STØBESKEENAMATØRTEATERET I FREDERIKSVÆRK

Formanden

2009 blev et meget arbejdsom år for Støbeskeens medlemmer. Vi opførte 3 forestillinger og ombyggede salen. En kraftpræstation må man sige, men nu er vi tilbage i den sædvanlige rytme.

Nu prøver vi kræfter med Bertolt Brecht, som aldrig har været spillet i Støbeskeen før. Denne forestilling har været interessant at arbejde med og givet anledning til mange spændende samtaler, om hvordan det måtte have været at leve i trediverne i Tyskland.

Alle spillerne er født efter 2. verdens krig, så vores viden om forhold-ene dengang, er noget vi har lært i skolen, søgt information om på internettet eller fået refereret fra vores forældre eller bedsteforældre. Det har været meget spændende at få ord og begreber fra den tid gjort levende.

Men det har været en svær tid at leve i, hvor folk blev overvåget, hvor man ikke kunne stole på nogen, og hvor et uoverlagt ord i den forkerte sammenhæng kunne få fatale følger. Det er ikke noget lystspil, men vi håber, at vi formår at lave en bevæ-gende forestilling, der giver stof til eftertanke.

Rigtig god forestilling.

Inge Beierholm

Bertolt Brecht (1898-1956)

I 1917 begyndte Brecht at studere medicin, men måtte afbryde studiet da han skulle ind som soldat. Allerede som 16årig fik Brecht udgivet sin første digtsamling og i 1918 kom skuespillet Baal. Forlod studierne 1921 uden at gennemføre og helligede sig sin forfattervirksomhed. Vandt in-ternational berømmelse med Dreigroschen oper, en bearbejdelse af Gays Beggars Opera med Kurt Weills musik i 1928. Den blev opført i Dan-mark på Det ny teater i 1930 og i Riddersalen 1937. Et af hans kendteste værker er Laser og Pjalter, en hård samfundssatire. Under krigen måtte Brecht som kommunist flygte fra nazismen. Boede et stykke tid i Dan-mark, flygtede videre til Finland for endelig at emigrere til USA. 1946 undersøgte en amerikansk komite, om han udøvede “uamerikansk virk-somhed”. Det fik Brecht til at flytte tilbage til Tyskland, hvor han bosatte sig i Østberlin. Fik fra 1949 stor indflydelse som leder af Deutsche Teater i Østberlin, hvor han satte en masse dramatiske stykker op som f.eks. Mutter Courage (1941), Galilei (1942), Der gute mench von Sezuan og Der kaukasische kreidekreds. Dramatik, der forener social satire og lyrik, kynisme og naivitet. Året før sin død modtog Brecht Stalins fredspris. Gift med skuespiller Helene Weigel. Brechts kunstneriske nyskabelser inderfor teatrets verden står stadig som noget banebrydende i det tyvende århundrede. Brecht ønskede at bryde med teatrets hang til romantik og individualiserede følelser. Han ville kombinere form og indhold, så teatret i stedet for underholdning eller tilskuerens følelsesmæssige identifika-tion, skabte stykker som “appellerede til fornuften” og fik tilskueren til, at “tage parti i stedet for at identificere sig”. Derfor brugte Brecht musik og sange som afbrydelser, der understregede en pointe, fremfor at sætte stemninger med det. Han brugte scenelyset modsat normen, idet projek-tørerne var synlige og ikke nødvendigvis oplyste aktørerne. Samtidig er hans stykker fyldt med modsætninger, som skal tvinge tilskueren til at tænke.

Instruktøren

Hvis man ikke kan stole på hinanden, så går mennesket til grunde. Gensidig tillid og respekt er et så fundamentalt livsvilkår, at man ikke kan leve uden. Hele vores demokratiske samfund er bygget op om dette, og der går virkelig uorden i hele systemet, når nogen bryder de skrevne og uskrevne regler og love om tillid til og respekt for andre mennesker.Hvis du ikke kan stole på, at de nyheder og oplysninger, som du hører el-ler ser i aviser og fjernsyn, er rigtige, så begynder den altopædende tvivl at brede sig. Hvis myndighederne siger ét men gør noget andet, så mister du tilliden til systemet.

Du bliver usikker på, hvilke regler og normer det i virkeligheden er, som gælder. Du fornemmer, at der hele tiden er skjulte dagsordener på spil, men kan ikke finde ud af, hvad de egentlig går ud på. Dét, som var i orden i går, er pludselig forbudt i dag, og der er tilsyneladende ikke nogen systematik i tingene længere. Tilfældigheder og uforudsete reak-tioner er, hvad du oplever, hver gang du går ud ad hoveddøren til dit hjem. Når du er sammen med andre og snakker med dem, er du usikker på, om de overhovedet opfatter dét, du siger, rigtigt. Måske vil de med vilje misforstå dine synspunkter og meninger? Måske vil de melde dig til politiet? Men så kan du jo lade være med at snakke med fremmede og holde dig til dine venner, som du har det godt sammen med og stoler på. Eller begynder tvivlen også at omfatte dem? Det er jo ikke til at vide, og hvor godt kender du egentlig dine såkaldte venner, når det kommer til stykket?

Og hvad med din kone? Hvad nu hvis du ikke længere kan stole på, at det rent faktisk er rigtigt, når hun siger, at hun elsker dig. Ja, så har du virkelig fået et problem.

At leve under sådanne terroristiske vilkår er ikke menneskeværdigt. Når samfundets magthavere får held til at lade mistilliden og disrespekten råde i hverdagen, så nedbrydes selv de mest sejlivede. Når mistroen kryber ind under dørsprækken og forpester dit liv både ude og hjemme, så kan selv de stærkeste ikke længere stå imod. Det er desværre stadig tilfældet i mange af verdens lande i dag, så det er jo ikke underligt at flygtningestrømmene tilsyneladende aldrig hører op. Den historiske baggrund for Bertolt Brechts teaterstykke er naturligvis det nazistiske Tyskland, som han flygtede fra allerede i 1933. Stykket er således skrevet i Danmark, i Svendborg, hvor Brecht opholdt sig indtil 1938.

Egentlig består “Det tredje riges frygt og elendighed” af 27 scener, men i Støbeskeens udgave af stykket vil publikum kun opleve 9, som er udvalgt med den hensigt at skulle vise, hvordan det nazistiske diktatur maltrakterede de almindelige tyskeres liv. De havde aldrig haft noget øn-ske om arisk overherredømme, Lebensraum eller jødehad, men de blev undertrykt via ekvilibristisk retorik, massiv demagogi og helt konkrete voldstrusler.

Stykket skal således ikke fremstå som en und-skyldning for det tyske folk – Hvordan kunne de dog lade det komme så vidt? – men som en advarsel til os alle om at passe på vores sam-fund, så det er tilliden til og respekten for vores medmennesker, som er kendetegnende for vores land.

Peter Hyldahl

Breslau 1933Lejlighed

Vi ser, hvad forræderne laver,deres næste en grav, de graver,de ved, man kender dem.Glemmer gaden da ikke?Søvnløse må de ligge,mens nætterne skrider frem.

1. Forræderiet

Berlin 1933Herskabskøkken

Her ser vi SA-ernes meutei hælene på et bytte, som skal

slænges for pampernes fod.Det er brødre, de dér apporterer.

Men hænderne, som saluterer,er tomme, skønt røde af blod.

2. Kridtkorset

Kone: Inge BeierholmMand: Per Kruse

Anna (husassistent): Bettina KofoedTheo (SA-mand): Thomas Arnt

Hr. Francke (chauffør): Per KruseMinna (kokkepige): Inge Beierholm

Franz Lincke (arbejder): Mikkel Mørkeberg

Frankfurt 1935Lejlighed

Her har vi den suspekte flok,hvis koner ikke er ægte nok.

Han skiller dem ad med vold.Her hjælper ingen kære moder,

nu parres de efter noderi racens store fold.

3. Den jødiske hustru

Kone: Bodil Sixhøj HyldahlMand: Per Kruse

Köln 1935Lejlighed

Her har vi lektorerne, lærerne.En Hitler-knægt tager dem i ørerneog lærer dem: Brystet frem!Ved hver pult en stikker. De hørerikke stort om det store og svære,men hvem har hørt hvad om hvem?

4. Stikkeren

Karl Furcke (lektor): Thomas ArntFru Furcke: Bettina KofoedKlaus Heinrich: Stefan TiegarthHusholdersken: Inge Beierholm

Så kommer de kære børn,viser bødlerne vej til dørenpå deres førers bud.De peger på deres fædreog kalder dem forrædere.I lænker bliver de ført ud.

Augsburg 1934Dommerværelse i retsbygning

Med knojern og bajonetterbelæres dommerne: Ret er,hvad der gavner det tyske folk bedst.Dermed er de ude og svømme,og må dømme og dømme og dømmetil det tyske folk er sat fast.

5. Retspleje

Hr. Goll (byretsdommer): Per KruseHr. Tallinger (kriminalkommissær): Thomas ArntFr. Spitz (politiadvokat): Inge BeierholmRetsbetjent: Stefan TiegarthMarie (stuepige): Bettina KofoedFr. Fey (landsdommer): Bodil Sixhøj Hyldahl

De nedrigeste steder beæresaf vinterhjælps-missionærers

besøg til trompeters klang.Stolt drager de af med skatte

fra brokkasse, skraldebøtteat lindre naboens trang.

Med milde gaver forsøderden hånd, som vog deres broder,

de endnu levendes lod.Men folk får alt galt i halsen,

såvel Heil-Hitler-hilsensom det bitre nådsensbrød.

6. VinterhjælpKarlsruhe 1937Lejlighed

SA-mand: Mikkel MørkebergSA-mand: Thomas Arnt

Gammel kone: Inge BeierholmErna (ung kone): Bettina Kofoed

Leipzig 1934Værkmesterkontor på fabrik

Her kommer Goebbels organerog trykker højmodigt membraner

i folkets barkede hånd.De kan ikke stole på folket,

derfor holder de kløer som dolkemellem læben og bægerets rand.

7. Arbejderens time

Radiospeaker: Thomas ArntHr. Sedelmaier: Per Kruse

Freulein Schmidt: Inge BeierholmFr. Mahn: Bettina Kofoed

SA-mand: Mikkel Mørkeberg

Spandau 1937Lejlighed

Her kommer de geskæftige,beskæftigere som beskæftigerenhver på hver sit sted.Så er han på ny deres tjener,og kan vie deres krigsmaskinersit blod og sit ansigts sved.

8. Beskæftigelse

Fr. Dietz (nabokone): Inge BeierholmHerbert Fenn (manden): Per KruseMartha Fenn (konen): Bodil Sixhøj Hyldahl

Berlin 1938Lejlighed

Og da vi nu så dem fylkes,så råbte vi højlydt: Hvilkeaf jer siger nej til det flag?Er ingen mer så modig?Den krig, de driver jer ud i,er ikke jeres sag!

9. Folkeafstemning

Gammel arbejder: Per KruseUng arbejder: Mikkel MørkebergKonen: Bodil Sixhøj Hyldahl

Kostumer: Bodil Sixhøj HyldahlSuffli: Randi PerssonRegi: Jette Petersen

Lys & lyd: Jørgen Astrup og Claus JensenScene: Knud Volsing

Program: Camilla Smith Christensen