Det kommunale IT-landskab 2012

Peter Axel Nielsenpan@cs.aau.dk & www.si.aau.dk & www.disimit.dk

Institut for Datalogi, Aalborg Universitet

22

DISIMIT projektet 2009-2012

Kommuner:TønderAabenraaHedenstedGentofteFavrskovOdenseAalborgViborgFrederikshavnNæstved

Konsulenthuse:Rambøll ManagementKMD

SMV samarbejde:Public IntelligenceCallis ApS

Fra Universitetet: Center for IT-Ledelse (CIM), AAU Institut for Statskundskab, AAU Institut for Datalogi, AAU

Arbejdsgruppe:Keld Pedersen, Lektor, CIMAnne-Mette Hansen, Ph.d.stud., CIMLars Hansen, Ph.d.stud., CIMJeppe Agger Nielsen, Adjunkt, Institut for StatskundskabChristina Lykke Jakobsen, AC-fuldmægtig, CIMJeremy Rose, Lektor, Institut for DatalogiJohn Stouby Persson, Adjunkt, Institut for DatalogiPeter Axel Nielsen, Professor, Institut for DatalogiPernille Kræmmergaard, Professor, CIMAnja Reinwald, Ph.d. stud., CIMKenneth Nielsen, Ph.d.stud., Institut for DatalogiSune Dueholm Müller, Adjunkt, CIM

Derudover har projektet haft besøg af forskere fra ind og udland; Morten Balle Hansen, SDU; Rudy Hirschheim LSU, US; Nils Fonstad, INSEAD, US; – samt en række IT ledere fra praksis; Vestas og Danske Bank

3

Spørgeskemaundersøgelse januar/februar 2012

Se rapport på www.disimit.dk under ”download”

4

Baggrund

• Spørgeskema besvaret januar-februar 2012

• Svarprocent 56% (N=55)

• Ser på alle besvarelser under ét

• http://disimit.dk/fileadmin/user_upload/_temp_/Detkommunaledigitaliseringslandskab2012_public.pdf

5

Materialets sammensætning

Kommunens størrelse

<40.000 34%

40.001-100.000 57%

>100.000 9%

Antal medarbejdere i din afdeling

1-9 19%

10-19 34%

20-29 29%

30+ 19%

6

Ansvar for digitalisering

Har du ledelsesansvar for digitalisering?

Ja 60% Nej 40%

Ansvar for tværgående koordinering

-- hos direktionen 18%

-- tværgående chefgruppe 11%

-- tværgående styregruppe 53%

7

Digitaliseringsstrategi

Fuldt dækkende, skriftlig digitaliseringsstrategi, der er ajourført

62%

Der findes en digitaliseringsstrategi, som ikke er fuldt dækkende eller ikke er ajourført

36%

8

Strategisk betydning af IT

Strategisk betydning af fortsat udvikling af nye systemer

Lav 51%

Høj 43%

Strategisk betydning af eksisterende

systemer

Høj

92%

Fabrik Strategisk

Lav

4%

Støtte Fornyelse

9

Inddragelse i udarbejdelse af strategien

Udarbejder

Deltager Input Vedtager

Slet ikke

Politikere 2% 4% 13% 78% 2%

Direktion 5% 38% 25% 29%

Forvalt.chefer 9% 47% 38% 4%

Digit.styregrp. 53% 31% 2% 11%

IT-chef 60% 36% 2%

Digit.chef 60% 20% 9%

Andre IT 18% 38% 36% 4%

Komm.medarb 5% 31% 53% 7%

Borgere 2% 11% 76%

10

Inspirationskilder

Høj grad Nogen Mindre Ikke

Fælles offentlige digit. strategi

76% 16% 5% 2%

Fælles kommunale digit.strategi

84% 11% 4% 2%

Andre kommuner 11% 73% 13% 4%

Private virksomheder 18% 58% 20%

Andre 9% 27% 18% 16%

Den fællesoffentlige strategi

Obligatorisk digital kommunikation

Digitalisering i folkeskolerne

Velfærdsteknologi, sundhed og omsorg

Bedre data

Lovgivning der understøtter digital udvikling

High lights fra den fællesoffentlige strategi

Digital selvbetjening – fuldt udbredelse

Folkeskolen – innovation og nyskabelse

Social og arbejdsmarked – bedre it-understøttelse og dataadgang

Digital byggesag – fuld skala implementering

Rammearkitektur – grundlaget for sammenhængende it-udvikling

Øget konkurrence: Udbud på ”monopol-områderne”

High lights fra den fælles kommunale strategi

Den fælles kommunale strategi

Den kommunale strategi og handlingsplan 2011 - 2015

• Spare 2 milliarder pr. år fra 2015

• Udvikle den kommunale service

• Forpligtende samarbejde i den kommunale sektor

13

Decentrale strategier

Fagforvaltninger har deres egne strategier

-- alle har en selvstændig strategi 13%

-- mere end halvdelen har en 17%

-- mindre end halvdelen har en 38%

-- ingen har 30%

14

Digital modenhed, 2012

Høj grad Nogen Mindre Ikke

Borgere kan downloade formularer 62% 31% 5%

Borgere kan gennemføre transaktioner

20% 60% 20%

Borger-rettede systemer er integreret med interne systemer

2% 40% 55% 4%

Lukket eller reduceret kanaler 5%1%

24%9%

51%36%

20%54%

Genveje med direkte adgang til digitale løsninger

40% 35% 22% 4%

Arbejdet ændret pga. digitalisering 11% 58% 29% 2%

Borger kan give input til politiske beslutninger

2% 20% 47% 27%

Borgere kan inddrages i politisk beslutning

5% 20% 36% 31%

15

Digital modenhed, teori

16

Resultater 2009-2011

Udvalgte Høj grad Nogen Mindre Ikke

Services mere brugervenlige 15% 62% 22% 2%

Mere vægtning af borgere over administration

7% 45% 29% 4%

Mere digital 2-vejskommunikation 9% 58% 31% 2%

Beskyttelse af data 15% 43% 32% 6%

Gevinster måles og dokumenteres 23% 47% 25% 6%

Større involvering af medarbejdere 9% 56% 31% 4%

17

Udfordringer for øget digitalisering

Høj grad Nogen Mindre Ikke

Der mangler finansering til tværgående projekter

25% 42% 23% 11%

Der er uklare prioriteringer mellem forskellige projekter

17% 23% 51% 9%

Lovgivning vanskeliggør dataintegration

28% 38% 32%

Der er ikke økonomi til øget digitalisering

21% 40% 28% 11%

Topledelsen er ikke engageret 6% 19% 28% 47%

Der mangler politisk interesse for digitalisering

8% 21% 38% 32%

Vanskeligt at arbejde på tværs af forvaltninger

11% 26% 53% 8%

Beslutningsstrukturer er ikke på plads

2% 21% 42% 36%

18

Gøre fremadrettet

1. prioritet 1.-2. prioritet

Direktion tage ejerskab for digitalisering

21% 26%

Arbejde med gevinstrealisering 19% 34%

Indføre klar ansvarsstruktur 13% 39%

Udarbejde business cases 9% 19%

19

Vigtigt 2012-2014

Høj grad Nogen gr.

Bedre 2-vejs komm. med borgere/virks. 60% 25%

Optagelse af selvbetjeningsløsninger 64% 33%

Nye selvbetjeningsløsning 42% 45%

Borgernes datasikkerhed 31% 38%

20

Business cases

2009-11 2012-14

Udarbejd. business cases 49% 72%

Beskrive finansielle gevinster 43% 64%

- ikke-finansielle gevinster 30% 55%

Gevinster høstes centralt 23% 30%

Formålet er omkostningsred. 19% 32%

Arb. m. realisering af gevinst. 26% 72%

- specielt efter projektet 19% 74%

Høj grad

21

De kommunale udfordringer anno 2012

Interviews med 10 danske kommuner

Eksterne pres for danske kommuner anno 2012

Politisk: politiske ønsker om øget digitalisering, fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, fælleskommunale strategi, etc.

Økonomisk: Besparelser, mere service for færre ressourcer, outsourcing,

etc.

Socialt: Muligheder for interaktion, fællesskab, medarbejdernes krav, etc.

Teknologisk: Nye muligheder, social software, ”de eksisterende løsninger ikke gode nok”, etc.

Omgivelserne: Fællesskaber (KOMBIT), leverandører, andre kommuner, etc.

Borgerne: 24/7, hurtig nem adgang, info. behov – øget hastighed i sagsbehandlingen, krav om dokumentation af kvalitet og service

22

23

Overordnede udfordringer 2012

1. Selvdreven tvær-kommunalt samarbejde omkring digitalisering og digitale løsninger

2. Digitaliseringen ud i de yderste led af kommunen

3. Innovation og velfærdsteknologi

4. Øgning i den kommunale digitale modenhed stiller ændrede krav til Digitaliserings/IT lederen

Og så; lovgivningen skal udvikle sig sammen med digitaliseringen