den virkelige krise - mmk.info · for psykiske forstyrrelser’ (dsm-iv) og dens sidestykke i...

”Kort sagt så er hele foretagendet med

først at skabe psykiatriske kategorier af

’sygdomme’, dernæst at godkende dem

gennem en afstemning og efterfølgende

at tildele diagnostiske kodebetegnelser til

dem, for så til sidst at anvende dem i

forbindelse med fakturering til for-

sikringsselskaberne, ikke andet end et

kæmpe svindelnummer, der giver psyki-

atrien et pseudovidenskabeligt skær.

Gerningsmændene har naturligvis

snablen nede i de offentlige kasser.”

– Dr.med. Thomas DormanFellow ved den britiske og

den canadiske lægeforening

Udgivet af Medborgernes Menneskerettighedskommission

Stiftet i 1969

i dagens psykiatriRapport med anbefalinger vedrørende den

manglende videnskabelige faglighed og resultater i det psykiatriske behandlingssystem

af Dr.med. Julian Whitaker • Dr.med. Anthony P. UrbanekDr.med. Mary Jo Pagel • Dr.med. Rohit Adi

DEN VIRKELIGEKRISE

VIGTIG BEMÆRKNINGtil læseren

I nden for psykiatrien har man for vane at foregive, at man er de eneste, der kan bedømme,hvem der er psykisk velfungerende, og

hvad der må betegnes som ”sygdomme” i sindet. Virkeligheden viser noget andet:1. PSYKIATRISKE ”FORSTYRRELSER” ER IKKEEGENTLIGE SYGDOMME: I lægevidenskaben er der strenge kriterier for, hvornår en tilstand kankaldes for en sygdom. Det er nødvendigt at have et forudsigeligt antal symptomer og årsagen tilsymptomerne eller hvor denne ikke kendes en vis forståelse af fysiologien (funktionen).Kuldegysninger og feber er symptomer. Malaria og tyfus er sygdomme. Forekomsten af sygdommekan fastslås ved observerbare kendetegn og gennem fysiske undersøgelser. På trods af det, findes der ingen lægevidenskablige beviser for en eneste psykisk ”sygdom”.2. PSYKIATERE BESKÆFTIGER SIG UDELUKKENDEMED PSYKISKE ”FORSTYRRELSER” IKKE FASTSLÅEDESYGDOMME. Medens den etablerede somatiskelægevidenskab koncentrerer sig om behandlingen aflegemlige sygdomme, så beskæftiger psykiatrien sigudelukkende med ”forstyrrelser”. Da årsagen ellerfysiologien ikke kendes, er et antal symptomer, derses ved mange forskellige patienter, blevet kaldt enforstyrrelse eller syndrom. I psykiatrien gælder det, at ”alle dens diagnoser blot er syndromer (eller forstyrrelser), det er en samling af symptomer,som det antages har en sammenhæng, det er ikkesygdomme,” siger Joseph Glenmullen fra Harvardslægeskole. Professor emeritus, dr. Thomas Szaszgjorde opmærksom på: ”Der findes ingen blodprøve eller andre biologiske tests, der kan konstatere tilstedeværelsen eller fraværet af ensindssygdom, sådan som det gælder for de fleste kropslige sygdomme.”3. PSYKIATRIEN HAR ALDRIG FASTSLÅET ÅRSAGENTIL EN ENESTE SINDSLIDELSE. De førende psykia-triske organisationer som Verdens Psykiatrifore-ning og det amerikanske Nationale Institut forMental Sundhed erkender, at psykiatere ikkekender årsagerne eller helbredelsesmetoderne for

nogen sindslidelse. De ved heller ikke, hvad deres”behandlinger” specielt gør for patienten. De bygger udelukkende på teorier og meninger, sommeget ofte er i modstrid, når det drejer sig om diagnoser og metoder, og de mangler det videnska-belige grundlag for disse. Som den forhenværendepræsident for Verdens Psykiatriforening erklærede:Den tid hvor psykiatere mente, at de kunne hel-brede de psykisk syge, er ovre. I fremtiden skalpsykisk syge lære at leve med deres sygdom.

4. MAN OPERERER UD FRA EN TEORI OM, ATPSYKISKE FORSTYRRELSER STAMMER FRA EN”KEMISK UBALANCE” I HJERNEN, MEN DET ER IKKE ANDET END EN MENING, DER IKKE ER BEVIST.DET ER IKKE ET FAKTUM. En udbredt psykiatriskteori (som ligger til grund for brugen af psykofar-maka) er, at psykiske forstyrrelser er resultatet af en kemisk ubalance i hjernen. Som ved andre teori-er, findes der ingen biologiske eller andre beviser,der godtgør dette. Som et eksempel på en af mangelægelige og biokemiske eksperter sagde ElliotValenstein, ph.d., forfatteren til bogen ’Det erHjernens Skyld’: ”Der findes ingen undersøgelser,som kan fastslå den kemiske status i en levendepersons hjerne.”

5. HJERNEN ER IKKE DEN VIRKELIGE ÅRSAG TIL VORES LIVSPROBLEMER. Mennesker kan få problemer og bliver nogen gange rystet eller harlivskriser. Nogle gange kan disse føre til psykiskeproblemer – endda meget alvorlige. Men at frem-stille disse vanskeligheder, som om de var forår-saget af uhelbredelige ”hjernesygdomme”, der kun kan lindres med farlige piller, er uredeligt,skadeligt og ofte dødeligt. Den slags medicin er ofte mere potent end narkotika og kan drivebrugeren ud i vold eller selvmord. Den skjuler den virkelige årsag til livets problemer og gør etmenneske endnu svagere. Man fratages på denmåde muligheden for helbredelse og et håb for fremtiden.

FOTO: S. 14: Peter Turnley/Corbis

© 2004 MMK. Alle rettigheder forbeholdes. MEDBORGERNES MENNESKERETTIGHEDSKOMMISSION, CITIZENS COMMISSION ON HUMAN RIGHTS, CCHR, MMK- og CCHR-logoerne er vare- og servicemærker ejet afCitizens Commission on Human Rights International. Trykt i USA. Item #18905-13 Danish

ADVARSEL: Ingen bør ophøre med at tage nogen som helst form for psykiatrisk medicinuden at rådføre sig med og få assistance fra en kompetent læge, der ikke er psykiater.

DD EE NN VV II RR KK EE LL II GG EE KK RR II SS EE -- ii dd aa gg ee nn ss pp ss yy kk ii aa tt rr iiRapport med anbefalinger vedrørende den manglende videnska-belige faglighed og resultater i det psykiatriske behandlingssystem

OOMMFFAATTTTEENNDDEE SSVVIINNDDEELL--KKoorrrruuppttiioonn ii dd ee tt ppssyykkiiaattrriisskkee ssuunnddhheeddssvvææsseennRapport med anbefalinger vedrørende et usundt monopol pådet psykiske sundhedsområde

PPSSYYKKIIAATTRRIISSKK UURREEDDEELLIIGGHHEEDD--HHvvoorrddaann llææggeevviiddeennsskkaabbeenn uunnddeerrggrraavveessRapport med anbefalinger vedrørende psykiatriens indflydelsei sundhedsvæsenet

PP SS EE UU DD OO VV II DD EE NN SS KK AA BB -- PP ss yy kk ii aa tt rr ii ee nn ss dd ii aa gg nn oo ss ee rrRapport med anbefalinger vedrørende den manglende videnska-belige faglighed i psykiatriske diagnoser

SS KK II ZZ OO FF RR EE NN II -- PP ss yy kk ii aa tt rr ii ee nn ss ”” ss yy gg dd oo mm ”” ss cc oo rr ee rr kk aa ss ss ee nnRapport med anbefalinger vedrørende de psykiatriske påstandeom alvorlige psykiske forstyrrelser

DD EE NN BB RR UU TT AA LL EE VV II RR KK EE LL II GG HH EE DD -- FF aa rr ll ii gg pp ss yy kk ii aa tt rr ii ss kk ”” bb ee hh aa nn dd ll ii nn gg ””Rapport med anbefalinger vedrørende den destruktive brug afelektrochok og psykokirurgi

SS EE XX MM II SS BB RR UU GG II PP SS YY KK II AA TT RR II EE NN -- OO vv ee rr gg rr ee bb mm oo dd kk vv ii nn dd ee rr oo gg bb øø rr nnEn rapport om sexmisbrug af kvinder og børn inden for det psykiatriske ogpsykologiske behandlingssystem og anbefalinger til løsning af problemet

TTVVAANNGGSSFFIIKKSSEERRIINNGG OO GG DDØØDD--PPssyykkiiaattrriieennss ””tteerraappeeuuttiisskkee”” oovveerrffaallddRapport med anbefalinger vedrørende den voldsomme ogskadelige brug af fastholdelser og fikseringer på psykiatriskeafdelinger

PP SS YY KK II AA TT RR II -- gg øø rr vv ee rr dd ee nn aa ff hh ææ nn gg ii gg aa ff ss tt oo ff ff ee rrRapport med anbefalinger vedrørende den psykiatri, somer skaber af vore dages stofmisbrugskrise

RR EE HH AA BB II LL II TT EE RR II NN GG SS SS VV II NN DD EE LL ?? -- PP ss yy kk ii aa tt rr ii ee nn ss ll ææ gg ee mm ii dd dd ee ll mm ii ss bb rr uu ggRapport med anbefalinger vedrørende metadon og andre katastrofaltringe psykiatriske ”rehabiliterings”-programmer for stofmisbrugere

BB ØØ RR NN PP UU SS HH EE SS PP ÅÅ NN EE RR VV EE MM EE DD II CC II NN -- PP ss yy kk ii aa tt rr ii ee nn øø dd ee ll ææ gg gg ee rr ll ii vvRapport med anbefalinger vedrørende uvidenskabeligepsykiatriske diagnoser og tvungen medicinering af børn og unge

UU NN GG DD OO MM MM EE NN SS KK AA DD EE SS -- PP ss yy kk ii aa tt rr ii ee nn nn ee dd bb rr yy dd ee rr dd ee uu nn gg ee ss ss ii nn ddRapport med anbefalinger om skadelige psykologiske under-søgelser, vurderinger og programmer i undervisningssektoren

SS AA MM FF UU NN DD EE TT ØØ DD EE LL ÆÆ GG GG EE SS -- PP ss yy kk ii aa tt rr ii ee nn ss tt vv uu nn gg nn ee ”” oo mm ss oo rr gg ””Rapport med anbefalinger vedrørende den fejlslagne distriktsp-sykiatri og andre psykiatriske tvangsforanstaltningsprogrammer

KK UU NN SS TT NN EE RR EE SS KK AA DD EE SS -- PP ss yy kk ii aa tt rr ii øø dd ee ll ææ gg gg ee rr kk rr ee aa tt ii vv ii tt ee tt ee nnRapport med anbefalinger om psykiatriens negative indflydelsepå kunstnere og samfundet

OO VV EE RR GG RR EE BB PP ÅÅ TT RR OO EE NN PP ÅÅ GG UU DD -- PP ss yy kk ii aa tt rr ii ee nn mm oo dd rr ee ll ii gg ii oo nnRapport med anbefalinger vedrørende psykiatriens indflydelsepå tro og religion

UU NN DD EE RR MM II NN EE RR II NN GG AA FF RR EE TT SS SS YY SS TT EE MM EE TT -- PP ss yy kk ii aa tt rr ii ee nnff oo rr vv aa nn ss kk ee rr ll oo vv gg ii vv nn ii nn gg ee nn Rapport med anbefalinger vedrørende psykiatriens og psykologiensindflydelse på retsvæsen og kriminalforsorg

KK RR ÆÆ NN KK EE LL SS EE NN AA FF DD EE ÆÆ LL DD RR EE -- CC hh oo kk ee rr ee nn dd ee pp rr oo gg rr aa mm mm ee rrff oo rr dd ee nn pp ss yy kk ii ss kk ee ss uu nn dd hh ee ddRapport med anbefalinger vedrørende psykiatriske overgrebindenfor ældreforsorgen

KK AA OO SS OO GG TT EE RR RR OO RR -- EE tt pp rr oo dd uu kk tt aa ff pp ss yy kk ii aa tt rr ii ee nn ??Rapport med anbefalinger vedrørende psykiatriske metoder ogbehandleres rolle i den internationale terrorisme

RR AA CC II SS MM EE SS KK AA BB EE SS -- PP ss yy kk ii aa tt rr ii ee nn ss rr oo ll ll eeRapport med anbefalinger vedrørende uvidenskabelige program-mer og hadkampagner bag racemæssige konflikter og folkedrab

MM EE DD BB OO RR GG EE RR NN EE SS MM EE NN NN EE SS KK EE RR EE TT TT II GG HH EE DD SS KK OO MM MM II SS SS II OO NNEE nn ii nn tt ee rr nn aa tt ii oo nn aa ll vv aa gg tt hh uu nn dd ff oo rr dd ee tt pp ss yy kk ii aa tt rr ii ss kk ee ss uu nn dd hh ee dd ss vv ææ ss ee nn

Information er en vigtig del af ethvert initiativ, der sigter på at stoppe samfundets forfald. MMK tager dette ansvar meget alvorligt. Ved hjælp af informationsmateriale på

Medborgernes Menneskerettighedskommissions internationaleafdelings (CCHR) hjemmeside, og gennem udgivelser som bøger,hæfter, blade, mv., bliver flere og flere patienter, pårørende, fagfolk,

lovgivere og utallige andre gjort opmærksomme på sandheden ompsykiatrien, og at der kan og bør gøres noget effektivt ved det.

MMK’s hæfter, der udgives på 15 sprog, påviser psykiatriens medvirkentil udbredelse af racisme og destruktive indflydelse på undervisningssektoren,retsvæsenet, narkoafvænningen, og i forhold til kvinder, samfundsmoralen, deældre, religion, kunst og mange andre områder. Følgende rapporter er udgivet:

MMKSKABER OFFENTLIG OPMÆRKSOMHED

Denne udgivelse blev muliggjort ved en bevilling fra the International Association of Scientologists.

Et offentligt servicebudskab fraMedborgernes Menneskerettighedskommission®

INDHOLDSFORTEGNELSEIndledning: Den manglende videnskabelige redelighed i psykiatrien .......................................... 2

Kapitel et: Medicinering af vore børn .......................................... 5

Kapitel to: Skadelige psykiatriske diagnoser ..........................................11

Kapitel tre: Tvangsmæssig ”behandling” i psykiatrien ................15

Kapitel fire: Ødelæggende ”behandlinger” ................................ 21

Kapitel fem: Bedre løsninger ............ 29

Anbefalinger .................................... 31

Medborgernes Menneskerettigheds-kommissions Internationale afdeling ............................................ 32

DEN VIRKELIGE KRISEi dagens psykiatri

®

Hvor bekymrede bør vi være over rapporterom, at sindslidelse er blevet en epidemi,der rammer en ud af fire mennesker i ver-den i dag? I henhold til kilderne bag dissealarmerende rapporter – det psykiatriske

system – truer psykiske forstyrrelser og sindssygdommemed at opsluge os alle, og de kan kun bringes under kon-trol gennem omgående og massive forøgelser af bevil-lingerne. Der advares mod de katastrofale følger af atskære ned på ressourcerne. Hvad psykiaterne aldrig

advarer om, er, at det selvsamme diagnostiske system,som bliver anvendt til at udlede disse alarmerende statis-tikker – deres egen ’Diagnostiske og Statistiske håndbogfor psykiske forstyrrelser’ (DSM-IV) og dens sidestykke iafsnittet om psykiske lidelser og adfærds-mæssige for-styrrelser i den ’Internationale sygdomsklassifikationshåndbog’ (ICD-10) – er under kritik for deres mangel påvidenskabelig underbygning og pålidelighed. Dette skalyderligere ses i perspektivet af deres næsten ensidigefremhævelse af behandling med nervemedicin.

Professor Herb Kutchins fra Sacramento Universi-tetet i Californien og professor Stuart A. Kirk fra NewYorks Universitet, som er forfattere til adskillige bøger,der beskriver manglerne ved diagnosehåndbogen DSM,advarede os med ordene: ”Der er fantastisk mange illu-sioner omkring diagnosehåndbogen DSM og et megetstærkt behov blandt dem, der har udviklet den, for at tropå, at deres drømme om et højt videnskabeligt niveauog anvendelighed er gået i opfyldelse.”1

Den ”bitre pille at sluge” er, at diagnosehåndbogenDSM ”uden (faktisk) succes forsøger på at man skal medi-cinere sig ud af alt for mange menneskelige problemer”.

Professor Edward Shorter, forfatter til Psykiatrienshistorie, udtalte: ”I stedet for at bevæge sig ind i viden-skabens fagre nye verden, synes den psykiatri, der erbaseret på diagnosehåndbogen DSM-IV, på flere måderat have bevæget sig ud i en blindgyde.”2

Vi har udarbejdet denne rapport og dens anbe-falinger til dem, der sidder med ansvaret for at træffebeslutninger om bevillingerne til og skæbnen for detpsykiske sundhedsområdes programmer, heriblandtlovgivere og andre beslutningstagere, der har til

opgave at beskytte borgernes sundhed, trivsel ogsikkerhed.

Resultatet af psykiaternes udbredte tiltro til diag-nosehåndbogen DSM, med dens evigt ekspanderendefortegnelse over sygdomme for hvilke et psykiatriskmedikament lovligt kan ordineres, findes bl.a. i disserystende statistikker:

❚ Sytten millioner skolebørn på verdensplan er nublevet diagnosticeret med en psykisk forstyrrelse ogordineret kokain-lignende stimulanser og stærke anti-depressiva som behandling.

❚ Psykiatrisk brug og misbrug af stoffer stiger påverdensplan; over 100 millioner recepter for antidepres-siva er udskrevet alene i 2002 til en pris af 120 mia. kr.3

❚ En ud af syv recepter i Frankrig udskrives pånervemedicin, og over halvdelen af de arbejdsløse – 1,8millioner – tager nervemedicin.4

I mellemtiden er bevillingerne til det psykiske sund-hedsområde internationalt set eksploderet i løbet af de sid-ste 10 år, til dels som en direkte følge af det stigende antalmennesker, der diagnosticeres med psykiske forstyrrelserog sygdomme, ifølge de psykiatriske diagnosehåndbøger.

INDLEDNINGDen manglende videnskabelige redelighed i psykiatrien

DR. MED. ROHIT ADI:Dr.med. Rohit Adi er repræsentant for American Board of Internal Medicine. Han har praktiseret akut-medicinsiden 1993 og fungerer nu som assisterende direktør ved et traumecenter, som årligt behandler 72.000 patienter.

DR. MED. MARY JO PAGEL: Dr. med. Mary Jo Pagel færdiggjordesin uddannelse ved Lægefakultetet påTexas Universitet med udmærkelse ihjertekarsygdomme. Hun er special-læge i intern medicin såvel som i fore-byggende medicin og arbejdsmedicin,ud over at hun er faglig leder af enlægeklinik. Dr. Pagel er medlem af detrådgivende råd for MedborgernesMenneskerettighedskommissionsinternationale afdeling.

❚ I USA steg bevillingerne til den psykiatriske sek-tor fra 33 mia. dlr. i 1996 til over 80 mia. dlr. i 1999.

❚ Udgifterne til den psykiatriske sektor steg iSchweiz fra 480 mio. kr. i 1988 til over 1,2 mia. kr. i 1997.

❚ I Tyskland er udgifterne til ”det psykiatriske sund-hedssystem” i dag over 17 mia. kr. om året.

❚ I Frankrig er udgifterne til området steget vold-somt, og det bidrog til landets budgetunderskud med 2,6 mia. kr. alene i 1996.5

På trods af de enorme udgifter står verdens lande idag over for rekordhøje niveauer af overgreb på børn,selvmord blandt unge, narkotikamisbrug, vold og krimi-nalitet – virkelige problemer, som det psykiatriske sy-stem hverken kan pege på reelle årsager til eller effektiveløsninger på. Man kan derfor roligt konkludere, at enreduktion i bevillingerne til psykiatriske programmerikke vil forårsage nogen forværring af den psykiskesundhed. Mindre bevillinger til skadelige psykiatriskebehandlingsmetoder vil sandsynligvis snarere forbedreden psykiske sundhedstilstand.

Kendsgerningerne, som er præsenteret i denne rapport, kommer fra læger, advokater, dommere, psykiatere, forældre og andre, som er aktive inden for det psykiske sundhedsvæsen og beslægtedeområder. Der er almindelig enighed blandt disseeksperter om, at psykiatriske initiativer, som tagerudgangspunkt i de psykiatriske diagnosehåndbøger,såsom lovgivning omkring tvangsindlæggelse ogudvidelsen af planerne for brugen af distriktspsykiatri,er skadelige for samfundet både i menneskelig ogøkonomisk forstand. Det samme gælder programmer

som screening for psykiske forstyrrelser af skolebørn ide mindre klasser.

Påstanden om, at alene forøgede bevillinger vilafhjælpe psykiatriske problemer, har mistet tro-værdigheden. Det er almindelig praksis, at eksperterinden for et emne, som bygger på videnskabeligt under-byggede påstande, bliver bedt om at levere empiriskdokumentation til at understøtte deres teorier. Når insti-tutioner, der arbejder med sygdomskontrol, modtagermidler til bekæmpelse af en farlig sygdom, resulterer det

normalt i opdagelsen af en biologisk årsag og udviklin-gen af en behandling. For de fleste fysiske sygdommesvedkommende findes der biologiske tester til at fastslå,hvorvidt en person lider af sygdommen eller ej.Psykiatrien har i modsætning til dette ingen objektiv,fysisk test til at bekræfte, hvorvidt en person lider af enbestemt psykisk forstyrrelse eller sygdom. Diagnostice-ringen er fuldstændig subjektiv.

De mange afgørende udfordringer, som vores sam-fund står over for i dag, afføder et vitalt behov for atstyrke det enkelte menneske gennem velfungerende,anvendelige og humane alternativer til skadelige psyki-atriske tilbud. Vi opfordrer Dem til selv at tage stilling tilde alternativer, vi fremlægger. Vi stiller informationerne idenne rapport til Deres rådighed, så De kan drage Deresegne konklusioner om det psykiatriske systems tilstandog psykiatriens evne, eller mangel på samme, til atbidrage til løsninger.

Dr.med. Rohit Adi Dr.med. Mary Jo PageDr.med. Tony P. Urbanek Dr.med. Julian Whitaker

DR. MED. JULIAN WHITAKERDr. med. Julian Whitaker har grund-lagt Whitaker Wellness Center iCalifornien og er en populær talerog foredragsholder. Dr. Whitaker harforfattet otte bøger, inklusive ’At fåbugt med hjertesygdomme’ og ’Atfå bugt med diabetes’. Han udgiverendvidere det meget læste nyheds-brev ’Sundhed og Helbredelse’.

DR. MED. ANTHONY P. URBANEKDr. med. Anthony P. Urbanek har tid-ligere været tilknyttet Det amerikanskeSundhedsinstitut. Han er kirurg indenfor tand-, mund- og kæbekirurgi. Hansmedicinske karriere omfatter grund-læggelse af lægecentre, heriblandtTrelawney Outreach projektet, somblev oprettet i samarbejde med myn-dighederne på Jamaica, og som be-tjener 50.000 jamaicanere. I øjeblikkethar han en praksis i Nashville i USA.

Over 2.500 børn får methylphenidat(fællesbetegnelsen for stoffet Ritalin) iDanmark, en femdobling på blot syv år.Stigningsraten for de 0-4 årige danske børner den samme som for de ældre alders-grupper.5b I USA er stigningen startettidligere end i Danmark. I dag er over 6millioner amerikanske børn på personlig-hedsændrende stimulanser for denopfundne ”opmærksomhedsmangel- oghyperaktivitetsforstyrrelse” eller ”ADHD”.

Over 2.000 børn og unge under 18 årbliver i Danmark behandlet meddepressionspiller.5c I USA er tallet 1,5 mio.Den type antidepressiva, der benyttes, er kendt for at kunne forårsageselvmordstanker og voldelig adfærd.

I Australien er receptudskrivningen afcentralstimulerende stoffer til børn 34-doblet i løbet af de sidste to årtier. I England har stigningen været på 9.200pct. fra 1992 til 2000.6

I Spanien er brugen af methylphenidatsteget med 363 pct. mellem 1991 og 2000,mens salget af stoffet steg med 800 pct. iMexico mellem 1993 og 2001.

Den amerikanske narkotikabekæmpelses-myndighed (DEA) oplyste, at hverken dyreller mennesker kan skelne mellem kokain,amfetaminer eller methylphenidat: ”De haren næsten identisk virkning.”7

5

3

VIGTIGE KENDSGERNINGER

124

KAPITEL ETMedicinering af vore børn

K A P I T E L E TM e d i c i n e r i n g a f v o r e b ø r n

5

Bliver børn overmedicinerede? En undersøg-else af informationer og statistiske data, somdem fra foregående side, afslører en foruro-ligende udvikling af medicineringen af børnfor psykiske forstyrrelser. I USA er der i tilgift

til de over 6 millioner børn, som er sat på bevidsthedsæn-drende psykiatrisk medicin for den såkaldte ”opmærk-somhedsmangel- og hyperaktivitetsforstyrrelse”, tomillioner børn, der får antidepressiva og antipsykotika.

Disse markant stigende tal svarer til stigningen iantallet af psykiske forstyr-relser i fjerdeudgaven af denAmerikanske psykiatrifor-enings diagnosehåndbogDSM-IV og i afsnittet om psy-kiske forstyrrelser i WHO’shåndbog, ICD. (Se kapitel 2for yderligere informationom DSM og ICD).

I 1952 havde den førsteudgave af DSM kun 3 ”for-styrrelser” for spædbørn el-ler børn. I 1980 var der sket næsten en tidobling afantallet af ”forstyrrelser”,som børn tilsyneladendekunne lide af. Specielt i USAbliver børn i dag diagnosticeret med psykiske forstyrrelser,næsten før de er holdt op med at bruge ble. Det har ført tilen markant stigning i forbruget af receptpligtige psykofar-maka blandt meget små børn i de sidste 15 år.

Befolkningens og myndighedernes reaktionI 2004 havde syv delstater i USA vedtaget love,

som forbyder skoler at tvinge forældre til at sætte

deres børn på psykofarmaka eller at bortvise barnet,hvis forældrene nægtede at give psykiatriske stoffer tilderes barn som en betingelse for, at barnet kunne fort-sætte sin skolegang. En mor fra New York kæmpedefor at bevare denne fundamentale rettighed for foræl-dre. Efter at skolepsykologer og psykiatere tvang mod-eren, Patricia Weathers, til at medicinere sin 8-årigesøn, da han blev diagnosticeret med ADHD, blev bar-net indesluttet og kunne ikke spise og sove og løb tilsidst hjemmefra.

Da det gik op for PatriciaWeathers, at disse proble-mer opstod ved medicine-ringen for ADHD, begyndtehun langsomt at trappe hamud af disse stoffer. En læge-undersøgelse afslørede, athan led af allergier og blod-mangel. Da disse blevbehandlet, forsvandt hansadfærdsproblemer. Han bru-ger nu ikke længere medicinog klarer sig godt.8

I 1987 blev ADHD tilved en flertalsbeslutningblandt medlemmer af denAmerikanske Psykiatrifor-

ening (APA). Et barn kan stemples med ADHD ellerDAMP og blive medicineret, hvis han eller hun taler iklassen, er urolig, taber blyanter eller piller ved ting.

Den anerkendte børnelæge William Carey der ar-bejder ved Philadelphias børnehospital, siger: ”Dennuværende formulering af ADHD, hvor diagnosenstilles, når et bestemt antal problematiske adfærdstræker til stede og visse andre kriterier er opfyldt, tager

”Hverken lovgiverne ellerden brede befolkning skalføres bag lyset. Opførselkan ikke være en lidelse.”

– Lektor i psykologi, Jeffrey A. Schaler, Chestnut Hill College,

Philadelphia, 1998


6

ikke den kendsgerning med i betragtning, at disse må-der at opføre sig på som regel er normale.”9

Psykologen Bob Jacobs advarer om, at psykiatere ogmedicinalfirmaer har gjort adfærdsproblemer hos børn tilforstyrrelser: ”Ingen har nogensinde fremvist noget bevisfor eksistensen af en tilstand kaldet ADHD undtagen vedat sige, at alle disse børn er hyperaktive; alle disse børn eruopmærksomme, og derfor har de alle en sygdom.”10

De amerikanske sundhedsorganisationer konklude-rede i 1998, at ”… vort kendskab til årsagen eller årsagernetil ADHD i det store hele forbliver rent spekulativeovervejelser”.

Det hollandske markedsføringsnævn beordrede i2002, at landets ”hjerneinstitut” skulle holde op med atmarkedsføre ADHD som en neurobiologisk eller genetiskforstyrrelse, fordi der ingen videnskabelige beviser er fordenne.

Den Amerikanske Psykiatriforening indrømmer, atder ”… ikke er blevet fundet nogen laboratorietest” tilbrug for diagnosticering af ADHD eller DAMP.11

Både på linie med forfatterne af denne rapport ogmed en hastigt voksende skare af ansvarlige professionel-le folk, giver den israelske læge Louria Shulamit udtrykfor sin modvilje mod at give børn psykofarmaka for følel-sesmæssige problemer. ”Vi har ikke brug for medicine-rede elever. Vi burde bestræbe os på at finde årsagerne tildisse tilstande. Nogle af dem skyldes helbredsproblemer,såsom allergi overfor en bestemt slags fødevarer eller vita-minmangel. Andre skyldes indlæringsproblemer.”

Som læger bliver vi nødt til at finde de virkeligeårsager i stedet for at fylde medicin på børn.

FAREN VED PSYKOFARMAKA”Ritalin fik mig ligeså langt ned med flaget eller

længere end noget andet stof, jeg tog i 60’erne og 70’erne– herunder heroin, kokain, LSD – hele rædselskabinettet...”, fortæller en Ritalin-misbruger fra New Zealand.”Kicket var euforisk – det minder om fattigmandskokain.Men bivirkningerne var katastrofale. Man bliver paranoidmeget hurtigere end med kokain … Man tror, at ens ven-ner vil melde én, at politiet er i gang med at sparke dørenind, at man har taget en overdosis, og at ens hjerte vilspringe ud af brystet. Men jeg var så afhængig af de fåsekunders eufori, at jeg fandt mig i den sindssyge, smerteog (aggression), der fulgte i timerne efter.”

Samtidigt med at psykiatriske stoffer til børn pro-moveres vidt og bredt som sikre og effektive, har mangeregeringer klassificeret dem som stoffer, der kan mis-bruges, og som er ligeså vanedannende som morfin,opium og kokain. De stimulanser, som bliver ordineret tilbehandling af ADHD og DAMP, står opført som stoffer,der er under særlig kontrol i FN’s aftale om psykofarmakaaf 1971, dvs. under tabel II. Det skyldes at de udgør envæsentlig risiko for befolkningens sundhed, har ringe tera-peutisk værdi og et højt afhængighedsskabende potentiale.12

I en specialundersøgelse lavet af Den amerikanskeNarkotikabekæmpelsesmyndighed (DEA) kan man læseat: ”Psykotiske gennembrud, vrangforestillinger, halluci-nationer og bizarre adfærdsmønstre, svarende til reak-tionerne efter giftpåvirkning fra amfetaminlignendestoffer er knyttet til misbrug af Ritalin. Alvorlige helbreds-mæssige konsekvenser, inklusive dødsfald har været ind-berettet.”13

Mange psykiatriske stoffer, derudskrives til børn, er klassifice-ret som stoffer, som er ligesåvanedannende som morfin,

opium og kokain.

Mens psykiatere udråber psykofarmaka somsikre og effektive for børn, ved mange foræl-dre fra tragiske personlige oplevelser, at dette

ikke er sandt.

Shaina Dunkle:1991–2001

Vicki Dunkles datterShainas liv var fuld af dans,pigespejdere, klavertimer ogbaseball. Men i 1999, daShaina gik i 2. klasse, var dernogle lærere, som hævdede,at hun var ”for aktiv” og”talte, når det ikke var hendestur”. En psykiater konklude-

rede uden diagnostiske tester eller en fysisk undersøgelse, athun led af ADHD og ordinerede et psykiatrisk middel. Den26. februar 2001 fik Shaina et anfald på lægens kontor.Hendes moder styrtede hen for at tage hende i sine arme,hvor hun døde nogle minutter senere kun 10 år gammel.”Shaina så mig i øjnene, da hendes liv endte, og jeg kunneikke gøre noget for at redde hende. Der er gået to år, og jeggennemlever stadig disse sidste minutter hver dag. Tro mig,det er et mareridt, som ingen forælder burde udsættes for at skulle leve med,” sagde Vicki Dunkle. En obduktionafslørede, at Shaina døde af en forgiftning forårsaget af detordinerede amfetaminpræparat.

Matthew Smith:1986–2000

Den syvårige MatthewSmith blev diagnosticeret medADHD. Hans forældre fik atvide, at han havde behov for attage et stimulerende middel,der ville kunne hjælpe hammed at koncentrere sig. Hvisde ikke indvilligede, kunne derrejses en strafferetslig sigtelse

mod dem for svigt af deres søns uddannelses- og følelses-mæssige behov. ”Min kone og jeg var skrækslagne for, at viville miste vore børn, hvis ikke vi indvilligede,” sagde Matthewsfar, Lawrence Smith. Efter at have fået at vide, at der ikke varnoget galt med ”medicineringen”, og at denne kun kunnehjælpe, gav de efter for presset. Men den 21. marts 2000 dødeMatthew af et hjerteanfald, mens han løb på skateboard. Enretsmediciner fastslog, at Matthews hjerte viste klare tegn på

den brist af små blodkar, som er forårsaget af stimulerendemidler såsom amfetaminpræparater. Han konkluderede, atMatthew var død af lang tids brug af et ordineret psykiatriskmiddel. ”Jeg kan ikke gå tilbage og ændre tingene nu. Jeghåber dog ved Gud, at min historie og mine informationer vilnå frem til mange familiers hjerter og sind, så de kan træffe enkvalificeret beslutning,” sagde Lawrence Smith.

Samuel Grossman:1973–1986

I 1986 døde den 13-årige Samuel Grossmanefter at være blevet ordi-neret et stimulerende mid-del for ”hyperaktivitet”.Obduktionen afslørede etforstørret hjerte, forår-saget af det psykiatriskemiddel. Drengens mor

sagde: ”At give denne type stoffer til et barn er ligesom atspille russisk roulette. Ingen ved, hvilket barn der vil få hjer-neskade og/eller dø. Jeg spillede det spil, og jeg tabte.”

Stephanie Hall:1984–1996

Stephanie Hall var engenert pige i første klasse iOhio, der elskede bøgerog skolen. Efter at hendeslærer havde rapporteret, atStephanie havde svært vedat ”koncentrere sig om enopgave”, diagnosticeredeen læge hende til at lide af

en opmærksomhedsforstyrrelse, og gav hende en recept pået stimulerende middel. De følgende fem år klagedeStephanie over mavesmerter og kvalme og hun led afhumørsvingninger og bizar opførsel. Den 5. januar 1996døde Stephanie af hjertearytmi, mens hun sov. Fru Hallhusker de sidste ord, hun udvekslede med sin datter: ”Jegsagde: ’Klokken er 9, gå i seng’, og hun svarede: ’OK mor,jeg elsker dig’.” Den næste morgen, da hendes far kom forat vække hende, så hun kunne tage i skole, svarede hunikke. “Vi tilkaldte en ambulance og politiet… Stephanie varså kold. Jeg blev ved med at sige til dem, ’Det er meningen,at hun skal begrave mig, ikke at jeg skal begrave hende’ ...”

SYGEJOURNALER Dødsfald blandt børn

Selv uden et misbrug inkluderer bivirkningerne afmethylphenidat (Ritalin) ændringer i blodtrykket ogpulsen, angina (stærke smerter, ofte i brystet), arytmi(forstyrrelser af hjertets rytme), vægttab og psykoserfremkaldt af forgiftning. Selvmord er en risiko underabstinens.14 Studier afslører også, at stimulanser i virkelig-heden ikke forbedrer indlæringsevnen.15

Journalisten Lou Dobbs rapporterer, at mens denamerikanske regering brugte næsten 1 mia. dollars ommåneden i kampen mod illegale stoffer, blev der ud-skrevet mere end en million recepter på et nyt stof, derbruges i behandling af ADHD og DAMP i de første 6måneder stoffet var påmarkedet.16

Næsten tre millioneramerikanere i alderen 12til 17 misbruger mangestærkt vanedannende re-ceptpligtige stoffer såsomsmertestillende medicin,beroligende og bedøven-de midler.

Et stort antal japanskemethylphenidat-misbrug-ere og ”rådgivere”, der går under navnet Ritalers,bruger Internettet til at reklamere for, hvordan man bedstkan tage stoffet og tilbyder at bytte stoffer.17

Videnskabsskribenten Robert Whitaker, der skrev’Gal i Amerika’, sagde: ”Hvad vi har efter års stigendepsykofarmakaforbrug, er en psykisk sundhedskrise, enepidemi af psykiske forstyrrelser blandt børn. I stedet forat se en forbedring i den psykiske sundhedstilstand, ser vien forværring med stadig mere medicinering.”18

”Det drejer sig om mange penge”, siger PeytonKnight, lovgivningsdirektøren i American Policy Center.”Jo flere diagnoser, der stilles hvert år, jo mere Ritalin ogandre personlighedsændrende stoffer bliver de i stand tilat markedsføre og sælge.”19

DØDSFALD PÅ GRUND AF ANTIDEPRESSIVAMellem 1995 og 1999 er de 7 til 12-åriges brug

af antidepressiva i USA forøget med 151 pct. og forbørn under seks med 580 pct. Der er eksempler på,

at børn helt ned til 5 års alderen har begået selvmord. I 2003 advarede den engelske rådgivende lægemiddel-styrelse lægerne mod at ordinere selektive serotonin-genoptagningshæmmere (SSRI) til børn og unge under18 år på grund af risikoen for selvmord.

Efter den advarsel fastslog Den amerikanskeLevnedsmiddel- og Lægemiddelstyrelse, FDA, den 22. marts 2004, at der ”hos voksne og unge patienter,som var blevet behandlet med (SSRI) antidepressiva …både psykiatriske og ikke-psykiatriske, var konstateretangst, vrede, panikangreb, søvnløshed, irritabilitet,fjendtlighed, impulsivitet, akatisi (voldsom rastløs-

hed), hypomani (letteregrad af mani) og mani.”20

Der var også eksemplerpå bizarre drømme ogvoldelig opførsel.21 Deaustralske, canadiske ogeuropæiske styrelser ud-sendte også advarsler.Den amerikanske Lev-nedsmiddel- og Læge-middelstyrelse (FDA)beordrede i oktober 2004,at en tydelig advarsel i”sort ramme” om at bru-

gen af medikamentet kan føre til selvmord skulle pla-ceres på SSRI pilleglas og pakninger.

Advarsler som disse kom for sent for Matt Miller ogCecily Bostock. Matt hængte sig selv i skabet i sit soveværelse efter at have taget SSRI antidepressiva ién uge.22 Cecily dolkede sig selv i brystet med enkøkkenkniv to uger efter hun var begyndt at tage antide-pressiva.23 ”For at kunne dø på denne voldsomme, usæd-vanlige måde uden at give en lyd fra sig, ... må (stoffet)have taget kontrol over hende,” sagde Cecilys mor, Sara.

Men selv advarsler i sorte bokse vil ikke kunneændre på det faktum, at børn dør, slår andre ihjel eller bliver gjort til misbrugere på grund af disse og andre psykiatriske midler. Deres fremtid vil førstblive sikret, når de uvidenskabelige ”psykiatriskelidelser”, de er blevet diagnosticeret med, bliverafskaffet og farlig personlighedsændrende medicinbliver forbudt.


8

De medikamenter, der ordineres forADHD … har kun ringe terapeutiskvirkning, men det har et højt poten-

tiale for at skabe afhængighed.71

– De Forenede Nationers Konvention om psykofarmaka

M eningsløse voldshandlinger er frygtelige og choke-rende og bliver ikke mindre chokerende af, at de bliv-er begået af børn eller teenagere. Man spørger sig

selv: ”Hvordan kunne det ske?”

Farerne ved psykiatriske midler og psykologiske program-mer i skolerne behøver undersøgelse.

❚ Syv ud af tolv skyderier i amerikanske skoler blev udført afteenagere, der tog ordineret psykofarmaka, som er kendt for atforårsage voldshandlinger og selvmordstendenser.

❚ Mindst fem af de teenagere, der var ansvarlige for skole-massakrerne, havde været under ”vredestyringsterapi” eller andrepsykologiske adfærdsmodificerende programmer, såsom ”døds-undervisning”. ”Vredestyringsterapi” sigter på at undertrykkeaggressiv eller voldelig opførsel. Der eksisterer ingen information-er som beviser, at det har nogen gavnlig virkning.

❚ I årtier har der været undervist i ”dødsundervisning”iskoler rundt om i verden. Det er et psykologisk eksperiment, hvoribørn diskuterer selvmord, og hvad de kunne tænke sig at havemed sig i kisten. De skriver deres egen gravskrift ”for at gørebørnene mere afslappede med hensyn til døden”.

❚ Eric Harris og Dylan Klebold, der udførte massakren vedColumbine gymnasiet, er klare eksempler på, at ”vredestyrings-terapi” og ”dødsundervisning” er en fiasko. Harris tog også etantidepressivt middel, som kan føre til voldelig mani. Han ogDylan Klebold var tidligere blevet dømt til psykologisk behandlingblandt andet ”vredestyringsterapi”. Som en del af skolens ”døds-undervisning” var Harris blevet fortalt, at han skulle forestille sigsin egen død. Han havde derefter haft en drøm, hvor han ogDylan Klebold stormede omkring i en skyderus i et indkøbscenter.Efter at have skrevet om sin drøm og givet historien til læreren,udlevede Eric Harris og Dylan Klebold drømmen ved at dræbe enlærer og 12 af deres klassekammerater, før de skød sig selv.24

❚ I 2001 skød og dræbte den 12-årige Christopher Pittmansine bedsteforældre i North Carolina. Han tog et receptpligtigtantidepressiva og fortalte til psykiateren, at han ”ikke havdenogen følelser”.25

❚ Den 15-årige Andreas fra Tyskland skød og dræbte sin plejefar i februar 2004. Han havde været under psykiatrisk behand-ling i årevis og tog et ordineret psykofarmaka.26

❚ Den 17. maj 2004 blev den 19-årige Ryan Furlough fraMaryland dømt for i 2001 at have begået overlagt mord på enskolekammerat. Ryan tog en række ordinerede antidepressiva, dahan begik mordet.

❚ I Japan huggede en 14-årig hovedet af sin 11-årige ven.En anden teenager stak en ældre nabo til døde, fordi han villeopleve, hvordan det var at dræbe nogen.26

Der er også blevet rapporteret en dramatisk stigning i vold iskoler i Canada, Israel og Frankrig.27

Sammenblandingen af psykologiske vurderingssystemermed volds-fremkaldende psykiatriske medikamenter kan væresom en krudttønde, der kun venter på en gnist.

Psykofarmaka og psykologiske teknikker var baggrundenfor en betydelig del af volden på de amerikankse gymnasier,som f.eks. skyderierne på Columbine i 1999.

VOLD I SKOLENEt kritisk overblik

Psykiater Theodore Pearlman fra Houstonsiger om diagnosehåndbogen DSM-IV:"Der er for mange diagnoser, som ikkehar nogen form for objektiv baggrundeller biologisk underbygning.”

Psykiateren Joseph Glenmullen fraHarvard Universitetets lægeskole udtaler:”…Den nuværende DSM er en flygtig,overfladisk spiseseddel af symptomer …Ethvert forsøg på at hjælpe patienternemed at forstå sig selv og at forårsage enreel ændring er gået tabt i iveren efter atdiagnosticere og medicinere dem.”

Til trods for manglen på videnskabeligunderbygning anvendes de psykiatriskediagnosehåndbøger DSM og ICD megetudbredt som diagnostiske værktøjer, ikkekun i forbindelse med behandling afenkeltpersoner, men også i forbindelsemed stridigheder om forældremyn-dighed, vidneforklaringer i retten, uddan-nelse med videre.

Når kongresmedlemmer ”tænker påpsykisk sundhed, tænker de på skizo-freni,” siger Karen Ignagni, der er præsident for den Amerikanske foreningfor Sundhedsplanlægning. ”Jeg tror ikke,at de er klar over ... at de betegnelser, derbliver brugt ... kunne få omkostningernefor de tilstande, som ikke er underbyggetaf den videnskabelige forskning, til at stige.”

123

4


Psykiatere har bekendtgjort, at der findes en ver-densomspændende epidemi af psykiske sund-hedsproblemer, og som den eneste løsningpresser de på, for at få bevillingerne kraftigtforøget. Men før vi bevilliger yderligere million-

er, ved vi så nok om ”krisen”? For at kunne besvare dettespørgsmål, er det nødvendigt at forstå en smule om psyki-atri og dens ’Diagnostiske og Statistiske håndbog forpsykiske forstyrrelser’ (DSM) og den i Danmark officiellepsykiatriske diagnosehåndbog ICD-10.

Speciallæge i indre syg-domme, dr. Thomas Dor-man, som er medlem af theRoyal College of Physiciansof the United Kingdom ogthe Royal College of Physic-ians of Canada, skrev i 2002:”Kort sagt er hele affærenmed at skabe psykiatriske’sygdomskategorier’, for-malisere dem ved konsen-sus og derefter tilskrive demdiagnostiske koder, somigen leder til deres brug vedforsikringsudbetaling, ikke andet end et omfattende svin-delnummer, som udstyrer psykiatrien med en pseudovi-denskabelig aura. Gerningsmændene har naturligvissnablen langt nede i de offentlige kasser.”28

Psykologen Jeffrey A. Schaler sagde i 1995:”Forestillingen om videnskabelig gyldighed er forbundetmed bedrageri, selvom der ikke er tale om en aktiv hand-ling. Gyldighed har at gøre med i hvilken grad nogetrepræsenterer eller måler, hvad det foregiver at repræsen-tere eller måle. Når diagnosticeringer ikke står for det, de foregiver at stå for, så siger vi, at tiltagene mangler

gyldighed. Hvis en forretningstransaktion eller handel varbaseret på en sådan mangel på gyldighed, så kunne vi sige,at manglen på gyldighed var medvirkende til at begåbedrageri. Den Diagnostiske og Statistiske håndbog(DSM-IV), som er udgivet af den Amerikanske psykiatri-forening, ... er berygtet for lav videnskabelig gyldighed.”29

Med en tiltagende kritik og angreb på diagnosehånd-bogen DSM skal myndighederne advares om, at de ikkekan stole på statistikker, som er baseret på DSM eller ICD,når der skal tages beslutning om bevillinger til det psyki-

ske sundhedsområde. Penge-ne bliver bevilget til enalmen ”psykisk sundheds-krise” som ikke eksisterer ivirkeligheden, men som kon-strueres af psykiatrien forat forlænge dens oppustedebudgetter i det uendelige.

Bevillingerne bliver her-ved omdirigeret fra pro-grammer, der virker, og somkan løse de sociale proble-mer, som psykiatrien ikkehar kunnet løse.

DET UVIDENSKABELIGE GRUNDLAG FORDIAGNOSTICERING AF PSYKISKE FORSTYRRELSER

Mens behandlingen indenfor den almindelige læge-videnskab kan efterprøves videnskabeligt, mangler psy-kiatrien enhver form for systematisk tilgang til detpsykiske sundhedsområde, og hvad der er endnu vig-tigere, har den vedvarende mangel på målbare resultatermedvirket til at forværre psykiatriens omdømme bådeblandt læger, der arbejder på videnskabeligt grundlag, ogbefolkningen som helhed.

”Måden at sælge stoffer på – er ved at sælge psykiatriske lidelser.”

– Carl Elliot, bioetikker, Minnesota Universitet, 2002

K A P I T E L T OF a r l i g p s y k i a t r i s k s t e m p l i n g

11

KAPITEL TOSkadelig psykiatrisk

stempling

Med sjetteudgaven af ’Verdenssundhedsorganisa-tionens Internationale sygdomsklassifikations håndbog’(ICD), der udkom i 1948, blev psykiatriske forstyrrelserinkluderet som sygdomme for første gang. Sideløbendemed den, udviklede den Amerikanske psykiatriforeningderes ’Diagnostiske og Statistiske håndbog for psykiskeforstyrrelser,’ (DSM), der blev udgivet i 1952. Den frem-lagde psykiske forstyrrelser i et tilsyneladende diagnos-tisk system. Det var et forsøg på at efterligne og få acceptfra lægeverdenen, som i løbet af mange århundrederhavde opnået anseelse for at kunne behandle fysiskelidelser.

Nye ”psykiske forstyrrelser” bliver besluttes ved af-stemning blandt APA’s komitemedlemmer. En psykolog,som var med til en DSM-høring, bemærkede: ”Det laveniveau af intellektuel bestræbelse var chokerende.Diagnoser blev udviklet gennem flertalsafgørelser ved af-stemning på samme måde, som vi ville bruge til at vælgeen restaurant. Du vil spise italiensk, jeg vil prøve kinesisk,så lad os gå på cafeteria. Derefter blev det skrevet ind icomputeren. Det kan selvfølgelig skyldes vores egennaivitet, men vi troede, at der i det mindste ville være etforsøg på at se videnskabeligt på tingene.”30

Professor i psykologi dr. Margaret Hagen fra Boston Universitet afviser kort og godt DSM: ”Hvordankan det være, at den Amerikanske Psykiatriforening,med dens farceagtige ’empiriske’ fremgangsmåde,hvormed de kommer frem til nye lidelser og deres medfølgende lister over symptomer, kan påstå, at deresdiagnosehåndbog hviler på et videnskabeligt forsknings-grundlag? Det her er kun en videnskab på papiret. Desiger, det er en videnskab, og det er det så.”31

Til trods for, at der ikke eksisterer nogen objektive,videnskabelige beviser har psykiatrien besluttet, at defølgende tilstande er psykiske sygdomme:

❚ Sproglig udtryksforstyrrelse❚ Fonologisk udviklingsforstyrrelse❚ Koffeinrelateret forstyrrelse❚ Adfærdsforstyrrelse❚ Matematikforstyrrelse❚ Nikotinrelateret forstyrrelse❚ Uvilje mod at følge behandlingen-forstyrrelse❚ Adskillelsesangstforstyrrelse❚ Søskenderivaliseringsforstyrrelse❚ Livsfaseproblem❚ Sexmisbrug af et barn-problemI sin bog ’En dosis fornuft’, skriver neurologen og

psykiateren dr. Sydney Walker III, at ”det er vigtigt athuske ... at et antal DSM-orienterede psykiatere i høj gradhar opgivet den videnskabelige metode med at stillespecifikke diagnoser, og at de derfor betragter de flestepsykiatriske lidelser som ’uhelbredelige’. Det efterladerdem med to muligheder: Psykoterapi eller psykofarma-ka. Det overrasker ikke, at de er de første til at hoppe påvognen, når der introduceres ny nervemedicin; ligesomlæger i tidligere tider anbefalede åreladning for enhverlidelse, da de ikke havde andet at tilbyde …”

DSM-IV indeholderen fortegnelse over 374

lidelser (alle sammengodkendte) mod 253 iden foregående udgave

og 112 lidelser i denførste udgave i 1952.

1952 1968 1980 1987 1994

DSM IIIR253

DSM IV374

DSM I112

DSM II163

DSM III224200

100

0

ANTALLET AF PSYKISKE FORSTYRRELSEROPFØRT I DSM SIDEN DEN FØRSTE UDGAVE

"Vi har endnu ikke bevis for hverken årsagen til ellerfysiologien bag en enestepsykiatrisk diagnose. I alle de tilfælde, hvor man menteat have fundet en sådanubalance, viste det sig senere at være et falsum."– Joseph Glenmullen, Harvard Universitet, psykiaterog forfatter af ’Fontex skabertilbageslag’, 2001.

M ange af deoplysn ingerom psykiske

forstyrrelser, som leveres afpsykiatere eller medicinal-industriens psykiatriske inte-resse- og støttegrupper, erudtalelser som ”neurobiolo-gisk baseret tilstand” eller”behandlingskrævende hjer-nelidelse”.

Anerkendte læger erenige i, at for at en sygdomkan eksistere, må der væreen håndgribelig, fysisk objek-tiv abnormitet, som kan fast-slås ved hjælp af tester, så-som – men ikke begrænsettil – blodtest, urintest, rønt-gen, hjernescanning ellerbiopsi. Der eksisterer ikkenoget videnskabeligt bevispå, at ADHD eller DAMP eren ”hjernebaseret sygdom”,eller at en kemisk ubalance ihjernen er skyld i nogenpsykisk forstyrrelse.

❚ Børneneurolog dr. Fred Baughman, jr. udtaler, at det atpåstå, at ADHD eller DAMP er en ”sygdom” eller ”en neuro-biologisk” tilstand, gør den så ”virkelig og forfærdelig, at foræl-dre som vover at tvivle på, at den findes, eller som ikke vil tilladebehandling, sandsynligvis vil blive anset for at være uansvarligeog derfor ikke længere kan tiltros forældremyndigheden overderes barn ... Dette er en fordrejning af lægevidenskaben, ogdet er en løgn.” 32

❚ Klinisk psykolog Ty C. Colbert, og forfatter siger:”Biopsykiaterne har skabt den myte, at psykiatriske ”vidunder-midler” retter op på kemiske ubalancer. Der er dog intet grund-lag for denne model, idet det aldrig er blevet påvist, at enkemisk ubalance har været årsag til en psykisk lidelse.” 33

❚ I sin bog fra 1998, ’Det er hjernens skyld’, siger bio-psykologen Elliot S. Valenstein:”Den ’biokemiske’ teori fast-holdes, fordi den er ’et nyttigargument for behandlingmed psykofarmaka’.” 34

❚ Den australske psykologPhilip Owen advarede i 2003:”Det bliver til stadighedpåstået, at stofferne repare-rer kemiske ubalancer i hjer-nen. Denne påstand erforkert. Det har endnu ikkeværet muligt at måle dennøjagtige mængde af neuro-transmittere i bestemtesynapser i den menneskeligehjerne. Så hvordan er detmuligt at fremføre påstandeom kemiske ubalancer?” 35

❚ Jonathan Leo, profes-sor i anatomi på WesternUniversitet for Sundhed ogVidenskab, og professorDavid Cohen, fra Social-arbejderskolen ved FloridasInternationale Universitet,har gennemgået 33 af denyeste undersøgelser afbilleder fra hjerneskannedeADHD eller DAMP-diagnos-ticerede forsøgspersoner. Defandt ud af, at alle under-søgelser var lavet på børn,der allerede fik medicin,hvilket var en afgørende vari-abel, fordi stimulerende stof-

fer ”forårsager vedvarende forandringer i hjernen”. Degennemgik i 2001 også en i psykiatriske kredse bredt omtaltundersøgelse, der var blevet udgivet af Det amerikanskeNationale institut for Mental Sundhed (NIMH). Kontrolpersoner,der ikke modtog medicin deltog i undersøgelsen. Det blev iundersøgelsesrapporten påstået, at børn, der ikke havde fåetden nervemedicin, der gives for ADHD eller DAMP, havde betydeligt mindre hjerner. Sammenligningen blev imidlertidforetaget på børn, som var 2 år ældre. Så de yngre børn havdenaturligvis mindre hjerner.36

Selvom psykiatriske påstande om ”kemiske ubalancer” og”behandlingskrævende hjernelidelser” altid bliver grundigtbeskrevet, som om de er videnskabeligt funderede, er de ivirkeligheden ikke andet end historier.

NERVEMEDICINLøgnen om den kemiske ubalance

Dr. Fred Baughman Elliot S. Valenstein

FALSK HJERNE TEORI: Befolkningen bliver i utallige populære blade bombarderet med den seneste teori om, hvad der ergalt med hjernen. Det, der mangler – hvilket i øvrigt er tilfåldet i al psykiatrisk snak om ufejlbarlighed – er videnskabelige beviser.Som dr. Valenstein forklarer: “Der findes ingen tilgængelige tester,som kan fastslå den kemiske status i en levende persons hjerne.”

Selvom over 40 mia. kr. af skatte-ydernes penge er gået til psykia-trisk forskning, sagde direktørenfor Det amerikanske NationaleInstitut for Mental Sundhed(NIMH), Rex Cowdry, at ”Vikender ikke årsagerne (til psy-kiske forstyrrelser). Vi har stadigingen metoder til at ’helbrede’disse sygdomme.”

I 2002 konstaterede Europa-kommissionen, at til trods forgennemførelsen af en rækkereformer, er brugen af tvangs-indlæggelser steget, og mangepatienter er stadig ikke tilstræk-keligt informeret om deres rettigheder.

Distriktspsykiatri-programmer har været et dyrt og kolossaltfejlslag, der har skabt hjemløse,afhængighed af stoffer, krimina-litet og arbejdsløshed overalt iverden.

Domstole fastslår, at krimineladfærd er forårsaget af et psykiskproblem, og at behandling vilstoppe adfærden. Der findes ikkedesto mindre ingen generellebeviser, som understøtter detsynspunkt.

2

43


1

K A P I T E L T R E T v a n g s m æ s s i g ” b e h a n d l i n g ” i p s y k i a t r i e n

15

Mens fortalerne for tvangsindlæggel-ser og tvangsbehandling argumen-terer for, at de beskytter personens”ret til behandling”, er der en stærkopposition, som påpeger, at lovgiv-

ningen vedrørende tvangsindlæggelser er totalitærpå grund af dens vidtrækkende indflydelse.

Lektor Michael McCubbin, ph.d. og professor isocial service, David Cohen, ph.d. begge fra Universiteteti Montreal, siger, at "’retten til at få behandling’ i dagoftere er ’retten’ til at mod-tage tvangsbehandling.”37

Professor i social me-dicin George Høyer, vedTromsø Universitetet iNorge skrev, at ”alvorligtpsykisk syge patienterhverken mangler indsigteller lider af svækket kom-petence i den grad, mantidligere har antaget ...”38

Det tidligere medlemaf den australske lovre-form-kommission, RobertHayes, fastslog, at ”denkendsgerning, at psykisk sygdom sjældent erdefineret, selv i psykiatriske lærebøger, og at en tiltrotil psykiatrien ikke altid underbygges af resultater ...og at man ikke har nogen reel udsigt til helbredendebehandling, gør, at indlæggelse på et hospital kanopleves som undertrykkende.”

Størstedelen af lovgivningen rundt om i verdenvedrørende tvangsindlæggelser bygger på den forestil-ling, at personen måske er til fare for sig selv eller andre,hvis vedkommende ikke bliver indlagt på en institution.Ikke desto mindre indrømmede den Amerikanske

psykiatriforening i et indlæg i en retssag i 1979 vedden Amerikanske Højesteret, at ”psykiatrisk eksper-tise i forudsigelse af ’farligheden’ ikke er fastslået”.

I 2002 omtalte Kimio Moriyama, vicepræsidentfor den Japanske psykiatriforening, psykiatriens manglende evne, til at forudse hvordan en personsfremtidige opførsel ville blive, således: ”En patientspsykiske lidelse og kriminelle tendenser er grundlæg-gende forskellige, og det er umuligt for den psykia-triske videnskab at forudsige, hvorvidt en person har

en høj potentiel risikofor at gentage en for-brydelse.”39 En andenekspert udtrykte detsåledes: ”Når vi talerom at skulle forudsevold, så er vores kry-stalkugler frygteligtågede.”40

Enkeltpersoner ernogle gange tvunget tilat betale sagsomkost-ningerne i en retssagimod den behandling,de har fået, og som

de ikke ønskede, og imod en indlæggelse, som hardrænet dækningen i deres forsikring. Dette finder sted i både USA, Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland,Luxemburg og Holland.41 Det ville svare til at blivekidnappet og tilbageholdt for så senere af retten atblive dømt til at betale kost og logi til dem, man blevkidnappet af.

DistriktspsykiatriDen Amerikanske Tværfaglige Kommission

om Mental Sygdom og Sundhed anbefalede i 1955,

KAPITEL TRE Tvangsmæssig

”behandling” i psykiatrien

”Det er uærligt, at lade som omomsorgsfuld tvang mod den psykisksyge altid hjælper ham, og at det atafholde sig fra at anvende en sådan

tvang er ensbetydende med at “nægteham behandling” ... historien har lærtos at være på vagt overfor velgørere,som tager friheden fra modtagerne.”

– Professor emeritus i psykiatri, Thomas Szasz

efter at have gennemført en undersøgelse, der straktesig over fem år, at erstatte psykiatriske institutionermed distriktspsykiatriske centre. Ifølge Henry A. Foley, ph.d., og dr.med. Steven S. Sharfstein, forfatteretil bogen ’Regeringens vanvid’, så ”... gav psykiatere det indtryk til de folkevalgte, at helbredelse var reglen,ikke undtagelsen” og ”at overdrevne forventningerstod uimodsagte”. I omkostningsberegninger blev detanbefalet at fordoble det psykiske sundshedsbudgetinden for 5 år og en yderligere 3-dobling inden for 10 år.

Europa fulgte efter et årti senere, hvor Holland,Belgien og England først indførte distriktspsykiatri i hå-bet om større effektivitet og reducerede omkostninger.42

”Tværtimod”, skrev dr. Dorine Baudin fra det holland-ske Institut for Mental Sundhed og Stofafhængighedsenere, ”lader det til at blive dyrere ...”43 Udover det, såskaber det ”hjemløse, afhængighed af stoffer, kriminali-tet, forstyrrelse af den offentlige ro og orden, arbejdsløs-hed og intolerance overfor afvigende adfærd.”44

I sandhed, distriktspsykiatrien blev en legaliseretformidler af stoffer, der ikke alene forsynede tidligerepsykiatriske patienter med stoffer, men som også ud-skrev recepter til mennesker, der ikke led af nogle ”alvor-lige psykiske problemer”.

Konsekvensen var, som forfatteren Peter Schragskrev i ’Mind Control’, at der i midten af halvfjerdserneblev ordineret så meget neuroleptika og antidepressivatil ambulante patienter, at det ville svare til tre til fire mil-lioner patienter, på fuld behandlingsmæssig dosis underindlæggelse på hospital. Antallet af ambulante patientervar ”groft sagt ti gange så højt, som det antal (psykiater-ne) ifølge deres egne argumenter havde hævdet, er såvanvittige, at de burde været låst inde på hospitalerne,hvis der ikke fandtes nervemedicin.”

Efter et årti med distriktspsykiatriske programmerkalder forbrugeradvokaten Ralph Nader det for ”enopreklameret, men forfejlet social opfindelse …” Det”gentager de velkendte mønstre fra tidligere psykia-triske løfter, der blev startet med en stærk moralsk glød,som skabte falske forhåbninger om, at løsningerne varlige rundt om hjørnet, men som blot endte med at måtterekapitulere over for de problemer, det var meningen, deskulle løse ...”45


16

607%

6.242%

Omkostningsstigningen fordistriktspsykiatrien og den

ambulante behandling i USA

Stigningen i brug af denamerikanske distrikspsykiatri

og ambulante behandling

Stigningen i brugen =

Stigningen iudgifterne =

Udgifterne til distriktspsykiatriskeklinikker i USA er steget over 100gange hurtigere end antallet af men-nesker, der anvender klinikkerne. Udover at de æder en masse af skatte-ydernes penge, så har disse klinikkersvigtet deres patienter og er stort set ikkeandet end et legaliseret nakouddelings-centre for de hjemløse.

Der var lignende resultater i andre lande. I Australien annoncerede den føderale menneske-rettighedskommissær i 1993, Brian Burdekin, at af-institutionalisering var et ”bedrag” og forfejlet. I 1999, erkendte britiske embedsmænd distriktspsykia-triens fiasko.46

Hvad angår finansieringen af distriktspsykia-trien og ambulante psykiatriske klinikker, så erkendsgerningen, at psykiatriens budget i USA stegfra 930 mio. kr. i 1969 til over 58 mia. kr. i 1997 – enstigning på mere end 6.000 pct. i omkostningerne.Samtidig var antallet af mennesker, som modtogservice kun steget med en faktor på 10. Det bliveranslået, at de samledeomkostninger i dag erpå ca. 70 mia. kr.

”PSYKISKESUNDHEDS”-DOMSTOLE

”Jeg kan ikke fore-stille mig nogen far-ligere sammenblandingend et juridisk systemmed ubegrænset magt,fyldt med amatørpsykia-tere, der sidder der for at’gøre gode gerninger’ frem for at overholde loven,”siger dommer Morris B. Hoffman fra distriktsdom-stolen i Denver, Colorado.47

”’Psykiske sundheds’-domstole”, er institutioner,der er etableret i visse lande til at tage sig af arresta-tioner for mindre lovovertrædelser eller ikke-vol-delige forbrydelser. I stedet for at straffe dissemennesker eller tillade dem at tage ansvar for dereskriminelle handlinger, bliver de henvist til et psykia-trisk behandlingscenter med den begrundelse, at delider af en ”psykisk sygdom”.

Direktør for det Psykiatrisk Sygdomscenter for Mental Sundhed og Strafferetlig Forskning,Nancy Wolff, ph.d. siger: ”Der er ikke noget bevisfor, at sindssygdom som sådan er den primære eller vigtigste årsag til kriminel adfærd … Selvom

det er fristende at tro på behandling som en be-skyttende foranstaltning … var de fleste af de patien-ter, der var aktivt involveret i sociale behand-lingsprogrammer, fortsat i hyppig kontakt med detjuridiske straffesystem, og de klienter, der var demest kriminelt aktive, var dem, der modtog dendyreste service ...”48

Wolff sagde yderligere: ”Ved at give dennesærstatus til forbrydere, der har en sindssygdom, gørman sygdommen ansvarlig for forbrydelsen i stedetfor personen selv, og på den måde åbner man for denmulighed, at personen kan bruge sygdommen som enundskyldning for sin opførsel.”49

Ved en gennemgang af20 sådanne retsafgørelser,fandt Bazelon Center forMental Health Law, atdisse afgørelser ”kan fun-gere som en tvangsforan-staltning – som på mangemåder ligner det kontro-versielle indgreb, kaldetambulant tvangsbehand-ling – hvor en patienttvinges til at medvirke ibehandling under truslerom retssager. Imidlertid

var der oftest ikke andre tilbud til personen end detilbud, han kunne få i det system, der allerede havdevist, at det ikke var i stand til at hjælpe ham. Alt formange offentlige psykiatriske behandlingssystemertilbyder næsten intet andet end medicinering ...”

Kort sagt er der meget, der tyder på, at vi medden officielt anerkendte brug af disse psykiatriske rets-afgørelser og ”ambulant kontrol” (som det kaldes imange europæiske lande) vil komme til at se flerepatienter, der bliver tvunget ud i et liv med indtagelseaf både fysisk og psykisk farlig og vanedannendemedicin, uden noget håb om helbredelse.

Kun en uafhængig og kritisk vurdering af psykia-triske programmer såsom distriktspsykiatrien, vil af-sløre de faktiske omkostninger for staten, amterne ogkommunerne, i penge og i sociale forringelser.


17

Distriktspsykiatrien blev en legaliseretformidler af stoffer, der ikke blot forsynedetidligere psykiatriske patienter med stoffer,

men også leverede recepter til menne-sker, der ikke led af nogen “alvorlige

psykiske problemer.”


18

Selv med milliarder i offentlige bevillinger til behand-ling af psykiske forstyrrelser, hvor sikre og effektive er de psykiatriske institutioner så i virkeligheden?

Akterne fra sygejournalerne i dette afsnit illustrerer farerneved et system, der ikkehar tilstrækkelig viden-skabelig forståelse forårsagerne til psykiskeproblemer, med deraffølgende mangelfuldehelbredelsesmetoder ogde forfærdelige kon-sekvenser, det har.

❚ I 2001 fandt enpsykiatrisk sygeplejerskeen 53-årig mand be-vidstløs 12 timer efter, at han var blevet medi-cineret mod ”fjendtlig,aggressiv opførsel.” Man-den døde i løbet af få timer. En obduktion afslørede, at han led af dissemineret sklerose(multiple sclerosis påEngelsk, deraf MS). Syge-huspersonalet troede, at”MS” på hans indlæg-gelseskort betød ”men-tal status”.

❚ Carl McCloskeyfortæller, at hans 19-årige søn John blev sek-suelt misbrugt med et kosteskaft lignendehåndtag på et psykiatrisk hospital i en sådan grad, at hanstarme var revet i stykker og hans lever punkteret. Han blevalvorligt syg, gik i koma og døde 14 måneder senere.50

❚ Syttenårige Kelly Stafford indvilligede i at lade sigindlægge på et psykiatrisk hospital i forventning om at fået kort pusterum fra nogle problemer på hjemmefronten.Men da døren var blevet lukket, blev hun tilbageholdt i 309 dage, hvoraf mange blev tilbragt bag tildækkede

vinduer i totalt mørke. Hendes arme og ben blev fast-spændt i perioder af flere måneders varighed. Andre påhospitalet blev tvunget til at sidde uden at bevæge sig oguden at sige noget i perioder på 12 timer. ”Jeg måtte sidde

og spise Thanksgiving-(helligdag i USA; fjerdetorsdag i november) og julemiddagen fast-spændt,” fortæller Staf-ford. ”Der går ikke endag, uden at jeg tænkerpå det.”51

❚ I 2002 blev dr.Masami Houki, chefenfor den psykiatriskeHouki-klinik i Japan,anklaget for uagtsomtmanddrab. Han havdestoppet klude i en 31-årig kvindelig patientsmund og sat klisterbåndover den, givet hendeen sprøjte med beroli-gende medicin, bundethendes hænder og fød-der og tvunget hende tilat ligge på ryggen påbagsædet af en bil,medens hun blev over-flyttet til klinikken. Hunvar død ved ankomsten.

❚ I Athen i Græken-land, placerede den psy-kiatriske institution NtaouPendeli børn i en afde-

ling med psykisk udviklingshæmmede voksne. Nogen afbørnene var nøgne; de opholdt sig alle i kolde, nøgne rum med gitre, og de lå ofte i deres egen afføring og urin.En teenager havde været lukket inde i 10 år, efter at han hidsede sig op i forbindelse med, at hans far forlod hans mor til fordel for en anden kvinde. Han oplevede ræd-sler såsom voldtægt af andre børn begået af det psykiatriskeplejepersonale.

SAGSAKTEROvergreb i institutioner

Den tid, hvor psykiaterne mente, dekunne helbrede psykisk syge, er ovre. I fremtiden skal de psykisk syge lære

at leve med deres sygdom.

– Norman Sartorius, fhv. præsident for Verdens Psykiatriforening (WPA) i 1994


19

❚ Den otteårige Gregory fra Massachusetts i USA ledaf epilepsi og blev haste-indlagt på hospitalet af sineforældre for at få sin medicinering justeret, efter at hanhavde oplevet hallucinationer. Men i stedet for at justeremedicinen, overførte personalet ham til en psykiatriskafdeling, hvor han blev tvangsindlagt. Det tog de des-perate forældre en hel dag at sikre sig, at Gregory blev overført til en medicinsk afdeling, hvor han kunne få denkorrekte behandling.

❚ Dana Davis blev kastet omkuld med ansigtet nedadpå sit stuegulv og lagt i håndjern af politiet for øjnene af sinskrækslagne kone og 6-årige søn. Dette skete, efter at hanforlod konsultationen hos en psykiater, som han ikke brødsig om. Da han gik, spurgte hun: ”Vil du love mig, at duikke begår selvmord fra nu af og indtil din næste konsulta-tion?” For sjov svarede han: ”Jeg er ikke spåkone!” Trediveminutter senere bragte 3 politimænd ham til hospitalet,hvor han benægtede, at han var selvmordskandidat, oghan blev løsladt seks timer senere.

❚ Ruchla ”Rose” Zinger, en 64-årig kvinde, der over-levede Holocaust med forståelige psykiske problemer, blev tvangsindlagt. Psykiateren, der frihedsberøvede hende,baserede sin vurdering på oplysninger fra familiemedlem-mer. For at kunne gennemføre tvangsindlæggelsen brødpolitiet gennem døren til hendes hus, gav hende håndjernpå og skubbede hende ned af trapperne. Hun fik et hjerte-anfald og døde.

❚ I 1999 blev en 79-årig kvinde tvangsindlagt af psykia-tere i Tyskland, fordi hendes naboer havde oplyst, at hunopførte sig ”mærkeligt”. Til trods for hendes langvarigesukkersyge og lever-, nyre- og hjerteproblemer blev hunordineret beroligende midler i en dosis, der var 5 til 20 gangestærkere end den normale dosis. Seks dage senere blev kvin-den hasteindlagt på hospitalets intensive afdeling, hvor hundøde. Lægerne rapporterede, at hun skulle have været bragtunder medicinsk behandling mindst en dag tidligere, og aten obduktion viste, at hun var død på grund af vejrtræknings-problemer – en af bivirkninger ved den beroligende medicin.

Undersøgelser har vist, at elektrochokterapi (ECT) fremkalder irreversible hjer-neskader, permanent hukommelsestabog kan resultere i dødsfald. Hvert årdør op mod 300 patienter i USA af elektrochok. Tallet er ikke blevetopgjort for Danmark på trods af, atomkring 1700 patienter hvert år modtager behandlingen.

I 2003 afbrød den amerikanske syge-sikring dækningen af ”chokbehandling i serier”, efter at en undersøgelse af-slørede, at denne praksis er virkningsløsog udsætter patienterne for stor risiko.

Mange lægeundersøgelser afslører, at psykiatriske stoffer fremkalder voldelig adfærd. De nyeste neuroleptikakan forårsage alvorlig nedsat funktions-evne og kan potentielt have dødeligevirkninger.

Disse medikamenter, der engang blevudråbt som ”mirakelpiller”, kan forår-sage: Blindhed, dødelige blodpropper,hjertearytmi, hævede og lækkendebryster, impotens og nedsat seksuelfunktion, unormal blodaktivitet, smerte-fuld eksem, krampeanfald, fødselsde-fekt, ekstrem indre angst ogsukkersyge.

43


12

N år lovgiverne og domstolene overtalestil at slække på lovgivningen omtvangsindlæggelse og behandlings-programmer til borgerne og til at etab-lere nye ”psykiske sundheds”-domstole

for at fremme behandling frem for afstraffelse, bliver dealdrig informeret om de psykiatriske metoders konse-kvenser og den manglende videnskabelige basis ellerden manglende troværdighed af behandlings resultater.

Elektrochok og psykokirurgi

Til trods for dengængse opfattelse, at bru-gen af elektrochok ophør-te med McMurphys død,rollen som Jack Nicholsonspillede i filmen "Gøge-reden", så udsættes hun-drede tusinde menneskerverden over stadig for dethvert år. To tredjedele erkvinder.52

Elektrochok – ogsåkendt som elektrochok-terapi, chokbehandling ogECT – blev udviklet af psykiateren Ugo Cerletti i midtenaf 1930’erne. I et slagtehus i Rom overværede Cerletti,hvordan slagterne bedøvede svin med elektricitet, før deskar deres hals over. Tilsynsførerne gik rundt mellemsvinestierne med et par lange elektriske tænger medmetalplader påsat små metalspidser på hver side afarmene. Svinets hoved blev fanget af tængerne, og dyretfaldt til jorden lammet af chokket, hvorefter det let

kunne slås ihjel. Cerletti besluttede at udvikle denneteknik til anvendelse på mennesker for at kontrollerederes opførsel.

Dokumenterede undersøgelser har vist, at elektro-chokterapi (ECT) kan fremkalde uoprettelige hjerneskader,permanent hukommelsestab og kan resultere i døden.

❚ En engelsk avis skrev i 1994: ”I modsætning til elektrochok-eksperters og elektrochok-industrienspåstande, så lider størstedelen, og ikke blot ’en mindre

del’ af dem, der har væretudsat for elektrochok, afen permanent hukom-melsesdysfunktion.”53

❚ En undersøgelseforetaget i 2001 på Colum-bia Universitetet viste, atECT er så ineffektivt mht.at få folk ud af deres de-pression, at stort set allepatienterne blev fundet atvære i en depressiv tilstandigen efter seks måneder.54

På grund af de hjer-neskader, som er knyttettil ECT, bliver en ny frem-gangsmåde, nemlig gen-

tagen transcraniel (passerende tværs igennem kraniet)magnetisk stimulation, nu fremsat som den seneste ”løs-ning”. En psykiater anvender en håndholdt spole, somkan fremkalde et kontrolleret hurtigt svingende magnet-felt. Omkring 1.000 magnetiske bølger passerer gennemhjernen i løbet af en 10 til 15 minutters periode og for-modes at ”stimulere” hjernen. Selvom den amerikanskeLevnedsmiddel- og lægemiddelstyrelse (FDA) ikke har

”Der er ingen, der forstår ... præcist, hvordan ECT virker. Men

... der er i virkeligheden ingenmulighed for at imødegå, at ECTødelægger hjernen. Det er kun etspørgsmål om, hvor lidt eller hvor

groft eller hvor slemt det er, oghvor længe det varer.”

– Dr. Colin Ross, psykiater i Texas, 2004

K A P I T E L F I R EP s y k i a t r i e n s ø d e l æ g g e n d e ” b e h a n d l i n g e r ”

21

KAPITEL FIREPsykiatriens ødelæggende

”behandlinger”

godkendt den nye procedure, bliver den ikke desto min-dre brugt på patienter på forsøgsbasis og koster op til20.000 kr. for et forløb med 20 behandlinger.

I dag resulterer anvendelsen af elektrochok i en ind-tjening på skønsmæssigt 32,5 milliarder kr. om året til denpsykiatriske industri alene i USA.

I psykokirurgiens glade dage i 1940’erne og 50’erne,lykkedes det psykiaterne at overbevise myndighederneom, at psykokirurgi kunne reducere deres udgifter til detpsykiske sundhedsområde. Det var en løgn.

Ulig lægelig hjernekirurgi, som lindrer faktiskefysiske sygdomstilstande, forsøger psykokirurgi at ændreadfærden ved at ødelægge sundt hjernevæv. I slutningenaf 1940’erne, havde psykiatere erkendt de invaliderendeog dødbringende virkninger af psykokirurgi. Disseinkluderede en døds- ogselvmordsrate på op til 10pct., epileptiske anfald hos50 pct. af dem indgrebetblev udført på og meningi-tis (en alvorlig infektions-sygdom i hjernen).

Selvom psykokirurgi i det store og hele er gået ud afbrug i dag, udføres der hvert år ca. 300 operationer i USA,herunder ”det hvide snit”.

Der blev udført 100 psykokirurgiske operationermellem 1997 og 1999 på russiske teenage-narkomaner i Skt.Petersborg. ”De borede i mit hoved, uden at jeg varbedøvet”, sagde Alexander Lusikian. ”De blev ved med atbore og brændte blotlagte områder af min hjerne… der varblod overalt … i de følgende tre til fire dage … var smerteni mit hoved frygtelig, som om det var blevet smadret medet baseballbat. Og da smerten gik en smule over, følte jegtrangen til at tage stoffer.” Alexander var igen på stofferefter blot to måneder.55

I 2002 var prisen 325.000 kr. for en ny behandlingsme-tode – ”deep brain stimulation”, hvor man trækker kabler

gennem kraniet til et batteri,der er indopereret i brystkas-sen, og som frembringer enhøjfrekvent strøm i hjernen.

Myndighederne børvære klar over, at psyko-kirurgi og elektrochok er en


22

I dag indbringer brugen afelektrochok omkring 32,5 mia.

kr. til den psykiatriske sektor i USA alene.

uvidenskabelig og invaliderende behandlingsmetode,som ikke tåler nogen sammenligning med terapi, og somikke gør nogen gavn, hverken for individet eller samfun-det. De burde afskaffes for at beskytte patienterne, deresfamilier og hele samfundet.

Sager om mishandlingPsykiatere fortsætter med at udøve psykokirurgi og

elektrochok på patienter, selvom der ikke er nogen gyldigmedicinsk eller videnskabelig retfærdiggørelse for dennepraksis. Efter mere end 60 år, kan psykiatere hverkenforklare, hvordan de formodes at virke, eller retfærdig-gøre den omfattende skade, de forvolder.

❚ Da Jennifer Martins 70 år gamle mor begyndte at fåhovedpine og kvalmefornemmelser og holdt op med atspise og tale, påstod en psykiater, at hun var i chok efternylige dødsfald i hendes familie og gav hende elektro-chok. Mindre end 24 timer senere var hun død. En obduk-tion påviste, at problemet ikke var en depression, men enkomplikation i hjernestammen. ”Chokbehandlingendræbte hende”, sagde Jennifer Martin.

❚ En sørgende ægtemand fortalte om, hvordan enpsykiater havde anbefalet elektrochok, fordi det kunneudløse et kemisk stof i hjernen, der kunne få hans kone,Dorothy, til at få det bedre. Selvom psykiateren kendte tilhendes tidligere hjerteanfald, gav han 38 elektrochok. Detsidste dræbte hende.

❚ I 2001 blev New Zealands regering tvunget tilformelt at undskylde og betale 43 millioner kr. til 95tidligere patienter fra Lake Alice Børne- og Ungdomspsy-kiatriske Afdeling for krænkelser og mishandlinger, derblev udført under psykiateren Selwyn Leeks i 1970’erne.Elektrochok var blevet anvendt på ofrenes ben, arme ogkønsdele. Det blev gjort uden bedøvelse.

❚ Den 28-årge Gwen Whitty var gift og mor til to – oggravid med sit tredje barn. Da hun begyndte at få besværmed at trække vejret, anbefalede psykiateren Harry Bailey”dyb søvn terapi” for af få et ”hvil”. Terapien viste sig atinvolvere stærke doser af sovemedicin og beroligendemidler, mens de lænkede hende nøgen til en seng og holdthende bevidstløs i 2-3 uger. Hun blev givet elektrochokgentagne gange. Ti år senere opdagede en læge to takkedestålplader i hendes hoved, der var sat fast på hendeskranie af psykiater Bailey, for at skjule huller i hendes kranie.

OFRE KÆMPER FOR REFÆRDIGHED:Mere end 1000 mennesker blev udsat for Deep Sleep Therapy (DST) i Sydney,Australien. Den dødbringende kombination af medicinsk fremkaldt koma og elektrochok dræbte i sidste ende 48 mennesker, før det blev forbudt i 1983. Et af deoverlevende ofre, Gwen Whitty (fremhævet), var lænket og blev holdt bevidstløs i to til tre uger, mens hun gentagne gang fik elektrochok.

Farlig nervemedicinSom Jack Henry Abbott

observerede i sin bog ’I bæs-tets mave’, ”Disse stoffer… angriber så dybt indefra,at du ikke kan lokaliserekilden til smerten …musklerne i dine kæber gåramok, så du bider dig selv inde i munden og din kæbelåser og smerten dunker. Sådan er det i timevis hver dag.Din rygsøjle stivner, så du knap nok kan bevæge dithoved eller din nakke, og nogle gange bøjer din ryg somen bue, så du ikke kan stå op … du lider af rastløshed,så du føler, du bliver nødt til at gå, at gå rundt og rundt… og du befinder dig i en sådan nederdrægtig angst, atdu er overvældet, fordi du ikke kan finde lindring …”56

Når en ”psykiatrisk patient” begår meningsløsvold, henviser psykiatrien uvægerligt til, at personenikke fortsatte med at tage sin medicin. Dette er med til atretfærdiggøre anvendelsen af ambulant tvangsbehand-ling i distriktspsykiatrien og slækning i lovgrundlagetom tvangsindlæggelser.

Statistikker og kendsgerninger viser dog, at selveden psykiatriske medicin – inklusive de nyeste neu-roleptika eller antipsykotiske midler – kan skabe præcist

den vold eller psykiske forstyrrelse, de er ordineret til at behandle.

❚ En undersøgelse fra 1985 af et ofte udskrevetberoligende middel, som blev omtalt i ’American Journal of Psychiatry’, konkluderede, at 58 pct. af debehandlede patienter oplevede en alvorlig ”manglendekontrol”, med andre ord blev de voldelige og mistedekontrollen over sig selv, sammenlignet med blot 8 pct.af kontrolgruppen, der blev givet et placebo. Eksemplerpå manglende kontrol var f.eks. ”dybe snitsår i halsen”,”forsøg på at brække sin egen arm”, ”stol kastet imod etbarn”, ”hamren af arm og hoved mod væggen” og”sprang ud foran en bil”. Personen, der kastede en stol

efter sit barn, havde aldrigfør udvist voldelig adfærdoverfor barnet. Patienten,der skar sig selv i halsen,havde aldrig før væretselvdestruktiv. 57

❚ En undersøgelse fra1990 viste, at halvdelen afalle slagsmål på psykia-triske afdelinger kunne førestilbage til brugen af neu-roleptika, der blandt sinebivirkninger har akatisi(stærk rastløshed). Patienter

beskriver, at de oplever ”en voldsom tilskyndelse til atoverfalde enhver, der befinder sig i nærheden.”58

❚ En rapport fra New Zealand konkluderer, at nedtrapning fra psykiatriske stoffer kan forårsage nye symptomer. Antidepressiva kan, ifølge rapporten,skabe: ”ophidselse, alvorlig depression, hallucina-tioner, aggressivitet, hypomania (unormal ophidselse)og akatisi”.59

Psykiateren Joseph Glenmullen advarer: ”Ved atforveksle abstinens-symptomer med tilbagefald til deoprindelige symptomer, er der mange patienter, derstarter på deres medicinering igen, og dermed forlængesderes disponering for stoffet uden grund”.60

Robert Whitaker fastslog, at når patienter pludseligholder op med at tage neuroleptika, ”vil de sandsyn-ligvis opleve stærke abstinens-symptomer, og de villehave en langt større risiko for at få tilbagefald, end hvis


24

”Disse stoffer ... angriber så dybt indefra, at du ikke kan loka-lisere kilden til smerten ... du erovervældet, fordi du ikke kan

finde lindring.”

– Jack Henry Abbott, i bogen ’I bæstets mave’

de aldrig var begyndt på at tage stoffet. Brugen af neuroleptika nedsætter muligheden for, at en person,der var forstyrret i sind og sjæl, nogensinde vil kunnevende tilbage til et sundt, medicinfrit liv.”61

Mens psykiaterne er fortalere for nye ”vidunder-stoffer” med færre bivirkninger end deres forløbere, harde nyeste neuroleptika faktisk endnu mere alvorligebivirkninger: Blindhed, dødelige blodpropper, hjertea-rytmi, hævede og lækkende bryster, impotens og nedsatseksuel funktion, unormal blodaktivitet, smertefuldeksem, krampeanfald, fødselsdefekt og ekstrem indreangst og rastløshed.

❚ I april 2003 kunne man læse i Wall Street Journal,at en undersøgelse foretaget over en 8-årig periode fra1994-2002 viste, at ud af 288 patienter, der tog disse nyeantipsykotika, blev 75 alvorligt syge og 23 døde.

❚ New York Times skrev yderligere i 2003, at ”... dedelstater, som betaler enorme summer for de nyeatypiske (stoffer) til behandling af de alvorligt sindsli-dende, begynder at sætte spørgsmålstegn ved, omfordelene ved dem modsvarer deres omkostninger.”62

❚ Staten kan behandle 8 til 10 personer med etældre neuroleptikum for den samme pris, som detkoster at behandle én patient med en måneds forbrug afet af de nye stoffer. I 2002 brugte Ohio, en af USA’sstørste stater, 1,1 mia. kr. på antipsykotika, hvoraf nærved 0,9 mia. kr. gik til de nye stoffer.63

❚ I maj 2003 præsenterede forskere en under-søgelse af omkostnings-effektiviteten ved et atypiskneuroleptika i behandling af patienter ved 17 lægecentrefor krigsveteraner. Undersøgelsen, som blev ledet afprofessor i psykiatri og offentlig sundhed ved Yale, dr.Robert Rosenheck, viste, at medicinen kostede mellem19.500 og 58.500 kr. mere pr. patient. Men den var uden virkning på symptomerne og havde Parkinsons-lignende bivirkninger eller nedsatte livskvaliteten i al almindelighed.64

Som beskrevet af Whitaker er historien om de nye neuroleptika ”en historie om en videnskab, der erspoleret af grådighed, dødsfald og bevidst vildledningaf … befolkningen”. Den schweiziske læge dr. MarcRufer siger, at ordineringen af massive doser af psyko-farmaka blot gør folk afhængige af psykiatere og de midler, de udskriver.65

”Den schweiziske læge, dr. Marc Rufer siger, at ordineringen af massivedoser af psykofarmaka blot gør folk afhængige af psykiatere og af de stoffer,de udleverer.” – New York Times, 2003

A t miste sine menneskerettigheder er ikke deteneste, en patient risikerer at miste i psykiatrienstvangsbehandlingssystem, også patientens liv kan

være i fare som en følge af den kemiske og fysiske tvang. I dag anvendes en række forskellige metoder – alle vold-somme og potentielt dødelige – hvor hospitalspersonaletfaktisk og umenneskeligt begrænser en patients bevæge-lighed, ofte umiddelbart før de gør patienten bevidstløs vha.psykofarmaka.

Mekanisk fiksering involverer bl.a. brug af spænde-trøjer, læderbælter eller læderremme, som bindes om anklerog håndled. Nervemedicin, som svækker patienten, gives forat opnå kemisk kontrol og fører ofte til voldelige responser.

I Danmark modtager de psykiatriske afdelinger ekstrabevillinger til dækning afomkostning ved behand-ling af voldelige patienter.Psykiateren Kenneth Clarkfra Harvard oplyser, at pa-tienter i USA ofte provokeresfor at retfærdiggøre en fast-spænding, for hvilket derer en højere forsikrings-dækning – mindst 6.500 kr.om dagen. Jo voldsommereen patient er – eller blivergjort – jo flere penge tjenerdet psykiatriske behand-lingssystem.

I 1999 afslørede ’Hartford Courant’ den gruopvæk-kende sandhed om, at der årligt indtræffer op til 150 døds-fald som følge af fiksering alene i USA, og ingen bliverstillet til ansvar. Mindst 13 af dødsfaldene over en toårigperiode fandt sted blandt børn, nogle helt ned til 6-årsalderen.

Tiltagene for at mindske antallet af dødsfald har haftringe effekt. Trods indførelsen af en mere restriktiv lovgivning

i USA i 1999, var yderlige 9 børn døde af kvælning eller hjer-testop som følge af voldelige fikseringsprocedurer i 2002.

En liste over nogle skræmmende dødsfald som følge affastholdelse og fiksering opremses her:

❚ I 1998 blev den 16-årige Tristan Sovern holdt medansigtet nede af mindst to psykiatriske plejere. Hans armeblev holdt korslagt under ham. Han skreg: ”I kvæler mig ...jeg kan ikke trække vejret”, personalet på det amerikanskepsykiatriske hospital ignorerede det og lagde i stedet etstort håndklæde over hans mund og bandt et lagen omhans hoved. Tristan døde af kvælning.

❚ Natten før den 15-årige Edith Campos blev sendt tilDesert Hills psykiatriske hospital i Tucson, Arizona, lavedehun farverige computerillustrationer til sin familie. Hvis

hendes mor savnede hende,behøvede hun blot at se påbilledet og vide, at hendesdatter snart ville kommehjem. To uger senere komhun hjem – i en kiste. I dentid hun var på hospitalet,måtte forældrene ikke talemed hende. Den 4. februar1998 døde hun øjensynligtaf kvælning. Hendes bryst-kasse, blev sammenpresset,da hun blev holdt ned modgulvet i mindst 10 minutter,

efter at hun ifølge rapporten havde hævet sin knytnæveunder en konfrontation med personalet.66

❚ Den 16-årige Roshelle Clayborne døde den 18.august 1997 under en fiksering på en psykiatrisk institu-tion i San Antonio, Texas. Roshelle blev smidt med ansigtetnedad mod gulvet, armene trukket overkors under bryst-kassen og håndledene holdt bagfra af en psykiatrisk plejer.”Jeg kan ikke trække vejret”, gispede hun. Hendes sidsteord blev ignoreret, inden hun døde. En dosis med 50 mg. af

Roshelle blev smidt med ansigtetnedad mod gulvet, armene trukket

overkors under brystkassen og håndledene holdt bagfra af en psykiatrisk plejer. ”Jeg kan ikke trække vejret”, gispede hun.

Hendes sidste ord blev ignore-ret, inden hun døde.


26

KATASTROFALE VIRKNINGERDødsfald og mishandling ved fastholdelse og fiksering

neuroleptikumet chlorpromazin blev sprøjtet ind i hendeskrop, og mens otte medarbejdere så på, blev Roshelle plud-selig stille. Blodet piblede fra hendes mundvige, da hunmistede kontrollen med sine kropsfunktioner. Hendeslamme krop blev rullet ind i et tæppe og smidt ind i engummicelle, der var 3x3 meter. Der lå hun i sin egenafføring og sit opkast i fem minutter, før nogen opdagede,at hun ikke havde bevæget sig. Da sygeplejersken ankomog begyndte genoplivningen, var det for sent. Roshellevågnede aldrig op igen.

❚ I 1998 tvang personalet på den psykiatriske afdelingden 13-årige Stephanie Jobin fra Canada til at ligge medansigtet ned mod gulvet. De placerede en sækkestol ovenpåhende og en kvindelig medarbejder satte sig i stolen for atfastholde hende, mens enanden medarbejder holdt hen-des fødder. Hun var alleredeblevet givet fem forskelligepsykiatriske stoffer. Efter 20minutters kamp, holdt Step-hanie op med at trække vejret

og døde. Retten vurderede, at hendes død var et uheld.❚ En 43-årig patient på det psykiatrisk hospital i

Egebæk-Hvidinge ved Ribe blev pacificeret af fire plejere ogto psykiatere. Retsmedicinerne konkluderede i obduktions-erklæringen, at den 43-årige mand døde af ”kvælning ved en kombination af ydre spærring og uheldig lejring afarmene på ryggen og samtidig tryk på brystkassen”. Dendøde patient havde også trykmærker i ansigtet. Den psykia-triske overlæge Sten Thimmer sagde om hændelsen, at ”vihar fulgt de procedurer, som vi plejer at følge”.66b

❚ Retten i Vordingborg tilkendte i januar 2003 en 25-årig psykisk syg patient erstatning, for uberettiget atvære blevet fastspændt i to dage og tvangsmedicineret med psykofarmaka. Det var første gang i Danmark, at en

patient blev tilkendt erstat-ning af retten for en tvangs-fiksering. Amtets psykiatri-chef Per Vendsborg siger, at"Dommen er en alvorlig på-pegning af, at der er hand-let galt."66c

”Jeg måtte sidde og spise Thanksgiving ogjulemiddagen fastspændt.” ”Der går ikke

en dag, uden at jeg tænker på det.”

– K. Stafford, 17-årigt offer for psykiatrisk overgreb

Grundige lægeundersøgelser udført af ikke-psykiatriske diagnostiske specialisterville kunne hindre over 40 pct. af de psykiatriske indlæggelser.

Europarådets parlamentariske forsamlinganbefalede i 2002, at man bør forske mere i ”resultaterne af god undervisning og pæ-dagogiske løsninger til børn, som udviserADHD-symptomer, og i adfærdspåvirknin-gen fra lægelige problemer såsom allergiereller forgiftningsreaktioner samt i alternativeformer for behandling såsom diæter.”

I 2002 fandt den amerikanske præsidentsKommission vedrørende VirkningsfuldSpecialundervisning til sin overraskelse, at40 pct. af de amerikanske børn (2,8 million-er) på særlige uddannelsesprogrammerhavde fået etiketten ”indlæringsforstyrrede”, simpelthen fordi de ikke havde lært at læse.

De psykiatriske diagnosehåndbøger ernøglen til, at stadig flere bliver diagnosticeretmed sindslidelser, og at forbruget af psykia-triske midler på verdensplan stiger. Utalligeskader og et kolossalt spild af økonomiskeressourcer til det psykiske sundhedsområdehar været resultatet. Det er bydende nød-vendigt, at DSM og ICD diagnosesyste-merne bliver opgivet, så en virkelig psykisk sundhedsreform kan finde sted.

2

43


1

Ifølge den psykiatriske tankegang kan ”løsningen”på alt fra det mindste til det mest alvorlige personlige problem helt grundlæggende begræn-ses til: 1. Diagnosticering af symptomer ved hjælp af den

set med videnskabelige øjne tvivlsomme ’Diagnostiskeog Statistiske håndbog for psykiske forstyrrelser’(DSM) eller den ’Internationale sygdomsklassifikation,kapitlet for Psykiske lidelser og adfærdsmæssigeforstyrrelser’ (ICD).

2. Stempling med ensindslidelse eller sindssyg-dom.

3. Udpegning af enrække restriktive og hoved-sagelig tvangsbaserede be-handlinger, som er megetdyre.

Når der ses tilbage påårtiers psykiatriske mono-pol på verdens psykiskesundhed, så fører denneensidige fremgangsmådekun til stigende statistik-ker over psykiske sygdomme, øgede krav til bevillinger– og det fører i den stik modsatte retning af helbredelse.

Heldigvis eksisterer der mange humane og effek-tive metoder uden for det psykiatriske system – selv forde sværest forstyrrede. Mens psykiaterne selv på detkraftigste benægter det, er der megen viden og hjælp athente udenfor psykiatrien.

De følgende eksempler er præsenteret som enstøtte til disse modige og omsorgsfulde pionerer, der tørstå frem imod den psykiatriske anskuelse. Deres godearbejde er langsomt, men sikkert ved at gøre det klart

for enhver: Svarene på vor tids helbredsproblemereksisterer sikkert allerede, men det forkerte sted at ledeefter dem er i psykiatrien.

❚ Almindelige lægelige undersøgelser viser gangpå gang, at patienters tilsyneladende psykiske proble-mer faktisk skyldes ikke-diagnosticerede fysiske syg-domme eller tilstande. Det betyder ikke en ”kemiskubalance” eller en ”sygdom i hjernen.” Det betyderikke, at psykiske lidelser er fysiske. Det betyder deri-mod, at almindelige sygdomstilstande kan påvirke éns

adfærd og livssyn.❚ Ifølge en californisk

undersøgelse ville op mod40 pct. af de psykiatriskeindlæggelser være unød-vendige, hvis patienterneførst havde været igennemen grundig lægeundersøg-else. Dette ville betyde enenorm potentiel bespar-else, både hvad angårsamfundsressourcer og pa-tienternes lidelser.

❚ Den forhenværendepsykiater William H. Philpott, der nu er specialiseret i ernæringsbaserede hjerneallergier, oplyser, at”Symptomer, som skyldes mangel på B12, strækker sig fra dårlig koncentration til depression med sløvhed,alvorlig uro og hallucinationer. Der er bevis for, at visse næringsstoffer ville kunne standse neurotiske og psykotiske reaktioner, og at resultaterne ville være umiddelbare.”67

❚ Nervøs spisevægring, en tilstand der udmønter sigi tab af appetitten, og at personen næsten sulter sig selv tildøde, kan mindskes med doser af zink eller aminosyrer.

KAPITEL FEMBedre

løsninger

Læglige undersøgelser har vist igenog igen, at hvad der hos mange

patienter forekommer at være psy-kiske problemer, i virkelighedenskyldes en ikke diagnosticeret fysisk sygdom eller tilstand.

K A P I T E L F E MB e d r e l ø s n i n g e r

29

K A P I T E L F E MB e d r e l ø s n i n g e r

30

❚ Det er blevet fastslået af læger, at miljøgifte,kviksølvforgiftning og allergier kan påvirke adfærd ogindlæringsevne og virkningerne kan udlægges somsymptomer, der fejlagtigt leder til diagnosen ADHDeller DAMP. Laura J. Stevens, der skrev bogen ’Tolveffektive måder at hjælpe børn med opmærksomheds-forstyrrelser’, siger: ”Gasarter, rengøringsmidler,formaldehyder, kunstige dufte og andre kemikalier kangøre børn irritable, uopmærksomme, småskøre,aggressive, deprimerede eller hyperaktive.”68

❚ Dr. L.M.J. Pelsserfra Forskningscentret forhyperaktivitet og ADHD iHolland fandt frem til, at 62pct. af de børn, der fik stil-let diagnosen ”ADHD” ud-viste markante fremskridti deres adfærd efter blot 3ugers ændret diæt.69

❚ Dr. Sydney Walker,forfatter til bogen ’En dosisfornuft’ oplyste, at tusind-vis af børn gives psykia-triske stoffer, simpelthenfordi de er ”kvikke.” ”Deer overgearede, ikke fordideres hjerner ikke funge-rer rigtigt, men fordi de bruger det meste af deres tid påat vente på, at de langsommere elever kan følge med.Disse elever er grædefærdige af kedsomhed, og børn,der keder sig rykker rundt på stolen, snor sig, klør sig,strækker sig og (især drenge) opsøger ballade.”70

❚ Hvis et barn får klistret mærkaten ”hyper-aktivitet” eller ”indlæringsforstyrrelse” på sig, bør

han eller hun derfor først undersøges for aller-gier, giftstoffer eller andre medicinske problemer.Undervisningsmæssige løsninger, der tager barnetsboglige evner i betragtning, bør tillige gives høj prioritet.

❚ Kun de psykiske sundheds-institutioner, der har et fuldt sæt af diagnostisk udstyr samt kompe-tente ikke-psykiatriske læger tilknyttet, bør gives økonomisk støtte.

❚ Det burde indføres, at før sygesikringen dækkerbehandling af psykiskeproblemer, er der blevetudført en kompetent fysisklægeundersøgelse for atsikre, at der ikke er enbagvedliggende fysisk til-stand, som er den egent-lige årsag til personenspsykiske tilstand. Dennehandling alene vil spareutallige mennesker for atblive stemplet ukorrekt oguden grund og behandletsom sindslidende.

Det samme spild af livog penge finder sted over-alt, hvor en af diagnose-

håndbøgerne DSM eller ICD-10 danner basis forvurderingen af en persons psykiske tilstand eller hand-lemønster. Selvom det er en kæmpeopgave, er det ikkedesto mindre afgørende, at det diagnostiske system,der fremlægges i de to diagnosehåndbøger, afvises afalle, før nogen meningsfuld psykisk sundhedsreformog fremskridt på området kan finde sted.

Selvom livet er fuldt af problemer, ogselvom disse problemer nogle gangekan virke overvældende, er det vigtigt at vide, at psykiatrien, dens diagnoserog dens nervemedicin er den forkerte

vej at gå. Nervemedicinen kan kun sløre problemerne og symptomernemed kemi; de kan ikke og vil aldrig være i stand til at løse problemerne.

ANBEFALINGERAnbefalinger

D E N V I R K E L I G E K R I S EA n b e f a l i n g e r

31

Der må oprettes psykiske sundhedsinstitutioner for at erstatte de psykiatriske institutioner,der anvender tvang i deres behandling. Disse må have et medicinsk diagnostisk udstyr til rådighed, som ikke-psykiatriske læger kan anvende for grundigt at undersøge og teste patienterne for bagvedliggende fysiske problemer, der kunne udmønte sig i en forstyrret adfærd. Offentlige og private midler bør tilflyde disse institutioner snarere end de skadelige psykiatriske institutioner og programmer, som beviseligt ikke virker.

Giv såvel patienter som sygesikringen ret til at modtage refusion for betaling for psykiatriskbehandling, som ikke gav det lovede resultat eller den ventede forbedring, eller sommedførte påviselig skade på personen, således at det sikres, at ansvaret ligger hos denindividuelle behandler og psykiatriske institution, snarere end hos myndighederne.

Der skal foretages en klinisk og økonomisk gennemgang af alle offentlige institutioner ogprivate psykiatriske klinikker, der modtager offentlige tilskud eller støtte fra sygesikringen,for at sikre en ordentlig regnskabsførelse og indsamling af statistikker over indlæggelser,behandlinger og dødsfald uden at fortrolige patientoplysninger derved røbes.

Opret et uafhængigt, landsdækkende inspektionsorgan, som kan tage initiativ til at efterforske gentagne sager om overgreb i psykiatrien, så en bedre strukturel styring af det psykiatriske område kan planlægges.

Alle psykiske forstyrrelser i diagnosehåndbøgerne DSM og ICD-10 bør bekræftes afvidenskabelige, faktiske beviser. De offentlige myndigheder som kriminalforsorgen,uddannelsessektoren, retsvæsenet og andre sociale områder mv. bør ikke fæste lid til afsnittet om psykiske forstyrrelser i de to psykiatriske håndbøger ICD-10 og DSM-IV ogingen lovgivning bør tage udgangspunkt i dem til bedømmelse af en persons psykisketilstand, kompetence, indlæringsevne eller rettigheder.

Det bør sikres om fornødent ved lovgivningsmæssige tiltag at ”psykiske sundheds”-domstole og påtvungen distriktspsykiatrisk behandling ikke indføres.

Psykiatrien har haft en skadelige indflydelse på samfundet, navnlig indenfor hospi-talsvæsenet, på uddannelsesinstitutionerne og i kriminalforsorgen. Borgergrupper og ansvarlige embedsmænd bør arbejde sammen for at afsløre og fjerne denne manipulationaf samfundet fra psykiatriens side.

12345

67

edborgernes Menneskerettigheds-kommission (MMK), der påengelsk hedder Citizens Com-mission on Human Rights(CCHR), blev stiftet i 1969 afScientologi Kirken for at under-

søge og afsløre overtrædelser af menneskerettighederneinden for psykiatrien og for at bringe orden i behandlings-området for psykiske forstyrrelser. I dag er der flere end 130afdelinger i mere end 31 lande. MMK’s rådgivende komité,der udgøres af kommissionsmedlemmer, omfatter læger,advokater, undervisere, kunstnere, forretningsfolk ogrepræsentanter for menneskerettighedsgrupper.

Selvom MMK ikke selv tilbyder lægelig eller juridiskassistance, arbejder vi tæt sammen med og støtter læger og lægegerningen. Et af hovedområderne for MMK’sarbejde er psykiatriens svindel med brug af subjektive”diagnoser”, der mangler ethvert videnskabeligt oglægeligt grundlag, men som bliver brugt til at opnåoffentlige bevillinger i milliardstørrelsen. Med de falskediagnoser som undskyldning ordinerer psykiaterne ødelæg-gende behandlinger, herunder personlighedsændrendemedicin der skjuler den berørtes tilgrundliggende

vanskeligheder og dermed forhindrer hans eller hendeshelbredelse.

MMK’s arbejde skal ses i forlængelse af Verdens-erklæringen om Menneskerettighederne, i særdeleshed defølgende forskrifter, som dagligt krænkes af psykiatere:

Artikel 3: ”Enhver har ret til liv, frihed og personligsikkerhed.”

Artikel 5: ”Ingen må underkastes tortur eller grusom,umenneskelig eller vanærende behandling eller straf.”

Artikel 7: ”Alle er lige for loven og har uden forskels-behandling af nogen art lige ret til lovens beskyttelse.”

Som en følge af psykiatriens falske diagnoser, stigmatiserende etiketter, love, der giver ubesværet adgangtil frihedsberøvelser, brutal og personlighedsændrende”behandling”, bliver mange tusinder skadet og nægtetderes naturlige menneskerettigheder.

MMK har inspireret og støttet mange hundredereformer ved at få foretræde for parlamentsudvalg og har selv gennemført offentlige høringer om psykiatriskeovergreb, og udført generelle og specielle informations-kampagner, ligesom MMK samarbejder med medierne,politiet og offentligt ansatte over hele verden.

M E D B O R G E R N E SM e n n e s k e r e t t i g h e d s k o m m i s s i o n

3 2

Medborgernes Menneskerettighedskommissionsinternationale afdeling

M

Dr. Ben NgubaneMinister for kunst, kultur, videnskab og teknologi i Sydafrika.

”Jeg lykønsker MMK med at have identificeret denumenneskelighed, der blev begået overfor de sindsli-dende og deres utrættelige kampagne for at gøre verdenopmærksom på disse overgreb. Som land og somregering vil vi arbejde sammen med organisationer somMMK for at søge at beskytte alle borgere mod den formfor terror og undertrykkelse, der blev oplevet af største-delen af Sydafrikas borgere under apartheidtiden.”

Raymond N. HaynesCaliforniens nationalforsamling

”MMK er berømt for deres utrættelige arbejde forat forhindre ukorrekt diagnosticering og medicineringaf børn … De bidrag, som Medborgernes Menneskeret-tighedskommissions internationale afdeling har ydet,både lokalt, nationalt og internationalt, indenfor detpsykiatriske behandlingsområde, er uvurderlige ogafspejler en organisation, som helhjertet arbejder for dehøjeste idealer indenfor det psykiske sundhedsvæsen.

LeAnna WashingtonPennsylvanien

”Eftersom (MMK) arbejder for at bevare individetsrettigheder, som de er defineret i Verdenserklæringenom Menneskerettighederne, og beskytter individer mod’grusom, umenneskelig eller nedværdigende behand-ling’ … så lykønsker Repræsentanternes Hus i Pennsyl-vanien (MMK’s internationale afdeling) … med deresstorslåede, humanistiske arbejde, som længe vil blivehusket og højt værdsat.”

Bob Simonds, Th. D.Præsident for U.S. National Association of Christian Educators

”Vi er dybt taknemmelige overfor MMK, ikkealene for at føre an i kampen for at stoppe krimineltpsykiatrisk misbrug af vore børn i folkeskolerne, menogså fordi de virker som katalysator for alle religiøsegrupper, forældre-grupper og lægegrupper i kampenmod dette misbrug. Uden MMKs fortsatte forskning ogtroværdighed, ville disse grupper ikke være nær såeffektive.”

MEDBORGERNESMENNESKERETTIGHEDSKOMMISSION (MMK)undersøger og belyser psykiatriske overtrædelser af menneskerettighederne.

Kommissionen arbejder sammen med ligesindede grupper og personer, som deler etfælles mål om at få renset op inden for det psykiske sundhedsområde. Vi vil fortsætte

med det arbejde, indtil psykiatriske overgreb og tvangsmæssig praksis er ophørt,og menneskerettighederne og værdigheden er givet tilbage til alle mennesker.

Kontakt:Medborgernes Menneskerettighedskommission (MMK)

Faksingevej 9A, 2700 BrønshøjTlf.: 39 62 90 39 • E-mail: [email protected]

ellerCCHR International

6616 Sunset Blvd., Los Angeles, California 90028 USATlf. 001 323 467 4242http://www.cchr.org

http://www.psychcrime.orgE-mail: [email protected]

OPGAVEERKLÆRING

MMK’s kommissionsmedlemmer rådgiverog hjælper MMK ud fra deres faglige videnmed at gennemføre reformer i det psykiskesundhedsvæsen og med at sikre de sinds-lidendes rettigheder.

PræsidentJan Eastgate Medborgernes Menneskerettigheds-kommissions internationale afdelingLos Angeles

Præsident for MMK’s USA afdelingBruce Wiseman Medborgernes Menneskerettigheds-kommission, USA

Bestyrelsesmedlem ved MMK’s USA afdelingIsadore M. Chait

Stiftende kommissionsmedlemDr. Thomas Szasz, professor emeritus i psykiatri ved statsuniversitet på New York Health Science Center

Kunst og underholdningJason BegheDavid CampbellRaven Kane CampbellNancy CartwrightKate CeberanoChick CoreaBodhi ElfmanJenna ElfmanIsaac HayesSteven David HorwichMark IshamDonna IshamJason LeeGeoff LevinGordon LewisJuliette LewisMarisol NicholsJohn NovelloDavid Pomeranz

Harriet SchockMichelle StaffordCass WarnerMiles WatkinsKelly Yaegermann

Politik & juraTim Bowles, Esq.Lars EngstrandLev LevinsonJonathan W. Lubell, LL.BLord Duncan McNairKendrick Moxon, Esq.

Videnskab, lægestanden og sundhedDr.med Giorgio AntonucciMark Barber, D.D.S.Shelley Beckmann, ph.d.Mary Ann Block, D.O.Dr.med. Roberto Cestari (Præsident for

MMK Italien)Lloyd McPheeConrad Maulfair, D.O.Coleen MaulfairClinton Ray MillerDr.med. Mary Jo PagelDr.med. Lawrence RetiefDr.med. Megan ShieldsWilliam Tutman, ph.d.Michael WisnerDr.med. Julian WhitakerDr.med. Sergej Zapuskalov

UddannelseGleb Dubov, ph.d.Bev EakmanNickolai PavlovskyProf. Anatoli Prokopenko

ReligionRev. Doctor Jim Nicholls

ForretningsverdenLawrence AnthonyRoberto Santos

M E D B O R G E R N E SM e n n e s k e r e t t i g h e d s k o m m i s s i o n

34

MMK’S INTERNATIONALE AFDELINGKommissionsmedlemmer & rådgivere

Henvendelse (for andre lande venligst kontakt det pågældende landskontor):

AUSTRALIENCitizens Commission onHuman Rights Australia P.O. Box 562 Broadway, New SouthWales 2007 AustralienTlf.: 00612 9211 4787 Fax: 00612 9211 5543E-mail:

[email protected]

BELGIENCCHR BelgiumPostbus 55 2800 Mechelen 2 BelgienTlf.: 00324 777 12494

CANADACitizens Commission onHuman Rights Toronto27 Carlton St., Suite 304 Toronto, Ontario M5B 1L2 Canada Tlf.: 001 416 971 8555E-mail:[email protected]

FINLAND Citizens Commission onHuman Rights Finland Post Box 145 00511 Helsinki Finland Tlf.: 00358 9 8594 869

FRANKRIGCommission des Citoyenspour les Droits del’Homme – CCDH(Citizens Commission onHuman Rights France ) BP 76 75561 Paris Cedex 12 FrankrigTlf.: 00331 4001 0970 Fax: 00331 4001 0520 E-mail: [email protected]

GRÆKENLANDCCHR Greece65, Panepistimiou Str.105 64 AthensGrækenland

HOLLAND Citizens Commission onHuman Rights Holland(NCRM)Postbus 36000 1020 MA, Amsterdam Holland Tlf./Fax: 003120 4942510 Email: [email protected]

ISRAEL Citizens Commission onHuman Rights Israel P.O. Box 37020

61369 Tel Aviv Israel Tlf.: 00972 3 5660699 Fax: 00972 3 5663750E-mail:

[email protected]

ITALIEN Comitato dei Cittadini per iDiritti Umani – CCDU(Citizens Commission onHuman Rights Italy) Viale Monza 120125 MilanoItalien E-mail:

[email protected]

JAPAN Citizens Commission onHuman Rights Japan 2-11-7-7F KitaotsukaToshima-ku Tokyo170-0004, JapanTlf./Fax: 0081 3 3576 1741

MEXICO (MONTERREY) Comisión de Ciudadanospor los DerechosHumanos, CCDH(Citizens Commission onHuman Rights Monterrey,Mexico)Avda. Madero 1955Poniente Esq. VenustianoCarranza Edif. Santos Oficina 735 Monterrey, NL México Tlf.: 0083 480329 Fax: 0086 758689 E-mail: [email protected]

NEPALCCHR NepalP.O. Box 1679Baneshwor Kathmandu,NepalE-mail:

[email protected]

NEW ZEALAND Citizens Commission onHuman Rights NewZealand P.O. Box 5257 Wellesley Street Auckland 1 New Zealand Tlf./Fax: 00649 580 0060E-mail: [email protected]

NORGE MedborgernesMenneskerettighets-kom-misjon (MMK)Postboks 8902Youngstorget 0028 OsloNorge E-mail:[email protected]

RUSLANDCitizens Commission onHuman Rights Russia P.O. Box 35 117588 Moscow RuslandTlf.: 007095 518 11 00

SCHWEIZ Citizens Commission onHuman Rights Switzerland Sektion Zurich Postfach 1207 8026 Zurich Schweiz Tlf.: 0041 (0)1 242 7790 E-mail: [email protected]

SCHWEIZ (Fransk talende)Commission des Citoyenspour les Droits de l’Homme– CCDH(Citizens Commission onHuman Rights Lausanne) Postale 57731002 LausanneSchweiz Tlf.: 0041 21 646 6226 E-mail: [email protected]

SCHWEIZ (Italiensk talende)Comitato dei cittadini per idiritti dell’uomo(Citizen Commission onHuman Rights Ticino)Casella postale 6136512 GiubiascoSwitzerlandTlf.: 0041 76 327 83 79E-mail: [email protected]

SPANIENComisión de Ciudadanospor los DerechosHumanos, CCDH(Citizens Commission onHuman Rights Spain) Apdo. de Correos 18054 28080 Madrid Spanien

SVERIGEKommittén för MänskligaRättigheter (KMR)Box 2 124 21 Stockholm SverigeTlf./fax: 0046 (0)8 83 85 18 E-mail: [email protected]

SYDAFRIKACitizens Commission onHuman Rights SouthAfrica P.O. Box 710 Johannesburg 2000 Republic of South Africa Tlf.: 0027 11 622 2908

TAIWANCCHR Taiwan

Taichung P.O. Box 36-127Taiwan, R.O.C.E-mail:

[email protected]

TJEKKIETObcanská komise za lidskápráva Václavské námestí 17 110 00 Praha 1 Czech RepublicTlf./Fax: 00420 224 009 156 E-mail:

[email protected]

TYSKLANDKommission für Verstößeder Psychiatrie gegenMenschenrechte e.V. –KVPM(Citizens Commission onHuman Rights Germany –National Office)Amalienstraße 49a 80799 München Tyskland Tlf.: 0049 89 273 03 54 Fax: 0049 89 28 98 67 04 E-mail: [email protected]

UNGARNÁllampolgári Bizottság azEmberi JogokértAlapítvány(Citizens Commission onHuman Rights Hungary)Pf. 182 1461 Budapest UngarnTlf.: 0036 1342 6355 Fax: 0036 1344 4724 E-mail: [email protected]

UNITED KINGDOM Citizens Commission onHuman Rights UnitedKingdom P.O. Box 188 East Grinstead West Sussex RH19 4RB United Kingdom Tlf.: 0044 (0)1342 313926 Fax: 0044 (0)1342 325559 E-mail:

[email protected]

ØSTRIGBürgerkommission fürMenschenrechte Österreich(Citizens Commission onHuman Rights Austria) Postfach 130 A-1072 Wien ØstrigTlf.: 0043 1 877 02 23 E-mail: [email protected]

1. Herb Kutchins og Stuart A. Kirk, ’Making Us Crazy:The Psychiatric Bible and the Creation of Mental Dis-orders’ (The Free Press, New York, 1997), p. 260, 263.2. Edward Shorter, ’A History of Psychiatry: From theEra of the Asylums to the Age of Prozac’ (John Wileyand Sons, Inc., New York, 1997), s. 302.3. ’New Worries over Anti-Depressants’, WHIO-TV, 2003.4. ’In the Land of Champagne and Croissants, Pills arethe King—-French Lead the World in Use ofMedication’, accessed 18. juli 2002; AlexanderDorozynski, ’France Tackles Psychotropic DrugProblem’, Internet address:http://www.bmj.com/cgi/content/full/313/7037/997,20. apr. 1996; ’Civil Unrest in Socialist France,’ IDEAHOUSE website, Jan. 1998.5. ‘Health Care Issues: State of Medicine in France,’IDEA HOUSE website, ’A Headache’, Economist, 18.mar. 1997; figure based on an $8 billion deficit, andFrance spending 5% of its health care budget on mentalhealth.6. Warwick Mansell og Stephen Lucas, ’Depression andExams Link Disputed’, The Times, EducationalSupplement, 11. juni 2004.7. Dr. Mary Ann Block, ’No More ADHD’ (Block Books,Texas, 2001), s. 22–24.8. House Government Reform Committee, U.S. Rep.Dan Burton, transcribering af høring, 26. sept. 2002.9. Gina Shaw, ’The Ritalin Controversy Experts DebateUse of Drug to Curb Hyperactivity in Children’, TheWashington Diplomat, mar. 2002.10. Patrick Goodenough, ’Ritalin Debate: Some Experts Doubt Existence of ADHD’, CNSNews.com, 18. apr. 2003.11. Fred A. Baughman, Jr., M.D., ’Educational‘Disorders’ Fraud’, Psychiatry: Betraying and DruggingChildren (Citizens Commission on Human Rights, LosAngeles, California, 1998), s. 10–11.12. ’Controlling the Diagnosis and Treatment ofHyperactive Children in Europe,’ Council of EuropeParliamentary Assembly Recommendation 1562 (2002),29. maj 2002, point 6.13. Terrance Woodworth, DEA CongressionalTestimony before the Committee on Education and theWorkforce: Subcommittee on Early Childhood, Youthand Families, 16. may 2000.14. Physicians’ Desk Reference (Medical EconomicsCompany, New Jersey, 1998), s. 1896–1897; Diagnosticand Statistical Manual of Mental Disorders (ThirdEdition), (American Psychiatric Association,Washington, D.C., 1980), s. 150.15. ‘Drug Scheduling,’ U.S. DEA Online, Internet address: http://www.dea.gov.16. Lou Dobbs, ’We Need a War Vs. Legal Drugs’, DailyNews, New York, 28. sept. 2003.17. ’Net Trafficking a Boon for Drug Addicts’, MainichiDaily News, 2. feb. 2003; ’Prescription Junkies Aided byMoney-Grabbing Shrinks’, Mainichi Daily News, 5. feb. 2003.18. Kelly Patricia O’Meara, ”GAO ‘Study’ PlaysGuessing Games”, Insight Magazine, 16. maj 2003.19. Patrick Goodenough, ’Ritalin Debate: Some ExpertsDoubt Existence of ADHD’, CNSNews.com, 18. apr. 2003.20. ’Worsening Depression and Suicidality in PatientsBeing Treated with Antidepressant Medications’, U.S.Food and Drug Administration Public Health Advisory,22. mar. 2004.21. ’Adverse SSRI Reactions’, International Coalition for

Drug Awareness Website, Internet address:http://www.drugawareness.org; ’Medication Profiles:Serotonin Reuptake Blocking Agents (SSRIs)’,Anxieties.com website, Internet address:http://www.anxieties.com; Karen Thomas, USA Today,14. juli 2002.22. Lauren Neergaard, ’Parents Push to Limit Use ofAntidepressants’, The Washington Times, 3. feb. 2004.23. Sammesteds.24. Richard Restak, ”The ’Inner Child,’ the ’True Self’ and the Wacky Map of Eupsychia”, The Washington Times, 18. aug. 2002.25. Sven Loerzer, ’Youth Help No Guarantees forWonders’, Süddeutsche Zeitung, 25. mar. 2004.26. ’Seventeen and Deadly, Japan, Violence and SchoolChildren’, Keys to Safer Schools.com, Vol. 33, 1999.27. Welcome to the Children’s Parliament website,’Against School Child Violence’, Internet address:http://www.visimpact.com.au/childnet/child_violence.htm, accessed Aug. 2003; ‘Violence inSchools,’ The Jerusalem Post Online, 25 May 1999.28. ’Introducing Thomas Dorman, M.D.’, Internetaddress: http://www.libertyconferences.com/dor-man.htm, accessed: 27. mar. 2002.29. Jeffrey A. Schaler, ph.d., ’Good Therapy’, MentalHealth Net—The InterPsych Newsletter, Vol. 2, Issue 7,aug.–sept. 1995, Internet address:http://mentalhelp.net/ipn/ipn27d.htm.30. Paula J. Caplan, ’They Say You’re Crazy’ (Addison-Wesley, New York, 1995), s. 90.31. Margaret Hagen, ’Whores of the Court, The Fraudof Psychiatric Testimony and the Rape of AmericanJustice’ (Harper Collins Publishers, Inc., New York,1997), s. 42.32. Dr. Fred A. Baughman, Internet address:http://www.adhdfraud.com.33. Ty C. Colbert, ’Rape of the Soul, How the ChemicalImbalance Model of Modern Psychiatry Has Failed itsPatients’ (Kevco Publishing, California, 2001), s. 79.34. Elliott S. Valenstein, ph.d., ’Blaming the Brain’ (TheFree Press, New York, 1998), s. 4, 6, 125, 224.35. Phillip Owen, ’Sad Script for the Stressed’, DailyTelegraph (Sydney, Australia) læserbrev af den 2. sept. 2003.36. Kelly Patricia O’Meara, ’In ADHD Studies, PicturesMay Lie’, Insight Magazine, 19. aug. 2003.37. Michael McCubbin og David Cohen, ’The Rights ofUsers of the Mental Health System: The Tight Knot ofPower, Law, and Ethics’, presented to the XXIVthInternational Congress on Law and Mental Health,Toronto, juni 1999.38. Thomas Szasz, ’Liberation By Oppression’, (Transaction Publishers, New Brunswick, New Jersey,2002), s. 127.39. ’Diet Mulls Fat of Mentally Ill Criminals’, The JapanTimes, 8. juni 2002.40. Bruce A. Arrigo, ph.d., Christopher R. Williams,’Chaos Theory and the Social Control Thesis: a Post-Foucauldian Analysis of Mental Illness and InvoluntaryCivil Confinement; Human Rights, Gender Politics &Postmodern Discourses,’ Social Justice, 22. mar. 1999.41. Hans Joachim Salize, Harald Dreßing, Monika Peitz,’Compulsory Admission and Involuntary Treatment ofMentally Ill Patients-Legislation and Practice in EU-Member States’, Central Institute of Mental HealthResearch Project Final Report, Mannheim, Germany, 15. maj 2002.42. Dr. Dorine Baudin, Ethical Aspects of Deinsti-tutionalisation in Mental Health Care, juli 2001, s. 13.

43. Sammesteds.44. Sammesteds.45. Franklin Chu og Sharland Trotter, The MadnessEstablishment, (Grossman Publishers, New York, 1974),s. xi, xiii, 203-04.46. Tony Jones og Adrian Bradley, ’Sane Reaction’,Australian Broadcasting Corporation, 10. juni 1999.47. Greg Berman og John Feinblatt, ’Judges andProblem-Solving Courts’, Center for Court Innovation,A Public/Private Partnership with the New York StateUnified Court System, 2002.48. Nancy Wolff, ph.d., ’Courts as Therapeutic Agents:Thinking Past the Novelty of Mental Health Courts’,Journal of the American Academy of Psychiatry Law,30:431-7, 2002.49. Sammesteds.50. American Press Wire, ’Virginia mental health sys-tem reeling’, The Argus, 13. apr. 1998.51. John P. Spiegel, ’Presidential Address: Psychiatry-AHigh-Risk Profession’, American Journal of Psychiatry,132.7, Jul. 1975, s. 693.52. Lisa W. Foderaero, op. cit.; Goodman, op. cit.;California Figures from the Department of MentalHealth, from Internet http://www.ii.net/~juli/califor-nia.html, accessed: 22. apr. 1997.53. The Journal of Mind and Behavior, Winter andSpring 1994, Vol. 15, Nos. 1 and 2, s. 177-198.54. Pamela Fayerman, ’After 130 Shock Treatments:‘They hurt, I don’t want it’, Public Trustee’s OfficeInvestigates Riverview Case,’ Vancouver Sun, 17. apr. 2002.55. Eugenia Rubtsova, ’They Drilled My Head WithoutAny Anesthetic’, Novie Izvestia, 19. juni 2002.56. Robert Whitaker, ’Mad in America: Bad Science, BadMedicine, and the Enduring Mistreatment of theMentally Ill’, (Perseus Publishing, Cambridge,Massachusetts, 2002), s. 187.57. David L. Gardner, M.D. og Rex W. Cowdry, M.D.,’Alprazolam-Induced Dyscontrol in BorderlinePersonality Disorder’, American Journal of Psychiatry,januar 1985, Vol. 142, No. 1, s. 98-100.58. Op. cit., Robert Whitaker s. 188.59. ’Acute Drug Withdrawal’, PreMec MedicinesInformation Bulletin, aug. 1996, modificeret 6. jan. 1997,Internet address: http://www.premec.org.nz/profile.htm,accessed: 18 Mar. 1999.60. Op. cit., Joseph Glenmullen, s. 22.61. Op. cit., Robert Whitaker, s. 185-186.62. Erica Goode, ’Leading Drugs for Psychosis Come Under New Scrutiny’, The New York Times, 20. maj 2003.63. Sammesteds.64. Sammesteds.65. Barbara Lukesch og Eva-Maria Zullig, ’Die Pharma-Hexe’, Tages Anzeiger Magazine, No. 12, 27. mar. 1999.66. Inger Sandal, ’Let Me Get Well So I Can Be WithYou’, Arizona Daily Star, 19. feb. 1998.67. Eric Braverman og Carl Pfeiffer, ’The HealingNutrients Within: Facts, Findings and New Research inAmino Acids’, 1987.68. Becky Gillette, ’Breaking The Diet—ADD Link’, E Magazine, 5. mar. 2003.69. Council of Europe Parliamentary Assembly Social.Health and Family Affairs Committee Report, Doc.9456 of 7 May 2002, ’Controlling the diagnosis andtreatment of hyperactive children in Europe’.70. Sydney Walker, III, M.D., ’The Hyperactivity Hoax’,(St. Martin’s Press, New York, 1998), s. 165.

REFERENCESReferences

VIGTIG BEMÆRKNINGtil læseren

I nden for psykiatrien har man for vane at foregive, at man er de eneste, der kan bedømme,hvem der er psykisk velfungerende, og

hvad der må betegnes som ”sygdomme” i sindet. Virkeligheden viser noget andet:1. PSYKIATRISKE ”FORSTYRRELSER” ER IKKEEGENTLIGE SYGDOMME: I lægevidenskaben er der strenge kriterier for, hvornår en tilstand kankaldes for en sygdom. Det er nødvendigt at have et forudsigeligt antal symptomer og årsagen tilsymptomerne eller hvor denne ikke kendes en vis forståelse af fysiologien (funktionen).Kuldegysninger og feber er symptomer. Malaria og tyfus er sygdomme. Forekomsten af sygdommekan fastslås ved observerbare kendetegn og gennem fysiske undersøgelser. På trods af det, findes der ingen lægevidenskablige beviser for en eneste psykisk ”sygdom”.2. PSYKIATERE BESKÆFTIGER SIG UDELUKKENDEMED PSYKISKE ”FORSTYRRELSER” IKKE FASTSLÅEDESYGDOMME. Medens den etablerede somatiskelægevidenskab koncentrerer sig om behandlingen aflegemlige sygdomme, så beskæftiger psykiatrien sigudelukkende med ”forstyrrelser”. Da årsagen ellerfysiologien ikke kendes, er et antal symptomer, derses ved mange forskellige patienter, blevet kaldt enforstyrrelse eller syndrom. I psykiatrien gælder det, at ”alle dens diagnoser blot er syndromer (eller forstyrrelser), det er en samling af symptomer,som det antages har en sammenhæng, det er ikkesygdomme,” siger Joseph Glenmullen fra Harvardslægeskole. Professor emeritus, dr. Thomas Szaszgjorde opmærksom på: ”Der findes ingen blodprøve eller andre biologiske tests, der kan konstatere tilstedeværelsen eller fraværet af ensindssygdom, sådan som det gælder for de fleste kropslige sygdomme.”3. PSYKIATRIEN HAR ALDRIG FASTSLÅET ÅRSAGENTIL EN ENESTE SINDSLIDELSE. De førende psykia-triske organisationer som Verdens Psykiatrifore-ning og det amerikanske Nationale Institut forMental Sundhed erkender, at psykiatere ikkekender årsagerne eller helbredelsesmetoderne for

nogen sindslidelse. De ved heller ikke, hvad deres”behandlinger” specielt gør for patienten. De bygger udelukkende på teorier og meninger, sommeget ofte er i modstrid, når det drejer sig om diagnoser og metoder, og de mangler det videnska-belige grundlag for disse. Som den forhenværendepræsident for Verdens Psykiatriforening erklærede:Den tid hvor psykiatere mente, at de kunne hel-brede de psykisk syge, er ovre. I fremtiden skalpsykisk syge lære at leve med deres sygdom.

4. MAN OPERERER UD FRA EN TEORI OM, ATPSYKISKE FORSTYRRELSER STAMMER FRA EN”KEMISK UBALANCE” I HJERNEN, MEN DET ER IKKE ANDET END EN MENING, DER IKKE ER BEVIST.DET ER IKKE ET FAKTUM. En udbredt psykiatriskteori (som ligger til grund for brugen af psykofar-maka) er, at psykiske forstyrrelser er resultatet af en kemisk ubalance i hjernen. Som ved andre teori-er, findes der ingen biologiske eller andre beviser,der godtgør dette. Som et eksempel på en af mangelægelige og biokemiske eksperter sagde ElliotValenstein, ph.d., forfatteren til bogen ’Det erHjernens Skyld’: ”Der findes ingen undersøgelser,som kan fastslå den kemiske status i en levendepersons hjerne.”

5. HJERNEN ER IKKE DEN VIRKELIGE ÅRSAG TIL VORES LIVSPROBLEMER. Mennesker kan få problemer og bliver nogen gange rystet eller harlivskriser. Nogle gange kan disse føre til psykiskeproblemer – endda meget alvorlige. Men at frem-stille disse vanskeligheder, som om de var forår-saget af uhelbredelige ”hjernesygdomme”, der kun kan lindres med farlige piller, er uredeligt,skadeligt og ofte dødeligt. Den slags medicin er ofte mere potent end narkotika og kan drivebrugeren ud i vold eller selvmord. Den skjuler den virkelige årsag til livets problemer og gør etmenneske endnu svagere. Man fratages på denmåde muligheden for helbredelse og et håb for fremtiden.

FOTO: S. 14: Peter Turnley/Corbis

© 2004 MMK. Alle rettigheder forbeholdes. MEDBORGERNES MENNESKERETTIGHEDSKOMMISSION, CITIZENS COMMISSION ON HUMAN RIGHTS, CCHR, MMK- og CCHR-logoerne er vare- og servicemærker ejet afCitizens Commission on Human Rights International. Trykt i USA. Item #18905-13 Danish

ADVARSEL: Ingen bør ophøre med at tage nogen som helst form for psykiatrisk medicinuden at rådføre sig med og få assistance fra en kompetent læge, der ikke er psykiater.

DD EE NN VV II RR KK EE LL II GG EE KK RR II SS EE -- ii dd aa gg ee nn ss pp ss yy kk ii aa tt rr iiRapport med anbefalinger vedrørende den manglende videnska-belige faglighed og resultater i det psykiatriske behandlingssystem

OOMMFFAATTTTEENNDDEE SSVVIINNDDEELL--KKoorrrruuppttiioonn ii dd ee tt ppssyykkiiaattrriisskkee ssuunnddhheeddssvvææsseennRapport med anbefalinger vedrørende et usundt monopol pådet psykiske sundhedsområde

PPSSYYKKIIAATTRRIISSKK UURREEDDEELLIIGGHHEEDD--HHvvoorrddaann llææggeevviiddeennsskkaabbeenn uunnddeerrggrraavveessRapport med anbefalinger vedrørende psykiatriens indflydelsei sundhedsvæsenet

PP SS EE UU DD OO VV II DD EE NN SS KK AA BB -- PP ss yy kk ii aa tt rr ii ee nn ss dd ii aa gg nn oo ss ee rrRapport med anbefalinger vedrørende den manglende videnska-belige faglighed i psykiatriske diagnoser

SS KK II ZZ OO FF RR EE NN II -- PP ss yy kk ii aa tt rr ii ee nn ss ”” ss yy gg dd oo mm ”” ss cc oo rr ee rr kk aa ss ss ee nnRapport med anbefalinger vedrørende de psykiatriske påstandeom alvorlige psykiske forstyrrelser

DD EE NN BB RR UU TT AA LL EE VV II RR KK EE LL II GG HH EE DD -- FF aa rr ll ii gg pp ss yy kk ii aa tt rr ii ss kk ”” bb ee hh aa nn dd ll ii nn gg ””Rapport med anbefalinger vedrørende den destruktive brug afelektrochok og psykokirurgi

SS EE XX MM II SS BB RR UU GG II PP SS YY KK II AA TT RR II EE NN -- OO vv ee rr gg rr ee bb mm oo dd kk vv ii nn dd ee rr oo gg bb øø rr nnEn rapport om sexmisbrug af kvinder og børn inden for det psykiatriske ogpsykologiske behandlingssystem og anbefalinger til løsning af problemet

TTVVAANNGGSSFFIIKKSSEERRIINNGG OO GG DDØØDD--PPssyykkiiaattrriieennss ””tteerraappeeuuttiisskkee”” oovveerrffaallddRapport med anbefalinger vedrørende den voldsomme ogskadelige brug af fastholdelser og fikseringer på psykiatriskeafdelinger

PP SS YY KK II AA TT RR II -- gg øø rr vv ee rr dd ee nn aa ff hh ææ nn gg ii gg aa ff ss tt oo ff ff ee rrRapport med anbefalinger vedrørende den psykiatri, somer skaber af vore dages stofmisbrugskrise

RR EE HH AA BB II LL II TT EE RR II NN GG SS SS VV II NN DD EE LL ?? -- PP ss yy kk ii aa tt rr ii ee nn ss ll ææ gg ee mm ii dd dd ee ll mm ii ss bb rr uu ggRapport med anbefalinger vedrørende metadon og andre katastrofaltringe psykiatriske ”rehabiliterings”-programmer for stofmisbrugere

BB ØØ RR NN PP UU SS HH EE SS PP ÅÅ NN EE RR VV EE MM EE DD II CC II NN -- PP ss yy kk ii aa tt rr ii ee nn øø dd ee ll ææ gg gg ee rr ll ii vvRapport med anbefalinger vedrørende uvidenskabeligepsykiatriske diagnoser og tvungen medicinering af børn og unge

UU NN GG DD OO MM MM EE NN SS KK AA DD EE SS -- PP ss yy kk ii aa tt rr ii ee nn nn ee dd bb rr yy dd ee rr dd ee uu nn gg ee ss ss ii nn ddRapport med anbefalinger om skadelige psykologiske under-søgelser, vurderinger og programmer i undervisningssektoren

SS AA MM FF UU NN DD EE TT ØØ DD EE LL ÆÆ GG GG EE SS -- PP ss yy kk ii aa tt rr ii ee nn ss tt vv uu nn gg nn ee ”” oo mm ss oo rr gg ””Rapport med anbefalinger vedrørende den fejlslagne distriktsp-sykiatri og andre psykiatriske tvangsforanstaltningsprogrammer

KK UU NN SS TT NN EE RR EE SS KK AA DD EE SS -- PP ss yy kk ii aa tt rr ii øø dd ee ll ææ gg gg ee rr kk rr ee aa tt ii vv ii tt ee tt ee nnRapport med anbefalinger om psykiatriens negative indflydelsepå kunstnere og samfundet

OO VV EE RR GG RR EE BB PP ÅÅ TT RR OO EE NN PP ÅÅ GG UU DD -- PP ss yy kk ii aa tt rr ii ee nn mm oo dd rr ee ll ii gg ii oo nnRapport med anbefalinger vedrørende psykiatriens indflydelsepå tro og religion

UU NN DD EE RR MM II NN EE RR II NN GG AA FF RR EE TT SS SS YY SS TT EE MM EE TT -- PP ss yy kk ii aa tt rr ii ee nnff oo rr vv aa nn ss kk ee rr ll oo vv gg ii vv nn ii nn gg ee nn Rapport med anbefalinger vedrørende psykiatriens og psykologiensindflydelse på retsvæsen og kriminalforsorg

KK RR ÆÆ NN KK EE LL SS EE NN AA FF DD EE ÆÆ LL DD RR EE -- CC hh oo kk ee rr ee nn dd ee pp rr oo gg rr aa mm mm ee rrff oo rr dd ee nn pp ss yy kk ii ss kk ee ss uu nn dd hh ee ddRapport med anbefalinger vedrørende psykiatriske overgrebindenfor ældreforsorgen

KK AA OO SS OO GG TT EE RR RR OO RR -- EE tt pp rr oo dd uu kk tt aa ff pp ss yy kk ii aa tt rr ii ee nn ??Rapport med anbefalinger vedrørende psykiatriske metoder ogbehandleres rolle i den internationale terrorisme

RR AA CC II SS MM EE SS KK AA BB EE SS -- PP ss yy kk ii aa tt rr ii ee nn ss rr oo ll ll eeRapport med anbefalinger vedrørende uvidenskabelige program-mer og hadkampagner bag racemæssige konflikter og folkedrab

MM EE DD BB OO RR GG EE RR NN EE SS MM EE NN NN EE SS KK EE RR EE TT TT II GG HH EE DD SS KK OO MM MM II SS SS II OO NNEE nn ii nn tt ee rr nn aa tt ii oo nn aa ll vv aa gg tt hh uu nn dd ff oo rr dd ee tt pp ss yy kk ii aa tt rr ii ss kk ee ss uu nn dd hh ee dd ss vv ææ ss ee nn

Information er en vigtig del af ethvert initiativ, der sigter på at stoppe samfundets forfald. MMK tager dette ansvar meget alvorligt. Ved hjælp af informationsmateriale på

Medborgernes Menneskerettighedskommissions internationaleafdelings (CCHR) hjemmeside, og gennem udgivelser som bøger,hæfter, blade, mv., bliver flere og flere patienter, pårørende, fagfolk,

lovgivere og utallige andre gjort opmærksomme på sandheden ompsykiatrien, og at der kan og bør gøres noget effektivt ved det.

MMK’s hæfter, der udgives på 15 sprog, påviser psykiatriens medvirkentil udbredelse af racisme og destruktive indflydelse på undervisningssektoren,retsvæsenet, narkoafvænningen, og i forhold til kvinder, samfundsmoralen, deældre, religion, kunst og mange andre områder. Følgende rapporter er udgivet:

MMKSKABER OFFENTLIG OPMÆRKSOMHED

Denne udgivelse blev muliggjort ved en bevilling fra the International Association of Scientologists.

Et offentligt servicebudskab fraMedborgernes Menneskerettighedskommission®

”Kort sagt så er hele foretagendet med

først at skabe psykiatriske kategorier af

’sygdomme’, dernæst at godkende dem

gennem en afstemning og efterfølgende

at tildele diagnostiske kodebetegnelser til

dem, for så til sidst at anvende dem i

forbindelse med fakturering til for-

sikringsselskaberne, ikke andet end et

kæmpe svindelnummer, der giver psyki-

atrien et pseudovidenskabeligt skær.

Gerningsmændene har naturligvis

snablen nede i de offentlige kasser.”

– Dr.med. Thomas DormanFellow ved den britiske og

den canadiske lægeforening

Udgivet af Medborgernes Menneskerettighedskommission

Stiftet i 1969

i dagens psykiatriRapport med anbefalinger vedrørende den

manglende videnskabelige faglighed og resultater i det psykiatriske behandlingssystem

af Dr.med. Julian Whitaker • Dr.med. Anthony P. UrbanekDr.med. Mary Jo Pagel • Dr.med. Rohit Adi

DEN VIRKELIGEKRISE

den virkelige krise - mmk.info · for psykiske forstyrrelser’ (dsm-iv) og dens sidestykke i...

Documents