dgi udspil 3 - 2016

Verdenssundhedsorganisationen WHO, der blev dannet i 1948 som en særorganisation under FN, lancerede allerede samme år en definition af begrebet sundhed. WHO definerer sundhed som en tilstand af fuldstæn-dig fysisk, psykisk og socialt velbefin-dende. Herhjemme i Danmark havde gymnastikinspektør K.A. Knudsen på samme tid i delingsførernes blad, Ungdom & Idræt, en kommentar om danskernes sundhed. I Ungdom & Idræt nr. 33 1948 skrev K.A. Knudsen blandt andet: ”Er saa vor Ungdom, er saa vort Folk legemlig velopdragent, og har

aandelige. Aandelige Analfabeter

gaaet klart nok op for os endnu. Det kræver Tid og Arbejde.”

opdragelse var på højde med den åndelige

Vi skal røgte legemet vel

Aktuelt | Retro Af Kirsten Harkjær Larsen u [email protected] I Foto: Vejle Stadsarkiv

Nr. 3 · 2016 · dgi.dk/udspil

Tema: Den sygelige sundhed

Når jagten på sundhed bliver syg

Jeg er en iværksætter og fornyer

#3

Få fod på de sunde fødder

Lokalmiljøet er afgørende i kampen mod radikalisering

DG

I Ma

ga

sine

t Ud

spil #

3 M

aj 2

016

Nr. 3 · 2016 · dgi.dk/udspil 51

Indstil på dgi.dk/aaretstraener inden d. 5. september

Årets træner eller trænerteam 2016Kom med dit bud

Gør dine trænere noget helt særligt?

Rykker de dig og holdet? Og gør de det

fedt at dyrke idræt i din forening?

Du kan nu indstille den træner eller det

trænerteam, som du synes skal have

prisen som Årets Træner 2016.

Præmien: DGI-oplevelser/redskaber

til en værdi af 25.000 kroner.

Træning af afsætsteknikTilpasser sig gymnastens styrkeVarierende hårdhed på fjedre Mød os på

I er altid velkommen til at kontakte os Tlf.: 73 84 51 00

www.trampolin.dk

Få bedre styr på teknikkenDorado

Technique TrainerNy mini trampolin med fokus på

træning af teknik.

Dorado Technique Trainer er monteret med 16 specialfjedre,

som er inddelt i zoner.

Specialfjedrene bevirker, at trampolinen kan benyttes af både mindre knap så stærke

gymnaster, samt større og stær-kere gymnaster, fordi trampoli-nen ændrer karakter og bliver hårdere og hurtigere i nogle af

den arbejdsområder.

Leveres med 36 og 40 fjedre.

Arrangementer | Kalender

Udspil udkommer 8 gange årligt. Magasinet er for trænere, instruktører og foreningsledere i DGI’s 6.300 medlemsforeninger

UdgiverDGI, Vingsted Skovvej 1, 7182 BredstenTlf. 79 40 40 [email protected]

Næste Udspil udkommer 17. juni 2016

Redaktionenu Birgit Gjøl Nielsen, ansvarshavende redaktør,[email protected] Kirsten Harkjær Larsen,redaktø[email protected] Steen Bille, [email protected] Majbritt Andersen, [email protected] Camilla Anja Hansen, [email protected]

Layout og rentegningIngrid SanderLouise Bank

ForsidefotoBo Nymann

Abonnement Udspil sendes automatisk til trænere, formænd og kasserere, der er registreret i DGI’s foreningsservice.

Ønsker du ikke at modtage Udspil, kan du kontakte din DGI landsdelsforening. Find kontaktinfo på dgi.dk

Synspunkteri bladet står for forfatternes egen regning og delesikke nødvendigvis af DGI

AnnoncesalgRosendahls MediaserviceOddesundvej 16715 EsbjergTlf. 76 10 11 [email protected]

Frist for bestilling af annoncer til næste udspiler 24. maj 2016

Oplag 70.000

TrykDGI Magasinet Udspil er trykt hos Strandbygaard Grafisk a/s, der er certifi-ceret i henhold til ISO 9001, ISO 14001 og EMAS

Flere skal med i foreningerne

2 Nr. 3 · 2016 · dgi.dk/udspil

!

“Hvert forår imødeser vi årets medlemsopgørelse med spænding

Aktuelt | Leder Af Birgitte Nielsen, næstformand i DGI

Hvert forår imødeser vi årets med-lemsopgørelse med spænding. I år var ingen undtagelse. Faktisk var resultatet i år imødeset med særlig spænding i lyset af samarbejdet med DIF om vores fælles vision

Bevæg dig for livet. Populært kaldes vi-sionen også for 25-50-75, fordi vi arbejder for, at 75 procent af danskerne skal være idrætsaktive i 2025, og 50 procent af dem skal være aktive i en idrætsforening.

Vi kan altså måle direkte på tal. Der-for bliver medlemstallene et vigtigt værktøj i visionen. Og vi hilser velkommen, at flere kommer med i idrætsforeningerne. Resulta-tet af årets medlemsopgørelse viser et sta-bilt medlemstal på i alt 1, 5 millioner med-lemmer i DGI med en lille nedgang på under ½ procent. Det viser også samme tendens, som vi har set de seneste år: Store klassiske idrætsgrene som gymnastik, fodbold, bad-minton og håndbold er i tilbagegang, mens motionsidrætter som fitness, løb og cykling er på vej frem.

Derfor har vores samarbejde med DIF om Bevæg dig for livet fokus på at hjælpe foreninger til at tiltrække flere medlemmer. Dette samarbejde er kun lige begyndt, så tallene skal tolkes med forsigtighed og re-sultaterne vil afspejle sig i de aktiviteter, vi sætter i gang sammen med foreningerne for at matche de store forandringer i idrætsbil-ledet.Med den særlige opmærksomhed på årets tal, følger også en tenderende be-

kymring for børn og unge. Færre børn er med i foreningerne, og når vi sammenhol-der tallene med samme aldersgruppe i befolkningen, er der tale om en reel ned-gang. Det skal vi være opmærksom på, og vi skal undersøge om det er skolerefor-men, der spiller ind?

Spændingen om tallene er ikke slut for i år, for lige nu ser vi frem til, at Idrættens Analyseinstitut sidst i maj offentliggør nye tal for danskernes sports- og motionsvaner. Også disse tal bliver et vigtigt værktøj for foreningerne, idrætsorganisationerne og politikerne, så vi sammen kan arbejde for en kvalificeret udvikling. Det er det, Bevæg dig for livet handler om i idrætsforeninger-ne og generelt.

Birgitte NielsenNæstformand i DGI


Indtjening ved sommerfest og markedsdage

side 26

Jeg er en iværksætter og fornyer side 06


Indhold


#3

02 AKTUELT

04 Nyheder

06 Jeg er en iværksætter og fornyer 11 Krop og træning

12 Idrætsnyt

14 TEMA Den sygelige sundhed:


24 IDRÆT OG FORENING

24 Få fede oplevelser med dit barn

25 Apps og bøger Nye apps, bøger og websites om

idræt, motion og sundhed

26 Foreningsrådgivning

27 Indtjening ved sommerfest og markedsdage

28 Pletskud MTB – også kun for kvinder

30 Lokalmiljøer er afgørende i kampen mod radikalisering

31 Få fod på de sunde fødder

32 Børn og unge med særlige behov har også brug for dygtige trænere Som træner skal du have øje for selv den mindste fremgang

38 Sjovt at give andre noget Vær bevidst om, hvad I kan, og hvad

I står for. Så kan I lettere sælge bud-skabet om det, jeres forening kan

42 Praktikanten prøver… floorball Udspil sendte journalistpraktikanten

ud for at opleve på egen krop, hvad der sker i DGI og i foreningslivet

43 KALENDEREN Få overblik over kommende kurser,

uddannelser og events


NY

TAktuelt | Nyheder [email protected]

Fysisk aktivitet gør eleverne dygtigereHvis skoleeleverne bliver mere fysisk aktive, så bliver de ikke blot sundere – det kan også have en positiv effekt på deres læring. Det dokumenterer en ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse.

Rapporten peger samtidig på, at mange børn og unge slet ikke bevæger sig nok, og at skolen har en vigtig rolle i at få de inakti-ve til at røre sig mere.

Piger og drenge, der går til fodbold, har bedre kondition, sprintevne og intervalarbejds-evne end dem, der ikke spiller fodbold. Fodboldbørnene præ-sterer op til 240 procent bedre end ikke foreningsaktive børn i

de såkaldte Yo-Yo løbetests, der beskriver børns kondition. Det får flere forskere til at konklu-dere i Politiken, at livet i en forening gør børn sunde.

Fodboldbørn er i

Har I penge til gode hos KlubLiv Danmark?

DGI vil af egne midler udbetale de penge, foreninger har til gode hos KlubLiv Danmark, som gik konkurs i februar. DGI anmoder dog om, at foreninger kun beder om at få udbetalt beløb, der er større end 100 kroner. Se om din forening har penge til gode, og hvordan pengene udbetales på dgi.dk/klubliv


FO

TO: C

OLO

UR

BO

X

Giv din træner et skulderklapTor Mikkelsen, Palle Kofoed, Emil Lohse og Mads Lyhne, trænere for U18-holdet i Slagelse HK modtog i 2015 pri-sen som Årets Trænerteam. De 21 piger på U18-holdet havde indstillet dem. Nu kan du indstille den træner eller det team, som du me-ner, gør det særligt godt. Det gør du på dgi.dk/aaretstrae-ner inden den 5. september. Præmien er DGI-oplevelser/redskaber til en værdi af 25.000 kr.


190 klubber åbnede dørene for alle til Tennissportens Dag den 30. april? Det var første gang, DGI var med til at arrangere dagen.

Det er en god nyhed, at flere foreninger nu husker at indhente børneattester. DGI, DIF og Dansk Firmaidrætsforbund har gen-nemført en undersøgelse blandt 3178 for-eninger. 86 procent svarer, at de altid hu-sker at indhente børneattester. I 2010 var tallet 79 procent, og i 2008 var tallet blot 65 procent.

Men 6 procent af idrætsforeningerne lever ikke op til lovens krav, og det tal har åbenbart stabiliseret sig. I undersøgelsen svarer 3 procent, at de kun indhenter bør-neattester nogle gange, mens 3 procent aldrig gør det.

DGI, DIF og Dansk Firmaidrætsforbund har aftalt, at idrætsforeningerne fremover

to gange om året – ved sæsonstart – vil få en reminder om, at de skal huske bør-neattesterne.

Målet med børneattester er at fore-bygge pædofili. Når der kommer nye trænere, instruktører og ledere i forenin-gen, så har foreningen pligt til at indhen-te en børneattest, hvis personen er i direk-te kontakt med børn og unge under 15 år.

En positiv børneattest betyder, at den involverede person har en eller flere domme for sædelighedsforbrydelser mod børn.

Flere husker børneattesterne

FO

TO: C

OLO

UR

BO

X

Fodbold styrker ældres sundhed markantNår ældre, utrænede mænd går i gang med at spille motionsfodbold, så giver det markante forbedringer i sundheden. Fod-boldtræningen nedbringer også risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme og diabe-tes, viser et forskningsprojekt fra Center for Holdsport. Mænd i alderen 63-75 år deltog i projektet, der strakte sig over et år.

Vidste du, at ...


Aktuelt | Portræt Af Steen Bille, journalist u [email protected] I Fotos: Lars Holm


Scenen snyder, som Laila Poulsga-ard sidder der alene og afslappet i solen på bænken og sætter en bly-ant til papir.

Det er en lun, sen forårseftermiddag, hvor hun nyder at tage den med ro et øjeblik. På vængets legeplads render hendes fire børn rundt med naboernes børn, op i gyn-gerne eller spiller med en bold.

Kort efter sidder vi fordybet i samtale om hendes intense liv som foreningsformand for Mejdal-Halgård Gymnastik, instruktør for tre hold, aktiv på ét hold og et job som salgs-konsulent for et møbelfirma med ansvar for markedet i Mellemøsten.

»Jeg er en typisk iværksætter, en leder der får nye idéer og kan få dem gennemført,« beskriver hun sig selv og tilføjer:

»Sådan har jeg altid været. Opvokset på landet som den ældste af tre søskende var jeg altid den, der satte aktiviteter i gang, uanset om det var en købmandsbutik, huler eller andet.«

Samtidig holdt hendes forældre køer på gården. Det gav børnene faste pligter i stal-den hver dag, men som hun udtrykker det:

»Det gav mig også en arbejdsomhed med videre.«

Det er de to egenskaber, hun forsøger at lede sit arbejde som formand og instruktør efter.

Små opgaver lokkerSet med 39-åriges Laila Poulsgaards øjne, er der så store kvaliteter i at lave frivilligt arbej-de, at hun selv ikke kan lade være. Hun ser også andre have lyst til det uden måske at turde gå i gang.

»For mange kan det synes uoverskue-ligt at finde tid til at proppe mere ind i deres hverdag. Men kan jeg gøre det med mand, fire børn og et ansvarsfuldt job, kan alle gøre det,« mener hun.

Mange har måske svært ved at overskue en ekstra opgave, eller de har svært ved at sige nej.

»Kan vi bare i foreningen definere små opgaver som at tage ét hold som træner i én sæson eller at sørge for den ene planlæg-ning af en overnatning til et stævne, vil flere gerne være med,« er hendes erfaring.

Vover de at sige ja til en enkelt opgave, opdager mange, at det giver dem masser af energi at være frivillig.

»Pludselig kan de ikke undvære den posi-tive respons, de får fra børn og alle andre. De måles og vejes jo heller ikke, for det de laver,

Laila Poulsgaard

� Er 39 år og har været for-mand for Mejdal-Halgård Gymnastik siden 2011

� Er instruktør for tre børnehold, aktiv på et mixhold og aktiv på et spinninghold

� Er gift med Thomas, der er landstræner for landsholdet af svæveflyvere. De har fire sønner i alderen 2, 6, 10 og 12 år

� Har lanceret Påske Camp, siddet med i halbyggeri og indgået instruktørsamarbejde med naboforening

� Arbejder som salgskonsulent for en møbelvirksomhed med Mellemøsten som sit marked

u


u

Laila Poulsgaard ser den gode instruktør som én,

der formår at møde børnene på deres niveau

Aktuelt | Portræt

“Hun er en driftig instruktør, der

ikke kan stå stille, men får utrolig

mange idéer. Det er inspirerende

Lars Nørgaard Hansen, medinstruktør

for et mini junior mix-springhold

på samme måde, som alle bliver det på deres arbejdsplads,« understreger Laila Poulsgaard.

Et tilbud om hjælpI dag lægger hun mange kræfter i gymnastik-foreningen i Mejdal-Halgård ved Holstebro. Men sådan har det ikke altid været.

I 20 år var hun ikke i nærheden af gym-nastikken – i årene mellem de to års ophold på Gudenådalens Ungdomsskole, der tænd-te gymnastikken i hende – til den dag hun for fem år siden påtog sig opgaven som for-mand.

»Efterskolens totalt dedikerede lærere og fællesskabet ved at lave så meget sammen gjorde, at jeg endte med at tage grundinstruk-tøruddannelsen på skolen,« forklarer hun.

Da hun vendte hjem, gik hun i gang med gymnastikken og kom på et juniorhold i Hol-stebro.

»Men så fik jeg job i Bilka. Tiden gik ikke op, og jeg valgte at stoppe gymnastikken.

Efter gymnasiet fik jeg en trainee-plads i Dansk Supermarked, der var så spændende, at jeg endte med at blive der i 15 år og aldrig tog en uddannelse,« siger hun.10 af årene boede hun og hendes mand i Es-bjerg, inden de vendte hjem til Mejdal-Halgård for at komme tættere på familie og venner med de to ældste sønner.

»Da vi var flyttet til Mejdal, startede vo-res to ældste sønner til gymnastik i forenin-gen. Hvor der det første år var ni drenge på holdet, var der 20 året efter med de samme to unge instruktører,« husker hun fra sin gen-indtræden som frivillig.

Sammen med en anden forælder gik hun hen til instruktørerne og sagde, at de var der, hvis der var brug for en hjælpende hånd. Og det var der.

Mød børnene, hvor de erNok havde Laila Poulsgaard ikke dyrket gym-nastik i 20 år, men hun huskede nok til at kun-

»Jeg ser mig selv som en god motivator,« siger Laila Poulsgaard

om sine roller som instruktør og formand



“Jeg vil hellere miste de tre dygtigste gymnaster til eliteforeninger end at miste bredden, fordi vi fokuserer på elitenLaila Poulsgaard, formand og instruktør

i Mejdal-Halgård Gymnastik

ne hjælpe instruktørerne med at styre en kø eller hjælpe dren-gene med at lave en rigtig håndstand.

»Allerede dér fandt jeg ud af, at den gode instruktør er én, der formår at møde børnene dér, hvor de er. De formår at ska-be det rum, hvor børnene bare har lyst til at springe, fordi vi lærer dem det gennem leg,« fortæller hun.

Et eksempel på det modsatte har hun også oplevet under træning.

»Jeg har da set eksempler på instruktører, der ikke lyk-kes med at engagere børn, fordi de har for høje ambitioner på egne vegne,« nævner hun.

Både som formand og instruktør finder Laila Poulsgaard det vigtigt at handle efter én bestemt filosofi.

»Bredden er vigtigst. Jeg vil hellere miste de tre dygtigste gymnaster til eliteforeninger end at miste bredden, fordi vi fo-kuserer på eliten.«

En kulturskaberI 2011 inviterede bestyrelsen hende ind i kredsen – ”bare du ikke går af som træner”. Kort efter stoppede formanden, ingen rakte hænderne op efter jobbet, og så sagde Laila Poulsga-ard, at hun så gerne ville tage posten. uu


Energi og gejst er Laila Poulsgaards indgang til

arbejdet i Mejldal-Halgård Gymnastik

Aktuelt | Portræt

“Laila er en initiativrig

formand, der har mange

bolde i luftenAase Nørgaard,

kasserer i Mejdal-Halgård Gymnastik

»Jeg vil gerne bestemme,« smågriner hun med henvisning til sin jobkarriere, hvor hun blandt andet var leder for 35 ansatte en årrække.

Hun gør også noget for det. Eller som hen-des instruktør på flere hold, Lars Nørgaard Hansen, udtrykker det:

»Hun får 25 timer ud af 24. Hun er et af de mennesker, der kan køre 24-7 uden at blive træt.«

For Laila Poulsgaard selv handler ledelse meget om personlighed og ikke bare om de værktøjer, en leder kan bruge.

»Jeg ser mig selv som en god motivator, der kan give instruktører, kassereren og andre fri-villige et skulderklap for deres gode arbejde,« siger hun om en vigtig del af formandsrollen.

Den gode formand rummer flere kvaliteter, mener hun.

»Hun har masser af energi og gejst, er en god koordinator, en god menneskeken-

der og skal have et særligt drive eller am-bitioner i sig.«

»Den gode formand skal også kun-ne skabe et stærkt sammenhold og sikre, at der findes en kultur, som for eksempel kan sikre så loyal en tilknytning til den for-ening, unge er vokset op i, at de bliver for-eningsaktive i den by, de måske flytter til for at uddanne sig.«

Det forsøger Laila Poulsgaard at leve op til med den tredages Påske Camp, hun lancerede for tre år siden, nu med 100 børn og 20 instruktører.

»Sådanne nye initiativer skal være med til at skabe en kultur eller et miljø, som de unge har lyst til at være en del af i forenin-gen,« siger formanden og instruktøren, der ifølge hende selv og andre mest af alt er en iværksætter i en forening.


Af Camilla Anja Hansen u [email protected] Krop & Træning | Aktuelt

Suppler træ-ningen med en plan for dine madvaner og opnå hurtigere resultater

Hvis du vil se hurtigere re-sultater med din træning, er det ikke nok at sætte træningsfrekvensen op – du skal også tænke over, hvad der ryger inden-bords.

Anne W. Ravn er diætist på Aarhus Universitets-hospital og kendt som kostekspert fra DR-serien ”By på Skrump”. Der er ifølge hende flere grunde til, at du bør overveje, hvad du fylder på tallerke-nen, hvis du har planer om at intensivere din træning.

»Det kortsigtede mål er, at du kommer til at kunne præstere mere, når du træner. Det langsigtede mål er, at du undgår at få forhøjet kolesterol eller blodtryk ved at have spist alt for fedt, for salt eller for proteinrigt,« forklarer Anne W. Ravn.

Der er nemlig ingen smutveje, når du vil trimme formen.

»Lad være med at tro, at der er et lavt gærde, du kan springe over med diverse barer, protein-shakes og et højt indtag af kød. Der er ikke noget, som kan erstatte fisk, fuldkorn, frugt og grønt, hvis du vil have alle de nødvendige næringsstof-fer,« siger hun.

Læg en strategiOrdet koststrategi lyder mere fancy end det er. Ifølge diætisten er nøgle-ordet til en god koststra-tegi: planlægning.

»1. Køb stort ind – eksempelvis hver lørdag. Det sparer både tid og tanker efter en travl dag på jobbet.

2. Snit størstedelen af grøntsagerne om søndagen og læg dem klar i bøtter med vand i køleskabet,« siger hun. Anne W. Ravns tredje råd er at gøre det nemt for dig selv at være sund. Bestil eventuelt en grønsags-kasse, som sikrer dig friske råvarer hver dag.

Læs mere på: vorespuls.dk/artikel/ kost-strategi

Hælspore kan trænes væk

Jo større dit hoftemål er, desto bedre beskyttet er du mod for tidlig død. Har du derimod smalle hofter, må du i højere grad ty til motion. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet.

Forskningen tyder på, at fedtdepoter-ne på hoften kan fungere som en slags skraldespand for det fedt, der ellers ville flyde rundt i blodårene.

En simpel øvelse med tung styr-ketræning kurerer hælsmerter på halv tid. Det viser ny forsk-ning fra Aalborg Universitet. Hælspore, som er en betæn-delsestilstand forbundet med store smerter, vil statistisk set ramme 10 procent af danskerne.

Den revolutionerende øvelse går ud på, at patienterne står på en skammel med det forreste af foden og vipper. Et sammenrullet håndklæde ligger under tæerne, så tæerne er maksimalt bøjet, når hælen er oppe i øvelsen.

Se hele øvelsen trin for trin i billeder: kortlink.dk/kvbr

Forbedr din præstation med en koststrategi

Brede hofter redder liv


Aktuelt | Idrætsnyt [email protected]

motionister skal åbne motorvejenNår det sidste stykke motorvej gennem Silkeborg indvies, så ar-rangerer DGI i samarbejde med syv lokale foreninger en kæmpe motionsevent under navnet ”Motorvejsløb 2016 Silkeborg.” Det sker lørdag 10. september og søndag 11. september 2016.

Målet er at samle 20.000 motionister, der kan deltage i både løb, cykelløb, rulleskøjter og andre forskellige discipliner på motorvejen, inden den søndag aften åbnes for biltrafik.

Bløde bolde hopper rigtigtDe røde, orange og grønne tennisbolde er langsommere end den gule tennisbold. Og set fra børnehøjde hopper de mere rigtigt end den gule.

»De bløde bolde hopper ikke så højt som en gul bold. Det bety-der, at du kan slå omkring hoftehøjde, selv om du ikke er så høj,« siger Martin Olsson, idrætskonsulent i tennis i DGI Nordsjælland.

170DGI fodboldskoler er klar til give børn og unge fede oplevelser i som-merferien? Tilmeldings-fristen er i maj

Vidste du, at ...

Kom med dit bud på, hvordan gadeidrætsgrupper og kommuner kan finde nye løsninger, så gadeidræt kan være med til at gøre endnu flere aktive og styrke fællesskabet. DGI står bag 7 arrangementer landet over med titlen New Moves, hvor der både er plads til diskussion og til at prøve gadeidrætsaktivi-teterne af. De lokale erfaringer sættes i et nationalt perspektiv, når der den 6. juni er New Moves-konfe-rence i Øksnehallen i København.

De bedste fællesskaber er aktive


Det er blevet lettere og mere lækkert for trænere og instruktører at plan-lægge træningen. For DGI Trænerguiden har været en tur i forvandlingsmaskinen

Har du brug for nye idéer og øvelser – eller vil du have serveret en færdig træningslektion? Så tjek den nye udgave af DGI Trænerguiden.

Alle trænere og instruktører kan gøre brug af den digitale guide, der byder på masser af øvelser og et overskueligt planlægningsværk-tøj i 13 forskellige idrætter. Og så er det ganske gratis.

»DGI Trænerguiden er en service og en hjælp til trænere og hjælpetrænere og en hjælp til, at de kan få nye idéer og udvikle sig,« siger Torsten Strunge Kjær, der er projektleder for DGI Trænerguiden.

Inddelt i sværhedsgraderEfter turen i forvandlingsmaskinen er DGI Trænerguiden nu at finde som en integre-ret del af dgi.dk. Øvelserne er blevet opda-teret og inddelt i sværhedsgrader. På den måde er det nu nemmere at sammensætte en træningslektion med de øvelser, der pas-ser bedst til udøverne.

»Der er mere fokus på progression i trænin-gen, altså hvordan træningen er med til at ud-vikle udøverne og gradvist gøre dem dygtige-re,« siger Torsten Strunge Kjær.

Når trænere og instruktører klikker på en øvelse, så kommer DGI Trænerguiden samti-dig med forslag til andre øvelser, der er en tand sværere eller nemmere.

Ændringerne er bl.a. sket på baggrund af brugerundersøgelser, og den nye version byder på flere nye muligheder:

� Som træner kan du nu selv oprette øvelser � Du kan få overblik over træningslektion-erne i din kalender

� Du kan dele træningslektioner med dine medtrænere

� Du kan hente færdige træningslektioner, som DGI står bag

Der er pt. ikke mindre end 2187 øvelser på DGI Trænerguiden, og du kan selvfølgelig fort-sat vælge dem, der passer til dig og dit hold – og sammensætte øvelserne til dine egne lek-tioner.

DGI lancerede den allerførste digitale Træ-nerguide i 2009. Dengang var kun håndbold og fodbold med. I dag er der 13 idrætter som f.eks. gymnastik, svømning, løb, skydning og cykling. Alene i 2015 blev øvelser og lektioner i DGI Trænerguiden set 1,5 mio. gange.

Få hjælp fra din digitale trænerkollega

Få andre til at give den maks. gas i vandet, mens du selv sve-der på bassinkanten! DGI Svømning er klar med en ny uddan-nelse i Aqua Cross Training, som er en funktionel og intens træningsform. Målgruppen er instruktører i Aqua Fitness, som har lyst til mere. Du får masser af praktiske øvelser og lærer at planlægge super effektive workouts.

Ny uddannelse i Aqua Cross Training

– findes både som en del af dgi.dk og som en app til smartphones og Ipad.

Se dgi.dk/traenerguiden

DGI Trænerguiden

Alle håndboldspillere fra 2. division og ned må fremover spille med godkendte hjelme. DHF har besluttet, at det er tilladt at bære hovedbeskyttelse uden først at søge dispensation og

indhente lægeerklæring, og DGI Håndbold følger DHF’s regler. Det er især målvogterne, der gør brug af hovedbeskyttelse, da de i bogstavelig forstand står i skudlinjen.

til hjelme i håndbold Ja!


Tema | Den sygelige sundhed Af Camilla Anja Hansen u [email protected] I Fotos: Bo Nymann


Tema | Den sygelige sundhed Af Camilla Anja Hansen u [email protected] I Fotos: Bo Nymann


Vi sælger os selv på en sund livsstil. Træning og særlige diæter er blevet synonymt med det gode liv. Men for nogen tager missionen magten fra dem, og sundhed bliver en besættelse


Tema | Den sygelige sundhed

H endes krop er som en skulptur. Feminin, robust og skarp. Som når kunstneren får jern til at syne blødt. Sådan står hun foran vægt-

stangen, inden hun hæver kiloene i en gli-dende bevægelse, og hver en muskel spæn-der sig i et gisp ud igennem næseborene.

I knap to år kom Tanja Tang Jensen her i crossfit-hallen hver dag. For at finpudse sin teknik, putte flere kilo på og få musklerne til at vokse de rigtige steder. Men i takt med at kiloene blev flere, gik det op for hende, at det ikke længere var vægtstangen, der tyngede hendes skuldre.

»Jeg havde dårlig samvittighed hele ti-den. Når jeg var til træning, havde jeg dårlig samvittighed over for mine børn, og hvis jeg ikke tog til træning, havde jeg dårlig samvit-tighed over det,« forklarer den 36-årige mor til to.

»Træningen var ikke længere der, hvor jeg fik tanket op på overskudskontoen. Det var blevet noget, som tappede mig for ener-

gi, fordi den skulle overstås, før jeg kunne være nærværende over for min familie,« for-klarer hun.

De fede smerterEfter at have trænet crossfit i kun et halvt år deltog den tidligere håndbold- og fodbold-spiller i sin første konkurrence. Op til den in-tensiverede Tanja Tang Jensen træningen og lagde sin kost om til palæo, som blandt an-det betyder ingen kulhydrater.

»Jeg ville trimme kroppen fuldstændig og stå helt skarp til konkurrencen, så jeg spiste ekstremt kontrolleret – stort set kun kød og grøntsager. Men min krop reagerede negativt på, hvordan jeg behandlede den, og til sidst stoppede min menstruation,« fortæller hun.

På den måde bad hendes krop hende jævnligt om at sætte tempoet ned.

»Når jeg tænker over det, så havde jeg ofte ondt i hoften eller et hævet knæ. Men jeg kunne jo ikke bare droppe en træning. Det kunne jeg ikke. Og selv i dag synes jeg,

“Når jeg tænker over det, så

havde jeg ofte ondt i hoften eller

et hævet knæTanja Tang Jensen

Først når træningen var overstået, kunne Tanja Tang Jensen

være 100 procent til stede overfor familien


at følelsen af virkelig ømme muskler er fed. Så kan jeg mærke, at jeg har gået til den,« siger hun.

Rumlende tomme tarmeTanja Tang Jensen nåede at stoppe op, inden besættelsen af det sunde liv tog mag-ten fra hende. Det gjorde 39-årige Torben Vinther Knudsen ikke. Han nåede derud, hvor træningen styrede hans liv, og hver dag var en kamp for at undgå situationer, hvor der blev serveret ’forkert’ mad. Med 3-6 timers træning om dagen var der ikke meget tid til at se familien.

»Jeg var enormt ensom i de år. Jeg kunne kun lige besøge mine forældre fem minutter efter arbejde, for ellers kunne jeg ikke nå min træning. Og så undgik jeg dem, som prikkede til mig og spurgte, om det nu også var klogt at gå så hårdt til den. For jeg vidste bedst – jeg levede jo bare sundt,« forklarer han.

Det hele startede for syv år siden, da hans læge satte ham og hans 220 kilo store krop

stolen for døren og indstillede ham til en ga-stric bypass-operation. Det gav ham blod på tanden til selv at tage kontrollen over vægten.

»Nu tabte jeg mig, og det var det, jeg hav-de drømt om. Alligevel var det værste, folk kunne sige til mig, at det var flot klaret. For jeg følte ikke, at det var flot – jeg havde det ad helvede til. Mit liv var søvnløse nætter, en-somhed og konstante smerter i muskler og led,« forklarer han.

Da han havde det værst, sagde vægten 92 kilo. Han var opfarende, hvis han blev for-hindret i at træne, og han faldt i søvn over svejseapparatet på arbejde.

»Jeg nød ligefrem følelsen af, at tarmene rumlede, fordi de skreg efter mad, og af krop-pen, der gjorde fysisk ondt,« siger han.

Omvendt magtbalanceNår Tanja Tang Jensen tænker tilbage, er hun ikke stolt af at have haft børnene med i cross fit-hallen. Men hun skulle bare passe sin træ-ning.

En halv time …

Sundhedsstyrelsen anbefaler en halv times motion om dagen. Al fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele.

“Da Torben havde det værst, var hans øjne helt matte,

og det var umuligt at hive et smil ud af ham. Til sidst

undgik han os, og jeg blev rasende over, at han

prioriterede træning over osKristina Vinther Knudsen, Torbens søster

u

»Dengang følte jeg mig virkelig stærk. Jeg var nyskilt og klarede både at være alenemor, arbejde og træning. Jeg blev helt høj af at være så stærk – både fysisk og men-talt,« forklarer hun.

Vendepunktet blev, da hun stødte på begrebet ’træ-ningsafhængighed’. Her kunne hun genkende sig selv i de begyndende symptomer. Fra da af blev træningen skåret ned til 3-4 gange om ugen.

»Det var ikke nogen nem periode, for kroppen skul-le tvinges ned i gear. Min krop reagerede kraftigt på det – den savnede det kick, som træningen plejede at give,« siger Tanja Tang Jensen.

Livet på en knivsægFor Torben Vinther Knudsen har kampen tilbage til en sund balance været hård. Han føler stadig, at han balan-cerer på en knivsæg.

»Jeg har altid tænkt, at det er de svage, som giver op. Og jeg kunne ikke overskue tanken om at have timer til overs, hvor jeg ikke trænede. Jeg fik det fysisk og psykisk dårligt af det. Det har været bittesmå ændringer, som lang-somt har fået mig ind på et bedre spor,« forklarer han.

Han har fået hjælp af en psykolog til at komme ud af de usunde vaner. En ting, som han stadig arbejder på i dag.

»Når jeg på grund af en skade eller min maveoperati-on ikke har kunnet træne, har jeg jo nærmest været psykisk ustabil. For jeg har fuldstændig mistet kontrollen. Så selv-om det går bedre i dag, skal der ikke meget til, før jeg mister kontrollen,« siger han.

Mest af alt er han bange for at blive overvægtig igen. Han ved dog ikke, om han er gladere nu, end da han veje-de det dobbelte.

»Før spiste jeg, når jeg havde det skidt – nu træner jeg. Det giver samme endorfinkick, forskellen er bare, at kagen giver dig dårlig samvittighed,« siger Torben Vinther Knud-sen.


Hellere stå op før solen eller komme for sent til en familiefest end at

skippe dagens træning – sådan tænkte Tanja Tang Jensen i flere år


Sundhed

Verdensorganisatio-nen, WHO, definerede i 1948 sundhed som ”en tilstand af fuld-stændig fysisk, psykisk og socialt velbefinden-de og ikke blot fravær af sygdom eller svæk-kelse”.


? Hvornår bliver interessen for et sundt liv usundt? »BMI, vægt eller antallet af træ-

ningsdage siger ikke i sig selv noget. Det er også forskelligt, hvilken mad der giver den største velvære for den enkel-te. Det bliver sygeligt, når træningen og kosten styrer dig – når det går ind og får negative konsekvenser for dit liv.Et maraton er som udgangspunkt ikke sundt. Men at du intensiverer din træ-ning og kost i en periode op til et løb, for så at leve sundt og varieret efterfølgen-de, er ikke alarmerende. Det er, når du glemmer at slippe tøjlerne efter løbet, og du pludselig har tilpasset hele hver-dagen efter din træning og dine kost-vaner i et halvt eller helt år, at du skal stoppe op og mærke efter.«

? Hvorfor opstår besættel-sen af at træne eller spise ekstremt sundt?

»Jeg møder mange forskellige histori-er. Nogle gange er slankekuren løbet af sporet, andre gange er personen blevet afhængig af at få sit træningskick. Og så er der dem, som søger tryghed i et fast skema over træning og mad. Vi har alle brug for at finde tryghed og mening i li-vet. En fast kost- og træningsplan gør det komplekse liv mindre komplekst, ”for jeg har selv taget styringen over min krop.”Langsomt mister du styringen, for der skal hele tiden mere og mere til, før du får samme kick. Træningsafhængighed har samme symptomer, som man ser hos ek-sempelvis alkoholikere eller ludomaner: Abstinenser, hvis du ikke kan ’få dit stof’, der skal mere og mere til, før du får en ef-fekt af dit drug, du mister kontrollen over dine rutiner, og det har negative konse-kvenser for andre sider af dit liv.«

? Hvilke konsekvenser har det for personen, som er sygeligt sund?

»Som regel siger kroppen fra, og man oplever gentagne skader eller sygdom, som forhindrer én i at træne. Hvis ikke man dér reagerer, kan det føre til, at man bliver idrætsinvalid. Nogle kvinder oplever, at menstruationen udebliver. Fra dag et, hvor menstruationen ude-bliver, skader det også knoglestyrken.Når besættelsen af et sundt liv tager over, påvirker det personens relationer til familie og venner. De aflyser socia-le sammenkomster, fordi de skal træne. De møder trætte op på arbejde, fordi de skærer ned på søvnen for at kunne træne endnu mere, og de bliver irritable og rastløse, hvis de bliver forhindret i at træne.«

? Hvordan kan sundheds-fanatisme behandles?»Jeg har gode erfaringer med

at bruge kognitiv adfærdsterapi. Det betyder, at vi arbejder med bitte små ændringer i kost- og træningsmønstre. Hvis vedkommende har trænet to gan-ge dagligt alle ugens dage, så starter vi med at fjerne én træningsgang om ugen. De oplever, at hele fundamentet forsvinder, idet vi rører ved de rutiner, som de kender, så små ændringer er af-gørende i processen, og det er vigtigt at finde nye måder at håndtere livet på.Det handler også om at tale sig ind på det egentlige problem. Ofte ligger der noget helt andet bag – et ægteskab, som halter, oplevelsen af et svigt eller følelsen af ikke at slå til.«

5

“Det bliver sygeligt, når træningen og kosten styrer dig

Mia Beck Lichtenstein, psykolog og forsker i træningsafhængighed, spiseforstyrrelser og sundhed på Syddansk Universitet.

? Hvad kan det betyde, hvis WHO anerkender ortorexi og træningsafhængighed som

sygdomme?»Hvis du går til lægen i dag og siger, at du lider af ortorexi eller træningsafhæn-gighed, er der ikke nogle etablerede be-handlingstilbud, som lægen kan sende dig videre til. Det er et problem, at der ikke er oplysning nok på området, så du kan få den hjælp, som du har brug for.Der mangler forskning om ortorexi og træningsafhængighed, og det er nød-vendigt, før en adfærdsmæssig proble-matik kan beskrives tilstrækkeligt til, at den eventuelt kan defineres som en li-delse. Når vi laver nye sygdomskatego-rier, er der dog altid en risiko for at syge-liggøre nogle, som ikke er syge.«

spørgsmål til Mia Beck Lichtenstein, forsker i træningsafhængighed, spiseforstyrrelser og sundhed


Få den sunde kost ned på tallerkenen og væk fra tankerne, siger kostekspert

Per Brændgaard,cand.scient. i hu-man ernæring

Find din egen balance

Kostekspert: »Når du reducerer kosten til at være et nødvendigt onde, som er styret af regler, mister du nydelsen ved mad og de sociale sammenhænge, som ofte er centreret om et måltid,« forklarer Per Brændgaard, som er cand.scient. i human ernæring.

Ifølge ham er nydelsesmangel en al-vorlig tilstand, fordi det udløser en øget risiko for depression og stress. Hjernen har behov for nydelse.

»Man bør spørge sig selv, hvor stor en belastning den sunde kost er på en skala fra 0 til 10. Du bør ligge på 0, for en sund livsstil skal være integreret i hverdagen og ikke konkurrere med familiesamvær og søvn,« uddyber Per Brændgaard.

Den fysiske og psykiske sundhed er tæt forbunden. Vores fysiske behov for mad er også psykisk betinget.

»Vi bliver fysisk syge, hvis vi har det dårligt psykisk, og vi er mentalt stærke-re, hvis vi har det godt fysisk. Derfor er mad og træning med til at bestemme det samlede sundhedsbillede,« forklarer Per Brændgaard.

Overdreven kontrolDer er ikke nogen formel for, hvad sund kost er. Det, som er sund og god kost for én, kan for en anden være for fedt, for meget eller for streng en diæt.

»En forkert kost er kendetegnet ved at fylde for meget i din bevidsthed. Det er, når du ikke lever fuldt ud og indskræn-

ker dit liv efter at kunne overholde kost-reglerne, at du er ude af balance,« forkla-rer Per Brændgaard.

Hvis kost- og træningsfanatismen kommer til at styre hele livet, er der ifølge ernæringseksperten ofte tale om kom-pensatorisk overkontrol: Livet føles kao-tisk, og derfor går du ind og overkontrol-lerer kosten.

»Mad er et område, som du kan kon-trollere, du ser hurtige resultater, og ud-adtil udstråler du, at du har styr på dit liv. Så længe du bruger al energi på at over-holde dine kostregler, slipper du også for at forholde dig til kaos i dit liv,« siger Per Brændgaard.

»Du skal som udgangspunkt ikke bru-ge mentalt energi på sund mad. Det skal være en integreret del af hverdagen og ikke kræve noget ekstra.«



Vi jagter det gode liv ved at leve sundt, slår forsker fast

Når sundheden dyrkes nærmest religiøst

Idrætsforsker: »Tidligere troede man, at hvis man levede et fromt liv, ville man få et langt og godt liv. I takt med at ratio-nalismen tager over, er religionen blevet mere og mere udfaset, og sundhedsdyr-kelsen har taget over,« forklarer Hans Bonde, som er professor i forskergrup-pen ”Idræt, individ og samfund” ved Kø-benhavns Universitet.

Han forklarer, at sundhedsdyrkelsen udfylder det tomrum, som religionen har efterladt sig, fordi det giver samme form for tryghed.

»Vi søger stadig efter det lange, gode liv, men i dag får vi det i stedet ved at spi-se det rigtige og holde os i form. Vi gør os fortjent til det gode liv ved at leve sundt. Nogle bliver nærmest religiøst optaget af den absolutte garanti for et langt liv,« si-ger Hans Bonde.

For nogle kommer deres søgen ef-ter det sunde liv til at terrorisere andre aspekter af livet. Det får nogle alvorlige konsekvenser for deres livskvalitet, fordi de prioriterer løbeturen over samvær med venner og familie.

»De glemmer, at der ingen absolut-te garantier er for det lange og sygdoms-frie liv, heller ikke selvom man overhol-der kost- og træningsplaner. Det sunde liv bør være lystbetonet. Man kan med rette spørge sig selv, om løbeturen er så sund, hvis man skal tvinge sig selv afsted?« ud-dyber Hans Bonde.

I andre kulturer har alderdommen været billedet på det ophøjede og erfarne. I dag er det ungdommen og det perfekte ydre.

Vi brander os selv på sundhed»Vi dyrker kroppen, fordi vi kan brande os selv på det sunde liv. Sundhed udstråler succes. Inden for ledelseskul-turen ser vi også, hvordan den perfekte leder ikke kun skal være rigtigt uddan-net, men han har også løbet adskillige maratoner,« forklarer hans Bonde.

Kravene er blevet fordoblet, fordi le-deren ikke blot skal fremvise sorte tal på bundlinjen, men også flotte tal for sin fysi-ske formåen.

»Fra generation til generation er beho-vet for at røre sig blevet større, ikke mindst i takt med at vores arbejde er blevet mere og mere stillesiddende. Vi bliver nærmest rastløse efter at have siddet stille for læn-ge,« siger Hans Bonde.

Hans Bonde, professor ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet


Test dig


Fra gammelt tema i Udspil, 11 år siden:

Verdensorganisationen, WHO, define-

rede i 1948 sundhed som ”en tilstand

af fuldstændig fysisk, psykisk og so-

cialt velbefindende og ikke blot fravær

af sygdom eller svækkelse”.

Afkryds i skemaet, hvor enig du er i de fem påstande. Hvert svar giver point fra 1-5. Til sidst tæller du dine point sammen og finder under skemaet svaret på, om du er i risikozonen for at være afhængig

Er du træningsafhængig?

er træningsafhængige. Det viser en undersøgelse baseret på 590 adspurgte idrætsudøvere. Undersø-gelsen er en del af psykolog og forsker ved Syddansk Universitet Mia Beck Lichtensteins ph.d.-projekt. 5,8%

selv

Meget Uenig Hverken Enig Meget uenig enig/uenig enig

Træning er det vigtigste 1 2 3 4 5 i mit liv.

Jeg træner så meget, at jeg får konflikter 1 2 3 4 5 med min familie, partner eller venner.

Jeg bruger træning til at ændre humør 1 2 3 4 5 (f.eks. for at få et kick eller slippe væk).

Jeg har med tiden øget omfanget 1 2 3 4 5af min daglige træning.

Hvis jeg går glip af et træningspas, 1 2 3 4 5bliver jeg rastløs, irritabel eller trist.

Selvom jeg skærer ned på min træning, 1 2 3 4 5ender jeg alligevel med at træne lige så tit som før.

En samlet score på 24-30 angiver risiko for træningsafhængighed.Hvis du tilmed kan svare ja på de følgende tre spørgsmål, er der stor sandsynlighed for, at du har udviklet en skadelig afhængighed af træning:

A. Jeg træner ofte på trods af smerter og skader.B. Jeg tager ofte medicin (f.eks. smertestillende) for at kunne træne.C. Jeg er alt for afhængig af træning. Kilde Mia Beck Lichtenstein

Psykiatrifonden og DGI udbyder workshops

Boost trivslen i din forening!Det kan være svært at se, når børn og unge har ondt i selvværdet og ikke trives. Tag med på workshop som leder, træner og instruktør og lær, hvordan du styrker trivslen blandt børn og unge i din forening

Læs mere på dgi.dk/boost


Fra gammelt tema i Udspil, 11 år siden:

Verdensorganisationen, WHO, define-

rede i 1948 sundhed som ”en tilstand

af fuldstændig fysisk, psykisk og so-

cialt velbefindende og ikke blot fravær

af sygdom eller svækkelse”.

Psykiatrifonden og DGI udbyder workshops

Boost trivslen i din forening!Det kan være svært at se, når børn og unge har ondt i selvværdet og ikke trives. Tag med på workshop som leder, træner og instruktør og lær, hvordan du styrker trivslen blandt børn og unge i din forening

Læs mere på dgi.dk/boost


Bjergbestiger … er navnet på en af de øvel-ser, du kan se på video un-der badminton og tennis. Du træner spillere og teknik, og ja, det handler om at vinde og nå frem til bjergets top.

Få fede oplevelser med dit barnDu kan sagtens være både forælder og træner på dit barns hold. Det giver fælles oplevelser, og du lærer barnets kammerater at kende

Fra træner til træner:

3 gode råd fra træner Lene Frigaard:

Start gerne som forældretræ-ner, mens børnene er små, så det bliver en naturlig del af træningen, at du er med. Samtidig opbygger du din trænererfaring i takt med, at behovet for mere udfordren-de træning opstår. Træner-rollen består hos de yngste mest af at lære spillereglerne og få en god oplevelse.

Snak med dit barn om oplevelserne, når I kom-mer hjem. Det er svært at adskille de to verdener – hjemme, hvor du er for-ælder, og i hallen, hvor du er træner – så lad være at forsøge. Træning er i stedet en fælles oplevelse, hvor du får lov at lære dit barns kammerater at kende.

Støt dig til holdets øvrige trænere. Det kan være nød-vendigt, at en anden træner løser konflikter mellem dit barn og andre spillere. Vær også opmærksom på de kon-flikter, som kan opstå med de andre forældre – hvis de eks. sætter spørgsmålstegn ved din fordeling af spilletid. Tag snakken og forklar dine valg.

Trænerens CV

Lene Frigaard har i ti år været træner for sine to sønners håndboldhold i NH Nordbornholms Håndbold. Hun havde ingen trænererfaring, da hun meldte sig, men har selv været spiller. Siden da har hun taget træneruddannelser igennem DGI og HRØ. I det civile liv arbejder hun med markedsføring i hotelbranchen.

Lene Frigaard, 47 år

Last man standingHold balancen på cyklen i længst mulig tid under lavest mulig fart. Find øvelsen, der kombinerer leg og træning, under landevejscykling.

Vidste du, atdu nu kan finde 29 nye videoer om badminton for børn i alderen 6-16 år? Med fokus på lege og småspil.

???Idræt & Forening | Trænertips Af Camilla Anja Hansen u camilla.anja.hansen@[email protected]

Fif fra Trænerguiden


Fodboldledere klædt af

Afsløringer af korruption og fængslinger af topfolk fra fod-boldens top i FIFA fylder hver dag medierne. Nu har manden, der i årevis stædigt har jagtet og dokumenteret den kriminelle fodboldledelse, skrevet en unik fortælling om Sepp Blatter og andre involveredes misbrug af deres magt i fodboldverdenen. I 20 detaljespækkede, rystende og underholdende kapitler blotlægger han korruptionens omfang, desværre i et aggres-sivt og vulgært sprog.

FIFA banden. Afsløringen af Sepp Blatter og den korrupte fodboldverden. Af Andrew Jennings. People’s Press. 288 sider, 249,95 kr. artpeople.dk

Alsidig motions-app

Appen Argus samler en lang række fitness- og sundheds-elementer under én hat med tre hjørner: Vægttab, Styrk musklerne og Vær mere aktiv. Inden for hvert område kan bru-geren notere sine data og blive guidet til konkrete træningsfor-slag i ord og videoer. Søvnva-ner, skridttæller, challenges mod andre, kalorietæller, gps tracking mv. indgår også i den engelsksprogede app.

Appen Argus – kalorietæller og aktivitetstracker til iTunes Udg. Azumio Inc. Fra 39 kr. i iTunes AppStore

Grundbog i kampsport

21 discipliner inden for kamp-sport får hver sin grundige, rigt illustrerede og bonusinfofyldte præsentation i dette opslags-værk. Bogen sætter spot på så forskellige grene som aikido, kickboksning, capoeira og tai chi, alle beskrevet og lay-outet på så frisk en måde, at teksterne appellerer til læsning og inspiration. Bogen retter sig især mod børn og unge fra 10 år og opefter.

Den ultimative guide til kampsport Af Annette Münch & Hanne Eide Andersen. Forlaget Turbine. 250 sider, 349,95 kr. turbine.dk

Øget styrke til kvinder

Olga Rönnberg peger på nytten for kvinder i alle aldre i at træne kroppen stærkere efter stillesid-dende arbejde, graviditeter og et lavere testoteronniveau. Derfor har hun samlet sin viden om træning og kost i en bog med programmer til styrketræning og opskrifter, alt gennemillustreret. Desuden beskriver hun tre trin til ændring af vaner via program-mer til opbygning, finpudsning og forbrænding.

Styrke- og konditionstræning for kvinder i alle aldreStyrke- og konditionstræning for kvinder i alle aldre. Af Olga Rönnberg. Nyt Nordisk forlag Arnold Busck. 144 sider, 199,95 kr. nytnordiskforlag.dk

Løbelystens historieHelt tilbage til Inka-rigets tid op igennem århundrederne i Europa frem til dagens massive udbredelse af løb er historien spækket med sjove og spændende anekdoter og fortællinger om den rolle, løb har spillet i utallige forklædninger. Thor Gotass tager læseren med på en detaljeret, engageret og underholdende rejse gennem løbelystens mangfoldige kulturelle, politiske, sportslige og sundhedsmæssige udtryk.

Løb gennem tidenAf Thor Gotass. Forlaget Don Max. 559 sider, 299,95 kr. hrferdinand.dk/donmax

Her finder du et udvalg af nye motions-apps, bøger og websites om idræt, motion og sundhed

Appsogbøger

Af Steen Bille – journalist u [email protected] Apps og bøger | Idræt & Forening

26 Nr. 3 · 2016 · dgi.dk/udspil26 Nr. 3 · 2016 · dgi.dk/udspil

Idræt & Forening | Foreningsrådgivning Af Lene Jæger Clausen, freelance journalist u [email protected]

Når din forening arrangerer sommerfest, stævne eller julemarked, giver det mulig-hed for at tjene ekstra penge til udvikling, investere i udstyr eller uddannelse. Her er nogle regler, som I bør være opmærk-somme på:

En idrætsforening har typisk et almen-nyttigt formål og derfor også mulighed for at være momsfritaget.

Er din forening momsfritaget, må I sælge kaffe og lave specielle arrangementer, som giver mulighed for at tjene penge på salg af produkter og services. Men foreningen må ikke blive en konkurrent til handelsdriven-de. Du må altså ikke bruge din momsfritagel-se til at skabe unfair konkurrence med lokale handelsdrivende, for eksempel ved at bruge momsfritagelsen til at give lavere priser på foreningens varer og ydelser.

Generelt må salget fra din forening ikke have karakter af at være en forretning.

Almindelig momsfritagelseDen almindelige momsfritagelse dækker op til et salg på 50.000 kr. i en periode på 12 måneder. Vær opmærksom på, at Skat ikke følger kalenderåret i deres vurdering, men vurderer det på et hvert givent tids-punkt ud fra de seneste 12 måneder.

Omsætter din forening for mere end

SPØRG foreningsrådgivningenDGI’s rådgivere svarer på dine spørgsmål om bestyrel-sesarbejde, foreningsjura, fritidspolitik og forsikring.

Send dit spørgsmål til:

[email protected]

Kørselsregnskab

Niels Bøje Falk, Kvistgård IF, spørger: Hvis ansvar er det, at det kør-selsregnskab, som vores frivillige trænere i klubben afleverer, er kor-rekt udfyldt? Er det klubbens eller trænerens ansvar?

Steen F. Andersen, DGI’s advokat, svarer:Træneren har ansvaret for, at kørselsregnskabet er korrekt. Foreningen har dog også et ansvar for at påse rigtigheden (altså en overordnet kontrol af, at det ser fornuftigt ud med de anførte kørsler og antal km).

Se flere emner på

dgi.dk/forenings-raadgivning

Omkostningsgodtgørelse

Claire Nielsen, Bysekretariatet i Randers, spørger: Vi vil gerne kunne betale instruktø-rens medlemskab af et zumba-instruk-tørnetværk. 1. Kan vi gøre det ved siden af en

udbetaling af anden omkostnings-godtgørelse?

2. Er det samlede beløb til godtgø-relse, 5.700 kroner, det maksimale beløb en forening må betale per frivillig? Eller er det det maksimale beløb, en frivillig må modtage om året?

Steen F. Andersen, DGI’s advokat, svarer:1. Det skattemæssige udgangspunkt

er, at betaling af en privat udgift er skattepligtig. Spørgsmålet er derfor, om betalingen for pågæl-dendes deltagelse i et netværk er en foreningsudgift. Jeg kan ikke udtale mig med sikkerhed om, hvor-dan Skat i givet fald vil betragte det – skal I have sikkerhed, skal foreningen anmode Skat om et bindende svar. Der findes dog eksempler på, at en arbejdsgivers betaling for en medarbejders deltagelse i et netværk er blevet anset som stillet til rådighed for medarbejderen af erhvervsmæs-sige årsager, og derfor ikke skulle beskattes. Måske kan denne afgø-relse overføres til situationen med lederens virke i foreningen, men jeg kan ikke garantere. Det kommer konkret også an på, hvor meget instruktøren har brugt netværket uafhængigt af sit virke i foreningen. Beløbets størrelse kan måske også spille ind på vurderingen.

Problemet er, at hvis det anses for skattepligtigt, betyder det, at den pågældende er lønnet, og derfor ikke kan modtage de skattefrie godtgørelser.

2. Den skattefrie omkostningsgodt-gørelse på samlet maks. 5.700 kr. (fordelt på 3 omkostningskate-gorier) er til den enkelte leder pr. forening. Så foreningen skal ikke vide, om personen får noget fra andre foreninger.


Få tjek på regler for lejlighedsbevilling, momsfritagelse og skat i god tid før sommerfest eller markedsdage

Praktisk tjekliste � Ved markeder og sommerfester med boder skal du indhente en tilladelse fra politiet. Nogle gange skal der også indhentes en tilladelse fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det kan politiet informere om, når de giver deres til-ladelse.

� Lejlighedsbevilling til at servere og sælge alkohol indhentes hos politiet.

� Hoppeborge, klatrevægge og andre forlystelser skal være godkendte.

� Ved dyreskuer skal der indhentes tilladelse fra politiet, og reglerne fra de veterinære myndigheder skal følges.

Moms knytter sig til omsætningenBetaler din forening moms, skal du være opmærksom på, at foreningen skal be-tale moms af omsætningen og ikke for-tjenesten. Det vil sige, at hvis du sælger en vare for 100 kr., så er det 100 kr., du skal betale moms af, og det er i denne sammenhæng uden betydning, om du selv købte varen for 5 eller 95 kr., da det er omsætningen og ikke fortjenesten, du betaler moms af. Mere info: dgi.dk/foreningsledelse

Indtjening ved sommerfest og markedsdage

50.000 kr. inden for et år, skal du føre et regn-skab, som dokumenterer, at de penge, forenin-gen tjener, bliver både tjent og brugt i over-ensstemmelse med det almennyttige formål. Bliver pengene brugt til andre formål, mis tes momsfritagelsen. Det er din forenings ansvar at føre et regnskab, som dokumenterer, at for-eningen lever op til reglerne om momsfritagel-se.

Husk, at selv om din forening ikke skal be-tale moms af de penge, som foreningen tjener, så skal den betale moms på de ting, der bli-ver købt.

Skal foreningen betale skat? Almennyttige foreninger er fritaget fra at betale skat, så længe foreningen bruger pengene i overensstemmelse med forenin-gens formål.

Selv om din forening har et CVR-nummer, skal den i udgangspunktet ikke betale skat af de penge, foreningen får ind via kontingen-ter, arrangementer og støtte. Men din forening skal føre et regnskab over indtægter og udgif-ter, som kan fremvises til Skat, hvis de beder om det.

Kaffe og kage Vil du og din forening sælge kaffe, kage, kol-de drikke eller andre fødevarer, skelnes mel-

lem særlige lejligheder og gentagen salg. Sælger din forening fødevarer ved sær-

lige lejligheder et par gange om året, falder salget under den såkaldte bagatelgrænse, og der bliver ikke stillet særlige krav til hverken fremstilling eller opbevaring - naturligvis un-der hensyntagen til at begge dele skal foregå forsvarligt, så ingen bliver syge.

Foregår salget sammenlagt mere end 30 dage om året, overstiger det bagatelgræn-sen. Hvis salget for eksempel foregår stort set hver weekend ved turneringer og stævner, er vi over bagatelgrænsen, og din forening skal overholde hele fødevarelovgivningen.

Kolde øl og alkoholOgså når det gælder tilladelse til at sælge øl og anden alkohol, skelner loven mellem en generel bevilling og en lejlighedstilla-delse.

Der skal ansøges om en lejlighedstilla-delse, hvis foreningen ikke generelt har en alkoholbevilling og ved en konkret lejlighed ønsker at servere og/eller sælge alkohol. Der-udover skal der ansøges om en lejlighedstil-ladelse, hvis foreningen ønsker at servere alkohol et andet sted, end dertil hvor den ge-nerelle alkoholbevilling gælder.

DG

I AR

KIV

FO

TO: U

LRIK

JAN

TZ

EN


Idræt & Forening | Pletskud

MTB – også kun for kvinderFoto: Lars Holm

Kvinder vil gerne lære at cykle sam-men med andre kvinder. DGI samarbej-der med cykelklubber landet over om at lave særlige kvindehold i landevejs-cykling, ligesom der er kurser i MTB- teknik kun for kvinder. Erfaringerne viser, at kvinderne er fysisk mindre stærke end mændene, men samti-dig mere krævende, når det gælder om at lære teknik og være forsigtig i trafikken. Og cykelklubberne oplever i øjeblikket et sandt medlemsboom. DGI’s medlemstal viser, at der fra 2014 til 2015 kom 5539 nye medlemmer i cykelklubberne, en stigning på 26 procent.



Mens den offentlige debat om radikalisering

mest drejer sig om, hvad myndighederne kan

gøre og moskeer og imamers rolle, viser en

rapport om modstandskraft mod radikalise-

ring, at det er i lokalsamfundet, at modstands-

kraft mod radikalisering styrkes.

Rapporten er udarbejdet af Certa for Tryg-

Fonden, som har ønsket at sætte fokus på, hvil-

ke aktører og strukturer i lokalsamfundene, der

bidrager konstruktivt til at modvirke at unge ra-

dikaliseres.

Familie og nære venner betyder mest

En serie interviews med lokale aktører fra hhv.

Mjølnerparken, Vollsmose, Gellerup og Aal-

borg Øst peger på, at familie, nære venner,

mentorer og religiøse fællesskaber har afgø-

rende betydning i forhold til at modvirke radi-

kalisering og ekstremisme.

Skole, SSP, væresteder og klubber kan også

have en betydelig positiv effekt. Desuden frem-

hæves det frivillige foreningsliv som en kraft, der

kan samle og styrke et lokalsamfund. Blandt de

mange gode grunde angiver flere interviewper-

soner, at foreninger kan fremme aktiv deltagel-

se i samfundet, give selvværd og medvirke til at

gøre folk mere robuste.

”Hvis man kommer ud og har et aktivt fritids-

liv, uanset om det er fodbold, drama eller sang,

så får man nogle sociale færdigheder, der gør, at

man klarer sig bedre i livet … og man ikke ender

i kriminalitet,” siger en interviewperson fra Volls-

mose i rapporten.

En anden – fra Mjølnerparken - ser forenings-deltagelse som en ventil og et alternativ til ekstremisme:

”I stedet for at kæmpe i Syrien, hvorfor så

ikke nødhjælp og så videre. Andre måder at

hjælpe på end at gribe geværet.”

Langt mellem foreningerne

Men der er også en svaghed ved foreningerne

– eller rettere ved fraværet af foreninger.

En interviewperson har observeret ”en ten-

dens til, at de unge i det ekstremistiske miljø ge-

nerelt ikke har været særligt aktive i forenings-

livet.”

Det kan skyldes, at der er længere mellem

foreningerne i netop de områder, som rappor-

ten omhandler end i resten af Danmark, og der-

for færre muligheder for at få foreningserfaring.

»På Nørrebro findes relativt få foreninger,«

siger Knud Eske Ryom, ph.d.-studerende ved

Center for Holdboldspil på Københavns Univer-

sitet forsker i ”Unge, holdboldspil og medborger-

skab.” Hans forskning har afsæt i unge fra Råd-

mandgades skole på Nørrebro.

»Det skyldes også, at der er forskellige må-

der at leve på. Foreninger opstår af danske idea-

ler og danske måder at tænke på, så foreninger

opstår i områder, hvor dansk kultur er fremher-

skende,« siger Knud Eske Ryom, der her ser et

nyt behov, som kommuner og beslutningstagere

kunne støtte foreninger i at opfylde.

Idræt & Forening | Forskning Af Kirsten Harkjær Larsen, journalist u [email protected]

Ny rapport

Rapporten ”Modstands-kraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme” er udarbejdet af Certa Intel-ligence og Security. Den er udgivet og blevet til på initiativ af TrygFonden.

Lokalmiljøet er afgørende i kampen mod radikaliseringLokale miljøer skal opprioriteres i kampen mod voldelig ekstremisme. Det foreslår en rapport fra Trygfonden og Certa

“Hvis mikromiljøet er belastet i længere tid, får det konsekvenser

Har du hørt om fodsundhed? Giv dine fødder et eftertjek og gå uden om ildelugtende fodsvamp og knyster, som kan stoppe din aktive hverdag

I knap 4 millioner år har foden set ud, som den gør i dag: Den er bred fortil og smal ved hæ-len.

Den er indrettet, så den pas-ser præcis til vores gangart, hvor vi lander på bagfoden og holder balancen med forfoden. Allige-vel er løbesko, fodboldstøvler og andre træningssko ofte smal-le fortil.

»Så for at foden kan være i skoen, lægger enten lilletåen eller storetåen sig ind over eller under de andre tæer. Det skaber et stort tryk på dele af forfoden, hvilket kan forårsage en betæn-delsestilstand,« forklarer Finn Bojsen-Møller, som er læge og lektor i anatomi ved Københavns Universitet.

Betændelsestilstanden er også kendt som en knyst. En deformitet, som giver alvorlige smerter og kan gøre det umuligt at finde fodtøj. Har du først fået sådan én, er skaden sket, og den eneste behandling er en opera-tion.

»Men det er ikke en ønske-lig situation, for når først du skal opereres, er størstedelen af dine muskler forsvundet i foden. Gen-optræningen er ofte vanskelig

efter flere år, hvor du har gået besværet,« siger lægen.

Helt tørre tæerDet kan ikke undgås, at fød-derne bliver våde og svedige på en træningstur. Men det er ikke en tilstand, som er sundt for fødderne.

»Efter en time i våde sko bli-ver huden helt rynket, ligesom hvis du har været i svømmehal-len,« forklarer Finn Bojsen-Møl-ler.

Der er dog en betydelig for-skel på en tur i svømmehallen og en time i et par svuppende sve-dige sko.

»Der er tale om et mikromil-jø inde i skoen. Hvis mikromiljøet er belastet i længere tid, får det konsekvenser,« uddyber Finn Bojsen-Møller.

En af konsekvenserne kan være fodsvamp. En tilstand, som giver et kløende udslet mellem tæerne, som kan lugte fælt.

For at undgå fodsvamp skal foden blive tør helt ind imellem hver enkelt tå, inden du putter sokker og eventuelt fodtøj på igen. Og så er det vigtigt, at du til daglig går i sko, som ikke klem-mer tæerne sammen.

Finn Bojsen-Møller, læge og lektor i anatomi ved Køben-havns Universitet

� Hav flere sæt træn-ingssko

� Klip én gang om ugen neglene ned til, hvor de slipper huden

� Klip neglen lige over � Skift efter træning til sko, som tilgodeser fodens form

� Sørg for, at der er tørt mellem tæerne

råd til sunde fødder

Af Camilla Anja Hansen u [email protected] Sundhed | Idræt & Forening



Af Camilla Anja Hansen u [email protected] Sundhed | Idræt & Forening


Idræt & Forening | Inspiration på tværs Af Henrik Stanek, freelancejournalist u [email protected] I Fotos: DGI's arkivfotos

u

Anette Bentholm lektor på

fysioterapeut-uddannelsen på professi-onshøjskolen UCN,

ph.d.-studerende ved Institut for idræt og ernæring på Københavns Universitet

instruktør på et hold for børn med særlige be-hov i IF FREM Skørping. Holdet blev etableret med støtte fra satspuljen, Rebild Kom-mune og DGI.


Idræt & Forening | Inspiration på tværs Af Henrik Stanek, freelancejournalist u [email protected] I Fotos: DGI's arkivfotos

I kke alle børn kan overskue reglerne i krabbefod-bold, eller hvorfor de skal vente på, at det bliver deres tur i længdespring. De har svært ved at se ud over deres egne behov og bliver let frustrere-

de, når tingene ikke kører, som de havde forestillet sig. De vil gerne tumle, svede og bruge kroppen, men fle-re af dem har brug for at gå på et hold, hvor der er fle-re voksne til færre børn.

»Børn med udviklingsforstyrrelser som ADHD og autisme kan ikke håndtere larm og kaos. De kan heller ikke honorere de idrætsmæssige krav på et hold, hvor fokus ligger på at blive dygtigere. De tænker anderle-des end de fleste, så de har brug for trænere, som for-står dem og har lyst til at være sammen med dem,« siger Anette Bentholm.

Hun er lektor på fysioterapeutuddannelsen på pro-fessionshøjskolen UCN, men er i øjeblikket i gang med at lave en ph.d. ved Institut for Idræt og Ernæring på Kø-benhavns Universitet om inklusion af børn med psykiatri-ske diagnoser i folkeskolens idrætstimer. Derudover er hun instruktør på det hold for børn med særlige behov, som hun etablerede i IF FREM Skørping for otte år siden, så hendes dengang syvårige søn med autisme kunne gå til idræt.

Som træner skal du have øje for selv den mindste fremgang. Til gengæld honorerer børnene dig med mange glæder

Børn og unge med særlige behov har også brug for dygtige trænere

“ Det hjælper ikke at skælde ud eller

tysse på dem, for de hører kun tonefaldet, så man skal finde en

anden tilgangAnette Bentholm

u

Idræt & Forening | Inspiration på tværs


Tip til trænere for børn og unge med særlige behov

� Kende til målgruppen. Forstå de særlige ud-

fordringer, der knytter sig til netop denne gruppe

børn og unge, så man kan afstemme forventninger

efter den enkelte deltager.

� Være empatisk og have situationsfornemmelse.

Det er vigtigt, at det enkelte barn hver gang føler

sig taget godt imod, set og anerkendt. Børn og

unge med særlige behov kan stille særlige krav til

andres tålmodighed, og det er vigtigt, at trænere

har en forståelse for børnenes udfordringer og

ved, hvornår det er tid til at opmuntre barnet eller

give det ro.

� Have gode kommunikationsevner. Det er vigtigt,

at aktiviteterne bliver præsenteret på en måde, så

målgruppen, der kan have en anden forståelses-

ramme end andre børn og unge, forstår rammer

og regler.

� Være velforberedt. Træneren skal kunne

planlægge forløbet ned i mindste detalje og

tilrettelægge øvelser, så de kan udføres af alle.

� Turde gå i dialog med forældre/pædagoger. Nogle

trænere oplever det som grænseoverskridende

at spørge til barnets særlige udfordringer, mens

andre ikke anser det for en del af opgaven, men

for at træneren bedst muligt kan tilrettelægge

aktiviteterne efter barnets eller den unges indivi-

duelle behov og evner, er det nødvendigt at være i

dialog med forældre/pædagoger, så man forud for

træningen kan tage højde for særlige forhold og

udfordringer.

� Brænde for sin aktivitet. Faglighed og entusiasme

er afgørende for, at barnet kan motiveres af de

voksne og kan se dem som rollemodeller.

� Være villig til at indgå i en tæt relation med barnet.

Børn og unge med særlige behov kan i højere

grad føle behov for at knytte sig til de voksne, de

møder. Det er derfor vigtigt, at trænere er bevidste

om deres rolle – professionelt og i barnets liv.

� Være stabil. Børn og unge med særlige behov

har i særlig grad brug for tryghed, og hyppig

udskiftning blandt trænere bør undgås. Derfor bør

trænere på forhånd forpligte sig til arbejdet i en

længere periode, for eksempel et år.

Kilde: ”Tilbud der gør en forskel – idræt til børn og

unge med særlige behov”

»Man skal være rummelig, empatisk og tålmodig for at kunne træne dis-se børn og unge. Samtidig må man ikke sammenligne dem med andre børn. Alligevel skal man tro på, at det nok skal lykkes børnene at udvik-le sig kropsligt,« siger Anette Bentholm, der bidrager med sine erfarin-ger i et nyt inspirationshæfte til foreninger, som vil skabe idrætstilbud for denne målgruppe.

Spontanitet giver usikkerhedBørn med særlige behov tænker typisk ekstremt konkret og danner sig billeder af, hvad der skal ske. Derfor skal træneren være god til at forkla-re øvelserne, og der skal være en fast struktur.

»Jeg fik ikke vist øvelsen godt nok, da børnene skulle hoppe over en tryl-lesnor som en slags højdespring, så de troede, at de skulle hoppe ind i sno-ren,« fortæller Anette Bentholm.

Hun arbejder med en fast ramme. Derfor ved børnene, at de skal mødes i cirklen, når hun klapper, og at de altid gennemgår, hvem der er kommet, og hvad de skal lege, for spontanitet gør børnene usikre.

»Børnene skal kende træningsplanen, så aktiviteterne ikke kommer som en overraskelse for dem. Ofte har de ikke nogen tidsfornemmelse, så de for-står ikke, hvad det vil sige, at en leg skal vare ti minutter. Og hvis de har, vil de protestere, hvis den kommer til at vare 12 minutter. I stedet kan man sige, at man skal lege legen tre gange. Det gør børnene rolige, at de ved, hvad de skal,« siger Anette Bentholm.

Anette Bentholm arbejder med en fast ramme, så

børnene ved, hvad de skal


Selv om børnene er glade for gentagelser, har de brug for variation. Ellers kommer de til at kede sig. Men de skal forberedes på ændringerne, så når Anette Bentholm og hendes trænerteam skifter fra gymna-stik til en periode med atletik, fortæller de det til både børn og forældre, så de kan tale om det derhjemme.

Børn kan være uforudsigeligeAnette Bentholm har ikke et præcist svar på, hvordan man sikrer sig, at man har den nødvendige tålmodighed, empati og forståelse til at kunne børn med særlige behov. Men interessen gør en stor forskel.

»Vi har en dreng, som har svært ved at sidde stille, og en anden bander og svovler. Det hjælper ikke at skælde ud eller tysse på dem, for de hører kun tonefaldet, så man skal finde en anden tilgang. Det kan være, at man skal differentiere reglerne, så Jakob må løbe rundt, men Peter skal blive.«

Hvis børnene er trætte, eller der er sket noget i skolen, skal der ikke meget til at gøre dem kede af det. Så deres motivation kan være forskellig fra gang til gang.

»Forældrene kan være med til at fast-holde børnene, så man skal betragte dem som en ressource. En af vores drenge har svært ved at komme ind i cirklen, så vi bad moren hjælpe ham. Men hun blev selv der-inde, og så fik vi endnu sværere ved at få kontakt med ham. Nu har vi lavet en aftale om, at hun sætter sig ud i cafeteriet i en pe-riode. Forældre vil gerne have deres børn

med i et fællesskab, så ni ud af ti tager det positivt op, når man beder om hjælp til de-res barn.«

Forældre kan også fortælle om barnets funktionsnedsættelse, men instruktører be-høver ikke have et detaljeret kendskab til diagnoser, mener Anette Bentholm.

»Børn med ADHD er lige så forskellige som andre børn, så det vigtigste er, at man er nysgerrig på, hvem barnet er.«

Ikke alle kan rummesEt barn kan ødelægge så meget for de an-dre, at man ikke kan have det på holdet.

»Langt hen ad vejen skal alle kunne være med hos os, men vi har en dreng, som foretrækker at lege med mindre børn, men han kommer til at slå dem, så lige nu holder han pause. Vi har også haft en pige, som spyttede og sparkede, så hvis hun ikke selv var holdt op, havde vi sagt stop. Men det gør vi kun, når vi har prøvet alt andet,« fortæller Anette Bentholm.

Der er dog langt flere glæder end be-sværligheder, pointerer hun.

»Vi har en dreng med autisme uden ret meget sprog. Han brød sig ikke om at bli-ve fanget i ståtrold, og han forstod slet ikke skiftet mellem at være fanger og blive fan-get. Pludselig gik det op for ham. Vi ser også tit, at børnene overvinder sig selv og kaster sig ud i en øvelse, de ellers ikke turde. Den slags er fantastisk at være vidne til,« siger Anette Bentholm.

“ Børn med ADHD er lige så forskellige

som andre børn, så det vigtigste

er, at man er nysgerrig på,

hvem barnet erAnette Bentholm

Ny inspiration til foreningerSocialstyrelsen og Sundhedsstyrel-sen har udgivet hæftet ”Tilbud der gør en forskel – Idræt til børn og unge med særlige behov”.

Her kan foreninger og kommu-ner læse, hvad de bør overveje, når de vil lave idrætsaktiviteter for disse børn. Materialet bygger på konkrete projekter som idrætsholdet i IF FREM Skørping og DGI Storkøbenhavns Pla-yon, der begge er for børn med autis-me, ADHD og lignende kognitive van-skeligheder.

Du kan læse mere om materialet på dgi.dk/foreningsledelse og down-loade det fra socialstyrelsen.dk

På holdet i IF Frem Skørping ser de tit, at børnene overvinder sig

selv og kaster sig ud i øvelser, de ellers ikke turde

Idræt & Forening | Overblikket Af Kirsten Harkjær Larsen, journalist u [email protected] I Infografik: Ingrid Sander


1.524.083medlemmer

Årets samlede medlemstal i DGI’s medlemsforeninger er

1.524.083 børn og voksne. Det er en tilbagegang på under ½

procent svarende til 6.775 medlemmer.

Opgørelsen viser, at tilbagegangen blandt børnene er større

end det samlede minus, nemlig i alt 7.544 medlemmer, og

lægger man udviklingen sammen for de seneste to år, er der

et fald på 14.500 børn i medlemsstatistikken.

De 10 største aktiviteter blandt børn og unge fra 0-18 år i 2015

Antal medlemmer

Gymnastik179.473

- 6.775medlemmer

– men færre børn og unge de seneste to år

Fodbold168.742

Svømning145.425

Idræt & Forening | Overblikket Af Kirsten Harkjær Larsen, journalist u [email protected] I Infografik: Ingrid Sander

Trods tilbagegangen blandt børn de seneste to år er 75.500 flere børn strømmet ind i DGI’s medlemsforenin-ger siden 2005. Det er mange set i lyset af, at der i hele befolkningen nu er 51.000 færre børn i alderen 0-12 år, end der var for ti år siden.

DGI’s medlemsforeninger har godt fat i børnene. 34 procent af medlemmerne i DGI er 0-12 år,

mens børnene i denne aldersgruppe blot udgør 14 procent af hele befolkningen. Opgørelse pr. 31/12 2015

Kilde: CFR & Danmarks Statistik


0

100000

200000

300000

400000

500000

600000

600.000

500.000

400.000

300.000

200.000

100.000

0

i befolkningen

Aldersfordelingi DGI

2005 2015

14 %

25 %

46 %

8 % 7 %

0-12 år 13-18 år 19-24 år 25-59 år 60 år og derover

34 %

13 %

7 %

31 %

15 %

Håndbold66.477

Badminton32.624

Tennis13.919

Træning imotionscenter11.793

Skydning10.755

Kampidræt9.931

0-12 år 13-18 år 19-25 år 25-59 år 60 år og derover


GVL Løkken � blev dannet i 1967 som en fusion af tre foreninger.

� har 300 medlemmer, der dyrker badminton, fodbold, håndbold og MTB. En løbeafdeling er måske på vej igen.

� er på vej med en multibane med tribune, et skateranlæg og en lang løbesti.

� står bag en Løkken-koncert med 5.-6.000 tilskuere hvert år i juli.

Idræt & Forening | Fremtidens forening Af Steen Bille, journalist u [email protected] I Fotos: Lars Horn/Baghuset


På vej mod 50-års jubilæet som fusioneret forening i februar 2017 har ildsjælene i GVL Løkken taget et skridt ind i fremtiden.

En dobbelt multibane med tribune, en skaterrampe udformet af byens unge og en løbesti rundt om hele fodboldanlæg-get skal etableres i tre etaper – og være for alle i byen.

»Det her projekt viser, at vi kan skabe noget i klubben, og at det kan skabe ringe i vandet ud i byen,« slår Per Mejlholm fast

som en af de bærende kræfter i multibane-udvalget. GVL Løkken har besluttet ikke at vente med at kickstarte projektet, indtil der er fri-villige nok til at skabe det.

»Vi vender det om, men sætter projek-tet i gang i håb om, at frivillige vil melde sig, så snart de opdager den spændende op-gave,« siger han.

Det er denne initiativlyst, der giver Per Mejlholm og de andre i klubben kræfterne til

Vær bevidst om, hvad I kan, og hvad I står for. Så kan I lettere sælge jeres budskab om det, jeres forening kan, siger de i GVL Løkken

Sjovt at give andre oplevelser

u

4 tip til at udvikle din forening

Uddel opgaver, så ikke alle skal deltage i alle møder.

#1Inddrag nye mål-grupper som sam-arbejdspartnere, såsom ældrecen-ter, skole, elevråd og turistråd.

#2Lav et samarbejde med en frivillig med erfaring fra fundrai-sing – både til at skaffe penge og til at stille de udfor-drende spørgsmål.

#3Prøv at starte nye typer aktiviteter som MTB ved at lade idémageren sætte dem i gang.

#4

Idræt & Forening | Fremtidens forening


at udvikle, fundraise og bygge så stort et pro-jekt ved siden af de almindelige driftsopgaver i klubben med de små 300 medlemmer.

»Min drivkraft er da spørgsmålet om, hvor langt vi kan drive de nye idéer og skabe nyt. Det er utrolig spændende, men skolen, ældre-centret og andre bakker os også op i projek-tet,« fortæller han.

Mangesidet multibaneSom formand for GVL Løkken mener Niels Glyø, at det er nødvendigt for en forening i en ’ud-kantsby’ som Løkken i den større Hjørring Kom-mune at se aktivt på udvikling.

Både badminton-, fodbold- og håndboldaf-delinger oplever tilbagegang, hvorimod en ny afdeling som MTB samler nye medlemmer.

»Så vi bruger lige så meget tid på andre ini-tiativer som på selve driften,« siger han og næv-ner multibane-projektet, I front-unglederuddan-nelsen for de ældste elever i samarbejde med skolen og en ny fælles hjemmeside med byens øvrige 44 foreninger om deres tilbud.

Især multibaneprojektet har GVL Løkken kastet sig ihærdigt ind i, både for at udvikle for-eningens tilbud til fodboldspillerne og de unge og for at skabe et samlingssted for mange grup-per i byen.

»Vi vil kunne fjerne midterbanden mellem de to multibaner, så vi får én stor bane, der kan bruges til 7-mands fodbold, teaterforestilling for de yngste og lignende,« forklarer han.

I planerne ligger også, at såvel skolens ele-ver i aktivitetstimerne, beboerne på ældrecen-tret og på et nærliggende bofællesskab for handicappede samt turister skal kunne bruge de nye baner til bevægelse, boldleg og gym-nastik.

»Håbet er, at så mange som muligt fra byen også vil bruge multibanen, fordi de kan kom-me, når det passer dem uden at skulle samle et helt hold,« lyder ambitionen fra Per Mejlholm og Niels Glyø.

Udkant skaber initiativEn af de måder, GVL Løkkens ledelse prøver at lykkes med de nye initiativer, er at dele op-gaverne ud på flere mennesker.

»Alle behøver ikke at sidde med ved alle beslutninger, også for at spare de enkeltes kræfter. Vi har en kernegruppe på lidt under 20 personer, der til gengæld er meget aktive ildsjæle,« fortæller Niels Glyø.

Ledelsen gør i stedet meget for at etab-lere samarbejde med især skolen. Idéen om en multibane voksede faktisk ud af Hjørrings

“Det her projekt viser, at vi kan skabe noget i

klubben, og at vi kan sætte ringe i vandet ud i byen

Per Mejlholm

»De årlige indtægter fra Løkken-koncerterne giver GVL en central rolle i Løkken. Blandt andet skal der bygges et

åbent motionsanlæg for alle borgere«, siger Jens Sørensen, formand Niels Glyø, Brita Boelskift og Per Mejlholm


Kommunes ønske om at lukke overbygningen for de ældste elever på Løkken Skole tilbage i 2010 og senest igen i 2014. »Vi følte os som en udkant, der blev forbi-gået i forhold til Hjørring by. Vi indså, at mi-stede vi en del af skolen og måske siden hele skolen, ville vi miste medlemmer i fremtiden,« forklarer Per Mejlholm.

I 2014 blev skolereformen indført, og GVL Løkken så mulighederne i at gå all in i et sam-arbejde med gensidig lyst fra skolens ledelse.

»Vi fik også flere frivillige til at involvere sig i samarbejdet med at bygge en I Front-uddan-nelse op for godt 30 af de ældste elever. Man-ge af dem fik siden høje afgangskarakterer i idræt,« tilføjer han.Elever på skolen reagerede også hurtigt, da GVL og skolens ledelse inviterede dem med

til at udforme den skaterrampe, en tømrer hy-ret af klubben vil bygge ved multibanen.

Unge med gang i»Inden vi så os om, var de unge kommet os i forkøbet og havde fået udformet tegninger til de ramper, de gerne ville have bygget,« tilføjer Jens Sørensen, sekretær i GVL.

Klubben giver samtidig en del af sit over-skud fra de 30 år, den har arrangeret sin egen Løkken-koncert hver juli, til elevrådet på skolen.

»I år har eleverne besluttet sig for at købe et par mindre skaterramper til banen. Det er pen-ge, vi giver dem, mod at elever rydder op efter koncerten,« siger Per Mejlholm.

GVL Løkken har en forhistorie som arran-gør af store events, der kræver mange frivilli-ge. Som de 400 der stiller op ved de årlige ju-

li-koncerter. Men også dengang klubben var vært for Danmarks største beachvolley-stæv-ne på stranden med op mod 300 deltagere.

»Det er sådan noget, der gør det sjovt at være med i en forening: At vi har sjove aktivite-ter,« understreger Jens Sørensen.

Det samme peger Per Mejlholm på:»Det gør det mere inspirerende at være ak-

tiv i et fællesskab, der giver andre noget også.«»Vi har ingen i klubben, der iscenesætter

sig selv. Vi er en mangfoldig flok, og det vil jeg gerne være en del af,« konkluderer han.

Løkkens unge griber hurtigt foreningens planer om nye faciliteter

»Sådan skal vores nyt multibane se ud,« viser

Niels Glyø, formand for GVL Løkken


Idéer til, hvad praktikanten skal prøve? Skal jeg teste en idrætsgren af, inden du selv tør? Eller skal jeg besøge din forening næste gang? Skriv til [email protected]

AR

KIV

FO

TO:

JEN

S A

ST

RU

P

Camilla Anja Hansen, journalistpraktikant hos DGI Kommunikation

Hvordan foregik det?»Har du fitnessbukser på? Det giver de værste blå mærker, hvis du bliver ramt af bolden.«

Ok, tænkte jeg og scannede diskret kvin-derne for at udse mig de største overarme og dermed mine potentielt kommende holdkam-merater – for så var risikoen for et blodsprængt lår vel betydeligt mindre, ræsonnerede jeg.

Den første kommentar viste sig dog at være udtryk for den hjælpsomhed og åbenhed, som prægede holdet af kvinder i alle aldre. Fra op-varmningen, hvor vi i løb skulle kontrollere bold og stav; forsvarsøvelserne, hvor den ene ruge-de over bolden, mens den anden forsøgte at bryde igennem; til kampen i fuld hallængde, var hjælpen hele tiden nær. Uden opfordring stillede spillerne op med svar på mine spørgs-mål eller en lille korrektion i min holdning, så jeg ville opnå større kontrol af bolden.

Og så skulle vi forbi målmanden. I løb fra midten og med en stav foran os, ned omkring målet og ind over midten for at modtage en bold, som blev sendt afsted mod målet. Nogle gange med større held end andre.

Det hele foregik lidt nede i knæ: Klar til at modtage og aflevere bolden. Der er tale om en kontaktsport, så ved at gå ned i knæ blev mit beskedne bagparti bredere og mine skuld-re mere robuste, så jeg kunne holde modstan-deren på afstand.

Gav det sved på panden?Ja! Jeg var højrød i skærmen, da vi spillede kamp på den store bane, fem mod seks. Jeg blev fortalt, at i de rigtige kampe sker en to-taludskiftning af samtlige spillere efter 45 se-kunder. Vi spillede fem halvlege a fire minut-ter ad gangen. Behøver jeg at sige, at jeg gik

en pæn bue uden om trapper og tunge løft de efterfølgende dage?

Hvad med det sociale?Snakken gik om spillet og alt andet – ind imellem så meget, at det krævede en venlig reprimande fra træneren. Og når vi nåede en vandpause, var der på trods af åndenød altid luft til en tør kommentar og et grin.

Kan alle være med?Ja, i den grad! Det tog lige præcis 10 minutter, og så var jeg bidt af spillet. Du er med på dine egne præmisser i både opvarmning og de ef-terfølgende øvelser. Men der er et krav om at hænge i og gøre sit bedste, så alle får noget ud af træningen.

Kunne jeg finde på at gøre det igen?Helt bestemt. Mine slidte knæ kunne holde til det, og min kondition vil med garanti få et bety-deligt nyk op, hvis jeg passer træningen hver torsdag. På trods af tynde bukser, klarede jeg mig endda igennem uden blå mærker.

floorball Praktikanten prøver ...

UDSPIL sendte praktikanten til floorball hos Jelling For-enede Sportsklubber. Hun har godt af at få sig rørt, og så kan hun opleve, hvordan DGI er væk fra skrivebordet

“Jeg var højrød i skærmen, da vi til slut spillede kamp

på den store bane, fem mod seks

Idræt & Forening | Praktikanten prøver Af Camilla Anja Hansen u [email protected]


dgi.dk/arrangementer

42

Nye kurser og arrangementer

KalenderA

RK

IVF

OTO

: JE

NS

AS

TR

UP

floorball


Piger, der spiller basketball, er begejstrede for sporten. Det viser en undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier. Problemet er, at der ikke er ret mange af dem, så tit må de spille med dren-ge. Og her er det tit drengene, der har bolden i hænderne.

Sådan er det ikke på den årlige Girls got game camp. Her foregår træningen på piger-nes præmisser.

»Campen giver pigerne større mulighed for at prøve grænser af, og det er vigtigt, for så fin-der de ud af, at de kan mere, end de måske tro-ede. De bliver stolte af sig selv og tanker den selvtillid, der giver dem mod på mere hjemme i klubberne,« siger headcoach Trine Tims.

DGI og Danmarks Basketball Forbund ar-bejder på at få flere piger til at spille basket-ball. Det er femte gang, at DGI holder Girls got game, så campen udspringer ikke af fælles-satsningen. Men den understøtter den.

»Pigerne på campen, spiller allerede ba-sket. Nogle kommer fra store klubber med rene pigehold, mens andre spiller med drenge i små klubber. Men der er ikke ret mange pigehold at spille imod. Ved at lave en lejr kun for piger, ser deltagerne både, at andre piger spiller ba-sket, og de har det sjovt og danner venskaber. Det giver dem lyst til at fortsætte, når de ikke hele tiden skal rette ind efter drenge,« siger Tri-ne Tims.

Der er ikke tale om en elitecamp. Heller ikke selv om Trine Tims og hendes stab af blandt an-dre udenlandske trænere er højtuddannede.

»Trænerne er så dygtige, at de kan udfor-dre den enkelte spiller ud fra hendes niveau. Samtidig lægger vi vægt på, at pigerne har det sjovt. Måske skal vi klatre, danse og dyrke kampsport, så vi udfordrer deres grænser en lil-le smule, men selvfølgelig i trygge rammer,« si-ger hun.

At få piger til at turde er en vigtig pointe, me-ner Mads Bojsen, der er fælleskonsulent i DGI Basket og basketballforbundet.

»Trænere siger, at piger skal blive bedre til at skyde, når de er fri, i stedet for at spille bol-den rundt. Selv den bedste NBA-spiller, Ste-phen Curry, scorer kun på halvdelen af sine skud. På campen skaber trænerne en arena, hvor pigerne føler sig så trygge, at de rent faktisk skyder.«

Mads Bojsen betoner også vigtigheden af, at pigerne mødes på tværs af deres klubber og danner venskaber, som de holder ved lige på for eksempel facebook.

»Når piger oplever, at halvdelen af deres hold tager på efterskole, mens de selv bliver hjemme, ved de, at der er et hold i nabobyen. Så kan de tage over og spille med de piger frem for at stoppe. På den måde opbygger vi et net-værk i et skrøbeligt miljø målt på volumen,« si-ger Mads Bojsen.

Girls got game camp 11 til 18 år, 27/6-1/7, Stenhus

Gymnasium & HF i Holbæk, pris: 1.625 kr.,

arrangementsnr.: 09 15 6004, tilm.frist 1/6.

BASKETBALL

Trine Tims er campens head coach. Hun har været professionel i Frankrig og Sverige, er FIBA-licenseret træner, har trænet damelands-holdet og har som den første dansker deltaget i FIBA Worlds trænerud-dannelse ICAB. Til dag-lig er Trine Tims træner på Stenhus Basketball College i Holbæk. Mads Bojsen er fælleskonsulent for DGI Basketball og Danmarks Basketball Forbund. Han er ud-dannet på Institut for Idræt ved Købehavns Universitet og arbejder med bredde, rekrut-tering af nye spillere og uddannelse. Han er formand for Bagsværd Tennis Klub.

Kalender | Månedens arrangement Af Henrik Stanek, freelancejournalist u [email protected]

Spillet til to kurve har svært ved at tiltrække piger. Det vil DGI og Danmarks Basketball Forbund ændre på. Et middel er en camp for piger. Den tiltrækker ikke nye spillere i sig selv, men kan få piger, som allerede er i gang med sporten, til at fortsætte

Basketcamp hjælper klubberne med at holde fast i piger

“At få piger til at turde er en

vigtig pointe

AR

KIV

FO

TO: JE

NS

AS

TR

UP



BadmintonX Hjælpetræner 2 29/5 Brabrand v. Aarhus 850 kr. 09 10 3030 16/5

Arrangement Dato Sted Pris Nummer Frist

Dans & MusikO New style square dance træf 17-19/6 Troldhede v. Skjern 125 kr. 06 45 4000 23/5

X Line dance 3 10-11/6 Løgumkloster v. Tønder 1.050 kr. 13 49 3001 22/5

GymnastikO Vingstedkursus 14 til 17 år 24-29/7 Vandel v. Billund 2.045 kr. 00 55 0109 25/5

X Vejlederuddannelse 1 og 2 11/6 Bredstrup v. Fredericia 1.537 kr. 10 55 3513 10/5

X Gymnastikuddannelse 1 4-10/7 Oksbøl v. Varde 6.770 kr. 11 55 3001 1/6

X Crossgym outdoor 28/5 Nr. Vilstrup v. Haderslev 585 kr. 13 57 3101 14/5

X Outdoor z-yoga og mindfullness 1/6 Gråsten v. Kruså 310 kr. 13 57 3107 18/5

X Kettlebell-uddannelse 29/5+19/6 Svogerslev v. Roskilde 2.260 kr. 17 57 3052 11/5

FodboldO Danish street cup U13 til U17+ 12/6 Aalborg 200 kr. 01 00 4701 11/6

O Danish street cup U13 til U17+ 4/6 Aarhus 200 kr. 09 00 4700 1/6

O Danish street cup U13 til U17+ 3/6 Esbjerg 100 kr. 11 00 4700 2/6

O 3-mands på oppustelige baner U5 til U10 14/5 Hejnsvig v. Billund 150 kr. 11 40 4003 straks

O 3-mands på oppustelige baner U5 til U10 28/5 Sdr. Omme v. Grindsted 150 kr. 11 40 4004 22/5

O 3-mands på oppustelige baner U5 til U10 11/6 Krogager v. Grindsted 150 kr. 11 40 4005 5/6

O 3-mands på oppustelige baner U5 til U10 18/6 St. Darum v. Grindsted 150 kr. 11 40 4006 12/6

O Danish street cup U13 til U17+ 17/6 Roskilde 200 kr. 17 40 4700 12/6

O Danish street cup U13 til U17+ 28/5 DGI Nordsjælland 200 kr. 18 00 4700 straks

O Danish street cup U13 til U17+ 5/6 København C 200 kr. 21 00 4711 4/6

O Danish street cup U13 til U17+ 9/6 DGI Huset i Vordingborg 200 kr. 23 00 4700 10/6

CykelmotionO Westjysk mini tri 25/5 Ringkøbing 75 kr. 05 32 4000 20/5

O Ølstrup minitri 18/6 Ølstrup v. Ringkøbing 250 kr. 05 32 4003 11/6

O Holdløb 26/5 Lund v. Horsens 300 kr. 10 32 4001 19/5

O Bremse- og svingteknik på landevej 1/6 Holte - 18 32 3010 10/5

Forklaring til skema: X = Kun for instruktører – O = Åbent for alle - Tilmeld dig via dgi.dk. Foreninger tilmelder via dgi.dk/foreningsservice. Skriv 2016 foran arr.nummer. Kontakt din lokale landsdelsforening, hvis du har brug for hjælp. Kontaktoplysninger finder du på dgi.dk

BasketballO Gladsaxe minidag årg. 06 til 07 4/6 Gladsaxe 400 kr. 09 15 4002 29/5

O Girls got game camp 11 til 18 år 27/6-1/7 Holbæk 1.625 kr. 09 15 6004 1/6

FloorballO Floorball begynderstævne 22/5 Vejen 100 kr. 13 39 4001 15/5


Kalender | Arrangementer


BADMINTON

Fra spiller til træner

»Som spiller får man øvelserne serveret uden at tænke over, hvad de gør godt for. Derfor er det væsentligste for nye trænere, at de begynder at tænke som trænere, så de kan gå bag om øvelserne og vurdere, hvilke ingre-dienser spillerne har brug for. Jeg giver kur-sisterne redskaber til, hvordan de serverer en øvelse, og hvordan de bliver gode til at omgås børn. Børn skal for eksempel lære, at de skal koncentrere sig, når de er til badminton. Det kan træneren få dem til ved at sige, at alle skal se på ham, når han taler.«

Hjælpetræner 2, 29/5, Globus 1 i Brabrand v. Aarhus,

pris: 850 kr., arrangementsnr.: 09 10 3030, tilm.frist

16/5.

Mads Grill har været træner i fem år og træner i øjeblikket syv til 45-årige i Solbjerg IF og AIA-Tranbjerg ved Aarhus. Han er desuden træner i DGI.

FODBOLD

Fodbold for teknikere

»Spillerne får en arena, hvor teknikerne favoriseres af regler, som forbyder de fleste tacklinger og fremmer kreativ og underholden-de fodbold. Det giver flotte kampe med plads til finter og trick som at spille bolden gennem benene på modstanderen. Det går øvede hold efter. Konsekvensen er en lille ydmygelse, som ikke påvirker stillingen, men tæller i et regnskab, som er en stor del af street soccer. Street cup er et alternativt og underholdende turneringstilbud til alle.«

Danish street cup afvikles flere steder i landet

og kulminerer med en finale på Rådhuspladsen i

København til efteråret. Se tilbuddene i arrange-

mentslisten.

Martin Kjærgaard er projektleder i DGI Under-ground. Han har en baggrund som udøver af skate-board og skiløb, det sidste i kraft af at han har boet flere år i Alperne.

Lær mere om...

Kajak & KanoX Havkajak teknik 1 18-19/6 Doverodde i Thy 1.995 kr. 01 51 3003 5/6

X Sikker på tur i havkajak 11-12/6 Virksund v. Skive 1.050 kr. 01 51 3011 30/5

X Kanoinstruktør 1 18-19/6 Virksund v. Skive 2.195 kr. 01 51 3012 5/6

X Havkajak klubinstruktør 10-24/6 Varnæsvig v. Aabenraa 1.395 kr. 13 51 3000 11/5

X Havkajakinstruktør 1, turleder 1 27-29/5 Tåsinge v. Svendborg 1.595 kr. 17 51 3006 15/5

X Havkajak klubinstruktør 10-12/6 Lyndby i Hornsherred 1.855 kr. 17 51 3007 29/5

O Havkajakroer 2 21-22/5 Kullen i Sverige 2.350 kr. 18 51 3001 straks

X Havkajak teknik 1 27-29/5 Gilleleje 1.965 kr. 18 51 3003 13/5

X Havkajak teknik 2 27-29/5 Gilleleje 1.965 kr. 18 51 3004 13/5

O Havkajakroer 1 m. overnatninger 3-5/6 Frederiksværk 2.695 kr. 18 51 3005 22/5

Gymnastik fortsatO Gymnastikfestival i Sommerland Sjælland 25/6 Odsherred 770 kr. 17 55 4050 5/6

O Høvestævne 18/6 Høve i Odsherred 125 kr. 17 55 4055 straks

X Gymnastik om dagen 29/5 Hellested på Stevns 875 kr. 23 55 3402 11/5

X Gymnastik som træning 29/5 Hellested på Stevns 940 kr. 23 55 3403 11/5

O Sommerstævnet på Stevns 12/6 Boestofte på Stevns 200 kr. 23 55 4210 19/5




GYMNASTIK

Beløn en gymnast

»Vingstedkurset er en gulerod for unge, som foreningen vil belønne for en særlig indsats. Alle instruktører har været på verdensholdet, og vi arbejder både med rytmisk, spring og dans. Fokus ligger på gymnastik, men vi prø-ver også andre idrætsgrene, lytter til foredrag og hygger os. Vi udvikler også deltagernes instruktørrolle. De kommer meget tæt på hin-anden i løbet af ugen og får et netværk, som er meget større, end de havde forestillet sig, så de fleste har svært ved at tage hjem igen.«

Vingstedkursus 14 til 17 år, 24-29/7, Vandel Efter-

skole v. Billund, pris: 2.045 kr., arrangementsnr.:

00 55 0109, tilm.frist 25/5.

Anne Hviid Kristensen er leder af Ving-stedkurset, som hun selv deltog i som yngre. Hun har været på verdensholdet og er instruktør for elitekvin-derne i Politiets Idrætsforening i København.

LØB

Giv dig selv en bedre løbestil

»Du kan komme til at løbe hurtigere ved at forbedre din løbestil, og du nedsætter risikoen for at få skader. Derfor nørder vi med din teknik, hvor de to centrale områder er hoftestabilitet og fodisæt. Med en forbedret løbestil opnår du en bedre løbeøkonomi, og du får en forståelse af, hvad der koster energi under et løb. Også her er hoftens placering central, og det samme er antallet af skridt pr. minut. Det gælder om at være så kort tid på jorden som muligt, for jo mere du svæver, desto mindre energi bruger du.«

Styrk dit løb - løbestil og løbeøkonomi, 25/5, Løbe-

shop.dk i Aarhus, pris: 150 kr., arrangementsnr.:

09 06 3206, tilm.frist 17/5.

Max Boder-skov er cand.scient. i idræt med speciale i løbemotivation og driver firmaet Runivation. Han løber mellem- og langdistance i Aarhus 1900, hvor han også træner elitelø-bere.

LøbX Ernæring og sundhed i forhold til løb 21/5 Hinnerup v. Aarhus 1.280 kr. 09 06 3005 straks

X Løbeskader - forebyggelse og behandling 12/6 DGI Østjylland 1.280 kr. 09 06 3006 29/5

KlatringX Træklatreinstruktør 2 28-29/5 Langå v. Randers 1.519 kr. 09 54 3003 15/5

X Træklatreinstruktør - eksamen 18/6 Langå v. Randers 2.395 kr. 09 54 3004 29/5


KampidrætX Instruktørkursus 29/5 Frederikssund 380 kr. 21 25 3008 15/5

KrocketO Campingstævne 15-16/7 Ølgod v. Varde 425 kr. 11 71 6000 6/6

Kajak & KanoO Havkajakroer 1 m. overnatninger 3-5/6 Frederiksværk 2.695 kr. 18 51 3005 22/5

O Havkajakroer 1 11-12/6 Birkerød 2.295 kr. 18 51 3006 29/5

X Kanoinstruktør 2 23/5 m.m. Lyngby Sø 2.800 kr. 21 51 8745 16/5




MOUNTAINBIKE

Viden gør op med myter

»Der er mange hjemmegjorte måder at cykle på. En af myterne siger, at man skal læne sig alt det tilbage, man kan, når man kører ned ad bakke. Det føles sikkert, men man kan fak-tisk ikke styre cyklen, når man har al vægt på baghjulet. I stedet skal man stå neutralt som på flad jord. Sådanne myter gør jeg op med, så deltagerne bliver bedre ryttere. De lærer også at instruere. For eksempel underviser og analyserer de hinanden, så man får både respons på sin instruktion og på sin måde at køre på.«

Basisinstruktør, 29/5, Midtsjællands Efterskole ved

Osted, pris: 395 kr., arrangementsnr.: 17 31 3001, tilm.

frist 15/5.

Kasper Roldskov Fik Madsen er DGI-instruktør, har netop taget en instruktør-uddannelse i mountainbike i Canada og er lærer på Paul Petersens Idrætsinstitut i København.

SKYDNING

Juniorer leger sig bedre

»Vi træner intensivt i både riffel og pistol og supplerer med en blanding af sjov og samvær, så du får mange nye venner og kom-mer til at træne anderledes end i klubberne, hvor træningen tit består af serieskydning. Vi laver skydningen om til en leg og bruger små konkurrencer til at sparre med hinanden, om hvordan vi bliver bedre. Du prøver også at finde og rette fejl hos andre skytter og lærer på den måde at træne dig selv. Det er hårdt at træne så meget, så indimellem laver vi noget helt andet.«

Juniorskyttekursus 15 til 17 år, 2-6/7, Vingsted

Skydebane v. Vejle, pris: 2.400 kr., arrangementsnr.:

00 74 1500, tilm.frist 29/5.

Diana Henriksen er skytte i Århus Riffelskytte Klub, har været på landsholdet i DGI Skydning og er i talentgruppen i Dansk Skytte Union, som er støttet af Team Danmark.

Lær mere om...

MountainbikeX Basisinstruktør 22/5 Aarhus 395 kr. 09 31 3001 10/5

X Basisinstruktør 29/5 Ny Tolstrup v. Osted 395 kr. 17 31 3001 15/5

O Teknik 2 14/5 Hareskoven v. Værløse 225 kr. 21 31 3004 9/5

SkydningO Juniorskyttekursus 15 til 17 år 2-6/7 Vingsted v. Vejle 2.400 kr. 00 74 1500 29/5


Løb fortsatO Styrk dit løb - løbestil og løbeøkonomi 25/5 Aarhus 150 kr. 09 06 3206 17/5

O Styrk dit løb - mindfuldness 21/6 Aarhus 150 kr. 09 06 3207 12/6

O Styrk dit løb - brug byens rum 15/6 Aarhus - 09 06 3208 6/6

X Crossgymløb 4/6 DGI Sydøstjylland 1.220 kr. 10 06 3008 20/5

O Bliv en bedre løber - skader og forebyggelse 29/5 Horsens 395 kr. 10 06 3014 12/5

O Hvad er trailløb? Teknik og kultur 30/5 Vejle 140 kr. 10 06 3017 16/5

X Supermotionisten - sund træningsoptimering 29/5 Kliplev v. Aabenraa 1.495 kr. 13 06 3002 19/5

X Basis 2 21/5 Roskilde 1.295 kr. 17 06 3005 straks

O Optimér dit løb – urban trail 18/5 København S 145 kr. 21 06 6014 11/5

O Kvindeløb 4/6 Marielyst på Falster 75 kr. 23 06 4100 1/6



TENNIS

Nye byggeklodser til træneren

»Hvor K1 handler om at lære begyndere den rigtige teknik, så sætter vi byggeklodser oven på og arbejder for eksempel med topspind på K2. Vi ser på, hvordan man bygger træningen op for lidt mere erfarne spillere, så man ud-fordrer dem, finder deres fejl og retter deres slag. Vi snakker også om trænerrollen og om hvordan man arrangerer små turneringer eller introducerer tennis for nye målgrupper i klub-ben. Kurset er meget praktisk, så vi er stort set på banen hele tiden. Også når vi taler om teori.«

K2 - arbejdet med tennisslagene, 28-29/5, Silkeborg

Tennishal, pris: 1.500 kr., arrangementsnr.:

06 80 3002, tilm.frist 20/5.

Emilie Vester har været træner i forskellige klubber i Vest- og Midtjylland igennem syv-otte år og træner nu mini- og junior-spillere i Aarhus 1900.

SVØMNING

Optimer dit åndedræt

»Normalt har vi en overfladisk vejrtræk-ning, men med simple åndedrætsøvelser og vejrhold skaber vi en kontrolleret og dyb vejrtrækning, så vi får overskud til at crawle og til at være i det åbne vand. Når vi holder vejret under vand, mærker vi den ro, det giver, og det kobler vi til svømningen og til det at opleve naturen. Du bliver en bedre åbent vand-svømmer, når du føler dig sikker på dig selv, for så ved du for eksempel, at du kan vente med at trække vejret, hvis du vender ansigtet ind i en bølge.«

Åbent vand - optimér dit åndedræt i havet, 5/6, Ker-

teminde Nordstrand, pris: 300 kr., arrangementsnr.:

16 75 3101, tilm.frist 25/5.

Camilla Salling Olsen er fridyk-ker i Odense Aqua Club og tilbyder mental-træning til blandt andre konkurren-cesvømmere og kajakroere i sit firma Opti-Mind.

AR

KIV

FO

TO: M

AR

IA T

UX

EN

HE

DE

GA

AR

D




LEDER- OG FORENINGSUDVIKLING

Foreningen på sociale medier

»Facebook er et godt sted at være synlig, fordi folk bruger mediet til at organisere deres fritid. Jeg viser, hvordan man kan bruge facebook-statistik til at finde ud af, hvordan folk reagerer på foreningens indlæg. Hvis ikke man klikker på billeder, liker eller deler, sorterer facebook automatisk foreningen fra på ens vegne. Facebook kan bruges til at skabe seriøse resultater, men indholdet må gerne have en skæv vinkel. Det er unge tit bedre til, så det kan være en god idé at lade dem skabe engagement på siden.«

Foreningen på sociale medier, 17/5, Brørup Hallerne

v. Vejen, pris: 295 kr., arrangementsnr.: 11 85 3388,

tilm.frist 10/5.

Louise Rasmus-sen er kommuni-kationskonsulent i DGI Sydvest. I sin fritid er hun gymnastikin-struktør i Nørre Bjært-Strandhuse IF ved Kolding.

Lær mere om...

FO

TO: C

OLO

UR

BO

X

Træning i motionscenterX Fitnessuddannelse i dagtimerne (40 timer) 20-23/6 Aarhus N 4.850 kr. 87 93 0017 28/5

X Frivægtstræning overkrop 29/5 Sønderris v. Esbjerg 490 kr. 87 93 0420 11/5

X Frivægtstræning underkrop 29/5 Sønderris v. Esbjerg 490 kr. 87 93 0421 11/5

UddannelsesforumO Proceslederuddannelse 9/9 m.m. Flere steder i Danmark 8.960 kr. 00 85 3000 1/6

O Kommunikation - sund fornuft og håndværk 2/6 DGI-huset i Aalborg 390 kr. 01 85 3003 18/5

O Lær at bruge DGI Foreningsservice 16/5 Online gratis 05 85 3100 12/5

O Foreningen på sociale medier 17/5 Brørup v. Vejen 295 kr. 11 85 3388 10/5

O Conventus - finans f. begyndere 24/5 Ringe på Midtfyn 300 kr. 16 85 3205 13/5

SvømningO Åbent vand - optimér dit åndedræt i havet 5/6 Kerteminde 300 kr. 16 75 3101 25/5

X Åbent vand – grunduddannelse 28/5 Roskilde 1.250 kr. 17 75 3000 straks

X U1 svømning i åbent vand 28-29/5 Roskilde 1.250 kr. 17 75 3006 straks

TennisX K2 - arbejdet med tennisslagene 28-29/5 Silkeborg 2.500 kr. 05 80 3002 20/5

X K2 - arbejdet med tennisslagene 28-29/5 Silkeborg 1.500 kr. 06 80 3002 20/5



Indstil på dgi.dk/aaretstraener inden d. 5. september

Årets træner eller trænerteam 2016Kom med dit bud

Gør dine trænere noget helt særligt?

Rykker de dig og holdet? Og gør de det

fedt at dyrke idræt i din forening?

Du kan nu indstille den træner eller det

trænerteam, som du synes skal have

prisen som Årets Træner 2016.

Præmien: DGI-oplevelser/redskaber

til en værdi af 25.000 kroner.

Træning af afsætsteknikTilpasser sig gymnastens styrkeVarierende hårdhed på fjedre Mød os på

I er altid velkommen til at kontakte os Tlf.: 73 84 51 00

www.trampolin.dk

Få bedre styr på teknikkenDorado

Technique TrainerNy mini trampolin med fokus på

træning af teknik.

Dorado Technique Trainer er monteret med 16 specialfjedre,

som er inddelt i zoner.

Specialfjedrene bevirker, at trampolinen kan benyttes af både mindre knap så stærke

gymnaster, samt større og stær-kere gymnaster, fordi trampoli-nen ændrer karakter og bliver hårdere og hurtigere i nogle af

den arbejdsområder.

Leveres med 36 og 40 fjedre.


Udspil udkommer 8 gange årligt. Magasinet er for trænere, instruktører og foreningsledere i DGI’s 6.300 medlemsforeninger

UdgiverDGI, Vingsted Skovvej 1, 7182 BredstenTlf. 79 40 40 [email protected]

Næste Udspil udkommer 17. juni 2016

Redaktionenu Birgit Gjøl Nielsen, ansvarshavende redaktør,[email protected] Kirsten Harkjær Larsen,redaktø[email protected] Steen Bille, [email protected] Majbritt Andersen, [email protected] Camilla Anja Hansen, [email protected]

Layout og rentegningIngrid SanderLouise Bank

ForsidefotoBo Nymann

Abonnement Udspil sendes automatisk til trænere, formænd og kasserere, der er registreret i DGI’s foreningsservice.

Ønsker du ikke at modtage Udspil, kan du kontakte din DGI landsdelsforening. Find kontaktinfo på dgi.dk

Synspunkteri bladet står for forfatternes egen regning og delesikke nødvendigvis af DGI

AnnoncesalgRosendahls MediaserviceOddesundvej 16715 EsbjergTlf. 76 10 11 [email protected]

Frist for bestilling af annoncer til næste udspiler 24. maj 2016

Oplag 70.000

TrykDGI Magasinet Udspil er trykt hos Strandbygaard Grafisk a/s, der er certifi-ceret i henhold til ISO 9001, ISO 14001 og EMAS

Flere skal med i foreningerne


!

“Hvert forår imødeser vi årets medlemsopgørelse med spænding

Aktuelt | Leder Af Birgitte Nielsen, næstformand i DGI

Hvert forår imødeser vi årets med-lemsopgørelse med spænding. I år var ingen undtagelse. Faktisk var resultatet i år imødeset med særlig spænding i lyset af samarbejdet med DIF om vores fælles vision

Bevæg dig for livet. Populært kaldes vi-sionen også for 25-50-75, fordi vi arbejder for, at 75 procent af danskerne skal være idrætsaktive i 2025, og 50 procent af dem skal være aktive i en idrætsforening.

Vi kan altså måle direkte på tal. Der-for bliver medlemstallene et vigtigt værktøj i visionen. Og vi hilser velkommen, at flere kommer med i idrætsforeningerne. Resulta-tet af årets medlemsopgørelse viser et sta-bilt medlemstal på i alt 1, 5 millioner med-lemmer i DGI med en lille nedgang på under ½ procent. Det viser også samme tendens, som vi har set de seneste år: Store klassiske idrætsgrene som gymnastik, fodbold, bad-minton og håndbold er i tilbagegang, mens motionsidrætter som fitness, løb og cykling er på vej frem.

Derfor har vores samarbejde med DIF om Bevæg dig for livet fokus på at hjælpe foreninger til at tiltrække flere medlemmer. Dette samarbejde er kun lige begyndt, så tallene skal tolkes med forsigtighed og re-sultaterne vil afspejle sig i de aktiviteter, vi sætter i gang sammen med foreningerne for at matche de store forandringer i idrætsbil-ledet.Med den særlige opmærksomhed på årets tal, følger også en tenderende be-

kymring for børn og unge. Færre børn er med i foreningerne, og når vi sammenhol-der tallene med samme aldersgruppe i befolkningen, er der tale om en reel ned-gang. Det skal vi være opmærksom på, og vi skal undersøge om det er skolerefor-men, der spiller ind?

Spændingen om tallene er ikke slut for i år, for lige nu ser vi frem til, at Idrættens Analyseinstitut sidst i maj offentliggør nye tal for danskernes sports- og motionsvaner. Også disse tal bliver et vigtigt værktøj for foreningerne, idrætsorganisationerne og politikerne, så vi sammen kan arbejde for en kvalificeret udvikling. Det er det, Bevæg dig for livet handler om i idrætsforeninger-ne og generelt.

Birgitte NielsenNæstformand i DGI

Verdenssundhedsorganisationen WHO, der blev dannet i 1948 som en særorganisation under FN, lancerede allerede samme år en definition af begrebet sundhed. WHO definerer sundhed som en tilstand af fuldstæn-dig fysisk, psykisk og socialt velbefin-dende. Herhjemme i Danmark havde gymnastikinspektør K.A. Knudsen på samme tid i delingsførernes blad, Ungdom & Idræt, en kommentar om danskernes sundhed. I Ungdom & Idræt nr. 33 1948 skrev K.A. Knudsen blandt andet: ”Er saa vor Ungdom, er saa vort Folk legemlig velopdragent, og har

det lært at røgte Legemet vel gennem hele Livet? Heldigvis kan der svares, at vor Ungdom og vort Folk er gaaet et godt Stykke frem. Men ser vi de unge Mænd ved sessionerne eller ser vi folk i Almindelighed ved Badestederne, da nødes man til at sige, at der er et langt stykke tilbage, før vort Folks legemlige Opdragelse staar på Højde med dets aandelige. Aandelige Analfabeter er vi i det hele fri for, men legemlige Analfabeter er der nok af endnu. Hvad et legemligt velopdragent Folk betyder i Sundhed, i Arbejdskraft, i Udholden-hed, i Skønhed, i Livsmod, det er ikke gaaet klart nok op for os endnu. Det kræver Tid og Arbejde.”

Unge mænd på session og folk ved badestederne gav i 1948 ikke indtryk af, at danskernes legemlige opdragelse var på højde med den åndelige

Vi skal røgte legemet vel

+

Aktuelt | Retro Af Kirsten Harkjær Larsen u [email protected] I Foto: Vejle Stadsarkiv

Se også temaet, Når jagten på sundhed bliver syg, side 14-22

Gymnastikinspektør K.A. Knudsen

Fynske Knud Anton Knudsen (1864.1949) arbejdede som gymna-stikinspektør, lærer og forstander på Statens Gymnastikinstitut for at udbrede den Lingske gymnastik i Danmark. Den Lingske gymnastik ud-gjorde fra starten af 1900 grundlaget for dansk skolegymnastik, og K.A. Knudsen stod i spidsen for statens et-årskurser, som skulle forsyne landets seminarier og større købstadsskoler med lærere, der kunne undervise i den Lingske gymnastik

En flok sunde og raske unge mænd fra Vejle Kajak-klub på besøg i Middelfart. De formår tilsynela-dende at røgte deres legemlige sundhed bedre, end folk man ellers møder ved landets badesteder

Nr. 3 · 2016 · dgi.dk/udspil




#3


Lokalmiljøet er afgørende i kampen mod radikalisering

DG

I Ma

ga

sine

t Ud

spil #

3 M

aj 2

016

dgi udspil 3 - 2016

Documents