Det Naturlige SystemHistorier til

udsmykningen påKemisk Institut, Auditorium 1

Århus Universitet

Det ydre ved Lars Kristensen

I folketroen spiller Sol, Måne og stjerner en stor rolle.

Man skal have et billede af den opgående sol malet over sin seng; så kan

hverken maren eller andet troldtøj komme til den sovende og skade ham.

Her ses solen stå op over Mols Bjerge set fra Århus.

Solen er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

74 % af solens masse er hydrogen og 25 % er helium.

Fra oldtiden er er guld knyttet til solen. Navnet for guld på latin er aurum.

Aurora var den romerske gudinde for solopgang.

sol/guld

Over hovedindgangen til Århus Universitets hovedbygning er der et relief, et femgrenet træ, der

symboliserer de fem fakulteter. Det naturvidenskabelige er symboliseret ved en grøn løve, der er ved at

fortære solen – kongevand, der opløser guld.

Gamle latinske skrifter om alkymi blev som regel oversat til fransk først, fordi et romansk sprog lå nærmere

ved latin end de andre europæiske sprog. Betegnelsen ”le Lion vert” indeholder et spidsfindigt ordspil, for

adjektivet ”vert”, grøn, udtales på samme måde som substantivet ”verre”, der betyder glas.

Det kommer fra det latinske udtryk ”oleum vitri”, der betyder olie i glas. Udtalt på fransk ville ”oleum” kom –

me til at lyde i retning af ”Lion”. Derefter blev det latinske ord ”vitri” til det franske ord for glas, nemlig ”verre”.

Derved opstod et ordspil, for ”verre” lyder ligesom ”vert”.

Billedet af den Grønne Løve kunne derfor være opstået som en bevidst manipulation med ord for at skjule,

hvad processen drejede sig om. Samtidig efterkom man den middelalderlige trang til at udtrykke sig i bille -

der i stedet for i skrift.

Den latinske betegnelse ”oleum vitri” stod altså for den olieagtige væske der, der fremkom, efter at den

Grønne Løve, det umodne guld, var blevet opløst og indampet til ”vitriol”. Når det var sket, kunne den

Grønne Løve blive til et rødt pulver, som kaldtes ”den Røde Løve”.

Kilde : Merelle : Alkymiens Mysterier, SPHINX

Ra, ofte også skrevet som Re, var solguden i det gamle Egypten.For egypterne bestod

universet i begyndelsen kun af et urhav, indtil Solen, perso -

nificeret i guden Ra, steg op over havet fra et æg. Ra var konge over guderne. Ra gjorde alt

for at både guder og mennesker havde det godt, men når han blev trodset var det solens øje der

blev sendt ned for at råde bod på tingene.

Kemi kan føres tilbage til Oldtiden og Egypten.

Farven på den frugtbare jord langs Nilen blev

kaldt khem, ”sort”. Egypten blev kaldt for

’det sorte land’. Det var op af den sorte jord, at

kornet og de grønne planter spirede. Disse

vækster symboliserede det nye liv, der hvert år

voksede frem. Sort blev på denne måde knyttet

til regeneration og frugtbarhed.

Kemi betyder ’den sorte kunst’.

Hieroglyfferne er ordet for sort.

Billedet er en egyptisk cartouche med navnet Isis. Teorien om, at alt stof er opbygget af enklere dele, de såkaldte elementer, er meget gammel. Fra tiden 3000 f. Kr kendes i Egypten myten om Gudinden Isis. Isis var datter af guden Ammon. Isis blev forelsket i sin bror Osiris, der gengældte hendes følelser. Des - værre blev en anden bror Set jaloux og dræbte Osiris, og for at fuldende ødelæggelsen af Osiris, skarhan liget i mange stykker, som han fordelte over hele Egypten. Isis, der ønskede at genskabe sin elskede,rejste rundt i landet, og et for et fandt hun alle stykkerne – undtaget et, hans forplantningsorgan. Isis sam-lede stykkerne, og hun fik genopbygget Osiris, således at hun kunne få en nat sammen med ham. DaOsiris manglede sit lem, måtte de have hjælp af en falk, for at kunne gennemføre samlejet. Isis blev gravid,og fødte ni måneder senere den falkehovede gud Horus. Osiris måtte ufuldkommen som han var, vandretil dødsriget for at blive der til evig tid. Myten kan fortolkes som grundlæggelsen af den teoretiske kemi : Osiris var opbygget af nogle dele,som han blev nedbrudt til. Hvis det var lykkedes for Isis at samle alle disse dele, så ville hun ved tilførsel af sin kærligheds kraft have kunnet genopbygget ham. Selv den guddommelige Osiris var ikke andet endsummen af de dele, hvoraf han bestod. Isis blev kemikernes gudinde.

Kilde : Ole Bostrup : Oldtidens kemi.

Vor kultur bygger på den oldgræske kultur.Thales fra Milet mente at alt stof var opbyggetaf ét urstof, nemlig elementet vand. Anaximenesfra Milet foreslog også ét urstof nemlig luft, me-dens Heraklit fra Ephesos foreslog ild somurstof. Empedokles fra Agrigent kasserede læren om eksistensen af kun ét urstof; han overtogvand fra Thales, luft fra Anaximenes og ild fra Heraklit og føjede hertil selv et fjerde urstof,nemlig jord, og hermed var læren om de fireelementer etableret. Aristoteles videreførte læren om de fire elemen-ter og han tog quinta essentia, det femte substans,som hørte hjemme i himlene, med. I tilknytning tilde fire elementer indførte han de fire fundamentalekvaliteter . varm og kold, tør og fugtig, idet han reg-nede med et formløst udefineret stof, en prima ma-teria, der kunne antage to af disse kvaliteter og

her-ved danne de fire elementer, således som det vilfremgå af kvadratet. Vand er fugtigt og koldt, oghvis f.eks. kvaliteten kold ændres til varm, omdan-nes vand til luft osv., hvoraf følger at elementernekan omdannes til hinanden.

Kilde : E.Rancke-Madsen : Grundstoffernes Opdagelseshistorie

ILD

VAND

LUFT JORD

varm tør

fugtig kold

Jævnsides med denne element-opfattelse opstod

også tankerne om eksistensen af udelelige atomer.

Demokrit var ikke tilhænger af element-teorien;

men til gengæld opstillede han en atom-teori. Han

regnede med eksistensen af et tomt rum, et vacu -

um, hvori udelelige partikler bevæger sig; men disse

atomer er forskellige, hvad angår form, størrelse og

bevægelse, og der findes altså uendelig mange slags

atomer.

Aristoteles forkastede også læren om atomerne, og

han mente at alt stof er kontinuert opbygget, og hans

begrundelse herfor var en i naturen eksisterende

horror vacui (frygten for det tomme rum).

I 1600-tallet begyndte man at udvikle et symbolsprog.

De fire elementer fik hvert deres symbol

Vand Luft Ild Jord

Aristoteles’ tanker holdt sig ned gennem tiderne – stort set til slutningen af

1700-tallet. Troen på, at elementerne kan ændres ved ændring af kvaliteterne,

blev baggrunden for alkymisternes håb om at kunne transmutere uædelt metal

til ædlere metal og helst til det mest ædle, til guld.

Alkymisterne har den opfattelse at de fire elementer kan i fast forening opbygge

to forskellige principper, nemlig kviksølv og svovl, og disse to principper opbygger

så igen de forskellige metaller, idet kviksølv er selve det metalliske princip, medens

svovl er det princip der betyder tab af metalliske egenskaber, som man kender

det ved rustdannelse og anden korrosion. Senere – hos Paracelsus – føjes hertil

et tredje princip, nemlig salt, som er det varmebestandige princip. Læren om

disse tre principper kan for så vidt erstatte læren om de fire elementer, idet alt

stof er opbygget af disse tre principper.

Salt Svovl Kviksølv

Riis Skov er en skov i det nordlige Århus. Riis betyder egekrat. Nord for Riis Skov ligger området Risskov, der er en forstad til Århus.

Lithium blev taget i brug som lægemiddel i 1859, da det blev givet mod gigt. Det blev også brugt som stimulerende middel, som beroligende middel, til behandling af sukkersyge og infektionssygdom- me, samt som kariesforebyggende tilsætningi tandpasta.Ved alle disse sygdomme er lithium imidlertid uvirksomt.I 1949 offentliggjorde en australsk psykiater, John Cade, en artikel, der igen indførte lithium i psykiatrien. Han lavede forsøg med marsvin, på hvilke han indsprøjtede kemikalier for at iagttage virkningerne. Han iagttog, at de normalt livlige og frygtsomme marsvin blev passive og mindre frygtsomme, uden at de samtidig blev sløve.Omkring 1950 var der ingen effektiv farmakologisk behandling af sygdommen maniodepressiv psykose.I 50-erne tog man på Psykiatrisk Hospital i Risskov lithium-behandling op til nærmere undersøgelse, og i 1976 var resultaterne så overbevisende, at lithium blev anerkendt som behandlingsmetode. Mogens Schous forskningsresultater er videnskabeligt set nogle af de mest elegante og overbevisende, der i det hele taget kendes fra psykiatriens historie.

Mogens Schou(1918-2005), der boede og arbejdede i Risskov er en af den moderne medicins største skikkelser.

Jens Christian Skou fik nobelprisen i 1997, for som den første at beskrive den vitale mekanisme,

der sørger for, at der er mindre natrium og mere kalium i levende celler end i deres omgivelser. Udgangspunktet for opdagelsen var en undersøgelse af et særligt enzym, som findes i cellemebra-ner, og som har den egenskab, at det kan nedbryde stoffet ATP, som er cellernes brændstof.

Enzymettil forsøgene blev udvundet af krabbenerver, som blev findelt og derefter adskilt ved centrifugering. Der blev hentet omkring 30.000 krabber fra Århus bugten til forsøgene. Gennem sine forsøg påviste Skou, at enzymet, som kaldes natrium-kalium-ATPase, kunne væreinvolveret i den aktive transport af ioner igennem cellemembranen. Dvs. at det fungerer som en slagspumpe, deraf betegnelsen ”natrium-kalium-pumpen”. Ud over at opretholde den livsnødvendige ubalance af salte i cellen, skaber transporten af ionergennem cellemembranen den elektriske spændingsforskel, som er forudsætningen for nerveimpulserog muskelkontraktioner. Jens Christian Skou (f. 1918) bor i Risskov.

I midten af billedet ses Slettehage Fyr, der er beliggende på Helgenæs.

Dette er en fantasi omkring Århus Domkirke.

Delfinen er anbragt som vimpel. Delfinen kendes

som symbol i Århus Universitets logo.

Delfinen repræsenterer hurtighed og dygtighed.

+ og – er kendte symboler. Anbragt i cirkler

bruges de af kemikerne som symbol for

protonen og elektronen.

Bølgefunktionen Ψ er en måde at angive sted

og tid på.

Uglen er jo et symbol for klogskab.

I alkymien blev dragen brugt som symbol for den kemiske reaktion. Som bekendt er der anbragt en drage foran Århus Domkirke. Inde i Århus Domkirke findes et kalkmaleri fra 1497 med titlen: St. Jørgen og Dragen. Dragen boede i et hav foran en by i Libyen, den krævede menneskeofre hver dag, og prinsessen fra byen skulle føres til dragen og ofres. Ridder Jørgen besejrer imidlertid dragen ved hjælp af korsets tegn, hvorefter han gennemborer den med en lanse. Prinsessen kan nu lægge sit bælte om halsen på dragen og trække den med sig ind i byen, hvor St. Jørgen dræber den med sit sværd efter at alle hans folk har ladet sig døbe.Dragen skal i kristen symbolik forstås som djævelen. Dragen bruges mange steder som symbol,f.eks. også som beskytter af guld.

Den nyudklækkede Ælling der betragter verdenen og dette utrolige system.

En nyudklækket ælling der betragter verdenen ogdette utrolige system.

Slut