codans guide til forebyggelse af skader · 2016. 2. 15. · tjekliste tjekliste for forebyggelse af...

erhverv

CodAnS guide til ForebyggelSe AF SkAder

Forebyggelse af skader | 3

80% af alle skader skyldes 20 typiske skadeårsager

Eller med andre ord: Kender du de mest almindelige risici i virksomheden, kan de mest almindelige skader også undgås.

Hvad er Codans guide til skadeforebyggelse?

Der vil altid ske skader i en virksomhed, men mange skader kan forebygges – og ofte ved hjælp af ganske almindelig sund fornuft og en række helt konkrete, praktiske tiltag. Vi har samlet en række råd om forebyggelse i denne guide.

Hvorfor forebygge – når man er forsikret? Hvorfor gøre så meget for at undgå skader – når man har en forsikring? I langt de fleste tilfælde vil forsikringen ganske rigtigt dække det økonomiske tab ved en skade, men den dækker ikke de mange ulemper, selv en lille skade kan medføre. Og forsikringen dækker i hvert fald ikke alle de ulemper, en større skade kan medføre i form af tab af markedsandel og goodwill, tab af know- how eller tab af virksomhedens image som en stabil leverandør. Derfor er forebyggelse altid bedre end helbredelse.

færre ulykker, uheld og skader giver lavere omkostninger og bedre lønsomhed Som forsikringsselskab er det naturligvis i vores interesse, at sikkerhedsniveauet i en virksomhed er så højt som muligt. Men det er ikke bare i vores interesse: Med et højt sikker-hedsniveau undgår virksomheden de mange mere indirekte omkostninger, en skade kan medføre – lige fra sygeperioder, stilstandstid, tab af ordrer, admi nistrative omkostninger til omlægning og planlægning, hvis produktionen ikke kan køre, som den plejer etc.

Brug denne guide fra Codan som din tjekliste eller til at udbygge din viden om, hvordan virksomheden kan undgå de mest gængse skader i en fremstillingsvirksomhed. Codan står naturligvis gerne til

rådighed for yderligere rådgivning om forebyggelse af skader i netop din virksomhed.

4 | Erhverv

sådan får du den bedste rådgivning

vurdering af risiko

Ud fra en professionel risikovurdering af din virksomhed får du vores anbefaling til en optimal løsning til virksomheden.

råd om forebyggelse

Med udgangspunkt i virksomhedens specifikke risici og tidligere skader rådgiver vi dig om, hvordan du kan forebygge skader.

risikO fOrebyggelse

risikO

god rådgivning er grundlaget for den rigtige forsikringsløsningI Codan får du kvalificeret rådgivning om alt fra risikominimering, skadeforebyggelse, valg af den rette sammensætning af forsikrings-produkter, nøjagtig fastsættelse af dækningssummer og til forsikring af aktiver i udlandet. Altid med udgangspunkt i din virksomhed og jeres behov. Og altid på en gennemskuelig og forståelig måde.


Hurtig hjælp ved skade

I tilfælde af en skade er det vores fokus at få udbedret skaden, så virksomhedens drift bliver så upåvirket som muligt. Derfor er skadebehandling i Codan også hjælp til at komme videre, efter at skaden er sket.

den rigtige løsning

Den rigtige løsning giver dig lige præcis den dækning, som svarer til virksomhedens behov og ønsker. Opstår der ændringer i din virksomhed, vil vi gerne justere løsningen, så den til enhver tid lever op til alle behov.

fOrebyggelse

risikO

skade

fOrebyggelse

risikO

skade

lØsning

6 | Erhverv

Produktionen

Her er grundlaget for virksomheden. Er der rutiner for vedligehold og rengøring af maskinerne? Er el-installationerne sikre og vedligeholdt? Har virksomheden en plan for oplæring af nye medarbejdere – og en plan for, hvad der skal ske, hvis en nøglemedarbejder bliver syg i længere tid?

Lageret

Er lageret sikret bedst muligt mod vand- og brandskader? Er opbevaringen af fx brandfarlige væsker og vigtige råvarer til produktionen sikker? Er lageret sikret mod svind og tyveri?

Den typiske fremstillingsvirksomhed kan helt overordnet inddeles i disse fire områder med hver deres risici, der kan og bør forebygges. På de næste sider tager vi fat i de mest almindelige og generelle risici på hvert område og forsyner dig med en tjekliste for forebyggelse for hvert område.

Her er en fremstillingsvirksOmHed– og nogle af de typiske risici, der kan forebygges


Kontor & administration

Fortæller it-politikken, hvad der skal ske, hvis vigtige data forsvinder – pga. tyveri af hardware eller virus- og hackerangreb? Er du sikret mod indbrud? Og igen – hvad skal der ske, hvis en nøgle medarbejder bliver syg i længere tid?

Uden om virksomheden

Er området overvåget eller godt oplyst om natten? Er transformerstationer eller parkering af privatbiler placeret hensigtsmæssigt i forhold til trafik med af- og pålæsning? Er der regelmæssigt eftersyn af fx olietanke og rørføringer ind til virksomheden?

8 | Produktionen

prOduktiOnen

rutiner og regler er basis for al god forebyggelseMan kan med fordel starte med at spørge sig selv, om produk-tionen er indrettet optimalt i forhold til forskellige risici. En optimal indretning kan for eksempel sikre maskiner og personale mod påkørsel. Eller sikre, at transport og adgang til lager og af- og pålæsninger kan foregå uden uheld.

Risikoen for, at maskiner og andet produktionsudstyr bliver årsag til skader, hænger typisk sammen med virk som hedens vedligeholdelsespolitik. Det samme gælder skader, der sker på

grund af fejl i el-instal lationerne. Forebyggelse af skader i produk-tionen handler i høj grad om at have klare rutiner og forskrifter omkring vedligeholdelse og oprydning.

Det er også klart, at både arbejdsskader og skader på maskinerne kan forebygges ved uddannelse og oplæring af medarbejderne.


Denne tjekliste er et udgangspunkt for forebyggelse af de mest almindelige skader, der kan opstå i produktionsdelen af en virksomhed. Der er naturligvis mange individuelle hensyn og risici,

som denne tjekliste ikke kan indeholde. Her kan du bruge jeres assurandør som sparringspartner.

Tjekliste

tjekliste for forebyggelse af skader i produktionen Ja der arbejdes på sagen

nej

findes der regler og rutiner for systematisk vedligehold og eftersyn af produktionsmaskiner?

findes der regler og rutiner for systematisk vedligehold og eftersyn af hjælpe- og transportmidler som fx trucks?

gennemføres der et årligt el-installations-eftersyn med rapport over fejl og mangler?

gennemføres der et årligt termograferings-tjek af alle el-tavler m.m.?

er der indført egenkontrol i virksomheden for kontrol af alle installationer og maskinfunktioner?

er der en årlig, systematisk kontrol af alle typer slukningsudstyr og alarmeringsanlæg, og følger det de gældende regler i henhold til brand tekniske vejledninger ?

bruges den officielle aftaleblanket vedrørende varmt arbejde, som både virksomhed og udførende håndværker skal under skrive, inden arbejdet påbegyndes?

er der et systematiseret fyraftenseftersyn (lukke, slukke, tilslutte alarmer)?

findes der faste rutiner for rengøring og oprydning, specielt i produktionsområdet?

er produktionen sikret fx med dobbelte produktionslinjer, aftaler med konkurrenter, alternative leverandører, aftagere og lagerbeholdning?

findes der nødvendig ledig kapacitet eller reservedele til nøglemaskiner?

findes der opdateret dokumentation på installeret produktionsmaskinel?

findes der en aftale om tilkaldevagt for eksterne reparatører?

er virksomheden indrettet korrekt, jævnfør med ateX-direktivets zone- opdeling mod eksplosionsfare?

findes der en risikoprofil, der oplyser, hvilke skader virk somheden kan tåle/ikke kan tåle, samt en beredskabsplan ved skader?

10 | Produktionen

Produktionsudstyr

Hovsa-løsninger eller langsigtet plan? For nogle virksomheder er vedligehold lig med udskiftning, når noget bryder ned. De fleste er dog klar over, at forebyggende vedligehold er bedre. Det vil sige regelmæssigt og rutinemæssigt vedligehold, der fore bygger skader og sikrer en stabil produktion. Det gælder fx:

• Driftstimekontrol• Kontrol af styrings- og reguleringsudstyr

(pressostater og termostater)• Vibrationsmålinger • Rigtig belysning • Systematisk udskiftning af særlige sliddele• Systematisk rengøring af maskiner og transportudstyr.

El-installationer

el er skyld i de fleste brandeFejl i el-installationer udgør den allerstørste trussel for fremstillings-virksomheder. 20-30% af alle tab ved brande skyldes kortslutninger eller andre el-fejl. Klare retningslinjer for vedligehold er derfor ud-gangspunktet for risikostyring. Derfor anbefaler vi som minimum at indføre følgende:

• Årligt installationseftersyn, der sikrer, at bestemmelserne i Stærkstrømsregulativet er opfyldt.

• Årlig termografering af hoved- og styretavler og transformertilslutningsklemmer. Termografering afslører løse forbindelser, som udgør brandfare.

• Der bør være en meters frit område omkring el-tavler.• El-tavler bør overholde tætningskrav, og lågerne skal

være lukkede.

Det er også vigtigt med egenkontrol. Virksomheden bør udpege en eller flere medarbejdere, der er ansvarlige for det løbende eftersyn og vedligehold af alle el-installationer – fx om kabler og ledninger er i god stand og er fastmonterede etc.


Brandsikring

brandskader kan både forhindres og begrænses Som sagt opstår en stor del af brande i fremstillingsvirksomheder pga. fejl i de elektriske systemer. Ud over at følge rådene for forebyg gelse omkring el-installationer bør man også begrænse brandfare og -skader med andre midler.

• Den samlede produktion kan beskyttes ved at indrette brandfarlige processer og oplag i egne brandsektioner. Og ved at instal lere punktslukningsanlæg.

• Røg fra evt. brand kan ventileres bort, så brandvæsenets indsats fremmes.

• Automatiske sprinkleranlæg og brandvarslings anlæg, hvor produktionskrav nødvendiggør store rum.

• Installation af automatiske dørlukningsanlæg, som aktiveres af røgdetektorer.

Branddøre og brandvægge kan begrænse en skades størrelse og afgrænse den til ét område af virksomheden. Men forud-sætningen er selvfølgelig, at fx automatiske dørlukningsanlæg, slukningsanlæg og alarmer fungerer. Derfor anbefaler vi altid, at branddøre sikres, så der ikke opstår skader på grund af fx påkørsel af døren – så den ikke fungerer efter hensigten, hvis skaden virkelig sker. En brandmur er også først effektiv, hvis du har sikret, at alle huller er muret til, og at huller omkring kabelbakker og rørinstallationer er tætnet med et ubrandbart materiale.

varmt arbejde udgør også en stor risiko for brandHvert år ser vi store skader opstået pga. såkaldt varmt arbejde, dvs. tagdækning, svejsearbejde, arbejde med vinkelslibere etc. Skader, der opstår, fordi håndværkere og virksomhed ikke er tilstrækkeligt omhyggelige eller opmærksomme på risikoen. Der er en række regler og forskrifter på området – også beskrevet i forsikringsbetingelserne – som er med til at forebygge, at disse skader opstår. Over ordnet er virksomhedens opgave i forbindelse med varmt arbejde

• at udpege en brandvagt, der holder opsyn med arbejdsstedet under arbejdet og minimum 1 time efter, at det er afsluttet.

• at frakoble automatiske brand-, alarm- eller slukningsanlæg inden arbejdets start – og tilkoble dem igen bagefter.

• at fjerne og flytte alt brandbart materiale fra arbejdsstedet og om muligt afdække det.

• at tætne og beskytte huller og revner fx ved rørgennemføringer.• at sikre, at brandvagt og håndværkere kender gældende sikker-

hedskrav – Brandteknisk Vejledning nr. 10, 10A og 10B fra DBI.• at informere håndværkere om eventuelle særlige brandfarlige

forhold.

12 | Produktionen

Indbrud og hærværk

pas på de skuffede indbrudstyveDet er sjældent, at indbrudstyve går efter produktionsudstyr – men tænk over, om vigtige maskiner eller anlæg er anbragt tæt på de områder, der tiltrækker tyvene – fx kantine og kontorer. Det er typisk en skuffet gerningsmand, der begår hærværk. Det er vigtigt, at originalmodeller, tegninger eller andet, der er af betydning for produktionen, ikke er frit tilgængelige – både i relation til hærværk, og i forhold til eventuel industrispionage.

Tyverisikring af virksomheden vil vi også komme mere ind på i de følgende afsnit i denne guide.

Produktansvar

Hvad er produktansvar? En produktansvarssag opstår, når virksomheden som producent får et erstatningskrav fra en kunde, der mener, at produktet har haft en defekt, der har været skyld i en skade på ting eller personer. Hvad enten det er på grund af en konstruktions-, fabrikations- eller instruktionsfejl.

Hvordan kan man forebygge produktansvarsskader? Hvis vi her ser på den produktionsmæssige del af sagen, så handler det om fx:

• Sporing• Modtagekontrol• Test af produkter• Prøvekørsler• Stikprøvekontroller• Kvalitetskontrol af eventuelle råvarer/komponenter,

der indgår i produktionen

Derudover skal alle produkter leve op til Lov om produktsikkerhed. Læs eventuelt mere på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside www.sik.dk


Arbejdsskader

Orden er forebyggelse – helt enkeltDe fleste arbejdsskader skyldes helt udramatiske fald, snuble- eller nedfaldsuheld, der oftest ikke medfører livsfarlige kvæstelser. Men en knæ- eller rygskade kan holde en medarbejder væk fra arbejdet i lang tid. Ærgerligt, når den type ulykker kan undgås. Gode oprydnings- og rengøringsrutiner kan forebygge langt de fleste af den type uheld. Her er nogle basale råd om et sikkert arbejdsmiljø:

• Sørg for et godt arbejdslys. • Hold orden på gulvene – undgå, at der fx ligger værktøj, løse

kabler, materialer og affald. • Sørg for, at transportveje er klart afmærkede. • Undgå ujævne eller hullede gulve og afmærk niveauforskelle. • Sørg altid for, at produktionsudstyret er afskærmet forsvarligt. • Hold øje med, om støjniveauet er så højt, at det hindrer

kommunikation og stresser medarbejderne.

Læs mere på Arbejdstilsynets hjemmeside www.at.dk, hvor du finder masser af gode råd om forebyggelse af arbejdsskader.

uddannelse forebygger også arbejdsskader Jo mere kompetente medarbejdere, des mindre risiko for arbejdsskader. Derfor er det vigtigt, at medarbejderen

• er oplært i brug af maskinen/anlægget• kender de risici, der er i jobbet• har de rigtige redskaber, hjælpemidler og metoder til at udføre

sit job• har tid og kræfter til at udføre jobbet forsvarligt• er motiveret fra ledelsen til at udføre jobbet på en sikker måde.

Anden sikring af medarbejderne

få syge medarbejdere hurtigt tilbage Flere og flere virksomheder vælger at investere i sundhedsforsikringer til medarbejderne. En sundhedsforsikring omfatter typisk to niveauer:

• Fokus på sundheden i virksomheden, så sygdomme forebygges.• Hjælp til at få medarbejderne hurtigt tilbage på arbejdet ved

sygdom eller tilskadekomst.

Det betyder, at virksomheden kan forebygge stress eller hindre, at andre følelsesmæssige belastninger udvikler sig, ved at sørge for at medarbejderne får hurtig hjælp og rådgivning i situationer, der er svære at tackle. Og at medarbejderne kan komme uden om lange ventelister og få hurtig behandling eller hurtig økonomisk hjælp, hvilket betyder færre dage med fravær.

14 | Lageret

lageret

lageret er andet og mere end egne varer Når vi taler lager, omfatter det også lagring af eventuelle råvarer og komponenter, der indgår i produktionen – her under også brandfarlige væsker og kemikalier. Det er derfor vigtigt, at man som virksomhed har et klart billede af, hvordan de forskellige ting lagres optimalt – både i forhold til transport til og fra produktionen, levering af råvarer og afhentning af færdige produkter og – lige så vigtigt – lagerets placering i relation til risikoen for fx brand- og vandskader eller indbrud.

under lås og slå eller fri adgang? Hvis virksomheden producerer såkaldt tyvetækkelige varer eller bruger råvarer, der er attraktive og nemme at omsætte, skal sikkerheden være i top. Sikker hedspolitik kan definere, hvem der skal have adgang til hvilke områder af lageret.


Du kan bruge denne tjekliste som et overordnet udgangspunkt for forebyggelse af de mest almindelige skader, der kan opstå i og omkring virksomhedens lager. Der er naturligvis mange individuelle

hensyn og risici, som tjeklisten ikke kan indeholde. Her kan du bruge din assurandør som sparrings partner.

Tjekliste

tjekliste for forebyggelse af skader på lageret Ja der arbejdes på sagen

nej

findes der en fast rutine for fyraftenseftersyn (lukke, slukke, tilslutte alarmer)?

er der overblik over nøgler eller adgangskort (hvem har adgang til hvilke områder…)?

findes der et systematisk opsyn med lagerbeholdningerne?

findes der en politik for medarbejderkriminalitet og dens konsekvenser og opfølgning?

er der etableret rygeforbud på og omkring lageret?

er opbevaringen af brandfarlige væsker i overensstemmelse med gældende vejledninger og lovgivning?

er der løbende kontrol med fremmede chauffører, der skal have adgang til lageret?

er der udført brugsanvisninger for alle kemikalier jvf. at-vejledning C.0.12?

er alle produkter eller råvarer placeret, så de ikke står direkte på gulvet?

er der systematisk kontrol og vedligehold af vandinstallationer som fx vandrør under tryk?

findes der en alarm ved rørbrud?

er der etableret faste rutiner for rengøring og oprydning?

er køreveje for trucks opmærket eller indrammet med kørebøjler mod påkørsel?

er der regler og vejledninger, som alle truck-chauffører bliver uddannet i og skal følge?

er der en systematisk vedligeholdelse af belysningsanlægget?

er alle el-installationer fastgjorte og beskyttet mod påkørsel?

16 | Lageret

Indbrud

sikringskravene i policen er også forebyggelse I forsikringspolicen vil Codan altid have formuleret, hvilke sikringskrav virksomheden skal leve op til i relation til sikring af virksom-heden – både indvendigt og udvendigt. Kravene er forskellige, alt efter hvor stor risikoen for indbrud i netop din virksomhed er, og de udregnes efter en beregningsmodel, som er fælles for alle forsikrings selskaber. Opfyldes kravene, er du samtidig nået langt i forhold til at beskytte din virksomhed mod indbrud.

sikring mod indbrud kan både være mekanisk og elektroniskHer er nogle eksempler på mekanisk sikring: • Vinduer, døre og porte• Gitre• Nøglebokse• Beslag og speciallåse • Jern- og finerplader.

Og eksempler på elektronisk sikring:• Godkendte AIA-anlæg, Automatiske Indbruds-

Alarmeringsanlæg• Adgangskort og elektroniske dørlåse.

få inspiration og information på www.stopindbrud.dk Læs mere og få flere gode råd om indbrudssikring på Forsikring & Pensions specielle hjemmeside www.stopindbrud.dk. Her finder du også Forsikring & Pensions registrering af godkendte produkter til både mekanisk indbrudssikring og elektronisk overvågning. For-sikring & Pension registrerer også de installatører, der gennem uddannelse har kvalificeret sig til at installere mekaniske og elek-troniske produkter til indbrudssikring og overvågning.

Tyveri og svind

det kan ske i selv den bedste virksomhed Desværre foregår tyveri i egne rækker i selv de bedste virk som-heder. Det hænger ofte sammen med, hvor attraktive varerne eller råvarerne er. Det er vores erfaring, at denne type kriminalitet forebygges bedst fra virksomhedens ledelse. Først og fremmest ved at man erkender, at problemet kan opstå. Og dernæst ved at man åbent og ærligt melder ud til medarbejderne, hvad virksom-hedens syn på sagen er – og hvad konsekvenserne er, hvis reglerne omgås.

Samtidig er det selvfølgelig vigtig at have styr på lagerbeholdningen og på adgangsvejene til lageret. Med elektroniske adgangskort til de forskellige områder af lageret kan virksomheden altid gå tilbage og se, hvem der har været et sted, vedkommende måske ikke burde have været.


Brandsikring

bygninger og forebyggelse Det lyder måske logisk, at bygninger skal være modstandsdygtige over for beskadigelse og sikre virksomhedens værdier mod brand, men lige præcis lagerbygninger er ikke altid opført med dette for øje. Hvis du ser på lagerbygningen, er der så taget højde for :

• hvilken intensitet en brand kan forventes at få, og hvor hurtigt den udvikler sig?

• om bygningen har modstandsevne til at beskytte virksomhedens værdier mod en sådan brand?

• at konstruktioner og indvendige overflader er i en god kvalitet, så de ikke kollapser og bidrager til branden?

Se også andre generelle råd om brandsikring på side 11.

rygning på lageret? De fleste virksomheder har efterhånden indført en rygepolitik. Som minimum bør man i hvert fald have klare regler for, hvor der må ryges – og følge op med skiltning. Og altid begrænse rygningen på steder, hvor der kun sjældent kommer personale, og steder, hvor folk udefra har adgang.

Brandfarlige væsker

styr på væskerne Når det gælder opbevaring af brandfarlige væsker, er der en række konkrete tiltag, der kan mindske risikoen for og endda helt forebygge brand. Det eller de rum, hvor der opbevares brandfarlige væsker, skal nemlig indrettes sådan, at der er mindst mulig risiko for brand:

• Væskerne skal opbevares i en selvstændig brandsektion. • Ventilationen skal være god, fx 2 stk. 400 cm2 riste i ydervægge

ved gulv og loft.• Alle el-installationer skal være udført efter stærkstrømsregle-

mentets krav til eksplosionsfarlige områder. • Gulvet bør være forsænket, så væsker ikke kan løbe

ud under døren, og rummet skal være uden afløb. • Temperaturen i rummet skal tilpasses væskens viskositet. • Adgangsdøre skal være klart mærket med forbudsskilte

(ingen rygning og ingen åben ild). • Tromlerne må ikke kunne vælte, og taphanerne må ikke kunne

stå åbne. • Der skal være spildbakker under hanerne. • Alle tromler skal forbindes med en kobberskinne for at

forhindre udladninger af statisk elektricitet.

At døren skal kunne låses, siger næsten sig selv, ligesom at der ikke må opbevares andre brandfarlige materialer i rummet.

18 | Lageret

Kemikalier og kemikaliekort

kemikalier er per definition en risikoHvis virksomheden brænder, kan virksomhedens lager af kemikalier nemt forurene både bygninger og omgivelser – blandt andet via slukningsvandet. Derfor :

• Opbevar altid kemikalier i et separat kemikalierum.• Sørg for, at det lokale brandvæsen kender

lagerets placering, dets størrelse og indhold.• Sørg for, at der er det rette slukningsudstyr ved lageret.

kend dine kemikalier Arbejdstilsynets AT-vejledning C.0.12 fra maj 2003 udstikker en række bestemmelser for arbejdet med kemikalier, der skal sikre medarbejderne mod unødige påvirkninger. Her står blandt andet, at der skal udarbejdes en brugsanvisning for hvert kemikalie, der bruges i virksomheden. De ansatte skal kende brugsanvisningen og uddannes i arbejdet:

• Anvendelsesområder og -begrænsninger• Sundhedsfarlige egenskaber• Forholdsregler ved omgang med stoffet eller materialet• Forholdsregler ved brand eller spild• Regler om opbevaring og affald.

Kørsel med truck

undgå påkørsler Hvis lageret er af en vis størrelse, foregår af- og pålæsning typisk med trucks – og det medfører en række risici for uheld, fx påkørsel af reoler, vægge og i værste fald kollegaer. Føreren af en truck bør derfor altid have truckførercertifikat. Og der bør udarbejdes interne færdselsregler for både kørende og gående trafik i og omkring lageret. Samtidig er det en fordel at sikre lagerreolerne mod væltning og sætte autoværn på endefladerne.

De fleste trucks, der bruges på lagre, er el-drevne og kræver derfor en ladestation. Indretningen af denne ladestation skal ske efter DBI-vejledning nr. 21, der blandt andet siger,

• at området skal markeres med gul afmærkning på gulv, og at der skal være kulsyreslukker på stedet

• at området skal holdes frit• at ladeensretteren skal anbringes på ubrandbart

underlag og beskyttes mod påkørsel• at indkapslede batterier kun må oplades, når frontpladen

er åben, af hensyn til risikoen for eksplosion.


Vandskader

er lageret – både produkter og råvarer – beskyttet mod pludselige vandskader? Vandskader kan opstå på mange forskellige måder og er en risiko faktor, der ofte overses i virksomheder. Vandskader kan op-stå ved utætheder i rørsystemer pga. rust og slid. Det kan også være vold somme regnskyl, der forårsager oversvømmelser, eller kloakker, der flyder over. Eller frostskader på rør i uopvarmede rum. Visse vandskader er ikke dækket af forsikringen, men en del af dem kan fore bygges.

Hensigtsmæssig placering? Den bedste forebyggelse er naturligvis at anbringe materialer, der ikke kan tåle vand, hensigtsmæssigt! Og desuden kan man udforme vand- og væskeførende anlæg med egnede rørsystemer, synlige rørsam linger og lettilgængelige afspærringsventiler.

• Undgå at anbringe varer direkte på gulvet.• Undgå at anbringe varer direkte under VVS-installationer

som varme- eller køleanlæg eller ventiler. • Sørg for at frostsikre og isolere vand- og afløbsrør i kolde rum. • Højtvandslukke eller grundvandspumpe med alarmoverførsel

kan løse problemer med oversvømmelse af kloak eller grund-vand ved regnskyl.

alarm og vedligehold Større tab eller endda driftsstop pga. vandskader kan også forebygges ved at indbygge en automatisk alarm og stop for væskeudstrømning, hvis der sker rørbrud – fx på brugsvand, fjernvarme, kølevandsanlæg, ventilationsanlæg el.lign.

Som ved al anden forebyggelse er vedligehold, kontrol og eftersyn en vigtig faktor. VVS- og afløbsrør bør jævnligt kontrolleres, eventuelt ved brug af tv-inspektion. Men også helt almindeligt opsyn med afløb og kontrol af rør, samlinger, ventiler og haner forebygger skader. Her opdages tegn på utætheder eller tæring, som straks skal udbedres.

20 | Kontor & administration

kOntOr & administratiOn

it – den største risikoAktiviteter i administrationen er en vigtig del af virksomhedens daglige drift. Men i dag, hvor alle virksom heder i stigende grad bliver afhængige af it-løsninger, er man også mere sårbar over for it-skader. Skadestatistikken på it-området er ikke beroligende. Antallet af tyverier af hardware stiger stadig, og vi ser også flere skader som følge af fejl i programmerog datatransmissioner m.m. Det kan i værste fald medføre drifts-stop og -tab samt omkostninger og brug af ressourcer til re eta blering af tabte data etc. Ud over tid og ressourcer er det også penge ud af budgettet, hvis man ikke har forudset disse risici og gjort, hvad man kunne for at sikre sig mod dem.

it-politik – takVi anbefaler altid vores kunder at have udarbejdet en overordnet it-politik. En it-politik er en række praktiske regler og foranstalt-ninger omkring daglig brug af it i virksomheden. Og den bør som grundlag også indeholde en risikovurdering af, hvor vigtige jeres data og udstyr er for den daglige drift.


tjekliste for forebyggelse af skader i kontor & administration Ja der arbejdes på sagen

nej

udfører virksomheden rutinemæssigt tjek af brandalarmer, tyverialarmer og slukningsudstyr?

Har virksomheden et systematiseret fyraftenseftersyn (lukke, slukke, tilslutte alarmer)?

er der udfærdiget en overordnet it-politik for brug af alle typer it-udstyr – og kender alle medarbejdere denne politik?

Opfyldes de generelle it-sikkerhedsråd fra forsikring & pension?

er der etableret det nødvendige it-beredskab, og er alle relevante medarbejdere instrueret i det?

er der en systematisk backup-rutine med restore-tjek, der sikrer mod tab af data?

er uddannelsen af nye medarbejdere i forhold til brug af it generel og systematisk?

er alle nødvendige tiltag mod medarbejder kriminalitet og virus- og hackerangreb gennemført?

er der faste rutiner for rengøring og oprydning på kontorerne og opsyn med hensigtsmæssig indretning?

er der en sundhedspolitik, der fx omfatter håndtering af stress- og misbrugs-problemer, holdning til udbuddet af mad i kantinen, motionstilbud el.lign.?

findes der en plan for at få syge medarbejdere hurtigt tilbage på jobbet?

er der etableret faste rutiner for rengøring og oprydning?

findes der en plan for generel oplæring eller uddannelse af nye medarbejdere?

Brug denne liste som en overordnet guideline for, hvordan virksomheden forebygger de typiske skader i kontor- og administra tionsdelen af virksomheden.

Tjekliste


Brandsikring

Hvem slukker kaffemaskinen?Når det gælder brandsikring af virksomhedens kontor og ad-ministrationsområde, gælder en række af de samme forhold som for al brandsikring:

• Røgalarmer og andet alarmudstyr skal virke og regelmæssigt efterses og afprøves.

• Brandslukningsudstyret skal være vedligeholdt og efter set efter reglerne.

• Branddøre og brandsektionering er en god idé – fx placering af virksomhedens servere i særligt sikrede rum.

• Regler og rutiner for brug af fx kaffemaskiner og andre elektri-ske hjælpemidler skal overholdes – hvem har ansvaret for at slukke ved arbejds tidens ophør? Der er mange eksempler på, hvordan noget så banalt som en tændt kaffemaskine har forår-saget en brand.

Indbrudssikring

indbrudstyve går efter it-udstyret Ved indbrud går tyvene målrettet efter it-udstyr. Hele 38% af forsik ringsselskabernes udgifter til erstatninger ved indbrudstyveri går til erstatning af hardware, der allerede er i brug i virksomheden. Altså ikke fabriksnyt hardware, der stjæles fra elektronikforretninger el. lign., men tyveri fra ganske almindelige virksomheder. Tyveri af software udgør yderligere 2% af udgifterne.

Forsikringspolicen definerer, hvilke sikringskrav kontor og administrationsområde skal leve op til. De krav vil være forskellige, alt efter hvor stor risikoen for indbrud i netop din virksomhed er, og udregnes efter en beregningsmodel fælles for alle forsikringsselskaber. Men der er selvfølgelig også en række åbenlyse råd og rutiner, der kan mindske risikoen:

• Luk vinduer og døre, og tilslut alarmer efter arbejdstid.• Lad ikke bærbare computere, mobiltelefoner, cd’er og lign. ligge

synligt fremme. • Fastmontér tv, dvd-afspillere, projektorer og lign. til vægge eller

lofter. • Lås værdier inde i et godkendt sikringsskab eller anden godkendt

værdiopbevaringsenhed.


It-sikkerhed

Codans generelle it-sikkerhedsrådDisse sikkerhedsforskrifter er en god guideline for en grundlæggende it-sikkerhed i enhver virksomhed:

• Virksomheden skal efterleve de sikkerhedsregler, der er aftalt med fx bank ift. elektroniske kontooverførsler.

• Der skal altid være en firewall, hvis virksomheden er opkoblet til eksterne netværk. Og der skal være installeret et godkendt og opdateret antivirusprogram.

• Serveren skal være placeret i aflåst, brandsikret rum, hvor kun relevante medarbejdere har adgang.

• Der skal være brugeridentifikation og personlige password for alle medarbejdere med adgang til virksomhedens computersystem.

• Der skal tages sikkerhedskopi (backup) af data og systemer så ofte som muligt – og minimum hver 5. dag. Opbevaring af back-up-data skal være sikker, og backuppen skal være funktionel.

Har virksomheden en it-beredskabsplan? Virksomheden bør have en plan, der definerer, hvordan man ved en skade hurtigst muligt får reetableret driften af systemerne. Det giver en større tryghed i den daglige drift og ruster virksomheden til at begrænse eller helt afværge tab ved skader. En beredskabsplan bør omfatte:

Hvad kan der ske?• Risici omkring it-anlægget• Risikovurdering – sandsynlighed, omfang og tab ved skader• Følgevirkninger ved et it-svigt

Hvis skaden sker• It-organisation – hvem gør hvad? • Genopretningsprocedurer • Alarmeringsprocedurer til forsikringsselskab og eksterne

it-leverandører

Hvad sætter vi ind?• Ressourcer – hvilke skal afsættes? • Alternative driftsfunktioner


Tab af data

er virksomheden sikret mod “hukommelsestab”? Hvis det værste sker, og virksomheden brænder eller får en massiv vandskade, kan det gå ud over hele virksomhedens hukommelse – tab af data i form af arkiver, forretningsbøger, dokumenter, data-baser m.m. Tab af data kan også opstå via virus- eller hackerangreb. Ud over de fysiske skader kan tab af data føre til produktionsstop, forsinkelser i leverancer eller forringet service.

Dette kan selvfølgelig begrænses eller forhindres ved en række praktiske foranstaltninger – ud over dem, vi allerede har nævnt under tyveri- og brandsikring:

• Gem altid vigtige dokumenter på virksomhedens netværk og ikke på harddisken.

• Husk sikkerhedskopiering og backup-rutiner.• Opdatér virusprogrammer.• Sørg for automatisk nedlukning af server ved uønsket

indtrængen.• Husk løbende systemafprøvning.

Bonusinfo: På Forsikring & Pensions hjemmeside, www.forsikringenshus.dk, kan du downloade en pjece, hvor du kan læse meget mere om sikring af virksomhedens it-anlæg.

skulle skaden skeI den normale forsikringssum for løsøre indgår tab af elektronisk lagrede data, papirsager m.m. Det er imidlertid ikke altid, at denne sum dækker de ofte store omkostninger til at genskabe og rekonstruere data. Derfor er det vigtigt, at forsikringssummen for genfremstilling af elektronisk lagrede data og papirsager er sat korrekt, så virksom heden ikke er underforsikret. Man kan i øvrigt også sikre sig mod virus- og hackerangreb via Codans Kriminalitetsforsikring, der også dækker medarbejderkriminalitet.

Medarbejderkriminalitet

sådan er vi ikke her! En sælger, der snyder med provisionen … En bogholder, der begår underslæb … Fortrolige dokumenter sendt til konkurrenter … Det foregår desværre dagligt, og det kan også foregå i jeres virksomhed. Det vil være meget individuelt, hvilke tiltag der skal gøres, men uanset hvor ubehagelig en klang det måtte have, så handler det bl.a. om:

• At definere, hvem der har adgang til hvad • At have faste rutiner omkring alle vigtige transaktioner• At kontrollere regnskaber og bilag.


Arbejdsskader

farerne lurer også på kontorgangene! En ansat sætter sig forkert på en kontorstol, falder ned og slår sig bevidstløs. Hun har i dag en piskesmældsskade på grund af slaget mod haleben og rygsøjle. Arbejdsskader kan ske overalt, og det er, som eksemplet viser, svært at gardere sig mod alt. Men lidt kan man dog gøre for at forhindre de mest almindelige fald- og snubleskader, som set over en periode på 5 år udgør knap 25% af alle arbejdsskader.

Hold orden og vedligehold bygningerne. Undgå fx løse tæpper, ledninger på tværs af gangarealer, tunge mapper yderst på den øverste hylde, løse trappetrin m.m. Helt banalt – men helt basalt. Husk også, at der på Arbejdstilsynets hjemmeside www.at.dk er masser af råd om forebyggelse af de mest almindelige arbejdsskader.

Medarbejderne

sygefravær kan forebygges Langtidssygemeldinger er altid en belastning for virksomheden og ikke mindst den enkelte medarbejder og hans eller hendes familie. Meget sygefravær kan forebygges – og andet kan forkortes væsentligt. Derfor har flere og flere virksomheder en sundheds-politik. En sådan politik kan fx handle om områder som:

alkohol- og andet misbrugMange virksomheder har en alkohol- og misbrugspolitik, der gør, at det er helt legalt at tage fat om enhver mistanke om misbrug og eventuelt henvise til en professionel behandler. Og på den måde forhindre en menneskelig tragedie, samtidig med at man beholder en måske ellers god medarbejder.

stressStress kan også forebygges, hvis man har en kultur, hvor man er opmærksom på problemet, kender symptomerne og kan sætte ind med en eventuel behandling, inden man står med en langtidssygemelding.

sundhedspolitikKost og motion er af afgørende betydning for helbredet. Derfor vælger mange virksomheder at have en holdning til fx den mad, man udbyder i kantinen, og at tilbyde medarbejderne mulighed for motion – i form af motionsrum eller andre fælles idrætsaktiviteter.

26 | Uden om virksomheden

uden Om virksOmHeden

Ideel indretning udenfor?

Alle virksomheder indretter sig forskelligt, og alt efter virksom-hedens beliggenhed vil udenomsarealerne være meget forskellige. Men er virksomhedens adgangsforhold gode? Er det nemt at komme til at læsse af og på for leverandører og fragtmænd? Er affaldspladser og containere placeret optimalt i forhold til produktionen? Jo mere der er tænkt over tingene – des mindre er risikoen for skader.

tænk på miljøet Den største forureningsrisiko på de fleste virksom heder er olieudslip på grund af defekte tanke eller rør. Men også forkert opbevaring af affald kan forårsage miljøskader.

Når det gælder miljøskader, bør man især være opmærk som på den særlige lovgivning på området, der gør det yderst relevant at sikre sig mod miljøskader. “Lov om erstatning for miljøskader” samt ”Bilag til lov om erstatning for miljøskader” fastlægger, at erhvervsansvarsforsikringen kun dækker miljøskader, der indtræffer uventet, utilsigtet og ved pludseligt uheld. Hvis virksomheden er nævnt i Bilag til lov om erstatning af miljøskader, så dækker forsikringen udelukkende, hvis virksomheden specifikt er dækket mod miljøskader. Er virksomheden omfattet af lovbilaget, kan du gøres ansvarlig på et objektivt grundlag. “Lov om forurenet jord” indeholder desuden bestemmelse om, at offentlige myndigheder altid kan pålægge virksom heden at rydde op ved forurenet jord.


tjekliste for forebyggelse af skader uden om virksomheden Ja der arbejdes på sagen

nej

er der god pladsbelysning både aften og nat?

er køreveje/adgangsveje hensigtsmæssigt indrettet og afmærket?

er parkeringspladserne hensigtsmæssigt placeret?

er der regelmæssig kontrol af fritstående olietanke (tæring og læk)?

er fritstående og nedgravede olietanke klart afmærkede, og er der påfyldningskontrol?

er der regelmæssig kontrol eller elektronisk overvågning af tanke på mere end 6000 liter?

er udendørs installationer beskyttet mod påkørsel og hærværk, og er de udført i korrekt materiale?

kan nabovirksomhedens produktion udgøre en risiko for din virksomhed, og er der i så tilfælde gennemført nødvendige beskyttelsestiltag mod følgeskader fra naboen?

findes der systematisk vedligehold af mekaniske udendørsanlæg, specielt ventilationsanlæg og opsamlingsanlæg?

er der indført nødvendige regler og rutiner for affaldshåndtering?

er beskyttelsen mod uønsket indtrængen i orden efter jeres egen mening?

findes der en fast rutine for snerydning på pladsen?

Her er nogle af de ting, der er værd at overveje i forbindelse med at forebygge de skader, der kan opstå på arealet uden om virksomheden.

Tjekliste


Sikring af området

Hegn eller helt åbent? I hvor høj grad arealet uden om virksomheden skal sikres, afhænger helt af den enkelte virksomhed, dens produktion og placering. Og om man fx har biler, arbejdsmaskiner eller råvarelagre på udenom s arealerne. Sikringsniveauet vil dels være specificeret i forsikringspolicen og dels være noget, den enkelte virksomhed må diskutere med sine rådgivere – fx forsikringsselskab eller andre sikrings- og vagtselskaber. Hovedsagen er, at man vurderer risikoen og derefter garderer sig fx via:

• Hegn og aflåst port• Alarm på hegn eller overvågning af det indhegnede område• Fast hundevagt• Patruljering af vagtselskab • Belysning af arealerne.

Adgangsveje

trafikuheld på virksomheden?Der sker rigtig mange skader ved påkørsler i de fleste virksom-heder, fx påkørsler af parkerede biler, fordi parkeringspladserne er for få eller forkert placerede i forhold til trafik ind til og ud fra virksomheden. Det er også værd at se på, om fx transformerstationer, stabler af paller eller affaldspladser er placeret, så der ikke er risiko for påkørsler. Ved påkørsel af en transformerstation kan virksomheden i værste fald blive lagt ned i flere dage.


Olietanke

tænk på tanken Der sker mange skader på grund af ældre tanke. Typisk kan en gen nemtæring ikke ses udefra, og der kan derfor ske et stort udslip – uden varsel – når tanken fyldes op. Udslip, der medfører meget kostbare oprensninger. Det er derfor værd at overveje at udskifte tanke af ukendt alder eller af ukendt tilstand, inden skaden sker – ikke mindst fordi skader på olietanke typisk ikke er dækket af jeres forsikring.

vær opmærksom på, at der findes et nyt regelsæt om olietanke fra 2005I reglerne skelnes mellem fritstående og nedgravede tanke:

• Fritstående olietanke uden særlig beskyttelse skal sløjfes efter 30 år. Plasttanke efter 20 år. Kommunen skal altid underrettes ved sløjfning.

• Godkendte tanke under 6000 liter med udvendig glasfiber- belægning, men uden anden beskyttelse, skal udskiftes 40 år efter fabrikations året. Tanke uden godkendt belægning er ulovlige efter 1/12 2005!

tjek på tanken • Udendørs, fritstående tanke skal jævnligt undersøges for tæring

eller utætheder. • Tanken skal stå sikkert og stabilt, og fundamentet skal

regelmæssigt efterses for at hindre tanken i at “sætte sig” med fare for brud på rørledningerne.

• Overjordiske tanke skal have en tydelig overfyldningsalarm.• Nedgravede tanke skal tydeligt markeres til hjælp for påfyldning. • Forsyn gerne tanken med et automatisk påfyldningsstop.

Tanke over 6000 liter skal inspiceres og tæthedsprøves med jævne intervaller eller være forsynet med elektronisk overvågning med læ kagealarm.

undgå tyveri fra tankenEfterhånden som oliepriserne er steget, har tyveri af olie fra virksom heders olietanke også været stigende. Denne risiko kan afhjælpes ved montering af tyverisikring af tankens påfyldningsstuds, pumpe og udluftning.


Rørføring

råd om rør Rørledninger bør som udgangspunkt helst ligge over jorden – især ledninger under tryk. Her er vores overordnede anbefaling:

• Nedgravede ledninger i stål skal sikres mod korrosion.• Kobberrør skal så vidt muligt lægges i hele længder med

plastkappe. Kappen giver dels beskyttelse, og dels vil et eventuelt udslip ledes via plastkappen ind i bygningen, så fejlen bliver opdaget.

• Kompressionsfittings i messing skal altid undgås, fordi de er sårbare over for spændingskorrosion.

Generelt bør rørføringen også skiftes eller justeres, hvis tanken udskiftes.

kontrol med returrør Returrør fra tank til fyret er ophavssted til mange, omfattende skader. En læk giver ikke driftsproblemer, og udslippet er ofte så lille, at det ikke opdages selv ved omhyggelig kontrol. Udslippet kan derfor stå på i årevis. På de fleste installationer kan returledningen og denne type skader undgås, hvis der installeres en udluftningspotte ved fyret.

anlæg på mere end 6000 liter?Væskeførende rør af stål tilknyttet anlæg på mere end 6000 liter skal udskiftes inden udgangen af 2010 – medmindre rørene er galvaniserede eller omfattet af en effektiv katodisk beskyttelse. Hos Codan har vi dog set flere eksempler på galvaniserede rør nedlagt i 1980’erne, der er gennemtæret. Vi ser især en gennemtæring af rør, der er lagt ned tæt på indkørselsveje og parkeringsområder, hvor der har været saltet hver vinter. Med andre ord: Husk at kontrollere og overvej en udskiftning af ældre rør, selv om de er galvaniserede.


Filter

fejl på filtre? En brist i filterdugen eller i en filterpose eller et fejlmonteret filter burde være nemt at opdage; det vil uvægerligt medføre en betydelig ændring i trykfaldet over filteret. Det forudsætter selvfølgelig, at der er installeret et manometer til at måle trykfaldet – og at det aflæses minimum en gang om dagen. Hvis ikke, kan fejl på filteret give skader på de biler, der parkerer ved virksomheden. Ofte er udslippet så lille, at skaden først opdages, når forureningen har brændt sig fast i bilens lak.

I særligt uheldige tilfælde opstår skader, hvis de fleksible svejserøgs-udsug ved en fejl bruges til opsugning af spåner – disse udsug er nemlig ofte monteret uden filter eller blot med en grovudskiller.

Affald

af med affaldet i en fart Virksomheden bør have klare instrukser og rutiner for, hvordan alle typer affald håndteres – fra produktionen, lageret, køkkenet og kon torerne og ud til affaldscontainerne. Mellemstationer i hvert område bør så vidt muligt undgås, så alt affald så hurtigt som muligt kommer ud og kan afhentes. Affald fra produktionen bør fjernes hver dag!

pas på påsatte brandeBåde af hensyn til risikoen for påsatte brande, miljø, genbrug og af hentning bør affaldet sorteres i flere kategorier. Containere skal pla ceres, så affaldet er nemt at afhente, og så der ikke er risiko for påkørsel fra den anden trafik, der måtte være på området. Og containerne skal mærkes, så der ikke er risiko for forveksling. For at minimere risikoen for påsatte brande i affaldet er det også vigtigt at indhegne området og/eller opbevare affaldet i aflåste containere.

specielt for olie- og kemikalieaffald Denne type affald udgør i sig selv både en brandmæssig og en miljømæssig risiko. Indret derfor en eller flere særlige affaldspladser, så jord eller kloak ikke bliver forurenet ved et eventuelt uheld:

• Placer affaldslageret fjernt fra de eksisterende bygninger, så brand faren bliver mindst mulig.

• Indret pladsen med fast bund og overløbskant eller afløb til en samletank eller pumpesump.

• Opsamlingskapaciteten bør være minimum 1 kubikmeter pr. 10 m2 lager.

• Hold affaldslageret på et så lavt niveau som muligt.


tag sikkerHeden alvOrligt – det er det bedste råd Om fOrebyggelse!

en formuleret sikkerhedspolitik? Sikkerheden i en virksomhed og dermed antallet af skader hænger tæt sammen med virksomhedens sikkerhedspolitik. Jo mere alvorligt man tager sikkerheden på arbejds pladsen, des mindre bliver risikoen for skader. Her er et eksempel på, hvordan en virksom hed kan formulere sit syn på sikkerhed og dermed forebyg-gelse af skader:

• Vores sikkerhedssystemer og den måde, vi arbejder med sikkerhed på, skal generelt ligge på niveau med den branche, vi befinder os i.

• Vi arbejder systematisk med sikkerheden.• Det ligger os på sinde at efterleve ethvert lovkrav.

• Vi har en proaktiv sikkerhedsorganisation, som er vores sikker-hedsfundament.

• Sikkerhedsleder, sikkerhedsrepræsentanter og andre med arbejde inden for sikkerhed skal have veldefinerede rammer at arbejde under – herunder også økonomiske rammer.

• Alle forbedringer og tiltag skal dokumenteres ud fra en konkret risikoanalyse.

• Vi forpligter os til at vedligeholde virksomhedens sikkerhedsudstyr.

• Vi skal opretholde et rimeligt niveau for sikkerhedsuddannelse blandt medarbejdere. Det er et vigtigt element i forhold til fore-byggelse og indsats over for uheld.

Nyttige links til mere viden om forebyggelse

• Arbejdstilsynets hjemmeside www.at.dk • Forsikring & Pensions hjemmeside www.forsikringenshus.dk• Det Kriminalpræventive Råd og Forsikring&Pensions fælles hjemmeside www.stopindbrud.dk • Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts hjemmeside www.dbi-net.dk


Fyraftenseftersyn

40% af alle industribrande opstår efter arbejdstidErfaringerne viser, at man ofte glemmer at låse døre, lukke vinduer, slukke opvarmningskilder, lukke procesanlæg osv. Det sker ofte, fordi ansvaret for dette ikke er klart defineret. Et formaliseret fyraftenseftersyn, der omfatter både produktions-, lager- og kontorområderne, kan begrænse risikoen for brand og tyveri betydeligt. Den ansvarlige bør have en liste med punkter, der skal gennemgås, og rapportere for fejl og mangler. Eftersynet kan fx omfatte:

• kontrol af kedel-, køle- og produktionsanlæg.• kontrol af, om strømmen til elektriske maskiner er afbrudt

(lige fra kaffemaskiner til truckladestationer).• kontrol af, om udvendige vinduer og døre er lukket og låst.• kontrol af, om indvendige døre – både branddøre og

almindelige døre – er lukkede.• at der er ryddet op, og alt brandfarligt affald er fjernet• at alarmer er aktiveret.

Beredskabsplan

Hvem gør hvad – og hvornår og hvordan? Enhver virksomhed og ikke mindst en virksomhed, der lever af det, den fremstiller, bør have en beredskabsplan. Altså en plan, der gør det klart, hvordan virksomheden og dens ansatte skal forholde sig i tilfælde af større skader. Beredskabsplanen skal så at sige være et katalog over de handlinger og forholdsregler, der skal iværksættes, hvis der sker en større skade. Planen bør som minimum omfatte følgende:

i tilfælde af brandRetningslinjer og konkrete anvisninger på, hvordan man alarmerer, advarer, begrænser og bekæmper branden, og hvordan man kan redde og evakuere.

i tilfælde af personskaderRetningslinjer og konkrete anvisninger på, hvad man gør: standser ulykken, redder og alarmerer.

i tilfælde af bygningsskader og forsyningssvigtRetningslinjer for, hvad man gør i tilfælde af vand- eller stormskader. Og hvordan man reagerer, og hvem man kontakter ved strøm- eller varmesvigt eller nedbrud på kommu nikationslinjer til telefon og internet.

kommunikation ved skaderPlan for, hvordan medarbejdere, leverandører, kunder, presse og offentlighed orienteres ved en større skade. Hvem kan og må udtale sig – og om hvad.

kontaktlisterUdførlige og tilgængelige lister med kontaktdata til alt fra lokale myndigheder, virksomhedens håndværkere, leverandører og selvfølgelig forsikringsselskab!

egne nOter

Codan Forsikring A/S

Codanhus Gammel Kongevej 60 1790 København V

Tel 33 55 55 55 Fax 33 55 21 22

www.codan.dk © Codan C701720 10.08 CVR 1052 9638

CodAn er der, når du hAr brug For oS Du kan altid få fat i os på 33 55 55 55 eller på codan.dk – 24 timer i døgnet, året rundt

codans guide til forebyggelse af skader · 2016. 2. 15. · tjekliste tjekliste for forebyggelse af...

Documents