den kriminelle subkultur - københavns...
TRANSCRIPT
D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T
Den kriminelle subkultur Søren Rishøj Andersen Jacob Brauner Jørgensen
Nr. 219/2007
Projekt- & Karrierevejledningen
Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie Nr. 219/2007 Den kriminelle subkultur Søren Rishøj Andersen & Jacob Brauner Jørgensen ISSN: 1339-5367 ISBN: 9788791536717 Se øvrige udgivelser i rapportserien og foretag bestillinger direkte på Projekt- & Karrierevejledningens hjemmeside. Projekt- & Karrierevejledningen Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Center for Sundhed og Samfund Øster Farimagsgade 5 1014 København K 35 32 30 99 www.samf.ku.dk/pkv [email protected]
Skrevet af: Søren Rishøj Andersen og Jacob Brauner Jørgensen
Den kriminelle subkultur
2
1.: Indholdsfortegnelse
1.: Indholdsfortegnelse.........................................................................................................................2
2.: Indledning .......................................................................................................................................5
3.: Problemformulering........................................................................................................................6
3.1.: Spørgsmål som ønskes besvaret gennem undersøgelsen.........................................................6
4.: Kvantitativt indblik - Hvad for noget kriminalitet begås af unge? .................................................7
5.: Kulturteori.......................................................................................................................................9
5.1.: De unges kultur ........................................................................................................................9
5.2.: Den kriminelle subkultur .......................................................................................................10
5.3.: Specifikke subkulturer ...........................................................................................................14
5.4.: Blanding af subkulturer – neotribal teorimodel .....................................................................19
6.: Metode ..........................................................................................................................................23
6.1.: Metodisk grundlag for empirien ............................................................................................23
6.2.: Interviews...............................................................................................................................23
6.2.1.: Det aktive interview............................................................................................................24
6.3.: Interviewguide. ......................................................................................................................24
6.4.: Undersøgelsesspørgsmålenes intention .................................................................................25
6.5.: Undersøgelsesintentioner omsat til interviewspørgsmål .......................................................26
6.6.: Gennemførelse af kvalitative interviews. ..............................................................................28
7.: Videnskabsteoretiske overvejelser................................................................................................30
7.1.: Horisontsammensmeltning ........................................................................................................31
7.2.: Et perspektiv på det at interviewe anno 2007 ............................................................................33
7.3.: Undersøgelsens validitet ............................................................................................................34
8.: Analyse .........................................................................................................................................36
8.1.: Social arv ...............................................................................................................................36
8.2.: Kriminelle venner og familie .................................................................................................37
8.3.: Moralopfattelse ......................................................................................................................38
8.3.: Forskellige typer af kriminalitet.............................................................................................39
8.4.: Den subkulturelle stil .............................................................................................................40
8.5.: Udlevelsen af det reaktionære................................................................................................42
8.6.: Voksenkultur..........................................................................................................................44
3
8.7.: Subkulturens afgrænsning......................................................................................................45
8.8.: Forholdet til autoriteter ..........................................................................................................46
8.10.: Opfattelse af sig selv som en del af samfundet....................................................................50
8.11.: Vejen ud af kriminalitet .......................................................................................................51
9.: Konklusion....................................................................................................................................53
10.: Perspektivering ...........................................................................................................................56
10.1.: Problematik omkring indgreb i den kriminelle subkultur....................................................56
10.2.: Subkulturelle ungdomskriminelle - et biprodukt af vores samtid?......................................57
10.2.1.: Tiltag overfor individet .....................................................................................................58
10.2.2.: Tiltag i samfundet .............................................................................................................59
10.2.3.: Problemer med finansiering af ungdomssanktionen 3. fase .............................................60
10.2.4.: Virksomme initiativer .......................................................................................................62
10.4.: Mangel på viden om effekten af tiltag mod kriminalitet .....................................................63
10.4.1.: Om pædagogisk metodefrihed ..........................................................................................64
10.5.: Skejby-modellen - en ramme at opløse sin subkultur i? ......................................................65
10.5.1: Skejby-modellen - en ramme hvor dikotomier og modstand mod systemet ikke trives....67
11.: Litteraturliste...............................................................................................................................68
13.: Bilag - feltobservationer .............................................................................................................74
13.1.: Feltobservation nr. 1: Institutionen Bakkegården................................................................74
13.2: Feltobservation nr. 2: Institutionen Egely v. Nørre Sundby, 29. marts, 2007 ......................75
14.: Spørgeguide ................................................................................................................................77
14.1.: Spørgeguide anvendt ved første institutionsbesøg...............................................................77
14.2.: Spørgeguide anvendt ved andet institutionsbesøg ...............................................................78
15.: Bilag - transkribering ..................................................................................................................82
15.1.: Transkribering af interview med ”Lone”, institutionsmedarbejder .....................................82
15.2.: Transkribering af interview med ”Mikkel”, 16 år, indsat på Egely.....................................87
15.3.: Transkribering af interview med ”Theis”, 16 år, indsat på Egely .......................................92
15.4.: Transkribering af interview med ”Youssef”, 16 år, indsat på Egely .................................106
15.5.: Transkribering af interview med ”Mustafa”, 18 år, indsat på Egely .................................119
16.6.: Transkribering af interview med ”Mikkel”, 17 år, indsat på Bakkegården .......................137
16.7.: Transkribering af interview med ”Rune”, 17 år, indsat på Bakkegården ..........................144
15.8.: Transkribering af interview med ”Combs”, 17 år, indsat på Bakkegården .......................153
4
15.9.: Transkribering af interview med ”Sune”, 17 år, indsat på Egely ......................................165
15.10.: Transkribering af interview med ”Rakim”, 16 år, indsat på Egely..................................166
15.11.: Transkribering af interview med ”Bo”, 17 år, indsat på Bakkegården............................177
15.12.: Transkribering af interview med ”Reda”, 16 år, indsat på Egely ....................................192
15.13.: Transkribering af interview med ”Lone”, fortsat fra linje 207 i transkriberingsmateriale
......................................................................................................................................................203
17.: Bilag - tabeller...........................................................................................................................206
17.1.: Tabel 1: Gladsaxeundersøgelsen: Unges selvrapportering af kriminalitet fordelt i forhold til
omfang og undersøgelsestidspunkt ..............................................................................................206
17.2.: Tabel 2: Antallet af strafferetlige afgørelser 1995-2005 for aldersgruppen 15-17 år fordelt
efter kriminalitetens art i absolutte tal..........................................................................................207
18.: Billeder anvendt til fremvisning under interviews....................................................................208
19.: Godkendelse fra Datatilsynet....................................................................................................210
20.: English summary: The Criminal subculture .........................................................................214
5
2.: Indledning
I Danmark har forskning vist, at der blandt ungdomskriminelle (15 – 17 år), er et generelt fald i
forhold til hvor meget kriminalitet der bliver begået (Balvig 2006:15). Dog viser der sig for en
marginal gruppe det omvendte mønster. For denne mindre gruppe er mængden af kriminalitet
steget, og den er samtidig blevet grovere. Hos denne gruppe unge, kan man forestille sig kulturelle
mønstre, der er fremmende for de konfliktmæssige handlinger, som begås. Det er denne særlige
gruppe unge, og deres særlige kulturelle træk, opgaven vil beskæftige sig med.
For at kunne undersøge dette, har vi valgt at indsamle kvalitativt empirisk materiale på sikrede
institutioner i Danmark, som er de steder, hvor den danske stat anbringer de 15-17-årige der har
begået mest og hårdest kriminalitet (Lone, transkribering:25-26). Gennem opgaven vil vi referere til
denne gruppe som ”ungdomskriminelle”. Hvis en kulturel platform skal afkodes med henblik på en
mekanisme, som skaber denne kriminelle kultur, mener vi, at det er hensigtsmæssigt at se dette
igennem en subkulturel forståelsesramme. Derfor anvendes teorier fra Birminghamskolen til at
synliggøre dette (Bay et al. 1986).
Subkulturen definerer sig som modstykke til det ordinære, og kan på den måde danne rammen om
den begrebsverden, som findes blandt de ungdomskriminelle. Det antages, at samværet med andre i
specifikke sociale grupper, er dannende for ens bevidsthed. Vi forestiller os, at dette kan
anskueliggøres som en særlig kriminel subkultur, som fungerer som et fællesskab omkring det
kriminelle liv. Et kulturelt fællesskab omkring det kriminelle, kan på den måde fastholde den
ungdomskriminelle i dette handlingsmønster.
Samtidig er det også vores opfattelse, at en kriminel subkultur ikke udelukkende vil være skarpt
afgrænset fra andre kulturelle sammenhænge. Den enkelte aktør vil også være i stand til at definere
sig delvist gennem andre kulturelle fællesskaber, som kan fungere med eller imod den kriminelle
subkultur. Det teoretiske grundlag for denne opfattelse hentes i Michel Maffesolis teori om
neotribes (Maffesoli 1996:ix). Vi har altså en opfattelse af, at den kriminelle subkultur kan være
udformet på forskellig vis, og at den samtidig ikke vil være skarpt afgrænset. Muligheden for en
kriminel subkultur tænkes bekræftet, hvis der blandt undersøgelsens informanter gentagne gange
forekommer træk, som vi kan genkende i det teoretiske grundlag. Det subkulturelle vil desuden
6
blive anskueliggjort gennem såvel karakteristika, som er generelle for subkulturer, samt gennem
sammenligninger med tidligere analyser af subkulturer.
Det virker rimeligt at antage, at en reduktion i kriminaliteten blandt de ungdomskriminelle, vil være
i samfundets interesse. Derfor vil opgaven, såfremt der lokaliseres en subkultur, som fremmer
kriminalitet, forsøge at komme med bud på hvorledes dette problem kan løses.
3.: Problemformulering
Formålet med denne undersøgelse er, at afdække subkulturelle forhold som de fremstår i et
ungdomskriminelt miljø. Hvis de ungdomskriminelle har et stærkt tilhørsforhold til en specifik
kultur, så kan dette skabe et specifikt handlingsmønster og dermed være en faktor, der medvirker til
at opretholde en kriminel løbebane hos den unge. En tese om, at bestemte kulturelle forestillinger
kan fremme den kriminelle løbebane, vil blive forsøgt af- eller bekræftet. Vi vil desuden beskrive
løsningsmodeller på, hvordan en ungdomskriminel subkultur kan gribes an. Dette gøres på
baggrund af en common sense betragtning om, at begrænsning af kriminalitet er ønskværdigt.
3.1.: Spørgsmål som ønskes besvaret gennem undersøgelsen
1. Findes der blandt unge kriminelle en subkulturel referenceramme, som skabes gennem deres
sociale netværk?
2. Er denne subkultur med til at fordre et kriminelt handlingsmønster?
3. Hvordan kan samfundet ændre de forhold som potentielt skaber subkultur hos de
ungdomskriminelle?
7
4.: Kvantitativt indblik - Hvad for noget kriminali tet begås af unge?
For at give et indblik i hvilke bevægemønstre der er kendetegnende for de ungdomskriminelle, kan
det være relevant at se på hvilke typer af kriminalitet der typisk begås. Dette kan sammenlignes
med den kriminalitet der begås blandt voksne kriminelle, hvor forskelle kan antyde aldersspecifikke
mønstre. De data som danner grundlag for denne kvantitative sammenligning, er foretaget på
baggrund af to undersøgelser: Flemming Balvigs forskning omkring Gladsaxe-undersøgelsen, samt
Justitsministeriets indsamling af registerdata1. Justitsministeriets registerdata dækker over
domfældelser i forhold til strafferetslige afgørelser. Idet vi har brug for at sammenligne de
forskellige typer af kriminalitet i forhold til aldersgrupper, så finder vi de registrerede strafferetlige
afgørelser bedst som indikator. I det følgende vil fordelingen af forskellige typer af kriminalitet
blive gennemgået.
De typer af kriminalitet, som har en lav gennemsnitsalder for de dømte, er berigelseskriminalitet
(røveri, cykeltyveri, indbrud, biltyveri og knallertyveri) og hvad man kan beskrive som destruktiv
kriminalitet (bl.a. vold, hærværk og forstyrrelse af offentlig orden) (Balvig 1996:34). Simple
butikstyverier har over 50% af de unge i 8. klasse prøvet at begå, iflg. Gladsaxe-undersøgelsen
udført i 1979 og 1989 med ca. samme resultat (Ibid 20). De indsatte på de lukkede og sikrede
institutioner, som ligger til grund for vores dataindsamling, er ikke nødvendigvis kvantitativt
repræsentative i forhold til hvilken type kriminalitet unge generelt har begået, men repræsenterer
derimod en gruppe af kriminelle, som har begået kriminalitet af hårdere karakter. Nogle af dem kan
have begået sædelighedsforbrydelser, mord og andre forbrydelser som ikke er typisk
ungdomskriminalitet2. Der er tale om en kraftig stigning i begåelsen af vold blandt de unge (se bilag
17.2). Langt de fleste sager drejer sig om simpel vold, hvor det samlede antal af voldssager er
fordoblet i perioden 1995 – 2005. Sager om særlig grov vold, har i samme periode oplevet en
firedobling (Ibid).
Der er ligeledes tale om en stigning i antallet af røverisager blandt unge, som der ikke er tale om
blandt de voksne kriminelle, og med hensyn til straffelovens narkotikabestemmelser er der sket en
stigning blandt de unge, som igen er noget mindre blandt de voksne kriminelle. Det samme er
1 (http://www.justitsministeriet.dk/forskning-og-dokumentation/rapporter-fra-forskningsenheden/rapport-mappe/ungdomskriminalitet-1995-2005/ d. 16. april, 2007, kl. 14:30) 2 ”De unge begår forholdsvis få seksualforbrydelser…” (http://www.justitsministeriet.dk/forskning-og-dokumentation/rapporter-fra-forskningsenheden/rapport-mappe/ungdomskriminalitet-1995-2005/ d. 16. april, 2007, kl. 14:30)
8
tilfældet i forhold til de andre særlovsbestemmelser, hvor udviklingen generelt blandt både unge og
voksne er den samme, men at udviklingen er mere markant blandt de unge. Samlet set er der en
stigning på ca. 20% ved domme for alle typer af kriminalitet (Ibid). De ungdomskriminelle dækker
kønsmæssigt primært over drenge, hvor der er en kønsfordeling på ca. 1:5. Dette er en drastisk
forøgelse i forhold til hvor meget pigerne tidligere har stået for, hvor det i 1995 kun var ca. 1:8
(Ibid).
I forhold til størrelsen af den gruppe vi taler om, kan Gladsaxeundersøgelsen give et indblik i, hvor
meget kriminalitet forskellige grupper af unge begår (Balvig 2006:4). Også denne undersøgelse
viser, at kriminaliteten blandt nogle få unge har fået en grovere karakter, hvorimod den blandt de
resterende unge er blevet mindre (Ibid 20). I forhold til konstitueringen af en specifik kriminel
ungdomskultur, viser Gladsaxeundersøgelsen, at det er 38% af de unge i kategorien ”gengangere”
som mener at de tilhører en bande, hvorimod det kun er 1% af ”de lovlydige”. Dette signalerer et
meget væsentligt socialt tilhørsforhold igennem det kriminelle.
9
5.: Kulturteori 5.1.: De unges kultur
I kølvandet på denne skitsering af, at der kan eksistere kulturelle mønstre i et kriminelt livsmønster,
er det ligeledes vigtigt at illustrere, hvordan der kan eksistere et fællesskab i en ungdomskultur. Der
belyses dermed aspekter, som ikke er specifikt subkulturelle.
I alderen 15-17 år, som er alderen for undersøgelsens målgruppe, er kroppen så vel som sindet i
gang med en voldsom udviklingsfase. At være ung er ifølge Flemming Balvig, lig med at være
under stærk udvikling3. Det senmoderne samfund kræver samtidig individets refleksivitet. Unge
mennesker er synligt anderledes rent fysisk i forhold til de voksne, og vi eksisterer i en relativt
aldersdefineret kultur i forhold til at følge folkeskolens alderstrin, uddannelse, arbejde osv. Dette er
med til at skabe grobunden for at definere sig, ikke blot gennem selvstændige karakteristika, men
gennem selve det at være ung. At være ung er på samme tid et spørgsmål om at man oplever
identitetsmæssig selvstændighed frem for familiens binding, og samtidig må finde ud af, hvor den
nyoplevede identitet skal og kan føre hen. Dette er selve essensen af det mulige valg, som
ungdommen fremmer: at lade sig tilpasse eller ej. Det er med andre ord i høj grad kendetegnet for
ungdomslivet, at man finder ud af, i hvor høj grad man vil følge pligter frem for lyster (Balvig
2001:15). Det er dog også netop denne ustabile tilværelse, som ifølge Balvig er grobund for
misforståelser af hvordan den nye identitet skal udleves. Gensidige misforståelser som gør unge i
stand til at lave kriminelle gerninger, kan ifølge Balvig principielt være imod deres vilje (Balvig
2001:25).
Ungdomslivet kan så at sige udleves på vidt forskellig vis. En mulighed for udlevelse af
ungdommen, er livet som ungdomskriminel, hvor den kriminelle løbebane er en radikal
destabilisering af ovennævnte afvejning mellem pligt og lyst. Der er her tale om, at nogle har et så
gentaget mønster af kriminelle handlinger, at dette lader til at være en væsentlig del af deres
livsførelse. Det kriminelle forstås dog ikke som en indlejret del af aktøren, men blot som et
handlingsmønster, som er væsentligt for den generelle livsførelse. Balvig belyser i denne
sammenhæng, at man langtfra kan drage en tydelig demarkationslinje mellem kriminelle og ikke-
kriminelle (Balvig 1996:25). Aktører med et tydeligt mønster af kriminelle gentagelser vil dog i det
følgende, af praktiske hensyn, blive benævnt ’kriminelle’ eller ’ungdomskriminelle’.
3 ”Kroppen er ligesom identiteten ’datomærket’.” (Balvig 2001:12)
10
5.2.: Den kriminelle subkultur
Blandt unge kriminelle er typen af kriminalitet, som tidligere nævnt, ofte af en lidt anden karakter
end blandt voksne kriminelle. Kriminalitet er i sagens natur noget, der står i modstrid til samfundets
normer. Det samme gør sig gældende for netop subkulturen som teoretisk model (Bay et al.
1986:18)4, og det vil derfor være en mulighed at se ungdomskriminaliteten i sammenhæng med
subkulturelle forhold.
I det følgende vil vi redegøre for subkulturteorien, og hvordan dette passer sammen med den
ungdomskriminelle kultur. Der vil være forhold, hvor subkulturteorien teoriapparat kræver
tilpasning, til vores forståelse af den særlige ungdomskriminelle subkultur, og der vil i så fald blive
begrundet hvorfor aspekter fravælges eller tilpasses. Det første vil omhandle generelle subkulturelle
mekanismer. Dernæst vil vi anskueliggøre teorier om specifikke subkulturer, som vi mener kan
anskueliggøre nogle væsentlige aspekter for den kriminelle subkultur. Herefter vil vi foretage en
tilpasning af det subkulturelle grundlag via. Maffesolis teori om ”neotribes” (Maffesoli, 1996).
Vi henter vores forståelse af ungdomskriminelles subkultur hos CCCS (Centre for Contemporary
Cultural Studies), også kendt som ”Birminghamskolen”. Der ligger hos Birminghamskolen en
opfattelse af, at den subkulturelle form er en nyere klasse, som først har fået mulighed for at opstå
gennem det moderne velværdssamfund. Det er igennem efterkrigstidens højere velfærd, at særligt
unge mennesker har fået materielle vilkår der har gjort dem i stand til at udøve et forbrug og på den
måde uddifferentiere sig som en selvstændig klasse5. Der er ifølge John Clarke, sket et historisk
skift fra en produktorienteret til en markedsorienteret industri (Clarke i Bay et al. 47:1986). Hvor
arbejderklassens rolle tidligere har været fastere defineret gennem arbejdet, er den nu fanget mellem
rollen som arbejdstager og konsument.
Hos Birminghamskolen findes en forståelse af subkulturerne som specifikke og adskilte i forhold til
hinanden. Disse kulturer er dog ikke nødvendigvis generationsspecifikke6, og kan derfor findes i
forskellige former på samme tid. Ikke desto mindre forstås disse af Birminghamskolen som skarpt
adskilte. Dette er det væsentligste område, hvor vi tillader os at tilpasse det teoriapparat, som
Birminghamskolen opstiller, i forhold til hvordan nutidens aktører definerer sig over for hinanden.
4 ”Symbolske løsninger på samfundsmæssige konflikter.” (Bay 1986:18) 5 ”…arbejderklassens unge for første gang blev en selvstændig forbrugergruppe” (Bay 16:1986) 6 Chicagoskolen så subkulturer som generationsspecifikke (Bay 11:1986)
11
Tidligere er Birminghamskolens teorier blevet kritiseret for denne forståelse af kulturers eksistens
(Clarke i Bay et al. 1986:221). Vi forestiller os ikke at finde skarpt adskilte kulturer, og anvender i
stedet forståelsen som den findes hos Michel Maffesoli, som mener at aktøren indgår aktivt i flere
forskellige kulturelle sammenhænge. Herom forklares mere senere7.
Det væsentlige i teorierne udviklet hos forskerne på Birminghamskolen er, at subkulturen forstås
som et sub-system. Subkulturen er både en underklasse i hierarkisk forstand, af det samfund det
tilhører, og samtidig et undersystem af den klasse, kulturen relaterer til. Denne klasse er
arbejderklassen i marxistisk forstand8. Tilhængerne af en subkultur, ser sig selv som modstykke til
såvel magtsamfundet og det der opfattes som ”mainstreamkulturen” (Bay et al. 9:1986). Det
forudsættes, at mainstreamkulturen funderes netop gennem den kultur, som besidder samfundets
magt (Ibid), hvor subkulturen skabes på baggrund af, at man forsøger at avancere i samfundet, og at
det kun meget besværligt lader sig gøre, i forhold til den pågældende status.
Raymond Williams definerer kultur som ”relations between elements in a whole way of life”, og
kombinerer dermed en strukturalistisk og en kulturalistisk opfattelse af begrebet i en ny dynamisk
form (Williams i Bay et al., 1986:17). Gennem tilhørsforholdet til arbejderklassen, henter tilhørerne
af en subkultur dermed deres forestillinger om interesser gennem både strukturelle og kulturelle
forhold. Aktøren er altså i besiddelse af et fortolkningsapparat, som bearbejder spillet mellem at
være unik og tilhøre et fællesskab. Strukturalisterne har haft fokus på arbejderklassens reelle
interesser, men vi forestiller os jf. Bays kritik, at statusforholdene samtidig kan være andre og flere
end de direkte arbejderklasse-relaterede, såsom adgang til uddannelse og arbejdsmarked,
boligforhold m.m.9.
Phil Cohen mener, at der findes tre løsninger på den sociale ”ghettoiseringsproces” (Cohen i Bay et
al. 42:1986). Der skelnes mellem at omdefinere normer (lade sig indsluse i en subkultur), at bryde
normer (blive kriminel), samt at tilslutte sig normerne (vælge den ”akademiske løsning”). I den
akademiske løsning forsøger aktøren at avancere ved at nå højere i samfundets hierarki. Ofte leder
forsøget på den akademiske vej dog tilbage til det subkulturelle eller kriminelle mønster. Selvsagt
må vi på dette område tillempe subkulturens adskillelse, og i stedet forsøge at påvise, at selve det at
7 Se kapitel ”6.5.: Blanding af subkulturer” 8 ”Subkulturteorierne fra CCCS kan på mange måder opfattes som en forlængelse af disse forsøg på at udvikle en almen marxistisk teori om sociale afvigelser”. (Bay 8:1986) 9 Vi ønsker at undgå Birminghamskolens ”…tendens til, at man i analyserne lægger vægt på netop de træk ved subkulturerne, der så at sige ’passer’ til de unges samfundsmæssige placering.” (Bay 19:1986)
12
være kriminel, kan være en måde at udleve en subkultur. Der er altså ikke i vores forståelse en
adskillelse mellem at være subkulturel og at være kriminel.
Vores forståelse er, jævnfør ovennævnte kritik via. Maffesoli, at aktørens oplevelse af kultur i høj
grad vil blive præsenteret som en blanding fra forskellige sammenhænge, men at denne alligevel vil
have visse fællestræk, som kan antyde en særlig kriminel kultur blandt de unge. Den latente
politisering som ifølge Birminghamskolen kan finde sted i kulturer, og særligt subkulturer pga.
deres opfattelse af klasseforhold, mener vi dermed også kan have mange forskellige former og
mange forskellige mål10.
Det er essentielt, at subkulturen er en ”…symbolsk løsning på samfundsmæssige konflikter” (Bay et
al. 18:1986), hvor unge ifølge Clarke, præsenterer sig gennem bestemte koder overfor hinanden.
Koderne indlejres i både verbal og non-verbal sprogbrug, dvs. måden de gestikulerer, tøjet, hvor de
befinder sig m.m. Alle disse koder udgør en samlet systematik, som kan betegnes som deres fælles
”stil” (Clarke i Bay et al. 1986:70). Stilen er med til at definere status, men endnu vigtigere er det,
at det i sig selv gør det muligt at afgrænse sig i forhold til andre, såvel afgrænsninger til
mainstreamkulturen, forældrekulturen og andre subkulturelle grupper (Clarke i Bay et al. 74:1986).
Phil Cohen bruger ”territorialitet” til at beskrive subkulturens territoriale afgrænsning, som
primært dækker over bevidstheden om et geografisk territorium, men kan også dække over andre
mere abstrakte territorier (Cohen i Bay et al. 38:1986). Territorialitet vidner om det geografiske
råderums store betydning. Disse koder vil ikke være tilfældige, men afhængige af dagligdagens
kontekst, dvs. de udtryk som de møder gennem de aktører, som de distancerer sig fra. Der er dog en
væsensforskel imellem territoriale og symbolske afgrænsninger af subkulturen. Den territoriale
bærer ikke på samme måde som den symbolske, muligheden for en direkte kritik af
mainstreamsamfundet, idet det ikke bæres på kroppen, og det territoriale er stationært, og kan derfor
ikke flyttes rundt og mixes med andre symboler11. I fordrejet form vil de unge forsøge at gøre deres
koder forståelige for inderkredsen og grænsedefinerende for de udenforstående, således at der er en
10 Subkulturteorien indeholder en ”…hypotese om, at afvigelser – især sådanne, der organiseres i subgrupper og kulturer – er udtryk for modstand imod den kapitalistiske undertrykkelse og derfor rummer potentialer for politisering (Humphries i Bay 9:1986) 11 ”Disse stilarter giver en symbolsk kritik af den herskende orden, og dermed repræsenterer de en latent form for ikke-ideologisk politik.” (Clarke i Bay 56:1986)
13
tydelig mærkning af subkulturen12. Dette er en nødvendig mekanisme for at give subkulturen en
klar afgrænsning, idet de vil blive mødt af uophævelige modsætninger. De subkulturelle vil opfatte,
at deres hierarkiserede omverden besidder andre kulturelle symboler, som de ikke er i stand til blot
at kopiere, og må derfor opfinde egne koder (Phil Cohen i Bay et al. 25:1986).
At der findes flere kulturelt hierarkiserede aspekter gør samtidig, at der for en kulturel gruppe kan
være tale om en dobbelt synlighed, ved at man tilhører mere end et enkelt stigmatiseret symbol-
fællesskab (Clarke i Bay et al. 62:1986). Indvandrere bliver ifølge Clarke meget nemt set som den
stereotype syndebuk for arbejderklassens problemer, og kan dermed også være syndebuk for en
subkulturs problemer, såsom skinheads. Denne mekanisme kan også have betydning i forhold til
mainstreamsamfundets opfattelse af en subkultur, hvor den dobbelte synlighed for eksempel kan
betyde en bevidsthedsmæssig samkodning af en indvandrerkultur og en kriminel kultur.
Subkulturen har gennem den geografiske lokalitet også et lokalt fundament. Nærmere bestemt
spiller gaden en meget stor rolle, hvor det lokale udgør en bestemt samværsform. Her kan naboer
mødes ved gadekryds, torvet, parken osv. Der kan potentielt skabes lokale bånd, som ligger udenfor
familien. Dette naboskab er også den væsentligste base for skabelsen af den uformelle sociale
kontrol. Det har derfor også en destruktiv effekt på den sociale kontrol, når nabolagets fysiske
rammer ændres. I byerne kan der ske en anonymisering af lokaliteten pga. de færre udendørsarealer
og anonyme boligblokke, hvor beboerne kan bo i funktionelle lag. Man fremmedgøres dermed
overfor den mest væsentlige sociale mekanisme, til skabelsen af den uformelle kontrols koder. Den
sociale kontrol bliver herigennem mindre, til fordel for en mere anarkistisk tilstand (Cohen i Bay et
al. 27:1986). Det er denne, som ifølge Cohen er subkulturens startmekanisme. Voksenkulturen er
fremmedgjort i dette miljø og dermed ikke reaktionær. Derfor bliver subkulturen et udtryk for en
forløsning af undertrykkelsen13.
I denne lokalitet opstår subkulturen for de unge som et kompromis mellem to modsatrettede behov,
som er naturligt eksisterende i opvækstens mekanisme. Det er på den ene side et behov for at
adskille sig selv fra andre som en selvstændig aktør, men samtidig et behov for at bevare dele af
forældreidentifikationen. Tilhørsforholdet til en subkultur gør det muligt at adskille sig på en måde
12 ”Stil analyseres som et tegnsystem, en særlig form for verbal og ikke-verbal sprogbrug, der i fordrejet form udtrykker de modsætninger, unge møder, men ikke kan ophæve, i deres hverdag.” (Bay 18:1986) 13 ”Subkulturens latente funktion er at udtrykke og løse, om end på ’magisk’ vis, de modsætninger, som forbliver skjulte eller uforløste i forældrekulturen.” (Cohen i Bay 57:1986)
14
som ikke tilsidesætter det ene behov frem for det andet, idet den giver mulighed for at udtrykke
begge verdener (Cohen i Bay et al. 37-38:1986). Det betyder dog også, at man med subkulturens
konforme mekanisme vælger denne vej frem for den normale løsning, som ville være
pubertetsoprøret. Forskellen er, at pubertetsoprøret normalt vil blive overstået, men tilhørsforholdet
til subkulturen kan blive mere eller mindre permanent på grund af konformitetsbehovet (Cohen i
Bay et al. 38:1986).
Subkulturen er først kommet til i efterkrigstiden, hvor der er blevet råd til at den kunne
uddifferentiere sig. Med tiden har det økonomiske marked fået øjnene op for en øget konsumering
gennem differentiering af markedet, og man kan sige, at markedets udbud nogle steder overlapper
subkulturens forsøg på distance til selvsamme marked14. Sådan et overlap er selvsagt også med til at
bedøve subkulturens modstand til mainstreamkulturen. Det er vigtigt at pointere i denne
sammenhæng, at udbudet ikke kun, men dog i meget høj grad, udbyder materielle værdier.
Markedets udbud er i det hele taget alt, hvad der udbyder kultur, og fremmer både materielt og
immaterielt et merforbrug, dvs. et forbrug ud over nødvendighedens begrænsninger15. Store dele af
samfundet er på den måde et helstøbt supermarked, som den kulturelle aktør orienteret sig i. Clarke
pointerer fjernsynets store magt i forhold til at være kanal for denne konsumkultur samt
kulturkonsumering (Clarke i Bay et al. 48:1986).
Det er subkulturens lod at definere sig væk fra mainstreamkulturen, men ikke desto mindre befinder
subkulturen sig i mainstreamkulturens samfund, og kan derfor ikke skabe nye symboler ud fra
tomme symbolske rammer. Subkulturen må sample mainstreamkulturens symboler og omdefinere
dem, ved at sætte dem sammen i nye sammenhænge og derved ændre deres betydning. En kriminel
subkultur vil altså være aftegnet gennem kulturens egen symbolisering af de materialer, som
samfundets marked i forvejen stiller til rådighed. Det er langtfra ligegyldigt hvilke symboler der
trækkes ud, men netop de stærke symboler anvendes, for at gøre ændringen synlig (Clarke i Bay et
al. 70:1986). Levi-Strauss bruger begrebet ”bricolage” til at forklare denne genfortolkning af
symboler (Bay et al. 69:1986).
5.3.: Specifikke subkulturer
14 ”… nye behov og nye markeder til nye produkter for at bevare og øge rentabiliteten”. (Clarke i Bay 47:1986) 15 ”Konsensus er således nødvendig for at sikre forbruget, også forbruget af de produkter, som ligger uden for de nødvendige behov” (Clarke i Bay 47:1986)
15
Størstedelen af Birminghamskolens forskning beror på data indsamlet ved feltobservationer i
forskellige subkulturer. Som det tidligere er nævnt, har vi ikke denne opfattelse af skarpt opdelte
subkulturer, men ikke desto mindre kan der stadig hentes væsentlige pointer fra opfattelsen af disse
distinkte kulturer, i forhold til vores opfattelse af en ungdomskriminel subkultur. Vi vil i det
følgende lægge fokus på specifikke subkulturers karakteristika, hvor Clarkes analyse af Mod-
kulturen og skinheadkulturen, samt Willis analyse af antiskolekulturen, vil blive gennemgået.
Clarkes studie af Mod-kulturen belyser, hvordan Mods bruger noget af den samme stilmæssige
kode i tøjet, som mainstreamkulturen bruger, men indeholder samtidig, igennem andre koder end
påklædningens, et forsøg på at distancere sig16. Mods brugte eksempelvis kropssproget, den
geografiske lokation m.m. Både indadtil og udadtil kunne stilen ses, men den kom til at forekomme
sværere at forklare, end hvis der havde været konkrete materielle koder. Ikke desto mindre havde
det ifølge Clarke en stærkt synlig kode for de indviede, hvorvidt man tilhørte Mods eller ej. Det
kunne også ligge halvsynligt i tøjets kode, som for eksempel en mainstreamforståelse af, hvad der
af voksenkulturen blev betragtet som pænt tøj, men hvor Mods bar det i en måske lidt ringere
kvalitet eller billigere udgave. Det blev til en ”spøgelsesverden” (Clarke i Bay et al. 61:1986), hvor
Mods-tilhængere forsøgte at give indtryk af en langt højere status, end de egentlig besad. Clarke
bemærker også de voksnes ringeagt overfor disse Mods, hvor der for de voksne er noget næsten
udefinerbart, som i væsentlig grad adskiller dem fra de voksne. Denne skelnen var reduceret til at
handle om så svage signaler som deres måde at bevæge sig på, samt de steder, hvor Mods hang ud i
det offentlige rum (Clarke i Bay et al., 1986:60).
Clarke beskriver i sit studie også skinheads og deres særlige koder. Blandt andet handler
skinheadkulturen i høj grad om et stærkt fokus på maskulinitet. Clarke beskriver denne maskulinitet
som kodningen af en særlig arbejderklasse-maskulinitet (Clarke i Bay et al., 1986:63). Denne kode
indbefattede en distancering til dem der i deres øjne så underlige ud, hvor dem der så mærkelige ud
med en fællesbetegnelse blev kaldt ”bøsser”.
I Willis beskrivelse af en antiskole-kultur findes også væsentlige pointer, som i forhold til mere
specifikke koder, kan afdække nogle af de subkulturelle mekanismer hos de ungdomskriminelle. Vi
har fundet disse aspekter relevante på grund af, at der ofte er en stærk negativ social arv mht.
faglige kundskaber blandt ungdomskriminelle (Balvig 2001:97), hvilket muligvis giver en vis
16 (Clarke i Bay 60:1986)
16
sammenhæng mellem en antiskolekultur og det at være ungdomskriminel. Willis præsenterer dem
som tilhører antiskole-kulturen som ”lømlerne” (Willis i Bay et al., 1986:103). Disse distancerer
sig til en anden gruppe, som i væsentlige træk, for ”lømlerne”, forekommer som deres modsætning,
og som lømlerne navngiver ”hængerøvene” (Willis i Bay et al., 1986:103). Dette er ikke en
ligegyldig navngivning, men tværtimod en navngivning, som vidner hvad det væsentlige er i
”lømlernes” distancering til dem. ”Hængerøvene” navngives således, fordi deres livsmønster virker
absurd og apatisk for ”lømlerne”, hvor det tværtimod er en meget væsentlig del af dennes kultur at
være handlekraftig, og sende et signal om at have oplevet meget (Willis i Bay et al., 1986:103). Det
er interessant, at det samtidig også er en del af denne kultur, selv at virke upåvirket af ydre inputs på
grund af dette.
I Willis beskrivelse af ”lømlerne” argumenterer Willis for sammenhængen mellem subkulturens
symbolik og den oplevede virkelighedsverden (Willis i Bay et al., 1986). Lømlernes koder drejer
sig blandt andet om at begå voldelige handlinger overfor hinanden, men uden at det er alvorligt.
Man giver gerne hinanden nogle knubs og sviner hinanden til verbalt, men det er indforstået at det
er for sjov. Det ville i den sammenhæng være svært for ”lømlerne” at symbolisere deres kultur
omkring vold, hvis ikke vold var noget de i et eller andet omfang i forvejen havde oplevet (Willis i
Bay et al. 120:1986).
Det bliver samtidig til en social kode at det gælder om at leve i nuet. Tid bliver ikke brugt til at
spare penge sammen, tænke fremad på karriere mv., men til den blotte bevarelse af tilstanden
(Willis i Bay et al. 1986:114). Selve det at grine, er på samme måde en udtryksform, som sender
signalet om at være ovenpå på samme måde som upåvirketheden. Uanset hvor stor modgang man
reelt måtte opleve i forhold til skolen og livet i det hele taget, så er det at grine en måde at signalere
på, at man ikke er ramt af sin modgang (Willis i Bay et al. 1986:115).
I antiskole-kulturen er det også hverdagskost at slås. Dog er det oftest for sjov, hvor der ikke for
alvor er tale om fysiske kampe mellem medlemmerne, men i de fleste tilfælde sporadiske slag og
”verbal vold”. Ikke desto mindre forvolder det væsentlig smerte. Ifølge Willis er det et mønster,
som dårligt kan lade sig gøre, uden at man i forvejen er bekendt med denne form for
”kommunikation”. Det er altså et mønster, som kan kopieres fra en social baggrund, hvor
vedkommende har været udsat for vold (Willis i Bay et al. 1986:120).
17
Eftersom det er dette, som gøres til nogle af de værdipræmisser, som kulturens hierarki fungerer på,
så fungerer distancen som en måde at hævde sig selv overfor ”hængerøvene”.
En anden måde hvorpå ”lømlerne” hævder sig indenfor deres eget univers, er i forhold til at være
seksuelt aktiv. Det giver i sig selv prestige at have et aktivt liv med mange oplevelser, men det giver
særligt mange point at have prøvet meget og ofte indenfor det seksuelle (Willis i Bay et al.
1986:104). At gå i moderne, anderledes og/eller smart tøj fungerer indenfor samme optik ved at
distancere ”lømlerne” til skolekonformisterne og give dem bedre chancer i forhold til det seksuelle
(Willis i Bay et al. 1986:106-107). Det er i den sammenhæng også relevant at nævne, at der blandt
lømlerne er en opfattelse af, at pigerne ikke har mulighed for at tilhøre fællesskabet på samme
præmisser som drengene. (Willis i Bay et al. 1986:122).
Rygning og alkohol er nogle forbrugsmønstre som repræsenterer et mindre regelbrud uden at være
ulovligt, men kan fungere som et dagligdagssignal om det anti-konforme. Det at ryge og drikke
alkohol hører således også med til anti-skolekulturens måde at sende et stilmæssigt signal til sine
omgivelser (Willis i Bay et al. 1986:104-105). Disse emner passer samtidig også ind i en slags
voksenkultur, som ”lømlerne” i nogen grad forsøger at passe sig ind i. Man lever sig ind i en
pseudo-verden, hvor man forsøger at udleve det at være voksen i form af at få et arbejde m.m., men
stadig med væsentlige modsætninger til en egentlig modningsproces. Det er ikke antiskole-
kulturens ønske at udstråle ansvarlighed og være ansvarlig. Det er typisk arbejderklasseerhverv,
som er attraktive igennem den proletarielle tilknytning (Willis i Bay et al. 1986:106-107). Sammen
med denne pseudo-oplevelse af at tilhøre en voksenkultur, knytter der sig en følelse af at blive
”verdensklog” (Willis i Bay et al. 1986:111), at have gennemskuet samfundets mekanismer,
”systemet”, den officielle virkemåde og hvordan det i realiteten forholder sig bag facaden. Dette er
også en konform reaktion, hvor tillæring i skolen m.m., begrænses til et absolut minimum. Det
kommer til at forekomme unødvendigt at fungere på skolens præmisser, fordi den for lømlerne
repræsenterer overflødig viden. Det vigtigste for antiskole-kulturen er at være i stand til at fungere
imod skolens præmisser. På den måde bliver et medlem af denne kultur til en ekspert i at omgå det
officielle system, at bøje de regler som eksisterer og bliver til en, som kun i den lavest mulige
udstrækning lade sig føje af de regler, som er sat op (Willis i Bay et al., 1986:112).
Willis fortæller også, i forhold til det stilmæssige, hvordan antiskole-kulturen bruger musikken til at
karakterisere deres fællesskab. Blot er musikken, på samme måde som andre koder, noget der først
18
må bricoleres (Willis i Bay, 1986:105). Musikken har, ifølge Willis, et rent kommercielt
udgangspunkt, men genfortolkes af antiskole-kulturen.
Det helt væsentlige ved subkulturen, og måske så synligt, at det kan virke banalt er, at subkulturen
kræver et fællesskab. Forbrugets identitet, kodningen i symbolikker, lokalitet, midler og mål - hvor
ikke-ideologiske de end måtte være, er intet uden fællesskabet. Det er kun gennem flerheden af
aktører, at en subkultur overhovedet kan finde sted (Willis i Bay 110:1986). Hos
ungdomskriminelle vil denne flerhed måske komme til udtryk som bander og andre mere løse
fællesskaber, unavngivne og navngivne og fællesskaber med forskellig grad af afgrænsning. I det
følgende vil vi kort redegøre for, hvordan aktører kan fungere igennem mange andre typer af
fællesskaber med andre logikker, og samtidig fungere i den subkulturelle kontekst med bestemte
værdier omkring et kriminelt livsmønster.
19
5.4.: Blanding af subkulturer – neotribal teorimodel
Som det fremgår i kapitel 4.3., er der en række elementer af vores grundlæggende forståelse af den
ungdomskriminelle kultur, hvor det er nødvendigt at gøre brug af en vis tilpasning. Derfor henter vi
nogle elementer til forståelsen af den kulturelle sammensætning hos Michel Maffesoli og hans
teoretisering af neotribes. Det springende punkt i denne sammenhæng er, at Maffesoli ikke
betragter kulturer som nøje adskilte grupper. Der er tale om særlige kulturelle mekanismer i det
postmoderne samfund, som ikke i samme grad kunne uddifferentieres i det moderne (Shields in
Maffesoli 1996:ix). Maffesoli mener, at denne indgåelse i forskellige kulturelle delmængder af
helheden for så vidt altid har eksisteret, men ikke i en grad tidligere, hvor det har haft en så stor
vigtighed som i det nutidige samfund. Vi kan alle, som aktører i et fælles spil, indgå i forskellige
kulturelle grupper, og den samme aktør vil til forskellige tider indgå i forskellige fællesskaber17.
Andre kulturelle sammenhænge, som ikke er subkulturelle, kan dermed svække eller forstærke
følelsen af en subkulturel tilknytning, idet vi forestiller os, at man mikser forskellige kulturer i
skabelsen af identitet.
Maffesoli er opmærksom på, at andre kulturelle mønstre også kan eksistere, samtidig med disse
generelle træk i form af neotribes (Maffesoli 1996:3). Selvom reelle klasser eller andre former for
kategoriseringer ifølge Maffesoli ikke eksisterer, har opfattelsen af deres eksistens stadig betydning
for aktøren i forhold til skabelsen af neotribes. Dette åbner også op for, at neotribes kan, men ikke
behøver, være ”falske” fællesskaber, dvs. at aktøren kan indgå i fællesskaber, som opleves
anderledes end i overensstemmelse med virkeligheden. Aktøren skabes og fungerer gennem
forskellige passende roller i de fællesskaber vedkommende indgår i. På den måde er aktøren ikke
kun én karakter, men udspiller sin personlighed på forskellige måder i forskellige sammenhænge.
Personligheden udvides til at være mere end en samling af bestemte karakteristika, og ses i stedet
som konstant foranderlig gennem aktørens kontekst18. Man har på den måde mange og omskiftelige
personligheder. Som eksempel på vores forståelse, vil en ungdomskriminel også være påvirket af
det kulturelle spil, som vedkommende indgår i ved samvær med skole, forældre m.v., samtidig med
at den ungdomskriminelle er del af et særligt kriminelt fællesskab, hvor visse karakteristika gør sig
gældende. Det funktionelle og det dysfunktionelle spiller over for hinanden hos aktøren, som må
17 “… implications of small groups and of temporary groupings which we are members of at different times during our day.” (Shields in Maffesoli 1996:ix) 18 “The idea of the extensibility of the self.” (Maffesoli 1996:11)
20
finde sin egen balance. Funktionaliteten skal forstås i forhold til opretholdelsen af selvet. Aktøren
kan derfor på grund af indgåelsen i modstridende neotribes, være tvunget til at indeholde såvel det
funktionelle og det dysfunktionelle i samme ”ethos” (Maffesoli 1996:87).
Hos Maffesoli ligger fokus i dagligdagens muligheder for samvær og ikke blot specielle grupper19.
Der ligger i bevidstheden hos den enkelte aktør, en mulighed for meningsdannelse i det lokale,
gennem uformel skabelse af moral, puissance20. Det er et behov for selvopretholdelse, som er
skabende for den uformelle moraldannelse. Dette står bevidsthedsmæssigt overfor det
institutionelle, som er af en mere rigid karakter. Inspireret af Georg Simmel fremhæver Maffesoli
denne pointe om aktørens forskellige kulturelle kontekster afhængigt af tid og sted. Blot tillægger
Maffesoli denne forskellighed af samværsformer i ”neotribes”, en væsentligt større vægt i forhold
til udformningen af den personlige moral og æstetik (Maffesoli 1996:97). Neotribes giver ikke kun
aktøren mulighed for at specificere sig selv moralsk og æstetisk, men neotribes har samtidig også
mulighed for at virke ind på andre neotribes i et spil af kontrol21. Hvilke mål der efterstræbes for det
imaginære fællesskab, er sekundært i forhold til indgåelsen i fællesskabet i sig selv (Maffesoli
1996:98).
Som hos subkulturteoretikerne belyses også et nærhedsprincip. Dette skal ikke nødvendigvis forstås
som et geografisk nærhedsprincip jf. Willis pointe om territorium, men også om en
kommunikationsmæssig nærhed (Maffesoli 1996:24). Kommunikationsformer kan være mange i
det postmoderne samfund, men samværets karakter, er den som skaber aktøren. Kommunikationen
gør det muligt at afkode fællesskaber igennem skabelsen og tiltrækning af en ethos, hvor der er
overensstemmelse med egne holdninger. På den måde er neotribes med til at sikre opretholdelse af
selvet ved dets beskyttelse og pleje, gennem samvær med andre med lignende moralske og
æstetiske karakteristika (Maffesoli 1996:13). Der vil også i denne kommunikation være mulighed
for, at der kan udspille sig par-spil ”couple effect” (Maffesoli 1996:74), hvor en aktør påvirker og
giver sin symbolkapital videre til en anden aktør.
19 “The tribus are more than a residual category of social life. They are the central feature and key social fact of our own experience of everyday living.” (Shields in Maffesoli 1996:ix) 20 Puissance: “… the idea of the inherent energy and vital force of the people, as opposed to the institutions of ‘power’” (Maffesoli 1996:1) 21 “… the tribe is the guarantee of solidarity, it also represents the possibility of control…” (Maffesoli 1996:97)
21
Denne konstante søgen efter opretholdelse af selvet betyder også, at det vil være afhængigt af hvilke
tribes man finder ind i, hvor meget man føler sameksistens med disse22, men Maffesoli har
opfattelsen af neotribes som ret fleksible størrelser og det vil derfor være relativt nemt for en aktør
at søge nye græsgange, hvis der mangler tilhørsfølelse23. Samfundets struktur vil altid i sig selv
fremme en stor differentiering af mulige tribes. På samme måde som i den subkulturelle teori, er
neotribes kulturelt defineret gennem deres adskillelse og vil på den måde have modpoler. Der vil på
den måde altid være poler at definere sig i gennem, og poler at bortdefinere sig fra24. Hvor bredt
man er i stand til at finde sammen i forskellige tribes afhænger af aktørens konformitetsbehov: doxa
(Maffesoli 1996:76). Aktører med smalle definitionsmuligheder, kan danne grundlag for at der
opstår konflikter25.
Desuden vil tribes være afgrænset af fællesskabets forsøg på at hemmeligholde visse koder fra sin
omverdenen, ”puissance” (Maffesoli 1996:32), netop for at muliggøre fællesskabets eksistens26.
Det er igen forskelligt i hvor høj grad der er tale om en hemmeligholdelse versus at visse signaler
bevidst fremvises. De neotribes, hvor man til en vis grad vælger at hemmeligholde nogle koder, er
først og fremmest de marginale fællesskaber og må således siges sandsynligvis at dække over sådan
noget som en ungdomskriminel neotribe27. Der er behov for at kulturen ikke blot består af en masse
løse delelementer, men at dens fortælling udgør en sammensat historie i konstant forandring, det
mytiske (Maffesoli 1996:11), som er grundlaget for oplevelsen af fællesskabet.
I denne søgen efter at tilhøre passende neotribes, kan den ungdomskriminelle være eksempel på, at
aktøren er snævert defineret, og derfor har svært ved at tilpasse sig særlig mange af de mulige
neotribes, og selvsagt have svært ved at tilpasse sig det omgivende samfund. Vi forestiller os, at
indpasningen for den potentielt ungdomskriminelle, i den ungdomskriminelle neotribe, vil være en
navigation ind i en stabil tilværelse med en passende ethos. Der er altså stor forskel på, hvor meget
aktører søger stabilitet vs. instabilitet, men den ungdomskriminelle kan tages som eksempel på et
22 (Maffesoli 1996:15) 23 “These structures are supposedly flexible, easily accessible to the users…” (Maffesoli 1996:23) 24 “Poles of attraction” (Maffesoli 1996:27) 25 “… experiencing the other is the basis of the community, even if it leads to conflict.” (Maffesoli 1996:73) 26 “… a secret behaviour of the group hidden from the outside.” (Simmel in Maffesoli 1996:37) 27 “… the secret society is always found on the margins; is secular, decentralized, without the baggage of dogmatic and intangible doctrines.” (Maffesoli 1996:92)
22
længerevarende gentaget mønster og kan derfor forudsætte et stabilitetsbehov, idet der er tale om, at
det kriminelle mønster fastholdes28.
28 “Permanency and instability are the two poles around which the emotional will navigate.” (Maffesoli 1996:12)
23
6.: Metode
6.1.: Metodisk grundlag for empirien
I forbindelse med dataindsamlingen har feltobservationer og interviews været anvendt. Der er både
anvendt almindelige interviews, som giver adgang til interviewpersonens livsverden og
ekspertinterviews. Fokus vil i analysen primært blive lagt på det data, som der er fremkommet ved
interviews med de ungdomskriminelle. Ekspertinterviewet og feltobservationerne er brugt til at gøre
interviewguiden mere kvalificeret og skærpe vores sans for, hvad der er det væsentlige hos de
ungdomkriminelle.
6.2.: Interviews
Vores interviews udgør kernen i empirien, fordi den kan give indblik i virkelighedsopfattelser hos
de ungdomskriminelle. Den åbner op for, at man gennem dialog med de ungdomskriminelle, kan få
dem til at bruge begreber. Dette rummer mulighed for, at vi som samtalepartnere kan pejle os ind på
de unges definitioner af begreber, såsom retfærdighed, tilhørsforhold, det gode liv, og det som er
værd at stræbe efter i tilværelsen. Gennem samtalen kan vi også få de unge til at sætte disse
begreber ind i en ”narre” (Järvinen 2005:37), som vi kan bruge som udtryk for deres
virkelighedsverden. Det er gennem vores afdækning af denne virkelighedsverden, at vi vil vurdere,
om der er en subkultur blandt de ungdomskriminelle.
Interviewdata har intersubjektive kvaliteter. Det at to mennesker mødes i interaktion, rummer
mulighed for, at der skabes mening om et emne (Staunæs et. al. 2005:55). Ved hjælp af samtalen får
man inputs, som gør, at man kan reflektere over emner på en ny måde. Da interview er en aktiv
proces mellem to mennesker, er der begrænsninger for hvor meget man kan planlægge. Det er i den
fri spontane dialog, at man får indblik i informantens betydningsunivers (Staunæs et. al. 2005: 56).
For at mindske vores egen fremmedgjorthed i forhold til feltet, besøgte vi institutionerne nogle dage
forud for vores interviews, og var inde på afdelingerne for at hilse på de ungdomskriminelle.
Under interviews opfordrer vi de ungdomskriminelle til at fortælle om egne erfaringer med deres
liv, og til at fortælle om, hvorledes de forstår sig selv og deres position i verden. Vi antager, at de
ungdomskriminelle deltager i fællesskaber, der rummer særlige narrer og begrebsdefinitioner
24
(Staunæs et al. 2005: 64+66). Dem vil vi gerne have afdækket, men vi ønsker også at høre
informanternes egne nuancer og refleksioner i forhold til de narrer som deres fællesskab rummer.
6.2.1.: Det aktive interview
Under vores interviews forsøgte vi at interviewe på en måde, der bar præg af, at vi ville i dialog
med de ungdomskriminelle (Staunæs et al. 2005:65). I den traditionelle interviewform bør
intervieweren ikke aktivt lede diskussionen. Gennem interviewguiden i det aktive interview, vælger
interviewer emne og indleder diskussionen med åbne spørgsmål. Intervieweren skal her tilstræbe
neutralitet og objektivitet (Kitzinger et. al. 1999:6). Intervieweren må stille flere spørgsmål, og
spørge ind til informantens svar. I det traditionelle interview må der ikke være tvivl om, at
intervieweren tilstræber neutralitet i sine udsagn. Dette tilstræbes gennem en begrænsning af -, og
bevidsthed om, ens egen subjektivitet29.
Denne klassiske tilgang finder vi problematisk. Derfor har vi valgt en mere interagerende og aktiv
indgang i feltet. Vi gør brug af den kritik, man kan rette mod forestillingen om forskeren som
neutralt vidne til en objektiv virkelighed (Gubrium et al. 2003:30). Vi er kritiske overfor antagelsen
om, at individet har en fast kerne med noget objektivt i sig, som vi gennem et interview kan
afdække. Vi tror derimod på, at folks handlinger er meget mere situationelt bestemt, hvilket også er
vores teoretiske udgangspunkt vedrørende aktørens neotribale karakter (Staunæs et al. 2005:55,
Shields in Maffesoli 1996:ix).
Vi har valgt en aktiv tilgang til informanterne, og er bevidste om, at vi ikke kan være neutrale i
samspillet med de unge.
6.3.: Interviewguide.
De spørgsmål der falder under et interview, er ikke de samme som dem, der udgør
undersøgelsesspørgsmål. Undersøgelsesspørgsmål er abstrakte og knytter sig til en
problemformulering, mens interviewspørgsmål har mere konkrete svarmuligheder (Staunæs et al.
2005:63).
29 Som interviewere vurderer vi, at vi som udgangspunkt står uden for vores informanters fællesskab og identitet. Det kan være med udgangspunkt i køn, etnicitet og kultur, at sådanne forstyrrelser i neutraliteten forekommer for intervieweren (Staunæs et al. 2005:59)
25
Man bør som forsker overveje spørgsmålenes karakter i interviewguiden, der kan være præget af en
høj eller lav grad af strukturering (Kvale, 1997:152). En stram guide sikrer, at diskussionen bliver
ledt hen på de emner man vil undersøge, men begrænser også den frie meningsudveksling, hvis
styrke er at det kan skabe uventet viden, og vice versa for en løst struktureret guide. Dette gør, at vi
i interviewsituationen er i et spændingsfelt mellem på den ene side et emne vi gerne vil skaffe noget
data om, og på den anden side ikke ønsker at overse de muligheder, der kan opstå for ny og uventet
viden (Staunæs et al. 2005 s:56).
Man må også påregne, at der vil være en øget grad af intimitet efterhånden som interviewet skrider
frem, hvorfor en tragtformning af interviewguiden kan være at foretrække. Vores interviewguide
indeholder flere spørgsmål af følsom karakter, og vi har derfor valgt at anvende denne teknik.
Det kvalitative interview rummer en spænding i forhold til den viden det indsamler, eftersom
empirien er afhængig af dens kontekst (Staunæs et. al 2005:52). Den spænding der ligger i, at
vidensproduktion er situationsbestemt gør, at intervieweren bør tilstræbe en refleksiv tilgang til sine
informanter (Staunæs et al. 2005:66). Interaktionen mellem interviewer og informant forudsætter, at
diskussionen ikke bevæger sig i en bestemt retning. Konsensus er ikke et mål i sig selv. Interviewer
og informant udveksler derimod meninger, synspunkter og holdninger om et emne (Staunæs et al.
2005:55)
Denne dynamik kan give uventede indsigter. Således håber vi i kraft af have interageret med feltet,
at kunne afdække uventede perspektiver i vores interview.
Man taler om, at man kan forske opad og nedad i ens interviews (Staunæs et al. 2005:59-60). Det at
forske nedad knytter sig i særdeleshed til forskning bl.a. marginaliserede grupper. De unge på de
sikrede institutioner udgør naturligvis på mange måder en marginaliseret og ressourcesvag gruppe.
Problematikken ligger i, at ressourcesvage grupper kan føle sig intimiderede af at skulle udtale sig
og fortælle deres version af tingene, fordi de frygter, at deres måde at forstå tingene på, er forkert,
eller at den ikke er akademisk korrekt. Vi mener, at vores bevidsthed om dette, og de aktiviteter vi
lavede op til vores interviews, er med til at formindske denne bias. Relationen mellem informant og
intervieweren blev tilstræbt at være i ”øjenhøjde”, vi oplevede, at vi qua vores aktiviteter i feltet
tilnærmede os denne øjenhøjdeposition (Hastrup et al. 2003:329).
6.4.: Undersøgelsesspørgsmålenes intention
26
Undersøgelsen ønsker først og fremmest at afdække, om de referencerammer som de
ungdomskriminelle vil trække på, kunne være bestemt af kulturelle koder, såsom tøjstil,
musiksmag, væresteder, livsførelse m.m.30. Dette knytter sig til vores undersøgelsesspørgsmål nr.1:
”Findes der blandt unge kriminelle subkulturelle referencerammer, som skabes gennem deres
sociale netværk?”. Spørgeguiden vil være udformet på baggrund af besvarelsen af dette.
Eventuelle sammenhænge, der kan være mellem en subkultur og en kriminel løbebane, afdækkes
mere subtilt gennem den dialog som et interview kan rumme. Til spørgsmål nr.2: ”Er denne
subkultur med til at fordre et kriminelt handlingsmønster?” har vi derfor ikke formuleret
spørgsmål, der direkte spørger ind til dette, eftersom spørgsmål med formuleringer som: ”føler du
dit subkulturelle tilhørsforhold har været med til at fordre din kriminelle løbebane”, forventes at
give ringe empiri.
Spørgsmål nr.3: ”Hvordan kan samfundet ændre de forhold, som potentielt skaber subkultur hos de
ungdomskriminelle?” forholder sig til, om der findes konkrete løsningsmodeller, som samfundet
kan anvende for at begrænse den kriminelle løbebane, som kan eksistere gennem et subkulturelt
tilhørsforhold. I afsnit 9 vil perspektiveringen omhandle en vurdering af sådanne løsningsmodeller.
6.5.: Undersøgelsesintentioner omsat til interviewspørgsmål
Inden interviewet afvikles, laves en spørgeguide. Det er her de abstrakte undersøgelsesspørgsmål
omformes til mere konkrete spørgsmål.
Generelt er de indledende spørgsmål af formel karakter31. I umiddelbar forlængelse spørges der ind
til den unges vennekreds og den måde den unge føler sig, og sin omgangskreds opfattet. Forholdet
omkring hvilket rum de ungdomskriminelle færdes i, er også forsøgt afdækket. Disse spørgsmål
forholder sig primært til territorialitet og social arv (Cohen i Bay 38:1986 og Bay 19:1986).
Spørgsmålet ”Bliver der lagt mærke til jer? Hvis ja, hvordan føler du at der bliver lagt mærke til
jer?” forsøger at afdække subkulturens afgrænsning og forhold omkring den dobbelte synlighed
(Clarke i Bay 62:1986).
30 Se afsnit 5 om teori. 31 Spørgsmål 1 – 5 i første spørgeguide og spørgsmål 1 – 6 og 9 i anden spørgeguide
27
Derpå er der en mængde spørgsmål, der har med autoriteter at gøre32. De knytter sig hovedsageligt
til informantens oplevelser med politiet og skolen. Det er en teoretisk funderet antagelse, at alle
subkulturer tager afstand fra mainstreamsamfundet (Bay 9:1986). Dette antipati mener vi kan
synliggøres gennem forholdet til autoriteter. Nogle af disse spørgsmål kan samtidig give indblik i
oplevelsen af en voksenverden jf. Clarke (Clarke i Bay et al. 1986:60).
Spørgsmålet ”Hvis du har nogen du ser op til, forbilleder eller idoler, må du gerne fortælle lidt om
dem og hvorfor du kan lide dem?” i den første spørgeguide, skulle lægge op til, at den unge, måske
via narrer, kunne fortælle hvilke mål og idealer vedkommende efterstræbte i livet. Dette spørgsmål
blev modificeret i sin form efter interviews på Egely, til spørgsmål 6 i spørgeguide nr. 2: ”Er der
nogle af dine venner du ser op til?”. Det at fortælle om idoler rummer anslag til, at man kommer til
at fremstå underlegen selv. Derfor modificerede vi spørgsmålet til at dreje sig om, hvilke af deres
venner, de syntes klarede sig godt. Den gradsforskel der ligger i forskellen på at ”se op til”, og
syntes nogle ”klarer sig godt”, samt det at man ofte føler medejerskab i ens venners succes,
vurderede vi efter interviews på Egely, ville åbne op for bedre data. Desuden kan spørgsmålet
belyse forhold omkring at udleve en pseudoverden (Clarke i Bay 61:1986).
En gruppe spørgsmål knytter sig til informantens forbrug og stil, da forbrug og stil som markør af
kulturelt fællesskab oftest er to sider af samme sag33. Der er flere teoretiske grunde til at spørge ind
til forbrug. Subkulturteorien fremhæver forbrugsvaner og stil, som en måde at differentiere sig fra
det omliggende samfund på (Clarke i Bay 1986:70). Herunder forsøger vi også at afdække hvordan
materielle stilkoder hentes i konsumsamfundet (Clarke i Bay 47:1986).
Ved de første interviews på Egely introducerede vi en gruppe billeder efter den formelle
introduktion (se afsnit 18). På Bakkegården satte vi billederne ind lidt senere, da det viste sig at de
ungdomskriminelle havde svært ved at kommentere disse. Vi regnede med, at de derved ville være
mere åbne overfor at kommentere billederne. Billederne var tænkt som et værktøj til diskussion, og
derigennem indblik i forskellige aspekter af informanternes livsverden. Billederne har bl.a. været
anvendt for at belyse forhold omkring autoritet, maskulinitet (Clarke i Bay et al. 1986:63)34 og
32 Spørgsmål 6 – 11 i første spørgeguide og spørgsmål 13 - 19 33 Spørgsmål 13 – 15 og 29 – 30 i første spørgeguide og spørgsmål 6, 8, 9 – 12, 24 og 26 i anden spørgeguide 34 Billede 03, 06, 07 og 08
28
afstandstagen til andre kulturer (Clarke i Bay 62:1986)35, jævnfør Maffesolis teori om neotribale
modpoler (Maffesoli 1996:27).
Et emne vi også gerne ville undersøge var, hvor formel og struktureret de ungdomskriminelles fritid
er, jævnfør Willis pointer om antiskolekulturens brug af tid (Willis i Bay et al. 1986:114). Dette
forsøges afdækket gennem formuleringer som: ”Lavede du noget fast i fritiden?” og ”Har du faste
aftaler, der rækker flere dage frem”.
Spørgsmålet i forhold til erfaringer med kærester, samt spørgsmålet: ”Synes du, at du har oplevet
mere end de fleste?”, omhandler ligeledes afklaring af antiskolekultur med henblik på behovet for
mange oplevelser i modsætning til ”hængerøvene” (Willis i Bay et al. 1986:103).
Spørgsmål og information går ikke hånd i hånd i et kvalitativt interview, et spørgsmål om stil, kan
for en informant være af en overvejende pragmatisk karakter, og handle om, hvad man gør for at få
noget tøj på kroppen, mens det for en anden informant kan være med til at vise vedkommendes
identitet som del af en hiphop-kultur.
6.6.: Gennemførelse af kvalitative interviews.
Interviews blev gennemført på de sikrede institutioner Egely og Bakkegården. Op til disse
interviews havde vi besøgt institutionerne, for at komme så meget som muligt ind under huden på
den dagligdag, der er sådanne steder.
Vi lavede også et eksplorativt interview med en ansat på den sikrede institution Egely. Data
indsamlet i dette interview blev anvendt som ekspertviden (Bogner 2001:487ff). Det kan kort siges
om ekspertinterviewet, at der stort set gælder samme kriterier for udførelsen, som der gør ved de
almindelige interviews. Ekspertinterviewet adskiller sig dog væsentligt ved at man gennem
informantens udsagn, forsøger at nå ind til objektiv viden om et emne. Derfor søges denne viden
afdækket gennem informanter, som har en særlig ekspertise og autoritet i forhold til det undersøgte
emne. Der er typisk et asymmetrisk forhold mellem interviewer og informant, idet man som
interviewer udviser ydmyghed overfor informantens udsagn. Dette interview blev ligesom vores
feltarbejder brugt til at skærpe vores bevidsthed i forhold til feltet.
35 Billed 05, 11 og 09
29
På Egely havde vi ydermere lavet aktiviteter36 med de unge før interviewet. Disse tiltag blev
foretaget for at komme så dybt ind i feltet som muligt på den korte tid vi var der, for at opleve
hvilke handlinger, der fremkalder opmærksomhed og hvilke der bare er del af en triviel hverdag
(Staunæs et al. 2005 s: 58). Formålet var yderligere at komme i øjenhøjde med interviewpersonerne,
for at vi så vidt muligt ikke som interviewere ville falde ind i en autoritær rolle. Vi forestillede os
gennem det teoretiske udgangspunkt omkring subkultur, at en tiltro til os som interviewpersoner
kunne øges gennem sociale aktiviteter. Dette var der dog ikke mulighed for på Bakkegården.
36 Vi var i hallen med de unge og øvede akrobatik og break dance.
30
7.: Videnskabsteoretiske overvejelser
Videnskab kan beskrives som en organisering og tilvejebringelse af sandhed. Dette kapitel vil
præsentere den videnskabelige ramme, som denne undersøgelse hviler på, og hvilke regler der
knytter sig til denne ramme. Desuden vil der være konkrete eksempler til at belyse de abstrakte
fænomener, som teorierne inden for denne videnskabelige ramme arbejder med.
I vores møde med feltet, har vi haft en overvejende hermeneutisk tilgang til feltet. Dvs. vi fortolker
de meningsudsagn, som de ungdomskriminelle kommer med. Dette må bero på en præmis om, at
mennesket er et forstående sprogligt og historisk væsen, som er det ontologiske fundament
undersøgelsen hviler på.
Deraf bliver det aksiom vi bygger vores udsagn op på, at det vores informanter siger, er
meningsfuld for os, og at det de siger, kan fortolkes. Det er indenfor denne epistemologiske ramme,
at projektet er forsøgt gennemført (Fuglsang et al.:28). Metoden som den grundlæggende tager sig
ud i undersøgelsen er, at vi gennem de interviews vi har med informanterne, forsøger at opnå
indsigt i deres livsverden, og derigennem den mening og de betydninger, som er gældende for dem.
På det praktiske plan forudsætter dette nysgerrighed og bevidsthed om ens antagelser forud for
undersøgelsen. Som kvalitetskriterium for den viden vi producerer, tilstræber vi, at det som
informanten fortæller, bør være både meningsfuldt for os og informanten. Ved videreformidling af
stoffet, tilstræbes det at tredje part, så vidt muligt bliver i stand til at se de overvejelser, der ligger til
grund for vores vurdering af interviewet, som meningsfuldt.
Viden i et hermeneutisk perspektiv, er indlejret i tid, og for at blive forstået, skal det sættes ind i en
historisk ramme. Med historisk ramme tænkes her på den tradition, erfaring og viden, en person
bygger op i samvær med andre. I hermeneutikken kalder man denne erfaring og ramme som
individet er i, for individets ”horisont”. En informants horisont er da følgelig kollektivt produceret,
og for at kunne forholde os kritisk til den viden, må vi som videnskab forholde os til den ramme,
som denne kollektive erfaring, ”narrer” (Staunæs et al. 2005:65) er opstået i.
Det gør den indsamlede viden fragmenteret. Vi finder ikke brede almene definitioner på ting
gennem vores interviews med de unge, men får adgang til denne gruppes særlige forståelse af
begreber. Undtagelsesvis er dog interviewet med Lone, hvor vi netop får adgang til bredt
accepterede definitioner.
31
Som eks. på nødvendigheden af denne aktive tilgang, og det at vi har forskellige erfaringer, og
måder at orientere os på, kan nævnes, at flere af informanterne i opgaveskrivernes optik, ikke
skelner imellem begrebet ”hippie” og ”punker” på en måde, som vi finder meningsfuld, eller
applikerer begreberne steder, som vi finder oplagt, som det f.eks. fremgår her:
IP: Avril Lavigne.
I: Det er ganske rigtigt.
IP: Jah hun er sådan mere, hvad kan man sige hippie typen (linje nr. 5407-5409).
Som nævnt i metodeafsnittet, har vi valgt at tillade en aktiv tilgang til vores informanter. Selvom vi
forsøgte at bringe os i øjenhøjde med informanterne, vurderede vi inden vores interviews, at vores
erfaringshorisont og den kollektive erindring som vi har, var så forskellig fra vores informanter, at
vi ikke kunne betragte dem som ”vessels of knowledge” (Gubrium et al. 2003:31). Vi måtte i stedet
gå i dialog med dem, for at sikre, at det var indenfor den samme erfaringshorisont, vi
kommunikerede om et emne.
7.1.: Horisontsammensmeltning
Man kan tale om, at vi gennem den samtale interviewet rummer laver, hvad man i hermeneutisk
optik kalder en ”horisontsammensmeltning” (http://en.wikipedia.org/wiki/Fusion_of_horizons d.
27. maj, 2007, kl. 19:41). Dette gøres fordi det ikke er muligt for hverken interviewer eller
informant, at fralægge sig sin historie og sin baggrund, dvs. den horisont man forstår verden
igennem. Det er nødvendigvis gennem dialog, at interviewerens og informantens horisont mødes,
for at interviewet kan blive meningsfuldt.
Et eksempel på en dialog, der leder til horisontsammensmeltning, er denne dialog hvor
intervieweren spørger ind til nogle kvaliteter, som informanten fremhæver ved en popduo. I denne
kontekst virkede det ikke relevant for intervieweren i denne sammenhæng. Det er kun med
informantens implicitte antagelse om popduoens karakter, at samtalen bliver meningsfuld:
IP: De gør det for at få pengene og for at blive kendte (…)
I: Så fordi at du tror de er i det for pengene så skal deres næste mål være at blive som P Diddy?
IP: Præcis, det er deres mål (linje nr. 4216-4223)
32
Der kan på et mere praktisk plan selvfølgelig være det problem, at informanten ikke magter at sætte
ord på de erfaringer, han gerne vil dele med en. Dette var noget vi oplevede ved flere interviews.
Dette skal i nogle tilfælde skal ses i lyset af, at nogle af de muslimske drenge havde sproglige
vanskeligheder. Følgende uddrag illustrerer dette på typisk, hvor informanten fortæller om sin
musiksmag:
IP: Ja, og tyrkisk, kurdisk. Remix.
I: Ikke sådan traditionelt arabisk?
IP: Hvad er det for noget?
I: Sådan mere dansevenligt?
IP: Arabisk, der er meget musik, der er meget musik på. (Mustafa, transkribering:2204-2212)
Desuden kan det i kommunikationen mellem interviewer og informant, blive problematisk at
anvende fremmedord. Dette skal dels ses i lyset af de interviewedes alder, og at de ifølge
institutionsmedarbejderen Lone i høj grad har dårlige skolekundskaber (Lone,
transkribering:228.229). Selvom vi i vores forforståelse af feltet havde forsøgt at tage højde for
denne problematik, oplevede vi den alligevel, hvilket ovenstående eksempel også vidner om, idet
Mustafa ikke forstår interviewerens ordvalg.
En åbenlys kritik af vores interview kunne være, at vi gennem vores aktive dialog med
informanterne, guider dem til at give de meningsudsagn vi leder efter. Empirien rummer flere
eksempler på, at informanterne ikke svarer, som en meningsudveksling i vores øjne kunne lægge op
til. Følgende eksempel rummer en fortolkning fra interviewerens side, men denne fortolkning af det
sagte, afvises af informanten:
I: Du kan forholde dig til den helt absurde grad af velfungerendhed?
IP: Ja
I: Tror du det findes?
IP: Ja det gør der
I: Der er familier ligesom i reklamer for vaskepulver?
IP: Det er der, det tror jeg. (Reda, transkribering:6318-6328)
33
7.2.: Et perspektiv på det at interviewe anno 2007
Som tidligere beskrevet, har vi i forbindelse med opgaven været opmærksomme på problemet med,
at vi i nogle henseender kunne være fremmede for feltet. Vi har gennem deltagelse i
hverdagssituationer og aktiviteter med de ungdomskriminelle, forsøgt at bringe os så tæt på deres
horisont som muligt. Desuden har vi som tidligere beskrevet, anvendt en aktiv stil i forbindelse med
afviklingen af interviewet. Baggrunden for denne aktive tilgang ligger i nogle af hermeneutikkens
grundantagelser. Hermeneutikken rummer et opgør med en positivistisk videnskabsdyrkelse
(Gubrium et al. 2003:8), og en afvisning af troen på at alt kan besvares objektivt. Denne kritik har
udformningen af denne undersøgelse forsøgt at tage højde for.
I opgaven beskæftiger vi os med anliggender, der er sociale i ordets mest simple forstand.
Anliggender som kultur, normer og sprog. Disse er skabt og defineres dagligt af de mennesker der
bruger dem, i dette tilfælde de ungdomskriminelle. Dette at vi beskæftiger os med sådanne
anliggender i denne samtid, bør uddybes lidt.
Vi har tidligere fornægtet traditionel interviewtilgang, i forhold til at informanten har en fast kerne
man kan afdække, men må pointere, at dette virker øget i kraft af, at det er unge mennesker, vi har
med at gøre. Disse unge mennesker er i deres pubertet ved at danne sig selv som mennesker, og i
kraft af deres anbringelse på sikrede institutioner, kan de opleve store omvæltninger i tilværelsen
(Balvig 2001:12). Dette vurderes at være med til at gøre, at de ungdomskriminelles identitet, og
deraf følgende svar, i endnu højere grad ikke bør kunne betragtes som bundende i en fast
uforanderlig identitet.
Den samtid der omgiver de unge mennesker, er med til at motivere os til at interviewe aktivt.
Udgangspunktet er her, at vi lever i en tilstand af postmodernitet, og at den har særlige
implikationer for det at interviewe (Gubrium et al.:22-23).
Den samtid vi lever i, er præget af, at vi er vant til at præsentere os selv. Samtidig svækker
postmoderniteten objektiv viden, og gør alt relativt (Gubrium et al. 2003:5-7). Disse to faktorer gør,
at vi skal være varsomme med at formode, at forforståelserne er de samme for os, som for de
ungdomskriminelle, i forhold til hvad der er f.eks. er ”retfærdigt”, ”god stil”, eller hvad det vil sige
at ”fyre den af”.
Den almindelige borger udspørges, set i et historisk perspektiv, meget mere end tidligere, om ”den
almindelige mening”, og interviewformen trives i en lang række discipliner udenfor
34
samfundsvidenskaben. Der kan argumenteres for, at det at lade sig interviewe, i bred forstand er et
vilkår, som gennemsyrer vort samfund i en sådan grad, at vores samtid kan forstås som et
”interviewsamfund” (Gubrium et al. 2003:28).
Følgende karakteristika stilles op for hvornår et samfund kan betragtes som et interviewsamfund:
Samfundstypen bør generere individualitet i en sådan grad, at borgerne betragter sig selv som bærer
af en fortælling. Samfundet bør desuden frembringe embeder, der rummer muligheder for at
bekende sin mening: disse embeder kunne være: journalister, psykologer, sociologer, præster,
lærere, politifolk etc., dvs. alle embeder der i særlige sammenhænge samler information om og af
almindelige mennesker. Rent praktisk skal der være teknologi til at opbevare, analysere, sortere og
formidle denne information.
Mange sætter denne udvikling i det moderne i forbindelse med de overvejelser om postmodernitet,
som filosoffen Michel Foucault gør sig (Gubrium et al. 2003:24). Et sådant interviewsamfund
skaber, qua at det hele tiden spørger sine borgere om deres mening, en refleksiv tilgang til
tilværelsen og vænner sine borgere til at tage stilling til ting og formulere sig derom. Denne evne til
at formulere sig særdeles refleksivt, har de ungdomskriminelle det svært med. Derfor indeholder det
at anvende en interviewmetode, som forudsætter refleksivitet, en vis problematik.
Undersøgelsesspørgsmålenes karakter taget i betragtning, er dette dog et problem, som vi vurderer
som et nødvendigt og overkommeligt onde. Desuden er det i den sammenhæng værd at pointere, at
en stor del af de ungdomskriminelle gennem deres omgang med staten, har stiftet bekendtskab med
en lang række af disse interviewsituationer hos politiet, læreren, psykologen, sagsbehandleren etc.
Desuden er vi på både Egely og Bakkegården blevet gjort opmærksomme på, at der jævnligt er
forskere, som besøger institutionen, og at mange af de indsatte derfor har stiftet bekendtskab med
det videnskabelige interview (Lone, transkribering:11-12).
7.3.: Undersøgelsens validitet
Vurderingen af undersøgelsens validitet må starte med en vurdering af, hvad man ønsker at
undersøge. I dette tilfælde er det kulturfænomener, som er abstrakte og socialt skabte. Til at
undersøge disse fænomener, har vi anvendt to metoder: interview (både ekspert- og aktivt
interview) og feltobservation. Disse metoder er valgt fordi de fremstod som de bedste metoder at
generere empiri med, feltet og feltens karakter taget i betragtning (Gupta et al. 1997:8). Den totale
35
empiri, bestående af 10 interviews med unge kriminelle, 1 ekspertinterview, og flere timers
feltobservation, skulle gerne berige os med flere facetter i det analytiske arbejde, i forhold til
problemformuleringen.
Informanternes perspektiv, og det som informanten synes er vigtigt at fremhæve, vil uundgåeligt
være det, som vil være udgangspunktet for vores videre klassificering og fortolkning (Olsen
2002:106). Vi undersøger forhold i samfundet via hermeneutiske principper, og betragter dermed
fortolkning som en valid metode til at få adgang til viden (Fuglsang 2004:38). Vores forforståelse
vil uundgåeligt forme vores perspektiv, og derigennem resultaterne af vores analyse, ligesom at de
forforståelser, ekspertinterviewet og den litteratur, der foreligger på området ungdomskriminalitet
og subkultur, også er med til at træne vores øjne og ører i forhold til, hvad der skal selekteres.
Muligheden for at vi bruger empirien til at bekræfte vores fordomme om det givne felt, frem for at
vi beskriver ”verden som den er”, foreligger. Det kan heller ikke afvises at andre vil fortolke de
ungdomskriminelles udsagn anderledes end vi gør.
Vi har gjort os bestræbelser på at reflektere over den proces, som indsamlingen af empiri har været.
Undersøgelsen er tilstræbt transparent, så tredje part kan vurdere vores analyse og konklusioner, og
vores bevidsthed om vores egne forforståelser. Dette skulle give et stabilt bolværk mod den bias,
vores evt. fordomme og forforståelser er. Derfor virker det plausibelt at antage, at undersøgelsens er
valid. Der er altså forskellige grunde til, at vores resultater af arbejdet med de ungdomskriminelle
og deres evt. subkultur kan kritiseres, men det gør ikke resultaterne ugyldige eller uvidenskabelige.
Resultaterne er teoretisk begrundede, og må derfor betragtes som videnskabelige (Fuglsang
2004:18).
36
8.: Analyse
I det følgende vil vi gennemgå elementer af subkulturelle indikatorer fra dataindsamlingen.
Jævnfør det teoretiske udgangspunkt, vil der blive lagt vægt på såvel generelle subkulturelle
mekanismer, samt specifikke subkulturelle mønstre, som har sammenhæng med tidligere
teoretikeres analyser af disse, samt neotribale relationer i udformningen af subkultur. Analysen vil
være opdelt i de overordnede emner, som er fremkommet af det indsamlede data. Disse emner vil
blive samlet op i forhold til forskellige teoretiske pointer, der har relevans for det pågældende emne.
8.1.: Social arv
Som Bay belyser, er der tale om forskellige former for social belastning, som gør sig gældende i
forhold til medlemmerne af en subkultur (Bay 1986:19). Dette gør sig således også i høj grad
gældende for den specifikt kriminelle subkultur, og dermed kan interviewpersonernes udsagn om
sådanne aspekter antyde, at de besidder et eksistensgrundlag for det subkulturelle tilhørsforhold.
Det står klart indenfor kriminalitetsforskningen, at der for stort set alle kriminelle er tale om en
ekstremt stærk social belastning i forhold til forældre der er stofmisbrugere, har lav indkomst,
mangler uddannelse, alkoholisme m.m.: ”Min mor og far var narkoman.” (Theis,
transkribering:1061-1062). Den ene af de interviewede institutionsledere giver udtryk for, at det kun
er én eneste i hendes mangeårige karriere på den sikrede institution, som ikke var ”socialt belastet”
(feltobservation nr. 1:13). Dette er samtidig noget som nogle af de ungdomskriminelle selv er klar
over37. Dette er ikke alene en direkte faktor i forhold til at have få midler, men også med til at skabe
en forståelsesramme om sig selv, som en der ikke er ”normal” eller ”almindelig”38, hvilket passer
med forestillingen om at tilhøre en særlig klasse (Bay 16:1986). Det interessante er samtidig, at der
blandt de interviewede er mange, som giver udtryk for, at deres håb om fremtiden indbefatter
ganske ”normale” statussymboler, livsværdier og karrieredannelse, dvs. drømme om eksempelvis
bil, hus, ægteskab, børn. Der hvor det adskiller sig er blot, at der samtidig også eksisterer en
bevidsthed om, at disse drømme ikke er mulige at realisere ”jeg kunne godt tænke mig at få en kone
og børn og stort hus, men det ved jeg godt, det kan jeg ikke.. jeg ved ikke hvordan det skal lade sig
gøre.” (Theis, transkribering:1254-1255).
37 ”Min bror han blev fjernet dengang.. lige dengang min mor var færdig med afvænning der kom min bror væk.. det var i en alt for tidlig alder..” (Theis, transkribering:1070-1071) 38 Theis om sine venner: ”… det er ikke bare almindeligt kriminelle” (Theis, transkribering:620)
37
Det er også, ifølge statistikken, om ikke umuligt, så i hvert fald meget svært at bryde ud af dette
mønster39. En af de interviewede fortæller, at han har været involveret i 32 sager indtil nu i en alder
af 18 år (Mustafa, transkribering:2782). Institutionsmedarbejderen Lone fortæller, at det er de fleste
af dem de får ind, som også har lavet kriminalitet før de blev 15 (Lone, transkribering:41-46). Flere
af de interviewede fortæller om, at kriminalitet er noget der har været en væsentlig del af deres
baggrund40. Indtil de har haft mulighed for at modtage frihedsberøvelse eller anden form for straf,
har det samtidig været noget, som har eskaleret fra mindre forseelser og til hårdere kriminalitet jo
ældre de er blevet41.
8.2.: Kriminelle venner og familie
Det essentielle for at en subkultur kan udforme sig er, at der finder et socialt fællesskab sted. Der er
nødt til at være et socialt forum, hvor udveksling af koder kan finde sted (Willis i Bay 110:1986).
Langt de fleste har været i et kriminelt miljø gennem såvel venner, familie og kæreste, dvs. i det
hele taget dem som udgør de interviewedes omgangskreds. Stort set alle har en venskabskreds, hvor
kriminalitet, og herunder særligt narkotiske stoffer og vold, er en væsentlig del af det man laver.
Mange af dem som der er foretaget interviews med, fortæller direkte, at en stor del af deres liv gik
ud på at lave kriminalitet, og at dette primært foregik sammen med venner: ”Vi laver alt muligt man
ikke må”. (Mikkel, transkribering:315-316). En af drengene har to nære venner, som er med i
”Black Cobras”, som han kalder indvandrernes udgave af rockerkriminalitet (Theis,
transkribering:728). Han omtaler altså disse venner med deres tilhørsforhold til ”Black Cobras”
som noget væsentligt omkring dem.
Mange af de interviewede fortæller om hvad de typisk laver, med reference til deres venner. Det
fortælles også af flere, at andre folk godt ved hvem ”de” er i dette oplevede fællesskab. Der er altså
opfattelser af et specifikt kulturelt fællesskab, hvor man gør bestemte ting sammen: ”Vi slåsser tit
og alt mulig vi laver kriminalitet, så det mange folk de hører, så når de ser os så kan det godt være
de lige peger på os, så bliver vi lige genkendt.” (Reda, transkribering:6280-6281). En af drengene,
Rune, udtrykker ligefrem hvordan han synes at ham og en af hans venner nærmest er ens, blandt
andet på grund af at deres familier har samme brister (Rune, transkribering:3657-3666). 39 ”Også deres skolekundskaber er jo utrolig ringe og de har haft rigtig mange mislykkede arbejdsforsøg,” (Lone, transkribering:231) 40 ”Lige siden jeg var 3 år gammel har jeg boet på opholdshjem og hos plejefamilie...” (Theis, transkribering:950-951) 41 ”… jeg har altid villet lave mere ballade og mere kriminelt og tage flere stoffer.” (Theis, transkribering:1063-1064), ”… jeg bliver grådig, grådig, grådig, til sidst endte jeg sådan et sted som det her.” (Mustafa, transkribering:2999-3002)
38
I ens omgangskreds er der dog ikke blot mulighed for at hente opbakning eller indlæring i et
kriminelt livsmønster, men det kan også være herigennem, at grundlaget for moralske overvejelser
dannes. To af de unge, Theis og Mikkel, giver udtryk for, at de har storebrødre som også er
kriminelle. De har også begge to lavet en del af det kriminalitet de har begået, sammen med netop
storebroderen42. En tredje har lært sine nærmeste venner at kende gennem sin far, som efter eget
udsagn er ”… meget, meget kriminel” (Mikkel, transkribering:322), hvor han har været vant til at
arbejde for sin far med at indkræve penge for blandt andet hash. Der må dermed siges for nogles
vedkommende også at være en stærk sammenhæng med familiemæssig indflydelse. Dette vidner
om den coupling effect, som ifølge Maffesoli er en direkte påvirkning af symbolkapital fra en aktør
til en anden (Maffesoli 1996:74).
8.3.: Moralopfattelse
En væsentlig del af de interviewede drenge er muslimer, og to af disse fortæller begge hvordan de
mener, at de ville have været endnu mere tilbøjelig til gøre ting som man ikke må, hvis de ikke
havde været muslimer. Den ene er dog forbeholdende i forhold til at se en sammenhæng mellem
dette moralske standpunkt og sit kriminelle livsmønster43. Det er også nødvendigt at påpege, at en
af de muslimske drenge, Mustafa, med egne ord udtrykker, at det kun er ham selv, der har taget et
forkert spor i tilværelsen. Det er efter hans mening ikke familiens skyld. Dermed er det ifølge ham
selv ikke gennem hans familie at han har et kriminelt handlingsmønster. Hvis Mustafa mener, at
han har taget et forkert spor44, og samtidig indgår i et familiefællesskab, kan det tages som
eksempel på at indgå i såvel en funktionel og en dysfunktionel ethos, idet han herigennem giver
udtryk for at hans handlinger ikke fuldt ud stemmer overens med hans moralopfattelse (Maffesoli
1996:87). Denne bevidsthed kan altså gøre det kriminelle liv eller familielivet til et falskt fællesskab
for Mustafa, og dermed kan han bevæge sig væk fra enten den ene eller anden ethos.
Flere muslimske drenge gør udtryk for, at det ikke har været en del af deres miljø at tage stoffer:
”… Det er bare stoffer det er ikke noget for os.” (Mustafa, transkribering:2527-2532). Mustafa er
blandt dem der fortæller om dette, men han begrunder dog ikke denne afholdelse med et religiøst
42 ”… der er efterhånden ikke det mig og min bror ikke har lavet.” (Theis, transkribering:1079) 43 Om at være muslim: ”Hvis jeg ikke var det, så havde jeg lavet alt”, (Mustafa, transkribering:2252-2253) ”Det er kun Allah der kan bedømme os for hvad vi gjort….” (Reda, transkribering:6179-6180) 44 ”Jeg har det rigtig godt med min familie (…) Det er bare mig, der har taget den anden vej..” (Mustafa, transkribering:2406-2408)
39
motiv. At der er mange af de muslimske drenge, hvor det er tilfældet at de i mindre grad drikker
alkohol og tager i stoffer, bekræftes af institutionsmedarbejderen Lone (Lone, transkribering:89-
90).
Det er dog vidt forskelligt, hvordan de interviewedes opfattelse er af sammenhængen mellem moral,
kriminalitet og straf. For nogles vedkommende er der mest tale om, at der er nogle ting som er
moralsk forkert at gøre, dvs. at de gør udtryk for at de er angrende, og hos andre er der mere tale om
fortrydelse, pga. at de ikke bryder sig om den straf der følger45. I forhold til formen af aktørens
ethos, er det kun ekstremt få, som ikke tidligere har lavet nogen former for forseelser. Ikke desto
mindre udtrykker de alle tilfredshed med loven. Der er endda to som ligefrem mener, at der på visse
områder burde være strengere straffe, dog ikke områder som hører under den type kriminalitet som
de selv har begået: ”Voldtægt og sådan noget synes jeg skulle være strammere...” (Mikkel,
transkribering:3289-3290).
8.3.: Forskellige typer af kriminalitet
Endnu en indikator på at kulturelle faktorer har indflydelse på det kriminelle miljø er, at det er vidt
forskelligt hvilke former for kriminalitet der begås. De har typisk lavet meget af en eller flere typer
kriminalitet, hvor samme typer af kriminalitet også gør sig gældende for det som mange af deres
venner har lavet. Der er dog nogle typer af kriminalitet der er mere udbredt end andre og som derfor
kendetegner nogle fælles karakteristika. Stort set alle sammen har været involveret i vold, og mange
har også været i et voldeligt miljø. Der lader til at være en vis bias i forhold til hvilke former for
kriminalitet der begås af unge, sammenlignet med kriminalitet begået af voksne. Der er en
overrepræsentation af vold, men underrepræsentation af berigelseskriminalitet (Balvig 1996:34).
Hash og stærkere narkotiske stoffer er også noget som de fleste har været vant til at bruge jævnligt,
men det er forskelligt hvilke typer af narkotiske stoffer det har været almindeligt at bruge46. En af
interviewpersonerne fortæller om, at han sammen med en af hans venner ofte røg hash, og i selskab
med en anden ven oftest tog piller: ”Dem jeg rendte mest sammen med (…) mig og Andreas vi røg 45 I: ”Kriminalitet er i det hele taget forkert?” IP: ”Ja.” (Mikkel, transkribering:3317-3320), ”… man er virkelig dum hvis man begår den samme fejl så har man et problem.” (Combs, transkribering:4651-4653) ”Men loven er okay faktisk.” (Combs, transkribering:4646) ”… hvis man tager et andet menneskes liv, så må det også koste noget mere end 8 år 6 år.” (Bo, transkribering:6025-6027) 46 ”Nogle af dem ryger en del hash” (Combs, transkribering:4409), ”Så sidder vi og ryger en masse hash og tager nogle stoffer og sådan nogle ting..” (Theis, transkribering:647-648), ”Jamen der sidder man derhjemme og ryger noget hash.” (Bo, transkribering:5431)
40
meget hash sammen på et tidspunkt og hver gang jeg var sammen med [navn1] så tog vi piller og
sådan noget og tog til fester og var åndssvage hele tiden.” (Rune, transkribering:3456-3458). Han
indgår altså i et kriminelt miljø på forskellige præmisser afhængigt af selskabet, adækvat med
Maffesolis neotribes (Shields in Maffesoli 1996:ix).
8.4.: Den subkulturelle stil
For at definere sig i en subkultur og vise afgrænsningen af fællesskabet udadtil, er det nødvendigt
for fællesskabet at besidde nogle symboler, som kan indprentes med egne symbolske koder (Clarke
i Bay 47:1986). Igen er det vores pointe, at det naturligvis ikke nødvendigvis er ét bestemt kulturelt
mønster, og der kan derfor være forskellige måder at agere, klæde sig på, og i det hele taget
forskellige måder at bruge symbolske udtryk overfor andre. Det kan være forskelligt, hvad det er
der skaber prestige, men det vil i sit væsen ofte basere sig omkring det reaktionære og anti-
autoritære, som hører til subkulturens rationalitet. Rune fortæller at han mener, at andre unge syntes
det var ”vildt fedt” når de kørte rundt på deres knallerter, selvom ældre mennesker var bange for at
det skulle gå ud over nogen på grund af deres vilde kørsel (Rune, transkribering:3475-3477).
Der er en væsentlig del af de interviewede der fortæller, at de går i hiphoptøj47, men der er en ligeså
stor del, som ikke mener at deres tøj har nogen bestemt stil, men nærmere bare er almindelig. Man
kan tage det som udtryk for, at det er forskelligt, hvor bevidste de interviewede er, om at signalere
noget bestemt med deres beklædning, og hvordan de signalerer det, jf. Clarkes forskellige stilarter.
Hiphop-stilen besidder også, ifølge nogle af interviewpersonerne, en bestemt symbolik. Ifølge
Combs kan man være iklædt hiphop-tøj på flere forskellige måder, hvor det blandt andet afhænger
af at kombinere tøjet på den rigtige måde. Dette vidner på samme tid om bricolagens behov for at
kunne indlejres med stærke koder (Bay 69:1986) og bekræfter også Maffesolis teori om, at kulturer
ikke er skarpt adskilte (Shields in Maffesoli 1996:ix). Hiphop-tøj kan ifølge Rakim, hvis det bæres
på en bestemt måde, signalere at man er gangster (Rakim, transkribering:4128). Rakim reagerer
også på et af de fremviste billeder, hvor han mener at det at bære bandana fortæller at man er en
”thug” (Rakim, transkribering:4837-4843). Det kan i sig selv tages som et udtryk for en kulturel
samkodning, at der anvendes engelsk sprogbrug. Netop Rakim, som selv går i hiphop-tøj og
forbinder dette med at være gangster, kommer senere med en anden interessant bemærkning, idet
47 ”Jeg går med en stil man kan godt kalde for hiphop stil.” (Combs, transkribering:4126-4127) ”Sådan hiphop tøj. Noget på mode” (Youssef, transkribering:1431) ”Det er hiphop, blandet sammen.” (Bo, transkribering:5450)
41
han ikke ønsker at udstråle at være kriminel, men hellere bruge hiphop-stilen til at udstråle at være
rapper: ”… så må folk gerne tro jeg er en rapper, men jeg vil ikke have folk de skal tro jeg er en
kriminel bare fordi jeg går i det der tøj.” (Rakim, transkribering:4740). Det kan altså for hans
vedkommende både udstråle noget positivt og noget negativt at være kriminel. Dette kan vidne om,
hvordan et handlingsmønster får en subjektiv ladning. Både Combs og Mustafa gør udtryk for, at
det tøj man tager på også er situationsafhængigt. For Rakim ville det virke forkert at gå i poptøj,
hvis man rapper48. Nogle af Combs’ venner går i noget han kalder ”dario-tøj” (Combs,
transkribering:3983), som eksempelvis kan være et udtryk for at stilen skal signalere at være en
kvindebedårer. Dette vidner altså ligeledes om fælles stilmæssige koder i det fællesskab, de hver
især indgår i (Clarke i Bay 47:1986).
Noget af kulturens stil kan, som tidligere nævnt, dog også bestå af symboler som ikke er materielle,
men som på andre måder kan bruges til at afgrænse fællesskabet. Både Mustafa og Theis mener, at
man udstråler en bestemt attitude gennem den måde man bevæger sig på, og det er for begges
vedkommende noget de gør brug af49. Theis mener, at dette kombineret med tøjstil, sender et meget
klart signal om at være kriminel: ”… hvis der er nogen der ser, hvad skal man sige, kriminelle ud
eller har haft en skidt fortid eller det er noget man stort set altid kan se på dem, den måde de går
på, deres væremåde og deres måde at være klædt på.” (Theis, transkribering:655-658). Mikkel har
ligeledes en opfattelse af, at den tøjstil man har, kan signalere hvem man er og hvordan man er50,
men Theis udtrykker en tydelig ambivalens, i forhold til, om man kan tillade sig at dømme folk på
deres stil. Han fortæller at der er mange forældre der tror, at techno-musik hører sammen med
ecstacy, men indrømmer også at det netop gør for hans eget vedkommende: ”… der er mange
forældre der tror at man kan høre på deres musiksmag at de tager stoffer, eller de fleste der tager
stoffer de hører techno (…) så gider man måske ikke høre rapmusik, det er der sgu’ ikke gang i, det
er der ikke nok gang i, så hører man et eller andet techno i stedet for.” (Theis, transkribering:708-
713).
Alle de indsatte på institutionen Egely ryger ifølge institutionsmedarbejderen Lone (Feltobservation
1:150). En interviewperson siger også, at de i hans vennekreds drikker og ryger mere end de fleste
48 ”… hvis jeg fx går i poptøj og rapper så passer det ikke sammen.” (Combs, transkribering:4892), ”selvfølgelig kan du ikke komme i hiphop-tøj til en fødselsdag..” (Mustafa, transkribering:2163) 49 ”For eksempel den måde du går på. Den attitude du har på.” (Mustafa, transkribering:2129) 50 Om Niarn: ”Ham her har helt klart en fed smag jo (…) altså på den måde han er på .” (Mikkel, transkribering:551-555)
42
jf. Willis beskrivelse af antiskolekulturens forbrug. Dette forbrugsmønster lader således i høj grad
til at passe med Willis analyse (Willis i Bay et al. 1986:104-105).
Rakim fortæller om, at han godt kan lide rapperen Tupac. Han fremhæver, at Tupacs baggrund er:
”… noget med black power og sådan noget.” (Rakim, transkribering:4762). Han lader til at have et
positivt billede af hvad det går ud på, uden egentligt at kunne redegøre for, hvad det er, hvilket kan
minde om det mytiske i den kulturelle bevidsthed (Maffesoli 1996:11). Det kan samtidig også tages
som et udtryk for genfortolkning af musik, som markedsføres kommercielt (Willis i Bay et al.
1986:105). I forhold til samme pointe, kan det også siges, at mange af de interviewede, hvor det
ikke var nødvendigt at udpege billeder for, valgte at kommentere billederne af rapperne Niarn og 50
cent (billede 12 og 3), hvor det dog er forskelligt, om disse omtales negativt eller positivt. Rakim
taler om, at Niarn er falsk, idet nogle af de ting han udtrykker i sine sange, ikke passer, og Youssef
mener, at 50 cent prøver at plagiere Tupac (Youssef, transkribering:2643-2644). Både Niarns og 50
cents musik må siges at blive lanceret i en kommerciel form, som gennem almindelig kommerciel
markedsføring sender et bevidst signal. De negative holdninger, som Rakim og Youssef udtrykker,
kan tages som udtryk for at de føler et misforhold mellem den officielle lancering, og hvordan
Niarn og 50 cent ”virkelig er”. Det kan . (Willis i Bay et al. 1986:103). Der er også for Theis
vedkommende en stærk sammenhæng mellem hvilken type man musik man hører, og hvilke
narkotiske stoffer man indtager, hvor hiphop-musik passer bedst sammen med at ryge hash og
ecstacy passer bedre sammen med techno-musik : ”… det passer lidt bedre sammen med hash, at
høre hiphop mens man er skæv. Det gør de fleste folk i hvert fald…” (Theis, transkribering:719-
721).
8.5.: Udlevelsen af det reaktionære
Et væsentligt element i subkulturen lader til at handle om, at lave mere end det sædvanlige. Det er
en række forskellige elementer, som i høj grad minder om mange af de karaktertræk, som Willis
finder blandt lømlernes antiskolekultur (Willis i Bay 120:1986) og Clarkes analyse af Mod-
kulturen. Det er kendetegnende for mange af dem, at de havde brug for at opleve meget51. Særligt
var der et stort set entydigt billede af, at de alle sammen havde haft svært ved at passe sig ind under
skolens præmis mht. at sidde stille i timerne. De fleste af dem gjorde klart udtryk for, at de ikke 51 ”… alle dem på min alder de vil bare sidde hjemme og spille Playstation og computer, det gider jeg ikke. Der skal ske noget.” (Mikkel, transkribering:398-400), ”jeg har altid haft meget krudt i røven” (Rune, transkribering:3609), ”Så sker der jo lidt ud over fest, så bliver der jo ballade.” (Mikkel, transkribering:404), ”Jeg har svært ved at sidde stille i timerne.” (Youssef, transkribering:1816)
43
kunne tilpasse sig denne indordning, og i stedet lavede meget ballade, og derfor også kom ud i
nogle voldsomme konflikter med lærerne. Flere af dem fortæller, at skoletiden har været meget
baseret på at drille, kaste med ting, forstyrre undervisningen m.m. Både Youssef, Theis, Mikkel og
Bo har dette mønster. Mikkel mener dog ikke at han klarede sig dårligt i folkeskolen, men at han
blot ikke kunne finde ud af at sidde stille52. Nogle af dem giver også udtryk for, at det typisk har
været sammen med venner at de har lavet ballade, og Bo fortæller om at sørge for at blive smidt
uden for døren, så han kunne gå rundt på skolen53, hvilket minder om Willis pointe om kun at lade
sig begrænse mindst muligt af det officielle system (Willis i Bay et al. 1986:112).
Således giver institutionsmedarbejderen Lone også udtryk for, at der blandt de indsatte ikke er
prestige i at stikke af fra hende under ledsaget udgang: ”Der er da heller ikke stor prestige i at
stikke af fra mig” (Lone, transkribering:268-269).
En af de interviewede fortalte, at han var indsat på baggrund af at have været oppe at slås med
skoleinspektøren (Transkribering, Youssef 1964-1965). De unges generelle problemer med
skolesystemet bekræftes også af institutionslederen Lone.
Som i Clarkes analyse af Mod-kulturen, er der nogle som bruger en meget stor del af deres tid på at
hænge ud sammen med venner , men Combs fortæller, at ham og hans venner ikke render rundt
udenfor i alt for store flokke, fordi det kan give et indtryk af at ”der kommer en hel gangsterbande”
(Combs, transkribering:4091-4092). Combs gør også andre steder opmærksom på, at han ikke
ønsker at blive sat i bås: ”Sådan et sted som Egely, hvis der kommer en.. indvandrer..
andengenerationsindvandrer herind, så giver de forældrene skylden..” (Transkribering, Mustafa
2728-2731)
Flere af de interviewede giver udtryk for, at en stor del af det de laver, er at ”hænge ud” med
vennerne, og adspurgt om, hvad de så laver, går det oftest ud på at sidde og ryge hash sammen eller
bare slappe af. Dette har store paralleller til den pointe, som Willis fremfører i forhold til at tiden i
stor udstrækning primært bruges til at bevare tilstanden, og ikke til at nå frem mod fremtidige mål
(Willis i Bay et al. 1986:114). Planlægning kan på sin vis i sig selv fremstå som en begrænsning for
udfoldelser. Både Mikkel og Combs fortæller om, at de aldrig planlægger noget fremad (Mikkel,
transkribering:3336-3337), (Combs, transkribering:4691-4692). Til gengæld har Mustafa for vane
52 ”… vi tilbragte mange timer nede på lærerværelset.” (Theis, transkribering:930-931),”Vi drillede meget og råber, kastede med viskelæder på hinanden, papir.. så vi forstyrrede de andre.” (Youssef, transkribering:1732-1733), ”… jeg har altid været kvik og rigtig god til fagene .(…) så var man lige klassens klovn, så kunne man altid lige starte et eller andet.. ballade… ” (Mikkel, transkribering:3201-3207), ”når jeg ikke kom og lavede ballade i timerne, når jeg røg ud jeg er røget ud fra en del skoler” (Bo, transkribering:5785-5786), ”… jeg kan ikke klare at sidde i to timer i timen…” (Mustafa, transkribering:2639-2642) 53 (Bo, transkribering:5825-5826)
44
sammen med sine venner at planlægge hvad de skal, før de mødes (Mustafa, transkribering:2074-
2075). Man kan indvende, at udsagnene forekommer svage i forhold til, at det også må tages i
betragtning, at det er meget unge mennesker. Man kan altså mene, at det ikke er markant anderledes
fra andre unge mennesker at føre et liv uden særlig stor grad af planlægning.
8.6.: Voksenkultur
Der er et gentaget mønster af, at de interviewede har forsøgt at udleve en form for pseudo-
voksenkultur, som både har sammenligningsgrundlag med elementer i Clarkes analyse af Mod-
kulturen og hans analyse af skinheadkulturen. Flere af drengene går sammen med venner som efter
eget udsagn er væsentligt ældre end dem selv: ”… jeg er den yngste jeg lærer af dem, jeg lærer af
deres fejl jeg lærer af deres gode ting.” (Combs, transkribering:4171-4172). Mikkels venner er 20 –
25, hvilket ifølge ham selv er på grund af, at dem på hans egen alder er for barnlige. Det kan tages
som et udtryk for at ønske at virke mere moden54. Youssef kan godt lide rapperen 50 cent, fordi han
har trænet meget, hvilket kan forklares som en ikonisering af det maskuline, som også er
kendetegnet ved Clarkes analyse af skinheadkulturen55 (Clarke i Bay et al. 1986:63). Reda udtaler
om spejderne på det fremviste billede 08, at de er små børn, selvom nogle af dem alt at dømme ser
ud til at være på samme alder som ham selv: ”Jeg synes det er til grin det der, men det er små børn
jo.” (Reda, transkribering:6391). Mustafa fortæller, at han synes at han er mere moden end de fleste
på 20 – 30 år på trods af at han selv kun er 18 år gammel ”Jeg er mere moden end folk på 20 – 30
år er.” (Mustafa, transkribering:2806).
I sammenhæng med voksenlivet er der også ret mange af dem, som på trods af deres unge alder har
arbejde. Combs og Youssef har haft fast arbejde og har arbejdet i flere år (Combs,
transkribering:4060-4061, Youssef, transkribering:1991-1995), hvilket ligner antiskolekulturens
ønske om at arbejde og klare sig selv på lige fod med de voksne (Willis i Bay et al. 1986:106-107).
Mustafa fortæller om at han godt kan lide at arbejde og fortæller, at det endda er ret ligegyldigt
hvad det er han laver, det gør ikke noget at det er kedeligt, så længe han kan tjene nogle penge
(Mustafa, transkribering:2641).
Samtidig handler voksenlivet, som tidligere nævnt, også om at definere sig som seksuelt aktiv
(Willis i Bay et al. 1986:104). Youssef fortæller, at når de hænger ud sammen, vennerne, så går en
54 Om venners alder: ” 20 op til 25. (…) De siger mig ikke så meget, dem på min egen alder, det er bare, de er for barnlige.” (Mikkel, transkribering:3366-3375) 55 ”Han har trænet meget. Han har fede tatoveringer…” (Youssef, transkribering:1466-1469)
45
stor del af tiden med at snakke om piger: ”Om piger eller hvor vi har været eller skolen.” (Youssef,
transkribering:1397). Mustafa mener, at kærlighed også kan købes for penge og synes at han har
haft mange forhold56. Han bruger udtrykket ”money over bitches”. Opfattelsen kan sammenlignes
med den der er blandt tilhørerne af ”lømlerne” i antiskolekulturen, med at pigerne på sin vis kan
være med i fællesskabet, men alligevel ikke hører helt med (Willis i Bay et al. 1986:122). Denne
opfattelse af at pigerne fungerer anderledes i fællesskabet, findes også hos Youssef: ”Så laver vi
bare ballade, så pigerne er slet ikke sådan.” (Youssef, transkribering:1749-1750).
8.7.: Subkulturens afgrænsning
Vi har pointeret, at afgrænsningen af subkulturen kan finde sted på forskellige præmisser. Der kan
både være tegn på skarpe distancer overfor andre kulturer og der kan samtidig være andre tilfælde,
hvor der er en følelse af at tilhøre flere forskellige fællesskaber, som har forskellige kulturelle
signaler. Mustafa fortæller om, at både han og mange af hans venner er muslimer57. Han
sammenligner den situation som indvandrere er i, med situationen for dem der brugte
Ungdomshuset. Han giver udtryk for at det er vigtigt at have sit eget sted, når man i nogen grad er
udenfor samfundet, hvilket for ham at se er nogenlunde samme situation og føler derved sympati for
nogle han ikke danner fællesskab med58. Dette minder i nogen grad om Maffesolis pointering af
forskellige poler af tiltrækning (”poles of attraction”), hvor man kan føle sympati med et fællesskab
som man ikke selv mener at tilhøre, og dette er med til at forme det neotribale billede (Maffesoli
1996:27). Det vidner samtidig også om det ikke-geografiske nærhedsprincip (Maffesoli 1996:24).
Mustafa mener, at der er en direkte sammenhængskraft mellem, at man ikke har mulighed for at
have et sted hvor man kan dyrke sit fællesskab, og det at begå kriminalitet. Mustafa er dog den
eneste af de interviewede som direkte udtrykker sympati for kulturer som han ikke selv tilhører, så
der er i langt højere grad tale om at der bliver udtrykt distanceringer til andre kulturelle grupper.
Mikkel gør i flere forskellige sammenhænge og i stærke vendinger udtryk for fremmedfjendske
holdninger: ”Jeg er ikke så glad for perkere.” (Mikkel, transkribering:3080)59. Punkere bryder han
sig heller ikke om60. Combs bryder sig ikke om ”smart-asses” (Combs, transkribering:4303), som
56 ”… money over bitches.. (…) du kan købe alt for penge. Selv kærligheden kan du købe for penge”. (Mustafa, transkribering:2578-2580) 57 ”Mine venner og jeg har religion til fælles.” (Mustafa, transkribering:2226) 58 ”Ja, jeg kan godt forstå dem, de går amok. Det er også hårdt for os indvandrere, du ved. (…) vi har ikke anden udvej end at lave kriminalitet (…) sidde og ryge hash hver eneste fucking dag…” (Mustafa, transkribering:2366-2370) 59 60 ”Det er heller ikke lige mig at ryge hash og punk.” (Mikkel, transkribering:3136)
46
han ser som dem, der gør for meget ud af at vise sig for deres omgivelser. Mustafa kalder Nik og
Jay for ”nørder” (Mustafa, transkribering:2322) og Reda kalder de dygtige i skolen for ”dengser”
(Reda, transkribering:6423), hvilket igen minder om antiskolekulturens behov for at distancere sig
fra de stræbsomme i klassen (Phil Cohen i Bay 25:1986). Rune udtrykker ligesom Mikkel
fremmedfjendske holdninger, men dette kommer til udtryk på en dobbelttydig måde, idet han
udtrykker stærk sympati for rapperen 50 cent og umiddelbart efter udtrykker lige så stærk sympati
for Pia Kjærsgaard, som han med egne ord kalder racist61. Disse antipatier vs. sympatier har
betydning i forhold til hvor bredt man er i stand til at indfinde sig i forskellige kulturelle
sammenhænge, aktørens doxa (Maffesoli 1996:76), hvor det ser ud til, at de fleste er relativt smalt
defineret.
Det bør i sammenhæng med den udbredte distancering fra andre kulturer også nævnes, at mange af
interviewpersonerne lader til at have problemer med symbolske afkodninger af andre kulturer på
samme måde som skinheadkulturens typificering af ”bøsser” (Clarke i Bay et al. 1986:63). Flere af
dem karakteriserer manden på billede 09 som ”hippie” (se bilag 18), selvom han bærer flere
symboler, som typisk associeres med punk-kultur (hanekam, anarkist-A, det britiske flag, det sorte
tøj, læderjakken)62. I forhold til afgrænsning som territorialitet, mener Theis dertil, at man generelt
kan tale om, at bydele holder sammen (Theis, transkribering:1030). Dette vidner om behovet for
geografisk afgrænsning gennem det lokale fællesskab (Cohen i Bay 27:1986)
8.8.: Forholdet til autoriteter
Distanceringen til mainstreamkulturen er afgørende vigtig for subkulturen. Denne distance har vi
forsøgt at måle ved at se på, hvordan forholdet er til de autoriteter, som de ungdomskriminelle
møder. Man kan ikke sige entydigt, at de interviewede generelt har problemer med autoriteter, men
en meget stor del af dem har. Som tidligere nævnt, har mange af de interviewede haft negative
oplevelser med folkeskolen, og derigennem også med lærerne i folkeskolen. De har bevidst
distanceret sig overfor lærere, og nogle af dem har gjort det alene på baggrund af lærerens funktion
og ikke blot på grund af at have følt sig forkert behandlet, eller at den interviewede ikke brød sig
om vedkommende (Mikkel, transkribering:3236-3237). Dog er der også nogle tilfælde af, at den
61 Om 50 cent: ”Han styrer helt sikkert (…) Det er hende der racisten.. når jeg tænker på hende, så tænker jeg bare på hvornår de skal ud af landet.. I: Hvordan har du det med det? IP: Jeg har det godt, jeg synes de skulle alle sammen bare smides hjem igen.” (Rune, transkribering:3526-3531) 62 ”Og så hippier, dem der [peger på billede 09]” (Mikkel, transkribering:570-571), ”… punker det fordi han har det der strit hår, og hans tøj også det sådan lidt hippie agtig.” (Combs, transkribering:5078-5079)
47
interviewede ikke brød sig om læreren, hvilket i visse tilfælde har skyldtes at de følte sig dårligt
behandlet eller forskelsbehandlet. Adspurgt om idoler og forbilleder er der kun to, Youssef og
Rakim, der giver udtryk for at have et forbillede. For Youssef er det hans boksetræner og for Rakim
er det rapperen Tupac (Youssef, transkribering:1446, Rakim, transkribering:4790-4793), hvilket
også i sig selv kan ses som et ønske om at klare sig selv, frem for at acceptere autoriteter.
Med hensyn til konfrontationer med politiet har der selvsagt været flere, idet de stort set alle har
været anholdt flere gange. Institutionslederen Lone gjorde opmærksom på, at der blandt
indvandrerdrenge ofte har været undren over, at man fra samfundets side ikke har grebet ind noget
før (Lone, transkribering:43-44). På institutionen Bakkegården gjorde en medarbejder opmærksom
på, at en afrikansk dreng mente at systemet var racistisk, fordi han ikke havde oplevet konsekvens i
forhold til sin opførsel (Feltobservation nr. 1:63-67).
Hos nogle er det antiautoritære reduceret til isolerede hændelser, som afgrænser fordømmelsen til
enkeltpersonen, men hos en lang række er der tale om, at oplevelsen giver en bedømmelse af en
større gruppe. For nogle lader det til at det i sig selv handler om at blive påduttet noget, i nogen grad
at få frataget forvaltningen af selvet, og for andre er det specifikt den form for magt som autoriteten
repræsenterer. Der er positive udmeldinger om ungdomsinstitutionens medarbejdere63, men til
gengæld mange negative udmeldinger om møder med det patruljerende nærpoliti der hvor de
kommer fra.
Man får i høj grad bekræftet et billede af, at mange af dem ikke føler tiltro til autoriteter, både
gennem disse negative oplevelser, men også gennem autoriteternes manglende afgrænsning. Der
mangler i mange tilfælde en accept af autoritetens rolle64. Politiet, politikere, lærere, pædagoger
mv., er ikke i stand til at opretholde den nødvendige autoritet, der skal til for at fungere som
lovhåndhæver, underviser, opdrager mv. Det er også meget vigtigt at nævne i denne sammenhæng,
at interviewpersonen kan udtrykke reelle årsager til fornægtelsen af autoriteten. Der kan have været
gentagne oplevelser af, at en autoritetsperson har udtalt sig fordømmende eller forskelsbehandlet65.
Nogle gange kan det være en behandling, som i juridisk forstand er legitim, hvor flere af de
63 Om fængselsfunktionærerne på afdelingen: ”… De der de er flinke, jeg har ikke oplevet noget med dem.” (Mustafa, transkribering:2905-2907) 64 ”jeg er sgu’ ikke glad for pædagoger..” (Theis, transkribering:956), ”Jeg kommer til at tænke på et fjols. Er det ikke Anders Fogh?” (Mikkel, transkribering:517) 65 ”Jeg har hørt det mange gange. De hentyder til det. Det har ikke noget med forældrene at gøre. Forstår du, vores forældre de har det lige så hårdt, som en almindelig far og mor.” (Mustafa, transkribering:2432-2434)
48
interviewede ikke desto mindre føler sig krænket, såsom ved politiets rutinekontrol, når de møder
dem på gaden og skal kropsvisiteres66. Andre gange er der, hvis man tager udsagnene for sande,
faktisk tale om unødvendig forskelsbehandling, hvor nogle af de indsatte har været udsat for hvad
der måske grænser til chikane og magtmisbrug. Mustafa beretter om, hvordan betjente har kaldt
ham ”Fidibus” og ”sorte svin” og Youssef fortæller om, at politiet har vredet hans arm om på
ryggen så hårdt at han ikke kunne bevæge den i to dage. Youssef fortæller også om hans antipati
overfor lærerne i folkeskolen, hvor han blev bedt om at hente sin egen blyant hjemme, hvis han
havde glemt den67. Hvis der er tale om en bevidst forskelsbehandling, så kan det tages som
eksempel på den dobbelte synlighed som kulturel gruppe (Clarke i Bay 62:1986). Dette kan som
Maffesoli pointerer, forstærke tilhørsforholdet (Shields in Maffesoli 1996:ix). Det skal dog
pointeres, at den metodiske fremgang i analysen dog hverken kan af- eller bekræfte hvorvidt der
reelt har været tale om denne forskelsbehandling.
Flere af dem har desuden, begrundet med deres sociale mønster, været udsat for at have fået skylden
for ting de ikke har gjort. Rune fortæller, at han netop sidder inde i 2 måneder for noget, som ifølge
ham selv var gjort af en af hans kammerater. Kammeraterne var så blevet enige om at give ham
skylden: ”Jeg har siddet varetægtsfængslet for noget jeg ikke har gjort i 2 måneder…” (Rune,
transkribering:3768-3771). Mustafa beretter også om, at det sociale mønster har været begrundelsen
fra dommerens side for en dom han har fået, og at dette har været pinligt for ham68. Dette kan
sammenholdes med en tidligere udtalelse, hvor han giver udtryk for, at det ikke er anerkendt at tage
narkotiske stoffer i hans omgangskreds. Dommen omhandlede netop besiddelse af euforiserende
stoffer, som en anden havde smidt på gaden. Dermed handler fortællingen ligeledes om ubehaget
ved at få skylden for noget man ikke har gjort. Det skal igen naturligvis tages til efterretning,
hvorvidt man kan stole på udsagn af denne type. Selvrapportering69 m.m. under interviewet, har dog
givet et indtryk af, at der var en troværdighed i interviewpersonernes udtalelser.
66 ”Hvis der var ballade, så er det mig de kommer over til, selvom det ikke er mig...” (Mustafa, transkribering:2662-2663), ”… de står jo fandme og tager bukserne af en, for at kigge om man har stoffer på sig, det synes jeg bare ikke er i orden midt ude på gaden.” (Bo, transkribering:5935-5936) 67 ”De kalder dig dit sorte svin, de kalder dig Fidibus, de kalder dig alt, de kender dig ikke engang (…) det er kun fordi de arbejder for staten, at de tør at sige alt muligt..” (Mustafa, transkribering:2917-2920), Om en betjent: ” Han tog og så pressede han helt op. Jeg kunne ikke bevæge min ene arm i to dage. Det gjorde ondt overalt i hele min arm.” (Youssef, transkribering:1844-1851), ”Nogle gange hvis man ikke har blyant med, så siger de, nej du må ikke låne den af ham, du må hente dine egne ting.” (Youssef, transkribering:1783-1784),”… hvis jeg har haft idræt, så hvis der er nogen der ikke har haft tøj med (…) så siger han, nej du må ikke låne dem der.” (Youssef, transkribering:1788-1789) 68 ”jeg tror på politibetjenten, jeg kan ikke tro på dig (…) er du klar over hvor flovt det var?” (Mustafa, transkribering:2848-2850) 69 Se teoriafsnit 5.
49
Når der så ikke er denne tiltro til det autoritære, så kan det skabe konfrontationer med dem, der skal
agere en autoritær rolle. Denne kamp om position har for nogle været så alvorlig, at det har været
selve årsagen til at de har modtaget den pågældende frihedsberøvelse70. For to af de interviewede,
Theis og Bo, smelter de personer som repræsenterer autoriteten, nærmest sammen til en
fællesnævner i selve konfrontationen, hvor han bliver ligeglad med hvem det er. Det er ligegyldigt
for begge, hvilken person, der har repræsenteret denne rolle på det pågældende tidspunkt71. For
Mikkel lader det i høj grad til at handle om at føle en sejr, når han har succes med at skubbe til
magtbalancen overfor sin lærer72.
Theis har fået et indtryk af, at politiet er hævet over loven i en sådan grad, at de ikke retsforfølges,
hvis de uretmæssigt har skudt nogen (Theis, transkribering:1146-1148). Det er ifølge Mustafa ca.
80% af dem der arbejder under staten, som gør det for at udøve magt overfor andre, og nogle af
disse gør det direkte bevidst for at få mulighed for at nedgøre andre (Mustafa, transkribering:2896-
2900). Mustafas og Theis udtalelser vidner ikke alene om et antipati overfor autoriteter, men også
om en forestilling om den magtelite som eksisterer (Bay 9:1986). Endnu vigtigere vidner disse
udtalelser om, at der jf. Willis teoretisering om antiskole-kulturen, er en følelse af at have
gennemskuet de bagvedliggende mekanismer i samfundet (Willis i Bay et al. 1986:111).
I den sidste ende kan forsøget på underkendelsen af autoriteter, ses som mislykket. De er i deres
frihedsberøvelse underlagt nærmest total kontrol som straf for det kriminelle de har begået. Denne
tvang kan skabe en ironisk distance over ikke at kunne efterleve sine mål ved hjælp af egen vilje73
(Willis i Bay et al. 1986:110).
Der er også tegn på en vis skjult skrøbelighed blandt flere af interviewpersonerne. Det lader til, at
det subkulturelle forsøg på at omskabe status på andre præmisser, kræver store magtkampe. Ved
feltobservationerne har der ofte været en brutal, selvhævdende tone, en udbredt brug af slangord og
kraftudtryk, og ofte har nogle af de indsatte været i stridigheder, enten mellem indsatte eller mellem
en indsat og en ansat, hvilket passer sammen med Willis’ antiskole-kultur, hvor forskellige former 70 ”… en skide vagt som der ser mig på gaden og på offentlige steder hvor han kigger op og ned ad mig...” (Combs, transkribering:4594-4596) 71 ”… det var bare den der stod og skældte mig ud på det tidspunkt..” (Theis, transkribering:978-979), ”Det var lige meget hvad de sagde, så gad jeg ikke.” (Bo, transkribering:5848) 72 ”Det var ikke altid at de kunne gøre noget, fordi jeg var så god til at svare igen…” (Mikkel, transkribering:3235). ”Hende min tysklærer hun var åndssvag. Hende fik jeg flere gange til at tude, fordi hun kunne slet ikke klare det.” (Mikkel, transkribering:3239-3240) 73 ”Man kan jo bare grine lidt ad det, man kan jo ikke rigtig gøre andet. Det eneste jeg kan gøre, det er at sige at det ikke er mig, så kan de vælge at tro på det eller lade være.” (Rune, transkribering:3762-3764)
50
for vold er en af koderne (Willis i Bay 1986). Status på fællesskabets præmisser er noget der
konstant kæmpes om74. Dette er på trods af, at der generelt var en behagelig tone, men risikoen for
et udbrud lå hele tiden latent i luften og de ansatte forekom meget opmærksomme på hurtigt at
skride ind overfor kontroverser. Dog fornemmes det også, at deres attitude er en helt anden i enrum,
når vi har interviewet dem. Alene forekommer de mindre selvsikre, angrende, alvorlige og
bekendende. Som tidligere nævnt, er det en væsentlig del af mange af de interviewedes miljø, at
blive set, at blive oplevet af både andre og fællesskabet og på den måde blive bekræftet i sin status.
De stærkt selvhævdende karaktertræk har sammenlignelighed med Parkins dominerende måde at
udleve en fælles kultur (Clarke i Bay 53:1986).
Som tidligere nævnt, har mange af de unge en stærkt socialt belastet baggrund. Mange har forældre
som er alkoholikere, psykisk syge, stofmisbrugere m.m., som ligeledes kan give problemer med
autoritetsfølelse75, hvilket er tilfældet for Theis, selvom en forældre ikke udgør en
samfundsrepræsenterende autoritet. Dermed har det antiautoritære ikke nødvendigvis udelukkende
at gøre med afstand til magtsamfundet.
8.10.: Opfattelse af sig selv som en del af samfundet
En række udtalelser fra de interviewede kan give et indblik i, at mange af dem ikke føler at de er en
del af det lovlige samfund, selvom mange af dem, som tidlige nævnt, accepterer at der er brug for
love76 og at de i en eller anden grad gerne ville have et liv på samfundets præmisser. Der er endda
blandt nogle en forestilling om, at staten eller politiet har en interesse i at fastholde dem i deres
situation: ”… de skal bare finde en grund til at anholde dig… Hver gang de går forbi skal de lige
have ens navn...” (Mustafa, transkribering:2822). Der er også fra Runes side udtrykt forestillinger
om, at dem der repræsenterer ”systemet”, er ligeglade med ham og hans situation (Rune,
transkribering:36714). For Theis har følelsen af den uretfærdige behandling betydet, at det kan være
lige meget om man har gjort noget eller ej. Det er udelukkende et spørgsmål om hvem der får
74 ”… i det bandemiljø der gælder det om at være den der har størst nosser (…) det er meget værd og at kunne tjene en masse penge og være den stærkeste..” (Theis, transkribering:1175-1180) 75 ”hvis min mor gav os lov til et eller andet (…) så siger min far, hvorfor fanden kommer han ikke og spørger mig?” (Rune, transkribering:3727-3728), ”… så blev jeg rykket ud ved en plejefamilie (...) jeg gad sgu' ikke helt at høre på hvad de sagde.” (Theis, transkribering:1061-1062), Om sin mor: ”så hun sagde ikke noget til mig, når jeg fik at vide det skulle jeg ikke.” (Bo, transkribering:5777-5779) 76 I: ”Du kan godt sætte dig i politiets sted?” IP: ”Ja på en måde der kan jeg godt, men på en måde der kan jeg heller ikke. Man kan godt følge dem.” (Bo, transkribering:5797:5799)
51
skylden77. Dette er også interessant i forhold til at de flere gange har fået at vide af personalet, hvor
meget det koster at have dem siddende (Feltobservation nr. 1:69). Combs fortæller at han bruger det
som bevidst strategi, at man bliver stigmatiseret i hans situation og derfor har en undskyldning for
at fortsætte med det samme mønster: ”… vi alle sammen har samme holdning, fra min side kan jeg
stå og sige jeg har ikke en uddannelse fordi jeg går rundt sammen med mine venner, og de kan sige
sådan vi har ikke en uddannelse fordi vi går rundt sammen med sine venner.” (Combs,
transkribering:4162-4168). Der er på den måde også tale om et stærkt konformitetsbehov mht.
Cohens pointe om fastholdelse af det levede liv på trods af denne følelse af stigmatisering (Cohen i
Bay 38:1986). Bo fortæller i forhold til denne pointe, ligeledes om at han ikke synes at det er særlig
smart at sidde i fængsel78.
8.11.: Vejen ud af kriminalitet
Både Rune og Theis mener, at det at de har fået en kæreste kan fungere som en vej væk fra
kriminalitet79. De har det, som mange af de andre, dårligt med meget af det de har lavet80, men
samtidig giver Theis også udtryk for, at han ikke kan se hvor han er henne om et halvt år, fordi han
bliver ved med at ”rode sig ud i noget”81. Hvor Rune ellers har defineret sig ekstremt stærkt mod
lærerne i folkeskolen, har han haft en god oplevelse af at prøve specialskole med eneundervisning82.
Hvor både ham og hans storebror har været meget kriminelle, har de begge fået en kæreste, og det
har ifølge Rune ændret ham meget83. Samtidig er den kæreste, som han føler, skal trække ham ud af
dette miljø, også selv impliceret i den sag han sidder inde for (Theis, transkribering:855). Det kan
tages som et udtryk for, hvordan bevidstheden om ens muligheder skabes. Det er ikke alene det, at
77 ”Så sagde jeg selvfølgelig at det ikke var mig, men det sagde jeg jo også hvis det var mig.. de dømte mig jo bare på det..” (Theis, transkribering:1019-1020) 78 ”Det er sgu da ikke go stil at sidde i fængsel.” (Bo, transkribering:5524) 79 ”… det var faktisk det eneste jeg lavede, festede og tog stoffer og lave ballade, indtil jeg fik en kæreste, så holdt jeg op.” (Rune, transkribering:3390-3392) 80 ”Vi sidder nogle gange og snakker om det hvornår har vi tænkt at holde op med at gå ud og fyre den af.” (Combs, transkribering:4203-4204), ”… så tænker jeg nej, det var dumt gjort...” (Youssef, transkribering:1931-1932), ”Jeg havde det skidt med alle de ting jeg har lavet..” (Rune, transkribering:3813), ”Hvis man kigger tilbage 100% så kan jeg godt se det er noget lort…” (Bo, transkribering:5995-5996) 81 ”… i morgen så har jeg lige en nedtur og så roder jeg mig ud i et eller andet også, så jeg ved ikke hvor jeg er om et halvt år, det ved jeg ikke.” (Theis, transkribering:1246-1248) 82 (Rune, transkribering:3624-3628) 83 ”… min storebror han var inde at sidde i 5 uger, så efter han kom ud blev han et helt andet menneske, han gad ikke det der mere (…) så rendte jeg lidt i hans fodspor og bare fortsatte, ikke?” (Rune, transkribering:3803-3806)
52
der skabes et andet socialt mønster ved at have fået en kæreste, men ved at blive bevidst om at en
anden retning kan tages, som storebroderen repræsenterer.
Nogle af de interviewede ved godt, at deres livsførelse måske ikke er så hensigtsmæssig for dem
selv eller for andre. Mustafa mener i sig selv, at modningsprocessen, det at blive ældre gør, at man
bliver mere bevidst om fremtiden. Han har på samme tid nogle værdier, som er meget funderet
omkring det kriminelle, men samtidig også en bevidsthed om, at det vil ændre sig med alderen
(Mustafa, transkribering:2810). Bo giver derimod udtryk for, at der er nogle som er ”syge i
hovedet”, som kan tages som udtryk for, at han mener, at nogle er uforbederlige84.
Den føromtalte manglende selvsikkerhed, som mange af dem besidder, har også betydning i forhold
til et væsentligt gruppepres, som lader til at være kendetegnende for miljøet (Balvig 2001:25). En af
de interviewede har fået den pågældende frihedsstraf for en episode af grov vold, hvor han blandt
andet klippede fingeren af en person, fordi han blev presset til det85.
Der lader samtidig til at være store problemer med selverkendelse. Combs mener for eksempel ikke
at han er kriminel, hvilket selvfølgelig også afhænger af, hvordan man definerer kriminel, men han
har trods alt et langt kriminelt handlingsmønster: ”Slap lige af jeg er ikke kriminel, så slemt er det
heller ikke.” (Combs, transkribering:4032). Mustafa giver, som tidligere nævnt, udtryk for, at han
på trods af sine 32 domme i en alder af 18 år, mener at han er mere moden end de fleste på 20 – 30
år (Mustafa, transkribering:2806), hvilket ikke blot vidner om den tidligere nævnte tiltrækning af
voksenkulturen, men også om en ret modig vurdering af hans position. Youssef kan se muligheden
for en fremtid med noget ”fornuftigt”, hvor man så at sige nøjes med86. At ”nøjes med” kan på den
måde tages som udtryk for en måde at fungere med et liv der ikke er oprørsk og imod det
fungerende samfund og dermed som en vej ud af den kriminelle subkultur.
84 ”… nogen mennesker de er jo syge oven i hovedet.” (Bo, transkribering:6035-6038) 85 ”Altså med at klippe finger af og sådan.. Det var slet ikke meningen overhovedet. Der står en masse mennesker, så står man og bliver gejlet op, og så, kom nu, du tør ikke.. Så skal man jo vise at man tør.” (Mikkel, transkribering:433-434) ”Lige så snart der er en der starter på det, så går de andre også i gang med at gøre det. Så kan vi ikke lade være med at stoppe.” (Youssef, transkribering:1737-1738), ”… så sidder de og puster røg i hovedet på en, så er det lidt svært at holde op med at ryge.” (Rune, transkribering:3594-3596) 86 ”Så kommer man til at lave noget fornuftigt. Så går tiden med noget fornuftigt, sådan små penge.” (Youssef, transkribering:2009)
53
9.: Konklusion
I det følgende vil vi forsøge at kortlægge hvordan de forskellige analytiske aspekter har trådt i kraft.
Dette vil blive gjort på baggrund af det teoretiske udgangspunkt i forhold til hvor synlige de
teoretiske emner har været. På trods af at det har været denne undersøgelses opgave at undersøge,
hvorvidt man kan tale om subkulturelle forhold blandt ungdomskriminelle, har det ikke desto
mindre været overraskende i hvor høj grad dette rent faktisk er tilfældet. Selvom man ikke kan sige,
at alle de interviewede på hver deres måde viser tydelige tegn på at indgå i subkulturelle
fællesskaber, så har der blandt dem alle været dele af subkulturelle elementer.
Der er først og fremmest tale om en meget stærk bekræftelse af, at der for ungdomskriminelle er
tale om forskellige former for social belastning. Dermed eksisterer grundlaget for, at subkulturen
kan opstå. Der har været udtalelser blandt de interviewede om dette, og det har været bekræftet
gennem interviewet med institutionsmedarbejderen. Desuden har de stort set alle sammen også en
baggrund, hvor størstedelen af deres liv har været baseret omkring kriminalitet og hvad man kan
kalde mindre brud på samfundets normer. Der har tegnet sig et billede af, at disse handlinger har
eskaleret og er blevet grovere med tiden. Samtidig har mange af de adspurgte, dvs. igen stort set
alle, indgået i et fællesskab med venner, som også lavede kriminalitet og i det hele taget nogle af de
samme handlinger som på forskellig vis repræsenterer antipati overfor forestillingen om
mainstreamsamfundet. Det har dog været vidt forskelligt, hvilke autoriteter de haft et negativt
forhold til. Man kunne foranlediges til at tro, at det primært ville handle om at definere sig imod
autoriteter, som repræsenterer det retslige system. Det lader dog til, at det i højere grad, eller i hvert
fald i lige så høj grad, er andre autoriteter, som de ungdomskriminelle definerer sig imod.
Der lader til at være forskellige stilmæssige former, som de interviewede føler tilhørsforhold til.
Nogle af de typiske stilkoder, som lader til at gælde, er præsenteret som en hiphop-stil, som bl.a. har
drejet sig om at udtrykke at man er en gangster. Tøj, måden at gå på, musiksmag m.m. præsenterer
på den måde nogle fælles karakteristika, primært omkring dette tema, selvom der også er synliggjort
andre stilmæssige koder. Der er ret mange af interviewpersonerne som siger, at de bruger tøjet på en
bestemt måde, hvor tøj, kropssprog m.m. sender signaler om hvordan de er som personer. Det er
54
også tydeligt, at denne stil i væsentlig grad er hentet fra det kommercielle. Der lader dog ikke til at
være særlig meget bevidsthed om anvendelsen af symboler.
Nogle af indvandrerdrengene lader i høj grad til at være underlagt den dobbelte synlighed gennem
at se sig selv som 2. generationsindvandrer og muslim, og samtidig indgå i det kriminelle
fællesskab, hvor der blandt flere tales om at blive sat i bås.
I forhold til alle de specifikke elementer af det subkulturelle, som vi har valgt at fokusere på i
analysen, så har der også været et tydeligt mønster som er blevet bekræftet. Alle de aspekter som vi
har forsøgt at påvise, har i en eller anden grad eksisteret blandt de interviewede. Der er nogle af
aspekterne, som har været mere tydelige end andre, og det har også været vidt forskelligt blandt de
interviewede, hvem der havde stærke subkulturelle mønstre og hvem der ikke havde. Det er stort set
alle som har været involveret i voldelige episoder og mange gør udtryk for, at det har været en ret
væsentlig del af deres liv. Dermed er der væsentlig sammenligningskraft med antiskolekulturens
voldelige udtryk.
Også de aspekter der er omkring at tilhøre en voksenkultur, dvs. at gå sammen med nogle som er
ældre, arbejde frem for at gå i skole m.m., har været meget tydelige. Det reaktionære mønster i form
af antiskolekulturen er meget stærkt funderet. Igen er det stort set alle interviewpersonerne som har
haft et handlingsmønster, hvor forskellige af disse aspekter har været synlige. Det lader til at der er
næsten generelle signaler omkring at have forstyrret undervisningen og rigtig mange har haft det
svært med de lærere, som har undervist dem.
Forskellige former for stofmisbrug er ligeledes en tydelig faktor, men det er meget forskelligt,
hvordan dette er udformet mht. hvilke stoffer der gøres brug af. Dette kan altså bekræfte en
signalværdi omkring det mere dagligdagsbetonede oprør. Dertil er også det stilmæssige en kulturel
kode, som der lader til at være ganske væsentlige signaler omkring. En meget stærk faktor er også
brugen af tid som fastholdelse af det situationelle, frem for at bruge tiden til opnåelse af noget
fremtidigt. Dog er der nogle interviewpersoner, som i nogen grad gør udtryk for, at de har mål og
ambitioner for fremtiden.
Der lader ikke til at være noget som direkte peger i retning af, at eksistensen af det subkulturelle
kan afkræftes. Der kan siges at være en særlig kriminel subkultur blandt mange kriminelle, hvor
denne blot både har fælles træk, og samtidig også indeholder forskelligheder, hvilket samtidig er en
bekræftelse af at den kriminelle subkultur udleves i en neotribal form. Det har været forskelligt
55
hvilke elementer der fremtrådte mest tydeligt og i hvor høj grad man kunne tale om et subkulturelt
forhold. Dette lader til at kunne bekræfte, at indgåelsen af fællesskaber ikke eksisterer i en skarpt
afgrænset form, men derimod har en neotribal karakter. Dermed kan Maffesolis tese ligeledes
bekræftes.
56
10.: Perspektivering
Afsnittet begynder med en problematisering af det at gribe ind overfor subkulturel adfærd, da den
subkulturelle adfærd i sig selv ikke er kriminel. Dernæst forsøges problemerne de
ungdomskriminelle har, set som et mere fundamentalt adfærdsproblem den ungdomskriminelle har,
i forhold til det at være borger i Danmark anno 2007. En række mulige tiltag for at mindske de
ungdomskriminelles subkultur vil blive gennemgået og problematiseret, med særlig fokus på de
vanskeligheder af finansieringsmæssig art, der knytter sig til ungdomssanktionens 3. fase. Dernæst
vil den pædagogiske metodefrihed på de sikrede institutioner, og de svære betingelser for
videnskabelige undersøgelser af effekten ved tiltag mod kriminalitet, blive problematiseret. Til sidst
vil et tiltag, som i vores øjne er særligt lovende, blive gennemgået som mulig basis for en løsning
på den kriminelle subkultur.
10.1.: Problematik omkring indgreb i den kriminelle subkultur
Undersøgelsen viser, at subkulturelle karaktertræk blandt ungdomskriminelle findes, og at denne
kan være en faktor, der er med til at fremme deres kriminelle adfærd. Vi kan ikke anvise en
kausalitet, og sige i hvilken retning den eventuelt vil gå, mellem de to forhold. Det virker dog
plausibelt at antage, at sammenhængen ikke længere vil kunne trække dem i retning af en kriminel
løbebane, hvis man mindsker den subkulturelle selvforståelse, der eksisterer hos de unge.
Denne begrænsning er problematisk, fordi at den subkulturelle selvforståelse, som den
ungdomskriminelle ligger inde med, er en del af vedkommendes personlighed. Som indgreb virker
det at ville ændre et individs personlighed meget vidtrækkende. Om man bør foretage indgreb af en
så vidtrækkende karakter kan derfor diskuteres. I Danmark er en lang række kognitive programmer
dog i forvejen etableret, som f.eks. ”anger management”, som handler om at tøjle vrede
(Kyvsgaard 2006:92). Disse programmer har en ændring af individets adfærd som mål.
En undersøgelse af en alternativ straffesanktion kaldet ”Skejbymodellen”(Minke 2006:165), kunne
pege i retning af et tiltag, som var mindre drastisk, og som på en mere subtil måde kunne løse
problemet om de unges subkulturelle selvforståelse.
57
Af konkrete træk ved de ungdomskriminelles subkulturelle adfærd, antyder vores undersøgelse bl.a.
følgende: De ungdomskriminelle administrerer typisk deres tid omkring at leve i nuet, og har derfor
yderst sjældent faste fritidsbeskæftigelser og aftaler ud i fremtiden. De bevæger sig desuden ofte
steder, hvor mainstreamkulturens autoriteter, dvs. forældre, lærere m.m., ikke er repræsenteret.
Mange af de unge vi har interviewet, har af forskellige årsager været væk fra forældre, har venner,
som de kan opholde sig sammen med uden forældrenes opsyn eller har forældre som i høj grad ikke
repræsenterer mainstreamsamfundet på grund af sociale problemer. Eksempelvis fortæller Bo om,
at hans lejlighed ikke var andet end ”rod, fest og farver”, da han flyttede hjemmefra (Bo,
transkribering:5751-5760)
10.2.: Subkulturelle ungdomskriminelle - et biprodukt af vores samtid?
Det giver undersøgelsen interessante perspektiver, at de ungdomskriminelle har en meget løs
strukturering af deres tidsforbrug. Forskellige sociologiske teorier, f.eks. Giddens (Taylor et al.:332)
arbejder med, hvad de uintenderede konsekvenser bliver af de samfundsforandringer, der sker
omkring os; når f.eks. nye teknologi som tv, telefon og internet, udfordrer den klassiske forståelse
af tid og rum. Muligheden for før at opbevare vidnesbyrd om livsstil, ikke bare fra fjerne egne, men
også fra gammel tid, muliggør en refleksion over ens skæbne, som ikke tidligere var mulig. Sæder
og traditioner som før var givne, kan i dag sammenstilles med andre fortællinger om liv og levned.
Giddens taler om, at individet i højere grad end tidligere, er pålagt at vælge sin egen skæbne, og
gøre sit liv til et projekt. Dette afføder en fundamental usikkerhed (Kaspersen: 427). Foucault
observerer i et historisk perspektiv, at respekt for legemets ukrænkelighed stiger, og at vi straffer
mindre på kroppen, men til gengæld udøver magt på mere subtile måder (Gubrium et al.:25).
Foucault mener, at vi gennem disse subtile magtudøvelser, som statens institutioner afstedkommer,
formes til produktive og selvdisciplinerede borgere, f.eks. i skolen (Gubrium et al.:24). De
ungdomskriminelle er gennem deres autonome forvaltning af tiden, ikke underlagt disse
selvdisciplinerende foranstaltninger i samme grad som andre.
Igennem samtalen med de ungdomskriminelle, om hvad deres forventninger er til fremtiden, og
deres evne til at organisere deres tilværelse, kan vi få et indtryk af, hvorledes de ungdomskriminelle
fungerer under disse betingelser. Deres forventninger til fremtiden drejer sig for manges
vedkommende om at få en uddannelse (combs linje nr.434-4345 og bo linje nr: 5649-5650). De har
et ønske, som gør, at de skal stifte bekendtskab med et system, som de fleste af dem i forvejen ikke
58
har klaret sig særlig godt i. En af de ungdomskriminelle fortæller f.eks., at de i skolen får beskeder
som ”… hvis I keder jer så kan i bare gå ud, for det er frivilligt” (Reda, transkribering:6403). Man
kan tolke det som et udtryk for, at den selvdisciplinering, som er en naturlig del af de fleste borgeres
opførsel, ikke er en del af deres. Noget tyder dermed på, at disse unge mangler nogle basale
færdigheder, som skulle gøre dem i stand til at navigere i et samfund som Danmarks anno 2007. Vi
finder det derfor plausibelt, at den kriminelle subkultur kan ses som et biprodukt af samfundet.
Hvis noget i vort samfund i tiden er problematisk for de unge at forholde sig til, samt at fungere
under, hvilke mulige løsninger er der da på problemet?
10.2.1.: Tiltag overfor individet
Nedenstående er en beskrivelse, der kunne illustrere et forløb for, at det offentlige forsøger at ændre
de unge kriminelles adfærd. Vi tager udgangspunkt i den adfærd vi observerer, om at de unge er
meget i det offentlige rum. Det er blandt andet i dette rum uden påvirkning fra forældre og andre
autoriteters opsyn, at de unge kan udvikle de normer, der giver deres adfærd karakter af kriminel
subkultur. Derfor kan det ses som rimeligt at arbejde aktivt for at gøre noget ved dette, ud fra en
common sense antagelse om begrænsning af kriminalitet. Dette kan dog også ses som urimeligt i
forhold til den personlige frihed. Gavnen af at reducere kriminalitet som et onde, må afvejes i
forhold til det onde, det er at gribe ind over for den unges livsførelse.
Man kunne forestille sig, at de ungdomskriminelle blev forment adgang til offentlige steder, i
særlige tidsrum, eller skulle være under opsyn. Løsningsmodellen om opsyn til kriminelle er
allerede realiseret, og et af de alternativer til frihedsstraf, man tilbyder kriminelle (Clausen
2006:142).
Det er i sagens natur ikke kriminelt at administrere sin tid planløst, ligesom det ikke er kriminelt at
være fattig og mangle uddannelse. Ikke desto mindre konstaterer mange undersøgelser at de fattige
og dem med manglende uddannelse, er overrepræsenterede blandt de kriminelle, og at man ved at
skride ind over for disse to ikke-kriminelle faktorer, kan reducere kriminalitet (Vincent 2006:67). I
USA har man med succes etableret programmer, hvor f.eks. ressourcesvage enlige mødre i
belastede kvarterer, modtager støtte (Vincent 2006:67).
Hvis vi tager udgangspunkt i, at de ungdomskriminelle er i det offentlige rum, er løsningen
problematisk på flere områder. Til dels er der det rent praktiske i forhold til at definere hvad et
59
offentligt rum er, og hvilke offentlige steder, de unge ikke må være. Ydermere er det formodentligt
ressourcekrævende at håndhæve en sådan lov effektivt. Desuden rummer et sådant lovforslag anslag
til forskelsbehandling af borgere i en ret udstrakt grad. Retten til at opholde sig hvor man vil og
bevæge sig frit, er at betragte som en meget fundamental rettighed. Er det acceptabelt for staten
Danmark at forskelsbehandle sine borgere i så udstrakt grad som et sådant lovforslag ville implicere
og fratage en gruppe borgere nogle af deres mest basale frihedsrettigheder. I forhold til indgreb der
vil begrænse en persons bevægelsesfrihed, kan det virke groft, men sammenlignet med den
frihedsberøvelse eksempelvis et ophold på en sikret institution indebærer, virker et sådant indgreb
som et godt alternativ.
Når det så er sagt, er magtanvendelse i form af frihedsberøvelse i Foucaults ord ”produktiv”. Når
formynderi ofte italesættes som et negativt ladet ord (Taylor et al.:88-90), er det er værd at henlede
tankerne på de mange eksempler der er på, at staten udøver magt og kontrol over borgerne med
samfundsgavnlige resultater til følge. Som eksempel på dette kan nævnes, at staten fører intensivt
tilsyn med kriminelle unge i form af kontrol og støtte (Clausen 2006:149).
Det man ofte italesætter som tilsyn eller pædagogisk støtte, er jo i sagens natur også en form for
kontrol (Clausen 2006:145-147). Gevinsten ved det at praktisere formynderi overfor de
ungdomskriminelle, er et potentielt fald i deres kriminelle adfærd. Et yderligere argument for at
gribe ind, er at det fremgår på baggrund af de interviews vi har lavet med de ungdomskriminelle, at
de unge selv giver udtryk for egen interesse i at blive integreret i samfundet som velfungerende
borgere (Bo, transkribering:5350-5353 ).
10.2.2.: Tiltag i samfundet
I forsøget på at imødegå de unge, arbejder vi som tidligere nævnt, ud fra en tese om, at vi som
samfund ikke kan slække på kravene i forhold til hvad der er lovligt. Det virker ikke sandsynligt
eller ønskeligt, at man imødekommer de ungdomskriminelle, ved at ændre på, hvad der er strafbart.
Her er det vigtigt at pointere, at de ungdomskriminelle ikke sidder på de sikrede institutioner for
mindre forseelser, såsom hashrygning eller graffitimaling, som kan udtrykke deres
daglidagsbaserede opråb (Willis i Bay et al. 1986:104-105). De sidder der fordi der har begået grov
kriminalitet (interview Lone linje nr.25-27).
Tilbage står så om man kan ændre på nogle af de betingelser som samfundet stiller? Man kan
forestille sig at man etablerer beskyttede miljøer til udslusning, og derigennem sikrer at den
60
ungdomskriminelle bliver udsluset til et miljø, der kan give det positive input, som de
ungdomskriminelle ofte selv ønsker, og derved holde vedkommende fri af kriminaliteten. Et sådant
tiltag kunne man beskrive den 3-fasede ungdomssanktion som. Her ender den ungdomskriminelle i
3. fase med at være i et behandlingstilbud eller lignende. Via hjemmesiden www.los.dk
(Landsforeningen af Opholdsteder, botilbud og Skolebehandlingstilbud), kan man se, at staten råder
over en lang række tilbud af denne karakter. Mange af stederne vægter i deres beskrivelse af
dagligdagen, at værestedet er præget af kontinuerlighed, faste rammer og trygge omgivelser. Ofte
fremhæver værestederne, hvis de henvender sig til unge, at der er tid til de unge, og at der er kontakt
med ”tydelige” voksne.
Alle disse steder skal træne de unge, der er anbragt der, til at komme ud i den virkelige verden. En
virkelighed, der ifølge Finansministeriet, rummer et arbejdsmarked, som efterspørger
veluddannede, fleksible og omstillingsparate medarbejdere
(http://www.fm.dk/1024/visPublikation.asp?artikelID=8164&soegningID=584293 19. maj, 2007
kl.11:04 ). Kompetencer som efter vores vurdering, ikke umiddelbart virker som kerneydelsen i
værestedernes tilbud. Denne diskrepans konstateres ikke med henblik på at ændre tilbudene man
giver de ungdomskriminelle. Opgavens forfattere tror på, at de unge er rodløse og har brug for at
komme i trygge omgivelser. Det er heller ikke fordi vi mener, at man bør forkaste de krav, som
samfundet stiller, i forhold til at individer bør være selvdisciplinerende, omstillingsparate etc.
Diskrepansen konstateres, for at formidle den dybde, som vi mener problemstillingen rummer.
10.2.3.: Problemer med finansiering af ungdomssanktionen 3. fase
Ungdomssanktionen er et relativt nyt tiltag, og virker i sin udformning som et lovende tiltag. Som
sagt slutter den ungdomskriminelle sin straf med at blive udsluset i et tilbud, der matcher
vedkommendes behov. Ikke desto mindre er der meget der tyder på, at recidivprocenten i
forbindelse med ungdomssanktionen, er meget høj (Socialforskningsinstituttet kommer med en
redegørelse over hvor mange der recidiverer i forbindelse med ungdomssanktionen i 2008)
(http://www.socialjura.dk/index.php?id=9536&sub=5&cat=2&showpage=1&cHash=8cdcfc026c#4
4956 besøgt 16maj kl 02.43, se ”lovforslagets baggrund”). En væsentlig forklaring på dette hænger
sammen med den måde ungdomssanktionen finansieres på rent teknisk. I ungdomssanktionen første
to faser er de unge tilknyttet en institution. Mens de er der, er udgiften til dem objektivt finansieret,
dvs. at kommunerne betaler den samme udgift, uafhængigt af, om de har unge inde at sidde på de
61
sikrede institutioner, eller om de ikke har (Lone, transkribering:64-68). I den tredje og sidste fase af
ungdomssanktionen skifter finansieringsformen, og den enkelte kommune skal betale for det
behandlingstilbud som den unge sættes i. I forbindelse med vores besøg og samtaler med
sagsbehandlere og andet personale på de sikrede institutioner, er dette forhold blevet nævnt flere
gange. Dette belyses også af Betina Post, næstformand i Dansk Socialrådgiverforbund
(http://www.socialrdg.dk/index.dsp?page=4145 19. maj, 2007, 14:42).
Personalet fortalte om, at man varetager de unges problemer, finder tilbud til dem, der virker
egnede, og får svar fra kommunen, hvorvidt det er en løsning, som kan lade sig gøre økonomisk.
Ofte er beskeden den, at den valgte løsning er for dyr. Derpå udsluses de unge i behandlingstilbud,
som er væsentligt billigere. Personalet fortæller, at de har haft unge, der beretter om oplevelser fra
udslusningstilbud, som personalet selv vurderer som pædagogisk ukvalificeret arbejde
(Feltobservation nr. 1:54-55). En ung kan snildt blive bevilget omkring 40.000 kr om måneden i
støtte (Feltobservation nr. 1:27). Dette gør, at der er et marked, der kan spekulere i at få disse unge
anbragt. Sagsbehandlere fortæller om, at de ofte er i en magtkamp med kommunen om at få
bevillinger til at udsluse dem i, hvad personalet på de sikrede institutioner anser som de bedste
tilbud (Lone, transkribering: 6646-6653).
Vi er af det indtryk, at den pædagogiske support og varetagelse af de unges tarv, der er på sikrede
institutioner, fungerer godt. Den månedlige udgift for en ung der er på sikret institution, beløber sig
ca. til 80.000 kr. Det er i denne forbindelse også værd at fremhæve, at ungdomssanktionernes 3-fase
model, ofte betyder at den unge havner i et tilbud, der i forvejen også tager vare på andre unge, der
enten er kriminelle eller i risikogruppen, eller på et værested med et klientel, som er meget ældre
end de ungdomskriminelle (linje nr. 211-218+5237-5240, og feltobservation nr.1 linje nr. 28-30).
Dette fremhæves fordi at megen forskning omkring kriminalitet, endog meget tydeligt, indikerer at
det at kriminelle omgås med andre kriminelle, blot gør dem endnu mere kriminelle (Minke
2006:165).
Mange forklaringer på denne forøgelse af den kriminelle adfærd hos den enkelte kriminelle ved
samvær med andre kriminelle, forklares logisk nok med udgangspunkt i noget socialt.
Forklaringsmodellerne hævder ofte, at de kriminelle internaliserer kriminelle normer hos hinanden.
Set fra et perspektiv om subkultur, virker det oplagt at tro at de subkulturelle normer også
internaliseres hos hinanden, og måske endog er en væsentlig komponent i skabelsen af en
fællesskabsfølelse, der kan danne grobund for den socialitet, hvori de ungdomskriminelle kan danne
sig selv som mennesker, ved at spejle sig i hinanden, og dele deres erfaringer.
62
10.2.4.: Virksomme initiativer
I forhold til initiativer der allerede er taget i forhold til kriminelle, er listen relativt omfattende. I
2006 blev bogen ”hvad virker - hvad virker ikke” udgivet, som rummer en gennemgang af effekten
af de tiltag, som man har gjort for at formindske kriminaliteten generelt. Bogen er en gennemgang
af en lang række undersøgelser af forskellige former for behandling og straf, hvor man forsøger at
sammenholde de resultater, de forskellige tiltag har haft. Dette er gjort for at kunne sammenligne
effekten af de forskellige tiltag, og vælge de tiltag der mindsker kriminalitet mest, og resocialiserer
de kriminelle bedst.
Vores målgruppe, de ungdomskriminelle, og andre unge generelt, straffes typisk ikke på traditionel
vis. Den frihedsberøvelse de ungdomskriminelle møder på de sikrede institutioner, er ligesom de
andre tiltag, man møder ungdomskriminelle med, generelt mildere end for voksne kriminelle (se
side 26 i http://www.bakkegaarden.dk/Decembernotat2007.pdf d. 10. maj, 2007, kl. 12:30).
Dette er fordi den gængse opfattelse er, at det er uhensigtsmæssig at straffe børn og unge med
almindeligt fængsel. De unge kriminelle vil skulle tilbringe tid sammen med voksne kriminelle.
Antagelsen om at der vil være en internalisering af normer hos et individ igennem et
fængselsophold, er meget veldokumenteret (Minke 2006:165). Man kan mene, at grovheden kan
være lige så høj for ungdomskriminelle som nogle voksne kriminelle. Derfor er afsoning med
voksne muligvis ikke problematisk for de ungdomskriminelle. Institutionsmedarbejderen Lone
fortæller, at de ungdomskriminelle indsat på Egely, generelt har lavet grov kriminalitet (Lone,
transkribering:19-29).
I Danmark har der været en lang række tiltag med alternative straffe, men undersøgelser af, hvor
virksomme disse alternative straffe er, har der været relativt få af, hvilket kan virke paradoksalt
(Clausen 2006:137). Det skal understreges, at undersøgelsen af alternative straffe i ”Hvad virker -
hvad virker ikke?”, er rettet mod alle samfundsgrupper, der modtager alternative strafformer.
Desuden er meget af det materiale, som undersøgelsen bruger, data fra udlandet.
I det nedenstående vil et par af de tiltag, der lader til at virke, blive nævnt.
- Intensivt tilsyn med unge: Her er konklusionen, at intensivt tilsyn ikke virker, hvis det
intensive kun består af øget kontrol, men at det er meget plausibelt at det vil kunne fungere,
63
hvis man i tillæg til kontrol også tilbyder støtte og hjælp. Dermed kan dette have en
kriminalpræventiv effekt på unge mennesker (Clausen 2006:149).
- Konfliktråd eller Restorative justice-tiltag: En overvejende del af de undersøgelser der
ligger til grund for undersøgelsen af denne strafform, retter sig mod unge, hvilket gør den
interessant i forhold til vores problemstilling. Tanken bag konfliktråd er, at den kriminelle
frem for at blive idømt sin straf på traditionel vis hos en dommer, mødes med offeret. Her
aftaler offer og gerningsmand så en straf, det være sig en undskyldning, udbedring af
skaden, økonomisk kompensation eller anden aftale. Dette foregår så i tillæg til den
almindelige straf, og kan, men behøves ikke, give et nedslag i den straf den kriminelle får
udmålt hos dommeren. Der findes også en udgave af konfliktråd, hvor pårørende
medbringes. Konfliktråd viser gode resultater, hvor man sammenligner unge, der bruger
konfliktråd, med unge der får normal behandling af domstolene. (Clausen 2006:153)
Danmark har en række kognitive tilbud, kriminelle kan modtage. Fællesnævneren for disse tilbud
er, at de vil ændre på den kriminelle deltagendes adfærd, ræsonnement og sociale evner (Kyvsgaard
2006:93). Disse tilbud viser sig at have en moderat positiv effekt, men er svære at udtale sig om,
fordi de forsøg der er lavet omkring sådanne tiltag, er svært sammenlignelige, eller også ikke har
haft en kontrolgruppe at sammenligne med. Dvs. der foreligger metodiske problemer i forbindelse
med at vurdere disse tiltags virkning, med det undersøgelsesmateriale der er til rådighed i dag.
10.4.: Mangel på viden om effekten af tiltag mod kriminalitet
Dette er et alment problem, at mængden af godt videnskabeligt data i forhold til effekten af tiltag til
at mindske tilbagefaldet for bl.a. kriminelle, er meget begrænset (Kyvsgaard 2006:104-105). Der er
ydermere lovkrav herhjemme der gør, at tilvejebringelse af sådanne data, er yderst problematisk.
Sagens kerne bunder i, at for at man kan kontrollere effekten af et tiltag, bør have en kontrolgruppe,
der ikke udsættes for samme tiltag. Dette vil betyde at man straffer/behandler forbrydere forskelligt,
på trods af at disse har begået samme kriminelle gerning. Det er et brud på et fundamentalt
retsprincip om, at loven er lige for alle. Der gennemføres dog eksperimenter med tiltag. Typisk
gøres det således, at en bestemt geografisk region får mulighed for at tilbyde dette tiltag, mens
personer uden for denne region, ikke gør det. Denne måde at afprøve et tiltag på, går på kompromis
64
med det videnskabeligt metodiske krav om, at der skal være en tilfældig fordeling mellem forsøg og
kontrolgruppe.
Det virker uhensigtsmæssigt at straffe og behandle kriminelle, uden at være helt sikker på hvilken
straf der får flest resocialiseret, og hvad der får færrest til at begå kriminalitet igen. Det virker
rimeligt at overveje at knægte principperne om, at man ikke må eksperimentere med mennesker, og
at alle er lige for loven, hvis dette kunne føre til at vi får undersøgt de forskellige tiltag vi laver med
unge kriminelle og kriminelle i det hele taget. Man kan vende argumentationen om og indsige, at
ved at man nægter at gennemføre videnskabelige undersøgelser, anvender vi i dag i forvejen
kriminalpræventive tiltag overfor kriminelle, uden at kende deres præcise effekt (Clausen
2006:161).
10.4.1.: Om pædagogisk metodefrihed
I forlængelse af, at der ikke er særlig stor sikkerhed med hensyn til effekten af forskellige
kriminalpræventive tiltag, bemærkes det også, at der er pædagogisk metodefrihed herhjemme. Dette
betyder i praksis, at man på de sikrede institutioner, med udgangspunkt i institutionens pædagogik,
må have en ganske forskellig tilgang til behandlingen af de unge, der er anbragt der. Det er ikke
sjældent, at en af de unge på en sikret institution, har været på en anden sikret institution, enten fra
et tidligere ophold, eller fordi de er blevet overflyttet (se side 7 i pdf: ungdomssanktionens forløb,
http://www.justitsministeriet.dk/fileadmin/downloads/Forskning_og_dokumentation/ungdomssankti
onsens.pdf d. 22. maj, 2007, kl. 21.09). Det drejer sig om at det er ca. hver fjerde af de unge, som
oplever at blive flyttet. Dette gør, at den unge oplever forskellig behandling i forbindelse med
anbringelsen; paradoksalt nok, taget i betragtning af, at dette argument afholder os fra at undersøge
til bunds, hvad effekten af en række tiltag overfor kriminelle er.
Vi vil ikke argumentere for, at man skal ensrette pædagogikken på de forskellige sikrede
institutioner. Vi tror også på at forskellige unge kan have forskellige problemer, og derfor skal
mødes med forskellige krav. Men vi mener i lighed med de kriminalpræventive tiltag, at man bør
forholde sig til den pædagogiske metode, som sikrede institutioner anvender, og om muligt
undersøge hvad effekterne af en pædagogisk metode er, sammenlignet med en anden. Dette skal
selvfølgelig ske med henblik på, at man derigennem kunne nå frem til en bedre pædagogisk støtte
65
til unge samlet set, og reducere den indirekte forskelsbehandling som der ligger i den frie
pædagogiske metode.
Faktuelt kan vi anvise, at der er pædagogisk metodefrihed og at vi ikke kender effekten af en del af
de tiltag, som vi anvender overfor kriminelle. Vi tillader os på baggrund af disse indsigter, at tage
stilling normativt til disse forhold. Vi finder det i samfundets bedste interesse, ud fra vores
kriminalitetsreducerende tese, at få vurderet hvilke pædagogiske metoder og hvilke straftiltag, der
har den mest kriminalitetsreducerende effekt. I forlængelse heraf er det værd at bemærke at
Justitsministeriet hjemmeside oplyser under visioner og overordnede mål, at: ”... nye relevante
forskningsprojekter skal igangsættes, således at der bl.a. skabes dokumentation for lovgivningens
effekt og for behov for nye lovgivningsinitiativer.”
(http://www.justitsministeriet.dk/organisation/visioner-og-overordnede-maalsaetninger-for-
justitsministeriets-departement/ d. 28. maj, 2007, kl. 13:18). Den praksis vi har konstateret i forhold
til pædagogisk metodefrihed og manglen på undersøgelser af effekten af de straf-tiltag indikerer, at
den overordnede målsætning ikke er opfyldt.
10.5.: Skejby-modellen - en ramme at opløse sin subkultur i?
Vi har tidligere nævnt det problematiske i, at man i ungdomssanktionens fase 3, potentielt udsluser
unge i institutioner og væresteder med andre kriminelle. Der etableres forsøg på at løse denne
problematik, som tegner lovende. Forsøget er kendt som ”Skejbymodellen”
(http://www.pensionskejby.dk/ d. 22. maj, 2007, kl. 17:34), og har den svaghed, set fra denne
undersøgelses synspunkt, at forsøget kun har beskæftiget sig med voksne kriminelle. Skejby-
modellens bofællesskab baserer sig på at myndige voksne mennesker frivilligt indgår i bofælleskab.
Rammen er et bofællesskab, hvor 60% af beboerne er ustraffede, og 40% af beboerne er tidligere
straffede.
Undersøgelsen af Skejby-modellen viser, at den normoverførsel, som er kernen i forsøget, bedst
sker, hvis den lovlydige og den kriminelle er ca. jævnaldrende. Desuden lader det til, at overførslen
af normer sker bedst mellem mennesker der er i en symmetrisk relation, forstået som at den ene part
ikke udgør en autoritet overfor den anden part (Minke 2006:187). En umiddelbar problematik i
forhold til vores emne er, at hvis man skal implementere Skejby-modellen, må man som
udgangspunkt formode, at de ungdomskriminelle skal placeres sammen med andre unge. Kan en
66
ikke-myndig person træffe et sådant valg, og vil man kunne finde forældre der er villige til at lade
deres børn indgå i et sådant projekt? Ydermere er der jo mange unge, som bor hjemme til de er over
18 år. Efterskoler eller kostskoler kunne muligvis rumme ungdomskriminelle i en løsningsmodel af
denne art.
Resultaterne peger på at det at blande ikke-kriminelle med kriminelle, har en meget gavnlig effekt
på recidivandelen hos de kriminelle. Derimod er der ikke noget der tyder på at de lovlydige bliver
mere kriminelle af at deltage i projektet, hvad man ellers kunne frygte (Minke 2006:166).
Ydermere lader det til, at der i Skejbymodellen ligger en uddannelsesmæssig gevinst for de
kriminelle, som ofte ikke er stærkt funderet på arbejdsmarkedet eller uddannelsesinstitutionerne. På
pensionen i Skejby er mange af de ikke-kriminelle beboere studerende. Det er formodentligt deres
erfaringer og ressourcer der er med til at øge de kriminelles succes med uddannelsessystemet på
Pension Skejby (Minke 2006:188).
Undersøgelsen der ligger til grund for de positive resultater i Skejby modellen, er omfattende, og
har en tilfældig udvælgelse, både bl.a. forsøgsgruppe og kontrolgruppe. Der er desuden anvendt
både kvantitativt og kvalitativt data. Det kvantitative data rummer en undersøgelse af recidivforhold
og en undersøgelse af uddannelsesmobilitet i forbindelse med de kriminelles kontakt med Skejby
modellen. Der er desuden en stor mængde kvalitativt data, bestående af interviews med kriminelle
og ikke-kriminelle beboere, samt personale (Minke 2006:167).
Kernen i Skejbymodellen er, at de normer der er med til at præge en normal institution for
kriminelle, ikke lader sig etablere under de forhold, som Skejby-modellen tilbyder. Hvis en gruppe
mennesker er sammenbragt i en normal institution, der huser kriminelle, vil det fællesskab man
starter med at etablere, ofte tage udgangspunkt i det man har til fælles, nemlig at man er kriminel.
Det sociale vil ofte handle om de ting man har lavet: tips til at smugle noget ind etc. (Minke
2006:173). Man taler om at følgende forhold bør gælde for at man kan opnå de positive effekter,
som Skejbymodellen har at tilbyde:
- Gruppen som den kriminelle kommer i, skal have en stærk ”vi-følelse” , denne skal
genereres internt i gruppen og ikke påføres udefra af f.eks. en repræsentant fra
myndighederne etc.
- Den kriminelle skal fjernes fra sammenhænge hvor kriminalitet giver status, og integreres i
en kultur der promoverer lovlydighed.
67
- Gruppen skal have som erklæret mål at resocialisere den kriminelle, og gruppen skal internt
være forpligtet overfor hinanden. Det er ikke nok at man tilknyttet hinanden løst gennem en
fritidsaktivitet etc.
- Det gruppepres som der ligger i Skejbymodellen, gennemføres optimalt ved at blande
kriminelle og ikke kriminelle (Minke 2006:170).
10.5.1: Skejby-modellen - en ramme hvor dikotomier og modstand mod systemet
ikke trives
Gennem de interviews der er blevet lavet i undersøgelsen, kan man udlede, at en stor del af
Skejbymodellens succes bunder i, at de kriminelle ikke kan etablere en fælles kultur imod systemet,
eftersom det sjældent er systemets repræsentanter de skændes med. Det kan lige så godt være en
almindelig beboer. Dette gør at konflikter ikke eskalerer. Flere kriminelle beretter om, at den kultur
de har været vant til i fængsler, ikke findes på den pension, som er rammen om Skejbymodellen. De
ikke-kriminelle er ifølge interviews oprigtigt interesserede i at være en del af pensionen, og er ikke
”forklædte lakajer” for systemet. Dette muliggør anderledes tillidsrelationer. De kriminelle møder
så at sige virkelige mennesker og ikke abstrakte repræsentanter for myndighederne. Den kriminelles
identitet som kriminel, bekræftes heller ikke på pensionen. Derfor føler de heller ikke nogen
forventning om, at de skal leve op til et særligt adfærdsmønster (Minke 2006:188).
Vi vurderer, at det virker oplagt, med udgangspunkt i at vi har konstateret subkulturelle aspekter
hos de unge på de sikrede institutioner, at forsøge at trække på de erfaringer, der er med
Skejbymodellen. Dette vurderes til trods for problemer omkring implementering med unge. Efter
vores bedste skøn, kunne det være en måde at ændre de narrer og normer, der præger de
ungdomskriminelles væremåde.
68
11.: Litteraturliste
Balvig, Flemming (2006), Den ungdom! – om den stadigt mere omsiggribende lovlydighed blandt
unge i Danmark, Det Kriminalpræventive Råd, Glostrup, ISBN 87-88789-756
Balvig, Flemming (2001), Ungdomssociologi, Columbus, København, ISBN 87 89159 94 2
Balvig, Flemming (1996), Kriminalitet og social kontrol, Columbus, København, ISBN 87-89159-
94-2
Bay, Joi (1986), Ungdom, en stil et liv, Nørhaven Bogtrykkeri, Viborg, ISBN 87-7445-264-9
Bogner, Alexander & Wolfgang Menz 2001: ”Deutungswissen” und Interaktion. Zu Methodologie und Methodik des theoriegenerierenden Expertinterviews” im: Soziale Welt, 52, heft 4: p. 477-500. Clausen, Susanne 2006:”Alternativer til frihedstraf”, i Kyvsgaard et al.(red.): Hvad virker- hvad virker ikke. Kundskabsbaseret kriminalpolitik og praksis. Jurist og Økonomforbundets forlag: 137-65.
Cohen, Stanley (1985), Den sociale kontrols nye former, Hans Reitzels Forlag A/S, København
Dalsgård, Anne line(2003). Teksten. Kunsten at fortælle. I: Hastrup, Kirsten(red.). Ind i verden.
Grundbog i antropologisk metode
Foucault, Michel (1977), Overvåkning og straff, Werner Söderström OY, Porvoo, ISBN 82-05-
22185-5
Gubrium, J.F. & J.A. Holstein (2003), (eds.) Postmodern interviewing, Sage Publications London,
ISBN 0761928502
Gupta, Akhil & Ferguson, James (1997). Discipline and Practice: “The Field” as Site, Method and
Location in Anthropology. I: Gupta, Akhil & Ferguson, James (red.) Anthropological Locations.
Boundaries and Grounds of a Field Science, s. 1-46. Berkeley: University of California Press
69
Hall, Stuart & Jefferson, Tony (1975), Resistance through Rituals, The Centre for Contemporary
Cultural Studies, University of Birmingham, ISBN 0 09 127910 0
Järvinen, Margareta (2005). Interview i en interaktionistisk begrebsramme. I: Järvinen, Margareta
& Mik-Meyer, Nanna (red.). Kvalitative Metoder i et interaktionistisk perspektiv. Hans Reitzels
Forlag A/S, København
Kaspersen, Lars Bo I. Andersen, Heine & Kaspersen, Lars Bo(2004)(red.) Klassisk og moderne-
Samfundsteori. Hans Reitzels Forlag.
Kyvsgaard, Britta 2006: ”Virksomme og uvirksomme programmer og behandlingstiltag” i
Kyvsgaard et al.(red.): Hvad virker- hvad virker ikke. Kundskabsbaseret kriminalpolitik og praksis.
Jurist og Økonomforbundets forlag: 83-109.
Maffesoli, Michel (1996), The Time of the Tribes, SAGE Publications Ltd: Thousand Oaks,
California, ISBN 0 8039 8473-1
Minke, Linda Kjær 2006:” Om at blande kriminelt belastede med ikke kriminelt belastede” i
Kyvsgaard et al.(red.): Hvad virker- hvad virker ikke. Kundskabsbaseret kriminalpolitik og praksis.
Jurist og Økonomforbundets forlag: 165-188.
Olsen, Henning (2002). Analysestrategier og kvalitetssikring. I: Kvalitative kvaler, s.103-157.
København: Akademisk Forlag.
Staunæs, Dorthe & Søndergaard, Dorthe Marie (2005), Interview i en tangotid. I: Järvinen,
Margretha & Mik-Meyer, Nanna. Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv. København:
Hans Reitzels Forlag A/S.
Taylor, Steven et al. 2000. Sociology. Issues and debates. Palgrave.
Vincent, Charlotte 2006: ”Virkningen af en tidlig indsats”, i Kyvsgaard et al.(red.): Hvad virker- hvad virker ikke. Kundskabsbaseret kriminalpolitik og praksis. Jurist og Økonomforbundets forlag: 67-83.
70
Vestsjællands Amt (2006), Brugerundersøgelse, Bakkegården 2006, Vestsjællands Amt, Sorø,
ISBN 87-90723-64-4
Bakkegårdens værdinotat
http://www.bakkegaarden.dk/Decembernotat2007.pdf d. 10. maj, 2007, kl. 12:30
Bekendtgørelse nr. 1613 af 12. december 2006, Bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn
og unge, der er anbragt uden for hjemmet
http://www.social.dk/lovgivning/reglerogafgoerelser/allegaeldende/Serviceydelser/index.aspx?id=4
021d284-2e7f-43ea-bebd-806b524138a7 d. 29. april, 2007, kl. 18:17
Dansk Socialrådgiverforbund, Betina Post, næstformand
http://www.socialrdg.dk/index.dsp?page=4145 19. maj, 2007, 14:42.
Finansministeriet
http://www.fm.dk/1024/visPublikation.asp?artikelID=8164&soegningID=584293 19. maj, 2007
kl.11:04 )
Forlaget Jurainformation
http://www.socialjura.dk/index.php?id=9536&sub=5&cat=2&showpage=1&cHash=8cdcfc026c#44
956 besøgt 16maj kl 02.43
Justitsministeriets Forskningsenhed, Udviklingen i omfang og art af ungdomskriminalitet 1995-
2005,
http://www.justitsministeriet.dk/fileadmin/downloads/Forskning_og_dokumentation/ungdomskrim.
pdf d. 29. april, 2007, kl. 18:21
Justitsministeriets Forskningsenhed, Kriminalitet begået af børn under 15 år
http://www.justitsministeriet.dk/fileadmin/downloads/Forskning_og_dokumentation/boernekrim.pd
f d. 29. april, 2007, kl. 18:21
71
Justitsministeriets Forskningsenhed, Udviklingen i strenge straffe til unge lovovertrædere 1990-
2004
http://www.justitsministeriet.dk/fileadmin/downloads/Forskning_og_dokumentation/udviklingen_i_
strenger. d. 29. april, 2007, kl. 18:24
Justitsministeriets Forskningsenhed
http://www.justitsministeriet.dk/fileadmin/downloads/Forskning_og_dokumentation/ungdomssankti
onsens.pdf d. 12. maj, 2007, kl. 21.09
Justitsministeriet
http://www.justitsministeriet.dk/organisation/visioner-og-overordnede-maalsaetninger-for-
justitsministeriets-departement/ d. 28. maj, 2007, kl. 13:18
Pension Skejby
http://www.pensionskejby.dk/ d. 22. maj, 2007, kl. 17:34
72
12.: Bilag - kodeliste
Kodning Betydning ”…” Citationstegn anvendt for aktørers udtalelser ved feltobservationer [afbrydelse] Angiver tidsrum i interviews som ikke er blevet transkriberet [navn] Anonymiserede egennavne I: Interviewers udtalelser IP: Interviewpersons udtalelser (…) Pause i samtale
Transkriberingen af materialet har generelt udeladt onomatopoetikoner, dog er de medtaget i det
tilfælde hvor det fremmer forståelsen, f.eks. et nej der er skrevet som naej, er for at videregive at
måden nej’et blev sagt af informanten. Dette er gjort for at bibeholde nuancer, som for eksempel når
en informant er uklar i mælet og tøvende og dermed kan have relevans for betydningen. Generelt er
talesprog blevet bibeholdt i transkriptionen. De steder hvor det har været nødvendigt, er talesprog
dog blevet omskrevet til skriftsprog.
73
74
13.: Bilag - feltobservationer 1 2 13.1.: Feltobservation nr. 1: Institutionen Bakkegården 3 4 Vi ankommer til institutionen ca. 9:45 en onsdag morgen. Der er godt vejr, og vi er i positivt humør. Vi vises 5 rundt af [navn], som er kvinde. Jeg lægger mærke til, at der ikke, som på institutionen Egely, er 6 fingeraftryksaflæsning og ikke ståldøre. Der bruges blot almindelige nøgler til at låse sig ind og ud. Vi sidder 7 i første omgang på et kontor, hvor vi har en kort samtale om institutionen. Noget af samtalen handler om, at 8 70% af de indsatte med anden etnisk baggrund end dansk, har en traumatiseret baggrund. Hun nævner i den 9 sammenhæng at 25% af danske indvandrere som har været frihedsberøvet, har oplevet at være under 10 psykiatrisk behandling, hvis de er under 23 år. Vi snakker om baggrundsmæssig belastning, hvor hun taler 11 om placering i ”de to socialklasser”. Hun fortæller, at hun i sin tid på institutionen kun har oplevet én, som 12 ikke var socialt belastet. Vedkommende havde en søster med færdiggjort videregående uddannelse og begge 13 forældre havde haft et arbejde, men moderen var død af sygdom. Hun fortæller at dette er grunden til at han 14 ikke kunne kapere sit liv. Observatør spørger til nogle computerskærme som viser live-billeder af 15 overvågning. Han vil gerne vide om der er videoovervåget over det hele og får at vide, at det kun er udenom 16 institutionen. Observatør spørger til forskelle mellem institutionerne i Danmark. Vi snakker om institutionen 17 Koglen, som hun nævner som eksempel på en anden institution som har en anden politik og taler om at det 18 jyske institutioner er dem med en hård politik og de sjællandske er dem med en blød politik. Institutionen 19 Koglen kan ifølge hende ikke lære de indsatte om livet, men kun om at gebærde sig korrekt. Observatør 20 spørger om det kan være svært at have kræfter til den omsorg, som hun mener de mangler på Koglen, hvilket 21 hun svarer bekræftende på. Hun taler også om, at de unge i stedet for at lære hvordan man bør opføre sig, i 22 stedet lærer at stjæle biler, når de er på en sikret afdeling. Hun mener ikke at det er i orden, af hensyn til de 23 unge selv, at de sidder der længere end loven foreskriver. Hun mener, at det skyldes et økonomisk incitament 24 igennem den objektive støtte af institutionen. Hun siger at det bruges som en ”pengemaskine”. 25 Vi går ud af en dør og taler videre om småting. Jeg skal til at spørge om jeg gerne må have min mobiltelefon 26 med ind på afdelingen, da det går op for mig at vi allerede er inde på selve afdelingen, idet der i den anden 27 ende af den gang vi går på, er en ung dreng. Vi drager sammenligninger med institutionen Egely, og fortæller 28 vores rundviser om vores oplevelse af forskellene. Jeg spørger til, om de har bestemte tidspunkter, hvor de 29 skal gøre forskellige ting og får at vide, at det ikke er tilfældet. Vi går forbi nogle computere, hvor der ligger 30 et computerspil med titlen ”xx”. I den anden ende af gangen sidder 3 af de indsatte og en medarbejder i en 31 TV-stue og ser MTV. En af de unge tænder en cigaret idet vi kommer ind. Jeg bemærker igen en forskel på 32 dette sted og Egely, i forhold til en strengere rygepolitik. Vi går videre ud i en gård, hvor vi får fortalt at der 33 flages fordi at forstanderen fylder 60 år. Herfra går vi videre gennem en bygning til en anden gård, som hører 34 til en anden afdeling. Denne er tilknyttet til et metalværksted og et træværksted. En medarbejder på 35 metalværkstedet fortæller os, hvad de har mulighed for at lave, og at de kan optjene point ved at lave bestilt 36 arbejde udefra. Førhen kunne de tjene små beløb på det, men ikke længere. Der er ikke nogen indsatte på 37 metalværkstedet, men ruder i hver side af et kontor mellem værkstederne gør, at to unge indsatte på 38 træværkstedet kan se os. Jeg lægger mærke til ud af øjenkrogen, at den ene står og laver et tegn med en 39 finger på hver side af munden mens han stikker tungen ud og trækker den fra side til side. Han laver tegnet 40 flere gange og fortsætter efter at have fået et par medarbejdere til at kigge. Medarbejderne lader ikke til at 41 tage notits af ham. Vi går videre til træværkstedet, hvor vi hilser på dem. De er mere tilbageholdende da vi 42 kommer ind til dem. Jeg giver hånd til ham og præsenterer mig, men den anden stiller sig med ryggen til og 43 begynder at klipse i et bord så det danner et mønster. En anden ansat fortæller om, hvad de har mulighed for 44 at lave på træværkstedet. 45 Vi bliver herefter vist rundt på den nederste etage i en bygning som udgør den ene af tre sikrede afdelinger i 46 de tre etager. Vi bliver bagefter vist rundt i industrikøkkenet, hvor rundviseren fortæller, at de indsatte er ret 47 glade for at få lov at komme derud i køkkenet og lave mad. 48 Efter rundvisningen går vi tilbage til den første afdeling, hvor vi sætter os i et mindre lokale til 49 undervisningsbrug. Her spørger hun ind til vores opgave, hvordan den kan hjælpe og hvad det handler om. 50 Vi bliver fortalt, at de nogle gange oplever unge, der fortæller om udslusningstilbud, hvor de er blevet 51 behandlet uhensigtsmæssigt. Der kommer en anden ansat ind, mens vi snakker og han begynder at tale med. 52
75
Han taler om at de jo er lige så kloge og filosofiske som os. Han taler i den sammenhæng om en bestemt af 53 de indsatte som nogle gange har afleveret en stil til ham på flere sider, som han ville have ham til at læse. 54 Han taler også om en afrikansk dreng, som han havde spurgt hvad han selv mente man skulle gøre for at 55 hjælpe ham og havde givet ham noget betænkningstid, fordi ”det skal afrikanere”… Han fortalte, at en 56 måned efter kom han tilbage og sagde at han havde brug for et sted, hvor at gå på en skole, hvor han først 57 satte sig, når han fik lov og hvor han rakte hånden op og skulle rejse sig for at få lov at sige noget. Den 58 afrikanske dreng havde ifølge medarbejderen givet udtryk for, at han ikke havde oplevet konsekvens i 59 forhold til hans opførsel, dvs. at han sad slapt på stolen og svarede igen. Det fik ifølge medarbejderen den 60 afrikanske dreng til at kalde det danske system racistisk, fordi hvis han havde behandlet ham som de andre, 61 så ville han ikke have ladet ham opføre sig sådan. 62 Vi bliver spurgt om vi vil spise med, og takker ja. Vi spiser frokost med tre af de indsatte og fire af de 63 ansatte. Det er forskelligt hvornår folk ankommer til bordet og begynder at spise og også forskelligt hvornår 64 forskellige ansatte og indsatte forlader bordet. Den ene af de indsatte taler højt om hvad han skal når han 65 kommer ud. En ansat joker med at de indsatte er dyre i drift. En ansat taler om, at han har 17 dage tilbage. 66 Han siger at han vil have fat i nogle stoffer når han kommer ud. Både ansatte og indsatte griner af det, mens 67 en ansat siger at han skal huske på at frihedsberøvelsen bliver forlænget til 2/3 i stedet for ½ tid, hvis han 68 ikke kan holde sig fra det. Han svarer at det jo kan være lige meget, når han kommer ud, for der er jo ikke 69 nogen der holder øje med ham. 70 71 72 13.2: Feltobservation nr. 2: Institutionen Egely v. Nørre Sundby, 29. marts, 2007 73 74 - Vi kommer ind gennem en jernlåge, som er eneste indgang til institutionen. Man skal bruge 75 fingeraftryksaflæsning for at åbne og der er kameraovervågning. En ansat viser os op til institutionslederens 76 kontor. Hele institutionen er afgrænset af en ca. 4 meter høj rund væg som går hele vejen rundt om 77 institutionen. I midten kan man se kontorvinduer som det eneste der stikker op over væggens kant. De mange 78 sikkerhedsforanstaltninger overvælder mig på den ene side og på den anden side overraskes jeg over, at vi 79 ikke visiteres eller spørges om vi har noget med ind der kan bruges som våben eller sådan noget. 80 81 - Institutionslederen viser os rundt på institutionen. Indenfor starter vi med at blive præsenteret for nogle 82 forbipasserende ansatte, men i første omgang ikke nogle indsatte. Vi vises rundt i deres administration, 83 opholdsrum, vagtstue m.m. I vagtstuen, som har en tydelig panopticon-funktion, idet det har en halvbueform 84 med vinduer hele vejen rundt, som vender ud mod indgange til de tre sikrede afdelinger, som institutionen 85 råder over. Vi får at vide, at de også råder over en ekstra sikret afdeling, som er for de indsatte som ikke kan 86 fungere på de almindelige sikrede afdelinger. Alle de ansatte, såvel personale der er i kontakt med de indsatte 87 og dem der ikke er, bærer trådløse telefoner, så de altid kan komme i kontakt med hinanden. Der er ligeledes 88 kameraovervågning ved vagtstuen. Vi får forklaret, at deres telefonsystem er indrettet sådan at det ved et 89 opkald altid fremgår i displayet, hvilket lokale vedkommende er i. Det bruges i tilfælde af at der opstår 90 problemer med de indsatte, så man hurtigt kan tilkalde hjælp. Her får vi også lidt at vide om deres 91 sikkerhedsforanstaltninger. Eksempelvis læses breve, som kun nogle indsatte har tilladelse til at modtage. 92 Også deres ”pipceller” – et ord brugt af institutionslederen om isolationscellerne som er ved hver afdeling – 93 har kameraovervågning. I disse isolationsceller er der kun en støbt briks og intet andet. Der er ikke nogen 94 håndvask eller toilet, så en indsat i isolation ville være nødt til at forrette på gulvet. S. spørger om de får 95 fjernet snørebånd og livrem ved isolation, hvilket de gør. De indsatte har et meget stramt tidsskema. De 96 spiser på bestemte tidspunkter, har fjernsynstid med nyheder i bestemt tidsrum, tid til undervisning m.m. Idet 97 nogle af de indsatte er i folkeskolealderen kan de have tvunget undervisning. Denne foregår altid kun med 98 enkeltpersoner. 99 100 Vi holder et møde med institutionslederen i et lokale beregnet til de indsattes møder med advokater, 101 sagsbehandlere og familie. I mødelokalet er der bord og stole og et samtaleanlæg på væggen som bruges af 102 besøgspersoner til at fortælle når de er færdige med samtalen. Mens vi venter i mødelokalet på at 103 institutionslederen henter nogle papirer, går jeg lidt rundt på gangen og kigger på nogle billeder i rammer. 104 Billederne er fra før institutionen blev istandsat. Interiør er tydeligvis meget mere slidt end det er nu. 105
76
Indretningen nu er meget moderne og lyst. En af plakaterne er et billede af en plakat over en seng på en 106 tidligere indsats værelse. Plakaten forestiller Tupac Shakur, en kendt rapper fra USA. I gangarealet står også 107 et pool-bord, som de unge nogle gange får lov til at bruge. 108 109 Herefter vises vi ind til de indsatte. I midten er der en udendørs gård omgivet af glasparti hele vejen rundt. 110 Der er et åbent køkken og man kan se næsten alle dørene til værelserne og andre rum. Jeg bemærker på 111 rundvisningen, at alle dørene altid er låst elektronisk, også steder hvor det måske kan forekomme 112 unødvendigt. Inde på afdelingen er der dog nogle værelsesdøre som er åbne. Også døren til 113 rengøringsrummet er åbent. En af de indsatte kommer os i møde og virker interesseret i hvad vi skal. Vi 114 fortæller kort om projektet, og institutlederen beder ham om at vise os rundt. Der forklares kort en 115 misforståelse om at institutlederen havde fortalt dem at vi var psykologistuderende og vi bliver bedt om at 116 forklare kort, hvad sociologi er. S. forsøger at forklare, men bliver hurtigt bedt om at gøre sproget lettere af 117 institutlederen. Ordet der har virket besværligt er samfundsvidenskab. S. prøver derfor i stedet at forklare ved 118 eksempler på bl.a. reklameanalyse og valgundersøgelser. Mens vi går videre bemærker jeg også at han 119 omtaler sig selv som ’indsat’. Han viser os først deres telefonrum, som er låst af. Der er ud over de mange 120 låste døre mange glaspartier med armeret glas. Den indsatte som viser os rundt illustrerer med en knytnæve 121 et mildt slag mod glasset ind til telefonrummet at det er armeret glas. ”Det kan ikke slås i stykker”, siger han. 122 Vi går forbi rengøringsrummet, hvor vores rundviser fortæller at de har turnus, og peger på 123 rengøringsrummet. Det er i dag hans tur til rengøring. Der dukker en mere op, som følger med os rundt på 124 rundvisningen. Jeg lægger senere mærke til, at han er den eneste der ikke har streetwear/hiphop-tøj på. Alle 125 de andre har løst tøj, relativt moderne og mange af dem i sort tøj. De andres stil minder langt mere om 126 hinanden (6 personer). Det er mest hættetrøjer og konditøj/løse bukser. Ham som er begyndt at følge med 127 præsenterer sig og ’hænger’ efterfølgende lidt på institutionslederen. Han ser helt klart ud til at være i den 128 lave ende af aldersskalaen for de indsatte. Han er ikke særlig stor af bygning og har briller og tøj i 129 naturfarver. Han rykker på et tidspunkt forsigtigt i institutlederens arm og bliver prompte irettesat, men ikke 130 voldsomt. Min umiddelbare tanke er at han pr. udseende slet ikke ligner en der hører til på en sikret 131 institution. Den indsatte som viser os rundt, viser os sit værelse, hvor han har en briks og et skrivebord. 132 Tilstødende er der bad og toilet, som ifølge institutlederen er for hvert værelse. På den videre rundvisning får 133 vi fremvist motionsrum, hvor de også har en Playstation, et hobbyrum, hvor de støber smykker m.m. og et 134 musikrum med trommesæt og keyboard. Ved musikrummet fortæller institutionslederen, dog uden at de 135 indsatte hører det, at det kan hjælpe de indsatte at få lov til at afreagere med et trommesæt en gang imellem. 136 Vi kommer forbi en dør ud til gården, hvor der står et bord. På bordet ligger to cerutter og et cigaretetui. Vi 137 får at vide at det er det eneste sted, bortset fra udendørs, at man må ryge, og at alle de indsatte ryger. Da vi 138 har været hele vejen rundt og er kommet til det åbne køkken, er alle de indsatte kommet ud. Alle indsatte og 139 medarbejdere hilser på os med håndtryk og præsenterer sig med navn. Vi får at vide, at de indsatte ofte 140 hjælper med at lave mad og at de er ret glade for denne aktivitet. Jeg lægger mærke til at alle 141 køkkenskufferne også er låst. 142
77
14.: Spørgeguide 14.1.: Spørgeguide anvendt ved første institutionsbesøg 1.: Hej, hvad hedder du, alder, køn? 2.: Vi har taget nogle billeder med, jeg vil gerne høre din mening om det billederne forestiller eller de personer der er på billederne, om de er flotte, grimme, er det uretfærdigt, utjekket og så videre? 3.: Fortæl lidt om hvad du laver med dine venner derhjemmefra. 4.: Hvor mødtes I? Hvad laver I udenfor? Hvad laver I indenfor? 5.: Bliver der lagt mærke til jer? Hvis ja, hvordan føler du at der bliver lagt mærke til jer? 6.: Har du haft negative oplevelser med lærere, som du mener læreren var skyld i? Hvis ja, fortæl gerne hvad det gik ud på. 7.: Hvordan har du det med at det er lærerne, der bestemmer i skolen? 8.: Tror du lærerne er mere efter dig end andre? Hvorfor tror du, at de er det? 9.: Har du haft negative oplevelser med politiet, som du mener politiet var skyld i? Hvis ja, fortæl gerne hvad det gik ud på. 10.: Tror du politiet er mere efter dig end andre? Hvorfor tror du, at de er det? 11.: Hvordan har du det med at der er nogen der bestemmer mere end andre i hjemmet? 12.: Føler du at du tilhører en bestemt kultur (Ex. nævnes kun eventuelt: Hiphopkultur, indvandrerkultur, punkkultur, bandekultur, et fællesskab som I kalder noget)? Hvis ja, hvordan vil du kendetegne den kultur? 13.: Fortæl lidt om din tøjstil.. 14.: Ryger du? Hvad betyder det for dig at ryge? 15.: Hvordan har du det med alkohol? 16.: Kedede du dig i skolen? 17.: Hvordan har du det med at pjække fra skolen? 18.: Lavede du ofte uro, og hvorfor, hvordan? 19.: Har du snydt ”systemet”, eller fundet huller i reglerne på skolen-institutionen etc.
78
20.: Synes du at du har oplevet meget med piger, kærester, forhold? 21.: Hvis du har nogen du ser op til, forbilleder eller idoler, må du gerne fortælle lidt om dem og hvorfor du kan lide dem 22.: Fortæl om din holdning til loven, retfærdighed 23.: Hvis det er i orden, så må du gerne fortælle om ting du tidligere har lavet som var kriminelt eller som på en eller anden måde var noget man ikke måtte, ex. hærværk, ryge hash, tage stoffer, stjæle, slås, 24.: Hvordan har du det med de ting du har lavet? Ex. om noget er værre end andet, om det er pinligt, om det er forkert m.m. 25.: Hvordan styrer du dine penge? 26.: Hvem har du/havde du planlagte aftaler med, som er planlagt flere dage i forvejen? 27.: Når du var uvenner med nogen, hvem var det så? Hvorfor opstod uenighed, slåskamp, skænderier? 28.: Hvordan har du det med at stå i kø, vente på din tur, sidde stille i timen, overholde regler, pligter, ansvar, aflevere ting tilbage, overholde aftaler, rejse sig op i bussen for ældre, overholde kø? Begrund 29.: Lavede du noget fast i fritiden før du blev indsat? Sport, musik m.m. Hvis ja, hvad lavede du? Har du hvad man kunne kalde faste aftaler i din fritid- eller har du mere hængt ud på væresteder etc 30.: Hvis du har haft noget arbejde må du gerne fortælle hvad du har lavet. Det behøver ikke at være noget med fast løn. Kunne venner komme forbi mens du arbejdede? 31.: Synes du at du har oplevet mere end de fleste? Hvis ja, hvad er det så? Hvordan har du det med de ting du har oplevet i det hele taget? (Ikke nødvendigvis noget ulovligt.) 14.2.: Spørgeguide anvendt ved andet institutionsbesøg 1.: Hej jeg hedder [navn] og vil gerne snakke med dig en times tid om dig og dine venner. 2.: Navn, alder, køn? 3.: Fortæl lidt om hvad du laver med dine venner derhjemme. 4.: Hvor mødtes I? Hvad laver I udenfor? Hvad laver I indenfor? 5.: Bliver der lagt mærke til jer? Hvis ja, hvordan føler du at der bliver lagt mærke til jer?
79
6.: Fortæl lidt om din tøjstil.. dine venners tøjstil 7.: Er der nogle af dine venner som du synes der klarer sig godt? Hvordan? Hvad vil det for dig sige at klare sig godt? 8.: Synes du at du har en bestemt livsstil? Hvad går den ud på? 9.: Vi har taget nogle billeder med, jeg vil gerne høre din mening om det billederne forestiller eller de personer der er på billederne, om de er flotte, grimme, er det uretfærdigt, utjekket og så videre? 10: Ryger du? Hvad betyder det for dig at ryge? Ryger dine venner 11.: Hvordan har du det med alkohol? 12.: Har du en kæreste? Synes du at du har oplevet meget med piger, kærester, forhold? 13.: Jeg vil gerne høre lidt om dine oplevelser i skolen (snakke om at kede sig, pjække, lave uro, snyde ”systemet”, hvorfor/hvordan) 14.: Har du haft negative oplevelser med lærere, som du mener læreren var skyld i? Hvis ja, fortæl gerne hvad det gik ud på. Hvordan har du det med at det er lærerne der bestemmer i skolen? Tror du lærerne er mere efter dig end andre? Hvorfor tror du, at de er det? 15.: Hvis du var uvenner med nogen, hvem var det så? Hvorfor opstod uenighed, slåskamp, skænderier? 16.: Hvordan har du det med at stå i kø, vente på din tur, sidde stille i timen, overholde regler, pligter, ansvar, aflevere ting tilbage, overholde aftaler, rejse sig op i bussen for ældre, overholde kø? Begrund? 17.: Hvordan har du det med at der er nogen der bestemmer mere end andre i hjemmet? 18.: Fortæl om dine oplevelser med politiet? - Tror du politiet er mere efter dig end andre? Hvorfor tror du, at de er det? (gerne ikke kriminelle oplevelser) - Hvis du har haft negative oplevelser med politiet, mener du da politiet var skyld i noget af det som der skete? Hvis ja, fortæl gerne hvad det gik ud på. 19.: Hvordan har du det med at politiet har ret til at rutinetjekke? 20.: Hvis det er i orden og du har lyst, så må du gerne fortælle om ting du tidligere har lavet som var kriminelt eller som på en eller anden måde var noget man ikke måtte, ex. hærværk, ryge hash, tage stoffer, stjæle, slås, 21.: Hvordan har du det med de ting du har lavet? Ex. om noget er værre end andet, om det er pinligt, om det er forkert m.m.
80
22.: Fortæl om din holdning til loven, retfærdighed 23.: Har dine venner gjort noget kriminelt som du syntes var usmart eller forkert? 24.: Hvordan styrer du dine penge? 25.: Hvad skal du på torsdag? Hvem har du/havde du planlagte aftaler med, som er planlagt flere dage i forvejen? 26.: Lavede du noget fast i fritiden før du blev indsat? Sport, musik m.m. Hvis ja, hvad lavede du? Har du hvad man kunne kalde faste aftaler i din fritid- eller har du mere hængt ud på væresteder etc 27.: Hvis du har haft noget arbejde må du gerne fortælle hvad du har lavet. Det behøver ikke at være noget med fast løn. Kunne venner komme forbi mens du arbejdede? 28.: Synes du at du har oplevet mere end de fleste? Hvis ja, hvad er det så? Hvordan har du det med de ting du har oplevet i det hele taget? (Ikke nødvendigvis noget ulovligt.)
81
82
15.: Bilag - transkribering 1 2 3 15.1.: Transkribering af interview med ”Lone”, institutionsmedarbejder 4 5 IP: Så spurgte de så om det var piger, og så sagde jeg nej det er det ikke [latter] og så sagde jeg det er 6 psykologistuderende er det ikke det I er? 7 8 I1: Nej, sociologistuderende 9 10 IP: Sociologi, nå.. Nå, det må jeg så lige rette. Nej, det gad de fandme ikke hvis det var psykologer, de havde 11 fået nok af psykologer, så sagde jeg nå nå, men de kommer alligevel. Ja, ja [lidt højt] det kunne de så også 12 godt. Altså jeg spørger jo altid derinde for at.. altså hvis man skal ind at se afdelingen så kan de gå på deres 13 værelser hvis ikke de vil ses.. og ellers så synes de selvfølgelig altså især.. hvis det er nogle lækre piger med 14 bare maver eller sådan noget, men det kan I altså ikke lige hamle op med, men jeg har spurgt om I kunne 15 komme ind og se afdelingen.. men jeg kunne lige starte med at beskrive hvad det er for et sted.. skulle jeg 16 ikke det? Og ellers så har I jo jeres spørgsmål og så har jeg alt det her.. [afbrydelse]. Men som sagt er der 7 17 sikrede døgninstitutioner i Danmark og dette er en af dem og det her er den nyeste.. og den største. Der er en 18 A og en B og en C afdeling som er identiske, der bor 5 på hver og de er så mellem 15 og 18 år. Så har vi 19 herovre en særlig sikret afdeling som har en helt særlig paragraf i magtanvendelsesbekendtgørelsen hvor 20 man kommer over hvis man har gjort sig utilbens på de andre sikrede afdelinger.. og utilbens det betyder at 21 hvis man har udøvet vold eller trusler mod personale eller vold eller trusler mod de unge eller hvor man 22 virkelig har gjort sig utilbens så man ikke engang kan være på en sikret afdeling.. men det er altså unge 23 mellem 15 og 18 år som har lavet grov kriminalitet.. de har ikke bare hugget en bil.. vi taler om røveri, vi 24 taler om den grove voldsparagraf 2.45 måske til nøds 2.44 vi taler om vold, voldtægt, brandstiftelse. 25 26 I2: Der er også vold i 2.44, det vil sige at man kan godt i et eller andet omfang lave en mindre omgang 27 slagsmål efter en mindre paragraf og så holde sig helt bort fra det her system? 28 29 IP: Nej, det kommer an på hvor mange gange man har.. eller hvor lidt det er, men ellers så vold efter 2.44 og 30 selvfølgelig helt klart efter 2.45. Røverier har vi også.. og det er altså den kategori der er her.. og vi er 31 landsdækkende så vi har unge fra hele landet.. Vi havde sidste år en belægning der var de her i gennemsnit 32 53,3 dage og vi havde 110 inde igennem. Så vi har altid fyldt på A, B og C afdelingerne. Der er ikke altid 33 fyldt på særligt sikrede afdelinger… 34 35 I1: Er det generelt nogle der har noget tidligere på deres straffeattest af grovere karakter? 36 37 IP: Mange af dem har jo nogle betingede domme i forvejen og så en hel masse af dem er 15 og det er jo den 38 kriminelle lavalder så der har de jo kørt på friløb indtil de blev 15, så mange af vores indvandrerdrenge siger 39 jamen hvorfor har I ikke gjort noget noget før? Altså sat dem ind. Jamen så siger vi det må vi ikke. Altså den 40 kriminelle lavalder den er 15 men altså næsten alle.. der er ikke mange vi opdager som ikke har lavet 41 kriminalitet inden de blev 15 og som er startet i en meget ung alder med tyverier og de har jo alle sammen 42 kørt bil. Altså det er rigtig hyggeligt når jeg er ude at køre bil med dem. Jeg vil ikke sige de kan køre bil 43 bedre end mig, men de kender alle bilerne, de kender, på et tidspunkt så kunne jeg ikke finde ud af mit lys. 44 Ork! Blang, blang, blang, du gør lige sådan og sådan. Det har de helt tjek på! Så de har lavet masser af 45 kriminalitet inden de kom her.. og har været kørt hjem masser af gange af politiet som så afleverer dem 46 hjemme ved far og mor og så har sagt tag jer lige af jeres unger, det må I ikke og de sociale myndigheder har 47 været inde og sige det må I ikke. De har haft masser af anbringelser forskellige steder.. støtte og 48 kontaktpersoner, der har været lavet mange foranstaltninger med en stor del af dem. Det er meget få som de 49 sociale myndigheder ikke har noget kendskab til når de kommer her. 50 51
83
I2: Nu nævner du at I altid er fyldte og I har grove forhold. Vi har tjekket op på jer 7 institutioner, vi skal 52 måske også i kontakt med nogle af dem. Er det sådan at man kan tale om at der er en distribution, I siger I 53 tager fra hele landet og jeg synes jeg har set nogle hjemmesider over det her hvor det er sådan at I har sådan 54 et opland hvor kommunerne er tildelt en plads. Er det sådan at man kan tale om at man har nogle institutioner 55 på Sjælland som dækker Sjælland og to i Jylland som dækker det meste der og så reserveret Egely mest til de 56 slemmeste fra hele landet? 57 58 IP: Nej, nej. Jeg ved ikke om det er noget du har misforstået, fordi det.. vi har selvfølgelig de sikrede 59 institutioner er objektivt finansieret.. det betyder at alle kommuner i hele landet betaler ind til antallet af unge 60 de har mellem 15 og 17 år, så uanset om man bruger institutionen eller aldrig kommer til at bruge 61 institutionen så har man altså betalt til den. Den er objektivt finansieret. Så tilstræber man nærhedsprincippet 62 men man kan ikke have nogle pladser stående, altså det kan man ikke! For så.. altså der er fyldt op hele tiden, 63 så man kan ikke reservere.. man kan aldrig køre med tomme pladser men vi kører efter nærhedsprincippet 64 sådan at man tilstræber selvfølgelig at dem der begår kriminalitet på Sjælland og Lolland og Falster, de 65 kommer på Sølvager, Bakkegården eller Stevnsfortet og dem der begår kriminalitet i Jylland og på Fyn, de 66 kommer så på Grenen, Koglen eller os. Og det er jo af hensyn til at de er så unge så at de kan få besøg af far 67 og mor, det er dyrt at køre over Storebælt og det er også skidebesværligt for politiet når de skal rende og 68 hente dem. Men hvis du lige slukker så kan jeg lige prøve at hente [afbrydelse] 69 70 IP: Og det var ikke for at være uartig at jeg sagde derinde tal dansk, for det var lige så meget for at markere 71 fordi de forstår jo ikke en skid af hvad du sagde [latter] 72 73 I2: Det er jo en ærlig sag. 74 75 IP: Og så kunne jeg lige så godt sige tal dansk med det samme ikke! Fordi så de forstår ikke det sprog. Man 76 bliver nødt til at tale det sprog de forstår. 77 78 I2: Det synes jeg er fair. 79 80 [afbrydelse] 81 82 IP: Og stoffer har de prøvet langt den overvejende del af dem. Ikke de muslimske drenge, men langt den 83 overvejende del.. men derfor synes jeg da det er godt at spørge om. 84 85 I1: Når du siger stoffer er det så både hash og hårdere stoffer? 86 87 IP: Ja.. en stor del af dem altså vi har jo lige haft en herinde på afdelingen som har taget stoffer ..alt! 88 Amfetamin og kokain og.. det.. altså ikke vores muslimske drenge nogle af de danske og hash det har de alle 89 sammen og synes heller ikke det er forkert at slås.. jo altså det er da forkert men hvis han kommer for tæt på 90 så må han da selv om det.. 91 92 [afbrydelse] 93 94 I2: Altså der er jo ikke nogen grund til at dem på Koglen.. skulle være bedre læsende end dem der er her.. 95 96 I1: Vi har været afventende i forhold til i processen hvordan vi metodisk skulle gå frem.. det har vi været 97 nødt til.. 98 99 I2: Jeg tænkte det også som et hensyn.. vi har sådan et stykke software og en mail ud med et link.. 100 101 IP: De har jo ikke internetadgang.. 102 103
84
I2: Og jeg kan også høre at hvis deres læsning er sådan at det var relativt besværligt det der, så er det jo 104 dødfødt. 105 106 IP: Altså de har jo slet ikke internetadgang. Altså de kan gå på nettet hvis læreren sidder der og så kan de 107 printe noget ud hvis der er et projekt om ørne eller sådan nogle ting, men de har brevkontrol, besøgskontrol 108 og telefonforbud, så de kan ikke gå på nettet. 109 110 I2: Men helt afgørende, deres læsefærdigheder de er.. de skal støttes 111 112 IP: De er ikke til det. De forstår.. man skal også forklare dem, nu kan du se her.. vi skal forklare dem 113 sproget.. 114 115 [afbrydelse] 116 117 IP: Det er lidt hvad vi skal bruge det til ikke? Nu var der jo god stemning herinde, og han ville gerne snakke 118 med jer og de syntes det var hyggeligt.. de andre ville også gerne snakke, det kunne I godt sådan fornemme. 119 De vil jo gerne snakke, så kommer man lidt med. Så kommer der nogen og så er man noget [sagt meget lavt 120 som i hemmelighed], og vil gerne snakke med en, ikke? Og det foregår.. det kan foregå herinde.. og det kan 121 også foregå inde på afdelingen.. og så vil I kunne komme her dage hvor der er.. kaos på afdelingen og der er 122 konflikter og det hele er kørt op øh.. og så kan I bare ikke være derinde.. 123 124 [afbrydelse] 125 126 IP: … og det svarer på en hel masse ting som I sendte ud i første omgang… og så i forhold til hvilke kriterier 127 kan man afsone på sådan en institution, man kan ikke afsone her.. det vil sige, det kan man. Man kan afsone 128 her, men vi har bare aldrig nogen, fordi for at afsone her, det er den der efter, altså som led i afsoning det er 129 78.2, det er efter afsoning og det er det der hedder alternativ afsoning i retsplejeloven, så skal de betingelser 130 heroppe også være opfyldt, sådan noget med at så er man behandlingskrævende. Vi har aldrig nogen der 131 afsoner. Sidste år har vi haft en. Så det er.. man afsoner ikke her, men når man har været her.. en eller anden 132 kom og spurgte mig om hvornår han kom ud og sådan.. så er man ude at afsone på et åbent opholdssted det 133 er det der ligger i 78.2.. alternativ afsoning.. som hvis man får en ubetinget dom.. her sidder de i 134 varetægtssurrogat, for de må jo ikke sidde sammen med voksne ifølge børnekonventionen, så sidder man i 135 varetægtssurrogat her.. så får man en dom og så skal man ud i en åben foranstaltning.. og det skal man. 136 137 I2: Lad os nu antage at man bliver idømt tre måneders aftjeneste.. 138 139 IP: Ja, ubetinget.. 140 141 I2: De fjorten eller femten eller tre uger man sidder her bliver de trukket fra? 142 143 IP: De bliver trukket fra hvis man får ubetinget. Hvis man får den der hedder ungdomssanktion … paragraf 144 74a så trækker det ikke fra. Hvis man får ubetinget så trækker det fra og hvis man så har en rest, så skal man 145 ud og afsone det på det åbne sted. En masse af de unge får kombinationsdomme, med noget ubetinget og 146 noget betinget, hvor det ubetingede meget tit går lige op med det de har siddet her og så er der en betinget 147 dom for resten hvor der altid står at man skal rette sig efter de sociale myndigheders anvisning, og det kunne 148 godt være en anbringelse uden for hjemmet… og servicelovens paragraf 50, det er den der står om 149 anbringelse uden for hjemmet. Og så bliver de anbragt på et åbent opholdssted, det gør næsten alle, kommer 150 ud herfra på et åbent opholdssted. Nå.. og så siger I.. 151 152 [afbrydelse] 153 154 IP: Hvem står for hvad i processen, altså det er politiet der bestemmer medmindre de kommer ind på 155 nummer et.. farlighed, så er det nogen der har rendt ude og fægtet lidt rigeligt med en kniv og været til fare 156
85
for sig selv eller andre.. så kommer han ind på farlighed.. vi kan tage den unge ind på en pædagogisk 157 psykologisk observation, så er han ikke nødvendigvis kriminel, derefter en punkt 2 i den der, men langt den 158 overvejende del de er altså i varetægtssurrogat 159 160 I2: Har de unge sådan indtryk af hvad de sidder på herinde? 161 162 IP: Ork ja! Det har de helt klart.. 163 164 I1: Det har de fuldstændig styr på? 165 166 IP: Ja.. Det.. det har de. Og de har også et indtryk af hvad de andre de sidder for. Det er jo det første de 167 spørger om når de kommer ind på afdelingen. Hej hvad hedder du hvad har du lavet. 168 169 I2: [griner] 170 171 IP: Og hvis det er voldtægt, så laver vi en dækhistorie med dem. Det er ikke smart at komme ind og sige at 172 man har lavet voldtægt. Så sidder vi her og snakker med nogen, så siger vi, vi ved godt hvad du har lavet, 173 men vi synes måske af hensyn til dig selv at vi skal opfinde en dækhistorie.. et røveri på en tankstation eller 174 en bank.. 175 176 I1: Men andre ting, der fortæller de ærligt over for hinanden..? 177 178 IP: Ja, det gør de, det gør de. Det er det første de spørger om, hvad har du lavet og hvor kommer du fra.. 179 Kender du den og den og den, vi har også lavet sådan og sådan og sådan, men det er ikke smart at komme 180 ind på voldtægt. Det ender som regel med at det er henad i forløbet at de, når der er gået nogle måneder så 181 siger de selv at det var ikke [siges lavmælt], men mange holder det. Der sidder en nu for 182 blufærdighedskrænkelse og han er.. han holder den for sig.. det duer ikke at man har pillet ved små piger 183 altså, det gør det ikke. Er det kommunen, sagsbehandler eller [utydeligt] Ja, det er jo helt efter loven, altså 184 hvis den pædagogiske eller psykologiske er du kommunen ellers så er det jo.. politiet.. dommeren.. 185 186 [afbrydelse] 187 188 IP: Ja, altså.. når vi har en ledig plads. Der gik så en dame rundt med kort hår her før, hun er afdelingsleder, 189 hun har første visitation. I den forstand at når hun er her så visiterer hun, altså hun er afdelingsleder for 190 afdelingerne. Når hun ikke er der, så gør vi, mine kolleger og jeg. Så ringer de, har I en ledig plads, ja det har 191 vi, hvad er det for en gut du har, så kan vi.. men det er jo altid politiet og domstolen der har.. politiet ringer, 192 vi har lige taget en knægt her, han skal fremstilles i grundlovsforhør i morgen kl. 9., har I en plads, kan vi 193 komme med ham, hvis han bliver varetægtsfængslet. Det er jo altid først en politiafhøring, så kommer de i 194 grundlovsforhør og så kommer de her.. det er den almindelige gang. 195 196 [her er senere transkriberet yderligere – se sidste transkribering 15.13] 197 198 IP: Sagsbehandleren anbringer jo.. jeg har lige været nede med en ung på en pension, en af 199 kriminalforsorgens pensioner, fordi kommunen ikke ville 78.2-anbringe og det kæmper vi også lidt med 200 kommunerne, de siger hans kvote er opbrugt, han har været anbragt 117 steder i alle mulige kategorier, han 201 stikker bare af, han kan ikke profitere af alternativ anbringelse.. så kan han anbringes på en af 202 kriminalforsorgens pensioner, det er meget, meget billigere for kommunen, ikke særligt hensigtsmæssigt, for 203 der er de voksne, de er 30-50 år gamle og afdankede og alt muligt, så det er ikke særlig hensigtsmæssigt at gå 204 der, men jeg har lige været nede og anbringe en hvor kommunen ikke ville anbringe 16-årige.. det.. 205 206 I2: Men det er bare, jeg tænker, de må da have sådan en slags tilbud altså.. så lærer man at.. får man sådan en 207 uddannelse i et tilbud, eller..? Er det bare ren og skær beskyttelse og garanti af at de ikke laver ulykker? 208 209
86
IP: Nej, pensionerne siger at de skal være beskæftigede i dagforanstaltning, og ham der havde vi så 210 produktions-[utydelig lyd]. Det er vel oplagt, de ville ikke have ham. Man kunne ikke lige umiddelbart, altså 211 han skal have et arbejde når han kommer derned, de havde så fundet noget til ham, sådan et, der er nogle 212 firmaer der lever af sådan nogle projekter.. og vi havde så allieret os med et firma der, som lavede et projekt 213 til ham.. et arbejdsprøvningsprojekt.. men det er utrolig svært at få ham ud i arbejde.. [utydelig lyd] .. de har 214 plet på straffeattesten.. hvem er det så lige der vil tage ham ind, ikke? Men… det er svært at få ham i arbejde. 215 Også deres skolekundskaber er jo utrolig ringe og de har haft rigtig mange mislykkede arbejdsforsøg, de har 216 haft rigtig mange mislykkede.. på produktionsskolen og alle mulige sådan nogle ting der, hvor de kan 217 profitere af.. altså de vil simpelthen ikke have dem.. det er svært.. 218 219 I1: Altså nu skal jeg nok lade være med at spørge ind til enkeltpersoner, men ham der viste os rundt, han 220 sagde jo sådan med at hans karakterer var blevet bedre mens han havde været herinde, er det.. 221 222 I2: Er det noget han har aflagt prøve i, eller sådan så han kan bevise det indtryk han har? 223 224 IP: Nej, altså de aflægger prøve, jeg ved ikke rigtig om hans opfattelse er helt overens med det som læreren 225 mener.. 226 227 I2: [griner] 228 229 I1: Så det er ikke generelt, at.. 230 231 IP: Men, men klart det er forbedret, og det gør det, og det gør de selvfølgelig fordi de kommer med det der 232 meget, meget mangelfulde skolegang, og så sidder de alene med læreren derinde, det er 233 enkeltmandsundervisning. Det gør ikke noget man sidder med 3.-4. klasses regnebog når man sidder alene 234 med læreren. Man sidder ikke sammen med en klasse og blamerer sig. Så de når selvfølgelig længere og der 235 er engang lavet en undersøgelse her, hvor effektivt det egentlig er når man sidder alene med en lærer, hvad 236 én times eneundervisning betyder i forhold til.. klasseundervisning i folkeskolen. Så derfor er det noget der 237 rykker.. De er motiverede, de er clean… Så det er noget der rykker den skolegang de får her.. og så kan han 238 jo selvfølgelig starte helt nede fra bunden.. der er nogle der aldrig når mere end de fire regningsarter.. altså, 239 ja, og så er der nogle der måske når lidt længere end det i dansk, men så er der også en nu som har gået i en 240 10.-klasse og som vi tager op til eksamen nu. Når de er i varetægtssurrogat, så skal de.. nu har de eksamen 241 her i maj, skal op til eksamen, så kører der to betjente med dem ned til den nærmeste folkeskole, eller også er 242 det tit skolelæreren og jeg, der er bevogtningen, sådan hedder det. Så sidder vi der til skriftlig eksamen.. og 243 så tager vi ham med hjem igen. Så melder vi ham som sagt til på folkeskolen. Vi gør meget for ikke at 244 ødelægge, hvis man for eksempel er så langt som man skulle have været til skriftlig eksamen eller mundtlig, 245 jeg har været til fysikeksamen i Nyborg med en, ikke? Hvor vi så for lov, vi skal have lov af politiet at køre, 246 for det er varetægtssurrogat, ellers er det politiet der kører to mand med dem.. men hvis der er hvis jeg siger 247 at jeg tror ikke han stikker af, og han gør mig ikke noget, det kan jeg sådan set stort set sige, fordi jeg kender 248 dem jo så godt, ikke? Så kører jeg alene med dem. Og jeg går selvfølgelig ind og siger til dem ved du hvad? 249 Vi har fået lov at køre dig til eksamen med dig, du kan vælge at, vil du have to betjente med eller vil du have 250 mig med? Stikker du af? Nej! For fa’en, han stikker da ikke af! Da ikke fra dig! Der er da heller ikke stor 251 prestige i at stikke af fra mig. Der er prestige i at stikke af fra politiet. Hvis de kommer tilbage og siger jeg 252 stak af fra Hanne, hallo! Gammel småtyk kone, det er nærmest lidt pinligt! 253 254 I1: Er det også i forhold til at du kender dem? 255 256 IP: Jeg kender dem jo også og jeg har kontakt med når de skal bo her bagefter. Og så får han 30 dage mere 257 hvis han stikker af under udgang 258 259 I1: Men det går han uanset om det er fra politiet eller dig? 260 261
87
IP: Ja, ja. Det gør.. Men det er lidt mere flovt at komme tilbage.. de andre ville være skidesure hvis han stak 262 af fra mig. Altså, det kan du fandme ikke være bekendt, du ved. Så siger han så kan jeg køre med de andre 263 eller køre med dig, så det går jo lidt ud over alle. 264 265 I1: Og du siger på trods af det, så vælger de, om de kan køre med to betjente.. Så vælger de for det meste at 266 køre med dig? 267 268 IP: Ja, altid. Altid. Og de sidder på bagsædet med politiet, nogle gange får de håndjern på, så kan de sidde 269 med håndjern bagpå hele vejen til København og dels så får de vel også en lidt mere hårdhændet 270 behandling.. Politiet er skide træt af de skal køre med dem. Pga. nogle københavner-betjente skal køre et 271 eller andet sted hen, ikke? Så er de da sure. 272 [afbrydelse] 273 274 275 15.2.: Transkribering af interview med ”Mikkel”, 16 år, indsat på Egely 276 277 I: Har du lyst til at fortælle om hvad du laver derhjemme når du ikke sidder herinde med dine venner og 278 sådan 279 280 IP: Der ryger jeg hash. Får amf og går i byen. Jeg har så gået på produktionshøjskolen, men de lukkede så, 281 fordi der skal jo være penge til det. 282 283 I: Jeg fik at vide at det var sådan noget med fisk, men, fordi jeg gerne ville være fisker, så fik jeg at vide at 284 jeg kunne komme derud, fordi der var noget med fisk, så tænkte jeg okay, det lyder da sjovt sådan noget, 285 286 IP: Der var også noget med at du var fra Esbjerg? 287 288 I: Jeg er fra x mellem Ribe og Tønder. Så får jeg at vide at det er noget med fisk, og så tager jeg så derud, så 289 er det bare sådan noget med fugle, sådan noget med at fange fugle. Ikke når jeg havde fået at vide at det var 290 noget med at fange fisk. Det gider jeg ikke. Så lukker det efter en måned derude, så bliver det flyttet til 291 Tønder i stedet. Det gider jeg sgu’ ikke rigtig. Så skal jeg tage toget derover om morgenen, det gider jeg 292 ikke. 293 294 I: Men de venner du har, hvad laver I sådan sammen? 295 296 IP: Vi laver alt muligt man ikke må. Jeg går jo ikke med nogen på min alder overhovedet. Jeg går jo med 297 folk fra 20 og så op til 22. 298 299 I: Okay, de er alle sammen meget ældre? 300 301 IP: Mm. Og så er det bare kriminelle folk hele tiden. 302 303 I: Hvor kender du dem fra? 304 305 IP: Det er… nu er min far også meget meget kriminel. Helt sikkert fra nogle af dem, han går lidt og snakker 306 med. Så hov, så kommer man lige til at snakke med dem og så er jeg sammen med dem og.. 307 308 I: Altså du skal bare sige til hvis der er noget du ikke har lyst til at snakke om som jeg spørger om, så bare 309 sig til 310 311 IP: Så plejer jeg bare at gå med dem. 312 313
88
I: Hvad laver de? 314 315 IP: Ryger ind og ud af fængsler jo. 316 317 I: Hvad er det de kommer ud og ind af fængsler for? 318 319 IP: Dem jeg sidder i sag med nu, har du ikke hørt om det med Bredebro-sagen? Ham som fik klippet fingeren 320 af. Jeg sidder inde med de fem af dem, fordi det startede med at han skyldte penge, noget narko. Så tager vi 321 derud, og så første gang, der var jeg så ikke med, men der slår de ham med et kosteskaft, så han får nogle 322 flænger oppe i hovedbunden (viser ca. 10 cm med fingrene). Så de var ca. en centimeter dybe og får to 323 flænger. Så får han noget med en lægtehammer. Du ved den ene side den er med spids. Så den slår de her 324 ned på begge ben (peger på sig selv over knæskallerne), og så slår under knæskallerne, så han slet ikke kan 325 bevæge sig. Så kommer vi og banker på igen, så kommer vi derud anden gang. Så er der en der tager en 326 grensaks og sætter på lillefingeren på ved første led. Og så holder han den der. Det er sgu’ ikke meningen at 327 den skulle klippes. Så er der en af dem der siger klip, så klipper han selvfølgelig bare, så klipper han lige 328 fingeren af ham. Så får hende der så et viskestykke derude, og så binder rundt om fingeren på ham, så det 329 skulle stoppe med at bløde. Det stopper så ikke. Så går han ud og tænder en kogeplade. Så spørger vi om han 330 vil have den slukket. Jamen, det vil han gerne, så siger han, så går han med ud i køkkenet, og så går vi så to 331 mand derud, altså den ene er mig så mig og en anden en og så ham, så er vi tre. Så holder jeg hans hånd og så 332 tager ham den anden så fat, så hver gang jeg prøver på at ramme så flytter han hånden, så kan jeg ikke, altså 333 han er jo meget stærkere end mig jo, så kommer ham den anden så tager han så også lige ved, så brænder vi 334 ned til sidste led. Så.. så blev vi knaldet. Så havde vi så også trukket en pose over hovedet på ham. Så binder 335 vi ham med strips først og så river han stripsene op. Så tager vi en ledning og binder ham. 336 337 I: Den forstod jeg så ikke helt. 338 339 IP: Altså første gang, han har en stol, hvor så binder vi stripsene på hvert håndled, så han ikke kan bevæge 340 sig, så får han dem fri, så han ødelægger stripsene, sådan med at rive sig fri. Så henter vi bare ledninger og 341 binder ham fast. Så laver jeg huller i posen, det er kun forskrækkelse han skal have derovre. Så går der 342 fjorten dage, så går han ned på plejehjemmet, så melder de det. Så ryger jeg så herind at sidde. 343 344 I: Men du sagde, det er din far og nogle der var ældre end dig der..? 345 346 IP: Altså jeg har lært at kende dem gennem min far, ja. 347 348 I: Og din far, hvad laver han? 349 350 IP: Han laver ikke noget lige nu, han er indlagt på psykiatrisk afdeling, så.. 351 352 I: Men du sagde han laver også noget kriminalitet? 353 354 IP: Ja, ja. Altså værre kriminalitet. 355 356 I: Og hvad er det når du siger værre kriminalitet? 357 358 IP: Der var på et tidspunkt en, jeg ved ikke om man kan kalde det en pædofil, en der står og smider tøjet 359 foran, alt tøjet, foran min lillesøster, det ved jeg ikke om man kan kalde en pædofil, eller.. så går han ind på 360 et værtshus, så finder min far ud af hvor han sidder henne, ham der, så tager han et jagtgevær, så propper han 361 det ind i munden på ham, så siger han, vil du sige noget før du skal have skudt hovedet af? Så min far, han 362 ved godt at han ikke skal putte kugle i, for så trykker han jo bare. Så trykker han også, men der er ingen 363 kugler i, så siger den klik, klik. Så kommer der en anden en bagfra og hopper på min far. Så min far han står 364 og slår ham i hovedet med det her jagtgevær. Så sad han otte måneder i.. ligesom her hvor han ikke måtte 365 komme ud på gangen og rundt.. 366
89
367 I: Men han havde ikke lavet noget før det? 368 369 IP: Jo, jo. Så bliver han så overflyttet til Haderslev, så sidder han der, så er der en af kammeraterne der 370 kommer og bliver bange, så min far ryger lige i hovedet på ham. Så sidder min far så inde for det. 371 372 I: Altså de venner du så har, det er så nogle der er noget ældre end dig. 4-6 år ældre. Hvor mødes I så? 373 374 IP: Jeg kommer jo ind til dem, så og nogle gange kommer de hjem til mig. Men min mor vil ikke se dem, så.. 375 alle dem på min alder de vil bare sidde hjemme og spille Playstation og computer, det gider jeg ikke. Der 376 skal ske noget. 377 378 I: Så når du siger der skal ske noget, hvad er det? 379 380 IP: Fest og sådan noget. Men så sker der jo lidt ud over fest, så bliver der jo ballade. 381 382 I: Så I sidder nogle gange bare derhjemme? Og spiller noget Playstation og ryger noget hash og render også 383 rundt udenfor? 384 385 IP: Ja, ja. Hvis det nu er sommer, så tager vi ud på stranden. 386 387 I: Er det så nogle faste venner? Er det kun dem eller? 388 389 IP: Ja, altså jeg har mange forskellige venner, men det er dem jeg sådan for det meste går med. Alle de andre 390 det er sådan nogle man bare lige snakker med når man møder dem, når man er til fest, og så møder man dem 391 der. Ellers så ringer de til mig her, skal vi feste og sådan, og så ja, ja. Jamen, så kom.. 392 393 I: Hvis der er nogle spørgsmål du synes der lyder lidt mærkelige, så skal du bare sige til. Synes du der bliver 394 lagt mærke til jer, når I sådan render rundt? Sådan folk på gaden.. 395 396 IP: Ja. Betjenten har været hjemme ved mig tre gange så, efter har politiet været hjemme ved mig nogle 397 gange, og sige at jeg skal lade være med at gå på gaden sammen med dem, fordi det virker skræmmende for 398 folk. 399 400 I: Hvordan kan det være? 401 402 IP: Vi går.. for det meste når vi går på gaden, så går vi tre stykker eller sådan noget. Vi går ikke flere. Resten 403 bliver siddende. Men med det samme vi kommer, for de ved jo godt hvem vi er og hvad vi laver, så.. 404 405 I: Altså fordi folk de ved..? 406 407 IP: Altså de tror vi skal ud og lave noget med det samme, så.. Men det er jo ikke altid man skal det. Det er 408 mest om aftenen vi laver kriminalitet. Hvis vi skal ud og hente penge for folk. 409 410 I: Du siger I skal ud og hente penge for folk? Du sagde I havde givet noget dummebøde til..? Er det noget I 411 gør meget? 412 413 IP: Nej. Ikke så meget. Det er kun hvis. Ikke sådan, altså nu siger vi han køber hash for, en plade på 100 414 gram for 2000, så er det ikke sådan noget med at vi siger, hvis du ikke betaler dem først, så er det 4000. Det 415 er 2000, som de køber for, og det bliver heller ikke højere. Så kommer vi ud for at hente pengene og sådan, 416 og hvis de så ikke betaler, så rusker vi lige lidt og siger nu må I altså lige spænde sammen, fordi vi har også 417 brug for pengene, vi skal også give pengene videre. Ja, ja, så får vi også pengene. Næste gang, hvis de så 418 ikke har, så.. Ham her, der gik det helt over gevind, sådan plejer det slet ikke. Vi plejer kun lige at ryste, vi 419
90
plejer ikke at slå dem eller noget. Vi ryster bare lige i dem og så siger hej, nu.. Så får vi dem næste gang vi 420 kommer. Det har det været i over 10 år. Jeg er så først blevet indblandet i det her efter der er.. det var 4 421 måneder inden jeg kom ind at sidde, der fandt jeg ud af det med ham, der tog jeg med derud. Det er også 422 første gang, det løb over gevind. Altså med at klippe finger af og sådan.. Det var slet ikke meningen 423 overhovedet. Der står en masse mennesker, så står man og bliver gejlet op, og så, kom nu, du tør ikke.. Så 424 skal man jo vise at man tør. 425 426 I: Så man bliver også presset til at gøre nogle ting? 427 428 IP: Ja, man bliver presset. 429 430 I: Er der også nogle gange hvor du synes man bliver presset til at gøre nogle ting eller? 431 432 IP: Næh.. 433 434 I: vil det sige at du mest gør ting som du selv.. 435 436 IP: Ja, som jeg selv vælger, jeg gør jo ikke noget hvis, hvis der er en der siger, gå nu hen og skyd ham der.. 437 Nej det gider jeg sgu’ da ikke. Så gør jeg det heller ikke. 438 439 I: Det der med, hvis du synes, at sådan nogle folk på gaden de sådan lægger mærke til jer.. du sagde sådan at 440 de måske forventer at I skal ud og lave et eller andet? Du tror at det er det det ligger i? 441 442 I: Ja. 443 444 IP: Jeres tøjstil hvordan er den sådan? 445 446 I: Kawasaki-bukser og almindelige cowboybukser og sådan noget militærstof. Så er det bare sort bluse og 447 hætte.. hvad er det det hedder? 448 449 IP: Hættetrøje.. 450 451 I: Sådan, det går jeg for det meste i. 452 453 IP: Er det så også det samme dine venner går i? 454 455 I: Ja, trøjer og t-shirt og.. 456 457 IP: Er der nogen som du synes du ser op til eller? 458 459 I: Næh.. 460 461 IP: Du har ikke nogen idoler eller noget..? Noget som nogle musikere eller..? 462 463 I: Næh.. 464 465 I: Hvad hører du for noget musik? 466 467 IP: Jeg hører Niarn og LOC. Jokeren og sådan noget. 468 469 I: Hvad.. altså jeg ved godt hvad det er for noget musik, men hvad.. hvordan kan du være du hører det? 470 471
91
IP: Det ved jeg faktisk ikke. Det er sådan stille og roligt. Så fortæller de mere i det, sådan i stedet for alt det 472 der techno. Fordi techno det kan jeg også godt høre, men ellers hører jeg sådan noget Niarn.. 473 474 I: Synes du selv at du tilhører en eller anden bestemt kultur? 475 476 IP: Hvad er det? 477 478 I: Det er svært at forklare, men sådan, man kan forestille sig sådan en hiphopkultur eller en bandekultur eller 479 et eller andet bestemt fællesskab, hvor I har nogle ting til fælles. 480 481 IP: Næ.. I hvert fald ikke noget jeg selv lægger mærke til. 482 483 I: Ja, så kom vi til de der billeder.. Jeg tænkte sådan at hvis du bare sådan kiggede lidt om billederne, nu 484 snakkede du allerede om Niarn. Hvis du bare sådan kiggede lidt på billederne og sådan, hvis der er nogle af 485 billederne du sådan har lyst til at sige noget om, så må du meget gerne det. Sådan en gut som ham der..? 486 Hvad kommer du til at tænke på? 487 488 IP: Jeg kommer til at tænke på et fjols. Er det ikke Anders Fogh? 489 490 I: Jo, jo det er det. 491 492 IP: Og så Birthe Kærsgaard er det ikke sådan hun hedder? 493 494 I: Øh, Pia Kjærsgaard.. 495 496 IP: Og Anne Marine? Er det ikke Anne Marine eller hvad er det hun hedder 497 498 I: Nej, jeg kan ikke lige huske hvad det er hun hedder.. 499 500 IP: Jo, jeg mener faktisk det er hende. 501 502 I: Jeg har ikke helt styr på de her billeder. 503 504 IP: Den tøjsmag han har, det er en fed stil. (peger på 50c) 505 506 I: Det tøj hun har på der? 507 508 IP: Så den måde han er på. Har du slet ikke set nogle af de film han har været med i? 509 510 I: Nej, ham jeg snakkede med før sagde også at han havde lavet nogle film. 511 512 IP: Han havde lavet en om sin barndom, hvordan han er opvokset. Jeg synes det er en fed stil han har. Det 513 hårdeste. Og så Nik og Jay. Det er godt nok to bøsser. 514 515 I: Hvad er det så, deres stil eller? 516 517 IP: Jaeh.. Nej, det er sgu’ bare den måde de er på. Nogle gange der har de også en fed tøjsmag. Men jeg 518 synes også den bøssede måde at være på, som de er, og nogle af de sange de har lavet. 519 520 I: Det er lidt for..? Hvad med nogle af de andre billeder? 521 522 IP: Ham her har helt klart en fed smag jo. 523 524
92
I: Niarn? 525 526 IP: Ja. Altså på den måde han er på. 527 528 I: Som sagt jeg kender ham jo ikke så godt. Hvad er det sådan du synes der er fedt ved ham? 529 530 IP: Den måde han er. 531 532 I: Hvis du sådan skal forklare hvordan han er.. 533 534 IP: Han siger sin mening. På sine sange og sådan, hvordan han har det. Og sådan, det synes jeg er fed. Det er 535 ikke bare noget han synger, det er også hans mening. Det kan jeg godt lide ved ham. Jeg synes ikke man skal 536 holde sin mening tilbage. 537 538 I: Altså nu sagde du at Nik og Jay synes du ikke var så fede. Du synes måske ikke rigtig de siger deres 539 mening? 540 541 IP: Jeg ved ikke hvordan man kan sige det. De har bare en mærkelig stil og sange og.. Og så hippier, dem der 542 (peger på punker). De er lidt mærkelige, de hippier der. 543 544 I: På billede 9 der? 545 546 IP: Hvad synes du om sådan nogle? 547 548 I: Jeg synes fandme det er en mærkelig tøjsmag. Det er det. Og så det hår han har der. 549 550 IP: Og hvad så sådan nogle som de der? (peger på billede med spejdere) 551 I: Det ved jeg sgu’ ikke. Jeg har selv været spejder. Altså det er mange år siden. Jeg synes det er fed nok. 552 553 IP: Det var meget sjovt? 554 555 I: Ja, altså de ture man kommer på der. Det er sjovt nok, man lærer at klare sig selv. 556 557 IP: Så det er sådan, det der med at klare sig selv.. 558 559 (afbrydelse) 560 561 562 563 15.3.: Transkribering af interview med ”Theis”, 16 år, indsat på Egely 564 565 566 I: Hvad du laver med dine venner.. 567 568 IP: Jamen jeg laver jo nok ikke andet end kriminalitet. Det er ikke så meget andet. 569 570 I: Hvad er det sådan? 571 572 IP: Jamen det.. stjæler biler, laver gaderøverier og jeg sidder her for væbnet røveri i en bagerforretning 573 574 I: Det er det du er her for? 575 576
93
IP: Ja og så nogle andre ting også. 577 578 I: Hvor mødes I så henne? 579 580 IP: Mange af mine kammerater har det at de ikke kan bo hjemme ved deres forældre så 581 582 I: Hvis du har lyst må du gerne fortælle om nogle af dem 583 584 IP: Jeg har lidt blandet.. nogle af dem er lidt mere gale i hovedet end andre, så.. men altså, det er ikke små 585 drengestreger vi laver 586 587 I: Det fik jeg ikke lige helt fat i 588 589 IP: Vi er ikke sammen sådan.. det er ikke bare almindeligt kriminelle, sådan man render rundt til hverdag. 590 Nogle af dem de er sgu’ ikke rigtig kloge. For eksempel jeg har da nogle af de venner der, som sidder inde 591 for grove ting altså.. mine kammerater har tæsket en ihjel derovre.. en som de mødte på gaden.. så har jeg en 592 kammerat der er inde på psykiatrisk afdeling fordi han som 17-årig tog en.. det var en fest han holdt.. der var 593 en der havde sagt noget om hans mors for sjov skyld, det havde han så taget alvorligt og hentet et jagtgevær 594 og taget ham ned i køkkenet og først havde han sagt til ham.. du skal ud i køkkenet og ham her blev lidt 595 bange.. så siger han hvorfor det? Så siger han fordi han gider ikke at have blod på sit gulvtæppe, siger han så. 596 Så tager han ham ud i køkkenet og så skyder han knæskallen af ham, og så går han ud og kaster telefonen, så 597 siger han så kan du selv ringe til politiet, dit svin. Han blev så kaldt psykisk syg.. så fik papir på, jeg tror de 598 skrev at han er psykopat, hvis han kommer ud igen så laver han et eller andet ulovligt. Hver gang han bliver 599 lukket ud igen, så laver han et eller andet igen. Han har truet med vold, så blev han taget igen (mumler) 600 601 I: Altså ham den samme? 602 603 IP: Nej en anden en. Så blev han taget igen, for han gav lige en dummebøde. Og fik ham til at købe en bil i 604 hans navn og fik dem til at sniffe citronsyre og drikke saltsyre (dårlig lyd) hældte varm kaffe ud over ham og 605 brændte ham med cigaretter og sådan nogle ting. 606 607 I: Hvordan kan det være? 608 609 IP: Jamen han var syg i hovedet. Det er sådan noget han synes var sjovt. 610 611 I: Du sagde at mange af jer mangler et sted at bo. Render I rundt udenfor eller er I indenfor? 612 613 IP: Jamen, mange af dem jeg er sammen med har jo deres egen lejlighed, selvom de er på alder med.. så kan 614 det være vi er ved dem og så sidder vi og ryger en masse hash og tager nogle stoffer og sådan nogle ting.. 615 616 I: Når I render rundt sammen, synes du så der bliver lagt mærke til jer? Hvis I render rundt inde i byen eller 617 sådan. Kan du mærke om der er andre der.. hvis I kommer gående på fortovet eller at andre ligesom kigger 618 efter jer 619 620 IP: Man kan jo godt, der er jo selvfølgelig når man kommer gående i store hængerøvsbukser og stor jakke på 621 og man kan se de er sgu’ kriminelle dem der, hvis det er at folk de kigger på os, det er jo nærmest normalt at 622 man lige kigger over, hvis der er nogen der ser, hvad skal man sige, kriminelle ud eller har haft en skidt 623 fortid eller det er noget man stort set altid kan se på dem, den måde de går på, deres væremåde og deres 624 måde at være klædt på og der kan man godt se at.. det er lidt svært at forklare. 625 626 I: Jeg kan godt fornemme hvad du mener med det, men prøv at forklare lidt nærmere hvad du mener.. Du 627 sagde noget med tøjet.. 628 629
94
IP: Man kan jo godt se for eksempel hvis jeg kommer gående med den jakke der på (peger på en stor hvid 630 dynejakke han har hængende på en knage) og en kasket omvendt og store hængerøvsbukser og går med 631 hovedet bøjet, så kan man godt se at det er nok ikke en der passer sit arbejde og går i skole, vel altså? 632 633 I: Hvordan synes du at det er? 634 635 IP: Altså det er jeg sgu’ ligeglad med. De må gerne kigge for min skyld. Det tager jeg sgu’ ikke så tungt. 636 637 I: Dine venners tøjstil, er det noget der er noget af det samme eller? Hvordan er dine venners tøjstil? 638 639 IP: Både og.. der er noget tøj som er in, noget tøj som folk de køber og sådan nogle mærker. 640 641 I: Hvad er det for nogle mærker? 642 643 IP: Foreksempel det her Bullrog, Royal og Cacardi, G-style-jakker og xx til 5000,- og sådan noget der.. 644 645 I: Er det noget af det samme I går i? Det behøver ikke lige være fuldstændig det samme 646 647 IP: Nej, men det er nogle af de samme mærker.. 648 649 I: Har du nogen som du synes du ser op til? Nogle idoler eller nogle du kender eller noget? 650 651 IP: Nej, det har jeg egentlig ikke. Jeg er bare mig selv. Der er sgu’ ikke rigtig nogen jeg ser op til. 652 653 I: Vil det sige at du mere bare klarer dig selv? 654 655 IP: Ja. Altså nærmest mig selv, det kan man godt kalde det, der er ikke nogen jeg ser op til, hvor jeg siger, ej 656 jeg vil være ligesom ham eller. Det gør jeg ikke. 657 658 I: Kunne du godt tænke dig at du havde nogen at se op til? 659 660 IP: Nej egentlig ikke. Jeg er hellere mig selv og i stedet for at gå rundt og lave det samme som ham jeg ser 661 op til gør, og sådan nogle ting, lære af ham, jeg vil hellere gøre det jeg gør og 662 663 I: Heller ikke nogle idoler eller sådan, nogle musikere? 664 665 IP: Jo, jeg kan godt lide Tupac, det hører jeg meget. Tupac og alt muligt blandet amerikansk rap.. 666 selvfølgelig også noget dansk 667 668 I: Hvordan kan det være at det lige er det? 669 670 IP: Ja, det kan jeg godt lide.. der er mange der siger at man kan også høre det på den måde, deres musik, at 671 de tager stoffer, for eksempel, det er der mange der siger, at det kan man også høre på deres musiksmag, hvis 672 de hører et eller andet, fuck dig og (…) der er mange forældre der tror at man kan høre på deres musiksmag 673 at de tager stoffer, eller de fleste der tager stoffer de hører techno, fordi når man er på ecstacy eller et eller 674 andet så gider man måske ikke høre rapmusik, det er der sgu’ ikke gang i, det er der ikke nok gang i, så hører 675 man et eller andet techno i stedet for. 676 677 I: Hvis det er det man har lyst til at høre hvis man tager ecstacy, hvad er så grunden til at du synes det er fedt 678 at høre hiphop? 679 680
95
IP: Altså jeg kan godt lide det, jeg tager også rimelig tit, sådan noget med at ryge hash, det prøvede jeg første 681 gang jeg var 13 år, da jeg gik i folkeskole, og så, ja, så har man bare hørt det siden, det passer lidt bedre 682 sammen med hash, at høre hiphop mens man er skæv. Det gør de fleste folk i hvert fald.. 683 684 I: Er det så også sammen med dine venner? 685 686 IP: Ja, det er sådan.. 687 688 I: Synes du at du tilhører en bestemt kultur? Hiphop, bande, noget fælles kulturelt? 689 690 IP: Jeg har da en del kammerater der, nogle stykker jeg render rundt med fra den bande der hedder black 691 cobra, ovre i [bynavn]. 692 693 I: Jeg synes jeg har hørt om det, men jeg ved ikke så meget om hvad det er. 694 695 IP: Det var på Station2, med de ultimative, nej, internationales klub, med løver, cobraerne, løverne, de går op 696 mod rockerne. Så der er nærmest bandekrig her i Danmark. Den kreds jeg kommer fra med sådan nogle 697 bandekrige, der er sgu’ ikke så meget, der er ikke rigtig nogle stikkere, hvis de bliver stukket med en kniv, så 698 er der sgu’ ikke nogen der går til politiet. Det holder de for sig selv, og.. ja, jeg kender da, jeg er da lidt inde i 699 det der bandekultur, man går jo rundt med sine venner og holder sammen, ikke? Hvis der er problemer med 700 en person et eller andet sted, så er hele banden efter ham. De venner jeg har holder sammen. 701 702 I: Jeg forstår hvad du mener. Du sagde du havde.. der var to af dine venner der var med i black cobras? 703 704 IP: Ja, eller jeg har da nogle venner.. ja, jeg kender da nogle stykker derfra og så nogle andre som jeg ved 705 hvem er. 706 707 I: Ja, nu ved jeg jo ikke så meget om black cobras. Kan du forklare? 708 709 IP: For det meste er det anden generations indvandrere, de fleste af dem, de har bare startet en krig mod 710 rockerne, altså bandidos og hells angels, for at sidde på narkoen, men altså det er nærmest det samme som 711 rockere bare udlændinge i stedet for. 712 713 I: Så kommer vi til billederne. Jeg har taget de her billeder med. Bare for at sidde og snakke om nogle ting. 714 Hvis du har lyst til at snakke om, hvad du kommer til at tænke på. 715 716 IP: Pia Kjærsgaard hun er sgu ikke særlig populær i min vennekreds. Det.. jeg har meget med det der med at 717 løbe fra politiet.. 718 719 I: Billede 15, der. 720 721 IP: Nik og Jay.. Dem har jeg så snakket med engang til en koncert. De var på [bynavn] Stadion. Det var 722 faktisk et tilfælde at vi kom derind. Vi gik rundt for at finde ting vi kunne stjæle, så gik vi ind ad døren til 723 cafeteriet, så sad vi derinde og så kom der straks en ind for at hive os ud, så sagde de at vi kunne bare 724 komme hen, så sad vi og snakkede lidt med dem.. 725 726 I: Altså til en koncert? 727 728 IP: Ja, de holdt sådan en koncert oppe ved [bynavn]. Du ved stadion.. [bynavn] Stadion for godt 3 år siden.. 729 Og så Niarn.. ham ved man også godt hvem er.. Jeg ved ikke sådan hvad de skulle sige mig specielt, de her 730 billeder.. 731 732 I: Nej, det er selvfølgelig også lidt svært. Hvad synes du om Niarn? 733
96
734 IP: Han laver da noget meget fedt musik. Det er da meget fedt noget af det. Jeg har også nogle sange med 735 ham og sådan nogle ting der. Jeg kan godt lide hans musik. 736 737 I: Hvad er der fedt ved det? 738 739 IP: Det ved jeg ikke altså, man står og stener hvis man er skæv, så står man og stener til sådan noget musik. 740 McDonalds laver nogle gode burgere. 741 742 I: Hvis jeg nu peger nogle andre billeder ud.. ham der med strithåret (punkeren) 743 744 IP: Han ligner sådan en der er på vej til en rockkoncert. 745 746 I: Hvad med dem der (spejderne) 747 748 IP: Det har jeg gået til en gang. 749 750 I: Hvordan var det? 751 752 IP: Det var meget.. jeg var ikke så gammel, ikke, det var nok meget sjovt i den alder.. 753 754 I: Mange år siden? 755 756 IP: Jeg har måske været 10. 757 758 I: Hvad med ham der? (50 cent) 759 760 IP: Han laver sgu’ meget fed musik, han laver også nogle fede film. 761 762 I: Har han lavet film også? 763 764 IP: Ja, han har lavet den der ’live, rise and die twice’. 765 766 I: Hvad går den ud på? 767 768 IP: Jamen det er sådan gangstermiljøet ovre i ghettoen. Han fortæller om sin livshistorie. Hvordan han solgte 769 kokain på gaden og hvordan han til sidst blev nærmest ghettoens højre hånd eller hvad man skal sige, den 770 øverste leder derovre. Han blev nærmest højre hånd, så måtte han stikke af fordi han fik en datter og sådan 771 nogle ting der, og så begyndte at lave rapmusik 772 773 I: Du sagde før med hende Pia der? 774 775 IP: Der er mange udlændinge der synes hun er racist. Det er jo hende der står inde for at udlændinge skal ud 776 af landet. Så, hun er ikke så kendt, eller hun er da kendt, men ikke så populær blandt mine venner.. 777 778 I: Hvad med det der, det er ikke et særlig stort billede. (christiania) 779 780 IP: Jeg skulle til at sige det ligner da Christiania. Det kan jeg se med de der boder, det ligner det da, er det 781 ikke det? 782 783 I: Jo, det tror jeg. Har du været derude? 784 785 IP: Ja, jeg har været der en enkelt gang. For at hente hash. 786
97
787 (afbrydelse) 788 789 IP: Det er i hvert fald meget dekoreret der på Christiania. Det ligner i hvert fald sådan et sted hvor der ikke er 790 skide meget styr på sagerne. 791 792 I: Vi kan også fortsætte med nogle af de andre spørgsmål. Ryger du, det virker som et rimelig dumt 793 spørgsmål.. Har du røget længe? 794 795 I: (støj) Siden jeg var 13. Jeg bliver 17 til oktober. 796 797 IP: Ryger dine venner også? 798 799 I: Ja. Stort set. 800 801 IP: Det er næsten alle sammen? 802 803 I: Ja. Nogle gange ryger man en masse hash, så ryger man ikke så mange smøger. 804 805 (spring) 806 807 I: Har du også en kæreste? 808 809 IP: Ja. Jeg har, der ligger et billede af hende i skuffen. 810 811 I: Hernede? 812 813 IP: Vi er også i den samme sag, fordi hun prøvede at dække over mig. Politiet var nødt til at sigte hende. Så 814 er hun sigtet for medvirken. Hun vidste vi ville gøre det og sådan.. 815 816 I: Det lød som noget der så var afsluttet? 817 818 IP: Forholdet? 819 820 I: Nej, altså med at hun var sigtet. 821 822 IP: Først sigtet for at have gjort det, men så sigtet 823 824 (spring) 825 826 I: Har du haft mange kærester? 827 828 IP: Jeg har faktisk ikke.. det har jeg sgu’ ikke engang. Jeg har aldrig sådan gået op, at jeg bare skulle have en 829 kæreste, hvad skal man sige, kærlighed betyder faktisk en del for mig alligevel. Altså jeg er sgu ikke bare fra 830 pige til pige. Det er ikke lige mig. 831 832 I: Er det så meget faste forhold? 833 834 IP: Ja, ja. Jeg gider ikke det der fra pige til pige. 835 836 I: Synes du at der er mange der gør det? Dine venner eller? 837 838
98
IP: Bare sådan i det hele taget. Der er mange der gør det. Jeg ville heller ikke selv bryde mig om hvis der 839 var.. 840 841 I: Så du holder dig mest til en. 842 843 IP: Ja, hun er sød, hun betyder noget for en. 844 845 I: Fungerer det så godt? 846 847 IP: Det fungerer sgu meget fint. Jeg har nogle smålange forhold i hvert fald. Jeg havde et på 11 måneder på 848 et tidspunkt. Det er sådan set det højeste jeg har været oppe på, men jeg tror ikke jeg har haft mere end 3-4 849 kærester. 850 851 I: Jeg ville spørge dig om oplevelser med skolen. Synes du at du kedede dig i skolen? 852 853 IP: Ja, det gjorde jeg. Jeg gik ud af folkeskolen lige i starten af syvende. Siden da har jeg ikke gået i skole. 854 Jeg blev smidt ud af sjette klasse. Jeg gik på en skole der hed [navn], hvor jeg blev smidt ud af sjette klasse, 855 den gik kun til sjette klasse. Så blev jeg smidt ud af sjette klasse for at ryge pot på toilettet. Så blev jeg smidt 856 ud, men det var en uge før jeg skulle begynde på en ny skole, fordi man havde sådan at så skulle man gå på 857 [navn]-skolen i stedet for. I syvende der blev jeg også smidt ud lige i starten, fordi jeg slog læreren i hovedet 858 med sådan en stang fra bænkpres. (spring) Jeg var blevet sur på en af de andre i klassen, så var jeg hoppet på 859 ham, så kom han og blandede sig, så slog jeg ham med den stang der. Ja, sådan en jernstang, den vejede 20 860 kg. De små vejer vist kun 15 men det er alligevel hårdt nok. 861 862 I: Sådan med at pjække fra skolen? 863 864 IP: Det har jeg faktisk aldrig gjort. Jeg har aldrig pjækket, jeg har altid mødt op, men.. hvis det lige var i 10-865 frikvarteret så kunne det godt være man blev væk en time eller halvanden, men.. 866 867 I: Du har mødt op til tiden? 868 869 IP: Ja, ja. 870 871 I: Lavede du så meget uro? 872 873 IP: Ja, det gjorde jeg. Jeg har været en rod lige siden jeg var lille, altså. Nærmest opfostret eller hvad man 874 skal sige.. 875 876 I: Både i timerne og i frikvarteret? 877 878 IP: Ja.. Der var sgu’ gang i den der i folkeskolen. 879 880 I: Du må gerne hvis du har lyst til at fortælle om de ting du har.. hvad det gik ud på 881 882 IP: Altså slås, i frikvarterene, komme op at skændes med de andre elever, syntes det var sjovt at skubbe og 883 sådan nogle ting.. spændte ben for dem så de væltede ned ad trapperne nede i hallen.. 884 885 I: Du sagde ’vi’? 886 887 IP: Ja.. Ja, mig og en kammerat syntes det var sjovt at lave det ballade der. Så vi tilbragte mange timer nede 888 på lærerværelset. Det.. sådan noget eneundervisning, eftersidning fik vi også. 889 890 I: Det har du haft meget af? 891
99
892 IP: Ja, det har jeg. 893 894 I: Synes du at du har prøvet på at snyde systemet, skolen og sådan, prøvet at finde en nemmere vej udenom? 895 896 IP: Jamen jeg har sgu’ aldrig lavet mine lektier og sådan nogle ting. Det ved jeg sgu’ ikke rigtig hvordan jeg 897 skal.. for at snyde.. det er jo en enesag om man vil lave lektier eller ej. Det er kun en selv det går ud over. Jeg 898 kan ikke lige komme på en måde jeg har prøvet at snyde på. 899 900 I: Men det er ikke noget du synes du har gjort så meget? 901 902 IP: Snydt? Jeg har ikke rigtig lavet lektier.. om man kalder det for at snyde.. 903 904 I: Hvad er din oplevelse med lærerne? 905 906 IP: Lige siden jeg var 3 år gammel har jeg boet på opholdshjem og hos plejefamilie og sådan nogle ting, jeg 907 har aldrig rigtig.. nu kan jeg ikke huske hvad spørgsmålet var.. 908 909 I: Med lærerne.. 910 911 IP: Jeg har haft mange forskellige lærere, pædagoger, der snakker om, du må ikke det og jeg skal fandme 912 komme efter dig, det.. jeg er sgu’ ikke glad for pædagoger.. 913 914 I: Du er glad for pædagoger? 915 916 IP: Nej, det er jeg ikke. Jeg har haft så mange forskellige. De siger alle sammen det samme, ikke også? Det 917 er jeg sgu’ blevet træt af at høre på. Pædagogsnak.. 918 919 I: Hvad er det, de siger? 920 921 IP: Alt sådan noget med, det må du ikke og det er ikke sundt for dig og det er nok bedst hvis vi gør sådan og 922 sådan, det er bedst hvis du får det sådan og sådan.. det er jeg bare blevet træt af.. 923 924 I: Er der nogen sådan.. kan du komme i tanker om nogen bestemte oplevelser du har haft med lærere, noget 925 der har irriteret dig, noget du syntes var meget fedt.. 926 927 IP: I min klasse der har jeg slået meget på lærerne og sådan nogle ting der. Jeg har sgu’ altid haft et hidsigt 928 temperament. 929 930 I: Er der nogen bestemt, hvis du tænker på.. 931 932 IP: Jeg kan ikke rigtig huske det.. der er ikke nogle navne eller.. 933 934 I: Det har ikke været så vigtigt hvem det var? 935 936 IP: Nej, det var bare den der stod og skældte mig ud på det tidspunkt.. 937 938 I: Så du synes, du synes de har været på samme måde alle sammen? 939 940 IP: Ja altså, selvfølgelig, der er dumme og gode lærere, ligesom der er dumme og gode mennesker ude i 941 verden. 942 943 I: Du må gerne fortælle om nogle af dem du synes der.. 944
100
945 IP: Nu kan jeg ikke rigtig huske så meget.. Jeg har jo ikke ligefrem brugt min hjerne på gode ting. Jeg har 946 misbrugt den en del, taget en masse stoffer.. det ændrer jo også lidt på ens hukommelse og sådan nogle ting. 947 Der er nok ikke mere jeg kan svare på i det spørgsmål.. 948 949 I: Hvordan havde du det med at der var nogle lærere der bestemte i skolen? 950 951 IP: Det kunne jeg jo ikke rigtig lide. Jeg ville jo nok hellere selv bestemme om jeg skulle lave lektier og 952 sådan.. det bestemte jeg jo også mest i den sidste ende.. 953 954 I: Så det blev til nogle skænderier? 955 956 IP: Ja, det gjorde det. 957 958 I: Synes du lærerne har været mere efter dig end de andre? 959 960 IP: Ja, det har de, men de har jo også haft deres grunde. Som sagt jeg har været en rod lige siden 961 børnehaveklassen. 962 963 I: Har det altid været fordi der var grund til det? 964 965 IP: Det kan jeg ikke huske. Jeg ved at der har været, men det kan jeg ikke huske. Hvis der blev smadret noget 966 på skolen, hvis der var rodet på skolen, det var altid mig i klassen der blev mistænkt, ikke? 967 968 I: Det vil sige, så kom de og snakkede med dig? 969 970 IP: Ja, det gjorde de. 971 972 I: Hvad nu hvis det ikke var dig, der gjorde det? 973 974 IP: Så sagde jeg selvfølgelig at det ikke var mig, men det sagde jeg jo også hvis det var mig.. de dømte mig 975 jo bare på det.. 976 977 I: Nu har vi jo også snakket lidt om, hvad hvis du var uvenner med nogen, det er stadig med skolen, også 978 uden for skolen, hvis du nu var uvenner med nogen, hvem var det så? 979 980 IP: Det ved jeg ikke. Jeg har haft en masse skænderier i skolen, jeg synes ikke rigtig jeg har haft deciderede 981 uvenner mens jeg har, nu er det jo selvfølgelig.. ligesom da jeg snakkede før om.. hvis de nu havde været 982 efter en, på grund af at man havde gjort noget ved en anden en.. 983 984 I: Altså nogen fra banden der var efter dig? 985 986 IP: Ja, altså. Man er jo altid nogle gutter så.. det ved du jo fra dig selv i København. Der holder de forskellige 987 bydele jo sammen, ikke? Det samme her, folk de siger i hvert fald.. jeg er sgu’ også fin nok at være sammen 988 med. Jeg gør ikke nogen noget hvis de ikke gør mig noget. Så er jeg bare stille og rolig og flink overfor dem. 989 Jeg er god til at behandle folk ordentligt. Hvis de også behandler mig ordentligt. Jeg kan ikke huske hvornår 990 jeg sidst har haft deciderede uvenner.. Hvis man spiller PlayStation i en lejlighed og så nogen bliver sure på 991 en.. 992 993 I: Hvad kunne være en årsag til at man blev uvenner? 994 995 IP: Det ved jeg ikke rigtig.. Der er nogle der bliver sure over ingenting, bliver sure over et eller andet 996 latterligt, der er jo efterhånden ikke nogen grunde man ikke kan bruge.. det er jo en ene mands sag, ikke? Om 997
101
man vil hidse sig op over det eller hvad man skal sige, for eksempel hvis der er en der kommer til at (dårlig 998 lyd). Det er fra person til person.. 999 1000 I: Synes du mere det er andre der bliver sure på dig end det er dig der bliver sur på dem? 1001 1002 IP: Nej, altså det ved jeg ikke. Dem jeg går rundt sammen med, vi bliver sgu’ ikke rigtig sure på hinanden. 1003 Det gør vi ikke. Vi kan godt blive uenige over nogle ting, men vi bliver ikke sure, begynder at slås, vi kan 1004 godt sammen. 1005 1006 I: I samfundet er der sådan nogle ting med når man står i supermarkedet at man skal stå i kø, og når du sidder 1007 i skolen og skal sidde stille og sådan nogle ting.. hvordan har du det med sådan nogle ting, når man sådan 1008 skal følge sådan nogle regler.. med at have ansvar for et eller andet? 1009 1010 IP: Det er sgu’ svært at svare på. Det ved jeg ikke rigtig, hvordan jeg har det med det. Jeg har også haft 1011 vejledere. De gad hverken og høre efter, at tage ansvaret for noget eller.. sådan nogle ting, det gider jeg ikke. 1012 Jeg har aldrig rigtig, hvad skal man sige, det er svært at forklare. 1013 1014 I: Var der noget med, du havde ikke sådan, jeg kan ikke huske hvad du sagde med din familie. 1015 1016 IP: Jeg blev rykket hjemmefra da jeg var 3 år gammel. Min mor og far var narkoman og de skulle i 1017 behandling og så blev jeg rykket ud ved en plejefamilie, hvor jeg boede i 11 år... jeg gad sgu' ikke helt at 1018 høre på hvad de sagde. Det har jeg ikke gjort siden jeg var lille, jeg har ikke hørt efter. Jeg er nærmest 1019 opfostret til at være kriminelt, det er nærmest den måde jeg er vokset op på, jeg kan bare huske jeg har altid 1020 villet lave mere ballade og mere kriminelt og tage flere stoffer. Sådan har min hjerne bare været. 1021 1022 I: Hvad tror du der har fået dig til at tænke det? 1023 1024 IP: Det er jo nok.. min bror han blev fjernet dengang.. lige dengang min mor var færdig med afvænning der 1025 kom min bror væk.. det var i en alt for tidlig alder.. Og han begyndte på kriminalitet og vold og så spurgte 1026 jeg ham da jeg var lille.. det har da også hjulpet mig en del ind i denne her verden, at han begyndte på det, 1027 begyndte at komme langt ud og tog en masse stoffer. Men det har nok også hjulpet mig ud en del.. 1028 1029 I: Hvad har han så gået og lavet? 1030 1031 IP: Han har også lavet væbnede røverier og kørt nogle biler ned over grænsen og sådan. Nogle dyre biler 1032 som Porsche og sådan, der har de kørt ned over grænsen og fået solgt dem nede i Tyskland. Ellers har han 1033 også stjålet biler og lavet en masse ting, lavet indbrud i forretninger og stjålet en masse tøj og sådan, der er 1034 efterhånden ikke det mig og min bror ikke har lavet. 1035 1036 I: Er han meget ældre end dig? 1037 1038 IP: Nej, han bliver så 19. 1039 1040 I: Er han så også blevet straffet for nogle ting? 1041 1042 IP: Ja, ja. Det er han, han er varetægtsfængslet nu og står til en dom på 3 år. 1043 1044 I: Har du lyst til at fortælle om nogle oplevelser du har haft med politiet? 1045 1046 IP: Det ved jeg ikke rigtig hvad det er med oplevelser. Jeg er blevet anholdt, blevet anholdt og været oppe at 1047 slås med politiet og.. været lidt voldsom overfor dem og sagt fuck dig, pansersvin og sådan.. i det her miljø 1048 der bliver politiet automatisk ens fjender eller hvad man skal sige, man gider sgu' ikke gøre hvad de siger 1049 eller høre hvad de siger, det er mere eller mindre det samme, man gider ikke at høre hvad de siger og fylder 1050
102
dem med løgn og sådan.. modsætter sig anholdelsen og sådan.. der er ikke rigtig nogle oplevelser, det er bare 1051 det samme hver gang. 1052 1053 I: Hvordan synes du de er? 1054 1055 IP: Altså de er jo ikke flinke over for mig for jeg er ikke flink overfor dem, så jeg har sgu' aldrig, jo der har 1056 da været et par gange hvor jeg har kunnet være ordentlig overfor dem, stille og roligt, hvor man ikke gider.. 1057 1058 I: Så er det bare fordi man ikke gider? 1059 1060 IP: Ja, ja... altså bare været stille og rolig, så er de også stille og rolige. Der har da været et par gange.. for det 1061 meste så.. jeg er sgu' altid vild og tovlig oven i hovedet når jeg er der.. 1062 1063 I: Så du tror også, hvis du sådan ikke reagerede negativt på dem, hvordan tror du så de ville være? 1064 1065 IP: Hvis du er flink ved dem, så er de for det meste også flinke ved dig, de siger til dig hvis du lyver, hvis de 1066 tror du lyver, så bliver de.. Det er også sådan jeg er.. det er lidt svært at komme ind på. 1067 1068 I: Jeg ville også gerne spørge dig, ligesom med lærerne, tror du så politiet er mere efter dig end andre? 1069 1070 IP: Jamen det er de da. Hvis nu du for eksempel er blevet taget i det samme flere gange, så når det sker, så 1071 bliver du faktisk mistænkt.. det er ikke sikkert at de kommer over og sigter dig for det.. 1072 1073 I: Men de kan godt finde på at komme og.. 1074 1075 IP: De kan godt finde på at komme og spørge hvor var du der og der, har du gjort det og det, men på et 1076 tidspunkt så bliver man anholdt og så tager de det hele fra mig, for eksempel nu har jeg kun lavet et indbrud 1077 nu, så venter de et halvt år, til du har lavet tilstrækkeligt meget til at de kan give dig en ordentlig dom. Det er 1078 lidt af politiets strategi, så de kan få dig af banen et godt stykke tid. Sørger for at du kan få en ordentlig straf, 1079 og håber at du lærer af det, men det gør man sgu' sjældent. 1080 1081 I: Men synes du at politiet sådan har været skyld i noget af det du sådan har.. er blevet straffet for? 1082 1083 IP: Nej, det synes jeg ikke. 1084 1085 I: Det har været dig selv.. 1086 1087 IP: Det har været mig selv. 1088 1089 I: Du synes ikke at de har behandlet dig forkert? 1090 1091 IP: Nej, det synes jeg egentlig ikke at de har. Både og, der har været noget her med mine breve, jeg må godt 1092 sende breve til min kæreste og hun må også godt sende breve til mig, men de skal igennem politiet, hvor de 1093 så har beholdt dem i en uge inden at de har sendt dem videre. Det er tarveligt når man går og venter på et 1094 brev, men altså.. sådan er politiet altså. 1095 1096 I: Hvorfor tror du at de gør det? 1097 1098 IP: Det ved jeg ikke. Det er lige så korrupt indenfor politiet som er ude på gaden. Når de skyder en på gaden, 1099 de går sgu' da altid fri. Det er altid politiet der har ret, sådan er det bare. Der er sgu' ikke noget at gøre. 1100 1101 I: Nu har vi jo allerede snakket lidt om de ting du sådan har lavet med kriminelle ting. Hvad med hærværk og 1102 du snakkede lidt om at du havde røget en masse hash.. lavet noget røveri og sådan nogle ting.. hvad har du 1103
103
ellers..? Også sådan nogle ting som man måske ikke nødvendigvis får straf for hos politiet, men også bare 1104 mindre ting. Stjæle småting.. 1105 1106 IP: Det ved jeg ikke, hvis man nu er ude til en fest, for eksempel hvor der er mange mennesker, så kan jeg 1107 godt lige gå rundt og putte en mobiltelefon eller to i lommen. Måske gå ind på værelset og stjæle nogle 1108 parfumer, hvis man for eksempel har taget det der råhypnol, så.. der er ikke noget der hedder konsekvenser 1109 eller, alt kan lade sig gøre og du er fuldstændig ligeglad, du kan finde på at stjæle en politibil foran en 1110 politistation, der er sgu' ikke noget der hedder konsekvenser, og det kan bare lade sig gøre og du går helt 1111 fuldstændig.. det er så ulovligt herhjemme i Danmark.. 1112 1113 I: Du har taget det meget? 1114 1115 IP: Det er blevet brugt på psykiatriske afdelinger også, også her i Danmark. Det er så blevet gjort ulovligt i 1116 Danmark, fordi man bliver så skør i bolden af det. Du får 3000,- i bøde hver gang du bliver stoppet med det. 1117 Fordi du simpelthen er så syg i hovedet.. Der er også mange folk når de bliver stukket ned på gaden så er det 1118 også tit hvor de er på råhypnol, fordi tager bare.. det er lidt svært at forklare, men du bliver bare iskold. Står 1119 der 3 store gutter, så går du hen og giver dem en flad, hvis du har lyst. Du er helt ligeglad, fuldstændig. 1120 1121 I: Er det derfor du tager det? 1122 1123 IP: Ja, det er sjovt, for eksempel i det bandemiljø der gælder det om at være den der har størst nosser, hvis du 1124 forstår. Den der tør mest og bliver mest syg i hovedet. Tager man de piller der, så bliver man fuldstændig 1125 skør i hovedet, går op til en fest, der er en der kigger på en, så får de bare slag, så har man respekt i det, i 1126 venneomkredsen, sådan er det i bandemiljøet, man skal bare have respekt for sådan nogle ting der. 1127 1128 I: Det kan du mærke meget tydeligt at man skal? 1129 1130 IP: Det er det, det er meget værd og at kunne tjene en masse penge og være den stærkeste.. 1131 1132 I: Er der noget andet som det også går ud på? 1133 1134 IP: Det ved jeg ikke, det er sådan set de to største grundlag for det.. det er at ja.. 1135 1136 I: Få sig noget respekt og hvad mere? 1137 1138 IP: Tjene gode penge, ikke. Så lave det og så høre til der. 1139 1140 I: Hvad er sådan din holdning til loven? 1141 1142 IP: Ja den har jeg jo sådan set aldrig holdt mig til, men den skal jo være der, ellers ville der sgu' være helt 1143 kaos i Danmark jo. Hvis der ikke var noget at holde sig til. Nu kender jeg ikke rigtig loven, for jeg har sgu' 1144 ikke rigtig holdt mig til den, jeg har altid været ligeglad. Må man det og må man det ikke, det har jeg sgu' 1145 været ligeglad med. Det har jeg altid været.. det er jeg ikke længere, men.. jeg har været. 1146 1147 I: Du er ikke nær så ligeglad mere? 1148 1149 IP: Nej, det er jeg ikke. Jeg gider ikke rigtig mere, vel altså, jeg har sgu' ikke mange chancer tilbage før det 1150 er for sent. 1151 1152 I: Du synes ikke det kan betale sig? 1153 1154 IP: Nej, det kan ikke betale sig. Det kan heller ikke rigtig betale sig for mig at rende rundt og lege gangster 1155 eller hvad man skal sige. 1156
104
1157 I: I forhold til hvad? 1158 1159 IP: Jeg har jo min respekt, der hvor jeg kommer fra. Man vil jo altid have mere og større ting og gå rundt 1160 med råhypnoler og spise en masse råhypnoler og gå rundt med pistol, det er ikke lige den bedste cocktail, det 1161 er det ikke. Det går jo galt en eller anden dag. Min familie siger også jeg skal stoppe. Så siger jeg at ellers så 1162 fortsætter jeg ligesom min bror, fordi vi har oplevet meget sammen. 1163 1164 I: Han kunne godt tænke sig at du blev ved? 1165 1166 IP: Jamen altså, han vil da, tænke sig og tænke sig, han har da ikke noget imod at jeg fortsætter, men han vil 1167 ikke sådan sige du skal fortsætte og ej, kom nu og sådan nogle ting. 1168 1169 I: Du tror ikke han vil presse dig? 1170 1171 IP: Nej, det vil han ikke. Han ved jo også godt at det.. for ham der er det nærmest for sent og han røg (dårlig 1172 lyd), han er også rimelig hardcore.. Han er ikke til at styre. Han er skideligeglad med alt og alle. Ja, det er 1173 lidt svært. 1174 1175 I: Hvad kom jeg til.. 1176 1177 IP: Skal vi ikke prøve at bytte smøger, jeg vil gerne prøve at smage en af de der. 1178 1179 I: Jo, jo.. 1180 1181 IP: Så kan du prøve en af mine Prince i stedet for. Så prøver vi sådan en. Dem har jeg sgu' aldrig set før, det 1182 har jeg ikke. 1183 1184 I: Det er uden.. der er ikke så mange tilsætningsstoffer. (afbrydelse) Du sad og snakkede om din storebror. 1185 Jo, jeg tænkte sådan på, hvad.. det lyder som om du godt kunne forestille dig dit liv på en lidt anden måde? 1186 1187 IP: Jaeh.. jeg kan ikke rigtig se hvordan mit liv ellers skulle være. Jeg er nærmest opfostret i.. til det her 1188 miljø. Jeg er født sådan og har været sådan hele mit liv, stort set. Jeg kan ikke rigtig forestille mig et andet 1189 liv. Jeg vil sgu' gerne ud af det og det eneste jeg sådan kan se frem til nu, det er at færdiggøre min 9. klasses 1190 eksamen og.. så mere kan jeg ikke rigtig se ud i fremtiden, jeg ved ikke hvor jeg er om et halvt år, jeg kan 1191 sagtens sidde og sige sådan her og så... i morgen så har jeg lige en nedtur og så roder jeg mig ud i et eller 1192 andet også, så jeg ved ikke hvor jeg er om et halvt år, det ved jeg ikke. 1193 1194 I: Du kan på en måde godt tænke dig at det var på en anden måde, men det er svært for dig at se hvordan det 1195 skulle være? 1196 1197 IP: Jeg ville gerne have at det skulle være på en anden måde, men jeg kan ikke se det, på ingen måde.. det 1198 kan jeg ikke. Altså selvfølgelig jeg kunne godt tænke mig at få en kone og børn og stort hus, men det ved jeg 1199 godt, det kan jeg ikke.. jeg ved ikke hvordan det skal lade sig gøre. 1200 1201 I: Men det er også, du siger du koncentrerer dig om at få en 9. klasses eksamen. 1202 1203 IP: Ja, en eksamen og så bare i det hele taget holde sig væk fra stoffer. Lige så snart jeg begynder på stoffer, 1204 så begynder jeg også på kriminalitet. 1205 1206 I: Så det kunne godt være en vej væk fra.. 1207 1208 IP: Ja, først skal jeg lade være med stoffer.. 1209
105
1210 I: Planlægger du dit liv fremover i nogen grad? Både i forhold til nogle uger om du har nogle aftaler.. 1211 1212 IP: Det har jeg ikke. Som sagt jeg ved ikke.. jeg tager hver dag som den kommer. Får jeg en god idé den dag, 1213 så snakker jeg måske med en når jeg kommer ud, nå men vi har et arbejde til dig, nå okay, fedt nok, så 1214 begynder vi på det. 1215 1216 I: Hvad kunne det være? 1217 1218 IP: Jeg kan godt lide at rode med knallerter. Det har jeg gjort meget. Så har jeg lagt og tunet knallerter så de 1219 kommer op til lidt hurtigere.. har også stjålet en del knallerter. 1220 1221 I: På et værksted eller? 1222 1223 IP: Ja, så at være knallertmekaniker, det kunne jeg faktisk godt tænke mig. 1224 1225 I: At blive uddannet mekaniker? 1226 1227 IP: Ja, altså knallertmekaniker. Biler siger mig ikke så.. 1228 1229 I: Ikke så meget biler? 1230 1231 IP: Nej, det er mere knallerter og scootere og sådan.. det kunne jeg godt tænke mig, men.. det er lidt svært.. 1232 jeg ved ikke rigtig hvordan det skal kunne lade sig gøre.. jeg vil gerne prøve at gøre det. 1233 1234 I: Hvad tror du der gør det svært? 1235 1236 IP: Når man er... man er en helt anden person herinde for eksempel end man er når man er udenfor, herinde 1237 går man lidt mere i sig selv og er lidt barnlig og sådan nogle ting. Det er rigtig svært at forklare. Som sagt 1238 ved jeg ikke hvor jeg er om et halvt år. Der er ting jeg godt kunne tænke mig.. jeg tror sgu' ikke på at det kan 1239 lykkes. 1240 1241 I: Sådan noget med penge, hvordan styrer du dine penge? 1242 1243 IP: Styrer mine penge.. herinde bliver der holdt styr på dem ude fra kiosken, når jeg har penge så er de altid 1244 væk 10 minutter efter, så bruger jeg bare pengene hastigt. 1245 1246 I: Sådan er det hele tiden? 1247 1248 IP: Ja, stort set. Jeg er sgu' ikke den gode, jeg er ikke særlig god til at holde på mine penge. 1249 1250 I: Hvad bruger du dem så på? 1251 1252 IP: De seneste år, hver gang, så har jeg brugt dem på stoffer, sådan noget, det er jo dyrt ikke? Det er jo ikke 1253 ligesom at gå ned og købe en pakke smøger, så holder den jo hele dagen.. der hvor jeg kommer fra der er der 1254 sgu' ikke så meget, så kan du lige få 20 gram amfetamin, så sniffer vi lige de 10 gram og så gemmer vi de 1255 andre 10 gram til i morgen, sådan er det ikke, så sniffer man bare det man har indtil der ikke er mere, kører 1256 bare indtil der ikke er mere. 1257 1258 I: Hvor meget kunne det være? 1259 1260 IP: Tit og ofte så er det 20 gram. Mig og mine kammerater på en nat, det er også derfor jeg har røget herfra 1261 og så på psykiatrisk afdeling, fordi jeg var en dag – to dage i dyb psykose, hvor jeg blev indlagt på 1262
106
psykiatrisk afdeling for at få medicin mod min psykose. Pga. man havde taget så mange stoffer man havde 1263 taget så stor.. i så voldsomme mængder i løbet af kort tid så man lavede alt muligt mærkeligt og min krop 1264 også.. 1265 1266 I: Har du lavet noget fast i fritiden, noget sport eller musik eller et eller andet? 1267 1268 IP: Nej, ikke rigtig. Jeg har gået lidt til FDF da jeg var 9-10 år gammel, da jeg begyndte at ryge og drikke og 1269 tage stoffer så, fuck det, det gider jeg fandme ikke. Jeg ville hellere sidde og ryge mig en fed.. 1270 1271 I: Igen et lidt mærkeligt spørgsmål, men synes du, synes du at du har oplevet mere end de fleste? 1272 1273 IP: Det ved jeg ikke. Jeg har oplevet mange ting, mange forskellige ting, gjort mange forskellige ting. Jeg har 1274 nok oplevet mange ting som 16-årige normalt ikke ville have oplevet. Heller ikke en normal 16-årig i det 1275 kriminelle miljø. 1276 1277 I: Det er de ting du allerede har snakket om eller? 1278 1279 IP: Ja.. jeg har lavet mange slemme ting. Det er ikke noget jeg ønsker at komme helt ind på. 1280 1281 I: Det er ok. 1282 1283 1284 15.4.: Transkribering af interview med ”Youssef”, 16 år, indsat på Egely 1285 1286 I: Jeg skulle til at spørge hvad du laver derhjemme.. 1287 1288 IP: Meget sådan, vi går tit i byen, er til fester. Vi går i arkaden.. 1289 1290 I: Arkaden? 1291 1292 IP: På diskotek og til fester, hver weekend skiftes vi. Så er der en der en der holder en fest hjemme hos ham 1293 og. Vi plejer at holde fest hos en der hedder [navn]. Han bor alene. 1294 1295 I: Er det så nogle faste venner du har? 1296 1297 IP: Mja.. Der er nogle faste jeg render rundt sammen med, men jeg har altid mange venner, som det ikke er 1298 så tit jeg er sammen med. 1299 1300 I: Jeg skulle til at sige hvor mødes I, det har du lige sagt, 1301 1302 IP: Vi mødes på banegården, så tager vi.. 1303 1304 I: Bor I så langt fra hinanden? 1305 1306 IP: [navn]. De meste bor i [navn]. 1307 1308 I: Det er omkring [navn]? 1309 1310 IP: Jeg bor i [navn]. Der er nogle andre der bor i [navn]. 1311 1312 I: Sidder I så nogle gange derhjemme eller hvad? Eller går i bare ud i byen? 1313 1314 IP: Nogle gange der er vi der og nogle gange tager vi på [navn]. 1315
107
1316 I: Det er også et diskotek? 1317 1318 IP: Nej, det er, ligesom restaurant, hvor man kan ryge vandpibe og sådan noget. Nogle gange sidder de og 1319 ryger vandpibe. 1320 1321 I: Det lyder som om det er mere.. det er ikke så meget derhjemme I sidder? Det er mere udenfor? 1322 1323 IP: Ja, det er mere udenfor. 1324 1325 I: Steder ude i byen? 1326 1327 IP: Ja, steder ude i byen. Hvis der ikke er noget at lave, så tager vi også til fest. 1328 1329 I: Hvad laver I så ellers når I sådan render rundt? 1330 1331 IP: Vi render rundt og hygger os, er smarte og.. vi tager tit på arkaden. 1332 1333 I: Så sidder I der og snakker? 1334 1335 IP: Ja. 1336 1337 I: Hvad sidder I så og snakker om? 1338 1339 IP: Om piger eller hvor vi har været eller skolen 1340 1341 I: I går på den samme skole? 1342 1343 IP: Jeg går på produktionsskole. De går på forskellige skoler. Vi snakker om hvordan det har været. 1344 1345 I: Det er så nogle som stadig går i folkeskole? 1346 1347 IP: Ja. 1348 1349 I: De er ikke så gamle som dig? 1350 1351 IP: Nej. 1352 1353 I: Når I render rundt, synes du så der bliver lagt mærke til jer? Altså når I kommer gående på gaden, eller der 1354 i Arkaden? At folk sådan kigger efter jer? 1355 1356 IP: Nej, nogle gange på banegården så.. vagterne kigger efter os og sådan.. 1357 1358 I: Altså de vagter der er på banegården? 1359 1360 IP: Tit så.. 1361 1362 I: Ikke sådan almindelige mennesker? Du synes ikke de sådan kigger efter jer? 1363 1364 IP: Tja, ikke rigtig nej. 1365 1366 I: Din tøjstil, hvordan vil du beskrive din tøjstil? Bare sådan hvad det er for noget tøj. Også gerne hvad det er 1367 for nogle mærker. 1368
108
1369 IP: Jeg går i Chickman, Levi's eller Jack & Jones. Nok mest. Nogle gange går jeg også i Quint. 1370 1371 I: Hvad er det for en slags tøj? 1372 1373 IP: Sådan hiphop tøj. Noget på mode. Det er forskelligt. 1374 1375 I: Er det også noget dine venner går I? 1376 1377 IP: Ja, (dårlig lyd). Også noget Levi's, en skjorte eller en trøje med alle mulige tegninger på. 1378 1379 I: Så er det lidt samme stil eller hvad? 1380 1381 IP: Ja. 1382 1383 I: Hvis du sådan ser op til, eller har du nogen du sådan ser op til? Nogle du synes der er, nogle af dine venner 1384 du synes der er seje. 1385 1386 IP: Nej, kun min træner i boksning. 1387 1388 I: Nårh ja, du sagde at du gik til noget boksning. Hvad er han for en type? 1389 1390 IP: Han er en god træner, altså, han har været Danmarksmester et par gange. 1391 1392 I: Så det er fordi, det er det at han har været Danmarksmester som du synes er fedt? 1393 1394 IP: Ja.. 1395 1396 I: Hvordan synes du han er som person? 1397 1398 IP: Han er meget sød over for os, når han sådan.. 1399 1400 I: Er han god at snakke med? 1401 1402 IP: Ja. 1403 1404 I: Er der andre som, idoler eller nogle typer du synes der er fede? 1405 1406 IP: Ja, 50 cent. 1407 1408 I: Ja, du så lige billedet? Hvad er det du synes der er fedt ved ham? 1409 1410 IP: Han skriver nogle gode sange og han er stor, han har gode muskler og sådan noget.. Han har trænet 1411 meget. Han har fede tatoveringer og.. 1412 1413 I: Og du vil også gerne træne meget? 1414 1415 IP: Ja.. 1416 1417 I: Ja, det er vel nødvendigt hvis man skal være bokser... Synes du sådan, det her er et lidt specielt spørgsmål. 1418 Du skal endelig bare sige til hvis der er nogle af de her spørgsmål, som du synes virker mærkelige.. Har du 1419 en fornemmelse af at du tilhører en bestemt kultur? Jeg kunne nævne nogle eksempler. En hiphopkultur, en 1420 bandekultur, et eller andet. Et eller andet kulturelt fællesskab, nogle ting som I har til fælles dem du render 1421
109
rundt sammen med? Du sagde foreksempel jeres tøj, eller noget hvor I snakker om de samme ting, eller er 1422 der noget du synes I har til fælles? 1423 1424 IP: Ja, vi går i de samme tøjmærker og sådan noget. Samme bukser for eksempel, samme trøjer.. 1425 1426 I: Der er ikke andet du synes I har til fælles? 1427 1428 IP: Vi kender næsten de samme mennesker. De samme venner og.. 1429 1430 I: Så det er mest et spørgsmål om at I kender de samme? 1431 1432 IP: Ja, vi kender de samme og vi er altid sammen. Vi går de samme steder og.. 1433 1434 I: Hvordan har du lært dem at kende så? 1435 1436 IP: Nogle har jeg lært at kende i skøjtehallen. Der er sådan hver fredag så er der fest der. 1437 1438 I: Det er inde i Odense? 1439 1440 IP: Ja, så nogle gange så er der (dårlig lyd) så er der min bror, så nogle gange er jeg i byen sammen med 1441 dem. Lærer nogle andre at kende. 1442 1443 I: Jamen, så kom vi jo til de der billeder. Ideen den var at hvis du bare sidder og kigger lidt på billederne. 1444 Hvis der er nogle billeder du har lyst til at snakke om, så må du gerne det. Ellers kan jeg.. det kan du bare 1445 lige til at starte med. 1446 1447 IP: Hvad jeg synes om dem? 1448 1449 I: Ja, hvad du synes om dem, eller hvad du kommer til at tænke på når du ser billederne. Du kan bare vælge 1450 et billede ud, eller også.. jeg kan vælge.. hvis vi tager det der billede. Det har jeg ikke snakket med de andre 1451 om. (familien) 1452 1453 IP: Man sidder og slapper af når man spiser. Familien og at samle sig. 1454 1455 I: Er det noget du synes du har? En familie som.. 1456 1457 IP: Ja, det er nogle gange som der. Hvordan det er at snakke om ting, hvis det er. 1458 1459 I: Har du det godt med din familie? 1460 1461 IP: Ja. Jeg har det rigtig godt med min familie. 1462 1463 I: Hvad med det her? 1464 1465 IP: Ja, det er sgu svært at se. 1466 1467 I: Jeg tror det skal forestille nogle betjente der løber 1468 1469 IP: Jeg kender.. der var en fodboldkamp så var der ballade. 1470 1471 I: Hvad med det der? 1472 1473 IP: Er det sådan graffiti? Det er mest sådan punkere og sådan der laver sådan nogle tags. 1474
110
1475 I: Det er ikke noget du gør? Noget du kan se det smarte i? 1476 1477 IP: Nej.. Ham der så tænker jeg på statsministeren. Han er i folketinget. 1478 1479 I: Hvad synes du om ham? 1480 1481 IP: Det har jeg ikke rigtig nogen kommentar om. Nogle gange siger han gode ting, andre gange siger han 1482 nogle dårlige. Begge dele. 1483 1484 I: Ja, Hanne sagde at I sådan ser nyheder? 1485 1486 IP: Ja, hver morgen. Der skal vi se nyheder. 1487 1488 I: Ja, hvis du, du snakkede lidt om 50 cent. Der er et billede af ham der. Hvad.. hvad er det ved ham der er..? 1489 1490 IP: Det er, stor og sej, og han træner meget.. og rapper. Han har jo lavet gode sange. Jeg har også set filmen 1491 om hans.. hvordan han blev rapper og sådan noget. 1492 1493 I: Er det fedt med de der tatoveringer? 1494 1495 IP: På hans overarm står der 50 cent, og så.. 1496 1497 I: Har du selv nogle tatoveringer? 1498 1499 IP: Nej. 1500 1501 I: Er det noget du skal have? 1502 1503 IP: Ja.. Noget på ryggen ligesom Mikkel Kessler. Sådan noget der kommer rundt her.. (illustrerer) 1504 1505 I: Er det sådan noget med sådan nogle.. Hvad med de her? 1506 1507 IP: Nik og Jay.. (dårlig lyd) Er det ikke Pia Kjærsgaard hende der? 1508 1509 I: Jo. 1510 1511 IP: Hun er også i Folketinget. Så dronning Margrethe. 1512 1513 I: Hvad med ham der? 1514 1515 IP: En junkie. (Niarn) Sidder bare og ryger fed. 1516 1517 I: Du kan ikke se hvem det er? Det er Niarn 1518 1519 IP: Mja.. 1520 1521 I: Ham kender du ikke så godt? 1522 1523 IP: Det der det er typisk USA (billede 11) 1524 1525 I: På billede 11 der? Hvad er det sådan der er typisk USA ved det billede? 1526 1527
111
IP: De render med hiphop tøj og så render rundt på gaden og synes de er seje og styrer hele gaden. 1528 1529 I: Synes du det virker lidt åndssvagt? 1530 1531 IP: Ja, det synes jeg.. Så har de pistoler.. 1532 1533 I: Er der noget andet ved de billeder du synes du har lyst til at snakke om? 1534 1535 IP: Ham her har noget mærkeligt hår (punkeren). Ellers ikke rigtig noget. 1536 1537 I: Vi fortsætter med.. Jeg skulle til at spørge om du ryger, men det.. det gør du ikke. Hvad med dine venner, 1538 ryger de? 1539 1540 IP: Ja, men der er ikke nogen i min familie der ryger. 1541 1542 I: Okay. Hvad med alkohol? 1543 1544 IP: Slet ikke. 1545 1546 I: Du drikker slet ikke? 1547 1548 IP: Jeg drikker ikke og jeg ryger ikke. Slet ingen ting. Jeg holder mig fra det især hvis jeg skal træne. (dårlig 1549 lyd) 1550 1551 I: Hvor lang tid har du så trænet? 1552 1553 IP: Jeg har trænet i 2 år. Så har jeg vundet 7 kampe, altså alle sammen. 1554 1555 I: Og du er 16? 1556 1557 IP: Ja, jeg startede da jeg var 14. 1558 1559 I: Nå men det vil så sige, så har du heller ikke.. Har du så drukket før det? 1560 1561 IP: Nej. Jeg har aldrig drukket. 1562 1563 I: Har du en kæreste? 1564 1565 IP: Ja. 1566 1567 I: Er det en du har haft i lang tid? 1568 1569 IP: Et halvt.. tre-fire måneder ca. 1570 1571 I: Synes du sådan at du har oplevet meget med piger? 1572 1573 IP: Ikke rigtigt nej. For et halvt år siden der var jeg slet ikke.. altså jeg tog ikke i byen eller til fest eller sådan 1574 noget. Men efter det, lidt efter, så begyndte jeg at tage i byen og til fester og.. 1575 1576 I: Det var noget du begyndte på pludseligt? 1577 1578 IP: Ja.. Bare med dem der venner, så begyndte vi at tage i byen og.. 1579 1580
112
I: Nå okay, så det var efter du lærte dem at kende at du sådan begyndte at gå i byen og sådan? 1581 1582 IP: Førhen der var jeg tit hjemme og se på min mor (?!) 1583 1584 I: Jeg tænkte på at snakke om, hvad er din oplevelse med skole? 1585 1586 IP: Almindelig folkeskole eller produktions-..? 1587 1588 I: Du må gerne snakke om begge dele. 1589 1590 IP: Jeg havde det stille og roligt da jeg gik i almindelig skole. Nogle gange fulgte jeg ikke så meget med i 1591 klassen og pjattede lidt og.. 1592 1593 I: Hvordan? 1594 1595 IP: Så lavede jeg noget sygt i klassen, så blev jeg smidt ud af skolen. Jeg kom op at slås med 1596 skoleinspektøren. 1597 1598 I: Det er ikke så smart.. 1599 1600 IP: Nej.. Så kom jeg ud, så snakkede jeg med min sagsbehandler.. Hun fandt en produktionsskole, hvor vi 1601 laver værksted. To gange om ugen får vi læst dansk og.. Ellers private steder, jeg har været i praktikker 1602 mange steder som mekaniker, med biler også, og diamantskærer. Jeg har været forskellige steder, altså 1603 automekaniker og lakerer og.. 1604 1605 I: Er det noget du gerne ville arbejde med? 1606 1607 IP: Jeg vil gerne være mekaniker. Jeg har lavet sådan forskellige ting. Hvis jeg ser hvor god jeg er til det, jeg 1608 kan godt passe det, jeg har også været i skolen, i værksted, hvor vi lavede forskellige ting. 1609 1610 I: Kender du andre der er mekanikere? 1611 1612 IP: Jeg kender to af min fars venner, de er mekanikere. Nogle gange når jeg er sammen med min far, da han 1613 havde en bil, nogle gange når han skal lave lidt på den, så er det nogle der hjælper ham til det. Hvis den er 1614 flad, så skifte hjulene på den, så kører vi over og pumper den. (dårlig lyd) 1615 1616 I: Så der har du hjulper lidt og fået penge for det? 1617 1618 IP: Ja.. 1619 1620 I: Nå ja, nu var det egentlig skolen vi kom fra, men ellers, synes du sådan at du kedede dig i skolen? 1621 1622 IP: Nogle gange gjorde jeg, andre gange.. faktisk lige i starten der kedede jeg mig ikke så meget. Men efter 1623 et stykke tid så var der mig og mine venner, så begyndte vi at lege, at pjatte i klassen. 1624 1625 I: Altså I fulgte ikke så meget med i timerne? Var det efter du fik nogle bestemte venner? 1626 1627 IP: Ja.. Der var meget af det i klassen, indtil vi blev smidt ud af klassen. I timerne sådan.. 1628 1629 I: Er det så de samme venner som du.. 1630 1631 IP: Nej, det er nogle andre. 1632 1633
113
I: Du sagde det med inspektøren du kom op at slås med ham. 1634 1635 IP: Jeg havde en mobiltelefon, så ringede den i klassen, så skulle min lærer have den, og så afleverede han 1636 den til skoleinspektøren, så da jeg havde fri, så fik, jeg fik ikke lov til at tage den med. 1637 1638 I: Du fik den ikke efter..? 1639 1640 IP: Ja. Så sagde han at mine forældre de skal komme og hente den. Så blev jeg sur på ham og begyndte at 1641 skubbe og slå på ham. Så blev jeg smidt ud. 1642 1643 I: Har der været andre ting i folkeskolen hvor du sådan har? 1644 1645 IP: Ja, nogle gange, jeg har været oppe at slås, så får jeg smadret en der, 1646 1647 I: Så siger du, I har været oppe at slås nogle gange? 1648 1649 IP: Ja, der er nogle gange hvor vi slåsser for sjov, så lige pludselig bliver det til alvor. 1650 1651 I: Er det sådan. Hvem er det så du slås med? 1652 1653 IP: Nogle gange fra min parallelklasse. Nogle jeg møder på gaden eller er sur på eller sådan noget. Jeg kan 1654 huske da vi gik i 5. klasse. Der var vi tit oppe at slås med dem der gik i 6. klasse. Der var vi tit oppe at slås 1655 med dem. 1656 1657 I: Hvordan kom I op at slås? 1658 1659 IP: Altså i pausen, der var en fodboldbane og så galdt det om at få den først. Og hvis vi havde den så kom de 1660 og ødelagde det for os og hvis de havde den, så kom vi op at slås med dem. 1661 1662 I: Synes du så selv, at det var jer der startede det eller de andre? 1663 1664 IP: Nogle gange os der startede det og andre gange, når vi havde banen så er det dem der starter. 1665 1666 (afbrydelse) 1667 1668 I: Du sagde, at I fulgte ikke så meget med da du fik nogle venner hvor I begyndte at pjatte og sådan? 1669 Hvordan begyndte sådan noget? 1670 1671 IP: Vi drillede meget og råber, kastede med viskelæder på hinanden, papir.. så vi forstyrrede de andre. 1672 1673 I: Hvorfor fik I lyst til det? 1674 1675 IP: Lige så snart der er en der starter på det, så går de andre også i gang med at gøre det. Så kan vi ikke lade 1676 være med at stoppe. 1677 1678 I: Et spørgsmål som er lidt mærkeligt. Synes du sådan i skolen eller i andre sammenhænge at du har prøvet 1679 på at snyde systemet? Prøvet at slippe udenom på en nemmere måde? 1680 1681 IP: Nogle som går tit og laver lektier så kigger jeg bare over til de andre, så de laver det for mig. 1682 1683 I: Så har du nogen der kan hjælpe med det. 1684 1685 IP: Det er altid pigerne. 1686
114
1687 I: De er gode til det? 1688 1689 IP: Ja.. Så kom jeg lige med lektierne og.. nå, lav lige dem her. Så laver vi bare ballade, så pigerne er slet 1690 ikke sådan. 1691 1692 I: Har du haft nogle negativt oplevelser med lærerne? Du siger du var oppe at slås med inspektøren, men 1693 lærerne? 1694 1695 IP: Nogen, hvis det er mig, så smider de mig ud af klassen i to timer eller resten af dagen, så får de kontakt til 1696 vores forældre. 1697 1698 I: Synes du så nogle gange at det har været lærerne der har været skyld i det? 1699 1700 IP: Ja, nogle gange, hvis vi ikke må nogle ting, hvis han siger, det må du ikke det der, så bliver de nogle 1701 gange mugne over det der, så bliver jeg sur på læreren.. 1702 1703 I: Hvis der er nogen der giver dig skylden for noget du ikke har gjort? 1704 1705 IP: Det har jeg også prøvet nogle gange hvor vi får skyld for noget. For eksempel en dag hvor en i 7. klasse, 1706 havde en mobiltelefon der blev stjålet, så mig og to af mine venner vi fik skylden for det. En af mine venner 1707 han var slet ikke i skole da den blev stjålet. Så fik vi skyld for det og så tre dage, så var der en af de andre i 1708 parallelklassen der kom og indrømmede at det var ham der havde stjålet den, selvom skoleinspektøren troede 1709 at det var mig og mine venner. 1710 1711 I: Er det mange gange at du har oplevet sådan noget? 1712 1713 IP: (dårlig lyd) 1714 1715 I: Hvordan har du det med at det sådan er lærerne der bestemmer i skolen? 1716 1717 IP: Selvfølgelig skal de bestemme. Nogle gange går de over, lidt over. Så bestemmer de for meget. 1718 1719 I: Hvad kunne det for eksempel være? 1720 1721 IP: Nogle gange hvis man ikke har blyant med, så siger de, nej du må ikke låne den af ham, du må hente dine 1722 egne ting. 1723 1724 I: Sådan så de siger til dig at du skal gå hjem og hente dine egne ting? 1725 1726 IP: Nogle gange hvis jeg har haft idræt, så hvis der er nogen der ikke har haft tøj med, så hvis ham der har to 1727 par, så siger han, nej du må ikke låne dem der. Så sender ham en hjem og hente idrætstøj, så kommer man 1728 bare op igen. Nogle gange må man ikke have kasket på. 1729 1730 I: Altså i skolen. 1731 1732 IP: Ja.. 1733 1734 I: Er det så, de der ting det var med folkeskolen, ikke? Er det så anderledes med produktionsskolen? 1735 1736 IP: Ja, det er det. Der er ligesom lidt frit og man kan lave masser af forskellige ting. 1737 1738
115
I: Altså de lærere der er der, hvordan har du det med dem? Jeg har det meget godt, men der er også dem på 1739 folkeskolen jeg har haft det meget godt med. Det er bare nogle gange hvor de bliver lidt irriterende og 1740 sådan.. 1741 1742 I: Er det så nogle bestemte hvor de bliver irriterende eller? Er der nogle af dem der sådan er nogle røvhuller? 1743 1744 IP: Ja, der er faktisk nogle der er nogle røvhuller, men de kommer ikke så tit. De kom kun en enkelt gang om 1745 ugen eller sådan noget. Ellers har jeg haft det godt med..(afbrydelse) 1746 1747 I: Du sagde at I nogle gange var oppe at slås, nogle fra 7. klasse eller sådan.. 1748 1749 I : Du sagde at I nogle gange var oppe at slås, nogle fra 7. klasse eller sådan.. Hvad så med at man nogle 1750 gange i samfundet skal, i supermarkedet, skal stå i kø, vente på ens tur, sådan noget med at sidde stille i 1751 timen, overholde regler som man ikke selv har bestemt. Hvordan har du det med det? 1752 1753 IP: Jeg har svært ved at sidde stille i timerne. Og i køen nogle gange, så kan det være lidt åndssvagt, når det 1754 tager lang tid. Hvis man for eksempel ikke har købt så mange ting. Så skal man vente i lang tid, det kan være 1755 lidt åndssvagt. 1756 1757 I: Har du svært ved at overholde sådan nogle ting? 1758 1759 IP: Ikke så meget. Så er der nogle gange, hvorfor var det ikke lige mig der kom først. 1760 1761 I: Tror du det er noget andet, hvis du er sammen med dine venner? Eller hvis du render rundt alene. 1762 1763 IP: Nej, nogle gange når jeg er alene, så er det kedeligt, men hvis vi er sammen så står vi og snakker. 1764 1765 I: Du tror ikke, at.. Med familie, hvordan har du det med at der er nogle der bestemmer mere end andre? 1766 1767 IP: Det er tryghed. 1768 1769 I: Det fungerer meget godt? 1770 1771 IP: Ja, det fungerer meget godt. Dem der ikke er så mange år, så spørger vi far.. 1772 1773 I: Er det mest din far der bestemmer? 1774 1775 IP: Ja.. 1776 1777 I: Hvis du har lyst, må du gerne fortælle hvad du har haft af oplevelser med politiet. 1778 1779 IP: Nogle gange er de meget hjælpsomme hvis man har et problem. Nogle gange så (utydeligt). Engang hvor 1780 vi blev anholdt, så rykkede i mine hænder. Omme på ryggen. Helt op til.. det gjorde rigtig ondt. 1781 1782 I: Noget hvor det ikke var nødvendigt? 1783 1784 IP: Ja.. Han tog og så pressede han helt op. Jeg kunne ikke bevæge min ene arm i to dage. Det gjorde ondt 1785 overalt i hele min arm. 1786 1787 I: Hvorfor gjorde han det? 1788 1789 IP: Han kom bare, så tog han fat i min hånd og så bare op med den alt hvad han kan. Det gjorde pisseondt. 1790 1791
116
I: Hvad havde du lavet der? 1792 1793 IP: Det var en gang hvor jeg løb væk fra politiet. 1794 1795 I: Hvordan kan det være at du løb væk fra dem? 1796 1797 IP: Vi kørte i en stjålet bil og så stoppede de os og så løb vi væk. (utydeligt) 1798 1799 I: Du havde også haft nogle gode oplevelser med politiet? 1800 1801 IP: Jeg har haft en kontaktperson, som var politimand. Vi laver rigtig meget sammen, vi tager i byen, hver 1802 anden uge, spiser, i biograf eller nogle forskellige ting. 1803 1804 I: Hvordan er han? 1805 1806 IP: Han er rigtig flink. Nogle gange hvis man har nogle problemer så er de meget hjælpsomme. 1807 1808 I: Tror du politiet er mere efter dig end andre? 1809 1810 IP: Det tror jeg ikke, nej. De passer bare deres job. 1811 1812 I: Så du tror at de ting, hvor de har været efter dig.. 1813 1814 IP: Så er det fordi jeg har lavet kriminalitet. 1815 1816 I: Hvad har du lavet af forskellige ting? 1817 1818 IP: Så har jeg lavet vold og biltyverier 1819 1820 I: Er det mest det, eller har du også lavet andre ting? 1821 1822 IP: Nej, det er kun sådan nogle.. vold og biltyverier. 1823 1824 I: Du sagde, du har hverken sådan røget eller drukket. Har du heller ikke taget stoffer? 1825 1826 IP: Nej.. 1827 1828 I: Heller ikke hash? 1829 1830 IP: Heller ikke hash. Slet ikke nej. 1831 1832 I: Så det er har bare været biltyverier 1833 1834 IP: Og så vold her. 1835 1836 I: Har det været mange gange? 1837 1838 IP: Fire gange vold.. biltyverier fem-seks gange. Det er mere når vi tager til fester, så er der ikke bussen der 1839 kører, så tager vi bare en bil. 1840 1841 I: Tror du politiet har været skyld i noget af det som du.. hvis du er blevet anholdt eller et eller andet, du 1842 snakkede om det hvor du fik armene om på ryggen. Var det også til en fest, hvor I havde stjålet en bil eller? 1843 1844
117
IP: Ja, det var også til en fest hvor vi var på vej hjem. 1845 1846 I: Så blev I stoppet? 1847 1848 IP: Vi kørte stærkt og så kørte vi over for rødt lys. Så kom politiet. 1849 1850 I: Så på den måde fandt de ud af at.. 1851 1852 IP: (utydeligt) 1853 1854 I: Du har heller ikke lavet noget hærværk? Sådan noget med at ødelægge ting. 1855 1856 IP: Ikke så meget. Kun nogle gange vi ødelægger, når vi har stjålet noget, nogle gange i busstoppesteder, så 1857 hvis der er lang tid til at bussen kommer, så (utydeligt) og postkasser, vi lægger raketter i dem der 1858 postkasser. Så sprænger de af. 1859 1860 I: Hvordan har du det med de ting du sådan har lavet? 1861 1862 IP: Nogle ting har jeg.. hvis der har været, så har jeg det godt med det, hvis der har været dårlige ting så.. 1863 men så efter et stykke tid når jeg tænker over det.. så tænker jeg nej, det var dumt gjort, jeg skulle have ikke 1864 have gjort det der. 1865 1866 I: Hvad for nogle ting synes du? 1867 1868 IP: Det der med biltyverier og vold og sådan noget. Der tænkte jeg ikke.. jeg skulle bare have sagt nej. Nej, 1869 jeg gider ikke sådan noget. Det er for sent nu. 1870 1871 I: Men får det dig så til at tænke at det er det ikke værd igen eller? 1872 1873 IP: Ja.. Jeg har også tænkt mig at når jeg kommer ud igen, så skal jeg bare fortsætte med min skole og mit 1874 fritidsjob.. så nogle gange tager jeg i byen men ikke mere vold eller ballade eller.. 1875 1876 I: Hvad er det der får dig til at synes at det måske ikke er så smart? 1877 1878 IP: Når man kommer ind at sidde for det og man bliver holdt fanget. Det er slet ikke sjovt at komme ind at 1879 sidde. Så ens venner de er bare ude i byen og 1880 1881 I: Er det noget med at du synes det er forkert at gøre eller er det fordi det er pinligt? 1882 1883 IP: Selvfølgelig jeg synes det er forkert at gøre. 1884 1885 I: Du synes også at det er forkert at gøre de ting? 1886 1887 IP: Ja.. 1888 1889 I: Hvordan har du det sådan med loven i det hele taget? 1890 1891 IP:Det ved jeg ikke. Jeg kender ikke lige loven rigtigt. 1892 1893 I: Synes du.. er der nødt til at være nogle love om tingene eller er der nogle ting hvor du synes at det er 1894 åndssvagt at der er love? 1895 1896 IP: Jeg har det godt med loven. 1897
118
1898 I: Der har bare været nogle ting hvor du sådan har.. 1899 1900 IP: Det er ikke godt man må være 18 år for at køre, i USA der må man køre hvis man er 16. 1901 1902 I: Hvad med dine penge, når har nogle penge, hvordan styrer du det? 1903 1904 IP: Jeg sparer mange penge. Jeg har 12.000,- eller sådan noget derhjemme. Jeg bruger dem tit på tøj og.. hvis 1905 bare når jeg bliver stor, jeg skal have en bil eller sådan, det sparer jeg op til. 1906 1907 I: Sådan med at planlægge fremad med aftaler både nogle uger frem og længere tid frem. Er det noget du 1908 gør? Aftaler og sådan noget. 1909 1910 IP: Ja.. planlægge fremtid og faktisk.. 1911 1912 I: Også at have aftaler med folk? 1913 1914 IP: Ja 1915 1916 I: Og det kan du godt styre? 1917 1918 IP: Ja, det kan jeg godt styre. Nogle gange skriver jeg det på min mobil hvis jeg har en aftale. 1919 1920 I: Jeg skulle til at spørge om du havde noget fast i fritiden, men det var noget med at du gik til boksning? 1921 1922 IP: Jeg har gået med aviser to gange om ugen. 1923 1924 I: Det er sådan fast arbejde? 1925 1926 IP: Ja.. jeg har gjort det i 3 år. 1927 1928 I: To gange om ugen? 1929 1930 IP: Ja, onsdag og lørdag. Jeg har gjort det i 3 år, lang tid. 1931 1932 I: Du må da gerne fortælle lidt mere om det der job med aviser. Hvordan synes du det var? 1933 1934 IP: Første gang, da jeg startede, der var jeg helt vild med det. De prøvede at hjælpe mig, så da vi fik mange 1935 ruter, så vi fik 11 ruter om dagen, så om sommerferien, så var det lidt kedeligt, men så har jeg vænnet mig til 1936 det. 1937 1938 I: Så det er kedeligt, men du har vænnet dig til det? 1939 1940 IP: Så kommer man til at lave noget fornuftigt. Så går tiden med noget fornuftigt, sådan små penge. 1941 1942 I: Du får lidt penge ud af det. Synes du sådan at du har oplevet mere end de fleste? Synes du at du har 1943 oplevet meget? 1944 1945 IP: Ja, altså jeg synes jeg har oplevet mange ting. 1946 1947 I: Det behøver ikke nødvendigvis være noget kriminelt. 1948 1949 IP: Jeg har oplevet mange ting med mine venner og sådan noget. 1950
119
1951 I: Hvad er det for noget? 1952 1953 IP: Meget med træning og sport og sådan skole og sådan noget, og mobiler og sådan. De andre de ved ikke 1954 noget om.. de er ikke så gode til det. 1955 1956 I: Til..? 1957 1958 IP: Foreksempel på mobilen.. de nye mobiler, hvad man kan med biler eller træning med boksning. 1959 1960 I: Så du synes du ved nogle ting, som ikke andre ved? 1961 1962 IP: Ja. Nogle ting, de andre ved ikke rigtig hvad det er. 1963 1964 I: Hvor har du lært de ting fra? 1965 1966 IP: Nogle gange jeg har lært det i skolen eller også.. geografi. 1967 1968 I: Så du har været interesseret i nogle ting, som dine venner ikke er interesseret i? 1969 1970 IP: Ja.. jeg kan hurtigt finde vej og sådan noget. I København og sådan.. jeg kan hurtigt finde rundt. 1971 1972 I: Så geografi det er noget du er god til? 1973 1974 IP: Ja. De ved ikke så meget om geografi. 1975 1976 I: Er der nogle andre ting de så er gode til? 1977 1978 IP: Det ved jeg ikke.. 1979 1980 I: Nej, men det kan også være lidt svært at vide hvad de er gode til.. 1981 1982 1983 1984 15.5.: Transkribering af interview med ”Mustafa”, 18 år, indsat på Egely 1985 1986 1987 I: Hvis du har lyst til at fortælle lidt om, derhjemme, hvad du sådan laver med dine venner? 1988 1989 IP: Vi hygger os bare, du ved, vi har ikke noget at lave. Vi hygger os, de passer på deres arbejde. 1990 1991 I: De arbejder? 1992 1993 IP: Ja, ja. 1994 1995 I: Og så mødes I en gang imellem. Hvad laver I så? 1996 1997 IP: Hygger os, du ved. 1998 1999 I: Derhjemme? 2000 2001 IP: Vi går selvfølgelig ud. Kører nogle steder. 2002 2003
120
I: Kører rundt i byen? 2004 2005 IP: Nej, nej. Fucking hver gang jeg går med mine venner så har vi planlagt hvad vi skal lave. Vi går ikke 2006 bare rundt. 2007 2008 I: Har I så bestemt jer for noget at lave? Hvad kunne det så være? 2009 2010 IP: Det kunne være for eksempel netcafé, eller tage hjem til nogen.. 2011 2012 I: Hvor I spiller spil? 2013 2014 IP: Ja.. 2015 2016 I: Og hvad sagde du mere? 2017 2018 IP: Paintball eller et eller andet sted, vi tager på et eller andet sted.. kasino.. 2019 2020 I: På diskotek? 2021 2022 IP: Ja.. 2023 2024 I: Jeg er fra [navn]. [navn], hvis du kender det. 2025 2026 IP: Ja, jeg har boet i [navn]. 2027 2028 I: Har du boet i [navn]? Helt sikkert.. 2029 2030 IP: Så mødes I bare og tager rundt og lavet et eller andet som I sådan har bestemt jer for. Så er I mest ude i 2031 byen? I er ikke så meget derhjemme. 2032 2033 I: Når I så er ude, synes du så at folk lægger mærke til jer eller? 2034 2035 IP: Det.. gør alle folk, du ved. Det.. selvfølgelig gør de det. Nu.. de indvandrere har fået et dårligt ry. 2036 2037 I: De venner du har er de.. 2038 2039 IP: Vi har fået et dårligt ry. Alle indvandrere i Danmark har fået et dårligt ry. Altså for eksempel.. på 2040 diskoteker kommer vi i hvert fald ikke ind. Om vi har jakkesæt på eller om vi har dronning Margrethe ved 2041 siden af os, vi kommer ikke ind. 2042 2043 I: De venner du har er det også indvandrere? 2044 2045 IP: Ja, ja. Selvfølgelig. Jeg har også mange danske venner.. 2046 2047 I: Det er blandet? 2048 2049 IP: Det er blandet, der har ikke noget med fremmede at gøre, det har ikke noget med.. hvis jeg kan lide 2050 typen, så går jeg rundt med ham. 2051 2052 I: Men der er jo nogle der mest har indvandrer-venner eller.. 2053 2054 IP: Jamen det, jeg har begge dele. Der er ikke noget der.. 2055 2056
121
I: Du kan rigtig godt mærke at folk lægger mærke til dig? Hvad tror du det er der får dem til det? Altså det 2057 med at være indvandrer? 2058 2059 IP: For eksempel den måde du går på. Den attitude du har på. 2060 2061 I: En måde at gå på? 2062 2063 IP: Det er alt muligt, du ved. Hvordan skal jeg sige det, hvis du går inde i [navn], hvis du går i [navn], hvis 2064 du går i [navn], ditten og datten, altså der hvor der er mange indvandrere, der er der ikke nogen der kigger på 2065 dig, men kommer du lige pludselig på [navn], så kigger de på dig i hvert fald. 2066 2067 I: I tager også ind til byen? 2068 2069 IP: Ja, ja, ja. Stranden. 2070 2071 I: Hvordan synes du der bliver lagt mærke til jer? 2072 2073 IP: Hvordan mener du lægger mærke til.. 2074 2075 I: Bare sådan om folk kigger efter jer, vender sig om efter jer eller sådan noget.. Er det på den måde? 2076 2077 IP: Det kigger jeg ikke på! Kigger de på mig, må de kigge på mig. 2078 2079 I: Men du har følelsen af at folk lægger mærke til dig? 2080 2081 IP: Selvfølgelig har man en følelse, du kan også have en følelse af at der er en der kigger på dig, du ved. Du 2082 har også boet i [navn], der er også mange indvandrere. 2083 2084 I: Har du lyst til at fortælle lidt om din tøjstil? 2085 2086 IP: Ja, jeg går med hiphop-tøj. Det er bullroc. 2087 2088 I: Er der noget andet? 2089 2090 IP: Bullroc, jeg kan godt lide meget, det er forskellig tøjstil. Det kommer an på hvad jeg skal. Hvor jeg skal 2091 hen. Det kommer an på.. selvfølgelig kan du ikke komme i hiphop-tøj til en fødselsdag.. ikke komme med 2092 hiphop-tøj til en fin fest.. 2093 2094 I: Så tager du fint tøj på? 2095 2096 IP: Det er stille og roligt, du ved. Jeg er ikke den type der.. tager alting på i hvert fald. 2097 2098 I: Hvad er det så du..? 2099 2100 IP: Det er Diesel-bukser, t-shirt, normal t-shirt, Dieselbukser og t-shirt. Ikke sådan bukser med 2101 hundetegninger eller et eller andet.. 2102 2103 I: Kan du forklare mere hvordan dit tøj ser ud? 2104 2105 IP: Jeg kan godt lide.. jeg kan ikke lide hængerøvsbukser. Jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare min tøjstil, 2106 fuck. Kig på mit tøj, det kan jeg ikke hjælpe så meget med. 2107 2108 I: Hvad med dine venner. Hvad er det for noget tøj de går i? 2109
122
2110 IP: Det er forskelligt. 2111 2112 I: Er det noget andet end det tøj du har? 2113 2114 IP: Der er nogle der går med hængerøvsbukser, det er smag og behag. 2115 2116 I: Har du nogen som du synes du ser op til? Jeg kan se du har nogle store plakater med Tupac. 2117 2118 IP: Jeg ser ikke op til ham. Jeg kan godt lide hans musik. 2119 2120 I: Det er bare fordi du synes det er noget fedt musik? 2121 2122 IP: Jeg synes han er en god fyr og synger godt. Han laver god musik, du ved. 2123 2124 I: Er det også noget, dine venner hører? 2125 2126 IP: Ja, ja. Tupac. 2127 2128 I: Noget andet? 2129 2130 IP: Det er forskelligt. Det er rigtig meget forskelligt. Jeg hører meget arabisk. 2131 2132 I: Det gør dine venner også? 2133 2134 IP: Ja, og tyrkisk, kurdisk. Remix. 2135 2136 I: Ikke sådan traditionelt arabisk? 2137 2138 IP: Hvad er det for noget? 2139 2140 I: Sådan mere dansevenligt? 2141 2142 IP: Arabisk, der er meget musik, der er meget musik på. 2143 2144 I: Har du en følelse af at tilhøre en eller anden bestemt kultur? Sådan et eller andet, hvor du synes I har et 2145 eller andet tilfælles? Du sagde at mange af jer gik i hiphop-tøj, sådan en hiphop-kultur, eller bande-kultur 2146 eller.. 2147 2148 IP: Nej, nej. Slet ikke. Kultur, sådan hvordan vi er? 2149 2150 I: Ja, sådan en fælles følelse af at have noget fælles tøj eller et eller andet andet man har til fælles. Du sagde 2151 at der er mange af dine venner der er indvandrere. Sådan, hvis man har noget religion til fælles eller et eller 2152 andet. 2153 2154 IP: Mine venner og jeg har religion til fælles. 2155 2156 I: Men der er også nogen.. 2157 2158 IP: Der er også nogle danskere jeg kender, der er muslimer. Der er også nogle af dem som ikke er, 2159 selvfølgelig. Ham min ven her, han er ikke muslim. Ham negeren. 2160 2161 I: Ham den høje? 2162
123
2163 IP: Ja.. han er ikke muslim. 2164 2165 I: Det er en du snakker med? 2166 2167 IP: Ja.. 2168 2169 I: Det med at være muslim, er det noget der betyder meget for dig? 2170 2171 IP: Hvis jeg ikke var det, så havde jeg lavet alt. 2172 2173 I: Sådan med kriminalitet? 2174 2175 IP: Nej, ikke kriminalitet. Kriminalitet det.. det har ikke noget med detention at gøre. Det er den vej jeg har 2176 taget. 2177 2178 I: Hvad er det så du mener med at du ville have lavet alt? 2179 2180 IP: Det betyder svinekød! Det er for eksempel, skal jeg fortælle, så jeg ikke respekterede mine forældre så 2181 meget. Så havde jeg lavet alt muligt. 2182 2183 I: Så der er nogle ting.. 2184 2185 IP: Der er nogle ting. 2186 2187 I: Hvor du begrænser dig fordi du.. er muslim. 2188 2189 IP: Ja.. 2190 2191 I: Så har jeg taget nogle billeder med.. Hvis du har lyst til at kigge lidt på dem. (...) 2192 2193 IP: Jeg kommer til at tænke på det der.. 2194 2195 I: Billede 11. 2196 2197 IP: Så kommer jeg til at tænke på mig og mine venner. 2198 2199 I: På grund af hvad? 2200 2201 IP: Tøjstilen. 2202 2203 I: Du kan godt lide tøjstilen? 2204 2205 IP: Ja.. den måde de går på. Den der kommer jeg i tanke om: smoke weed. [peger på billede, Niarn]. Den der 2206 kommer jeg i tanker om mig selv. (griner). Shiit. 2207 2208 I: Kan du nævne noget bestemt hvorfor du kommer til at tænke på dig selv? 2209 2210 IP: Den der kommer jeg sgu til at tænke på alle muslimer (kvinden med tørklæde) Når jeg ser det her billede 2211 kommer jeg til at tænke hvor hårdt vores land har det. 2212 2213 I: Nu ved jeg ikke.. 2214 2215
124
IP: Jeg er iraker. Når jeg ser nummer 4, så tænker jeg på had.... Og nummer 1 tænker jeg på en røvslikker. 2216 Anders Fogh er en røvslikker. Nummer 2, der kommer jeg i tanker om en god samfund, dronningen. 2217 2218 I: Hende kan du godt lide? 2219 2220 IP: Ja. 2221 2222 I: Hvad er det der gør at du synes det? 2223 2224 IP: Fordi det er.. det er hende der har hjulpet os meget.. 2225 2226 I: Så der er nogle ting med Danmark du godt kan lide. Der er også nogle andre ting.. 2227 2228 IP: Selvfølgelig. Selve Danmark, der er ikke noget galt med det, men det er dem der.. hvad skal jeg sige.. 2229 nogen i staten, der bare er nogle hvordan skal jeg sige det, dumme. 2230 2231 I: Sådan en som Anders Fogh? 2232 2233 IP: Sådan en som ham, han ødelægger alt for os andre, og sådan en som hende.. hun er uvidende [peger på 2234 billede af Pia Kjærsgaard]. Hun ved ikke noget, hun snakker bare. Hun skulle bare prøve at være én dag i 2235 Baghdad, én dag, så kunne hun se hvordan folk har det dernede. Bare én dag skulle hun tage derned. Én dag. 2236 Så lover jeg dig for at hun aldrig, aldrig kommer til at snakke om hvordan indvandrere er her i Danmark 2237 igen. 2238 2239 I: Så du synes der er nogen der.. Synes du der er nogen der har svært ved at forstå hvad det vil sige at være 2240 indvandrer? 2241 2242 IP: Ja, der er mange der.. Problemet ved sådan nogle folk som de to. De blander religion med alt. I alt. 2243 2244 I: Med hvordan man er? De blander det ind i ting der ikke har noget med religion at gøre? 2245 2246 IP: Ja.. Tørklædepiger. Man må ikke arbejde og have tørklæde på. Hvad er det for noget? 2247 2248 I: Hvad med de andre billeder? 2249 2250 IP: Så Nik og Jay.. Det er bare nogle nørder, der prøver på at synge, men de kan ikke finde ud af det. 2251 2252 I: Hvad med… billede 3? 2253 2254 IP: 50 cent? Det ved jeg ikke hvad jeg skal sige om ham, mand. Jeg kan ikke lide ham. 2255 2256 I: Hvordan kan det være? 2257 2258 IP: Det kan jeg bare ikke, altså. Det er bare, han spiller for meget smart. Han prøver at efterligne Tupac. 2259 2260 I: På hvad for en måde? 2261 2262 IP: Når han synger hans tekster. Du ved, han tror han er kongen. Kong gulerod, ikke? 2263 2264 I: Og hvad med den dernede.. nummer 9? 2265 2266 IP: Der tænker jeg bare på.. enhver en har sin smag. Jeg har ikke noget imod alt det der. Det har jeg ikke. 2267 2268
125
I: Du har det meget fint med at der sådan er, er der er mange der er forskellige? 2269 2270 IP: Ja, ja, selvfølgelig. Det er godt nok, det har jeg ikke noget imod. Jeg har slet ikke noget imod det. 2271 2272 I: Kender du selv mange, synes du at du kender mange forskellige? 2273 2274 IP: Jeg kender mange, jeg kender rigtig mange. 2275 2276 I: Hvad kender du for nogle typer? 2277 2278 IP: Jeg kender mange typer. Sådan nogle som dem der hippier, ikke? De er faktisk rigtig gode, hvor, det der 2279 narko der skete med de der.. 2280 2281 I: Autonome? 2282 2283 IP: Ja. Så det er jo fucked up, det de har… politiet har lavet, politiet har lavet, de har lukket deres sted, hvad 2284 er det for noget, hvor skal de være henne? 2285 2286 I: Det kan du godt forstå? 2287 2288 IP: Ja, jeg kan godt forstå dem, de går amok. Det er også hårdt for os indvandrere, du ved. I vores kvarter, du 2289 ved. Vi må ikke komme ind i nogen klubber.. vi må ikke noget, forstår du, de gider ikke at åbne noget til os, 2290 det er klart, hvad skal vi lave, vi har ikke anden udvej end at lave kriminalitet. Vi har ikke anden udvej end 2291 bare at sidde og ryge hash, hash hver eneste fucking dag for at tiden skal gå. Vi har ikke en skid.. 2292 2293 I: Synes du sådan, hvis du sammenligner det med.. er det noget af det samme? 2294 2295 IP: Det er det samme.. de skal bare være heldige at de har haft et sted før, men det har vi ikke. 2296 2297 I: Så det kan du godt sætte dig ind i? 2298 2299 IP: Jeg kan godt sætte mig ind i det. Jeg har prøvet mange gange, jeg har været mange gange oppe i 2300 kommunen, hvor de har bare sagt, ja, ja, det finder vi ud af i morgen. Så er der gået et år.. lige pludselig så 2301 sidder man inde, så tænker man, hvor fuck er de henne? 2302 2303 I: Du siger ”vi” har været oppe ved dem. Hvem er det? 2304 2305 IP: Det har mange venner, vi har været sammen med, hvis du kender [navn], du har boet i [navn], jo. 2306 2307 I: Jaeh, det er mange år siden. Det er 6 år siden. 2308 2309 IP: Gadeplan, det er dem der hjælper unge kriminelle. 2310 2311 I: Ja, jeg kender det ikke så godt. Jeg har boet der et år, så.. Hvad går det ud på? 2312 2313 IP: Det går ud på at, vi snakker med dem, du ved, os alle sammen. 2314 2315 I: Prøver at se hvad der kan lade sig gøre? Er der nogle af de andre billeder du har lyst til at sige noget om? 2316 2317 IP: Billede nummer 18 også, der kommer jeg i tanker om mit hjem.. 2318 2319 I: Hvordan synes du sådan dit hjem er? 2320 2321
126
IP: Det er meget… det er et almindeligt hjem, du ved. Vi snakker på arabisk derhjemme. 2322 2323 I: Har du det godt med din familie? 2324 2325 IP: Ja, ja, jeg har det rigtig godt med min familie, der er ikke noget der, det er det eneste problem jeg ikke har 2326 haft, det er faktisk min familie. Det er bare mig, der har taget den anden vej.. 2327 2328 I: Der er ikke nogen i din familie der, du mener med kriminalitet eller? 2329 2330 IP: Med altså, jeg snakker om min familie, det er min mor og min far, selvfølgelig jeg har fætre, jeg har 2331 onkler, jeg har mange… 2332 2333 I: Men når du sådan siger at det kun er dig der har valgt den vej, hvad mener du? 2334 2335 IP: Det er fordi, det har ikke noget med min familie at gøre at jeg er her, folk de tror at indvandrere, deres 2336 forældre har slået dem, forældrene har ditten, forældrene har datten, forstår du, det har de ikke og enhver der 2337 siger sådan han lyver.. og det er bare folk der bedømmer. Sådan et sted som Egely, hvis der kommer en.. 2338 indvandrer.. andengenerationsindvandrer herind, så giver de forældrene skylden.. 2339 2340 I: Altså folk der arbejder her, de snakker om at det er.. 2341 2342 IP: Ja, det er forældrenes skyld. 2343 2344 I: Er det noget de siger? 2345 2346 IP: Ja.. det er ikke sådan noget de siger til os, men du ved, jeg har hørt det før, jeg har hørt det før. 2347 2348 I: Fra hvem? 2349 2350 IP: Jeg har hørt, det er lige meget fra hvem, men jeg hørt det, jeg har hørt det mange gange. De hentyder til 2351 det. Det har ikke noget med forældrene at gøre. Forstår du, vores forældre de har det lige så hårdt, som en 2352 almindelig far og mor. 2353 2354 I: Tror du der er noget andet der kan forklare det? Hvis.. med hvad du har lavet af kriminalitet. 2355 2356 IP: Jeg kunne godt lide det. 2357 2358 I: Så det var bare et spørgsmål om at du sådan, du gjorde det fordi at du.. 2359 2360 IP: Jeg gjorde det fordi jeg kunne lide det. 2361 2362 I: Er der flere billeder du har lyst til at sige noget om? 2363 2364 IP: Christiania. 2365 2366 I: På billede 19 der? 2367 2368 IP: Ja.. Det er et hyggeligt sted, mand. 2369 2370 I: Det kan du godt lide? 2371 2372
127
IP: Ja, det er også fucked up, at de lukker Christiania. Det eneste Danmark var populært for det var 2373 Christiania, sådan når folk kom til Dan.. til København, så folk derinde også, de har bare.. politiet de.. 2374 selvfølgelig er det ikke politiets skyld, de har bare ordre til at gå derind, selvfølgelig, men selve staten igen.. 2375 2376 I: Så du mener det er staten der.. bestemmer nogle ting 2377 2378 IP: Staten! Det er folkeparti, folkeparti, det er hele Venstre, de hader mennesker… 2379 2380 I: Det vil sige, du siger, det er ikke politiets skyld, så du har ikke noget problem med politiet? 2381 2382 IP: Nej.. politiet de laver bare deres arbejde. De laver bare deres arbejde, så, hvis de kan lide deres arbejde, 2383 så skal de også lave deres arbejde ordentligt. 2384 2385 I: Og det synes du at de gør? 2386 2387 IP: Ja, det gør de, ellers havde jeg ikke været her. 2388 2389 I: Har vi været igennem alle sammen? 2390 2391 IP: Ja, det tror jeg. Undtagen nummer 7, der kommer jeg bare til at tænke på rockstjerne et eller andet. Og 2392 nummer 8 kommer jeg til at tænke på fodbold, men det er sikkert spejdere. Alligevel det er fodbold jeg 2393 kommer til at tænke på. 2394 2395 I: Hvorfor tænker du fodbold? 2396 2397 IP: Jeg har spillet fodbold før, det er derfor. Når du står i hold, så tager du billeder, men det er spejdere, det 2398 kan jeg godt se. Sammenhold… 2399 2400 I: Hvordan.. du sagde du havde spillet fodbold? Var det fedt? 2401 2402 IP: Ja, jeg kan godt lide at spille det, jeg har spillet meget fodbold. 2403 2404 I: Det gør du stadig? 2405 2406 IP: Stille og roligt. Altså herinde plejer.. der er ikke så mange folk.. 2407 2408 I: Ikke noget fast 2409 2410 IP: Ikke for en klub, det har jeg ikke. 2411 2412 I: Har du lavet noget andet i fritiden? 2413 2414 IP: Ja, thaiboksning. 2415 2416 I: Thaiboksning? Det var noget i en klub? 2417 2418 IP: Ja, det var i Albertslund. Kender du det? Er du sådan kendt ude i Glostrup? 2419 2420 I: Ja, jo jo, jeg kender godt.. jeg er ikke så kendt derude. Jeg kommer selv fra Jylland, så.. jeg er ikke så 2421 kendt derude. 2422 2423 IP: Og McDonald’s. Det er fråderen, mand. 2424 2425
128
I: Der kan du godt lide at komme? 2426 2427 IP: Jeg.. for det meste spiser jeg ikke maden, men det er bare isene og milkshake. Og så billede nummer 13 2428 og 14 kommer jeg i tanker om narkomaner.. 2429 2430 I: Kender du nogle narkomaner? 2431 2432 IP: Neej, heldigvis. Men jeg har siddet sammen med mange, så kender jeg jo nogle af dem. 2433 2434 I: Bare sådan når du har siddet inde? 2435 2436 IP: Ja.. 2437 2438 I: Men ikke privat, der kender du ikke.. 2439 2440 IP: Nej, dem holder jeg mig langt, langt, langt væk fra. 2441 2442 I: Heller ikke nogen der tager stoffer bare..? 2443 2444 IP: Ikke i vores kreds, sådan noget gør vi ikke. Ikke vores kreds. 2445 2446 I: Er det også på grund af religion? 2447 2448 IP: Nej, der er ikke nogen religion. Det er bare stoffer det er ikke noget for os. Hvis du vil lave penge, så skal 2449 du i hvert fald ikke tage stoffer. 2450 2451 I: Så det er fordi, der er bare ikke rigtig noget sjovt i det.. 2452 2453 IP: Det er stoffer, du ødelægger bare dig selv. Det kan godt være de har prøvet stoffer, de ødelægger sig selv, 2454 det kan godt være du tager på fest, tager en streg coke.. ha, ha, hu, hu, næste morgen du er bare fucked up i 2455 hovedet. 2456 2457 I: Har vi snakket om alle billederne? (spring) Ryger du? Ja, hallo, der står et askebæger lige der. 2458 2459 IP: Shiiit mand. 2460 2461 I: Hvad betyder det for dig at ryge? 2462 2463 IP: Jeg ryger for at.. når jeg er udenfor ryger jeg ikke så mange smøger.. det er kun når jeg er inde, man 2464 tænker meget, du ved. 2465 2466 I: Så det er bare for at lave et eller andet? 2467 2468 IP: Nej, men jeg har også røget i lang tid. Jeg har røget i fem år. 2469 2470 I: Du er 18? Hvad med dine venner, ryger de også? 2471 2472 IP: Ja. 2473 2474 I: Alkohol, det drikker du ikke? 2475 2476 IP: Jo, jeg drikker, men det.. et glas i ny og næ, men 2477 2478
129
I: Det er ikke så meget? 2479 2480 IP: Til diskoteker, selvfølgelig, der er kander over det hele.. diskoteker du ved, men jeg drikker ikke bare.. 2481 hallo venner, så drikker vi lige.. 2482 2483 I: Ikke når I bare hænger ud? 2484 2485 IP: Nej, nej. Det gider jeg ikke. 2486 2487 I: Har du en kæreste? 2488 2489 IP: Ja. 2490 2491 I: Er det en du har haft længe? 2492 2493 IP: Ja, hun kommer også i morgen og besøger mig. 2494 2495 I: Ok. Synes du sådan at du har oplevet meget med piger? Har du haft mange kærester? 2496 2497 IP: Ja… money over bitches.. 2498 2499 I: Så det vil sige.. 2500 2501 IP: Pengene over piger 2502 2503 I: Så det betyder mere? 2504 2505 IP: Du har pengene! Før i tiden, der sagde man at pengene de var ikke alt, man kunne ikke bruge penge på 2506 kærlighed, men i den her 2007, du kan købe alt for penge. Selv kærligheden kan du købe for penge. 2507 2508 I: Det mener du? 2509 2510 IP: Det mener jeg 100% 2511 2512 I: Så når du har en kæreste, så er det et spørgsmål om.. 2513 2514 IP: Money over bitches.. hende der jeg har nu, jeg har været sammen med hende i lang tid, det er derfor.. 2515 2516 I: Hvad er hun så for en? 2517 2518 IP: Ja, hun er sød, hun er dansker. 2519 2520 I: Er det et godt forhold I har? 2521 2522 IP: Ja, ja. Selvfølgelig, jeg kan godt lide hende, jeg elsker hende. 2523 2524 I: Du er jo 18, så du er færdig med folkeskolen, hvordan havde du det med skolen? 2525 2526 IP: Jeg har fået 9. klasses eksamen. 2527 2528 I: Men kunne du godt lide at gå i skole? 2529 2530 IP: Jeg ved det ikke rigtig, jeg kom ind at sidde da jeg var i 8. klasse. 2531
130
2532 I: Var det også et sted som her? 2533 2534 IP: Ja, [navn].. Har du været dernede før? 2535 2536 I: Ja, vi har været på besøg der og vi skal også på besøg igen. 2537 2538 IP: Tager I mig ikke med? 2539 2540 I: Vi tager dig lige med over og kigger, ja, ja. Kender du nogle af dem der sidder derovre nu, så? 2541 2542 IP: Ja, ja. Jeg kender alle pædagoger derfra. 2543 2544 I: Jamen vi skal da hilse derovre så. Det der med skolen, syntes du at du kedede dig? 2545 2546 IP: Skal jeg sige det ligeud, skolen det er ikke noget for mig. 2547 2548 I: Hvordan kan det være? 2549 2550 IP: Jeg kan bedre lide at arbejde, jeg kan ikke lide at gå i skole. 2551 2552 I: Er det fordi du syntes det var, var det lærerne, eller var det kedeligt, eller.. 2553 2554 IP: Jeg kan bare ikke klare skolen. Jeg kan ikke klare at være i skole, jeg kan ikke klare at sidde i to timer i 2555 timen, det kan jeg ikke. Jeg kan ikke stå og lave den samme opgave i to timer, det kan jeg ikke, men jeg kan 2556 godt lide at arbejde, tjene nogle penge. 2557 2558 I: Har du pjækket fra skolen? 2559 2560 IP: Pjæk, pjæk… nej, det har jeg faktisk ikke. 2561 2562 I: Så du kom til timerne? 2563 2564 IP: Jeg kom til timerne, 2565 2566 I: Kunne du lide lærerne? 2567 2568 IP: Hvis der var en smuk lærer til stede så kunne jeg godt lide hende, men det var sjældent. 2569 2570 I: Du havde ikke problemer med dem? 2571 2572 IP: Nej nej, det havde jeg ikke, jo det havde jeg faktisk.. hvis der var et problem på skolen, så var det mig de 2573 kom over til. 2574 2575 I: Hvordan skal det forstås? 2576 2577 IP: Hvis der var ballade, så er det mig de kommer over til, selvom det ikke er mig, så er det mig de kommer 2578 over til. 2579 2580 I: Var det også dig nogle gange? 2581 2582 IP: Nogle gange. 2583 2584
131
I: Hvad var det så det gik ud på? 2585 2586 IP: Jeg blev smidt ud i 8. klasse, 7. klasse, jeg har gået i mange skoler, jeg har gået i rigtig mange skoler. 2587 2588 I: Kom du op at slås med nogen? 2589 2590 IP: Jeg har været mange gange oppe at slås. 2591 2592 I: Både på skolen og udenfor skolen? 2593 2594 IP: I skolen, mest i skolen. Jeg har fået en blyant i hovedet, jeg fik en blyant i hovedet i 1. klasse, hvis du kan 2595 se.. 2596 2597 I: En der kastede den efter dig? 2598 2599 IP: Nej, nej. Den hang fast i hovedet, jeg skal bare finde arret. 2600 2601 I: Så han satte den ind i hovedet på dig? 2602 2603 IP: Ja.. 2604 2605 I: Ja, det lyder lidt vildt. 2606 2607 IP: Den sad sgu’ fast der. Forstår du.. 2608 2609 I: Hvorfor gjorde han det? 2610 2611 IP: Jeg ved det ikke. Jeg gik i, vi gik i sprogskole, eller sprogklasse.. Så det var i 1. klasse. Jeg var lige 2612 kommet til Danmark næsten, og så får jeg en blyant i hovedet, så tæskede jeg ham med en stol, ikke? Mens 2613 blyanten stadig sad i mit hoved. Jeg vidste ikke hvad der var sket. Jeg vidste ikke engang at jeg havde en 2614 blyant i hovedet. Jeg skulle vaske mine fingre, jeg kastede en stol lige i hans hoved, så kiggede jeg i spejlet, 2615 så min ven, min ven han kigger på mig, så siger jeg hvad er det du glor på, så shit, så sad den bare fast, så 2616 den der.. 2617 2618 I: Blyet? 2619 2620 IP: Ja, den sad fast, så skulle jeg på hospitalet. Så ham danskeren, ham der gav mig den i hovedet, han kom 2621 op i kontoret, der skete ikke noget med ham, der skete ikke en skid med ham, han fik ikke en bortvisning, 2622 han fik ikke en skid. 2623 2624 I: Han blev bare sendt tilbage til klassen? 2625 2626 IP: Ja. 2627 2628 I: Det lyder lidt mærkeligt. Kan du huske om der er andre ting, hvor du er kommet op at slås, hvor du sådan 2629 har lavet ballade i skolen? 2630 2631 IP: Jeg er kommet mange gange.. 2632 2633 I: Bare et eller andet du lige kan komme i tanker om. 2634 2635 IP: Det tror jeg ikke. Jeg ved det ikke.. 2636 2637
132
I: Men du har været oppe at slås mange gange? 2638 2639 IP: Mm.. 2640 2641 I: Har du lavet hærværk og sådan nogle ting? 2642 2643 IP: Det laver jeg ikke. Spild af tid. 2644 2645 I: Var det så, de gange du var oppe at slås, var det mest nogle andre der provokerede dig, eller var det dig der 2646 havde lyst til at slås? 2647 2648 IP: Folk de skal sættes på plads, før de lærer at de ikke skal fucke med dig. De skal sættes på plads. 2649 2650 I: Men hvad.. 2651 2652 IP: Der er mange ting. Jeg kan ikke sidde og snakke med dig om de problemer man får, jeg kan ikke bare 2653 sige til dig ditten og datten, hvordan skal jeg forklare dig det.. 2654 2655 I: Det er lidt svært at få styr på om det var en selv? 2656 2657 IP: Nej, det var ikke det, der var altid en grund til at komme op at slås. Det var der, men grundene kan jeg 2658 ikke fortælle dig, for det var nogle store grunde. 2659 2660 I: Hvordan har du det med at det er lærerne der bestemmer i skolen? 2661 2662 IP: Hvordan jeg har det? Det er jo lærere! Hvordan skal jeg have det med det, det er jo lærere, det er dem der 2663 er ansat for at lære mig noget. 2664 2665 I: Så du er ikke irriteret over at det er dem der bestemmer? 2666 2667 IP: Nej, hvorfor skal jeg være irriteret over det? 2668 2669 I: Når man er ude med andre mennesker, stå i kø, at der er nogle regler man nogle gange skal overholde, 2670 vente på andre.. 2671 2672 IP: Prøv at hør, jeg er den type, jeg er en flink type. Jeg holder mig til alt, jeg er ikke den type der spiller 2673 smart overfor nogen. Jeg er ikke den type der giver dig dræberøjne når du går forbi mig, jeg er ikke den type 2674 der springer over køen på et diskotek. Jeg er ikke den type der larmer ude på gaden. Jeg er en flink type. Jeg 2675 er en rigtig flink type. Der er mange af sådan nogen som mig, altså andengenerations, der spiller smart, og 2676 gør ditten og gør datten, der er mange mennesker, jeg er ikke den type, jeg er den type der er stille. 2677 2678 I: Du synes der er mange andengenerationsindvandrere der er.. 2679 2680 IP: Jamen som I siger, altså er provokerende eller noget du ved.. jeg er ikke den type, som normalt.. Jeg 2681 kender også mange danskere, sådan nogle Klaus, Michael, der spiller smart, de skal bare have en flad af mig, 2682 de er færdige.. forstår du altså.. 2683 2684 I: Vil det sige at der er nogle gange at du sådan.. der er tit nogen der spiller smart overfor dig? 2685 2686 IP: Ikke sådan der, fordi når du.. folk de tænker ikke hvem de fucker med. Forstår du, nu, jeg kigger på dig, 2687 ikke. Der er mange der kigger på dig, de tror du er bare en svans, forstår du, men de ved ikke hvordan du er 2688 indeni, det er det. Mennesker, du kan aldrig regne med mennesker, forstår du, bliver du ved med at slå 2689 hunden, en eller anden dag napper den dig, mand. 2690
133
2691 I: Mener du at folk tit tager fejl af hvordan man er? 2692 2693 IP: Præcis. 2694 2695 I: Både med hensyn til dig selv og andre? 2696 2697 IP: Jeg har lavet mange kriminelle ting, jeg har været oppe i retten i 32 sager. 2698 2699 I: Er det noget du har lyst til at fortælle om? 2700 2701 IP: Det er mange sager, det er mange sager, det er siden 2004 indtil nu. Jeg har været inde at sidde fra jeg var 2702 16 og opefter. 2703 2704 I: Hvad har det været for nogle ting? 2705 2706 IP: Alt, alt. Undtagen.. 32.. røverier, det er mest, vold, knivstik, det er alt muligt, jeg har været igennem 2707 meget, men nu.. jeg kommer her, jeg er på ungdomssanktion jo, det er, ungdomssanktionen har hjulpet meget 2708 med mig, før i tiden du kunne ikke snakke sådan der med mig stille og roligt, det kunne du ikke. 2709 2710 I: Det ville du ikke kunne? 2711 2712 IP: Det kunne jeg ikke klare. 2713 2714 I: Så ville du sådan blive aggressiv? 2715 2716 IP: Præcis, jeg kan ikke snakke med folk sådan der før i tiden, det kunne jeg ikke, stille og roligt, du bliver 2717 ældre og ældre og ældre, du ved, jeg er den ældste her. Hvordan skal jeg forklare det, jeg er 18 år, men jeg er 2718 mere moden end folk på 20 – 30 år er. 2719 2720 I: Du kan mærke at du er blevet mere rolig? 2721 2722 IP: Man bliver mere rolig, man tænker mere på sin fremtid. 2723 2724 I: Der synes du, du er begyndt at tænke mere på din fremtid? 2725 2726 IP: Ja, når jeg kommer ud, jeg skal bare have min.. jeg er i gang med tyveri, jeg håber jeg kan få udgang her 2727 den 28. til førstehjælp, førstehjælpskursus, det skal du få.. det er den nye regel med kørekort. Jeg håber jeg 2728 kommer ud engang, så kan jeg tage kørekort. Jeg er lige kommet for to dage siden, fra en ungdomssanktion.. 2729 2730 I: Nå, du er lige kommet herind? 2731 2732 IP: Ja.. (afbrydelse) Jeg skal bare have et arbejde når jeg kommer ud, jeg skal ikke bare vise mig ude på 2733 gaden hele tiden, politiet, de har ikke noget at lave derude i vores kvarter, de skal bare finde en grund til at 2734 anholde dig.. Hver gang de går forbi skal de lige have ens navn.. 2735 2736 I: Er de meget efter jer? 2737 2738 IP: Det er de jo. Sidste gang blev jeg taget.. jeg var på udgang, jeg fik orlov, det var for to måneder siden, tre 2739 måneder siden, sad jeg inde i Svendborg arrest, det var 3 eller 4 måneder siden. Så gik jeg med mine venner i 2740 byen. Vi var på vej hjem, vi var total stive, vi kørte til [navn], min ven selvfølgelig, han var chauffør, han 2741 kunne ikke drikke. Så blev vi stoppet kl. 3 om morgenen, så kom politiet, så sagde de hej, Saif, kan du lige 2742 komme med ud? Så sagde jeg hvorfor? Så sagde de kom med ud og ikke svare igen. Så kom jeg med ud, så 2743
134
sagde de ”tag tøjet af”.. så siger jeg ”hvad snakker du om”, så siger de ”tag tøjet af, skal jeg gøre det for dig 2744 eller kan du selv tage dit tøj af?” 2745 2746 I: Har du oplevet meget af sådan noget, hvor de gør sådan nogle ting? 2747 2748 IP: Ja, ja. De gør nogle fucked up ting. Og selvfølgelig, jeg kommer op i retten, hvem får skylden, det gør 2749 jeg. Der var også engang, der var noget, engang der gik jeg forbi, så var der nogen der kastede amfetamin, 2750 fordi politiet de kom, 2751 2752 I: Så de kastede det væk, så ikke.. 2753 2754 IP: Ja, så kom de over til mig, så sagde de, jeg har set det er dig der har kastet det. 2755 2756 I: Selvom det ikke var dig? 2757 2758 IP: Selvom det ikke var mig, jeg gik forbi og han siger det var dig, jeg kommer op i retten, jeg sidder og 2759 fortæller dem, dommeren siger til mig ligeud, jeg tror på politibetjenten, jeg kan ikke tro på dig. Det siger 2760 han foran alle mennesker der sidder i den der retssal, er du klar over hvor flovt det var? Og det var ikke mig, 2761 forstår du? Hvad kan jeg gøre i den situation? 2762 2763 I: Det bliver du rimelig sur over? 2764 2765 IP: Selvfølgelig bliver jeg sur! Det er derfor, det er også derfor der er nogle ting, det er bare fucked up, man 2766 må bare leve med det. 2767 2768 I: Er det alle..? 2769 2770 IP: Det er ikke alle pansere, det er ikke alle. 2771 2772 I: Er det mange af dem? 2773 2774 IP: Dem der er ovre ved vores områder, forstår du? 2775 2776 I: Så det er nogle bestemte af dem, men er der nogle af dem, der er gode nok? 2777 2778 IP: Selvfølgelig, det er der altid, vi er mennesker, vi er forskellige. 2779 2780 I: Kender du nogen betjente? 2781 2782 IP: Ja, ja. Jeg kender rigtig mange. 2783 2784 I: Som du godt kan lide? 2785 2786 IP: Jeg kan, rigtig mange, jeg kan lide en politibetjent der hedder … fra Svendborg. Han er en god mand, han 2787 er en rigtig god mand. Det er den her sag.. jeg har den i skuffen. 2788 2789 I: Er det noget du selv har været med i? 2790 2791 (afbrydelse) 2792 2793 Det var noget der skete på en Banegård. Jeg fik kun 5 måneder for det. 2794 2795 I: Det var noget med ham betjenten du godt kunne lide, hvad havde han med det at gøre? 2796
135
2797 IP: Han har.. han kunne godt forstå mig, forstår du, han kendte også godt den mand. Han kendte godt 2798 manden, han vidste godt det var ham, det har ikke noget med mig at gøre, selvfølgelig det har noget med mig 2799 at gøre, fordi jeg har.. 2800 2801 I: Fordi du blev involveret i det? 2802 2803 IP: Ja, ja, men altså, da jeg snakkede med ham, og jeg er ærlig, jeg siger tingene lige ud, jeg er rigtig ærlig, 2804 det jeg ikke kan lide, så siger jeg det til dem, der er ikke nogen der skal behandle, nedgøre mig eller noget, 2805 der er to ting jeg hader i verden, det er når folk blander familie ind i det og folk de bedømmer mig når de 2806 ikke kender mig, forstår du? Der er mange, for eksempel, jeg kan se på folk, jeg kan se på pædagogerne der 2807 er her, jeg kan se det på politibetjente, jeg kan se på alle dem der arbejder under staten, jeg kan se om de 2808 arbejder på grund af de kan lide magten, eller fordi de kan lide os. Og halv.. firs procent af dem der arbejder 2809 under staten, de kan lide magt. Forstår du? Så er det 30 procent der ikke kan lide det.. 20 procent, sådan er 2810 det. Jeg kan se det på folk. Nogle vælger at arbejde i et fængsel, fordi de vil nedgøre folk, de vil bare styre 2811 det hele, slip det der nu, vej det der nu, for eksempel, sådan kan jeg ikke tolerere, er der nogen der taler sådan 2812 til mig, jeg er ligeglad med hvem de er, de skal ikke tale sådan der til mig, jeg er et menneske, jeg er lavet af 2813 kød og blod.. 2814 2815 I: Hvad med dem på afdelingen her? 2816 2817 IP: De er flinke. De der de er flinke, jeg har ikke oplevet noget med dem. Hvis du sidder i en arrest, [navn].. 2818 2819 I: Der er det på en anden måde? 2820 2821 IP: Det er en helt anden måde.. De tror vi er hunde, jeg har også sagt det til dem, men de fatter det ikke. 2822 2823 I: De er bare ligeglade? 2824 2825 IP: De er ligeglade, de kalder dig hvad de vil. De kalder dig dit sorte svin, de kalder dig filibus, de kalder dig 2826 alt, de kender dig ikke engang. Det er sådan nogle folk, ikke? De skulle ikke have været sådan der, det skulle 2827 bare være almindelige folk ude på gaden, så havde de ikke turdet at sige et ord, det er kun fordi de arbejder 2828 for staten, at de tør at sige alt muligt.. 2829 2830 I: Så de har mulighed for at opføre sig… 2831 2832 IP: Selvfølgelig, selvfølgelig. 2833 2834 (afbrydelse) 2835 2836 I: Du snakkede sådan lidt om derhjemme, er der nogen der bestemmer derhjemme? 2837 2838 IP: Ja, selvfølgelig, min far bestemmer. 2839 2840 I: Det har du det godt med? 2841 2842 IP: Selvfølgelig, jeg er hans søn, det er ham der har lavet mig. Uden ham var jeg ikke kommet til verden. Jeg 2843 har stor respekt for mine forældre. Rigtig stor respekt for mine forældre. 2844 2845 (afbrydelse) 2846 2847 I: Aldrig stoffer? 2848 2849
136
IP: Nej, det har jeg ikke.. det er kun den ene gang, det var 0,3 amfetamin måske 2850 2851 I: Den der hvor det var ham den anden? 2852 2853 IP: Ja, politiet sagde til mig, det var dig… min pædagog fra [navn], det er noget der minder om [navn], det 2854 var min pædagog, hun var med mig til retten, og hun syntes også det var fucked up at snakke sådan der til 2855 mig, hun kunne godt følge mig. 2856 2857 I: Er det det samme med dine venner, de tager heller ikke stoffer? 2858 2859 IP: Nej, nej, nej. Det gør vi ikke i vores kreds. Vi har også en familie at tænke på. 2860 2861 I: Hvad med hærværk? 2862 2863 IP: Det koster for meget at sidde inde for det. 2864 2865 I: Det kan ikke betale sig? 2866 2867 IP: Det kan ikke betale sig. 2868 2869 (afbrydelse) 2870 2871 I: Så lige så snart du kommer og får et arbejde.. 2872 2873 IP: Ja, jeg skal ud af alt det lort, jeg skal ud i, jeg gider ikke at folk skal sige til mig jeg skal gøre ditten og 2874 datten, forstår du, jeg skal ud af alt det der, prøv at se hvordan det er at sidde inde.. Det her, det er et hotel i 2875 forhold til at sidde i arresten, jeg er glad for at komme her.. 2876 2877 I: I forhold til den måde du bliver behandlet på? 2878 2879 IP: Ja, selvfølgelig. 2880 2881 (afbrydelse) 2882 2883 I: Hvordan bruger du dine penge? 2884 2885 IP: Forstår du, penge det er ikke noget problem for mig 2886 2887 I: Hvad bruger du dine penge på? 2888 2889 IP: Tøj, mad, bruge penge på damen, gøre et eller andet.. 2890 2891 I: Give hende nogle gaver? 2892 2893 IP: Selvfølgelig.. 2894 2895 I: Du mangler aldrig penge? 2896 2897 IP: Selvfølgelig mangler jeg penge nogle gange, men endelig når du har dem, så ved du ikke hvad du skal 2898 bruge dem til. Da jeg havde lavet alle de der ting, så brugte jeg penge på alt, ludere, kasinoer, alt. 2899 2900 I: Og det var mange penge? 2901 2902
137
IP: Det var mange penge. 2903 2904 I: Det har du tænkt dig at stoppe med? 2905 2906 IP: Selvfølgelig, forstår du, jo flere penge du får jo flere vil du have. Før i tiden, der tænkte jeg, årh 5000 det 2907 er meget, hvis jeg havde 5000 så tænkte jeg jeg skal have 10000, når jeg havde 10000 tænkte jeg hvad fuck 2908 er det for noget jeg skal have 20000, jeg bliver grådig, grådig, grådig, til sidst endte jeg sådan et sted som det 2909 her. 2910 2911 (afbrydelse) 2912 2913 2914 16.6.: Transkribering af interview med ”Mikkel”, 17 år, indsat på Bakkegården 2915 2916 I: Når du sådan laver noget med dine venner, hvad laver I så? 2917 2918 IP: Nu? Det er forskelligt. Efter jeg kom ud sidst, så har jeg spillet meget computer, vi har siddet og snakket 2919 sammen over Skype, festet, ikke noget specielt vi har.. 2920 2921 I: Det lyder lidt på dig som om det er nogle helt andre ting du laver nu end førhen? 2922 2923 IP: Ja, ja. Det er nogle mere rolige ting. 2924 2925 I: Det er mere rolige ting? 2926 2927 (afbrydelse) 2928 2929 I: Synes du så når I render rundt udenfor hvor der er andre mennesker, synes du så at folk lægger mærke til 2930 jer? 2931 2932 IP: Ja, lidt, især da jeg boede i [navn], der er mange der kender en i sådan en lille by. 2933 2934 I: Hvordan synes du så at folk lagde mærke til jer? 2935 2936 IP: Vi var altid dem der lavede ballade.. 2937 2938 I: Det vil sige at folk vidste hvem I var? 2939 2940 IP: Ja, ja. 2941 2942 I: Og vidste hvad I lavede? 2943 2944 IP: Ja. 2945 2946 I: Så du tror at folk kiggede på jer fordi.. 2947 2948 (afbrydelse) 2949 2950 I: Opførte I jer på en bestemt måde? 2951 2952 IP: Råbte sådan lidt, hvis vi var på pizzeria, sad ovre i hjørnet med de andre.. 2953 2954 I: Tror du det var noget folk blev sure over? 2955
138
2956 (afbrydelse) 2957 2958 I: Er der nogle af dine venner som du synes klarer sig godt? 2959 2960 IP: En af mine venner han er lige blevet færdig med uddannelse, handelsskolen, er i gang med at arbejde.. 2961 2962 I: Så det vil sige det er noget af det, der betyder noget i forhold til at klare sig godt.. 2963 2964 IP: Ja, han har en uddannelse, fast kæreste.. 2965 2966 I: Er der andre ting der betyder noget for at klare sig godt? 2967 2968 IP: Ja, fast arbejde, noget bolig og så ikke tage stoffer mere, ballade og sådan noget.. 2969 2970 (afbrydelse) 2971 2972 I: Synes du at du har en bestemt livsstil? 2973 2974 IP: Stille og rolig, afslappet. 2975 2976 (afbrydelse) 2977 2978 I: … hvis der er noget du kommer til at tænke på når du ser billederne. 2979 2980 IP: Jeg kommer til at tænke på.. dronningen, det er godt. 2981 2982 I: Hvad er der godt ved hende? 2983 2984 IP: Jeg kan godt lide at der er et dansk kongehus og det der er jeg ikke så vild med 2985 2986 I: Hvad er der med det? 2987 2988 IP: Jeg er ikke så glad for perkere. 2989 2990 I: Ok.. hvorfor? Kender du nogen der er fra udlandet? 2991 2992 IP: Ja, ja. Jeg har gået på teknisk skole i Slagelse, der var næsten ikke andet, så var der lige en eller to man 2993 godt kunne snakke med, men det var ikke nogen man gad at knytte bånd med. 2994 2995 I: Hvad med det der billede? 2996 2997 IP: Familiehygge der, det er også godt. 2998 2999 I: Det er godt? 3000 3001 IP: Ja, det kan jeg godt lide. Jeg har ikke haft så meget familiehygge her på det sidste.. 3002 3003 I: Fordi du sidder her? 3004 3005 IP: Ja.. 3006 3007 (afbrydelse) 3008
139
3009 I: Hvad med det her? 3010 3011 IP: Hvad er det? 3012 3013 I: Det er ude fra Christiania 3014 3015 IP: Nårh, det er fint nok. Det er ikke så meget min kultur. 3016 3017 I: Det er ikke lige dig? 3018 3019 IP: Nej, det går lidt for langsomt. 3020 3021 I: Det går lidt for langsomt? Hvad tænker du på? 3022 3023 IP: Stille og rolig musik, ryge noget hash og hygge… 3024 3025 I: Nu siger du så din kultur, kommer lidt ind på det.. (…) når du siger det går for langsomt.. 3026 3027 IP: Sådan noget techno-musik. 3028 3029 I: Hvad får du ud af det? 3030 3031 IP: Det ved jeg ikke. Det der sammenhold.. 3032 3033 I: Hvad med de der spejdere? 3034 3035 IP: Det er ikke lige mig, jeg har selv været spejder engang. 3036 3037 (afbrydelse) 3038 3039 I: Hvad med det her? [peger på billede 09] 3040 3041 IP: Det er heller ikke lige mig. At ryge hash og punk. 3042 3043 I: Hvad er det der gør at det ikke lige er dig? 3044 3045 IP: Det ved jeg ikke, sådan slidt tøj og.. pighår og sådan noget.. 3046 3047 I: Måden at se ud på? 3048 3049 IP: Ja, det er ikke lige mig. Jeg har ikke noget imod det, det må de godt hvis de har lyst til det.. 3050 3051 I: Hvad med det der? (06) 3052 3053 IP: Nik og Jay? Meget god stil. Jeg bryder mig ikke specielt meget om dem.. 3054 3055 I: Du mener tøjstilen er meget god, men musikken bryder du dig ikke så meget om? 3056 3057 IP: Ja, ja. 3058 3059 I: Hvad med det der? [peger på billede 11] 3060 3061
140
IP: Det er det med det sorte igen. De sorte kan jeg ikke så godt lide, det er sådan noget med bander og sådan 3062 noget. Jeg vil hellere klare mig selv end at være i sådan en bande.. 3063 3064 I: Vil det sige.. nu ved jeg jo ikke hvad for nogle ting du sidder inde for. 3065 3066 IP: Det er vold.. 3067 3068 I: Noget andet du har lavet? 3069 3070 IP: Nej.. røveri, men det var sidste år, men et par af mine venner. 3071 3072 (afbrydelse) 3073 3074 I: Andre ting? 3075 3076 IP: Nej, så har der været sådan noget med vold, men det er ikke noget jeg er blevet taget for. 3077 3078 I: Er det meget? 3079 3080 IP: Ja, der har været en del, sammen med druk så går det altid galt. 3081 3082 (afbrydelse) 3083 3084 I: Hvad med.. har du en kæreste? 3085 3086 IP: Nej, ikke lige nu. 3087 3088 I: Men du har nogle gange? 3089 3090 IP: Ja.. 3091 3092 I: Synes du at du har haft mange kærester? 3093 3094 IP: Ja.. 3095 3096 I: Også noget mere løst? 3097 3098 IP: Ja. Jeg er ikke så god til faste.. de har jo veninder og.. 3099 3100 I: Også mere end de fleste? 3101 3102 IP: Det ved jeg ikke, når man snakker med folk, så er det. 3103 3104 I: Jeg ville spørge dig lidt om dine oplevelser med skolen, hvad syntes du om folkeskolen? 3105 3106 IP: Det var kedeligt, rigtig kedeligt, det var alt sådan noget med at sidde stille og.. jeg har altid været kvik og 3107 rigtig god til fagene, ja det.. jeg kan ikke sidde stille.. det kan jeg ikke.. 3108 3109 I: Så det var for kedeligt? 3110 3111 IP: Ja, så var man lige klassens klovn, så kunne man altid lige starte et eller andet.. ballade. Få lidt gang i 3112 folk.. 3113 3114
141
I: Sådan noget med at.. 3115 3116 IP: Ikke sådan noget med at sidde og tæske hinanden, bare sådan.. 3117 3118 I: Noget der gik ud over undervisningen? 3119 3120 IP: Ja, lidt, så det gik ud over for de andre, så var vi et par stykker der altid var gode til at.. det er ikke skide 3121 smart jo. 3122 3123 I: Pjækkede du fra skolen nogle gange? 3124 3125 IP: Ja, nogle gange, men det var sjældent. Jeg er altid blevet opdraget med at det skulle man ikke. Der skulle 3126 være meget galt for at man var syg.. 3127 3128 (afbrydelse) 3129 3130 I: Har du haft negative oplevelser med lærerne? 3131 3132 IP: Ja, tit. Jeg har lavet alt muligt. 3133 3134 I: Hvad var det? 3135 3136 IP: Det er meget strenge, konsekvente lærere, så.. 3137 3138 I: Hvad gjorde de så? 3139 3140 IP: Det var ikke altid at de kunne gøre noget, fordi jeg var så god til at svare igen.. 3141 3142 I: Det var sådan hvis du larmede i timen? 3143 3144 IP: Ja, så begyndte de at råbe ad mig. Hende min tysklærer hun var åndssvag. Hende fik jeg flere gange til at 3145 tude, fordi hun kunne slet ikke klare det. 3146 3147 I: Hvordan havde du det sådan med at det kom..? 3148 3149 IP: Hun var åndssvag, hende der. 3150 3151 I: Så du havde det ikke dårligt med det? 3152 3153 IP: Nej.. Hun var dygtig til sit fag, men ikke til at undervise. 3154 3155 I: Men ikke til at undervise? 3156 3157 IP: Nej, ikke til personer. 3158 3159 (afbrydelse) 3160 3161 I: Når du har stødt på politiet, hvordan har det foregået? 3162 3163 IP: Det ved jeg ikke, for det meste har det været negativt, for eksempel da jeg blev anholdt denne her gang, 3164 også sidste gang, der har det været nogle flinke betjente der har været, der, de kom jo hjem til mig denne her 3165 gang, jeg vidste de ville komme, de ville tage mig, fordi en af mine kammerater der også var med, jeg stod 3166 og lavede mad, så fik vi lov til at pakke taske og sådan noget, da de kom. 3167
142
3168 I: Hvordan kan det være at de vidste at det var dig? 3169 3170 IP: Det var min mobil, så havde jeg skrevet en besked.. 3171 3172 I: Er der andre oplevelser som du sådan.. du siger du har også haft nogle gode oplevelser 3173 3174 IP: Ja, ja. Ja, inden jeg blev taget, har snakket med dem og sådan, på vej herover mens man sidder sådan.. 3175 3176 I: Når du er blevet kørt herover? 3177 3178 IP: Ja, ja. Da jeg var i retten eller frem og tilbage, ikke? 3179 3180 I: Er der nogle fra politiet som du synes er mere efter dig end andre? 3181 3182 IP: Nej.. 3183 3184 (afbrydelse) 3185 3186 I: Er der mere kriminalitet du ikke har fået fortalt du har lavet? 3187 3188 IP: Ikke andet end vold, lidt tyveri, stjålet mange scootere, åndssvage drengeting.. 3189 3190 I: Hvordan har du det med loven og retfærdighed? 3191 3192 IP: I Danmark synes jeg det virker fint nok. (…) Voldtægt og sådan noget synes jeg skulle være strammere.. 3193 3194 I: Der skulle straffen være hårdere? 3195 3196 IP: Og pædofili og sådan noget.. der var også ovre i Jylland, der var en.. der er en der har siddet her også for 3197 tre voldtægtsforsøg.. 3198 3199 I: På samme afdeling? 3200 3201 IP: Ja.. altså det var det han sad for, røveri og voldtægtsforsøg. Han fik kun fem år. 3202 3203 I: Ikke en der sidder her nu? 3204 3205 IP: Nej, nej. 3206 3207 I: Hvordan kan det være at det lige er det, du synes… 3208 3209 IP: Fordi det synes jeg er noget svineri. 3210 3211 I: Det er ikke sådan at du kender nogen der er blevet voldtaget? 3212 3213 IP: Nej.. 3214 3215 I: Er der noget kriminelt som nogle af dine venner har lavet, som du synes var usmart? 3216 3217 IP: Ja, altså alt kriminelt.. 3218 3219 I: Kriminalitet er i det hele taget forkert? 3220
143
3221 IP: Ja.. nogle gange så gør man det.. for eksempel denne her gang, smadrede jeg en flaske.. det var ikke skide 3222 smart. Det var det man gjorde i situationen. 3223 3224 I: Hvis du har nogle penge, hvordan styrer du så det? 3225 3226 IP: Rigtig dårlig til at styre dem. 3227 3228 I: Hvad bruger du dem så på? 3229 3230 IP: Det ved jeg ikke.. så lige i starten så går den på druk og god mad og invitere tøserne ud at spise, ikke? 3231 Der er lige et par stykker der skal med ud at spise.. Så får man skudt dem alle sammen af lige i starten, så 3232 skal man til at leve af toast resten af måneden, ikke skide smart, men meget sjovt. 3233 3234 (afbrydelse) 3235 3236 I: Planlægger du ting? 3237 3238 IP: Nej, overhovedet ikke. Jeg er mere til impulsive ting. Det er mest hvis jeg skal til festival eller sådan 3239 noget. 3240 3241 (afbrydelse) 3242 3243 I: Hvis du har nogle aftaler, det lyder som om det også tit er noget der bliver ændret? 3244 3245 IP: Ja.. det er meget tit med piger, det er meget spændende i starten, så mister man meget nemt interessen op 3246 til weekenden, så har man aftalt noget, så tager man til fest i stedet for, i byen. 3247 3248 I: Altså mødes med nogle andre i stedet for hende? 3249 3250 IP: Ja.. sådan var det før i tiden i hvert fald, jeg var, ej sidste gang jeg kom ud i hvert fald, der havde jeg et 3251 meget fast forhold. 3252 3253 I: Hvor lang tid var det så? 3254 3255 IP: Det var kun fire en halv måned. 3256 3257 I: Du siger det var kun fire en halv måned, vil det sige du har haft nogle forhold der var længere end det? 3258 3259 IP: Nej, nej. Det er selvfølgelig ikke lang tid vel? Jeg syntes det var lang tid, men det var rart, så havde man 3260 en der kunne holde en i ørerne. Jeg har det sådan at hvis jeg har kæreste, så forpligter jeg mig. 3261 3262 (afbrydelse) 3263 3264 I: Er det alle dine venner der sådan er..? 3265 3266 IP: Ja, de fleste. Jeg har én jævnaldrende, en der er samme alder. 3267 3268 I: Hvor meget er de så ældre? 3269 3270 IP: 20 op til 25. 3271 3272 I: Hvordan kan det være at det er nogle der er meget ældre? 3273
144
3274 IP: Det ved jeg ikke. De siger mig ikke så meget, dem på min egen alder, det er bare, de er for barnlige. 3275 3276 (afbrydelse) 3277 3278 I: Synes du at du har oplevet meget? 3279 3280 IP: … mødt en masse mennesker, kun festet, der var lige halvandet år hvor det kun var fest. 3281 3282 3283 3284 16.7.: Transkribering af interview med ”Rune”, 17 år, indsat på Bakkegården 3285 3286 3287 I: Kan du fortælle lidt om hvad du laver derhjemme med dine venner? 3288 3289 IP: altså udenfor? Førhen tog jeg mange stoffer og var lidt af en ballademager og så holdt jeg lidt op med de 3290 ting der, fik en sød kæreste, det var faktisk det eneste jeg lavede, festede og tog stoffer og lave ballade, indtil 3291 jeg fik en kæreste, så holdt jeg op. 3292 3293 I: Så holdt det helt op? 3294 3295 (afbrydelse) 3296 3297 I: Hvor lang tid er det siden? 3298 3299 IP: At jeg droppede mine venner? Fra jeg kom herind. 3300 3301 I: Nå, så du har simpelthen droppet dine venner. 3302 3303 IP: Ja, jeg snakker ikke med nogle af dem mere. 3304 3305 I: Hvor lang tid siden er det? 3306 3307 IP: Det er faktisk ikke mere end to måneder siden, efter jeg kom herind, så faldt alle mine venner mig i 3308 ryggen og begyndte at fortælle historier til politiet og sådan noget.. 3309 3310 I: Hvad gik det ud på? 3311 3312 IP: De turde ikke tage skylden for det de havde lavet, så gav de skylden videre, og det fik mig til at sige at 3313 jeg ikke kan bruge dem til noget. Dem snakker jeg ikke med mere. 3314 3315 I: Må jeg have lov at spørge hvad det var I havde lavet? 3316 3317 IP: Det var noget vold oppe på [navn] station, der var en af mine venner der kom op og slås, så stod jeg i 3318 nærheden, så havde jeg fået en tidligere dom på 4 måneder og så på grund af at jeg havde den, så blev jeg 3319 varetægtsfængslet, men jeg skal så til retten og have dom. 3320 3321 I: Var de så blandet ind i det? 3322 3323 IP: Ja, faktisk de fleste af mine bedste venner, der er stadig nogle af dem, dem man kalder bekendte, som jeg 3324 snakker med, men det er nogen jeg aldrig nogensinde har lavet noget med, det er bare nogle man snakker 3325 med når man møder dem, de der man kalder bedste venner, det er forbi. 3326
145
3327 (afbrydelse) 3328 3329 I: Hvordan lærte I hinanden at kende? 3330 3331 IP: Nogle af dem har jeg mødt for et års tid siden og nogle af dem har jeg kendt faktisk hele mit liv, men jeg 3332 tror bare jeg mødte de fleste af dem til fester og sådan noget, så.. jeg var mekaniker på et tidspunkt, sådan 3333 noget scooter-mekaniker, så jeg har lavet knallert for mange af dem, så på den måde lærte jeg dem at kende. 3334 3335 I: Var det sådan hvor du arbejdede, at du.. 3336 3337 IP: Jeg var i lære ovre i [navn], det var, så stoppede jeg, men jeg kunne godt lide at lave det, så lavede jeg 3338 lidt videre hjemme hos mig selv, nogle venner som kom og fik repareret knallert, så nogle af deres venner 3339 som jeg ikke kendte, så lærte jeg dem at kende på den måde. 3340 3341 I: Nogle på din egen alder? 3342 3343 IP: Ja, og så lidt yngre. 3344 3345 I: Er det så nogle du kender fra skole eller? 3346 3347 IP: Mange af dem har jeg kendt helt tilbage fra børnehaveklassen.. og nogle af dem lærte jeg at kende for to 3348 år siden, det er dem jeg render mest sammen med. 3349 3350 (afbrydelse) 3351 3352 I: Du må gerne fortælle om, bare sådan hvad de hedder og hvad de går og laver.. 3353 3354 IP: Dem jeg rendte mest sammen med, det var en der hedder [navn1] og en der hedder [navn] og mig og 3355 Andreas vi røg meget hash sammen på et tidspunkt og hver gang jeg var sammen med [navn1] så tog vi 3356 piller og sådan noget og tog til fester og var åndssvage hele tiden, der er mange af de der venner jeg bare 3357 kender fordi jeg har kørt meget på knallert, fra der om sommeren, bare kørt rundt.. 3358 3359 I: Du siger kørt rundt, hvad lavede I så? 3360 3361 IP: Ja, på stranden, vi grillede og bare lå og kørte rundt i byen.. bare sådan om aftenen. Vi gik ikke i skole på 3362 det tidspunkt. 3363 3364 (afbrydelse) 3365 3366 I: Synes du at folk lagde mærke til jer? 3367 3368 IP: Ja, det tror jeg at mange der lagde mærke til os, både på godt og ondt. Der var mange de lagde mærke til 3369 os på en god måde og syntes det var meget cool at mig og mine venner kørte rundt og nogle syntes det var ad 3370 helvede til at vi lå og kørte rundt og, fordi vi kørte for stærkt, alle de små børn og alt sådan noget, så jeg tror 3371 der var mange der lagde mærke til os. 3372 3373 I: Hvem tror du der lagde mærke til jer? 3374 3375 IP: Jeg tror mest det var unge mennesker, de der gamle de lagde mærke til os på en dårlig måde, de var jo 3376 irriterede over at vi lå og kørte igennem byen på ulovlige knallerter og sådan noget. Mange af de andre unge 3377 mennesker der lå og kørte i deres biler, de syntes jo at det var vildt fedt, altså. 3378 3379
146
(afbrydelse) 3380 3381 I: Din tøjstil.. du må gerne fortælle lidt om.. 3382 3383 IP: Ikke noget vildt, altså, jeg er ikke skater, jeg er heller ikke hiphop’er, jeg har lidt min egen stil. Går lidt i 3384 det tøj jeg godt kan lide. For det meste er det er det Sam’s-tøj og Jack & Jones og sådan nogle ting jeg går i. 3385 3386 (afbrydelse) 3387 3388 I: Hvis man så igen prøver at se bort fra det, er der så nogle af dem du synes der klarer sig godt? 3389 3390 IP: Næ. Altså ikke hvis jeg kigger på mig selv, jeg stoppede med at ryge hash og tage stoffer og alt det der på 3391 grund af min kæreste, der er ikke nogle af de andre der er stoppet, det blev bare mere og værre med dem. Det 3392 ved jeg ikke, de klarer sig ikke godt, synes jeg. Der er ikke nogen af dem, der rigtig går i skole, arbejder eller 3393 noget som helst. De bruger bare deres tid på at stå op om eftermiddagen og så.. ringe til deres venner og 3394 spørge om der er fest et eller andet sted, det er sådan nogle ting de laver hele tiden. 3395 3396 (afbrydelse) 3397 3398 I: Hvis der var nogle af billederne du havde lyst til at snakke om eller.. både hvis der er noget du kommer til 3399 at tænke på når du ser billederne, eller hvad du synes om billederne. 3400 3401 IP: Nå, på den måde, der er ikke rigtig nogle.. jo altså, 50 cent, det er det eneste, og Niarn og ja.. ikke mere. 3402 3403 I: Nu nævnte du først 50 cent, hvad synes du om ham? 3404 3405 IP: Han er den galeste gangsterrapper der er. Han styrer helt sikkert, laver noget sygt musik, lever livet. 3406 3407 I: Så ham kan du meget godt lide? 3408 3409 IP: Jeg ved ikke om jeg meget godt kan lide ham, jeg hører ikke så meget af hans musik.. jeg synes, det er 3410 mærkeligt, men det er også fedt musik, og hans film og sådan noget.. det er også meget fedt. Jeg hører mere 3411 dansk rap og.. næsten sådan noget tramp og det der techno der.. 3412 3413 (afbrydelse) 3414 3415 IP: Er det ikke hende der der er så meget imod udlændinge og sådan noget.. 3416 3417 I: På billede 4? 3418 3419 IP: Det er hende der racisten.. når jeg tænker på hende, så tænker jeg bare på hvornår de skal ud af landet.. 3420 3421 I: Hvordan har du det med det? 3422 3423 IP: Jeg har det godt, jeg synes de skulle alle sammen bare smides hjem igen. 3424 3425 I: Hvad med.. vi kan prøve at tage nogle flere billeder.. 3426 3427 IP: Nik og Jay? Sådan lidt drengerøvsmusik. Det er jo de der lidt smarte typer med Gucci-bælter og alt det 3428 der. Det er det eneste jeg tænker, jeg ved ikke hvad man kalder sådan noget… Så ved jeg ikke, skal det der 3429 forestille Christiania? 3430 3431 I: På billede 19, ja… Hvad synes du om Christiania? 3432
147
3433 IP: Det er et fedt sted. Før i tiden var det fedt at komme derinde. 3434 3435 I: Du synes det har ændret sig? 3436 3437 IP: Ja, efter pusher street, alle de ting er lukket, efter at politiet er derinde hver dag og.. der sådan er tumult 3438 derinde og.. jeg kan ikke rigtig se hvorfor det skulle lukkes. Førhen holdt de al hashen inde på Christiania, nu 3439 er det ude i gaderne og sådan noget. Det synes jeg er lidt nørdet. 3440 3441 I: Hvad er det der er dårligt ved det? 3442 3443 IP: Nu går alle pusherne ude på gaden og det er mindre børn der går og sælger hash, nu, for nu synes de det 3444 er sejt når de ser en pusher nede på hjørnet, det synes jeg er meget forkert. Jeg synes de skulle have holdt det 3445 inde på Christiania. 3446 3447 I: Hvad med det der billede? Billede 14. 3448 3449 (afbrydelse) 3450 3451 I: Hvad med det der, billede 18? 3452 3453 IP: Ja, så tænker jeg bare sådan lidt, det er vel det jeg har manglet, at sidde ved et bord med mine forældre og 3454 spise. 3455 3456 I: Du synes ikke at din familie minder om det der? 3457 3458 IP: Nej, slet ikke. Langt fra. 3459 3460 I: Hvad er det der gør det? 3461 3462 IP: Det ved jeg ikke, jeg, min familie, det ved jeg ikke, jeg har en mærkelig familie, min familie er lidt 3463 underlig, de har ikke haft nogle faste regler som andre normale folk har med at man sidder ved bordet 3464 sammen, faste spisetider og dage hvor man skulle gøre sit værelse rent, det har vi aldrig haft derhjemme. 3465 3466 I: Har du det godt med din familie? 3467 3468 IP: Nej.. overhovedet ikke, slet ikke min far, det er derfor jeg ikke bor hjemme mere.. det har aldrig været 3469 rigtig godt. 3470 3471 I: Skal vi fortsætte med spørgsmålene? 3472 3473 (afbrydelse) 3474 3475 I: Ryger du? 3476 3477 IP: Ja 3478 3479 I: Hvad betyder det for dig at ryge? 3480 3481 IP: Det ved jeg ikke, nu er det bare blevet en vane, i starten der var det kun i weekenderne, fordi det var 3482 meget hyggeligt, når man sad der, så lige pludselig så blev det bare til mere end hygge, så røg man hver dag 3483 og så.. lige så snart jeg kommer ud herfra så skal jeg også holde op med at ryge, det er bare lidt svært ikke? 3484 Herinde, hver gang man prøver at holde op, jeg har prøvet to gange herinde på to måneder, og lige så snart 3485
148
man holder op, så sidder ens venner inde i stuen og ryger alle sammen, så siger de ryg lige, og så sidder de 3486 og puster røg i hovedet på en, så er det lidt svært at holde op med at ryge. 3487 3488 (afbrydelse) 3489 3490 I: Jeg tænkte på at snakke lidt om skolen, hvad var din oplevelse af skolen? 3491 3492 IP: Skolen her eller folkeskolen? 3493 3494 I: Du må gerne snakke om begge dele. 3495 3496 IP: Folkeskolen har jeg aldrig gidet at gå i. Jeg gik fra børnehaveklassen og til starten af 6. klasse, så holdt 3497 jeg op med at gå i skole, først så, jeg har haft epilepsi i 7 år, og da jeg havde det, der kunne jeg ikke rigtig 3498 have noget undervisning, så fik jeg anfald, så gad jeg ikke tage i skole og alle de ting, jeg har altid haft meget 3499 krudt i røven, så to-tre skoler er jeg blevet smidt ud af, fordi jeg ikke kunne sidde stille på stolen og jeg 3500 svarede igen og.. alle de ting der, var oppe at slås, så gad jeg sgu’ ikke skolen mere. Så.. jeg tror det var i 3501 2004, der begyndte jeg at gå i skole, sådan noget specialskole ude i [navn], og jeg fik min egen lærer, en 3502 enkelt lærer hvor jeg fik noget undervisning med ham, der fik jeg interessen for at gå i skole tilbage igen, der 3503 er ikke noget jeg hellere vil end at have undervisning, jeg kan godt lide at gå i skole, det eneste jeg kan lide i 3504 skolen, det er matematik. Dansk og det der andet noget, det gider jeg ikke. Det er kun matematik jeg gider at 3505 have. 3506 3507 (afbrydelse) 3508 3509 I: Det der med at du fik interessen igen, hvordan kan det være? 3510 3511 IP: Det ved jeg ikke, det kom bare lige pludselig, det kom bare lige, der var nogle år hvor jeg slet ikke gad 3512 noget overhovedet og vendte op og ned på nat og dag, så fik jeg arbejde og sådan noget, der gik jeg ikke i 3513 skole, men jeg kunne godt lide at arbejde.. så lige pludselig så kom det, fordi jeg fik det der skoletilbud med 3514 en enkelt lærer og kun mig som elev. Lige siden den første dag jeg var dernede, kunne jeg lide at gå i skole, 3515 det var god undervisning og jeg har aldrig fået undervisning sådan.. det er nok fordi i folkeskolen, der er 20 3516 elever i en klasse og en lærer, så føler man sig lidt.. udenfor på en måde, når man sidder og venter på, hun 3517 går rundt til alle de andre og så alligevel går hun forbi en og alle de ting der.. jeg tror det er derfor jeg gad at 3518 gå i skole, fordi man fik ordentlig undervisning og der var tid til en. 3519 3520 I: Hvordan synes du lærerne var i folkeskolen? 3521 3522 IP: Der var mange lærere jeg godt kunne lide og der var også nogle jeg slet ikke kunne lide. De skoler jeg har 3523 gået på, det var sådan lidt, lige så snart man startede havde man indtryk af hvordan de voksne var over for 3524 mig, og sådan som de behandlede mig, behandlede jeg dem resten af tiden oppe i skolen, så hvis der var 3525 nogle der var flinke overfor mig, så var jeg flinke overfor dem og.. hvis der var nogle der bare var efter en 3526 hele tiden, så gad jeg ikke deres lort.. jeg stak af fra timerne og.. kun de timer jeg gad at have.. sådan har det 3527 hele tiden været i folkeskolen.. 3528 3529 I: Så du pjækkede meget? 3530 3531 IP: Ja.. rigtig meget. 3532 3533 I: Når du siger rigtig meget, hvor meget er det så? Mere end halvdelen? 3534 3535 IP: Ja, meget mere. Jeg tror det var samlet på et skoleår, allerhøjest to måneder, ikke engang det, det er for 3536 lidt, det er for meget hedder det, jeg var næsten aldrig i skole, nogle gange kunne der godt gå 3 måneder 3537 uden jeg gad at gå i skole og.. det var hvis jeg havde lyst, så fandt jeg bare på så meget andet at lave.. 3538
149
3539 (afbrydelse) 3540 3541 I: Så det vil sige, han pjækkede også? 3542 3543 IP: Ja, han havde heller aldrig gidet at gå i skole, tror jeg. 3544 3545 I: Så du synes I havde det lidt på samme måde. 3546 3547 IP: Ja, fuldstændig, også vores måde at have familie på, den måde vi var på, der var det meget, mig og ham 3548 Kenneth der. Han var også skoletræt ligesom mig selv og hans familie var ligesom min, og vi var ens, vi 3549 lavede de samme ting med at lave knallerter og sådan noget der. 3550 3551 I: Du sagde at hans familie var ligesom din? 3552 3553 IP: Når man kom, så var det ligesom at gå ind i ens eget hjem, den måde familien var på, som alting var på, 3554 de havde heller ikke faste spisetider, der var heller ikke faste regler og.. alle de ting der.. 3555 3556 (afbrydelse) 3557 3558 I: Synes du at du har prøvet at snyde systemet? 3559 3560 IP: Næ, jeg har kun snydt mig selv. Det finder man jo ud af lige så snart man.. det er lidt nederen sådan, som 3561 17-årig og skal starte i skole og så kun kan lave 3. klasses opgaver, ikke? Man snyder kun sig selv ved det. 3562 Jeg tror systemet er lidt ligeglade. 3563 3564 (afbrydelse) 3565 3566 I: Du sagde sådan tidligere at du sagde dem imod, hvis du syntes de var.. 3567 3568 IP: Hvis de sagde noget til mig, som jeg syntes der ikke passede, så svarede jeg dem imod og hvis de bedte 3569 mig om nogle ting, og hvis jeg ikke gad, så svarede jeg dem også bare imod. 3570 3571 I: Hvad kunne det for eksempel være? 3572 3573 IP: Om jeg gad at finde mine skolebøger frem og om jeg ikke kunne dæmpe mig og alt sådan noget. Så var 3574 jeg der lige med det samme og svarede med nogle mærkelige kommentarer og ja, hele tiden, sådan var det 3575 meget. 3576 3577 I: Hvordan havde du det med at det var lærerne der bestemte i skolen? 3578 3579 IP: Ja, jeg tror at det var lidt det jeg ikke kunne finde ud af, det var at det var dem der bestemte. Man ville jo 3580 godt bestemme over sig selv, men det kunne man ikke. Det kunne man godt, men på en måde kunne man 3581 ikke. Jeg tror jeg syntes det var lidt noget lort at de bestemte. 3582 3583 I: Havde du en følelse af at lærerne var mere efter dig? 3584 3585 IP: Ja, det tror jeg mere eller mindre alle har haft. På en eller anden måde, hvis man kommer hjem og så hvis 3586 jeg føler at lærerne har været lidt efter en, så fortæller jeg hvordan lærerne har været efter mig, så kommer 3587 jeg til at tænke på, nå ja, han var også efter en af de andre, ikke? Jeg tror hele tiden man føler sig lidt mere 3588 presset end andre personer, sådan har jeg bare haft det. 3589 3590 (afbrydelse) 3591
150
3592 I: … hvis du skal vente på andre, lade nogle andre komme først, hvordan har du det med sådan nogle ting? 3593 3594 IP: Jeg har det meget fint, jeg springer ikke over en kø, jeg bliver ikke irriteret over at stå i en kø, det eneste 3595 jeg har, det er at jeg lider af sådan noget panikangst, det er hvis jeg skal stå i lang tid og der står folk foran og 3596 bagved mig, så får jeg det dårligt, så går jeg bare ud, det er ikke noget med at jeg ikke gider vente. 3597 3598 I: Hvordan kan det være at du får det sådan? 3599 3600 IP: Det ved jeg ikke altså, jeg har haft en masse dårlige oplevelser hjemme hos min familie og sådan med 3601 vold i huset og min psykolog siger at det er på grund af alle de ting der er sket derhjemme, så har jeg det 3602 sådan, hvis folk kommer for tæt på mig og hvis folk kigger på mig, så bliver jeg angst, så får jeg det helt 3603 vildt mærkeligt. Her når man skal sove om natten og man bliver lukket inde i små rum, så.. 3604 3605 I: Du skal selvfølgelig bare sige, hvis det er noget du ikke har lyst til at snakke om, men vold der hjemme var 3606 det dine forældre? 3607 3608 IP: Ja, min far slog tit min mor og var hele tiden efter os og sådan, sådan har det faktisk altid været. 3609 3610 I: Hvordan kan det være? 3611 3612 IP: Ting vi gjorde og sådan, hvis min mor gav os lov til et eller andet, hvis jeg fik lov til at køre ud til en af 3613 mine kammerater, så siger min far, hvorfor fanden kommer han ikke og spørger mig? Så kan de diskutere 3614 over sådan nogle ting. Sådan var det hele tiden. 3615 3616 (afbrydelse) 3617 3618 I: Har du lyst til at fortælle om nogle oplevelser du har haft med politiet? 3619 3620 IP: Ja.. altså jeg har haft mange oplevelser.. 3621 3622 I: Hvad har det handlet om? 3623 3624 IP: I starten var det mest tyverier og sådan, og jeg var med til at stjæle knallerter, da jeg var 14, da jeg gik i 3625 byen med min storebror, så blev det også til en voldsdom på et tidspunkt og så.. ja, her på det sidste har det 3626 været en trusselssag, hvor jeg har truet et vidne og så noget vold. 3627 3628 I: Hvad var det med et vidne? 3629 3630 IP: Jeg blev meldt engang til politiet for at have stjålet to knallerter, som så ikke var mig der havde stjålet 3631 dem, det var en af mine kammerater, [navn], som sidder ovre på den anden side, ovre på gården, han havde 3632 stjålet de to knallerter, så meldte han mig til politiet, så jeg blev sigtet for det, jeg fik straf for det, en betinget 3633 dom, så blev jeg lidt tosset, så så jeg ham der havde fået stjålet knallerten, så sagde jeg et eller andet, jeg kan 3634 ikke huske hvad det var med, hvis jeg fik en dom for det, så kom han ikke til at gå mere og så var der lige 3635 noget vold oppe på stationen i [navn]. Det skal jeg så have dom for her d. 1. 3636 3637 (afbrydelse) 3638 3639 I: Du sagde til dem at det var ham der havde stjålet dem? 3640 3641 IP: Ja, men politiet de tror jo ikke på nogen der er kriminelle i forvejen. 3642 3643 I: Hvordan har du det så med politiet når de gør sådan? 3644
151
3645 IP: Jeg ved ikke, jeg har ikke rigtig noget imod det, de gør jo bare deres arbejde. De kan jo ikke se hvem der 3646 lyver og hvem der taler sandt. Det har jeg det fint nok med. Man kan jo bare grine lidt ad det, man kan jo 3647 ikke rigtig gøre andet. Det eneste jeg kan gøre, det er at sige at det ikke er mig, så kan de vælge at tro på det 3648 eller lade være. 3649 3650 (afbrydelse) 3651 3652 I: Du synes ikke du har været uretfærdigt behandlet af politiet? 3653 3654 IP: Jo, det føler jeg meget. Jeg har siddet varetægtsfængslet for noget jeg ikke har gjort i 2 måneder. Der 3655 føler jeg mig uretfærdigt behandlet, med ikke med andre, de er ikke mere efter mig end andre. 3656 3657 I: Hvis du føler dig politiet så er det ikke på grund af politiet? 3658 3659 IP: Jo, blandt andet politiet. Selvfølgelig dommere og anklagere, det er jo lidt dem der behandler mig dårligt 3660 ved at jeg skal sidde sådan et sted her. 3661 3662 (afbrydelse) 3663 3664 I: Har du prøvet at blive.. at politiet de har kommet og spurgt om det er dig der har lavet et eller andet, fordi 3665 de vidste at du havde lavet nogle ting i forvejen? 3666 3667 IP: Det har jeg prøvet meget. Sådan var det tit. Hvis nu der forsvandt noget inde i [navn], så kom politiet tit 3668 ud til mig og min storebror, da min storebror boede hjemme, så kom de og afhørte os og spurgte om vi 3669 kendte noget til det og så sagde vi nej til de ting vi ikke havde gjort. Så spurgte de om vi vidste hvem det 3670 kunne være og alle sådan nogle ting.. 3671 3672 I: Fortalte I så hvem, hvis I havde en idé om hvem det var, hvis det ikke var jer..? 3673 3674 IP: Nej, overhovedet ikke, vi har aldrig fortalt det.. Det må de selv finde ud af, de er så dygtige til deres 3675 arbejde, siger de. Så kan de jo også finde ud af det, jeg synes det er fair nok de kommer og spørger, de kunne 3676 jo være heldige at de fik et svar, men det gjorde de ikke. 3677 3678 I: Men du sagde din storebror, har han så også lavet en masse ting? 3679 3680 IP: Ja.. det var min storebror jeg startede med sådan at gå i byen med, det var altid når jeg var sammen med 3681 ham, så fandt vi på alt muligt sjov. 3682 3683 I: Hvad lavede I så? 3684 3685 IP: Det ved jeg ikke, tit så, i starten var det bare sådan noget med at løbe rundt inde i [bynavn] og irriterede 3686 andre folk og alt sådan noget når vi tog i byen, ikke? Så tit kom vi op at slås og så blev det til nogle indbrud 3687 og lidt af hvert. Det var faktisk den måde det startede på, så min storebror han var inde at sidde i 5 uger, så 3688 efter han kom ud blev han et helt andet menneske, han gad ikke det der mere, fandt en kæreste, han har lige 3689 fået et barn, så rendte jeg lidt i hans fodspor og bare fortsatte, ikke? Nu er jeg selv sådan et sted her. 3690 3691 (afbrydelse) 3692 3693 I: De ting som du har lavet, du har fortalt lidt om hvad du har lavet af kriminalitet, hvordan har du det med 3694 de ting du har lavet? 3695 3696
152
IP: Jeg havde det skidt med alle de ting jeg har lavet.. i starten syntes jeg det var fedt nok at lave alle de der 3697 mærkelige ting.. og så.. ja.. der var man jo bare 15 år og troede at det var det man skulle, det gjorde alle 3698 andre jo, og nu, altså det er første gang jeg sidder i fængsel.. og efter at jeg er kommet her kan jeg godt se, at 3699 alt det jeg har gået og lavet, det er meget forkert. Jeg kan faktisk ikke rigtigt forstå hvorfor jeg har lavet det, 3700 mange af tingene det er jo også nogle mærkelige latterlige ting man har lavet. 3701 3702 (afbrydelse) 3703 3704 IP: Jeg fortryder ikke at jeg har stjålet de der knallerter, det går alle mennesker.. eller ikke alle mennesker, 3705 men de fleste. Det jeg mest fortryder, det er det vold jeg har lavet og skader på andre folks ting. Ikke med at 3706 stjæle knallerter, det er jeg sgu’ lidt ligeglad med. 3707 3708 (afbrydelse) 3709 3710 IP: Der er selvfølgelig nogle ting som jeg synes er nogle mærkelige love.. og så andre ting som.. som ja, dem 3711 kunne man jo ikke rigtig leve uden.. 3712 3713 I: Hvad for nogle ting synes du er mærkelige love? 3714 3715 IP: Det er først noget jeg har fundet ud af efter jeg er kommet herind og sidde, det er det der med at 3716 tilbageholde mennesker og sådan noget, i en tro om at han har gjort noget.. og ikke faktisk ved hvad der er 3717 foregået og sådan, det synes jeg er meget forkert, det er en dårlig lov der er, at man må det. Andre ting, jeg 3718 har ikke rigtig tænkt over sådan noget før, der var jeg bare imod det hele jo. 3719 3720 (afbrydelse) 3721 3722 IP: Da jeg røg meget hash, der brugte jeg alle mine penge på det, og da jeg holdt op, så sparede jeg op til at 3723 købe rimeligt tøj og da jeg fik min egen lejlighed, så, ja.. jeg har hele tiden penge, det er ikke noget med sidst 3724 på måneden så har jeg ikke nogen penge, jeg har så jeg godt kan klare mig hele tiden. Jeg skal ikke låne 3725 penge af folk, det gjorde jeg meget førhen, for der brugte jeg alle mine penge på en dag. 3726 3727 (afbrydelse) 3728 3729 IP: Nu ved jeg ikke hvad du mener med gode oplevelser? 3730 3731 I: Et eller andet du synes, det kan være mange forskellige ting 3732 3733 IP: Altså vi har været ude at sejle og.. jeg har været ved noget aflastningsfamilie og der havde de egen båd og 3734 jeg tror faktisk jeg har været der i ni år og hver gang det var godt vejr, sejlede vi til [navn] og alle sådan 3735 nogen ting.. det var meget fede oplevelser, men sådan mange ting, jeg har faktisk aldrig oplevet noget med 3736 mine forældre. Vi har altid været sådan, ja, det ved jeg ikke, vi har aldrig været på ferie eller sådan nogle 3737 ting. 3738 3739 I: Den aflastningsfamilie er det en som du så stadig ser? 3740 3741 IP: Nej, jeg snakker kun med dem. Jeg stoppede dernede for et år siden, tror jeg. Så syntes jeg ikke at jeg gad 3742 det mere. 3743 3744 I: Hvordan kan det være? 3745 3746 IP: Det ved jeg ikke, jeg havde været der i så lang tid og nu var det på tide at prøve at se om man kunne klare 3747 sig uden dem. På en måde kunne jeg godt og på en måde kunne jeg ikke. 3748 3749
153
15.8.: Transkribering af interview med ”Combs”, 17 år, indsat på Bakkegården 3750 3751 I: Jeg laver et projekt for Børnerådet hvor vi skal snakke med unge kriminelle som har været i kontakt med 3752 sikrede institution og en kriminel løbebane 3753 3754 IP: Slap lige af jeg er ikke kriminel, så slemt er det heller ikke 3755 3756 I: Nej det var en fortalelse fra min side det må du undskylde 3757 3758 IP: næj det ok, 3759 3760 I: undersøgelsen handler om hvordan du kigger på dig selv og forstår dig selv 3761 3762 IP: hvordan jeg forstår mig selv 3763 3764 I: ja det kan man sige, nu har du jo fortalt mig du hedder ?, vil du introducere dig selv mere? 3765 3766 IP: altså fortælle om mig selv, ja altså jeg bor i [forstad til stor dansk by], studerer i [stor dansk by] på 3767 handelsgymnasiet ved [navn], jeg danser inde danceflow academy. Jeg har to arbejder, arbejder i fakta og har 3768 lige fået arbejde i [telefonsalg]..øhh ja 3769 [afbrydelse] 3770 3771 I: Dans kan du fortælle lidt mere om det eller bør man vide det? 3772 3773 IP: ja jeg dansede hiphop 3774 3775 [afbrydelse] 3776 3777 IP: jeg er typen som der er meget gang i, altså der er meget krudt i mig ikke, så brænder jeg noget af det af 3778 derovre - i stedet for på arbejde og i skolen ikke 3779 3780 I: så du bor til daglig i [forstad til stor dansk by] ikke, også tager du ind til [skole] og [stor dansk by] og 3781 danser ? 3782 3783 IP: ja, jeg står hverdag klokken halv seks, og er hjemme igen ved en fire fem tiden, jeg arbejder faktisk 3784 hverdag mandag til fredag. 3785 I: hvad laver du ved [telefon sælger].. telefonsalg 3786 3787 IP: ja sælger [avis][tv-kanal]og [tv-kanal] 3788 3789 I: hvor gammel er du? 3790 3791 IP: 17 3792 3793 I: hvad med dine venner hvor de fra? 3794 3795 IP: de er fra [forstad til stor dansk by], det sådan i [forstad til stor dansk by] er det meget opdelt, jugoslaverne 3796 går meget for sig selv tyrkerne går meget for sig selv, det mest araberne der går med danskerne, jeg er araber, 3797 men vi er født og opvokset sådan at vi et crew kan man godt sige, vi er en 12-13 personer, du kan både finde 3798 iranere, danskere, jugoslaver og arabere tyrkere. Især os vi meget kendt i [forstad til stor dansk by], vi går 3799 meget sammen, vi fra forskellige lande men vi er fra [forstad til stor dansk] og der er lige et par stykker der 3800 er lidt for udenbys men det ikke dem vi render rundt med til daglig, dem vi render rundt med til daglig det 3801
154
dem fra [forstad til stor dansk by] af. Jeg ved ikke om du har været i [forstad til stor dansk by]men det en 3802 rimelig storby 3803 3804 I:[afbrydelse]jo jeg har været i [forstad til stor dansk by]…det ikke sådan at du har venner der knytter sig til 3805 [skole] eller danseskolen du ser ? 3806 3807 IP: slet ikke dem jeg lærer at kende på min skole, det jo ikke sådan rigtige venner, hvordan skal jeg forklare 3808 det, altså som jeg kalder venner ikke, det dem jeg er født og opvokset med, det dem jeg kalder venner. 3809 3810 I: bliver i lagt meget mærker til når i går i [forstad til stor dansk by] de der par stykker? 3811 3812 IP: om man lægger mærke til os ja sådan, altså vi går jo ikke sammen på en gang hvor vi er en 12-13 stykker, 3813 det gjorde vi dengang vi var små, nu det sådan noget, når vi er sammen alle sammen så vi ikke sådan på 3814 gaden så folk ikke står sådan hov der kommer en hel gangsterbande vi samles selvfølgelig i et hjem med 3815 vores kærester hvis det kan lade sig gøre, nogle gange sidder vi bare en fredag aften og drikker lidt hvis det 3816 kan lade sig gøre og hygger lidt, tager måske i byen men ja, nogen tager jo hjem tidligt for de skal jo noget 3817 dagen efter om morgenen andre er frisk på at fyre den lidt af, jeg er sådan set ligeglad om jeg skal på arbejde 3818 eller ej, jeg skal sku altid hygge mig så meget som jeg kan sammen med mine venner. I sådan nogle 3819 situationer som nu kan man jo ikke vide hvornår man kan se dem og man ved jo aldrig hvornår sådanne 3820 situationer dukker op, det kan jo man rejser eller noget lignende 3821 3822 I: men du regner ikke med der bliver lagt mærke til jer? 3823 3824 IP: jo jo det gør der 3825 3826 I: er det så fordi folk er snerpede? 3827 3828 IP: lad os sige det sådan her ik, jeg er ret sikker på at alle i [forstad til stor dansk by] ved hvem vi er 3829 face2face men ikke vores navne måske mange ældre, jeg snakker ikke om de unge de unge ved hvem vi er. 3830 De unge ved hvem vi er ind og ud, dem fra 16-20 ik. 3831 Jeg er den yngste blandt mine venner, de alle sammen to til tre år ældre end mig. Grunden til at jeg går rundt 3832 med den målgruppe og ikke min egen, er at jeg har Altid i folkeskolen, gik jeg på privatskole og der var de 3833 alle sammen fra udenbys fra [remser forstæder til stor dansk by op], Og dem gik jeg jo ikke rundt med til 3834 daglig dem var jeg jo kun sammen med på skolen. Så dem jeg lærte at kende var dem fra vores kvarter i 3835 [forstad til stor dansk by] det var [navn], det en af min rigtige gode kammerater og så over ham der lærte jeg 3836 nogle af hans venner at kende, og det det var en 2-3 stykker, og over dem lærte jeg nogle andre at kende, og 3837 så var vi i alt en 11-12 stykker, også det dem opvokset og vi har kendt dem hele vores liv. 3838 3839 I: fortæl lidt om din tøjstil? 3840 3841 IP: jamen lad mig være ærlig over for dig når jeg skal i byen så det fine sko og fine bukser og skjorte, det 3842 behøves ikke være fine bukser, det kan godt være cowboybukser, men det i hvert fald ikke nogle af de brede, 3843 det cowboybukser med fin stil selvfølgelig. Jeg går ikke med kasket det gør jeg aldrig, måske en hue engang 3844 imellem om vinteren når det er koldt, men det ikke for at jeg har hue på, det for at holde varmen jeg plejer 3845 altid at sætte håret, men dagligt der går jeg sku altid med, lange T-shirts og stille og roligt brede bukser, jeg 3846 går ikke med alt for bredt hiphop tøj, jeg går med en stil man kan godt kalde for hiphop stil, men det med 3847 stilen, altså jeg ikke hvordan jeg skal sige det men 3848 3849 I: jeg syntes ikke det var dårligt formuleret: jeg går med hiphop stil men det med stilen 3850 3851 IP: ja jeg går ikke med det der rigtig hard core hiphop de der bukser man køber inde i hiphop butikkerne, 3852 okay jeg har et par stykker af dem, men så matcher jeg dem. Jeg går med polo T-shirt måske eller en skjorte, 3853
155
selvom folk syntes det lyder åndssvagt at gå med hiphop bukser og skjorte men når man har det på, og man 3854 ved hvordan an tager det på, så det jo ikke åndssvagt, og det jo sådan jeg går med det. 3855 3856 I: man ved hvordan man tager det på 3857 3858 IP: præcis det ligegyldigt hvad tøj er man skal bare vide hvordan man tager det på 3859 3860 I: hvad med dine venner ? 3861 3862 IP: uha det sådan forskelligt, jeg kan nævne nogle af dem de går i jo i noget kan man sige dario tøj, jeg har 3863 en ven som der går i de tynde bukser, Diesel bukser men det ændrer jo ham, han er jo den samme person for 3864 os, selvom han ikke går i hiphop tøj, han har altid været en ven, de fleste af vennerne det har jo sådan det 3865 ikke noget med de ikke har stilen, men øhh de render sku rundt i normalt tøj, som man kan købe i næsten alle 3866 butikkerne som man kan købe i næsten alle butikkerne, Jack’n Jones, Black international, Deres, Levis 3867 bukser det sådan meget normalt. 3868 3869 I: er der nogle af dine venner du syntes klarer sig godt? 3870 3871 IP: øhh ja faktisk jeg har par stykker som det går dem virkeligt godt i livet, den ene af dem er faktisk 3872 forlovet, og han bor i en by ved siden af [Forstad til større by]] der hedder [forstad til større by], han er 3873 forlovet med en dansker. Ja de bor sku sammen arbejder begge to, damen går i skole ode har de det godt så 3874 jeg syntes de er kommet sådan et stykke videre i livet. Så har jeg en anden ven der er i militæret han er snart 3875 færdig, han har boet alene siden dengang han var sytten nu han flyttet hjem til sin familie i [forstad til større 3876 by], han syntes det hyggeligt at komme tilbage til sin familie i [forstad til større by]. Hans familie boede i 3877 [forstad til større by] men de flyttet til [forstad til større by], han er sådan en øhh det ham jeg snakker om 3878 med den stil tøj, han er kommet et stykke videre i livet han har et arbejde når han kommer ud det har han 3879 bare sat på standby det også sælger ved telefon. Han har ikke nogen uddannelse det har han ikke, men han 3880 har forsøgt vi alle sammen har forsøgt på at få en uddannelse men det har ikke sådan kommet videre, og vi 3881 alle sammen har samme holdning, fra min side kan jeg stå og sige jeg har ikke en uddannelse fordi jeg år 3882 rundt sammen med mine venner og de kan sige sådan vi har ikke en uddannelse fordi vi går rundt sammen 3883 med sine venner og vi er opvokset i et miljø der er lidt forkert. Det er vi det indrømmer jeg, men jeg har det 3884 ikke dårligt med det, jeg har det ikke dårligt med at jeg ikke har en uddannelse på grund af mine venner, jeg 3885 elsker stadig mine venner, jeg vil stadig være der for dem og de vil stadig være der for mig, så vi har det godt 3886 sammen selvom vi måske ødelægger nogle ting ved hinanden selvom vi ikke lægger mærke til det men til 3887 gengæld giver vi hinanden andre gode ting som vi heller ikke lægger mærke til på nogen måden, men vi 3888 giver hinanden gode ting. Fra min side jeg er den yngste jeg lærer af dem, jeg lærer af deres fejl jeg lærer af 3889 deres gode ting. Men jeg siger ikke at nu sidder jeg her på bakkegården, at jeg har begået en fejl det på grund 3890 af dem det er det ikke, det min egen fejl det mig der kommer til at betale for dem. Men der er nogle af mine 3891 venner der er kommet videre i livet, nogle der har et arbejde, har det sku godt. 3892 3893 I: nogle af dem 3894 3895 IP: ja man kan sige de næsten alle sammen laver noget, vi alle sammen har et arbejde det ikke alle sammen 3896 der studerer, men vi alle sammen har et arbejde. 3897 3898 I: du sagde ellers at de ikke havde en uddannelse, men der er så nogen der studerer? 3899 3900 IP: ja der lige en 2-3 stykker 3901 3902 I: du går jo selv på [skole] det jo en studenter eksamen 3903 3904 IP: ja det gør jeg da 3905 3906
156
I: syntes du har en bestemt livsstil? 3907 3908 IP: livsstil ja faktisk, altså som folk kigger på os, jeg er snart 18 år gammel mine er 20 folk de tænker oppe i 3909 hovedet og vi kan se det på andre uge i [forstad til stor dansk by] dengang de var unge, da de kom i den alder 3910 da de var 20, der holdt de op med at gå i byen der holdt de op med at drikke, der fik de en helt anden tøjstil 3911 de blev alle sammen gift kan man sige eller i hvert fald en kæreste og et barn. Både om det danskere eller 3912 indvandrere og de så’n blevet meget stille og roligt, men vi er stadig oppe og køre og ude vi har det godt vi 3913 ude og fyre den af ude og drikke og selvom nogen af os er 20 nogle er 18 andre er 17, jeg er den yngste jeg 3914 er 17. vi har en livsstil, jeg tror ikke den bliver, ..der er ikke nogen ende på vores livsstil, at vi er ude og fyre 3915 den af der er ikke nogen den slutter ikke 3916 3917 I: kan man sige det en stor del af fællesskabet at i engang imellem går ud og fyrer den lidt af? 3918 3919 IP: ja det kan man godt sige, vi sidder nogle gange og snakker om det hvornår har vi tænkt at holde op med 3920 at gå ud og fyre den af, jeg kan se ud af mine øjne og jeg kan nævne mindst otte af de venner, de er næsten 3921 ”over” (sagt på engelsk) over det, nogle af dem er jo forlovet jeg 1,2,3..6 venner der er forlovet. Men inderst 3922 inde kan jeg se at mig og en kammerat jeg tror ikke at vi kommer til at ha en grænse for os i vores liv, 3923 selvom vi bliver 30 år gamle vil vi stadig gå i byen, vi vil stadig fyre den af. For vi er ens. Uden nogen grund 3924 hvis jeg ser ham fra 10meters afstand kan jeg læse hans tanker, og det samme med ham, så jeg tror vi holder 3925 et stykke tid endnu. 3926 3927 I: på en måde siger du at i ændrer jer når i bliver 20, dem der er i [forstad til stor dansk by] de bliver gift og 3928 får børn og sådan noget men omvendt er det ikke lidt det du siger dine kammerater gør, du siger seks af dem 3929 er forlovet.? 3930 3931 IP: jo det jo det, jeg kan se det..indtil videre de har ikke ændret sig, ja okay måske en lille smule som folk de 3932 kan ohh der er meget der har forandret sig ved dem men jeg kan ikke se det så meget fordi jeg er sammen 3933 med dem tit hver anden dag, engang om ugen mindst, så jeg kan ikke se det så meget men jeg kan at om et 3934 par år der vil de forandre sig. De vil blive helt anderledes det kan jeg se, og det jeg hundrede procent sikker 3935 på 3936 3937 I: jeg har taget nogle billeder med som jeg gerne vil høre din mening om, jeg ved ikke om du selv vil vælge 3938 eller jeg skal pege et ud? 3939 3940 IP: du må pege et ud 3941 3942 I: hvis vi nu tager dem fra den forkerte ende? 3943 3944 IP: skal jeg fortælle om det 3945 3946 I: hvis du kan 3947 3948 IP: som jeg kan se det er det en mor og far, der spiser aftensmad en meget stille og rolig familie, manden har 3949 sikkert været ude på en meget hård arbejdsdag, så sidder de ca. ved en seks tiden, nyder maden sidder 3950 sammen. Slapper af hygger der er ikke så meget gang i deres liv kan man sige, det sådan meget mere fint liv 3951 3952 I: der er ikke så meget gang i deres liv, der er et fint liv 3953 3954 IP: som jeg kan se det 3955 3956 I: som du ser det, det vil jeg godt købe, og faren han har arbejdet ? 3957 3958 IP: hård arbejdsdag 3959
157
3960 I: han har haft hård arbejdsdag, og de spiser? 3961 3962 IP: så hun sidder og skærer maden til ham, for hun ved sikkert at han har været ude på en hård arbejdsdag så 3963 hun sætter mad til ham 3964 3965 I: dvs. det lidt traditionelt ? 3966 3967 IP: ja 3968 3969 I: meget traditionelt, .. hvad med det her billede? 3970 3971 IP: det der en fin mand der har været på arbejde der sidder i en metro hvor han ikke burde være, ej altså jeg 3972 ved ikke hvordan jeg kan sige en mening om det men en normal fin der er på vej til eller fra arbejde 3973 3974 I: du sagde på et tidspunkt han ikke burde være der? 3975 3976 IP: altså sådan en fin mand, i sådan en metro tusser over det hele, det passer ikke så godt sammen, 3977 3978 I: det hænger ikke sammen? 3979 3980 IP: nej 3981 3982 I: du sagde på et tidspunkt du godt finde på at tage skjorter på til dine hiphop bukser, her er en, ham kunne 3983 jeg godt forstille mig han havde hiphop bukser på, 3984 3985 IP: ja men det er ikke sådan nogle skjorter jeg tager på, 3986 3987 I: det ikke sådan nogle skjorter? 3988 3989 IP: det ikke sådan nogle, jeg kan eksempelvis samle en Ben Sherman (er i tvivl) skjorte med hiphopbukser, 3990 det har jeg gjort mange gange, et par levis bukser og en Ben Sherman skjorte. 3991 3992 I: sherman er et mærke formoder jeg? 3993 3994 IP: ja ..det har jeg samlet mange gange. 3995 3996 I: men det ikke sådan noget? 3997 3998 IP: det ikke sådan noget, det der det en flok gangstere 3999 4000 I: det ikke hiphop med stil, det hiphop som gangster 4001 4002 IP: præcis hiphop som en gangster 4003 4004 I: det gør du ikke i? 4005 4006 IP: næh ikke sådan specielt, jeg kan bedre lide hvis jeg skal gå noget bredt tøj, her kan du selv se (S rejser 4007 sig op om stiller så man kan se ham i helfigur) der kan du selv se lang bred polo T-shirt, den burde måske gå 4008 hertil, men jeg kan lide det, jeg syntes det behageligt at gå i bredt tøj 4009 4010 I: casual wear 4011 4012
158
IP: og mange folk syntes sikkert det er flot 4013 4014 I: (uden at sige noget peger jeg på et billede af spejdere) 4015 4016 IP: det sku spejdere det der, en flok unge der er ude og opleve nogle nye ting i verden, overlevelses tur 4017 måske 4018 4019 I: overlevelses tur, det sådan noget spejdere laver eller hvad? 4020 4021 IP: ja de ude og ..fyre den lidt af 4022 4023 I: du tror også de fyrer den af? 4024 4025 IP: ja for jeg kan forestille mig at hvis jeg var ude på sådan en spejdertur ikke, jeg syntes det ville 4026 være meget meget meget go oplevelse, man oplever ting man aldrig normalt oplever, lærer at tænde et bål ud 4027 af to sten måske laver sin egen mad 4028 4029 I: du køber den? 4030 4031 IP: ja jeg er vild med sådan nogle ting, 4032 4033 I: okay sådan nogle som dem her det måske så igen noget hiphop? 4034 4035 IP: det jo Nik og Jay, det to sangere her i Danmark, jeg syntes ikke de synger så meget hiphop, de synger 4036 mere pop, og det dem der får poppen op og køre i Danmark, det er det jo vil jeg påstå, de klarer et arbejde 4037 som, de klarer et arbejde som meget fint og de tjener gode penge i forhold til Danmark, altså tænk på ikke 4038 her i Danmark de har tjent deres mest plade, det var deres anden plade, der tjente de fire mio. kr. på den det 4039 jo mange penge her i Danmark 4040 4041 I: det mange penge de fleste steder her i verden 4042 4043 IP: præcis ik, men tænk på den anden måde P Diddy hvis du ved hvem det er, han har betalt en mio. dollars 4044 for at en musikvideo der har han betalt en mio. dollars som svarer til lidt over 5,5mio i danske, de har tjent 4045 4mio. på at lave en hel plade selvfølgelig der er forskel på kulturen og miljøet mellem Danmark og Amerika, 4046 det er der men her i Danmark der er det jo meget godt det de tjener, de har det jo måske godt nok men måske 4047 en sanger oppe på toppen her i Danmark og ..jeg har faktisk set dem her for ikke så længe siden ovre ved det 4048 der danse studie, og de har det godt og så videre, men måske har det det ikke godt inden i, måske har de 4049 dårlig samvittighed over nogen ting måske har de det dårligt over nogle andre ting, som fra min side, jeg vil 4050 aldrig nogensinde være kendt 4051 4052 I: du vil ikke bryde dig om at være kendt? 4053 4054 IP: nej jeg ville da ikke bryde mig om at hver gang jeg skal gå på toilettet så skal der stå dagen efter i Se og 4055 Hør Combs har været på toilettet og skide, det gider jeg ikke det bryder jeg mig ikke om 4056 4057 I: det var den ene side den anden side, du lægger op til at 4058 4059 IP: på den anden side det jo meget sjovt at være kendt og folk går og peger ad dig og wow der kommer han 4060 men jeg bryder mig ikke om det 4061 4062 I: jeg tænkte på at P Diddy har lavet en musikvideo til 5½ mio. og de har bare tjent 4mio. kr. på en plade, 4063 hvorfor fremhæver du det ? 4064 4065
159
IP: hvorfor det skulle nævnes 4066 4067 I: ja hvad er det der er så særligt ved det? 4068 4069 IP: jeg syntes at hvis de virkelig, som sanger så er det jo ikke godt at de tjener 4mio. på en hel plade, når 4070 andre mennesker betaler en hel mio. dollars for en musikvideo. Der er meget forskel men de kan jo sagtens 4071 blive bedre, de synger jo kun dansk, de synger ikke engelsk endnu, så skulle de måske prøve det. Og prøve at 4072 blive kendte i verden i stedet for Skandinavien de jo kun kendte i Skandinavien. 4073 4074 I: på et tidspunkt sagde du at det dem der for poppen op at køre her i Danmark?, at de gør et godt stykke 4075 arbejde? 4076 4077 IP: det gør de, der kan blive bedre 4078 4079 I: der er jo mange der vil sige at det at musik er et arbejde, hvor det handler om at tjene penge det helt at gå 4080 fejl af det 4081 4082 IP: præcis mange syntes at musik er, at det at øh at det at tjene penge og blive millionær, nej andre 4083 mennesker tænker det boget vi gode til det en uddannelse for os det er det vi har lyst, men nu når vi snakker 4084 om musikken så jeg 100% sikker på at de ikke gør det fordi de kan lide det 4085 4086 I: du tror de er i det for at arbejde? 4087 4088 IP: de gør det for at få pengene og for at blive kendte, for at få råd til de ting som de går i, men der er mange 4089 andre sangere som man kan nævne i verden som har tjent flere mio. kroner, og de har aldrig haft et diamant 4090 ur måske (holder hans eget bling bling ur frem) Og det nogle sangere man kan nævne, 4091 4092 I: så fordi at du tror de er i det for pengene så skal deres næste mål være at blive som P Diddy? 4093 4094 IP: præcis, det det deres mål er, at blive det som folk ikke tror vi kan blive men når man har det mål i 4095 hovedet, at man gør et arbejde for at blive det så får mandet ikke. Især hvis det er noget med kunst at gøre, 4096 men ligepludselig man er rigtigt god til kunsten ikke, og man ikke lægger mærke til pengene så bliver man 4097 verdenskendt uden at selv vide det. 4098 4099 I: der er et modsætningsforhold? 4100 4101 IP: det er der 4102 4103 I: jeg vil lade billederne ligge, ryger du? 4104 4105 IP: cigaretter? 4106 4107 I: ja 4108 4109 IP: ja det gør jeg..(jeg skal til at tale videre da Combs selv bryder forsigtigt ind) hash ..altså jeg ryger ikke 4110 hash sådan hvor jeg sidder dagligt og ryger hash, men jeg har prøvet det. 4111 …jeg har også gjort det et par gange men det ikke noget der sådan rigtig interesserer mig jeg vil gøre 4112 hverdag 4113 4114 I: ryger dine venner? 4115 4116 IP: hash 4117 4118
160
I: jahh sådan i det hele taget? 4119 4120 IP: de ryger cigaretter nogle af dem ryger en del hash, jeg har fortalt dem mange gange og fra min side 4121 syntes jeg, når man skal ryge hash, så skal man ikke ryge det når man har det dårligt så skal man ryge det når 4122 man har det godt, og når man skal drikke så skal man drikke når har det godt ikke når man har det dårligt 4123 4124 I: så dig og dine venner nyder alkohol? 4125 4126 IP: ja ja vi drikker sku, jeg den der drikker mest sgu, jeg har set mange aftener, en søndag aften hvor vi ser 4127 en film og de ryger en joint eller to og jeg drikker en øl eller to. 4128 4129 I: hvad betyder det for dig at ryge og drikke hvis det da betyder noget ? 4130 4131 IP: øhhh altså ryge hash det har jeg gjort når jeg har det godt, det er en dag hvor jeg har fået en god indkomst 4132 en dag hvor jeg har fået gode nyheder, f.eks. fået et arbejde som jeg fik det der hos [telefonsalg], og dagen 4133 gik som det sku det var solskinsvejr og jeg var virkelig pimpet op i tøjet var inde på strøget havde det godt så 4134 kan man godt lige tage en tur forbi [sted med værtshuse] og ryge sig en joint, sådan har jeg det og drikke en 4135 Cult shaker, senere på aftenen hvis det en weekend lige fyre en flaske af fordi man har det godt, der jo ikke 4136 noget man tænker på så hvorfor ikke have det hele 24timer godt 4137 4138 I: okay så det handler om man har det godt men der er også noget med man er smart i tøjet og får en flaske, 4139 der nogle ting der følger med i det? 4140 4141 IP: selvfølgelig skal man gå og være lidt smart med de ting man har, men man skal heller ikke vise dem for 4142 meget, så har folk ondt i røven, så bliver det for lidt 4143 4144 I: det en balance gang? 4145 4146 IP: præcis 4147 4148 I: har du kæreste ? 4149 4150 IP: nej det bryder jeg mig ikke om 4151 4152 I: dine venner?…nåh jo de jo forlovet 4153 4154 IP: et par stykker har faktisk nogle kærester, men som jeg kan nævne så det kun mig og min kammerat 4155 [navn[, og en der hedder (navn) 4156 4157 I: er du ladies guy? 4158 4159 IP: æh nej altså damer og damer, jah jah det kan man godt sige ja det er jeg 4160 4161 I: jeg vil skifte boldgade jeg vil spørge til dine oplevelser i skolen, ligesom med billederne hvis du bare 4162 skulle hæfte en kommentar på skole? 4163 4164 IP: mine oplevelser i skolen, det godt, jeg syntes det dejlig at man kommer ind i [stor dansk by] kultur, jeg er 4165 vant til [forstad til stor dansk by] leve i [forstad til stor dansk by] miljø, [forstad til stor dansk by] kultur der 4166 er faktisk forskel på [forstad til stor dansk by] og [stor dansk by] selvom det 42 kilometer men du kan finde 4167 forskelle bl.a. hvordan de tænker hvordan de reagerer hvordan de er [forstad til stor dansk by] det helt 4168 anderledes selv om der kun er 40kilometer 4169 4170 I: kan du give et eks. 4171
161
4172 IP: meget lille kort eks. drengene i [stor dansk by] de går og råber på gaden, det gør vi ikke i [forstad til stor 4173 dansk by], vi går stille og rolig, drengene i [stor dansk by] går ..hvis vi tager de personer der virkelig går og 4174 er smart-asses så skal de når de går på gaden Her er vi, forstår du Her kommer vi Når de går på gaden så er 4175 det her kommer vi. Sådan er vi ikke i [forstad til stor dansk by] 4176 Vi går normalt, men folk kigger på os som her kommer vi, selvom vi ikke går sådan 4177 4178 I: kigger de på jer når i går i [stor dansk by]? 4179 4180 IP: Øhh ja det gør de, det gør de fleste, (fnisende) det gør mange faktisk. 4181 4182 I: du kan mærke forskel på dem er i [stor dansk by] f.eks. når du er på [skole]? 4183 4184 IP: ja det kan 4185 4186 I: hvordan har du det med [skole]? 4187 4188 IP: jeg syntes det meget godt man får en uddannelse, jeg er sikker på hvis jeg har en chance for at få en 4189 uddannelse i [stor dansk by] så har jeg slet ikke nogen i [forstad til stor dansk by]. Fordi når jeg er i skolen i 4190 [forstad til stor dansk by], så det fuldstændig ligegyldig hvilken skole, så der nogen jeg kender i klassen og 4191 det hele klassen jeg kender, fordi [forstad til stor dansk by] er en stor by, men alle kender hinanden når de er 4192 unge, så man kan slet ikke tage sig sammen i klassen slet ikke. 4193 4194 I: det lød på dig som at fordi man kender hinanden så kommer man måske nemt til at lave noget ikke skole 4195 arbejde i skolen? 4196 4197 IP: ja man sidder og laver noget andet i klassen, sidder og snakker om hvad man har lavt i weekenden det gør 4198 jeg så ikke med de drenge inde i København for jeg kender dem ikke, så godt, kender dem og kender, man 4199 lærer dem at kende henad vejen, men det ikke så godt, jeg har også været ude og fyre den af med dem, 4200 faktisk nogle fra min klasse, vi har været til fester sammen vi har været i byen sammen, men det ikke det 4201 samme, der er meget forskel 4202 4203 I: så har du jo også 9.klasses eksamen etc. Så du har som sådan ikke været skole træt? 4204 4205 IP: nej jeg kan godt lide skole 4206 4207 I: det fungerer ? 4208 4209 IP: jeg elsker skole faktisk men nogle gange går det bare nedad, som nu det ender galt måske jeg bliver smidt 4210 ud fra skolen de finder sig ikke i at jeg har været inde og sidde, så vil de have jeg skal komme tilbage til 4211 skolen det finder de sig ikke i, men jeg giver ikke op jeg kommer ud så søger jeg ind på samme skole igen og 4212 starter ny uddannelse, selvom jeg har været igennem snart halvandet år, så søger jeg igen 4213 4214 I: jamen så kan du jo starte i 2.g, så du har hverken pjækket eller lavet uro? 4215 4216 IP: jo jo jeg har en del fravær men så har der været ting med hvis jeg skal til lægen eller jeg skal til psykolog 4217 samtale, det ikke sådan noget hvor jeg pjækker for at tage hjem og sove eller pjækker for at være sammen 4218 med vennerne 4219 4220 I: du har ikke haft problematisk skolegang? 4221 4222 IP: nej 4223 4224
162
I: hvad med politiet er det sådan du kan fortælle mig om dine oplevelser med politiet hvis du da har nogen? 4225 4226 IP: jeg har det forskelligt der er nogen der har været alt for gode overfor mig, det noget jeg oplevede da jeg 4227 blev kørt herud 4228 4229 I: alt for gode, det må du utrolig gerne uddybe? 4230 4231 IP: det kan jeg fortælle, jeg kan give dig eks. når jeg har været nede i byen nogle gange, jeg gider ikke sige 4232 til dig jeg har været sammen med en hel bande, jeg har været sammen med en ven og to piger, jeg nævner nu 4233 noget der er sket før, jeg har været sammen med min kammerat og to veninder vi skal i byen. Så når vi når 4234 frem til [beværtning] der ligger i [forstad til stor dansk by], så siger de til mig jeg ikke må komme ind, så 4235 spørger jeg dørmanden hvorfor så siger han du har karantæne, nå men kan du fortælle mig hvorfor, og 4236 hvordan og hvorledes bare fortælle mig lidt om det så skal jeg nok daffe min vej, men jeg vil bare gerne vide 4237 det, men så siger han så at han ikke ved det, fint nok så står politiet på den anden side de jo altid nede i byen 4238 så går jeg over og spørger dem, så peger de over til dørmændene og går over og finder ud af noget med dem, 4239 så når jeg går over for at snakke med dørmanden så lige pludselig reagere lidt, det ender med at hej hej og 4240 giv hånden til hinanden det gør det ikke, det ender med måske en lille diskussion. Og så bliver man anholdt 4241 af de samme politibetjente man lige har været ovre at spørge om hjælp, der syntes jeg det dårligt jo, at jeg har 4242 lige været ovre og spørge om de gider at hjælpe, så har de stået og sagt nej så går der 2min så kommer i og 4243 anholder mig det for dårligt, det syntes jeg er alt for dårligt, og så når man kommer på politistationen og 4244 bliver afhørt, så stiller man det samme spørgsmål igen om de gider at hjælpe en så siger de stadig nej 4245 Men oplev noget godt med en politimand, der har jeg oplevet med[navn] en rigtig god politimand, det faktisk 4246 da jeg blev kørt herud det ikke så længe siden, der sad jeg, der var jeg i retten, så blev jeg kørt tilbage til 4247 politi stationen. Så smed de mig ind i venterummet så skulle jeg vente 3 timer, så sagde de vi skal lige finde 4248 nogen der gider at køre mig ud til Bakkegården, fordi ham politimanden der kørte mig ud til retten som der 4249 har min sag, han sagde jeg gider kraftedeme ikke køre 5 timer på grund af dig sagde han til mig. Så sagde 4250 hans kolleger jamen det gider vi heller ikke, og det endda en lidt ældre en. Jeg tog det ikke så personligt så 4251 må de jo finde en anden en det jo deres job. Så sad jeg på et venterum så kom han ind til mig ham [navn], 4252 han har kendt mig siden han var lille han har været nærpoliti i [forstad til stor dansk by] i lang tid siden 68 4253 fortalte han mig, så sagde han ved du hvad Rakim der er ikke nogen der gider at køre dig, simpelthen så 4254 bliver jeg nød til at gøre det og jeg vil gøre tjeneste, i stedet for du skal overnatte her i venterummet eller i 4255 arresthus, og jeg ved hvordan det er, så sagde jeg tak skal du ha, så sagde han så bliver det bar dig og mig 4256 alene selvom på en eller anden måde jeg ikke må så har jeg fået dem overtalt vagthavende. Han stoler på mig 4257 at jeg ikke vil lave nogle numre, jamen selvfølgelig vil jeg ikke det sagde jeg til ham, når du har været flink 4258 over for mig og kørt mig til en ungdomsinstitution. Så satte jeg mig ind i bilen omme bagved, så åbnede han 4259 døren og sagde du kan kraftedeme godt stige og sidde foran, i en politibil, så tænkte jeg han er da meget 4260 flink, ingen håndjern så satte jeg mig foran jeg kan jo bare åbne døren og stikke af hvis det er det jeg vil. Så 4261 kørte vi og undervejs stoppede vi i [forstad til stor dansk by] og spiste på McDonald’s endda, og der gav han 4262 faktisk selv, og jeg havde penge på mig og jeg gav ham penge værsgo, det til mig og dig sagde jeg til ham, 4263 han siger nej jeg betaler fra min egen lomme siger ha så, han kørte det selv på kortet foran mig kan jeg 4264 huske. Det jo overdrevet flink, også da han kom her så stod han og sagde til mig jeg håber jeg får din sag, og 4265 det var lige inden jeg fik at vide at ham den anden sku have min sag, ham der stod og sagde: jeg gider ikke 4266 køre dig derud, så sagde jeg til ham hvorfor så siger han til mig der er lige nogen ting jeg kommer til at 4267 ændre, så siger jeg med hensyn til hvad, så siger han b og b, hvis du ved hvad det er? det besøg og brev 4268 kontrol. Det sagde han til mig det er der ingen grund til du har, når jeg sidder og snakker med mine forældre 4269 så skal det være på medhør eller hvis jeg sender et brev er der nogen der skal læse det, hvorfor siger jeg til 4270 ham så siger du kom selv op og meldte dig til os, og hvis du virkelig havde nogen venner du ville snakke 4271 med, så kunne du have nået at snakke med dem. Selvfølgelig havde jeg det, siger jeg men du har selv set jeg 4272 kom fra arbejde jeg havde ikke engang været hjemme, så sagde han til mig det syntes jeg også er meget fint. 4273 Derfor hvis du overholder dine aftaler så overholder vi også selvfølgelig vores, så sagde han til mig der er 4274 lige to ting jeg vil ændre du vil ikke få b og b det lover jeg sagde han og jeg lover også du får udgang, hver 4275 uge kan jeg få lov til at gå ud komme hjem. Så sagde jeg til ham tusind tak. Dagen efter så ringer det var 4276 mandag morgen, det var faktisk i går så sagde han desværre der er en anden der har fået din sag, og det var 4277
163
ham der ikke gad at køre mig. Så ringer jeg op til ham, og spørger ham du jeg vil godt vide om jeg har b og 4278 b, ja siger han til mig, okay så siger jeg er det også sådan at jeg ikke må snakke med min familie, så siger han 4279 der er jo ingen grund til du skal snakke med din familie, så sagde han sådan ahm vi kan snakke om noget 4280 besøg, lad mig sige det lige ud foran, fuck dig sagde jeg til ham lagde røret på. Lige meget hvad man har 4281 lavet man har da ret til at snakke med sin familie, og det ikke noget med jeg sidder og snakker arabisk for jeg 4282 er araber jeg sidder og snakker dansk min mor hun kan godt forstå og snakke dansk, hun har boet i Danmark 4283 flere år hun har været ude på arbejdsmarkedet i femten år her i Danmark, der har min far også næh min far 4284 han har været ude i arbejdsmarkedet i 25 år, og han arbejder stadig, og vi kan sagtens kommunikere over 4285 telefonen på dansk. Så syntes jeg det er lidt tarvelig at han skal stå og sige til mig at jeg ikke må snakke med 4286 mine forældre, men det tog jeg ikke så personligt, så nogen af dem kan være flinke andre kan være svin. 4287 4288 I: det lyder jo som det afhænger af politimanden? frem for der er sådan en fast ramme for de og de 4289 handlinger den og den straf, lige behandling loven er lige for alle 4290 4291 IP: præcis der er nogen der giver en overdrevet god behandling til en person og hjælper ham, med mange 4292 ting og hvis jeg virkelig vidste jeg kunne snakke med [navn] om de problemer jeg havde inden jeg rodede 4293 mig ud i det lort så havde jeg virkelig sluppet for at sidde her, men jeg vidste ikke jeg kunne snakke med 4294 ham om de her ting, og det sagde han til mig under afhøringen, jeg kunne have hjulpet dig med alt. Hele det 4295 her det handler faktisk om et skide diskotek, og en skide vagt som der ser mig på gaden og på offentlige 4296 steder hvor han kigger op og nedad mig, det er det det handler om. 4297 4298 I: politiet de svinger så du har også haft ? 4299 4300 IP: jeg har dårlige oplevelser jeg har haft gode, lad mig sige det sådan 4301 4302 I: nu kan jeg forstå der er det her med ham dørmanden der må kigge på dig, politiet kommer over, er det 4303 sådan man kan tale om det er sådan et rutine tjek? 4304 4305 IP: næh altså ham dørmanden, lad mig gøre det hele nemmere for dig [navn]kommune og [navn]politi har i 4306 alt 90sager med det diskotek 90sager det er 89 andre end jeg har, har de kørende så kan du selv se hvor 4307 meget vrøvl og lort de har med de dørmænd, jeg har spurgt mange politibetjente før i tiden om, jeg har 4308 faktisk også ringet til [forstad til stor dansk by ] politi og spurgt om de kunne hjælpe mig, med det at han 4309 skulle stå og afvise mig på det diskotek som jeg ikke engang ved hvorfor og stå disse mig til foran mine 4310 venner og bilde mig ind i alt mulig lort, og den en dag har han sendt mig sådan noget forbud forbuds halløjsa 4311 hvor jeg ikke måtte komme ind på diskoteket i to år uden en begrundelse det kan de jo ikke, du står og giver 4312 mig karantæne på et diskotek så skal du også give mig en begrundelse. Så siger politimændene nåh det kan 4313 vi ikke hjælpe dig med desværre. Men ham [navn] der han sagde til mig hvis du havde sagt det til mig fra 4314 starten af personligt, så ville han være sikker på hundrede at jeg ku ha hjulpet at jeg havde fået det revet i 4315 stykker det der papir, så der er nogle gode der er nogle dårlige 4316 4317 I: så i forhold til kriminalitet så det mest i forhold til det kriminalitet du har lavet ballade for at komme 4318 herind du har ikke andre ting, det fordi mange af dem vi snakker med de har en mange facetteret type af 4319 kriminalitet? 4320 4321 IP: lad mig sige det sådan jeg har nogle pletter på min straffe attest, men der er ikke en eneste plet hvor der 4322 står noget tyveri eller noget røveri eller noget, det kun vold 4323 4324 I: loven her hjemme er den retfærdig? 4325 4326 IP: uha de gør hvad de..loven jeg syntes ikke den er retfærdig, jeg syntes den er okay den er som den skal 4327 være, det er den, det syntes jeg, men måske er der nogle småting som der skal ændres og det jo nogle ting 4328 som man ikke selv lægger mærke til, fra min side syntes det her det kan jeg ikke helt få på det rene at det et 4329 demokratisk land her i Danmark på samme tid så siger de man skal høre efter politiet hvad de siger og det 4330
164
selvfølgelig rigtig man skal høre efter politiet men ikke til den grænse, hvor han står og siger til dig :nu skal 4331 du forsvinde herfra, så har du bare at forsvinde eller så kan du blive anholdt og få en bøde ..okay slap lige af.. 4332 altså hvis folk kommer og spørger mig om ting på en pæn måde så siger jeg til dem ved du hvad selvfølgelig, 4333 jeg kan ikke stå og sige nej hvis du kommer pænt over til mig og siger undskyld du har vel ikke en smøg jeg 4334 kan be om af dig og så har jeg pakken i hånden, jeg kan da ikke sige nej til dig, men hvis du kommer over til 4335 mig og siger: du giv mig lige en smøg, gu fanden gider jeg da ikke give dig smøg, du kan da bare købe dine 4336 egne sådan vil jeg sige. 4337 4338 I: det et spørgsmål om opførsel? 4339 4340 IP: præcis mange politibetjente kommer og snakker med et menneske på en god måde om loven, så fatter 4341 man det på en god måde men hvis de kommer: ved du hvad loven siger du har loven siger du skal høre efter 4342 mig og skrid med dig, og hvis han mener det så ved du hvad om du skal anholde mig og jeg skal sidde inde 4343 resten af livet jeg gider ikke fjerne mig herfra gør alt hvad du vil og sådan har jeg det, men loven er okay 4344 faktisk. 4345 [afbrydelse] 4346 4347 I: hvordan har du det med du har lavet vold? 4348 4349 IP: lad mig sige det sådan den første det var sku min egen skyld, og det indrømmer jeg det var min egen 4350 skyld og et hvert menneske dummer sig jo, men man er virkelig dum hvis man begår den samme fejl så har 4351 man et problem og heldigvis har jeg ikke lavet den samme fejl men grunden til jeg sidder her jeg kan fortælle 4352 dig det og jeg håber virkelig at der ikke går lort i det, så bliver jeg frikendt næste gang jeg skal i retten som 4353 jeg ved, vagten tog kvælertag på mig og kvalte på mig så hårdt jeg lå ned det var mindst ti sek. For jeg 4354 begyndte at slå på ham, det er en frikendelse , han tog kvælertag på mig, jeg sagde det til mig du kunne have 4355 slået dig fri og stukket af, så det jo ikke noget med dig at gøre fint nok men så skal du tænke på man bliver 4356 også aggressiv i hovedet, det vil du også blive, ethvert menneske vil blive, hvis et menneske har stået og 4357 kvalt på dig det ikke noget du kan styre, du bliver aggressiv 100% han har lige stået og kvalt på mig okay 4358 han har ikke været ude på at dræbe mig det tror jeg ikke. Men han har prøvet at altså virkelig sætte mig på 4359 plads, så bliver man aggressiv, så slog jeg bare grunden til at jeg blev varetægtsfængslet det var fordi jeg har 4360 en betinget dom, den anden grund til jeg sidder her 4361 4362 I: du har job kan jeg forstå 2 steder, hvordan styrer du de penge? 4363 4364 IP: jeg har det godt med det jeg har råd til..lad mig sige det sådan jag kan købe et par nye bukser hver uge 4365 hvis det skal være, købe et ur, købe mine halskæder køb solbriller til 14 og 15 og 1600 og 2000 vi har råd til 4366 at købe sko når det passer mig, har råd til at få mit kørekort, det er på vej øhh bil det så ikke lige, der har man 4367 lige brug for lidt hjælp af familien, men jeg har i hvert fald, lad mig sige det sådan jeg har råd til at købe det 4368 jeg kigger på det jeg får lyst til på gaden. 4369 4370 I: hvad laver du i din fritid ellers udover at gå på arbejde ? 4371 4372 IP: det jo det jeg går på arbejde så danser jeg spiller fodbold om søndagen med vennerne. Det har vi sådan vi 4373 spiller fodbold, vores kvarter mod et andet kvarter 4374 4375 I: er det i fast klub? 4376 4377 IP: nej vi, det forskelligt vi tager dagen som den kommer vi planlægger ikke noget, altså her nu når det 4378 begyndt at blive varmt så tager vi en tur ind til Tivoli nogen gange ind tur en på bakken en tur ind på strøget 4379 en tur ned på havnen. Selvfølgelig er vi et par stykker der går og hygger os. 4380 4381 I: det lyder meget forbrugende de her aktiviteter? 4382 4383
165
IP: det koster det koster 4384 4385 I: er det alle dine venner om man så må sige der forbruger og køber tøj og sko, og sørger for at have job? 4386 4387 IP: vi alle sammen har et job vi alle sammen tjener de penge vi har brug for men, det det vi tager dagen som 4388 den kommer, vi ikke den type der har 1000kr ,hov jeg skal lige hjem og spare 700, også har jeg 300 til næste 4389 gang jeg får de 1000kr, nej vi har en tusse og så har vi den i lommen fordi man skal ikke sige nej til sig selv 4390 for at købe noget. Jeg siger aldrig nej til mig selv, min mor hun syntes nogle gange det lidt åndssvagt, hun 4391 siger til mig okay det fint nok du har et par Levis bukser som der koster 1000 men jeg kan ikke forstå du har 4392 seks af dem, det det hun siger til mig, altså det jo ikke seks af de samme men det seks forskellige, det hvad 4393 jeg har lyst til og det det jeg køber 4394 4395 I: jeg formoder det hænger sammen med det at i skal ud og fyre den af, i siger ikke nej til jer selv? 4396 4397 IP: det gør vi ikke, når vi er ude og fyre den af så er vi ligeglade med pengene der skal jo selvfølgelig købes 4398 flasker, man skal have stil på sig man skal, skal man ud og fyre den af skal man ud og fyre den af. 4399 4400 I: syntes du, du har oplevet mere end de fleste? 4401 4402 IP: meget, fra mange sider lad os sige fra kriminalitetens side der har jeg oplevet meget mere, fra arbejdets 4403 side der har jeg også oplevet, jeg har to arbejde, så jeg har rimelig travlt med arbejde, fra dansens side der 4404 har jeg ikke oplevet meget mere end dem der har danset men jeg har oplevet mere end mine venner de har 4405 aldrig været på danse skole, det har jeg, jeg viser folk hvad jeg duer til det det jeg viser folk, fra skolens side 4406 der har jeg oplevet et par stykker som de ikke har oplevet altså, det kan være mange ting, jeg har oplevet, jeg 4407 syntes virkelig jeg har oplevet mange ting som mange folk ikke har oplevet, og jeg er ret sikker på at de ikke 4408 kommer til at opleve i deres teenage år. 4409 4410 I: tak for du ville være med 4411 4412 15.9.: Transkribering af interview med ”Sune”, 17 år, indsat på Egely 4413 4414 NB denne transkribsion er ikke komplet grundet tekniske problemer med optageudstyret 4415 4416 I: er det sådan man kan tale om at du har en gruppe med nogen der er knyttet til byen og nogen der er knyttet 4417 til fodboldklubben og nogen der er knyttet til danse klubben? 4418 4419 IP: ja det kan man godt sige, altså jeg har mine faste venner fra byen som nogen der sådan du ved spiller 4420 smart i det, hvis jeg kan kalde det sådan kriminel agtigt de fleste af dem, de forskellige sådan mine venner 4421 kan man sige, dem fra min danseklub de er er også en del af mine venner fra byen, du ved, og går rundt ude 4422 i byen og tager på cafe og netcafe biografen alt det der, dem fra min fodboldklub ud af 22 eller hvor mange 4423 de er jeg kan ikke rigtig huske hvor mange de er, så er der måske 2 af dem der er fra byen og andre de sådan 4424 mere stille rolig stil går meget op i fodbold og slapper af alt det der 4425 4426 I: så det vil sige når der er ballade så knytter det sig til vennegrupperne i byen mest? 4427 4428 IP: ja det gør det 4429 I: og det dem hvis der er noget? 4430 4431 IP: det dem det mere sådan knyttet til dem fra byen 4432 4433 I: jamen så vil jeg sige tak 4434 4435
166
4436 15.10.: Transkribering af interview med ”Rakim”, 16 år, indsat på Egely 4437 4438 I: vil du præsentere dig selv? 4439 4440 IP: også om fritid og hvad jeg laver og sådan noget ik’ 4441 4442 I: det ville også være rart 4443 4444 IP: jeg hedder [navn] og jeg gik i skole inden jeg kom herind i tiende skole, og ja der studerede jeg til øhh 4445 der læste jeg lidt til dyrepasser, ellers i min fritid der rapper og laver sange er med i et studie og sådan noget 4446 og skriver mine egne tekster ellers er jeg sammen med mine venner familie, fester 4447 4448 I: hvor gammel er du ? 4449 4450 IP: jeg er 16 jeg fylder 17 om 3 måneder, jeg boede i [navn] inden jeg kom til [stor dansk by] jeg har boet i 4451 [mellemstor dansk by] i tre år, og jeg har boet i [stor dansk by] 3måneder nu, så jeg flytter snart tilbage til 4452 [navn] igen 4453 4454 I: du gik i 10. klasse sagde du og du fik mulighed for at lave noget der minder om dyrepasser sagde du, det 4455 lyder særligt? 4456 4457 IP: det fordi jeg kan godt lide dyr og sådan noget jeg har altid haft dyr, så jeg har altid tænkt at være 4458 dyrepasser siden 8. klasse så har jeg hele tiden læst om dyr, det interesserede mig så da jeg kom i 10. klasse 4459 der kom jeg i praktik dyrehandler assistent, der var dyr og man skulle fodre dem og alt muligt jeg kom derind 4460 så det var fint nok, og jeg kunne godt interessere mig at dyrepasser i stedet for dyrehandler i zoo 4461 Så de sagde jeg kunne gå på teknisk skole her ved [mellemstor dansk by], der var der en hel fuld uddannelse 4462 jeg så det jeg interesserede mig rigtig meget for dyr 4463 4464 I: men du har været i en dyrehandler forretning? 4465 4466 IP: ja det har jeg 4467 4468 I: og haft med dyr og kunder at gøre? 4469 4470 IP: ja 4471 4472 I: sejt ..ellers dine venner i [stor dansk by] hvad får i tiden til at gå med, måske i går rapper lidt? 4473 4474 IP: ja vi rapper altid, hele tiden, hvis vi lige pludselig sidder og bare tåger rundt så mens vi går rundt nede i 4475 en eller anden gade så begynder vi der er altid en af min venner der laver beatbox, og så begynder jeg at lave 4476 freestyle, så freestyler vi imod hinanden som venner altid, så vi freestyler vi alt muligt begynder bare at svine 4477 hinanden til og, som med rimord, hvis ordene ikke rimer så bliver man diskvalificeret, så laver vi altid sådan 4478 en turnering, fordi vi måske er fem seks stykker og vi bare står og rapper fuldstændig hardcore rap, nogen så 4479 er vi bare nogle venner og nogle kærester, vi tager vores kærester med ud og ned i byen og drikker lidt og 4480 sådan noget, tåger lidt rundt 4481 4482 I: nu siger du tåger rundt det ikke sådan i har et fast sted i tager hen? 4483 4484 IP: naaj det der faktisk ikke nej, det er bare nede ad gågaden ellers mit eget kvarter, så er den sådan en sti vi 4485 går nedad, den går vi hele tiden oppe og ned ad, det sjov nok så f.eks. møder vi hele tiden folk vi ikke 4486 kender, der er altid folk vi kender oppe et eller andet sted 4487
167
4488 I: nu siger du i sviner hinanden til, det er hardcore rap? 4489 4490 IP: ja 4491 4492 I: kan du prøve at beskrive det lidt mere? 4493 4494 IP: ja det er når man freestyler så er det sådan at det gælder om at slå den anden ud, sådan at han ikke har 4495 mere at sige, det ikke sådan hele tiden om at svine familien til, det om at svine ens personlighed til, ens tøj 4496 for eks. hvis jeg ikke kender ham personen som kommer hen til mig så kan jeg bare kigge på hans udseende 4497 og hans tøj, hvordan det ser ud så skal jeg prøve at finde ord der rimer med hans tøj og sko, og hvordan hans 4498 ansigt ser ud og sådan noget, så sviner jeg ham bare til og sådan laver hardcore ud af det og så der rim, og så 4499 skal jeg prøve at følge med i den beatbox og hvis jeg ikke følger med så det jo ikke godt, så lyder det ikke 4500 godt, så hvis jeg følger med så vinder jeg måske og skal møde den næste, hvis jeg ikke gør skal jeg måske 4501 mod den næste og hvis jeg ikke gør skal den næste måske disse mig til 4502 4503 I: men det var mest med venner at I lavede de der konkurrencer? 4504 4505 IP: ja, jeg har også prøvet i [stor dansk by] med nogen jeg slet ikke kendte 4506 4507 I: turnering? 4508 4509 IP: ja turnering, hvor det var for unge, til sådan en ung fest agtig, jeg ville gerne med bare for at vise folk at 4510 jeg hvad jeg kan, der kom også voksne fra sådan nogle musik tingester, så studio som der giver kontrakt og 4511 sådan noget, så der rappede jeg rigtigt meget, først der fik vi 5min til at freestyle, bagefter fik man 15 min 4512 bare til at fyre et eller andet af som man gerne vil. Så det var fedt 4513 4514 I: tror du folk lægger mærke til dig når du er sammen med dine venner? 4515 4516 IP: jahh på en måde gør de, hvis vi er for mange så tror jeg folk de bliver sådan lidt, jeg har det sådan at man 4517 skal ikke bedømme folk på ens, men jeg kan godt se folk de er sådan der når de har det der tøj på, men det 4518 skal man ikke gøre, før man kender personen, og jeg har det sådan jeg er ligeglad hvilket tøj jeg har på bare 4519 de kender mig indeni, hvordan jeg er så jeg ligeglad hvad for noget tøj jeg går i jo, og sådan har jeg det med 4520 andre folk, så kan jeg ligeså godt gøre sådan her, jeg kan godt gå og sige nej hvis det er, det kan jeg godt sige 4521 4522 I: sige nej til ? 4523 4524 IP: til ting som jeg ikke burde gøre, f. eks at ryge hash eller drikke alt for meget 4525 4526 I: nu siger du hvis i er mange kan man godt lægge mærke til jer, og du talte sådan lidt om at man, du fortalte 4527 at man måske kunne tro noget om folk på baggrund af den måde de er klædt på? 4528 4529 IP: ja og hvor mange de er, fordi at nu til dags der er det sådan at man er mange hvis man er mere end 4, så 4530 er det bare sådan at folk de er bange for en, vis der kommer f. eks en gammel dame, jeg gerne vil hjælpe, så 4531 er det sådan hun er bange hun gider ikke hun tror vi vil rulle hende, altså stjæle fra hende, jeg tror der er 4532 mange i en gruppe som vil gøre noget godt for en, men det er der bare ikke ret mange der forstår nu til dags 4533 4534 I: mener du, du har du en tøjstil du kan sætte et navn på? 4535 4536 IP: herinde der er det bare normalt jo, der behøver jeg ikke være pænt klædt men mest ude bliver det til 4537 poptøj og mest hiphop, jeg går sådan lidt hængerøvs bukser, og kasket bagved og bandana nogen gange, 4538 4539 I: er der nogen mærker det knytter sig til? 4540
168
4541 IP: Karl Kani og DC, og så kan jeg lide Vans og sådan rigtig store jakker jeg ved ikke hvad det er for et 4542 mærke men sådan nogle rigtig store nogen, hvide helt hvide det kan jeg godt lide med sådan nogle store hatte 4543 det kan jeg godt lide, også mærket Fubu og New York og L.A alle de der slags der alle de der hiphop 4544 mærker kan jeg godt lide, der er ikke nogen jeg ikke kan lide af sådan noget 4545 4546 I: hvad med dine venner? 4547 4548 IP: de fleste af dem det sådan nogen når de skal ud nede i byen så er de fint klædt, rigtig fint , men når der er 4549 udenfor så er de bare stille og rolig hiphop tøj på, så de kører stilen, det jo meningen de skal køre stilen, det 4550 jo meningen vi skal køre stilen når man er ude, det er tit vi gør det, 4551 4552 I: okay så i er også bevidste om at klæde jer og sådan ? 4553 4554 IP: ja det er rigtig vi skal have pænt tøj på før vi går ud 4555 4556 I: hvad inspirerer jer til at gå i sådan noget tøj? 4557 4558 IP: det fordi nu rapper vi jo når man er rapper så skal man jo gå i sådan noget tøj, sådan er de jo alle rappere 4559 de går med hiphop tøj, og så har vi set så meget i tv og sådan noget, jeg kan godt lide at se på tv så skal jeg 4560 altid se noget nyt tøj som jeg gerne vil købe, det kan jeg godt lide, bare fordi jeg rapper så skal jeg gå med 4561 hiphop tøj 4562 4563 I: jeg kan ikke lade være at prikke lidt til det, på en måde så siger du man kan ikke fortælle noget om folk på 4564 baggrund af tøjet? 4565 4566 IP: nej 4567 4568 I: og på den anden måde så siger du jo at en rapper går i sådan noget tøj 4569 4570 IP: ja ja 4571 4572 I: og derfor går jeg i sådan noget tøj 4573 4574 IP: ja det jo fordi det er rap jo hvis jeg fx går i poptøj og rapper så passer det ikke sammen, fx hvis du en 4575 gammel en der kom i bondetøj og rappede for dig så ville du slet ikke sige, så ville du slet ikke kunne 4576 fortælle hvordan han er, jeg har det sådan man kan godt bedømme folk så’n hvis jeg fx gik i hiphop tøj, så 4577 må folk gerne tro jeg er en rapper, men jeg vil ikke have folk de skal tro jeg er en kriminel bare fordi jeg går 4578 i det der tøj, men jeg vil gerne ha folk de tror jeg er rapper 4579 4580 I: så der er nogen signaler du mener det fair at læse ind i folk, men der er også nogen det er 4581 Uretfærdigt? 4582 4583 IP: der er grænser nemlig der er grænser for hvad man skal sige til folk, 4584 4585 I: er der nogle af dem der er idol eller forbilleder? 4586 4587 IP: ja det er der, der er mange The game, hvis du kender ham 4588 4589 I: svagt af navn, men du kan jo beskrive ham for mig? 4590 4591 IP: the game han er opvokset i Compton i USA, jeg ved ikke lige hvor det ligger Los Angeles tror jeg 4592 4593
169
I: ja det en forstad til Los Angeles 4594 4595 IP: ja og der har jeg set at han rappede hele sit liv og begyndte og med hiphop, hele tiden hiphop og rap og så 4596 det kan jeg rigtig godt lide især når man kigger på Tupacs film, den hedder resurrection hvis du har set den, 4597 4598 I: nej det har jeg ikke 4599 4600 IP: nåh men den fortæller hele hans liv når man kigger på den, hvordan han har rappet hvordan han startede, 4601 siden han var tolv han lavede koncerter, så tænker man okay det kan jeg hurtig komme op med når man er 4602 ung så kan man hurtig blive berømt 4603 4604 I: så Tupac kunne godt være et idol? 4605 4606 IP: Ja fordi hans ord også, det ikke kun hans tøj, hans ord, de ord han siger gør indtryk på folk, det han siger 4607 om politikken det han siger om politiet om folk hvordan de er, hvordan folk de har kigget på ham, siden han 4608 var lille. Det var noget med black power og sådan noget, hvordan de kom op og slås og politiet de øhh, fordi 4609 jeg har hørt så meget om ham altså i filmen der bliver han anholdt for noget han ikke har gjort så er det sådan 4610 at ok han er cool nok han fortæller sandheden, han kan godt fortælle hvad politik er og alt, og han var klog, 4611 han var ikke bare en kriminel men han var rigtig klog, så det var han, han havde gået i skole og moren hun 4612 gav ham lærestreger, hver gang han opførte sig dårligt så skulle han ind på værelset i 24 timer og læse avis, 4613 så han ved noget om politik og sådan noget. 4614 4615 I: føler du et tilhørsforhold til en stil eller kultur? 4616 4617 IP: jahh det er der jo, det er der bestemt ja, jeg an godt lide at føle mig inden i det, det kan jeg rigtig godt 4618 lide, ikke være ligesom og lave kriminalitet, for Tupac har også lavet en masse lort 4619 4620 I: så du kan godt skelne nogle handlinger Tupac har lavet? 4621 4622 IP: ja det kan jeg godt nogle af de ting han laver de er også fucke dup, hvis han laver et eller andet, men det 4623 ting jeg holder mig væk, men de er ting jeg prøver at holde mig væk fra, 4624 4625 I: det var så sådan noget som kriminalitet men hvad er det så for nogle ting du prøver at, altså du siger han 4626 var inde i politik, kæmpede nogle kampe, ved du noget om hvad det er han har ? 4627 4628 IP: ja det har jeg, han kom op at slås på sådan et kasino, han nej ikke kasino, det var efter Mike Tysons kamp 4629 der tæskede han Mike Tysons bedste ven, fordi han var sur på Mike Tyson, så blev han anholdt og så lige 4630 efter så blev han skudt, fire gange og så døde han jo, så der er en masse andre ting han er også blevet anholdt 4631 for, og alt mulig for at slå mennesker ned og sådan noget ja 4632 4633 I: men det ikke det du, det de positive ting? 4634 4635 IP: det de positive ting, når man har, han siger også i sin sang at han har en negativ side og en positiv side, så 4636 han vil prøve, han kan ikke styre den dårlige del, men han vil godt styre de positive del og han var sådan alle 4637 kvinder de elskede ham, fordi han var sådan en gentleman over for kvinder, han sagde også Tupac, når det 4638 kommer til kvinder, alt det respect jeg har det giver jeg til dem 4639 4640 I: et lille afbræk vi har taget en stribe billeder med som vi regnende med vi ville have dig til at kigge? 4641 4642 IP: jo 4643 4644 I: hvis du vil prøve at kommentere noget af det tøj de går i, hvis vi tager dem fra en ende af 4645 4646
170
IP: altså hvordan de går klædt? 4647 4648 I: ja 4649 4650 IP: altså ham her an er jo fint klædt, han kan godt lide at være selvstændig 4651 4652 I: altså billede nr1? 4653 4654 IP: ja, altså hvis jeg skulle kigge på ham så er han sådan en selvglad måske 4655 4656 I: sælger eller selvglad? 4657 4658 IP: selvglad, selvglad ja det Anders Fogh 4659 4660 I: er det Anders Fogh 4661 IP: ja det er Anders Fogh, men jeg kan ikke lide ham, det kan jeg, det kan jeg slet ikke, men han er fin nok 4662 han gør jo bare sit arbejde, så det fint nok, han skal jo bare passe på hvad han siger til folk, og ja det er 4663 dronning Margrete 4664 4665 I: nr. 2 er Dronningen, det jo ikke så vigtigt at det er dronningen i første omgang kan man sige 4666 4667 IP: ja det, hun går jo fint klædt rigtig fint klædt, det skal hun jo gøre 4668 4669 I: det skal hun gøre ? 4670 4671 IP: ja det tror jeg da hun er nød til fordi ellers vil hun få alt mulig det der, hvad hedder det nu billed..blad 4672 journal, Se og hør for fx, så kommer det over hele landet hun går i sådan noget tøj og det må hun ikke, fordi 4673 hun er vores dronning og det må hun ikke, det kan hun jo ikke gøre fordi så må de afvise hende som 4674 dronning 4675 4676 I: okay 4677 4678 IP: ja så og billede nr. 3 er 50 cent han er hiphop, ren hiphop det kan man jo se, den måde han står på og den 4679 måde han det der hvad hedder det han? Han vil gerne vise sine muskler, han vil gerne have at folk de ser 4680 hans muskler, og den, den bandana det beskriver at han så’n han er hvad hedder det nu sådan en thug 4681 4682 I: thug? 4683 4684 IP: rigtig så’n ren en type, fordi når man går med sådan en så man jo en thug, og den der den er jo jaeh det 4685 tror jeg ikke det beskriver noget (han referer til et halssmykke, på billedet) tror bar der står hans navn 50cent 4686 4687 I: en halskæde med hans navn på? 4688 4689 IP: ja 4690 4691 I: for at vise her kommer han? 4692 4693 IP: ja her kommer han nemlig, tuff guy 4694 4695 I: okay 4696 4697 IP: Pia Kjærsgaard okay ….lad os se hvordan det kan være lad os se 4698 4699
171
I: hvis du ikke har noget til deres beklædning så det heller fordi det skal mases over dig 4700 4701 IP: jeg kan ikke, jeg kigger ikke så meget på deres tøj, jeg er ligeglad med deres tøj, med deres udseende 4702 hvordan de ser ud det er fint nok, ja joh den her billede nr. 5 det viser deres religion, deres tøj det deres 4703 religion de har de jo 4704 4705 I: nr. 5 pigen med tørklædet på 4706 IP: ja kvinden med tørklædet, det viser jo hendes religion, og hun viser hun er muslim, dem der de jo rigtig 4707 nogen popstars, billede nr. 6 det jo Nik og Jay, de nogen rigtig popstars som godt kan lide at gå i pop tøj 4708 4709 I: det lidt skæg at du siger det for der er jo nogen der mener at de er en rap gruppe 4710 4711 IP: ja 4712 4713 I: men der vil du vel sige at når man går i poptøj så kniber der med? 4714 4715 IP: jahh men de har også lidt hiphop i sig men det er bare ikke så meget, skal de rappe så skal det være ren 4716 hiphop, så skal de ikke bare være lidt pop og lidt hiphop, men det kun når man går ud så skal, når man skal 4717 synge så skal der være ren hiphop sjæl ind i det, det syntes jeg ikke de har, og de laver kun sådan nogen de 4718 har lavet sange der er stille og rolige men de laver mest sange til fester, det duer ikke det ikke sådan at, jo 4719 folk kan godt lide det men jeg kan ikke lide det for meget 4720 4721 I: okay 4722 4723 IP: man skal fortælle mere hvad man har oplevet i sit liv i sangen, det kan jeg godt lide at høre 4724 4725 I: gode sange fortæller noget om folks liv? 4726 4727 IP: ja nemlig, fortæller om hvordan folk de lever, hvordan han har haft det i sit kvarter, hvordan han er 4728 blevet, første gang da an blev anholdt, hvordan at de fik ham til at, fx hvis de har røget hash hvordan de har 4729 røget hash, og hvordan han kom ind i et dårligt..øh dårligt samfund, ….og der er der jo billede nr. 7 der er 4730 der vist lidt rock tøj 4731 4732 I: rock tøj? 4733 4734 IP: ja rigtig rock tøj, med der armbånd hun har på, det er rock og man kan se det og hendes hår og sådan 4735 noget 4736 4737 I: det er Avril Lavigne 4738 4739 IP: ja det passer så hun er rock, der hun faktisk ikke længere, det er hun ikke 4740 I: det vidste jeg ikke? 4741 4742 IP: hun er blevet sådan mere popagtig, ja hvad er det det er sådan spejder tøj, tror jeg 4743 4744 I: det de grønne spejdere 4745 4746 IP: det er nok som du siger de er spejdere 4747 4748 I: ligesom at tørklædet fortæller noget om religion så fortæller ? 4749 4750 IP: ja så fortæller det at de er spejdere det er det, også den her det er billede nr. 9 det er hva det en punker 4751 vist, kalder man ikke sådan nogle for punkere vist ? 4752
172
4753 I: det vil man nok sige, det en god betegnelse for den stil art 4754 4755 IP: punker det fordi han har det der strit hår, og hans tøj også det sådan lidt hippie agtig, måske med alle de 4756 farver der det sådan en hippie trøje, det tror jeg 4757 4758 I: du nævnte på et tidspunkt hurtigt at du ikke kunne lide Anders Fogh? 4759 4760 IP: nej heller ikke Pia Kjærsgaard 4761 4762 I: kan jeg få dig til at sætte ord på det ? 4763 4764 IP: ja det er fordi der er kommet så mange racistiske udtryk fra hende, men jeg kan godt forstå man har 4765 ytringsfrihed her i Danmark, det respekterer jeg meget fint men det, syntes jeg ikke, der er mange muslimer 4766 her i landet jo rigtig mange, og det skal man tænke på før man siger det, hun siger så meget og det som om 4767 hun ønsker at få os væk herfra, hurtigst muligt, men jeg syntes også hun er god nok hun syntes også at alle 4768 udlændinge når de kommer til Danmark de skal have en uddannelse, det syntes jeg er rigtig godt, men ellers 4769 så kan jeg ikke lide hende for hun vil gerne have alle de der udlændinge de render hjem, jeg har et eller andet 4770 racistisk udtryk hvor hun har sagt at hun vil låse alle udlændinge i et bur eller sådan noget 4771 4772 I: okay 4773 4774 IP: ja og Anders Fogh han holder jo med hende på en måde, han holder jo med hende, han forsvarer hendes 4775 ord og sådan noget, så det det samme 4776 4777 I: vi tager lige hurtigt side 2 4778 4779 IP: Det vidste jeg ikke der var 4780 4781 I: hvis der er et billede der er spændende at kommentere og springer dig i øjnene, så endelig 4782 4783 IP: Niarn er det ikke Niarn det der 4784 4785 I: billede nr. 12 jo det er Niarn 4786 4787 I: hvordan han er hvad skal jeg fortælle 4788 4789 I: når du ser Niarn hvad tænker du så ? 4790 4791 IP: jeg har hørt meget om hans baggrund, han har boet i Aalborg , jeg kan ikke lide ham, jeg kan slet ikke 4792 lide ham nej, det er fordi han er, han fortæller meget som ikke passer i hans sange, og fortæller så meget der 4793 ikke passer det har jeg hørt i hvert fald. Jeg jo læst det der hans biografi og sådan noget, hvornår han har 4794 levet og hvor han har boet henne og hvad han har lavet, og alt det han siger det passer ikke [afbrydelse] 4795 4796 I: så han er ikke sand nok? 4797 4798 IP: nej det skal være sandt, når man synger 4799 4800 I: sådan noget som billede 16? 4801 4802 IP: hvad er det for noget egentlig? 4803 4804 I: jeg tror det er en eksamens situation, hvor der er en der får et diplom for et eller andet 4805
173
4806 IP: nåh ja det jo kun sådan lykke og held det er godt, det noget godt der sker for en, der har været god i 4807 skolen og hørt efter, som har fulgt med hele sit liv, bare ventet på det der, også nu endelig har han det i 4808 hånden. 4809 4810 I: hvad så McDonald’s billedet, kommer du der? 4811 4812 IP: ja jeg er der tit, yeh det fedt, det sådan et stille og roligt sted hvor man bare kan sidde og være sulten og 4813 få en Big Mac fx, det dejligt 4814 4815 I: med vennerne? 4816 4817 IP: ja 4818 4819 [afbrydelse] 4820 4821 I: jeg skulle til at spørge dig om du ryger, men det har jeg set du gør, men ryger dine venner? 4822 4823 IP: ja det er der 2 der gør. Alle de andre de er sådan ikke rygere de ryger kun til fester 4824 4825 I: ikke rygere der ryger lidt til fester? 4826 4827 IP: ja 4828 4829 [afbrydelse] 4830 4831 I: hvad betyder det for dig at ryge har du tænkt på det? 4832 4833 IP: næh det har jeg faktisk ikke tænkt på det bare sådan en vane jeg har, det , jeg er blevet afhængig af det, så 4834 det bare det, jeg har prøvet at stoppe, men jeg kan ikke, så det ikke noget der symboliserer noget for mig det 4835 ikke noget der noget, det bare noget jeg har brug for ligesom når man har brug for et eller andet pille man 4836 skal tage. Det sådan jeg har det med smøger, det kan stresse mig ned, er jeg for eks. stresset eller sur så kan 4837 jeg godt ryge en smøg så falder jeg lidt ned 4838 4839 I: det ikke en del af noget stil eller noget? 4840 4841 IP: nej det er det ikke? 4842 4843 I: hvad med alkohol? 4844 4845 IP: alkohol ja det er vis jeg er sammen med, jeg drikker ikke i hverdag, måske hver anden weekend, så 4846 drikker jeg måske når jeg er sammen med mine venner, når jeg er hjemme hos min kæreste så drikker vi lidt, 4847 så vi lidt, hvad hedder det, så vi lidt stive, så kan vi godt lide at fjolle lidt rundt sammen med mine venner, 4848 laver rigtig meget sjov det kan jeg godt lide, men det skal være sådan at jeg kan styre det, jeg har det sådan at 4849 når jeg skal drikke så skal det altid være sådan at jeg kan kontrollere det selv, fordi ellers kan det, jeg har 4850 prøvet engang hvor jeg har været bællestiv rigtig stiv, og der kunne jeg slet ikke styre 4851 4852 I: så det lidt i weekenden til fest? 4853 4854 IP: ja 4855 4856 I: jeg kunne høre på dig du havde en kæreste, for tæl fortæl, har du haft hende længe? 4857 4858
174
IP: nej det har jeg faktisk ikke, jeg har haft hende 3måneder nu, ja det jeg har det rigtig godt med hende jeg 4859 har mødt hende nede ved min skole, hun kom en dag sammen med hendes veninde, fordi hendes veninde gik 4860 på min skole, og min kæreste går ikke på den skole, men kom bare for at hente sin veninde. Jamen så kendte 4861 jeg hende der hendes veninde og så snakkede vi og så spurgte jeg om hendes tlf. nr., og sådan noget, så det 4862 gjorde jeg og så skrev vi sammen i en måned eller sådan og så begyndte vi at gå ud sammen, bare gå ned i 4863 byen biografen og sådan noget, så har jeg prøvet at være lidt charmerende over for hende og sådan noget, ja 4864 lige pludselig så spurgte jeg hende og det var hun med på så, indtil da så har vi kommet sammen, 4865 4866 I: havde du kæreste på inden så? 4867 4868 IP: altså inden jeg havde hende 4869 4870 I: ja 4871 4872 IP: ja ja det har jeg i [navn] ja der har jeg kommet sammen med en i halvandet år, 4873 4874 I: er det også meget normalt for dine jævn aldrende at de har kæreste på ? 4875 4876 IP: ja det 4877 4878 I: der er ikke noget usædvanligt? 4879 4880 IP: nej 4881 4882 I: jeg tænkte på om jeg ikke måtte høre lidt om den skole du var på hvor du kom i dyrehandel til sidst? 4883 4884 [afbrydelse] 4885 4886 I: i det hele taget din oplevelse af skolen? 4887 4888 IP: da jeg kom ind der var sådan lidt kedeligt måske, men efter et par timer så kom jeg hurtigt ind, der var 4889 [navn] og en der hed [navn], jeg blev hurtigt rigtig gode venner med en polak og en kurder ligesom mig, dem 4890 blev jeg rigtig gode venner med også begyndte vi at snakke i skolen og ham der [navn], han kendte alle i 4891 skolen, så begyndte jeg stille og roligt at lære alle at kende en efter en, ja så det var sådan en varm velkomst 4892 jeg fik det var det 4893 4894 I: så det var sådan helt tilbage de første år da kom i skole? 4895 4896 IP: dengang jeg startede hvornår startede jeg, jeg startede for 4måneder siden i skole, 4måneder siden 4897 4898 I: så første gang du mødte i skole det var for 4måneder siden? 4899 4900 IP: ja sådan ca. 4901 4902 I: har du haft anden skole inden da? 4903 4904 IP: ja det har jeg, der gik jeg i 8klasse så jeg blevet flyttet op fra 8klasse til 9 fordi jeg var alt for gammel til 4905 at gå i 9 sagde de, i [stor dansk by], hva gik jeg dengang jeg boede i [dansk provinsby] der gik jeg i 8, og der 4906 var det det bedste der havde jeg rigtig gode venner, jeg var den eneste udlænding i klassen, så det var sådan 4907 rigtig godt du ved, det var ikke sådan du ved, jeg har været i masser af andre klasser og der var det sådan at 4908 de var lidt bange, første gang jeg var i klassen der var de også bange for mig, indtil lærerne de gav mig råd til 4909 hvordan jeg kunne komme ind så begyndte jeg at blive rigtig sjov i klassen og hele tiden lege, ikke lege 4910 sådan hænge ud sammen, da vi var mindre der plejede vi altid og spørge om vi må lege men nu er det bare 4911
175
og hænge ud, det har forandret sig meget vi blevet rigtig gode venner jeg har skrevet til dem herinde fra og ja 4912 vi har stadig kontakt 4913 4914 I: så du har generelt positive minder fra skolen ? 4915 4916 IP: ja rigtig gode minder 4917 4918 I: har du gået på andre skoler, du har gået på en i [stor dansk by]? 4919 4920 IP: ja jeg har gået på en i [stor dansk by] og så har jeg gået på en [mindre dansk by] 4921 4922 I: [mindre dansk by], og det har også været? 4923 4924 IP: ja det har været fedt nok 4925 4926 I: vil du give en introduktion til dine oplevelser med politiet, det behøves ikke knytte sig til at du er blevet sat 4927 her for, men i det hele taget oplevelser med politiet? 4928 4929 IP: altså hvordan oplevelser? 4930 4931 I: har du måske haft en stjålen cykel eller kørt over for rødt, eller har du set dem lave et eller andet på 4932 gågaden i [dansk provinsby] du ikke selv var indblandet, har du på anden måde snakket med dem, har de 4933 været ude at undervise på din skole 4934 4935 IP: nej det har de ikke de jeg har engang været på politi station og kigge, hvordan de arbejdede 4936 4937 I: på besøg? 4938 4939 IP: ja på sådan et besøg, men ellers, jo jeg har hilst på mange politimænd før hvor de er kommet og skulle 4940 anholde nogen, så var der altid en politimand dernede sammen med sin hund, der har vi altid snakket lidt og 4941 spurgt om hunden hvordan hunden den er, det var altid mig der skulle spørge om det fordi jeg var så vild 4942 med dyr. Så slap han hunden fri og så begyndte hunden og lege lidt og sådan noget 4943 4944 I: så det ligesom skolen i [dansk provinsby] generelt positivt? 4945 4946 IP: jahh det fint nok 4947 4948 I: ved du hvad du skal næste torsdag? 4949 4950 IP: nej, jo det det gør, det der skal jeg ha skrubbedag, og så skal vi have idræt 4951 4952 I: skrubbedag og idræt, så du har en kalender med aftaler? 4953 4954 IP: ja jeg har, jeg ved hvad jeg skal lave 4955 4956 I: det fordi du er her på Egely eller var det også sådan derhjemme? 4957 4958 IP: nej det var det ikke 4959 4960 I: skrubbedag det tjans og så der idræt, hvor i? 4961 4962 IP: hvor vi har halv idrætsdag fra kl. 13 til 14.30 4963 4964
176
I: hvad med dine penge, hjemme i [dansk provinsby] og [stor dansk by] har du haft fritids job af en slags? 4965 4966 IP: ja det har jeg, har arbejdet på en restaurant, jeg arbejde i [dansk provinsby] på restaurant i et år, og i [stor 4967 dansk by] på restaurant i 3 måneder, det har hele tiden været restaurant det kan jeg godt lide, men det 4968 stoppede jeg med fordi man blev for træt, jeg blev træt af det og vaske op og så blev jeg for tæt af det her så 4969 skulle jeg til at finde nyt job, jah og så skete det her 4970 4971 I. de penge du havde der, hvordan styrer du dem? 4972 4973 IP: dem sparede jeg op dem har jeg stadig, jeg har mange penge stadig de ligger stadig i min bank konto 4974 4975 I. du har sparet op, har du nogen planer med dem? 4976 4977 IP: det er kørekort som jeg gerne vil spare op til og bil, eller også scooter kørekort, og scooter 4978 4979 I: en eller anden form for kørekort det er målet, du går jo og rapper og så har du interesser i de her dyr, har 4980 du ellers sådan haft fritids aftaler, gå i klub eller være tilknyttet kor eller noget? 4981 4982 IP: ungdomsklubber, det meste af tiden når jeg keder mig lidt og mine venner ikke har tid eller laver lektier 4983 derhjemme og jeg allerede ar lavet lektier, så bare hænge ud i klubben hvor der er andre folk jeg kender, 4984 spiller lidt pool playstation og styrke træner lidt 4985 4986 I: er det også sådan noget med at hænge ud? 4987 4988 IP: ja det er det også, det sådan nogle steder hvor vi er når de andre ikke er til stede, når de faste venner ikke 4989 er til stede 4990 4991 I: jeg vil slutte, medmindre du har kommentarer spørgsmål? 4992 4993 IP: hvordan sådan kommentar 4994 4995 I: noget der har undret dig over jeg har spurgt om eller føler dig uafklaret om så bare spørg ind 4996 4997 IP: nej, det var fint nok at snakke 4998 4999 I: må jeg lige holde dig op inden vi slutter med en sidste ting? 5000 5001 IP: ja 5002 5003 I: man må gerne se du er rapper, det må man gerne tro om dig på baggrund af dit tøj du går i? 5004 5005 IP: ja 5006 5007 I: men man må ikke fx mistænke dig for noget andet, så man kan godt på en måde både se noget om folk på 5008 den måde de går klædt ? 5009 5010 IP: ja altså det er også sådan en ting jeg har hørt i sådan en sang der hvor de siger: jugde not you should be 5011 jugded first. Døm ikke du burde blive dømt først. Jeg har det sådan lad være med at dømme folk som du ikke 5012 kender, jeg har det sådan hele tiden, fx når en mand kommer hen til dig og siger du er kriminel du er sådan 5013 du sådan, jeg har hører ord som ikke engang passer fx hvis han kalder mig for narkoman, det kan jeg slet 5014 ikke lide at blive kaldt for, selvom fx jeg ligner en, men jeg er ikke en, det kan jeg ikke lide at blive kaldt for 5015 5016
177
I: men er det ikke også på en eller anden måde det samme hvis nu man kigger på dig og man tænker du er 5017 hiphop’er og du rapper på baggrund af det tøj har på, er det ikke også sådan list at dømme dig som hiphop’er 5018 ? 5019 5020 IP: jo det er det, men det er at dømme mig på en god måde, men ikke på en dårlig måde, det noget helt andet, 5021 det vil jo være fint hvis folk de kommer og spørger mig er du en rapper i stedet for at sige er du en kriminel 5022 5023 I: så det noget med at møde med noget positivt? 5024 5025 IP: ja nemlig, det får man jo noget godt ud af, så tænker man nemlig jeg ligner en rapper og jeg kan rappe. 5026 5027 I: du har et Tupac Shakur citat: Only god can jugde me hængende på væggen 5028 5029 IP: ja det har jeg det har jeg, only god can jugde me, det er ligesom sådan med det der, jugde at bedømme 5030 folk, der er det sådan at det er op til gud og min mor, det det eneste, min familie og gud der er ikke andre der 5031 skal dømme mig på sådan en dårlig måde, kun på en god måde, må de gerne, men ikke på en dårlig 5032 5033 I: gud og familien må dømme de dårlige ting 5034 5035 IP: ja , det det sådan har jeg det 5036 5037 I: så vil jeg sige tak fordi du ville medvirke 5038 5039 5040 15.11.: Transkribering af interview med ”Bo”, 17 år, indsat på Bakkegården 5041 5042 5043 I: jeg skal et interview med dig i forbindelse med mit bachelor projekt jeg løser i samarbejde med børnerådet, 5044 jeg hedder [navn] og hvis der i forbindelse med interviewet er noget jeg spørger om du syntes er for groft så 5045 fortæl mig det eller lad vær at svare derpå, er det sådan du vil præsentere dig selv kort. 5046 5047 IP: Jeg hedder Bo er 17 år gammel jeg kommer fra [dansk provinsby]…jeg har lige fået dom nu så 5048 5049 I: er det ungdomsanktionen, tredje fase? 5050 5051 IP: ja, ..nej det første fase, to måneder skulle jeg sidde i sikret institution, det næste bliver så et år på sådan 5052 noget, ligesom et opholdssted faktisk, hvor der er frit, det åbent fængsel nærmest kan man sige, man kan få 5053 lov til at komme ud og sådan nogle ting bor sammen med nogle andre, der også har lavet noget lort nok og 5054 sådan nogle ting 5055 5056 I: det så to faser et der ikke en tredje fase? 5057 5058 IP: jo så der tredje fase, det er ni måneders udslusning tror jeg nok man kalder det, det foregår med at man 5059 måske får en lejlighed af kommunen og så er der opsyn med en kontaktperson der kommer engang imellem 5060 og sådan nogle ting og ser om det hele går som det skal 5061 5062 I: det jo rammer der om det, er der noget job træning eller skole i det også? 5063 5064 IP: jeg ved det faktisk ikke endnu men jeg vil godt, skal i gang med uddannelse når jeg kommer ud, og i 5065 gang med kørekort også 5066 5067 I: så du har selv en forventning om det ? 5068
178
5069 IP: ja men jeg ved det ikke jeg har ikke, jeg skal over og se det sted jeg skal hen, måske hen på det skal jeg 5070 på torsdag først, 5071 5072 I: Er [dansk provinsby] rammen om dit liv og din tilværelse til daglig? 5073 5074 IP: ja 5075 5076 I: hvad laver du så i [dansk provinsby]? 5077 5078 IP: ja det jo ikke så hurtigt her det sidste stykke tid, da jeg kom ud her det sidste år, der var jeg også inde og 5079 sidde 5080 5081 I: når vi sådan ser bort fra det? 5082 5083 IP: jah.. fester..fester meget, og ryger lidt hash engang imellem 5084 5085 I: hvad skal man sige er det sådan ..livet leves i weekenderne? 5086 5087 IP: jaah, jeg gik lidt på produktions skole, når jeg gad og komme 5088 5089 I: det var det der var den formelle ting du var tilmeldt i uddannelsessystemet ? 5090 5091 IP: jah 5092 5093 I: jeg spørger fordi der vel må være nogen timer på døgnet man ikke kan være sammen med vennerne, og de 5094 timer man bruger på at pjække de skal vel bruges på et eller andet? 5095 5096 IP: jamen der sidder man derhjemme og ryger noget hash 5097 5098 I: når du er sammen med dine venner tror du så man lægger mærke til jer, i [dansk provinsby]? 5099 5100 IP: det gør der formodentligt 5101 5102 I: er det fordi i tiltrækker opmærksomhed, eller det bare fordi de er nogle totalt sarte sjæle dem der går rundt 5103 omkring? 5104 5105 IP: hvordan fanden skal jeg forklare det, øhh noget i den stil af det du siger man trækker lidt opmærksomhed, 5106 folk render rundt med store kæder tatoveringer, alle sådan nogle ting, det plejer en 17årig jo ikke have 5107 5108 I: det plejer en 17årig ikke ha? 5109 5110 IP: jamen jeg ved sku ikke hvordan fanden jeg skal forklare det det ikke sådan lige 5111 5112 I: jamen fortæl om din tøjstil? 5113 5114 IP: det hiphop, blandet sammen 5115 5116 I: blandingsstil med spor af hiphop i 5117 5118 IP: ja 5119 5120 I: hvad med dine venner går de klædt på samme måde? 5121
179
5122 IP: ja de fleste af dem gør, har også mange stilede venner, der går i stilet tøj med cowboy bukser måske en 5123 pæn bluse skjorte 5124 5125 I: er der nogle af dine venner ud syntes klæder sig særlig fedt? 5126 5127 IP: det vil jeg sku ikke sige det sku meget ens, de fleste ung de går jo nærmest i det samme jo, der er ikke 5128 meget forskel 5129 5130 I: du syntes ikke man skille ad? 5131 5132 IP: næ 5133 5134 I: i ligner hinanden ? 5135 5136 IP: jah, det sgu forskellig jeg har rigtig mange venner, der jo altid nogen imellem som altså, der ikke ligner 5137 en, der er en helt anden 5138 5139 I: nogle af dine venner du syntes klarer sig godt? 5140 5141 IP: godt.. hvordan skal det forstås 5142 5143 I: hvad skal man sige, når man kigger på ens vennegruppe så tror jeg altid der nogen man tænker, det gad jeg 5144 sku godt det var mig, eller sådan vil jeg også have det, 5145 5146 IP: ja der vil altid være et par stykker der går på gymnasiet, og sådan nogle ting, og det sku da være meget 5147 fedt hvis jeg kunne komme så langt, hvad kan man sige 5148 5149 I: nu lyder det jo lidt som at,… det kan hurtigt blive, syntes jeg, et klassisk svar så har man fået at vide at så 5150 skal man gå på gymnasiet og så skal man få et job med et slips, og det var egentlig ikke sådan, på den måde 5151 jeg ville slå dig oven i hovedet, medmindre du selvfølgelig syntes at det rent faktisk er tjekket med 5152 gymnasiet. Hvis man hellere vil starte sin egen forretning eller gøre en indsats i en børnehave, eller blive 5153 sælger 5154 5155 IP: argh det sku ikke lige sådan nogle venner jeg har, på det område der, 5156 5157 I: eller tage ud og rejs se verden, spille i et band, være topscorer på [dansk provinsby] første divisions hold i 5158 fodbold. Det var ikke fordi det skulle være sådant snævert 5159 5160 IP: bååh nej der er sku ikke rigtig nogen, ikke nogen jeg render sammen med mere, der sådan. De samme 5161 typer 5162 5163 I: er du oprigtig når du siger det kunne være tjekket med en studenter eksamen ? 5164 5165 IP: det kunne være fedt så ku man komme videre i livet. Jeg ved sku hvordan fanden jeg skal formulere det. 5166 Klart der er jo flere muligheder, i stedet for det her lort 5167 5168 I: kan man så antage du ikke føler man har så mange muligheder når man er her? 5169 5170 IP: næj det har man sku ikke , der bliver lukket af for nogle ting. 5171 5172 I: syntes du, du har en særlig livsstil? 5173 5174
180
IP: det ved jeg sku ikke , ikke noget særligt 5175 5176 I: ikke noget særligt, ? 5177 5178 IP: næ ikke noget der er værd at råbe hurra for 5179 5180 I: det vel ikke sådan et spørgsmål om at den er særlig eller noget det vel en vurdering om det en god eller 5181 dårlig livsstil, det vil jeg også gerne høre om, men i første omgang om du syntes man kan pege på at det er? 5182 5183 IP: ikke sådan særlig, 5184 5185 I: Hvorfor hæfter du selv sådan lidt negativt, dårlig stil? 5186 5187 IP: det er sku da ikke go stil at sidde i fængsel 5188 5189 I: men der er vel mere til dig end det, det vel et kapitel i bogen om dig men der vel andre dele? 5190 5191 IP: Jah 5192 5193 I: det blev lidt abstrakt 5194 5195 IP: jahh det .. 5196 5197 I: vi springer, jeg har taget en lille quiz med kan man sige, nu skal jeg se om jeg selv kan finde den, vi har 5198 taget en stribe billeder med som vi regnede med du skulle, kender du udtrykket associationer? 5199 5200 IP: næj 5201 5202 I: det fx hvis jeg nu skulle gøre det her, så ville jeg få vist de her billeder, og så ville jeg kigge på 5203 McDonald’s figuren og hvad tænker jeg på når jeg ser McDonald’s logoet?, så tænker jeg på stor 5204 international virksomhed, og dem er jeg lidt kritiske overfor, for jeg tror ikke de betaler skat i Danmark det 5205 jeg meget utilfreds med. Så det det man gør man kommenterer billederne, er du frisk på det? 5206 5207 IP: det ved jeg sku ikke, jeg kan godt prøve 5208 5209 I: Super, 5210 5211 IP: skal jeg bare selv vælge et? 5212 5213 I: det må du meget gerne 5214 5215 IP: hva fanden skal jeg sige, øhm nr. 6 der Nik og Jay, for mig der er de sådan nogle pop smarte mennesker, 5216 jeg ved sku ikke hvordan fanden jeg skal forklare det. 5217 5218 I: men du stadig ikke i tvivl om de er popsmarte? 5219 5220 IP: nej de sku lige lidt for smarte 5221 5222 I: lidt for smarte 5223 5224 IP: ja de spiller lidt smart, man kan sige de klæder sig som om de er sindsygt rige, altså det der tøj der, spiller 5225 5226 I: sådan et som hende der? 5227
181
5228 IP: Avril Lavigne 5229 5230 I: det ganske rigtigt 5231 5232 IP: jah hun er sådan mere, hvad kan man sige hippie typen, eller hvad fanden man skal kalde det, jeg ved sku 5233 ikke rigtig. Hun siger mig ikke så meget, det sku sært at fortælle om de billeder der, det sku ikke lige noget 5234 jeg er vant til 5235 5236 I: det helt fair, hun vækker ikke nogen følelser i dig i nærheden af hun spiller smart? 5237 5238 IP: nej slet ikke hun er meget stille og rolig, hun laver noget okay musik, ikke lige min stil 5239 5240 I: hvad for noget musik hører du? 5241 5242 IP: mest techno, noget hvad kan man sige, techno pop noget remix, Niarn også han laver noget rigtig fedt 5243 musik 5244 5245 I: du kan godt lide Niarn ? 5246 5247 IP: ja for han laver noget, der er mening i alle de ting han laver, det nogle ting han oplever sådan tror jeg det 5248 er 5249 5250 I: du syntes den fortælling Niarn har i den musik han laver den er meningsfuld for dig, det kan du forholde 5251 dig til? 5252 5253 IP: det kan jeg sagtens 5254 5255 I: så lad os da tage de andre, sådan nogen som Dronning Margrete og Anders Fogh de springer dig slet ikke i 5256 øjnene, og skal have en kommentar med på vejen? 5257 5258 IP: nej de kongelige, jeg kender ikke lige så meget 5259 5260 I: du læser ikke billedbladet? 5261 5262 IP: nej det gør jeg sku ikke 5263 5264 I: vi plejer at få reaktioner på sådan noget som graffiti, fedt eller ikke fedt? 5265 5266 IP: der er noget af det, der er meget fedt, det syntes jeg 5267 5268 I: noget af det? 5269 5270 IP: jeg har nogle kammerater der laver rigtig meget graffiti der er sindssygt dygtige, det syntes jeg er meget 5271 fedt, jeg er bare ikke god til det selv 5272 5273 I: er der noget af det her? 5274 5275 IP: jeg vil ikke sige det er rigtig graffiti, ikke i forhold til det jeg har set, det mere sådan noget, sådan nogle 5276 kæmpestore, kæmpe vægge og.. det ordentlig graffiti (han peger) 5277 5278 I: jo du har ret det er graffiti, jeg tror det et billede ude fra Christiania, du har måske været på staden? 5279 5280
182
IP: masser af gange, det et meget fedt sted dejlig hyggeligt 5281 5282 I: bare på besøg, der er jo mange der kommer derud for at se teater eller anden kultur? 5283 5284 IP: nej bare for lige at komme ind og kigge altså 5285 5286 I: men ikke til koncert? 5287 5288 IP: nej det har jeg aldrig været 5289 5290 I: vi lader billederne ligge og fortsætter, du ryger, jo, hvad betyder det for dig at ryge? 5291 5292 IP: ja jeg har tænkt meget at stoppe, har fået sindssygt dårlig kondition, herefter jeg begyndt at ryge, og før 5293 var jeg sporty, jeg har dyrket sport ti år af mit liv, det lidt surt at skulle lægge det på hylden bare på grund af 5294 smøger, og fester og stoffer og sådan noget. Det sku ikke fedt 5295 5296 I: så du vil gerne holde op med at ryge? 5297 5298 IP: 100% 5299 5300 I: vil gerne have en bedre kondi ? 5301 5302 IP: ja 5303 5304 I: hvad har du lavet for noget idræt? 5305 5306 IP: jeg har spillet fodbold, og så har jeg spillet håndbold også, på rimeligt højt niveau, begge tingene, 5307 5308 I: du har spillet? 5309 5310 IP: vi har vundet DM i håndbold 5311 5312 I har du vundet håndbold DM? 5313 5314 IP: ja vi har vundet det hele, i håndboldt faktisk SM og amtsmesterskabet og Danmarksmesterskabet 5315 5316 I: hvor stor en trænings uge er sådan noget? 5317 5318 IP: 3 gange om ugen eller så’n 5319 5320 I: 3 gange om ugen 5321 5322 IP: hvis det både fodboldt og håndboldt, kan de godt blive fem gange for der også spilledage i weekenden, og 5323 måske en håndboldkamp den ene dag og en fodboldkamp den anden 5324 5325 I: og det har du været gearet til? 5326 5327 IP: ja det har jeg været gearet til 5328 5329 I: de venner jeg har, de bliver sku hængende og spiller fodboldt, på en eller anden måde spiller du 5330 ikke mere? 5331 5332 IP: nej jeg spiller lidt for sjov nogen venner engang imellem 5333
183
5334 I: men ikke med ugentlig træning og i klubregi.? 5335 5336 IP: nej ikke mere, slet ikke 5337 5338 I: hvordan kom du fra det, du har været ret engageret? 5339 5340 IP: jamen så gik det hele galt i mit liv og ja røg ud med nogen forkerte venner, det hele gik bare, altså det var 5341 fedt dengang, men det er det sku ikke mere, det ikke fedt ikke at have nogen uddannelse, alt er gået galt, man 5342 ikke gider gå i skole dropper det hele. Bare på grund af man vil sidde og fyre den af sammen med sine 5343 venner. 5344 5345 I: der var en vennekreds der ikke var tilknyttet fodboldklubben? 5346 5347 IP: ja 5348 5349 I: så tog den over og lige pludselig, var du ikke fodbold spiller mere men røg smøger? 5350 5351 IP: jahh og alt mulig andet sjov 5352 5353 I: nyder du alkohol? 5354 5355 IP: ja det gør jeg 5356 5357 I: hvad med dine venner de ryger og drikker også engang imellem? 5358 5359 IP: ja 5360 5361 I: er det mere eller indre end dine jævnaldrende? 5362 5363 IP: jeg forstår ikke hvad du mener? 5364 5365 I: tror du i begyndte før og drikker mere end hvad andre gør og går mere op i at ryge og drikke 5366 5367 IP: øhm vi gør det rimelig tit altså, vi gør det nok mere en mulige andre normale mennesker, 5368 5369 I: har du kæreste? 5370 5371 IP: nej ikke mere 5372 5373 I: fast forhold? 5374 5375 IP: ja 5376 5377 I: tør man spørge hvor lang tid? 5378 5379 IP: min eks kæreste var jeg sammen med i 3måneder, så røg jeg ind og sidde så var det sku ikke lige det 5380 5381 I: det er på linje med fodbold og håndboldt karrieren ? 5382 5383 IP: ja det gik lige, da jeg røg væk fra det hele, kunne kun få besøg to gange om ugen 5384 5385 I: er du en ladies guy ? 5386
184
5387 IP: det ved jeg sku ikke, lidt måske 5388 5389 I: lidt måske, men ikke sådan voldsomt? 5390 5391 IP: naj det syntes jeg ikke 5392 5393 I: tror du der er nogen der vil syntes du er det? 5394 5395 IP: det er der sikkert 5396 5397 I: jeg vil gerne snakke lidt med dig om dine oplevelser i skolen, jeg ved om du ligesom med billederne vil 5398 begynde at forholde dig til skole? 5399 5400 IP jeg hadede det virkeligt som pesten, jeg har ikke gået i skole de sidste 3år. 5401 5402 I: det ca. da du er 14? 5403 5404 IP: inden der begyndte det også, hvor man pjækkede næsten hele tiden, det var først tror jeg da jeg 5405 var en fjorten, der gik jeg sku ikke i skole 5406 5407 I: okay 5408 5409 IP: så måske startet på en ny skole så har jeg måske gået der en måned, max så har jeg ikke gidet 5410 5411 I: så du har også gået på flere skoler? 5412 5413 IP: jeg har gået på rigtig mange skoler 5414 5415 I: og du kedede? 5416 5417 IP: ja det var ikke sjovt at gå i skole 5418 5419 I: og det var det hele det ikke sådan at der var en skole eller en lærer hvor det fungerede i en kort periode? 5420 5421 IP: jamen det har da været godt i starten på alle skoler, de første måneder, efter det har jeg bare sagt fra hvad 5422 skal jeg gøre det her for, jeg ka ligeså godt ligge og sove 5423 5424 I: så du har pjækket? 5425 5426 IP: ja 5427 5428 I: hvordan har du det med at have pjækket fra skole? 5429 5430 IP: det havde jeg det da fint nok med 5431 5432 I: det gjorde man sku bare? 5433 5434 IP: ja til sidst, i starten der var det sådan lidt, der ringede de hjem til min mor, der var jeg ikke så gammel og 5435 sådan nogle ting, men så til sidst så fik min mor det at vide hele tiden, så hun sagde ikke noget til mig, når 5436 jeg fik at vide det skulle jeg ikke så, så sagde jeg det gad jeg ikke, jeg gider ikke gå i skole 5437 5438
185
I: når du siger du har sagt til din mor, jeg gider ikke gå i skole, kan man ikke også sige det til lærerne og så 5439 gør de noget begavet, så laver vi ske en plan b for dig? 5440 5441 IP: jeg ved det sku ikke det har været sådan lidt, hvordan skal jeg formulere det, så er jeg bare blevet smidt 5442 ud ikke også, i stedet for, nej der var ikke noget, når jeg ikke kom og lavede ballade i timerne, når jeg røg ud 5443 jeg er røget ud fra en del skoler 5444 5445 I: så i stedet for at lave plan b så bliver man bare flyttet? 5446 5447 IP: jep, ja og det var kommunen så der skulle finde skole for mig til sidst, de fandt ikke en skid til mig, også 5448 for lidt over et år siden der ville jeg gerne gå i skole, det kunne jeg ikke komme til, der var ikke nogle skoler 5449 der ville have mig i [dansk provinsby] 5450 5451 I: det lyder som en særlig omvendelse for et års tid siden, et ligepludseligt skift af karaktertræk, hvad fik dig 5452 dog på disse tanker? 5453 5454 IP. ja nu syntes jeg det havde været nok med alt det fest og ballade, nu vil jeg sku godt i gang med et eller 5455 andet, få en uddannelse et eller andet, bare godt have min 9klasse eksamen først, det nok det vigtigste. 5456 5457 I. har du lavet uro når du var der? 5458 5459 IP: ja meget 5460 5461 I: hvorfor og hvordan? 5462 5463 IP: det var jo fordi det var kedeligt der skulle ske et eller andet, jeg kan ikke sidde på en stol i så lang tid, jeg 5464 hader at sidde stille 5465 5466 I. okay du har jo siddet her indeværende i 22min.? 5467 5468 IP. jeg ved heller ikke hvad der sker altså 5469 5470 I: det lader da til at være ganske muligt? 5471 5472 IP: ja nu er det, det var det ikke dengang 5473 5474 I: altså kan du give eks. på uro? 5475 5476 IP: ikke lige noget decideret, jeg husker ikke så godt 5477 5478 I: har du snydt systemet og fundet huller, så du f.eks. ved at blive smidt uden for døren kunne komme op i 5479 kantine før de andre? 5480 5481 IP: ja man gjorde det tit blev smidt blev smidt uden for døren så man bare kunne gå rundt på skolen og 5482 sådanne nogle ting 5483 5484 I. har du negative oplevelser med lærere? 5485 5486 IP: ja nogle lærere har 5487 5488 I: nogle du mener lærerne var skyld i? 5489 5490 IP: arh jeg ved sku ikke lige hvordan jeg skal forklare det.? 5491
186
5492 I: du må gerne give et eks.? 5493 5494 IP: jah det svært 5495 5496 I. er det okay at det er læreren der bestemmer i skolen? 5497 5498 IP: jamen det sådan det er i skolen der er ikke så meget andet at gøre, så det ens valg, så det klogt at lytte til 5499 hvad læreren sagde, det kan jeg sagtens se nu 5500 5501 I: nu siger du det kan jeg sagtens se nu, der har måske været tidspunkter hvor du ikke har kunnet se det? 5502 5503 IP: ja 100%, der var det lige meget hvad de sagde, så gad jeg ikke 5504 5505 I: i et omfang hvor det var meget vigtigt for dig ikke at gøre hvad de sagde? 5506 5507 IP: ja sådan kan man godt sige det? 5508 5509 I: hvordan kunne man ellers sige det? 5510 5511 IP: jah ja .. 5512 5513 I: har du været uvenner på skolen med andre end lærerne? 5514 5515 IP: ikke hvad jeg kan huske 5516 5517 [afbrydelse] 5518 5519 I: det der med der skulle ske noget og sidde stille i timerne, har det også givet udslag andre steder når man 5520 skulle stå i kø eller vente på tur? 5521 5522 IP: jeg ved sku ikke hvordan fanden, hvad mener du med det, sådan når man står i en kø eller hvad 5523 5524 I: jamen det fordi vi har en antagelse om at nogle af unge mennesker der har svært ved at sidde stille i deres 5525 skole, de vil også syntes at det med at stå i kø nede på biblioteket for at aflevere sine bøger er svært? 5526 5527 IP: Jeg hader at stå i kø lange køer hvor folk de står og møver 5528 5529 I: det gør vi vel alle sammen? 5530 5531 IP: ja jeg ved sku ikke 5532 5533 I: du tror ikke det er mere for dit vedkommende end så mange andre? 5534 5535 IP: nej der er jo mange der har det sådan, hvorfor skal det tage en halv time når det an tage 5min. 5536 5537 I: er det så sådan er der er nogle ting i skolen der kan tage 5min der tager en halv time.? 5538 5539 IP: der tager i skolen 5min øh 5540 5541 I: nu siger du at det kedeligt at stå i kø, så siger jeg det gør vi vel alle sammen så siger du: ja for fanden hvis 5542 noget kan tage 5min. Og det så tager en halv time, det ikke særlig godt. Så spørger jeg om det måske er 5543 derfor du kedede i skolen, der var nogle ting som kunne tage 5min som tog en halv time 5544
187
5545 IP: Ja det tog meget lang tid for at forklare alting når du sidder i en matematik time 2 timer altså 5546 5547 I: nogen der bestemmer mere end andre i hjemmet det også okay? 5548 5549 IP: hjemmet? 5550 5551 I: ja 5552 5553 IP: jeg boede ikke hjemme jeg boede i egen lejlighed 5554 5555 I: siden hvornår? 5556 5557 IP: siden jeg var 15 5558 5559 I: Du fik en lejlighed selv tidligt? 5560 5561 IP: jeg fik en lejlighed af kommunen , en toværelses det var sku lidt for meget plads til mig på det tidspunkt, 5562 der var ikke andet end rod og fest og farver. 5563 Så fik jeg en lidt mindre, så begyndte det at gå sådan nogenlunde, der begyndte jeg på produktion skolen, jeg 5564 kan ikke bo under samme tag som mine forældre, ikke i længere tid ad gangen i hvert fald. 5565 5566 I: fortæl om dine oplevelser med politiet, det kunne godt lyde lidt som om at vi utrolig gerne vil høre om at 5567 så lavede jeg en forbrydelse og så hentede politiet mig, men det må gerne være mere bredt end det? 5568 5569 IP: jeg har sku ja, jeg har været anholdt mange gange, jeg har jo lavet mange ting på et tidspunkt, 5570 5571 I: tror du politiet er mere efter dig end de er efter så mange andre? 5572 5573 IP: det tror jeg helt hundrede når de først er, de bliver ved med at lave alle mulige små ting, så det jo klart i 5574 politiets søgelys 5575 5576 I: har du haft negative oplevelser med politiet? 5577 5578 IP: negative det jo altid negativt på en eller anden måde ikke også, og blive anholdt af politiet og ryge i 5579 detentionen, og ryge i håndjern det ikke særlig fedt 5580 5581 I: jeg kan se spørgsmålet virker lidt bøvet og naivt, men vi snakker jo med nogle som siger sådan skal det 5582 være 5583 5584 IP: ja ja 5585 5586 I: så kan de give eks. hvor de siger når politiet gør det her så det fair nok, men når de gør det her så det 5587 uretfærdigt? 5588 5589 IP: jamen der er sgu mange gange hvor man er blevet stoppet og de står jo fandme og tager bukserne af en, 5590 for at kigge om man har stoffer på sig, det syntes jeg bare ikke er i orden midt ude på gaden 5591 5592 I: et rutine stop? 5593 5594 IP: ja de kender en for sådanne nogle ting, og hver gang de møder en så skal de lige tjekke, det syntes jeg 5595 ikke er i orden, bare fordi man har været kriminel engang, eller har været kriminel ikke også, og så skal de 5596
188
blive ved med at, det ved jeg ikke det ikke fedt, og hvis man er i gang med at komme ud af det, alle de ting 5597 der ikke også og har det rigtig godt, også politiet bliver ved med at stoppe en det har jeg det ikke godt med 5598 5599 I: det bryder du dig ikke om? 5600 5601 IP: nej men jeg kan godt se at det gør, det kan jeg sagtens, det sådan lige i overkanten på begge sider, det i 5602 orden det og ikke i orden 5603 5604 I: du kan godt sætte dig i politiets sted? 5605 5606 IP: ja på en måde der kan jeg godt, men på en måde der kan jeg heller ikke. Man kan godt følge dem 5607 5608 I: har du haft negative oplevelser du mente var uretfærdige? 5609 5610 IP: uretfærdig, jeg vil ikke sige det uretfærdig, loven er sådan ikke også, de gør det jo ikke hvis de ikke må 5611 5612 I: der jo det her med at de må rutine tjekke? 5613 5614 IP: ja hvis de kender en og man er tidligere straffet, så må de til hver tid hvis de møder dem på gaden 5615 5616 I: er det en god eller skidt lov? 5617 5618 IP: det bopbop, for politiet er det sku meget godt men for en selv der er det ikke godt 5619 5620 I: ikke godt som at det pisse irriterende, eller som at når man er på vej ud af noget kriminelt så det ikke rart at 5621 blive mindet om at de kender en? 5622 5623 IP: et eller andet i den stil ikke også 5624 5625 I: hvis du har lyst og det er i orden så må du gerne fortælle om nogle af de handlinger du har lavet der er 5626 kriminelle, det behøves ikke være noget du er blevet dømt for, og hvis du nævner noget du ikke er dømt for 5627 så går vi ikke videre med det? 5628 5629 IP: som hvad for eks. ? 5630 5631 I: du siger du har røget noget hash, måske du har været i slåskamp eller stjålet en cykel, lavet hærværk? 5632 5633 IP: næsten alle de ting jeg har lavet, nogen af dem, jeg har sku lavet mange ting pengefalskneri, f.eks. 5634 røverier, vold, jamen hvordan skal jeg komme ind på det eller 5635 5636 I: nej jeg vi ville spørge lidt til om du har været omkring nogle af de her mindre, eller andre paragraffer, det 5637 kan jeg så høre du har? 5638 5639 IP: ja biltyveri stort alt af sådanne ting har jeg prøvet på en eller anden måde 5640 5641 I: hvordan har du det med at du har lavet de ting? 5642 5643 IP: når man gør det , så er der sku ikke sådan rigtig, men hvis man kigger tilbage 100% så kan jeg godt se det 5644 er noget lort, men 5645 5646 I: men det er mest nu? 5647 5648 IP: ja, altså jeg kan ikke se det når det er jeg gør det, det kan jeg ikke 5649
189
5650 I: hvad tænker man så på i øjeblikket ? 5651 5652 IP: ja øhm, hvad man tænker på, man gør det jo på grund af, øhm hvordan fanden skal jeg forklare det, øhh 5653 jeg kan sku ikke lige 5654 5655 I: det i orden der er ikke lig ord til det 5656 5657 IP: neej, det er svært 5658 5659 I: er der noget af det du har lavet der er værre end noget andet eller som du syntes er pinligt? 5660 5661 IP: der er da altid noget, røveri så mange andre ting der går udover uskyldige mennesker, eller ikke uskyldige 5662 jo nogen af dem var uskyldige, nogen af dem måske ikke, det lidt..det kan man godt tænke over bagefter, 5663 men man tænker ikke i det der øjeblik, når det sker tænker du ikke over det 5664 5665 I: hvem er de uskyldige der bliver ramt i et røveri? 5666 5667 IP: jamen det jo for eks. dem der går ned dem der har pengene, ik også, eksempel hvis man står og truer dem 5668 med en pistol lige op i hovedet det må jo ikke være fedt for dem, efter det altså og sådan nogle ting 5669 5670 I: sådan helt alment syntes du loven er retfærdig? 5671 5672 IP: jamen den er da retfærdig, nogen af tingene er måske lidt for milde, vil jeg sige, for at ja for at dræbe en 5673 eks. hvis vi tager det, det for lidt straf det man får der, hvis man tager et andet menneskes liv, så må det også 5674 koste noget mere end 8år 6 år. Hvad er det i forhold til hvis man tager et andet menneskes liv, det syntes jeg 5675 ikke er fair 5676 5677 I: så du syntes faktisk, syntes jeg pudsigt, at vi ikke har en stram nok lovgivning i forhold til at straffe? 5678 5679 IP: nej 5680 5681 I: tror du det hjælper med større straffe? 5682 5683 IP: det tror jeg heller ikke, jeg ved det ikke mennesker de er, de er så forskellige ikke også, nogen mennesker 5684 de jo syge oven i hovedet 5685 5686 I: det din forklaring nogle mennesker er syge oven i hovedet? 5687 5688 IP: jah de sku lige glade, hvad fanden om de får 20år eller om de får 7år hvad fanden 5689 5690 I: nu bliver jeg nød til at spørge, hvad gør vi så for at folk ikke kommer i sådan en situation så de siger det er 5691 lige meget? 5692 5693 IP: at det lige meget med .. 5694 5695 I: for mig der virker det helt specielt at en person gør noget kriminelt og ikke tænker om det retfærdigt i 5696 gerningsøjeblikket og ikke tænker om han får syv år eller til års straf det må da være en særlig sindstilstand? 5697 5698 IP: jeg ved sku ikke hvordan fanden jeg har ikke oplevet det før 5699 5700 I: det har du aldrig oplevet det jeg beskriver der? 5701 5702
190
IP: nej 5703 5704 I: okay.. din venner har de lavet noget kriminelt også? 5705 5706 IP: ja mange af dem rigtig mange af dem, 5707 5708 I: helt andet spørgsmål hvordan styrer du dine penge? 5709 5710 IP: styrer dem, øhm hvordan ? 5711 5712 I: nogen mennesker de har det sådan hvis de får løn om torsdagen så har de brug det meste af lønnen næste 5713 torsdag, nogen de har sådan en opsparing hvor de sætter noget ind? 5714 5715 IP: jeg bruger dem alle sammen, jeg får penge hverdag på en eller anden måde 5716 5717 I: tør man spørge hvorfra du får pengene? 5718 5719 IP: jamen det får at lave alle mulige ting, 5720 5721 I: bestilt arbejde ? 5722 5723 IP: ja f.eks. sælge noget hash sælge noget et eller andet, tjene nogen penge 5724 5725 I: så det dag til dag basis? 5726 5727 IP: ja meget 5728 5729 I: nu ved jeg jo så at du næste torsdag skal ud og besøge værestedet du skal udsluses på 5730 5731 IP: ja det sted jeg skal ud i, i fase 2, ja det ikke sikkert endnu, jeg kommer derhen jeg skal bare ud og se på et 5732 sted 5733 5734 I: er det almindeligt at du har aftaler der rækker flere dage frem? 5735 5736 IP: øh hvordan 5737 5738 I: er det sådan at du har en kalender, hvor der står? 5739 5740 IP: nej slet ikke, det jo bare som tingene de kommer 5741 5742 I: er det noget der er særligt for dig når du er herinde, eller når du er ude er det så også? 5743 5744 IP: herinde der er det jo meget, ja hvad fanden skal jeg sige øh datoer og sådan noget, ja jeg ved sku hvordan 5745 fanden jeg skal forklare det, men det ikke sådan med kalender at jeg planlægger ting lang tid frem det gør jeg 5746 ikke, det kommer så’n måske en dag før jeg gør det, hvis det noget til dagen efter. 5747 5748 I: men tidligere da du spillede håndbold og fodbold det må da have krævet at man organiserede en kalender? 5749 5750 IP: jamen der vidste man at tirsdag og torsdag f.eks. der var det træning og enten lørdag eller søndag i 5751 weekenden der skulle man til kamp, så der vidste man hele tiden 5752 5753 I: har du haft noget job i fritiden? 5754 5755
191
IP: ja det har jeg, jeg har haft noget, ja jeg har arbejdet i Bauhaus på et tidspunkt så har jeg arbejdet hos en 5756 gartner, det var min onkel der ejede firmaet så der kom jeg med ud når det var jeg manglede penge, så kunne 5757 jeg komme ud og tjene nogle penge 5758 5759 I: har du haft noget socialt når du var på arbejde, nu siger du din onkel havde, eller har det bare været et 5760 arbejde? 5761 5762 IP: det har bare været et arbejde 5763 5764 I: har du haft andre faste aftaler udover noget arbejde og tidligere så har du haft noget sport du har gået til, .. 5765 kommet i klub eller spillet musik? 5766 5767 IP: nej ikke sådan rigtig 5768 5769 I: meget meget åbent spørgsmål, syntes du, du har oplevet mere end de fleste ? 5770 5771 IP: det tror jeg helt bestemt, 5772 (Afbrydelse interview personen der skal på bagefter,? Råber sære lyde afbryder fra køkken vinduet og 5773 spørger: hvad sker der er det godt, han bliver pænt sat på plads af en ansat, interviewet fortsætter ufortrødent) 5774 5775 I: det skal jeg beklage 5776 5777 IP: det gør ikke noget 5778 5779 I: hvad er det så du har oplevet mere end de andre? 5780 5781 IP: mange ting der er, ja hvad fanden skal man sige 5782 5783 I: det jo ikke fordi det skal dreje sig om ulovlige ting? 5784 5785 IP: jamen det jo mest fordi det sådan nogle ting som almindelige mennesker ikke gør, eller normale ikke får 5786 lov til, altså der render ikke rundt og får lov til at skyde med nogen våben, og tager alle mulige ting, jeg har 5787 set en blive skudt på et tidspunkt, fik blæst hovedet af og sådan nogle ting, det jo ikke normale mennesker 5788 der ser sådan noget 5789 5790 I: på et tidspunkt der siger du jo også at de der år hvor du sådan ligesom.., nu her der vil du jo gerne i skole, 5791 og der var en periode hvor det ikke betød så meget, hvor det bare var fest og farver, det har været nogle år 5792 med kul på 5793 5794 IP: ja 5795 5796 I: mange tak, har du spørgsmål 5797 5798 IP: hvad skal i bruge det til? 5799 5800 I: jeg tror vi vil tage interviews med folk også vil vi lytte dem igennem, og tænke over om der er nogle 5801 fællestræk i den måde i svarer på spørgsmålene 5802 5803 IP: om vi har noget tilfælles jeg om der er sådan en særlig 5804 5805 I: ja om der er noget i den måde i tænker på, og hvis der er det så kunne man måske gøre noget begavet, i 5806 forhold til det tidligere i forhold til, at i havner på sikrede institutioner, det tror jeg bliver en god løsning hvis 5807 vi kunne medvirke til det på lang sigt og det var vist egentlig bare det, men mange tak for det 5808
192
5809 IP: det var så lidt 5810 5811 5812 15.12.: Transkribering af interview med ”Reda”, 16 år, indsat på Egely 5813 5814 I: Jeg så det her citat på T-shirten 5815 5816 IP: only god can jugde me, ja 5817 5818 I: inden vi går i gang vil jeg da godt lige spørge ind til det hvad betyder det slogan? 5819 5820 IP: ahm vi har tænkt meget når vi skal i retten, og sådan noget så vi tænker bare det lige meget hvad vi får af 5821 dom og sådan noget, det kun Allah der kan bedømme os for hvad vi gjort, så det kun ham der kan straffe os 5822 5823 I: jeg hedder Søren[afbrydelse]vil du præsentere dig selv? 5824 5825 IP: jeg hedder Reda og jeg var i gang med min 10klasse, men så blev jeg smidt ud af skolen og næste dag så 5826 kom jeg herind, ja også gik jeg til boksning og det kan jeg så ikke mere 5827 5828 I: har du trænet meget? 5829 5830 IP: ja to et halv år, og så trænede jeg hver eneste dag undtagen søndag 5831 5832 I: hvor lang tid trænede du, det jo ret meget at træne hver dag? 5833 5834 IP: det i træningen halvanden time, det var mandag tirsdag torsdag der var halvanden times træning, og så 5835 løb jeg onsdag fredag lørdag en tur på 5kilometer, så nåede jeg at få 10kampe 5836 5837 I: okay 5838 5839 IP: også vandt jeg 8 af dem, så det var meget fint, så skulle jeg have været til jyske mesterskaber og de 5840 danske også faktisk men det kan jeg så ikke nu har 5841 5842 I: hvor gammel er du? 5843 5844 IP: jeg er 16, og så får jeg det der ungdomssanktionen, det ved du godt hvad er ik 5845 5846 I: vi har fået gennemgået ungdomssanktionen 5847 5848 IP: det får jeg vidst den 16maj, tror jeg, så hvis jeg får det så skal jeg være her op til to måneder, så kan det 5849 være jeg skal holde min fødselsdag her, det bliver fucked up 5850 5851 I: hvor kommer du fra? 5852 5853 IP: mig jeg er fra Bosnien, eller min mor hun er bosnier, og min far han er serber 5854 5855 I: men til daglig i Danmark? 5856 5857 IP: i Danmark der er jeg fra [dansk provinsby], og der har jeg boet i 10år 5858 5859 I: har du nogle venner du går rundt med i [dansk provinsby]? 5860
193
5861 IP: ja ja masser 5862 5863 I: også frabokseklubben? 5864 5865 5866 IP: nej de fleste de er ældre end mig, så dem render jeg ikke rundt med, men jeg har mange andre fra skole 5867 og sådan noget 5868 5869 [afbrydelse] 5870 5871 I: var det sådan en linje 10klasse?[afbrydelse] 5872 5873 IP: nej det var bare almindelig sådan noget frivillig noget, for at blive lidt bedre til de fleste ting 5874 5875 I: dvs. du går ikke til boksning med dine venner? 5876 5877 IP: nej jeg har haft nogen af dem med der oppe, bare lige prøve at bokse med dem 5878 5879 I: hvad laver du ellers med dine venner ? 5880 5881 IP: hvad jeg laver med dem, vi render rundt i byen og laver alt mulig laver scooter, til fest og alt muligt, så 5882 nogen gange så det alt for kedeligt også roder v os ud i noget dumt, når vi keder os for meget 5883 5884 I: du nævnte at i rendte rundt i byen kan du uddybe det? 5885 5886 IP: det bare at hænge ud derude altså når vi får fri fra skole, når det godt vejr så 5887 5888 I: nu har jeg jo selv besøgt [dansk provinsby] det jo ikke en stor by, er det på gågaden er det ved havnen? 5889 5890 IP: nej det lidt over det hele og så tager vi også, vi tager lidt rundt, for di de fleste har en scooter, så tager vi 5891 alle mulige steder hen 5892 5893 I: så er der noget fælles i at have scooter og lave scooter? 5894 5895 IP: ja 5896 5897 I: kan du lave scooter? 5898 5899 IP: ja jeg kan en del, for jeg har rodet meget med det, det der med reserve dele og alt det der pis, 5900 5901 I: det har d fat i ? 5902 5903 IP: det har jeg ja 5904 5905 I: så siger du i kører rundt[afbrydelse]det ikke sådan i har et værested eller noget? 5906 5907 IP: nej egentlig ikke, nogen gange er vi hos nogen vennerne altså så sidder vi bare der, men det er vi ikke så 5908 meget 5909 5910 I: tror i folk lægger mærke til jer? 5911 5912
194
IP: ja fordi vi det er ikke en særlig stor by og mange, alle sammen de kender næsten hinanden, så der er 5913 mange der lægger mærke til os 5914 5915 I: er det fordi de gerne vil lægge mærke til jer eller fordi i skiller jer ud? 5916 5917 IP: det fordi vi skiller os ud 5918 5919 I: hvordan? 5920 5921 IP: med alt det vi går rundt og laver, vi slåsser tit og alt mulig vi laver kriminalitet, så det mange folk de 5922 hører, så når de ser os så kan det godt være de lige peger på os, så bliver vi lige genkendt— 5923 5924 I: hvad for noget tøj går du i, tænker du over det? 5925 5926 IP: nej egentlig ikke, altså jeg er faktisk ligeglad hvad det er for noget tøj, det skal jo selvfølgelig ikke være 5927 sådan noget grimt noget jeg vil gerne gå i mærkevarer, men det jo ikke altid man har penge til det, så..så må 5928 man jo finde noget der er billigere[afbrydelse] 5929 5930 I: er der en særlig stil, du har ikke et look du gerne vil ligne ? 5931 5932 IP: alle sammen de fleste af mine venner render rundt i sådan noget hiphop tøj, det syntes jeg ikke lige det 5933 ikke mig, det gider jeg ikke 5934 5935 I: I okay men det ikke sådan at du har fx jeg vil ligne Michael Jackson eller 50cent? 5936 5937 IP: overhovedet ikke [afbrydelse] 5938 5939 I: hvis du ikke har tøj idoler du ser op til har du så idoler eller forbilleder i det hele taget, du lige som gerne 5940 vil ligne? 5941 5942 IP: nej egentlig ikke men før der var der, da havde jeg tænkt at blive ved med boksning, tænkte meget på alle 5943 de der professionelle boksere, så fx jeg havde set en masse kampe af ham der Mike Tyson og en der hedder 5944 Roy Jones Junior og sådan nogen så jeg tænkte det kunne være fedt at være som dem 5945 5946 I: er der mere i at have dem som idoler udover de var boksere? 5947 5948 IP: nej det var der sku ikke, man kan jo ikke bruge dem til så meget 5949 5950 I: så du er gået bort fra forbilleder og idoler? 5951 5952 IP: ja 5953 5954 I: så du føler heller ikke du har et tilhørsforhold til en stil? 5955 5956 IP: nej ikke mig det tror jeg sku ikke 5957 5958 I: jeg har taget nogle billeder med jeg tænkte du kunne kigge på og så give nogle kommentarer til 5959 dem[afbrydelse]hvis du starter fra en ende af med billede 1? 5960 5961 IP: det er så Anders Fogh 5962 5963 I: tøj smag stil? 5964 5965
195
IP: det der er, jeg syntes hans tøj det er fint, når jeg bliver ældre, der skal jeg på hhx der har jeg også tænkt 5966 mig at arbejde i et firma hvor man skal have sådan noget tøj på habit 5967 5968 I: du vil på handelsskole og have højere handelseksamen ? 5969 5970 IP: ja det der 5971 5972 I: så du forestiller dig når du er færdig med det så skal du også på kontor? 5973 5974 IP: ja 5975 5976 I: den næste i rækken? 5977 5978 IP: er det ikke dronning Margrete 5979 5980 I: det skulle gerne være dronningen 5981 5982 IP: (mumler) 5983 5984 I: hende har du ikke noget forhold til? 5985 5986 IP: nej syntes bare hun klæder sig alt for gammelt stadigvæk, men det jo så hende hun er jo gammel 5987 5988 I: du syntes hun klæder sig for gammelt? 5989 5990 IP: måske jeg ved det ikke, måske passer det til hende hun er jo gammel[afbrydelse] 5991 5992 I: nr. 3? 5993 5994 IP: det 50cent jeg syntes han har fedt tøjstil, men alle de der tatoveringer det lidt form meget 5995 5996 I: du ikke til tatoveringer? 5997 5998 IP: jo jo men ikke så mange, jeg kan se han har mange 5999 6000 I: det en balance gang, det okay med 6001 6002 IP: ja med en måske to jeg ved det, jeg kan det fylder det meste af hans ryg arme, så kan jeg godt 6003 lide hans ørering der 6004 6005 I: jeg kan se du selv har en sat i 6006 6007 IP: ja 6008 6009 I: nu skal jeg lige se, jeg kan ikke se den herfra 6010 6011 IP: det en bling bling 6012 6013 I: en bling bling har du andre bling bling ting end øreringe? 6014 6015 IP: nej 6016 6017 I: kunne du finde på at få andre ting i bling bling? 6018
196
6019 IP: …nej det kunne jeg ikke 6020 6021 I: kunne du finde på at få en tatovering? 6022 6023 IP: ja, det har jeg tænkt på det tror jeg, jeg skal have når jeg bliver lidt ældre 6024 6025 I: har du nogen ide m hvad det skal være? 6026 6027 IP: ikke endnu men jeg skal i hvert fald have en 6028 6029 I: sådan en flok spejdere der og deres tøj? 6030 6031 IP: jeg syntes det til grin det der, men det er små børn jo 6032 6033 I: så det lidt i orden eller hvad? 6034 6035 IP: det er det for dem altså, jeg ville grine hvis en af mine venner gik til spejder, jeg syntes det for 6036 fjollet 6037 6038 I: er det noget du kan forklare? 6039 6040 IP: jamen det er barnlig jo, men det der det er små børn, det gør jo ikke noget for dem 6041 6042 I: jeg tror da der findes spejdere der er lidt ældre? 6043 6044 IP: ja men bare de ikke går rundt i det til hverdag så det jo fint 6045 6046 I: billede nr. 11, kan du genkende det? 6047 6048 IP: jeg kan ikke lige huske hvad det er de der de hedder 6049 6050 I: jeg tror ikke det er nogen 6051 6052 IP: er det ikke nogen kendte 6053 6054 I: nej de er ikke celebs 6055 6056 IP: det ligner det i hvert fald 6057 6058 I: de ligner lidt syntes du 6059 6060 IP: ja det syntes jeg 6061 6062 I: hvis de var celebs hvad var de så kendt for tror du? 6063 6064 IP: hvis de var kendte, ja så var de kendt for rap[afbrydelse] 6065 6066 I: hvad med manden nedenunder? 6067 6068 IP: det Niarn 6069 6070 I: er han på samme vogn som dem der ? 6071
197
6072 IP: jaah der er han faktisk 6073 6074 I: du trækker lidt på det? 6075 6076 IP: han ser ikke så meget gangsta ud 6077 6078 I: han er ikke gangsta? 6079 6080 IP: nej hvis jeg havde set ham for første gang, jeg ikke kendte ham så ville jeg sku ikke tro han var 6081 rapper, eller noget 6082 6083 I: man kan godt se det lidt? 6084 6085 IP: ja 6086 6087 I: så har vi taget nogle billeder med af noget graffiti[afbrydelse] graffiti fedt eller ikke fedt? 6088 6089 IP: jeg syntes ikke det er fedt, jeg har aldrig lavet det selv, det der det jo ikke fedt altså når det fylder så 6090 meget 6091 6092 I: så det ikke fedt men kan der være tilfælde hvor det ikke er fedt? 6093 6094 IP: det kan der, når det bare er en stor ting, en eller anden tegning eller sådan noget 6095 6096 6097 [afbrydelse] 6098 6099 I: så har vi taget sådan et familie idyls billede med 6100 6101 IP: ja 6102 6103 I: vi syntes det er lidt pudsigt, det en reklame, for et morgenmadsprodukt, vi syntes det er sådan lidt kunstigt, 6104 men vi ville gerne høre hvad i syntes om det når i ser sådan noget der tænker i fedt sådan er det eller? 6105 6106 IP: det ligner en familie der har det hyggeligt sammen og sådan, de ikke har nogen problemer, det kunne jeg 6107 også godt tænke mig, 6108 6109 I: du kan forholde dig til den helt absurde grad af velfungerendhed? 6110 6111 IP: ja 6112 6113 I: tror du det findes? 6114 6115 IP: ja det gør der 6116 6117 I: der er familier ligesom i reklamer for vaskepulver? 6118 6119 IP: det er der, det tror jeg[afbrydelse] 6120 6121 I: ryger du, det har jeg jo set? 6122 6123 IP: det så efter jeg kom herind for jeg har røget lidt, men det ikke så meget, men her alle sammen 6124
198
ryger, så man får bare lyst til det. 6125 6126 I: ellers derhjemme der røg du ikke så meget, men her på Egely? 6127 6128 IP: der ryger jeg lidt mere men jeg kan sagtens stoppe 6129 6130 [afbrydelse] 6131 6132 I: hvad med dine venner? 6133 6134 IP: ja de ryger de fleste i hvert fald, de ryger da også hash og sådan noget det ikke kun smøger 6135 6136 I: hvad betyder det for dig at ryge? 6137 6138 IP: mig jeg ved det ikke, jamen jeg syntes bare når jeg er lidt nede og jeg tænker for meget og er lidt ked af 6139 det så syntes jeg bare en smøg det er, det hjælper meget det syntes jeg bare, så slapper jeg bare helt af det 6140 bare, der er mange der siger man skal prøve og tage en joint og sådan men det har jeg sku aldrig prøvet og 6141 det vil jeg heller ikke[afbrydelse]. 6142 6143 I: jeg vil gerne høre lidt om din tid i skole? 6144 6145 IP: om min tid i skolen[afbrydelse] jeg gik i den samme skole fra første klasse til niende, så flyttede jeg så til 6146 en 10klasse, en anden normal skole så skulle jeg bare tage 10klasse der, så skulle jeg på hhx 6147 6148 I: fortæl fortæl om skolen? 6149 6150 IP: jamen det gik meget godt skolen, men så inden jeg kom herind så blev jeg smidt ud fordi jeg kom op og 6151 skændes med min kæreste, så spyttede jeg hende i hovedet, så var der en der ville hjælpe hende, så gav jeg 6152 ham en på hovedet. 6153 6154 I: så tog det ene det andet? 6155 6156 IP: ja, så tog det en anden drejning men så var det det 6157 6158 I: men ellers er det ikke fordi der har været ballade i skolen? 6159 6160 IP: nej men jeg har fået sådan nogle chancer hvor det var småting, med pjat i timen, så sagde nu har vi: lagt 6161 det hele sammen nu har vi fået nok og du er væk 6162 6163 I: ok så der var måske også lidt inden? 6164 6165 IP: ja det småting, så blev jeg bare bortvist fra skolen, men jeg måtte gerne komme til eksaminerne 6166 6167 I: har du kedet dig i skolen? 6168 6169 IP: nej men nogen gange 6170 6171 I: nogen gange men ikke sådan specielt? 6172 6173 IP: det når læreren bare står og snakker hele tiden det for kedeligt, det der så laver jeg alt muligt 6174 6175 I: alt muligt er det noget du ? 6176 6177
199
IP: jeg plejer bare at gå ud og ind og ud og ind 6178 6179 I: så du er simpelthen gået fra lokalet? 6180 6181 IP: ja 6182 6183 I: måtte du godt det? 6184 6185 IP: ja vores lærer sagde bare hvis i keder jer så kan i bare gå ud for det er frivilligt, det siger de altid 6186 6187 I: så du har frivilligt pjæk, jeg ved ikke om det er at pjæk når man gerne må siger de 6188 6189 IP: jeg ved sku heller ikke men jeg var ikke den eneste der gjorde 6190 6191 I: i var nogle stykker? 6192 6193 IP: ja ja de første der starter, vi var nogle stykker der snakker i timen, det vil han jo så ikke have, så sagde 6194 han i kan gå ud hvis skal snakke 6195 6196 [afbrydelse] 6197 6198 I: kommer i så igen til næste time? 6199 6200 IP: jo jo vi kommer, det bare lige 5min vi er væk 10 min 6201 6202 I: hvad laver man så i sådan en lille indlagt pause på en 5-10min? 6203 6204 IP: vi går bare lige ud og snakker og hører musik 6205 6206 I: er det sådan at i får en ordning med ham ? 6207 6208 IP: med læreren? 6209 6210 I: hvis nu dig og nogen af dine venner snakker i timen så siger han det frivilligt, i må ikke sidde og 6211 larme i kan gå ud, gælder det for alle eleverne i klassen 6212 6213 IP: det ved jeg ikke, nej de andre det var sådan nogle dengser de var ikke nogen der kunne finde på det, jeg 6214 tror jeg ved sku ikke om det gælder for alle, han sagde i hvert fald sådan der til mig og mine venner 6215 6216 I: hvordan har du med at man skal lytte efter lærerne og at lærerne bestemmer? 6217 6218 IP: jeg har det fint nok, bare de ikke er for strenge, det er de heller ikke så meget men nogen gange der kan 6219 det godt være for meget. Så bliver man sku da selv sur og så svarer man igen[afbrydelse] 6220 6221 I: hvordan kommer sådan noget hvor du tænker nu bliver jeg nød til at vare igen? 6222 6223 IP: nu har prøvet oppe i skolen hvor jeg fik skylden for et eller andet, også troede de så ikke på det og jeg 6224 blev ved med at råbe at det ikke var mig og sådan noget de blev ved med at sige at det var mig og så flippede 6225 jeg ud, også blev jeg bare smidt ud af tiende 6226 6227 I. men det mest lærerne der har været ballade med eller har der også været nogle af klasse kammeraterne? 6228 6229 IP: nej ikke klasse kammeraterne der har, der laver vi kun sjov med hinanden, det ved lærerne også 6230
200
6231 I: du sagde at nogle gange når du skulle sidde og lytte til en lærer det kunne være svært, så noget med at 6232 sidde stille det kunne blive svært? 6233 6234 IP: det kunne det 6235 6236 I: der er alle mulige andre sære forordninger i skolen, så noget med at stå i kø? 6237 6238 IP: stå i kø? 6239 6240 I: ja eller vente på tur? 6241 6242 IP: det jo ikke noget problem 6243 6244 [afbrydelse] 6245 6246 I: og der er ikke noget i vejen med at læreren skal bestemme? 6247 6248 IP: jeg syntes ikke der er noget i vejen med det altså 6249 6250 I: så vil jeg spøge lidt til dine oplevelser med politiet, det kan du godt holde til? 6251 6252 IP: ja 6253 6254 I: det jo et underligt spørgsmål at spørge om, har i haft oplevelser med politiet, det har i jo nok alle dem der 6255 er her, men vi vil gerne høre om det og ting der ikke knytter sig til i er på bakkegården positive oplevelser 6256 der ikke nødvendigvis knytter sig til fx at blive anholdt vil vi gerne høre om? 6257 6258 IP: altså jeg har været hos politiet rigtig mange gange det startede vist det hele da jeg var en 13-14 år og så 6259 har det bare fortsat, fortsat lige indtil nu. 6260 6261 I: men også uden at det nødvendigvis var anholdelser? 6262 6263 IP: ja ja der var også gange hvor det ikke var anholdelser, hvor de bare har kørt mig hjem eller hvor de bare 6264 er kommet op til mig næste dag, hvor jeg har lavet noget og de så bare er kommet hjem til mig sagt det til 6265 mine forældre. 6266 6267 I: så du har mest haft kontakt når det har været ballade agtigt? 6268 6269 IP: ja der har været noget altid 6270 6271 I: er det fair nok er det fordi du har lavet ballade eller er det fordi politiet bare er mere efter dig? 6272 6273 IP: nej jeg har jeg er selv ude om det, jeg har lavet ballade 6274 6275 I: det ikke sådan at du syntes politiet er uretfærdige eller sådan noget? 6276 6277 IP: nej det syntes jeg ikke, det er de sku ikke 6278 6279 I: eller politiet måske er skyld i nogle af dine problemer? 6280 6281 IP: mine problemer, nej de har sku ikke noget at gøre med mine problemer 6282 6283
201
I: dem vil du godt selv tage på dig? 6284 6285 IP: ja det vil jeg 6286 6287 I: hvad er det for noget ballade du har lavet? 6288 6289 IP: jeg har lavet alt, jeg har stjålet scooter jeg har lavet tyveri, og røveri slåskamp og alle mulige ting 6290 6291 I: lidt af det hele? 6292 6293 IP: lidt af det hele 6294 6295 I: hvordan har du det når du ser tilbage på de ting, altså ikke på en moralsk måde, er det noget du kan sige 6296 det er slemmere end det andet at lave? 6297 6298 IP: jah alt det jeg har lavet næsten det sådan nogle små ting der er derfor jeg aldrig er røget ind og sidde, 6299 altså jeg har kun lige været i det der politiets varetægt i nogle timer og så var det det, det sidste jeg har lavet 6300 det sådan 13 små ting. De har vidst det hele tiden men de har ventet på en gang til at jeg gjorde noget, så 6301 ville de tage mig, fordi de havde rigtigt meget på mig. Så det værste jeg har lavet det er da vi har rullet 6302 nogen, der kom jeg heller ikke ind at sidde, men det er det værste 6303 6304 [afbrydelse] 6305 6306 I: er det pinligt eller er det forkert eller hvordan har du? 6307 6308 IP: nej jeg syntes ikke det er pinligt, selvfølgelig man fortryder det bagefter når man bliver taget jo, en men 6309 så skal man jo tage imod sin straf 6310 6311 I: nu her næste onsdag har du lavet aftaler der ved du det? 6312 6313 IP: nej det har jeg glemt nu 6314 6315 I: det fordi vores indtryk er at i har faste skemaer her på Egely men du har ikke noget særligt? 6316 6317 IP: jeg ved ikke, jeg tror jeg skal i skole her på onsdag, hos Lars skolelæreren, jeg ved ikke om det var 6318 onsdag, det tror jeg nok det var fordi jeg skal jo snart til eksamen 6319 6320 I: 10klasse eksamen 6321 6322 IP: ja 6323 6324 I: når du ikke er på Egely har du så også sådan aftaler sådan som det der, noget du skal? 6325 6326 IP: nej egentlig ikke, da jeg var udenfor der skulle jeg passe mit boksning, og så skulle jeg også passe mit 6327 arbejde, det var faktisk det eneste 6328 6329 I: om hvis du har trænet så meget som du har gjort så har det vil også været rimeligt meget, hvad lavede du 6330 for noget arbejde ? 6331 6332 IP: jeg arbejde som opvasker og så arbejde jeg i Kvicky og så nåede jeg lige at arbejde en uge i Jem og fix, 6333 og så røg jeg herind 6334 6335 I: ellers har du gået til sport og kørt lidt rundt på scooter, har der været andre fritids aktiviteter ? 6336
202
6337 IP: nej egentlig ikke 6338 6339 I: har du haft kæreste på? 6340 6341 IP: jah det har jeg da jeg kom i 10klasse det var så hende jeg mødte i men parallel klasse, det var så hende 6342 jeg kom til at spytte i hovedet, men nu har jeg sagt undskyld og så nu vi sammen igen 6343 6344 I: hun er blevet go igen? 6345 6346 IP: ja det er hun 6347 6348 I: hvor lang tid har du kommet sammen med hende? 6349 6350 IP: øhm det sådan noget siden september sidste år, så har vi så kommet sammen i en periode og så gad vi 6351 ikke det og så kom vi sammen en periode så gad vi ikke det, men vi har været sammen hele tiden vi gik rundt 6352 som om vi var kærester, faktisk var vi så kæreste hele tiden 6353 6354 I: har du haft kærester før hende? 6355 6356 IP: ja ja men det var sku ikke noget seriøst noget 6357 6358 I: det her det er mere seriøst? 6359 6360 IP: ja 6361 6362 I: hvad gør det er mere seriøst? 6363 6364 IP: at vi kan holde op hinanden i så lang tid, det har jeg ikke kunnet prøve før 6365 6366 I: dine venner har de også kæreste ligesom dig? 6367 6368 IP: ja nogen af dem har, men de fleste har ikke 6369 6370 I: så du har ligesom oplevet mere med forhold end de har ? 6371 6372 IP: jah det ved jeg sku ikke, ahm dem der det sådan nogen der bare pleje at tage til fest også for de ordnet en 6373 der og så det det 6374 6375 I: slut 6376 6377 IP: ja 6378 6379 I:okay, det aldrig sagt dig noget? 6380 6381 IP: nej egentlig ikke, jeg har prøvet det men det ikke lige noget 6382 6383 I: må jeg spørge lidt ind til de der knallert ture? 6384 6385 IP: ja 6386 6387 I: jeg har det sådan lidt, altså så kører man ned på havnen i [dansk provinsby] og ser på skibene og fortæller 6388 nogle vittigheder? 6389
203
6390 IP: nej altså i stedet for at gå så tager vi bare scooteren, så kører vi bare rundt i byen og alle mulige steder, vi 6391 plejer også at køre ud til [lille by] sådan en lille by der ligger lige ved siden af hvor der er halbal og sådan 6392 noget[afbrydelse] 6393 6394 I: hva så kørte i ræs på scooteren? 6395 6396 IP: ja det gør vi, vi har tunet dem og sådan noget, vi gider ikke have dem til at køre 30 det jo ikke en skid 6397 6398 I: jeg ved du siger i god til reserve dele, det også sådan noget i selv ordner 6399 6400 IP: det er det 6401 6402 I: er der flere i gruppen der kan ordne sådan noget? 6403 6404 IP: ja ja der er mange der kan det, det sådan noget vi, altså når vi manglede reservedele så det sådan at lige 6405 var ude og stjæle dem om natten og skrallede andre scootere 6406 6407 I: okay det også noget af det der har været lidt ballade med? 6408 6409 IP: ja 6410 6411 I: det kunne opvasker lønnen og Jem og fix ikke dække helt? 6412 6413 IP: nej det kunne det ikke, det var alt for dyrt 6414 6415 I: var det så fordi alle scooterne havde brug for de reservedele eller fordi du har haft en meget fin og dyr sag? 6416 6417 IP: nej nej de fleste de vil have det, der var ingen der gad og køre de der 30, så alle sammen der skulle vi 6418 skaffe lidt til hver enkelt, så det blev vi nød til 6419 6420 I: har du noget du vil spørge ind til? 6421 6422 IP: jeg tænkte på skal i bruge navnet, skal i bruge vores navn til noget 6423 6424 I: nej det der sker det er at vi anonymiserer det[afbrydelse] 6425 6426 IP: det helt i orden 6427 6428 15.13.: Transkribering af interview med ”Lone”, for tsat fra linje 207 i 6429 transkriberingsmateriale 6430 6431 6432 IP: Så går han her og venter indtil han kan komme ud på et opholdssted… og dér kæmper vi lidt ikke? For 6433 han går stadig her og venter gratis for kommunen. Gratis i den forstand at.. 6434 6435 I: At de er objektivt finansieret.. Derfor vil de gerne maksimere ventetiden nogle gange.. det hører vi flere 6436 kritiske røster, når vi orienterer os.. 6437 6438 IP: Så det.. er det hvor vi rigtig.. og det er der hvor jeg er en rigtig dum kælling.. fordi jeg ligesom er de 6439 unges advokat.. så kan jeg godt finde et sted, nu har jeg fundet et sted, nu skal I se, jeg faxer lige et sted, det 6440
204
er et godt åbent sted, jeg faxer det lige til jer.. så.. meget tit, så er de egentlig meget samarbejdsvillige derude, 6441 så er det bare tid og papir der trækker ud… 6442 6443 (…) 6444 6445 IP: Sagsbehandleren anbringer jo.. jeg har lige været nede med en ung på en pension, en af 6446 kriminalforsorgens pensioner, fordi kommunen ikke ville anbringe, paragraf 2-anbringe og det kæmper vi 6447 også lidt med kommunerne, de siger hans kvote er opbrugt, han har været anbragt 117 steder i alle mulige 6448 kategorier, han stikker bare af, han kan ikke profitere.. af alternativ anbringelse. Så kan han anbringes på en 6449 af kriminalforsorgens pensioner.. det er meget meget billigere for kommunen, ikke særlig hensigtsmæssigt 6450 for der er de voksne, de er 30 – 50 år gamle og afdankede, alt muligt.. så det er ikke særlig hensigtsmæssigt 6451 at gå der, men jeg har lige været nede og anbringe en, hvor kommunen ikke ville anbringe 16-årige. 6452 6453 6454 6455 6456 6457 6458 6459 6460 6461 6462 6463 6464 6465 6466 6467 6468 6469
205
206
206
17.: Bilag - tabeller 17.1.: Tabel 1: Gladsaxeundersøgelsen: Unges selvrapportering af kriminalitet fordelt i forhold til omfang og undersøgelsestidspunkt
87 Unge som 3 eller flere gange har begået relativt alvorlige tyverier, dvs. indbrudstyverier, biltyverier og/eller røverier. 88 Unge som 1-2 gange har begået relativt alvorlige tyverier, dvs. indbrudstyveri, biltyveri og/eller røveri. 89 Unge som har begået mindre alvorlige tyverier. Alle unge i denne gruppe har overtrådt en eller flere af straffelovens regler, men ingen har begået indbrudstyverier, biltyverier eller røverier. 90 Unge som aldrig nogensinde har begået tyveri/røveri eller som højest en enkelt gang har stjålet penge, cigaretter eller spiritus fra forældrene.
Fordeling af
kriminalitet i procent
1989 1999 2005
Gengangere87 2,7 2,6 2
De erfarne88 6 4 6,3
Flertallet89 66,2 57,5 52,2
De lovlydige90 25,1 35,9 39,4
I alt 100 100 100
N = 1649 1101 1518
Noget
fordelingsstatistik?
207
207
17.2.: Tabel 2: Antallet af strafferetlige afgørelser 1995-2005 for aldersgruppen 15-17 år fordelt efter kriminalitetens art i absolutte tal
1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005
Seksualforbrydelser i alt 38 20 30 19 30 42 25 25 37 49 68
heraf voldtægt 10 0 3 5 7 8 2 4 3 1 4 Vold i alt 497 428 411 447 484 697 752 781 922 1152 1136 heraf manddrab 0 2 1 1 0 1 0 0 1 2 1 - forsøg på manddrab 1 0 0 0 0 0 0 0 1 0 0
- § 244 373 309 308 313 334 523 551 574 664 798 788 - § 245 50 56 46 34 53 67 82 73 96 118 90 - § 246 0 0 4 0 0 1 0 0 0 1 1 - § 119 32 18 19 47 51 55 50 75 97 130 138 Ejendomsforbrydelser i alt
4249 3953 3747 3682 3347 3587 3534 3200 3387 3757 4032
heraf indbrudstyveri
512 451 434 322 297 299 319 304 327 356 399
- butikstyveri 1320 1315 1282 1371 1210 1194 1024 911 1024 1230 1293 - brugstyveri af bil
394 359 405 341 365 340 345 271 251 235 241
- røveri 87 89 113 110 114 143 155 135 183 166 199 Andre straffelovsovertrædelser
102 51 73 75 76 84 111 103 118 212 197
heraf narkotikaforbrydelser
3 1 0 7 2 1 7 5 6 10 13
Straffelovsafgørelser i alt 4886 4452 4261 4223 3937 4410 4422 4109 4464 5170 5433
Pr. 1000 15-17-årige 26 25 25 25 24 27 26 24 25 28 29
Særlove i alt 569 465 349 388 313 332 397 379 429 821 1319 heraf lov om euf. stoffer
61 66 57 99 70 91 109 119 135 252 632
- våbenloven 266 246 196 182 145 156 213 213 209 238 270 I alt 5455 4917 4610 4611 4250 4742 4819 4488 4893 5991 6752 Pr. 1000 15-17-årige 29 27 27 28 26 29 29 26 27 33 35
208
208
18.: Billeder anvendt til fremvisning under interviews
01 02 03
04 05 06
07 08 09
209
209
10 11
12 13 14
15 16 17
18 19
210
210
19.: Godkendelse fra Datatilsynet
Ovennævnte projekt er den 14. februar 2007 anmeldt til Datatilsynet efter persondatalovens91 §
48, stk. 1. Der er samtidigt søgt om Datatilsynets tilladelse. Det fremgår af anmeldelsen, at De er dataansvarlig for projektets oplysninger. Behandlingen af oplysningerne ønskes påbegyndt snarest og forventes at ophøre 30. maj 2007. Oplysningerne vil blive behandlet på følgende adresse: Center for sundhed og samfund, Øster farigmagsgade 5, 1353 København K. Det fremgår endvidere, at projektet bliver gennemført i samarbejde med medstuderende Jacob Brauner. TILLADELSE Datatilsynet meddeler hermed tilladelse til projektets gennemførelse, jf. persondatalovens § 50, stk. 1, nr. 1. Datatilsynet fastsætter i den forbindelse nedenstående vilkår: Generelle vilkår Tilladelsen gælder indtil: 30. maj 2007 Ved tilladelsens udløb skal De særligt være opmærksom på følgende: Hvis De ikke inden denne dato har fået tilladelsen forlænget, går Datatilsynet ud fra, at projektet er afsluttet, og at personoplysningerne er slettet, anonymiseret, tilintetgjort eller overført til arkiv, jf. nedenstående vilkår vedrørende projektets afslutning. Anmeldelsen af Deres projekt fjernes derfor fra fortegnelsen over anmeldte behandlinger på Datatilsynets hjemmeside.
91 Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer.
Stud.soc. xxx Center for sundhed og samfund Øster Farigmagsgade 5 1353 København K Sendt til: [email protected]
5. marts 2007 Vedrørende anmeldelse af: Ungdomskriminelles modkultur Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
CVR-nr. 11-88-37-29
Telefon 3319 3200
Fax 3319 3218
E-post
www.datatilsynet.dk
J.nr. 2007-41-0237
Sagsbehandler
Bjarke Stig Andersen
Direkte 3319 3247
211
211
Datatilsynet gør samtidig opmærksom på, at al behandling (herunder også opbevaring) af personoplysninger efter tilladelsens udløb er en overtrædelse af persondataloven, jf. § 70. 1. Stud.soc. xxx ansvarlig for overholdelsen af de fastsatte vilkår. 2. Oplysningerne må kun anvendes til brug for projektets gennemførelse. 3. Behandling af personoplysninger må kun foretages af den dataansvarlige eller på foranledning
af den dataansvarlige og på dennes ansvar. 4. Enhver, der foretager behandling af projektets oplysninger, skal være bekendt med de fastsatte
vilkår. 5. De fastsatte vilkår skal tillige iagttages ved behandling, der foretages af databehandler. 6. Lokaler, der benyttes til opbevaring og behandling af projektets oplysninger, skal være indrettet
med henblik på at forhindre uvedkommende adgang. 7. Behandling af oplysninger skal tilrettelægges således, at oplysningerne ikke hændeligt eller
ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes. Der skal endvidere foretages den fornødne kontrol for at sikre, at der ikke behandles urigtige eller vildledende oplysninger. Urigtige eller vildledende oplysninger eller oplysninger, som er behandlet i strid med loven eller disse vilkår, skal berigtiges eller slettes.
8. Oplysninger må ikke opbevares på en måde, der giver mulighed for at identificere de registrerede i
et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til projektets gennemførelse. 9. En eventuel offentliggørelse af undersøgelsens resultater må ikke ske på en sådan måde, at det
er muligt at identificere enkeltpersoner. 10. Eventuelle vilkår, der fastsættes efter anden lovgivning, forudsættes overholdt.
Elektroniske oplysninger 11. Identifikationsoplysninger skal krypteres eller erstattes af et kodenummer el. lign. Alternativt
kan alle oplysninger lagres krypteret. Krypteringsnøgle, kodenøgle m.v. skal opbevares forsvarligt og adskilt fra personoplysningerne.
12. Adgangen til projektdata må kun finde sted ved benyttelse af et fortroligt password. Password skal udskiftes mindst én gang om året, og når forholdene tilsiger det.
13. Ved overførsel af personhenførbare oplysninger via Internet eller andet eksternt netværk skal
der træffes de fornødne sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysningerne kommer til uvedkommendes kendskab. Oplysningerne skal som minimum være forsvarligt krypteret under hele transmissionen. Ved anvendelse af interne net skal det sikres, at uvedkommende ikke kan få adgang til oplysningerne.
14. Udtagelige lagringsmedier, sikkerhedskopier af data m.v. skal opbevares forsvarligt aflåst og
således, at uvedkommende ikke kan få adgang til oplysningerne.
212
212
Manuelle oplysninger 15. Manuelt projektmateriale, udskrifter, fejl- og kontrollister, m.v., der direkte eller indirekte kan
henføres til bestemte personer, skal opbevares forsvarligt aflåst og på en sådan måde, at uvedkommende ikke kan gøre sig bekendt med indholdet.
Oplysningspligt over for den registrerede
16. Hvis der skal indsamles oplysninger hos den registrerede (ved interview, spørgeskema, klinisk
eller paraklinisk undersøgelse, behandling, observation m.v.) skal der uddeles/fremsendes nærmere information om projektet. Den registrerede skal heri oplyses om den dataansvarliges navn, formålet med projektet, at det er frivilligt at deltage, og at et samtykke til deltagelse til enhver tid kan trækkes tilbage. Hvis oplysningerne skal videregives til brug i anden videnskabelig eller statistisk sammenhæng, skal der også oplyses om formålet med videregivelsen samt modtagerens identitet.
17. Den registrerede bør endvidere oplyses om, at projektet er anmeldt til Datatilsynet efter
persondataloven, samt at Datatilsynet har fastsat nærmere vilkår for projektet til beskyttelse af den registreredes privatliv. Indsigtsret
18. Den registrerede har ikke krav på indsigt i de oplysninger, der behandles om den pågældende.
Videregivelse 19. Videregivelse af personhenførbare oplysninger til tredjepart må kun ske til brug i andet statistisk
eller videnskabeligt øjemed.
20. Videregivelse må kun ske efter forudgående tilladelse fra Datatilsynet. Datatilsynet kan stille nærmere vilkår for videregivelsen samt for modtagerens behandling af oplysningerne.
Ændringer i projektet
21. Væsentlige ændringer i projektet skal anmeldes til Datatilsynet (som ændring af eksisterende
anmeldelse). Ændringer af mindre væsentlig betydning kan meddeles Datatilsynet.
22. Ændring af tidspunktet for projektets afslutning skal altid anmeldes.
Ved projektets afslutning
23. Senest ved projektets afslutning skal oplysningerne slettes, anonymiseres eller tilintetgøres, således at det efterfølgende ikke er muligt at identificere enkeltpersoner, der indgår i undersøgelsen.
24. Alternativt kan oplysningerne overføres til videre opbevaring i Statens Arkiver (herunder Dansk Dataarkiv) efter arkivlovens regler.
213
213
25. Sletning af oplysninger fra elektroniske medier skal ske på en sådan måde, at oplysningerne ikke kan genetableres.
Ovenstående vilkår er gældende indtil videre. Datatilsynet forbeholder sig senere at tage vilkårene op til revision, hvis der skulle vise sig behov for det. Datatilsynet gør opmærksom på, at denne tilladelse alene er en tilladelse til at behandle personoplysninger i forbindelse med projektets gennemførelse. Tilladelsen indebærer således ikke en forpligtelse for myndigheder, virksomheder m.v. til at udlevere eventuelle oplysninger til Dem til brug for projektet. En videregivelse af oplysninger fra statistiske registre, videnskabelige projekter m.v. kræver dog, at den dataansvarlige har indhentet særlig tilladelse hertil fra Datatilsynet, jf. persondatalovens § 10, stk. 3. Anmeldelsen offentliggøres i fortegnelsen over anmeldte behandlinger på Datatilsynets hjemmeside www.datatilsynet.dk. Persondataloven kan læses/hentes på Datatilsynets hjemmeside under punktet "Lovgivning". Med venlig hilsen Bjarke Stig Andersen
214
214
20.: English summary: The Criminal subculture
The criminal subculture is a BA project on youth crime and how youth crime it is linked to the way
the young criminals behave. The paper is a project assigned by “Børnerådet” which is an
organisation, whose purpose is to take care of children rights. The assignment was given to us by
the service of “Videnskabsbutikken” which is an enterprise that connects students with partners
wanting to make use of the knowledge created by students when writing for example BA’s.
Recent studies of crime in Denmark state that the overall crime rate is experiencing an overall
reduction. This is also the case of youth crime. However for a minority this tendency does not apply.
There is a small percentage of the young criminals doing crime at a larger scale and at the same time
expressing it more violently.
To try to understand why this tendency regarding crime for a small group is contrary to the general
tendency of danish society we choose a theoretical frame of subculture.
The theoretical frame is based on the subculture theories generated by some of the founding fathers
of Center for Contemporary Cultural Studies (CCCS). Especially the case study by Paul Willis in
1971 “Learning to labour” has inspired us in creating a theoretical frame for this paper. In addition
to the subculture theory we also use Michel Maffesoli and his theories of “neotribes”. This is to
make a theoretical framework that allows us to see subculture as one of an individuals potentially
multiple identities. In our analysis we do not emphasize the marxist class aspect of CCCS, and do
not seek to uncover which class the youngsters of the “sikrede institutioner” (secured institutions)
potentially belong to.
The empirical studies was performed in “sikrede institutioner” which are institutional facilities
housing the most criminal among the population of those between 15 and 17 years of age in
Denmark. The core of the data that our analysis is based on is ten interviews with inmates at the
“sikrede institutioner”. Based on our analysis we conclude that the way some young criminals live
out their lives are based upon subcultural mechanisms.
Based on our analysis of the criminal subculture among the youngsters on the “sikrede
institutioner”, we propose a solution to the problems concerning re-socializing factors. An
experiment called “Skejbymodellen” has been proposed by us as a way of limiting the anti-societal
way of thinking. In this model criminals have been housed together with citizens with no criminal
record. The result is that the criminal behaviour changes towards lesser crime, without any change
in the behaviour of the law abiding citizens. We recommend that a strategy similar to the one used
215
215
in “Skejbymodellen” would be used to solve the problems regarding the criminal subculture among
the youngsters in the “sikrede institutioner”.
Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie Denne rapport er udgivet af Projekt- & Karrierevejledningen, der formidler kontakt mellem universitetsstuderende og eksterne projektstillere. Gennem projektforslag i Projekt- & Karrierevejledningens projektkatalog kan studerende beskæftige sig med konkrete problemstillinger, der har relevans for organisationer, myndigheder og virksomheder udenfor universitetet. De færdige projekter udgives efterfølgende i Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie og kan bestilles direkte hos Projekt- & Karrierevejledningen eller via biblioteker og boghandlere. Har du som repræsentant for en organisation en idé til et nyt projekt, hører vi gerne fra dig. Find ud af mere om Projekt- & Karrierevejledningen og se vores online projektkatalog på vores hjemmeside: www.samf.ku.dk/pkv
PROJEKT- & KARRIEREVEJLEDNINGEN
DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET
KØBENHAVNS UNIVERSITET
ØSTER FARIMAGSGADE 5
1353 KØBENHAVN K