Dannelse – Moral – Demokrati

Om pædagogiske, etiske og politisketænke- og handlingsformers

egenlogik

Dietrich Benner / Alexander von Oettingen5. Forelæsning ved Syddansk Universitet,

Odense11. april 2012 kl. 10.00 – 12.00

Immanuel Kant 1724-1804

- en “Kritik af den rene fornuft” (1781/1787)

- en “Kritik af den praktiske fornuft” (1788)

- en “Kritik af dømmekraften” (1790)

- en “Kritik af religion inden for den blottefornufts grænser” (1793/94)

- og en “Kritik af opdragelsen” der er overleveret

gennem “Forelæsninger om pædagogik”(1803)

s = ½ g t2

§ 7. Den rene praktiske fornufts grundlov

“Handl således, at maksimen for din vilje altid tillige kan gælde som princip for en almengyldig lovgivning.”

Kritik af den praktiske fornuft (oversat af Tom Bøgeskov). Hans Reitzels Forlag 2000, s. 35.

“Handl således, at du altid tillige behandler menneskeheden, såvel i din egen person som i enhver andens person, som mål, aldrig blot som middel.”

Grundlæggelse af sædernes metafysik (oversat af Tom Bøgeskov). Hans Reitzels Forlag 1999, s. 88.

“Mennesket kan kun blive til menneske gennem opdragelse. Det er intet andet end det, som opdragelsen gør det til. Det skal bemærkes, at mennesker kun bliver opdraget af mennesker, der ligeledes er opdraget. Derfor gør mangel på disciplin og undervisning også nogle mennesker til dårlige opdragere af deres elever. … Da opdragelsen imidlertid dels lærer mennesket noget, dels blot udvikler noget hos det, så kan man ikke vide, hvor langt dets naturlige anlæg rækker.”

Om pædagogik (oversat af Bengt Moss-Petersen). Forlaget Klim 2000, s. 23-24.

“Mennesket skal først udvikle sine anlæg for det gode, forsynet har ikke på forhånd nedlagt dem fuldt færdige i det: Dets naturlige anlæg er på ingen måde omfattet af moraliteten. Forbedre sig selv, kultivere sig selv, og, hvis det er ondt, frembringe moralitet hos sig selv, det er, hvad mennesket skal. Ved moden overvejelse finder man imidlertid, at dette er meget svært. Derfor er opdragelsen det største problem og også det vanskeligste, et menneske kan blive stillet overfor. Thi indsigt afhænger af opdragelsen, og opdragelsen afhænger igen af indsigten. Derfor kan opdragelsen også kun lidt efter lidt tage et skridt fremad. To af menneskenes frembringelser kan vel anses for de vigtigste, nemlig regerings- og opdragelseskunsten, og dog strides man endnu om selve deres idé.”

Om pædagogik (oversat af Bengt Moss-Petersen). Forlaget Klim 2000, s. 26-27.

“En idé er intet andet end begrebet om en fuldkommenhed, som endnu ikke forefindes i erfaringen. F.eks. ideen om en fuldkommen republik, styret efter retfærdighedens regler! Og ideen om en opdragelse, som udvikler alle naturlige anlæg i mennesket, er visselig sand.”

Om pædagogik (oversat af Bengt Moss-Petersen). Forlaget Klim 2000, s. 25.

“Hvis …en række mennesker, som holder sig kompetente til at dømme i praktisk henseende, lægger hinanden usandheden til last, hvordan vil filosofien komme afsted med at dømme gyldigt i deres alles navn? … Netop derfor, fordi hver er selv dømmende, men filosofien ikke er nogen af dem alle, giver svaret sig af sig selv: Filosofien dømmer ikke, men den gør at man kan dømme.”

“Samvittigheden går med i operaen.”

(Ästhetische Darstellung der Welt).

“Allerede hensigten til at ville danne,

fordærver barneskriften.”

1. Opdragelse som et magtforhold mellem voksne og opvoksende.

2. Opdragelse gennem undervisning.

3. Opdragelse som vejledning i overgangen til selvansvarlig handlen.

Praktiske ideer Former for pædagogisk handlen

1. Ideen om den indre frihed

2. Ideen om fuldkommenhed

3. Ideen om velvilje

4. Ideen om ret

5. Ideen om rimelighed

I. Opdragelse som disciplinering

II. Opdragelse gennem undervisning

III. Opdragelse som vejledning

Dannelse – Moral – Demokrati

Om pædagogiske, etiske og politisketænke- og handlingsformers

egenlogik

Dietrich Benner / Alexander von Oettingen6. Forelæsning ved Syddansk Universitet,

Odense11. april 2012 kl. 13.00 – 15.00

(1) Almindelige verdslige erfaringer(4) Mellemmenneskelig omgang

(2) Videnskabelige verdenserkendelser

(3) Kunst (5) Samfund og politik

(6) Religion

Udvikling af karakteren under påvirkning af en vejledende opdragelse

Objektivkarakter

Viljens hukommelse

Sædeligbedømmelse

Positivsædelighed

Føle varme fordet gode

Valg

Afgørelse

Subjektivkarakter

Negativsædelighed

Grundsætning

Kamp Selvtvang

Friedrich Schleiermacher 1768-1834

“En stor del af den ældre generations virksomhed består i at forholde sig til den yngre generation og denne virksomhed bliver mere ufuldkommen jo mindre der vides, hvad man gør og hvorfor man gør det. Der må findes en teori, som grunder i forholdet mellem den ældre generation til den yngre og dermed stiller spørgsmålet: Hvad vil den ældre generation egentlig med den yngre? Hvorledes forholder virksomheden sig til formålet, hvordan passer resultatet til virksomheden? På dette grundlag, nemlig forholdet mellem den ældre til den yngre generation, dvs. hvad der pålægges den ene i forhold til den anden, bygger vi alt, som hører til denne teori.”(Friedrich Schleiermacher …).

“Lad os sige, at opdragelsen skal uddanne den opvoksende ungdom således, at den bliver dygtig og egnet til staten, som den nu engang er: derved ville intet andet være opnået end dette, at ufuldkommenheden gøres udødelig og derigennem ville ingen forbedring være opnået. Men antager vi det modsatte og begynder at formulere pædagogikkens mål ud fra bevidstheden om det ufuldkommene, så at hver generation, efter endt opdragelse, har driften og evnen i sig til at forbedre alle ufuldkommenheder på alle punkter, som viser sig i det fælles liv [… ] så kommer vi ind i det ubestemte område, som vi skal holde os fra […] for så opdrages ungdommen til lutter reformatorer. Det står atter i skærende og selvmodsigende kontrast til, at de selvvirksomt skal indlemmes i det bestående og ikke i stedet for dette griber ind i det bestående på farlig vis.fortsættes…

Det gælder derfor om at forene begge dele med hinanden; alene på denne måde kan vi finde den rigtige løsning. At opretholde og at forbedre synes at være modstridende bevægelser; men dette er kun tilfældet når man bliver stående ved de døde bogstaver. Men idet vi ser på selve livet og denne anskuelses udvikling, så ser vi, at begge bevægelser altid består samtidig […]Således opstiller vi altså følgende formel: opdragelsen bør være indrettet således, at begge stemmer sammen (harmonerer) mest mulig: at ungdommen bliver dygtig til at træde ind i det, som de forefinder, men også bliver dygtige til kraftfuldt at træde ind i de forbedringsmuligheder, som opstår. Jo mere fuldkommen begge bevægelser sker, des mere forsvinder modsætningen.”(Friedrich Schleiermacher …).

Model A:

Understøtte

Modvirke

Individuel opdragelse

Universel opdragelse

Model B:

Understøtte

Modvirke

Individuel opdragelse

Universel opdragelse

Model C:

understøtte

Modvirke

Individuel opdragelse

Universel opdragelse

Model D:

Understøtte

Modvirke

Individuel opdragelse

Universel opdragelse

Model E:

Understøtte

Modvirke

Individuel opdragelse

Universel opdragelse

“Uden tvivl er det meget vigtigt at vide: hvordan forholder begge former for pædagogisk virksomhed, den understøttende og den modvirkende, sig til den dobbelte opgave: opdragelsens universelle og individuelle sigte?[…] Anlæggene til enhvers særprægede form for væren har slet ikke behov for at blive modvirket, de forlanger blot at blive understøttet; Modvirkende må opdragelsen kun være mod det, som hæmmer udviklingen af det særprægede.I modsætning til dette finder dobbeltheden sted i opdragelsens andet område, nemlig menneskets uddannelse til de store livsfællesskaber og her sker især det modvirkende.”(Friedrich Schleiermacher …).

Model D:

Understøtte

Modvirke

Individuel opdragelse

Universel opdragelse

“Også moralen er underlagt forandringen; det som fra tidligere tider er indeholdt i den og som netop har overlevet sig selv, fordi intet indre er passende, skal ikke bestå, og mindst af alt skal ungdommen opdrages efter det. Hvis det alligevel skulle have indflydelse på ungdommen med den kraft, som kan ligge i moralen, så skal opdragelsen være modvirkende; derfor udebliver konflikten ikke. Ungdommen skal dannes til livet, men ikke til dets ufuldkommenheder.”

(Friedrich Schleiermacher …).