det senmoderne samfundsfag i dk

Torben Spanget Christensen, IFPR

Det senmoderne samfundsfag i Dk.

Påstand: Det afgørende for det senmoderne samfundsfag

er en individualisering i form af en bred samfundsfaglig kvalificering og myndiggørelse af den enkelte elev til deltagelse i samfundet.

Det er et empowermentfag, før det er et demokratisk dannelsesfag og et specifikt studieforberedende fag.


Tre spørgsmål Hvorfor har elever i stort tal de sidste 40 år valgt

faget i deres gymnasieuddannelse, selvom det ikke giver nogen optagelsesmæssige fordele i forbindelse med videregående uddannelse?

Hvorfor har politikerne styrket faget ved alle reformer af gymnasieuddannelserne siden 1960, når de siger, at de ønsker at fremme de mere specifikt studieforberedende fag som matematik, naturfag og sprog?

Hvorfor har samfundsfag fået lov til i meget høj grad at påvirke udviklingen af andre fag, når det er blevet kritiseret for at være et ’snakkefag’ uden faglig dybde?


Et samfundsfagsdidaktisk svar Samfundsfags succes ligger i fagets

- fokus på det enkelte individs behov og muligheder for at deltage kvalificeret i samfundslivet

- Et balanceret mix af videnskabelig viden (sociologi, økonomi og politologi), normativ viden (demokratiske værdier) og hverdagsviden (forforståelser)


Tre teser om samfundsfag

1. Samfundsfags primære fokus er ikke specifik studieforberedelse, men forberedelse til aktiv deltagelse i samfundslivet i bred forstand

2. Samfundsfag er i høj grad generelt studieforberedende

3. Den deltagelseskompetence samfundsfag giver eleverne er brugbar i de demokratiske processer globalt, nationalt og lokalt, i erhvervslivet og i almenmenneskelige relationer og i personlige processer


Figur 1. Placering af samfundsfag og historiefaget på et kontinuum mellem material og formal dannelse.


Formålsparagraf for samfundsfag 1960

(…) at eleverne skal opøves i kritisk og systematisk tænkning og selvstændigt arbejde og opøves til selvstændig behandling af et materiale. (Betænkning nr. 269, 1960:56).


Læreplan i samfundsfag

1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale

samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter – nationalt, regionalt, globalt – der påvirker samfundsudviklingen. Ved at forbinde den aktuelle samfundsmæssige udvikling med sociologiske, økonomiske og politiske begreber kvalificeres standpunkter og handlemuligheder.





Aktualitet





Samfun

dsvid

ensk

ab





Deltagelse


Læreplan i samfundsfag 1.2 Formål Undervisningen skal give viden og forståelse af

danske og internationale samfundsforhold og den dynamik, der har indflydelse på udviklingen i det moderne samfund. Samfundsfag skal fremme elevernes lyst og evne til at forholde sig til og deltage i den demokratiske debat og gennem undervisningens indhold og arbejdsformer engagere eleverne i forhold af betydning for demokratiet og samfundsudviklingen. Endvidere skal undervisningen fremme elevernes selvstændighed og tillid til at kunne diskutere og tage stilling til samfundsmæssige problemstillinger på et fagligt kvalificeret niveau.




Demkra

tisk

dann

else




Forbi

nde

samfun

dsvid

enska

belig

viden

med

samfun

dsmæssi

g

udvik

ling o

g

hand

lemuli

ghed

er


Formål for samfundsfag på A-niveau 2005

- Samfundsvidenskabelig viden- Samfundsvidenskabelig teori og metode- Aktuelle samfundsforhold- Deltagelse i samfundslivet- Forbinde samfundsvidenskabelig viden med

----------------------samfundsmæssig udvikling og handlemuligheder

- Demokratisk dannelse- Almen studiekompetence


Figur 2. Opdeling af samfundsfags mål i input- og outputmål

Centrale didaktiske krav i samfundsfag

Induktiv undervisning – udgangspunkt i elevernes undren

Aktualitet – aktualitetstof/mediebegivenheder

Fagligt indholdskrav – eleven skal have samfundsfaglig viden (faglige mål og kernestof)


Uddrag fra læreplanerne om faglige mål og kernestof –

eksempel EU2.1 Faglige mål - Eleverne skal kunne:

– undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold (A- og B-niveau)– undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold (C-niveau)

2.2 Kernestof– forskellige typer politiske systemer, herunder EU (A-niveau)– forskellige politiske systemer, herunder det danske politiske system og EU (B-niveau)


Samfundsfagslærere om de faglige mål på C-niveau

Jeg synes at problemet er, at man skal alle de der ting…og nogen af dem er man nødt til at gøre skøjtende. Altså, EU er der ingen her ved bordet … der vil påstå at kunne lave bare meget lidt hæderligt, tidsmæssigt, på et C-niveau. Bare at lære dem hvad institutionerne står for og det indbyrdes samspil imellem dem og måske også lidt om beslutningsprocesser (det bruger vi da lidt tid på, på højniveau). Og hvis man skal komme ind på det økonomiske i forbindelse med EU, så skal de også have lidt om pengepolitik og valutapolitik på (…) C-niveau. Det kan jeg fortælle dig, det er der ikke tid til. (Fokusgruppeinterview med 5 samfundsfagslærere i stx 03.03.06)


Formuleringer fra læreplanerne

3.1 Didaktiske principper Undervisningen skal tilrettelægges tematisk med

afsæt i elevernes undren og nysgerrighed vedrørende aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser. ( A-niveau)

Undervisningen skal tilrettelægges tematisk med afsæt i elevernes undren og nysgerrighed vedrørende aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger. (B-niveau)

Undervisningen skal tilrettelægges tematisk med afsæt i elevernes undren og nysgerrighed vedrørende aktuelle samfundsmæssige problemstillinger. (C-niveau)


Samfundsfagslærere om didaktiske principper på C-

niveau Der er et problem med den undren, fordi

der tror jeg måske nok, at det mange af (eleverne) kommer med fra folkeskolen, lige præcis er en induktiv undervisning, hvor man har … diskuteret: hvad synes du? Altså for og imod. Så kommer vi med en eller anden småteoretisk indgang til det, og synes de skal kende nogle teorier og bruge et eller andet….

Men hvis vi skal tage udgangspunkt i deres undren, så glemmer man jo medievirkeligheden af, at i dag undrer de sig over noget, så skal jeg hjem og finde nogle artikler og give dem for, som de først kommer til at læse om to uger, fordi der er så få timer. Til den tid har (de) glemt alt om, at de undrer sig over det. (Fokusgruppeinterview med 5 samfundsfagslærere i stx 03.03.06)


Skema til undervisningsplanlægning i

samfundsfag

Torben Spanget Christensen. IFPR, Syddansk Universitet 2

DIMENSION Viser sig som: Resulterer i:

FORM: SYSTEM (Polity)

Normer Regler Institutioner

Adfærdsregulering Orden

INDHOLD: POLITISKE SAGSOMRÅDER (Policy)

Opgaver og mål Problemer Værdier og etik

Problem- og opgaveløsning Værdi- og målorienteringUdformning af love mv.

PROCES: POLITIK (Politics)

Interesser Konflikter Kamp

Magtudøvelse Skabelse af konsensus Gennemførelse af beslutninger

Skema udarbejdet med inspiration fra Walter Gagel. Einführung in die Didaktik des politishen Unterrichts, Leske + Budrich 2000 p. 67


Diagram til forløbsplanlægning

Polity

Polics

Policy

Lokal/ kommunal

National

EU GlobalTorben Spanget Christensen, IFPR


Polity

Polics

Policy

Lokal/ kommunal

National

EU Global

Aktuel sag



Polity

Polics

Policy

Lokal/ kommunal

National

EU Global

EU - institutioner



Polity

Polics

Policy

Lokal/ kommunal

National

EU Global

EU - institutioner

Meget vanskeligt udgangspunkt

når det gælder om at tage

udgangspunkt i elevers undren

og nysgerrighed


Udfyldelse af diagram til forløbsplanlægning: Sag -

Brorsonskirken

Polity

Polics

Policy

Lokal/ kommunal

National

EU Global

Dansk integrations-politik

Brorsons-kirken

EF-domstolen

Menneskerettig-heder / FN

Demokratiske rettigheder / Regering og Folketing

Politiske holdninger / mediedebat


Udfyldelse af diagram til forløbsplanlægning: Sag -

Brorsonskirken

Polity

Polics

Policy

Lokal/ kommunal

National

EU Global

Dansk integrations-politik

Brorsons-kirken

EF-domstolen

Menneskerettig-heder / FN

Demokratiske rettigheder / Regering og Folketing

Politiske holdninger / mediedebat

Vi får her introduceret

Polity- og Policy-

niveauerne ud fra

aktualitet og mediedebat

og vækker måske derved

en undren og nysgerrighed

hos eleverne


Samfundsfaglige videnskilder og kompetencemål


det senmoderne samfundsfag i dk

Documents