dho: om fremstillingen af slaget om iwo jima i filmen letters from iwo jima

Jeppe Dall Gregersen (2b) Dansk-‐historieopgave

Om fremstillingen af slaget om Iwo Jima i filmen Letters from Iwo Jima

Jeppe Dall Gregersen (2b) Da-‐hi-‐opgave 14. oktober 2011

2

Indholdsfortegnelse

Indledning .................................................................................................................................... 2

Japans ekspansionspolitik ............................................................................................................ 3 Meiji-‐restaurationen ......................................................................................................................................................................... 3 Imperialisme ........................................................................................................................................................................................ 3 Selvmordsangreb og rituelt selvmord ...................................................................................................................................... 5 Fremstilling i Letters from Iwo Jima .............................................................................................. 6 Virkemidler ........................................................................................................................................................................................... 6 Hvorfor denne fremstilling? ......................................................................................................... 10

Konklusion .................................................................................................................................. 11

Litteraturliste .............................................................................................................................. 12

Indledning

En stor del af vores historiske bevidsthed har vi fra film og andre, så at sige, ikke faglige kilder.

Derfor er det vigtigt at kunne forstå motiverne bag fremstillingerne af historien. Filmen Letters

from Iwo Jima er interessant af flere grunde; både fordi det er en utraditionel krigsskildring,

men også fordi den har et aktuelt budskab. Min problemformulering lyder derfor:

”Hvorfor skildres slaget om Iwo Jima som det gør i filmen Letters from Iwo Jima?”

For at kunne besvare dette spørgsmål sagligt, vil jeg starte med at redegøre for japanernes

ekspansionspolitik samt baggrund og motiver hertil. Derefter vil jeg analysere filmen Letters

from Iwo Jima med særligt fokus på hvilken betydning filmens virkemidler har for det billede

der bliver tegnet af japanerne og deres syn på amerikanerne, og til sidst vil jeg vurdere hvorfor

Clint Eastwood vælger den fremstilling af de historiske begivenheder som han gør i Letters

from Iwo Jima. I redegørelsen har jeg undladt at gå ind i detaljerede beskrivelser af stillehavs-‐

krigens forløb, ligesom jeg ikke giver en nærmere beskrivelse af slaget om Iwo Jima. Dette er

undgået, da jeg vurderer at de krigsmæssige detaljer ikke er af videre betydning for besvarel-‐

sen af min problemformulering. Jeg har heller ikke lavet en gennemgående analyse af filmens

handlingsforløb, da der her er begrænset plads. I redegørelsen har jeg inkluderet et afsnit om

selvmordsangreb og rituelt selvmord, da motiverne til dette er vigtige for at forstå filmen.

Jeg har primært benyttet mig af to værker i redegørelsen, nemlig Japan mellem øst og vest

og Japan – Kultur og historie. Begge bøger beskæftiger sig overvejende med det samme, men

størstedelen af oplysningerne om Japansk tankegang er hentet i Japan – Kultur og historie.


3

Bogen Den 2. Verdenskrig – 1939-‐45 er brugt med henblik på at forstå de strategiske årsager til

slaget om Iwo Jima, mens bogen Okinawa 1945, er brugt i afsnittet om selvmordsangreb. Ende-‐

ligt er bogen Iwo Jima brugt til at bekræfte historiske oplysninger fra Letters from Iwo Jima.

Japans ekspansionspolitik

Meiji-‐restaurationen

Efter shogunens fald i 1868, blev meiji-‐perioden indledt. Under shogunatet havde Japan været

et meget lukket land, der var præget af et hierarkisk opdelt samfund.1 Dette blev imidlertid

ændret i perioden kendt som ”meiji-‐restaurationen”, hvor udviklingen mod et mere moderne

samfund, der var begyndt i slutningen af shogunens regeringstid, tog fart. Regeringen, der

skulle styre landet i kejserens sted, gennemførte en række omfattende reformer der fik stor

betydning for infrastrukturen, militæret og undervisningssystemet. Under meiji-‐regeringen

kom der gang i industrien, der blev indført værnepligt og på tyve år lykkedes det at få 95% af

en årgang i skole. En del af undervisningen var baseret på Kokutai der oversat betyder ”Den

Nationale Lære”. Ifølge Kokutai var kejseren en landsfader, og folket skulle være styret af loya-‐

litet og respekt og være villige til at ofre sig for staten. Klassesystemet blev afskaffet og samu-‐

raierne mistede deres ret til at bære våben. Mange af samuraierne blev officerer i militæret.

Udover at være inspireret af vestens teknologiske kunnen, blev meiji-‐regeringen også in-‐

spireret af vestens ekspansionspolitik. I 1868 inddrog regeringen øen Ezo som en af de japan-‐

ske hovedøer. Senere blev også Ryūkyūøerne indlemmet. Indlemmelserne blev for nogle øer

begrundet i at befolkningen oprindeligt var japanere, andre steder skulle befolkningen assimi-‐

leres. I 1873, da størstedelen af regeringen var på rejse til USA, blev en invasion af Korea disku-‐

teret. Da premierministeren vendte hjem, blev det dog besluttet at vente og i stedet koncentre-‐

re sig om opbygningen af økonomien og infrastrukturen. I USA havde regeringen nemlig indset

hvor underlegen Japan var i forhold til vestlige lande, så man ville endnu ikke risikere en ind-‐

blanding af disse.2

Imperialisme

I 1894 indledte Japan Den Kinesisk-‐Japanske Krig som varede til året efter. Formålet med kri-‐

gen var at vise japanernes militære overlegenhed til omverdenen. På dette tidspunkt blev Kina

1 Skovsted, 2011, s. 12 2 Skovsted, 2011, s. 39-‐40 3 Skovsted, 2011, s. 47-‐54 2 Skovsted, 2011, s. 39-‐40


4

stadig anset for at være centrum i Østasien. Efter krigen blev Japan tvunget til at afstå de besat-‐

te områder af Rusland, der følte at deres interesser i Manchuriet var truet, samt af Tyskland og

Frankrig. Krigen betød at den japanske nationalfølelse blev styrket, at Taiwan blev japansk

koloni og at man indgik en militæralliance med England. Det varede midlertidigt ikke længe før

Japan igen befandt sig i krig. Denne gang var det en strid om magten i Korea, samt en jernbane i

Manchuriet, der medførte at Japan i 1904 tog kampen op med Rusland. Året efter blev der

indgået en fredsaftale med Japan som sejrherre. Krigen betød vigtigst af alt at Japan nu blev

anset som værende på lige fod med de vestlige stormagter. Korea blev officielt japansk koloni i

1910.3

Årene indtil 30’erne var, udover deltagelsen i 1. Verdenskrig på de allieredes side, fredelige.

Efter verdenskrigen fik Japan kontrol med tidligere tyske besiddelser i Stillehavet. I starten af

30’erne tog japanske hærenheder kontrol over Manchuriet og oprettede en uafhængig stat,

Manchukuo, der reelt var styret af den japanske hær. Folkeforbundet forlangte at Japan skulle

trække sine tropper ud, da det viste sig at angrebet ikke var sket i selvforsvar, som man i Japan

hævdede det. Det betød at Japan meldte sig ud af Folkeforbundet og i 1936 fik oprettet An-‐

tikominternpagten mellem Japan og Tyskland.4 Angrebet markerede også starten på Femten-‐

årskrigen der dækker over Den Anden Kinesisk-‐Japanske Krig, Anden Verdenskrig og Stille-‐

havskrigen. I starten af 30’erne medførte flere kupforsøg at der kom mere kontrol og at sam-‐

fundet blev totalitært præget.5

I 1937 indledte Japan en krig mod Kina, og da japanske soldater overtog den kinesiske ho-‐

vedstad, begik de nogle af de værste krigsforbryderser under hele Femtenårskrigen. I 1938

blev det Japans mål at skabe en ny østasiatisk orden med Japan i spidsen. Japan kom med i 2.

Verdenskrig, da det indgik i akse-‐alliancen med Tyskland og Italien i 1940. Herefter besatte

Japan Fransk Indokina og begyndte at føre en mere offensiv ekspansionspolitik. Det var man

nødt til, da man havde hårdt brug for adgang til råvarer. Ekspansionen byggede på en idé om at

Japan befriede de besatte områder fra de vestlige kolonimagter og krigen blev ført under slo-‐

ganet ”Asien for asiater”. Egentligt blev Japan af de besatte områder betragtet som en ny kolo-‐

nimagt.6

3 Skovsted, 2011, s. 47-‐54 4 Skovsted, 2011, s. 62-‐86 5 Vargö, 2009, s. 173 6 Skovsted, 2011, s. 87-‐90


5

Stillehavskrigen blev indledt da Japan søndag den 7. december 1941 angreb den amerikanske

flådebase Pearl Harbor. Grunden var USA’s olieembargo mod landet som begrænsede industri-‐

en og militæret. Efter angrebet på Pearl Harbor angreb Japan Hong Kong, Britisk Malaysia,

Singapore, Filippinerne, Burma, Thailand og Hollandsk Østindien. Blandt flertallet af befolknin-‐

gen var der opbakning til ekspansionspolitikken. Mange mente at Japan var blevet nægtet sin

retmæssige ledende rolle i den østlige del af verden.7

Krigslykken vendte i juni 1942, da Japan led nederlag til USA i slaget ved Midway. Den 19.

februar trådte amerikanske styrker ind på helligt japansk område, da de, efter to måneders

dagligt bombardement, gik i land på netop øen Iwo Jima. Iwo Jima var strategisk vigtig, da man

herfra kunne nå Japan med jagerfly, der så kunne yde beskyttelse for bombeflyene under tog-‐

terne over de japanske hovedøer. Kampen varede fem uger og kostede 7000 amerikanere samt

næsten alle forsvarende japanere livet.8 Det var generalløjtnanten Tadamichi Kuribayashis

opgave at forsvare Iwo Jima. Kuribayashi stammede fra en familie der havde været krigere,

samuraier, i generationer, og han havde selv været i hæren i tredive år. Kuribayashi havde, i

forbindelse med sin tjeneste, været i både USA og Canada. I slutningen af 20’erne gjorde han

tjeneste i Washington D.C.,9 og havde derfor et udbredt kendskab til vesten. I et brev hjem

skrev han: ”De Forenede Stater er det sidste land i verden, Japan bør gå i krig mod”10.

Selvmordsangreb og rituelt selvmord

I 2. Verdenskrig blev bushido-‐kodekset, der er et æreskodeks udviklet af samuraierne, en vigtig

del af japansk militærkultur. Det viste sig især ved selvmordsangreb og rituelt selvmord. En

soldat måtte aldrig overgive sig, men en enhed skulle kæmpe til sidste mand, og hvis nødven-‐

digt måtte en soldat tage sit eget liv. En fange var ikke værdig til respekt og traditionelt havde

man i Japan dræbt eller tortureret fanger. Udover dette kulturelle aspekt, havde selvmord også

en praktisk fordel; man undgik at fjenden kunne få nytte af fanger, og for soldaterne udgjorde

det en værdig og nem måde at dø på.11

7 Skovsted, 2011, s. 91 og Wheeler, 2005, s. 14 8 Vargö, 2009, s. 188-‐189 og Kirchhoff, 2005, s. 609-‐611 9 Wheeler, 2005, s. 16 10 Wheeler, 2005, s. 16 11 Huber, 2001, s. 75 og Wheeler, 2005, s. 17


6

Fremstilling i Letters from Iwo Jima

Filmen Letters from Iwo Jima skildrer japanerne og deres kamp for at forsvare øen Iwo Jima.

Som titlen antyder indgår der flere breve i fortællingen. Brevene er især fra de to hovedperso-‐

ner Saigo, en menig soldat, og generalen Kuribayashi, der har til opgave at forsvare Iwo Jima.

Størstedelen af brevene bliver skrevet under handlingsforløbet på øen, og bliver oplæst af

forfatteren som voice-‐over, mens nogle stammer fra et besøg Kuribayashi havde i USA, eller fra

bipersoner. Her fungerer brevene som flash-‐backs, enten alene eller hvor flashbacket fortsæt-‐

ter videre end med oplæsningen af brevet. Brevene fortæller meget om menneskerne, da vi

igennem dem får direkte adgang til deres tanker og syn på begivenhederne. Disse breve og

flashbacks står i kontrast til kampscenerne og har alle det tilfælles at de viser noget menneske-‐

ligt om afsenderne. På et tidspunkt finder Nishi, en baron der ligesom Kuribayashi har været i

vesten og har et mere nuanceret syn på fjenden end de fleste andre japanske soldater, et brev

på den sårede amerikanske soldat Sam, som han har taget sig af. Da han læser brevet, der er fra

Sams mor, op, bliver de tilstedeværende overraskede over hvor meget det minder om noget

deres egen mor kunne have skrevet.

Japanernes billede af fjenden, og omvendt, er ret centralt i filmen. På den ene side står

kamphandlingerne og hovedparten af soldaternes forsimplede billede af fjenden, mens nogle få

karakterer, især Kuribayashi og Nishi, samt enkelte situationer, på den anden side er med til

vise et nuanceret og menneskeligt fjendebillede. Dette er måske tydeligst vist ved den pistol

Kuribayashi bærer rundt på. De menige japanske soldater fantaserer om, hvordan han har

taget den fra en død amerikaner,12 mens han i virkeligheden har fået den foræret som et tegn

på venskab i USA.13 Et andet tydeligt eksempel er da en menig japansk soldat spørger, om han

skal dræbe den sårede amerikanske soldat Sam, med den begrundelse at amerikanerne ikke

ville pleje deres fanger. Til det svare Nishi: ”Har du nogensinde mødt dem?”.14

Virkemidler

Filmen passer godt ind i berettermodellen. Første del, anslaget, rummer en rammehistorie,

hvori japanske arkæologer ved en udgravning på Iwo Jima finder en pakke med breve. Herefter

spoles tiden tres år tilbage, og vi præsenteres for Saigo og Kuribayashi gennem to breve. I

præsentationen og uddybningen ankommer Kuribayashi, og senere Nishi. Der præsenteres

12 Eastwood, 2006 (b), 0:25:20 13 Eastwood, 2006 (b), 1:31:15 14 Eastwood, 2006 (b), 1:22:20


7

også flere biroller, og de indbyrdes konflikter på øen bliver understreget. Samtidig hører vi om

tabet af den japanske flåde og udsigten til ikke at kunne få forstærkninger til øen. Denne sti-‐

gende spændingskurve når et højtepunkt i ”point of no return”, hvor amerikanerne udfører et

bombeangreb på Iwo Jima. Herfra skifter intensiteten meget, da kampscenerne ofte bliver

afløst af flashbacks og mere rolige scener, fx vigtige samtaler. Spændingen når alligevel klimaks,

da de resterende japanere, med Kuribayashi i front, indleder et stormangreb. Herefter følger

udtoningen hvor Kuribayashi skyder sig selv og hvor Saigo, på trods af desperat kamp til det

sidste, bliver taget til fange af amerikanerne og bliver anbragt på en båre ved siden af sårede

fjender. Som det allersidste sluttes rammehistorien af, og den sidste indstilling er ligesom den

første udsigten over stranden på Iwo Jima.

I modsætning til mange krigsfilm, er der i Letters From Iwo Jima ikke overdreven brug af hånd-‐

holdt kamera. Der er især brugt håndholdt kamera i kampscenerne, mens kameraet i mindre

intense scener er stillestående eller bevæger sig glidende. Et eksempel på brugen af håndholdt

kamera er scenen hvor amerikanerne bomber øen første gang. Her er billederne flere steder

overdrevet rystede og giver nogle steder en fornemmelse af, at kameraet optræder som en af

deltagerne i kampen.15 Et andet eksempel hvor kameraet, i stedet for at være en ekstern obser-‐

vatør, bliver en del af handlingen er når de kastede bomber også får kameraet til at ryste.16 Den

samme effekt bruges også i de udgravede huler17 hvor det er svært på anden måde at vise

rystelserne i jorden. Brugen af kameraet på denne måde giver en større indlevelse i de umid-‐

delbare forhold. Kampens virkelighed og alvor bliver altså tydeligere kommunikeret gennem

skærmen.

Man har generelt afholdt sig fra at eksperimentere med kameravinklen og klipningen. Det

giver filmen et nærmest dokumentaristisk præg, og får på den måde filmen til at fremstå mere

seriøs. En undtagelse er i en scene hvor Nishi binder et stykke stof for sine øjne.18 Her tager

kameraet et kort øjeblik Nishis perspektiv, så man indefra ser stoffet der bliver lagt for øjnene.

En anden undtagelse er et nærbillede der viser Nishis støvler.19 Uden at have set mere end

støvlerne kan vi identificere ham fordi der på støvlerne er hestesporer. Dette er, udover at

være en afveksling, en måde at fastholde seerens opmærksomhed på, da det kræver, om end

15 Eastwood, 2006 (b), 0:44:20 16 Eastwood, 2006 (b), 0:44:35 17 Eastwood, 2006 (b), 0:47:18 18 Eastwood, 2006 (b), 1:35:50 19 Eastwood, 2006 (b), 0:38:02


8

meget lidt, en smule tankeaktivitet at regne sammenhængen ud. I et overbliksbillede over den

amerikanske flåde20 bruges fugleperspektivet og beskæringen til at vise amerikanernes over-‐

legenhed, der også er vigtig i forståelsen af filmen.

Filmens billeder er holdt i et nærmest farveløst look. Farverne dommineres af gråtoner, der

giver filmen et sort/hvid-‐lignende udseende og sammen med billedernes lettere grynede tek-‐

stur bliver det klart, at handlingen foregår i fortiden. Farverne har også den funktion at de

forstærker billedet. For det første viser de noget om de beskedne forhold soldaterne lever

under, og for det andet kan de ligesom musikken repræsentere soldaternes tanker. Man kom-‐

mer i en bestemt stemning af de grå farver, og det ville da være underligt hvis personerne i

filmen ikke havde det på samme måde. Det er interessant, at det røde japanske flag der vises

flere gange i filmen tilsyneladende er tydeligere i farven. Det kan forstås som en tydeliggørelse

af den nationalisme der hersker blandt japanerne, enten fordi instruktøren direkte vil drage

seerens opmærksomhed til flaget eller fordi soldaterne rent faktisk sørger for at holde flaget

rent på grund af deres forhold til nationen. Ligegyldigt hvad er resultatet at vi oplever at flaget,

der jo er symbolet for fædrelandet, har en vigtig rolle.

Lyssætningen har til dels den samme funktion som farverne, og bliver benyttet til at un-‐

derbygge en stemning eller henlede seerens opmærksomhed på noget vigtigt. I en scene hvor

Saigo, sammen med andre fra delingen, sidder i en af de udgravede huler og lytter til bomberne

fra de amerikanske fly, er de mørke skygger med til at underbygge den frustration som solda-‐

terne også udtrykker gennem ord. Skyggerne bruges også som virkemiddel i en indstilling hvor

Adachi, en overordnet, overrækker en besked om masseselvmord til Saigo. Her er det kun

Adachis ansigt der er belyst, hvilket fremhæver de alvorlige ansigtstræk.

Filmens lydside er en vigtig del af fremstillingen. Allerede inden det første billede fader ind, er

den første tone til filmens tema slået an. Temaet er en fængende og sørgmodig melodi, der

gentages mange gange i løbet af filmen. Første gang vi hører det, er som nævnt til at starte med,

mens vi på billedsiden vises de ødelagte japanske forsvarsstillinger. Her bliver temaet forbun-‐

det med noget sørgmodigt og eftertænksomt. Næste gang vi hører det, er efter præsentationen

af rammehistorien, hvor vi nu befinder os på Iwo Jima anno 1944. Temaet spilles her, mens vi

bliver præsenteret for de to centrale personer, Saigo og Kuribayashi. Imens udskiftes klaveret

af et blæseinstrument, der giver det en lyd man kunne forbinde med militærceremonier, inden

klaveret igen tager over – nu akkompagneret af strygere. Vi når at høre mindre dele af temaet 20 Eastwood, 2006 (b), 0:48:35


9

yderligere to gange før præsentationen er ovre og igen en del af det under et flashback, hvor

Kuribayashi tænker tilbage på sit ophold i USA. Derefter går der imidlertid over en time før vi

igen hører den sørgmodige melodi. Denne gang er det også i forbindelse med et af Kuribayashis

flashbacks, hvor han tænker tilbage på en afskedsmiddag i USA. Temaet fortsætter over i en

scene hvor Nishi lægger et tæppe over den døde amerikanske soldat Sam, og følgende læser

det brev op han finder på ham. Igen bruges teamet altså i situationer der er præget af en efter-‐

tænksomhed der ligger ud over de igangværende kamphandlinger, og viser at modstanderne

ikke er så forskellige fra hinanden som de måske tror.

Bemærkelsesværdigt er det, at en bid af temaet spilles da to japanske fanger er blevet

skudt af amerikanerne. Selvom scenen ikke viser en indbyrdes forståelse, er den alligevel vigtig

for at forstå budskabet. Her er det i stedet en negativ side der fremhæves ved amerikanerne, og

scenen er på den måde et modstykke til en scene, hvor japanerne dræber en amerikansk fange.

Scenen siger altså også noget om ligheden mellem de to parter. Ved at bruge temaet som see-‐

ren fra tidligere forbinder med refleksion er der altså her lagt op til eftertanke hos seeren.

Efterfølgende spilles temaet, som i præsentationen, flere gange, blandt andet hvor Saigo og

Kuribayashi skriver breve. Da Kuribayashi har begået selvmord får vi også gentaget temaet

spillet af et blæseinstrument. Her virker hentydningen til en militærceremoni meget tydelig. Da

Saigo, i en scene ligger på en båre ved siden af en amerikansk soldat, fortsætter temaet også og

markerer vigtigheden af det billedlige indhold. Saigo og soldaten der ligger ved hans side er

begge ofre for det samme. Det sidste billede bliver også ledsaget af temaet, der her får lov til at

udfolde sig i hele sin længde over rulleteksterne. Den lange indstilling med billedet af stranden

ledsaget af musikken skaber en pause, hvor seeren gives tid til at bearbejde filmens mange

indtryk. Underholdningsværdien er her ikke det centrale. Det er derimod vigtigt at seeren ikke

glemmer alt om filmen når han slukker for skærmen.

Da Saigo modtager papiret med ordren om masseselvmord spilles en klavermelodi der ty-‐

deligt indeholder melodistykker af temaet, men med dissonante toner. Ser man her musikken

som en spejling af Saigos tanker, hvilket det fornemmes som værende, er det tydeligt at han

ikke bryder sig om at skulle overlevere beskeden. Denne musik fortsætter under den efterføl-‐

gende scene, hvor det meste af Saigos deling begår selvmord, og virker på en måde som en

kommentar fra instruktøren til hvordan scenen skal forstås. Det er tydeligt at vi ikke skal dele

Oberst Adachis syn på rituelt selvmord som den eneste udvej.


10

Hvorfor denne fremstilling?

Til at starte med, kan man spørge sig selv hvorfor Clint Eastwood vælger at lave en spillefilm

om japanerne under 2. verdenskrig -‐ både hvorfor det er en spillefilm, og hvorfor den handler

om japanerne. Det er tydeligt at der er mere i filmen end bare underholdningsværdi, og man

kunne derfor overveje om en anden form ikke ville være bedre til at sætte fokus på noget be-‐

stemt. Hvorfor laver han ikke en dokumentarfilm eller en lang bog om samme emne. Svaret

ligger nok i, udover det faktum at Clint Eastwood, hvad jeg ved af, ikke er forfatter, at han gen-‐

nem en spillefilm kan nå et væsentligt større publikum og samtidig benytte sig af formens

virkemidler. I slutningen af rulleteksterne står noget der oversat minder om: ”Denne film er

baseret på virkelige historiske begivenheder. Dialog og nogle personer og begivenheder i filmen er

skabt med det formål at dramatisere.” Netop det at dramatisere kan han jo gøre i en film uden at

miste troværdighed, og den frihed giver ham lov til at vinkle begivenhederne på en måde, så

han kan få et personligt budskab igennem. For at kunne vurdere hvad der ligger til grund for at

lave en film om japanerne, må vi se på filmens budskab. Analysen viser at det, der specielt er

fokus på, er forholdet til fjenden. Udover at lade de kæmpende soldater overraskes over fjen-‐

dens menneskelighed, overrasker Eastwood også seeren ved at potrettere modstanderne som

værende lige gode. Dette ligger nok langt fra amerikanernes syn på krigen, noget Eastwood

skildrer i Letters from Iwo Jima’s ledsager Flags of Our Fathers. I Flags of Our Fathers skildres de

soldater, der blev fanget på det historiske billede af flagrejsningen på Iwo Jima, og deres hjem-‐

komst til USA, hvor folk er overraskende uinteresserede i de faktiske begivenheder på øen. Set

i det lys er det Eastwood vil fortælle noget om, at konflikterne ikke er så firkantede som de ofte

bliver fremstillet. Fjenden er ikke værre eller bedre end en selv. Hvis dette er budskabet med

filmen virker det klogt, at Eastwood netop vælger at skildre japanernes kamp mod amerika-‐

nerne; det ville være yderst svært, hvis ikke umuligt, at skildre og forsvare Nazi-‐Tysklands

kamp mod de allierede, mens vi i vesten ikke har den samme bevidsthed om Japans rolle i 2.

verdenskrig, og derfor ikke nødvendigvis har en forforståelse af begivenhederne. Derudover er

slaget om Iwo Jima ekstra egnet, da det er korrekt, at den japanske general Kuribayashi havde

haft et godt forhold til vesten, og at det samme gjaldt Oberst Nishi. Men hvorfor er dette bud-‐

skab stadig interessant? Japan og USA har jo for længst fået et fredeligt forhold.

I et interview til Fox News har Eastwood udtrykt, at han er imod krigen i Irak21 og netop

USA’s udenrigspolitik efter terrorangrebet på World Trade Center i 2001 er et emne Letters

21 AFP, www.breibart.com, 13.10.11.


11

from Iwo Jima er relevant for. Set i denne kontekst er filmen en kritik af Bush-‐regeringens

indgreb i Irak, hvor det har vist sig at påstanden om Iraks besiddelse af atomvåben ikke har

holdt stik. Bush’s udtalelse ”You’re either with us or you are with the terrorists” står også i skarp

kontrast til det nuancerede fjendebillede der vises i Letters from Iwo Jima. Så på trods af at

filmens handling udspiller sig for over tres år siden, er dens budskab altså aktuelt, og vil nok

blive ved med at være det så længe der er konflikter på jorden. Dette betyder nødvendigvis

også at budskabet også er relevant for andet end USA’s udenrigspolitik og at det også kunne

være et mere universelt problem Eastwood forsøger at behandle.

Konklusion Japan blev, efter at have været et meget lukket samfund under shogunatet, inspireret af vestens

teknologiske og militære formåen. Dette satte gang i en udvikling af det japanske samfund, der

efter sejren over Rusland i 1905, førte til, at Japan blev anset som værende ligestillet med de

vestlige magter. Den japanske tankegang, der især handlede om loyalitet for kejseren, og der-‐

med nationen, var stort set bevaret og betød sammen med inspirationen fra den vestlige impe-‐

rialisme, at drømmen om et østasiatisk imperium med Japan i spidsen blev en realitet. Asien

skulle være for asiater, og derfor skulle de vestlige magter fordrives. I filmen Letters from Iwo

Jima skildres især de menneskelige sider af både japanerne og amerikanerne, mens motiverne

til krigen er af mindre betydning. Ved at lade flere af de centrale personer have et nuanceret

fjendebillede, og ved at koncentrere virkemidlerne om begivenheder der skildrer soldaternes

menneskelighed og ligheder, opnår Eastwood at krigen kommer til at fremstå meget mening-‐

sløs og negativ. Der lægges ikke så meget vægt på at kampen også drejede sig om en kamp

mellem ideologier, hvor vi nok i dag har en klar holdning til hvad der er det rigtige. Grunden til

at Eastwood vælger netop dette slag til at vise sit budskab, er dels det faktum at vi i vesten ikke

har den samme bevidsthed om de japanske motiver bag krigen, som vi har om Nazi-‐Tysklands

ideologi vi jo har en klar forforståelse af. Derudover er slaget om Iwo Jima interessant, da nogle

af de historiske personer der deltog i slaget havde et interessant forhold til fjenden. Motivet

bag filmen kan meget vel være en kritik af Bush-‐regeringens udenrigspolitik og mentalitet om

at man enten er med USA eller fjenden – noget Eastwood har udtalt sig kritisk imod. Endeligt er

Eastwoods fremstilling præget af filmformatet. Den er opbygget på en måde hvor den er spæn-‐

dende og kan fastholde seerens opmærksomhed, noget der jo er vigtigt for at filmen skal være

en kommerciel succes – og det må formodes også at være et mål med filmen. Nogle elementer

er altså tilføjet blot for underholdningsværdien og bidrager ikke til forståelsen af budskabet.


12

Litteraturliste • AFP: ”Clint Eastwood against Iraq war, but admires Bush "tenacity"”,

http://www.breitbart.com/article.php?id=070209031318.4mdxg0o6&show_article=1, 13.10.11.

• Eastwood, Clint: Flags of Our Fathers, 2006 (a). • Eastwood, Clint: Letters from Iwo Jima, 2006 (b). • Huber, Thomas M.: Okinawa 1945, Casemate, 2. udg. 2001. • Kirchhoff, Hans m.fl.: Den 2. Verdenskrig – 1939-‐45, Nordisk Forlag, 4. udg. 2005. • Skovsted Hansen, Annete m.fl.: Japan mellem øst og vest, Systime, 1. udg. 2011. • Vargö, Lars: Japan – Kultur og historie, Askholms Forlag, 1. udg. 2009. • Wheeler, Richard: Iwo Jima, Rosenkilde, 1. udg. 2005.

dho: om fremstillingen af slaget om iwo jima i filmen letters from iwo jima

Documents