cykeltrafik – økonomi og baggrund

27
Debatmøde Århus, 20. februar 2006 Thomas Krag Mobility Advice Cykeltrafik økonomi og baggrund

Upload: robyn

Post on 07-Jan-2016

50 views

Category:

Documents


0 download

DESCRIPTION

Cykeltrafik – økonomi og baggrund. Thomas Krag Mobility Advice. Debatmøde Århus, 20. februar 2006. Indhold. Cykeltrafik Samfunds- (kommune) økonomi Noget om trafik og valg af cykel. Thomas Krag Mobility Advice. Debatmøde Århus, 20. februar 2006. Samfundsøkonomisk analyse. - PowerPoint PPT Presentation

TRANSCRIPT

Page 1: Cykeltrafik –  økonomi og  baggrund

DebatmødeÅrhus, 20. februar 2006

Thomas Krag Mobility Advice

Cykeltrafik – økonomi og baggrund

Page 2: Cykeltrafik –  økonomi og  baggrund

Debatmøde

Århus, 20. februar 2006Thomas Krag Mobility Advice

Indhold

Cykeltrafik

• Samfunds- (kommune) økonomi

• Noget om trafik og valg af cykel

Page 3: Cykeltrafik –  økonomi og  baggrund

Debatmøde

Århus, 20. februar 2006Thomas Krag Mobility Advice

Samfundsøkonomisk analyse

Økologisk Råd, februar 2005

Beregninger på:

• udbygning af cykel-infrastruktur

• kampagner for mere gang og cykling.

Page 4: Cykeltrafik –  økonomi og  baggrund

Debatmøde

Århus, 20. februar 2006Thomas Krag Mobility Advice

Samfundsøkonomisk analyse

Virkninger beregnet på:

• sundhed (færre sygedage, flere leveår)

• afgiftsprovenu

• brugergevinster

• udgifter til kørsel

• tidsforbrug

• luftforurening og andre eksterne omkostninger

• ulykker

(men ikke sparede investeringer)

Effekt på:

• gang

• cykling

• bilkørsel

• kollektiv trafik

Page 5: Cykeltrafik –  økonomi og  baggrund

Debatmøde

Århus, 20. februar 2006Thomas Krag Mobility Advice

Samfundsøkonomisk analyse

Projektomkostninger (omregnet til Århus):

• 15 mio kr. pr. år i 12 år

• 5 mio kr. pr. år derefter

Projekteffekter (efter 12 år) :

• gang + 20 mio. pkm pr. år (+ 30%)

• cykling + 100 mio. pkm pr. år (+ 50%)

• kollektiv trafik - 90 mio. pkm pr. år (- 12%)

• bilkørsel - 90 mio. pkm. pr. år (- 2%)

• nettoeffekt - 60 mio. pkm. pr. år (- 1%)

Page 6: Cykeltrafik –  økonomi og  baggrund

Debatmøde

Århus, 20. februar 2006Thomas Krag Mobility Advice

Samfundsøkonomisk analyse

Brugergevinster: 170 mio. kr. pr. år

(beregnet ud fra en række forudsætninger om frivillig ændring af transportmiddelvalg)

Afgiftsprovenu: 43 mio. kr. mindre pr. år

(som alene er statens problem)

Driftsindtægter: 162 mio. kr. mindre pr. år

(som også er kommunens problem)

Page 7: Cykeltrafik –  økonomi og  baggrund

Debatmøde

Århus, 20. februar 2006Thomas Krag Mobility Advice

Samfundsøkonomisk analyseSundhedsomkostninger: 180 mio. kr. mindre pr. år

(offentlig andel 40%, privat andel 60%)

(Kilde: En række udenlandske undersøgelser – siden er en dansk kommet til – og nogle forsigtige forudsætninger)

Page 8: Cykeltrafik –  økonomi og  baggrund

Debatmøde

Århus, 20. februar 2006Thomas Krag Mobility Advice

Samfundsøkonomisk analyse

Kommunalreformen betyder...

• 30% kommunalt bidrag ved indlæggelser

• 10-30% kommunalt bidrag til læge-, speciallæge og tandlægebesøg

... så der er også sundhedspenge at spare lokalt (30% af 40% af 180 mio. kr. er 22 mio. kr.)

Page 9: Cykeltrafik –  økonomi og  baggrund

Debatmøde

Århus, 20. februar 2006Thomas Krag Mobility Advice

Samfundsøkonomisk analyse

Nettoresultat: 2,3 mia. kr.

Benefit-cost forhold: 1,35

Intern rente: 66%

(beregnet over 50 år og tilbagediskonteret til ”nutidskroner”)

Page 10: Cykeltrafik –  økonomi og  baggrund

Debatmøde

Århus, 20. februar 2006Thomas Krag Mobility Advice

Samfundsøkonomisk analyse

Nettoresultat: 2,3 mia. kr. (over 50 år)

At bemærke:

• kommunens primære udgifter er små

• det offentliges sekundære indtægtstab er forholdsvis stort

• kommunen både vinder og taber

• kommunens borgere vinder stort

Page 11: Cykeltrafik –  økonomi og  baggrund

Debatmøde

Århus, 20. februar 2006Thomas Krag Mobility Advice

Trafik og valg af cykel

Grundkursus i trafik

• Trafikkens mængde er nogenlunde konstant(vel at mærke når man taler antal ture fra A til B)(taler man afstand er der sket en markant udvikling)(taler man transportmidler er der sket en stor motorisering)(taler man tid er der næsten ingenting sket)

• En tur er i reglen sammensat af flere transportmidler(gang, cykel, bil, bus, tog, ...)

• Man kan kun bruge ét transportmiddel ad gangen

• Transportmiddelvalget er til dels rationelt(vaner, forventet kvalitet – tid, komfort, nærhed, ...)

Page 12: Cykeltrafik –  økonomi og  baggrund

Debatmøde

Århus, 20. februar 2006Thomas Krag Mobility Advice

Trafik og valg af cykel

Transportmiddelvalget er ikke konstant –

pas på med begreberne ”bilister” og ”cyklister”

(tal hellere om borgere, brugere, handlende, ...)

Page 13: Cykeltrafik –  økonomi og  baggrund

Debatmøde

Århus, 20. februar 2006Thomas Krag Mobility Advice

Trafik og valg af cykel

To argumenter for at cykle:

• Det er godt for dem, der cykler

• Det er godt for dem, der kører i bil

Page 14: Cykeltrafik –  økonomi og  baggrund

Debatmøde

Århus, 20. februar 2006Thomas Krag Mobility Advice

Trafik og valg af cykel

Biltrafik

Pendling

Parkering

Trængsel

Kollektiv trafik

Cykling

Gang

Afgift for parkering

Trafik(problemer) i Århus

Forurening

Page 15: Cykeltrafik –  økonomi og  baggrund

Debatmøde

Århus, 20. februar 2006Thomas Krag Mobility Advice

Trafik og valg af cykel

Flere måder at angribe bil-problemer

• Skab mere plads (vej- og krydskapacitet, parkering)

• Få færre til at køre i bil (P-afgifter, bompenge, trængsel)

• Få flere til at cykle

Page 16: Cykeltrafik –  økonomi og  baggrund

Debatmøde

Århus, 20. februar 2006Thomas Krag Mobility Advice

Trafik og valg af cykel

Hvor langt og hvordan køres der?

Page 17: Cykeltrafik –  økonomi og  baggrund

Debatmøde

Århus, 20. februar 2006Thomas Krag Mobility Advice

Trafik og valg af cykel

Kører bilejere nogen sinde på cykel?

Page 18: Cykeltrafik –  økonomi og  baggrund

Debatmøde

Århus, 20. februar 2006Thomas Krag Mobility Advice

Trafik og valg af cykel

Visse personer vil, selv om de har adgang til bil, frivilligt cykle,

hvis cyklen er bilen markant overlegen på den konkrete tur,

og hvis de pågældende er opmærksomme på dette.

Page 19: Cykeltrafik –  økonomi og  baggrund

Debatmøde

Århus, 20. februar 2006Thomas Krag Mobility Advice

Trafik og valg af cykel

Brugsegenskab bil cykel

Dør til dør ved god plads

Dør til dør i tæt by

Plads til flere personer

Hurtighed, store afstande

Hurtighed, små afstande

Hurtighed, myldretid

Regularitet

Prisbillighed

Beskyttelse mod vejrliget

Tolerance overfor ujævnhed

Sundhed

Page 20: Cykeltrafik –  økonomi og  baggrund

Debatmøde

Århus, 20. februar 2006Thomas Krag Mobility Advice

Trafik og valg af cykel

”Jeg cykler regelmæssigt”

”Jeg cykler nu og da”

”Jeg vil gerne prøve

at cykle””Cykling er måske en mulighed””Cykling er

ikke relevant for mig”

Model for ændring af adfærd

Målgrupper:

• Primært de ikke (endnu) cyklende• Sekundært de allerede cyklende

Page 21: Cykeltrafik –  økonomi og  baggrund

Debatmøde

Århus, 20. februar 2006Thomas Krag Mobility Advice

Trafik og valg af cykel

Visse personer vil, selv om de har adgang til bil, frivilligt cykle,

hvis cyklen er bilen markant overlegen på den konkrete tur,

og hvis de pågældende er opmærksomme på dette.

Page 22: Cykeltrafik –  økonomi og  baggrund

Debatmøde

Århus, 20. februar 2006Thomas Krag Mobility Advice

Trafik og valg af cykel

Page 23: Cykeltrafik –  økonomi og  baggrund

Debatmøde

Århus, 20. februar 2006Thomas Krag Mobility Advice

Trafik og valg af cykel

Page 24: Cykeltrafik –  økonomi og  baggrund

Debatmøde

Århus, 20. februar 2006Thomas Krag Mobility Advice

Trafik og valg af cykel

Page 25: Cykeltrafik –  økonomi og  baggrund

Debatmøde

Århus, 20. februar 2006Thomas Krag Mobility Advice

Trafik og valg af cykel

(potentielle) cyklister er typisk

• århusianere

• moderne mennesker

• voksne og kræsne

Page 26: Cykeltrafik –  økonomi og  baggrund

Debatmøde

Århus, 20. februar 2006Thomas Krag Mobility Advice

Trafik og valg af cykel

Hvordan gøre cyklen markant overlegen – og gøre århusianerne opmærksomme på det?

• gennemføre konkrete forbedringer af stier, veje, kryds og parkeringsmuligheder – detaljer inklusive

• udføre ”gimmicks”, der understøtter, at der virkelig gøres en indsats for dem, der vælger at cykle i Århus

• arbejde systematisk med kommunikation, der...- oplyser om cykeltrafik og initiativer- positivt vejleder de cyklende (hellere tilbud end forbud)- forbedrer cykeltrafikkens image.

Page 27: Cykeltrafik –  økonomi og  baggrund

Debatmøde

Århus, 20. februar 2006Thomas Krag Mobility Advice

Trafik og valg af cykel