cykelviden 31. marts 2011

Fredericias smartestecyklist

Nyhedsbrev om sikker cykeltrafikUdgives af Dansk Cyklist Forbund i samarbejde med Cykelnetværket

Fredericias smarteste cyklist hedder Helle

Læs side 2 + 10

Cykelviden, marts 2011

Cykelviden nr. 5/2010

Udgives af Dansk Cyklist Forbund i samarbejde med Cykelnetværket

”Fredericias smarteste cyklist” hedder Helle H. Christiansen. Velkommen på forsiden!

Helle H. Christiansen vandt titlen i forbindelse med et arrangement, hvor Fredericia

Kommune delte cykelhjelme ud til byens borgere. Forudsætningen for at få en gratis

cykelhjelm var, at fredericianerne lod sig fotografere og samtidig deltog i en elektro-

nisk spørgeskemaundersøgelse om cykelvaner.

Resultat:

• 1396uddeltecykelhjelme+etnæstentilsvarendeantalbesvarede

spørgeskemaer

• 5818afgivnestemmeriforbindelsemedafstemningenom”Fredericias

smarteste cyklist”

FredericiaKommuneoplyser,atHelleH.Christiansenmodtogikkemindreend334

stemmer.Udoverærenogdetflottebilledekanvinderense fremtilenmiddagpå

Restaurant10TrinNed.

Alle cyklister, der lod sig fotografere, optræder på billedet sammen med ”Fredericias

smarteste cyklist”, der dog træder tydeligst frem i billedet.

Samlet set er uddelingen af gratis cykelhjelme, fotografering, indsamling af data og

kåring af byens smarteste cyklist et eksempel på markedsføringsværdien af originale

initiativerpåcykelområdet(Læsmerei”Fredericiadelerægud”påside10).

Flereogflerekommunerfårgodeideer,derkanforbedrebyensimageogtransporten

påtohjul.Flereogflereharopdaget,atcyklerkanbrugestilatmarkedsførekommu-

nerne–politisk,iforholdtilbyensborgereogoverforpotentielletilflyttere.

Udover historien fraFredericia indeholder nyhedsbrevet flere andre eksempler på

nytænkende cykeltiltag, læs f.eks. om el-cykler på recept og cykelbutlere i kamp mod

kaos.

HuskatCykelvidenertænktsometnyhedsbrevmedbidragfrakommunerne!Tekst

skalsendessomalmindeligtword-dokument+megetgernemedfølgendefoto!

Frits Bredal, ansvarshavende redaktør

[email protected]

Indhold:

By- og pendlercykler i Odense

>> Side 3

El-cykler på recept>> Side 4

Randers får cykelambassadører

>> Side 5

Cyklen som et værktøj til at fremme integrationen

>> Side 6

Fredericia deler æg ud>> Side 10

Cyklister kan få kæmpe erstatning fra kommunerne

>> Side 11

Firmacykler i Vejle Kommune

>> Side 12

Roskilde træder pedalerne i bund

>> Side 14

Cykelværksted til fri afbenyttelse

>> Side 17

Cykelbutlere i kamp mod kaos

>> Side 18

www.cykelviden.dk

Helle H. Christiansen med billedet af sig selv.

mailto:frb%40dcf.dk?subject=

http://cykelviden.dk

Cykelviden nyhedsbrev nr. 2/2011 - www.cykelviden.dk 3

By- og pendlercykler i Odense

Odensefik ioktobersidsteårderes førstebycykler.Nubliverordningenudvidetmedsåkaldtependlercykler,sometledikommunensplanommeregrøntrafik.

Af Steffen Nørregaard Rasmussen, journalist

Odense har i mange år haft stor fokus på at blive

den førende cykelby i Danmark. Fra oktober sid-

ste år kunne byen så endelig tilbyde deres borgere

og besøgende muligheden for at bruge bycykler –

110erindsatialt.

IfølgeDortheGyldenlundRåby, trafikplanlægger

hos Odense Kommune, har tilbagemeldingerne

på bycyklerne indtil videre været positive, og nu

tages det næste skridt altså med pendlercykler.

”Vi ved, at vi skal have flere over i den kollek-

tivetrafik,ogatviskalhavefleretilatcykleeller

spadsere frem for at bruge egen bil. Det er nød-

vendigt, hvis vi skal nå vores klimamål og fjerne

gennemkørende biler fra bykernerne, og så er det

bådesundereogbilligere,”sigerJanBoye(K),der

er By- og Kulturrådmand i Odense.

Pendlere får egen cykel For så vidt vides, er pendlercykel-ordningen den

første af sin slags. Og den vil fungere således, at

der i førsteomgang indsættes ialt90cykler.40

cykler skal stå ved Odense Banegård, mens de

resterende er spredt ud på de regionale togsta-

tioner ved sygehuset, Fruens Bøge og Hjallese.

Ordningen forventes at være helt oppe at køre i

løbet af marts, men det afhænger af vejret, som

hidtil har gjort det vanskeligt at få installeret sta-

tiverne pga. den hårde jord.

Modsat bycyklerne, som betales over

sms, skal pendlercyklerne reserveres på

internettet enten for en uge (50kr), en må-

ned (100kr) og tre måneder (250kr). Og det

indebærer, at man har den samme cykel i hele pe-

rioden, og altså kan være sikker på, at ens ”egen”

pendlercykel står i stativet ved ankomst hver dag.

For at få cyklen fri skal man skrive en sms til et

endnu ikke oplyst nummer, mens man også vil

modtageenbesked,nårcyklenerafleveretkor-

rekt igen.

Pendlercyklerne kan ikke afleveres i bycykelsta-

tiver og omvendt.

Ligner bycyklen Ligesom med bycyklerne er ordningen kommet i

stand sammen med AFA JCDecaux, og de vil lige-

ledes tage sig af selve driften. Pendlercyklerne er

næsten identiske med bycyklerne, bortset fra at de

har syv gear frem for tre.

Virksomheden har, foruden i Odense, en mange-

årig erfaring med bycykler fra Paris, hvor de har

hele20.000tilrådighed.Ligesomidenfranskeho-

vedstad er der også i Odense ansat fuldtidsmon-

tører, som dagligt vedligeholder cyklerne.

”I andre byer mangler der oftest cykler ved sta-

tiverne og nogle er ødelagte. Vores system giver

den sikkerhed, at der altid er cykler klar til brug.

Vi har ansat to fuldtidsmontører, som kører rundt

og sørger for at alle by- og pendlercykler er i god

stand,” siger Anders Holse, driftschef hos AFA

JCDecaux.

Virksomheder skal være med På sigt håber Odense Kommune også på, at ord-

ningenkanopfodreflerevirksomhedertilattilbyde

deres medarbejdere cykel i arbejdstiden.

”Vi vil gerne have virksomheder med indover, som

vil støtte projektet ved at give deres medarbej-

dere mulighed for at benytte sig af cyklerne,” siger

Dorthe Gyldenlund Råby, som også oplyser, at

det overvejes, hvordan bycyklerne kan integreres

bedremedbustrafikken.

Aftalen med AFA JCDecaux om by- og pendler-

cyklerløberdenæste15år.

Læs mere på www.bikeodense.dk


http://www.bikeodense.dk


El-cykler på recept

Roskilde Kommune vil komme livsstilssygdommene til livs med en alternativ behandling. Lægerne skal fremover kunne udstikke el-cykler på recept til dem, der har brug for motionen men mangler motivationen.


Hvis din livvidde bliver større og du let bliver forpustet på trapperne, er det tydelige tegn på, at din krop ikke

bliver rørt nok. Og set i lyset af, at det kan være svært selv at sætte sig op til mere aktivitet, vil Roskilde for-

søge sig med en noget anderledes behandling. Kommunen overvejer således at give lægerne muligheden

for at udskrive el-cykler på recept.

”Det vil være en rigtig god idé. El-cyklen giver jo et skub med på vejen, og er derfor lettere at gå til for dem,

som måske har svært ved motionen. Samtidig vil den også være en god hjælp til ældre, handikappede eller

andre, der bevæger sig mindre godt,” siger Leif Skive, overlæge ved privathospitalet Hamlet og forfatter til

Motionsmanualen.

Mulig forsøgsordningRoskildehar i forbindelsemedkommunenscykelår indkøbt40el-cykler,somfraapril tilseptemberbliver

testet af byens borgere under projektet ”Medvind på cykelstierne”. Og et af forslagene til, hvad de efter-

følgende skal bruges til, er altså at give dem videre til sundhedsvæsnet.

Ifølge Lars Elmsted, kommunikationskonsulent i Roskilde Kommune, vil det ikke kun hjælpe folk med eller i

risikoforlivsstilssygdomme,menogsåværeengodmådeatnåudtilflereborgerepå.

”Det vil være en god hjælp for de praktiserende læger at kunne tilbyde patienter en el-cykel, som et led i en

livsstilsændring. Samtidig er det en god måde at få fat i de borgere, som måske ikke selv vil tage initiativ til

at cykle.”

Selvom intet ligger fast, vil kommunen dog allerede nu se på mulighederne for at tage fem el-cykler ud af

projektet før tid og overdrage til dem lægerne, som en forsøgsordning.



Randers får cykelambassadører

Som den første cykelby præsenterer Randers Cykelby ambassadører. De er alle lokalkendte iRandersKommuneogskalværemedtilatfåflererandrusianereoppåjernhestenvedatdeltagei arrangementer og udtale sig i pressen.

Af Birgit Berggrein, ingeniør og projektleder på Randers Cykelby

Én af ambassadørerne er anfører for Randers FC, Søren Pedersen. Han har valgt at blive cykelambassadør,

fordi han synes, det er en god sag, som fortjener mere fokus.

”Det er utrolig vigtigt, både for folks velvære og for klimaet. Så jeg vil gerne bruge min position som

fodboldspiller i Randers FC til at sprede budskabet om vigtigheden af at cykle frem for altid at bruge bilen,”

forklarer fodboldspiller Søren Pedersen.

Lokalkendte cykelambassadører Cykelambassadørerne er valgt med forskellig baggrund. De forventes derved at kunne nå forskellige mål-

grupper.Ensåbredgruppeafrandrusianeresommuligtskalkunne identificeresigmedencykelambas-

sadør. Derfor er cykelambassadørerne lokale byrådspolitikere, direktører samt repræsentanter fra kulturlivet

og sportsverdenen.

Også i forhold til cyklisttype er der et bredt spekter. Der er ambassadøren, der bruger sin mountainbike som

motionsform i alskens vejr til ambassadøren, hvis jernhest opstaldes vinteren over:

”Jeg er nok ret sæsonpræget, for jeg må indrømme, at min jernhest går i hi om vinteren. Jeg bruger mest

cyklen til og fra arbejde, og hvis jeg ellers har nogle ærinder indenfor rimelig afstand,” siger Kasper Fuhr

Christensen,udvalgsformandforMiljøogTeknikiRandersKommune.

Formålet er at nå randrusianerne, hvor de er uanset ambitionsniveau. For nogle randrusianere vil store mål

såsomatcyklefraAalborgtilParis,somenafcykelambassadørernegørmedTeamRynkeby,inspireredem

til at cykle. Andre randrusianere bliver inspireret til at cykle mere ved at høre om cykelambassadører, som

bruger cyklen mere på de korte ture til arbejde eller skole.

Læs mere om cykelambassadørerne på www.randerscykelby.dk

Cykelambassadørerne er:

• Håndboldspiller på Randers HK og A-landsholdet, Camilla Dalby

• Fodboldspiller og anfører for Randers FC, Søren Pedersen

• Håndboldspiller på Randers HK, Maria Fisker

• Direktør for Randers Regnskov, Henrik Herold

• Sangerindefrax-factorkendteTheFireflies,MathildeLindberg

• VinderafVMforamatørcykelrytterei1970,JørgenSchmidt

• Dirigent og administrativ leder af Randers Kammerorkester, David Rieddell

• Direktør for Dansk Metal i Randers, Henrik Leth

• Byrådspolitiker Kasper Fuhr Christensen

• Byrådspolitiker Ellen Petersen

• Byrådspolitiker Jens Peter Hansen


http://www.randerscykelby.dk


Cyklen som et værktøj til at fremme integrationen

Odense har gennem de seneste årtier ændret befolkningssammensætning, så byen i dag fremstår somenmangfoldigbyprægetafmangeforskelligenationaliteter.Vier150nationaliteteribyen,oggodt13%harandenetniskherkomstenddansk.OdenseKommuneværdsætterallesbidragtilbyen og mener, at den mangfoldighed, som kendetegner borgerne, gør Odense til en stærkere by.

Af Connie Juel Clausen, Odense Kommune

Odense er andet end en blot en multikulturel by. Vi

er også en by med socialt belastede områder, om-

råder hvor dagligdagen og den enkeltes værdisæt

ofte ser anderledes ud end for de øvrige borgere

i Odense.

For såvel en række af de grupper med anden

etnisk herkomst end dansk som for en række af

de socialt belastede grupper er det karakteristisk,

at de ofte er isoleret til geografisk afgrænsede

områder og med begrænset interaktion med om-

verdenen.Nogleharikkerådtilbil,nogleharikke

råd eller tradition for at cykle, nogle har ikke råd til

offentlig transport eller at den offentlige transport

er utilstrækkelig. Årsagerne er mange, men for

disse grupper betyder den begrænsede mobilitet

en begrænsning i deres interaktion med omver-

denen, en begrænsning i deres integration i det

danske samfund eller noget så banalt som at kun-

ne varetage et arbejde.

Cyklen som redskab En måde at understøtte disse grupper er ved

hjælpafcyklen.Isamarbejdemedfirelokalegrup-

per har Odense Kommune skabt projektet Cykling

og socialt svagstillede grupper. Og projektet har

netop fået støtte fra den nationale pulje til fremme

afcykeltrafik.

Projektetbeståraffølgendefiredelprojekter:

1. Cyklendepiger

2. TeamOdenseIntegrationnextlevel

3. ProjektAtilBpåcykel

4. Cykelkurserfornydanskere

Der alle har det tilfælles, at de fokusere på margi-

naliserede grupper og er drevet af lokale ildsjæle/

grupper i Odense.

Grundlæggende for projektet er, at de grupper

som projektet fokuserer på, ofte er karakteriseret

ved enten ikke eller kun i ubetydeligt omfang at

benytte cyklen som transportmiddel. Ofte fordi de

ikke har en tradition for at cykle eller forståelse/

viden om at have og vedligeholde en cykel. Og for

nogle er cyklen lig med et lavstatussymbol, mens

cyklen for andre anses for fysisk umulig at køre på

pga. beklædningen. Et af de basale elementer er,

at disse grupper kun i meget begrænset omfang

har mulighed for fysisk at komme uden for de om-

råder, de bor og lever i. Cyklen ses her som en

mulighed for, rent fysisk at kunne komme længere

omkring, opleve det samfund der er uden for deres

nuværende hverdag og ikke mindst have mulig-

hed for at deltage i aktiviteter, arbejde osv. uden

for det område de bor i.

Cyklende Piger Projektetgårudpåatsamleengruppepå15-20

pigerialderen10-18årsomgennemcykeltræning

og kostændring skal trænes op til at kunne køre

cykelløb. Pigerne rekrutteres fra området i og om-

kring Vollsmose.

Hver pige får en racercykel, cykeltøj og udstyr og

skalsammenmedencykeltrænermødes2gange

pr. uge til cykeltræning. Desuden får pigerne og

deres forældre undervisning i sund kost herunder,

hvorledes kosten spiller ind på deres cykelpræsta-

tioner.

Projektetløberover6mdr.ogafsluttesmedatpi-

gerne skal cykle Fyn rundt opdelt i en række eta-

per.

fortsættes næste side



fortsat fra forrige side

Målet med projektet er at lære pigerne at cykle

og opleve fordelene ved at cykle. Da der samtidig

er meget få fritidstilbud til piger i Vollsmose er det

målet at give pigerne et fritidstilbud de går op i, og

forhåbentlig vil fortsætte med efter projektafslut-

ning. Det er ligeledes et håb, at pigerne opnår et

forøget selvværd og selvtillid og pigegruppen knyt-

ter venskabsbånd på kryds og tværs.

Endelig er det målet, at pigegruppen skal danne

rollemodel for deres veninder og andre i deres

nærmiljø. Et lille men ikke ubetydeligt problem i

relation til muslimske piger og cykling (særligt kon-

kurrencecykling)erbeklædning.

Projektet er også kulturelt betinget således, at en

del af cykeltræningen indeholder besøg af kultu-

relle institutioner, museer mv.

Team Odense Integration – next level TeamOdenseIntegration–nextlevelbaserespå

det hidtidige projekt af samme navn, men med

forbedringer i forhold til det oprindelige projekt.

Projektet består i at samle en gruppe på ca. 40

voksne, såvel kvinder som mænd, der hver får stil-

let en racercykel med tilhørende udstyr og tøj stil-

lettilrådighed,hvorefterdeigennemdennæste6

mdrs. periode skal træne to gange pr. uge i grup-

pen samt derudover individuelt. Gennem projek-

tet får deltagerne vejledning i kostvaner, ligesom

gruppen har tilknyttet en cykeltræner, der står for

de to ugentlige træningsture. Den 6 mdrs. træ-

ningsperiode afsluttes med et cykelløb Danmark

rundt opdelt i en række etaper.

Målet med projektet er at forbedre deltagernes

sundhedsmæssige tilstand, at tilskynde dem til at

benytte cyklen som dagligt transportmiddel, som

integrationsprojekt og ikke mindst som rollemodel-

ler for andre i deres nærmiljø i relation til at an-

vende cyklen.

Efter afslutning på projektet er der desuden en

forventning til, at deltagerne aktivt – som rollemo-

deller, motiverer andre i deres omgangskreds til at

cykle ligesom det forventes, at de selv fortsætter

med at cykle.





Projektet bygger på erfaringerne fra det oprinde-

ligeprojekt”TeamOdenseIntegration”,derogså

omfattede etablering af et cykelhold, som gennem

træning, kostændringer mv. over en tre måneders

periode præsterede at cykle Danmark rundt. Pro-

jektet resulterede i en større forståelse og respekt

for hinanden, trak nogle ud af kriminalitet, forbed-

rede deltagernes sundhed og ikke mindst blev

cyklen et naturligt transportmiddel i dagligdagen.

Projekt A til B på cykel Det tredje projekt omfatter unge i alderen 14-20

år i området omkring Sct. Klementsparken (belig-

gendeca.5kmudenforcentrumafOdense),hvor

de unge, under visse forudsætninger, får stillet en

cykel til rådighed som transportmiddel i daglig-

dagen. Mange af de unge har i dag ingen cykel-

kultur.

Målet med projektet er en kombination af at øge

de unges mulighed for at komme længere om-

kring, at lære at have og passe på en cykel, at

forbedre deres sundhed og ikke mindst at fraholde

dem fra at stjæle cykler, når de har brug for disse.

Projektetomfatterca.30ungepigerogdrengeder

hver, for en toårig periode, får en cykel stillet til rå-

dighed. De unge skal aktivt anvende deres cykel,

løbende passe og vedligeholde denne. Efter de tre

år har de mulighed for at købe cyklen såfremt en

række krav opfyldes:

• AtdeindgåriProjektAtilB

• Atdeeriarbejdeellerunderuddannelse

• Atdeikkeerpåstoffer

• Atdeskaldeltageienrækkefællescykelture

• Atdeløbendeskalpassepåogvedligeholde

deres cykel

Cykelkursus for nydanskere I samarbejde med Etnisk Jobteam, der er en sær-

lig instans i Odense Kommune, som har til formål

at styrke integrations- og beskæftigelsesindsatsen

etableres og tilbydes cykelkurser som enten et

”kan” eller et ”skal” tilbud på lige fod med Etnisk

Jobteams andre tilbud til kursisterne.

Cykling for ”Kvinder på job” er et at de centrale

elementer i projektet. Her arbejdes der sammen

med hotelbranchen i Odense. Kvinderne får un-

dervisning af oldfruer fra forskellige hoteller og

selve jobtræningen foregår ude på hotellerne.

Kvinderne i dette projekt vil have stor gavn af et

cykelkursus idet gåafstanden til hotellerne er for

stor. Kvinderne har typisk ikke kørekort og vil der-

for skulle transportere sig fra hotellet på fod, cykel,

offentlig transport eller blive kørt af deres mænd.

På det tidspunkt kvinderne tilbydes job, vil kvin-

derne derfor være ekstra motiverede for at bruge

cyklen som transportmiddel.

Det vil – af Etnisk jobteam – blive vurderet hvor-

vidt cykelkurset skal være ”kan” eller ”skal”. Ek-

sempelvis på holdet for kvinder som skal arbejde

i hotelbranchen vil det være oplagt, at cykelkurset

er ”skal”, hvorimod det på andre kurser – eks. for

elever på sprogskolen vil være ”kan”.

Forventet effekt Som angivet under hvert af delprojekterne er må-

let at introducere en cykelkultur hos nogle befolk-

ningsgrupper som i dag ikke, eller kun i meget

begrænset omfang anvender cyklen. Desuden har

cykelprojekterne en social dimension i form af at

skabe nye relationer mellem deltagerne, at give

deltagerne en mulighed for at komme uden for de

afgrænsedegeografiskeområderdenormaltfær-

des inden for, at kunne varetage et arbejde, at for-

bedre deltagernes sundhed, og at skabe en række

rollemodeller der kan trendsætte det at cykle i de

områder deltagerne bor og færdes i.

Odense Kommune glæder sig til at kunne fortælle

mere om de nye integrationsprojekter i takt med at

erfaringerne kommer ind.



Cyklen har vist sig som et brugbart middel til integration i det danske samfund – fysisk og mentalt.



Fredericia deler æg ud

Flere hundrede cyklister mødte op på rådhuset i Fredericia for at få udleveret en gratis cykelhjelm.

Af Frits Bredal, journalist

Det er hul i hovedet ikke at tage hjelm på – særligt når man kan få hjelmen gratis af kommunen. En container

med1700hjelmestodklarirådhusgårdeniFredericia,daudleveringenfandtstedibegyndelsenafåret.

”Vi er simpelthen blevet lagt ned. Folk stod allerede i kø fra kvart i tre, og vi har været tre mand, der har udle-

veret hjelme og tre, der har fotograferet nonstop siden kl. tre, da vi åbnede,” udtalte projektleder på Fredericia

Cykelby,TroelsAndersen,påførstedagenforuddelingen.

For at få en gratis hjelm skulle man være tilmeldt via hjemmesiden fredericiacykelby.dk og sige ja til at få

taget sit portræt med hjelmen på. Samtidig forpligtede modtagerne sig til at udfylde to spørgeskemaer om

brug af cykelhjelme.

Ialtfik1396borgereiFredericiaenhjelm.

I forbindelse med arrangementet blev ”Fredericias smarteste cyklist” kåret. Vinderen af titlen optræder på

forsiden af nærværende nyhedsbrev.

Fredericia Kommune har delt cykelhjelme gratis ud til byens borgere.



Cyklister kan få kæmpe erstatning fra kommunerne

Afgørelse fra Østre Landsret i februar kan få store konsekvenser for kommunerne.

Af Frits Bredal, journalist

Det kan betale sig at lægge sag an mod kommu-

nen, hvis man kommer galt af sted på en cykelsti,

der ikke er forsvarligt vedligeholdt. Østre Lands-

ret fastslog ved en opsigtvækkende afgørelse

i februar måned, at Københavns Kommune er

erstatningsansvarlig for en alvorlig personskade,

en50-årigmandligcyklistpådrogsig,dahan til-

bage i februar2007styrtedepågrundafethul i

vejbanen på Borgervænget.

Ved ulykken brækkede manden en nakkehvirvel.

Udover lammelser og smerter mistede manden sit

arbejde, og han venter nu på en afgørelse om før-

tidspension.

”Nuskalvitilatsættekronerogørerpåeterstat-

ningskrav, og det bliver i millionklassen, da min kli-

ent jo har mistet både sin førlighed og i realiteten

sin arbejdsevne”, udtalte advokat Lasse Dalberg,

derharførtsagenforden50-årigecyklist.

Lasse Dalberg mener, at kommunerne og andre

vejmyndigheder har en skærpet tilsynspligt i vin-

termånederne. Ifølge advokaten skal kommuner-

ne kunne dokumentere, at de overholder denne

pligt:

”Der er tale om en meget aktuel problemstilling,

fordi der på grund af de seneste meget kolde vin-

tre er konstateret usædvanligt mange skader på

vejnettet”,sagdeLasseDalbergtilDRNyheder.

Bevidst nedprioritering Afgørelsen fra Østre Landsret kom i kølvandet på

historier i de landsdækkende dagblade om kom-

muner, der skruer ned for lyset på veje og cykelsti-

er og kommuner, der helt bevidst ikke iværksætter

den vedligeholdelse af veje og cykelstier, som de

selvfindernødvendig:

”Mørkevejegørtrafikkenfarlig”,lødoverskrifteni

en artikel i Jyllands-Posten i januar måned. Ifølge

en undersøgelse foretaget af FDM og Dansk Vej-

foreningprøver80%aflandetskommuneratspa-

re penge ved at slukke helt eller delvist for gade-

belysningen om natten.

”Der er få ting, vi ved med sikkerhed inden for

trafikforskning, men en af tingene er, at det er

endårlig idéatslukkefor lyset”,udtaltetrafikfor-

sker Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet til

Jyllands-Posten.

Samme måned kunne dagbladet Berlingske for-

tælle, at tre ud af ti kommuner vil udskyde ellers

nødvendige reparationer af frost- og sneskader på

cykelstier og veje. Berlingske var nået frem til det

resultat via en rundspørge til kommunerne. For-

klaringen – ifølge Berlingske - er pengemangel

efter to hårde vintre i træk, der har krævet ekstra-

ordinært mange ressourcer til snerydning.

Dårlig sag for ”verdens bedste cykelby” Isagenomden50-årigecyklist,dervarstyrtetpå

grund af et hul i cykelstien fandt Landsretten, at

Københavns Kommune ikke havde overholdt sin

forpligtelse som vejmyndighed. Chef i Center for

trafikNielsTørsløvfraKøbenhavnsKommunetog

dommen til efterretning:

”Det er rigtigt ærgerligt at borgerne i ”verdens bed-

ste cykelby” kan komme til skade på den måde,

så det er skår i vores stolthed. Men vi har skærpet

vores tilsyn og dokumentation med tilsynet, men

efter dommen i dag vil vi nu kigge efter en ekstra

gangomvierheltskarpenokiatfindeudafhvor

hullerne i vejene er, så de kan blive udbedret”, ud-

talteNielsTørsløvtilDRNyheder.

Dansk Cyklist Forbund arbejder i øjeblikket på en

håndbog til kommunerne med gode råd og vej-

ledning til vedligeholdelse af cykelstierne. Hånd-

bogen forventes færdig senere i år.



Firmacykler i Vejle Kommune

VejleKommuneharfåetfirmacykler.

Af Birgitte Sidenius Bjerg Lamp, Afdelingsleder i Seniorrådgivning og Visitation og Anne Mette Høj,

Visitator Vejle Kommune

Selvomvinterkuldenbiderinæsen,erfirmacyklerneiSeniorogSundhedikkelåstnedeienmørkkælder.

Mangemedarbejdereharnemligsetfiduseniatcykle,nårdeskaludtilborgereellermøder:

”Nårmansiddermegetpåarbejdeerdetrartatfåbrudtdagenmedatrøresigogfåfriskluft.Desudensparer

dettidatcykle,fordiviikkeskalfindeenparkeringspladsogtrafikkenertungiVejle,”sigerAnneMetteHøj,

der arbejder i Seniorrådgivning og Visitation.

Anne Mette Højs afdeling har valgt at være aktiv på cykelfronten. Det fungerer godt, fortæller afdelingsleder

Birgitte Lamp:

”Der er rigtig mange, der cykler til og på arbejde. Vi opfordrer medarbejderne til at tage deres egen cykel eller

forvaltningens cykler, når de skal ud på besøg hos borgere i midtbyen,” siger Birgitte Lamp.

Birgitte Lamp er ikke varm på en egentlig cykelpolitik, hvor man udstikker regler for, hvornår man skal bruge

cyklen til gavn for miljø og sundhed:

Sæt handling bag ordeneI stedet for regler, forsøger ledelsen at motivere medarbejderne til at lade bilen stå og se:

”Det gælder om at bakke medarbejderne op, fx ved at have cykelhjelme til rådighed, at cyklerne er velsmurte

og udstyret i orden. På den måde fjerner man barrierer, og ledelsen viser med handling, at de værdsætter,

når medarbejderne tager cyklen i stedet for bilen,” siger Birgitte Lamp, der tilføjer, at en del medarbejdere

også vælger at gå.

MedarbejderneiSeniorRådgivningogVisitationharfirmaregntøj,somdekanbruge.Bliverenmedarbejder

fangetienregnbyge,erderogsårådfordet.Afdelingenharganskeenkeltetskabmedfirma-skiftetøj.Des-

uden har medarbejderne selv en lille ”genbrugsstation,” hvor de låner tøj af hinanden.

Tal om det igen og igen Mange af medarbejderne i Senior Service og Visitation er i forvejen sportsaktive. Men det er vigtigt, at ledel-

sen har en holdning til det at cykle:

”Vi opfordrer medarbejderne til at tage cyklen så ofte som muligt, og oplever, at medarbejderne tager positivt

imod opfordringen, når de skal ud på besøg,” siger Birgitte Lamp.

Cykler Birgitte Lamp selv?

”Jeg cykler normalt til og fra arbejde. Det virker mere troværdigt, hvis man selv gør det, man gerne vil have

andre til,” smiler Birgitte Lamp.



”

”

Det gælder om at bakke medarbejderne op, fx ved at have cykelhjelme til rådighed, at cyklerne er velsmurte og udstyret i orden. På den måde fjerner man barrierer, og ledelsen viser med handling, at de værdsætter, når medarbejderne tager cyklen i stedet for bilen.

Afdelingsleder Birgitte Lamp, Seniorrådgivning og Visitation, Vejle Kommune



Roskilde træder pedalerne i bund

Ibestræbelsernepåatkommedemangebiler ibyen til livs,harRoskildevalgtatsætte2011i cyklisternes tegn. Forholdene skal forbedres, mens en lang række arrangementer og massiv promovering skal vække borgernes interesse.


Roskilde afholder i september VM i landevejscyk-

ling for handikappede. En kæmpe event, som ven-

tesat tiltrække450deltageremeddertilhørende

opbud af medier og tilskuere. Af samme årsag

kommanhurtigtfremtilikommunen,at2011lige

så godt kunne gøres til et samlet cykelår, hvor

byen for alvor vil optimere forholdene for cyklister-

ne og markere sig selv som ivrig fortaler for den

tohjulede menneskemotor.

”Det var en oplagt beslutning for byrådet at gøre

2011tilcykelår.Detskyldes,atcyklismenunder-

støtter mange af vores mål her i kommunen. Det

gælder både vores status som klimakommune,

vores arbejde med sundhedsfremme blandt bor-

gerne og ikke mindst vores kommuneplan, hvor

vi har indsat mål om by fortætning. Det betyder,

at Roskilde by skal udvikles, så vi planlægger bil-

parkering i udkanten af byen og skaber mere

pladstilcyklerogkollektivtrafikibymidten,”siger

borgmesterPoulLindorNielsen.

Medvind på cykelstierneBedre cykelstier, frisk luft til dækkene, forbedret

cykelparkering ved togstationen, højresving ved

rødt og synligere skiltning med cykelruter er blot

nogle af de mange tiltag, som byen vil implemen-

tere i løbet af året. Derudover kommer en række

forskellige cykelløbsarrangementer for både bor-

gere og cykelaficionados, samt et samarbejde

med blandt andet Roskilde Festival om en sikker

cykelrute mellem byen og festivalpladsen.

I den mere kuriøse afdeling optræder det lidet

flatterende JacobHougaard-slogan ”medvind på

cykelstierne” også på projektlisten. Det skal dog

tages knap så bogstaveligt, da der her er tale om

en forsøgsordning med el-cykler. 40 styks har

kommunen indkøbt, som efter planen skal udlånes

til udvalgte borgere af to måneder af gangen fra

april til og med september. Allerede før projektet

er skudt i gang, tyder det på at blive en succes.

”Interessenforel-cyklerneharværetenorm.Vifik

stort setdenødvendige120ansøgninger inden-

for få dage, efter at vi havde meddelt kommunens

indbyggere om projektet,” oplyser Lars Elmstad,

kommunikationskonsulent i Roskilde Kommune.

Desuden vil man også forsøge sig med andre ty-

per cykler som ladcykler og foldecykler, der skal

give navnlig bilisterne et større indblik i cyklens

mange alternativer – især til de kortere ture.

Kæmpe klistermærkebannereFor at ingen i Roskilde og omegn skal være i tvivl

omkommunensstore fokuspåcykeltrafikken,er

der bestilt 50 kæmpe klistermærkebanneremed

cykelåretslogoaf5x1meterhjem.Deterplanen,

atde-nårkuldeafløsesafvarme–skalsættespå

cykelstierne rundt omkring i kommunen.

Bag hele cykelåret 2011 sidder en firemandstor

arbejdsgruppe med det overordnede ansvar,

mens hvert enkelt projekt trækker på de nødven-

dige kompetencer hos kommunes forskellige af-

delinger.

Ifølge Lars Elmstad er det en stor fælles opgave,

at få løftet cyklismen i Roskilde.

”Det er ikke kun et kommunalt cykelår, men et cy-

kelår for alle. Vi håber derfor også, at erhvervs-

livet, forretninger og handlende alle vil støtte op

om hele projektet og selv arbejde for, at det skal

lykkedes,” understreger han, og tilføjer at kommu-

nenogsåviludvælgefire-femarbejdspladser,som

skal udvikle sig til, at blive mere cykelvenlige.





Stadig grøn på cykelåretCykelåret er endnu blot to måneder gammelt,

ogdeflesteprojekterventerstadigpåatkomme

igang. Det er derfor begrænset hvor meget kom-

munen endnu kan evaluere og dele ud af nyttige

erfaringer.

Dog er Lars Elmstad ikke bleg for at sige, at det

hidtil er hans indtryk, at kommunens borgere har

taget godt i mod beslutningerne. Især et interaktivt

projekt - udviklet sammen med analyseinstituttet

-hvorborgernesiden2009harkunnetgåindpå

hjemmesiden dincykelby.dk og på et kort melde

om mindre huller og ujævnheder på cykelstierne

mod at kommunen vil løse problemet indenfor en

uge,harværetenstorsuccesmedover100hen-

vendelser om året.

”Det vigtigeste råd jeg vil give videre til andre

interesserede kommuner er, at det vigtigste uden

tvivl er, at få så mange inddraget i projektet som

overhovedet muligt,” siger Lars Elmstad, mens

borgmesterPoulLindorNielsenopsummererfor-

ventningerne og tiden efter cykelåret.

”Målet er, at vi får flyttet nogle flere borgere ud

af bilerne og over på cyklerne i forlængelse af,

at det gerne skulle blive mere attraktivt at cykle

i Roskilde Kommune. I slutningen af året skal vi i

byrådettagestillingtilencyklistplan,så2011dan-

ner grundlag for en udvikling, der kan fortsætte de

kommende år”, siger borgmesteren til Cykelviden.

Læs mere på www.roskilde.dk


http://www.roskilde.dk

www.vekso.comNordensvej 2 . 7000 Fredericia . Tel 7921 2200 . Fax 7921 2201 . [email protected]

En god cykelby er en by, hvor det er nemt og attraktivt at være cyklist.En god cykelby er indrettet til cyklisterne!

Vis cyklisterne at de tæller med en cyklisttæller og hjælp dem med at gøre hverdagen cykelvenlig med god og sikker cykelparkering, luftpum-pe, vandpost og cykelværksted.

En god cykelby - eller kommune


”

”

Det er Danmarks første cykelværksted til fri afbenyttelse i krydset Indre Ringvej/Vesterbrogade i Fredericia. Formålet er at cyklister i nærheden af stationen selv kan lave justeringer og mindre reparationer på cyklen. Samtidig har det en stor signalværdi, at cyklisterne nu får højeste prioritet”,sigerTroelsAndersen,trafikplanlæggeriFredericiaKommune.

Fredericia Kommune tilbyder nu byens borgere et gratis cykelværksted:

Cykelværksted til fri afbenyttelse



Cykelbutlere i kamp mod kaos

I forsøget på at gøre op med den anarkistiske dagsorden, der præger cykelparkeringen på mange af Københavns metrostationer, indførte kommunen sidste år cykelbutlere. De har med stor succes arbejdet for orden og tilgængelighed.


Hvemharflyttetmincykel?Detspørgsmålharmangekøbenhavneresikkertspurgtsigselv.Ogherkunne

svaretværeenvelkendtkliché:Detvar(cykel)butlerendergjordedet!

Siden april sidste år har nogle kommunale medarbejdere haft som opgave først og fremmest at sørge for

ordenvednogleafbyensmestbenyttedemetrostationer.Hererderesopgaveatflyttedecykler,derståri

vejen for redningsvejene samt generelt bløde op for de kaotiske tilstande, som de mange tilfældigt parkerede

cykler skaber.

Forkælet opstartIordningensførstetidnøjedesdeorangeklædtecykelbutlereikkebaremedatflytteogretteroppåcykler–

de smurte sågar også folks kæder, og efterlod en lille folder, hvor de gjorde opmærksom på sig selv.

”Detvarenopstartskampagneforatskabeetgodtbillede.Nårmanflytterandrescykler,erdetvigtigtatde

ved, at vi kun gør det for at hjælpe og skabe bedre plads for alle,” siger John Kristell, områdechef i Center for

Renhold,derhørerunderTeknik-ogMiljøforvaltningeniKøbenhavnsKommune.

Han afviser dog ikke, at det kan komme på tale igen.

”Vi kunne godt overveje at gøre det i en sommermåned igen, for at minde folk om at vi er der for dem”.

Ændrer folks adfærdPoulErikKinimond,58,harværetmalervedKøbenhavnskommunei26år,mennuerhanovergåettilat

være cykelbutler og mentor for de andre i ordningen. Selv er han glad for skiftet, og ikke mindst folks reak-

tioner på hans daglige gang med at holde orden ved metrostationerne.

”Jeg synes det er skide skægt. Vi møder de unge mennesker, og så er det rart at se, at vi kan være med til at

ændre folks adfærd,” siger han, da Cykelviden møder ham ved Islands Brygge station.

Han oplyser at også forgængere sætter pris på, at de ikke skal snu sig ind i mellem de mange cykler på vej

ned på stationen.

”For nogle uger siden, da vi gik rundt på Christianshavn kom en gammel dame kom ned helt oppe fra fjerde

sal,bareforatroseos,oggiveen20’ertilwienerbrød-Menvimåselvfølgeligikketageimodgaverfrafolk,”

understreger han.

Naturlige turistguiderAt cykelbutlerne har vundet folks respekt viser sig hurtigt, da en cyklist får øje på Poul Erik Kinimond og høf-

ligt spørge, om det er i orden, at han sætter sin cykel det planlagte sted. Han nikker godkendende til cyklisten,

og fortæller herefter at meget få personer har ytret sig negativt over for dem.

”Vi oplevede på et tidspunkt en meget aggressiv cyklist her på Islands Brygge, som var utilfreds med at han

ikkekunnefindesincykel,fordivihaverykketden.”

Af samme årsag forsøger cykelbutlerne også så vidt muligt, at sætte cyklerne indenfor kort afstand fra der,

hvor de tager dem så folk hurtigt kan lokalisere deres cykler.





Selv håber han at folk med tiden vil lade sig inspirere af cykelbutlernes arbejde, og gøre en større indsats

for at parkere deres cykler pænt og forsvarligt, men indrømmer at det ved nogle stationer kan være svært at

forlange, eftersom cykelstativerne langt fra levner plads til alle.

”De inspirerer folk til at cykle, og så gør folk det. Men når de ikke kan komme af med deres cykler ved sta-

tionen virker det lidt hovedløst,” funderer han, og fremhæver så en anden service ved jobbet.

”Fordi vi bevæger os ved metrostationerne er vi et oplagt mål, når turister skal spørge om vej. Jeg snakker

måske ikke så godt engelsk, men har til gengæld malet hele byen, så jeg føler jeg kender den fra ende til

anden. Det er rart også at kunne hjælpe på den måde,” siger han.

Tvivl om ordningens størrelseOprindeligtvardetplanen,atcykelbutlerordningenskullekøretilogmedstartenaf2011.Grundetordningens

succes er den blevet forlænget, og skal efter planen som minimum køre året ud. Der overvejes samtidig om

den skal udvides med nogle ekstra medarbejdere, men ifølge John Kristell er det hele stadig på tegnebrættet,

og det er derfor endnu svært at sige, hvor meget der kommer til at ske.

”Denkørerihvertfaldrestenaf2011.Deterenpolitiskbeslutning,såvitageretårafgangen,menensucces

skal selvfølgelig fortsætte,” siger han.

Desuden er det også med i overvejelserne, at den skal række ud over metrostationerne, som indtil videre er

de eneste steder, som cykelbutlerne har haft deres virke.

”Vi har et samarbejde med Metro, som betyder at vores medarbejdere kan køre gratis rundt med dem, men

på sigt vil vi også kigge på mulighederne for, at sprede den ud på de almindelige togstationer,” siger han og

bemærker, at han ikke er i tvivl om at effekten hurtigt vil vise sig, hvis man fjerner cykelbutlerne.

”Nårvistillercyklernepårække,erdeflestegodetilatbakkeogselvsættederescykelpæntirækken.Men

hvis vi holder op, er jeg ikke i tvivl om, at kaosset starter igen.”

Cykelparkeringen ender oftest i kaos. Her er cykelbutler Poul Erik Kinimond ved at skabe orden ved metrostationen på IslandsBrygge.Foto:SteffenNørregaardRasmussen.


Kolofon:

Cykelvidennr.2/2011

Cykelviden udgives af Dansk Cyklist Forbund i samarbejde med Cykelnetværket

Cykelviden udkommer fem gange årligt

Ansv.redaktør:FritsBredalogSteffenNørregaardRasmussen

Layout: Henni Christensen

Deadlinenr.3/2011:1.april2011

De synspunkter, som fremkommer i nyhedsbrevet deles ikke nødvendigvis af Cykelnetværket eller

Dansk Cyklist Forbund. Eftertryk med kildeangivelse tilladt, i reklameøjemed kun efter aftale med udgiveren.

Hovedsponsorer for Cykelviden:

cykelviden 31. marts 2011

Documents