Folkeuniversitetet

De fleste vil – når de besøger en kirke eller et andet religiøst rum som fx en moske eller et tempel – udvise

en anden adfærd, end den de normalt udviser. Det gør man, fordi rummet opfattes som helligt. At noget er

helligt betyder, at det er forbeholdt eller indviet til det guddommelige. Kirken (ordet betyder ”det, der hører

Herren til”) bliver fx i kristendom opfattet som Guds hus. Det er her, man kommunikerer med Gud og hvor

menigheden samles for at kommunikere om Gud.

For de troende er der forskel på det hellige og det profane (det hverdagsagtige og almindelige). Det er bl.a.

derfor man forud for en bøn i islam vasker det profane af sig for at blive klar til mødet med det hellige, og

årsagen til, at man i protestantiske kirker har våbenhuse, hvor man afleverede sine våben. For at beskytte

det hellige fra det profane, er der desuden ofte tilknyttet tabuer (dvs. religiøse forbud) til det hellige. Man

må fx ikke træde ind bag alteret i de protestantiske kirker.

Kirken er – med udgangspunkt i Ninian Smarts 7 dimensioner – kristendommens materielle dimension,

men kan også være stedet, hvor den emotionelle dimension udfolder sig, da det er i det religiøse rum, at

den religiøse oplevelse og det sociale fællesskab også finder sted. Når man går ind i et helligt rum kan man

imidlertid også, ud fra rummets arkitektur, inventar og indretning, aflæse noget om religionens dogmer*.

I kristendom er der store forskelle på, hvordan ortodokse, katolske og protestantiske kirker er indrettet, og

det skyldes især de dogmatiske forskelle.

* Et dogme er en religions trossandhed eller læresætning. Dogmer står ikke til diskussion, men er det man tror på. Forestillingen om treenigheden

eller troen på opstandelsen er eksempler på kristne dogmer.

DET PROTESTANTISKE RITUAL-RUMAT AFLÆSE DET RELIGIØSE RUM

AF SOFIE HYLDIG REIMICKLEKTOR I HISTORIE OG RELIGION, AARHUS KATEDRALSKOLE

UNDERVISNINGSMATERIALE /REFORMATION 1517 – 2017

Folkeuniversitetet

Når man besøger en ortodoks kirke vil man fx ofte møde røgel-se, farvestrålende præstedragter, guldbelagte ikoner og andet, der appellerer til sanserne. Kirkerummet skal nemlig give den troende en oplevelse af den himmelske verden, hvorfor kirken også kaldes ’Himlen på jord’ og er udsmykket med guld, der er den guddommelige farve. Konkret er det alterrummet, der symboliserer den himmelske verden (Guds trone), mens hoved-skibet (der hvor menigheden står) repræsenterer den jordiske verden.

Denne indretning er ikke tilfældig, da det afspejler en central ortodoks forestilling, nemlig dogmet om guddommeliggørelse (theosis). Det er forestillingen om, at man ved at ’skue’ Gud selv kan opnå en grad af guddommeliggørelse. Ikoner (religiøse billeder af fx Jesus) opfattes fx som et slags vindue til himlen eller et genskin af det guddommelige. Da den troende derfor gennem ikonerne kan fremme egen guddommeliggørelse, er ikonostasen – der er en stor væg med ikoner, der adskiller al-terrummet fra hovedskibet – det man som regel først får øje på, når man træder ind i den ortodokse kirke. Rummets ind-retning er derfor i høj grad bygget op om et centralt dogme*.

Den katolske kirkes inventar kan også bruges til at sige noget om dets forståelse af frelse. Skriftestolen er et aflukket ’rum’, hvor de troende bekender deres synder og derefter modtager tilgivelse fra præsten. Denne handling peger på, at selvom man frelses ved Guds nåde alene og ikke ved hjælp af gode hand-linger, så har mennesket en god vilje, der også er central for frelsen. Den gode vilje, der fx viser sig, når man angrer, er ud-tryk for at mennesket har et medansvar.

DET ORTODOKSE OG KATOLSKE KIRKERUM

Ikonostasen i en serbisk-ortodoks kirke (2015). Foto: Istockphoto

En skriftestol i en italiensk katolsk kirke (2013). Foto: Istockphoto

SIDE 2

UNDERVISNINGSMATERIALE / REFORMATION 1517-2017

Folkeuniversitetet

SAKRAMENTER

Et sakramente er en hellig hand-

ling, hvor den guddommelige nåde

skænkes til mennesket. Den katol-

ske kirkes syv sakramenter er dåb,

firmelse (konfirmation), nadver,

giftemål, skriftemål, præstevielse

og den sidste olie (syges salvelse).

I den protestantiske kirke er der to,

nemlig dåb og nadver. Den katolske

kirke og Luther var enige om, at sa-

kramenterne var frelseformidlende

handlinger.

Det protestantiske kirkerum ændrede sig som en nødvendig konsekvens af, at teologien forandrede sig med Luther. Kirke-rummet skulle afspejle, at der kom fokus på ordet. Da det var Bibelen alene, der var rettesnor for troen, og da kirkens opga-ve var at forkynde Guds ord fremfor at formidle frelse, skulle indretningen og arkitekturen gerne lede blikket mod alteret og prædikestolen. Prædikestolen fik derved en central placering i det protestantiske rum, som stedet hvorfra Guds ord skulle forkyndes (prædiken). Her kunne menigheden høre ordentligt efter, hvad præsten sagde. Desuden har de protestantiske kir-ker en begrænset udsmykning og ensfarvede, lyse vægge sam-menlignet med ortodokse og katolske kirker, for netop at give de troende ro til at lytte til ordet.

Den nye forståelse af frelse skulle også afspejles i kirkerummet. Når det nu først og fremmest er Gud, der giver og er den aktive part i frelsen, skal både døbefont og alter, hvorfra sakramen-terne forvaltes og syndernes forladelse gives, placeres centralt.

Det protestantiske kirkerum er oftest delt i to dele. Det stør-ste, skibet, er der, hvor menigheden sidder sammen og hvor der derfor er kirkebænke. Stoleretningen er mod alter og prædike-stol. Den anden del, koret, er mindre og kan være markeret med en højdeforskel. Her er alteret placeret.

.

DET PROTESTANTISKE KIRKERUM

Tårn

Tårn

Vest Øst

Skib Kor Apsis

Skib Kor Apsis

Prædikestol og alter er centralt placeret i en protestantisk kirke (2013).

Foto: Istockphoto

Grundplan af en protestantisk kirke

SIDE 3

UNDERVISNINGSMATERIALE / REFORMATION 1517-2017

Folkeuniversitetet

PEDER PALLADIUSOM KIRKERUMMETS INVENTAR Peder Palladius (1503-1560), der var udpeget til at lede opbygningen af den nye lutherske kirke og dermed meget aktiv i indførelsen af Reformatio-nen i Danmark, beskriver i det nedenstående citat, hvilke tre inventarer, der er vigtige i en protestan-tisk kirke.

”Tre ting har I her inden døre, som I bør tage mest vare på. Den første er jeres prædikestol, den anden jeres døbefont, den tredje jeres høje alter: disse tre ting bør være i enhver sognekirke. Prædikestolen skal være opført i den sydlige side af kirken hæ-vet oven over alle andre stole – Guds salige ord til hæder og ære – op til et vindue, som kommer sognepræsten til gode om vinteren, og især når han får dårligt syn. Døbefonten skal placeres ne-derst i Kirken, alteret øverst og prædikestolen midt imellem, så når jeres sognepræst prædiker om vor Herre Jesus Kristus, da beviser han sin lærdom om de to værdifulde sakramenter: derfor peger han med den ene hånd ned mod døbefonten og med den anden op mod alteret.”

Fra Lise Ludvigsen m.fl.: De store kristne

kirkesamfund. Systime 2009, s. 132-133

MARTIN LUTHEROM DET ALMINDELIGE PRÆSTEDØMME

Med Luther skete der også en ændring af præstens rolle. Mens præsteordination er en hellig handling (sakramente) i den katolske kirke, er præsten i protestantisk kristendom ikke et helligt mellemled mellem mennesket og Gud. Det er mest af prakti-ske grunde, at præsterne varetager forkyndelse og ritualer, herunder sakramenterne. Luther afviste på den måde det specielle præstedømme og indførte i stedet det almindelige præstedømme, hvor ingen har forrang frem for andre. Når præsten i folkekir-ken under oplæsning af Bibelen står med ryggen til menigheden, afspejler det derved, at præsten er ét med menigheden i modsætning til både den ortodokse og katolske kirke, hvor præsten i højere grad er vendt mod menigheden.

”Man har fundet på, at pave, biskop, præst, klo-sterfolk kaldes den gejstlige stand: Fyrster, herrer, håndværkere og landmænd kaldes den verdslige stand. Det er noget fint opspind og løgn. Dog skal ingen tabe modet af den grund. Det behøver de ikke, for alle kristne er i virkeligheden af den gejst-lige stand […]. Det skyldes alt sammen, at vi har én dåb, ét evangelium, én tro og er kristne i lige grad. For dåben, evangeliet og troen, alene dem er det, der gør folk gejstlige og skaber et kristenfolk. Og hvis jeg skal sige det endnu mere klart: Hvis en samling fromme kristne lægfolk blev taget til fange og anbragt i en ørken, og de ikke havde en af en biskop indviet præst hos sig, men blev enige om at vælge én af deres midte, gift eller ugift, og over-drog embedet med at døbe, holde messe, afløse og prædike til ham, så ville han i sandhed være præst, ganske som om alle biskopper og paver havde ind-viet ham. En skomager, en smed, en bonde, enhver har sit embede og sin gerning i sit håndværk, og dog er alle i lige grad indviede præster og biskop-per; og enhver skal være til gavn og tjeneste for de andre med sit embede eller sin gerning.”

Martin Luther: ”Til den kristne adel”, 1520, fra

www.martinluther.dk

SIDE 4

UNDERVISNINGSMATERIALE / REFORMATION 1517-2017

Folkeuniversitetet

”Fra omkring 1960’erne og fremefter begyndte man at bygge kirker, der var markant anderledes end de traditionelle roman-ske og gotiske kirker. I det moderne kirkebyggeri ønskede man nu særligt at betone det kristne fællesskab. I de første kristne menigheder var fællesskabet i menigheden af største betyd-ning, og i deres gudstjenester indgik det fælles måltid (nadve-ren) på en fremtrædende plads. Denne tanke om alteret som menighedens spisebord, har man i mange nye kirker ønsket at understrege, samtidig med at man får skabt ydre rammer, der skal fremhæve følelsen af fællesskab i menigheden. Derfor står alteret i mange af de nyere kirker længere ude i kirkerummet, ofte uden en altertavle ovenover. Menigheden sidder ikke længere på rad og række efter hinan-den som i en gammeldags skolestue, men i stedet for er bænke-ne placeret i halvcirkler rundt om alterets tre sider, så menighe-den kan se hinanden i øjnene.”

Reformationens kirkerum og moderne kirker

Kilde: www.dinkirkedinkultur.dk

DET MODERNE KIRKERUM

Et moderne kirkerum: Gellerup kirke. Foto: Gellerup kirke

ORGELALTER

DØBE-FONT

LÆSE-PULT

BØRNE-OMRÅDE

LYS-TÆNDING

FLYGEL

KOR

KORS

Grundplan Gellerup kirke

SIDE 5

UNDERVISNINGSMATERIALE / REFORMATION 1517-2017

ØVELSE TIL DET PROTESTANTISKE RITUALRUM

Tag på ekskursion til den lokale kirke

1. Hvor fører arkitekturen blikket hen, når man første gang træder ind i kirken? Hvordan føres blik-

ket derhen (inddrag fx lysindfald, arkitektur, udsmykning)?

2. Hvorfor er dette sted centralt? Inddrag den viden du har fået i dette kapitel

3. Lav en grundplan af kirken. Placer alter, knæfald, prædikestol, døbefont og menighedens stole.

Marker, hvor hhv. menigheden og præsten opholder sig?

4. Hvilke andre ritualer foregår der i rummet? Hvor udspiller de sig? Indtegn det på grundplanen.

5. Hvornår og hvor kommunikerer menigheden og præsten med Gud, og hvornår og hvor kommuni-

kerer de om Gud?

6. Inddrag Palladius’ beskrivelse af det lutherske kirkerums vigtigste inventar (s. 4) med henblik på

at sammenligne om det stemmer overens med den kirke, I besøger. Diskutér, hvordan man ellers

kan se, at kirken er protestantisk.

ØVELSE TIL DET MODERNE KIRKERUM

Diskuter på baggrund af undervisningsmaterialet:

1. Hvordan kirkerummet adskiller sig fra den mere traditionelle kirke?

2. Hvordan Luthers tradition bliver udfordret af den moderne kirkearkitektur?

3. Hvilke værdier fra det senmoderne samfund det moderne kirkerum afspejler?

ARBEJDSOPGAVER

Arbejdsarket er en viderebearbejdning fra Lene Madsen m.fl.: Grundbogen fra Religion C. Systime 2012

UNDERVISNINGSMATERIALE / REFORMATION 1517-2017 / DET PROTESTANTISKE RITUAL-RUM