ddb status januar 2014

Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune


Infrastruktur for digitale objekter Integration af services ERMS (Electronic Resource Management System) CULR (Core User Library Registry) SAOU (Service for Authentication of Objects and Users)

+

Indkøbssamarbejde + Formidlingssamarbejde

Hvad er DDB

Udvikling og formidling It-gruppe Indkøb

Sekretariat

Koordinationsgruppe

Styregruppe

Organisering

Basispakke DDB organisationen 6 mio. kr. i puljemidler Indkøbssystem til administration af digitale materialer Statistikløsning, der viser, hvad der virker og hvad der kan gøres bedre Diverse integrationer, så der skabes sammenhæng Apps til smart phones og tablets (OS og Android) Teknisk support af den samlede infrastruktur

Indkøbssamarbejde Organisation til forhandling af digitale ressourcer Effektive administrative processer til understøttelse af bibliotekernes indkøb Kommunen bestemmer selv hvilke digitale ressourcer, der ønskes Ingen udgifter udover DDB basispakke Betaling for digitale ressourcer ikke inkluderet

CMS Hjemmeside, som kan formidle de forskellige bibliotekstilbud til borgerne på en overskuelig og indbydende måde. Pakken indeholder drift, vedligehold (systemadministration) og suppor t af en CMS-løsning


Hvad får man?

Økonomi


Finansiering

Staten: 16,8 mill. kr Kommunerne: 27,6 mill. kr

Udmelding forår 2013

5,10 kr. pr. indbygger


Hvis alle kommuner er med:

Finansiering

3,74 pr. indbygger


Pris efter tilmeldingen 1. september

3,03 for basispakke og 0,71 kr for CMS

96 kommuner har tilmeldt sig Basispakken


Udgifter mill kr

Netbiblioteker 3,4

Pulje 7,5

Særlige midler (kun i 14) 6,7

Midler til fremme af DDB samarbejde ialt

15,6

Etablering af infrastruktur 5,2

Gennemførsel af udbud 0,5

Drift af infrastruktur 9,0

Etablering og drift ialt 14,7

Lønudgifter 7,9

Drift af sekretariat 0,6

Rådgivning og konsulentbistand 0,6

Sekretariat i alt 9,1

Udgifter hensat fra 2013 1,4

Ialt 42,8

Indtægter mill kr

Drift stat 9,1

Tilskud stat 7,8

Kommunalt bidrag 17,8

Hensættelser 1,4

Uforbrugt 2013 6,7

Ialt 42,8

DDB budget 2014


• overvågning af markedet for nye produkter

• relevansvurdering (faglig vurdering) af foreslåede produkter

• samle viden om folkebibliotekernes lokale behov

• formidle de forhandlede aftaler/licenser til folkebibliotekerne

• sikre at overbygningsopgaver og –projekter samt tværgående indsatser understøttes af digitale materialer

CB’ernes rolle..


Alle digitale materialer fordeles mellem centralbibliotekerne, og hvert produkt tildeles en ambassadør som kender produktet

• udarbejde undervisningsmateriale

• lave skabeloner til slutbruger-brugsanvisninger

• holde videndelingssiden på centralbibliotek.dk ajour

• undervise i CB-regi

• give 2. linjes support til DDB’s/DBC’s supportfunktion

• abonnere på produktets mailingliste og opdatere centralbibliotek.dk med relevant information

• orientere DDB om produktudviklingen i relation til forhandling

• følge brugsudviklingen på produktet i relation til forhandling eller kassation

Ambassadørkorpsets viden kan bruges når de enkelte centralbiblioteker skal lave regionale undervisningsforløb, når nationale kampagner som “har du husket din licens?” skal produceres etc.

Ambassadørnetværk..

390

478

454

0

100

200

300

400

500

600

1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

Bruttodriftudgifter Folkebiblioteker, hele landet, kr. pr. indb, excl. inflation

Kilde: Kommunale Nøgletal, Økonomi- og Indenrigsministeriet

Inflationen udgør i hele perioden knap 36 % Den faktiske udgift er faldet med 17 % i hele perioden 1998-2012

Prisindeks 548

Siden 2006 er bruttodriftudgiften faldet med 20 %

Prisindeks 462



2.886.017 2.910.841

2.790.901 2.791.007

2.000.000

2.100.000

2.200.000

2.300.000

2.400.000

2.500.000

2.600.000

2.700.000

2.800.000

2.900.000

3.000.000

2009 2010 2011 2012

Bruttodriftregnskab Folkebibliotekerne i Danmark

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken

- 3,3 %


224.688

209.630 209.120

204.376

190.000

195.000

200.000

205.000

210.000

215.000

220.000

225.000

230.000

2009 2010 2011 2012

Materialeudgifter, bøger Regnskab

- 9,5 %


145.995 147.086

128.981

121.622

0

20.000

40.000

60.000

80.000

100.000

120.000

140.000

160.000

2009 2010 2011 2012

Materialeudgifter, andre materialer Regnskab


- 16,6 %


Bibliotekernes samlede bruttodriftsramme 2.791 mill. kr

Heraf materialekøb 320 mill. kr = 11,5 %

(12,8 % i 2009)

En stadig mindre del af vore udgifter går til indkøb af substans! Vi skal have mest mulig value for money!!


Leveranceplanen


nnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnn

Ereolen, Bibzoom, Litteratursiden etc.

Bapps



Biblioteket Online


2014 overgangsår Driftstøtte til Litteratursiden, Palle’s Gavebod og Biblioteksvagten: 3,4 mill Udviklingsmidler i 14: 7,5 mill kr

Biblioteksvagten Bibzoom ”Den hemmelige loge” E17 og E17 Direkte ekurser eMusik eReolen Filmstriben Juraport Litteratursiden Netlydbog Palles Gavebod – og sikkert andre!


Proces

KG møde 18. februar

KG møde 4. marts

1. Drøftelse af oplæg til formidlingsstrategi og aftale-format til netbiblioteker

2. Drøftelse af oplæg til formidlingsstrategi og aftale-format til netbiblioteker

Sekretariat bearbejder input

Sekretariat bearbejder input

Strategi og aftaleformat foreligger Faggruppe om formidling nedsættes Forhandlinger med netbiblioteker

Snarest herefter


Nogle strategielementer, der skal tages stilling til..

Hvad betyder det, at et netbibliotek er indlemmet i DDB?

Skal der være flere niveauer af tilknytning til DDB?

Hvis ja, skal vi så sige, at nogle kan køre på infrastrukturen, men ikke være en egentlig del af DDB?

Hvad skal vi kræve af en fuld tilknytning til DDB? – skal vi satse på fælles ”branding? Skal DDB-logoet fremgå af hovedsider og subsider?

Vil vi nægte nogen at køre på infrastrukturen, selvom de ønsker det?

Og i givet fald – ud fra hvilke kriterier?

Skal nogle af netbibliotekerne have driftstilskud og ikke kun udviklingstilskud – og i givet fald, hvorfor?

Skal der laves tematiske ”calls” for at få udviklet specifikke services?

Skal udviklingstilskud gives ud fra ansøgning og hvordan skal kriterierne for tildeling være – er det en videreførsel af de kriterier, der blev anvendt i den ”gamle” koordinationsgruppe for netbiblioteker eller skal der formuleres nye kriterier?

r

”En kanalstrategi kan fremme

hurtigere skift fra udlån af fysiske materialer til downloads og spare samfundet for mange ressourcer” ”I sidste ende – hvis det er målet – åbner denne udvikling for at kunne nedlægge bibliotekerne som fysiske enheder til fordel for et rent virtuelt udlån på nettet”

Lars Monrad-Gylling, KMD Jørgen Bardenfleth, Microsoft Martin Lippert, TDC

Bruttodriftudgifter, materialeudgifter og bogudgifter Folkebiblioteker, hele landet, mill kr , 2012

Er det forlagene eller kommunerne, der skal disponere disse midler?


2.791

204

Bruttodrift

122 Andre medier

Bøger

En politisk diskussion..

11,5 %

Hvorfor DDB?

1.Fælles udviklingskraft i sektoren – udviklingsmiljø i bibliotekerne

2.Støtte fra KL og staten = politisk synlighed

3. Et potentielt samlende brand – jvfr. logo-kaos i bibliotekerne

4. Økonomiske gevinster ved indkøbssamarbejdet 5. Værdiberigede services


Hvorfor DDB? (2)

6. Økonomiske gevinster ved udvikling i Open Source

7. Udviklingspulje på 10 mill. kr. årligt – rugekasse

for udvikling 8. Kompetenceudvikling – CB’erne 9. Kvalitet og tryghed for bibliotekerne


Mission DDB styrker, effektiviserer og synliggør det samlede offentlige bibliotekstilbud og sikrer alle borgere adgang til udvalgt, kvalitativt, aktuelt og alsidigt medieindhold via digitale platforme


Vision Frem mod 2015 - skaber vi en fleksibel og ressourceeffektiv platform til formidling af digitale materialer via samatrbejde -øger vi udbredelsen og anvendelsen af digitale bibliotekstilbud

- fremmer vi borgernes muligheder for selv at skabe indhold


Thank you, DDB

SLUT


ddb status januar 2014

Documents