danmarks optikerforening november 2010 nr. 6 · lederen 3 er din viden gratis? optikerens ydelser...

Danmarks OptikerforeningNovember 2010

Nr. 6

3LEDEREN

Er din viden gratis?Optikerens ydelser er sundhedsfaglig virksomhed og en del af de ydelser, som sundhedssektoren tilbyder forbrugeren.

SKAT har i en afgørelse fritaget opti-kerens synsundersøgelse for moms, fordi den anses for behandling i Sundhedslo-vens forstand. Optikeren er omfattet af Sundhedslovene sammen med de øvrige sundhedspersoner, optikeren har journal-pligt og optikeren skal rapportere ufor-udsete hændelser til Sundhedsstyrelsen m.v.

Optikeren har et bredt og kvalifice-ret tilbud til den forbruger, som har pro-blemer med synet, og optikeren har den nødvendige viden til at visitere videre til øjenlægen, hvis det skulle være nødven-digt. Derfor er det foreningens mål, at op-tikeren bliver den sundhedsperson, som forbrugeren umiddelbart tænker på, hvis der opstår problemer med synet.

Men her er det, at dilemmaet opstår. For hvordan skabes der tilstrækkelig tro-værdighed om en ydelse, der markedsfø-res som gratis?

Er tiden derfor ikke inde til, at bran-chen fortæller omverdenen, at den dan-ske optiker har en uddannelse på et højt fagligt niveau, og at denne viden ikke er gratis?

Et stigende antal optikere og kæder har allerede gjort op med myten om, at

optikerens synsundersøgelse er gratis. Flere er på vej, men mange tøver fortsat.

Hvilken værdi har en synsundersø-gelse så? På det spørgsmål er der ikke et entydigt svar.

Udgangspunktet er reglen i autorisa-tionen om omhu og samvittighedsfuldhed og dermed det tidsforbrug, der bør bru-ges sammenholdt med lønomkostninger og øvrige omkostninger. Konsekvensen af afgørelsen fra SKAT om, at synsprøven er momsfri, skal også medregnes, fordi momsen på anskaffelsesværdien af in-strumenterne til synsprøverummet ikke længere kan modregnes. Om synsprøven så skal koste kr. 110, kr. 450 eller mere, er helt afhængig af den enkelte virksom-heds prispolitik.

Så selv om en ændring kan være en stor udfordring for mange virksomheder, er det vejen frem, hvis faget også i fremti-den skal fremstå som troværdigt over for forbrugeren og som en troværdig samar-bejdspartner for sundhedssektoren.

Per Michael Larsen

Formand for Danmarks Optikerforening

Danmarks Optikerforening, Optikerfagets Fællesudvalg og

Dansk ErhvervsOptik er flyttet til:

Langebrogade 5 1411 København K

5INDHOLD

42

6

10

16

18

22

30

36

42

46

48

51

52

54

Glødepæren er snart fortid. Men spørgsmålet er, om man kan opnå samme høje lys-kvalitet med glødepærens afløser, sparepæren?

30

Ifølge Sonia Chevalier, der er projektleder på de interne inspirationsforum

på Silmo, går den overvejende del af moden i retning af vintage retro.

48

18

10

Hyppigt forekommende tilstande i forreste segment del 2.

Bag om brillebranchens banebrydende rebel

Anti-myopibriller og kontaktlinser

Dansk brilledesign

Synsfejl: Hyperopi og myopi

Silmo 2010

Kliniske aspekter omkring Dk/t, del 2

Se elektrisk lys i alle farver

Faglig debat: Respons på Steen Saust indlæg »Er OEP fortid?«

Produktnyt

Branchenyt

Nyt frauddannelsesudvalget

Kurser/Kalender

Forsiden100% UV-beskyttelse er lovkrav i alle sol-briller, men blændingen (det reflekterende lys) fjernes kun med polariserende solbe-skyttelse. Alle Polaroid Eyewears solbriller er polarisende, hvilket giver skarpere kontraster og blændingsfrit syn. Polaroid Eyewear +46 86 80 22 50

Vejen til succes har været præget af både op- og nedture hos danske Ørgreen.

FRA OPTIKERHØJSKOLEN6

om fortsættelse til artiklen i sidste nummer, hvor hyp-

pigt forekommende tilstande i øjen-låg og konjunktiva blev behandlet, kommer her anden del hvor vi kigger nærmere på cornea og linsen.

CorneaSpaltelampen indstilles til direkte fokal belysning med en ca. 1,5 mm bred spalte og forstørrelsen skrues op til ca. 25X. Forstørrelsen skal være stor, men ikke større end at hele cornea kan overskues i højden. Når vi nu scanner henover overfla-den, kan der dukke forskellige til-stande op.

Det værst tænkelige er en mikro-biel keratit.

Det er ikke en hyppigt set til-stand almindeligvis, men blandt vo-res patienter har vi én gruppe, der er særligt disponerede for keratitter: Kontaktlinse brugerne.

Den mikrobielle keratit er ka-rakteriseret ved et ødelagt epitel, som er inficeret af en mikroorga-nisme, samt et underliggende in-filtrat som reaktion på infektionen. Afhængigt af, hvilken bakterie, der er involveret, kan skaden skride frem uhyggeligt hurtigt, så akut henvisning til læge er absolut nød-vendigt!

Symptomerne på en bakteriel keratit er fotofobi, fremmedlegeme fornemmelse, smerte, tåreflod, evt. bedring når der bæres kontaktlinser frem for briller (da såret dækkes af linsen).

I spaltelampen ser man et gråligt infiltrat, evt. med hævet og ødelagt overliggende epitel. Konjunktiva vil være rød, specielt i området græn-sende op til den del af cornea, hvor infektionen er. Ved ind drypning af fluorescein vil epitelet staines det pågældende sted. Der kan evt. ses lysvej hvis man kan få patienten til at sidde stille, mens man lyser ved-kommende ind i øjet.

Differential diagnosen kan inklu-dere andre keratitter såsom herpes eller acanthamøbe og en uheldig afskrabning af epitel fra cornea. Ved afskrabning vil anamnesen dog hur-tigt kunne afklare dette.

Behandling: Henvis til læge akut! Er det efter lukketid, så må patien-ten henvende sig hos vagtlægen eller skadestuen. Det kan ikke vente til i morgen!

Kontaktlinser er naturligvis kon-traindikerede, og både disse og evt. kontaktlinse remedier skal kasse-res. Make up, der har været i brug i dagene før tilstanden opstod, skal kasseres.

En tilstand, der kan ligne den mi-krobielle keratit i måden, den præ-senterer sig på, er en afskrabning af hornhinde epitel. Symptomerne vil være smerte, fremmedlegeme for-nemmelse, øjet løber i vand og er rødt. Er der tale om en kontaktlin-sebruger, vil det muligvis føles mere behageligt med kontaktlinsen på, end når den er af, da linsen fungerer som en beskyttelse af cornea mod øjenlågets stadige bevægelse ned over skaden, hver gang der blinkes. Symptomerne kan variere i styrke afhængigt af, hvor stor skaden er.

I spaltelampen kan man nogle

gange se afskrabningen uden vi-dere, men ofte skal der en tilførsel af fluorescein til, for at kunne bekræfte fundet. Udseendet af afskrabnin-gen varierer efter, hvad der har for-årsaget den; et sandskorn, øjenhår el.lign., der har siddet under øjen-låget og er blevet blinket ned over cornea gentagne gange, efterlader sig et andet spor end en uheldig udtagning af kontaktlinser, hvor en fingernegl har revet lidt af epitelet med. Kig efter dybden og udbredel-sen af stainingen og få det nøje jour-nalført samt evt. tegnet.

Det burde ikke være svært at få underbygget sin diagnose, ved at spørge patienten om vedkommende har et bud på, hvordan situationen er opstået. Som regel kender pa-tienten selv årsagen.

Epitelet på cornea består af 5 – 7 cellelag, som alle udvikles indefra basalmembranen og forskubbes udefter mod forsiden af cornea, for til sidst at blive afstødt og skyllet væk af tårefilmen. Dvs. epitellaget regenereres efter noget tid. Det ta-ger ca. en uge for hele epitellaget at blive udskiftet, så skaden er helet komplet op efter højst en uge, men allerede efter få timer kan der ses en »lapning« af det beskadigede om-råde.

Det betyder, at farver man med fluorescein efter en dags tid eller to, vil man kunne se negativ staining: Området, hvor der før blev optaget farve, tager nu imod mindre farve end det omgivende, sunde epitel! Årsagen til dette er, at de epitelcel-ler, der dækker skaden har strakt sig så meget, at de ikke mere har mi-krovillii i overfladen, så de kan ikke holde fast på slimlaget - og fluore-sceinen - ligeså effektivt som det omgivende epitel. Dette er altså et tegn på, at området er ved at blive dækket af epitel igen, og må ikke forveksles med den »rigtige stai-

Hyppigt forekommende tilstande i forreste segmentDel 2

S

AF AMOND ADSERSEN

M.SC.(OPTOM)

Varmt omslag:

Man kan med fordel skære en kartoffel over på langs og med en ske lave en lille fordybning i midten af den ene halvdel. Fordybningen skal passe nogenlunde til øjet.

Kartoflen lægges nu i mikro ovn i ca ½ minut, så den bliver lun. Læg en klud om-kring kartoflen og placér den over øjet.

På denne måde holder omslaget varmen.

>> 7

ning«, hvor epitelet er kompromit-teret.

I perioden, hvor cornea heler, bør patienten ikke bære kontakt-linser. Hvorvidt, der bør henvises til læge, kan afhænge af skaden; en lille, overfladisk skramme vil mulig-vis hele op inden patienten når at få en tid hos lægen, mens der natur-ligvis samtidigt er fare for infektion, så snart epitelet er itu. Hos lægen vil behandlingen være profylaktisk (forebyggende) med antibakterielle øjendråber, så risikoen for infektion mindskes mest muligt.

Cornea kan af og til ses med in-filtrater. Det er små grålige, vatagtigt udseende pletter, som kan optræde, hvor som helst og i antal på blot en eller så mange, at det er umuligt at tælle. Infiltraterne kan opstå af for-skellige årsager, men er grundlæg-gende tegn på, at cornea er stresset af en eller anden grund. De består af hvide blodlegemer, som er sivet ud fra det limbale karnet, og derefter har bevæget sig ind i cornea. Når de kan sive ud af blodkarrene i limbus, skyldes det, at disse blodkar har udvidet sig, så karvæggens gen-nemtrængelighed har ændret sig, og med udvidelsen følger naturligvis også mere blod i karrene, så øjet vil samtidigt være rødt.

Der vil ses infiltrater i forbindel-se med f.eks. et sår på cornea; de hvide blodlegemer sendes ud for at bekæmpe evt. mikroorganismer. Rødmen og infiltrater vil i sådan et tilfælde kun ses i det område af øjet, der ligger tættest på skaden. På

samme måde kan der ses infiltrater, hvis cornea på anden måde bliver stresset, f.eks. hvis der opstår ilt-mangel eller irritation pga. kontakt-linsebrug.

I tilfælde med virus infektion af øjet kan man i visse tilfælde se tal-rige infiltrater fordelt over hele cor-nea. Optræder disse sammen med en historie om rindende, vandigt ud-flåd, let irritation og røde øjne samt hævede og ømme lymfeknuder foran ørerne er diagnosen oplagt en virus infektion.

Ofte kan patienten fortælle om andre i familien, der for nylig har haft samme symptomer, eller vedkom-mende har selv nyligt haft en infek-tion af de øvre luftveje. Infektionen skyldes oftest adenovirus, der er yderst smitsom, så information om hygiejne er vigtigt (se under behand-lingen for viral konjunktivitis i første del af artiklen i sidste nummer).

Bevæger vi nu spaltelampen lidt frem, og fokuserer på linsen i øjet, kan vi på trods af små pupiller sag-

Øjenlågshygiejne:

Hæld et par dråber baby shampoo på en ren, våd vat rondel og gnub let på øjen-lågskanterne. Skyl sæben af med rent vand.

Pus ved bakteriel konjunktivitis.

Talrige infiltrater ved adenovirus.

Pterygium.

Subkonjunktival blødning.

8 FRA OPTIKERHØJSKOLEN

tens danne os et indtryk af linsens tilstand. Ofte vil det endda være langt lettere at se med spaltelampen end med oftalmoskopet, da man ikke blot har binokulært syn, men også gevaldigt godt styr på patien-tens hoved, når hage og pande er placeret rigtigt i de dertil indrettede holdere.

Den normale linse er klar som cornea, med en lidt nubret linseka-psel omkring sig. Man kan se Y su-turerne i linsen, som angiver hvor linsefibrene samles. Der vil være et retvendt Y på forsiden af linsen og et omvendt Y på bagsiden.

Linsen kan være ramt af katarakt på forskellig vis. Katarakt kan som udgangspunkt inddeles i tre typer: nukleær, kortikal og subkapsulær katarakt. Ofte vil de ikke optræde alene, men patienten vil have flere typer på én gang.

Symptomerne på katarakt kan være langsomt tiltagende sløret syn

på afstand og/eller nær, blændings-problemer, monokulært dobbeltsyn, forandring af farvesynet og tiltagen-de myopi. De forskellige symptomer afhænger af, hvilken type katarakt, der er tale om samt sværhedsgra-den deraf.

Ved nukleær katarakt (kerne ka-tarakt) får den centrale del af linsen en gulbrun misfarvning, hvilket bl.a. skyldes forandringer af linseprotei-nernes struktur. Desuden forbinder man denne form for katarakt med øget myopinisering pga. øget bryd-ningsindeks i linsens kerne og øget sfærisk abberation. Derfor oplever nogle patienter med tiltagende nu-kleær katarakt, at de igen kan læse uden læsebriller – dog får de proble-mer med afstandssynet!

Ved kortikal katarakt skyldes uklarhederne kløfter og vacuoler imellem linsefibrene pga. lokal cel-ledød af ukendt årsag. Disse hulrum opfyldes med væske og ligner »eger i et cykelhjul«, som strækker sig fra kanten af linsen og ind mod cen-trum. Væskeansamlingerne ledsa-ges af kraftigt reduceret brydnings-indeks i linsebarken, hvilket giver lysspredning. Dog giver kortikal ka-tarakt ikke de store synsmæssige problemer, idet den visuelle akse længe ikke er påvirket.

Subkapsulær katarakt inddeles i en anterior (forreste) og posterior (bagerste) del afhængigt af, om ka-tarakten ligger under den forreste eller den bagerste del af linsekaps-len. Begge dele skyldes ændringer/

Peter Fahmy, Steffen Hamann, Michael Larsen, Anne Katrin Sjølie. Praktisk oftalmologi. 2. udga-ve. 2007. Gads Forlag. ISBN 978-87-12-04314-0.

Adrian Bruce, Michael Loughnan. Anterior eye Disease and Therapeutics A-Z. 2003. Butterworth-Heinemann. ISBN 0-7506-5261-6

Justis Ehlers, Chirag Shah. The Wills Eye Manual. 5. udgave. 2008. Lippincott Williams & Wilkins. ISBN 978-0-7817-6962-4.

www.laegehaandbogen.dk

Referencer

forstyrrelser af epitellaget under lin-sekapslen og ses som små vacuo-ler eller kornede/pletformede uklar-heder på linsens for- eller bagflade. Også her bliver brydningsindekset kraftigt reduceret, hvilket giver lys-spredning og dermed nedsat syn. Synsbesværet er værst, når pupil-len er lille som f.eks. i mødet med modkørende bilister om aftenen og i skarpt sollys. Derudover har pa-tienter med subkapsulær katarakt oftere visuelle klager relateret til nær i forhold til afstand.

Behandling: For at fjerne uklar-hederne i linsen er en kataraktope-ration nødvendig. Her fjerner man den naturlige (uklare) linse og erstat-ter den som regel med en plastik-linse. Indikationerne for operation er såvel subjektive som objektive. Ka-tarakten skal nedsætte synet i så-dan en grad, at patienten har svært ved at udføre de daglige gøremål. Derudover skal øjenlægen obser-vere uklarheder i linsen, som menes at være årsag til det nedsatte syn og som ved operation forventes at kunne forbedre synet. Synsnedsæt-telsen må altså ikke skyldes andre øjensygdomme.

Jeg håber at jeg med de sidste to artikler har givet inspiration til at bruge spaltelampen på andre end kontaktlinse brugerne. Ved at se på så mange forskellige øjne som mu-ligt vil man helt naturligt få en god fornemmelse fremover af, hvad der er normalt og hvor vide grænser det normale har.

8

TIL SALG Knap 2 år gammel indretning

i sort og rustfrit stål

Prøverumsudstyr

Henvendelse til [email protected] diskuteres

Stel: Bl.a. Tom Ford, Prada, Burberry,

Kenzo, Prodesign, m.m

>>

model: 2435 NINA design: anna mälstad www.scandinavianeyewear.com

10 PORTRÆT

Et medfødt iværksættergen, en skæv og kompromisløs til-gang til brilledesign og et uovervindeligt gåpåmod har ba-net vejen for Ørgreens succes. Men det har været en vej med hårde økonomiske forhindringer.

AF MALENE ØSTERBY

iden jeg var 15, har jeg altid været selvstændig. For at

kunne få råd til at købe skateboards, importerede jeg tre skateboards, tre sæt trucks (Red: metalaksler der fæstner hjulene på et skateboard til brættet), ti T-shirts og for 200 kroner klistermærker, og så solgte jeg det hele. Så havde jeg lige råd til at be-holde mit skateboard. Når man ikke har så mange penge, begynder krea-tiviteten at virke«.

Samme iværksætterånd og ap-petit på at udfordre sig selv finder man hos 40-årige Henrik Ørgreen, og manden bag firmaet af samme navn,

den dag i dag. Klistermærkerne er dog skiftet ud med et succesfuldt brilledesign, skateboardet er lagt på hylden, og økonomiske bekymringer er der ikke mange af. Men viljen til at udfordre det gængse og søsætte nye projekter er der stadig.

»Optikeren« mødte den energi-ske odenseaner i en lille baggård i hjertet af København, hvor Ørgreen holder til. Mellem tre uger på farten – med businessmøder i Japan og USA og optagelse af en ny kampagne i London – og en forestående ferie på Fanø, lykkedes det at få et par timer i selskab med den snaksaglige og smilende krøltop, der, som altid, var casual klædt i baggy bukser, t-shirt og et par Vans.

Født med iværksættergenProjekter har aldrig været en man-gelvare i Henriks Ørgreens liv, og ofte er inspirationen kommet udefra. Alle-

S

Bag ombrillebranchens banebrydende

40-årige Henrik Ørgreen har hele tiden troet på, at Ørgreen Optics ville nå dertil, hvor fir-maet er i dag. Men succesen har været læn-gere tid undervejs, end den altid optimistiske iværksætter havde forventet.

11>>

rede som 18-årig tog han til Paris for at dyrke sin passion for skateboar-ding med et sponsorat i ryggen, og det skulle også blive i de franske al-per og svenske fjelde, at han senere mødte sine kommende partnere og nære kammerater Tobias Wandrup og Gregers Fastrup.

Herhjemme har han været invol-veret i et hav af projekter, der stort set alle relaterede sig til musik eller actionsport, hvor Henrik Ørgreen har sine rødder. Projekterne tæl-ler bl.a. egen natklub og skaterfor-retning, en stilling som distributør af det amerikanske solbrillemærke Arnette. Og så har han været med til at arrangere World Cup i skate-boarding i Forum, den danske bril-lemesse Drømmesyn samt starte den fashionable Kronprinsensgade i København op som en såkaldt mo-degade.

Det har dog aldrig været med profit for øje, at Henrik Ørgreen har

kastet sig over disse mange pro-jekter.

»Det handlede meget om at lave projekter, der var fede, men det var aldrig noget, der gav penge. Vi kun-ne lige overleve, men jeg kunne ikke lægge en krone til side, for så gik budgettet ikke op. Men det var fint nok, for du skulle blot have råd til dit liftkort, til noget at spise, du skulle have råd til en rampe, et skateboard og lidt sjusser. Så gik regnskabet op. Det var det eneste, det gik ud på dengang«, fortæller han med et glimt i øjet.

Men det var dog ikke, fordi de mange forretninger ikke var ren-table. Det var nærmere Henrik Ør-greens rastløshed, der gjorde, at han sjældent fik del i udbyttet.

»Mit problem er, at jeg har al for lidt tålmodighed, så jeg stak af langt før det gav penge, for så var der an-dre projekter, der lokkede mere«, siger han.

Jeg solgte min lejlighed, lånte penge af banken, venner og

familie. Så på den kedelige side var jeg ekstremt presset, men jeg havde nosserne til at gøre det og blive ved, selv om jeg skyldte tre millioner Henrik Ørgreen

Ørgreens solbrillekampagne 2010 ’Brand New Sun’ er fuld af attitude, særligt i farvepaletten, hvor der er arbejdet på at finde et samspil mellem linsefarverne og stellet – både i en komplimenterende udgave og i et miks af kontrastfarver. Imagekampagnen er optaget i London af den danske modefotograf Klaus Thymann.

12 PORTRÆT

Ørgreen – et nyt kapitelI 1997 besluttede Henrik Ørgreen sig for, at det skulle være slut med at flirte rundt med flere forskellige pro-jekter på én gang. For én gang skyld havde han lyst til at kanalisere al sin energi i ét enkelt projekt – lækre de-signsolbriller.

»Med Ørgreen tog jeg en beslut-ning om, at nu ville jeg gerne foku-sere. Så i stedet for at have ti pro-jekter kørende på én gang, ville jeg gerne starte ét stort projekt, hvor jeg kunne lægge alle mine idéer og al min energi i for at se, hvad det kun-ne blive til«, forklarer han.

Med kammeraterne Tobias Wan-drup og Gregers Fastrup startede han Ørgreen ud fra en vision om at blive Skandinaviens fedeste og før-ste solbrillemærke.

Men i et land, hvor himlen er grå det meste af året, og med en bank-konto, der gav et rungende hult ekko, blev der hurtigt skudt en hvid pind efter den drøm. Derfor begynd-te trioen at øjne muligheder i briller, som en kunde flere gange havde foreslået dem.

»Vi begyndte at lægge mærke til, at flere havde taget vores solbriller og sat styrke i dem, og så tænkte vi, jamen lad os da prøve at lave noget, som vi synes kunne være fedt til bril-ler«, lyder det fra Henrik Ørgreen.

Selv om han ikke er et sekund i tvivl om, at beslutningen var den rig-tige, så er han dog ikke sikker på, at Ørgreen ville have produceret briller

den dag i dag, hvis der havde været økonomi i solbrillerne.

»Det var lidt af nød, vi blev tvun-get til at gå væk fra solbrillerne. Havde vi kunne leve af solbriller, kunne der godt have været en chan-ce for, at vi kun lavede solbriller i dag«, siger han.

Nyt pust i støvet brancheUden den mindste erfaring med produktion af brillestel kastede de tre ildsjæle sig ud i projektet med en ambition om at udfordre det gæng-se og skabe nye unikke løsninger inden for high-end brilledesign.

Med Ørgreen kom et firma, der turde rykke ved traditionerne i en branche, der med Henrik Ørgreens ord var ’støvet og konservativ’. I stedet for to hængsler, satte de fire hængsler på brillerne og miksede flere farver i ét brillestel. De hen-tede inspiration fra den amerikan-ske bilindustri i 1950’erne og brugte bevægelse som et vigtigt element i deres design.

Allerede fra dag ét vidste Ør-greentrioen, hvordan deres design skulle se ud ned til mindste detalje – Og under ingen omstændigheder var de villige til at gå på kompromis. Heller ikke når deres design og idéer ikke imødekom produktionen.

»Da vi fik lavet de første proto-typer på vores tofarvede briller og åbne stænger, fik vi et stort nej fra fabrikken«, husker Henrik Ørgreen og tilføjer:

»Men dengang lærte vi, at man aldrig skal tage et nej for et nej, for jo mere vi plagede og slog fast, at vi ikke var villige til at indgå kompro-mis, jo oftere lykkedes det«.

Og det er netop denne målbe-vidsthed krydret med en stor sans for detaljen og innovative løsninger, der har lagt bunden for, hvem Ør-green er i dag. Ambitionsniveauet er dog skruet, om muligt, endnu højere op. For at opnå den bedste kvalitet, er produktionen flyttet fra det italien-ske støvleland til sushiens højborg, Japan. For nok kan italienerne lave mad, men de kan ikke levere den perfektion og finish, en Ørgreenbrille kræver.

Får røde knopper af ensretningDet er ikke kun i designet, at Ør-green tænker ud af boksen og ta-ger utraditionelle midler i brug. Ved bl.a. at omdanne sin udstilling til en stor legeplads med farvestrålende plasticbolde i sort, pink og sølv lyk-kedes det Ørgreen at løbe med op-mærksomheden på den anerkendte

Det er vigtigt for den selvlærte trio at få noget socialt og kulturelt med hjem fra enhver forret-ningsrejse. På en rejse til Japan besluttede de tre partnere derfor at køre otte timer for at komme på en to-timers fiskeri-auktion og spise frokost, for så at køre hele vejen tilbage igen.

I den seneste kol-lektion har det re-belske brillefirma bl.a. ladet sig in-spirere af den kon-troversielle forfatter Carlos Casteneda og filminstruktøren Ridley Scott’s film Blade Runner med brillerne ’Carlos’ og ’Ridley’.

Vi kan ikke lide at følge andre.

Lige så snart vi hører ordet retning, får vi røde knopper og går modsat. Henrik Ørgreen

13

New York Design Week i 2009, hvor de udstillede side om side med store eksklusive mærker som Stella McCartney og Diane von Fursten-berg. Også i deres kampagner og butiksudstillinger skiller Ørgreen sig ud ved at bruge underlige farver, sy-rede effekter og anderledes motiver. For Ørgreen handler det nemlig ikke kun om at sætte brillen i fokus men snarere om at tilføre udstillingerne personlighed og et touch af livsstil.

»I optikerbranchen vil optikeren allerhelst bare have en flot model med en brille på i et close up-bille-de, men det vil vi ikke gå med til«, lyder det fra manden bag Ørgreen-brillen.

For er der én ting, Ørgreen ikke bryder sig om, så er det at få ud-stukket retningslinjer og være main-stream.

»Vi kan ikke lide at følge andre. Lige så snart vi hører ordet retning, får vi røde knopper og går modsat. Så kan det godt være, vi går forkert, men så går vi forkert alene. Det er ikke bare for at være Rasmus-mod-sat, det er også, fordi vi tror på de ting, vi gør«.

Mest kopierede brandOg det er med god grund, at selvtil-liden er stor hos Ørgreen-trekløve-ret. I løbet af de seneste ti år har den danske designperle erobret sig en plads som et at de mest toneangi-vende mærker inden for high-end brilledesign på den internationale scene og inspireret branchen med både former, farver og teknikker. Desværre er der også en bagside af

medaljen. Flere etablerede brands som legendariske Ray Ban har nem-lig fået så godt et øje til den danske designperle, at Ørgreen har været nødt til at lukke showroom’et på sin hjemmeside.

»Vi lukkede siden, fordi der sim-pelthen blev drevet rovdrift på vores idéer, og det kunne vi ikke accep-tere«, fortæller Ørgreen og tilføjer, at Ørgreen over de sidste fem-seks år uden sammenligning har været det internationale firma, der har været kopieret mest.

År tilbage kunne han ligge søvn-løs om natten af bare raseri, men i dag har han lært at leve med, at ukendte såvel som anerkendte fir-maer ofte har fingrene lidt for langt fremme.

»I gamle dage tog jeg det virke-lig personligt. Jeg havde decideret en dårlig dag, en dårlig uge eller en dårlig måned, hvis folk kopierede os direkte. I dag påvirker det mig sta-dig, men jeg kan lægge det fra mig igen, og i dag har jeg nogle dygtige advokater, som sidder og beskytter vores IP-rettigheder«, siger han.

Op- og nedtureSelv om Ørgreen i dag kan nyde alle de friheder, der er ved at være et succesfuldt internationalt firma, har det ikke altid været en dans på roser.

»Havde vi vidst, hvor svært det ville være, så er det muligt, at vi ville have overvejet en ekstra gang, om brillebranchen var den rigtige for os. Det har været en hardcore tur, det har absolut ikke kun været rosen-

rødt. Det har hverken været øko-nomisk eller partnermæssigt nemt – Tobias, Gregers og jeg har været ved at gå fra hinanden op til flere gange«, siger Henrik Ørgreen og kø-rer en hånd igennem de mørkebrune krøller.

For selv om forretningen gik godt, skulle der gå intet mindre end seks-syv år, før Ørgreen fik vendt underskud til overskud. Hvor mange ville have drejet nøglen rundt år tidli-gere, havde Henrik Ørgreen is i ma-ven og troen på, at økonomien ville vende.

»Jeg solgte min lejlighed, lånte penge af banken, venner og fami-lie. Så på den kedelige side var jeg ekstremt presset, men jeg havde nosserne til at gøre det og blive ved, selv om jeg skyldte tre millioner plus«, fortæller han.

En Ørgreen-brille bliver til:

En Ørgreen-brille gennemgår mere end 100 arbejdsprocesser fra idé til færdigt produkt, og ofte kan det tage op til seks måneder for at opnå den tilstræbte perfektion. Første skridt er idéudvikling og et hav af skitsetegnin-ger – til hvert design laves over 100 tegninger. På baggrund af tegningerne bygges 3-5 prototyper per model – både i Japan og i Danmark. Herefter starter produktionen, hvor hver brille gennemgår mellem 80-100 proces-ser, før den har det helt rigtige finish.

>>

14 PORTRÆT

Listen er lang over kendisser, der er blevet spottet iført Ørgreens design. Den tæller bl.a. Jazzlegenden Hur-bie Hancock, skuespillerinden og modeikonet Kate Hudson og Avatarstjernen Sam Worthington, der duk-kede op til Oscaruddelingen 2010 iført et par ’Chill 34.’

Om Ørgreen:

Ørgreen blev dannet i 1997 og består af trekløve-ret Henrik Ørgreen og Tobias Wandrup, der udvikler og designer brillerne, samt salgsdirektør Gregers Fastrup. De tre kammerater og partnere mødte hin-anden gennem deres fælles interesse, snowboard-ing, og alle har de rødder i undergrundsmiljøet.

Ørgreen startede med at lave solbriller, men i dag producerer firmaet både solbriller og briller af højeste kvalitet. Kendetegnende for Ørgreen er et miks af for-skellige materialer – titanium, acetat, ædeltræ, horn, perlemor – og nyskabende farvekombinationer.

Ørgreen produceres på 11 forskellige fabrikker i Ja-pan og forhandles i 42 lande verden over.

’The Worlds Most Succesfull People’, og pludselig ændrede de så titlen. Men det var jo en kæmpe joke, fordi vi slet ikke hører under den samme kategori som de andre medvirkende. Men det var god om-tale i primetime i mere end 150 lande«.

Én gang iværksætter, altid iværksætterSelv om Henrik Ørgreen fortsat vil være primusmotoren i Ørgreen mange år frem-over, afviser han ikke, at fremtiden kan bringe nye projekter med sig.

»Det kan være, jeg har lyst til at skrue helt ned for tempoet og starte den fede-

ste lille restaurant og hotel, hvor der kan bo femten mennesker, og hvor man bare kan hygge om folk. Det er ikke en umulig tanke«, lyder det fra ham.

Det er tydeligt, at det iværksættergen, der fik den 15-årige Henrik Ørgreen til at importere klistermærker for at få råd til skateboards, fortsat er, og nok aldrig hol-der op med at være, intakt.

»Siden jeg har været 15 år gammel, tror jeg faktisk, jeg har gjort det, jeg gerne ville. Og jeg glæder mig til, når jeg bliver 85 og kan kigge tilbage på mit liv og sige, jamen, sådan har hele mit liv egentligt været«.

Erfaringerne har Henrik Ørgreen lært en masse af, og med hans egne ord »har de gjort ham mere voksen«. Partnerska-bet med de to kammerater er også blevet bedre med årene, og i dag er det sjæl-dent, at temperamenterne kommer i kog.

»Vi har det vildeste teamarbejde i dag. Folk respekterer os, og det kører. Selvføl-gelig kan vi stadig være uenige om nogle ting, men hvor det i gamle dage nærmest var dødelige skænderier, kan vi i dag sæt-te os ned og snakke pænt til hinanden og være saglige«, fortæller han.

Selv om han er stolt over den aner-kendelse Ørgreens design har mødt over hele verden, så står den største dag i fir-maets nu 13-årige historie stadig klart i Henrik Ørgreens erindring som den dag, han fik betalt det sidste lån af.

»Den største dag var ikke den dag, vi solgte til en anerkendt optiker. Det var den dag, hvor vi ikke længere skyldte en krone væk, men hvor de penge, vi tjente, rullede ind på en reel bankkonto«, siger han og smiler.

I dag ser finanserne da også lovende ud for Henrik Ørgreen – i hvert fald hvis man skal tro Discovery-programmet ’The Worlds Richest People’.

Henrik Ørgreen ryster på hovedet og griner.

»Vi indvilligede i at være med i pro-grammet ud fra en arbejdstitel, der lød:

Tilbyd dine kunder vores mest bekvemme endagslinse – med blinkaktiveret genfugtning

Unik, tredobbeltvirkende fugtgivende effekt - smører, genfugter og frisker op ved hvert blink!

Traditionelle endagslinser

1 Tårefilmen er mindre stabil hen over linsens overflade.

2 Linsen behandles med fugtgivende stoffer, der holdes tilbage inde i linsen, og virkningen deraf aftager, efterhånden som dagen skrider frem.

DAILIES® AquaComfort Plus®

1 Linsens overflade genfugtes hele dagen, idet der udskilles fugt fra linsen, hver gang der blinkes.

2 Fugten holdes tilbage i linsen, men er ikke bundet irreversibelt.

3 Fugten frigives til linsens overflade med forskellig hastighed. De små PEG-molekyler udskilles hurtigt, hvorimod de længere PVA-kæder udskilles senere hen på dagen.

Tårefilm

Linse

Øje

Tårefilm

Linse

Øje

16 FAGLIGT

Over hele verden er der over 1.6 bil-lioner mennesker, som er myope og to tredjedele af dem lever i Asien. Hvis ikke vi finder en måde til at fore-bygge myopi, så vil antallet af myo-pe mennesker stige til 2.5 billioner i 2020. Selv om det kan være positiv musik for producenter og forhandle-re af briller og kontaktlinser, så er det allerede i dag en alvorlig trussel mod mange menneskers syn og mod mange børns uddannelse og job mu-ligheder. Høj myopi medfører en øget risiko for glaucom og nethinde løs-ning og for alvorligt synstab.

Hvad er det, der styrer øjets vækst, så der er balance mellem lys-brydningen i cornea og lens i forhold til øjets længde? Er det signaler fra retina, som får øjet til at blive aflangt og dermed blive myopt? Profes-sor Earl Smith fra University of Hou-ston College of Optometry, USA, har påvist, at hvis vi med korrektion flytter det centrale billede til retina, men hvis denne korrektion lader det perifere billede være uskarpt på re-tina, så kan det få øjet til at vokse sig mere aflangt og myopi til at blive endnu højere.

Anti-myopibriller og kontaktlinserHvorfor bliver flere og flere mennesker myope – i en tidligere alder og mange flere bliver høj myope? Der er mange teorier om myopi, men vi kender ikke koden for myopi, og vi ved ikke, hvordan vi skal bremse myopi. Måske er der nu et nyt håb for børn i 6-12 års alderen.

AF ØJENLÆGE JØRGEN

BRUUN-JENSEN

Professor Brian Holden, som er leder af Vision Institute, University of New South Wales i Australien og hans medarbejdere, har sammen med Carl Zeiss Vision udviklet flere typer af asfæriske brilleglas i nye in-novative udformninger, som kan danne et skarpt billede både centralt og perifert på retina i myope øjne. Sammen med Ciba Vision er der ud-viklet tilsvarende kontaktlinser.

Kan myopi koden brydes og kan disse anti-myopi korrektioner måske sende et stop signal til øjet og redu-cere den excessive vækst af øjet? For at finde frem til de brilleglas, som havde den bedste virkning, blev for-skellige brilleglas med disse nye anti-myopi korrektioner afprøvet på børn i alderen 6 til 14 år på 700 børn i Kina og 100 børn i Australien. Udviklingen af myopi hos de børn, som anvendte anti-myopi briller blev sammenlignet med målinger af 100 børn, som an-vendte almindelige myopi briller.

Med de brilleglas, som havde den bedste virkning, startede en undersøgelse i 2007 i Kina. Under-søgelserne varede i 2 år og 210 børn i alderen 6-16 år deltog. Hos børn i aldersgruppen 6-12 år, hvis far og/eller mor var myope, blev progres-sionen af myopi nedsat med 30%.

Når Brian Holden og andre aner-kendte forskere står bag disse un-dersøgelser, må vi gå ud fra, at re-sultaterne er korrekte. Det kan give nyt håb for mange myopi dispone-rede børn over hele verden.

Det er måske kun et lille skridt – men et stort skridt for alle myope.

De nye brilleglas bliver mar-kedsført af Carl Zeiss under navnet MyoVision, indtil videre kan de kun købes i Asien. Kontaktlinserne bliver markedsført af Ciba Vision.

Alle oplysninger stammer fra en pressemedde-lelse fra Carl Zeiss Vision, Danmark og presse-meddelelser fundet på internettet.

18 TRENDS

AF LENE HALD

Lene Hald er uddannet i mode og visuel kom-munikation fra Danmarks Designskole. Siden 2003 har hun arbejdet med trend research i en række kontekster. Bl.a. som skribent og fotograf for aviser og magasiner, design assistent på det franske trend bureau Peclers-Paris, trend re-searcher for det Holland-ske trend agency Sign of the Times og UK bureau Mudpie samt været ansat som trendredaktør på pej gruppen/Scandinavian Trend institute. Lene ser i dette nummer af Optike-ren på tendenser i tiden, som har en afsmittende virkning på livsstil og brillemode. www.lene-hald.com

Dansk brilledesign

opulært siger man, at fransk design er elegant, italiensk

er farverigt og sexet, og engelsk de-sign eksperimenterende. Når natio-ner skal skabe en fortælling om den nationale designidentitet, sker det med udgangspunkt i den opfattelse, at ethvert land er kendetegnet ved et særligt, nationalt, stilistisk udtryk. Hvert land har sine egne fortællin-ger, og denne form for fortællinger gør det nemmere at blive kendt og genkendt på et internationalt mar-ked.

I Danmark tager fortællingen om den nationale designidentitet ofte afsæt i den skandinaviske funk-tionalisme og modernisme. Dansk industrielt design er kendt for sin lyse og lette stil med fokus på pro-blemløsninger, funktion, komfort og kvalitet. En tilgang til design, som begyndte i starten af 1900-tallet, og som vedblev med at vokse i styrke op igennem århundredet. Bevægel-sen er karakteriseret ved en tyde-lig form-follows-function tilgang til design. Blandt de mest kendte er formgiverne Hans Wegner og Arne Jacobsen, som skabte nogle af 1950’er og 1960’ernes mest ikoni-ske møbeldesigns. Inden for arkitek-tur var Jørn Utzon en dansk spyd-spids, bedst kendt for skabelsen af Sydney Opera house. Funktionalis-men er en fast grundbestanddel af

den skandinaviske tilgang til design og et element, der stadig bygges ovenpå.

Indenfor dansk modedesign er billedet dog ganske komplekst, og det er svært at hævde, at dansk mode kan samles under et bestemt stiludtryk. Kaster man et blik ud over den danske skov af modebrands, rummer de et kalejdoskopisk miks af forskellige tilgange til design. Der er den danske designer Henrik Vibs-kov, som repræsenterer et let gøglet og iscenesat look, modefirmaet Noir, som forener visioner om bæredygtig produktion med en sensuel stil. Stine Goya er kendt for sine eksperimen-terende farver og prints, og mærket Wackerhaus kombinerer grafiske detaljer med elementer fra herregar-deroben i funktionelle og feminine styles. Samtidig er der de helt store mere produktionsdrevne firmaer, som satser mere på trendbaserede looks frem for unik design DNA. Vi har ingen kæmpebrands som Guc-ci, Prada eller Louis Vuitton, men er tværtimod anerkendt for en demo-kratisk tilgang til design. Dansk mo-dedesign er anvendeligt, ukomplice-ret, og tilnærmeligt i pris.

En forskelligartet tilgang til design, kendetegner også den danske bril-lebranche, og der er forskel på, hvor meget vægt der lægges på det pro-duktionsdrevne overfor det design-drevne. Men som samlet gruppe de-

P

Hvad kendetegner dansk brilledesign anno 2010? Optikeren taler med fire danske brillebrands om den danske designidentitet.

19>>

signes der briller, som er til at komme i nærheden af både m.h.t. pris og udseende. Optikeren har talt med 4 danske brillebrands om, hvordan de forholder sig til den danske design tradition. Hvilke værdier traditionen rummer, og hvordan man bygger ovenpå det klassiske danske look, så det er vedkommende anno 2010.

Prodesign Hvad, mener du, kan karakteriseres

som typiske danske designværdier?

Martin Jespersen, designer Pro-Design: Funktionalitet og fokus på æstetik er centrale begreber, når man taler om de danske designvær-dier. Danske designere har traditio-nelt været gode til at udnytte mate-rialet og får mest muligt ud af det. Vi har ofte en minimalistisk approach til design, hvilket betyder, at designet aldrig bliver for »overgjort«.

Hvordan adskiller dansk brille-

design sig fra udenlandske brille-

brands?

MJ: Gennem de senere år har nogle af de danske brilleproducenter i højere grad forsøgt at tilpasse deres styles de forskellige markeder, frem for at holde en ren skandinavisk-dansk stil, så det er måske svært at tale om, at der er en stor forskel imellem danske og udenlandske bril-lebrands. Når det så er sagt, mener jeg stadig, at dansk brilledesign er karakteriseret ved fokus på det enk-le udtryk og de rene grafiske linjer, i modsætning til f.eks. Sydeuropa, hvor man mere giver den gas med farver og finurlige detaljer.

Hvordan forholder ProDesign

sig til den danske designtradition?

MJ: Vi er hos ProDesign meget bevidste om den danske designtradi-tion samtidig med, at vi ikke lader den diktere vores designs. Holder man sig de traditionelle danske design-værdier for øje, er det en garant for »den gode smag«, og på den måde har den naturligvis indflydelse på de designs, vi laver. Men vi forsøger som hovedregel at være åbne for al inspi-ration, der måtte komme til os fra alle kanter af verden. Vi er konstant eks-perimenterende med nye materialer og søger hele tiden at skubbe græn-serne for, »hvad der er muligt« med de teknologier, vi har til rådighed.

Kan du udvælge to styles, du

mener, er »typisk danske«?

MJ: Den første brille, jeg har valgt, er fra vores Zense collection. Den hed-der 7613 c.1212. Den er det perfek-te eksempel på en cool retro form, som rammer lige ind i det danske og skandinaviske marked. Den valgte farvekombination er hvid, som gra-duerer ud i transparent. Det er en acetatbrille med et smuk integreret strømlinet hængsel.

MJ: Den anden shape er en ty-pisk bestseller fra vores Essential collection. Den hedder 1380 c.3531. Den er det perfekte eksempel på det bedste fra den danske designtra-dition. Med stel i titanium, en smuk farvekombination med enkle, stærke grafiske detaljer. Udtrykket er under-spillet, uden at blive kedeligt. Man bemærker først alle detaljerne, som f.eks. den nedfræsede og kontrast-farvede rille, der løber hele vejen rundt om stellet, når man får den helt tæt på.

ØrgreenHvad mener du kendetegner typi-

ske danske designværdier?

Henrik Ørgreen, Brille entrepre-nør, Ørgreen: Simple, rene, lette og gennemtænkte linjer i høj kvalitet, god materialesammensætning i kombination med gennemførte de-taljer. Til sammenligning er eksem-

20 TRENDS

pelvis japansk design også super-gennemført, men de elsker at lave tyve detaljer på en brille, og selv om de alle er gennemtænkte og lækre, så kan det hurtigt blive for meget, specielt i forhold til dansk design!



brands?

HØ: Danmark har gennem de sidste 5-10 år opnået en meget for-nem status i udlandet som et stærkt »brille-land«. Dette skyldes foruden Ørgreen, få danske dedikerede mær-ker, som adskiller sig ved at arbejde meget med titanium, simple linjer, kvalitet og teknik. De fleste danske brands er dog blot en kloning af alle de internationale »mellemprisseg-ment« brands.

Hvordan forholder Ørgreen sig

til den danske designtradition?

HØ: Vi er superstolte over at komme fra Danmark. Det har hjul-pet os meget internationalt, især i starten. Udlandet har som oftest en positiv opfattelse af alt, der kommer fra Danmark. Vores udgangspunkt er dog ikke udelukkende den dan-ske designtradition. Vi lægger vægt på rene linjer, lækre materialer i høj kvalitet og stærke farvekombinatio-ner, så looket ikke bliver gammelt og gråt. Skal man være innovativ, kan man ikke hente inspiration fra selve brillebranchen, men må hente in-put andet steds fra, så vi kombine-rer inspiration fra mange brancher og kilder. F.eks. er vores detaljer på stængerne, kraftigt inspireret fra bil-design i perioden 1950 – 1965.

Kan du udvælge to Ørgreen-sty-

les, du mener, er »typisk danske«?

HØ: Den første model, Alice, stammer fra vores Helium kollektion, som er en serie, der er lavet i 0,7 mm beta-titanium, fremstillet i Japan. Her har du et design, som er rent, funk-tionelt, ultra let uden at være kedeligt og har de rigtige farvekombinationer.

HØ: Den anden model, Maximi-lian, er fra vores Echo97 kollektion, som er vores dyreste serie ligeledes fremstillet i Japan. Brillen består i princippet af to briller, da vi fremstil-ler en hel brille i acetat og en hel i titanium og så sætter dem sammen på en teknisk moderne måde. Brillen er en moderne version af et retro de-sign, i nye materialer med et moder-ne design. Designet er mere markant og en god kontrast til vores helt lette titanium designs.

BellingerHvad, mener du, kan karakteriseres


Chefdesigner Claus Bellinger, Bellinger: Jeg vil kalde det æstetisk funktionalitet. Der er fokus på det smukke, det rene og det enkle.



brands?

CB: Danske brillebrands er gode til de lidt stramme designs. Generelt vil vi ikke betegne Bellinger som typisk dansk design, da vi også har en stor

forkærlighed for det farverige og de lidt skæve detaljer, som sjældent kob-les til den nordiske designtradition. Lige netop vores seneste Silmo kol-lektion tager dog i høj grad udgangs-punkt i den danske designtradition.

Hvordan forholder Bellinger sig

til den danske designtradition?

CB: Når vi går i gang med at de-signe en ny kollektion, arbejder vi altid med forskellige universer, og dette univers danner rammen om de enkelte modeller i en kollektion. In-spirationen til vores seneste Silmo kollektion har netop været den dan-ske designtradition, og innovative og nytænkende designere som Mor-ten Voss og Kasper Salto, samt klas-siske ikoner som Hans J. Wegner og Arne Jacobsen, og de mere eks-pressive designere som Verner Pan-ton. Vi fastholder det feminine islæt ved at skæve til Royal Copenhagens porcelæn..

Kan du udvælge to Bellinger-sty-

les, du mener, er »typisk danske«?

21

CB: Så vil jeg pege på vores Blac-brille, som er en kulfiber brille, produceret i Danmark. Kulfiber og glasfiber er kendetegnet ved dets unikke vævede overflade, en usæd-vanlig lethed, kombineret med en stor styrke.

CB: Som den anden brille vil jeg pege på én fra dette års Silmo kol-lektion. Som jeg fortalte før, er den skabt i tråd med den mangfoldighed, som kendetegner den danske de-signtradition. Lige fra klassikere som Hans J. Wegner og Arne Jacobsen til moderne og nytænkende designere som Morten Voss og Kasper Salto.

FleyeHvad, mener du, kan karakteriseres


Lars Halstrøm, CEO, Fleye: Dan-ske designværdier handler om en form for renhed og minimalisme. Som dansk designer er det desuden kendetegnende at have en holdning til det, som skabes. Man dækker sig ikke ind under et brand, men har fo-kus på designet, de rette materialer og den rette pasform.



brands?

LH: De udenlandske brilledesign er ofte båret frem af kendte navne. Køber slutforbrugeren f.eks. Chanel, Dior og Gucci handler det om at forbrugeren erhverver sig en tryghed i form af et kendt navn. Fordi vi i Danmark ikke har brands med denne kendis faktor, må vi være ekstra stærke på designfronten. Køber man et dansk brilledesign, kan man næsten altid være sikker på, at der er lagt et stort arbejde i designet. Som dansk brillemærke skal vi være på forkant i forhold til det internatio-nale marked. Og det bliver vi også ofte rost for at være.

Hvordan forholder Fleye sig til

den danske designtradition?

LH: Vi afholder os fra at lave helt skøre briller, men koncentrerer os i stedet om at designe briller, som har-monerer i forhold til f.eks. øjenbryn, næse og kindben.

I forhold til navngivningen af vore designs tager vi afsæt i Nordisk my-tologi, og i stedet for blot et nummer kalder vi vore designs f.eks. Tyr, Odin eller Tjalfe.

Vi bruger desuden elementer fra HC Andersens eventyr i dekoratio-nen af brillestængerne. Det er en måde at tilføre noget dansk storytel-ling til produktet og sætte rammen for en god historie, man som sælger kan videreformidle, og dermed sikre slutkunden en særlig oplevelse.

Kan du udvælge to Fleye-styles,

du mener, er »typisk danske«?

LH: Denne brille fra vores Fleye Froste kollektion er kendetegnet ved et »back to basic« look. Jeg synes udtrykket passer fint med de danske designværdier i kraft af større fokus på et stringent klassisk design.

LH: Jeg vil desuden pege på vo-res Fleye Glaser Gunger kollektion, der ligeledes rummer rene, enkle og generelt afdæmpede designs.


tørstedelen af den danske be-folkning får synet kontrolleret

regelmæssigt: Cirka en tredjedel har fået kontrolleret synet inden for det sidste år, yderligere en tredjedel inden for mindre end 3 år siden. Kun 4,1% har aldrig fået undersøgt synet[1]. Optikeren er specia-list i at udmåle synsfejl: Måleresultater fra optiker til optiker afviger generelt mere end 0.25D og sjældent med mere end 0.50D[2, 3]. Mange øjenlæger foretræk-ker at overlade den præcise korrektions-bestemmelse til optikeren.

Vi bør derfor løbende holde os orien-teret om forskningsresultater inden for korrektion af synsfejl for at tilbyde op-timale behandlingsalternativer til vores patienter. Vi skal endvidere give vores patienter et højt vidensniveau i forhold til valg af behandling og realistiske forvent-ninger om behov for korrektionsændrin-ger i fremtiden.

Jeg vil i denne artikel forholde mig til myopi og hyperopi, og i det efterfølgende nummer af Optikeren vil jeg adressere astigmatisme og styrkeforskel mellem øjnene.

Udmåling: Øjendominans og afbalancering af akkommodation I de senere år har afbalancering af ak-kommodationen været genstand for dis-kussion. Hvornår er det nødvendigt? Hvil-ke metoder er de bedste? Ved patienter over 60 år er akkommodationen afslappet som følge af presbyopi og afbalancering er derfor overflødig[4].

Vi bør afbalancere akkommodatio-nen efter den monokulære udmåling for at sikre, at der er ens akkommodations-krav for øjnene ved patienter under 60 år. Uens akkommodationskrav for højre og venstre øje kan give patienten symp-tomer[5, 6] og reducere evnen til at stille

skarpt markant[7, 8]. Når patienten ikke kan opnå ensartet visus på de to øjne, anbefaler diverse kliniske procedurebø-ger, at vi giver hvert øje bedst mulig visus uden hensyntagen til øjendominans[4, 5, 9-11]. Tidligere var både danske og udenlandske anbefalinger at lade det do-minerende øje få bedst visus[12]. Det vir-kede intuitivt fornuftigt, men forskningen viser entydigt, at visus statistisk set lige så hyppigt er dårligst på det domineren-de øje[12, 13]. Hvis vi stringent lader det dominerende øje få bedst visus, vil det i mange tilfælde betyde, at visus på pa-tientens bedst seende øje skal reduceres. En mindre undersøgelse fra 2010 finder, at nogle patienter med ensartet visus på begge øjne har en meget stærk øjendo-minans, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved, at det samme øje er det do-minante ved 8 forskellige tests af øjendo-minans[14]. Min holdning er, at subjektiv afprøvning af korrektion i prøvebrille er en simpel og direkte måde at give patienten den mest komfortable balance mellem øjnene på.

Den foretrukne metode til afbalance-ring afhænger ofte af vores kliniske vaner og det apparatur, vi har til rådighed. Mor-gan og Goodwin med flere har på bag-grund af egne erfaringer fremhævet sep-tum-metoden og polarisede tavler som de optimale metoder til afbalancering[15, 16]. Et nyere studie undersøger pålide-

Synsfejl: Hyperopi og myopi

AF IVAN NISTED,

KONTAKTLINSEOPTIKER,

MPH

S

Min holdning er, at subjektiv

afprøvning af korrektion i prøvebrille er en simpel og direkte måde at give patienten den mest komfortable balance mellem øjnene på.

>>

Ændringer i linsens egenskaber pga.

anvendelse bidrager væsentligt til ube-

hag sidst på dagen. Med LACREON™-

teknologien indbygges et fugtbevarende

middel i linsematerialet og det forbliver

i linsen under hele bæretiden1. Det fugt-

bevarende middel simulerer mucinlagets

naturlige fugtighedsgivende fordele. Det

opbruges ikke ved anvendelse og hjælper

med at bevare tårefilmsstabiliteten og de

hydrofile egenskaber ved linsen, så kom-

forten sidst på dagen forbedres markant.

Komfort, der varer fra morgen til sen aften

LACREONTM-teknologi forfugtighed, der varer ved

100

80

60

40

20

00 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20

% K

umul

ativ

t b

evar

et in

tern

t fu

gtm

idd

el (u

g/lin

se)

Intet tab affugtbevarendemiddel underanvendelse

Tid (timer)

1. Sheraton H et al. Chemical Characterisation of 1 ACUVUE® MOIST® and 1 ACUVUE® Contact Lenses. UV-absorberende kontaktlinser er ingen erstatning for beskyttende, UV-absorberende solbriller, fordi de ikke dækker øjet og dets omgivelser fuldstændigt.

ACUVUE®, 1 ACUVUE® MOIST®, 1 ACUVUE® MOIST® for ASTIGMATISM og LACREON™ er varemærker, der tilhører Johnson & Johnson Vision Care. ©JJVC 2010.

Kompenserer

nu også for

bygningsfejl


ligheden af fem forskellige afbalan-ceringsmetoder. Metoderne giver ensartede resultater, både når de gentages på samme forsøgsperson, og når de sammenlignes indbyr-des[17]. Dermed er der på nuværen-de tidspunkt ikke evidens for, at vi bør anvende en bestemt metode til afbalancering af akkommodationen.

Hvis patienten har visusforskel mellem øjnene, kan en modificeret version af Humphris afbalancerings-metode sikre, at patienten stadig får ensartede akkommodationskrav for øjnene[4]. Proceduren er kort be-skrevet nedenfor.

Uanset hvilken metode vi væl-ger til at afbalancere akkommoda-tionen, skal vi efterfølgende addere ca. +1.00D binokulært. Plus redu-ceres dernæst binokulært så længe, patientens visus stiger. Maksimal plus eller minimal minus, der giver fuld visus, noteres under subjek-tiv refraktion (#7a). Brug prøvebrille frem for phoroptor til at vurdere om patienten opnår større komfort ved den endelige justering af styr-ken. Patienten skal naturligvis se så komfortabelt som muligt med sin kommende korrektion. Subjektiv afprøvning kan indebære ændring af afbalanceringen mellem øjnene eller af korrektionen for begge øjne, dog sjældent mere end 0.25D.

BaggrundsinformationI dag underviser vi optikerstude-rende i epidemiologi, som er en forskningsdisciplin, der blandt an-det beskæftiger sig med synsfejls udvikling, forekomst, årsager og fordeling i forskellige befolknings-grupper. Denne viden giver os mu-lighed for at anbefale den eller de mest relevante behandlinger og give patienten realistiske forventninger

om behov for korrektionsændringer i fremtiden.

De seneste 30 års forskning i synsfejl viser, at mennesker besid-der en emmetropiseringsmekanis-me, dvs. evnen til at justere øjnene mod emmetropi. 60% af voksne over 25 år har en synsfejl, der ligger mellem +0.75D og -0.25D. Sam-menligner vi med højde, fodstørrel-se, pupilafstand mv., er disse fysio-logiske mål langt mere spredt end hvad der er tilfældet for synsfejl[11]. Den biologiske mekanisme bag em-metropisering er i dag stadig ikke fuldt afdækket, men det antages, at slør på nethinden er med til at juste-re øjets vækst.

Nedenfor beskriver jeg kort de forventede forandringer i synsfejl i forskellige aldre.

Børn fra 0-6 årEn undersøgelse af 400 spæd-børn viser synsfejl fra -14.00D til +12.00D. Samme gruppe børn har som 5-årige synsfejl fra -3.00D til +4.00D[18]. Både myope og hy-perope øjne justerer sig mod emme-tropi i de første 6 leveår[11]. Fore-komsten af myopi ved fødslen er ca. 25 %[19], men falder til ca. 1-2% i 5-6-årsalderen[11].

Vi bør informere forældre om, at børns synsfejl i denne aldersgruppe typisk reduceres, hvorfor man som hovedregel ikke korrigerer synsfejl, med mindre der er skelen eller risiko for udvikling af amblyopi.

Fra 6-19 årDer er en meget begrænset reduk-tion af hyperopi fra 6. til 13. leveår på ca. 0.50D. Børn med emmetro-pi i 6-årsalderen har i gennemsnit -1.75D myopi i 13-årsalderen. De myopes synsfejl udvikler sig dermed i langt højere grad end de hypero-pes fra 6. til 13. leveår. De hypero-pe har forholdsvis stabile synsfejl, mens 84-90% af de myope bliver mere myope[11]. Myopiudvikling og stigning skyldes primært, at øjen-dybden forøges uanset alder[11, 20]. Nedenfor ses den sandsynlige sammenhæng mellem børns syns-fejl som 6-årige og deres synsfejl som 13-14-årige. Undersøgelsen er baseret på 281 børn[21].

Forekomsten af myopi stiger fra ca. 10% i 13-14-årsalderen til ca. 25% i 18-24-årsalderen. Forekom-sten af hyperopi ligger stabilt på ca. 6% fra 13. til 24. leveår.

Mange forældre og unge er be-kymrede over, at de hvert eller hvert andet år har behov for stærkere kor-rektion for myopi. Vi bør berolige dem med, at der er tale om en nor-mal udvikling, og at fremtidige stig-ninger i myopi er at forvente.

Fra 20-40 årI gennemsnit er vores synsfejl sta-bile i denne aldersgruppe, men myope bliver mere myope, og hy-perope bliver mere hyperope. Det antages, at mens myopiudviklingen stadig skyldes forøgelse i øjendyb-den, skyldes stigningen i hyperopi, at latent hyperopi gradvist afdæk-

kes i takt med, at akkommodations-evnen falder. Dermed er stigningen i hyperopi ikke en egentlig ændring i synsfejlen men blot udtryk for, at vi kan afdække den egentlige hypero-pi[11, 20].

Vi bør informere patienter om, at deres synsfejl ofte vil blive større, så de er klar over, at det ikke er brug af briller eller kontaktlinser, der har for-ringet deres syn.

Fra 40-75 årDen mest interessante forandring af synsfejl i denne aldersgruppe er selvfølgelig presbyopi. I gennem-snit stiger hyperope 0.87D, mens de myopes synsfejl er stabile. Fra ca. 65-årsalderen giver udviklingen af katarakt mindre stigninger i myopisk retning[11].

s

>>

25>>

© Silh

ouet

te /

valid

unt

il 09

.201

2

www.silhouette.com | design and quality made in Austria


Vi bør i denne aldersgruppe især være opmærksomme på, at det for nogle patienter er afstandsstyrken, der skal forøges i plusretning frem for at forøge additionen.

Klinisk håndtering af hyperopiHyperopi har generelt fået forholds-vis ringe opmærksomhed i forsk-ningsmæssig sammenhæng i for-hold til myopi. Dette skyldes dels, at størrelsen af hyperopi er forholdsvis stabil fra 6. leveår, dels at hyperopi ikke i samme grad som myopi er as-socieret med øjensygdomme. Set fra optikerens perspektiv er hyper-opi en særdeles vigtig synsfejl, da den ukorrigeret i høj grad er årsag til alvorlige symptomer og andre syns-anomalier. Vi bør korrigere hyperopi, før vi undersøger akkommodations- og samsynsfunktionen.

Et studie med 536 patienter viser, at 60% af patienterne med klinisk signifikante synsfejl også havde enten dårligt samsyn eller akkommodationsdysfunktion. Kor-rektion af hyperopi på 1D eller mere normaliserer akkommodations- og samsynsfunktionen hos ca. 40% af deltagerne efter 4-6 ugers brug af korrektionen. Dette betyder, at vi altid bør korrigere klinisk signi-fikant hyperopi og lade patienten bruge korrektionen i 4-6 uger, før vi tager stilling til, om patienten reelt har en akkommodations- el-ler samsynsanomali, eller det er en følgevirkning af den ukorrigerede synsfejl[22].

Nogle patienter har latent hy-peropi, der ikke afdækkes umiddel-bart under vores refraktion. Latent hyperopi er en naturlig følge at høj ukorrigeret hyperopi, hvor patienten konstant skal akkommodere for at se skarpt. Kravet om konstant mu-skelspænding kan betyde, at ak-kommodationen ikke afslappes fuldt ud under den subjektive refraktion. Nedenfor angives de typiske fund ved latent hyperopi[23, 24].

Hvis NRA (#21) er højere end +2,75 bør den subjektive refraktion (#7a) måles igen, hvor patienten ser på afstandstavlen med resultatet fra NRA som udgangspunkt. Der-næst reduceres plus langsomt, indtil fuld visus opnås. Især hos yngre er dette ikke nødvendigvis tilstrække-ligt til at afslappe akkommodatio-nen; her reducerer en plusaddition til nær oftest patientens symptomer. Næste gang patienten skal have en ny korrektion, vil en større del af patientens hyperopi oftest kunne afdækkes. Problematikken aftager endvidere med alderen.

Vi bør forklare patienten, at hans tilstand ikke er forværret, men at den højere korrektion er udtryk for, at muskelspændingerne i øjnene er ved at løsne sig op.

Klinisk håndtering af myopiDet forhold, at myopi for mange mennesker udvikler sig langt ind i voksenlivet, og er associeret med en række patologiske tilstande, gør, at myopi er og har været gen-stand for forskning i langt højere grad end hyperopi. Mange under-søgelser har fokuseret på årsa-gerne til myopi og myopistigning, andre på metoder til at reducere myopistigninger. Overordnet har kliniske tiltag til at reducere myopi-progression haft ringe effekt uan-set metode[25, 26].

UnderkorrektionUnderkorrektion af myopi er et ek-sempel på, at evidensbaserede kliniske retningslinjer er centrale for optikeren. Om end det intuitivt vir-ker sandsynligt, at underkorrektion af myopi vil reducere udviklingen af myopi, har ingen randomiserede interventionsstudier understøttet denne hypotese[27]. Et studie in-dikerer, at myopi endda stiger lidt hurtigere ved underkorrektion end ved fuldkorrektion[28], et andet, at selv deltagere med esofori på

nær ikke har gavn af underkorrek-tion[29].

Plusaddition til nærBrug af bifokale eller progressive brilleglas har overordnet meget be-grænset effekt: Over perioder på 1½-3 år stiger 8-14-årige mellem 0.15 og 0.50D mindre, hvis de bru-ger plusaddition[30-35].

Den største effekt af plusad-dition til nær findes hos børn med esofori på nær, højt akkommodativt lag og to myope forældre. Over en 5-årig periode stiger børnene mel-lem 0.18 og 1.01D mindre, hvis de bruger progressive brilleglas frem for enkeltstyrkeglas[33, 34, 36]. Bi-fokale og progressive brilleglas har samme effekt.

En undersøgelse fra 2010 har som noget nyt undersøgt effekten af bifokale brilleglas med basis ind prismer i nærdelen. Det er muligt, at patienter med exofori kan få større effekt af plusaddition, hvis det kom-bineres med prismer, men flere stu-dier er nødvendige, for at endelige konklusioner kan drages[37].

Bløde kontaktlinserMindre studier har indikeret, at brug af bløde kontaktlinser reducerer udviklingen af myopi[38], andre at brug af bløde kontaktlinser forøger myopiudvikling[39]. Resultaterne fra såvel nyere randomiserede forsøg som flere oversigtsartikler afviser, at brug af bløde kontaktlinser har kli-nisk signifikant betydning for udvik-lingen af myopi[25, 26, 39].

Formfaste kontaktlinserTilsvarende har formfaste linser in-gen reel effekt på myopiudviklin-gen; godt nok finder nogle studier mindre ændringer i refraktionen ved brug af formfaste linser sammenlig-net med bløde kontaktlinser, men øjendybden øges lige meget med begge linsetyper. Den mindre ud-vikling af myopi hos patienter, der bruger formfaste linser, er et falsk resultat, der skyldes en midlertidig affladning af cornea, og myopistig-ninger ses, når patienterne stopper med at bruge formfaste linser[38, 40].

Orthokeratologi eller Ortho-K er

>>

FRA OPTIKERHØJSKOLEN

betegnelsen for kontaktlinser, der er specialdesignede til at omforme corneas forflade og dermed redu-cerer synsfejlen (især myopi <4D). Princippet er, at patienterne sover med kontaktlinser om natten og tager dem ud om dagen, hvor af-fladningen af cornea midlertidig reducerer deres synsfejl, således at tilfredsstillende visus opnås. To undersøgelser med en eller flere metodiske problemer i deres under-søgelsesdesign indikerer, at Ortho-K reducerer myopistigningerne[41, 42]. Et mindre, men veludført studie med 70 deltagere, hvor halvdelen behandles med Ortho-K og den an-den halvdel med enkeltstyrke bril-leglas, viser, at øjendybden er stati-stisk signifikant mindre forøget hos Ortho-K patienterne over en periode på 2 år. Kontrolgruppens øjendybde forøges i gennemsnit med 0.27 mm. pr år mod 0.14 mm. pr. år hos Ort-ho-K patienter. Omsat til synsfejl sti-ger kontrolgruppen årligt 0.75D mod 0.36D hos Ortho-K gruppen, altså en difference på 0.39D pr år[43].

De foreløbige resultater er loven-de, men veldesignede randomise-rede interventionsstudier med større antal deltagere er påkrævet, inden effekten af Ortho-K på reduktion af myopiudvikling med sikkerhed kan bestemmes.

Som optikere er vores mulig-heder for at begrænse udvikling af myopi ikke overvældende. Jeg har nedenfor angivet de gennemsnitlige effekter, vi kan stille vores patienter i vente, hvis de vil gøre noget for at reducere myopiudviklingen.

Vi bør nøgternt informere vores

patienter om, at de sandsynlige ef-fekter af plusadditionen og Ortho-K er, at de reducerer udviklingen af myopi; de stopper den ikke. Den en-kelte patient må herfra selv vurdere, om han synes, at det er besværet værd at forsøge at reducere udvik-lingen af myopi. Min erfaring er, at nogle patienter finder disse effekter for små, mens andre vil gøre meget i forsøget på at reducere udviklingen af myopi.

FremtidenJeg har i denne artikel fokuseret på de behandlingsmuligheder, der er tilgængelige for optikere i Danmark. I USA kombineres progressive bril-leglas med farmakologiske produk-ter med en vis succes. Der er dog en del bivirkninger forbundet med be-handlingen, hvis effekt endnu ikke er tilstrækkelig undersøgt.

Forskning i reduktion af myopi-udvikling bevæger sig i mange ret-ninger, herunder forskning i aberra-tioner i det perifere synsfelt. Forsøg med dyreøjne indikerer, at hyperopt slør i den perifere del af retina er en mulig underliggende årsag til myo-pistigning, og at effekten af Ortho-K skyldes reduktion i aberrationer på den perifere del af retina[44].

Jeg har fravalgt at skrive om år-sager til myopi, som vi ikke har ind-flydelse på som optikere, herunder at myope forældre hyppigere får myope børn, at intensiv læsning og nærarbejde forøger forekomsten og graden af myopi. Ernæring er ligele-des en mulig årsag til myopi[45, 46]. I de senere år har flere studier fun-det, at udendørsaktivitet og motion reducerer udviklingen af myopi hos børn[47-50], og endda hos voks-ne[51]. Danske medicinstuderende stiger mindre i myopi, hvis de har et højt fysisk aktivitetsniveau. Motion er tilsyneladende stærkere knyt-tet sammen med myopistigninger end læsning og nærarbejde: Den skadelige effekt af 3 timers læsning ophæves i gennemsnit af en times motion[51].

Mens vi venter på ny og bedre behandlingsmuligheder, kan vi med fordel anbefale bekymrede patienter at bruge mere tid på udendørs fy-sisk aktivitet.

Referencer

1. Kjøller, M. and R. NK, Sundhed og sygelighed i Dan-mark 2000 & udviklingen siden 1987. København: Sta-tens Institut for Folkesundhed, 2002.2. Goss, D. and T. Grosvenor, Reliability of refraction: a literature review. Journal of the American Optometric As-sociation, 1996. 67(10): p. 619-630.3. Johnson, B., et al., A comparison of three subjective tests for astigmatism and their interexaminer reliabilities. Journal of the American Optometric Association, 1996. 67(10): p. 590-598.4. Elliott, D., Clinical procedures in primary eye care. 2003: Butterworth-Heinemann Medical.5. Scheiman, M. and B. Wick, Clinical management of binocular vision: heterophoric, accommodative, and eye movement disorders. 2008: Lippincott Williams & Wilkins.6. Bannon, R. and W. Triller, ANISEIKONIA—A CLINICAL REPORT COVERING A TEN YEAR PERIOD. Clinical and Experimental Optometry, 1944. 27(7): p. 296-309.7. Marran, L. and C. Schor, Lens induced aniso-accom-modation. Vision Research, 1998. 38(22): p. 3601-3619.8. Marran, L. and C. Schor, Binocular Accommodation IN Accommodation and Vergence Mechanisms in the Visual System. Edited by Franzén O, Richter H & Stark L. Birk-häuser verlag Basel.9. Carlson, N. and D. Kurtz, Clinical procedures for ocular examination. 2003: McGraw-Hill Medical.10. Birnbaum, M., Optometric management of nearpoint vision disorders. 1993: Butterworth-Heinemann.11. Grosvenor, T., Primary care optometry. 2006: Butter-worth-Heinemann Medical, p22-74.12. Pointer, J., The absence of lateral congruency bet-ween sighting dominance and the eye with better visual acuity. Ophthalmic & physiological optics: the journal of the British College of Ophthalmic Opticians (Optome-trists), 2007. 27(1): p. 106.13. Pointer, J., Influence of selected variables on mono-cular, interocular, and binocular visual acuity. Optometry & Vision Science, 2008. 85(2): p. 135.14. Li, J., et al., Quantifying sensory eye dominance in the normal visual system: a new technique and insights into variation across traditional tests. Investigative Ophthal-mology & Visual Science, ahead of print July 7, 201015. Morgan Jr, M., The Turville infinity binocular balance test. Clinical and Experimental Optometry, 2009. 32(8): p. 367-380.16. Gentsch, L. and H. Goodwin, A comparison of met-hods for the determination of binocular refractive balan-ce. American journal of optometry and archives of Ameri-can Academy of Optometry, 1966. 43(10): p. 658.17. West, D. and W. Somers, Binocular balance validity: a comparison of five common subjective techniques. Opht-halmic and Physiological Optics, 1984. 4(2): p. 155-159.18. Mohindra, I. and R. Held, Refraction in humans from birth to five years. Doc Ophthalmol Proc Ser, 1981. 28: p. 19-27.19. GOLDSCHMIDT, E., Refraction in the newborn. Acta ophthalmologica, 1969. 47(3): p. 570-578.20. McBrien, N. and D. Adams, A longitudinal investiga-tion of adult-onset and adult-progression of myopia in an occupational group. Refractive and biometric findings. Investigative Ophthalmology & Visual Science, 1997. 38(2): p. 321.21. Hirsch, M., PREDICTABILITY OF REFRACTION AT AGE 14 ON THE BASIS OF TESTING AT AGE 6--INTE-RIM REPORT FROM THE OJAI LONGITUDINAL STUDY OF REFRACTION. American journal of optometry and archives of American Academy of Optometry, 1964. 41: p. 567.22. Dwyer, P. and B. Wick, The influence of refractive cor-rection upon disorders of vergence and accommodation. Optometry & Vision Science, 1995. 72(4): p. 224.23. Goldstein, J. and B. Schneekloth, Spasm of the near reflex: a spectrum of anomalies. Survey of ophthalmo-logy, 1996. 40(4): p. 269-278.24. Rutstein, R. and K. Daum, Anomalies of binocular vi-sion: diagnosis & management. 1998: Mosby, p84.25. Saw, S., et al., Interventions to retard Myopia progres-sion in children: An evidence-based update. Discussion. Ophthalmology, 2002. 109(3): p. 415-424.26. Saw, S., et al., Myopia: attempts to arrest progres-sion. British Journal of Ophthalmology, 2002. 86(11): p. 1306.27. Ong, E., et al., Effects of spectacle intervention on the progression of myopia in children. Optometry & Vision Science, 1999. 76(6): p. 363.28. Chung, K., N. Mohidin, and D. O’Leary, Undercorrec-tion of myopia enhances rather than inhibits myopia pro-

28

gression. Vision Research, 2002. 42(22): p. 2555-2559.29. Adler, D. and M. Millodot, The possible effect of un-dercorrection on myopic progression in children. Clinical and Experimental Optometry, 2006. 89(5): p. 315-321.30. LEUNG, J. and B. Brown, Progression of myopia in Hong Kong Chinese schoolchildren is slowed by wearing progressive lenses. Optometry & Vision Science, 1999. 76(6): p. 346.31. Edwards, M., et al., The Hong Kong progressive lens myopia control study: study design and main findings. Investigative Ophthalmology & Visual Science, 2002. 43(9): p. 2852.32. Fulk, G., L. Cyert, and D. Parker, A randomized trial of the effect of single-vision vs. bifocal lenses on myo-pia progression in children with esophoria. Optometry & Vision Science, 2000. 77(8): p. 395.33. Gwiazda, J., et al., A randomized clinical trial of pro-gressive addition lenses versus single vision lenses on the progression of myopia in children. Investigative Ophthalmology & Visual Science, 2003. 44(4): p. 1492.34. Gwiazda, J., et al., Accommodation and related risk factors associated with myopia progression and their int-eraction with treatment in COMET children. Investigative Ophthalmology & Visual Science, 2004. 45(7): p. 2143.35. Hasebe, S., et al., Effect of progressive addition len-ses on myopia progression in Japanese children: a pro-spective, randomized, double-masked, crossover trial. Investigative Ophthalmology & Visual Science, 2008. 49(7): p. 2781.36. Kurtz, D., et al., Role of parental myopia in the pro-gression of myopia and its interaction with treatment in COMET children. Investigative Ophthalmology & Visual Science, 2007. 48(2): p. 562.37. Cheng, D., et al., Randomized Trial of Effect of Bi-focal and Prismatic Bifocal Spectacles on Myopic Pro-gression: Two-Year Results. Archives of Ophthalmology. 128(1): p. 12.38. Walline, J., et al., A randomized trial of the effects of rigid contact lenses on myopia progression. Archives of Ophthalmology, 2004. 122(12): p. 1760.39. Fulk, G., et al., The effect of changing from glasses to soft contact lenses on myopia progression in ado-lescents. Ophthalmic and Physiological Optics, 2003. 23(1): p. 71-77.40. Khoo, C., J. Chong, and U. Rajah, A 3-year study on the effect of RGP contact lenses on myopic children. Singapore medical journal, 1999. 40: p. 230-237.41. Cho, P., S. Cheung, and M. Edwards, Practice of or-thokeratology by a group of contact lens practitioners in Hong Kong. Clinical and Experimental Optometry, 2003. 86(1): p. 42-46.42. Cho, P., et al., An assessment of consecutively pre-senting orthokeratology patients in a Hong Kong based private practice. Clinical and Experimental Optometry, 2003. 86(5): p. 331-338.43. Cho, P., S. Cheung, and M. Edwards, The longitudi-nal orthokeratology research in children (LORIC) in Hong Kong: a pilot study on refractive changes and myopic control. Current eye research, 2005. 30(1): p. 71-80.44. Smith III, E., et al., Effects of Foveal Ablation on Em-metropization and Form-Deprivation Myopia. Investigati-ve Ophthalmology & Visual Science, 2007. 48(9): p. 3914.45. Jacobsen, N., et al., Is poor glycaemic control in dia-betic patients a risk factor of myopia? Acta ophthalmolo-gica, 2008. 86(5): p. 510-514.46. Cordain, L., et al., An evolutionary analysis of the aetiology and pathogenesis of juvenile-onset myopia. Acta Ophthalmologica Scandinavica, 2002. 80(2): p. 125-135.47. Rose, K., et al., Outdoor activity reduces the pre-valence of myopia in children. Ophthalmology, 2008. 115(8): p. 1279-1285.48. Rose, K., et al., Myopia, lifestyle, and schooling in students of Chinese ethnicity in Singapore and Sydney. Archives of Ophthalmology, 2008. 126(4): p. 527.49. Mutti, D., et al., Parental myopia, near work, school achievement, and children’s refractive error. Investigative Ophthalmology & Visual Science, 2002. 43(12): p. 3633.50. Jones, L., et al., Parental history of myopia, sports and outdoor activities, and future myopia. Investigative Ophthalmology & Visual Science, 2007. 48(8): p. 3524.51. Jacobsen, N., H. Jensen, and E. Goldschmidt, Does the Level of Physical Activity in University Students In-fluence Development and Progression of Myopia?--A 2-Year Prospective Cohort Study. Investigative Ophthal-mology & Visual Science, 2008. 49(4): p. 1322.

29

- din total leverandør

sammen bygger vi dit sortiment -

TITANflex børne- og juniorbriller

Eschenbach Optik - Boeskærvej 18 - 7100 Vejle - Tlf: 70 20 38 88 - Fax: 75 85 79 88 - [email protected] - www.eschenbach.dk

sjov og stærk

livlig og let

30 SILMO 2010

æsterne kom i stort antal straks fra morgenstunden,

og mange udstillere ser det som en fordel, at gæsterne netop her uden for Paris afsætter tid til at være på messe hele dagen. Det giver et godt flow med tid til den enkelte kunde.

Silmo venter sig meget dels af de nye rammer og dels af, at købe-lysten ser ud til at være på vej frem igen.

Krisen, som man taler åbent om, nu hvor den ser ud til at være fortid, har givet mange firmaer anledning til at vende blikket indad mod de op-rindelige værdier og bruge dem som afsæt til at skabe innovation og ny fremgang.

Ifølge Sonia Chevalier, der er projektleder på de interne inspira-tionsforum på Silmo, går den over-vejende del af moden i retning af vintage retro. Den usikre periode har givet en reaktion hen imod det enkle og rolige i livet. Ny teknologi giver et væld af muligheder, men det er de basale livskvaliteter og komfort, der er i forgrunden.

LINDBERGLindberg lever og har det godt, fordi de har en fantastisk evne til at spot-te tidens trend. Lindberg evner at forny sig og har gennem alle årene været tro mod kerneværdierne i fir-

AF INGER

LEWANDOWSKI OG

BJARNE HANSEN

Silmo 2010 åbnede op i helt nye rammer og med nye ambitioner i udstillingscenteret, Paris Nord Villepinte, der ligger tæt på Charles De Gaulle lufthavnen.

med nye ambitionermaet: Komfort, funktion og design, som giver brillebrugeren en uover-truffen helhedsoplevelse.

Air Titanium Rim er Lindbergs mest succesfulde kollektion gen-nem tiden. De seneste nyheder med runde, ovale og større markerede former afspejler den brede variation, kollektionen skal have for at møde den meget varierede kundegruppe, der er til Rim brillen.

Her er valgt et billede fra Lind-berg 1000 Acetanium kollektionen. Acetanium har for alvor vist sin styrke på det globale marked. Kom-binationen af en karakterfyldt brille og optimal bærekomfort er slået igennem hos den kræsne og mo-debeviste brillebruger. Nyhederne er inspireret af strømningerne i den retro-klassiske stil. Glasfaconerne fås både i afrundede og kantede ud-gaver af voluminøse fronter i flotte naturlige farver.

ØrgreenØrgreen er helt sin egen, og der er ikke tvivl om kursen. Der er ingen efterligninger her. Det har ikke været nødvendigt at stoppe op og genfin-de sig selv. Brillerne har været store og maskuline hos Ørgreen altid. Kvaliteten er håndlavet japansk kva-litet i topklasse, og der gås ikke på kompromis. De forskellige kollek-tioner er så formsikre, at det kun har

været nødvendigt med få ændringer i stilen for hele tiden at være på for-kant med udviklingen. Nu, hvor det er på vej med større briller næsten overalt, går Ørgreen den anden vej. Den nye kollektion er blevet lidt min-dre i størrelse, selvom brillerne fort-sat er relativt store.

På Silmo lanceres 9 nye designs på briller og 3 på solbriller. Materia-lerne er ren titanium og kombina-tionen af acetat og titanium. Begge dele er »hand made«, og resulta-tet er unikt. Selv de mest diskrete stænger i en Ørgreen målestok har det let genkendelige Ørgreen DNA.

Titaniumbrillerne er med flotte kontrastfarver, og acetatfatningerne er både dominerende og harmoni-ske.

G

Ifølge Sonia Chevalier,

der er projektleder på de interne inspirationsforum på Silmo, går den overvejende del af moden i retning af vintage retro.

31>>

hvilket viste sig at være en stor for-del på især det japanske marked.

Når optikerkerne modtager bril-len, er den pakket ind i en lækker lyseblå æske med sløjfe, så det er den vare optikeren først pakker op. Her ligger brillen med en stor bru-gervenlig pudseklud i Fleye-orange og en beskrivelse af brillen.

Fleye var de første med ombyt-ningsservice, og det har betydet, at optikerkerne tør tage de lidt mere vovede briller hjem, og de sælger dem.

Blandt nyheder på Silmo er en lækker og flot børnebrille. Brillen var nomineret til en Silmo d’Or pris i kategorien, men det var en anden brille, der løb med prisen.

MonoqoolMonoqool har lanceret en ny serie med fronten i NXT®polymer, der også bruges til brilleglas. Materia-let er så stærkt, at det amerikan-ske militær anvender det til vinduer i kamphelikoptere. Stængerne er i titanium og »skruet« på fronten med den karakteristiske Monoqool-spiral.

Målet har været at skabe en bril-le, der har fylde som en acetatbrille og samtidig er let og stærk som en i titanium. Som en virkelig nyhed fås stellet i farveskiftende i en grå nu-ance.

Nine EyewearJens William Sørensen har startet et nyt firma, hvor der præsenteres en

verdensnyhed med fuldrammede metalbriller i beta titanium med en randtykkelse på kun 0,75 mm. Ran-den betyder, at stellene kan monte-res med tynde glas af alle typer, og resultatet er en ultralet kosmetisk enkel brille, der i mange tilfælde er endnu lettere end randfri briller.

Face à FaceDen franske acetatspecialist lægger stor vægt på håndværket. Der skal hele 5 års oplæring til, før en medar-bejder kan deltage i poleringen af en Face à Face brille. Kvaliteten mær-kes også straks, man har en brille i hånden. Det er behagelige afrunde-de former, der gør det lækkert at føle på brillen. Mange af de nye fatninger har hentet inspiration fra faconerne i 50’erne. Farverne er mere kulørte igen og med mange utraditionelle farvesammensætninger.

Flere af modellerne er med en udsmykning inspireret af art nou-veau.

Inface Company Det danske optikerfirma, der re-præsenter 2. og 3. generation af en kendt optikerfamilie i det jyske, læg-ger vægt på et bredt sortiment i god kvalitet til rimelige priser. Inface har som mål at have et så bredt udvalg, at det skal kunne tilfredsstille beho-vet hos alle kunder, der træder ind i brillebutikken. Farverne er tilbage, og der arbejdes i acetat, titanium og stål. Det sidste for netop at have pæne designs til lave priser.

SlightsDanske Slighs er resultatet af pro-fessionelt industrielt design. Inno-vationen tager udgangspunkt i kun-dens ønsker om farve og facon og tilfredsstiller det med gedigent godt designhåndværk.

BellingerBellinger har stoppet op for at gen-finde de basale værdier: Passion, glæde og stolthed ved arbejdet. Ligeledes skal respekt og beslut-somhed bringe firmaet tilbage til det gamle topniveau.

Det har resulteret i, at farve-rigdommen både internt i med-arbejderstaben og kollektioner er kommet tilbage. En helt bevist de-signstrategi med fokus på innova-tion og glade farver har givet en god messe, og kunderne kan glæde sig til de flotte farver i både acetat og titanium.

FleyeFleye lægger vægt på, at de ikke bare producerer briller. Det er et helt servicekoncept, hvor der kræses for optikeren. Det hele begyndte for 8 år siden, hvor de tre indehavere med hver sin baggrund i optikerbranchen valgte at slå sig sammen. De ville lave lette, stærke og allergivenlige briller med god pasform i smarte salgbare modeller.

Allerede dengang begyndte de med store briller, så hele øjet blev rammet ind. Og den gode pasform blev tilgodeset ved, at acetatfatnin-gerne blev monteret med sidesteg,

32 SILMO 2010

Slights har med nye konstruktio-ner tilført fleksible briller stabilitet. Og de enkle, lette briller kan leveres i mange farver.

Carlottas VillageCharlotte Leth har ramt en stil og en linje, der allerede har et godt publi-kum i Danmark og 10 andre lande. Faconerne er overvejende retro, men farverne er Charlottes Leths helt egen stil. Inspirationen henter Charlotte på sine ture både i bymil-jøet og naturen. Et tilfældigt lys i en bølge eller en farve på barken af et træ bliver omsat til en farve i acetat eller som overfladefarve på den nye linje i titanium.

Fælles for acetatbrillerne og de nyligt producerede titaniumfatninger er, at de udstråler ro og elegance.

Pro DesignFokus på retro er også kodeordet hos Pro Design, og i modsætning til de fleste andre firmaer kan Pro Design blot finde de gamle stel og tegninger frem fra arkiverne. Firmaet har været der al den tid, hvor or-det mode har eksisteret i branchen. Flotte farver og hyppige stelskift var personificeret med Pro Design i 70’erne, og det var revolutionerende dengang.

Det betyder, at tilpasset retro i de gamle havanna farver og den karak-teristiske grå graduerede brille er rykket frem i front.

Der er også blevet plads til en

ny titanium kollektion med en »rub-ber-raised« overflade, der føles behagelig på huden. Fælles for de nye kollektioner er, at de er blevet større.

Frands JensenSolbriller med styrke er næsten identisk med navnet Frands Jensen. Recepten er enkel: Et anerkendt internationalt design, god kvalitet i acetat og metal monteret med sol-glas i topkvalitet og til særdeles ri-melige priser.

Analysen er, at optikerne er ved at være igennem krisen, og der skal nyt på hylderne. Der lanceres hele 162 nyheder i år, og firmaet fortæller kunderne hvilke farver og faconer, der føres hele året, og hvilke der kun kan købes så længe lager haves.

Danish EyewearDanish Eyewear er ikke længere blot Jacob Jensen. På Silmo præsente-res 2 nye serier i acetat med side-steg. Det er flotte acetatfatninger i primært havanna og sort. Modeller-ne er relativt store retro med en god pasform, og de er blevet taget godt imod på messen.

J.F. ReyStilen er blevet mere diskret, men J.F. Reys lyst til udskæringer og bukkede fronter med markante ud-smykninger er stadig dominerende. Stængerne fås i mange varianter, hvoraf flere er med meget domine-rende natursten. Farverne er over-vejende klare og kraftige i deres ud-stråling. Det er meget synlige briller på den spændende måde.

TractionThierry Gros holder fast i sin unikke og særprægede stil, hvor der altid er fokus på farver og detaljer. Kol-lektionen byder på såvel eksklusive metalstel til den modne kvinde, enkle retromodeller samt en meget farverig og spændende acetatkollektion.

33

– Yesss! Den stemte jeg på! Det er kollega Bjarne Hansen fra det danske Optikeren som kommer med utbruddet. Vi er på noe som mest av alt ligner en fantastisk flott fransk herregård. Her har vi og noen hundre andre spesielt innbudte gjester blitt traktert med champagne og fingermat før høy-depunktet kommer: Utdeling av priser i åtte klasser, Silmo d’or. Og Bjarne, ja han har sittet i juryen og har vært med på å bestemme hvem som skulle vinne.

Ett nordisk firma nominert– Jeg har ikke fått være med og vur-dere alle de innsendte produktene, forteller Bjarne. – Når vi jurymed-lemmer kommer inn i bildet har alle-rede et ekspertpanel bestående av optikere og designere fra moteindu-strien gjort jobben med å nominere fra to til fem produkter i hver klasse. Vi får så stemme på en av de nomi-nerte.

Bjarne forteller at kun ett nor-disk firma er nominert, og det er det danske firmaet Fleye som er nomi-nert for en barnebrille. Og Bjarne hadde stemt på deres barnebrille, ikke fordi den er dansk bedyrer han, men fordi den etter hans mening, ganske enkelt var den fineste. Des-sverre var ikke flertallet av de rundt 50 jurymedlemmene enige med ham i dette, og det var firmaet Logo som vant. Dermed ble det ikke gull til Danmark, men det er naturligvis også en ære å bli nominert.

And the winners are…Og her er vinnerlisten i de forskjel-lige kategoriene:• Syn: BBGR med produktet »Ana-

teo Mio« • Optikerens verksted: NIDEK med

produktet »ME 1200«• Svaksyntoptikk/optisk instru-

ment: Swarovski Optik med pro-duktet »Jumelles El Swarovision«

• Barn: Logo med fatningen »Frou Frou 6114« fra kolleksjonen Bar-bapapa

• P.o.s. utstyr: Logo med produktet »Automatique Tag Heuer«

• Optiske brillefatninger: Rolf med fatningen »Giulia«

• Solbriller: Wood Optic Diffusion med brillen »Boucheron Arabe-sque bes 148.03«

• Sportsutstyr: Julbo for program-met »RX Trem«

I tillegg ble det delt ut to spesialpri-ser. Den ene var for »développe-ment durable« og vi undret oss stort hva det var for en pris og et produkt. På bildefremvisningen viste man noe som kanskje kunne tyde på et landbruksprodukt, men hva skulle det ha å gjøre på en optisk messe? Det var ikke lett å begripe for oss ik-ke-fransktalende. Dagen etter fikk vi forklaringen fra daglig leder i Silmo, Eric Lenoir. Det var en pris for utvik-ling av miljøvennlige produksjons-metoder innen optikk, og vinneren var et lite, fransk firma, CTS France, som har gjort en betydelig innsats på dette feltet.

Juryens spesialpris gikk til Jacques Durant Lunetier med fat-ningen »VW02 – Veronika Wilgru-ber«.

Mange deltakereEric Lenoir fortalte at alle som stiller ut sine produkter på Silmo kan sen-de inn ett eller flere produkter til vur-dering for Silmo d’or-utmerkelsen, og svært mange deltar.

– Onde tunger sier at det kun er franske firmaer som vinner, sier han, – men det stemmer slett ikke!

Han tror at misforståelsen kom-mer av at de som tar imot prisene som oftest er de franske represen-tantene for de utenlandske firma-ene. Dermed skapes det for uten-forstående et inntrykk av at alt er fransk, men det er det altså ikke!

– I år var halvparten av de inn-sendte produktene fra Frankrike, og franske firmaer fikk halvparten av prisene, så det er vel meget naturlig, sier Eric Lenoir.

Men hvorfor foregår alt på fransk?– Faktisk ble jeg både sint og skuffet da jeg hørte det i går. Er helt enig i at det er alt for dårlig, især med tanke på at det er 60% internasjonale gje-ster på Silmo d’or-utdelingen. Jeg skal love at jeg skal gjøre alt jeg kan for at det blir oversettelse til engelsk neste år!

Silmo d’Or-utdelingen byr på glitter og stas, gulltrofeer og ære. Vi var der, klappet, hørte og så, men med våre heller sparsomme franskkunnskaper forstod vi lite av hva som ble sagt.

TEKST: INGER LEWANDOWSKI

Silmo d’Or – fransk gull

>>

34 SILMO 2010

Det er et nypolert Silmo vi i år ser i nye lo-kaler utenfor Paris’ bykjerne, men nærmere hovedflyplassen, Charles de Gaulle. Ikke alle er like glade for det nye stedet. En rask rundspørring på messens første dag viste at mange savner det gamle utstillingsstedet i byen. Dette hadde nærhet til alt som for-bindes med Paris, butikker, severdigheter og atmosfære. Men allerede dag 2 (og det holdt hele lørdagen) var stemningen over-veiende positiv i forhold til de nye lokalite-tene. Logistikken er bedre, der er mer luft og god plass og gjestene kommer fra mor-genen av og er der hele dagen. Generelt var det oppfattelsen, at der var mange gjester med stor kjøpelyst.

Og der var ros fra mange for tilbudet med Shuttle-busserne mellom messen og sentrum og mellom messen og flyplassen.

Flere av de faste gjestene savnet den flotte utstillingen som var på mellomgan-gen i den gamle lokaliteten. Den ga et godt overblikk over nyheter og stilarter. Det kan gjøres bedre neste gang.

Vi spurte daglig leder for Silmo-messen, Eric Lenoir, hvorfor de valgte å flytte.

– Det er så enkelt som at vårt forrige ut-stillingsområde om to år skal bygges om til kontorer. Dette betyr at vi før eller siden i alle fall måtte ut, sier han. – Vi valgte å flytte ut nå, mens vi enda hadde muligheten til å velge blant flere utstillingshaller her i Paris-Nord. Nå har vi fast avtale på å bruke hal-lene 5 og 6 også i årene som kommer!

Eric Lenoir er ikke enig i at det er en ulempe å ha flyttet ut av sentrum.

– For det første er dette utstillingsområ-det nær hovedflyplassen Charles de Gaulle, dessuten har jeg observert at alt blir mer ef-fektivt her. Besøkende til utstillingen venter

allerede utenfor når porten åpner kl. 09.30, og det virker som om de blir her hele dagen. Før opplevde vi at folk mer kom og gikk. Ved større effektivitet på messen frigjøres kanskje en hel dag til å gå i byen, og det er vel bedre for alle parter, mener han.

Silmo – ikke bare messeDere markedsfører dere med nye ambisjo-ner. Hva går de ut på?

– Det dreier seg om nyutvikling etter noen vanskelige år. I 2007 hadde Silmo sitt beste år noensinne, men så kom krisen. Noen firmaer sluttet å komme, messen ble mindre og det ble stilt spørsmål om hva som var vitsen med å dra på messen. Vi måtte tenke nytt..

Eric Lenoir forteller at man nå har tatt grep for å utvide Silmo til å være noe mer enn en fire dagers messe en gang i året. Sil-mo er et merkenavn som de ønsker å bygge ut og kommunisere

– Vi ønsker å få det til å skje noe hele året rundt, sier han, og ser det som en for-del at Silmo kan være samlende for alle bransjens aktører.

Et resultat av dette ser vi på årets mes-se, hvor det i tillegg til presseklubben som er åpen for alle journalister, finnes en Silmo-klubb for spesielt inviterte viktige personer fra inn- og utland, en internasjonal klubb hvor internasjonale besøkende kan få hjelp og informasjon på flere språk og en klubb for franske forretningsledere. Nytt av året er også et sted hvor grupper, firmaer og fritt-stående optikere som søker nye medarbei-dere, kan møte optikere, selgere og salgsre-presentanter som søker jobb. Silmo ønsker med andre ord å utvikle et møtested for bransjens aktører.

Silmo AcademySilmo Academy er den franske optikersek-torens første vitenskapelige konferanse i regi av Silmo. Over to dager ble det i år ar-rangert foredrag med temaene: refraktiv ki-rurgi, visuell ergonomi og aldring og syn.

– Silmo Academy er for både franske og internasjonale deltakere. Dette betyr at foredragene oversettes, forteller Eric Lenoir.

– Det er vår ambisjon etter hvert å bli et etterutdanningsinstitutt for optikerbransjen. Det finnes per i dag ikke noe krav til etterut-danning for franske optikere, men etterut-danning er viktig ikke minst for å motbevise øyelegenes påstand om at optikere bare er brilleselgere!

Årets akademi er bare en begynnelse, og Lenoir håper at det skal bli arrangert 3 – 4 etterutdanningssamlinger allerede fra neste år.

Også ferskvare på SilmoI Norge er det enkelte som sier at alle mo-tenyheter vises om våren på Mido og at det derfor er bortkastet tid å dra på Silmo.

Sjarmerende og hyggelige Eric Lenoir ser på oss og rister på hodet. Han er ikke enig i påstandene.

– Når Silmo arrangeres er vinterens og vårens solbrillekolleksjon klar for presen-tasjon, og også neste års nye design- og vintageproduktene presenteres her på Sil-mo, sier han. – På Mido presenteres årets høst- og vinterkolleksjoner, og på Opto i München presenteres det også noen nye produkter.

– Mange av de små firmaene kommer hit til Silmo uten en eneste brille. De blir et-tersendt direkte hit, og noen kommer natten før åpningen! Helt ferskvare, smiler han.

Daglig leder for Silmo-messen, Eric Lenoir, ved inngangen til hall 6.

Over 40 år gammel fremstår Silmo ny og frisk i nye lokaler og med nye tilbud til sine rundt 1000 utstillere og 33.065 besøkende. Fokuset på fag og etterutdanning er nytt, men skal utvikles videre i årene som kommer, forteller daglig leder Eric Lenoir.

Nytt image, nytt sted og nye ambisjoner!

35>>

Når vi sidder foran computeren, blinker vi i gennemsnit 5 gange mindre3, og det kan resultere i ubehag og tørhed.

Flere vigtige egenskaber gør ACUVUE® OASYS® til en komfortabel kontaktlinse – blødhed, fleksibilitet, fugtgivning og iltgennemtrængelighed.1

Tilbyd dine kunder ACUVUE® OASYS® og produktets fordele allerede i dag! Findes også til korrektion af astigmatisme/bygningsfejl.

1. JJVC Data on File 2006. 84% af de kunder, som bruger computer mere end 25 timer pr. uge, var enige i/delvist enige i, at ACUVUE® OASYS® fik dem til at glemme, at de havde kontaktlinser på. N=174. 2. Young G, Riley CM, Chalmers RL, Hunt C. Hydrogel lens comfort in challenging environments and the effect of refitting with SiH lenses. OVS 2007; 84; 4: 302-308. 3. Patel S, Henderson R, Bradley L et.al. Effect of visual display unit use on blink rate and tear stability. Optom Vis Sci, 1991;68:11 888-92. 4. UV-absorberende kontaktlinser kan ikke erstatte solbriller med UV-beskyttelse, eftersom de ikke dækker hele øjet og området omkring det. 5. JJVC Data on File, 2010. ACUVUE®, ACUVUE® OASYS®, HYDRACLEAR® og SEE WHAT COULD BE™ er registrerede varemærker, der tilhører Johnson & Johnson Vision Care. ©JJVC 2010.

BLØD

FLEKSIBEL

ILTGENNEM-TRÆNGELIGHED

FUGTGIVNING

UV-BESKYTTELSESKLASSE 1 4,5

36 FAGLIGT >>

den første artikel i serien gennemgik vi forskellene

mellem silikonehydrogellinser (SiH-linser) med hensyn til deres indvir-ken på okulære parametre, som man ved påvirkes af iltniveauet. Forskelle i iltgennemtrængelighed (Dk/t) mellem linser i denne kategori synes at have ringe indvirkning på sådanne kliniske resultater. Her vil vi gennemgå de kliniske performan-ceattributter, som er kendt for at variere mellem linsetyperne og foku-sere på de egenskaber, som virkelig er vigtige at overveje for at opnå en optimal oplevelse ved brug af linser.

Ikke iltrelaterede effekterFølgende er en liste over bivirknin-ger, som kan opstå ved brug af kon-taktlinser, men de har hver for sig vist sig at være uafhængige af iltning eller have et omvendt forhold til Dk/t i silikonehydrogellinser.

Kliniske aspekter omkring Dk/tDel 2 – Modulus, design, overflade – mere end blot frisk luft. I den anden del af en artikelserie i to dele ser Professor Noel Brennan og Dr Philip Morgan nærmere på sili-konehydrogellinsers kliniske adfærd med udgangspunkt i andre egenskaber end iltgennemtrængelighed.

Infektion Silikonehydrogellinser med høj ilt-tilførsel blev introduceret med håbet om at reducere risikoen for alvorlig keratitis, som ofte er forbundet med mikrobiel infektion til niveauer, der er forbundet med daglig brug af hydro-gellinser. Linserne levede desværre ikke op til forventningerne. Nylige epidemiologiske undersøgelser vi-ser fortsat, at brug af linser i lukkede øjne giver den største risiko for in-fektion sammen med andre identifi-cerede risikofaktorer, f.eks. kontakt-linsetype, konstant brug, korrektion for hypermetropi eller for at ændre øjenfarve, køb af kontaktlinser på internettet, snavsede hænder ved rengøring af linser, snavset linsebe-holder, yngre aldersgruppe, mænd, rygning, årstid, klimaforhold, mindre end seks måneders erfaring med at bruge linser samt højere socioøko-nomisk klasse.3-6 Der er hypoteser om, at sværhedsgraden af keratitis og risikoen for at miste synet er for-bundet med Dk/t1-3,7, men ingen bevis for effekter inden for silikone-hydrogelkategorien, selv der hvor man konstaterede forskelle mellem linsemærkerne blandt forskellige modaliteter.4

Inflammation Ikke smitsom infiltrativ keratitis er en betændelsestilstand, som kan være generende, danne ar og for-årsage linseintolerans. Der er ikke noget, der tyder på, at øget iltgen-nemtrængelighed fører til en mindre risiko for infiltrativ keratitis. Der er faktisk noget, der tyder på, at kon-stant brug af silikonehydrogellinser er forbundet med lige så stor, hvis ikke større, risiko for infiltrater end hydrogellinser.1,8 Det er sandsyn-

ligvis ikke forbundet med Dk/t men snarere med, hvor længe man har brugt kontaktliner, materialets over-fladeegenskaber eller andre aspek-ter i den metodik, der er blevet brugt i undersøgelsen, der rapporterer om resultatet. Konklusionen i den-ne artikel er, at der er andre vigtige faktorer end Dk/t at tage hensyn til, f.eks. materialet eller anden form for påvirkning.

Farvning af hornhinden Farvning af hornhinden forekommer ved brug af både hydrogel- og sili-konehydrogellinser. Der har for nylig været stor interesse for farvning af hornhinden ved brug af silikonehy-drogellinser afhængigt af linsepleje og opbevaring.9 Forholdet mel-lem farvning og Dk/t er i bedste fald

Figur 1 Serie af mikrofotografier af en række linser i handelen, som har meget forskellige kantdesign.

I

Konklusionen i denne artikel er,

at der er andre vigtige faktorer end Dk/t at tage hensyn til, f.eks. materialet eller anden form for påvirkning.

B

Nyhed! Vil du være med fra starten?

Road Show i hele DanmarkAalborg 27.-28. oktober 2010 Køge 2.-3. november 2010

Herning 9.-10. november 2010 Sønderborg 16. november 2010

Fredericia 23.-24. november 2010 Birkerød 30. nov.-1. dec. 2010

Hver dag kl. 09.00-21.00. Book tid til din forretning hos salgskonsulent Henriette K. Schrøder mobil: 2080 2059. Vi ses!

lightB

RIN

G M

AR

CH

ON

TO

38 FAGLIGT

spinkelt. Seks timers anoxi fører i hvert fald ikke til farvning.10

Papillær konjuktivitisKontaktlinserelateret papillær konjunktivitis er hovedårsagen til kontaktlinseintolerans, især ved konstant brug.11,12 Selv om me-kanismen stadig er svær at forstå, mener man, at de vigtigste fakto-rer er mekanisk skade på det øvre øjenlågs bindehinde samt immuno-logiske og inflammatoriske meka-nismer.11 De kontaktlinserelaterede årsager omfatter materialets modu-lus, linsens overfladeegenskaber og linsedesignet.

Konjunktivale revner Løfstrøm og Kruse fandt for nylig nye resultater som følge af brugen af silikonhydrogellinser.13 Hos visse patienter er der konstateret kon-junktivala revner og frynser i nær-heden af kontaktlinsens kant. I de fleste tilfælde har personerne ikke symptomer, og der synes ikke at være nogen alvorlige komplikatio-

den på kontaktlinsen og synes at forekomme oftere med silikoenhy-drogellinser, der bruges konstant. Selvom de generelt anses for at have begrænset klinisk betydning, kan de blive inklusionslegemer i hornhindeepitelet.16 Udover pa-tientfaktorer, som påvirker deres udvikling, synes linsens modulus, design og overfladeegenskaber at være de vigtigste etiologiske fakto-rer.17

Refraktiv fejl Der er observeret uønskede ortoke-ratologieffekter ved brug af silikon-hydrogellinser, især med høj styr-ke.18 Linser med højere modulus og en fladere optisk zoneradius end hornhinden risikerer at føre til denne effekt, idet midten af hornhinden ved sammenpresses og dermed udflades. Denne effekt opfører sig modsat den myopiprogression, som rapporteres med hydrogellinser.

Ube ha g Af de faktorer, som afgør, om brug af kontaktlinser er vellykket, er kom-fort den allervigtigste.19,20 Der er for nylig udkommet nogle artikler, der antyder, at brug af silikonehy-drogellinser giver større komfort end brugen af hydrogellinser.21-24 Selvom undersøgelserne synes at stemme overens, kan standpunktet diskuteres. Det typiske design for disse undersøgelser har været at lade brugere af hydrogellinser skifte til silikonehydrogellinser. Mangelen på en kontrolgruppe betyder, at rap-porterne om øget komfort kan være opstået som et resultat af forudind-tagethed. Men ingen af disse papi-rer hævder, at det har forbindelse med iltniveauerne under en kon-taktlinkse, og en sådan forbindelse er højst usandsynlig. Sandheden er, at der kan opstå en falsk følelse af komfort ved lave iltniveauer, da hypoxi har vist sig at forårsage cor-nea hypoestesi.25 Vores forskning antyder, at visse hydrogellinser er mere behagelige end visse silikone-hydrogellinser.26 Materialets modu-lus, linsedesignet og overfladegen-skaber såsom smøreevne er mest afgørende for komfort, og der er forskelle i komfortniveauerne mel-

så ring til

Optikernes Vikarservice på

tlf. 60 80 75 25eller skriv til

[email protected]

www.optikernesvikarservice.dk

Vi er alle autoriseret og har op til 25 års erfaring

ner. Mekaniske effekter er den mest sandsynlige årsag, da konstant brug har en større effekt end dag-lig brug.14 Materialets modulus og linsedesignet indgår som linserela-terede årsagsfaktorer.

SEALSEAL (Superior Epithelial Arcuate Lesions) er en sjældent forekom-mende konsekvens af linsebrug, som giver anledning til bekymring, da det fører til en konstant brydning af hornhindens epiteliale overflade. De forekommer oftere med siliko-nehydrogellinser. I øjeblikket mener man, at SEAL opstår ved mekanisk gnidning som et resultat af det øvre øjenlågs indadrettede tryk på et om-råde, hvor den perifere hornhindeto-pografi og linsens design, stivhed og overfladeegenskaber tilsammen udøver et stort »friktionstryk« og rid-ser den epiteliale overflade.15

Mucinkugler Mucinkugler er små sfæriske struk-turer, som er synlige under overfla-

39>>

med materialets modulus. Selvom man oprindelig mente, at højere mo-dulus ville producere gavnlige effek-ter ved øget tåredannelse, har det vist sig at være forbundet med talri-ge negative konsekvenser. I henhold til ovenstående liste virker det, som om højere Dk/t via forbindelsen med højere linsemodulus kan forbindes med øget forekomst af CLPC, kon-junktivale revner, SEALs, mucinkug-ler, refraktiv fejl og ringere komfort.

Vigtige forskelle mellem silikonehydrogellinser, som ikke er forbundet med Dk/tSom redegørelsen ovenfor viser, er der mange linseparametre, som på-virker kontaktlinsens kliniske per-formance. Udover modulus synes linsens design at spille en vigtig rolle ved udvikling af CLPC, konjunkti-vale revner, SEAL og ubehag. Figur 1 viser et sæt af linsekantprofiler, der findes i handelen. Tyndere linse-kanter kan gøre linserne mere be-hagelige, men kan også resultere i mindre bevægelse og konjunktival farvning. Mejselformede kanter kan sammen med linsens modulus være en delvis årsag til konjunktivale rev-ner og ubehag.13

Linseoverfladens kvalitet er også skyld i mange bivirkninger med sili-konehydrogellinser. Akkumulering

af materiale på overfladen kan føre til infektioner og immunologiske konsekvenser.27 En høj friktions-koefficient kan være forbundet med ubehag og effekter af mekanisk art, f.eks. papillær konjunktivitis og SEAL. Linseprodukter, der bruger Hydraclear-teknologien, synes at have den laveste friktionskoeffi-cient, hvilket menes at gøre linserne glattere og mere behagelige (figur 2).28 Visse forfattere mener, at den fordel kan være kortvarig,29 men når der bruges passende analytiske metoder, er det tydeligt, at der kli-nisk og statistisk er væsentlig bedre komfort ved brug af linserne.30 Yderligere eksempler på forskelle mellem linserne omfatter vandind-hold, hvor let de dehydrerer og UV-blokerende egenskaber.

I det store laboratorium, dvs. den virkelige verden, synes der at være generel anerkendelse af de punkter, der er taget op i denne arti-kel. For det første er linser med den lavest mulige Dk/t-værdi de siliko-nehydrogelmærker, som sælger bedst i verden. Der er ingen rappor-ter, som vi kender til, der antyder, at denne linse giver hypoxiproblemer. For det andet er den silikonehydro-gellinse, som først blev lanceret på markedet, stadig den linse, som har højest Dk/t. Producenterne har ikke

Tabel 1

Tilstedeværelse eller mangel på forskelle på performanceattributter ved forskellige linsetyper

Performanceattribut Daglig brug Konstant brug

Hydrogel vs SiH

SiH vs SiH Hydrogel

vs SiH SiH vs SiH

Iltrelaterede

Mikrocyster nej nej ja nej

Endoteliale blærer ja nej ja nej

Polymegatisme ja nej ja nej

Vaskularisering ja nej ja nej

Limbal rødme ja nej ja nej

Ikke iltrelaterede

Infektion nej nej nej nej

Inflammation ja nej ja nej

Farvning af hornhinden ja ja ja ja

CLPC ja ja ja ja

Konjunktivale revner ja ja ja ja

SEAL ja ja ja ja

Mucinkugler ja ja ja ja

Komfort ja ja ja ja

lem silikonehydrogellinser ligesom mellem hydrogellinser. Alle tænke-lige forhold mellem komfort og iltni-veauer opvejes fuldstændigt af dis-se andre linseegenskaber.

Nega tive ef fekt er af høj ere Dk/ t I tabel 1 sammenlignes forskellene mellem hydrogel- og silikonehydro-gellinser og inden for silikonehy-drogelgruppen en række ilt og ikke ilt-relaterede performanceattributter fra kliniske undersøgelser og nuvæ-rende holdninger. Udover manglen på effekter inden for silikonehydro-gelgruppen, når det handler om il-trelaterede egenskaber, findes der en række mulige negative effekter forbundet med højere Dk/t-værdi-er. Det er vigtigt at understrege, at disse ikke er et direkte resultat af højere iltning, men en konsekvens af de materialeegenskaber, der kræ-ves for at opnå høj iltgennemtræn-gelighed.

Materialets Dk er normalt et re-sultat af proportionerne mellem sili-kone, vand og iltgennemtrængelige komponenter. Andelen af silikone har tendens til at være proportional

40

Referencer, del 2

1. Morgan PB, Efron N, Hill EA, et al. Incidence ofkeratitis of varying severity among contact lens wearers.Br J Ophthalmol 2005; 89:430-436.2. Schein OD, McNally JJ, Katz J, et al. The inci-dence ofmicrobial keratitis among wearers of a 30-day siliconehydrogel extended-wear contact lens. Ophthal-mology2005; 112:2172-2173. Stapleton F, Keay L, Edwards K, et al. The In-cidenceof contact lens-related microbial keratitis in Australia.Ophthalmology 2008; 115:1655-1662.4. Dart JK, Radford CF, Minassian D, et al. Risk factorsfor microbial keratitis with contemporary contact lenses: acase-control study. Ophthalmology 2008; 115:1647-1654.5. Morgan PB, Efron N, Brennan NA, et al. Risk factors forthe development of corneal infiltrative events as-sociatedwith contact lens wear. Invest Ophthalmol Vis Sci 2005;46:31363143.6. Stapleton F, Keay LJ, Sanfilippo PG, et al. Re-lationshipbetween climate, disease severity, and causative organismfor contact lens-associated microbial keratitis in Australia.AmJ Ophthalmol 2007; 144:690-698.7. Keay L, Edwards K, Naduvilath T, et al. Factors affectingthe morbidity of contact lens-related microbial keratitis:a population study. Invest Ophthalmol Vis Sci 2006;47:4302-4308.8. Szczotka-Flynn L, Diaz M. Risk of corneal in-flammatoryevents with silicone hydrogel and low dk hydrogelextended contact lens wear: a meta-analysis. Optom Vis Sci2007; 84:247-256.9. Andrasko G, Ryen K. Corneal staining and comfortobserved with traditional and silicone hydrogel lenses andmultipurpose solution combinations. Optome-try 2008;79:444-454.10. O’Leary DJ, Wilson G, Henson DB. The ef-fect ofanoxia on the human corneal epithelium. Am J OptomPhysiol Opt 1981; 58:472-476.11. Skotnitsky CC, Naduvilath TJ, Sweeney DF, et al.Two presentations of contact lens-induced pa-pillaryconjunctivitis (CLPC) in hydrogel lens wear: lo-cal andgeneral. Optom Vis Sci 2006; 83:27-36.12. Spring TF. Reaction to hydrophilic lenses. Med J Aust1974; 1:449-450.13. Lofstrom T, Kruse A. A Conjunctival Respon-se toSilicone Hydrogel Lens Wear: A new finding re-vealshow silicone hydrogel lenses may affect the con-junctivalepithelium. Contact Lens Spectrum 2005; 20(9):42-45.14. Santodomingo-Rubido J, Wolffsohn J, Gil-martin B.Conjunctival epithelial flaps with 18 months of siliconehydrogel contact lens wear. Eye Contact Lens 2008;34:35-38.15. Holden BA, Stephenson A, Stretton S, et al.

Superiorepithelial arcuate lesions with soft contact lens wear.Optom Vis Sci 2001; 78:9-12.16. Pritchard N, Jones L, Dumbleton K, et al. Epithelialinclusions in association with mucin ball develop-ment inhigh-oxygen permeability hydrogel lenses. Op-tom Vis Sci2000; 77:68-72.17. Tan J, Keay L, Jalbert I, et al. Mucin balls with wear ofconventional and silicone hydrogel contact len-ses. OptomVis Sci 2003; 80:291-297.18. Szczotka-Flynn LB. Unintended Ortho-k Ef-fects FromSilicone Hydrogel Lenses. Contact Lens Spec-trum 2004;19(8):19-20.19. Pritchard N, Fonn D, Brazeau D. Discontinua-tion ofcontact lens wear: a survey. Int Contact Lens Clin 1999;26:157-162.20. Young G, Veys J, Pritchard N, et al. A multi-centrestudy of lapsed contact lens wearers. Ophthal-mic PhysiolOpt 2002; 22:516-527.21. Dillehay SM, Miller MB. Performance of Lo-trafilconB silicone hydrogel contact lenses in experienced low-Dk/tdaily lens wearers. Eye Contact Lens 2007; 33:272-277.22. Dumbleton K, Keir N, Moezzi A, et al. Objec-tive andsubjective responses in patients refitted to daily-wearsilicone hydrogel contact lenses. Optom Vis Sci 2006;83:758-768.23. Long B, McNally J. The clinical performance ofa silicone hydrogel lens for daily wear in an Asianpopulation. Eye Contact Lens 2006; 32:65-71.24. Riley C, Young G, Chalmers R. Prevalence of ocularsurface symptoms, signs, and uncomfortable hours of wearin contact lens wearers: the effect of refitting with dailywearsilicone hydrogel lenses (senofilcon a). Eye Con-tactLens 2006; 32:281-286.25. Millodot M, O’Leary DJ. Effect of oxygen de-privationon corneal sensitivity. Acta Ophthalmol (Copenh) 1980;58:434-439.26. Brennan NA, Coles M-LC, Connor HR, et al. Siliconehydrogel contact lens comfort. Optom Vis Sci 2007;84:e-abstract 070037.27. Brennan NA, Coles M-LC. Deposits andsymptomatology with soft contact lens wear. Int ContactLens Clin 2000; 27:75-100.28. Ross G, Nasso M, Franklin V, et al. Silicone hydrogels:Trends in products and properties. Ophthalmic Res 2005;2005:27&162.29. Dumbleton KA, Woods CA, Jones LW, et al. Comfortand adaptation to silicone hydrogel lenses for daily wear.Eye Contact Lens 2008; 34:215-223.30. Brennan NA, Coles M-LC, Connor HRM, et al.Silicone hydrgel contact lens comfort. Optom Vis Sci 2007;84:E-abstract 070037.Reprinted from | Optician | 2009

fundet det relevant at gå videre med linser med en højere Dk/t, formentlig fordi der ikke er hypo-xiproblemer med linser med en lavere Dk/t-værdi og for at undgå det uønskede problem, der vil opstå, hvis der kræves et højere indhold af silikone.

KonklusionDen første del i denne serie viste, at der ikke er behov for at stræbe efter den højest mulige Dk/t-vær-di, når der ordineres silikonehy-drogellinser. Derimod er der fak-tisk grund til at vælge materiale med en lavere Dk/t inden for sili-konehydrogelkategorien, da ma-terialets modulus, som generelt er proportionelt med Dk/t, menes at være forbundet med CLPC, konjunktivale revner, komfort, uønsket ortokeratologi, SEAL og udvikling af mucinkugler. Andre mærkeafhængige linseegenska-ber, som hovedsageligt ikke har noget med Dk/t at gøre såsom overfladeegenskaber og linsede-sign, vil også have indvirkning på farvning af hornhinden, CLPC, konjunktivale revner, komfort, SEAL og udvikling af mucinkug-ler. I teorien er ordination af kon-taktlinser med den højest muligt Dk/t et godt koncept, men kun hvor andre linseaspekter stem-mer overens. I realiteten opfører forskellige linsemærker sig helt forskelligt. I praksis opnås størst klinisk succes med silikonehy-drogellinser ved nøje at overveje de forskellige parametre ved de linser, der er til rådighed, og basere valget på alt andet end Dk/t.

Denne artikel blev oprindelig offentliggjort i Optician, 2009, vol. 238, nr. 6218, 26-30

Professor Noel Brennan er direktør for Brennan Consultants Pty i Melbourne, Australien, og adjungeret professor ved Queensland University of Technology. Dr Philip Morgan er universitetslektor i opto-metri og direktør for Eurolens Research ved University of Manchester.

FAGLIGT

”At være partner i Louis Nielsen overstiger de forventninger, som jeg havde, inden jeggik ind i partnerskabet. Ikke mindst fordi der i Louis Nielsen er et fantastisk sammenhold blandt partnerne, og så er der en ledelse, som lytter og ikke mindst spørger os, før beslut-ningerne tages.

Jeg er helt vild med ånden i Louis Nielsen; vi hjælper hinanden med alt – både varer, per-sonale, gode råd og optisk viden. Som partner er jeg også i trygge hænder, for der er etprofessionelt support team og hovedkontor, som altid er klar til at hjælpe os i butikkerne.

Louis Nielsens interne kurser i Louis Nielsen Akademiet, er virkelig fantastiske. Der ergode ledelseskurser for mig som chef, men også super kurser for alle mine medarbejdere. På kurserne får medarbejderne træning og undervisning i alt inden for branchen, såveloptikerfagligt som når det handler om salg og service. Akademiet giver også mine medar-bejdere mulighed for at møde kollegaer fra andre butikker, udveksle erfaringer og bliver endnu dygtigere og fagligt kompetente”.

Louis Nielsen har i dag mere end 65 butikker og 40 glade partnere, hvis du er inter-

esseret i at høre mere om partnerskabet hos Louis Nielsen så kontakt Trine Uhren-

holdt på tlf. 3038 1882 eller mail: [email protected].

Birgitte Guldberg Riedel,

Partner i Brønshøj, Frederikssundsvej 167.

SAMMENHOLDET ER NOGET HELT SÆRLIGT I LOUIS NIELSEN

42 FAGLIGT

Se elektrisk lys i alle farverI kølvandet på udfasningen af glødepæren har debatten næsten alene gået på, hvor meget der vindes på det energieffektive og det økonomiske plan. De synsmæssige konsekvenser har der været meget lidt fokus på. Kan vi opnå samme høje lyskvalitet med de sparepærer og LED belysningsmuligheder, som skal erstatte glødepæren?

Optikeren har besøgt en af landets mest kendte lyseksperter, cand. arch., dir., Asger Bay Christiansen, mest kendt som Asger B C, som er indehaver af asger bc LYS A/S samt Laboratoriet LYS og SYN.

Asger Bay Christiansen har i mange år arbejdet med »godt Lys« og var den første kritiker i Danmark af sparepæren som eneste lyskilde.

AF BJARNE HANSEN

FOTO OG KURVER

ASGER BC©

Nu hvor sparepæren har holdt sit indtog, er kritikken taget til, og flere er blevet opmærksomme på det uhensigtsmæssige i den hurtige ud-fasning af glødepæren.

OPTIKEREN har stillet Asger B C en række spørgsmål for at give læ-seren et indtryk af problemstillinger-ne i forbindelse med indretning med kunstigt lys.

Hvad er forskellen på den gam-meldags glødepære og sparepæ-rerne?

»For at forstå den lysmæssige kvalitet og forskellen på forskellige lyskilder, er vi nød til at dele dem op i to kategorier,« fortæller Asger Bay Christiansen og fortsætter:

»Den første kategori kaldes »Lyskilder med fuldt spekter«, el-ler fuldspekterlys som dækker over sollys, glødelamper, halogenglø-delamper og ild. Disse bliver også kaldet opvarmningslys og har alle de synlige farvenuancer i glat forlø-bende kurver, dvs. lyset udsendes i næsten lige store mængder på alle synlige bølgelængder, uden store pludselige udsving i intensitet.

Den anden kategori kaldes »Lys-kilder med linje spektre«, eller lin-jespekterlys som dækker over lys-stofrør, miljøpærer, sparelamper, damplamper osv. Dette lys kaldes for eksplosionslys, og i disse lyskil-der er ca. 75% af farverne skåret fra, så der altid optræder 6-9 enkelte meget stærke intensiteter (nuancer), som desværre forvrænger farveba-lancen.«

Hvad er forskellen på lyskilder med fuldt spekter og lyskilder med linje spekter?

»I forhold til fuldspekterlys er lin-jespekterlys forvirrende og generen-de for de grundlæggende funktioner i nethinden, synscenteret i hjernen, samt hukommelsescenteret. Des-uden er farvegengivelsen markant dårligere.

Da vi samtidig bruger farver til at se skarpt med, bliver linjespekter-lysets opbygning en hindring for, at vi kan se og opleve vore omgivelser

Den gamle glødepæres egenskaber

KRYSTAL®pærens egenskaber

Energisparepærens egenskaber

Illustration af tre lyskilders energi- og synsmæssige egenskaber

43>>

Man kan se skarpt i fuldspekter lys.Det er svært at se skarpt i linjespek-terlys.

Linjespekterlys Fuldspekterlys

44 FAGLIGT

skarpe og præcise. Man kan f.eks. næsten ikke tråde en nål i linjespekterlys. Det er videnska-beligt dokumenteret, at man ser dårligere i linjespekterlys.« (1)

Hvordan opleves linjespek-terlys af brugeren?

»Vi bliver hurtigere trætte og ukoncentreret når vi befinder os i dårligt lys. På en arbejdsplads giver det en dårligere trivsel og ringere effektivitet hos medar-bejderne, hvis man har indrettet sig/sine kontorer med en dårlig belysning.

Øjets grundfunktion er at ar-bejde med lys (niveau) forskelle og farvesammensætninger og derefter sende indtrykkene vi-dere til hjernen. Hjernen bruger så hele tiden en masse energi i denne proces og den dårlige be-

lysning er medvirkende til, at vi unødigt får flere forstyrrelser og dårligere input. Det er dokumen-teret allerede i 1995 i bogen »Vi-suel stress« af professor Arnold Wilkins, Oxford Universitet. (2)

Det gælder derfor om at få så meget af farvespekteret med, som overhovedet muligt, så synssansen har nogle »vitami-ner« at arbejde med.

Hvordan får vi så en bedre belysning efter glødepæren?

»Problemet er, at den gamle glødepære faktisk har givet os et glimrende lys, men den er desværre ikke er særlig energi-effektivt (klasse E). Lige nu kan man spare 30% energi ved at gå over til den halogenpære, som vi kalder KRYSTAL® pæren. Den har et perfekt fuldspekterlys, og udmærker sig i øvrigt ved at være helt giftfri (Klasse C).

Vi har hos os, i 6 år arbejdet med at udforme LED belysning efter glødepærens funktion. Den store udfordring er at tage det energibesparende fra linjespek-terlys og den gode kvalitet fra fuldspekterlys, og samle det i LED belysningen (Klasse A). Jeg håber meget på, at spare-pæren blot er en overgangsløs-ning, da den ikke giver et klart og farverigtigt lys.«

Hvordan er brugeren stillet?»For mig kan det godt vir-

ke som om, at det kun gælder om at få vredet den maximale mængde lys (lumen) pr. watt ud af belysningen. Jeg savner, at man fokusere mere på de men-nesker som opholder sig og skal arbejde i lyset.

Hvilke forskelle kan de mær-ke, og hvordan oplever de æn-dringerne? Der skal være mere fokus på brugerne, og så skal man indstille lyset efter deres arbejdsforhold.«

Hvordan vil du beskrive LED markedet som det er nu?

»95% af markedet er stadig meget dårligt, men der kommer

til at ske meget allerede inden for de kommende 2-5 år. Det er i voldsom udvikling og ude hos os har vi allerede nu formået at ramme et farveindeks på 94 på LED belysning, hvilket er fuld-stændig unikt i Danmark. Vi kal-der den Ra+ dioden.«

Du har været med til at ud-vikle Optikerlampen, hvad er det særlige ved den?

»Den Optikerlampe, vi mar-kedsfører fra Laboratoriet LYS & SYN, bliver leveret både med en KRYSTAL® pære og en LED af ovennævnte type: Ra+. Så kan brugeren, efter kyndig råd-givning af optikeren selv afgøre hvilken lyskilde, der ser ud til at fungere bedst.«

(1) The impact of light scource on discrimi-nation ability in subjects with age related macular degeneration.Acta Ophthalmologica 2009. Henrik Hol-ton, Asger Bay Christiansen, Michael Al-breck, Claus. R. Johnsen.

(2) Dokumenteret af professor Arnold Wilkins, Oxford Universitet 1995 i bogen »Visuel stress«

Læs mere om lyskvalitet på Laboratoriet LYS & SYN´s hjemmeside på www.lyssyn.dk

Læs om gode og energirigtige lysløsninger på www.asgerbclys.dk

46 DEBAT

et er altid dejligt, når nogle reagerer på det, man har

skrevet eller sagt, også når reaktio-nen er udtryk for uenighed. Når jeg vælger at kommentere på Steen Sausts kommentar i Optikeren fra juli 2010, skyldes det hovedsageligt, at Steen Sausts indlæg giver et mis-visende billede af, hvad evidens er.

Steen Saust skriver, at evidens forstås forskelligt forskellige ste-der i verden, og at man med brug af evidensbegrebet glemmer, at vi arbejder med mennesker.

Jeg har i min artikel kort beskre-vet Cochranes evidensbegreb, som er udbredt i den vestlige verden. Evidens inddeles i 4 niveauer, hvor jeg kort redegjorde for det højeste niveau, nemlig randomiserede in-terventionsundersøgelser med kontrolgrupper. Andre typer af videnskabelige undersøgelser vægtes lavere. Det laveste niveau af evidens er ekspertvurderinger, hvilket netop er de erfaringer, som Steen Saust taler om.

Der er ikke noget galt med at støtte sig til ekspertvurdering-er, men eksperters erfaringer vil naturligvis ikke kunne hamle om med videnskabelige undersøgelser, hvor disse erfaringer undersøges systematisk på store grupper af mennesker. OEPs styrke har netop været at formulere teorier ud fra er-faringer, hvilket som nævnt i min ar-tikel var visionært og vigtigt for ud-vikling af nye teorier. Den primære grund til, at OEP har mistet terræn på optometristuddannelserne, er, at vi på et stigende antal områder har gode videnskabelige under-søgelser at støtte os til. Ekspert-vurderinger og erfaringer bliver dermed erstattet af højere niveauer af evidens.

En del af forklaringen på, at OEP ikke er særlig leveringsdygtig i videnskabelige undersøgelser, kan være den holdning som Steen Sau-st og andre OEP-tilhængere giver udtryk for, nemlig at synsprob-lemer og symptomer er for kom-plekse størrelser til at blive under-søgt videnskabeligt. Jeg finder den holdning meget problematisk, fordi den får os til at fremstå som nogle, der ikke vil ses efter i kortene. Og vores fag fortjener simpelt hen ikke den placering. Samtidig er det værd at bemærke, at man inden for psykologi, neurologi, medicin mv. godt vil give sig i kast med at lave videnskabelige undersøgelser: De flest vil nok finde os arrogante, hvis vi hævder, at netop vores fagom-råde er langt mere komplekst end de nævnte fagområder.

Steen Saust skriver, at man på mange uddannelser “glemmer” at sige, hvor målingerne kommer fra.

Det er dog som hovedregel ikke OEP, der har beskrevet målingerne først; OEPs unikke bidrag ligger netop i at angive en bestemt ræk-kefølge målingerne skal udføres i, da der vil kunne være afsmit-tende effekter fra èn måling til den næste. Dette ser jeg som et udtryk for, at OEP på et meget tidligt tids-punkt i vores fags historie stræbte mod videnskabelighed i form at en systematisk og ensartet undersø-gelsesmetode.

Jeg nævner i min artikel målingernes OEP-numre, fordi en stor del af danske optikere primært er blevet undervist i OEP-analyse. I dag anvender Optikerhøjskolen ikke OEP-numrene i undervisningen; de studerende informeres blot om, hvordan de forskellige målinger kan oversættes til OEP-numre.

Steen Saust hævder yderlige-

re, at vores krydscylinder-måling anses for at være pseudo-vidensk-abelig i den evidensbaserede kon-tekst.

Det er forkert. Det gælder for de fleste af de undersøgelser, vi foretager, at vores resultater frem-kommer ud fra patientens respons. Psykofysikken er en videnskabelig disciplin fra tidligt i det tyvende århundrede, der beskæftiger sig med, hvordan vi foretager subjek-tive undersøgelser på mennesker. I det nævnte tilfælde benyttes en metode, der kaldes tvunget valg (forced choice). I min artikel giver jeg et eksempel på, hvordan cover-testen og von Graefe-metoden til måling af fori (#3, #8 etc.) kvalitets-vurderes ud fra pålidelighed. En målemetode har høj pålidelighed, hvis den giver ensartede resultater fra gang til gang, når samme per-son undersøges. Samtidig holdes resultaterne fra fx astigmatismeud-måling op mod andre metoder til udmåling af astigmatisme og mod patientens visus.

Afslutningsvis vil jeg slå fast, at evidens ikke er et bevis, men de-rimod den på et givent tidspunkt bedst mulige viden baseret på na-tional og international forskning. Evidensbegrebet er altså en dyna-misk forståelse af viden, og dermed IKKE en tro på, at vi ved det hele. I begrebet ligger en åbenhed over for nye forskningsresultater, der kan nuancere eller forandre vores kliniske praksis. Med mit ind-gående kendskab til de to danske optikeruddannelsers lærerstab er jeg overbevist om, at vi lever op til den dynamiske forståelse af viden.

Jeg håber med disse kommen-tarer at have givet OEP et puf læn-gere ind på den evidensbaserede optometriske bane.

»Er OEP fortid?«

En kommentar på Ivan Nisteds artikel »Fra OEP-analyse til evidensbaseret optometri«.

Respons på Steen Sausts indlæg:

DAF IVAN NISTED,

KONTAKTLINSE-

OPTIKER, MPH

Glas af højeste kvalitet – leveret

hurtigere end fra nogen anden.

Det er du garanteret med

abonnement på vores unikke

Premier Service. Vi sender

glassene express til din forretning

max 3 arbejdsdage efter din

bestilling, indslebet og klar.

Tilmed i højindex og Transitions,

sammen med et individuelt

kvalitetsbevis for hver ordre.

Tilfredse kunder får du med i

købet...

Vores bedste service til dig!

Skarpt tilbud

Premiumglas tre dage efter din bestilling

BBGR Skandinaviska AB, Box 30041, 200 61 Malmø. Tlf: 70 23 95 50 Fax: 70 23 95 51

48 NYT OM

Shamir Optical Industry Ltd lancerer nu Shamir Glacier Plus, som er en in-novativ antireflekscoating til kunsstofglas, der for-bedrer den optiske yde-evne og det kosmetiske udseende. Refleksbehand-lingen øger lystransmissio-nen og reducerer blænding og reflekser.

En test, der er udført på et uafhængigt laborato-rium, NSL Analytical i USA som er godkendt af Vision Council of America, viste at, Glacier Plus havde den laveste refleksion på de fem testede produkter - 9% lavere end sin nærme-ste konkurrent.

Bayer Ratio testen, der er en hårdhedstest blev gennemført på NSL Analy-tical og Colts Laboratories viste, at overfladen sam-tidig er 20-30% stærkere end sin nærmeste konkur-rent. Den enestående ridse-beskyttelse sikrer en øget holdbarhed af brillerne.

Glacier Plus har ligele-des øgede vandskyende og antistatiske egenska-ber, der betyder store dag-lige fordele for brugeren, der slipper for at pudse brillerne så meget.

Den nye overfladebe-handling er velegnet til alle glastyper.

NYHED

Shamir lancerer ny overflade- behandling

Bausch + Lomb har lanceret en ny rensevæ-ske, Biotrue™, der efterligner tårevæskens måde at holde øget rent og fugtigt på.

Biotrue™ er udviklet efter intensive studi-er af måden på, hvordan tårevæsken renser og fugter øjet på. Den nye rensevæske byg-ger på 3 forskellige egenskaber, der alle fin-des i naturlig tårevæske.

Den første egenskab er, at væsker er pH neutral, og et klinisk studie har vist at 81% af testpersonerne vurderer, at den føles som personens egen tårevæske.

Den anden nyudvikling er en smørende olieagtig væske, hyaluronan, der stabiliserer tårefilmen og mindsker friktionen af linsen. Selv efter 20 timers brug af linser har hyal-

uronan en positiv effekt både på hydrogel- og silikonelinser.

Den tredje innovation i Biotrue™ holder bestemte tåreproteiner aktive i længere tid. Lysozym, som proteinenet hedde, hjælper med til at tårevæsken beholder sin antimikro-biaktuelle aktivitet i længere tid og nedsætter samtidig udtørring af øjet.

»Nogle af de bedste ideer henter inspi-ration fra naturen. Sunde øjne skaber konti-nuerligt et perfekt miljø på øjet. Biotrue™ er resultatet af, at forskerne har set nærmere på, hvordan det foregår«, siger Anita Herme-lin, Professional Relations Manager, Bausch + Lomb Vision Care Nordic i forbindelse med lanceringen af det nye renseprodukt.

Ny multifunktionel rensevæske fra Bausch + Lomb

Miniframe BIFO – kombinerer en lup med en læsebrille

Den nye færdigbrille »miniframe bifo« er bygget op over to delte optiske flader i samme brille.

Den øverste del virker som en læsebrille med forhøjet addition +3 dtp. den nederste del som en prismatisk halvbrille i forskellige styrker fra +4,5 til +7,5.

Der er indbygget en prismefunktion der sikrer brugeren en behagelig komfort ii lup-delen.

Miniframe BIFO er specielt beregnet til Low Vision og »pre low vision« = Easy Vi-sion.

49

Ny bloklup

Menas Zoom, er navnet på en ny generation i bloklupper. Eschenbach Optik har udviklet et nyt dobbelt-linsesystem, der gør det muligt for brugeren at kombinere en god forstørrelse i en behagelig læseafstand med et stort syns-felt og en forholdsvis lille linsediameter.Luppen har en fleksibel forstørrelse fra 2,2x til 3,4x. Forstørrelsen justeres helt enkelt ved at dreje på objektivringen.Luppen er let og kan nemt føres hen over tekst eller billeder med den forstørrelse som passer til det, brugeren her og nu har behov for at se. Luppen har samtidig en behagelig synsvinkel.

Hoya online med OptikITI snart 15 år har Hoya tilbudt fjerntilslebne bril-leglas online via Hoyalog, Hoyas eget gratis bestillings-software. Nu kan systemet integre-res med OptikIT – og dermed direkte bestilling fra OptikIT.

Hoya har fået sin egen specialside, hvor opti-keren angiver sine Hoyalux iD specialoplysninger. Vores poleringer, specielle not-typer og montering finder du i behandlings-sektionen af OptikITs se-neste Hoya glasdatabase.

Der kan stadig bestilles på den traditionelle måde.

HOYA kan tilbyde dataoverførsel fra Nideks nye IceMini+ og supportere TopCons seneste Firmware (1.17).

Polaroid Eyewear og RealD Inc., en førende leverandør af 3D-teknologi til biografer, forbrugerelektronik og professionelle applikationer, har indgået en global licensaftale om brug af brandet RealD i forbindelse med lanceringen af en ny genera-tion af kurvede 3D-glas - Polaroid Premium 3D Eyewear.

Polaroid Eyewear vil distribuere sit RealD-certificerede sortiment Polaroid Premium 3D Eyewear til biografer, optikere og andre detailhandlere gennem sit globale netværk af datter-selskaber og distributører. Polaroid Premium 3D Eyewear vil være kompatibelt med alle biografer i hele verden, som under-støtter RealD 3D.

»For RealD er det spændende at indgå et samarbejde med et brand som Polaroid, der har en lang tradition inden for po-lariserende linseteknologi«, udtaler Joseph Peixoto, adm. di-rektør for Worldwide Cinema i RealD. »Polaroid Premium 3D Eyewear har givet tilsagn om at levere en række specialfrem-stillede stel med præcist kurvede linser, så biografgængerne kan opleve RealD 3D fuldt ud med et kompromisløst udsyn og brillestel, der passer til deres personlige stil.«

Polaroid Eyewears kollektion omfatter en række spænden-de design, og brugere af briller med styrke er ikke glemt. Sorti-mentet omfatter en række førsteklasse 3D-briller til påsætning over de »almindelige« briller, der passer perfekt til ethvert bril-lestel. Der er også tænkt på de yngre biografgængere med et juniordesign til børn og unge.

Kollektionen er udviklet under en paraply, som omfatter et fuldt 3D-marketingkoncept, der støtter et enkelt salgssystem i biograferne, og som inden længe også vil blive lanceret over for professionelle optikere og andre detailhandelskanaler. Alle stel har Polaroid Eyewears unikke 3D-formede glas, som ad-skiller produktet fra de standard 3D-brilleglas og lignende pro-dukter, som fås i biograferne i dag. Produktet beskytter også mod UV-stråler, således at kunden kan vælge at bære produk-tet udendørs uden risiko for stråleskader.

© 2

010

Yves

Bot

talic

o / B

eaus

olei

l - Té

l : +

33

1 42

77

28 2

9 - w

ww

.bea

usol

eil.f

r

Distributor: Monkey Frames - Thomas Schmidt - 22 12 34 03 - [email protected]

www.beausoleil.fr

NYT FRA

Facebook-feberen har ramt Danmarks OptikerforeningVi har fået godt gang i vores nye Facebook-profil ’Danmarks Opti-kerforening’. Allerede nu har vi over 200 medlemmer. Vi vil selvfølgelig gerne skabe endnu mere trafik på siden og udveksle flere informa-tioner og erfaringer med jer. Derfor håber vi, at endnu flere af jer vil fin-de vej til vores profil og bidrage til at sætte gang i debatter og aktiviteter.

Nye tider i Danish Eyewear – DenmarkDanish Eyewear har siden starten i 2001været igennem en rivende udvikling fra en ren Thiele virksomhed, der alene var baseret på Jacob Jensen briller, til et brillefirma med egne de-signs og internationale ambitioner.

Første step var, da Jens Thiele i 2005 solg-te brillevirksomheden Thiele og senest her i 2010 har solgt Danish Eyewear, der nu hedder Danish Eyewear – Denmark til , der siden 2007 har været direktør i firmaet.

Danish Eyewear – Denmark har udover brillenavnet Jacob Jensen også eget brand, der bærer virksomhedens navn. De seneste nyheder er brilleserierne UNITY og Cph-Sta-ge. UNITY er en rene acetat briller i retrode-sign. Cph-Stage er mere fashion med dobbelt farvede acetat fronter og cool metal stænger.

danisheyewear.com

51

Dit syn betyder alt for os

Hos Nyt Syn vælger vi selv, hvilke stel vi fører i vores butik. Sådan kan vi godt li’ det. Frihed til at vælge og alligevel opnå alle de fordele, der er ved at være fl ere når man vil vise kunderne hvad man har at tilbyde. Det viser vi blandt andet i LOOK magazine, hvor man kan hente inspiration fra modebranchen, se vores nye brillekollektioner, få Anders Lunds Madsens syn på livet, samt læse om vores Afrika-projekt. Netop nu byder vi velkommen til Jørn og Frank i Nyt Syn, Silkeborg og Ulrik og Trine i Nyt Syn Hinnerup. Vil du vide mere om fordelene ved at være en del af vores kæde, er du meget velkommen til at kontakte direktør, Tom Skovbon, på mobil: 20 21 99 00 - eller skrive til: [email protected]

52

I dette kvartal har Danmarks Optikerforenings uddannelsesudvalg valgt at sætte fokus på følgende emner:

AFTENMØDE D. 7. DECEMBER I ODENSE

Kan optikeren medvirke til at forebygge faldulykker og forbedre livskvaliteten hos ældre mennesker?Det spørgsmål stiller aftenens foredragshol-der, Henrik Holton, der vil holde et oplæg om Geriatrisk Optometri på Hotel Radisson Blu H.C. Andersen i Odense.

Henrik Holton er kendt af de fleste opto-metrister, som en dygtig, grundig, livlig og særdeles engageret foredragsholder. Vi har desværre kun fået fingre i Henrik én aften, der-for holder vi denne gang kurset på Fyn.

Som deltager på kurset vil du blive klogere på, hvordan Geriatrisk Optometri adskiller sig fra Generel Optometri, og hvor vigtigt det er for dig som optometrist og for dine patienter at inddrage dette område i den optometriske servicepakke.

Henrik Holton skriver selv om sit foredrag:At miste synet er et stort tab for det enkelte menneske, men sær-ligt for ældre kan nedsat syn få

fatale følger. Ud over at forringe livskvalite-ten, viser forskning, at 25-50% af faldulykker blandt ældre skyldes nedsat syn eller dårligt kontrastsyn.

Kan optikeren medvirke til at forebygge faldulykker og forbedre livskvaliteten hos æl-dre mennesker?

Foredraget vil være praktisk baseret og kan derfor bruges som værktøj i den daglige optikerpraksis. Foredraget vil indeholde em-ner som kontrastsyn, faldulykker, klinisk test, synshallucinationer, lysvalg, beregning af læ-seaddition, rigtigt valg af lupper, m.m.

Praktiske oplysningerDeadline for tilmelding: 29. nov. 2010 efter »først til mølle«-princippet. Der er plads til 40 deltagere.

Hotel Radisson Blu H.C. AndersenClaus Bergs Gade 75000 Odense C7. dec. 2010 kl. 19:30-22:00

Dørene åbner kl. 19:00, hvor der vil blive ser-veret sandwich og sodavand.

NYT FRA UDDANNELSESUDVALGET

Kontaktlinsekonference 13. & 14. novemberFor alle optikere med interesse for kontaktlinser samt optikassistenter, der arbejder med kontaktlinser

Konferencens tema er risiko og sikkerhed både ved tilpasningen og for kontaktlinsebæreren.

For at kunne belyse disse emner grundigt og give dig den nyeste viden på dette område har vi sikret os en perlerække af anerkendte foredragshol-dere og forskere, der hver især er eksperter på deres område.

Du vil bl.a. kunne høre om: Den nyeste viden vedrørende tørre øjne, ten-denser og egenskaber ved kontaktlinsematerialer og kontaktlinsedesigns, diagnostiske procedurer, akutte henvisninger, patientkommunikation og me-get mere samt deltage i paneldiskussion.

UdstillingPå konferenceudstillingen vil leverandører af instrumenter, kontaktlinser og tilbehør være repræsenteret.

Assistentkursus søndag - målrettet kommunikationOm søndagen afholdes et optikassistentkursus med fokus på kommunika-tion.

Ved en bedre og mere målrettet kommunikation med vores patienter, gør vi det enklere, og samtidig sikrer vi os, at vi fanger de patienter, som har gener f.eks. med tørre eller røde øjne. Derfor fokuseres der både på telefon-samtaler og den korte samtale over receptionsdisken.

Underholdning med Joachim B. Olsen Efter foredragene lørdag aften underholder Joachim B. Olsen. Der er lagt op til et meget festligt indslag, så vi kan få trænet smilemusklerne, inden vi går til gallamiddag.

GallamiddagLørdag aften vil der være gallamiddag i det store festlokale. Vi har gjort os store anstrengelser for at både mad og vin kommer til at gå op i en højere enhed. I kan godt glæde jer.

Se hele programmet på optikerforeningen.dk

Et kort overblik over programmet:• Aldersrelaterede forandringer i det forreste segment af øjet• Det tørre øje – hvad kan vi hjælpe med?• Kontaktlinsedesign og materialer i 2010• Valg af kontaktlinsevæsker• Børn og kontaktlinser• Vigtigheden og brugen af vitalfarvning• Akut henvisning til øjenlægen• Patientkommunikation i forhold til hygiejne og forebyggelse

Assistentkursus• Kommunikation med kunden

HUSK! Sidste frist for tilmelding til konferencen: 4. nov. 2010

54 KURSER / KALENDER

DANMARKS OPTIKERFORENING 2010

Uge Dato Længde Emne Sted

45 13.-14. november 2 dage Danmarks Optikerforening - Kontaktlinse Symposium København

49 8. december AftenkursusGeriatrisk Optometri - Kontrastsyn, Belysning, Faldulykker, Charles Bonnet Syndrom, lupper og meget mere - Henrik Holton

Odense

DANMARKS OPTIKERFORENING 2011


2 11. januar Aftenkursus Hvordan vendes reklamation til succes? TEC - Frederiksberg

2 12. januar Aftenkursus Hvordan vendes reklamation til succes? DCOVS - Randers

2 12. januar 1 dag Optometri og ernæring - Thorkild Rasmussen København

6 9. februar Aftenkursus Refraktiv kirurgi - Jesper Hjortdal TEC - Frederiksberg

6 10. februar Aftenkursus Refraktiv kirurgi - Jesper Hjortdal DCOVS - Randers

7 16. februar 1 dag Syn og trafik - Steen Aalberg København

Tilmelding til: Maj-Britt Frigast. Tlf.: 4586 1533, fax: 4576 6576. E-mail: [email protected]

ANDRE KURSER 2010


44 3. november 1 dag Erhvervsoptik - Grundkursus - Bjarne Hansen * Byggecentrum, Middelfart

45 9. november 1 dag Erhvervsoptik - Grundkursus - Bjarne Hansen * Villa Blide, Ballerup

46 15.-16. november 2 dage Erhvervsoptik - udvidet kursus, 2 dage internat * Bygecentrum, Middelfart

46 17.-21. november 5 dage VT1 - Binocular Dysfunction ** Copenhagen

47 23. november 18.00-22.00 Tilpasning af kontaktlinser til presbyope *** Århus

ANDRE KURSER 2011


3-5-8 Alle dage 3 uger KL2-kurser **** TEC, Frederiksberg

15-18-21 Alle dage 3 uger KL2-kurser **** TEC, Frederiksberg

Kurser med * - tilmelding til: Dorthe Nielsen. Tlf.: 4516 2680, fax: 4576 6576. E-mail: [email protected]. Kurser med ** - tilmelding til: Steen Saust. Tlf.: 7020 9998, fax: 7020 9999. E – Mail: [email protected]. Kurser med *** - tilmelding til: [email protected]. Kurser med **** - tilmelding til: Annette Anton-sen, TEC: [email protected]

3. – 5. november 2010

Hong Kong Optical Fair Hong Kong http://www.hktdc.com/fair/hkopti-calfair-en/

7. november 2010

Synoptik-Fondens seminar for øjen-læger og optikere Radisson SAS Scandinavia Hotel, København. www.synoptik-fonden.dk

13. – 14. november

Contact Lens Conference Scandic København, Vester Søgade www.optikerforeningen.dk

28. – 30. januar 2011

opti ‘11 International Trade Show for Trends in Optics New Munich Trade Fair Centre, Munich www.opti-munich.com

4. – 6. marts 2011

Mido 2008 International messe for briller og optik. Rho-Pero, Milano www.mido.it

18. – 20. marts 2011

International Vision EXPO East 2009 New York www.visionexpoeast.com

26. – 29. maj 2011

BCLA, Manchester, U.K. www.bcla.org.uk

Kalender

55

DANMARKS OPTIKERFORENINGSekretariatet, Langebrogade 5, 1411 København KTlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-16, fredag 9-15E-mail: [email protected] www.optikerforeningen.dkArbejdende formand Per Michael Larsen, Kontorchef Jette R. MøllerBestyrelsen:Formand: Per Michael Larsen, tlf. 20 28 82 37Næstformand: Steen Saust tlf. 40 19 96 60Erik Sewerin, tlf. 44 97 05 06Anders Sinding Kristiansen, tlf. 75 13 11 88Jeanet Lembeck, tlf. 76 50 01 50Rasmus Planck, tlf. 38 78 58 22Søren Broberg, tlf. 36 88 86 86

DANSK ERHVERVSOPTIKSekretariatet, Langebrogade 5, 1411 København KTlf. 45 16 26 80 – Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-15, fredag 9-12E-mail: [email protected] www. danskerhvervsoptik.dk

BESTYRELSENFormand: Michael Bruun, tlf. 48 79 66 30Næstformand: Gert Larsen, tlf. 47 77 12 13Hans Jacobsen, tlf. 20 64 46 00Jens Malmborg, tlf. 48 24 72 70

OPTIKERFAGETS FÆLLESUDVALGSekretariatet, Langebrogade 5, 1411 København KTlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-16, fredag 9-15E-mail: [email protected]: Anette Pedersen, tlf. 35 47 34 00Næstformand: Per Michael Larsen, tlf. 20 28 82 37

OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENINGFormand: Jesper JensenSekretariatet: Advokat Christiane Schaumburg,Klampenborgvej 27, 2930 KlampenborgTlf. 33 13 33 31 Fax 44 91 00 81

SERVICEFORBUNDET – URMAGERNE OG OPTIKERNEFormand: Anette PedersenUpsalagade 20, 4., 2100 København ØTlf. 35 47 34 00 – Fax 35 47 34 90www.uol.dk

TEC – TEKNISK ERHVERVSSKOLE CENTEROptometriafdelingen, Nordre Fasan-vej 27, 2000 FrederiksbergTlf. 38 17 70 11 – fax 38 17 71 06 OPTIKERHØJSKOLENVester Allé 26, 8900 Randers CTlf. 87 10 04 74www.optikerskolen.dk

ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNETNy Kongensgade 20, 1., 1557 København VTlf. 33 69 11 00 – Fax 33 69 11 01

DET DANSKE OPTIKMUSEUMFormand Pia NygaardBilstrupvej 73, 7800 SkiveTlf. 97 52 32 05Bankkontonummer: 9260 265-57-32945

OPTIKEREN

REDAKTION:Danmarks OptikerforeningLangebrogade 51411 København KTlf. 45 86 15 33Fax. 45 76 65 76 E-mail: [email protected]ør: Bjarne HansenTlf. 88 51 23 23E-mail: [email protected]

ANNOCEBESTILLING:DG Media asGammel Torv 181457 København KTlf. 70 27 11 55Fax. 70 27 11 56E-mail: [email protected]

ANNONCEMATERIALE SENDES TIL:DG Media asGammel Torv 181457 København KTlf. 70 27 11 55Fax. 70 27 11 56E-mail: [email protected]

ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN:Per Michael LarsenFormand for Danmarks Optikerforening

ÅRSABONNEMENT:6 numre: Kr. 396.- ekskl. moms + porto.Ekstra blade til samme adresse:6 numre: Kr. 198 – ekskl. moms + evt. mer-porto.

LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK:Stibo ZoneNjalsgade 19 D, 2. sal2300 København STlf. 8939 8833www.stibozone.com

Eftertryk af bladets artikelstof er kun tilladt med skriftlig tilladelse.

Næste nummer af OPTIKEREN (nr. 1, 2011) udkommer 29.12.2010.

Stof til dette nummer skal være redak-tionen i hænde senest 01.11.2010

Annoncer til dette nummer skal være Stibo Zone i hænde senest den08.12.2010

ADRESSER OG TELEFONNUMRE

*In emerging presbyopes. AIR OPTIX™ AQUA Multifocal (lotrafilcon B) Dk/t = 138 @ -3.00D. AIR OPTIX™ AQUFor daily wear or up to 6 nights extended wear for presbyopia. References: 1. CIBA VISION, data on file, 2008

AIR OPTIX® AQUA MULTIFOCAL

Precision Profile Lens Designet giver klart syn på alle afstande

med glidende overgang fra nær til fjern.

Linserne med 3 ADD er udviklet til kunder med begyndende

presbyopi og dermed bibeholde dem på linsebrug.

ved første tilpasning hos tidlige presbyope.1

Tydeligt

klart

syn

på alle afstande*

BEGYNDENDE PRESBYOPER

MEDIUM ADD +1.25D TILL +2.00D HØJ ADD > +2.00D

ETABLEREDE PRESBYOPER

LAV ADD ≤ +1.00D

Hvis du har spørgsmål, kontakt da din CIBA VISION

repræsentant eller vores kundeservice.

CIBA VISION Nordic AB, Tlf. 46 38 00 00, Datavägen 24, S–436 32 Askim, www.cibavision.dk

danmarks optikerforening november 2010 nr. 6 · lederen 3 er din viden gratis? optikerens ydelser...

Documents