Elverfolk

De vise og elegante elvere er den mest mystiske af de racer der er at finde i Edonia. De er ofte at finde i

skovene eller i steder hvor magien er ekstra stærk. De er de bedste skytter og troldmænd der er at finde,

og deres gud Fin'Dell holder hånden over sit folk, derfor bliver elverne ældre end alle de andre og de bliver

sjældent syge eller lignende. De prædiker ikke, da de ved at Fin'Dell er den sande gud, og dette er

indiskutabelt så derfor diskuterer de det simpelthen ikke.

Deres samfund er som en stor familie, de kalder hinanden

brødre og søstre og deres ældste er højt respekterede.

Elverfolket sætter pris på skønhed i alle dets former,

kunst, musik, fine vine, litteratur mm. Denne trang til

skønhed gør dog, at de andre racer mener at elverne har

det med at skulle vise sig, samt være arrogante og

decideret dekadente.

Elverne er glade for farver og lange rober eller kjoler,

desto mere flagrende desto bedre, for så kan Fin'Dells

vinde virkeligt hive fat i deres klæder.

Elverne har intet i mod de andre racer, de ser dem som

børn der endnu ikke har fundet deres plads i verden, dog

er de ikke meget for de indfødte da de ofte brænder skove af eller udøver unødvendig og tilfældig

vold.

Fysisk Udseende: Elvere er høje, tynde og blege. De har spidse øre og ofte langt, flagrende hår. De er rene

og pæne og gør meget ud af sig selv. De er graciøse og elegante, og de fleste andre racer er enige om at

elverfolket er de smukkeste af alle de dødelige racer.

Samfund: Elverfolket bor ofte meget samlet i stammer, eller familier, som de kalder dem. Hver familie har

et overhoved, kaldet Den Ældste. Den Ældste kan være mand såvel som kvinde. Det sker at visse

Ældsteelvere forlader deres familie for at opsøge om medlemskabs i Primus Magistorum, hvorpå en ny

Ældste udnævnes. Det er ikke ualmindeligt at finde en del elvere i menneske byer, da de to racer kommer

ganske godt ud af det med hinanden, men elverne har sandeligt også deres egne byer. En elverby opstår,

som regel, når en familie er blevet for stor, og vælger at dele sig op.

Religion: Elverfolket tilbeder primært Fin’Dell, men det er ikke uhørt at visse elvere tilbeder Unis eller

Mavis. En elver der tilbeder Gy’Ra vil blive set som en fjende eller kætter, og en elver der tilbeder Karak vil

have svært ved at blive accepteret, da den almene elver simpelthen ikke ville kunne forstå dette valg af tro.

Navne: Elvere har lange finurlige navne der mest af alt lyder som en lille sang, og det er ofte kun dem selv

der kan udtale dem helt perfekt - eller det mener de da i hvert fald selv. Deres navne kan være ting som

Finurvei, Galathil, Vaeliir, Ilweii, Thranvillei©. Deres efternavne involverer ofte vinden, skoven eller det

faktum at de er store magikere og dygtige bueskytter, så som Vindløber, Gyldenblad, Lynpil, Bladhvisker.

Evne Forslag: Elvere er dygtige troldmænd, erfarne healere, fantastiske bueskytter og uovertrufne

spejdere. Så evner inden for list, buer eller magi vil være at forslå.

Elver grupperinger:

Solens Pile: En elite enhed af krigs-troldmænd. Disse magikere har formået at fortrylle deres pile, således

at når de rammer deres modstander, eksploderer pilene i en kaskade af blændende lys og flammer. Denne

brug af magi, har dog gjort, at mange andre elvere mistænker dem, for at være Gy’Ra tilbedere, og i visse

kredse, mener man ligefrem, at Solens Pile, bare venter på at vende sig imod resten af elverfolket, og at

deres store plan, er at brænde alle Fin’Dell templer ned til grunden.

Sjæle Krigerne: For flere tusinde år siden, var der en gruppe elver troldmænd, der tryllebandt deres mest

betroede vagter og soldaters sjæle. Således, når deres vagter eller soldater døde, ville de blot genopstå.

Dog forblev deres kroppe og sind døde, men deres sjæl drev dem fremad. Denne uhyrlige magi blev hurtigt

gjort forbudt og ritualerne der bandt sjæle på denne måde, stoppede. Men de bunde soldater, forblev

bundne. Dog blev langt de fleste sat fri via magi, men en del blev ikke, da deres ”ejere” nægtede. Nogle

sjæle-krigere gik i arv, andre blev glemt og andre givet væk. Nu om stunder, har de fleste glemt alt om

disse Sjæle Krigere, men det hænder, at en enkelt nysgerrig person for fundet en gammel tryllebog eller

lignende, der fortæller ham hvordan han fremtryller dem.

De Glemte: Ikke alle elvere er tålmodige væsner, der lever i harmoni med andre og sig selv. Dybt inde i de

ældste og mørkeste skove, kan man finde en gruppe elvere, der har skjult sig fra resten af deres samfund.

Disse elvere, kaldet De Glemte, eller De Vilde, er ligeglade med Fin’Dell og hans lærdom, de lever, de slås,

de elsker, de hader og når de dør, så sørger de. De er jægere og samlere, og ulig de andre elvere, så lever

De Glemte i træerne eller i huler, de bygger ikke store, og flotte huse og palæer, de går ikke i flagrende

rober af silke, de går i dyrehuder eller i slidte særke. Og i kamp, benytter de sig ikke af magi, eller snorlige

rækker af soldater der slås efter en bestemt disciplin, nej, De Glemte besidder en vrede og raseri i kamp,

som får selv den største ork til at stoppe op.

Vindviskerne: Fin’Dells ypperste præster, er ikke kun præster, de

er også de dygtigste af alle elvernes troldmænd. Men trods det

faktum, at de både er ypperste præster og fænomenale

troldmænd, har de meget lidt reel magt. Deres primære embede

er at holde storslåede gudstjenester til ære for Fin’Dell, også at

bruge deres magiske magt over vinden, til at sprede beskeder og

budskaber til alle hjørner af den kendte verden. Det rygtes, at

hvis de virkeligt ville, så kunne de nemt regere alle elvere, men at

dette ikke er deres ønske, men er det nu sandt? Primus

Magistorum: Elverne har skam konger, dronninger, fyrster og

baroner, men dem der virkeligt bestemmer i elverfolkets

samfund, er Primus Magistorum, et råd af forskellige adelsfolk,

troldmænd, præster og lignende, det er dette råd der afgør alle

de store beslutninger der skal træffes blandt elverne. Mange

mener er rådet er korrupt, dekadent og udueligt, men dem der

siger det højt, har en mystisk tendens til enten at forsvinde, miste

alle deres ejendele, eller blive mystisk syge. Dette er, naturligvis, blot løjerlige tilfældigheder.

Gobliner

Gobliner er for mange et mysterium. Udadtil virker de til at være

nogle afskyelige og frygtsomme bæster der dårligt nok kan tænke

en selvstændig tanke, men det næste øjeblik opdager man at man

er omringet af dem, og blevet underlagt deres mørke magi, som

flyder i deres sorte årer, fyldt med den troldkraft som Gy-Ra

brugte til at skabe dem for lang tid siden.

Gobliner ligner orker, de er bare noget mindre, så meget at de er

på størrelse med halvinge. De er også børn af Gy-Ra, men de har

et mere negativt forhold til hende end orkerne, der tilbeder hende

som deres store moder. Goblinerne føler mere at de er skabt som

en dårlig joke, en spotfuld eftertanke med kun had på sinde. Dette

had har goblinerne valgt at fokusere på,- de hader alle, også ofte

sig selv.

De er listige og stærkere end man tror, og besidder mystisk og

okkult magi. Det rygtes at de har et fjernt land hvor de bor i dybe og oldgamle regnskove og tilbeder

mystiske ånder i enorme tempel ziggurater. Men hvis dette er sandt, nægter goblinerne at dele denne

information med fremmede.

Fysisk Udseende: Gobliner er små og grønne og har ofte lange, tynde fingre, spidse øre som flagermus og

lange spidse næser. De er ubehagelige at kigge på, og det ved de godt, og de er enige. Dette selvhad

kommer til udtryk i mystiske rituelle ar, tatoveringer og kropsligt hærværk.

Samfund: Ligesom orker bor gobliner i stammer, ofte i dybe skove eller huler. Nogle gobliner vælger også

at bo hos orker, da det ofte er mere sikkert.

Religion: Velvidende om at Gy-Ra skabte goblinerne som en straf, så tilbeder de stadig Ilddanseren, som en

del af goblinernes selvhad og trang til at brænde og ødelægge. Nogle gobliner tilbeder også noget andet,

noget oldgammelt og unævneligt.

Navne: Goblin navne kan være Naz, Kryl, Krir eller Raz. Deres efternavne har ofte noget med deres næser

og ører at gøre eller det faktum at de er nogle små listige tyveknægte og ikke til at stole på, så som

Langnæse, Hurtighapser, Skyggeklo og Gå-Væk.

Evne Forslag: Grundet deres manglende højde, list og lange fingre er lommetyveri et godt forslag. Ligeledes

er de fleste gobliner bevæbnet med buer eller spidse knive, altså våben der enten kan bruges på afstand

eller uden at blive opdaget. Gobliner er langt mere magiske end orkerne, så magi og helbredelse er også

gode bud.

Goblin grupperinger:

Skygge Kulten: De fleste gobliner tilbeder Gy-Ra og hendes altædende flammer, men nogle ganske få

gobliner, tilbeder noget langt mere dunkelt og dystert. Denne Skygge Kult, tilbeder alt det mørke og onde

der findes, de ønsker total kontrol over døden og udfører ritualer og nekromanti i al hemmelighed, langt

væk fra alle dem der mener at denne slags sorte kunster burde udryddes. Selv andre gobliner frygter denne

Skygge Kult.

Svampe-gnaskerne: Gobliner er mystiske, underlige og de fleste andre racer ytrer tit, at gobliner ingen

mening giver. Nogle gobliner er stolte af dette, og gør alt hvad de kan, for at styrke denne opfattelse af

dem. Svampe-gnaskerne er nogle af disse. I mørke, dybe og dunkle huler, dyrker de alverdens mystiske

svampe, urter og ukendte planter, der alle er komponenter i deres ukendte ritualer og forunderlige magi.

Det Leende Kranie: Gobliner er, som udgangspunkt, feje og listige. De gør alt hvad de kan, for at undgå

åben kamp, med mindre at de er i stærkt overtal eller ved at de vinder. Den klan af gobliner, der kalder sig

selv, for Det Leende Kranie, er stik modsat. De er en klan af gale individualister, der kun slås iført deres

afdøde fjender og families knogler og rester. Deres fortrukne våben, er enorme køller, der er perfekte til at

knuse knogler med. Ligeledes, fortrækker de skrigende farver, så som gul, til valg af krigsmaling, for at være

sikre på, at folk kan se dem på lang afstand, og selv hvis man ikke ser dem, så hører man deres sygelige

kampråb, der lyder som en galnings latter.

Blodjægerne: Selv den mest gængse og almindelig goblin, er bedre til at

spejde og opspore folk end de fleste spejdere. Deres lugtesans og nattesyn er

alt sammen grunde til dette, men der findes en gruppe lejesoldater og

snigmordere der er til hyre for fyrstelige summer, der er bedre end nogen

andre til at opspore,-

Blodjægerne. Ved hjælp af forbudt blodmagi, kan de opspore alle og enhver,

og for et ekstra gebyr, skal de nok også fjerne dine problemer.

Tzetze’Qun Kulten: Tzetze’Qun øen er goblinernes hjemland, eller i hvert fald

det land de har gjort til deres. Det er der de første gobliner byggede deres

byer og templer for flere tusinde år siden, for senere at forlade dem og

glemme alt om deres storhedstid. Men nogle få gobliner bor stadig i ruinerne,

og de prøver desperat at finde en metode hvorpå de kan blive mægtige på ny.

De rejser rundt i verden for at finde relikvier og magiske skatte der måske kan

være med til at hjælpe dem med at opfylde denne drøm.

Halvinge

De halvlange er et munter folk, de har ikke travlt og tager verden med et gran salt, men er dog uhyrligt

nysgerrige og utroligt glade for gode historier og eventyr, og denne nysgerrighed tager, desværre, nogle

gange over, hvilket fører til at mange halvinge er, rigtigt, gode til at stjæle, de er som skader, de kan ikke

lade være med at tage noget der glimter.

De rejste ikke til Edonia for at slås eller erobre, men for at se om alle historierne nu passede. De slog sig

ned nær vandet, da halvinge altid har haft en tæt forbindelse med vandet. Deres gud Mavis bliver også ofte

afbilledet som en blå bølge. Halvinge prædiker ikke, da det sjældent er besværet værd, men de fortæller

dog ofte historier om Mavis den Mageløse og hendes mange

skarnsstreger.

Mange tror ofte at halvinge er dovne og ikke særligt kloge, men her

tager de fejl. Når det kommer til kunsten af liste sig omkring, opfange

hemmeligheder og information eller sørge for at en handelsaftale

altid er i deres favør, så er halvinge de ubestridte mestre. Når det er

sagt, så fortrækker halvingene at blive set som værende dovne og

dumme, frem for den anden stereotyp omkring dem, nemlig at de er

nogle løgnagtige tyve.

Halvinge er ikke pyntesyge som elverne, men de sætter da pris på

nips og tingeltangel, ofte fordi at der er en god historie forbundet

med dette. De går praktisk klædt, men ofte med små medaljoner

eller dimser hængende, i håbet om at nogen spørger ind til dem.

Halvingene er på fin fod med de andre indbyggere i Edonia, selv de indfødte for uden dem ville de miste en

hel del gode historier, alle sætter jo pris på en god goblin joke. Ja man kan vel sige at halvingene ingen

fjende har, dog har de halvinge der bor på Edonia fået skabt sig et rygte som værende voldelige

overfaldsmænd der gladeligt springer på uskyldige folk bare for en enkelt skilling.

Fysisk Udseende: Halvinge er små, omtrent ligeså små som gobliner. Dette gør at det er de færreste

halvinge der stormer frem i tungt panser med sværdet højt hævet, det også det faktum at halvinge

sjældent er særligt stærke. Halvinger har en tradition for ansigtsmaling. For det meste er det blot 2 streger

i forskellige farver hen over næseryggen, men ved festlige (eller krigeriske) lejligheder kan der være

omfattende malerier i ansigtet.

Samfund: Halvinge samfund minder meget om menneskets samfund, bare mindre. De bor i byer ligesom

mennesket, og ofte fortrækker de at bo i deciderede halvinge distrikter i menneske byer. Halvinge har ikke

ligeså stærke familiære bånd som elvere eller jordlinge.

Religion: Langt de fleste halvinge tilbeder Mavis, da hun er gudinde for handel, list og morskab. Det er dog

sket, at rebelske Gy-Ra tilbedende halvinge er blevet fundet, ofte i gang med at plyndre og stjæle. Det er

ikke usædvanligt at gamle halvinge, der ser sig selv som pensionerede, begynder at fokusere mere på at

tilbede Unis, da han er gud for viden.

Navne: Halvinge har navne der ligesom menneskene, minder om vores egne blot gammeldags, så som

Felix, Gulliver, Herman, Flora, Artur og Hans. Deres efternavne involverer ofte vand eller naturen eller et

fysisk træk, så som Vammevom, Morgensko, Harefod, Nedfald, Morgendug osv

Evne Forslag: Grundet deres list og manglende højde, er langt de fleste halvinge gode til at snige sig og

stjæle fra folk. Derfor er lommetyveri og evnen til at bruge en kniv gode valg, men halvinge er også loyale

og venlige, så evner inden for helbredelse er også et godt forslag.

Halvinge grupperinger:

Det Østlige Handelskompagni: Det ældste og de største af de mange halvinge handelskompagnier der

findes. Alle ved at hvis man skal have de mest eksotiske varer, så er det Det Østlige Handelskompagni man

skal have fat i. Handelskompagniets kodeks fortæller klart og tydeligt at de er ærlige og arbejdssomme, og

tolererer ikke fusk, ulovligheder eller smugleri, og netop dette kodeks gør at de mest hæderlige og ærlige

af halvingene flokker til kompagniet. Det Vestlige Handelskompagni er deres arvefjende.

Det Vestlige Handelskomagni: Hvor at det Østlige Handelskompagni er

ærligheden selv, er det Vestlige Handelskompagni det stik modsatte.

Glorificerede pirater, smuglere og fribyttere er hvad de er, og de prøver ikke

engang at skjule det. De er billigere og hurtigere end det Østlige, men man

kan ikke være sikker på at ens varer pludseligt ikke er forsvundet, eller at der

ikke lige pludseligt kommer en ekstra told på ens varer eller lignende

uærligheder. Det eneste tidspunkt hvor man kan regne med at lave en ærlig

aftale med Det Vestlige Handelskompagni, er hvis man ønsker at skade det

Østlige Handelskompagni.

Sølvskeerne: En af de ældste halvinge familier. Sølvskeerne er en meget rig

klan, og det tætteste på en royal familie som halvinge folket har. Alle medlemmer af familien bærer en

sølvske som halskæde, medaljon eller lignende form for smykke, for at vise at de er Sølvskeer.

Familien Sølvske gør sig meget i mystik og gamle bøger, og er derfor ofte mægtige troldmænd og kvinder.

Sølvskeernes familie farver er sort og lilla.

Skyggernes Kniv: En kult af snigmordere og tyveknægte som prominente adelige ofte hyrer til at skille sig af

med konkurrenter. Det siges at hvis man ønsker at kontakte dem, for at benytte sig af deres tjenester skal

man udføre et særligt ritual på et ukendt sted. Men er det sted nu også så ukendt?

Søens Døtre: Ypperste præstinderne af Mavis. Søens Døtre er nogle af de dygtigste healere i verden. Iført

blå rober og bønnekæder rejser Døtrene rundt i verden for at hjælpe folk hvor end de kommer hen. Søens

Døtre er en nonne orden der ikke tror at jordlige ejendele gør en mere lykkelig, og de har derfor taget et

løfte om ikke at have mere end de kan bære på sig – hvilket er meget usædvanligt for halvinge, der normalt

bruger det meste af deres liv på at samle ting omkring sig.

Jordlinge

Karaks børn har længe været kendt som "dværge", grundet deres vækst og størrelse, men dette har vist sig

at være grundet en oldgammel forbandelse, der for nyligt er blevet fjernet grundet en række magiske

ritualer udført på Edonia. Dværgene er nu endnu engang kendt som "Jordlige", mægtige krigere der alle

har Karaks hellige runer indgraveret i deres ansigt, så alle kan se hvis børn de er. Da forbandelse blev

fjernet, var det som om at vågne af en lang, dårlig drøm: Dværgene, eller rettere, Jordlingene opdagede at

de var blevet højere, stærkere og mere stolte. Men trods dette, så er jordlinge stadig meget lig dværge, de

tænker og handler på samme måde som altid.

Mægtige Karaks børn, stensønnerne og skjoldmøerne. Jordlinge sætter stor pris på ære og titler. De er

stædige, har en usædvanlig tålmodighed og sans for politik også elsker de et godt slagsmål. Hvis to

jordlinge har kæmpet side om side så er det to brødre (eller søstre, kvindelige jordlinge er ligeså kampglade

som de mandlige) til deres død, hvis man mister sin kampbror-eller

kampsøster er det ens pligt at ære deres minde i flere kampe eller

hver gang man tømmer sit ølkrus.

Jordlinge er arbejdere eller soldater og går derfor således klædt også

når de laver andre ting. En jordlings identitet er tæt forbundet med

hans/hendes erhverv, så derfor vil man altid gerne vise at man altid er

klar og aldrig helt holder fri, og dette mener de bedst vises hvis man

altid er i arbejdstøj. Jordlinge tager ofte navn efter deres erhverv, igen

for at understrege det førnævnte.

Jordlinge holder meget af halvingene og de misunder dem deres

afslappede livsstil, også selvom at de ikke helt forstår den. De ser

menneskene som ligesindede når det kommer til kamp, og de laver

ofte sjov med at menneskene var Karaks forsøg på at overgå jordlinge, men da han indså at dette var

umuligt lavede han menneskene i stedet. Elverne forstår de simpelthen ikke og dette er rimligt gengældt,

og når det kommer til de indfødte så ser jordlinge dem primært som noget at slå på. Dog har man overhørt

samtaler mellem jordlinge hvor de udtrykte deres bekymring om den dag hvor der ikke var flere af de

indfødte, for hvem skulle man så slås med?

Fysisk Udseende: Jordlinge er, som udgangspunkt, lavere end mennesker, elvere og orker, men dog noget

højere end den gængse halving. Jordlinge er groft skårede, har ofte skæg og tatoveringer, det er trodsalt et

kriger og arbejder folk, selvom både skæg og tatoveringer og lignende karaktertræk kan være svære at se,

da jordlinge har en forkærlighed for at være klædt i panser over hele kroppen. Visse jordlinge er dog så

meget i kontakt med jorden, at de ikke har skæg, men i stedet en hård, grålig hud der lyser med Karaks

symbol.

Samfund: Jordlinge bor ofte i byer under jorden, i enorme minebyer hvor man konstant kan høre lyden af

hamre der slår lystigt på armbolde. Jordlinge bor i klaner, og er meget loyale over for deres

familiemedlemmer, jordlinge stjæler og lyver ikke over for hinanden, da en sådanne opførsel er æreløs, og

for en jordling er ære alt. En klan bliver styret af en høvding og hans seer, som ofte er en kvinde, mens at

en by bliver regeret af en jarl.

Religion: Jordlingene kalder sig selv Karaks børn, og dette betyder også at man skal lede meget, meget

længe for at finde en dværg der ikke tilbeder og ærer Karak. Det hænder dog at man kan finde en lille flok

jordlinge der tilbeder Gy-Ra, da man uden ild ikke kan smede, men det er sjældent. Unis kan det tænkes at

nogle jordlinge også tilbeder, da hans rigide love passer godt til en stædig jordling. Mavis og Fin’Dell giver

ikke megen mening for en jordling, der ikke bryder sig om vand eller åben himmel.

Navne: Jordlinge har navne der er robuste og kraftfulde og ofte involverer det faktum at dværge er jordens

og metallets folk f.eks. Jens Jernspand, Brunhilde Stenøkse, Ragaar Tordenskæg, Thothruk Stålskjold.

Evne Forslag: Jordlinge er smede og krigere, og nogle få er præster. Magi er meget sjældent og ligeledes er

tyveri og bueskydning. Derfor ville evnen til at bruge rustning eller store våben samt at kunne smede være

evner der passer til enhver jordling.

Jordlinge Grupperinger:

Stormbrødrerne: En lille kult af Jordlinge præster og troldmænd, der har

fokuseret på at tæmme de vilde vinde og voldsomme storme. Mens at

nogle Jordlinge mener at dette er en underlig beskæftigelse for en

Jordling, da de jo er jordens folk, og ikke vindens, begrunder de ældste

Stormbrødre, at det jo er jorden som lyn rammer, ergo må dets kraft

være en gave til Karak, en gave som skal værnes om, og derfor mestres.

Den 13. Legion: Legenderne taler om, at da Karak skabte Jordlingene,

skabte han 15 armeer af dem, disse 15 armeer skulle gå ud, og sprede

Karaks budskab, og skabe Jordlingene en plads i verden. Den 13. Legion

påstår, af være efterkommere af den oprindelige Armé nr. 13, hvilket de

fleste Jordlinge tror på. D. 13 Legion er fænomenale krigere, der rejser

rundt for at hjælpe der hvor der er brug for det. Deres banner er et slidt,

sort, flag med tallet 13 skrevet med Jordlingenes egne runer.

Saltskæg: Grunbar Saltskæg var den første Jordling der blev kaptajn over sit eget skib. Før dette, var det et

almindelig kendt faktum, at jordlinge hadede vand. Nu om stunder, mange år efter Grunbars død, er

”Saltskæg” mere en reference til de mange Jordlinge der sejler som enten sømænd, kaptajner eller pirater.

Og det siges nu, at det giver skibet held på rejsen, at have en ”Saltskæg” med om bord.

Jernskæg: Det er ingen hemmelighed, at Jordlinge elsker jern og metal i alle afskygninger, men Jernskæg

Jordlinge har et helt særligt forhold til det. Kendt som de modigste og stærkeste af alle Jordlinge, rejser

Jernskægene rundt og leder efter nye, ukendte eller sjældne typer af metal, som de kan lave om til våben

eller rustninger. Ingen opgave er for umulig, hvis det betyder et nyt metal til samlingen. Deres våben og

rustninger er ofte lavet af helt ukendte metaler, forarbejdet på måder som ingen, ud over de ældste

Jernskæg mestre, kender til.

Stennæverne: Ikke alle Jordlinge slås, iført tungt panser, med visiret slået ned og øksen højt hævet over

skjoldet. Stennæverne, er en samling Jordlinge, der slås iført så lidt som muligt, og kun med deres hænder.

De er nævekampens ubestridte mestre, og selv ikke den dummeste trold, ville prøve at modsige dem dette.

Mennesker

Mennesker er modige, praktiske og har lidt ideen af at de er bedre end de andre racer, dette er dog ikke

noget man siger højt, for der er ingen grund til at skabe unødig konflikt. Mennesker ser deres gud Unis som

værende overlegen i forhold til de andre guder og de tager ikke kritik af ham særligt pænt. De fleste er dog

ganske almindelige folk der passer sig selv og deres familie, men kommer det til stridigheder er de ofte de

første til at gribe til våben. Diplomati er ikke deres stærkeste side, ej heller tålmodighed.

De fleste mennesker går i det man ville kalde praktisk tøj, dette gælder alle fra bønderne til soldaterne, selv

deres præster og magikere er ikke specielt spraglede i deres tøjstil.

Når det kommer til de andre racer kommer mennesker for det meste god ud af det med halvinger. De to

racer har en del tilfældes og sætter begge pris at fortælle historier og spise et godt måltid mad. Mennesker

og elvere er ikke meget for hinanden, menneskerne mener at elverne er kedelige og vævende, mens

elverne mener at menneskene er utålmodige og dumdristige. Dog har menneskene et noget bedre forhold

til jordlingene, de har et forhold baseret på gensidig respekt, da de begge anerkender hinanden som

værende dygtige krigere og smede. Men når det gælder de indfødte - eller de vilde som menneskene

kalder dem, så er der ingen tolerance. De er en plage og skal fjernes og selv de få der prøver at etablere sig

blandt de nyankommne bliver der skulet ondt til.

Fysisk Udseende: Mennesker ser lavere end elvere og orker, men højere

end jordlinge, halvinge og gobliner. De kan se ud på alverdens måder,

have forskellige hudfarver, øjenfarver og hårfarver. Trods denne

diversitet, er man aldrig i tvivl om når man ser et menneske.

Samfund: Menneskehedens største styrke, og svaghed, er deres

individualitet. Mennesket nægter at lade sig blive sat på en hylde, dog

er der nogle, relativt, generelle regler for mennesket. De fleste

mennesker kommer godt ud af det med elvere, jordlinge og halvinge,

trods at de har deres små problemer til tider, så er disse intet i forhold

til det generelle menneskes forhold til orker og gobliner, som de, oftest,

ser som hedenske bæster.

Den samme individualitet går igen i menneskets samfund, men de fleste

bygger dog byer og bor sammen med deres familie.

Religion: De mennesker tilbeder Unis, men igen kommer menneskets

individualitet i spil, da sømanden og den handlende, med stor

sandsynlighed, tilbeder Mavis. Jægeren tilbeder måske Fin’Dell, og

smeden og soldaten er tilbøjelig til at tilbede Gy-Ra og Karak.

Navne: Mennesker har navne der minder om dem vi selv har, dog med et mere gammeldags eller nordisk

præg så som Laust, Rolf, Vera, Harald, Hargar osv. Deres efternavne er ofte forbundet med deres erhverv

eller deres forældres erhverv f.eks. Snedkersen, Smedesøn, Blomsterbinder mm.

Evne Forslag: Mennesker har det lige godt med alle erhverv, de er dygtige soldater, dygtige troldmænd,

dygtige healere og dygtige spejdere. Der er intet der ikke passer til et menneske.

Menneske Grupperinger:

Orsino Klanen: En af de ældste, og mægtigste menneske klaner nogensinde. Orsino klanen er noble,

adelige og store troldmænd. De hader deres ærkefjender, Ethelstan klanen, da de mener at de er den

ældste og mægtigste menneske klan. Orsino klanen er lille, men stærk, grundet deres magi, loyale soldater

og de få familier der er deres allierede. Orsino klanen ægter sig kun ind i sig selv, da de mener at fremmede

ville forurene deres rene og mægtige blodslinje. Orsino klanens farver er grøn og gul, og de er alle meget

Unis troende.

Ethelstan Klanen: En klan, ligeså gammel som Orsino klanen, og måske endda ældre. Dette har været

grund til striden mellem de to familier. Ingen kan med sikkerhed sige hvem der kom først, Orsino eller

Ethelstan. Ulig Orsino, der er en lille klan, grundet at de kun har giftet sig med deres egne, har Ethelstan

giftet sønner og døtre væk siden tidernes morgen, hvilket har resulteret i at de fleste mennesker

efterhånden, kan påstå at de er en Ethelstan uden at nogen kan sige dem imod. Ethelstan er ikke

troldmænd, ej heller er de specielt religiøse, de løser udelukkende deres problemer ved hjælp af giftemål

eller deres enorme hær, der primært består af lavadelige småbønder, men med tilpas mange bønder,

falder selv det mægtigste borgværk. Ethelstan klanens farver er rød og blå.

Inkvisitionen: Ingen forventer Inkvisitionen. Deres våben er bla. frygt,

overraskelse, en gruopvækkende effektivitet og en fanatisk hengivenhed

over for Unis kirken. Inkvisitionen bliver sendt ind af ypperstepræsterne,

når de fornemmer at der er noget ilde på færde. De er hemmelige agenter,

der opsnuser og torturerer alt og alle der er imod Unis og hans

guddommelige doktrin. Når Inkvisitionen vælger at vise sig offentligt, er det

med pomp og pragt, med fanfare, enorme bannere og alle iført sorte og

røde rober, eller sort panser.

Bojarerne: En elite orden af riddere og adelsmænd skabt af Kong Relicious

Relk d.1. Disse riddere er trænet i alle slags kamp, og har også en del

troldmænd i deres rækker, troldmænd der har mestret kunsten at benytte

sig af magi iklædt tungt panser. Alle Bojarer er trænet i at mestre

stridsøksen og hellebarden, og disse er deres fortrukne våben, da de ser sig

selv som bødler på slagsmarken. Deres farver er sort og hvid, og ofte er det

rovdyr som ulve og bjørne der pryder deres bannere.

Pariaerne: De udstødte, de uønskede og de lavstående. Pariaerne, er de

mennesker, som af den ene eller anden årsag, er blevet udstødt fra det samfund de ellers levede i før. Det

kan være den yngste søn der blev smidt ud hjemmefra, landsbytossen der blev udstødt eller præsten der

vendte sig imod Unis. Pariaerne er almindelige blandt de andre racer, der har taget dem til sig. Det kan fx

være den krigstrætte veteran, der har valgt at bo blandt elverne de sidste år af sit liv, hvor han kan få fred.

Det kan være tyveknægten, der bor med halvinger osv.

Orker

Orkerne er Gy-Ra’s børn, skabt af urgammel trolddom, stjålet af Gy-Ra fra troldenes helt egen magiske

kilde i tidernes morgen. Orker er brutale, store og ofte tilbøjelige til voldsomme raseri udbrud, der skyldes

det brændende troldeblod der flyder i deres årer, men de er ikke dumme eller tanketomme. De er måske

ikke kloge, sådan som mennesker eller elvere definerer det, men de har en helt særlig visdom der får selv

den mest akademiske elver til at undre sig. Og selv den største

og grummeste kriger bøjer nakken for stammens shaman.

Orker er territorielle, og de ser Edonia som værende deres, da de

var der først, en tankegang der siger en hel del om orkernes

form for logik. Men de erkender dog, at Edonia er ved at smutte

imellem fingre på dem, da der kommer flere og flere til øen, og

det er ikke orker der kommer, tværtimod.

Skulle det dog lykkes dig, at blive venner med en ork, har du en

ven for livet, de er meget loyale og ligesom jordlinge betyder

ære alt for dem, dog hvis blodrusen kommer over dem, sker det

at de glemmer alt om ære.

Et helt andet problem for orkerne er, at der ikke bliver født ret

mange kvinder, hvilket gør at orkerne frygter at uddø.

Dette betyder også, at de ork kvinder der findes, ofte bliver

overbeskyttet og tvinges til at blive hos stammen når mændene

drager i kamp, ikke fordi at kvindelige orker er dårligere krigere

eller fysisk svagere, men simpelthen fordi de er mere dyrebare end de mandelige.

Orker hader elvere, og dette had er gengældt. Ej heller kommer orker specielt godt ud af det med jordlinge

eller mennesker, halvinge finder de små og rotte-agtige. Gobliner er nogle af de eneste som orker

tolererer, men selv orkerne er mistænksomme over for deres små, grønne fætre.

Fysisk Udseende: Orker er de højeste af alle de dødelige racer, de er muskuløse, grønne og har

vildsvineagtige stødtænder. De har ofte skæg og vildt hår og deres kroppe er dækkede af tatoveringer eller

ar efter utallige kampe.

Samfund: Orker bor i stammer, og er ofte nomadefolk der rejser efter deres byttedyr. Orker bygger ikke

byer eller imperier, med undtagelse af deres hjemland Zolu-Koth. Der bor ofte gobliner hos orkerne, da de

små føler sig bedre beskyttede hos deres fysisk stærkere fætre, og orkerne tolererer gobliner bedre end de

andre racer.

Religion: Orkerne tilbeder Gy-Ra, alt andet er komplet utænkeligt. Gy-Ra er deres moder, deres skaber,

deres hersker og deres evigt, brændende flamme. Og selv hvis en enkelt ork skulle smide sig på knæende

foran et Unis tempel, så er der store chancer for at han ville blive spærret inde.

Navne: Orker har navne der mest af alt er aggressive lyde eller kampråb. Navne så som Grazkrom, Ysgaar,

Ka'ash, Grull, Grum, Grom, Roark, og deres efternavne har ofte noget med vold, våben og ild at gøre så

som Ildsøn, Blodøkse, Stenkaster, Kødflænser og andre ubehagelige ting.

Evne Forslag: Grundet deres størrelse og styrke er de fleste orker krigere, dog er der også jægere og

shamaner i deres samfund. Derfor vil evner inden for rustning, våbenbrug og smede kunst være gode

forslag. Ønsker man at spille shaman, vil en smugle magi og helbredelse være passende.

Ork grupperinger:

Kranieknuserne: De orker der ikke havde disciplinen til at blive soldat, de orker der ikke havde snilde til at

blive jægere, de orker der ikke havde magisk talent, de orker er ”Kranieknusere”. Gale barbare uden taktik

eller strategisk sans, deres eneste evne er et basalt overlevelsesinstinkt og et urgammelt raseri der gør dem

utilregnelige på kamppladsen. Selv de andre orker er varsomme omkring Kranieknuserne. En Kranieknuser

slås med det der passer ham bedst, om det er en stor kæp, en skarpsleben økse eller de bare næver er,

særdeles, individuelt, ligeledes kan man finde Kranieknusere der slås i pladerustning eller kun iført

lændeklæde.

Zolu-koths Sønner: Opkaldt efter den første ork krigsherre, og senere første ork kejser, Zolu-Koth, er denne

gruppering orkernes elite. De er de stærkeste krigere, med enorme våben der er gået i arv fra far til søn

gennem generationer, og ligeledes er deres rustninger ornamenterede og hellige. Sønnerne er alle mænd,

de er større og stærkere end andre orker, og kommanderer en helt

naturlig respekt fra andre orker og gobliner. De er som regel ledere af

klaner og armeer og frygtede på kamppladsen.

Ildblod: En lille, dedikeret, shaman klan bestående, primært, af

kvindelige orker. De er Gy’Ras ypperste præstinder, og umådeligt

farlige. Ved indtagelse af magiske urter og uhellige ritualer, kommer de i

en mørk, mystisk trance der gør dem, ifølge dem selv, i stand til at tale

med Gy’Ra. Ildblods orker bruger ofte spyd og går altid klædt i rødt og

sort: Gy’Ras hellige farver.

Sortblod: Orkernes jægere og spejdere. Sortblods grupperingen er alle

bueskytter, der sniger sig rundt i terrænet for at finde fjenden.

Sortblods orker bruger krigsmaling der også fungerer som kamuflage.

Sortblods orker har et specielt had til elverfolk, der ofte formår at

spotte dem, trods deres kamuflage og list.

Jernblod: Jernblod er soldaterne i ork hærene, klædt i panser og oftest med store økser ved deres side, er

en flod af jernblod ofte det sidste fjenden ser, men det første de hører. Jernblods orker er alle frygtløse

soldater, der marcherer i flok og ikke stopper før deres modstandere er trampet ned.