Demokratisk medborgerskab som erindringsfællesskab og kulturarv

Nyborg Strand26.3.2012Claus Haas

Hvem skal arve hvilke kulturer??

Påtrængende spørgsmål:• Hvilke(n) kultur(er) skal ”vi” arve?• Hvis kultur(er) skal ”vi” arve?• Hvem regulerer hvilke(n) kultur(er), der er

vigtige at arve?• Hvis kulturarv skal ændres?

Afhænger af hvad der huskes og glemmes

MEDBORGERSKAB = ET KLYNGEBEGREB

Kulturarv(en) Demokrati(sering) (Aktiv) deltagelse (Den?)Kollektive

historie Inklusion Rettigheder / pligter Identitet

Integration Tilhørsforhold Flerstemmighed Sammenhængskraft Interkulturel Dannelse

MEDBORGERSKABETS FLERTYDIGHED

• Civile• Politiske• Økonomiske• Sociale• Kønnede• Økologiske• Seksuelle• Kulturelle• Flerkulturelle• Postnationale• Kosmopolitiske • Liberalistiske• Radikale• Republikanske• M.fl.

KULTURARV OG MAGT

• “The more important (…) culture becomes, the more significant are the forces, which shape, regulate and govern it. Whatever has the capacity to influence the general shape of the culture, to control or determine the way cultural institutions work or regulate cultural practices, exerts a definite kind of power over cultural life”.

Stuart Hall (1997). The centrality of culture: Notes on the cultural revolutions of our time. (Side 228).

MEDBORGERSKAB

Demokrati

Kulturarv

Erindringsfællesskab

(-er)

EN KULTURPOLITIK

Hvem kan tilslutte sig følgende?

• ”Kulturlivet skal udvikle brugernes selv- og omverdensforståelse og der igennem bidrage til at skabe et fundament for selvstændig stillingtagen i et moderne, flerkulturelt og demokratisk samfund”.

FLERKULTURELT OG DEMOKRATISK MEDBORGERSKAB

• ”Undervisningen skal udvikle kursisternes selv- og omverdensforståelse og derigennem bidrage til at skabe et fagligt fundament for selvstændig stillingtagen i et moderne, flerkulturelt og demokratisk samfund.

HF, Kultur- og samfundsfaggruppenUndervisningsministeriet (2008)

DELVIST FORSKELLIGE SVAR

• En samfundsteoretisk diskurs• En professionsbaseret diskurs• En partipolitisk diskurs

B.E. Jensen. (2008). Kulturarv. Et identitetspolitisk konfliktfelt

ET MONOKULTURELT LAND• ”Nej! Danmark er ikke et flerkulturelt land. Danmark er til nød et multietnisk

land. Men hvad angår kultur, der er vi – og politisk skal vi ikke understøtte en anden udvikling – et monokulturelt land. Ingen har nogensinde ønsket sig et multi- eller flerkulturelt Danmark – vi ser kun alt for tydeligt resultatet af denne indsats i de engelske storbyer, hvor parallelsamfund lever side om side i stadig modsætning til hinanden. Det er dybt bekymrende, at regeringens ministre kan sige noget andet. Den udvikling har vi allerede set i København. Da bystyret bevidst anerkendte og efterstræbte en stipuleret multikulturel udvikling i byen indtraf det største kulturtab i nyere tid. Salmerne forsvandt fra skolerne. Svinekødet fra institutionerne. I idræts- og svømmetimerne begyndte besværet osv. osv. (…) Danmark er danskernes land. Det er her, den danske kultur er. Der er ikke et multi- eller et flerkulturelt samfund, hverken nu eller senere, der skal erstatte det”.

• http://www.soren-pind.dk/index.php?mod=weblog&cat=45, hentet 9.10.2008).

KULTUREN ER DANSK

• ” (…) ligestiller dansk kultur med islamisk kultur i Danmark, der er præget af kristendom og danskhed (…) Nej, Danmark er ikke flerkulturelt. I Danmark er kulturen dansk, og kun med dette givne udgangspunkt kan der være tale om frihed for islamisk kultur i Danmark (…) det betyder, at vi nægter at lade os løbe over ende af sharia og islamiske skikke. Æresdrab, underkuelse af kvinden, ensretning af familien, krav om renhed og forbud mod urenhed. Nej og atter nej. Danmark er ikke og vil ikke være flerkulturelt”

• Krarup, S. Den vigende Haarder. Jyllandsposten 27.05. 2008

ASSIMILATION VEJEN FREM

• ”(…) der er grund til at trække assimilation frem og lade det erstatte det alt for uklare, upræcise og tvivlsomme begreb ’integration’. Søren Pind har tidligere været inde på det, og det er fortræffeligt, hvad han har sagt. Når fremmede ankommer til mit fædreland, så skal de assimileres, hvis de vil blive her, for kun som assimilerede er de sande og loyale medborgere (…) Det er danskerne, der er hjemme i Danmark. Skal man blive dansk statsborger, skal man love at ville leve sig ind i dansk kultur og for så vidt blive et barn af Danmark”.

• Krarup, S. (2008). Assimilation er et lodret krav til indvandrere. Politiken, 23.02. 2008

EN DOMINERENDE KULTUR• ”Jeg tror ikke, at nogen der kender mig, vil mistænke mig for, at jeg mener at en række

kulturer er ligestillede i det danske samfund. Det var faktisk mig, der formulerede folkeskolens formålsparagraf, sådan at der står, at man i skolen skal blive fortrolig med sin egen kultur og have kendskab til andre kulturer. Dér sættes tingene på plads (…) hvis der nogle der forstår det på den måde, at ”flerkulturelt” betyder at alle kulturer skal ligestilles i undervisningen, og at der skal være lige så meget om buddhisme og islam som kristendom i kristendomsundervisningen osv. osv. så er det en grov misforståelse (…)

• Det, som både statsministeren og jeg har sagt, er, at der er flere kulturer i verden, og i den senere tid er det også kommet til kultursammenstød i Danmark. Vi har haft karikaturkrise, og vi har en løbende diskussion om tørklæder, så alle kan se, at der er flere kulturer i Danmark (…) men det betyder ikke, at den ene kultur så skal have den samme vægt i skolen som den anden, for der er en dominerende kultur i Danmark, og det er den som især præger vores skole, og sådan skal det være”.

Folketinget 28.5, 2. samling, 2007-08, http//www.ft.dk/

DANSKERNES ETNISKE FOLKEFÆLLESSKAB

• ”Faget historie er en skæbnefortælling. Faget historie handler om folkenes selvforståelse. Derfor skal faget historie også omfatte det mytologiske stof fra oldtiden, der skal lægges særlig vægt på de begivenheder, som har været med til at definere os som folk. (…)

• Vi grundtvigianere har altid set det nationale som ikke bare vejen, men som den eneste vej til det universale. Der findes ikke en abstrakt menneskehed. Al menneskelighed har en national udformning. Den eneste måde, man kan blive et helt menneske på, er ved at kende den kultur, man er vokset op i”.

Aagaard, L.H. ”Overlæreren”. Berlingske Tidende 20.5.2005

EN GAMMEL KULTURNATION• ”Et multikulturelt samfund er et land, hvor alle kulturer vejer lige meget – den

ældste kultur er ikke vigtigere end den nyeste tilflyttede eller opfundne kultur. Sådan er det måske i nogle lande, hvor man ikke har en fast grund. Men Danmark er en gammel kulturnation, og det er ikke multikulturelt. Vi er en gammel kultur. Vi er først og fremmest en kristen kultur. Vi har vores eget sprog- det er dansk, hvis nogen skulle være i tvivl. Vi har vores sange. Vores bøger. Vores teaterstykker. Ja, vi har sågar love, der stammer tilbage til Jyske lov.

• Så vi er ikke multikulturelle. Vi tillader ikke flerkoneri – det er ikke en del af vores kultur. Flerkoneri signalerer det modsatte af ligestilling. Det er imod alt, hvad vi har kæmpet for (…) Vi ønsker ikke at vende tilbage til middelalderen. Vi ønsker ikke mellemøstlige traditioner indført i Danmark. Vi tillader heller ikke dødsdomme. Eller pisk. Og det er ikke forbudt at køre i bil”

• Bendt Bendtsen. Grundlovstale 5. juni 2008, (Danske taler. dk)

DEN NATIONALE FÆLLESNÆVNER

• ”Mit bud på en sådan fællesnævner er sproget, historien og et fælles syn på nogle grundprincipper for samfundets indretning. Det danske sprog som bindemiddel giver sig selv. Historien betyder lang mere end vi selv aner. Alle vore sejre og nederlag i tidens løb er med til at forme vores selvopfattelse som dansker (…) Og vi må gøre os umage med at sikre, at de indvandrere som kommer til Danmark bliver en del af det fællesskab. Lærer at tale sproget, lærer om historien og om kulturen, lærer de grundprincipper, som det danske folkestyre bygger på”.

• http://www.venstre.dk/fileadmin/venstre.dk/main/files/taler/Anders_Fogh_Rasmussen_Grundlovstale_2008.pdf

EN KULTURLIBERAL NATION• ”Jeg tror ikke på det abstrakte menneske – den abstrakte

kosmopolit, der ikke har noget tilhørsforhold til noget sted. Vi er alle sammen født ind i et bestemt fællesskab, en identitet, derfra vores verden går (…) Som kulturliberal har man troen på, at der skal være et stærkt nationalt fællesskab og en stærk national identitet. Man må tage sit udgangspunkt i, at vi mennesker er født ind i et fællesskab. Vi danskere er født ind i nationalt dansk fællesskab – det er vores identitet. Og det er min klare opfattelse, at jo stærkere den identitet er, desto mere er man rede til at slås for de værdier, vores folkestyre bygger på”.

• Huttemaier, C. & Børsting, M. (2009). Fogh takker af. Politiken den 12. maj,

VORES KULTUR

• ”Vi er beriget med indflydelse udefra, og det er med til at skabe et multietnisk samfund. Men Danmark har udgangspunkt i vores kultur og historie, og det er den, vi baserer vores samfund på”.

• Henrik Dam Kristensen. I: Kingsley, M. Haarder i modvind om det multikulturelle Danmark. Information 20.5.08

ET FLERKULTURELT OG DEMOKRATISK DANMARK

• Jeg synes, at der er et oplagt og klart svar til kravet om sprogrensning, kravet om at fjerne ordet flerkulturelt. Lad mig sige det ganske klart. Danmark er et flerkulturelt land. Og vi har et stærkt demokrati og deler værdier som tolerance, gensidig respekt, personlig frihed, ligeværd og ligestilling (…) Vi skal være rustet til at leve i et mangfoldigt, pluralistisk, flerkulturelt og demokratisk Danmark i verden (…) Hele Foghs ide om at ”være rustet” mod der kommer udefra, synes at afsløre en særdeles defensiv holdning til den globalisering, som er blevet en del af vores vilkår”.

• Vestager, M. (2008). Hvad er det for et Danmark, vi vil have? Politiken 4.6

FORENINGS - DANMARK

• ”Uanset hvad Gotfredsen skriver i sin kronik, så har Radikale Venstre ikke en utopi om det ”gode universelle menneske, eller en vision om det multikulturelle samfund (…) og derfor er det samfundets opgave og dermed fællesskabets opgave at have en fælles forståelse af nødvendigheden af opdragelse, uddannelse og almen og demokratisk dannelse af de kommende generationer, som skal lære om medborgerskab så alle skoleelever sanser og ved hvad det vil sige at leve i et samfund med frIhed og folkestyre”.

• Jelved. M. & Vestager, M.(2011). Lad os lære af Norge. Berlingske Tidende 04.8.2011

DET MULTIKULTURELLE SAMFUND LIGGER IKKE TØRRING

• ”Jeg kan huske, at jeg som ung SFU’er på et kursus hørte oplæg om det multikulturelle samfund, hvor man primært snakkede om de ’fremmedfjendske’ og ’racistiske’ danskere, der stemmer DF. Jeg kunne jo ikke gå tilbage til min skoleklasse i Tørring og sige, at hvis man ikke synes at det multikulturelle samfund lyder spændende, så er man fremmedfjendsk, vel? Jeg havde det på den måde, at hvis SFU argumenterne i mødelokalet ikke holdt vand, når jeg kom tilbage til baglandet, så var de ikke gode nok. Og i Tørring var det ikke til at se, hvad det her abstrakte begreb om det multikulturelle samfund var for noget. Skulle der argumenteres for det, skulle det gøres klart og konkret”.

Astrid Kragh, SF. I : Jespersen, P. M. & Mogensen, L.T. (2010). Mine skolekammerater var ikke racister. Politiken, 23.7.2010

KULTURARV & MEDBORGERSKABSOM PARTIPOLITISK DISKURS

”Det danske samfund• Den danske kultur• Et monokulturel land• Danskhed• En dominerende kultur• Vores sprog• Vores bøger• Vores teaterstykker• Vores love• Ligestilling• Det danske samfund• Kulturliberale• Fæles syn på grundprincipper• Forenings-Danmark

”Det multikulturelle samfund”• Parallelsamfund• Æresdrab• Underkuelse af kvinder• Flerkoneri• Mellemøstlige traditioner• Middelalderen• Krav om renhed• Dødsdomme• Pisk• Forbud mod at køre i bil• Abstrakt begreb

ANTAGONISME

Det danske samfund• Etniske danskere• = det kulturelt homogene

samfund

• = Demokratisk medborgerskab

• Demokratisk kulturarv???

”

Det multikulturelle samfund”• Ikke – etniske danske • = det flerkulturelle samfund

• = trussel mod demokratiske medborgerskab

• A- / antidemokratisk kulturarv??

Et vigtigt spørgsmål

• Hvem repræsenterer en demokratisk kulturarv??

REGERINGENS TÆNKETANK, 2007: VÆRDIER OG NORMER-sammenligning med etniske danskere

• indvandrere og efterkommere fra Tyrkiet

• indvandrere og efterkommere fra Pakistan

• indvandrere fra Vestbalkan

• indvandrere fra Iran

• indvandrere fra Irak

• indvandrere fra Vietnam

REGERINGENS TÆNKETANK

• ”(…) at de indvandrere og efterkommere, der har deltaget i interviewundersøgelsen set under et, i næsten lige så høj grad bakker op om demokratiet”.

Værdier og normer – blandt udlændinge og danskere”. Side 9.

. REGERINGENS TÆNKETANK

• Rapporten afliver myten om, at indvandrere ikke respekterer ytrings- og forsamlingsfriheden” (side 9)

• ”Til trods for at Tænketankens undersøgelse er gennemført midt under Muhammed krisen, viser undersøgelsen imidlertid, at der blandt indvandrere og efterkommere er større opbakning til ytrings- og forsamlingsfriheden end blandt danskerne” (side 13)

Fra : ”Værdier og normer – blandt udlændinge og danskere”. Integrationsministriet (2007),.

REGERINGENS TÆNKETANK

• ”Desuden viser interview undersøgelsen, at indvandrere og efterkommere er mere tolerante end danskere i forhold til at alle frit skal kunne udøve deres religiøse ritualer og bære religiøse symboler”

Fra : ”Værdier og normer – blandt udlændinge og danskere”, side 9.

Integrationsministeriet (2007).

INTEGRATIONSMINISTERIETS TÆNKETANK

• ”Tallene viser, at der blandt alle nationalitetsgrupper er størst tillid til at sygehusene behandler alle ens”

• (…) Desuden viser tabellen, at indvandrere som hovedregel i større omfang end danskere har tillid til, at alle bliver behandlet lige i de offentlige institutioner. De irakiske indvandrere har den største tillid, mens danskerne og de pakistanske efterkommere har mindst tiltro til dette.

Fra : ”Værdier og normer – blandt udlændinge og danskere”, side 9. Integrationsministeriet (2007).

Et vigtigt spørgsmål

• Hvem repræsenterer en demokratisk kulturarv??

haas

Christian Albrekt Larsen (2008). Danskernes nationale forestillinger

INTERKULTUREL KOMPETENCE

• ”Et individs indsigt i og evne til at kunne forstå dagligdagens kulturelle kompleksitet samt at kunne kommunikere fordomsfrit med mennesker fra andre kulturer”.

Det nationale kompetenceregnskab, 2005

Et vigtigt spørgsmål

• Hvem repræsenterer en demokratisk kulturarv??

V & K’s Regeringsgrundlag februar 2010

• ”Danskerne ønsker respekt om dansk kultur og de principper, som det danske samfund bygger på”.

• ”Regeringen har taget en række markante initiativer for at sikre forståelsen for vores fælles dannelseshistorie og kulturelle grundlag. Vi har fremlagt en kulturkanon og en demokratikanon, og vi har løbende søgt at bevare og formidle kulturarven, fx gennem gratis adgang til udvalgte museer”.

S-R-SF Regeringsgrundlag oktober 2011

• ”Det er blandt andet gennem medierne, teatret, filmen, billedkunsten, idrætten og musikken, at vi skaber vores identitet som mennesker, som samfund og som nation. Derfor skal vi have gode rammer for idræt samt kulturel og kunstnerisk udvikling i hele landet ”.

Hvilken nation??Hvis kulturarv? En mono- eller flerkulturel kulturarv

En vej ud af dødvandet?

• At pluralisere kulturarv?

En flerkulturel kulturminister?

• ”Det ligger som grundlag for alt, hvad vi gør. Vi ønsker at udnytte dynamikken i et kulturelt mangfoldigt samfund (…) mangfoldighed er lig med innovation som er lig med vækst (…) vi skal finde ud af, hvordan vi afspejlet det flerkulturelle Danmark”,

• Uffe Elbæk, Politiken, 18. marts 2012.

FREMTIDENS UDFORDRING

• Hvilke(n) model(ler) skal kulturarvs – institutioner- og formidlere fremme??

• Assimilationsmodellen?• Kerne+ modellen?• Smelte digel modellen? • Søjlemodellen?• Salatskåls modellen

PLURALISERE KULTURARV

ASSIMILATIONS MODELLEN

• kulturarv et instrument til at assimilere ’outsiders’ til et fællesskabets kulturelle kerne,

• At styrke kulturelle kerne overfor fællesskabets insiders.

• Individer / grupper med afvigende kulturer måske accepteret,

• som overgangsfase til assimilation, eller som harmløs residua indenfor kernekultur.

KERNE+ MODELLEN• At fastholde konsensus om samfundets

kulturelle kerneidentitet.• At fremme kernekulturens normer og værdier

blandt kernekulturens insiders og dens kulturelle outsiders

• Styrke kulturelle sammenhængkraft & forhindre kernekulturens forfald

• Diversitet en mulig kilde til berigelse

SMELTEDIGEL MODELLEN

• Analogi fra stålindustrien: De forskellige ingredienser smelter sammen.

• Ikke et amalgam – men et originalt og unikt produkt.

• Også én kernekultur.

• Kernen opstår ud af fusionen

SØJLEMODELLEN

• Hver gruppe skaber og plejer egen kulturarv.

• Den sociale enhed er opløst i de kollektive enheder, som den består af

• Det essentielle er tilhørsforhold til mere eller mindre autonome og distinkte grupper

• En multikerne model

• Staten = kulturneutral

SALATSKÅLEN• Distinkte gruppers kulturarv anerkendt og

celebreret i deres egen ret

• Det flerkulturelle en ressource, der så vidt muligt skal være universelt tilgængelig

• Alle barrierer der forhindrer dette, skal så vidt muligt ryddes af vejen

• En multikerne model

MEDBORGERSKAB

Kultur minimalistisk tilgangMedborgerskab vedrører ‘det fælles vel’ = ’det politiske’ = res publica

Kultur primært et privat anliggende Medborgerskab kulturneutralt (eller burde

være det)

MEDBORGERSKAB

Kultur maksimalistisk (‘cultural turn’)

Kultur(arv) vedrører alle / de fleste sider af menneske – og samfundsliv

Medborgerskab aldrig kulturneutraltMedborgerskab altid kulturelt medieretMedborgerskab involverer som noget centralt pleje

af kulturarvAlle samfund er flerkulturelle

KULTURARV

“Circuit of culture”

INTERKULTUREL KOMPETENCEKulturformidlere • må være en dygtige kulturanalytikere• må have skærpet blik for det mulige samspil/konflikt, der kan

være mellem de formelle og uformelle læreprocesser• må opøve evnen til udtalt empatisk forståelse (indlevelse) for

andres kulturer• må kunne omgås de lærende på en udpræget kultursensitiv

måde• må kunne omgås de lærende på en udpræget

identitetssensitiv måde• må have et årvågent blik/en udtalt følsomhed for

kulturelle/identitetsmæssige inklusions- og eksklusionsprocesser