Digitaliseret af / Digitised by

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

THE ROYAL LIBRARY

København / Copenhagen

For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk

For information on copyright and user rights, please consult www.kb.dk

R E l S S N S H Æ R

OPTAOEJ.SfSHlE

F E J R E R

Si AÅRS-JUB1IÆU

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

130021043835

Omkring 50 Aars-Jubilæet paa Optagelseshjemmet for unge Kvinder,

Mariendalsvej Nr. 4.

Major Ruth Nielsen,

Hjemmets nuværende Forstanderinde.

Brigader S. Dollerup,

Sekretæren for Kvinders sociale Arbejde,

Kommandørløjtnant og Fru E. Thykjær,

Leder af Frelsens Hær i Danmark,

Optagelseshjemmet gennem 50 Aar.

Kun nogle faa Aar efter Frelsens Hærs Komme til Dan­

mark, følte man Behovet af et Hjem, hvor man kunde an­

bringe de unge Piger, der gerne vilde moatage den hjælpende

Haand, som Frelsens Hær udrakte for moralsk og aandelig

Oprejsning — thi i de Tider var der megen Nød i saa Hen­

seende. Og i Begyndelsen af Aaret 1892 tog den daværende

Det første Redningshjem paa Lille Vennemindevej.

territoriale Leders Hustru, Fru Oberst Wilson, Initiativet til

at faa et saadant Hjem indrettet. Gennem Agitation gjorde hun

Frelsens Hærs Venner bekendt med Sagen, og snart begyndte

Bidragene at komme ind. Daværende Adjudant Helene Berg

blev givet det Hverv at besøge Korpsene for at rejse Midler

til Hjemmets Virkeliggørelse. Hun begyndte sin Rejse i Hel­

singør, og i »Krigsraabet«, dateret Lørdag d. 14. Maj 1892, læ­

2

ser man, at hun fik Kr. 120,00 der. — Inden længe lejede Frel­

sens Hær en Villa med IV2 Td. Land Have, beliggende paa

Lille Vennemindevej, og d. 20. Juli 1892 blev Redningshjem-

met indviet til Brug. Frelsens Hærs Venner var meget inter­

esseret og sendte deres frivillige Gaver til Hjemmet, ikke

alene i Form af Pengebidrag, men ogsaa i Form af Husgeraad,

Sengetøj, Lagener, Haandklæder m. m.

Selve Indvielsen fandt Sted paa en stor Græsplæne i Haven

Optagelseshjemmet som det tager sig ud nu.

om Eftermiddagen Kl. 6, hvor ca. et halvt hundrede Mennesker

var til Stede. Hovedkvarterets og »Valhalla«s Musikkorps

spillede, og alt var meget festligt. Oberst Wilson ledede, og

han gav Ordet til Stabskaptajn Bates fra London, som holdt en

for Lejligheden passende Tale om lignende Redningshjem i

England, og om den store Kærlighed, der kræves af de Offi­

cerer, der virker i Redningsarbejdet.

Oberst Wilson talte derefter smukt om Hjemmets Formaal,

og derefter gav han Ordet til Fru Wilson, som indviede Kap­

3

tajn og Fru Jørgensen, der skulde overtage Ledelsen af Hjem­

met, og derefter indviede hun saa i Guds, Generalens og Frel­

sens Hærs Navn det nye Redningshjem.

I 4 Aar havde man til Huse paa Lille Vennemindevej; men

nærede Ønske om at faa en egen Bygning, og i 1896 købtes

Villa »Melita«, Mariendalsvej 4, og Redningshjemmets Virke

forlagdes straks hertil og har været her siden. — Flere For­

bedringer er i Tidens Løb blevet foretaget; men i 1936 fandt en

Hjemmets Spisestue.

omfattende Ombygning Sted, som omskabte Optagelseshjem-

met til en fuldt ud tidssvarende Institution, som er velegnet

til Formaalet og opfylder alle de Krav, som Autoriteterne

stiller.

Men ogsaa selve Maaden at drive Hjemmet paa, er ændret

betydeligt siden den første Tid, skønt Maalet med Arbejdet

stadig er det samme, nemlig Sjælenes Frelse.

De unge Piger, der nu optages paa Hjemmet, betragtes som

Elever, der skal uddannes og i det hele taget hjælpes, for

4

senere at kunne optage Kampen for Tilværelsen, og naturlig­

vis bestræber man sig for at bringe de unge ind under Guds

Aands Indflydelse og Vejledning, som jo vil være den bedste

Støtte for dem i Livets mange Vanskeligheder.

Foruden de forskellige Fag, som de unge, der har haft Op­

hold paa Hjemmet, hidtil er blevet undervist i, er der givet

dem Adgang til at kunne erholde forskellige Fortsættelses­

kursus. Hr. Skoledirektør Carstensen og flere andre Autori-

Hjemmets Dagligstue.

teter viste megen Forstaaelse og Interesse, da Hjemmets nu­

værende Forstanderinde, Major Ruth Nielsen, for et Par Aar

siden frembragte sin Anmodning om Adgang til de kommunale

Fortsættelseskursus for de unge. De unge Piger gaar nu og

modtager Undervisning i Dansk, Regning og Skrivning, og en

Gang om Ugen til Husholdningskursus. Desuden faar de Un­

dervisning i Gymnastik, Sang og Musik.

Men naturligvis fortsætter Hjemmets Officerer og Funk­

tionærer med den Undervisning inden for Hjemmets egne

5

Døre, som hele Tiden har fundet Sted, saa som Haandarbejde,

Syning, Bogbinderi og Husgerning.

Nu vil nogen maaske spørge: »Hvad er det for unge Piger,

der faar Ophold paa Hjemmet?« — Og Svaret bliver: Der er

unge Piger, der er privat anbragt af deres Slægtninge, og der

er unge Piger, der er anbragt af Børneværnet; men for alles

Vedkommende ønsker Forstanderinden Samarbejde med de

unges Forældre. Hjemmet er statsunderstøttet.

Fra Hjemmets Systue.

Forstanderinden og hendes flinke Medarbejdere gør alt, hvad

de kan, for at de unge Pigers Ophold paa Hjemmet maa betyde

ikke alene en Uddannelsestid, men ogsaa maa blive en lys og

lykkelig Tid, som de senere i Livet maa kunne se tilbage paa

med Glæde og Taknemmelighed. — Man tror paa Betydningen

af, at Ungdommen opdrages under Frihed, men ogsaa, at det

gælder om, at de lærer at benytte Friheden rigtigt. De lærer

saaledes at sætte Pris paa Naturen ved at blive taget ud paa

Spadiere- og Cykleture, ligesom de de sidste Par Aar har haft

6

et Lejrophold paa Hvide Klint ved Frederiksværk. Der kom­

mer jo stadig flere nye unge Piger ind, naar andre rejser ud i

Pladser; men der er altid fuldt Hus — og det kan godt siges, at

Hjemmet det sidste Aarstid nærmest har været overbelastet.

Der er officielt Plads til 25 Elever. —• Men det bør nævnes, at

Hjemmet staar i stadig Forbindelse med udgaaede Elever, lige­

som regelmæssige Sammenkomster finder Sted, og for de, der

kan, gives der Lejlighed til at deltage i Sommerlejre.

Et Glimt af Bogbinderiet .

— Dette er i store Træk Optagelseshjemmets Historie; men

alligevel kun en lille Brøkdel; for der kunde siges meget om

den Hær af unge Kvinder, der i Aarenes Løb har fundet Ly

under dets Tag; der kunde fortælles rørende Beretninger om

dem iblandt disse, der fandt Ly under Guds Kærligheds Vin­

ger og kunde drage ud derfra som nye Mennesker.

Der kunde ogsaa siges adskilligt om Officerers og Funktio­

nærers Arbejde igennem de 50 Aar, om hvad de har ydet af

saavel fysisk som aandelig Kraft, for at hjælpe deres unge

7

Et af de unges Soveværelser.

vildfarne Søstie ind i Samfundslivet med Gud — men alt dette

tillader Pladsen her ikke. Dog vil vi lige nævne de Officerer,

som i Tidens Løb har haft Ledelsen af Hjemmet:

Kaptajn og Fru Jørgensen fra 20. Juli 1892 til 13. December 1892. Kaptajn Christine Olsen fra 13. Decbr. 1892 til 16. Oktbr. 1894 og

1. Maj 1895 til 1. Juli 1898. Stabskaptajn Christiane Madsen fra 23. Aug. 1899 til 1. Oktbr.

1902. Major Laura Petersen fra 4. Decbr. 1902 til 5. Juli 1906; fra 4. Marts

1909 til 6. Jan. 1911 og fra 20. Jan. 1912 til 17. Decbr. 1920. Fru Major Bojsen fra 6. Jan. 1911 til 20. Jan. 1912 Adjudant Christiane Nielsen fra 16. Juli 1906 til 4. Marts 1909. Ensajn Christiane Knott fra 17. Decbr. 1920 til 6. Juli 1921. Ensajn Sørine Dollerup fra 6. Juli 1921 til 1. Juli 1927. Kommandant Marie Nielsen fra 18. Juli 1927 til 1. Oktbr. 1929. Ensajn Else Petersen fra 1. Oktbr. 1929 til 20. Oktbr. 1936. Brigadér Ellen Thomsen fra 20. Oktbr. 1936 til 30. August 1937. Major Ruth Nielsen fra 1. Decbr. 1937 til videre.

Som Ledere af Bogbinderiet: Stabskaptajn Lauritzia Spelling fra 15. Febr. 1895 til 16. Marts 1922. Kaptajn Carita Vidø fra 20. Maj 1926 til 1. Maj 1939. Kaptajn Ellen Lindharth fra 3. Maj 1939 til videre.

8

Ved at se tilbage paa disse forløbne 50 Aar, reflekterer man

uvilkaarlig over den Gerning, der er øvet, og den Indflydelse,

der er udgaaet fra dette Hjem; men man erkender at maatte

opgive; thi dette kan slet ikke beregnes og derfor heller ikke

gøres op i Værdier, hverken materielle, moralske eller aande-

lige. Men i de himmelske Annaler er alt skrevet; for der bli­

ver intet glemt. Flere af ovennævnte Ledere er forlængst kaldt

hjem til Gud for at modtage den Belønning, som han har lovet

enhver trofast Discipel. J. S.-H.

Fra de unges Sommerlejr 1942. — Flaget gaar ti l Tops.

9

„ M e l i t a " 5 0 A a r .

Af Forstanderinden.

50 Aar — hvad kan disse ikke rumme af Menneskeskæbner?

Hvis Murene her kunde tale, saa vilde de sikkert kunne for­

tælle meget om, hvilke Kampe, der blev kæmpet, hvilke Tan­

ker, der blev tænkt, og hvilke Oplevelser, der fandt Sted her

paa »Melita« (den gode Havn) igennem de nu forløbne 50

Aar. Meget vil aldrig komme for Dagens Lys; men mange

kom hertil skibbrudne fra det oprørte Hav, og de fandt, at

Havnen var tryg. Mange var af Uvidenhed, medfødte Tilbøje­

ligheder eller, kan hænde, forkvaklede Familieforhold, blevet

et let Bytte for den Storm, som de ikke selv kunde hjælpe sig

ud af. Saa kom de her, nogle af Tvang, andre frivilligt. Nogle

kunde indse, at de behøvede en hjælpende Haand, og tog imod

den; andre var opfyldt af Bitterhed og Vrede imod dem, som

førte dem hertil; men hvor mange var der ikke, som i Tidens

Løb fik Øjnene op for, at disse, som ledte dem i Havnen,

gjorde det af Kærlighed. Bag ved alle hjælpende Hænder var

der en usynlig Haand, som havde ledet alt, og som vidste,

hvad der tjente til »Barnets sande Vel alene«.

Mange, tør vi sige, rejste herfra med nyt Mod og ny Tro paa

Fremtiden, og det gik dem godt siden. Vi tænker paa dem, som

har stiftet Hjem og nu er lykkelige Hustruer og Mødre. Andre

er ikke mere; men vi hørte om nogle af dem, at de havde fun­

det det, som man kan leve paa, og — bedst af alt — ogsaa

det, som man kan dø paa. Med Sorg tænker vi paa dem, som

ikke vilde lade sig hjælpe; men trods alt saa tror vi dog, at

intet, som blev gjort i Kærlighed, var forgæves. I sin Tid vil

det bære sin Frugt.

I al Ringhed forsøgte vi at røgte vor Gerning. Meget kunde

være gjort bedre; men nu ved Jubilæet sender vi vor Hilsen

og ønsker, at det maa gaa eder alle vel og at Renhedens Stier

10

maa betrædes. Vi kan ikke følge eder alle, men vi tænker

paa eder.

Ogsaa dem, der i Aarenes Løb gav Hjemmet sin Kærlig­

hed, Tid og Kræfter, erindrer vi og siger af Hjertet Tak. Deres

Selvforsagelse og Opofrelse har gjort Vejen lettere for os, der

i Dag er her paa Hjemmet. Eders Arbejde var ikke forgæves!

Officererne og Funktionærerne paa Optagelseshjemmet.

Saa er der vore Venner, som har mødt Eleverne og Hjem­

met med Venlighed og Forstaaelse, og som paa forskellige

Maader har rakt os en hjælpende Haand, dem kan vi ikke an­

det end tænke paa ved denne Højtid, og vi bringer dem vor

hjerteligste Tak, idet vi haaber paa deres Forstaaelse ogsaa i

Fremtiden, da det gør Gerningen lettere for os. Fremtiden er

11

skjult; men faar vi en Fremtid, saa lover vi at gøre vort yder­

ste for at hjælpe disse, som bliver os betroet, idet vi mindes:

><Dybt i hver Hjertebund lindes der Strenge,

sluppet al Synden dog stemmes de kan.

Rør dem med Venl qhed, snart skal du linde,

Kærlighedshaand kan slaa Tonerne an.«

Til Slut ønsker vi da, at Gud maa bevare Danmark og dets

Ungdom gennem disse vanskelige Tider, idet vi ved, at det er

muligt for hver den, som henter sin Kraft og Styrke hos ham,

som har lovet at hjælpe alle dem, som vil hjælpes af ham.

Ruth Nielsen.

12

S a n g e .

i.

Mel.: »Mægtigste Kriste!« Ungdommens Frelser, hør os, naar vi bede:

Led efter dem, som ikke selv vil lede;

døvet af Verdens Lyst og Larm og Pine

de er dog dine.

Og naar du hører Sjælens Suk det stille,

ser, hvor de længes uden ret at ville,

lær du dem da paa Bønnens Vinger stige

op til dit Rige.

Vis dem dig selv, saa unge Øjne straale,

giv dem din Kraft, at de maa kunne taale;

salv dem med Aand, at Sejren de maa have over det lave.

Oli. Ricard.

2. Kærlighed fra Gud

springer lige ud

som en Kilde klar og ren;

i dens stille Bund,

i dens dybe Grund

gemmes Livets Ædelsten.

Kærlighed fra Gud

som en yndig Brud

kommer smykket til os ned;

luk kun op din Favn,

kom i Jesu Navn —

Himlen bringer du jo med.

Kærlighed fra Gud

er det store Bud,

er det eneste, jeg ved.

Bliv i Kærlighed,

og du har Guds Fred;

thi Gud selv er Kærlighed!

Schjørring.

13

Vor Gud han er saa fast en Borg,

han kan os vel bevare,

han er vor Hjælp i al vor Sorg,

vort Værn i al vor Fare;

den gamle Fjende led

er nu for Alvor vred,

stor Magt og Argelist

han samler mod os vist,

ej Jorden har hans Lige.

Og myldred Djævle frem paa Jord

og os opsluge vilde,

vi frygte dog ej Fare stor,

de deres Trusler spilde;

lad rase Mørkets Drot

med Løgn og Mord og Spot,

han har dog faa't sin Dom,

da Krist til Jorden kom,

et Ord ham nu kan fælde.

Vor egen Magt den er kun svag,

let kan os Fjenden fælde;

men én antager sig vor Sag,

omgjordet med Guds Vælde;

Det er den Herre Krist,

og Sejer faar han vist;

der er ej anden Gua,

han drager med os ud,

han Marken skal beholde.

Det Ord de vel skal lade staa.

og dertil Utak have;

thi Herren selv vil med os gaa

alt med sin Aand og Gave.

Og tage de vort Liv,

Gods, Ære, Barn og Viv,

lad fare i Guds Navn,

dem bringer det ej Gavn,

Guds Rige vi beholde.

Luther.

Min Sjæl, lov Herrens Navn,

og alt, hvad i mig findes.

Han fører mig i Havn.

Glem aldrig hans Velgerninger,

som al din Synd forlader.

Han læger dine Saar.

Min Sjæl, lov Herrens Navn,

og alt, hvad i mig findes.

Han er din Fader, han.

Saa langt som Øst fra Vestener —

hvor herligt det dog klinger! —

tog han min Byrde svær.

Min Sjæl, lov Herrens Navn,

og alt, hvad i mig findes.

Han tog dig i sin Favn.

Han kroner dig med Miskundhed;

med Godhed han dig mætter,

saa du bli'r ung paa ny.

Min Sjæl, lov Herrens Navn,

og alt, hvad i mig findes.

Hærskarer lover ham.

I vældige i Magt paa Jord,

hver en, som gør Guds Vilje,

stem op i Jubelkor.

C. Breien.

14

5.

Jeg løfter mine Hænder op til Guds Bjerg og Hus; fra dem han Hjælpen sender til mig i Stormens Brus. Den Herre er min Fader, som skabte Himmel, Jord; paa ham jeg mig forlader; som Klippen staar hans Ord.

Han lader mine Fødder ej snuble; thi han er en Vægter, som ej slumrer, men er mig altid nær. Han naadig mig bevarer og skærmer mig mod Fald, mig Dag og Nat forsvarer, velsigner og mit Kald.

Alt ondt han fra mig vender, han, som har frelst min Sjæl. Hvad end der her mig hænder, saa slutter alt dog vel. Min Indgang han bevarer, min Udgang ligesaa. Med ham i alle Farer jeg sejrende skal staa.

J. Anhenius.

15

-x£(SENSV^

FRELSENS HÆRS BOSTRYKKERI TØNDERGADE 8. KØBENHAVN V.