F I N N J U H LD E S I G N O F D E N M A R K1 9 5 0 - 1 9 6 0

2

FORORD

1950 - 1960 var en spænende tid, det var lige efter krigen og danskerne begyndte for alvor at få smilet frem og gang i pengepungen. Jeg har valgt at skrive om perioden fordi, perioden er vigtigt i Danmarkshistorien, vi havde lige været med i en verdenskrig, vi var dog sluppet nådigt ud af den, men befolkningen havde nu mulighed for igen at føle sig frie og det afspejlede sig i de akttektoniske løsninger og design som er kendetegnet for perioden. Samtidig med at vi kunne begynde at udvikle os på arkitekturen og i vores funktionelle designs skal man have i baghovedet at det var efterkrigstid og derfor havde store dele af befolkningen ikke økonomisk mulighed får at spendere til højre og venstre, men dem der havde penge, fra middelklassen og op havde nu fået helt nye muligheder for at

4

5

INDHOLD

FORORD .................................................................................................................. 3

SAMFUNDET I 1950ERNE ...................................................................................... 6

ARKITEKTUR OG DESIGN I 1950ERNE ................................................................ 9

FINN JUHL DESIGN ...............................................................................................11

ELEMENTERS INDBYRDES KONTRAST FORHOLD: .........................................11

6

SAMFUNDET I 1950ERNE

1950erne var præget af rationering og efterkrigstiden mangel på materialer, man skulle finde nye muligheder i det man havde tilrådighed og de materialer der var mulighed for at skaffe på det nationale og europariske markeder.

På det nationale markeder havde man under krigen begyndt at grave tørv og i tekstil industrien havde man været nødsagede til at indsamle gamle lagner og plæter som man nu kunne bruge til undertøj og kjoler.

Arbejdsløsheden der var kommet under krigen, begyndte at løse op, man skulle have gang i industrien og landbruget blev mere og mere mekaniseret og befolkningen fra landet flyttede ind mod byerne, for at kommen den store efterspørgsel for boliger til livs satte man sig for at udføre store byfornyelser, man lavede fingerplanen i København der gik ud på at byge om-kring S-togs nette hvor sporerne skule udgøre fingerene og pladsen mellem fingerene skulle gøres til grønne rekreative områder med parcelhus Byggeri.

Mulighederne for at masseproducere på fabrikkerne begyndte at udvikle sig igen, hvilket satte gang i opsvinget og da befolkningen nu ikke manglede arbejde havde de også mulighed for at kunne bruge penge der gavnede samfundet.

I 1950erne var vores offentlige system ikke som vi kender det i dag, man havde en læge men når man blive indlagt på hospitalerne, var det ikke de lyn indlæggelser om vi kender i dag, her var man sengeliggende og sygeplejeskeene plejede rent faktisk patienterne, overlægerne gik deres stuegang en gang i døgnet og sammen med deres følge af unge læger og rygeple-jeskesne blev der udstukket retningslinjer for hvordan den enkelte patient skulle behandles, Overlægen kunne sagtens finde på at gå rundt med en Cigar eller en pibe som kan kunne barbe på mens han gik stuegang, som bonus information kan det nævnes at der i 50erne var ca. 8 % ansat i det offentlige.

7

8

9

ARKITEKTUR OG DESIGN I 1950ERNE

Grundet den store befolkningstilvækst i byerne var man nød til at satse på anderledes byggeri, man kiggede over Atlanten og så hvordan at de amerikanske byer, byggede i højden for at få plads til indbyggerne, denne byggeform inspirerede de danske arkitekter som kiggede på disse nye spænende bygge former, og måden man byggede på i moduler. Man havde netop fundet ud af at man kunne lave elementer som man kunne montere på byggepladsen i stedet for at bygge i mursten på den måde kunne man undgå at bruge faglig arbejdskraft på disse opgaver, og man kunne derfor sammen med elementbyggeriet, spare både tid og penge når man skulle bygge, Eks. Skal det nævnes at Høje Gladsaxe tog omkring 3 år at bygge og der er omkring 6000 boliger i forskellige størrelser, det viste sig dog senere at det nok havde været smartere at indlemme håndværkerne tidligere i projekterne, da man 25 år senere fandt ud af, at fejl og mangler i projekterne ville komme til at koste samfundet enorme summer og at store renoveringer nu var blevet en realitet grundet de store „smarte“ løsninger man havde valgt at bruge i 50erne.

Montage byggeriet som byggeformen kaldes, blev tidens standart, man startede ud med et enorm projekt, Bellerhøj husene og i fingerplanen fik man lavet Tingbjerg der ligger ved Gladsaxe, som skulle være en by i byen, her lavede man kirke og bytov med butikker og alle lejligheder havde altaner og mellem bygningerne tilplantede man grønne områder. I 1950erne var Tingbjerg stedet at bo, hvor vi nu 60 år senere snarere ser Tingbjerg som et sted præget af bander og vold og det kan være svært at forestille sig at man rent faktisk søgte om at komme til at bo der.

Designmæssigt sker der også meget i 50erne, man begynder at tænke funktionelt, og i prak-tiske løsninger, isskabet som i mange år havde været det faste inventar i køkkener over hele landet, begyndte at blive afløst af køleskabe der nedkølede med gas, og de lette møbler be-gyndte af afløse de meget tunge møbler fra førkrigstiden. En af de kendte designere var Finn Juhl der tænkte nyskabende og brugte materialerne på nye og spændende måder, Finn Juhl, var inspireret af våbenindustriens former og materialer, som læder og de buede former fra fly, og skabte nogle helt fantastiske nyskabende møbler.

Finn Juhl arbejde meget i hårde træsorter og gik meget op i at de håndværksmæssigt var af meget højkvalitet læderet tilføjede blødhed og hans møbler var meget behagelige at side i også i længere tid. Finn Hjuls måde at arbejde på gav danskerne en ny måde at se møbel produktion på, møblerne var lette, og ikke tunge i stuen som datidens møbler, og så var det jo helt fantastisk at man kunne indrette sit hjem i sin nye lejlighed i et højhus, med møbler der var i fokus til den nye bygning.

10

11

FINN JUHL DESIGN

Design: Finn Juhl

Årstal: 1949

Funktion: Lænestol

Produkt navn: Chieftains Chair

Form: Stolen har form som en kube, med enkelte elementer der stikker ud af kuben, ryglæn og armlæn laver linjer fra stolen så de giver en fornemmelse af at man sidder i en flyvemaskine.

Farve: Naturlige farver

Materiale: til stolen er der valgt mørk læder og hårde mørke træsorter som harmonere rigtigt godt, træet giver stabilitet og læderet giver elegance

ELEMENTERS INDBYRDES KONTRAST FORHOLD:

Form: I møblet er der generelt valgt lineærere elementer, det giver ro i møblet og sædet, ryglænet og armlæn er dog buede for at give bedre sidekomfort og bryder den meget lineære opbygning i selve stolens ellers meget kubiske design

Farve/materialer: de naturlige farver i træet og det indfarvede læder giver ikke den store kon-trast, men er med til at samle møblet

Tidsperiodens karakteristika: Funktionel Modernisme som perioden kendes for er præget af at det nu er muligt at lave elementer til masseproduktion, Finn Juhls stol er nyskabende men er skelsættende for den stil der ligger op igennem 50erne, Finn Juhl har været med til at skabe noget som andre senere henne i perioden ligger deres stil op af.

Personligt vækker Finn Juhls stol minder om min farfars hjem. Stolen, er en klassiker der har været med til at forme møbeldesign og måden vi tænker design på nu, Finn Juhl har i mine øjne ramt noget der er helt rigtigt, hans møbler, ink. Nogle af hans sofaer ville jeg meget gerne have stående i hjem.

12