den gode lærer i den gode skole –evidensinformeret praksis

INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIKAARHUS UNIVERSITET

Den gode lærer i den gode skole –evidensinformeret praksis

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Michael Søgaard

Larsen

23/2 2012


Struktur:

›Introduktion: Evidens, evidensinformeret praksis og Clearinghouse

›Fokus på den gode lærer›Fokus på den gode skole ›Afrunding

Struktur:


Evidens på uddannelsesområdet Bred betydning: At en konklusion, en praksis eller en politik i uddannelse er baseret på eller informeret af evidens, vil sige, at den understøttes af den bedste - mest pålidelige, relevante og tilgængelige viden

Snæver betydning: Anden ordens viden der tilbydes i form af forskningskortlægninger eller systematiske reviews med syntese af, hvad der vides om et spørgsmål om uddannelse

Dato:Navn:


*Andet grundlag for praksis?

›Tradition og dannelse›Frihed, selvbestemmelse, og metodefrihed›Værdier, politik og normer›Love og regler›Ledelse›Økonomiske bevillinger›Erfaring 4

Dato:Navn:


*Evidensinformeret praksis

› Rummer forestillingen om at viden også håndteres og skabes i praksis, på et velinformeret grundlag

Sikker og god viden er således ikke nok!› Den må forbindes med den opmærksomhed og usikkerhed, der gør at ny nødvendig viden bliver indsamlet eller opdaget i praksis

› Fokus er det konkrete, som børn og elever når eller ikke når, i deres læreproces,

› Implementering er ikke automatisk og robotagtig5

Dato:Navn:


*Implementering

Dato:Navn:


*

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

› Har gennemført 10 forskningskortlægninger og systematiske reviews. Bl.a. om den gode lærer og den gode skole.

› I 2011 har vi bl.a. udgivet: › Systematisk review om effekt af vejledning› Forskningskortlægning og forskervurdering af

skandinavisk forskning i året 2009 i institutioner for de 0-6 årige.

› Forskningskortlægning af forskningen om virkning af interventioner for udsatte børn i førskolen med forældreinvolvering.

› Vi har netop igangsat arbejde med et systematisk review om inklusion i grundskolen samt review om frafald fra universiteter.

7

Dato:Navn:


*

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskninget center, der

IndsamlerSortererAnalysererVurdererSyntetiserer, og Distribuerer

Empirisk forskning

8


Clearinghouses i pædagogik og uddannelse

• EPPI Centre (UK) 1996 http://eppi.ioe.ac.uk/cms/• Campbell Collaboration 1999 http://www.campbellcollaboration.org/• What Works Clearinghouse (USA) 2002 http://ies.ed.gov/ncee/wwc/• Canadian Council of Learning 2004 http://www.ccl-cca.ca/• Best Evidence Encyclopedia 2004 http://www.bestevidence.org/• Education Counts (NZ) 2005

http://www.educationcounts.govt.nz/index.html• Dansk Clearinghouse for uddannelsesforskning 2006

http://www.dpu.dk/omdpu/danskclearinghouseforuddannelsesforskning/

• Kunnskapssenter for utdanning (Norge) 2011 http://www.forskningsradet.no/no/Nyheter/Kunnskapssenter_for_utdanning_lagt_til_Forskningsradet/1253964849162

http://eppi.ioe.ac.uk/cms/

http://www.campbellcollaboration.org/

http://ies.ed.gov/ncee/wwc/

http://www.ccl-cca.ca/

http://www.bestevidence.org/

http://www.educationcounts.govt.nz/index.html



http://www.forskningsradet.no/no/Nyheter/Kunnskapssenter_for_utdanning_lagt_til_Forskningsradet/1253964849162

http://www.forskningsradet.no/no/Nyheter/Kunnskapssenter_for_utdanning_lagt_til_Forskningsradet/1253964849162

Dato:Navn:


*Arbejdsprocessen i DCU

I samarbejde med en reviewgruppe beslutter og gennemfører Clearinghouse medarbejdere med anvendelse af dokumenterende software iterative og transparente processer på dette:1. Review-spørgsmål2. Søgestrategier 3. Inklusions/eksklusionskriterier4. Genbeskrivelse og dataekstraktion af studier5. Studiers evidensvægt6. Besvare reviewspørgsmål i syntese7. Formidle resultater

10

Dato:Navn:


*Evidens: Hvorfor det? (Sum)

11

Dato:Navn:


*Fokus på lærerkompetencerne

Formål og opgave:”Hvilken kompetanse hos personalet i barnehagen og skolen – førskolelærere, lærere og andre voksne slik som assistenter – bidrar til læring hos barn og unge?”

Kilde: Konkurransegrunnlag EU -udbud, s. 3, pkt. 3

Dato:Navn:


*Reviewets formulering› Formål

› Hvilke aspekter af det pædagogiske personales manifeste kompetencer i børnehaven og skolen kan gennem effektstudier påvises at bidrage til læring hos børn og unge?

› Opgave› Systematisk forskningskortlægning: Hvilken empirisk

forskning (primærforskning) er gennemført til belysning af sammenhænge mellem manifeste kompetencer hos det pædagogiske personale i børnehave og skole og læringen hos børn og unge?

› Systematiske synteser: Hvilken evidens er der for, at bestemte manifeste lærerkompetencer forbedrer elevers læring?

13

Dato:Navn:


*

SøgehitsReferencer identificeret

Referencescreening Screening af titel og abstract

5866 referencer ekskluderet

124 dokumenter inkluderet

2 dokumenter Ikke fremskaffelige dokumenter

1. faseInkluderede dokumenter

Fremskaffede dokumenter 122

dokumenter

Referencedubletter 163 referencer identificeret

5990 unikke referencer identificeret

6153 referencer identificeret Fuldtekstscreenin

gScreening på baggrund af dokumentets tekst

Systematisk kortlægning

Tendenskarakteristik af 70 undersøgelser

Genbeskrivelseaf 70 undersøgelser

51 dokumenter ekskluderet

2. faseInkluderede dokumenter

71 dokumenter inkluderet, der omhandler 70 undersøgelser

Narrativ synteseBaseret på 55 undersøgelser

Implikationer for praksis, policy og

forskning

15 studier med lav forskningsrapporteringskvalitet

Filtrering af referencer fra søgning over kortlægning til narrativ syntese

14

Dato:Navn:


*

Lærerkompetence model 1:En programteori

Det pædagogiske personales

kompetencerElevenslæring

Kontekst

15

Dato:Navn:


*

Lærerkompetence model 2: manifest lærerkompetence

Studentachievement

Teacherbehaviors

Teacherbeliefs

Teachersubject

Teacherpersonality

16

Dato:Navn:


*Lærerkompetence model 3

“A competence is defined as the ability to meet demands or carry out a task successfully, and consists of both cognitive and noncognitive dimensions”

Source: DeSeCo, 2002, 8

17

Dato:Navn:


*Lærerkompetence model 4:

Studentachievement

Teacherbehaviors

Teacherbeliefs

Teachersubject

Teacherpersonality

18

Dato:Navn:


*

Lærerkompetencer med virkning Relationskompetence

Læreren skal i relation til den enkelte elev besidde kompetencen, at indgå i en social relation

Regelledelseskompetence Læreren skal i relation til hele klassen (alle elever) besidde

kompetencen, at lede klassens undervisningsarbejde, idet læreren som synlig leder gennem undervisningsforløbet gradvist overdrager til elever og klassen at udvikle regler og fremmer, at eleverne selv opstiller og opretholder reglerne. Begge disse kompetencer er af betydning for udvikling af overordnede mål som elevernes motivering og autonomi og spiller en rolle ved fremme af den faglige læring

Didaktikkompetence Læreren skal i relation til undervisningens indhold besidde

kompetence på både det didaktisk/metodiske område i almindelighed samt i undervisningens specifikke emner og undervisningsfag

19

Dato:Navn:


*

Relationskompetence og elevforskelle (SUM)

Relationskompetence og elevforskelle? (SUM)

Dato:Navn:


*Lærerkompetence: relativ betydning

›Lærerens handlinger i undervisningen er den skolefaktor, der i størst udstrækning forklarer elevernes tilvækst i læring.

21


Den gode skoleViden om input, proces og udbytte i grundskolen.Reviewspørgsmål

•Hvilken empirisk forskning er der gennemført til belysning af sammenhængen mellem forhold i grundskolen (input og proces) og læringen hos grundskoleelever (output og outcomes)?

•Hvad er resultaterne og konklusionerne af denne forskning?

Dato:Navn:


*Om reviewet

› Udført på opdrag af Den Nordiske Indikatorgruppe (DNI) i perioden 2008-2010

› Metode: Forskningskortlægning og narrativ syntese› Reviewgruppen:

Professor Eyvind Elstad (Universitetet i Oslo), Professor Trond Eiliv Hauge (Universitetet i Oslo)Professor Anders Holm (Århus Universitet)Professor Per Fibæk Laursen (Århus Universitet)Professor Michael Uljens (Åbo Universitet)Professor Jaap Scheerens (University of Twente)

23

Dato:Navn:


*School effectiveness

› Forskningen i skole-effektivitet bygger på en teori om, at skolens resultater er baseret på:

a. Elevernes individuelle forudsætninger, b. Elevernes kulturelle, socioøkonomiske og familiemæssige

baggrund samtc. Dét, eleverne møder i skolen.

› Det er det sidstnævnte af de tre forhold, der ledes efter viden om i skoleeffektivitetsforskningen.

› Betydningen af de to førstnævnte forhold må forskningen derfor søge at kontrollere for.

(ICSEI – International Congress for School Effectiveness and Improvement, www.icsei.net)

24

Dato:Navn:


*

25

Skole

inpu

tSkole- og

klassestørrelse

Fysisk miljø

Elev-sammensætning

Skole

proc

esse

r Administration og ledelse

Skolekultur og klima

Lærerne

Skole

outco

me

Gennemsnitlige elevresultater:

- Akademisk- Ikke akademisk

Elev b

aggr

und Lav, middel, høj

socioøkonomisk baggrund (SES)

Køn, etnicitet

Elevernes skolemæssige forudsætninger

Elev e

rfarin

ger

Curriculum og skemalægning

Forhold til forældrene

Støtte-foranstaltninger

Elev u

dbytt

e

Elevresultater:

- Akademisk- Ikke akademisk

Skole niveau

Elev niveau

Bearbejdet udgave af: Rumberger & Palardy, Am. Educ. Research J. 2005, fig. 1, pg.11

Model for analyse af skolefaktorer

Dato:Navn:


*Præmisser

› Ønske om at undersøge skolefaktorerne i deres kompleksitet – dvs. flere ad gangen, relationelt og (ofte) komparativt: fysisk indretning, undervisning, lærerkompetencer, aktiviteter, ledelse

› Relationer mellem input (forhold, som skolen kan afgøre), processer (iværksat af skolen) og output (elevernes resultater)- dvs. ikke enkeltstående faktorer!

› Afgrænsning: fra 1990 og frem

26

Dato:Navn:


*

Fra 3680 referencer til kortlægning af 107 undersøgelser

Lande Antal studierUSA 69Storbritannien 12Holland 11Australien 10Belgien 7Frankrig, Tyskland, Irland, Canada, Norge, Hong Kong, 4 (fra hvert land)Cypern, Swejts, Spanien, Korea, Grækenland, Singapore 3 (fra hvert land)Danmark, Ungarn, New Zealand, Sverige Portugal, Japan, Island, Thailand, Slovenien

2 (fra hvert land)

Østrig, Tjekkiet, Finland, Italien, Taiwan, Slovakiet, Rusland, Rumænien, Litauen, Letland

1 (fra hvert land)

27Tre af de inkluderede studier blev ikke medtaget i syntesen grundet manglende egnethed.

Fundne referencer

3680

Inkluderet 107

High 16Medium 53Low 38

Dato:Navn:


*

Hvad undersøger studierne?

28

Skolefaktor/fænomen Antal studier

Klassestørrelse 11Pensum/tidsforbrug 41Elevernes etniske sammensætning 30Leadership 53Management 35Fysiske rammer 8Skolekultur 65Skolestørrelse 20Elevernes socio-økonomiske sammesætning

67

Udvikling af de ansatte 16Støtteforanstaltninger 15Læreren 63Lærerteams 22Andet 43

Dato:Navn:


*Kriterier for ’Den gode skole’1. Høj grad af akademisk læring (matematik og læsning) og 2. Høj grad af ikke-akademisk tilegnelse (achievement) (fx frafald,

velfærd og motivation)

55 af 56 kvantitative studier definerer ‘den gode skole’ som en skole med høj grad af akademisk læring, mens alene et studie definerede ‘den gode skole’ som en skole med høj grad af ikke-akademisk tilegnelse. Elleve studier definerede ’den gode skole’ som begge dele.

Alle 15 kvalitative studier definerer ’den gode skole’ som en skole med høj grad af akademisk læring, mens fire studier også definerer den som havende en høj grad af ikke-akademisk tilegnelse.

29

Dato:Navn:


*

Kriterier for ’Den gode skole’? (SUM)

Dato:Navn:


*

Konklusioner i relation til skolefaktorer (1):

› Skolens størrelse: Varierer betydeligt mellem de lande, hvor undersøgelserne er udført. Der kan ikke konkluderes noget i relation til skolens størrelse.

31

Dato:Navn:


*


› Klasse-størrelse: Varierer betydeligt mellem de lande, hvor undersøgelserne er udført. Der kan ikke konkluderes noget i relation til klassens størrelse.

32

Dato:Navn:


*


› Ledelse (HR, management and leadership): Det kan konkluderes, at det er vigtigt med en stærk, involverende og støttende ledelse, der også interesserer sig for valg af undervisningens indhold, lærebøger m.m. (akademiske kompetencer).

33

Dato:Navn:


*


› Pensum/tidsforbrug (mulighed for at lære): Antallet af timer inkl. elevens hjemmearbejde, lærerens kompetencer til at strukturere undervisningen og overholde tidsplaner har betydning (akademiske kompetencer).

34

Dato:Navn:


*


› Skolekultur/-klima: Det er væsentligt at der hersker et professionelt og engageret klima på skolen:

› Interesserede og dedikerede lærere; fravær af negativt gruppepres; eleverne føler sig trygge; lærerne indgår i positive kollegiale relationer; engagement værdsættes

35

Dato:Navn:


*


› Læreren: Lærerens handlinger og måder at fungere på i organisationen spiller en væsentlig rolle for at skabe en ‘god skole’:

› Erfaring, engagement, formel kompetence, job-tilfredshed, samarbejdet i lærergruppen, lærergruppens kønsmæssige sammensætning, antallet af lærere med træning i praksis.

36

Dato:Navn:


*


› Støtteforanstaltninger: Der kan ikke vises en sammenhæng mellem denne faktor og ‘den gode skole’.

37

Dato:Navn:


*


› De fysiske rammer: Der kan ikke vises en sammenhæng mellem disse og ‘den gode skole’.

38

Dato:Navn:


*


› Elevsammensætningen: Det fremgår med signifikans, at elevsammensætningen spiller en rolle, herunder elevernes socioøkonomiske, flersproglige og etniske baggrund (kan være problematisk/hæmmende).

39

Dato:Navn:


*


› Forældresamarbejdet: Har betydning for ‘den gode skole’ (akademiske kompetencer). Kan imidlertid variere meget fra lav til høj grad af involvering.

40

Dato:Navn:


*

Sammenfatning: De 11 skolefaktorer

1. HR/skoleledelse2. Uddannelsesmæssig ledelse3. Mulighed for at lære (curriculum/tidsplanlægning)4. Disciplinært klima (skolekultur)5. Præstations- og progressionsorientering (kultur)6. Relationelt klima (kultur)7. Sociale normer og værdier (kultur)8. Læreradfærd (læreren)9. Læreren som medarbejder (lærere)10.Elevsammensætning 11.Forældresamarbejdet Rækkefølgen er ikke prioriteret

41

Dato:Navn:


*

42

Skole

inpu

t

10 Elev-sammensætning

Skole

proc

esse

r

1 HR/skoleledelse2 Uddannelses-mæssig ledelse

4 Disciplinært klima5 Præstations- og

progressions-orientering

6 Relationelt klima7 Sociale normer og

værdier8 Læreradfærd9 Læreren som medarbejder Sk

ole ou

tcom

e

Gennemsnitlige elevresultater:

- Akademisk

Elev b

aggr

und

Lav eller udefineret

socioøkonomisk baggrund (SES) Ele

v erfa

ringe

r

3 Mulighed for at lære

11 Forældre-samarbejdet

Elev u

dbytt

eElevresultater:

- Akademisk

Skole niveau

Elev niveau

Identificerede skolefaktorer


Evidens er aldrig endeligEvidensinformeret praksis er kun i udgangspunktet vejledt af forskningen

Afrunding

den gode lærer i den gode skole –evidensinformeret praksis

Documents