag, at de tri-ves og har det godt. Og jeg tror på, at når jeg viser mine børn, at de er elskede, nøjagtigt som de er, viser jeg dem brudstykker af Guds store kærlighed til dem.Til januar rejser familien atter til Israel, hvor David har fået arbejde som præst ved Den Danske Kirke

i Jerusalem. Foreløbig har de skrevet kontrakt for fem år, men ingen ved, hvad fremtiden bringer.

Jeg tror på, at når jeg viser mine børn, at de er elskede, nøjagtigt som de er, viser jeg dem brudstykker af Guds store kærlighed til demElisabeth Brandt Serner




Man satte sig ned med en øl eller, for min fars vedkommende, med en whisky. Det er jeg vokset op med, og jeg troede, at det var helt normalt Steffan Rørup

Fotos: Martin Gravgaard


Som syvårig traf Steffan Rørup et bevidst valg om at tage kontrollen over sit liv. Det tunge ansvar blev som et sort hul

i hans mave og drev ham som voksen ud i et alkoholmisbrug, som han ikke selv kunne finde vejen ud af. En overnaturlig

oplevelse for otte år siden på behandlingshjemmet Møllen ved Vejle vendte dog fuldstændig op og ned på Steffans liv

STEFFAN SLAP KONTROLLEN

OG BLEV

FRI


>>


>>

Hele livet havde jeg flygtet. Fra job til job. Fra huset.Fra hjemmet. Til steder, hvor jeg var ok, som jeg var. Steder, hvor der blev drukket. Og nu kunne jeg ikke

flygte mere og så derfor ikke anden udvej end at fjerne mig selv

Steffan Rørup


Nogle helt afgørende spor var på mange måder lagt fra fødslen af for den i dag 50-årige Steffan Rørup fra Aabenraa. I hans efter eget udsagn meget dysfunktionelle familie havde man en universalløsning, hver gang der opstod større eller mindre kriser – eller bare et lille problem, som man lige skulle have snakket om.- Man satte sig ned med en øl eller, for min fars vedkommende, med en whisky. Det er jeg vokset op med, og jeg troede, at det var helt normalt. Da jeg som ung og nygift i en pe-riode blev overmandet af en irratio-nel frygt for, at vores økonomi ikke hang sammen, begyndte jeg derfor at drikke en øl hver dag, når jeg kom hjem fra arbejde. Det var jo svaret på alting.

Arvede farens frygtDen irrationelle frygt for dårlig øko-nomi er et andet eksempel på en nedarvet dysfunktionalitet i Steffans liv. Da mange andre i 1960’erne og 1970’erne kunne glæde sig over, at en kraftig inflation gjorde byrden ved realkreditlån i diverse parcelhuse mindre og mindre, knoklede Steffans far for at spare tilstrækkeligt med kontanter op til at renovere famili-ens hus uden at skulle tage et lån. Blot for igen og igen at kunne kon-statere, at inflationen havde udhulet hans opsparing.- Han var alkoholiker, og han havde lært, at hvis man skulle blive til noget, skulle man kunne skaffe noget. Og da det i hans familie var normalt at blive kaptajn, gik han også den vej og blev en af de yngste styrmænd i Danmark nogensinde. Al-ligevel frygtede han for ikke at være god nok. Jeg havde aldrig kunnet forstå hans alkoholmisbrug, for han manglede intet: kone, to børn, hus og penge og fast arbejde. Men han var stadig bange. Han betalte alting kontant, fordi han var styret af en økonomisk frygt.- Og den frygt arvede jeg. Vores før-ste lån i huset var på 10 år, og ban-ken kunne ikke forstå, hvorfor jeg ville sætte os selv under så hårdt et afdragspres. Vi skyldte kun 300.000 kroner, men for mig fyldte det som

tre milliarder. Og det blev begyndel-sen på mit misbrug, forklarer Stef-fan.

Alle andre er idioterSteffan havde også arvet forståelsen af, at man kun var noget værd, hvis man kunne præstere noget. Derfor knoklede han løs for at tjene så mange penge som muligt. Efterhån-den som mængden af daglige øl tog til – det var nødvendigt for ham for at holde frygten og et ”sort hul” i maven i skak – blev det dog svært for ham at fastholde et arbejde. Der var idioter alle steder, som Steffan med et smil siger.Løsningen blev en karriere i stillads-branchen, hvor alkohol på arbejds-pladsen ikke blev anset for at være et problem, så længe man var i stand til at løse sine opgaver. Og det var Steffan – han ville igen vise, at han var noget værd, så han tog altid lige et rør mere end de andre eller arbej-dede en smule hurtigere.- Jeg var ikke den eneste, som drak øl på den arbejdsplads, og hele tiden holdt jeg mig selv i en snor, så jeg ikke blev lige så slem til at drikke som den og den. Sådan og sådan skulle jeg i hvert fald aldrig ende – og det troede jeg selv på. Men græn-sen blev alligevel hele tiden rykket.

Fem fridage på to et halvt årI løbet af to-tre år eskalerede både Steffans arbejde og drikkeri. Han arbejdede 12 timer om dagen syv dage om ugen og holdt gennem to et halvt år kun fem fridage i alt. Tre af de fem fridage gik med at fejre dat-terens barnedåb. - Selv om det var en belastning for kroppen, trivedes jeg godt med at arbejde som en sindssyg og tjene en masse penge – det var de to ting, som jeg byggede mit liv på. Men efter to et halvt år kunne kroppen ikke mere. Jeg var dengang oppe på otte-15 øl om dagen, og jeg kunne ikke selv finde ud af at blive ædru.- Hele mit liv havde jeg haft dårlig samvittighed uden at vide hvorfor.

>>

Vi skyldte kun 300.000 kroner, men for mig

fyldte det som tre milliarder. Og det blev

begyndelsen på mit misbrug

Steffan Rørup


>>

Og jeg følte mig fuldstændig ensom, fordi jeg var sikker på, at jeg var den eneste i hele verden, der havde lige netop de her problemer og kom fra lige netop den her specielt dysfunk-tionelle familie. Steffans kone forlangte, at han skul-le holde op med at drikke, men det kunne han ikke, så længe han arbej-dede med stilladser. Derfor skiftede han til et job som rigger på en plat-form i Nordsøen, hvor enhver form for alkohol var strengt forbudt.- Der var jeg 14 dage ad gangen i pinlig ædru tilstand, hvorefter jeg var tre uger hjemme. Jeg forsøgte altid at holde mig selv ædru de tre uger, hvor jeg var hjemme, og en enkelt gang lykkedes det, men snart blev det fast kutyme, at jeg allerede købte øl på vej hjem fra Esbjerg, hvor helikopteren fra Nordsøen hav-de sat os af. Og så var jeg konstant beruset i de tre uger, jeg var hjemme.

Flugten endte i en blindgydeFordi Steffan fandt sit værd igen-nem, hvad han var i stand til at præ-stere på sit arbejde, var det at lytte til sin krops signaler ikke noget, han var vant til. I det hele taget gik store dele af hans misbrug ud på at fjerne fokus fra sig selv, så han ikke blev bevidst nok om sig selv til at mærke det store, sorte hul, han havde i sin mave.- Jeg nægtede at være i forbindelse med min krop og ignorerede den bare. Det havde jeg gjort hele mit liv. Da jeg som barn havde mellemøre-betændelse, sagde jeg aldrig noget til de voksne, for så ville jeg bare være en belastning, følte jeg. Derfor lod jeg bare trommehinden sprænge, så væsken i mellemøret kunne løbe ud – og på den måde ordnede det sig selv. Derfor har jeg altid arbejdet videre, selv om jeg har været syg el-ler er kommet til skade. For hvis jeg ikke arbejdede, havde jeg ikke nogen berettigelse.Den holdning til sygdom fik vold-somme konsekvenser for Steffan, da han i 2005 fik en blodprop i hjertet, som han dog kom sig over. For i de efterfølgende 11 måneder supplerede

han sit alkoholmisbrug med lykkepil-ler, og det betød, at han overhovedet ikke kunne mærke sig selv eller det sorte hul i maven. Dermed var der ingen bremseklodser i hans liv.- I forbindelse med blodproppen nåede jeg at føle mig 100 procent magtesløs, hvilket gjorde mig bange. Jeg begyndte også at mærke hul-let i maven, og derfor valgte jeg at bedøve mig selv og skrue op for aktivitetsniveauet. Efter 11 måneder havde jeg skabt et så stort og uover-skueligt bjerg, at jeg ikke længere kunne se mig selv på den her jord. Lige pludselig kunne hverken tablet-ter eller spiritus eller en kombina-tion af begge dele bedøve eller fjerne min smerte. - Hele livet havde jeg flygtet. Fra job til job. Fra huset. Fra hjemmet. Til steder, hvor jeg var ok, som jeg var. Steder, hvor der blev drukket. Og nu kunne jeg ikke flygte mere og så derfor ikke anden udvej end at fjerne mig selv. Min plan var at skyde ho-vedet af mig selv, og det gik jeg så småt i gang med at forberede mig til.

Ikke så speciel alligevelPå dette tidspunkt satte Steffans ellers dysfunktionelle onkel ham overraskende nok i kontakt med AA. Og allerede da Steffan første gang havde besøg af en fra AA, blev han gennemskuet. Tag lige det gevær med hjem, sagde AA-manden blandt andet til onklen, som var med ved dette første besøg. Steffan havde geværet stående fremme for på den måde at gøre sig mentalt klar til det, han havde planlagt.Kontakten med AA betød, at Stef-fan i 2006 kom på behandlingsstedet Møllen ved Vejle. Et sted, som arbej-der ud fra den såkaldte Minnesota-model, der blandt andet indeholder et 12-trinsprogram. Steffans første store opdagelse på Møllen var, at han slet ikke var spe-ciel. Hans problemer var ikke spe-cielle. Barndom, ophav og skoletid var ikke speciel. Alle de andre havde tilsvarende historier.- Jeg følte, at der blev taget noget fra mig, da jeg opdagede, at jeg ikke


>>

Jeg følte, at der blev taget noget fra mig, da jeg opdagede, at jeg ikke var den eneste. Jeg kunne ikke længerepege udad, hvilket gjorde skylden og skammen voldsomt storSteffan Rørup


var den eneste. Jeg kunne ikke læn-gere pege udad, hvilket gjorde skyl-den og skammen voldsomt stor – jeg var nødt til at se de ting, jeg havde gjort og ikke gjort i øjnene.En anden opdagelse var, hvor meget AA-møder kunne give ham. Ved sit første AA-møde følte han for første gang i mange, mange år, at han blev mødt og accepteret og taget alvorligt og ikke alvorligt på samme tid. - Der var så mange der, som lignede mig så meget. De gav mig en tro på

et eller andet, som jeg ikke vidste hvad var. En tredje opdagelse var, at det var synd for ham. Det var en opdagelse, som fik ham til at græde i døgndrift – før det kunne han ikke huske, hvornår han sidst havde grædt.

Blå øjne i en drømMens Steffan gik og græd, vendte han i tankerne tilbage i tiden og

konfronterede begivenheder og men-nesker, som han indtil da blot havde ignoreret eller fortrængt. Han vidste ikke, hvad behandlerne fiskede efter i denne proces, men da han en dag fortalte dem om, at han i sin gen-nemgang af fortiden var kommet til en situation, hvor han som syvårig faldt og slog sit hoved voldsomt mod et betongulv, uden at der kom nogle voksne for at trøste ham, og at det fik ham til at tage en bevidst beslut-ning om aldrig mere at regne med og

stole på nogle voksne, men i stedet tage kontrol over sit eget liv – så sagde de, at han ikke længere behø-vede at grave i fortiden. Hændelsen, hvor han besluttede at tage kontrol, var helt central for udviklingen i resten af hans liv.- Jeg havde også en underlig drøm, hvor jeg blev ved med at se nogle meget klare, blå øjne for mig. Men det var mig komplet umuligt at

komme i tanker om, hvem øjnene til-hørte. Jeg spurgte personalet, om det i behandlingen var normalt at have sådanne drømme, men ingen af dem havde hørt om noget lignende før.

På tide at bede om hjælp14 dages tid efter, Steffan var be-gyndt på Møllen, gjorde stedet brug af en vikar, som skulle have nat-tevagten. Og da hun trådte ind i det lokale, hvor Steffan var, nedstirrede han hende, så de andre syntes han

opførte sig mærkeligt.- Jeg havde troet, at øjnene i drøm-men tilhørte en person fra min fortid, men de tilhørte vikaren, som netop var kommet ind ad døren. Jeg sagde til hende, at jeg skulle snakke med hende, fordi jeg havde set hendes øjne i en drøm. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle med hende – jeg vidste bare, at hun på en eller anden måde kunne hjælpe mig. Hun

spurgte mig så, hvad der var oppe og vende i mit liv lige da, og jeg fortal-te hende om oplevelsen som syvårig og forklarede, at jeg som en del af behandlingen også havde tilgivet alle dem i mit liv, som havde gjort mig ondt. Derefter spurgte hun: Men hvis du har tilgivet de andre, og du har taget kontrol – er det så ikke på tide at bede om hjælp? For indtil nu har du jo gjort alt arbejdet selv - igen. Kvinden læste derefter begyndelsen på den såkaldte sindsrobøn, som

hang på væggen i lokalet, op for Steffan: Gud giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan æn-dre, mod til at ændre de ting, jeg kan, og visdom til at se forskellen.- Så bad hun mig om at ændre ordet kan til ordet skal og spurgte: Hvad er det, du altid har gjort, som du ikke skal? Derefter opfordrede hun mig til samme aften, når jeg kom for mig selv, at bøje knæ og bede Gud om

>>

Jeg fik en enorm lyst til livet. Al den frygt og angst, jeg havde haft for, hvordan det hele skulle blive, var pist væk. Jeg anede ikke, hvor den var forsvundet hen, men jeg mærkede, at jeg var sat fri. Det var ret halleluja og som på en lyserød skySteffan Rørup


>>


at tage kontrol over mit liv, for det magtede jeg tydeligvis ikke selv. Hun sagde også, at det var vigtigt, at jeg over for Gud indrømmede, at jeg ikke magtede at have kontrollen over mit eget liv.

Totally happy euforiSteffan gjorde, som kvinden havde opfordret ham til – selv om han syntes, det var lige voldsomt nok.

Derefter lagde han sig til at sove. Knap havde han lukket øjnene, før han begyndte at drømme. Hele hans liv kørte forbi, helt fra før han kun-ne huske, hvor han lå i vuggen og ukendte voksne bøjede sig ind over ham, frem til nutiden.

>>

- Pludselig vågnede jeg og følte, at der var helt vildt lyst. Jeg var frisk og glad som aldrig før og havde det rigtig, rigtig godt. Jeg var nærmest euforisk, men kunne ikke rigtig komme af med begejstringen, for det var midt om natten, og jeg var nødt til at være stille. - Mine tanker om, hvad der var hvad, blev klarere og klarere, og jeg fik en enorm lyst til livet. Al den frygt og

angst, jeg havde haft for, hvordan det hele skulle blive, var pist væk. Jeg anede ikke, hvor den var for-svundet hen, men jeg mærkede, at jeg var sat fri. Det var ret halleluja og som på en lyserød sky. Mit hul i maven var væk. Jeg kunne ikke

huske, at det ikke havde været der, men nu var det væk. På få timer havde jeg oplevet mere kærlighed end i resten af mit hidtidige liv. Min tidligere kritiske sans og negativitet var væk, og min følelse af skyld og skam var også forsvundet. Jeg var bare glad. Totally happy.

Det holderDet er efterhånden næsten otte år

siden, Steffan havde denne oplevel-se, og glæden og friheden er stadig lige stærk. - Til at begynde med var det næsten en vanvidsglæde, hvor jeg ville have, at alle folk skulle gøre lige som mig, så de kunne komme til at opleve det

Mit ’hul’ i maven var væk. Jeg kunne ikke huske, at det ikke havde været der, men nu var det væk. På få timer havde jeg oplevet mere kærlighed end i resten af mit hidtidige livSteffan Rørup

samme. Men det var der ingen, der ville, hvilket jeg ikke kunne forstå. Hvorfor ville de ikke være fri og bare give slip på alle byrder og bekym-ringer? - I dag har jeg fundet en kirke, som jeg kan være en del af – Frikirken i Aabenraa – og her er jeg med til at arrangere mønsterbryderkurser, som kan hjælpe mennesker fri af destruktive mønstre og vaner. Jeg

overgav kontrollen over mit liv til Gud, og det gav mig en enorm frihed og glæde. Jeg ønsker bare, at andre kommer til at opleve det samme.


www.prorex.dk Telefon 74563343

er en lille bog med syv meditationer til brug i fastetiden. De er opbygget i en enkel form, der gør det muligt for alle at anvende dem. Det er vigtigt for forfat-teren, at faste ikke bliver gjort til noget u-overkommeligt.

Bogen er for dig, der har fået nok af overflod, hvad enten den be-står af materielle ting, for mange input eller for store krav.

Her er inspiration til at leve mere enkelt, nært og inderligt, så du i højere grad får sjælen med i hverdagen og lever mere indefra i fællesskab med Gud.

Faste er en tid med besindelse og enkelhed i centrum. Du får hjælp til at prioritere og rydde op i det materielle såvel som i dit indre. Faste åbner til et nyt nærvær med Gud, mennesker om-kring dig og dig selv.

Bogen indeholder overvejelser forud for fasten samt meditationer med disse temaer:

· Jeg er med dig· Længslens faste· Enkelhedens faste· Hvilens faste· Kroppens faste· Øjets faste· Ørets faste· Bønnens faste

102 sider indb. · 149,95

Faste – ganske enkelt

ProRex Domino 14jan.indd 1 22-01-2014 16:07:46


Før jeg blev kristen, tænkte jeg, at kristne var lidt små-sindsforvirrede. Det var nok en kende fordomsfuldt, men jeg mente nu, at jeg selv havde ganske godt styr på mit liv, uden at have brug for en Gud. Det spøjse opstod så, da jeg indså det stik modsatte, efter at min tro blev forankret i det kristne budskab. Gradvist erkendte jeg, at jeg blev stadig mindre forvirret, og jeg fik den fantastiske oplevelse af, at brik-kerne stille og roligt faldt på plads. Jeg blev så at sige omvendt. Mit tankesæt forandrede sig, efterhån-den som min tro på Jesus udvidede sig. Nu tænkte jeg, at det var før min omvendelse, jeg var mest forvir-ret. Forvirret?

Sort snak om lysFør min omvendelse tænkte jeg, at kristne snakkede temmelig sort, når de energisk og vedholdende fortalte mig om det lys, de havde set. Det gav simpelthen ikke meget mening i mit liv, når troende mennesker kommunikerede til mig. Det virkede heller ikke, som om mine refleksive argumentationer havde nogen effekt på de omvendte.Stor var derfor forskrækkelsen, da det gik op for mig, at der sammen med troens gave også havde sneget sig en omvendt logik ind i mit liv. Samtidig kom der også et nyt sprog,

som mine ikke-kristne venner eller familie ikke forstod et klap af. Jeg besluttede derfor at omvende min kommunikation tilbage til før det indforståede kirkesprog blev mit nye modersmål. Altså en dobbelt omven-delse om du vil, men fortsat med mit kristne udgangspunkt. Det var faktisk vanskeligt, og er det endnu. Heldigvis bar træningen frugt, og jeg blev stadig bedre til at formidle essensen af min tro på Jesus på en ægte og naturlig måde, til mennesker der ikke tror på ret meget.

Tredje omvendelseSom nyomvendt fik jeg fra andre kristne værktøjer til at dele ud af min tro. Der blev dog sjældent truk-ket de store veksler på hverken vis-dom eller respekt for andres tro eller livsholdninger. Som så mange andre nyomvendte var jeg nok lidt som de meget insisterende gadesælgere, der forsøger at prakke os noget på, vi ikke ønsker. At gå på gaden og for-tælle tilfældige forbipasserende om min nyfundne tro blev heller aldrig min yndlingsformidlingsform. Mest på grund af diverse ugennemtænkte metoder, og mangel på respekt over for privatsfæren. Jeg ville noget andet! Eller måske ville jeg bare det samme, men på en anden måde...I takt med at mit omvendte om-vendtsprog blev mere grundlæg-gende, begyndte mine kristne venner at kommentere på min omvendte

Det omvendte perspektivDette er den første af seks klummer, hvori præst Rasmus Elkjær Larsen funderer over stort og småt fra et lidt andet perspektiv end normalt. Denne gang om omvendt omvendtsprog

KLUMME:


Før min omvendelse tænkte jeg, at kristne snakkede temmelig sort, når de energisk og vedholdende fortalte mig om det lys, de havde setRasmus Elkjær Larsen


Foto: Colourbox


omvendtdialekt. De sagde til mig, at de ikke fik så meget ud af mine prædikener, samt at de manglede noget mere avanceret bibelformidling eller holdninger med mere skarpe optrukne linjer. Mit omvendte om-vendtsprog gjorde mig øjensynligt en kende for rummelig i min accept af syndere og andet godtfolk. Det førte til min tredje omvendelse!

Rasmus omvendtMed vedholdende kommentarer på mit omvendte omvendtsprog i

kristne sammenhænge og med hjælp fra en prominent skikkelse i Det Nye Testamente, apostlen Paulus – som taler om at dele den kristne tro med hedninger, grækere, slaver, ja hvem som helst, og siger om sig selv, at for jøder er jeg blevet som jøde og for grækere som græker - begyndte jeg snart at indse, at jeg ikke kun skulle oversætte min fortælling om troen på Jesus fra omvendtsprog til omvendt omvendtsprog, men


Kald mig bare Rasmus modsat. Det lyder også bedre end Rasmus omvendt-omvendt-omvendtRasmus Elkjær Larsen

også den anden vej. Jeg skulle også hjælpe andre kristne med at se glæ-den i gensidig kommunikation med tvivlere, søgere og skeptikere. Det skulle gerne føre til, at vi kan glæde os over kirkelige sammenhænge, der bruger et sprog der kan forstås af alle.Derfor forsøger jeg mig med en lille service i form af lanceringen af en klummeserie med titlen Det omvend-te perspektiv. Det er tænkt som en øjenåbner og måske nu og da en ord-bog i omvendt tænkning. Da det nu

ikke er helt let, kobler jeg humoren på. Der er heldigvis meget at grine af, når man forsøger sig med noget nyt, og fortidens fejltagelser accep-teres lettere, når vi kan se, at vi kom til at bære os fjollet ad, selvom det ikke var hensigten. Kald mig bare Rasmus modsat. Det lyder også bedre end Rasmus omvendt-omvendt-omvendt.

Mit tankesæt forandrede sig, efterhånden som min tro på Jesus udvidede sig. Nu tænkte jeg, at det var før min omvendelse, jeg var mest forvirretRasmus Elkjær Larsen


Når du skal finde ud af, hvem du er, kan du ikke komme uden om at svare på spørgsmålet om, hvem Gud er, for det er Gud, der har nøglen til din selvudvikling. Og hvorfor bokse dig igennem livet selv, når du kan få det hele forærende af Gud? spørger teolog og journalist Iben Thranholm i denne kommentar

Hvem er jeg, og hvem er Gud?



Foto: Colourbox


>>

Hvem er jeg? Hvem er Gud?

… de to spørgsmål bestemmer retningen i ethvert menneskes liv. Hemmeligheden er, at de ikke kan besvares

uden hinandenIben Thranholm


Smid dig i sofaen, eller læg dig fladt ned på gulvet. Træk vejret dybt og langsomt. Mens du ånder ind og ud, så forestil dig, at det er Guds store åndedræt, som trækker vejret igen-nem dig. Føl, hvordan Gud blæser livsenergi ind i din krop og får den til at rulle rundt. Når du får kontakt med dit ånde-dræt, fortæller det dig, at du er koblet på et større åndedrag. En guddommelig kraft uden for dig selv, som du bliver mindet om, at du er en del af, hver gang du trækker vejret. Når du nu alligevel ligger ned, kan

du meditere over to vigtige spørgs-mål: Hvem er jeg? Og: Hvem er Gud? Netop de to spørgsmål bestemmer retningen i ethvert menneskes liv. Hemmeligheden er, at de ikke kan besvares uden hinanden.

At snyde sig selv for sig selvI vores tid er det ofte kun det første spørgsmål, som man arbejder med. Markedet for forskellige terapier, der tilbyder hjælp til at finde dit sande jeg, og metoder til at fremme selvudvikling er boomet enormt de sidste par årtier. Ironisk nok vokser selvværdsproblemerne og antallet af tilfælde med stress, angst og de-pression og ikke mindst misbrug af alkohol, mad og sex i takt med, at omfanget af terapi i alle afskygnin-ger stiger og stiger. Kunne det tænkes, at det er fordi, de fleste former for terapi og selvud-

vikling kun tager sigte på at besvare det første spørgsmål, Hvem er jeg?, og ikke det andet, Hvem er Gud??Der er i hvert fald noget, som ty-der på, at vi, efter vi som moderne kultur har forladt troen på Gud, har fået nogle alvorlige problemer med at finde mening og mål i tilværelsen. Og spørgsmålet er, om vi ikke i jag-ten på lykken og det sande selv uden Gud, i virkeligheden snyder os selv for os selv. At vi simpelthen aldrig lykkes med at finde os selv og aldrig forstår, hvem vi egentlig er, fordi vi ikke forholder os til Gud.

Gud har nøglen til din selvudviklingHvis du stadig ligger på sofaen, så er

her en meget lille tekst fra Bibelen, du kan meditere videre over. Det er en tekst, som åbner for sammen-hængen mellem selverkendelse og Gudserkendelse:Da jeg endnu var foster, havde du mig for øje, alle dagene stod skrevet i din bog, de var formet før en eneste af dem var kommet (Salmernes Bog 139:16).Det betyder ikke, at du er en robot, der handler som programmeret, men det betyder, at Gud har skabt dig med et særligt formål; med en særlig opmærksomhed og en særlig kær-lighed. Du er ikke en tilfældighed, som selv skal opfinde verden på ny og meningen med dit liv. Gud har haft dig – ja, lige præcis dig - i tan-kerne, fra før du blev til i din mors livmoder. Derfor ved han også, hvad formålet med dit liv er, og hvem du egentlig

er. Gud har kendt dig, før du kendte dig selv. Når du skal finde ud af, hvem du er, kan du derfor ikke kom-me uden om at svare på spørgsmålet om, hvem Gud er. Gud har nøglen til din selvudvikling. Dog har du friheden til selv at be-stemme, om du vil spørge Gud om, hvad han har tænkt sig med dig eller ikke. Du kan også vælge at lade være og kun spørge dig selv eller en tera-peut. Valget er dit.

Det bliver ikke kedeligtHvis du vælger at finde ud af, hvor-for Gud har haft dig i tankerne, før du blev født, lover jeg dig, at det ikke bliver kedeligt. Du vil blive overrasket over, hvor meget Gud ved

om dig. Han ved meget mere, end du selv gør. Også selv om du har analy-seret dig selv i årevis hos en psyko-log. Den guddommelige psykoanalyse ser dybt ind i din sjæl. Men du kan være helt rolig. Uanset hvad Gud ved om dig, så vil han al-drig bruge det imod dig – men altid kun til gavn for dig. Det gælder også dine fejl og mangler. Gud har kraften til at bruge dine fejltagelser til noget godt og frugtbart. Til forskel fra de selvbestaltede terapier har Gud mag-ten til at forvandle alt det, som står i minus, til plus. Guds blik i din sjæl både befrier og helbreder dig. Men altså kun, hvis du giver ham lov. Gud foretager sig ikke noget, så

KOMMENTAR:

>>

>>

Når du skal finde ud af, hvem du er, kan du ikke komme uden om at svare på spørgsmålet om, hvem Gud erIben Thranholm


Foto: Colourbox

Hvis du vælger at finde ud af, hvorfor Gud har haft dig i tankerne, før du blev født, lover jeg dig, at det ikke bliver kedeligt Iben Thranholm

ISR ELET STUDIE I KONTRASTER, KOMPLEKSITET OG KONTINUITET

A

I N F O O G T I L M E L D I N G : M A R I A G E R - H O J S K O L E . D K

MYSTERIET

IsraelKursus_2014.indd 1 12/12/13 16.27

SommerkurSuS Lørdag 28. juni – fredag 4. juLiunderviSere: karen margrethe & PouL kirk

BibelSkolenNORDSJÆLLAND

TEOLOGI | LEDERTRÆNINGM E N I G H E D S P R A K T I K

VIL DU VIDE MERE?

SEP 2014 - MAJ 2015

WWW.BIBELSKOLEN-NS.DK


>>

længe du ikke inviterer ham og til-lader ham at handle i dit liv. Sådan er det, fordi Gud er kærlighed. Ægte kærlighed trænger sig ikke på, men venter på en anmodning, en chance. Det er også forskellen på en terapeut og Gud. Gud elsker dig. Det gør en terapeut ikke. Han eller hun tager et dyrt honorar for at hjælpe dig. Hos

Gud er alt gratis og mere til. Gud er så vild med dig, at han vil dø for at hjælpe dig på plads i livet. Det ene-ste, du skal gøre, er at give ham lov og stole på ham.

Drop boksekampen, modtag fra GudDet er tilliden til Gud, som er om-

drejningspunkt og ikke din egen præstation og dine egne resultater. Det betyder ikke, at du skal ligge på den lade side og dovne på sofaen. Det skal være et samarbejde mellem dig og Gud. Gør det til dit motto at sige: Hvis jeg gør mit bedste, gør Gud resten. Gen-nem Guds kraft kan du komme til at

udrette ting, som du aldrig havde troet var mulige, eller som du aldrig kunne have gjort alene.Så hvorfor egentlig bruge så meget energi på at bokse dig igennem til-værelsen alene, når du kan få det hele forærende af Gud?


Iben [email protected] Det er forskellen på en terapeut og Gud.

Gud elsker dig. Det gør en terapeut ikke. Han eller hun tager et dyrt honorar for at hjælpe dig. Hos Gud er alt gratis og mere tilIben Thranholm

Du vil blive overrasket over, hvor meget Gud ved om dig. Han ved meget mere, end du selv gørIben Thranholm

Foto: Colourbox


Fotos: Michael Bobjerg


Ventetiden på banegården i Vejle blev til noget helt andet, da Rebecka Erichsen og hendes veninde Line Birkekjær Kristoffersen mødte nogle kristne, der tilbød at bede for dem

Helbredt på banegården


>>


Det er aften den næstsidste dag i 2013. Banegår-den i Vejle virker er ret stille. Nogle få passerer hurtigt igennem forhallen, mens andre forsøger at få tiden til at gå. To 15-årige piger, Rebecka Erichsen og hendes veninde Line Birkekjær Kristof-fersen, står og venter på toget. Line har været på besøg hos sin veninde og skal tilbage til Esbjerg.De kan se, hvordan nogle sidder for sig selv og lytter til musik på deres smartphone, mens nogle andre sidder i en lille gruppe og snakker. Samtalen bliver dog afbrudt af et spørgsmål:- Hej, må vi stille jer et underligt spørgsmål? spør-ger en mand, der sammen med en kvinde henven-der sig til gruppen, der består af en voksen mand og fire teenagere.- Øh, ja, er der en, der svarer.- Der er vel ikke en af jer, der tilfældigvis har ondt et sted - i en skulder eller et knæ, er syge eller har en sportsskade?De fire teenagere og manden kigger lidt forlegne på hinanden, inden en af teenagerne siger:- Jeg har faktisk ondt i knæet. Hvorfor spørger du om det?- Det er, fordi vi er kristne, og vi oplever, at folk bliver helbredt, når vi beder for dem. Må vi bede for dig?- Ja, det må I da godt, svarer teenageren.

Smerten forsvandt på stedetHan smiler og er tydeligt genert, da kvinden bøjer sig ned og lægger sin hånd på hans knæ med or-dene: Jeg befaler al sygdom og smerte at gå i Jesus’ navn.Da bønnen ikke ser ud til at virke i første omgang, bliver der bedt igen - og igen - og igen…Scenen tiltrækker opmærksomhed i den smalle for-hal foran 7-Eleven. Rebecka og Line går nærmere for at se, hvad der sker. Det er ikke lige hver dag, man ser nogen stå og heale på en banegård. Det kunne være sjovt at se, om det virker.Den unge mand har fået det tydeligt bedre i sit knæ, og bønnen stopper. Kvinden vender sig hur-tigt om til de to tilkomne piger:- Hvad med jer, er der nogen af jer, der har ondt et sted?


>>

Når jeg sidder med benene over kors, så gør det ondt i knæet. Jeg er blevet opereret før. Men da der blev bedt for det, var det som om, der var noget, der slapLine


- Jeg har ondt i mit knæ, svarer Line efter at have vekslet blikke med Rebecka.Helga, som kvinden hedder, bøjer sig ned og beder for Lines knæ. En enkelt kort bøn, og Line kan mærke øjeblikkelig forskel.- Når jeg sidder med benene over kors, så gør det ondt i knæet. Jeg er blevet opereret før. Men da der blev bedt for det, var det som om, der var no-get, der slap, forklarer Line, da hun skal sætte ord på, at smerten er væk.- Det løsnede sig igen, som det aldrig har gjort før. Ligesom da jeg lige var blevet opereret, og det hele var begyndt at gå godt, efter jeg havde fået gen-optræning. Så gjorde det ikke ondt mere.

Spontant helbredt i nakkenTuren går videre til Rebecka. Hun har haft ondt i sin nakke i tre år. Helga stiller sig bag ved Rebecka og lægger begge hænder let på hendes skuldre: Jesus, jeg beder om at alle smerter må forsvinde. Smerte gå i Jesu navn…- Kan du mærke forskel?Rebecka bøjer hovedet fra side til side et par gan-ge. Hun virker overrasket:- Min nakke plejer altid at knække, og det gør den ikke nu. Jeg har slet ikke smerter i den nu.Snakken kommer hurtigt over på tro. Helga forkla-rer, at det ikke er hende, men Jesus, der helbreder,

og at han gør det for at vise, at han elsker men-nesker og ønsker, at de skal leve med ham. Tro er ellers ikke et emne, de to piger plejer at snakke om.- Jeg synes, det er mærkeligt, for jeg har ikke rigtig troet på ham, siger Line, der mærker, at det har sat mange tanker i gang.- Når man bliver konfirmeret begynder man lidt at tro på ham. Men bagefter gør man ikke. Så kom-


>>

Min nakke plejer altid at knække, og det gør den ikke nu. Jeg har slet ikke smerter i den nuRebecka

Jeg tror jo ikke på Gud. Så at det faktisk virker, er lidt un-derligt oppe i ens hoved. Man kan bare ikke lade være med at tænke på, om han egentlig findes, eller om han ikke gørRebecka


>>

Helbredelser på gaden

• Rundt omkring i forskellige byer i Danmark er der i disse måneder kristne, som går ud på gågader, i butikscentre og på banegårde og tilbyder at bede for folk, der er syge eller har smerter. Enkelte frikirker har gjort det i årevis.

• Det er et nyt fænomen, at det spredes over hele landet, hvor kristne, der aldrig før har fortalt om Jesus offentligt, oplever, at Gud helbreder, når de beder for dem, der ønsker det.

• Motivationen for at gøre det findes i Bibel-en, hvor Jesus helbreder mange. I to om-gange sender også sine disciple (først 12 og senere 70 disciple) af sted, for at de skal gå ud og fortælle om livet i Gud samt helbede de syge og drive dæmoner ud.

• Endelig slutter Jesus med at sige til alle tro-ende: Disse tegn skal følge dem, der tror… De skal lægge hænderne på de syge, og de skal blive raske.

• Helga Sigurbjørg Josepsdottir, som omtales i denne artikel, er 28 år og bor i Vejle, hvor hun kommer i frikirken Kairos. I sommeren 2013 var hun for første gang ude og bede for folk på gaden, og hun havde kun gjort det nogle få gange, inden begivenhederne i denne artikel fandt sted.

mer man til at tænke på, at det jo ikke er bevist, at han har været på jorden. Hvor realistisk er det lige, at han har gået rundt og skabt træerne? Men efter det her synes jeg, at man får lidt mere tro på det.

Kan man også bede for kærestesorger?Rebecka føler sig også udfordret af sin oplevelse og snakken om Gud og Jesus.- Jeg tror jo ikke på Gud. Så at det faktisk virker, er lidt underligt oppe i ens hoved. Man kan bare ikke lade være med at tæn-ke på, om han egentlig findes, eller om

han ikke gør. Det er jo lidt underligt, at folk går og siger, at Gud har skabt jorden. Jeg tror jo, at det er universet og det der.- Kan man også bede for kærestesorger? afbryder Line, lidt i tvivl om, hvilke ‘små-problemer’ man kan belemre Gud med.Helga tager det tydeligt alvorligt. Hun lægger hånden på Lines brystkasse og beder. Line føler en fred og vil også gerne have bedt for sine tanker. Endnu en gang mærker hun en overnaturlig berøring.

De snakker videre om det med Jesus. In-den samtalen slutter, får de hver et visit-kort med kontaktoplysninger, henvisning til en kristen hjemmeside og en kort tekst om Jesus på bagsiden. De siger farvel til Helga og står så og tænker lidt over ople-velsen.- Det er jo lidt sjovt. Man har jo bare gået med sådan en smerte i SÅ lang tid, og så er den lige væk på SÅ kort tid, siger Re-becka.- Det er ligesom ikke hver dag, man mø-der nogen, der spørger om sådan noget, og man tror jo egentlig ikke på det til at

starte med. Men når man så har prøvet det, så er det meget bedre.- Ja, det er lidt spændende, tilføjer Line, inden de to piger bevæger sig over mod perronen. - Det er ikke noget man prøver hver dag, men jeg synes, det er en god ide. Det kan jo vise nogen, at det findes.

Michael [email protected]

Det er jo lidt sjovt. Man har jo bare gået med sådan en smerte i SÅ lang tid, og så er den lige væk på SÅ kort tidRebecka


Efterskole ønskeseddel:Ingen bøgerModerne undervisningHigh School Ingen lektierUSALondonØstrigBornholmHesteHardballKlatringFodboldBadmintonWorkoutJesusMusikKunstDansParkourSpejder på speedFlot forstanderSportGode vennerFed natur

frydensberg.dk

Kære mor og far.

Frydensberg har

altså kun

6 pladser tilbage

næste år.

Tilmeld mig NU!

Please

Domino ann. jan.indd 1 1/18/2014 2:17:10 PM

Sommerhøjskole 2014 uge 32 og 33

Sommerhøjskole_2014.indd 1 13/12/13 09.23

Info & tilmelding www.mariager-hojskole.dk, 96 68 26 68, [email protected]

Sommerhøjskole 3.-16. augustMariager Højskole

Bliv opløftet, fornyet og inspireret sammen med Iver Larsen, Ketty & Paul Conrad, Joel Raburn, Filip Ipsen, Frede Rasmussen, Solfrid Bracher, Kent Jakobsen, Mark Hill,

Camilla Jaroščiak mfl.

PBU søger NY national leder Efter to meget succesfulde år i en nystartet stilling, vil PBU’s nationale leder tilbage til sit arbejde som præst på fuld tid. Derfor søger vi en national leder, der kan tage PBU ind i næste etape.

Du • har dokumenteret ledererfaring • kan bære PBU’s vision, leve i den og formidle den • arbejder strategisk, kan sætte mål og sikrer, at de bliver ført ud i livet • er leder for børn, teenagere eller unge i kirken• har hjerte for børn, teenagere og unge, der ikke kender Gud – endnu • er initiativrig og har lyst til at samle frivillige teams omkring dig • har et stort personligt drive • er trofast engageret i en lokal kirke • kender dine styrker og svagheder.• skal forvente møder på landskontoret med jævne mellemrum, men bopæl nær

landskontoret er ikke en forudsætning

Vi • tilbyder en attraktiv lederstilling i Pinsekirkernes Børne- og Ungdomsforening, der tæller

40 lokalforeninger. PBU er en velfungerende og visionær forening, og i samarbejde med bestyrelsen og landskontoret skal du lede både på børne- teenage- og ungdomsområdet - gennem lokalforeningerne

• har et tæt samarbejde Frikirkeleder.dk, og vi forventer, at du er/bliver medlem af foreningen

• forventer, at dine arbejdsopgaver primært vil handle om at samle teams af dygtige frivillige omkring dig, søsætte en national lederkonference i samarbejde med Frikirkeleder, skabe regionale netværk og give PBU en tydelig kommunikation overfor vores samarbejdspartnere og på de sociale medier

• tilbyder en deltidsstilling • aftaler løn efter kvalifikationer • skal bruge dig 1. august 2014 men har tid til at vente på den rette • vil gerne have din ansøgning senest 10. marts og holder ansættelsessamtaler 25. marts –

send ansøgningen til Mette Villerup per mail: [email protected] • garanterer fuld diskretion.

Yderligere oplysninger fås hos formand Mette Villerup på telefon 22 53 36 62 og nuværende national leder Mikael Schlosser på telefon 22 30 20 36.


B Ø G E R

Advokatselskab med møderet for højesteret

Jernbanegade 37, 6870 Ølgod, og Kongensgade 36, 1., 6700 EsbjergTlf. 75 24 46 00 - www.advopartner.dk – [email protected]

Søren Kokkenborg

”Vidste du, at en enkemand skal skifte med børnene, hvis afdøde havde særeje? Derfor ophæver mange ægtefæller deres særeje, når de kommer i pensionsalderen, således at de på normal måde kan beholde alt og sidde i uskiftet bo med fællesbørnene ved den enes død.” Det er derfor vigtigt at få den rette assistance i familie- og arvemæssige forhold.

M U S I K

Mini-BibelenBiskop Tine Lindhardt har i me-get fri form genfortalt 10 af de mest kendte historier fra Bibe-len. Selv om den fysisk set lille bog er rigt illustreret, er histo-rierne ganske tekstmættede, og flere gange benytter Lindhardt sig af et til lejligheden opfun-det dyr til at formidle historien igennem.Hvor godt det fungerer, er et åbent spørgsmål. Men der vil ganske givet være en del fire-syvårige, som vil finde netop denne variant af en børnebibel spændende.• Bibelselskabets Forlag• 168 sider• 149,95 kroner JL

Møder med JesusIllustreret bog med korte for-klaringer til Markusevangeliet. Forfatteren, Morten Hørning Jensen, er teolog og professor ved Menighetsfakultet i Oslo, men teksten i denne lille bog er på ingen måde akademisk – den er tværtimod meget hverdagsagtig og lige ud ad landevejen. Den ene af de to udgivere er da også Bibellæser-Ringen, der som sit hovedformål har at øge mæng-den og kvaliteten af bibellæsning, og denne udgi-velse skal tjene til at lukke Markusevangeliet op for både nye og rutinerede bibellæsere. Og det gør den fremragende.• Bibellæser-Ringen/Selskab for Bibelsk

Arkæologi• 98 sider• 50 kroner JL

Imagine ChurchAt være discipelNeil Hudson hævder i denne bog, at det er en sjældenhed at møde en kirke, der er et fælles-skab af mennesker, som hjæl-per hinanden til at leve hele deres liv – hjemme, på arbejde, i kirken, i nabolaget etcetera – som efterfølgere af Jesus.Med baggrund i et stort stu-dieprojekt giver Hudson, som gennem flere end 25 år har været kirkeleder, konkrete anvisninger til samt refleksioner om, hvordan kirkens ledere kan blive bedre til at bygge bro til medlemmernes hverdag, så de kan blive udrustede til et liv som 24/7-di-sciple af Jesus.• Mediacellen• 162 sider• 175 kroner JL

KendetegnAt søge Guds nærvær i en kaotisk tidDen svenske forfatter og re-træteleder Magnus Malm giver i denne bog anvisninger på, hvordan det kan lade sig gøre at leve midt i et kaotisk og hektisk hverdagsliv og samtidig bevare en tæt og intim kontakt til Gud. Det handler om at give agt på de kendetegn på Guds nærvær, som findes midt i et moderne hverdagsliv, og dernæst bruge tegnene som håndtag til at kom-me i eller forblive i nærkontakt med livets kilde.Med bogen følger en bedekrans med tre oliventræs-figurer: Et kors, en krybbe og en ring. I bogen er kendetegnene på Guds nærvær i hverdagen netop benævnt som disse tre ting.• Boedal• 207 sider• 299 kroner JL

Fri til at leve...Martin Rygaard Lassenwww.fritilatleve.dk - 4073 1551

Oplever du angst, st�ess, depression, eller problemer i dit parforhold?Så anbefaler jeg, at du taler med nogen.

Amie Aitken: Audience of OneEp-udgivelse af Amie Aitken fra Skotland. Amie er en sin-ger/songwriter-artist, som selv har skrevet fire ud af de fem numre på denne ep. Mu-sikstilen er nærmest musical-agtig med et underlag af pop - minder meget om Broadway blandet med det store engelske lovsangsband Phat-fish. Teksterne handler om drømme, det personlige forhold til Gud og kærlighed. Amie har en ret genkendelig stemme - til tider ret skinger - musikalsk er det ikke de store overraskel-ser, der kommer - dog skal det tages i betragtning, at dette er en ep, som Amie selv har lavet med sine musikere. Følg Amie i de kommende år; en potentiel upcoming artist.

Martin Boesenbæk

Hans Jørn Østerby:Når floden løber opadHans Jørn Østerby... Efterhån-den en velkendt dansk artist. Dette er det 12.(!) album, han udgiver - har han stadigvæk noget at give?Musikken er folkagtig blandet med lidt country indimellem - sublimt, overraskende og meget iørefaldende - man fornemmer virkelig roen og rutinen i musikken.Teksterne har en dybde, der gør dette til et af de albums, der virkelig efterlader lytteren nærmest… rystet! Fantastiske tekster, der omhandler livets op- og nedture, meningen med livet, mennesker og fortællinger fra hans eget liv. Det er tekster, som man kan relatere til.Hans Jørn er original og helt sig selv, og dette album vil for mig stå som et klassealbum - en af de bedste danske udgivelser nogensinde.

Martin Boesenbæk

Digital nativeHvordan unge finder sig selv på FacebookDigital natives er en beteg-nelse for mennesker, som er født ind i en digital tidsalder. Altså i skrivende stund unge under 20 år. I bogen ana-lyseres det, hvordan unge i dag står i en række valg af eksistentielle afsæt, som de former deres tilværelse ud fra. Selvforståelse og selvfremstil-ling er væsentlige faktorer i dette valg, og sociale medier som Twitter og Facebook er for mange unge et omdrejningspunkt i selvfremstillingen. Medier er de unges talerør, udstillingsvindue og spejl på én og samme tid.Målgruppen for bogen er forældre, lærere samt klubmedarbejdere og andre, der i professionelt eller foreningsøjemed arbejder med unge. Bogen er en omskrevet afhandling, som lærer gennem 15 år Josua Christensen afsluttede sit masterstudie i børne- og ungdomskultur, æstetiske læreprocesser og medier med. • Lohse og Kristent Pædagogisk Forlag• 248 sider• 199,95 kroner

JL


Ti lmeld dig skoleåret 14/15 nu!

#ExploreYourPotent ia l #a l terna1415

...w

w w w.alterna.nu


rejs

med

kirk

en

Rejser med kirkenstyrker fælleskabog sammenhold

Læ

s m

ere

på w

ww

.sog

nere

jser

.dk

Studierejser for præster Inden gennemførelsen af en rejse med kirken kan det være en god idé selv at besøge rejsemålet. Vi arrangerer derfor årligt flere studie-rejser for de personer, der kunne have lyst til at arrangere en rejse med kirken.

Jan. 2014 Israel/Palæstina Sep. 2014 Nordcypern Forår 2015 Assisi/Rieti Nov. 2015 Israel/Palæstina

Tlf. 8723 1240Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborgwww.unitasrejser.dk • [email protected]

»Gennem økonomisk støtte fra min kirke, Bykirken i Odense, PBU og højskolen åbnede Lederordningen en dør til at komme på Mariager Højskole.

Skolen er et rigtig godt sted for mig at blive udrustet til liv og tjeneste, fordi jeg samtidig med god undervis-ning får mulighed for at bruge det, jeg lærer og tilegne mig erfaring gennem tjenestepraktik i min kirke. Og så er jeg i stadig kontakt med kirken, hvilket gør det lettere for mig at komme tilbage efter mit år på høj-skolen og fortsætte i tjeneste.

Det er en fantastisk mulighed!«Michelle Kusk

»Gennem Lederordningen har jeg fået mulighed for at bruge det, jeg lærer i undervisningen på højskolen helt praktisk i Pinsekirken i Vejle, hvor jeg er BU-medarbejder i børnekirken.

I kirken får jeg også mulighed for lige så stille at få mere ansvar og dermed vokse mere og mere i at være leder.

Jeg har mennesker, der opmuntrer og guider mig, både på MH og kirken. Lederordningen er gave til at få lov til at arbejde med både det teologiske og praktiske på en gang.« Maria-Louise Mørk

Kære præster og ledereLedere fra lokale BTU-foreninger har nu mu-lighed for at komme på højskole med en særlig støtteordning.

PBU (Pinsekirkernes Børn-og Ungdomsfor-ening) har i 2013 gennemført en større un-dersøgelse blandt BTU-lederne. Undersøgelsen viste bl.a., at BTU-medarbejdere ønsker flere teologiske og pædagogiske kompetencer.

Mariager Højskole tilbyder en løsning, som vil medføre, at flere ledere kan blive udviklet i fagligt godt miljø kombineret med praktik i den lokale BTU-forening i kirken.

Kontakt os for mere info på mariager-hojskole.dk, [email protected], tlf. 96 68 26 68

Vi har valgt at afsætte en pulje penge til træ-ning og udrustning af nye ledere. Det betyder konkret, at hvis du har 1-2 kommende ledere fra din kirke, som du ønsker at investere i, så har vi tilsammen mulighed for at yde en støtte på ca. 32.000 kr. pr. person.

Puljen kan søges ved tilmelding til skolen senest 1. maj 2014 med opstart søndag 17. august 2014. Og ved tilmelding inden 1. februar er der en ekstra bonus til din medarbejder!


aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

L E D E R

Johnny [email protected]

D A N M AA R K

N O R G E

Kristiansand

Bachelor og Master I PRAKTISK TEOLOGI Vi har også bacheloruddannelser i psykologi, kristendom og musik. Vores smukke campus er placeret 100 meter

fra havet og 10 minutter med bus til Kristiansand - med båd direkte til Danmark.

Du kan finde os i Kristiansand – og på ansgarskolen.no

Studier tæt på livet!

– mer end skole!

Er der noget i dit liv, som du gerne vil lave om på? Hvad er grunden til, at du ikke har gjort det? Mens du måske stadig kan huske dine nytårsfor(t)sætter, så lad mig henlede opmærksomheden på, at det at omvende sig har flere aspekter. Vi tænker måske, at omvendelse er noget besværligt (den er sat omvendt på) eller noget ’frelst’ noget. Men i bund og grund handler det om at forandre sit liv – til det bedre.

I Det Nye Testamente er der faktisk to forskellige ord på originalsproget (old-græsk), som på dansk oversættes med ordet omvende, og derfor opstår der sjove sætninger som for eksempel denne: derfor skal I omvende jer og vende om... (Apostlenes Gerninger 3:19).I det ene tilfælde betyder ordet omvende at skifte sind, hvilket måske lyder lidt dramatisk, men ikke desto mindre er en forudsætning for at lave om på noget som helst i sit liv. Hvis ikke man ændrer sine holdninger, kommer man heller aldrig til at ændre sine handlinger.I det andet tilfælde betyder ordet omvende at skifte retning - altså den helt praktiske udførsel af det første. Først ændrer man sine tanker, og dernæst kan man ændre sine vaner, handlinger eller mønstre.

En har sammenlignet det med en speedbåd, som med autopiloten slået til sejler for fuld kraft mod nord. Man kan godt beslutte sig for at ville skifte retning og med vold og magt tvinge rattet om, så båden sejler mod syd, men den går kun, så længe man har kræfter til at stå at holde rattet, for båden vil altså mod nord. Det er lige det, der sker, når man prøver at ændre sig selv - eller omvende sig selv. Man aser og maser med at ændre handlemåde, og det lykkes måske for en tid, men når man så mister modet eller taber pusten, så slår sindets auto-pilot til, og man vender helt automatisk tilbage til status quo.

Hvordan ændrer man så sind eller holdninger? Tja, i de små ting handler det om at fokusere på det ønskede, at have en belønning for øje og mange andre små tricks, men i det store hele er spørgsmålet, om man kan omvende sig selv ret meget? De fleste, som har prøvet at forandre sig selv, eller deres ægte-fælle, har oplevet, at det er ret meget op ad bakke.

Det er her, Gud kommer ind i billedet. Som udgangspunkt tror jeg, han har indstillet den oprindelige autopilot i ethvert menneske. Der findes en optimal kurs for den enkelte. Problemet er blot, at man selv vil styre og derfor ofte har slået Guds indstilling fra igen. Derfor skal Gud blandes ind i det, hvis man virkelig vil opleve forandring. Den største og vigtigste forandring, man kan opleve som menneske, er at (om)vende sig til ham. Jeg kan røbe, at det føles helt naturligt - som om man kommer hjem igen.

Derfor skal udfordringen herfra lyde - prøv engang at til-lade Gud at tage rattet. Så vil både holdninger og handlin-ger blive omvendt.

Styrer du?

FAMILIERÅDGIVNINGpŒ et kristent grundlag

parsamtaler, b¿rneopdragelse, b¿rne-grupper, tvillinger, for¾ldregrupper,

s¾rligt sensitive m.m.At s¿ge hj¾lp er et sundhedstegn - det er ingen fallit-erkl¾ring. Langt de ßeste som s¿ger hj¾lp, er helt almindelige mennesker, som er blevet overv¾ldede af hverdagens udfordringer.

Jeg tager udgangspunkt i jeres situation. MŒske har I brug for at fŒ genoprettet jeres relationen Ð fŒ brudt negative m¿nstre. MŒske har I brug for hj¾lp til at s¾tte gr¾nser, eller for rŒdgivning ift. b¿rneopdragelse.

Gratis opstartssamtaletelefon: 31 13 22 14 // // [email protected]

Berit Jochimsen, familieterapeutwww.BeritJochimsen.dk


aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z cK L U M M E

Jeg spurgte min hustru, om hun havde en god ide til en sjov bagside. Hun så stift på mig og forkynd-te med tydelig røst, at hun ikke kunne komme på noget som helst sjovt, siden vi var blevet gift… Det fik mig til at tænke på dengang, jeg stadig var ung og ugift og havde denne her kæreste. Jeg hav-de bestilt bord, og vi sad og nød områdets dyreste kop kaffe og lagkage på den romantiske restaurant Knapp. Under dække af at skulle på toilettet piske-de jeg ud i efterårssolen, hentede mine medbragte hemmeligheder fra bilens bagagerum og løb ind i den smukke løvskov, hvor jeg gemte mine sager under bladene ved en bænk ud for en lille skovsø. Tilbage på restauranten havde hun mistet tålmo-digheden med mit wc-besøg og derfor betalt reg-ningen. Det kom jeg selvfølgelig til at betale for. Lidt modvilligt fik jeg hende med op til bænken ved søen. Der i efterårssolen, ved siden af hende på bænken, tryllede jeg 25 langstilkede røde roser frem af ingenting og lagde mig på mine knæ og spurgte, om hun ville gifte sig med mig.Temmelig overrasket sagde hun, at det ville hun godt, hvorefter jeg trak champagne, glas med mere frem, og vi sad der og skålede, og alt var gået efter planen. Men så sagde hun til mig: Når du engang rigtigt skal fri til mig…Det var ikke sjovt. Men det blev det!

Gør det ordentligt første gang

Rasmus Elkjær [email protected]

Illustration: Peter Nielsen

FRIENTRE

DRESSCODE

TJEK WWW.EUROCLASS.DK WWW.EFTERSKOLEN-KILDEVAELD.DK

STED KONGRESHALLEN ADRESSE TØNDERVEJ 75, KOLDING

Hip hop

dan

s, ro

ck, k

onku

rrenc

er, sn

ackb

ar og

meg

et mer

e...

STR

ENGT

H

SHOW

DJ KEN

NY

NEW Y

ORK

SONGS

OF

SERA

PHIM

2

2. FE

BRUAR K

L.19 20

14

BELIE

VE XL

WHITE

NIGHT

EU

ROCL

ASS

og K

ILDEV

AELD

PRÆSE

NTERER

domino januar 2014. tema: omvendt!

Documents